FAGORD. berapning, afretning af en ufuget murflade med et tyndt lag mørtel, der lader stenene skinne igennem.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGORD. berapning, afretning af en ufuget murflade med et tyndt lag mørtel, der lader stenene skinne igennem."

Transkript

1 FAGORD Forældede gloser, særlig kendte fra kirkeregnskaberne, er betegnede med. ådring, malet efterligning af glathøvlet træ med årer. ås, åsbjælke, tømmer, der ligger på langs i et tagværk og bærer spærene; den øverste ås kaldes rygås, de øvrige sideåse. abakus, dækplade over kapitæl. affaset, med skråt afskåret kant. aftrapning, aftrappet, trinvis opmuring af enkelte skifter eller større murpartier (sml. fig. 3). afvalmet, se valmtag. akantus (akantusbladrække, akantusranke etc., sml. akantusmontant,båndakantus) sydeuropæisk plantes fligede og takkede blade anvendt ornamentalt, som det f. eks. ses på det korinthiske kapitæl fig. 26. akantusmontant, akantusblade på lodret stængel (sml. akantus). akvamanile, vandkande, som regel malmstøbt i dyre- eller rytterskikkelse; i katolsk messetjeneste brugt ved præstens håndtvæt. antemensale, alterbordsforside. antependium, alterbordsforhæng. apsis, apside, korrunding. Udbygning, som regel halvrund, hyppigst på korets østmur. arkade, buerække, som bæres af søjler eller piller; også om en enkelt bue (tårnarkade). Foruden i arkitektur anvendes motivet dekorativt i træskærerarbejder, på gravsten etc. (sml. blændarkade). arkitrav, det nederste profilled i en søjlebåren gesims (se fig. 23). attisk profil, består af en huling mellem to rundstave, af hvilke den nedre i regelen er kraftigere end den øvre (sml. fig- 19). attisk slyngbånd, ornament af to bånd i fortløbende, åben sammenslyngning (sml. ringbæltet under kapitælet fig. 23). bånd, 1) smalle dekorative, som regel vandrette murfremspring (sml. kragbånd); 2) visse tommerstykker i tagværk (se fig. 22) og bindingsværk, f. eks. hanebånd, krydsbånd, skråbånd. båndakantus, vinkelbrudte og bøjede, smalle, ofte sammenslyngede ornamentbånd med skedeblade af akantusløv og nedhængende klokkeblomster. baldakin, pragthimmel, 1) egentlig et telteller skærmagtigt dække af kostbare stoffer over en trone, et alter el. lign. (sml. ciborie); 2) fremspringende overdækning af træ eller sten over alter eller figur; 3) ornamenterede bueslag øverst i felterne i gotiske altertavler; 4) prædikestolshimlens overbygning (underbaldakinen sidder under prædikestolen). baluster, dværgsøjle eller -pille, som kan have stærkt varieret profil, ofte med pæreformede led. Rækværkstremme. barok, se stilarter. base, basis, søjle- eller pillefodstykke hvilende på plint (se fig. 23). basilika, bygning af langhus-type, der ved søjle- eller pillerækker er delt i tre eller flere skibe, af hvilke midtskibet er bredere og højere end sideskibene og ofte har vinduer i overmurene (højkirken). basrelief, se relief. benhus, rum, hvor i tidligere tid de på kirkegården opgravede knogler henlagdes. berapning, afretning af en ufuget murflade med et tyndt lag mørtel, der lader stenene skinne igennem.

2 14 FAGORD Fig. 3. Kamtakkede gavle med»bryn«og senmiddelalderlige blændingsformer. Tilvenstre højblændinger; yderst: trappestik og skjoldblænding, derefter: vandret falsede, næstinderst: spærstik, i midten: spidsbuet. Tilhøjre stokværksdelte blændinger; i midten tre cirkelblændinger, ved siden heraf små pibeblændinger, i nederste række: blændinger med hængestave. berettelsestøj, lille sæt nadvertilbehør til betjening af syge og døende uden for kirken. beslagværk, båndagtigt sædvanligvis symmetrisk ornament, der har form som pålagte metalbeslag. binder eller kop, mursten, der ligger på tværs i muren med kortsiden,»halv sten«i murflugten (se skiftegang og fig ). binderstik, se stik. bindig, liggende i samme plan som den øvrige murflade. blad, bladning, bladet forbindelse, tømmersamling, se fig blank, 1) fuget, upudset og uhvidtet murerarbejde, 2) umalet snedkerarbejde. blokskifte, se skiftegang og fig. 1(5. bloktandgesims, se fig. 12. blændarkade, blænding(er) udformet som arkade. blænding, fig. 3, flad murniche, anvendt enten til pryd eller for at spare byggematerialer (spareblænding). Efter blændingernes form tales om høj blændinger (rundbuede, spidsbuede, aftrappede etc.), rundblændinger, korsblændinger, skjoldblændinger, blændingsbånd etc. (sml. blændarkade og spejl.) bolus, brunt farvestof, hyppigt brugt i forgylderteknik, hvor det påstryges den hvide kridering, inden guldbladene pålægges. bomhul, lille hul i muren, hvori der har ligget en stikbom for stilladset. I gotiske façader ofte efterladt åbent. bosse, dekorativt, firkantet eller rundet fremspring på sten-, træ- eller metalarbejde (sml. diamantbosse). brixdør, korgitterdør. bryn, lille, kort murfremspring, særlig på toppen af kamtakker (se fig. 3). bruskbarok, bruskstil, se stilarter. bruskværk, de for bruskbarokken særegne, stærkt udfligede ornamenter, der minder om øreflipper, i regelen med bruskagtige knuder på kanter og afslutninger og hyppigt indeholdende masker. bue, se fig. 4. buestik, se stik. bæltegesims, profileret, vandret bånd, der deler en murflade (kordongesims). bæverhale, se tagsten. bolgeranke, planteornament med op- og nedadbugtende stængel og et sideskud i hver bugtning. ciborie, beholder til opbevaring af det indviede brød, i ældre tid ophængt under en husagtig alteroverbygning, som også kaldes c., senere i form af et bæger med låg. ciselering, behandling med punsel af en metalplades overside til fremstilling af fordybet dekoration (modsat drivning, sml. punsling).

