Splid og ballade er ikke Arne Side Den danske model er i fare Side 4-5 Flere bliver syge af stress Side 6-7 Nyt arbejdsliv til alle Side 16-17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Splid og ballade er ikke Arne Side 12-13. Den danske model er i fare Side 4-5 Flere bliver syge af stress Side 6-7 Nyt arbejdsliv til alle Side 16-17"

Transkript

1 nr. 1 januar 2008 Splid og ballade er ikke Arne Side Den danske model er i fare Side 4-5 Flere bliver syge af stress Side 6-7 Nyt arbejdsliv til alle Side 16-17

2 Kapitalfondenes grådighed skal stækkes Leder Store kapitalfonde opkøber i stigende grad virksomheder både i Danmark og i udlandet. Et opkøb er ikke nødvendigvis forbundet med dårligere vilkår for virksomhedens ansatte, men det er ofte sådan, det ender. Sådan skriver socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, der er bogaktuel med udgivelsen af I Grådighedens Tid Kapitalfonde og Kasinoøkonomi. Bogen har fokus på kapitalfondenes gøren og laden samt den voldsomme stigning i fondenes opkøb. Nyrup Rasmussen mener, de mange opkøb truer det danske velfærdssamfund på sigt. For dybest set er kapitalfondenes ærinde at suge penge ud af virksomhederne, belåne dem til op over begge skorstene for siden at sælge de sørgelige rester videre. Fondene etablerer sig nemlig typisk i skattely og som kommanditselskaber, og de optager enorme lån i de opkøbte virksomheder. Kommanditselskaber er ikke i sig selv skattepligtige, og de er ikke underlagt samme krav om åbenhed som eksempelvis aktieselskaber. Via lånene sikres så store rentefradrag, at der stort set ikke er noget tilovers til skattevæsnet. Og dermed går samfundet glip af enorme skatteindtægter, der kunne have finansieret velfærd, uddannelse og forskning, påpeger Nyrup. Han vil af samme grund have lovgivet omkring kapitalfonde, så deres handlemuligheder begrænses kraftigt og der kommer mere åbenhed om deres økonomi. Uro blandt de ansatte Et af de mest kendte eksempler på opkøb her i landet er, da fem kapitalfonde forenet i NTC (Nordic Telephone Company) for et par år siden opkøbte TDC. Det opkøb omtales af Poul Nyrup som danmarkshistoriens største lovlige selskabstømmersag, for efter opkøbet trak kapitalfondene i løbet af fem måneder mere end 44 milliarder kroner ud af virksomheden. Poul Nyrup Rasmussen mener, at kapitalfondene ofte går efter de hurtige penge. Det betyder, at der ikke satses på at udvikle virksomhederne, og dermed skabes der ofte dårligere vilkår for de ansatte. I TDC har der siden opkøbet jævnligt været uro blandt de ansatte. Uroen er blandt andet opstået, efter ansatte blev tvangsforflyttet fra den ene ende af landet til den anden uden alternativt jobtilbud i nærheden af bopælen. Og det gav anledning til strejker, at der et sted i koncernen blev gennemført fyringsrunder blandt de ansatte samtidig med, at ledelsen ansatte nye medarbejdere andre steder. De fyrede blev ikke tilbudt alternativt arbejde i koncernen. Et af de seneste kontroversielle tiltag fra ledelsens side var, da den satte en række sommerhuse til salg som medarbejderne mente tilhørte dem. Stil spørgsmål Nyrup Rasmussen mener, at tillidsrepræsentanterne derfor skal være på mærkerne i samme øjeblik de hører, at deres arbejdsplads er ved at blive opkøbt af en kapitalfond. Tillidsrepræsentanterne skal stille spørgsmål om blandt andet gældsætning, uddannelse, forskning, fremtidsplaner og andre emner, der har med virksomhedens udvikling at gøre. Det opfordrer han til i artiklen på siderne i dette blad. Samtidig mener han, at fagbevægelsen bør sætte mere fokus på at klæde tillidsrepræsentanterne på, så de får indblik i, hvordan fondene arbejder, og hvordan man sikrer sig mod de forringelser på arbejdspladsen, der ofte er en følge af overtagelsen. Desuden opfordrer han politikerne på Christiansborg til at ændre på loven, så virksomhedsoverdragelsesloven også gælder, når en kapitalfond overtager en virksomhed. For derved sikres tillidsrepræsentanter ret til en række oplysninger, som de ikke har i dag. Og det er bare med at komme i gang, for tallene viser, at mens kapitalfondenes opkøb i Europa udgjorde en værdi af omkring 72 milliarder euro i 2005, steg værdien af opkøbene til omkring 160 milliarder euro i i ndhold Bonus til alle 3 Den danske model i fare 4-5 Flere syge af stress 6-7 Strejke på Cheminova 8-9 Bonus afløser aktier 10 Nye arbejdstider 11 Splid og ballade Kapitalfonde Nyt arbejdsliv til alle Danske noter Faglig orientering I gang med APV? 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) Forside: Fællestillidsrepræsentant Arne Junker ved GKN Wheels ved Kolding. Foto: Nils Rosenvold

3 Fællestillidsrepræsentant Preben Johansson fik lavet en aftale, så alle timelønnede ved Maribo Bryghus får fratrædelsesgodtgørelse, når bryghuset lukker. Af Erik Sandager Foto Ib Geertsen Bonus til alle Når Maribo Bryghus lukker i februar, er der bonus til alle Alle timelønnede medarbejdere ved Maribo Bryghus opnår fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med lukningen af bryghuset uanset hvor længe de har været ansat i virksomheden. Det oplyser fællestillidsrepræsentant Preben Johansson fra Maribo Bryghus. Den 52-årige tillidsrepræsentant, der har været ansat ved bryghuset i syv et halvt år, har været med til at forhandle den usædvanlige og meget solidariske aftale. Aftalen tilgodeser samtlige medarbejdere uanset anciennitet og alder og den er lavet sammen med fagforeningen 3F. - Jeg synes, det er en god og retfærdig aftale, siger Preben Johansson. Royal Unibrew, der ejer Maribo Bryghus, har besluttet at lukke bryggeriet fra 29. februar. For medarbejderne kom beslutningen om lukningen uvarslet og som et lyn fra en klar himmel. Royal Unibrew besluttede samtidig at reducere medarbejderstaben med 300 ansatte i hele koncernen og blandt andet lukke bryggerier i Letland og reducere i Polen. Årsagen angives som utilfredsstillende resultater i koncernen. Lukningen skyldes, at produktionskapaciteten på Maribo Bryghus er for lille. Samtidig har der været store prisstigninger på råvarer, og rygeforbudet på danske værtshuse har også kostet omsætning. Alle skal have noget Ifølge fællestillidsrepræsentanten bør alle medarbejdere ved en virksomhedslukning tilgodeses. Uanset om de har været ansat i kort eller lang tid. Og det er lykkedes for ham og for fagforeningen 3F at komme igennem med det synspunkt i forhandlinger med ledelsen i Royal Unibrew. - Jeg finder det tilfredsstillende, at det er lykkedes at sikre samtlige ansatte en påskønnelse i form af en bonus eller fratrædelsesgodtgørelse, siger Preben Johansson. Fællestillidsrepræsentanten oplyser, at hans kolleger afhængig af anciennitet vil få udbetalt mellem , , eller kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Ifølge Preben Johansson er eneste betingelse tilknyttet fratrædelsesgodtgørelsen, at de opsagte medarbejdere forbliver i jobbet indtil sidste arbejdsdag, som er angivet i deres opsigelse. Det er med til at sikre en rolig og værdig afvikling af det over 100 år gamle bryggeri på Lolland-Falster. Gode jobmuligheder - Ingen af mine 30 kolleger har skiftet job efter meddelelsen om udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse. Alle ønsker at få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, før de skifter arbejdsplads, forklarer Preben Johansson. Ifølge fællestillidsrepræsentanten og fagforeningen 3F er der i øjeblikket gode lokale beskæftigelsesmuligheder i området. - Desuden er alle mine kolleger blevet tilbudt arbejde i højsæsonen som ferieafløsere ved Faxe Bryggeri i Mange af os vil derfor kunne påregne fortsat ansættelse ved Royal Unibrew foreløbig indtil september 2008, lyder den optimistiske melding fra Preben Johansson. Når den sidste flaske øl bliver tappet på Maribo Bryghusi i slutningen af februar, vil kendte ølmærker som Maribo Pilsner, Blå Nykøbing og Slots derfor blive produceret på koncernens andre danske bryggerier. Maribogrunden og tilhørende bygninger forventes sat til salg snarest, og en del af produktionsudstyret planlægges overført til Royal Unibrews øvrige bryggerier. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Linda Hansen Foto Graae, Armgaard & Bangsbo Politikerne bringer den da Når partierne lover bestemte grupper på det offentlige arbejdsmarked eks Partierne i Folketinget forsøger fra tid til anden at sætte deres fingeraftryk på de forhandlinger om løn- og arbejdsforhold, som foregår under overenskomstforhandlingerne. Seneste eksempel er valgkampen i efteråret. Den var i høj grad præget af politikernes gavmildhed i forhold til de offentligt ansatte. Både Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti var nemlig ude og love en ekstra pose penge til området. Det er der for så vidt ingen problemer i, da de jo på en eller anden måde er arbejdsgivere i forhold til de offentligt ansatte. Men når man som Dansk Folkeparti vil øremærke fem milliarder kroner til en bestemt gruppe som plejepersonalet, er grænsen overskredet hos formanden for CO-industri, Thorkild E. Jensen. - Det er selvfølgelig bekymrende, når politiske partier går ud og siger, at der nu skal afsættes et større milliardbeløb til en bestemt faggruppe i det offentlige. Det kan kun opfattes, som om de forsøger at blande sig i overenskomstforhandlingerne, siger Thorkild E. Jensen. Og den form for indblanding vil uundgåeligt give bagslag, mener kartelformanden. - Hvis man laver et resultat og skriver under på det, ja, så går man ikke andre steder hen og prøver at få løst de ting, man ikke fik igennem ved bordet. I stedet venter man til den næste overenskomstforhandling. Og jeg er helt sikker på, at hvis ikke man gør det, så bliver man straffet, siger han. Thorkild E. Jensen mener, at straffen for at omgå den danske model og i stedet lade politikerne få mere indflydelse på løn- og arbejdsvilkår er hård. For der vil være markant forskel på vilkårene under en arbejdstagervenlig regering i forhold til en regering med modsat fortegn. - Vil vores arbejdsmarked kunne holde til, at vi fik ti år med minimerede forhold, fordi det nu var en arbejdsgivervenlig regering i den periode? Dernæst er vi måske heldige at få en arbejdstagervenlig regering med optimerede forhold for lønmodtagerne, og så videre. Det ville jo blive nogle forfærdelige og helt tilfældige op- og nedture i vilkår, siger han. Thorkild E. Jensen understreger vigtigheden af, at der er en høj organisationsgrad på det danske arbejdsmarked. - Organisationsgraden giver jo den danske model legitimitet. Man kan sige, at hvis ikke vi kan holde en høj organisationsgrad, ja, så kan vi jo heller ikke bebrejde politikerne, at de vil gå ind og regulere på vores aftaleområde, siger Thorkild E. Jensen. Han peger på, at der hvor det er relevant med lovgivning på arbejdsmarkedet fra regering og Folketing er i forhold til eksempelvis arbejdsmiljøloven. Eller når arbejdsmarkedets parter har implementeret et EU-direktiv via overenskomsterne. Så kan der laves følgelovgivning for de grupper, der ikke er dækket af en overenskomst. For at sætte en minimumsstandard. Jeg tror, vi skal være forfærdeligt påpasselige med den danske model, fordi den giver os nogle muligheder, som andre lande i verden ikke har. For ude i verden bestemmer de politiske

