En værktøjskasse om forebyggelse af PTSD i Kriminalforsorgen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En værktøjskasse om forebyggelse af PTSD i Kriminalforsorgen"

Transkript

1 En værktøjskasse om forebyggelse af PTSD i Kriminalforsorgen

2 02 Forord 03 Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har sammen med branchens parter i kriminalforsorgen udarbejdet denne værktøjskasse om forebyggelse af Post Traumatisk belastningsreaktion (PTSD 1 ). Værktøjskassen er til dig, som leder, medlem af arbejdsmiljøorganisationen eller medarbejder i kriminalforsorgen. Du kan få viden, værktøjer og gode råd om forebyggelse af PTSD. I værkstøjskassen kan du bl.a. finde: Gode råd til arbejdspladsen - når der skal forebygges Gode råd til ledelse og kolleger - når ulykken er sket Gode råd til ledelse og arbejdsmiljøorganisation Gode råd til dig, der har et job, hvor der er risiko for voldsomme begivenheder. Baggrunden for udarbejdelsen af værktøjskassen er, at Kriminalforsorgen har oplevet at måtte sygemelde eller førtidspensionere et højt antal PTSD ramte. Viden og erfaringer med trusler og voldsomme hændelser på jobbet er hentet i denne branche. De citater du ser i værktøjskassen, er udtalelser fra medarbejdere, ledere og PTSD ramte. Mange af de voldsomme begivenheder kan være uforudsigelige. Det kan være svært at undgå, at de forekommer. Men at være forberedt er en god forebyggelse. Viden og erfaring er vigtig: Viden om, at det kan ske er en mental forberedelse Viden om, hvad der skal gøres, kan øge sikkerheden Erfaring med, at der altid er støtte at hente, kan give tryghed Erfaring med, at baglandet - ledere som kolleger - er parat til at hjælpe kan give ro i konfliktsituationer og ved ulykker viden om, at der er professionel hjælp at hente, hvis ulykken er ude, kan hjælpe til at komme videre med arbejdslivet. Det anbefales at have rutiner og redskaber til rådighed, når det uundgåelige sker, bl.a.: at have nedskrevne rutiner for, hvem der gør hvad, når stemningen viser, at noget er under opsejling at der er rutiner for, hvad der skal gøres, og hvem der gør det, når balladen er i gang eller ulykken konstateret at der er nedskrevne rutiner og tilgængelige redskaber til rådighed for de involverede ansatte på arbejdspladsen umiddelbart efter, at en ulykke er indtruffet at der er adgang til information om, hvem man kan henvende sig til og hvilken hjælp, der ydes - også et stykke tid - efter en ulykke at alle på arbejdspladsen får viden om, hvem der samler op, og hvordan det gøres efter en ulykke. Det er en opgave for ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen at arbejdspladsen samler op og evaluerer på de voldsomme begivenheder, også de der var lige ved at gå galt. Var der noget man kunne have gjort anderledes? Er der noget, der skal huskes til næste gang, det uundgåelige sker. 1 Posttraumatic Stress Disorder på dansk: Posttraumatisk belastningsreaktion

3 04 INDHOLD Indledning 05 Forord 02 Indledning 05 Værd at vide om PTSD 06 Hvad er PTSD? 06 Hvad kan udløse PTSD 06 Symptomer og advarselssignaler 07 De akutte reaktioner Akut belastningsreaktion (ASD) 07 PTSD har længe været en velkendt lidelse blandt hjemvendte soldater eller flygtninge, der har været udsat for voldsomme og livstruende oplevelser. Men efterhånden har man på flere arbejdspladser også oplevet, at PTSD kan ramme deres ansatte. Det gælder f.eks. fængselsbetjente, men også politibetjente, lærere, socialrådgivere, sundhedspersonale, bankansatte og andre faggrupper, der har risiko for voldsomme hændelser på arbejdspladsen. PTSD kan ramme alle uanset køn og alder. Privatpersoner kan også rammes, hvis de har været udsat for alvorlige ulykker, vold, overgreb eller lignende, men denne værktøjskasse beskæftiger sig udelukkende med arbejdsrelateret PTSD. Symptomerne 2 er de samme, uanset om oplevelserne er knyttet til arbejds- eller privatlivet, men de belastende faktorer vil ofte være forskellige. PTSD Symptomer og reaktioner 07 PTSD Kend signalerne: 09 Hvad betyder PTSD for den enkelte 11 Din hjælp betyder meget for den PTSD ramte 12 Gode råd til arbejdspladsen - når der skal forebygges 14 Hvad kan I gøre på arbejdspladsen for at hjælpe? 15 Gode råd til ledelse og kolleger - når ulykken er sket 15 Gode råd til ledelse og arbejdsmiljøorganisation 20 I løbet af livet vil omkring 5 procent af alle mænd og 10 procent af alle kvinder opleve så voldsomme hændelser, at de potentielt kan føre til PTSD. Selvom man udsættes for voldsomme oplevelser, udvikler alle ikke nødvendigvis PTSD. Forskning kan endnu ikke vise, hvorfor nogen udvikler lidelsen, og andre ikke gør. men man ved, at social støtte og efterfølgende professionel hjælp til at bearbejde traumet kan betyde, at man får færre symptomer, eller at PTSD ikke altid udvikles. Det har betydning, hvor voldsom oplevelsen er for den enkelte, og hvor forberedt man er på begivenheden. Det er en kombination af både arbejdspladsens beredskab, den enkeltes oplevelse af belastningens styrke samt den ansattes parathed til at tackle de voldsomme hændelser der afgør, i hvor høj grad PTSD en udvikles. Overvejelser for ledelse og arbejdsmiljøorganisation 21 Gode råd til dig, der har et job, hvor der er risiko for voldsomme begivenheder 24 Hold balancen i dit arbejdsliv 25 Din personlige rygsæk 26 Hvad kan jeg selv gøre efter en voldsom begivenhed? 28 Gode råd fra kolleger 29 Her kan du få mere at vide 30 2 Alle lande følger et internationalt diagnosesystem: ICD-10 (International Classification of Disease), når f.eks. PTSD diagnosen skal stilles.