3 FAGORD 15 Fig. 4. Buer. a. Rundbue, b. Spidsbue, c. Fladbue. d. Fladrundbue (ell. kurvehanksbue). e. Trekløverbue. f. Køl- eller æselrygbue. g. Styltebue. h. Hesteskobue. delle, savdelle, savet brædt eller planke. diamantbosse, -kvader, (se fig. 23), pyramideeller prismeagtigt fremspring på sten-, træ- eller metalarbejde (sml. bosse). dodenkop, jernholdigt farvestof, rødt,brunt, brunviolet eller sortagtigt. dorisk, se fig. 24. drager, dragerstol, hovedbjælke eller -konstruktion liggende på tværs af et bjælkelag eller et tagværk. drivning, behandling med hammer eller punsel af en metalplades underside, enten til udformning af pladen eller til fremstilling af ophøjede dekorationer, der som oftest efterbehandles ved ciselering (sml. punsling). dværgsøjle, søjlelignende konsol under hvælvingsbuer. dønnike, pudse eller gibse. dør, bruges i betydning døråbning, lukket ved en dørfløj. empire, se stilarter. epitafium, mindetavle over afdøde opsat på mur eller pille, undertiden, men ikke altid, over gravstedet. fals, 1) murkarm, 2) vinkelrette frem- eller tilbagespring i murværk, i regelen en halv sten stort, 3) retvinklet indsnit langs kanten af et brædt, f. eks. til anslag for et andet stykke træ. falsk fuge, efterligning af fuge, indhugget eller skåret som dekoration. fas, lille, skråt afskåret hjørne. feston, en nedhængende bue af sammenbundne blade, blomster og frugter udført i træ eller sten (sml. guirlande). fiale, topspir, ofte over et lille, tårnagtigt fodstykke. filigran, guldsmedearbejde af tråd og perler af guld eller sølv, loddet på en flade. finering, tynde flader af ædlere træsorter limet på simplere, særlig på møbler. firpas, firkløveragtig ramme eller ornamentdel. fiskeblære, kommaformet, fiskeblærelignende ornament. fjeder, smalt fremspring langs et brædts længdekant passende ind i en tilsvarende rille, not, på et andet brædt eller tømmerstykke. Bræder, der har not i den ene kant og fjeder på den anden, kaldes pløjede. fladskifte, murskifte, hvor stenene viser deres største flade. fladsnit, se relief. flensborgsten, se mursten. foldeværk, dekoration dannet af parallele, skiftende stave og hulinger mindende om folder i et klædebon; alm. på gotiske træfyldinger. forbandt, se skiftegang (fig ). forkrøbning, forkrøbbet, profll forløbende i skarpe knæk udenom fremspring eller på en flade. formsten, teglsten med særlig profll formet i det våde ler før brændingen. fraktur, se skrift. fresko, maleri udført med kalkfarve på frisk, endnu fugtig puds. frise, det ofte glatte led over arkitraven i en gesims (se fig. 23). Fig. 5. Fugetyper. fuge, stødfuge: lodret; leje- eller langfuge: vandret. 1) Fuger i kampestens- og kvadermure: a) udglattede i plan med stenenes

