Vi Lejere. Stråmands-udlejning koster Emma og 117 andre lejere 5 mio. kr. Hvis din udlejer går konkurs. 7 ord kan stoppe stråmands-udlejning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi Lejere. Stråmands-udlejning koster Emma og 117 andre lejere 5 mio. kr. Hvis din udlejer går konkurs. 7 ord kan stoppe stråmands-udlejning"

Transkript

1 n r. 4 n o v e m b e r l e j e r n e s l o s m e d l e m s b l a d Vi Lejere Hvis din udlejer går konkurs 7 ord kan stoppe stråmands-udlejning Berygtet udlejer på slap line Boligboblen gav lejerne et kæmpetab Stråmands-udlejning koster Emma og 117 andre lejere 5 mio. kr.

2 Leder ////// Af Klaus Hansen, formand for Lejernes LO shhyy, det taler vi ikke om Bag den verdensomspændende økonomiske krise ligger en række politiske valg, som har sine dybe rødder i partiernes ideologi. Det taler man sjældent om i medierne. Et partiets ideologi viser, hvordan partiet ønsker, at et samfund skal være. Ideologien er ofte ikke særlig synlig, for det er en udbredt sport at fremstille de politiske valg sådan, at det er umuligt at gennemskue de grundlæggende prioriteringer og til- og fravalg. Så fornærmer man ingen. Og brænder lokummet, for eksempel som nu, hvor boligmarkedet nedsmelter, er de som har valgt og besluttet forduftet som dug for solen. Når der nu i de senere år er blevet bygget tusindvis af ejerlejligheder og næsten ingen almene familieboliger, er det et valg. Vi husker tydeligt, hvordan fhv. finansminister Thor Pedersen (V) proklamerede, at nu skulle lejerne, som bor i almene boliger, kunne købe deres lejlighed. Ejerboligen var bedst. Men ikke alene det. Også det privatejede udlejningsbyggeri skulle fremmes. For regeringen mente, at privateje var bedst. Derfor blev det besluttet at yde statstilskud til opførelse af privatejede udlejningsboliger. Dette gik der dog så megen skattespekulation i, at regeringen måtte lukke ned efter nogle få år. Som vist inde i bladet er det også et politisk valg, hvor rige boligejerne skal blive. Allerede nu har regeringens cocktail af skattelempelser til ejerboligen og gunstige låneformer betydet en kanonstor formuegevinst til boligejerne. Danmark er blevet kraftigt skævvredet. Det ødelægger den sammenhængskraft, som statsministeren ved festlige lejligheder taler så ivrigt om. Men det har statsministeren ikke opdaget. Igennem en menneskealder fungerede i Danmark et realkreditsystem, som var misundt i udlandet. Systemet holdt uholdbare spekulative investeringer på et lavt niveau. Men så kom de ideologiske liberaliseringer. Den borgerlige ideologi med ejergenet som det centrale tog igen fart. Lånereglerne blev ændret. Længere løbetider, flexlån, afdragsfrie lån, rentetilpasningslån og andre finurligheder blev udviklet. Samtalekøkkener, udekøkkener og firhjulstrækkere kom på dagsordenen, godt støttet af dyre reklamefremstød. Nye lykkeriddere kom på banen, og det private ejerskab skulle for Boligspekulation ////// Af Claus Højte, sekretariatschef, LLO i Hovedstaden Stråmands-udlejning koster 118 lejere 5 mio. kr. Københavnske lejere får formentlig aldrig deres penge, fordi der er stråmænd i deres lejekontrakt og fordi to ministre ikke vil ændre loven. I juli fik 118 københavnske lejere sig en grim overraskelse med posten. De fik brev om, at de inden for en måned skulle indbetale ny forudbetalt husleje og depositum for deres lejeboliger - mellem kr. og kr. eller i alt ca. 5 millioner kroner. Mange af dem kontaktede Lejernes LO i Hovedstaden for at spørge, om det virkelig kunne være rigtigt. Lejeloven siger jo, at depositum og forudbetalt leje er sikret mod alle andre krav. Tidl. socialminister Eva Kjer Hansen ville ikke gribe ind. Velfærdsminister Karen Jespersen vil gribe ind måske. Fire parter De 50 lejere, som kontaktede os, måtte vi desværre svare, at ja, de måtte indbetale et nyt depositum, hvis de ville beholde deres bolig, fordi de havde skrevet lejekontrakt gennem en såkaldt stråmand. I dette tilfælde firmaet DEA Bolig A/S, som af firmaet Fjeldsøes Ejendomsadministration havde lejet de 117 lejemål og lejet dem videre ud til denne lange række lejere. Eller rettere til lejernes arbejdsgivere eller andre, som havde et firma, der kunne stå på lejekontrakten. Udlejningen af de 117 boliger skete dermed med fire parter involveret: Fjeldsøes ejendomsadministration, som lejede til DEA Bolig A/S, som lejede til lejerens arbejdsgiver/eget firma, som så lejede til lejeren. Så kompliceret var det, at ingen rigtigt kunne overskue det. De fleste troede blot, at de havde lejet en bolig. Stråmanden betalte ikke DEA Bolig betalte ikke lejen videre til Fjeldsøes Ejendomsadministration, som derfor opsagde alle 117 lejemål med DEA Bolig. Fjeldsøes Ejendomsadministration tilbød derefter beboerne (eller det firma, som stod på deres lejekontrakt), at de kunne blive lejere hos Fjeldsøes Ejendomsadministration, men stadig på erhvervslejevilkår (dvs. med et firma imellem) og kun mod indbetaling af fornyet depositum og forudbetalt leje. Hvis de ikke ville det, måtte de flytte. Lovlig omgåelse af loven Stråmandsudlejning er karakteriseret ved at udlejer lejer en bolig ud til et firma, som så lejer videre ud til et lejer, som står i en eller anden afhængighed til firmaet det kan være arbejdsgiver, fætters VVS- 2 V I L E J E R E

3 alvor slå igennem. Men samfundet havde behov for familieboliger, som kunne betales af en almindelig lønarbejders indtægt. Som model blev der peget på, at to offentligt ansatte ud af lønnen skulle kunne betale en husleje for en bolig i byen - foruden andre fornødenheder. Ud fra denne erkendelse udviklede Københavns overborgmester en model for opførelse af boliger til kr. pr. mdr. Det satte fokus på behovet. Desværre spændte regeringen ben for projektet. Det råderum, som den danske økonomi havde tilvejebragt, blev ud fra et politisk valg spildt på at opføre ejerlejligheder. Dertil kravet om salg af almene boliger. Ingen en politisk fejlvurdering. Det er kun lykkedes at få ganske få lejere med på ejergenet. Kun en enkelt AAB-afdeling i Farum. Den almene boligform blev udsultet samtidig med, at boligmarkedet blev hårdt pumpet med ejerlejligheder. I 2007 blev der opført ejerlejligheder bliver ikke benyttet og står tomme nyopførte ejerlejligheder er udlejet, og kun 233 ejerlejligheder beboes af ejeren selv. Fiaskoen er klokkeklar. I stedet for at bygge kvalitetsboliger til familier som almene boliger, valgte flertallet i Folketinget at fremme ejerlejlighedsbyggeri samt passivt at se på, at prisudviklingen betød, at de private andelsboliger næsten blev vurderet som ejerlejligheder. Kunne man gøre noget anderledes? Et klart politisk valg, og svaret er ja! De politiske partier kunne vælge at tage boligbehovet alvorligt. De kunne løse dette spørgsmål og ikke udnytte enhver lejlighed til at gennemføre deres ideologi og åbne for spekulationsprojekter. Lejernes LO foretrækker, at samfundsinvesteringerne i boligen holdes ude fra prisspekulationer. De er skadelige for den enkelte og for samfundsøkonomien. I dag er mange ikke klar over, at det forhold at vi i Danmark har en forholdsvis stor lejeboligsektor og et reguleret lejefastsættelsessystem, som sikrer en forholdsvis rolig lejeudvikling, har reddet Danmark fra en langt farligere krise. Denne sammenhæng har selv økonomerne i Velfærdskommissionen indset. Lande som fx Spanien eller USA, hvor 80 pct. bor i ejerbolig, skal være langt mere forsigtige. Her er en krise på ejerboligmarkedet langt mere alvorlig. Derfor skylder Danmark lejerboligen en tak. firma eller ens eget én-mandsfirma. På den måde sikrer udlejer sig i dette tilfælde Fjeldsøes Ejendomsadministration og det nu konkursramte DEA Bolig - at lejeren ikke kan klage over lejens størrelse. Der er med andre ord tale om en (helt lovlig) omgåelse af Boligreguleringsloven. Den lejer, der bor i lejligheden, kan godt indbringe lejens størrelse for huslejenævnet og få den sat ned, for den er altid alt for høj, men fætters VVS-firma kan ikke føre sagen videre til ejeren af ejendommen, for her siger Østre Landsret, at der er tale om et erhvervslejeforhold og så er der tale om erhvervs-markedsleje. I København vil huslejenævnene slet ikke behandle sådan en sag. Derfor vil man som lejer påføre sin fætters VVS-firma eller ens arbejdsgiver et stort tab ved at føre en sag om lejens størrelse, og hvem gør det? I denne hjørneejendom på Frederiksberg bor Emma og flere af DEA s lejere. Ministre vil ikke gribe ind Mange udlejere i København har taget fidusen til sig, for eksempel City Apartment, Q Management, Minova A/S og nu altså også Fjeldsøes Ejendomsadministration (via DEA Bolig A/S). Fidusen er ikke ny. Vi har i LLO kendt til den i ca. fem år, vi har skabt megen medieomtale af den og der har på vores initiativ nu to gange i Folketinget været stillet forslag om en lovændring, som skal standse fidusen, senest i maj i år. Lovforslagene er hidtil blevet afvist af de to ansvarlige ministre, tidl. socialminister Eva Kjer Hansen og den nuværende velfærdsminister, Karen Jespersen. De afviste begge lovforslaget med henvisning V I L E J E R E 3