4 06 Værd at vide om PTSD 07 Hvad er PTSD? PTSD er en forkortelse af Post Traumatisk Belastningsreaktion PTSD er en psykisk tilstand, som opstår, efter at man har oplevet eller været vidne til en eller flere traumatiske hændelser PTSD er en naturlig følelsesmæssig reaktion på en dybt chokerende oplevelse. En normal reaktion på en voldsom og unormal situation. Hvad kan udløse PTSD Det er almindelig anerkendt, at PTSD kan skyldes en enkelt, større traumatisk begivenhed. Nu er der også en voksende bevidsthed om, at PTSD kan skyldes en ophobning af mange mindre ikke direkte livstruende hændelser. Hændelserne har en så voldsom karakter, at personen oplever ikke at kunne gøre noget for at standse det, der sker. Man føler sig truet på livet og måske handlingslammet. Nogle har reelt været i livsfare, for andre har det været en oplevelse af at være i livsfare. PTSD kan også optræde efter, man enten har været vidne til eller selv har oplevet en eller flere voldsomme begivenheder: F.eks. livstruende hændelser som overfald, bilulykker, brand, alvorlig ulykke, trussel på livet alvorlig personskade eller en trussel, der berører en selv eller nærmeste kolleger, venner eller familie. Risikoen for at udvikle PTSD bliver større: Jo mere livstruende hændelsen er Jo større trussel, der er mod liv og helbred Jo mindre forberedt man er på, at hændelserne kan opstå Hvis oplevelsen er, at man ikke kan undslippe situationen, f.eks. hvis man reelt føler sig fanget Hvis arbejdets karakter indebærer risiko for, at man udsættes for flere traumer Hvis arbejdspladskulturen er præget af grov mobning. Symptomer og advarselssignaler De akutte reaktioner Akut belastningsreaktion (ASD 3 ) Den første måneds tid efter en traumatisk begivenhed, vil de allerfleste have en række symptomer som reaktion på det, der er sket. Det kaldes akut belastningsreaktion. De belastende faktorer er de samme som ved PTSD: Den ansatte har været ude for en oplevelse af at have været truet på livet, har måske lidt fysisk overlast eller været vidne til, at nogen kom alvorligt til skade ved en ulykke. Symptomerne ligner bl.a. dem, man kender fra en chokreaktion 4 : Mister tids- og rumfornemmelse Har svært ved at overskue situationen og handle hensigtsmæssigt Er ved siden af sig selv eller har en følelse af uvirkelighed Har en forandret oplevelse af sig selv og omgivelserne Har problemer med hukommelsen Genoplever eller hænger fast i det traumatiske Reagerer følelsesmæssigt anderledes, end før hændelsen Er mere på vagt overfor alt, der kan minde om optakten til en voldsom hændelse Man isolerer sig. Det er meget vigtigt, at ledere, tillidsvalgte, arbejdsmiljørepræsentanter og øvrige kolleger er opmærksomme i den allerførste tid efter en sådan voldsom begivenhed, da en meget stor andel af de ASD ramte udvikler PTSD. Tiden læger ikke alle sår, derfor vil det ofte være nødvendigt med professionel hjælp, hvis symptomerne ikke forsvinder PTSD Symptomer og reaktioner Mennesker med diagnosen PTSD har svære psykiske eftervirkninger efter den/de voldsomme hændelse(r). F.eks. konstant angst for at det frygtelige og voldsomme skal ske igen, forsøger derfor at undgå alt, der minder om hændelsen, arbejdspladsen og de mennesker, der var involveret. Der kan komme hyppige ufrivillige minder, flashbacks samt en slags følelsesmæssig lammelse. 3 Acute Stress Disorder. På dansk: Akut belastningsreaktion 4 Læs mere i BAR Service s værktøjskasse om voldsomme oplevelser og chokerende begivenheder

5 08 09 Min familie måtte altid lukke og låse, for at jeg var sikker på, at vi var i sikkerhed. Jeg tør ikke gå i Tivoli, for jeg ved ikke, hvem jeg kan møde. Desuden vil symptomer som hovedpine, mavesmerter, træthed, trist til mode, manglende koncentrationsevne, manglende lyst til at arbejde og det at føle sig fagligt nedslidt, optræde indenfor 6 måneder efter den traumatiske hændelse. Alt i alt er det alvorlige og invaliderende symptomer, man må gøre alt for at forebygge på arbejdspladserne. Symptomerne kan komme direkte efter en voldsom begivenhed eller først optræde måneder senere. Erfaringer fra soldater, der har været på mission, er, at der kan gå flere år, før symptomerne bliver tydelige. Derfor er det vigtigt, at alle ansatte på arbejdspladser med risiko for voldsomme hændelser, løbende er opmærksomme på kollegers ændrede adfærd for at kunne tilbyde hjælp også i lang tid efter en ulykke. Der vil være en række signaler, omgivelserne kan være opmærksomme på. Reaktionerne er individuelle og kommer ikke i en bestemt rækkefølge, men signalerne, der ses i spiralen på næste side, kan være pejlemærker, der kræver opmærksomhed. PTSD Kend signalerne: Støjoverfølsomhed. Mange vil ofte få en lavere tærskel overfor støj og larm og blive lettere irritable. Vrede. Selv små ting kan resultere i voldsomme vredesudbrud. Overdreven opmærksomhed. En del vil være ekstremt opmærksomme på omgivelserne. Overreaktion ved forskrækkelse. Tendens til at fare sammen ved uventet bevægelse eller lyd. Mareridt og søvnbesvær. Svært ved at falde i søvn eller vågner let. Der forekommer voldsomme mareridt. Stressreaktioner. Reagerer voldsomt følelsesmæssigt ved konfrontation med noget, der ligner den voldsomme hændelse. Ændret følelsesliv. Problemer med at vise empati, ømhed og kærlighed. Hyperaktivitet. Mange bliver overaktive for at slippe for ubehagelig tanker, der kommer, når man ikke er i gang med noget. Isolation. Nogle trækker sig tilbage fra venner og familie og bliver initiativløse og mister interessen for at deltage i det sociale liv, familiesammenkomster, sportsaktiviteter eller lignende. Mistro. Man kan miste tilliden til andre - stoler ikke på nogen.