4 16 FAGORD forsider, hyppigst med kvaderridser i romansk kampestensmur. b) udglattede, ukarakteristiske i ældre kridtstenskvadermur o. lign. (i yngre kridtstensmurværk som e). c)»knasfuger«, ganske smalle, udglattede i romansk granitkvadermur. d) som a, men uden ridser og ofte med indtrykkede stenstumper i gotisk kampestensmur. 2) Fuger i teglstensmurværk: e) fremspringende, flade, med skråt afskårne kanter romanske. f) skarpryggede senromanske og gotiske. g) udglattede, skråtskårne gotiske. h) fyldte, med midtridse gotiske. i)»brændte«, med lille midtfure udfort med huljern renaissancetid. j)»hamborgfuger«,»pibefuger«, stærkt fremspringende, trapezformede eller runde- ny-klassicisme. gangjern, hængsel og stabel på dørfloj og vindue. gavlkam, se kam. gesims, 1) udkragning på en mur under tagskægget (fig. 7 10, sml. bæltegesims); 2) den profilerede overgang mellem væg og loft; 3) de bårne dele af en søjlestilling (se fig. 23). gjordbue, bærende bue mellem hvælv, spændt tværs over rummet. Sml. skjoldbue. glamhul, lydhul, vinduesagtig åbning i kirketårnets klokkestokværk. gotik, se stilarter. grat, 1) kappesøm, den (nedadvendte) ryg, der fremkommer, hvor kapperne stoder sammen i ribbeløse hvælv; 2) i et valmtag det skråtstillede tømmerstykke fra murhjørne til tagryg. gravering, indridsning af linier, ornamenter eller bogstaver i metal med en gravstik. gravflise, gulvflise med gravskrift. gravramme, firkantet træramme med skåret indskrift til nedlægning i kirkegulvet i stedet for gravsten. gravtræ, halvcylinderformet træbul med skåret indskrift og ornamenter til anbringelse på kirkegårdsgrave. guirlande, ornamental kæde af festons. gæk, det på låget af en kande over hanken siddende greb, hvorpå man trykker for at åbne låget. halspilaster, se pilaster. halvsten, en murstens bredde, f. eks. halvstens ribber. hanebånd, hanebjælke, højtsiddende, vandret tømmer mellem spærene i et spærfag (se fig. 22). hautrelief, se relief. helgengrav (sepulchrum), lille fordybning i middelalderlig alterbordsplade med fals til et firkantet stenlåg. I graven har været nedlagt en blykapsel med en lille helgenrelikvie. helsten, en murstens længde, f. eks. helstens kapper, helstensstik. herme, pilaster eller pille, der foroven har form som et menneskeligt hoved eller hyppigere en menneskelig overkrop. hostie, nadverbrød. hulkel, hulkant, hulled, rundt, indadhulet profilled (se fig. 19 b). hvælv, hvælving. De hyppigst forekommende former er halvkuppelhvælv, tøndehvælv, krydshvælv (fig. 1), seks- eller ottedelte hvælv og stjernehvælv. Sml. grat, kappe, lomme, ribbe. hængestav, se stav og fig. 3. hængeværk, dragerkonstruktion af gitterform. høj-gotik, høj-renaissance etc., se stilarter. højkirke, den del af midtskibet i en basilika, der rager op over sideskibene. indvielseskors, kalkmalede hjulkors på de steder på kirkevæggene, hvor bispen ved kirkens indvielse afsatte korsets tegn med den indviede olie. ikonografi, beskrivelse og forklaring af religiøse billeder. intarsia, dekorativ indlægning med forskelligt farvede, udsavede træstykker. Jesumonogram, bogstaverne JHS sammenskrevne eller under forkortelsestegn (forkortelse af Jhesus). jonisk, se fig. 25. kam (gavlkam), gavlmurens øverste del, der rager op over tagfladen. Gavlkammen kan være glat, takket (med kamtakker, se fig. 3) eller svunget. kannelurer, smalle, lodrette, rundhulede

5 FAGORD 17 Fig. 6. Kors. a. Græsk k. b. Latinsk k. c. Antonius-k. d. Georgs-k. e. Andreas-k. f. Patriarkal-k. g. Hammer- eller krykke-k. h. Jerusalems-k. i. Processions-k. j. Cirkel- eller hjul-k. furer dækkende søjle- eller pilasterskafter (se fig. 24, 25, 28); kanneleret, lodret riflet. kapitæl, søjle- eller pilasterhoved (se fig ). Foruden de tre græske hovedtyper: a) dorisk, b) jonisk og c) korinthisk, nævnes d) kompositkapitæl, sammensat af jonisk og korinthisk, og e) toskansk. Endvidere: f) terningkapitæl, g) trapezkapitæl, h) klokapitæl og j) bladkapitæl. Endelig kan nævnes: æggestavkapitæl (toskansk kapitæl med æggestav, se fig. 23), profdkapitæl og andre sammensætninger. kappe, de krumme flader i et hvælv. De senromanske er helstens, de gotiske altid halvstens og mere eller mindre puklede. kappesøm, se grat. kardinaldyder, tro, haab, kærlighed, ofte suppleret med de fire verdslige hoveddyder: klogskab, retfærdighed, maadehold og styrke. Afbildes som kvinder med symboler. karnis, profil sammensat af et konkavt og et konvekst led (se fig. 19). Sml. klokkeprofil. kartouche, ornamental ramme indfattende et felt (eller skjold). Særlig brugt om renaissancens rulleværks-kartoucher. karvesnit, dekoration karvet (skaaret) i træ som vekslende systemer af kilesnit ofte ordnede i cirkler eller stjerner. karyatide, søjle udformet som kvindefigur. kassemur, bestaar i modsætning til»fuld mur«af to skaller af murværk om en kærne af brokker og kampesten i kalkmørtel. kassette, forsænket felt, i regelen firkantet (kasseformet) og ofte med en roset i midten. Kassetteværk, sammensætning af kassetter og andre ornamenter i fladsnit = beslagværk. kerubhoved, lille, vinget englehoved. kilesten, kileformet sten brugt i buestik (kilestensstik). kip, toppen af et tagværk. kirkerist, rist af tynde jernstænger lagt over et hulrum foran kirkegårdslågen for at forhindre svin og løsgaaende kreaturer i at trænge ind på kirkegården. klingpung (klingbeutel), en på langt skaft siddende pung eller pose med en lille klokke. Anvendt til kollekt. klinke, se mursten. klokkeprofil, stejl,»forkert faldende«karnis (se fig. 19 d). klokkestabel, stillads til ophængning af klokker, fritstaaende tårnformet eller bygget op mod kirkegavlen ved tårnløse kirker. klokkestol, galgeformet stillads i kirketårnet bærende klokkerne. kluns, klanghus, klokkehus. knægt, konsol af træ (sml. krumknægt, volutknægt). kompositkapitæl, se kapitæl og fig. 27. konge, midtstolpe i spir eller hængeværk. konsol, profileret, bærende fremspring. kop, se binder. kordongesims, se bæltegesims. korinthisk, se fig. 26. kors, se fig. 6. korsblad, ornamentalt blad, hvis fire flige er stillet i korsform. korstole, rækker af stole for katolske gejstlige i dom- og klosterkirkers kor. Deres klapsæder kan på undersiden have en lille konsol,»misericordie«. krabbe, krabbeblad, bladmotiv, oftest i form af et forvredet korsblad til ud : smykning på gotiske spir, gavle og lign. kragbånd, fremspringende (udkragende) profilled, især brugt i bueåbninger som vederlag. kragsten, konsol af een sten. kridering, kridtgrund bestående af kridt 2