4 til, at problemet ikke er stort og at lovforslaget ikke var den rigtige løsning, hvis der nu altså var et problem. Ved begge lovforslag har ministrene fået støtte fra VKO og fidusen er derfor ikke blevet standset. En snes af de berørte lejere var til informationsmøde med LLO i Hovedstaden den 23. oktober. To jurister og to sagsbehandlere gav en grundig vejledning. Næppe penge tilbage til lejerne Det er der nu 117 lejere, der er meget kede af. Nogle af disse lejere har underskrevet lejekontrakt i juni måned, indbetalt depositum og så 1-2 uger senere fået besked om at betale én gang til, hvis de ville beholde den bolig, de netop var flyttet ind i. Lejerne oplever at være helt retsløse, og det må vi i Lejernes LO i Hovedstaden give dem ret i, at de er. Folketingsflertallets og de to ministres manglende interesse og handlekraft er indirekte skyld i DEA-lejernes store økonomiske tab, for hvis man havde ulovliggjort stråmandsudlejning, havde man også forhindret denne ulykkelige situation. Lejernes LO i Hovedstaden har kontakt til 50 af lejerne og vi forsøger mod alle odds at hjælpe dem med at få deres penge tilbage fra DEA Bolig A/S, som er gået konkurs, og hvis forhold politiet efterforsker på en anmeldelse fra os. Vi har måttet sige til lejerne, at det er tvivlsomt, om de nogensinde får deres depositum tilbage. Lejernes LO i Hovedstaden skrev til velfærdsminister Karen Jespersen i slutningen af august og beskrev situationen for de mange lejere. Hun svarede i sidste måned, at hun er indstillet på at tage det fornødne lovgivningsmæssige initiativ, hvis de verserende retssager ikke fører til et acceptabelt resultat. Problemet er bare, at det har hendes forgænger fra samme parti sagt i flere år og at der stadig ikke er sket noget. Se også bagsiden og den juridiske kommentar herunder. juridisk kommentar ////// af lars helms, advokat 7 ord kan stoppe omgåelse Det har i de senere år været praksis hos nogle kreative udlejere at udleje ledige lejligheder til en erhvervsvirksomhed, der herefter fremlejer lejligheden til en boligsøgende. Fordelen for udlejeren er den, at han så ikke er bundet af lejelovens og boligreguleringslovens regler om lejefastsættelsen. Han kan tage en væsentlig højere erhvervsleje og derefter lade det være op til erhvervslejeren at fastsætte lejen i fremlejeaftalen. Loven og en enkelt dom Efter boligreguleringslovens 46, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen give samtykke, såfremt en bolig tages i brug til andet end beboelse. Man må altså ikke udleje en bolig til anvendelse til erhvervsformål. Sådan har det været i årevis. Østre Landsret har imidlertid beklageligvis udtalt, at man ikke anså det for en overtrædelse af boligreguleringsloven 46 eller omgåelse at foretage en sådan udlejning, når der samtidig var fremlejet til beboelse, se T: BB Ø. Der var i denne sag tale om, at erhvervslejerens indehaver og Den famøse praksis kan standses ved en enkelt tilføjelse til boligreguleringsloven. Man kan nemlig lave en begrænsing med syv ord, nemlig : eller udlejes til andre end fysiske personer. Herved undgår man netop erhvervsvirksomheder. fremlejetageren var samme person, men dommen fortolkes således, at den kan anvendes generelt. En omgåelse af loven Efter denne dom er flere og flere lejligheder udlejet på de nævnte betingelser. Antallet af lejeboliger til leje på lovens almindelige grundlag bliver hermed hele tiden reduceret, hvilket har givet anledning til skarp kritik. Der er - også efter min opfattelse - tale om omgåelse af lejelovens almindelige regler, som bør standses. Dette kunne ske ved en tilføjelse til boligreguleringslovens 46, stk. 1, 2. pkt., hvor man blot kunne tilføje eller udlejes til andre end fysiske personer. Så skulle kommunalbestyrelsen også give samtykke til denne usædvanlige anvendelse. Pengene tabt Som det fremgår af artiklen ovenfor, giver konstruktionen ud over det ovenfor nævnte væsentlige problemer, såfremt erhvervslejeren går konkurs. De beløb, som lejerne har til gode hos deres udlejer erhvervsvirksomheden - er tabt, og de må så betale nyt indskud og aftale nye vilkår for at kunne blive i lejligheden. Fremlejetagere er ikke beskyttet af lejelovens 7, som giver almindelige lejere ret til at kræve tilbagebetaling hos den til enhver tid værende ejer af ejendommen. 4 V I L E J E R E

5 Politik ////// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Boligboblen gav lejerne et kæmpetab En væsentlig del af optakten til finanskrisen var en boligboble, der fik lov til at slå mere eller mindre igennem i mange lande. Ved en boligboble forstås voldsomme uforklarlige husprisstigninger. Tyskland fik ingen boligboble, men det gjorde USA, England og ikke mindst Danmark. En OECD rapport fra 2008 viser, at Danmark fik nogle helt særligt store boblelignende husprisstigninger 2005 og ,0 3000,0 2500,0 Husholdningernes boligformue Voldsomt stigning i ejernes boligformue De store husprisstigninger har øget boligejernes boligformue voldsomt. Hvor voldsomt ses af nedenstående figur. Kilden er en ny kørsel fra Danmarks Nationalbank. Figuren er interessant, fordi den viser formuevæksten. Nationalbanken beregner husholdningernes formue år for år. Denne udvikling følger meget tæt ejerboligformuen. Opgørelsen indeholder ikke værdien af andelsboligforeningernes boliger eller værdien af de almene boliger, men værdien af de privatejede udlejningsejendomme og sommerhuse er medtaget. Husholdningernes boligformue kan ifølge nedenstående 2. kvt opgøres til 3.064,3 milliarder kr. Nationalbanken har i bankens Working Papers nr. 37, maj 2006 vist tal for ejerboligformuen, dvs. formuen for privatejede boliger, hvor ejeren bor i boligen. Men de tal er ikke opdateret, så derfor må vi nøjes med de nye tal for husholdningernes boligformue, hvis vi skal se den sidste udvikling. mia. kroner 2000,0 1500,0 1000,0 500,0 0,0 2001Q1 2001Q3 2002Q1 2002Q3 2003Q1 2003Q3 2004Q1 2004Q3 2005Q1 2005Q3 2006Q1 2006Q3 2007Q1 2007Q3 2008Q1 Figuren viser, at siden Fogh regeringen kom til magten i 2001 er husholdningernes boligformue næsten fordoblet. Værdien af Danmarks privatejede boliger er vokset fra 1.627, 5 milliarder kroner til 3.064,3 milliarder kroner. år kr. pr. boligejer Det fremgår af Nationalbankens gamle tal, at ejerboligformuen, dvs. husholdningernes formue ex. sommerhuse og privatejede udlejningsejendomme, fra primo 2001 til primo 2006 er vokset fra mia. kr. til mia. kr., eller i alt 746,3 mia. kr. Gennemsnitligt for hver af de 1,2 mio. boligejere kr. på bare 5 år. Siden er huspriserne steget med 21,6 pct. i 2006, 4,5 % i 2007 og nu så falde, jf. figuren til niveauet fra sidste kvartal Det ulige samfund Tallene viser, hvad der er sket på indtægtssiden. En masse boligejere har belånt formuestigningen til fx ny bil, båd, rejser, forældrekøb etc. og derfor findes der også et tal for udviklingen i nettoformuen. Det er især dette tal, banker og kreditforeninger lægger frem. Det er for at belyse ejerboligfolket modstandskraft over for husprisfald. I en ejer/lejer sammenhæng er det naturligvis bruttotallet, der er interessant. Tallet viser, hvor meget boligejerne har tjent Nationalbankens tal viser, hvor meget boligejerne har tjent på prisstigningerne. Og dermed viser tallet også, hvor ulige samfundet er blevet. på prisstigningerne. Og dermed viser tallet også, hvor ulige samfundet er blevet. Da den altovervejende grund til prisstigningerne og dermed formuetilvæksten er at finde i regeringens politik, (jf. artiklen om finanskrisen på side 8 og 9) viser tallet også, hvad regeringens politik har kostet lejerne. Det skal endelig oplyses, at tallene ikke er korrigeret for inflation. Det skyldes, at artiklen her har til opgave at belyse ændringen i formuefordelingen mellem ejerne og lejerne. Efterskrift Hvordan vil det så gå fremover? Der er ingen tvivl om, at huspriserne vil falde yderligere, men hvor meget er svært at spå. Da huspriserne steg i perioden 2001 til 2007, skød økonomernes prognoser helt galt. For eksempel forudsagde vismændene i foråret 2005, at huspriserne ville stige 4 pct. i 2006, de steg 21,6 pct. Men boligejerne kan trøste sig med, at der skal helt urealistisk store prisfald til før hele gevinsten er forsvundet. V I L E J E R E 5