6 10 11 Selvværd. Man er sårbar og oplever mindre selvværd. Misbrugsproblemer. Der er en del, der drukner de ufrivillige tanker og billeder. Hukommelses og koncentrationsbesvær. Kan ikke huske aftaler, glemmer hverdagens vigtige rutiner. Virker fraværende. Genoplevelse. Udsættes man for noget, der minder om traumet, opleves stærk angst/ubehag. Man undgår alt, der minder om traumet. Glemsel. Nogle fortrænger oplevelserne så meget, at de er glemt. Det tapper meget af livsenergien, fordi man bruger al sin energi på at glemme. Hukommelsesglimt. Flashbacks, tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske oplevelse. Det er påtrængende erindringsglimt, som man ikke kan fjerne. Det er en af de tydeligste tegn på PTSD. Hvad betyder PTSD for den enkelte Den PTSD ramtes dagligdag forstyrres hele tiden af genoplevelsen og et mylder af tanker og følelser, man ikke kan kontrollere. Man kan få en oplevelse af, at man ikke kan kende sig selv, som man plejer at være. Man kan opleve at have mistet sin gamle identitet. Det kan betyde, at man mister troen på at kunne udfylde sin sædvanlige sociale rolle på arbejdspladsen og i privatlivet. Man sætter sig udenfor eller bliver sat udenfor - fællesskabet. Jeg har det ubehageligt til forældremøder, holder mig på afstand af de andre. Går helst ikke ned på hovedgaden, hvor jeg kan komme tæt på andre mennesker. De fysiske og psykiske reaktioner, der kom under og lige efter hændelsen, dukker hele tiden op, og man har det som om, man stadig befandt sig lige midt i de voldsomme begivenheder. Summen af symptomer og reaktioner betyder, at den enkelte vil opleve det vanskeligt eller umuligt at udføre almindelige opgaver i hverdagen. Som PTSD ramt vil man have store problemer med at vende tilbage til et job, der indebærer konfrontation med voldsomme personer og konfliktfyldte situationer.

7 12 13 Din hjælp betyder meget for den PTSD ramte Ugerne og månederne efter Mange PTSD ramte har ikke overskud til at tage initiativ til kontakt med kolleger på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du tager initiativ til at holde kontakten med den sygemeldte. Jeg fik breve og blomster fra arbejdspladsen, især tillidsrepræsentanten var aktiv og besøgte mig. Det var en stor hjælp. Hvis den ramte ikke har familie eller nære venner, der kan hjælpe, kan det være en god idé, at kolleger tilbyder hjælp med f.eks. praktiske opgaver, der kan virke uoverskuelige eller ligegyldige for den ramte selv på arbejdspladser, hvor der er professionelle defusere/debriefere til at yde hjælp med de nødvendige samtaler, kan det være nødvendigt, at ledere og/eller kolleger lægger øre til oplevelsen. Det skal der være tid og ro til! vær ikke bekymret, hvis den ramte begynder at græde. Det er naturligt og godt, at den ramte viser følelser. Det handler ikke om, at du har gjort det værre ved at rode op i det vis respekt for, at kollegaen er i krise. Lyt og vis forståelse for de reaktioner, der måtte komme. Sætninger som det kunne da have gået meget værre eller jeg ved godt, hvordan du har det gør mere skade end gavn, for ofte oplever kriseramte, at ingen anden forstår situationen. Det er ikke nok at sige op på hesten igen - sommetider skal man finde hesten først.

8 14 Gode råd til arbejdspladsen - når der skal forebygges 15 Arbejdspladser med risiko for ulykker, vold og trusler er heldigvis ofte særlig opmærksomme på risikofaktorerne. Tidlige samtaler med dem, der er blevet udsat for vold og trusler, er vigtige for, at de ansatte kan få mulighed for at vende tilbage til arbejdslivet. Den arbejdsplads, der er vant til eller forberedt på voldsomme begivenheder, har ofte et professionelt beredskab, der træder i karakter, når der sker noget voldsomt. Det kan være defusere, der er uddannet til at gennemføre samtaler, med dem der er berørt af ulykken, umiddelbart efter hændelsen. Dette følges ofte op med individuelle samtaler eller debriefing fra professionelle. Beskyttende faktorer Erfaringer med soldater, der har været udsat for alvorlige belastninger i krigshandlinger, har vist, at der er enkelte beskyttende faktorer, der kan medvirke til, at de ikke udvikler PTSD. Godt kammeratskab i den gruppe, de har været på opgave sammen med Følelsen af at deres ledere bekymrede sig om deres ve og vel Følelsen af at være godt informeret om, hvad der var sket og skulle ske. Hvis ovenstående erfaringer skal bruges på andre arbejdspladser, er der en vigtig opgave for kolleger og ikke mindst ledere i retning af at være meget opmærksom på arbejdspladskulturen. Der skulle have været noget mere pas på mig til MUS samtalerne. Her er det ikke velset at være et skrog. Kan I svare bekræftende på nedenstående centrale spørgsmål, har I gode chancer for at komme godt igennem voldsomme begivenheder, fordi I kan være trygge og stole på hinanden: Er teamånd og følelsen af at løfte i flok til stede blandt de kolleger, der er på arbejde sammen? Er omgangstonen god med plads til både alvor, humor og fri for mobning? Viser ledelsen både med ord og handling, at de ansattes psykiske arbejdsmiljø er vigtigt, og voldsomme hændelser tages alvorligt? Fungerer informationskanaler, personalemøder mv., så alle kan være orienteret om både positive og negative hændelser på arbejdspladsen? Folk ringer til hinanden, hvordan går det? Medarbejdere ringer til ledere og fortæller, hvordan de har det. Vi oplever, vi har et socialt ansvar for hinanden, vi er som én familie. Hvad kan I gøre på arbejdspladsen for at hjælpe? Når en eller flere kolleger har været udsat for en voldsom oplevelse, påvirker det hele arbejdspladsen. Mange kan føle sig magtesløs og finde det svært at finde ud af, hvad man skal gøre. Nogen kan have skyldfølelse og tænke: Hvis bare jeg havde været der. Jeg kunne have hjulpet eller det kunne have været mig. Men der er meget, man kan gøre som leder eller kollega. Det er vigtigt at huske, at ledelse og kolleger er til stede som hukommelse, talerør og hjælpere i en svær situation: Gode råd til ledelse og kolleger - når ulykken er sket Vis den ramte, at du er til rådighed ved at være fysisk til stede Hjælp den ramte med at huske vigtige beskeder/informationer og forbered ham/hende på, hvad der nu skal ske tilkald hjælp, efter de procedurer I har på arbejdspladsen, de kan være nedskrevet på en checkliste over alle de praktiske ting små som store der skal gøres, f.eks.: kontakt til skadestue, læge, pårørende og afløsere, der skal overtage vagter oprydning efter ulykken kontakt til personale, der kan defuse og leder, hvis der ikke er en leder til stede på ulykkestidspunktet vær tålmodig. Den ramte er i en tilstand, hvor vedkommende kan være tavs, indesluttet eller afvisende. Det betyder ikke, at han/hun ikke har brug for dig Udtryk tydeligt, at kollegaen ikke er en byrde eller er til besvær som leder har du en vigtig opgave i at sørge for at genetablere sikkerhed og tryghed og bakke den/de ramte op i den måde, de handlede på. Der er altid en, der ringer hjem. Det er altid kolleger fra en anden afdeling eller andet fængsel, der debriefer. Netop det, synes jeg ikke, er en lederopgave. Til gengæld er det dejligt, når ledelsen bagefter giver et skulderklap og viser accept af, at man gjorde, hvad man kunne. At ledelsen viser opmærksomhed på det, der er foregået. Det er vigtigt.

9 16 17 Lige efter en alvorlig begivenhed I Kriminalforsorgen er det en rutine at gennemføre en eller flere samtaler med de ansatte, der har været involveret eller været vidne til overfald/ulykke. Det sker hurtigst muligt efter den voldsomme episode. Samtalen gennemføres af kolleger eller holdledere, der er uddannet til dette. Det prioriteres, at samtalen gennemføres, inden arbejdsdagen er slut, og det anbefales at den gennemføres indenfor 4-12 timer. Defusingen kan stå alene eller følges op af debriefing og/eller individuelle samtaler. Defusing: Er en struktureret samtale, som kan opdeles i tre faser: Introduktion (der fortælles om formålet med samtalen, indskærpes gensidig tavshedspligt og at alle ved, hvem der er hvem, og hvordan de var involveret i begivenheden, det er vigtigt, dette bliver sagt, så der er en fælles platform for det videre arbejde) Afdækning af hændelsesforløbet Defuseren orienterer om, hvordan mennesker typisk reagerer efter den pågældende slags situationer og understreger, at det er helt normalt at reagere. Der kan undervises i stresshåndtering, og deltagerne skal få en tryghed om, at de kan henvende sig igen. Det kan her aftales, at der skal være en debriefing senere, og defuseren skal sikre sig, at alle ved, hvordan de kan få yderligere og individuel hjælp. For at understrege dette, kan defuseren bagefter henvende sig til særligt berørte personer på tomandshånd og sikre sig, at budskabet er forstået og så vidt muligt sørge for det nødvendige lige her og nu. Debriefing En debriefing afholdes mindst tre dage efter episoden. På dette tidspunkt har det umiddelbare chok normalt fortaget sig, og der har været en psykologisk proces, der har ført til, at de ramte bedre kan se på episoden ud fra både tankemæssige (kognitive) og følelsesmæssige vinkler. Debriefingen varer typisk nogle timer, og den er ligesom defusingen en systematisk gruppesamtale opdelt i faser. Den overordnede idé er, at der skiftes fokus fra først det tankemæssige (kognitive), til det mere følelsesmæssige og afslutningsvis sikres det, at deltagerne kan samle oplevelsen i forbindelse med hændelsen. Dette kan lette den fortsatte sunde bearbejdning af det, der er sket. Debriefingens syv faser: Gensidig præsentation klargørelse af regler, man taler kun for sig selv, har tavshedspligt om, hvad de andre siger og så videre. Faktafase Hvad skete der, hvad var din rolle (for eksempel; det var mig, der gav hjertemassage meget konkret) Tankefase spørgsmål fra debrieferen indledes med, hvad tænkte du, da du Reaktionsfase Hvilke reaktioner havde du (blev bange, frøs, blev vred, kørte på automatpilot ) Symptomfase Hvordan har du haft det siden hændelsen (sover dårligt, får flashbacks, er irritabel på arbejdet, kan ikke koncentrere sig ) Undervisningsfase Hvad i denne episode har været specielt belastende (jeg følte mig magtesløs, vidste ikke, hvad der var sket med min kolleger, vidste ikke om der var ringet 112, jeg troede, han havde et barberblad i hånden ), her kan der typisk informeres om typiske symptomer med det formål, at den enkelte kan se, at det er normale reaktioner på en usædvanlig hændelse, og at de får en fornemmelse af, at reaktioner og symptomer kan være af forbigående karakter. Afslutning Det skal sikres, at alle er informeret om relevant og tilgængelig hjælp. Der kan eventuelt her aftales endnu et møde. Formålet med både defusing og debriefing er, at gruppens deltagere hjælper hinanden til at rekonstruere hændelsen og dele fælles og individuelle oplevelser.