6 18 FAGORD Fig. 7. Rudefrise. Fig. 8. Spærfrise. udrørt i limvand som underlag for maling og forgyldning på træ. kronliste, det øverste, i regelen karnisformede led af en gesims. krumknægt, prydbøjle, anbragt under en gesims og smykket med ornamenter, kerubhoveder el. lign. krydsbånd, tværafstivning i spærfag. krydsskifte, se skiftegang, fig. 17. kursiv, se skrift. kvader, natursten, firkantet tilhugget til bygningsbrug. kvartsten, en murstens tykkelse, f. eks. kvartstens ribber. lasur, gennemsigtig farve, ofte lagt over forgyldning eller forsølvning. lektorie-stol, prædikestol, der er anbragt som et pulpitur i skibets østende foran triumfvæggen. ligtræ, se gravtræ. lisén, flad, retkantet væg- eller murpille uden kapitæl og base. Sml. pilaster. lomme, rummet mellem hvælvingernes buede oversider og overvæggen. Louis XIV-, XV-, XVI-stil, se stilarter. lydhimmel, loft ophængt over prædikestol af akustiske grunde. lydpotte, lerpotte indmuret i hvælv eller vægge med mundingen bindig med murfladen. Antagelig indsat af akustiske grunde. lysning, den snævreste del af åbningen i et vindue eller en dør. løbende hund, bort af fortløbende, S-lignende figurer. løber, mursten, hvis langside ligger i murflugten. Se skiftegang og fig majestas domini, fremstilling af Kristus i sin herlighed, oftest siddende på regnbuen og omgivet af en mandorla. majuskler, se skrift. mandorla, mandelformet, spidsoval glorie, navnlig brugt omkring fremstillinger af Kristus. mangut, ringe, stærkt blyblandet tin. mauresk, ornament, der efterligner arabisk (maurisk) prydværk. messehagel, messeklædning af skjoldformet ryg- og bryststykke. minuskier, se skrift. misericordie, konsol under korstols klapsæde, hvortil de gejstlige kunne støtte sig, når de under gudstjenesten skulle stå op. monolit, bestående af een enkelt (natur-) sten. monstrans, monstranshus, beholder til opbevaring og fremvisning af hostien eller relikvier. monstransskab, skab til opbevaring af monstransen og kirkens hellige kar. munk, se tagsten. munkesten, se mursten. munkeskifte, se skiftegang fig. 13. murliv, murkerne, det indre af en mur. mursten, brændt teglsten. Middelalderlige mursten, der også kendes med glasur, måler X x 7 10 cm. Fra