5 nske model i fare tra poser med penge, så udhules den danske model vinde i høj grad, hvilke vilkår lønmodtagerne får, siger Thorkild E. Jensen. OK2007 i industrien I Danmark udstikkes løn- og arbejdsvilkårene stadig af de overenskomstforhandlinger, som føres med jævne mellemrum. Men de forhandlinger kan også forstyrres af andet end politikere med pengesedler i hænderne. I foråret 2007 skulle størstedelen af det private arbejdsmarked forhandle nye overenskomster. På industriens område blev der forhandlet direkte for ansatte, og både før og under forhandlingerne samt frem til urafstemningen om resultatet lå der et massivt pres på parterne om at levere et ekstraordinært godt forlig. I månederne forud for forhandlingerne havde det nemlig føget med historier i medierne om aktieoptioner, gyldne håndtryk til direktører på trecifrede millionbeløb samt rekordoverskud i virksomhederne. - Det gør selvfølgelig forhandlingerne utrolig meget mere besværlige. Fordi du jo så forhandler på to fronter. Dels med arbejdsgiverne om at lave det bedst mulige resultat. Og dels med dine egne medlemmer for at få en forståelse for, at vi siden 1987 har haft en overordnet tese om, at det er utrolig vigtigt, at vi har jobfest og ikke lønfest, siger Thorkild E. Jensen. Han understreger, at målsætningen for forhandlingerne selvfølgelig hele tiden er, at der skal være reallønsfremgang. - Men man skal bare huske på, at der i mine øjne ikke er noget nemmere end at sige, at vi er nødt til at gå fra hinanden, fordi vi ikke kan lave en ny overenskomst. Og så overlade Politikerne på Christiansborg forsøger med mellemrum at blande sig i overenskomstforhandlingerne, men det er ikke i orden, fastslår formand i CO-industri Thorkild E. Jensen. opgaven til andre for senere at måtte konstatere, at de heller ikke kan finde ud af at lave noget. Og så ende med at få en konflikt, hvor der ikke er lagt nogen frø til, hvordan vi kommer videre, siger Thorkild E. Jensen. Udvikling skal til I Thorkild E. Jensens øjne er det vigtigt, at der løbende åbnes for nye elementer i overenskomsterne. I denne forhandlingsrunde så flere nyskabelser dagens lys eksempelvis en fritvalgsordning og Industriens Kompetenceudviklingsfond. - Nu er vi så langt henne i udbygningen af pensionen, at vi må fokusere på, hvilke andre muligheder der kan være med til at udbygge overenskomsterne. Det sker selvfølgelig i samdrægtighed med de elementer, der allerede er i overenskomsterne, for de skal også være i stadig udvikling. For hvis ikke vi hele tiden lægger nye elementer ind, så sander overenskomsten til, og så bliver det uoverskueligt, hvordan man skal lande en fornuftig aftale næste gang, siger Thorkild E. Jensen. Han kan sagtens forestille sig, hvordan industriens overenskomster kan udbygges i de kommende år. - Hvis vi eksempelvis tager kompetencefonden, kan det være på spørgsmålet, om der skal flere penge i kassen, så der er nogle flere at give ud af. Og det kan også være noget med at hæve refusionsgraden, når man er på efteruddannelse den er nu på 85 procent, siger Thorkild E. Jensen. Formanden for CO-industri tror ikke, at der vil komme lige så mange nyskabelser ind i overenskomsterne som i Jeg tror såmænd ikke, at vi i 2010 vil se, at der vælter to-tre andre nye ting ind. I stedet tror jeg, vi skal sige, at vi har fået sat et par projekter i søen, og dem skal der arbejdes med i to-tre-fire overenskomstperioder. Og så skal man selvfølgelig på det tidspunkt finde nye områder, der skal gøres noget ved, siger formanden for CO-industri. Men som altid ligger ingenting fast, før medlemmerne er hørt og forhandlingerne er slut: - Vi ved jo sjældent, præcis hvilke elementer der ender i overenskomsterne, før blækket på aftalen er tørt, siger Thorkild E. Jensen. Vejen til formandsposten: Thorkild E. Jensen er født den 22. marts 1950, og han er vokset op i Ydby, Thy Han blev udlært som bygningsog landbrugssmed i Lyngs, Thyholm Valgt som sikkerhedsrepræsentant på Vølund A/S i Esbjerg Valg som tillidsrepræsentant på Vølund A/S og kom kort efter i bestyrelsen for Metal Esbjerg Valgt som formand for Metal Esbjerg i marts samt til Dansk Metals hovedbestyrelse i september Valgt som distriktsformand for Metal Distrikt 4, Syd- og Sønderjylland, på Metals 100-års kongres og blev dermed medlem af forretningsudvalget i forbundet Ansat som sekretær i Metals forhandlingssekretariat Konstitueret forbundssekretær og leder af forhandlingssekretariatet Valgt som næstformand i Metal med ansvar for forhandlingsområdet, miljø- og socialområdet samt forbundets statistikafdeling Valgt som forbundsformand på Metals 52. kongres, formand for CO-industri fra 29. september. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Erik Sandager Foto Karin Riggelsen Flere bliver syge af stress - på Danfoss får de hjælp Danfoss har i syv år tilbudt hjælp til medarbejdere, der er blevet syge af stress På Danfoss er der stigende travlhed og et stigende antal medarbejdere, der går ned med flaget på grund af stress. Sådan lyder meldingen fra chefpsykolog Kurt Kørner, der i syv år har stået i spidsen for Psykologisk Rådgivning ved Danfoss. - Udviklingen i antallet af stresstilfælde har været stærkt stigende gennem alle år og den største stigning så vi i 2005, da Danfoss indførte Lean. Antallet af stresstilfælde stiger stadig, men ikke så voldsomt længere, siger Kurt Kørner. Danfoss-koncernen er foregangsvirksomhed i Danmark i forhold til at forebygge og behandle stress blandt medarbejderne. Siden 2000 har virksomheden arbejdet målrettet på at forebygge, opspore, behandle og hjælpe stressramte medarbejdere. Det særlige ved stressberedskabet på Danfoss er, at virksomheden har flere forskellige måder at forebygge og behandle på. Der er både interne og eksterne psykologer tilknyttet, og de har hver deres specialer, der strækker sig lige fra foredrag, gå-hjemmøder, afdelingsmøder til enkeltsamtaler og ledelsesudvikling. Psykologisk Rådgivning ved Danfoss har tre fastansatte psykologer og trækker på 12 praktiserende psykologer over hele landet. Kundegrundlaget er de medarbejdere ved Danfoss og medarbejdere ved andre virksomheder. Ifølge chefpsykolog Kurt Kørner henvender omkring tre procent af medarbejderne sig årligt for at få psykolog-hjælp. Mellem en halv og en hel procent svarende til 80 personer bliver hvert år syge af stress. - Og så taler vi om alvorlig stress. De fleste kan ikke mere. En sygemelding er påkrævet, og der startes langsomt igen, når arbejdet genoptages, siger Kurt Kørner. Psykologisk Rådgivning kommer hovedsageligt i kontakt med mennesker, der er så syge af stress, at de må sygemeldes i en periode. Lean gav mere stress Stressbelastninger rammer især medarbejdere med individuelt arbejds- og ansvarsområder. Altså der, hvor arbejdsopgaverne får lov at hobe sig op, hvis den pågældende ikke er på arbejde. Men Kurt Kørner møder også produktionsmedarbejdere, der rammes af stress på grund af højt tempo og voldsomt tidspres eller på grund af voldsomme forandringer. - Da vi indførte Lean for nogle år siden, kulminerede antallet af medarbejdere, der gik ned med flaget på grund af stress. Den store forandringsproces med indførelse af Lean medførte uro, ængstelse og en større stressbelastning, fortæller Kurt Kørner. Siden blev der i Lean-projektet ved Danfoss indført mere information og medinddragelse af produktionsmedarbejdere. - Det ser ud til, at det er lykkedes at berolige og få folk med på forandringsprocessen på en måde, så de ikke bliver unødigt bekymrede. Og det har helt klart afbødet en del stresstilfælde, mener Kørner. - Når der gennemføres store forandringer, er det vigtigt at bruge tid på at involvere medarbejderne i forandringsprocesserne, konkluderer han. Kollega-netværk Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter kan i mange tilfælde være med til at opdage, om deres kolleger er ved at blive overbelastet af stress. - Det kan ses i ændring i adfærd. Nogle bliver mere indadvendte og indesluttede de kan virke trætte og uoplagte. Andre bliver mere aggressive med kort lunte og begynder at brokke sig. Nogle begynder at glemme aftaler, kommer i sidste øjeblik og virker fraværende, siger Kurt Kørner. På Danfoss bliver de ansatte inddraget i processen med at forebygge stress. Afdelingerne mødes hver for sig og diskuterer temaet stress på baggrund af filmen Syg af stress. Og medarbejderne informeres om, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på hos deres kolleger. Desuden inddeles medarbejderne efterfølgende i grupper på tre personer, hvor de forpligter sig til at passe på hinanden og fortælle videre, hvis en i gruppen viser symptomer på stress. - Det er vigtigt med åbenhed, tillid, og at få talt om stress og handlet til gavn for medarbejderen, siger chefpsykologen. Fyrtårne og tillidsfolk Samtidig arbejder Danfoss med et begreb, de kalder Fyrtårne, for tidligt at opspore og behandle stressramte medarbejdere. - Fyrtårne er medarbejdere, der er gået ned med stress, men som er kommet op igen, har fået bearbejdet deres belastninger og har fået klarlagt årsagen til deres lidelser. Fyrtårnene stiller deres personlige erfaringer og knowhow til rådighed for kollegerne, fortæller Kurt Kørner. Han mener, at sikkerheds- og tillidsrepræsentanter kan spille en vigtig rolle for at hjælpe stressramte kolleger i virksomheder, hvor der ikke er samme adgang til psykologhjælp som ved Danfoss. - Nogle har svært ved at åbne sig over for en leder, og der kan tillidsrepræsentanten være et vigtigt forbindelsesled og talerør for den stressramte, siger han. Tillidsrepræsentanten kan for eksempel indkalde til møde med afdelingsleder, personaleafdeling eller andre relevante personer i virksomheden for at hjælpe den stressramte. Alle medarbejdere ved Danfoss kan anonymt, hvis det ønskes henvende sig til Psykologisk Rådgivning og få psykologhjælp. Det gælder uanset om de er i krise på grund af skilsmisse, livstruende sygdom, pludseligt dødsfald, problemer med børnene, søvnløshed og udmattelse på grund af stress på arbejde eller i privatlivet.

7 Chefpsykolog Kurt Kørner står i spidsen for indsatsen for at bekæmpe blandt andet stress på Danfoss. Virksomheden oplever et stigende antal stress-tilfælde. Sådan rammes medarbejderne For produktionsmedarbejdere er 60 procent af stressbelastningerne privat betingede. Det kan være problemer i familien, skilsmisse eller børnene. I cirka 20 procent af tilfældene er det svært at afgøre, om det skyldes arbejdet eller privatlivet. De sidste 20 procent er arbejdsbetingede. For funktionærer er det lige omvendt: Mellem 60 og 70 procent af tilfældene er arbejdsbetingede. Mellem 10 og 20 procent skyldes en blanding af arbejde og privatliv. De sidste 20 procent af stressen kan henføres til privatlivet. Kilde: Chefpsykolog Kurt Kørner, Psykologisk Rådgivning, Danfoss, 2007 CO-Magasinet side 6-7

8 Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen Vi havde jo aldrig prøvet d De ansatte på Cheminova strejkede for første gang i 22 år i foråret - Strejkegeneral. Nej det kan man ikke sige, smiler tillidsrepræsentant Jørn Sand. Faktisk var der masser af usikkerhed og tvivl om, hvordan det hele ville ende, da kollegerne på Cheminova nedlagde arbejdet den 21. maj og først besluttede at genoptage det den 1. juni sidste år. Da havde nogle af kollegerne mistet omkring kroner i tabte indtægter og bod. Baggrunden for konflikten var løn. De ansatte var gennem de seneste 3-4 år sakket bagud med lønnen, og derfor sendte de timelønnede i slutningen af februar et forslag til ledelsen om, at de skulle have en stigning på 20 kroner i timen over de næste tre år. - Der var enighed om, at vi i år skulle bruge kræfterne på en kraftig lønstigning, siger Jørn Sand, der er tillidsrepræsentant for de faglærte og desuden er medlem af a/s-bestyrelsen. Derfor blev kollegerne vrede og skuffede, da tillidsrepræsentanterne kom tilbage med ledelsens tilbud på 4,50 kroner til de ufaglærte og fem kroner til de faglærte i en etårig aftale. De indkaldte til et møde dagen efter i Harboøre Hallen. Her mødte 375 kolleger op. De krævede, at forhandlingsudvalget forlangte otte kroner mere i timen det første år, for virksomheden havde penge til det. Den besked blev af tillidsrepræsentanterne givet videre til produktionsdirektør Niels Morten Hjort. Samtidig advares der også i en om, at virksomheden risikerer en strejke. Tillidsrepræsentanterne fik aldrig svar på denne henvendelse, og Jørn Sand siger, at det i en lang periode derefter var meget svært at komme i kontakt med ledelsen. Eksempelvis var begge direktører bortrejst i flere dage, mens konflikten kørte. - Vi havde faktisk en følelse af, at Cheminova ønskede at fremprovokere en strejke, for på det tidspunkt kunne de sagtens have undgået den, siger Jørn Sand. Hans eneste bud på, hvorfor ledelsen måtte ønske en strejke er, at de ville spille medarbejderne ud mod hinanden. Men han synes, det var et højt spil. Ledelsen siger efterfølgende, at strejken kostede 100 millioner kroner. - Og det lykkedes ikke at splitte os. Tværtimod, siger han. Ingen papkasse Hver eneste dag under strejken prøvede tillidsrepræsentanterne at komme i dialog med ledelsen. For at komme i forhandling ringede Jørn Sand til administrerende direktør Bjørn Albinus, straks denne kom hjem fra USA. - Jeg syntes jo, det var en meget ulykkelig situation, men den eneste kommentar fra ledelsen var, at de ikke ville forhandle med os så længe kollegerne strejkede. Men til sidst indvilligede de dog i et møde 2. pinsedag om aftenen, forklarer han. Undervejs holdt kollegerne flere stormøder i hallen og hver gang var der stort flertal for at fortsætte strejken også efter Arbejdsretten kendte den ulovlig, så den kom til at koste dem store beløb i bod. - Vi var jo som sagt ret uerfarne, så vi troede, vi kunne låne penge til bod i Metal, 3F og El- Forbundet. Men det viste sig at være en misforståelse. Samtidig var det lidt skuffende, at de ikke engang ringede til os for at høre, hvordan det gik. Og de kunne godt have hjulpet os med information om regler og vejledning. Det fik vi ikke, siger Jørn Sand. Han tænker på de kolleger, der mistede mange penge. For nogle nåede det at løbe op i omkring kroner i mistet indtægt og bod. Og dengang var han nervøs for, om de unge kolleger, der lige havde købt hus, nu mistede det på grund af strejken. - Så galt gik det heldigvis ikke. Men der var jo nogle, det var hårdt for, siger han og tilføjer, at han tænkte strejke hvert eneste vågne øjeblik og konstant overvejede, hvordan de fik konflikten løst. - Som tillidsrepræsentant føler du virkelig, du står på en knivsæg og skal passe på ikke at gøre noget forkert. Mens man er i det, er det svært at vide, om man gør det rigtige, siger han. - Det var en hård tid. Det var det værste, jeg Tillidsrepræsentant Jørn Sand var med til at forhandle en nogensinde har været ude for, indrømmer han. Men strejken har givet sammenhold på fabrikken i stedet for den splittelse, ledelsen måske ønskede. - Især varmede det, at laboranterne og funktionærerne bakkede os op. Dagligt møde Under strejken mødtes tillidsrepræsentanterne hver dag på fabrikken og diskuterede, hvad de skulle gøre, og de holdt løbende kontakt til kollegerne og pressen. Fredag den 1. juni besluttede et flertal på 70 procent af kollegerne at genoptage arbejdet. De kunne ikke længere holde til at strejke, hverken psykisk eller økonomisk. - De var bange for, at ledelsen skulle begynde at plukke dem ud enkeltvis og fyre dem, siger Jørn Sand og tilføjer, at selv om mange

9 et før højere løn hjem til kollegerne, da der for første gang i 22 år blev strejket på Cheminova. for tiden søger væk fra Cheminova, vil de fleste helst blive, for det er og har altid været en god arbejdsplads. Han og de andre tillidsrepræsentanter var godt klar over, at en strejke på Cheminova er en god historie. Derfor udpegede de fra begyndelsen Gunnar K. Andersen fra 3F som pressetalsmand. - Han har overblik, vestjysk lune og humor. Og vi var klar over, at det er vigtigt, at man siger det rigtige til pressen, siger Jørn Sand, der føler, at de fik en fair pressedækning. Viceadministrerende direktør Kurt Pedersen Kaalund indrømmer, at ledelsens kommunikation under strejken ikke var tilstrækkelig god. Han ønsker dog ikke at gå i detaljer med forløbet og årsagen, men erkender, at der var noget, der ikke fungerede. Og det har virksomheden lært af. - Selv om en strejke er en naturlig del af virkeligheden, er det ulykkeligt, når den forekommer. Vi lærte af situationen og har blandt andet indbudt alle medarbejdere til en præsentation af virksomhedens fremtidsplaner, hvor vi blandt andet beskriver konkurrencen fra lavtlønslandene. - Desuden arbejder vi i SU med at forbedre kommunikationen, siger han. Genopret tilliden En uge efter strejken præsenterede produktionsdirektør Niels Morten Hjort tillidsrepræsentanterne for et tilbud om en lønstigning på kroner over to år. De skrev under og fik senere kollegernes accept. Boden for den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse er på kroner, og kollegerne er enige om, at den betales kollektivt, så hver af de timelønnede betaler kroner. Professor Jesper Due fra FAOS på Københavns Universitet siger, at det efter sådan en konflikt er vigtigt, at tillidsrepræsentanter og ledelse får genoprettet tilliden og samarbejdet. - En strejke kan medføre store skader på samarbejdet, siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at ledelse og tillidsrepræsentante har et rum, hvor de kan tænke højt og få analyseret, om der ligger andet bag konflikten end det, der bliver udråbt til at være problemet. Lige så vigtigt for det fortsatte samarbejde er, at begge parter føler, de har vundet noget. Hvis medarbejderne strejker og mister en masse penge uden at få noget ud af det, vil der nemt opstå en ny utilfredshed og måske en ny konflikt. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Bonus afløser aktier Vestas afsætter 335 millioner kroner til udbetaling af bonus Alle omkring medarbejdere ved Vestas har udsigt til en bonus på mellem tre, fem eller otte procent oven i grundlønnen, hvis vindgiganten kan indfri en række specifikke mål for 2008, som ledelsen har opstillet. Fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen hilser det nye bonusprogram velkommen. Programmet afløser det hidtidige med medarbejderaktier. - Hvis alle lever op til det, Vestas forventer, bør det her kunne gå i den rigtige retning, så Vestas kan nå de opstillede mål. Og så kan medarbejderne få udbetalt bonus, siger Kim Hvid Thomsen. Afhængig af, hvor godt det går for Vestas, kan medarbejderne få udbetalt mellem tre og otte procent af grundlønnen i bonus. For timelønnede kan det typisk beløbe sig til mellem og kroner per år. Succes hvis bonus er gennemskuelig Hvis Vestas skal opnå succes med bonusordningen, har det afgørende betydning at få indført et gennemskueligt system, hvor alle kan se hvordan tingene hænger sammen, mener fællestillidsrepræsentanten. - Nogle steder findes der løn- og bonussystemer, som ingen kan gennemskue. Det vil vi forsøge at undgå ved at lave et gennemskueligt system med konkrete målepunkter tilpasset de enkelte forretningsenheder, siger Kim Hvid Thomsen. Målepunkter både i koncernen og i nogle forretningsenheder kan være indtjeningsevne, markedsandele og kundetilfredshed. På spørgsmålet, om han hellere havde set et nyt program med udstedelse af medarbejderaktier, siger fællestillidsrepræsentanten, der også er medarbejdernes repræsentant i A/S-bestyrelsen: - Jeg havde sandelig gerne set begge dele. Jeg synes, det er en god idé at udstede medarbejderaktier, men vore udenlandske kolleger kan ikke deltage på grund af skattetekniske forhold. I modsætning hertil tilgodeser bonus-programmet samtlige medarbejdere Fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen er tilfreds med et nyt bonusprogram på Vestas. også vore udenlandske kolleger og Vestas bliver hele tiden en mere og mere global virksomhed. Nul bonus hvis mål ikke nås Kim Hvid Thomsen erkender, at medarbejderne risikerer at ende på nul kroner i bonus: - Hvis vi ikke når de mål, vi har opstillet, kommer der ingen bonus til udbetaling. Det er efter parolen: Når det går godt for Vestas, skal det også gå godt for Vestas medarbejdere. Det, synes jeg, er en rigtig filosofi. Så det er meget enkelt: Tjener vi ingen penge, er der ikke noget at betale med, konstaterer han. Vestas har afsat 335 millioner kroner til incitamentsprogrammet i Bonus-udbetalingen vil først finde sted i 2009, når generalforsamlingen har godkendt Vesta regnskab. Fællestillidsrepræsentanten oplyser, at den sidste portion medarbejderaktier købt i 2002 til kurs 60 blev frigivet til salg fra 1. januar Ledelsen tilbød ansatte at købe op til 300 medarbejderaktier til favørkurs 60 kroner stykket men kun 900 medarbejdere tog imod tilbuddet. Kursen på Vestas-aktier er navnlig i 2007 steget markant og nåede i slutningen af året op på omkring 525. Det vil sige, at de medarbejdere, der valgte at benytte sig af tilbuddet om at købe 300 aktier til kurs 60 til en samlet pris på i alt kroner, kan indløse deres 300 aktier til kroner. Hvis der regnes med kursen ved udgangen af 2007.

11 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Nye arbejdstider gennemført efter afstemning Afstemning om nye arbejdstider på vingefabrikken ved Vestas i Lem Omkring 850 timelønnede medarbejdere ved Vestas Blades i Lem ved Ringkøbing har fra 1. januar fået nye arbejdstider. De er blevet gennemført efter en afstemning blandt de berørte medarbejdere. Ændringen skyldes, at ledelsen på Vestas ønsker at udnytte produktionskapaciteten på vingefabrikken optimalt. Det vil sige, at der fremover arbejdes 24 timer i døgnet inklusive søn- og helligdage og i sommerferien. Hidtil har vingefabrikken været arbejdsfri på søn- og helligdage, og der har været lukket i tre uger i sommerferien, men det er slut med det. Koordinerende tillidsrepræsentant Lisbeth Jensen oplyser, at tillidsrepræsentanter og alle medarbejdere er blevet opfordret til at komme med forslag til nye arbejdstider for holdene og aflevere deres ideer til tillidsrepræsentanten. - Ti modeller med forslag til nye arbejdstider kom i spil og blev sendt til vejledende afstemning blandt medarbejderne, siger Lisbeth Jensen. Forinden havde tillidsrepræsentanter og ledelse lavet kalender og beregnet lønmæssige konsekvenser for alle ti forslag. Over 50 procent deltog Over halvdelen af de medarbejdere, der berøres af de nye arbejdstider, deltog i afstemningen. På forhånd var det besluttet, at den model, der blev valgt, skulle have en væsentlig stemmemajoritet. Ellers skulle der gennemføres en ny afstemning om de to modeller, der havde opnået flest stemmer. - Men det var ikke nødvendigt. For der var ingen tvivl blandt medarbejderne om, hvilken model de foretrak, siger Lisbeth Jensen med henvisning til resultatet af afstemningen. Koordinerende tillidsrepræsentant Lisbeth Jensen var med til at indføre nye arbejdstider på Vestas Blades via afstemning. Modellen, der blev vedtaget med stort flertal, kaldes 3-7, 4-7- modellen. Første tal henviser til antallet af arbejdsdage, og andet tal henviser til det efterfølgende antal fridage. 3-7 betyder altså tre arbejdsdage i rap efterfulgt af syv fridage, mens 4-7 betyder fire arbejdsdage efterfulgt af syv fridage. Og det er arbejdsdage på 12 timer, der tales om her. Så først kører en ansat 3-7 efterfulgt af 4-7. Teamledere går fra daghold til holddrift og skal i fremtiden følge holdet. Også arbejde i ferien Den største ændring i forhold til tidligere er, at der i fremtiden også skal produceres vinger på søn- og helligdage og i sommerferien. Det er også dét, der har været størst fokus på fra medarbejderside. Sommerferieperioden bliver i fremtiden rullende. Så de, der holder sommerferie tidligst i 2008, holder sommerferie som nogen af de sidste i Lisbeth Jensen finder det positivt, at både tillidsfolkene og kollegerne har været inddraget i processen og været inviteret til at komme med forslag. Men derfor har ændringerne i arbejdstiderne alligevel medført usikkerhed og mange spørgsmål. For tillidsfolkene har medarbejder-involveringen medført mange ekstra arbejdsopgaver. - Nogle medarbejdere var usikre på, hvad de nye arbejdstider indebærer, siger Lisbeth Jensen. Vingefabrikken vil i fremtiden have produktion 24 timer i døgnet alle årets dage med undtagelse af syv dage mellem jul og nytår. Men det kan ikke lade sig gøre at udvide produktionstiden uden at antage nye medarbejdere. Vestas Blades i Lem har derfor nyansat og oplært 120 nye medarbejdere i produktionen i november og december. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Nils Rosenvold Splid og b Arne Junker gjorde op med Arne Junker, fællestillidsrepræsentant ved GKN Wheels i Nagbøl vest for Kolding, er ingen ballademager. Kun en stædig sønderjyde, men hverken tand- eller holdningsløs. Han forstår på sin egen stilfærdige facon at stå fast på sine synspunkter. Sådan har han opnået mange gode resultater til gavn for sine kolleger. GKN Wheels, hvor den 56-årige fællestillidsrepræsentant har været ansat i 37 år, er en højteknologisk virksomhed. Omkring 500 medarbejdere og et stort antal robotter udvikler og fremstiller hjul til traktorer og store entreprenørmaskiner. Nogle hjulfælge er mandshøje og vejer op til 500 kg, og næsten hele produktionen går til eksport i Europa. Det var ikke uden betænkeligheder, da Arne Junker for ni år siden sagde ja til at stille op som fællestillidsrepræsentant. For på det tidspunkt kneb det i den grad med samarbejdet i firmaet. Han stillede derfor flere betingelser, før han påtog sig hvervet som tværfaglig fællestillidsrepræsentant, som han kalder det. - SU-møder kunne vare op til to dage så meget splid var der. Der var mange problemer, og meget gik galt. Nogle blev meget ophidsede, og der blev råbt og skreget. Men det ville jeg ikke være med til. Jeg synes, vi skal tale ordentlig til hinanden også når vi er uenige, siger Arne Junker. På GKN Wheels vest for Kolding går fællestillidsrepræsentant Arne Junker ind for at uddelegere og inddrage tillidsrepræsentantkolleger. Vi lavede en plan Noget af det første, den nyvalgte fællestillidsrepræsentant fra 3F gjorde, var at etablere et konstruktivt samarbejde med formanden for Metalklubben. - Tillidsrepræsentanten fra Metal og jeg lavede en plan for, hvordan vi skulle klare det her. Mine forventninger til det første halve år var at få ro på samarbejdet internt og i forhold til den daværende ledelse. Metals tillidsrepræsentant og jeg kører et parløb, hvor vi hjælper hinanden. Vi fører lønforhandlinger sammen, går til møder sammen og laver mange aftaler i fællesskab. Også på afdelingsplan er der lokalt et godt samarbejde mellem 3F og Metal, siger Arne Junker.

13 allade det er ikke Arne splid og ballade, da han blev valgt som fællestillidsrepræsentant GKN Wheels er en del af den engelske industrikoncern GKN, der har medarbejdere fordelt på blandt andet fem hjulfabrikker i Kina, USA, Italien, England og Danmark. Udviklingen af nye hjulfælge foregår i den danske virksomhed, som også er førende med robot-teknologi. Robotterne håndterer og udfører de tungeste og mest arbejdsmiljøbelastende opgaver. Arne Junker er medlem af koncernens europæiske samarbejdsudvalg og observatør i A/S-bestyrelsen. Uddeler opgaver På GKN Wheels er der 14 tillidsrepræsentanter, hvoraf 10 er 3F-tillidsrepræsentanter, mens der er valgt 4 tillidsrepræsentanter fra Dansk Metal. Fællestillidsrepræsentant Arne Junker lægger stor vægt på at inddrage så mange tillidsrepræsentanter i det faglige arbejde som muligt. Han uddelegerer gerne opgaver, ansvar og udvalgsposter. - Med indflydelsen følger ansvaret, og jeg blander mig kun, hvis det går dårligt i et udvalg, hvor jeg ikke er medlem, siger fællestillidsrepræsentanten. På GKN er der ikke nogen fællesklub kun Metal har en klub på virksomheden men den tværfaglige fællestillidsrepræsentant holder møde en gang om måneden med samtlige tillidsrepræsentanter. Samarbejdet internt og med ledelsen har i adskillige år fungeret upåklageligt, mener Arne Junker. Men nu er der kommet ny ledelse på virksomheden, som vi skal have lært op, så de kender og forstår spillets regler. Herunder overenskomst og de mange lokalaftaler. - Jeg plejer at sige, at ledelsen skal lære at spille whist. For vi kan ikke spille med blind makker, konstaterer fællestillidsrepræsentanten. Hjælper de svage Arne Junker har et stort socialt engagement. Han hjælper gerne de svageste kolleger, og han har gennem årene været med til at redde både job og liv for mange alkoholikere blandt andet ved hjælp af antabusbehandling. Han har været med til at lave aftaler, der sikrer, at langtidssyge har kunnet beholde jobbet. Ofte ved en gradvis tilbagevenden til arbejdet. Og han har været med til at lave mange gode uddannelsesaftaler. Mange tosprogede og ordblinde har gennem årene fået danskundervisning i arbejdstiden og til fuld løn. Nogle gange har der været undervisning både dag og aften. Men den aftale, Arne Junker er mest stolt af, er aftalen om fleksibel arbejdstid. Indtil for fire år siden afskedigede GKN op til 100 medarbejdere i lavsæsonen. Ofte kort før sommerferien. - Det ville Metal-tillidsrepræsentanten og jeg ikke finde os i, siger Arne Junker. For vi kunne se, hvordan det påvirkede vore kolleger. Nogle gik grædende hjem, når de var blevet afskediget. De vidste ikke, hvad de skulle stille op. Tillidsfolkene lavede et forslag til ugentlig varierende arbejdstid, som blev sendt ud til afstemning. Og så blev det stemt ned. Men fællestillidsrepræsentanten og klubformanden gav ikke op. De lavede et nyt forslag, som de sendte ud til afstemning med besked om, at hvis det ikke blev gennemført, ville de gå af. - Forslaget blev vedtaget. Og siden har vi ikke afskediget folk. I højsæsonen fra januar til sommerferien bliver der overarbejdet og hensat fem timer per uge. I lavsæsonen fra sommerferien og til januar afspadserer medarbejderne og får udbetalt overarbejdsbetaling. Samtidig har vi indført en uges efterårsferie. Det er så god en ordning, at jeg kalder aftalen for mit lille gudbarn, siger han. Tillidshvervet en livsstil Arne Junker er fællestillidsrepræsentant på fuld tid. Produktionen kører i døgndrift alle ugens dage bortset fra to timer søndag aften og kollegerne skal altid kunne komme i kontakt med ham. - Ja, jeg er tillidsrepræsentant 24 timer i døgnet, erkender Arne Junker, der aldrig slukker sin mobil. Om natten ligger telefonen ved sengen, så kollegerne på aften- og nathold kan komme i kontakt med mig. Arne Junker konstaterer uden beklagelse eller bitterhed, at han bruger omkring 12 timer dagligt på tillidshvervet. En væsentlig del af indsatsen er ulønnet. Men for ham er tillidshvervet en livsstil. Han synes, det er tilfredsstillende at kunne hjælpe kollegerne. Men det er svært at blive en god fællestillidsrepræsentant, hvis det ikke fungerer med familie, tillidsfolk og ledelse. - Det går ikke uden opbakning på hjemmefronten, konstaterer han. Arne Junker var en af fire tillidsvalgte, der ved LO s kongres i oktober 2007 blev hædret med et studie- og rejselegat på kroner, fordi han til daglig er med til at gøre en forskel for sine kolleger via sit tillidshverv. Navn: Arne Junker Alder: 56 år Fødested: Hoptrup, Sønderjylland Bopæl: Vamdrup Arbejdsplads: GKN Wheels Nagbøl A/S, Lunderskov ved Kolding Uddannelse: 7. klasse Fagforbund: Fagligt Fælles Forbund/3F Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant, medlem af europæisk samarbejdsudvalg/esu, observatør i A/S-bestyrelsen Familie: Gift med Hanne Junker. Parret har to børn, Lotte på 26 år og Martin på 21 år, samt et barnebarn, Emilie, på fire måneder Fritidsinteresser: Jagt CO-Magasinet side 12-13

14 ? Stil spørgsmål Af Ingrid Pedersen Foto Niels Nyholm kapitalfonde Tillidsrepræsentanter skal klædes bedre på til at stille kritiske spørgsmål til kapitalfondene, mener Poul Nyrup Rasmussen Poul Nyrup Rasmussen opfordrer tillidsrepræsentanter til at være på mærkerne i samme øjeblik, de hører de første rygter om, at deres virksomhed er ved at blive opkøbt af en kapitalfond. - Gå til ledelsen eller brug de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og stil spørgsmål, opfordrer han. Problemerne med kapitalfondene er ofte, at de går efter hurtige penge og derfor ikke bidrager til at udvikle virksomhederne, men ofte skaber dårligere forhold for de ansatte. - Derfor skal tillidsrepræsentanterne stille spørgsmål om blandt andet gældsætning, uddannelse, forskning, fremtidsplaner og andre emner, der har med virksomhedens udvikling at gøre, opfordrer han. Men han indrømmer, at tillidsrepræsentanterne i dag mangler redskaber for at kunne gribe ind i tide, når deres virksomhed er ved at blive solgt. Derfor har de behov for i hvert fald de to efterfølgende redskaber for at klare sig bedre over for de mægtige kapitalfonde. Det ene redskab kan fagbevægelsen give dem. Det andet håber han Folketinget vil sørge for. Poul Nyrup mener, at fagbevægelsen burde klæde tillidsrepræsentanterne bedre på, så de får indblik i, hvordan kapitalfondene arbejder og hvordan man kan sikre sig mod de forringelser på arbejdspladsen, der ofte er en følge af deres overtagelse. - Det bør være en del af tillidsmandsuddannelsen, fremhæver han og foreslår, at COindustri laver en lettilgængelig vejledning om fondene. Samtidig håber han, at et folketingsflertal vil sørge for, at virksomhedsoverdragelsesloven også gælder, når kapitalfonde overtager en virksomhed. En lovændring vil sikre tillidsrepræsentanterne ret til oplysninger, som de ikke har i dag. Poul Nyrup Rasmussens bog I Grådighedens Tid Kapitalfonde og Kasinoøkonomi sætter fokus på kapitalfondenes måde at arbejde på.

15 Han mener for eksempel, det kunne være en fordel for tillidsrepræsentanterne at vide, om direktionen er sikret en særlig bonus en gylden faldskærm i forbindelse med overtagelsen, så det påvirker dens dømmekraft. - Under alle omstændigheder bør tillidsrepræsentanterne kontakte deres forbund, for de er ved at opbygge en ekspertise på området, opfordrer han. Skattely Han har selv skabt meget debat i både Danmark og EU med sin kritik af fondene. For nylig har han udgivet den meget omtalte bog I Grådighedens Tid Kapitalfonde og Kasinoøkonomi, om fondenes måde at arbejde på. Han samarbejder også med Demokraterne i USA, for partiet vil også ændre på fondenes arbejdsmetoder der. - Så der er meget opmærksomhed om dem for tiden, og det er nu, man skal handle for at få dem til at ændre adfærd, siger han. Et af de store samfundsproblemer med fondene er, at de som regel er etableret i skattely og derfor ikke betaler skat i Danmark. 40 procent af kapitalfondenes penge stammer fra pensionskasser, og lønmodtagerrepræsentanterne i bestyrelsen har mulighed for at stille spørgsmål til pensionskassernes investeringer. - Det skal de bestemt gøre, siger Poul Nyrup Rasmussen. Han finder det absurd, at lønmodtagernes egne penge kan bruges til at nedlægge arbejdspladser eller forringe forholdene på arbejdspladserne. - Det første, man skal gøre, er at få en oversigt over, hvor mange penge der er placeret i forskellige fonde. Derefter skal man spørge, hvilke risici der er forbundet med den placering af pengene. Det er nemlig kun procent af fondene, der leverer et bedre afkast end markedsrenten, siger han og tilføjer, at pensionskundernes interesse selvfølgelig er at få pengene igen, når de bliver pensionister. Derfor er de ikke interesseret i en kortsigtet gevinst, der medfører en stor risiko. - Når pensionsselskaberne låner pengene ud til kapitalfondene, tror jeg, det skyldes, at det er lettere end selv at skulle investere pengene, siger han og tilføjer, at der hidtil ikke har været offentliggjort tab fra fondene. - Men det tror jeg kommer. Forhåbentlig ikke i pensionsselskaberne, men jeg tror, vi snart kommer til at se, at forsikringsselskaber, der også låner penge til fondene, må indrømme, at de har lidt tab, siger han. Han understreger, at investeringer i kapitalfonde er helt uforeneligt med at have etiske retningslinjer for sine investeringer. - Du aner ikke, hvad dine penge bliver investeret i, fremhæver han. Han forventer ikke, at kapitalfondene forsvinder af sig selv, men han forventer, at de vil blive tvunget til større åbenhed og til at betale skat. - De skal tvinges til at ændre adfærd, og jeg synes, regeringen skal nedsætte en gruppe, der kulegraver dem og analyserer, hvordan de snyder i skat. - Det ville jeg selv have gjort, hvis problemet havde været lige så stort, da jeg var stats - minister, slutter han. I EU-Parlamentet er Poul Nyrup Rasmussen formand for en gruppe, der skal kortlægge kapitalfondenes adfærd. Han regner med, at det arbejde på sigt fører til en regulering af fondene. Poul Nyrup Rasmussens bog I Grådig hed - ens Tid Kapitalfonde og Kasinoøkonomi er udgivet på Informations forlag. Nyrup Rasmussen fortalte om bogen og om kapitalfondene på topmødet for A/S bestyrelsesmedlemmer den 14. november.?co-magasinet side Kapitalfonde i Danmark Ifølge Ugebrevet A4 er mindst danskere ansat i firmaer, der ejes af kapitalfonde. Blandt de kendte danske firmaer, der er blevet overtaget af kapitalfonde er udover TDC: ISS Falck Matas Biva Bodilsen Og flere end 100 andre. To slags fonde En kapitalfond er som en gigantisk kassekredit. Pengene overføres først, når de skal investeres i en virksomhed. Der er altså ikke tale om et fond, der har pengene liggende og trække renter. Fonden finansieres af lån, og investorerne stille typisk kun selv med en lille del af kapitalen. Der findes to slags kapitalfonde Venturefonde, der investerer i nyetablerede virksomheder og bliver i virksomheden. De er gode nok, men udgør kun fem procent af kapitalfondene. De lånefinansierede fonde, der opkøber virksomheder for lånte penge og sælger dem igen efter en kort årrække. De går ofte efter hurtige, ekstremt høje afkast for at kunne finansiere købet. De får udbetalt store dele af et selskabs eksisterende egenkapital og optager yderligere lån i selskabet. Læs også ugebrevet A4s artikelserie om kapitalfondene. Den begyndte i nr. 41/07 og kan læses på

16 Af Bodil Rohde Foto Alex Tran Nyt arbejdsliv til alle De tidligere medarbejdere på Assens Sukkerfabrik er eftertragtet arbejdskraft Der har været rift om både faglærte og ufaglærte medarbejdere fra Assens Sukkerfabrik fra det øjeblik, det blev meddelt, at fabrikken skulle lukkes. Alle, som ønskede det, har fået nyt arbejde, og det gælder også folk, som har haft både 25 års og sågar 40 års jubilæum på sukkerfabrikken. Blandt de sidste, der forlod fabrikken, er daværende tillidsmand for metalarbejderne og formand for fællesklubben Torben Veje. 1. maj 2007 startede han og fire kolleger på Danfoss i Glamsbjerg. - Medarbejderne blev nærmest headhuntet. Fabrikken er simpelthen blevet lukket på et tidspunkt, hvor behovet for arbejdskraft var meget stort. Da vi fik besked om, at det var slut, hyrede fabrikken samtidig et konsulentfirma, som skulle lære os at skrive ansøgninger. Men det er der vist ingen af folkene i produktionen, der har haft brug for, siger Torben Veje. Uanset alder har der været brug for alle, og kollegerne er blandt andet røget på Assens Skibsværft, Skako i Fåborg og Fynsværket i Odense. Da fabrikken blev lukket ned i månederne efter roekampagnen i 2006, var der 110 medarbejdere, og heraf var de godt 80 timelønnede med en nogenlunde ligelig fordeling af faglærte og ufaglærte. En snes stykker havde allerede forladt fabrikken inden kampagnen, mens resten blev, indtil saften var presset ud af de sidste roer. som i dag er en af de største sukkerproducenter i EU. - Det var selvfølgelig bittert at få at vide, at Assens Sukkerfabrik skulle lukkes, siger Torben Veje. Men det var, hvad Danisco havde valgt. Den endelige besked fik vi den 9. februar 2006, og vi blev alle opsagt per 1. august med fyringsdato fra 1. december, hvor roekampagnen som var meget kort det år var slut. Ifølge Danisco var det ikke længere muligt at køre en rentabel produktion på fabrikken på grund af EU's sukkerreform, som betyder, at der skæres ned på støtten til den europæiske sukkerproduktion. En produktion, der også reduceres. Blandt andet med begrundelsen, at sukkerrørsproduktionen i lande i den tredje verden skal tilgodeses. Det kommer efter al sandsynlighed til at betyde, at mange danske roedyrkere holder op, og at det kun er de største og mest effektive landmænd, der fortsætter med dyrkningen. - Foreløbig bliver roerne fra de fynske, jyske og vestsjællandske roedyrkere sendt til Nakskov Sukkerfabrik, siger Torben Veje. Men der er ingen tvivl om, at EU's reformer kommer til at betyde, at flere ansatte i sukkerindustrien og i roedyrkningen skal ud og finde andet arbejde i de kommende år. Da Torben Veje sluttede på sukkerfabrikken, havde han været der hele sit arbejdsliv. Han er udlært smed fra fabrikken, hvor han startede i 1966, og vendte tilbage efter militærtjenesten. Siden 1991 har han også været tillidsmand for metalarbejderne og formand for fællesklubben samt kasserer i Metal Assens siden 1984, og det er han stadigvæk. Men nu er han i en alder af 58 år begyndt at lave kugleventiler på Danfoss og har oplevet en helt uventet glæde ved det nye arbejde. - Jeg havde regnet med, at jeg skulle være på sukkerfabrikken, indtil jeg ikke kunne tygge smør længere. Men det viste sig at blive helt anderledes. Tidligere har jeg altid arbejdet som reparatør. På Danfoss arbejder jeg i produktionen, og det er en helt anden og meget En gammel arbejdsplads Det var en gammel arbejdsplads, Torben Veje og hans kolleger forlod. Assens Sukkerfabrik blev åbnet i 1884 af finansmanden C. F. Tietgen, som også var primus motor i grundlæggelsen af De Danske Sukkerfabrikker og De Danske Sprit fabrik - ker. Efter sammenlægninger og fusioner blev sprit- og sukkerfabrikkerne til Danisco, Lastbiler med sukkerroer fra hele Fyn kører til Assens. Her lastes roerne via et bånd på store pramme, der sejler roerne til forarbejdning i Nakskov.

17 positiv oplevelse. Skiftet til et nyt arbejde har i høj grad været en gevinst, og jeg har både fået ny arbejdsglæde og mere energi, siger han. Rådhus i kogesalen Sukkerfabrikkens gamle bygninger er også afsat. Nemlig til Assens Kommune, som indretter rådhus i den gamle kogesal. Der ud - over er der planer om en ny sportshal og eventuelt boliger, erhverv og kulturtilbud på fabriksarealerne, som størrelsesmæssigt udgør en tredjedel af Assens nuværende by. For Egon Nielsen, formand for Metal i Assens, er lukningen af sukkerfabrikken et farvel til byens vigtigste industri. Han startede selv på fabrikken som smed i 1974 og var tillidsmand og formand for fællesklubben fra 1984 til 1991, hvor han blev Metal - formand. - Sukkerfabrikken har haft en afgørende betydning for Assens. Det var den, byen udviklede sig omkring, og det var den, der holdt livet oppe for folk i fattige tider. Der var altid arbejde at få i kampagnen. Så kunne man købe tøj og få betalt købmandsregningen og starte på en frisk, siger han og peger på en anden vigtig ting: - Fabrikken var også i mange år et godt uddannelsessted for håndværkerne. De fik prøvet mange ting af, fordi man lavede hovedparten af alt håndværksarbejde selv. Så der var stor efterspørgsel efter håndværkerne herfra. Egon Nielsen havde gerne set en bioethanolproduktion i sukkerfabrikken. Men når nu det ikke kan lade sig gøre, så er det synes han i orden, at rådhuset flytter ind i de gamle bygninger. Hovedsagen er, at resterne af dette stykke industrikultur bliver bevaret. I dag er tidligere tiders roekampagne, hvor hele byen lugtede sødligt af det hvide guld, sådan set kun en transportkampagne. Det vil sige, at roerne fra Fyn bliver transporteret på pramme fra Assens til Nakskov, hvor de bliver bearbejdet på sukkerfabrikken. Herefter bliver sukkeret kørt tilbage til fabrikken i Assens på lastbiler og lagret i de store siloer, som bliver passet af den allersidste håndfuld medarbejdere. Sukkerroen og sukkerindustrien Sukkerroens saft indeholder procent sukker og har været grundlaget for en mægtig industri i blandt andet Danmark og Tyskland. Den første sukkerroefabrik blev bygget i Tyskland i Her i landet kom der for alvor gang i roedyrkningen og sukkerindustrien i 1872, hvor C. F. Tietgen og andre finansmænd etablerede den første danske roe - fabrik og grundlagde De Danske Sukkerfabrikker. Det viste sig, at roerne kunne dyrkes med stort udbytte i den tunge lerjord på især Fyn og Lolland. De store sukkertider er forbi. Hvad der skal ske fremover, afgøres af Danisco og EU's sukkerreform. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Voldtaget på fabrik i Jordan Mindst to kvinder fra Sri Lanka, ansat som gæstearbejdere på Classic Fashion Apparelfabrikken i Al Hasan-industrizonen i Jordan, er ifølge rapporter til den uafhængige amerikanske arbejdsorganisation Natio nal Labor Committee blevet voldtaget af to af virksomhedens direktører. Ofrene, der nu er i Sri Lanka, blev udsat for overgrebene tid - ligere i 2007 og har nu stået frem og fortalt deres historier. En af kvinderne blev voldtaget af fabrikkens ledende direktør og blev gravid ved overgrebet. Da hun ikke kunne få hjælp fra myndighederne i Jordan har hun nu rejst sag mod direktøren ved en domstol i Sri Lanka. I 2006 offentliggjorde National Labor Com - mittee en rapport, der dokumenterede, hvordan en frihandelsaftale mellem USA og Jordan har ført til menneskehandel og slaveri på tekstilfabrikker i Jordan. Rapporten beskrev forholdene i en lang række tekstilvirksomheder, hvor unge kvindelige gæstearbejdere berettede om voldtægter og nedværdigende forhold. På en virksomhed havde en 20-årig kvinde fra Baengladesh ifølge kollegerne begået selvmord ved at hænge sig på badeværelset efter at være blevet voldtaget af fabrikkens direktør. NLC håber, de nye sager kan være med til at kaste lys over forholdene for gæstearbejdere i Jordan, hvor der mange steder berettes om overgreb, ulovligt overarbejde og virksomheder, der snyder de ansatte for deres løn. Kort før jul gik gæstearbejdere i strejke på tekstilfabrikker i Jordan i protest mod underbetaling og tilbageholdelse af løn og overarbejdsbetaling. På de strejkeramte fabrikker sys blandt andet tøj til den amerikanske supermarkedskæde Wal-Mart, for Gloria Vanderbilt og GAP. Inden strejken havde arbejderne forgæves bedt Jordans regering om hjælp. 447 dages lang strejke gav overenskomst 300 arbejdere på medicinalvirksomheden Novamed i Tyrkiet har efter 447 dages strejke fået en overenskomst. Det er den første overenskomst nogensinde i frihandelszonen i den tyrkiske ferieby Antalya. Virk - somheden fremstiller blodtryks- og dialyseudstyr, og lige siden 26. september 2006 har 84 arbejdere strejket for at få en overenskomst. Der er nu indgået en treårig aftale mellem fagforbundet Petrol-Is og Novamed. Den betyder, at de 84 strejkende, heraf 82 kvinder, efter nytår kunne vende tilbage til deres job. Samtidig sikres arbejderne en lønforhøjelse på fem procent første år og fire procent i både 2. og 3. år. Desuden sikres de ansatte frihed med løn på to tyrkiske helligdage og en særlig produktivitetsbonus samt en fremmødebonus. ICEM, den internationale sammenslutning af fagforbund inden for kemi, energi og miner, betragter aftalen som en historisk sejr. ICEM s generalsekretær Manfred Warda takker den europæiske faglige sammenslutning EMCEF og det tyske fagforbund IGBCE for deres støtte til løsning af konflikten ved at lægge pres på virksomheden. Seks dræbt ved brand på stålværk Seks arbejdere døde og fire andre blev alvorligt forbrændt ved en brand på et stålværk ejet af den multinationale tyske Thyssen - Krupp-koncern i Torino i Italien i december. Branden brød ud i en afdeling, hvor det glødende metal bliver afkølet. Ifølge øjenvidner virkede branden som en scene fra helvede, hvor arbejderne, der blev omspændt af flammerne, på sekunder blev til levende fakler. Kolleger forsøgte forgæves at komme ofrene til hjælp, men måtte hjælpeløst overvære mareridtet, da fire af fem brandslukkere var ude af funktion. To døde øjeblikkeligt, mens fire andre døde senere. Endnu fire er fortsat indlagt med svære forbrændinger. Virksomheden, der beskæftiger 400 ansatte, er under afvikling og skulle efter planen helt lukke om to måneder. Klip fra fagbladene Mobning er fysisk skadeligt Når det nu er dokumenteret, at mobning er fysisk skadeligt, må det være et krav, at enhver arbejdsplads må og skal have en klar politik imod mobning. Og tillidsrepræsentanten kender virksomheden og kollegerne og er uden tvivl den, der har de bedste forudsætninger for at afhjælpe mobbeproblemer. Det kan enten være som mægler, når der opstår chikane på arbejdspladsen, eller som generel medspiller for et ordentligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen i HK Privatbladet (HK/Privat) om undersøgelse, der viser, at mobning har en direkte fysisk konsekvens. Bod til DI på Dommen skærper kravene til overenskomsterne. Vi skal undgå, at der er stor forskel på indholdet, da virksomhederne ellers kan søge til den arbejds - giverorganisation, hvor overenskomsterne er billigst. Formanden for 3F s Industrigruppe Børge Frede rik - sen i Fagbladet (3F), efter at Arbejdsretten har idømt Dansk Industri en bod på kroner og Unilever en bod på kroner, fordi Frisko Is efter indmeldelse i DI genforhandlede en aftale med 3F s transportgruppe i stedet for at lade sig omfatte af industrioverenskomsten som de skal. De mange ulykker er en skændsel Det er en skændsel, at man i byggeog anlægsbranchen ikke kan finde ud af at bringe sikkerheden i top. Selvfølgelig bidrager vores medlemmer til det triste billede. Men man skal huske på, at det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet foregår sikkert og at arbejdsmiljøet er i orden. I forårets overenskomster er afsat 20 øre per arbejdstime til at forbedre arbejdsmiljøet i bygge og anlægsbranchen. Pengene skal bruges til at udvikle det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Formanden for BAR Bygge- og Anlæg Freddy Hansen i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri- Byg).

19 l fagbevægelse De italienske fagforbund siger, at Thyssen - Krupp ikke længere er interesseret i virksomheden og derfor er ligeglade med arbejderne og deres vilkår. De kræver, at myndighederne sikrer, at virksomhederne overholder alle normer og sikkerhedsforskrifter af hensyn til de ansattes sundhed og sikkerhed. - Vi arbejder for at leve, ikke for at dø, hedder det i en udtalelse fra tre italienske metalfagforbund. Migrant-ledere deporteret Tre ledere af migrantarbejdernes fagforening i Sydkorea (MTU) blev arresteret ved en politiaktion i slutningen af november. De blev kort før jul deporteret til deres hjemlande, Baengladesh og Nepal, oplyser den internationale union for levnedsmiddelarbejdere IUL. Amnesty International betegner fagforbundets præsident Kajiman, vicepræsident Raju og generalsekretær Masum som samvittighedsfanger og siger, at anholdelserne er et brud på de faglige rettigheder, som ellers er garanteret i Sydkoreas forfatning. Amnesty kalder deportationerne for et attentat på migrantarbejdernes menneskerettigheder og opfordrer Sydkoreas regering til at tilbagekalde udvisningerne og gennemføre en tilbundsgående og uafhængig undersøgelse af sagen. MTU frygter for de deporteredes sikkerhed. Uofficielt findes der i dag omkring migrantarbejdere i Sydkorea. Den udviste MTU-formand Kajiman har arbejdet i landet i 16 år. Selv om Sydkoreas højesteret i februar 2007 anerkendte MTU s ret til at organisere migrantarbejderne, afviser regeringen fortsat at behandle MTU s ansøgning om at blive registreret som en lovlig organisation. MTU og Sydkoreas faglige landssammenslutning KCTU opfordrer den internationale fagbevægelse om støtte og opfordrer til at sende protestbreve til Sydkoreas regering. Sverige bryder ILO-konvention Den borgerlige svenske regering sætter sig over retten til frit at forhandle og slutte kollektive aftaler, når den ulovliggør faglige kollektive aftaler om sygeforsikringer. Dermed bryder den mod en grundlæggende rettighed, som er slået fast af FN. Det fastslår styrelsen for Nordens Faglige Samarbejds - organisation (NFS). Dermed slutter en enig nordisk fagbevægelse op om den kritik, som svensk LO og samtlige store svenske lønmodtagerorganisationer har fremført. NFS omfatter 15 faglige centralorganisationer fra de fem nordiske lande og repræsenterer omkring otte millioner lønmodtagere. Baggrunden for udtalelsen er den svenske regerings forslag om at nedsætte sygedagpengene efter 12 måneders sygdom. Hvor der er faglige aftaler om forsikringer, der giver erstatning ud over det lovmæssige niveau, sænkes dette ifølge forslaget med et tilsvarende beløb. Det vil sige, at det i praksis gør de faglige forsikringer ugyldige. - Det er ikke bare et brud på ILO s konventioner, det er også et umoralsk forslag eftersom det efterhånden konfiskerer penge som lønmodtagerne i frie forhandlinger har givet afkald på for at få øget tryghed ved sygdom. Vi er glade for vore nordiske kammeraters støtte i denne sag, siger formanden for Sveriges LO, Wanja Lundby-Wedin, der netop er valgt til NFS-formand i ,27 kroner Hvis de amerikanske tøjforhandlere eller tøjforbrugerne bare betaler 25 cent (omkring 1,27 kroner) mere per stykke tøj importeret fra Bangladesh vil det give landet en gevinst på 898 millioner dollar (godt 4,5 milliarder kroner). Det er otte gange så meget som landets samlede ulandsbistand fra USA. Det viser tal fra National Labor Committee, en uafhængig amerikansk arbejds organisation i New York, der især bekæmper overgreb og underbetaling i tekstilindustrien i ulande. Sig fra i tide Firmabiler på glatis Risikerer livet Hvis man begynder at få problemer med helbredet, skal man sige fra, hvis man synes, at tempoet eller arbejdsvilkårene er urimelige. Man skal selvfølgelig også bruge de hjælpemidler, som er til rådighed for eksempel knæpuder. Men når man er ung og rask, tænker man jo ikke på de problemer, som kan komme. Man passer bare sit arbejde. Sådan er min generation i hvert fald opdraget. Når jeg tænker tilbage, skulle jeg nok være blevet hjemme de dage, hvor det gjorde ondt. Men så var der jo kolleger, som skulle løbe stærkere, fordi jeg ikke var der. Elektriker Kurt Frederiksen i Elektrikeren (Dansk El- Forbund). Han har fået sine knæ ødelagt af slidgigt. Jeg synes, at undersøgelsen afslører rystende forhold. Det kan ikke passe, at svendene skal leve livet farligt på landevejene, bare fordi firmaet ikke får sat vinterdæk på deres biler. Og jeg kan heller ikke forstå, at firmaerne tilsyneladende heller ikke har orden i tingene i forhold til forsikringer. Jeg kan dog ikke tro, at det er for at spare på sikkerheden. Det handler formentlig mere om, at arbejdsgiverne ikke har været opmærksomme på problemerne. Faglig sekretær Søren Schytte i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet) om undersøgelse, der viser, at halvdelen af firmabilerne kører på sommerdæk i vintermånederne og heller ikke har orden i forsikringerne. Det kan ikke være rigtigt, at man skal risikere livet ved at gå på arbejde. I Dansk Metal har det længe været et ønske at få forbudt al reparation på motorvej. Der er sket flere alvorlige ulykker i forbindelse med reparationsarbejde på danske motorveje. Nu vil vi se handling fra ministrenes side. Det er slet ikke nok at sikre sig med advarselsblink og skilte. Andre europæiske lande har for længst taget skridt til at forhindre disse meningsløse dødsfald. Formanden for Dansk Metals Autoudvalg Ole Ibsen i Metal (Dansk Metal). Han har rettet henvendelse til både justitsministeren og beskæftigelses mini ste - ren om denne sag. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Mester skal betale mekanikerlærlinges kørekort Efter flere års kamp har Dansk Metal fået aftale om, at lærlinge skal have betalt deres kørekort. Aftalen er trådt i kraft ved årsskiftet, og den kommer, efter Metal gennem flere år har presset på for at få aftalen i hus. - Det her er en stor sejr for os, som betyder, at vi nu kan imødekomme de unges krav om at få betalt det kørekort, som de skal tage i forbindelse med deres uddannelse. Det viser, at det er vigtigt, at lærlingene melder sig ind i en stærk faglig organisation, som blandt andet giver dem en god uddannelse med økonomiske fordele, siger forbundssekretær og leder af Dansk Metals uddannelsessekretariat Per H. Madsen. Aftalen er indgået mellem Dansk Metal og Dansk Industri, og den omfatter alle unge, som skriver under på en uddannelsesaftale fra årsskiftet, hvis der er krav om kørekort i uddannelsesaftalen. Lærlingens speciale afgør, om virksomheden skal betale for kørekort til personbil, motorcykel, lastvogn eller knallertbevis. Aftalen indebærer, at virksomheden som minimum skal betale det antal teori- og køretimer, som myndighederne kræver, samt andre lovbestemte krav og betalinger som for eksempel førstehjælp, lægeattest og gebyr til første teori- og køreprøve. DEF vinder en million kroner i sag om ansættelsesbeviser 261 medlemmer af Dansk El-Forbund fik en ekstra pose penge til årets julegaver: Arbejdsretten idømte den 21. november virksomheden G4S Security Services A/S (det tidligere Falck Securitas Sikring A/S) en bod på en million kroner for mangelfulde eller ikke-udstedte ansættelsesbeviser til de 261 elektrikere. Sagen har været længe undervejs i systemet, idet forbundet allerede i 2001 blev opmærksom på, at virksomhedens elektrikere i en række tilfælde manglede ansættelsesbeviser. Eller også var de allerede eksisterende beviser mangelfulde på væsentlige områder. Efter forhandlinger mellem parterne blev der lavet nye ansættelsesbeviser, men også disse var mangelfulde. Virksomheden udarbejdede nye ansættelsesbeviser til alle ansatte i 2004, og sagen i Arbejdsretten drejede sig om de overenskomstbrud, der lå før dette tidspunkt. Overenskomsten giver ikke hjemmel for at tilkende den enkelte medarbejder godtgørelse for krænkelsen. Virksomheden er derfor alene idømt bod, som skal betales til forbundet. Herfra lyder meldingen, at pengene selvfølgelig bliver sendt videre til medlemmerne, og da dommen pålægger arbejdsgiveren at betale inden 14 dage, blev der altså et pænt julegavetilskud på over kroner til hver af de 261 elektrikere. IP giver 6,5 procent i kontorente De medlemmer af Industriens Pension får igen i år en af pensionsbranchens højeste kontorenter. Selv om investeringsafkastet i 2007 bliver noget lavere end i de foregående år, har Industriens Pension besluttet, at medlemmerne skal have en kontorente på 6,5 procent i Industriens Pension har siden starten i 1993 opnået et gennemsnitligt afkast på ni procent om året. Det er der kun få selskaber, der kan matche, og selv små forskelle kan få stor betydning. Set over et helt arbejdsliv betyder en halv procent ekstra i afkast, at man kan få 12 procent mere i pension. Ledigheden er faldet igen Fra oktober til november faldt ledigheden med personer, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på fuldtidspersoner, hvilket svarer til 2,8 procent af arbejdsstyrken. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Ser man på udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighed over de seneste tre måneder, er ledigheden faldet med fuldtidspersoner, svarende til et fald på fuldtidspersoner i gennemsnit per måned siden august. Ledigheden har været faldende siden december Fra december 2003 til november 2007 er ledigheden i alt faldet med eller 58 procent. Det svarer til, at der hver måned siden udgangen af 2003 i gennemsnit er blevet færre fuldtidsledige. Siden august er ledigheden for de forsikrede (medlemmer af en a-kasse) faldet med fuldtidspersoner, svarende til et fald på 16 procent. I samme periode er ledigheden for de ikkeforsikrede (modtagere af kontanthjælp) faldet med 800 fuldtidspersoner eller 4 procent. Siden august er ledigheden faldet i alle landsdele, men mest i Østjylland og Nordjylland. Begge steder faldt det sæsonkorrigerede antal ledige med fuldtidspersoner. Siden november 2006 er den samlede faktiske ledighed faldet med til eller 2,5 procent af arbejdsstyrken. Ny praksis i brystkræftsager For ganske nylig konkluderede 30 internationale forskere, at der er en sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft. Konklusionen blev blandt andet draget på baggrund af danske forskningsresultater. Og nu har Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget besluttet at ændre praksis på området. I dag er brystkræft som følge af natarbejde ikke anerkendt som en arbejdsskade. Men fremover vil man begynde at lave konkrete vurderinger i arbejdsskadesager, der drejer sig om udviklingen af brystkræft efter mange års natarbejde. Og dermed kan brystkræft som følge af natarbejde i enkeltstående tilfælde blive anerkendt som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen vil samtidig være åben for at genoptage og forelægge tidligere afviste sager om brystkræft i forbindelse med natarbejde, hvis den skønner, at en forelæggelse ikke er udsigtsløs. Folk, der har fået brystkræft efter mange års natarbejde, bør derfor anmelde sagen eller genanmelde, hvis den tidligere har været afvist, lyder det i en pressemeddelelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen skriver videre, at en dansk udredning om emnet viser, at der ifølge litteraturen kan være en mulig sam-

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Kirstens kamp for organisering. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kirstens kamp for organisering. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Medlemmer af Fødevareforbundet NNF får min støtte hundrede procent, siger Kirsten Davidsen. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING Kollegerne hilses med et

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Kandidaternes præsentation af dem selv

Kandidaternes præsentation af dem selv Kandidaternes præsentation af dem selv Formandskandidat (nyvalg) Pia Anne Beck Stæhr, tillidsrepræsentant i Nets, næstformand i Kreds Øst, kredsrepræsentant i Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus StilladsInformation nr 86 - marts 2008 side 9 manden Navn: Bopæl: Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 Start i branchen: 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus Nuværende firma: Langborg Stilladser,

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Baggrund 29. maj 2015 SEG

Baggrund 29. maj 2015 SEG Til redaktionerne: Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør siden 1996, Jørn Neergaard Larsen, har i dag meddelt bestyrelsen, at han ønsker at fratræde sin stilling. Bestyrelsen har taget beslutningen

Læs mere

Lønsom produktion i Danmark

Lønsom produktion i Danmark Royal Greenland Seafood A/S Royal Greenland A/S er en verdensomspændende koncern inden for fisk & skaldyr med godt 2.000 ansatte og en omsætning på ca. 5 mia. dkk. * Primære markeder europæiske lande +

Læs mere