10 18 19 Tiden efter en voldsom begivenhed Det kan være svært at hjælpe, hvis den, som har brug for hjælpen, ikke selv har erkendt, at der er problemer, som vedkommende ikke kan klare på egen hånd. Det kan være, at den ramte ikke selv oplever, at han/hun har ændret adfærd efter en ulykke. Mange gange kan den ramte også være nervøs for den konfrontation, det kan være at møde en behandler. Her kan leder og kolleger hjælpe til med at komme afsted for at få professionel hjælp. Hold kontakten det gælder både ledelse og kolleger. Mange ramte føler stor ensomhed, hvis folk lader som ingenting. I dag kan de gamle kolleger og ledere ikke hilse på mig. Jeg er blevet usynlig. De sidste 4 år jeg arbejdede, kunne min kone og børn mærke, jeg var forandret. Det er tydeligt for mig nu. I en familie, hvor et familiemedlem har været udsat for voldsomme begivenheder, vil det på den ene eller anden måde påvirke livet i familien. Det skyldes, at den person, som har været igennem de voldsomme oplevelser, ofte ændrer adfærd og ikke tager del i familielivet. Erindringer om de voldsomme begivenheder har brændt sig fast i hukommelsen. Billeder af begivenheden kan dukke op på et senere tidspunkt uden åbenlys anledning. Billederne kan være voldsomme og gøre ondt på den ramte. Erindringerne vil ofte begrænse mulighederne i hverdagen både for den ramte og familien. Bryd tavsheden Behold den ramte i jeres sociale fællesskab. Fortæl om små og store nyheder på arbejdspladsen. Både den personlige kontakt og informationer om, hvad der sker, er vigtige Bliv ved med at være opmærksom og lyttende. Den ansatte har brug for støtte i lang tid. Stopper støtten, kan den ramte i værste fald få det værre igen arbejdet er og har været en vigtig del af den ramtes identitet, at bryde kontakten er at forstyrre identiteten, men brug din fingerspidsfornemmelse og skift emne, hvis du oplever, noget går for tæt på vær forberedt på, at den ramte kan blive angst for ting, du synes er ufarlige, f.eks. at købe ind eller køre i bus. Pres ikke på med vær nu fornuftig der sker jo ikke noget. Accepter angsten, som en del af efterreaktionen og støt din kollega med at tage små skridt for at komme videre i livet spørg den ramte, hvis der er noget, du vil vide. Undgå sladder og hvisken i krogene. Jeg fortalte ikke noget til konen, jeg ville beskytte hende. Godt med psykologsamtaler, der skal ryddes op i hovedet. Den tur skulle alle igennem. De pårørende Det anbefales, at arbejdspladsen er opmærksom på, hvordan familien orienteres om familien samlet har brug for hjælp. Fortæl om familiens muligheder for at få hjælp via den praktiserende læge. Giv de pårørende viden om, hvordan arbejdet kan påvirke den ansattes adfærd bl.a. efter en ulykke.