6 Boligspekulation ////// Af Kjeld Hammer Byen hvor selv et kosteskab kan lejes ud Århus har Jyllands værste boligmarked, siger Lejernes LO. Den omkostningsbestemte husleje eksisterer stort set ikke i praksis. Nye tal viser, at det er meget sværere at løse en tvist mellem lejer og udlejer end f.eks. i Aalborg. Den lokale lejerforenings formand siger rent ud, at byen har de værste bolighajer, der kan gå på to ben. Byens avis citerer LLO s landsorganisation for, at byen har Jyllands værste boligmarked. Studenterrådet ved Universitetet kræver bygning af mange flere kollegier og en reel boliggaranti. Formanden for kommunens huslejenævn bekræfter, at der er et højt konfliktniveau i byen og at boligmarkedet her er hårdere end mange andre steder. Alt kan lejes ud Velkommen til Århus, smilets by, Jyllands hovedstad og landets næststørste by. Hjemsted for et smukt og velrenommeret universitet og lige præcis af denne grund tiltrukket af boligspekulanter. Alt kan lejes ud selv et kosteskab, siger formanden for Århus Lejerforening under LLO, Lars Kristoffersen. Han fastslår uden tøven, at den omkostningsbestemte husleje stort set ikke eksisterer i praksis. Det hele foregår på markedsvilkår. Der er i hvert fald 10 meget store udlejere i byen, hvoraf én har dom for at have modtaget penge under bordet. De ordentlige udlejere benytter sig i stor udstrækning af administrationsfirmaer, der går over stregen i forhold til lejerne. Men huslejenævnene da? Her er der heller ikke megen trøst at hente. De har en dybt kritisabel praksis og har nærmest sat aftalelovens paragraf 36 Kun to af husets fire lejemål er godkendt af kommunen. Og førstesalen er ulovlig opført. (nybyggeri) ud af kraft i Århus, siger lejerforeningens formand. LLO vinder fire ud af fem En statistik fra Lejernes LO, der blev opgjort for nylig, viser, at man siden midten af 2007 kun har løst én ud af fire tvister mellem lejere og udlejere uden at indblande Århus Kommunes huslejenævn. Det er nogenlunde bundrekord set i landsperspektiv. I Aalborg har parterne selv løst næsten halvdelen af sagerne siden februar samme år. De samme tal viser, at vi i Århus har vundet fire ud af fem sager, siger LLOs næstformand, Jørgen D. Jensen, som svar på, om det er lejerne, der er for besværlige. Hvert år ved studiestart møder tusindvis af unge den brutale virkelighed på det århusianske boligmarked. Når sommeren går på hæld i Danmark, bliver det højsæson for boligfusk i Århus. Mange flytter fra trygge parcelhuskvarterer i jyske provinsbyer og lige ind i spekulanternes gab i deres jagt på en bolig. De er desværre ofte et let bytte. Et eksempel er unge lejere i ejendommen Åbyvej 138 A og B i Åbyhøj. I ejendommen er der fire lejemål, men kun to er godkendt af kommunen. Ét af lejemålene ligger f.eks. i kælderen. Et andet på en 1.sal, som er opført ulovligt. Kommunen: Ulovlighed på ulovlighed Huset gik i august på tvangsauktion, men ejeren, Jens Jørgen Aggesen, fortsatte ufortrødent med at leje ud og opkræve depositum fra nye lejere. Til overflod måtte lejerne finde sig i, at potentielle købere, der øjnede en god handel på tvangsauktion, vadede ud og ind af deres lejemål som om det var tomt. På denne måde indbetalte fire unge lejere tilsammen kr. i depositum og forudbetalt husleje til ejerens anpartsselskab i Haderslev. Det er penge, som de efter tvangsauktionen nu risikerer er tabt. Jørgen D. Jensen betegner det som virkelig groft at opkræve depositum tre uger efter, at ejeren har fået meddelelse om, at huset er gået på tvangsauktion og han derfor ikke længere har haft råderet over ejendommen. LLO s næstformand ser både fejl og mangler ved lovgivningen og efterlyser hårdere straffe. I Århus Kommune siger sagsbehandler i afdelingen for planlægning og byggeri til TV2 Østjylland, Henning Jensen, at ejendommen siden 2002 har haft ulovlighed på ulovlighed. Hertil kommer, at den er fyldt med byggefejl kr. i indskud En af de unge lejere, Jonas Svenningsen, der læser japansk på Århus Universitet, 6 V I L E J E R E

7 To venner fra Qaqortoq (Julianehåb), gymnasiekammerater fra Nuuk (Godthåb) og nu studerende i Århus: Jonas Svenningsen og Angutimmarek Joelsen. Jonas læser japansk, Angutimmarek studerer jura. Jonas betalte kr. i indskud. En stor del af dem er måske tabt. Århus har studerende. På et nybygget kollegium koster det billigste værelse kr. pr. måned. fortæller til Vi Lejere, at udlejeren virkede troværdig og indgød tillid. Men han undrede sig over, at ejeren var så svær at træffe og når det endelig skete, var det ham, der kom til huset. Jonas betalte kr. i indskud og er blevet boende. Andre lejere er flyttet, men Jonas vil gerne selv blive boende. Han er glad for huset og beliggenheden, forholdsvis tæt på Århus bymidte, men pengene er måske tabt i tvangsauktionen. LLO vil på vegne af sine medlemmer i huset kræve pengene ud af tvangsboet. Organisationen vil argumentere med, at lejerens tilgodehavende hæftes på ejendommen. En politianmeldelse mod udlejeren bliver overvejet. Studenterrådet: kr. for et kollegieværelse Studenterrådet ved Århus Universitet er helt klar over problemet i byen med studerende. Mange af de nye kollegieboliger er så dyre, at studerende ikke har råd til at betale dem. Eksempelvis koster det billigste værelse på det nye Christianshøj kollegium cirka kr/md. Studenterrådet mener, at selve ideen med kollegieboliger forsvinder, når huslejen overstiger kr./md. Den efterlyser en fremsynet og offensiv boligpolitik og en kraftig satsning. Der er åbenlyse behov for både at renovere eksisterende kollegier samt at opføre nye moderne kollegier. Samtidig er det nødvendigt, at det sker til priser, som de studerende har råd til at betale, siger rådet. Det konstaterer, at 500 studerende står uden tag over hovedet ved studiestart og at mange studerende derfor må bo på vandrehjem og campingpladser. Studenterne og LLO Både i Århus og Aalborg har LLO været på banen op til studiestart i september. I Århus var LLO med på den årlige Studiestartmesse på universitetet. Gennem tre messedage kunne de unge hente materialer, gode råd og informationer på LLOs stand. I Aalborg uddelte sagsbehandlere fra LLO en flyer på universitetet som led i studiestart-aktiviteterne. Endvidere har cheføkonom Jesper Larsen og jurist Tine Storvang været til møde med Studenterrådet ved universitetet. V I L E J E R E 7

8 Politik ////// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Derfor kom finanskrisen: Nu har regeringen og bankerne travlt ved håndvasken Regeringen vandt valget, men resultatet blev også, at det danske boligmarked blev pumpet op i århundredets boligboble.nu skal samfundet betale gennem statslige redningsaktioner. Men ansvaret? Det forsøger man at placere et andet sted. Finansmarkederne har krise. Bankerne har krise. Bankerne turde ikke låne til hinanden - ingen vidste, om banken kunne betale pengene tilbage. Låntagere gik forgæves, når bankerne manglede penge til at låne ud. Bankaktierne faldt i værdi. Virksomhedsaktier faldt også i værdi, når virksomheder fik problemer, fordi deres behov for lånefinansiering ikke kunne efterkommes. Mange korttids investorer i aktier fremskynder salg af deres aktier af frygt for at tabe, hvis aktierne skulle fortsætte med at falde. Hermed er vi ved kernen i en finanskrise. selv og kunderne ind, at priserne bare ville fortsætte opad. Der blev tjent mange lette penge på finansiering og refinansiering af projekter og udlån, så længe det gik. Derfor lurede krisen under overfladen flere steder i verden. USA Den europæiske finanskrise havde sin forløber i sommeren 2007 med den såkaldte sub prime-krise i USA. Sub prime er fælles ord for en række amerikanske huslåneformer med ringe sikkerhed. Mange amerikanere havde købt huse og havde lånt hver en krone til købet. Bush-regeringen og den liberale, internationalt kendte mangeårige formand for den amerikanske nationalbank, Federal Reserve, Alan Greenspan, havde liberaliseret lånereglerne. Den frie markedsmekanisme skulle råde. Statslig regulering var af det onde. For eksempel kunne amerikanere købe hus og vente med at begynde at betale til om tre år. De gunstige finansieringsregler førte til voldsomt stigende huspriser. Mange lod sig lokke Mange huskøbere lod sig lokke af finansieringsinstitutionerne. Uden en krone købte man hus. Dermed havde familierne placeret sig alleryderst på planken. Der kunne de måske holde sig, hvis det ikke blæste for meget, men så steg renten, og måske blev den ene ægtefælle arbejdsløs. Dermed blev familien skubbet ud over kanten. Stadig flere huse blev sat til salg, og mange huse endte på tvangsauktion, og boligpriserne faldt. Den onde spiral var i gang. Heldigvis for mange amerikanere hæftede de ikke for husgælden personligt. Långiver må tage hele tabet. I første omgang troede de amerikanske banker og finanshuse, at krisen var forbigående. Men i september 2008 røg den illusion. Sub prime-krisen viste sig at stikke så dybt, at de to store kreditinstitutioner, Freddie Indbildning og lette penge Hvorfor gik det så galt? De fleste har den opfattelse, at finanskrisen kun kommer fra boligmarkedet i USA. Men krisen har også været undervejs i lande som England, Tyskland og Danmark. For i en lang række lande havde banker, kreditforeninger og finanshuse længe spekuleret i, at økonomien kun kunne gå én vej: fremad. De har med overdreven optimisme lånt penge ud uden tilstrækkelig kontrol af, om der var sikkerhed for deres udlån. De bildte sig Regeringen vandt valget, men resultatet var også, at det danske boligmarked blev pumpet op i århundredets boligboble. 8 V I L E J E R E

9 De nybyggede ejerlejligheder kunne pludselig ikke sælges. Priserne nåede i 2006 et niveau, hvor efterspørgslen stod af. Almindelige familier kunne ikke betale. (Arkivfoto) Mac og Fannie Mae, tabte milliarder, fordi folk ikke kunne betale renter og afdrag på deres huse. Danmark: afdragsfrie lån og skattestop Også i Danmark liberaliserede man lånereglerne. VK-regeringen indførte afdragsfrie lån i Det førte til øget efterspørgsel efter ejerboliger, og huspriserne begyndte at stige endnu mere voldsomt end tidligere. Også SR- regeringen havde liberaliseret låneformerne, men ikke så drastisk. VK - regeringens skattestop for skat på ejerboligen i 2001 øgede huspriserne. Sammen med skattelettelser i marginalskatten i 2005 fik regeringen som resultat et kanonboom i ejerboligbyggeriet og en priseksplosion, som endte med at blive kaldt en prisboble på ejerboliger. Overdosis Det passede regeringen fint. Prisstigningerne gav store formuegevinster. Dette, samt en pæn realindkomstfremgang, betød, at efterspørgslen fik et (ideologisk korrekt) privat båret kick opad, og arbejdsløsheden faldt til et historisk lavt niveau. Men det var for meget. Det var en overdosis. Trods vismændenes og OECD- økonomernes advarsel fastholdt regeringen stædigt skattestop og afdragsfrie lån. Selv handelshøjskoleøkonomerne advarede. Oven i dette kom i efteråret 2007 valgskattelettelser, som tidligere vist her i bladet særligt kom ejerboligfolket til gode. Regeringen vandt valget, men resultatet var også, at det danske boligmarked blev pumpet op i århundredets boligboble. Oppustede boligprojekter Boligboblen lokkede mange byggeinvestorer ud i oppustede ejerlejlighedsprojekter. Nu kunne man til almindelige familier sælge lejligheder til kr. pr. kvm i København. Også de anerkendte investorer gik med. Bankerne gik med. Bankøkonomerne beroligede, og især TV2 holdt villigt mikrofonerne for cheføkonomerne i banker og realkreditinstitutterne. Det gik godt i flere år. Der blev hentet store gevinster. Men på et tidspunkt vender markedet. Vindstød i form af rentestigninger bliver til alvorlige alarmsignaler. Forventningerne skifter. De nybyggede ejerlejlighederne kunne pludselig ikke sælges. Priserne nåede i 2006 et niveau, hvor efterspørgslen stod af. Almindelige familier kunne ikke betale. Investorer fallit, banker fallit Investorernes nødløsning blev at forsøge at udleje de nybyggede ejerlejligheder i stort tal. Siden 2005 er der opført ejerlejligheder. Kun er beboet af en ejer. En kæmpe fejlspekulation. Nu gik mange investorer fallit. De havde jo regnet med salg og hurtigt tjente penge. Ikke med lejeindtægter, der kommer over mange år. Ikke med indtjeningsvanskeligheder, fordi markedslejen ikke kan betale byggeomkostningerne. Og når investorerne går fallit, trækkes bankerne med ned. Først de banker, der har støttet de mest risikable spekulationsprojekter. Dernæst de banker, som har finansieret almindelige boligkøberes køb uden tilstrækkelig sikkerhed og egenopsparing. Tilliden falder til banksektoren. Og dermed kommer bankkrisen. Samfundet skal betale Resultat: Nu skal samfundet betale gennem statslige redningsaktioner i form af statsgarantier for bankernes betalingsevne og betaling af oppustede investeringsprojekter. Nu har regeringen og bankerne travlt ved håndvasken. Ansvaret skal placeres et andet sted. Regeringen siger, at finanskrisen kommer udefra, og statsministeren fastslog i sin åbningstale i Folketinget d. 8. oktober, at det er lykkeriddernes skyld. De har gamblet med for risikofyldte projekter. Bankerne og kreditforeningerne siger, at det er rentens skyld. De mener, at det internationale rentefald og den hjemlige realindkomstfremgang forklarer det meste af husprisstigningerne, og at det var de internationale rentestigninger og udsigt til flere rentestigninger, der ødelagde markedet. Selvfølgelig har de fat i en del af forklaringen. Men det ændrer ikke ved, at VK-regeringen lagde et væsentligt fundament gennem en uansvarlig skatte- og kreditpolitik. V I L E J E R E 9

10 landet rundt ////// København: Skattestop gælder ikke for alle lejere Mange erhvervslejere og beboelseslejere især i København oplever i disse år dramatiske lejestigninger, alene fordi der ikke er noget loft over stigninger i den såkaldte dækningsafgift. Dækningsafgiften er en kommunal afgift, som beregnes af erhvervslokalers værdi i ejendomme med erhvervslokaler. Da udlejeren har lov til at vælte alle skatter og afgifter over på ejendommens lejere, er det lejerne, der mærker det, når dækningsafgiften sættes i vejret, sådan som det er sket de seneste år. Formanden for Lejernes LO i Hovedstaden, Helene Toxværd, undrer sig over, hvorfor dækningsbidraget ikke er omfattet af skatteloftet. Vi har i Lejernes LO i Hovedstaden det beskedne krav, at lejerne i ejendomme med erhvervslokaler får samme vilkår som alle andre: Et loft over deres boligbeskatning, siger hun. Også formanden for Folketingets boligudvalg, Nanna Westerby (SF), undrer sig højlydt: Skævheden i det her springer jo voldsomt i øjnene. Regeringen prædiker skattestop, men åbenbart kun for dem, der i forvejen klarer sig godt. Boligmarkedet har de seneste år været en af de største kilder til voksende ulighed, og her er endnu et eksempel på, at lejerne sættes bagud i forhold til boligejerne. Helene Toxværd: Hvorfor er dækningsbidraget ikke omfattet af skatteloftet? KjH Svenskerne var mildt sagt forbløffet over den lovgivningsmæssige rod, der er på det private lejeboligmarked i Danmark. Billedet er fra Ørestaden i København. Århus: Besøg af verdens stærkeste lejerbevægelse Tre repræsentanter for den svenske lejerbevægelse besøgte i september Lejernes LO i Århus med henblik på gensidig udveksling af erfaringer. Gæsterne kom fra Region Vestsverige, der dækker Göteborg-området og har hele medlemmer. Det svarer til ca. 40 pct. af alle lejere og der er i alt 80 ansatte på regionskontoret i Göteborg. Sverige har verdens stærkeste lejerbevægelse set i forhold til befolkningens størrelse, men selv svenskerne frygter fremtiden, hvis lejerbevægelsen ikke styrkes internationalt. Mødet i Århus strakte sig over to dage og temaet var lejerbevægelsens rolle i alment boligbyggeri med dansk/svenske sammenligninger. Endvidere boligpolitik, internationale forhold og lejerbevægelsen generelt. Birger Bruun Rasmussen fra Lejernes LO i Århus duperede gæsterne ved på svensk at berette om omkostningsleje og beboerrepræsentationer på det private lejeboligmarked i Danmark. Svenskerne var mildt sagt forbløffet over den lovgivningsmæssige rod, der er på det private lejeboligmarked i Danmark og over presset fra paragraf 5.2 problematikken, beretter Jørgen D. Jensen, der er serviceleder i LLO, Region Midt og Nord. Han gav selv et kort oplæg om ældreboliger og seniorboligfællesskaber, som svenskerne have ønsket viden om. Ialt 17 danske og svenske bolig- og lejerepræsentanter deltog i mødet på andendagen, hvor den almene sektor var i centrum. Blandt deltagerne var repræsentanter for flere jyske byer. En af de svenske gæster var den danske jurist Marianne Nielsen, som er leder af afdelingen for forhandling og jura på kontoret i Göteborg. Hun har været mellemleder i den danske kriminalforsorg, før hun flyttede til Sverige og stiftede bekendtskab med lejerbevægelsen. På turen til Danmark blev hun ledsaget af sin regionschef, Marianne Fagberg, og Monica Bogren fra regionsstyrelsen for Hyresgästforeningen Region Västra Sverige. Det svenske system er præget af, at lejerne er bedst organiseret i den almene sektor. Derudover at Hyresgästforeningen jf. lovgivningen har den opgave at forhandle huslejen for alle lejere både almene og private og at lejerbevægelsen har en dygtig stab af økonomisk- og juridisk-uddannede personer, som sammen med lejernes folkevalgte repræsentanter kan forhandle med udlejerne. I Vestsverige har den gennemsnitlige lejestigning over de sidste 10 år kun været på sammenlagt ca. 10 pct. Men selv for svenskerne er det ikke lutter jubel. De trues især af bortsalg fra alment ejet til private andelsboliger. I Stockholm er ca. 1/3 af den almene boligbestand forsvundet på denne vis efter at der kom borgerligt styre til i den svenske hovedstad. KjH 10 V I L E J E R E

11 Århus: Varmechecken fra Århus trækker ud Varmechecken til fjernvarmekunderne i Århus trækker ud. Det er de 575 mio. kr., som fjernvarmekunderne skal have retur, fordi de har indbetalt for meget i varmebidrag, der lader vente på sig. Forklaringen er, at Energitilsynet først skal godkende den metode, som Århus byråd anbefaler. Og Energitilsynet ventes først at få tilsendt papirerne vedrørende byrådets beslutning efter årsskiftet. Energitilsynets behandling af sagen kan i sig selv vare flere måneder. Men allerførst skal byrådsflertallet bag beslutningen om en varmecheck, bestående af V og S, have tilendebragt en undersøgelse, som afklarer, hvad det vil koste at tilbagebetale, genåbne og regne på mange tusinde fjernvarmeregnskaber fra Derudover skal de rette modtagere findes. Undersøgelsen heraf foretages af revisionsfirmaet Deloitte for Århus Kommune. Den er endnu ikke færdig, men ventes at blive det inden jul. Så kommer sagen på ny til behandling i byrådet og så først overgives den til Energitilsynet. Fraflyttere snydes Hvis undersøgelsen viser, at det bliver for dyrt rent administrativt med en varmecheck, så får kun de fjernvarmebrugere i Århus, der i dag er kunder, en check. Lejerne får pengene i form af en takstnedsættelse. Fraflyttere bliver snydt og får ingenting. Til gengæld bliver der givetvis nogle som får penge, de ikke skulle have haft. Under alle omstændigheder vil de nuværende forbrugere få nogle af deres tilgodehavender tilbage via en nedsættelse af varmetaksterne i På denne måde udhuler man det forbrugernes tilgodehavende, hvorved checkene bliver mindre, når udbetalingen sker. Et bud er, at kommunen derved i 2008 får tilbagebetalt 143,7 mio. kr. af de 575 mio. kr., den skylder forbrugerne. Og takstnedsættelsen fortsætter i det nye år. KjH Gellerup-plan-bebyggelsen ved Århus, hvor opsigelse af lejere kom på dagsordenen, fordi de unge i familien ikke overholdt husordenen. Hele landet: Penge til at hjælpe lejere - før de sættes ud Et stort flertal i Folketinget blev i slutningen af oktober enige om at afsætte et større millionbeløb, der skal forhindre, at endnu flere lejere sættes på gaden end tilfældet er. Initiativet fra velfærdsminister Karen Jespersen kommer efter en kraftig stigning i antallet af udsættelser. Fra 2002 til 2006 er tallet således steget fra 1499 til 2589, fastslår Socialforsknings Instituttet i en rapport. Den konkluderer også, at udsættelser er med til at fastholde og forstærke socialt svage grupper i deres situation og forringer deres udsigter til at få en hverdag med en stabil tilknytning til bolig- og arbejdsmarkedet. Med 154 mio. kr. fra den såkaldte sats-pulje sætter Folketinget ind med en række redskaber, der skal hjælpe økonomisk pressede lejere. Kommunerne får således penge til en omfattende indsats med bedre rådgivning i tide vel at mærke. LLO: Svaret er flere billige boliger I Lejernes Landsorganisation byder landsformand Klaus Hansen det velkommen, at politikerne begynder at fokusere på lejere i vanskeligheder, men han advarer mod at tro, at man løser problemerne ved at trække huslejen i lejernes indkomst. Der er jo oftest tale om, at lejerne har mere omfattende, sociale problemer, når de ender i den situation, at de ikke kan betale lejen. Det er signal til kommunerne om, at der er noget grundlæggende galt. Han tilføjer, at det ville være mere effektivt at sikre flere billige boliger. Man kan jo godt vejlede familierne om, at de bor for dyrt, men hvis der ikke er et billigere alternativ, er der jo ikke meget at gøre, siger Klaus Hansen, der også beder kommunerne være opmærksomme på, at når folk smides på gaden, så kan det også handle om, at de unge i familien ikke overholder husordenen. V I L E J E R E 11

12 landet rundt ////// Lejernes LO ////// Af Kjeld Hammer Skive: Håndslag fra LO LO på Skive-egnen har oprettet en klub for udenlandsk arbejdskraft. Den henvender sig til arbejdskraft fra Polen, Litauen, Letland og Tyskland, men kaldes i daglig tale for den polske klub. Medlemskab er gratis og der bydes både på hygge, mad og vejledning. I sidste måned fortalte indbudte eksperter således om boligforholdene generelt i Skive-området, om sygdom og vilkårene i tilfælde af en arbejdsskade og om lønkonto i en dansk bank. Indbydelsen var udformet på flere sprog. Kort sagt: Kammeratlig solidaritet. KjH Toveshøj under Brabrand Boligforening har lavet sekretariatsaftale med Lejernes LO. Afdelingen har 624 beboere og er foreningens næststørste afdeling. Stor tilgang til LLO Sønderborg: LLO i fint samarbejde med kommunen Bestyrelsen for Lejernes LO i Sønderborg har pustet nyt liv i afdelingen og har fået etableret et fint samarbejde med kommunens boligkommission. Når LLO indgiver en sag om formodet skimmelsvamp/brandfare til en medarbejder i teknisk forvaltning rykker teknisk afdeling ud indenfor max. 14 dage. Embedsmændene besigtiger, kontroller og måler og kommer med en indstilling til boligkommissionen. Denne udsteder derefter pålæg til udlejer - alt efter graden af et evt. angreb. KjH Horsens: Svindler på spil En mand i Boligforeningen Torsted Vest under AAB troede han havde fundet en god fidus. I hvert fald indtil han blev politianmeldt. Manden indrykkede fiktive annoncer i Horsens Folkeblad om en ledig lejlighed i boligkomplekset. Huslejen var forskellig i de skiftende annoncer, ligesom manden annoncerede med skiftende mobiltelefonnumre. Fælden klappede, da en 51-årig kvinde underskrev en lejekontrakt på en etværelses lejlighed og nåede at betale kr. i depositum og husleje til svindleren. KjH Lejernes LO i Hovedstaden har alene de sidste godt tre måneder fået mange nye medlemmer i kraft af sekretariatsaftaler med store, almennyttige afdelinger. I hovedstadsområdet gælder det Grantoften i Ballerup med 1340 lejemål, som administreres af DAB, Ågården på Nørrebro med 325 lejemål og Østrup Huse i Vanløse med 130 lejemål. I og omkring landets næststørste by er der også stigende interesse for at knytte sig til Lejernes LO. Brabrand Boligforening afd. 5, Toveshøj, har indgået en sekretariatsaftale med Lejernes LO. Afdelingen har 624 beboere og er foreningens næststørste afdeling. Afdeling 30, Rundhøj II, under Højbjerg Andelsboligforening med 84 beboere, indmeldte sig også i august. Ebeltoft Boligselskabs afdeling 5 drøftede tilknytningen til Lejernes LO på et afdelingsmøde den 10. november - efter at dette blad gik i trykken. Mangler opbakning I hovedstaden er årsagerne til indmeldelse forskellige, men ét fællestræk er der dog, nemlig at afdelingsbestyrelsen og lejerne ikke føler, de har fået den opbakning, som parterne mente de skulle have fra deres boligselskab, lyder det fra LLOiH. En sekretariatsaftale med LLO betyder, at afdelingen og dens bestyrelse får hjælp og vejledning af LLO i alle forhold, der vedrører boligselskabet. Det gælder også kursusvirksomhed og møder. Aftalen indgås altså mellem LLO og den lokale afdeling. Her skal den vedtages på et afdelingsmøde eller som tilfældet var med Grantoften i Ballerup ved en urafstemning mellem alle beboere. Det er altså ikke den enkelte lejer, der skal melde sig ind. I kraft af sekretariatsaftalen får den enkelte til gengæld samme service som enkeltmedlemmer for et særligt lavt beløb pr. år. Beboerbestyrelsen føler sig trygget Lejernes LO i Hovedstaden er glade for de nye aftaler og er ikke i tvivl om forklaringen. Det er, at medlemsdemokratiet ikke fungerer fuldt ud, siger Peter Andersen fra LLOiH. Afdelingsbestyrelserne føler sig presset af de store boligselskaber. Ganske vist er en del af folkene i selskabernes bestyrelser beboervalgte, men nogle er med årene mere blevet selskabets repræsentanter end afdelingens. Dermed går den beboerdemokratiske beslutningsproces fløjten og beboerbestyrelsen begynder at føle sig trykket. De sidder som lægfolk og skal forhandle med selskabets jurister og økonomer. I denne situation er de mere trygge ved at have professionelle folk som LLO s ved deres side. Vi kommer også, hvis de f.eks. ønsker en erfaren dirigent til deres møder. Selskabernes på deres side burde være glade for disse sekretariatsaftaler. De får jo professionelle folk at forhandle med som ved, hvad det handler om. Det gør alting meget nemmere. Og nej.. vi er ikke modstandere af Boligselskabernes Landsforening. Man skal bare være opmærksom på, at det er selskabernes landsforening ikke afdelingernes. Så hvis et alment boligselskab ikke har noget at skjule, så ser jeg i hvert fald ingen grund til at være nervøs over, at en afdeling tegner en sekretariatsaftale med LLO, siger Peter Andersen. 12 V I L E J E R E

13 kom skimmel til livs Ny Kongensgade 15, 1472 København K, Fugt og skimmelsvampe kan ofte undgås med de enkle råd og leveregler, som står på kortet. Bestil kortet gratis på tlf eller på - vælg bestil materiale V I L E J E R E 13

14 x-ord ////// Vind tre flasker vin SUDOKU Vinder af X-ordet i nr 3/ 2008 blev: A.M. Petersen, Odinsvej 38 D Helsingør Navn: Adresse: Postnr. By: Indsend krydsen senest den 20. januar 2009 til: Vi lejere Lejernes LO Reventlowsgade sal 1651 København V Mærk kuverten Kryds og tværs. Løsningen kan også indscannes og sendes på mail til 14 V I L E J E R E

15 Gode råd ////// Af Kjeld Hammer For 100 mio. kr. viden - gratis Her er både film og fakta og hundredvis af gode råd om nabostøj og badetårn, elevator og altan, vinduer og tage, fugt og skimmel. Jo, man kan gøre noget ved nabostøj. Og jo, man kan også gøre noget ved lugtgener. Det første er belyst i alle ender og kanter og svarene er lige til at samle op. Det er dyrt at lægge lydisolerende ting ind, men det kan lade sig gøre især hvis hele ejendommen skal renoveres, siger en mand, der ved, hvad han taler om, nemlig adm. direktør Lars Axelsen fra Grundejernes Investeringsfond. Lugtgener er en lidt anden sag. Hvordan man teknisk tackler dem - også gener fra tobaksrøg er mere ny viden og ikke alle muligheder er efterprøvet. Men man kan fjerne nogle gener. De helt ideelle løsninger er dog nok først klar om et par år, når eksperter fra Statens Byggeforsknings Institut har været inde over. 10 års forskning Støj- og lugtgener er blot to eksempler på, at der konstant forskes i at skabe bedre boliger for danskerne. Nu er de sidste 10 års forskning og videns-opsamling om forbedring og vedligeholdelse af ældre ejendomme blevet samlet på en ny hjemmeside: og rådene er gratis. Men det har været dyrt at gennemføre de boligudviklings-projekter og samle den viden, der ligger bag. Udgiften løber op i ca. 100 mio. kr. Det er Grundejernes Investeringsfond (GI), der har etableret med det håb at udbrede denne nyttige viden til en større kreds af udlejere og lejere. I det daglige løser GI lovopgaver med det formål at sikre bedre boliger. Fonden administrerer også penge til vedligeholdelse af private udlejningsboliger, den yder billige lån og støtter innovative udviklingsprojekter. I bestyrelsen sidder der både repræsentanter for udlejere og Lejernes LO. Her er ingen råd partiske. Altan og elevator Til gengæld er der rigeligt af dem. I GI s ejendom midt i København har der i gamle dage både været kloster og bordel dog ikke samtidig, fortæller Lars Axelsen. Drømmer man om en altan, er der gode råd. Eller hvis der står elevator på ønskelisten, så man ikke som småbørnsfamilie behøver at flytte af den grund eller som ældre behøver at flytte og risikere at miste sin omgangskreds, hvis bentøjet begynder at svigte. Ja, man kan endda få en ide om, hvad en elevator koster i huslejestigning. Mange forestiller sig ikke, der er plads i ejendommen til et nyt badeværelse, men her kan både den gamle køkkentrappe og et badetårn udenpå bygningen være løsningen. Hjemmesiden fortæller, hvordan man går i gang. Hvad det koster, hvor den rigtige placering er, osv. osv. Hvis udlejeren har planer om at lave tagboliger, så kan man som lejer læse, hvordan reglerne er. Film og fakta Hertil kommer fakta om vinduer, lofter og tage, fugt og skimmel, vedligeholdelse og fornyelse. Og det er ikke overfladisk viden, der præsenteres. Om vinduer kan man f.eks. få at vide, hvor længe de holder under bestemte forudsætninger. Ligeså med andre bygningskomponenter. Her er film og fakta, hundredvis af gode råd og tusindvis af detaljer. Dem har alle ganske vist ikke lige stor glæde af. Men, siger Lars Axelsen, jeg er overbevist om, at rigtig mange lejere for længst har draget den erfaring, at jo større viden og bedre forståelse, man har for sin bolig, jo gladere bliver man af at bo der, hvor man bor. Når der skal moderniseres gælder det, at jo bedre informeret, man er som lejer, jo bedre rustet er man til dialogen med sin udlejer. Og jo bedre dialogen er, jo bedre bliver projektet. Konfliktfri zone Lars Axelsen er direktør for et foretagende, der rummer alle boligmarkedets potentielle modsætninger mellem ejere og lejere, men som han med tilfredshed kan konstatere er konfliktfri zone. Simpelthen fordi GI alene skal rådgive. Men vi skal ikke rådgive om huslejens størrelse og det er vi glade for, siger han med et smil. Vores opgave er bl.a. at være med til at skabe bedre boliger for ejere og lejere. Der er jo ingen konflikter her. Kun en fælles interesse i moderne faciliteter, i holdbarhed osv.. GI kan glæde sig over et pænt antal besøgende på hjemmesiden, men vil gerne gøre den endnu mere kendt. Siden starten i sommer har vi haft mellem 80 og 150 forskellige besøg om dagen. Men hvis den bliver omtalt et sted i offentligheden, stiger besøgstallet ofte til flere hundrede, fortæller kommunikationskonsulent i GI, Bo Bjerre Hansen. Udstilling GI har kontor i ejendommen Ny Kongensgade 15 midt i København. En gammel, men renoveret ejendom, der både har lagt gulv til et kloster og et bordel dog ikke samtidig. På hverdage kan man mellem kl. 10 og kl. 15,30 (fredag 10-14) gå ind i stueetagen og fordybe sig i det, der hedder projektgalleriet. I tema-form vises her de sidste 10 års boligudviklings-projekter om, hvordan man kan forbedre og vedligeholde. En model af en ejendom viser tre forskellige løsninger på installering af elevatortårn. Og en elegant designet elevator i fuld størrelse demonstrerer, at en gangbesværet med lethed kan have rollatoren med, når det går op og ned. V I L E J E R E 15

16 kurser/konferencer/meddelelser ////// nyt fra lejernes LO i hovedstaden ////// Kurser og konferencer 2009 Beboerrepræsentationskursus, København Lørdag den 07. februar For at undgå store afbestillingsudgifter beder vi jer allerede nu kontakte den lokale afdeling af Lejernes LO for at tilmelde jer de enkelte kurser hurtigst muligt. Kursusprogram for hele året kan rekvireres hos lokalafdelingerne og i sekretariatet fra starten af december. Juleferie i Sekretariatet Sekretariatet holder juleferielukket fra fredag den 19. December 2008, til fredag den 2. januar 2009, begge dage inkl. Horsens afdeling holder lukket mellem jul og nytår. Afdelingen holder den ordinære generalforsamling mandag den 2.februar 2009 kl.19 i Håndværkerforeningen Allégade 16. Tilmelding på kontoret senest 20.januar Generalforsamling i LLO Næstved afholdes mandag den 30. marts kl. 18 i Grønnegade 9, 4700 Næstved Dagsorden iflg. vedtægterne. På bestyrelsens vegne Susanne Thomsen, Formand Træffetid i Tønder Afdelingen i Aabenraa/Tønder har fundet et egnet lokale i Tønder til træffetid for personlig fremmøde. Vi kan træffes 2. og 4. tirsdag i måneden fra kl. 17:00 til 18:00 i Medborgerhuset, Østergade 63, A, 6270 Tønder. Der begyndte vi at være fra den 23. september. Første gang var der allerede flere fremmødte, hvilket bekræfter, af der er behov for en sådan træffetid. Der er telefontid mandage fra kl. 16:30 til 18:30. Tillige tages telefonen mandag til torsdag i det omfang, det er muligt, inden for tidsrummet 9:00 til 15:00. Afdelingen har også fået en hjemmeside, som er en del af Lejernes Landsorganisation Syd. På kan du finde alle de oplysninger, du skal bruge omkring afdelingen. Du kan læse nyheder fra både afdelingen og de ændringer, der sker i forhold til lejeloven mm. Du kan også tilmelde din kontingentbetaling til PBS, når du får din næste opkrævning. Hvis du har , vil det være en fordel at sende en mail til os på med oplysning om, at du har . Denne mail skal indeholde dit navn, adresse, postnr. og by. Du behøver kun at skrive, hvis du mener, vi ikke har din mailadresse. LLO Vejen: Ny bestyrelse godt i gang Den nye bestyrelse i Vejen afdelingen er kommet godt i gang. Vi har fået den gl. postboks adresse tilbage. Så der kan igen skrives til Lejernes Landsorganisation Vejen, Postboks 183, 6600 Vejen. Telefon-nummeret er stadig det samme: Fax-nummeret er ændret til Der er fundet et egnet lokale til personlig træffetid, som er 1. og 3. tirsdag i måneden fra kl. 16:00 til 17:00 i Huset, Østergade 2, 6600 Vejen. Her var der træffetid første gang den 2. sep. Der har været pænt fremmøde de efterfølgende gange. Så vi kan konkludere, at der er et behov for den personlige træffetid. Der er telefontid mandage fra kl. 16:30 til 18:30. Tillige tages telefonen mandag til torsdag i det omfang, det er muligt, inden for tidsrummet 9:00 til 15:00. Afdelingen har også fået en hjemmeside, som er en del af Lejernes Landsorganisation Syd. Den har adressen Her kan du finde alle de oplysninger, du skal bruge omkring afdelingen. Du kan også tilmelde din kontingentbetaling til PBS, når du får din næste opkrævning. Hvis du har , vil det være en fordel at sende en mail til os på llosyd.dk med oplysning om at du har . Denne mail skal indeholde dit navn, adresse, postnr. og by. Hjælp os! medlemsnummer eller journalnummer. Lejernes LO i Hovedstadens telefoniske medlemsrådgivning er åben mandag-torsdag kl på , og det er der heldigvis rigtig mange der benytter sig af faktisk besvarer vi mere end opkald om året. Derfor er det også en meget stor hjælp for os, at man er klar med sit medlemsnummer eller journalnummeret på den sag, man gerne vil høre til, når man ringer op. Til gengæld kan den medlemsrådgiver, der besvarer opkaldet, hurtigt få adgang til de oplysninger der efterspørges, og det betyder, at vi kan give en meget hurtigere og bedre medlemsrådgivning. Medlemsrådgivningen er ikke en omstilling, men er betjent af kompetente medarbejdere, der i de fleste tilfælde kan afslutte rådgivningen i løbet af telefonsamtalen eller beslutte, om der er grundlag for at åbne en sag. HUSK også altid at angive medlemsnummer og/eller journalnummer, når du skriver eller mailer til os det letter os meget i det daglige arbejde. Indbetaling af kontingent til Lejernes LO i Hovedstaden Vi modtager desværre fra tid til anden, henvendelser fra medlemmer som har fået rykkerbreve, til trods for at de har indbetalt kontingent rettidigt. Dette skal vi naturligvis beklage, det skyldes ikke rod i regnskaberne, men at posthusene taster forkert i kodelinien. Når dette sker, har vi ikke mulighed for at placere indbetalingen på medlemsnummeret, men må føre beløbet på en fejlliste. Vi skal derfor bede jer om hvis I modtager et rykkerbrev, og har indbetalt kontingent at sende en kopi af kvitteringen ind til os, og vi vil straks rette fejlen. Derudover vil vi anbefale, at man tilmelder sig BetalingsService, så er man helt sikker på at undgå denne fejl. Juleferie Lejernes LO i Hovedstaden holder juleferie fra tirsdag den 23. december kl til og med den 4. januar Mandag den 5. januar er vi tilbage med vores sædvanlige åbningstider. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nyt år. Når du flytter. husk også at melde flytning til os! Alt for mange glemmer at melde flytning til os. Det betyder at vi får forsendelser retur fra postvæsenet og må sende endnu en gang med ekstra portoudgifter til følge. Det er ærgerlige penge som vi gerne vil spare. Så husk venligst at give os besked når du skifter adresse gerne via med angivelse af medlemsnummer, gammel og ny adresse. 16 V I L E J E R E

17 Er du nervøs for en stor flytteregning nu - eller når du flytter ud igen? - Så få hjælp fra LLO I dag betaler mange lejere alt for store fraflytningsregninger, fordi de ikke kender reglerne og fordi de ikke ved, i hvilken stand lejligheden skal afleveres. Ofte er der også sket det, at man ved overtagelsen ikke fik gjort udlejeren opmærksom på, hvad der var galt i lejligheden og det kan bliver dyrt, når man flytter ud. Er du medlem af Lejernes LO i Hovedstaden, kan du altid gratis - få rådgivning ved at ringe til os eller besøge os, men nu kan du også mod betaling - få en konsulent ud, som grundigt gennemgår din lejlighed. Du kan også få en konsulent ud, den dag du og din udlejer besigtiger lejligheden og du kan få en konsulent ud, når du har fået en ny lejlighed, sådan at du ikke hænger på fejl, som du har overtaget. Husk at bestille vores hjælp i god tid! - Her kan du se, hvad vores tilbud omfatter og hvad de koster: Vejledende flyttesyn Vi kommer ud og besigtiger din lejlighed Vi gennemfotograferer lejligheden som dokumentation ved en eventuel nævnssag Vi vurderer, hvor meget du skal sætte i stand set i forhold til din lejekontrakt. Vi rådgiver dig om, hvordan arbejderne skal udføres, hvis du selv vil sætte i stand Vi rådgiver dig om, hvilke krav du kan stille til håndværkere Vi laver en skriftlig rapport på, hvad vi mener, der skal til for at undgå en stor flytteregning Du får billeder og rapport udleveret på CD-ROM Det vejledende flyttesyn koster kr. inkl. moms, hvis du er medlem af Lejernes LO i Hovedstaden og kr. hvis du ikke er medlem. For lejligheder på over 120 m2 tillægges 500 kr. pr. påbegyndt 50 m2. Indflytningssyn (skal ske højst en uge efter, at du har overtaget lejligheden) Vi kommer ud og besigtiger din lejlighed Vi gennemfotograferer lejligheden som dokumentation til den dag, du flytter ud igen Vi gennemgår lejligheden grundigt for fejl og mangler Vi skriver til din udlejer, hvad vi mener, der skal sættes i stand, og hvad du ikke hæfter for ved fraflytning Du får billeder og rapport udleveret på CD-ROM, som du kan gemme til den dag flytter igen Indflytningssynet koster kr. inkl. moms, hvis du er medlem af Lejernes LO i Hovedstaden og kr., hvis du ikke er medlem. For lejligheder på over 120 m2 tillægges 500 kr. pr. påbegyndt 50 m2. Flyttesyn med udlejer Du kan også få en konsulent med ved det officielle flyttesyn med udlejer. Vores konsulent er din bisidder og sørger for, at synet forløber efter bogen. Konsulenten vil også være i stand til at forhandle med udlejer om istandsættelse. Konsulenten sørger efterfølgende for at alle aftaler foreligger på skrift. Vores deltagelse i flyttesyn med udlejer koster kr. inkl. moms, hvis du er medlem af Lejernes LO i Hovedstaden og kr., hvis du ikke er medlem. Får du udført både et vejledende flyttesyn og et flyttesyn med udlejer er den samlede pris kr., hvis du er medlem og kr., hvis du ikke er medlem. For lejligheder på over 120 m2 tillægges 500 kr. pr. påbegyndt 50 m2. Alle priser gælder i Lejernes LO i Hovedstadens område, som er Københavns, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Gladsaxe og Gentofte kommuner. Uden for dette område beregnes der også kørselstid. Andre behov Du kan også få vores konsulenter med ud i andre sammenhænge. Timeprisen er 950 kr. inkl. moms for medlemmer af Lejernes LO i Hovedstaden og 1250 kr. inkl. moms for ikke-medlemmer. Der betales også for kørselstid, uanset hvor du bor. Du kan altid ringe til os og få en snak med en af vores konsulenter eller sende os en mail, før du beslutter dig. Ring på eller mail på V I L E J E R E 17

18 Boligspekulation ////// Af Kjeld Hammer Vi er i et udkantsområde af Danmark. Ejeren af en rønne af en bolig har fået at vide, at kommunens boligkommission gerne vil se, om huset egner sig til beboelse for mennesker. Det er den 18. august og stedet er landsbyen Ejerslev på Nordmors. Huset ligger i landsbyens sydlige udkant. Der er ikke mange fuger tilbage mellem murstenene. Ruder er knust, taget er utæt, fugten driver og ukrudtet står meterhøjt i haven. Boligkommissionens syv medlemmer bliver modtaget af husets ejer. Det er den kendte boligspekulant og handelsmand, Jens Svendsen også kaldet Låsby Svendsen. En af hans mange andre forretninger er at sælge tæpper, og Låsby Svendsen har i dagens anledning rullet en rød løber ud for boligkommissionen, da den ankommer til aftalt tid. Det er hans særegne måde at vise sin mangel på respekt for boligkommissionen. Da de syv mænd hjemme på kommunens administrationskontor senere gør status over besøget gøres der kort proces: huset kondemneres. Det betyder, at det ikke kan udlejes til beboelse. Beslutningen er enstemmig og sker uden videre diskussion. Jens Svendsen ærgrer sig over besøget, fordi huset ifølge ham er lige ved at blive solgt. Det skal lige shines op og have nogle nye plader som er købt og de kan indgå i handelen, siger han til politikerne i boligkommissionen. Så er huset så godt som nyt, siger han til kommunens folk rønner Samme dag og dagen efter tager boligkommissionen rundt i hele kommunen og ser på sammenlagt 10 ejendomme af varierende kvalitet og med 9 forskellige ejere, både lokale og udenbys. Endnu en ejendom kondemneres. De øvrige har fået skriftlige påbud om forskellige udbedringer, hvis kondemnering skal undgås. Denne proces står på netop nu. Husenes stand er forskellig. Hele viften er repræsenteret. Men under ét gælder besøgene den ringeste del af boligerne på Limfjordsøen. Lejernes LOs næstformand, Jørgen D. Jensen, var med på turen, som han kalder kondemneringskaravanen. Han roser initiativet og handlekraften bag det. Statens Byggeforskningsinstitut har anslået, at op mod 300 boliger i kommunen er forfaldne. Boligkommissionens formand, Per Noe, siger mellem 200 og 300. På landsplan er tallet ca alene i udkantsområderne, mener Statens Byggeforskningsinstitut. Husene er fordelt på ca. 20 kommuner i hele Danmark. Og så er de endda kun boliger, som er uegnede til beboelse i deres nuværende stand. Det siger noget om problemets omfang. Ny lov, men En ny lov har fra 1. juli i år gjort det lettere for udkantskommunerne at tage kampen op imod boligspekulanter og social eksport af mennesker med sociale problemer på konstant jagt efter et bedre liv. Loven giver kommunerne flere muligheder for at erklære huse uegnede til beboelse, udstede påbud om istandsættelse og renovering, mv. og måske derved skræmme spekulanter fra at opkøbe gamle rønner. Loven har fået tilnavnet rønne-loven. Men problemet er, at der ikke er fulgt penge med loven. Hvis kommunen derfor skal ind og købe et faldefærdigt hus af en spekulant med henblik på nedrivning, må staten støtte projektet, mener borgmestrene i bl.a. Thisted og Skive. De kalder det en god lov, men Flemming Eskildsen i Skive (V) lægger vægt på, at jo Så godt som nyt Låsby-Svendsen har rullet den røde løber ud for boligkommissionen i en af landets udkantsområder. Men det helt andre, såkaldt pæne udlejere, man skal være opmærksomme på, mener kommissionens formand. (Foto: Jørgen D. Jensen) Huset blev i 2007 vurderet til kr. Nu bliver dette hus i hvert fald ikke lejet ud. Men Jens Svendsen udlejer mange andre huse, bl.a. gennem annoncerer i vagabondernes avis Vagabond Avisen. Indskuddet er 0 kr. men ofte bliver det kommunen, der betaler huslejen. (Fotos: Jørgen D. Jensen) 18 V I L E J E R E

19 mere aggressivt loven bruges, jo mere stiger udgiften. I regeringspartierne siger både Venstre og de Konservative nej til en statslig nedrivningspulje. De mener, kommunerne selv må løse opgaven, mens Dansk Folkeparti er mere positiv og vil lade sagen indgå i finanslovsforhandlingerne. Ingen penge til opkøb De økonomiske problemer i sagen er næsten ved at tage pusten fra Per Noe på Mors: Vi har rigeligt at gøre med at få pengene til at række på institutions- og skoleområdet. Vi har ikke en chance for også at købe kondemnerede ejendomme op, selvom det sker til vurderingsprisen. Bagefter skal huset brydes ned og grunden ryddes. Det koster også. Med lidt held kan vi måske finde kr. i år ved besparelser andre steder. Det kommer vi ikke langt med. Vi har da også allerede måttet afslå ét tilbud om at købe en kondemneringsmoden ejendom. Derfor vil en øremærket statslig nedrivningspulje være en god ide. Hvis man kan give ophugningsstøtte til fiskekuttere, hvorfor så ikke også til at fjerne ruinerne fra vores landskab?. Per Noe er ikke bange for, at diskussionen skal pirke til den kommunale udligningsordning mellem rige og fattige kommuner, som Morsø Kommune også har gavn af. Se på Ishøj syd for København. Den får næsten det dobbelte i tilskud pr. indbygger sammenlignet med det, vi får. Reagerer på politianmeldelse De to dage i august traf boligkommissionen 8 ud af de 9 tilsagte ejere. Det er Per Noe tilfreds med. Men han undrer sig alligevel over, at kommunen kan sende stribevis af anbefalede breve, som ikke returneres, men hvor ejeren alligevel ikke giver lyd fra sig. Det er først, når politianmeldelse er på tale, at de svarer, siger han. Jens Svendsen vil han ikke sige så meget om som boligudlejer. Han er meget synlig i medierne og hans engagement på Mors for nedadgående. Jeg er meget mere bekymret for de folk, der gemmer sig bag anpartsselskaber, som skifter navn i takt med, at de omtales i avisen. Nogle af disse spekulanter er såkaldt pæne og professionelle mennesker. Det er langt, langt farligere, siger Per Noe. Der er smukt i mange af Danmarks udkantsområder. Derfor er man også kede af de faldefærdige rønner. Så flot ser der ud på den nordlige del af Mors 2 km derfra: Kvinden der næsten blev tævet ihjel På 1. sal i et hus, to kilometer fra Ejerslev. boede den 36-årige Yvonne, der sidste år var tæt på at blive tævet blev ihjel af syv venner i et misbrugsmiljø. Kvinden er i dag ude af stand til at tale og vil tilbringe resten af sit liv på et plejehjem langt derfra. Huset ligger to kilometer fra huset i Ejerslev, nærmere bestemt i landsbyen Sejerslev på Nordmors. Alle de dømte for drabsforsøget var socialt belastede tilflyttere. Morsø Kommunes borgmester, Egon Plejdrup, (s) tøver ikke med at kalde sagen et skrækeksempel. Yvonne-sagen illustrerer med al tydelighed, hvor voldsomme konsekvenser den sociale eksport kan få. Det skaber store økonomiske problemer for kommunerne, sagde han til Berlingske Tidende, da de syv tiltalte i september sammenlagt var blevet idømt 26 års fængsel. Formanden for kommunens boligkommission, Per Noe, siger til Vi Lejere, at social eksport er svært at bevise. Men, tilføjer han, når mennesker flytter fra den anden ende af landet og hertil eller fra ét udkantsområde til et andet, så giver størrelsen af fraflytningskommunens flyttetilskud måske et fingerpeg!. En aktiv boligkommission Efter det seneste kommunalvalg i 2005 blev kommunens boligkommission gen-nedsat. Kommunalbestyrelsen var enig om, at den skulle spille en mere aktiv rolle og man ville gerne afprøve dens rammer og muligheder. Konkret betød det, at Per Noe indledte et samarbejde med kommunens byggetekniske afdeling og dens sociale afdeling og blev ekstra opmærksom på, hvad der rørte sig i forhold til dårlige boliger, tilflytning og udlejning. Samtidig har kommunalbestyrelsen i enighed besluttet at bruge boligreguleringsloven i et forsøg på at højne øens boligstandard. Det skete efter at loven har været fravalgt i en lang årrække. KjH V I L E J E R E 19

20 Lejerskolen ////// UMM Hvis man som lejer mener, man har et krav om penge, bør man for at være sikker meddele sit krav til kurator. Hvis din udlejer går konkurs Hvad sker der, hvis den, der ejer din bolig, er gået konkurs? I langt de fleste tilfælde får det ingen betydning for dig som lejer. Du er beskyttet af lejeloven og hvad du har betalt i depositum og forudbetalt leje er sikret via lejeloven. En konkurs betyder, at ejeren ikke længere kan råde over sine værdier. For Storkøbenhavns område er det Sø - og Handelsretten, og for resten af landet, er det skifteretten i den retskreds, hvor vedkommende hører til, der kan beslutte om en konkurs er nødvendig. Lejerne får besked Når en konkurs er besluttet, bliver der samtidig ansat en advokat, der kaldes en kurator, til at rede trådede ud for det konkursramte selskab. Selskabet hedder nu et konkursbo. Det er kurators opgave hurtigst muligt at få dannet sig et overblik over konkursboet aktiver og passiver. For selskaber hvori der er udlejningsejendomme, skal der etableres en administration, som skal sørge for at genetablere en normal drift på ejendommene, dvs. at forsyning af varme, viceværtsopgaver, vedligeholdelse m.m. fungerer tilfredsstillende. Lejerne vil også få besked om, hvortil fremtidig husleje skal betales. Anmeld dit krav Hvis man som lejer mener, man har et krav om penge, der ikke hører under depositum og forudbetalt leje, bør man for at være sikker meddele sit krav til kurator. Det er vigtigt, at man i sit brev om kravet klart oplyser, at man vil anmelde et krav i konkursboet, og at man kan dokumentere sit krav. Man bør også sikre sig ved at få en bekræftelse fra kurator om, at han har modtaget kravet. Når konkursboet kan sluttes, og hvis der er penge i boet, vil disse blive fordelt således at massekrav, som typisk vil være de udgifter, der har været ved at behandle konkursboet, bliver dækket først. Alle andre krav, der kaldes simple krav, bliver stillet lige, dvs. hvis der er penge nok, får alle deres tilgodehavende. Hvis der ikke er penge nok, bliver kravene fordelt efter samme procentvise del af boet. Det kaldes dividende. Til sidst: Vær tålmodig. Et konkursbo kan køre i rigtig lang tid. VI LEJERE Udgiver, ekspedition og annoncer: Lejernes Landsorganisation Reventlowsgade 14, 1651 Kbh. V Tlf.: Fax: Her modtages henvendelser vedrørende abonnement. Ansv. redaktør: Kjeld Hammer (DJ) Deadline for næste nummer: Tirsdag den 20.januar Udkommer fire gange årligt: februar, maj,august, november Oplag: Tryk: Color Print Layout: xtern design

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Sådan lejer du lovligt din bolig ud

Sådan lejer du lovligt din bolig ud Sådan lejer du lovligt din bolig ud Skal du studere eller arbejde et andet sted, flytte sammen med din kæreste eller har du en tredje grund til at flytte fra din bolig, er der en række ting, du skal tage

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Skatter og afgifter LL 50 52 Hvilke ejendomme Alle ejendomme uanset beliggenhed,

Læs mere

Bytte Bolig. Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig.

Bytte Bolig. Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig. Bytte Bolig Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig.dk SIDE 1 af 6 sider Bytte bolig - hvordan er reglerne? Hvorfor

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Boligmarked 00:00:00. Start vignet

Boligmarked 00:00:00. Start vignet Boligmarked 00:00:00 Start vignet 00:01:11 Der er cirka 5 millioner mennesker i Danmark. Over halvdelen bor i en bolig, de ejer. Man kan også leje en bolig. Som regel er begge dele meget dyrt, så det kan

Læs mere

Boligboblen i bakspejlet

Boligboblen i bakspejlet NR. 9 NOVEMBER 2014 Boligboblen i bakspejlet Når boligpriserne steg med 25 pct. om året i midten af sidste årti, burde politikere og långivere så ikke have indset, at der var tale om en boble, som kaldte

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Vi anmoder Nykredit om at udlevere sin interne kreditvurdering fra 2007, som var grundlag for koncernes finansiering af AB Duegården.

Vi anmoder Nykredit om at udlevere sin interne kreditvurdering fra 2007, som var grundlag for koncernes finansiering af AB Duegården. AB Duegården under likvidation Den 27. september 2013 J.nr.2011-01-01-03 Til Realkreditankenævnet AB Duegårdens bemærkninger til udtalelse IV fra Nykredit A/S Nykredits rolle ved stiftelsen Det fremgår

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

L 200 Betænkning 1. Ændringsforslag 3. Indstillinger og politiske bemærkninger 2. Udvalgsarbejdet

L 200 Betænkning 1. Ændringsforslag 3. Indstillinger og politiske bemærkninger 2. Udvalgsarbejdet Til lovforslag nr. L 200 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Boligudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Læs mere

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Private lejeboliger Præsentation af udspil om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. Udgivet af Ministeriet

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...8 Vedligeholdelsesregler...10

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Nedenfor er nærmere begrundet, hvorfor vi advarer mod at hæve tilslutningskravet til 60% af beboelseslejerne.

Nedenfor er nærmere begrundet, hvorfor vi advarer mod at hæve tilslutningskravet til 60% af beboelseslejerne. folketinget@ft.dk Folketinget Att.: By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K 31. oktober 2014 J.nr. 33416 AT/AJ Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber Vi

Læs mere

Bytte - bytte bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig?

Bytte - bytte bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig? Bytte - bytte bolig Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig? DAB April 2003 Hvorfor bytte bolig? Det er svært at flytte Med de ventelisteregler, der gælder

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Bilag 1 vedrørende beskikkelse af medlemmer til huslejenævn og beboerklagenævn, Syddjurs Byråds møde den 29. oktober 2014

Bilag 1 vedrørende beskikkelse af medlemmer til huslejenævn og beboerklagenævn, Syddjurs Byråds møde den 29. oktober 2014 1 of 5 Bilag 1 vedrørende beskikkelse af medlemmer til huslejenævn og beboerklagenævn, Syddjurs Byråds møde den 29. oktober 2014 Formand og suppleant: Syddjurs Byråd og Norddjurs Kommunalbestyrelse skal

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 2 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan I henvende jer til jeres kontaktperson hos

Læs mere

FORSLAG. Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling. 2. april 2009

FORSLAG. Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling. 2. april 2009 FORSLAG Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling 2. april 2009 A. Bekræftelse af midlertidige vedtægtændringer B. Parknet Individuel eller kollektiv aftale C. Beslutningsforslag vedr. begrænsning

Læs mere

onsdag d. 4. februar 2014

onsdag d. 4. februar 2014 A/B Lørups Ridehus Referat af Bestyrelsesmøde onsdag d. 4. februar 2014 Tilstede: Ole Sebbelov, Alice Fanøe, David Noack, Klaus Jacobsen,G. A., Nicolai Giødesen og Lone Pinnerup Frederiksen (ref.) Gæst:

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver J.nr. 137773-fordele og ulemper HQ/CBD 11. april 2014 ALLÉHUSENE Fordele og ulemper ved at blive andelshaver På beboermødet den 23. april 2014 vil arbejdsgruppen nærmere redegøre for vort arbejde indtil

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Forslag. Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Stråmandsudlejning

Læs mere

Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til?

Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til? Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til? Værktøjer til at skabe sundere boliger Det er vigtigt, at vores boliger er sunde og funktionelle. Som lejer kan du også være

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

AAB afd. 20 Ordinært Afdelingsmøde d. 22.9.2011

AAB afd. 20 Ordinært Afdelingsmøde d. 22.9.2011 Referat AAB afd. 20 Ordinært Afdelingsmøde d. 22.9.2011 I mødet deltog 57 stemmeberettigede husstande. Der blev udleveret 114 stemmesedler. Repræsentanterne fra AAB Artillerivej: Lars Krogh og Marianne

Læs mere

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig?

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? Hvordan fremlejer du din bolig Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? DAB, August 1998 Fremleje af din bolig Fremleje af hele boligen Fremleje betyder

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tredje udvalgsmøde om bosætning i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Torsdag den 9. oktober 2014 Indhold 1. Grundværdier

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Foredrag. den 24. november 2014

Foredrag. den 24. november 2014 Foredrag den 24. november 2014 Jakob Juul-Sandberg Lektor, ph.d., Syddansk Universitet jju@sam.sdu.dk Lidt statistik mm. www.domstol.dk antal boligretssager 2013: i DK 2.103 (+ småsager) Odense 81; Svendborg

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Sådan finder du din studiebolig

Sådan finder du din studiebolig Sådan finder du din studiebolig Du er lige blevet optaget på dit yndlingsstudie, men det er i den anden ende af landet, og boligmarkedet er en slagmark. Hvordan finder du noget ordentligt, som også er

Læs mere

Modernisering af lejeloven

Modernisering af lejeloven - 1 Modernisering af lejeloven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En række af Folketingets partier indgik den 11. juni 2014 et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Forliget

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2014-1615 Sagsbeh.: PML/NIH Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Torben Christensen Adm. direktør Ejendomsforeningen Danmark Lejeboligens fremtid Lejeboligens fremtid Ejerbolig Privat

Læs mere

NR. 4 oktober 2014 23. årgang

NR. 4 oktober 2014 23. årgang NR. 4 oktober 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

Guide. Gør et. forældrekøbskup. sider. Alt om forældrekøb og lejebolig. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris

Guide. Gør et. forældrekøbskup. sider. Alt om forældrekøb og lejebolig. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Gør et forældrekøbskup Alt om forældrekøb og lejebolig Gør et forældrekøbs kup INDHOLD: Forældrekøb kan betale

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 2012

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 2012 Til medlemmerne i Andelsboligforeningen REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 2012 År 2012, tirsdag den 30. oktober, klokken 18.00, blev der afholdt generalforsamling i andelsboligforeningen Buddinge

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS. kvartal 15 Økonomi Fremgang i økonomien Den økonomiske vækst i 1 endte på et højere niveau end forventet. Ifølge Danmarks Statistik blev væksten på 1,1 %. Det seneste halvandet år har

Læs mere

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24 B 1264 København K Journal nr. 585 29. januar 2007 REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i AB Ålholmhus År 2007, tirsdag, den 23. januar,

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Procedure for behandling af klagesager

Procedure for behandling af klagesager Procedure for behandling af klagesager? Boligforeningen AlmenBo afd. 15 I AlmenBo modtages rigtig mange klager på årsbasis. Afdelingsbestyrelsen i AlmenBo s afdeling 15, Frydenlund, har derfor udarbejdet

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi 24. juni 2013 Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi Henover sommeren er forældrekøb det klassiske tema på boligmarkedet i takt med, at studiestarten

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "SUNDBYVESTER". 2. Formål Foreningens formål er at erhverve,

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne?

Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne? Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 80 Offentligt Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne? EJENDOMSFORENINGEN DANMARK 1 Indholdsfortegnelse Hvilke ændringer

Læs mere