7 FAGORD 19 Fig. 9. Enkelt rundbuefrise. o blev murstenene mindre, som variant kendes den kun o. 3 cm tykke flensborgsten, der i regelen er gul. Nutidens danske normalmål er 23xllx 5,5 cm. Klinker er små, meget hårdtbrændte sten. Dele af mursten kaldes efter størrelsen: trekvarter, halve sten, kvarter (el. petringer; mesterpetring: sten halveret på langs). mæander, fortløbende ornament bestående af vinkelhager,»à la grecque-bort«. mådestol«, Gud Fader på sin trone holdende den lidende Kristus foran sig og ofte med helligåndsduen svævende ovenover. nakke, se tagsten. nonne, se tagsten. not, se fjeder. ny-gotik, ny-klassicisme, se stilarter. oldermandsranke, den siksak-linie, der opstod i sølvet, hvor oldermanden tog lødighedsprøven. Erstattedes senere af guardeinmærket. omsætning, fornyelse eller genopsætning af den ydre (el. indre) skal af en kvadermur (sml. skalmuring). opskalk, svejfet tømmerstykke, der lægges på spærfodens overside, så taglinien bliver svajet (opskalket). opus spieatum, (»sildebens-murværk«, stående siksak-murværk), skråtstillede, tynde sten skifte for skifte hældende til højre eller venstre. overribbe, se ribbe. Fig. 10. Krydsende rundbuefrise. overvæg, den over loftet eller hvælvet værende del af en væg. palmet, vifteagtigt planteornament af smalle bladflige, ofte udgående fra en blomsterkalk. pengeblok, faststående, udhulet og jernbeslået træblok indrettet som pengebøsse. pengetavle, skuffe-agtig lille æske med skaft, anvendt til kollekt. perlestav, spinkel, dekorativ stav bestående af sammenstillede småkugler, ofte vekslende med cylindriske led. petring, se mursten. pietà, Jomfru Maria med Kristi afsjælede legeme på skødet. pilaster, flad, retkantet væg- eller murpille, der i modsætning til lisener har kapitæl og base. Pilaster med indsnøring under kapitælet kaldes halspilaster. piscina, niche eller kumme med afløbshul (til håndtvæt), anbragt i korets eller sakristiets væg. planrelief, se relief. plint, lavt, retkantet fodstykke under en søjle el. lign. (se fig. 23). Sml. postament. polsk skifte, også kaldet vendisk forbandt (se fig. 14). Fig. 11. Pærestav. 2*

8 20 FAGORD Fig. 12. Bloktandskifte. Fig. 15. Savskifte. Fig. 13. Munkeskifte. Fig. 16. Blokskifte. Fig. 17. Krydsskifte. Fig. 14. Polsk (vendisk) skifte. Fig. 18. Rulskifte. Fig Skiftegange. postament, foroven og forneden profileret fodstykke (sml. fig. 23). Postamentfelter (f. eks. på altertavler og prædikestole) er de felter, der sidder mellem postamentfremspringene. predella, fodstykke til altertavle af fløj- el. skabstype. profil, se sokkel og stav. profilkapitæl, se fig. 33. pulpitur, galleri med plads til stolestader. punsling, opdrivning, stempling el. ciselering af metalarbejder ved hjælp af en lille mejsel, punsel. pærestav, 1) dekorativ stav med symmetrisk profil, hvis kontur minder om en pære, 2) ornamental række af pærelignende figurer (fig. 11). rejsehøjde, den murhøjde, på hvilken tagværket rejses. relief, billede eller ornament i ophøjet arbejde på fast baggrund; 1) hautrelief, højt r., 2) basrelief, lavt r., 3) planrelief, svagt ophøjet r., hvis overflade ligger i eet og samme plan; i træ kaldes dette fladsnit. rem, stræktømmer, f. eks. langs murens overkant som underlag for bjælkeender eller spærfødder (murlægte). Se fig. 22. ribbe, muret bue, der sammen med gjordog skjoldbuer adskiller og bærer kapperne i en hvælving. Hvælvene benævnes efter ribbedelingen (se hvælv). Ribberne kan være uprofilerede (i halvstens- el. kvartstensbredde) eller af formsten. Hjælperibber på hvælvets overside kaldes overribber; de kan have udstikkende trinsten. Fig. 19. Sokkelprofiler, a. Skraakant. b. Hulkant. c. Faldende karnis. d. Omvendt (eller forkert faldende) karnis (klokkeprofil). e. Rundstav. f. Hulkant over rundstav. g. Attisk.

9 FAGORD 21 skabion, profileret eller gennembrudt plade: i murerarbejde til afretning af en pudset (trukken) gesims, i malerarbejde til mangfoldiggørelse af et ornament. skalmuring, fornyelse af en murs ydre skal; sml. omsætning. siksak-muring, stående eller liggende, se opus spicatum, sildeben. skelle, skelne, fuge, især på ydersiden af tegltage. skiftegang (murforbandt), ordning af stenene i en murflade, se fig De middelalderlige er munkeforbandt og polsk forbandt (også kaldet vendisk forbandt), de senere er kryds- og blokskifte. Prydskifter er savskifte, tandskifte o. s. v. skjoldbue (se fig. 1), bærende bue under hvælvingskappe muret langs rummets vægge (sml. gjordbue). skotrende, den indadgående vinkel mellem to sammenskærende tagflader. skrift. Middelalderlige skriftarter er: runer (RnxFR), endnu stundom i brug til o. 1300, majuskler, o , og Fig Spær og hanebånd, øverst samlet (bladet) med fornaglet blad i udsnit, nederst samlet (tappet) med fornaglet tap i taphul. rifling, riffelhugning, behandling af munkesten med bredpennet hammer, så overfladen dækkes af skråtstillede riller, enkelte eller ordnede som»sildeben«. Undertiden udført med en kam i det våde ler før brændingen. rocaille, muslingeskal-lignende ornament. rokoko, se stilarter. romansk stil, se stilarter. rudefrise, se fig. 7. rulskifte, se fig. 18. rundbuefrise, se fig. 9 og 10. sålbænk, den udvendige underkant af en vinduesåbning. savdelle, se delle. savskifte, se fig. 15. sen-renaissance, sen-romansk o. s. v., se stilarter. sepulchrum, se helgengrav. series pastorum, præsterække-tavle, ophængt på kirkevæggen. sildebensmurværk, se opus spicatum. Fig. 22. Tagværk, skematisk fremstillet. A murlægte (mur-rem). B bjælke. C spærsko. D spærstiver. E spær. F hanebånd.

10 22 FAGORD Fig. 23. Søjleskema.

11 FAGORD Dorisk. 25. Jonisk. 26. Korinthisk. 27. Komposit. 28. Toskansk. 29. Trapez. 30. Trekant. 31. Klo. 32. Terning. 33. Profil. Fig Søjlekapitæler klassiske i renaissanceudformning, danske. minuskier, o Nyere skriftarter er: fraktur (Fraktur), versaler (VERSALER), kursiv (kursiv) samt skriveskrift. slyngbånd, se attisk slyngbånd. skærstok, murrem. slutsten, særligt tilhugget sten i en bues eller en hvælvings issepunkt. smalte, kornet, blåt farvestof (pulveriseret glas). smig, skråside, f. eks. i muråbninger, hyppigst i vinduer fra romansk tid (se fig. 1). Et enkeltsmiget vindue ser i vandret snit ud som en tragt, et dobbeltsmiget som et timeglas. sokkel, den nederste del af en mur (over sylden), når den er muret af et særligt materiale eller udformet med fremspringende profil (se fig. 19). solgisel, den af stråler fyldte spidsoval (mandorla), der ofte omgiver fremstillinger af Gudsmoder stående på måneseglen (Johs. åbenbaring 12,1). spejl, 1) blændingsfelt over en muråbning omsluttet af dennes ydre false; 2) de radialt løbende marvstråler i træ. spindel, centrumssøjle, særlig i vindeltrapper. spær, tømmerstykke i et tagværk bærende lægter og tagdækning og stående ned i enden af en loftsbjælke eller en kort, på murkronen hvilende»spærsko«. To sammenhørende spær støttet af spærstivere, krydsbånd eller hanebånd kaldes tilsammen et spærfag (se fig ). spærfrise, se fig. 8. spærsko, se spær. spærstik, se fig. 3. spærstiver, se fig. 22. stav, fremspringende profilled, oftest halvcylindrisk. Den alm. rundstav er glat; rigere profilerede stave: pærestav, trekløverstav; dekorerede stave: bladstav, perlestav, tovstav, æggestav. stavværk, 1) murede stave, der deler lysningen i et gotisk vindue; 2) dekoration, der i mindre mål efterligner vinduesstavværk. stenhuggerfelt, uregelmæssig figur indhugget i overfladen af en kvader, vistnok for at tilsløre en ujævnhed i stenen. stik, bærende murværk over en åbning eller blænding, når dette er muret af særligt formede sten eller i særligt forbandt. Efter stenenes form og forbandt tales om binderstik, halvstensstik, helstensstik, kilestensstik, rulskiftestik etc. stilarter, stilperioder. Nøje tidsgrænser kan ikke fastsættes, idet de forskellige stilperioder griber ind over hinanden, og