11 20 21 Gode råd til ledelse og arbejdsmiljøorganisation Det er vigtigt at give information videre til resten af personalet efter en voldsom hændelse. Information er vigtig og har flere formål: at ledere og kolleger bliver opmærksomme på, om de involverede reagerer/ændrer adfærd i tiden efter hændelsen at der fortsat arbejdes med at udvikle forebyggende tiltag i afdelingen i forhold til ulykker og voldelige personer. Ledelsen kan f.eks. sammen med arbejdsmiljøorganisationen gennemgå nedenstående spørgsmål: Hvem var den aggressive person? Hvordan forløb episoden? På hvilket tidspunkt? Hvor henne? Hvad skete? Havde den overfaldne på forhånd haft på fornemmelsen, at der ville ske noget? Hvordan blev situationen håndteret, og hvordan reagerede han/hun på overfaldet? Kunne episoden være undgået eller imødegået på en eller anden måde? Hvordan? Anbefalinger: overvej, om rutiner og handlingsplaner skal korrigeres med henblik på yderligere forebyggelse. God planlægning kan tage konflikter i opløbet Overvej, om information til pårørende fungerer godt, omsorgsfuldt og tydeligt Overvej sammenhæng mellem arbejdspladskultur, psykisk arbejdsmiljø og sygefravær Overvej, om MUS samtaler og omsorgssamtaler fungerer tilfredsstillende? Er handlingsplanen for APV/psykisk arbejdsmiljø fulgt op? Fungerer løsningerne? Skal de ændres/forbedres? Fungerer eventuelle politikker eller retningslinjer for forebyggelse af konflikter, vold, stress og mobning godt nok? 5 Vi havde et højt sygefravær. Nu 2 år efter er vi nede på under det halve. Vi nedsatte en psykisk arbejdsmiljøgruppe. Vi fik lavet en liste over alt stort som småt der stressede. Så tog vi punkterne en ad gangen og fik gjort noget ved dem. Det kunne handle om information, larm osv.. Hold øje med om uddannelsesplaner, kurser mv. er tilpasset arbejdsopgaverne Er personalet trænet godt nok i konfliktløsning? Kurser er ikke altid nok, feedback i dagligdagen skærper værktøjet Har personalet viden nok om psykiske lidelser og kan omsætte den til handling overvej, om personalet har brug for ny viden, erfaringsdeling mv. for at kunne håndtere voldsomme hændelser i takt med, at klientellet ændres overvej, hvordan erfarne og mindre erfarne ansatte kan dele viden og erfaring. Sæt tid af til det og tag højde for det i holddannelse/vagter! Overvej om personalesammensætning og ekstern hjælp mv. er tilpasset arbejdsopgaven I takt med at sammensætningen af indsatte ændres, kan der være behov for flere forskellige faggrupper til at supplere fængselsbetjentenes kompetencer. F.eks. psykiatriske sygeplejersker, læger mv. vær hele tiden opmærksom på, om eksternt samarbejde med f.eks. skadestuer og hospitaler fungerer godt nok og hurtigt nok. Overvejelser for ledelse og arbejdsmiljøorganisation For ledelse og arbejdsmiljøorganisation kan det være en særlig udfordring at arbejde på en arbejdsplads, hvor der forekommer voldsomme hændelser Det kræver særlig viden og kompetence at støtte medarbejdere, der oplever trusler og vold Det kræver særlig organisatorisk viden, at skabe trygge rammer på en arbejdsplads, der ofte rummer konfliktzoner. Overvej, om du som leder har brug for at udvide dit repertoire af viden og kompetencer for at udfylde ledelsesrollen bedst muligt. 5 Der er mange gode råd at hente i BAR Service s 3. værktøjskasser om: Mobning, voldsomme oplevelser og chokerende begivenheder samt Stress og Stresshåndtering.

12 22 23 Trivselsspiralen Hvad medarbejdere i arresthuse og fængsler lægger vægt på, når godt arbejdsmiljø skal fremmes, og voldsomme begivenheder forebygges: En af de vigtigste ting er dialogen mellem ledelse og medarbejdere. Rart, når ledelsen har en åben dør. Der skal være godt samarbejde mellem medarbejderrepræsentant og leder, så korthuset ikke vælter. Vi skal huske at dele informationer mellem afdelinger, vide hvis der er uoverensstemmelser, vide hvordan andre tackler problemer. Vigtigt at dele erfaringer måske kunne man lave seminardage med erfaringsplatforme. Et sted hvor man både får diskuteret problemerne og delt gode råd. Vi giver hinanden hånd, når vi møder. Det lige at se hinanden i øjnene gør, at man ved, hvem der er i huset, og hvordan de har det. Man skal lære at spotte signaler hos hinanden. Vi passer på hinanden og bakker hinanden op, når der er behov. Vi accepterer vores forskelligheder og stoler på hinanden, for vi er afhængige af hinanden. Supervision ville være godt, gerne en udefra både til gruppen og individuelt. Sparring fra erfaren kollega kan hjælpe én videre, når der har været problemer. Vi skal kunne snakke om, hvad alle de sygedage betyder. Det er vigtigt at huske de gode historier.

13 24 Gode råd til dig, der har et job, hvor der er risiko for voldsomme begivenheder 25 Arbejdspladsen har en vigtig forebyggende rolle i forhold til, at ansatte trives i jobbet. Der skal forebygges ved at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, de ansatte skal lære at håndtere konflikter og voldsomme hændelser, og der skal være hjælp og støtte, når det uundgåelige alligevel sker. Men når man bruger sin personlighed i jobbet, er det vigtigt, at man også selv har fokus på sine roller på arbejdspladsen, hvad der kan stresse eller give ubalance i det hele liv. I et job, hvor du skal bruge dig selv og din personlighed rigtig meget, er det vigtigt at finde en balance. Hold balancen i dit arbejdsliv Hvordan ser dine 3 tandhjul ud lige nu? Falder de i hak? Skal de smøres? Er størrelsesforholdet i orden? Du bruger energi både på dit arbejdsliv, familieliv og eget liv. Der kan komme en ubalance både mellem de 3 liv og mellem de mange roller, du har i dit arbejde. For stor ubalance og for store krav i arbejdsrollerne kan påvirke dig, så du lettere miste kontrollen under voldsomme hændelser på arbejdspladsen. Før ulykken er ude efter dig, er det derfor vigtigt, at du selv ser på, hvordan balancen ser ud i dit arbejdsliv. Det er ikke nok til at undgå voldsomme ulykker. Men er du afklaret med dine arbejdsroller, og er der ro på arbejdslivsbalancen, er du bedre i stand til at håndtere konflikterne i arbejdslivet og måske kunne snakke en konflikt ned 6. De to næste opgaver: Hold balancen i dit arbejdsliv og Din personlige rygsæk kan du bruge til egne overvejelser, men I kan også arbejde med temaerne, f.eks. på et personalemøde eller en temadag. Opgaverne kan ikke stå alene, men skal altid ses i en sammenhæng, hvor arbejdspladsen også arbejder med det psykiske arbejdsmiljø. 6 Der er råd at hente i BAR Service s værktøjskasse om Konflikthåndtering

14 26 27 Er du tilfreds med balancen mellem arbejdsliv og privatliv, eller er der noget, du kunne tænke dig at ændre på? Hvordan fordeles de mange roller, du har i jobbet? Hvilke roller kan du bedst lide? Hvilke roller overlader du helst til andre? Hvordan smitter rollerne af på dit privatliv? Hvilke roller har du i dit fritidsliv? Hvad eller hvem vil eventuelt kunne hjælpe dig til en anden fordeling? Hvordan vil du gerne have, at tandhjulene fordeler sig om 5 år? Hvad skal der til, for at det lykkes? Din personlige rygsæk De arbejdsroller du vælger, og den måde du tackler arbejdslivet på, herunder også konflikter og voldsomme hændelser, er ikke kun noget, du har lært på din uddannelse. Du har altid noget med dig i rygsækken både fra dit private liv og fra tidligere jobs. Arbejdspladsens forskellige rammer og muligheder har indflydelse på, hvordan du kan anvende dine erfaringer og de redskaber, du har med dig. Hvilken erfaring har du med dig? Hvilke roller har du haft? Hvad slags relationer og samarbejde har du oplevet? og Hvilke redskaber har du erfaring med hjælper dig godt? Familien Skolen Fritiden. Redskabskassen fyldes, og erfaringer høstes Ledelse, kolleger - samarbejde Konfliktløsning i praksis. krav og muligheder fra samfund og arbejdsplads vidensdeling og medbestemmelse opbakning og samarbejde. På baggrund af alt det, du har med dig, og de erfaringer du får i dit nuværende job, udfylder du en vigtig arbejdsrolle på din arbejdsplads. Rollen kan indebære, at du skal kunne tackle voldsomme og sommetider uventede hændelser, der påvirker dig psykisk. Dine erfaringer, og de muligheder arbejdspladsen stiller til rådighed for dig, er afgørende for dine valg af roller. Det påvirker dit samarbejde med kolleger og ledelse og dit behov for at få værktøjskassen fyldt op. Det er vigtigt, at der også bliver fyldt på, på det personlige plan. F.eks. kan du have brug for at få hjælp til at sætte grænser eller ikke altid at have rollen som den, der skal være i front ved voldsomme konflikter. Du kan opleve, at du ofte føler dig fastlåst i en bestemt rolle. Måske er du tilfreds med den? Men overvej at tale med din leder og kolleger, hvis du gerne vil bryde rutinen.

15 28 29 Hvad kan jeg selv gøre efter en voldsom begivenhed? Få hjælp til det praktiske I den første tid melder der sig en masse praktiske spørgsmål. De kan være svære at overskue, når man har det dårligt, derfor er det vigtigt at søge støtte hos mennesker, du stoler på. Start med at fortælle, hvad du konkret har brug for Hold kontakt til kolleger og ledelse Få hjælp til at anmelde arbejdsskaden Tag imod hjælp fra debriefer. Lyt til dig selv og andre, hvis du har yderligere behov for hjælp tal med dine nærmeste. Når du er parat til det, skal du fortælle om, hvad der skete. Tanker, billeder og mareridt om det, der skete er meget ubehagelige at gå rundt med alene. Men hvis du har overskud til det, så spred dine oplevelser mellem familie og venner. Folk kan få for meget, så begynder de at give gode råd, og din nærmeste familie, som måske ikke i detaljer er inde i dit arbejdsmiljø, kan selv blive bekymrede og bange Lad være med at holde det hemmeligt, hvis du bliver ved med at have det dårligt. Efterreaktionerne kan i værste fald blive kroniske. Du skal derfor først og fremmest lytte til dig selv og dine reaktioner. Vælger du at se tiden an, er det en god idé at gøre status efter en måned. På det tidspunkt vil mange føle, at de har fået det bedre. Hvis du derimod stadig plages af efterreaktionerne og har svært ved at fungere i din hverdag, skal du bede om hjælp Brug den professionelle hjælp du kan få. Det hjælper at få samlet de mange brudstykker og indtryk til en sammenhængende historie. Mange oplever herefter, at de ubehagelige sanseindtryk aftager. Du skal ikke: Lade være med at sige noget, fordi du ikke vil gøre andre kede af det Lade være med at sige noget, fordi du ikke vil være en byrde Gå ud fra, at andre ikke vil lytte. Men du skal: acceptere dine reaktioner. Det kan opleves, som om du har mistet styringen med dit liv. Dine følelser kan være mere overvældende, end du har oplevet før. Kroppen kan reagere med smerter, gener og uro Se virkeligheden i øjnene. Det er en vigtig del af det at bearbejde en traumatisk oplevelse Tage den med ro. Find steder og oplevelser, der kan give dig fred i sindet vende langsomt tilbage til dine daglige rutiner. At klare små hverdagsopgaver, kan give en fornemmelse af, at hverdagen godt kan vende tilbage Genoptage sport, fysisk aktivitet eller andre fritidsaktiviteter du dyrkede, før hændelsen Bruge dit netværk. Søg støtte hos de mennesker du kender og er tryg ved. Vær ikke bange for at fortælle, hvad du har brug for, uanset om det er praktisk hjælp eller en god og tålmodig lytter. Gode råd fra kolleger Hvad medarbejdere i arresthuse og fængsler lægger vægt på, når man arbejder i et miljø, hvor der skal sættes grænser og der er risiko for ulykker og voldsomme begivenheder: Man skal have noget med i rygsækken have et filter og være i balance Man skal kende sig selv Man skal bevare sig selv. Tag ikke maske på Det er godt med erfaring og modenhed Man skal have situationsfornemmelse Man skal kunne sætte grænser (kende sin egen) hertil og ikke længere! Man skal være professionel bevidst om at dette er et fængsel og der er fristelser Husk, det er bedre at kunne snakke en indsat ned end slagsmål Husk, at komme ud af porten uden at tage arbejde med hjem.

16 30 Her kan du få mere at vide 31 At-meddelelse nr , februar Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse Bøger og artikler (for særlig interesserede) Stress Det moderne traume, Nadja U. Prætorius. Dansk psykologisk Forlag (kapitel 1 og 8) Artikler i Psykolog Nyt, kan findes på: Nr. 18, 2005: Kan akutte reaktioner forudsige vedvarende traumatiske reaktioner hos voldsofre Nr. 22, 2009: Hvem får psykiske skader af krigsdeltagelse? Nr. 5, 2010: PTSD: Måden at huske på kan forlænge lidelsen Nr. 6, 2010: Mareridt og PTSD Nr. 11, 2010: Om at huske traumatiske oplevelser Følgende værktøjskasser kan hentes på Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelsers hjemmeside: eller købes i Videncenter for Arbejdsmiljø eller bestilles på hjemmesiden: Håndbog om psykisk arbejdsmiljø A-Å Værktøjskassen: Alenearbejde Værktøjskassen: Jobusikkerhed Værktøjskassen: Mobning Værktøjskassen: Overvågningsarbejde Værktøjskassen: Voldsomme oplevelser og chokerende begivenheder Værktøjskassen: Stress og stresshåndtering Værktøjskassen: Det rummelige arbejdsmarked Hvordan skaber vi plads til alle Værktøjskassen: At arbejde systematisk med fravær fra fravær til nærvær Værktøjskassen: Om omstillingsprocesser Er du klar til at skifte plads? Værktøjskassen: Om konflikthåndtering. Lær konfliktpyramidens hemmeligheder at kende. Stress-af kogebogen Sundhed for de Uniformerede Medarbejdere i Kriminalforsorgen

17 Brug din BAR! BAR service- og tjenesteydelser er et råd, hvor faglige organisationer og arbejdsgiverforeninger inden for servicefagene arbejder for at give virksomheder og medarbejdere brugbare informationer om arbejdsmiljøarbejdet. BAR service, som vi kaldes til dagligt, har udarbejdet en række vejledninger, foldere og pjecer om relevante emner i branchen. Hertil kommer, at vi løbende arrangerer konferencer og seminarer om arbejdsmiljøspørgsmål. Du kan læse meget mere om alt dette på Vi er til for at blive brugt! ADRESSER Fællessekretariatet Hannemanns Alle København S Tlf Fax: Arbejdsgiversekretariatet Hannemanns Alle København S Tlf Fax: Sekretariatet for ledere Vermlandsgade København S Tlf: Fax: Arbejdstagersekretariatet H. C. Andersens Boulevard 38, 2 sal 1553 København V Tlf: Fax: Denne værktøjskasse kan også hentes på BAR ens hjemmeside Andre Adresser Arbejdstilsynet Postboks København C Tlf.: Fax: Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: Videncenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Denne værktøjskasse kan købes i Videncenter for Arbejdsmiljø eller bestilles på hjemmesiden: Varenummer / ISBN / 1. udgave / 1. oplag / 2011 Layout & tryk: CaseOne

værktøjskasse om Forebyggelse af

værktøjskasse om Forebyggelse af værktøjskasse om Forebyggelse af PTSD For ord BAU S ervice - T urisme har sammen med branchens parter i kriminalforsorgen udarbejdet denne værktøjskasse om forebyggelse af Post T raumatisk belastningsreaktion

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Værktøjskasse om Alenearbejde

Værktøjskasse om Alenearbejde Hotel og restauration Værktøjskasse om Alenearbejde og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP...

FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP... FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP... Et godt psykisk arbejdsmiljø giver større arbejdsglæde og færre sygedage Derfor er det på tide at trække i arbejdstøjet og arbejde for et endnu

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International. PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil

Læs mere

Værktøjskasse om Mobning

Værktøjskasse om Mobning Hotel og restauration Værktøjskasse om Mobning Hvad er mobning? Hvad kan der gøres ved det? Forord Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

At blive udsat for vold

At blive udsat for vold At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den

Læs mere

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde? RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

Den gode samtale i vanskelige situationer

Den gode samtale i vanskelige situationer Værktøjskasse om Den gode samtale i vanskelige situationer Et værktøj for ledere med personaleansvar Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har sammen med branchernes parter i

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Omsorg, sorg og krise

Omsorg, sorg og krise Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende

Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Du har været udsat for en alvorlig hændelse. Det kan helt naturligt medføre nogle psykiske reaktioner. På disse sider får du nogle

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvordan forebygger vi. fald og andre ulykker? Hvordan kan vi styrke sundheden? Hvordan. psykiske traumer og vold?

Hvordan forebygger vi. fald og andre ulykker? Hvordan kan vi styrke sundheden? Hvordan. psykiske traumer og vold? Forsvar, politi, fængsler og vagt Hvordan kan vi styrke sundheden? Hvordan forebygger vi psykiske traumer og vold? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan forebygger vi fald og andre ulykker?

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Når du kommer hjem...

Når du kommer hjem... Når du kommer hjem... Indhold Forord... 4 At komme hjem... 5 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 5 Hjemkomsten kræver tilvænning... 5 Reaktioner kræver tid og plads... 6 Mange bække små...

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

At bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende

At bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler MED-udvalget 11.03.16 Indhold Formål... 1 Definition... 1 Forebyggelse af vold og trusler... 2 Anmeldelse til politiet... 3 Vold eller trusler om vold

Læs mere

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere