Aftale mellem Område Syd og Sundheds- og Omsorgschef Inge Bank

Transkript

1 Aftale mellem Område Syd og Sundheds- og Omsorgschef Inge Bank 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ikke direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Bevillingens mål ses i bilag 1 Område Syd har udarbejdet sine kvalitetsmål med baggrund i Byrådets 6 overordnede mål og Koncernledelsens 4 indsatsområder. Desuden afspejler kvalitetsmålene Ældre- og Sundhedsudvalgets pejlemærker, Lederforums 4R er, Sundheds- og Omsorgsafdelingens vision samt Område Syd s mission og vision. Ældre- og Sundhedsudvalget har følgende pejlemærker: Ældre- og Handicapudvalgets formål er at: Sikre værdighed og respekt for kommunens ældre og handicappede. Inspirere til at skabe de bedste vilkår/muligheder for den enkeltes livsudfoldelse og god livskvalitet for borgere med handicap og ældre samt andre borgere med særlige behov. Udarbejde fremtidsvisioner og sætte politiske mål indenfor udstukne rammer Ældre- og Handicapudvalgets mål på den korte bane Udarbejde/revidere om- og udbygningsplaner. Sikre budgetopfølgning og lave nyt budgetforslag inkl. nye tiltag. Udvikle samspillet: Hospital praktiserende læge kommune bl.a. ifm. Sundhedsaftale. Være i løbende dialog med MED-systemet. Sikre optimal drift. Undersøge mulighederne for nyt værksted på Lysbro Uddannelsescenter. Skabe grundlaget for det nye Marienlund. Ældre- og Handicapudvalgets mål på den lange bane 1

2 At implementere velfærdsteknologi på en måde så borgeren oplever større livskvalitet i hverdagen. Via et tæt samarbejde at videreudvikle det nære sundhedsvæsen. Øge livskvalitet og forebyggelse: Mindre ensomhed og et aktivt medborgerskab til alle. At skabe rammer for et aktivt ældreliv. At borgere, der modtager hjælp, de pårørende og de ansatte, føler sig set, hørt og respekteret. At fokusere særligt på livskvalitet for de ressourcesvage bl.a. gennem samspil mellem de frivillige, fagpersonale og det enkelte lokalområde. På baggrund af det vil Lederforum skabe: Retning mål, proaktivt og udviklende Rammer politikker, vejledninger og love Rum forskellighed, handlefrihed og projekter Resultater gode borgerforløb, effektiv ressourceudnyttelse, troværdighed for sandhedens øjeblik, som er grundlaget for alle ledere og medarbejderes arbejde. Vision Sundheds- og Omsorgsafdelingens vision er at blive kendt for Sandhedens øjeblik Øjeblikket i mødet mellem borger og personale, personale og personale, leder og personale, hvor der med hjerne, hjerte og holdning, sikres en høj faglighed, kendetegnet ved gensidig respekt, medbestemmelse, indflydelse på egne forhold samt faglig viden, og hvor værdierne dynamik, dialog, sammenhæng og kvalitet er styrende for vores handlinger. Område Syd har følgende mission og vision, der knytter sig til Ældre- og Sundhedsudvalgets mission og vision: Mission At vi i et innovativt miljø, med baggrund i en bæredygtig økonomi, sammen skaber forudsætninger for at ledere og medarbejdere trives og udvikles til gavn for borgerne i Sandhedens Øjeblik Vision Sammen er vi på forkant med udviklingen 3. Økonomi budgetforudsætninger for Område Syd a. Økonomisk decentralisering Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar og kompetence er delegeret til den enkelte aftaleholder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler, vedrørende overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling, som er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftaleholderen tildeles således et driftsbudget i forhold til det vedtagne budget og de deri vedtagne tildelingsmodeller for området. Institutionslederen kan i årets løb frit disponere indenfor 2

3 nettorammen. Som udgangspunkt skal institutionens nettoramme dække alle udgifter til løsningen af institutionens kerneopgaver samt administrative udgifter. Eventuelle reguleringer af budgetrammen sker ved budgetopfølgningerne. Reguleringer sker i henhold til de godkendte tildelingsmodeller, som følge af politiske ændringer i serviceniveauet og i forhold til aftaler om korrektioner på administrativt niveau. Lederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. b. Område Syd budgetforudsætninger Område Syds budget består af følgende delelementer: 1. Frit valg ordningen som omfatter frit leverandørvalg af personlig pleje og praktisk hjælp og støtte m.v. i henhold til servicelovens Et ydelsesbaseret budget på plejecentre, som er beregnet på baggrund af antal pakker. 3. Fast normering på plejecentre, hvilket dækker faste udgifter til bygninger, almindelig drift og løn til sygeplejersker, administrative medarbejdere og servicepersonale. Der er tale om et variabelt budget, da budgettet afhænger af den aktuelle visitation af ydelser og pakker. Der henvises i øvrigt til kvalitetsstandarder mv. på kommunens hjemmeside og til Social- og Indenrigsministeriets portal Brugerinformation.dk, hvor ældreområdet har indberettet obligatoriske informationer vedr. såvel hjemmepleje som plejecentre. c. Opfølgning på mål og budget Efter indgåelse af kvalitetsaftalerne sikrer en fortsat dialog mellem aftaleparterne, at begge parter arbejder for at opfylde de mål, der er sat i kvalitetsaftalen, både de mål, der er afledt af bevillingsaftalens mål og de øvrige mål, der er aftalt for det enkelte område. Byrådet og fagudvalgene kan beslutte ændringer i aftaleholders kerneopgave og ansvarsområder, herunder ændringer som følge af ny lovgivning mv. Såfremt der besluttes sådanne ændringer drøftes disse i relation til kvalitetsaftalen. Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juli og oktober. Ud fra dette udgangspunkt aftales der mellem aftaleparterne, hvordan og hvor ofte der skal rapporteres fra institutionsniveau til afdelingschefen og dette beskrives i målskemaet. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes. Afdelingscheferne afleverer budget- og målopfølgninger til behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og byråd og disse lægger samtidig op til de store begivenheder i løbet af året: målseminaret, oplæg til målaftalen, budgetseminaret og bevillings- og kvalitetsaftalerne. 3

4 4. Mål for Område Syd for 2015 Med afsæt i den overordnede vision, mission og byrådets og udvalgets mål samt Koncernledelsens indsatsområder har Område Syd opstillet følgende mål: Mål Handlinger Succeskriterier At skabe sammenhængende Vi vil øge det tværfaglige samar- borgerforløb bejde til gavn for borgerne. Det vil vi gøre ved at: Samarbejde med borgerne, relevante fagpersoner og pårørende omkring det fælles mål for indsatsen At arbejde bevidst med den koordinerende sundhedspersons og kontaktpersonens roller, så vi får skabt fokus på borgeren. Gruppen, der arbejder med sammenhængende borgerforløb (gennemgående fra kvalitetsaftalen 2013 og 2014), fortsætter sig arbejde. At borgere og deres pårørende oplever, at vi tager hånd om borgerens situation og sundhedstilstand, og at det er naturligt, at de involveres i de beslutninger, der træffes på deres vegne. At medarbejderne har opøvet en større sikkerhed i at arbejde tværfagligt og integrerer det tværfaglige samarbejde i det daglige arbejde. Udvikle samarbejdet med pårørende Den attraktive arbejdsplads Vi vil generelt arbejde med en bedre og mere målrettet kommunikation om den konkrete opgaveløsning Vi vil udarbejde en plan for, hvordan vi kan samarbejde med pårørende, og hvordan vi kan ramme Vi vil arbejde med involvering og indflydelse i alle de forhold, der vedrører medarbejdere både i LokalMED og på den enkelte arbejdsplads. Vi fortsætter gruppen, der arbejder med indflydelse på egen arbejdstid fra 2014 (teknologiske løsninger) Vi vil sikre en arbejdsplads, hvor det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er under lup hele tiden, så man trives som medarbejder og arbejdsskader minimeres. At pårørende oplever sig hørt og inddraget omkring deres fars/mors/ægtefælles/barns situation i de situationer, hvor den enkelte borger ønsker det. At man som medarbejder, oplever at have indflydelse på sin egen arbejdstid, så arbejdsliv og privatliv passer sammen. At (syge)fraværet bringes ned. At der er en høj trivsel på arbejdspladsen (trivselsundersøgelsen i 2014 kan være et godt mål for den fortsatte trivsel) At arbejdsmiljøindsatsen giver et fald i antallet af arbejdsskader. 4

5 Den innovative organisation Anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger Vi vil have defineret, hvad innovation er i Område Syd. Er innovation også at forstyrre og forfægte det, vi allerede gør i dag? Er innovation at udvikle praksis? Vi vil holde fast i de gode ideer og bevare motivationen trods modstand. Vi vil arbejde systematisk med innovation. Derfor arbejder vi videre med at udvikle en metode til at opsamle og bearbejde nye ideer, så de kan omsættes til praksis. Vi vil udnytte de muligheder, der er i de velfærdsteknologiske løsninger, og som vi mener giver god mening i hverdagen. At vi får nyttiggjort nye ideer Nyt nyttigt - nyttiggjort At vi anvender SINAS som information til borgere og pårørende på plejecentrene At vi anvender SINAS som informationssystem for medarbejdere på i alle grupperum At vi arbejder på at få informationsskærme hos borgere i eget hjem. At vi får undersøgt muligheden for en påmindelse på telefonerne (vagttelefonerne eller PDA erne), når en borger skal have medicin på skæve tidspunkter. 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar

6 Bilag 1 Bevillingsaftale for bevilling 52 Sundhedsområdet Mål Handlinger Succeskriterium Det nære sundhedsvæsen Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på lige muligheder for sundhed (internt fokus) Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune (eksternt fokus) Sundhedsfremme og forebyggelse Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Styrke den patientrettede forebyggelse med fokus på de borgere, der har forløb på tværs af sektorer. Dette sker ved: At sikre at Silkeborg Kommune lever op til KKR s (Kommunekontaktråd i Region Midtjylland) målsætninger herunder at aftalte minimumsstandarder overholdes. Fælles minimumsstandard for akutpladser implementeres. TOBS-modellen, som konkret værktøj til tidlig opsporing af begyndende sygdom, anvendes. At styrke sammenhængende, målrettede patientforløb i samarbejdet med Silkeborg Sygehus med en Tværsektoriel Udrednings- Enhed (TUE). At der ses nærmere på hvordan erfaringerne fra patientinventering på sygehus kan bruges i kommunal regi. At den proaktive visitation (visitation i forbindelse med at patienter udskrives fra sygehus) udvikles. Antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres, ligesom den kommunale medfinansiering nedbringes i At borgernes mestringsevne styrkes Fortsat fokus på at styrke borgerens mestringsevne med særligt fokus på de svageste ældre. Borgerens mestringsevne og handlekompetence styrkes gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. 6

7 Styrke samarbejde med mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune Fokus på at udvikle samarbejde mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes frivillighedsstrategi. Der etableres et samarbejde med frivillige foreninger, som kan medvirke til at øge livskvaliteten hos borgere ved at understøtte et aktivt liv. At social ulighed i tandsundhed reduceres At der i udarbejdes og effektueres en social tandplejeplan. At de sociale tandplejeordninger koordineres, således at de respektive målgrupper får dækket deres behov for tandpleje. At tandpleje bliver en integreret del af den sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats, der ydes. At der skabes evalueringssystemer, der gør det muligt at afdække behov og behovsdækning sundhedsøkonomiske effekter. En god start på livet og på forældreskabet: Alle førstegangsfødende tilbydes holdbaserede forløb og netværk som beskrevet i Familieiværksætterne: dk/ Der evalueres løbende på forældrenes tilfredshed med deltagelsen, og når de første forløb afsluttes efter 1½ år foretages en samlet evaluering. Forældrene er tilfredse og oplever, at de har fået øget deres handlekompetencer. Der er skabt et godt grundlag for det fremtidige samspil mellem forældre og professionelle. Forældrene oplever, at de etablerede netværk og det faglige indhold er relevant. 98 % af målgruppen ønsker at deltage - og 80 % deltager i hele forløbet. Fagprofessionelle kan mærke at forløbet gør en forskel ved: - Flere børn oplever en tryg tilknytning mellem barn og forældre. - Færre konflikter i forbindelse med forældreskabet. - Flere børn oplever, at 7

8 de biologiske forældre er optaget af deres trivsel. - Børns sundhed er forbedret. Innovation Fremme en innovativ kultur Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for brugere og økonomi. Kontinuerligt fokus på og ledelsesopbakning om at udvikle og realisere idéer i samarbejde med andre ved bl.a. at benytte den viden ledere og medarbejder har tilegnet sig i kommunes uddannelse i innovation Ekspeditionen. Implementere velfærdsteknologiske løsninger. Der skabes innovative løsninger i dagligdagen, med effekt for borgere og medarbejdere. At de velfærdsteknologiske løsninger giver borgeren bedre mulighed for at klare hverdagen, og som kan frigøre tid hos medarbejderne. Bevillingsaftale for bevilling 73 Ældreområdet Mål Handlinger Succeskriterium Det nære sundhedsvæsen Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på lige muligheder for sundhed (internt fokus) Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune (eksternt fokus) Styrke den patientrettede forebyggelse med fokus på de borgere, der har forløb på tværs af sektorer. Dette sker ved: At sikre at Silkeborg Kommune lever op til KKR s (Kommunekontaktråd i Region Midtjylland) målsætninger herunder at aftalte minimumsstandarder overholdes. Fælles minimumsstandard for akutpladser implementeres. At styrke sammenhængende, målrettede patientforløb i samarbejdet med Silkeborg Sygehus med en Tværsektoriel Udrednings- Enhed (TUE). At der ses nærmere på hvordan erfaringerne fra patientinventering på sygehus kan bruges i kom- Antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres, ligesom den kommunale medfinansiering nedbringes i At Silkeborg Kommune ligger under Regionens gennemsnit for antal sengedage på hospital for færdigbehandlede patienter. 8

9 Sundhedsfremme og forebyggelse Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde munal regi. At den proaktive visitation (visitation i forbindelse med at patienter udskrives fra sygehus) udvikles. Styrke kendskabet til og dermed også brugen af de nære sundhedstilbud gennem dialog med og information til pårørende og de praktiserende læger. En proaktiv indsats for de mest plejekrævende ældre, således de oplever mere sammenhængende forløb. Implementere værktøjer til tidlig opsporing af nedsat funktionsniveau, sygdomstegn og ensomhed implementeres. Fortsat fokus på at styrke borgerens mestringsevne. Antallet af forebyggelige indlæggelser reduceres. Borgerens mestringsevne og handlekompetence styrkes gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Den attraktive organisation Sikre at sundheds- og omsorgsområdet er en attraktiv organisation for såvel borgere som medarbejdere. Fokus på at udvikle samarbejde mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes frivillighedsstrategi. Fokus på at medarbejdere er stolte af deres arbejdsplads Silkeborg Kommune samt fokus på at nedbringe sygefraværet jævnfør Silkeborg Kommunes målsætning om at nedbringe sygefraværet. Der etableres et samarbejde med frivillige foreninger, som kan medvirke til at øge livskvaliteten hos borgere ved at understøtte et aktivt ældreliv og dermed modvirke ensomhed gennem udvikling af tilbud om fx besøgsvenner, spisevenner og mandegrupper. Sygefraværet i Sundheds- og Omsorgsafdelingen nedbringes. Innovation Fremme en innovativ kultur Kontinuerligt fokus på og ledelsesopbakning om at udvikle og realisere idéer i samarbejde med andre ved bl.a. at benytte den viden ledere Der skabes innovative løsninger i dagligdagen med effekt for borgere og medarbejdere. 9

10 Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for Sundhed- og Omsorgsafdelingens brugere og økonomi og medarbejder har tilegnet sig i kommunes uddannelse i innovation Ekspeditionen. Implementere og forankre det Fælles Medicinkort. Implementere velfærdsteknologiske løsninger herunder telemedicinske løsninger. Færre fejl i medicinen hos borgere f.eks. som utilsigtede hændelser. At de velfærdsteknologiske løsninger giver borgeren bedre mulighed for at klare hverdagen, og som kan frigøre tid hos medarbejderne. Bilag 2 Her indsættes evt. resultatet af temamødet 18. november med OmrådeMED 10