12 24 FAGORD selv inden for Danmarks grænser er der forskel på stilformernes opdukken og varighed i de enkelte landsdele. De nedenfor givne årstal må derfor ikke tages for absolutte tidsgrænser. Romansk stil o (sen-r. o ). Gotisk stil o (ung-g. o , høj-g. o , sen-g ). Renaissance o (ung-r. o , høj-r. o , sen-r. o ). Barok o (brusk-b. o , enevolds-b. el. Louis XIV stil o ). Rokoko (el. Louis XV stil) o Ny-klassicisme, ny-klassisk stil (el. Louis XVI stil) o Empire o Stilkopiering efter 1850, f. eks. ny-gotisk, ny-romansk. stræbepille, udvendig støttepille, særlig til modvirken af hvælvingstryk. strømskifte, skifte lagt diagonalt i kernen af en tyk mur. sugfjæl, brædt, fastgjort under tagskægget på undersiden af bjælkeenderne. syld, syldsten, grundsten, fundament af rå kamp under det egentlige murværk. søjle, søjlekapitæl, se fig. 23 og sømme, fuge. lagrytter, lille klokkespir, ridende på tagryggen. tagsten, tagtegl. Middelalderens ældste tagsten,»bæverhaler«, der er en efterligning af tagspån, er flade, nedad spidse, runde eller lige afskårne. Den senere middelalders almindeligste tagsten er»munke«og»nonner«, begge af halvcylindrisk form. De brede nonner hængtes på lægten i overkantens»nakke«-knop med den hule side opad, de smallere munke dækkede over sammenstødene mellem nonnerne. O begyndte man at bruge -formede vingetegl. tagværk, se fig. 22. tandsnit, dekorativ række af firkantede eller profilerede klodser af sten eller træ anbragte med korte mellemrum. Tandsnitliste, liste med tandsnitagtige indsnit. tempera, matte og hurtigt optørrende vandfarver med limvand, æggeblomme oprørt i eddike el. lign. som bindemiddel. terningkapitæl, se fig. 32. tinning, gavlkam, kamtak. tralleværk, gitter, særlig af lodrette, profilerede tremmer. trapezkapitæl, se fig. 29. trefoldighedsvindue, trekoblet vindue, tre tætstillede vinduer, hvoraf det midterste er størst. trepas, trekløveragtig ramme el. ornamentdel. triumfbue, korbue (mellem skib og kor). triumfmur, muren mellem skib og kor. trughvælv, forholdsvis lavt hvælv, hvor store krumflader fra væggene går over i et vandret loft. Almindeligvis udført i puds på bræddeforskalling. tympanon, halvcirkelformet døroverligger af sten. udkragning, fremspringende murparti, f. eks. gesims. Se kragbånd. ung-gotik, ung-renaissance o. s. v., se stilarter. valmtag, skrå tagflade over en gavlmur; dækker valmen kun gavltrekantens øverste halvdel, kaldes det halvvalm. vandnæse, fremspring med en rille i undersiden, der tvinger regnvand til at dryppe af. Oversiden er i regelen mere eller mindre skrånende. vange, 1) karmside i en muråbning, regnet fra dennes fod til vederlagshøjde; 2) skråtstillede planker på kant, der bærer trinene i et trappeløb; indervangen ligger opad væggen, ydervangen ligger frit.

13 FAGORD. FORKORTELSER 25 vederlag (trykleje, fødselslinie), det sted, hvorpå en bue el. et stik hviler. Vederlagsbånd (fig. 34). versaler, se skrift. vendisk forbandt, polsk skifte, se skiftegang. vindjern, tværstænger af jern anbragte i vinduer til støtte for rudeglassets blysprosser. vingetegl, se tagsten. volut, spiralrullet ornament, især karakteristisk led i joniske kapitæler (se fig. 25). volutbøjle, volutknægt, konsol med volut i den ene el. begge ender. vulst, rundstav. æggestav, se stav. Litteraturforkortelser. FORKORTELSER AarbLollFalst. Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog. Bøje. Chr. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker før Kbh Danske Atlas. Erik Pontoppidan: Den danske Atlas III. Kbh Danske Sagn III. Evald Tang Kristensen: Danske Sagn III. Kbh DK. Præstø. Danmarks Kirker VI. Præstø Amt. DK. Sorø. Danmarks Kirker V. Sorø Amt. DK. Tisted. Danmarks Kirker XII. Tisted Amt. DK. Kbh. Amt. Danmarks Kirker III. Københavns Amt. DK. Kbh. By. Danmarks Kirker I. København. Kbh ff. Danske malede Portrætter. E. F. S. Lund: Danske malede Portrætter IX J. Friis: Laaland-Falster. Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters Historie af P. Rhode. Med en Deel Forandringer, Tillæg og Rettelser paany udgivne af J. J. F. Friis I II. Kbh F.R.Friis: Musse Hrd. F. R. Friis: Historisk-topografiske Efterretninger om Musse Herred i Laaland II. Kbh Haugner: Lolland III. C. C. Haugner: Lolland III. Nørre Herreds Historie, Topografi og Statistik. Nakskov Haugner: Lolland IV. C. C. Haugner: Lolland IV. Sønder Herreds Historie, Topografi og Statistik. Nakskov Hjelholt: Falsters Hist. Holger Hjelholt: Falsters Historie I-II. Kbh Hofman: Fundationer. Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge; udgivne af Hans de Hofman. Kbh ff. LA. Odense. Landsarkivet for Fyn. Odense. LA. Landsarkivet for Sjælland m. m. Kbh. Larsen: Laaland Falster. I. H. Larsen: Laaland og Falster topografisk beskrevne I III. 1833, 48 og 49. De to sidste bind i manuskript (NM). Løffler: Gravsten. J. B. Løffler: Danske Gravstene fra Middelalderen. Kbh Mackeprang: Døbefonte. M. Mackeprang: Danmarks middelald. Døbefonte. Kbh NM. Nationalmuseet. Nørlund: Kalkmalerier. P. Nørlund og E. Lind: Danmarks romanske Kalkmalerier. Kbh Præsteindb. Copier af Beskrivelser over Kirkerne og Herregaardene i Fyen og Laaland af Sognepræsterne til Generalmajor og Hof Bygmester de Thura forfattet Tom. II. Kallske Saml. Nr Kgl. Bibl. RA. Rigsarkivet.

FAGORD. der hviler umiddelbart paa Søjlekapitælen

FAGORD. der hviler umiddelbart paa Søjlekapitælen FAGORD Forkortelser: Ark.: Arkitektur. Dek.: Dekoration. Guldsm.: Guldsmedeteknik. Mal.: Malerteknik. Mur.: Murteknik. Orn.: Ornament. Snedk.: Snedkerteknik. Tøm.: Tømmerteknik. Aadring, Mal., malet Efterligning

Læs mere

FAGORD. Enkelte, i regnskaber og i ældre litteratur hyppigere forekommende, nu forældede gloser er medtaget og betegnet med.

FAGORD. Enkelte, i regnskaber og i ældre litteratur hyppigere forekommende, nu forældede gloser er medtaget og betegnet med. FAGORD Enkelte, i regnskaber og i ældre litteratur hyppigere forekommende, nu forældede gloser er medtaget og betegnet med. ådring, malet efterligning af årer i træ. ås, åsbjælke, bjælke, der ligger på

Læs mere

Systemet og fremgangsmåden i nærværende bind om de bornholmske kirker

Systemet og fremgangsmåden i nærværende bind om de bornholmske kirker INDLEDNING Systemet og fremgangsmåden i nærværende bind om de bornholmske kirker er i hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne kirkebeskrivelser omfattende Præstø, Sorø, Tisted, Københavns og Maribo

Læs mere

FAGORD. Fig. 4. Alterkalke. a. Romansk, b. Gotisk.

FAGORD. Fig. 4. Alterkalke. a. Romansk, b. Gotisk. FAGORD Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kaikar, Ordbog til det ældre danske Sprog, 1881 1918; Ordbog over det danske Sprog, udgivet af Det danske sprog- og litteraturselskab 1919 54;

Læs mere

FAGORDBOG. på en mur ved hjælp af en kost, sml. svumme.

FAGORDBOG. på en mur ved hjælp af en kost, sml. svumme. FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab. 1919-54; Håndbog for lokalhistorikere, red. af Johan Hvidtfeldt.

Læs mere

FAGORD. Antemensate, Alterbordsforside af Træ. Antependium, Alterbordsforhæng, Alterfløjl.

FAGORD. Antemensate, Alterbordsforside af Træ. Antependium, Alterbordsforhæng, Alterfløjl. FAGORD Forkortelser: Ark.: Arkitektur. Dek.: Dekoration. Guldsm.: Guldsmedeteknik. Mal.: Malerteknik. Mur.: Murteknik. Orn.: Ornament. Snedk.: Snedkerteknik. Tøm.: Tømmerteknik. Aadring, Mal., malet Efterligning

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

FAGORDBOG 25. ankergang, se hagegang antefiks, se stele antemensale eller frontale, alterbordsforside

FAGORDBOG 25. ankergang, se hagegang antefiks, se stele antemensale eller frontale, alterbordsforside FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel 25 FAGORDBOG Der henvises i almindelighed til opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

f e d c b a Fig. 9. Alterkalke, tv. romansk, th. gotisk: a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger.

f e d c b a Fig. 9. Alterkalke, tv. romansk, th. gotisk: a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger. FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel 25 FAGORDBOG Der henvises i almindelighed til opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere INDLEDNING Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK.

Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK. Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK. Murerviden.dk - 1 - RE Forudsætninger. Segmentbuens endepunkt i overkant sten Stander Overkant segmentbue i lejefuge Vederlag Pilhøjde Det er nødvendigt at kende visse

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø

Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø TIL VEJLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø Amt) er der gjort udførlig Rede for de Principper, der er lagt til Grund for Kirkebeskrivelserne.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

FAGORDBOG. Fig. 4. Alterkalke, romansk og gotisk. a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger.

FAGORDBOG. Fig. 4. Alterkalke, romansk og gotisk. a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger. FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Oplægning med rygningsindlæg. Indhold

Oplægning med rygningsindlæg. Indhold Oplægningsvejledning Laumans IDEALSUPRA Vingefalstagsten Oplægning med rygningsindlæg Indhold Rygningsindlæg 2 Tekniske data 3 Tagfladens bredde - tagstenens dækbredder 4 Tagfladens højde og lægtning 5

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1944 BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid siges viet til S. Dionysius 1, er anneks til Holeby, et forhold, som bestod allerede for reformationen

Læs mere

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT TILLÆG TIL MONTAGE VEJLEDNING. VED KØB AF SKUR TIL CARPORT Det er kun nødvendigt at læse denne vejledning, hvis du også har valgt skur på din carport. Du SKAL dog også læse vejledning fra carporten, da

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Forblad. Vinduessålbænke. Poul Kjærsgaard. Tidsskrifter. Arkitekten 1953, Ugehæfte

Forblad. Vinduessålbænke. Poul Kjærsgaard. Tidsskrifter. Arkitekten 1953, Ugehæfte Forblad Vinduessålbænke Poul Kjærsgaard Tidsskrifter Arkitekten 1953, Ugehæfte 1953 0 VINDlJESSALBÆNKE Af arkitekt M.A.A. Poul K jærgaard, Statens Byggeforskningsinstitut Som den anden artikel i serien

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

DSB Kolonnehus Svenstrup J.

DSB Kolonnehus Svenstrup J. DSB Kolonnehus Svenstrup J. Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Inden malerarbejdet startes er der lige et par ting der skal limes, jeg har brugt almindelig

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere