FAGORD. berapning, afretning af en ufuget murflade med et tyndt lag mørtel, der lader stenene skinne igennem.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGORD. berapning, afretning af en ufuget murflade med et tyndt lag mørtel, der lader stenene skinne igennem."

Transkript

1 FAGORD Forældede gloser, særlig kendte fra kirkeregnskaberne, er betegnede med. ådring, malet efterligning af glathøvlet træ med årer. ås, åsbjælke, tømmer, der ligger på langs i et tagværk og bærer spærene; den øverste ås kaldes rygås, de øvrige sideåse. abakus, dækplade over kapitæl. affaset, med skråt afskåret kant. aftrapning, aftrappet, trinvis opmuring af enkelte skifter eller større murpartier (sml. fig. 3). afvalmet, se valmtag. akantus (akantusbladrække, akantusranke etc., sml. akantusmontant,båndakantus) sydeuropæisk plantes fligede og takkede blade anvendt ornamentalt, som det f. eks. ses på det korinthiske kapitæl fig. 26. akantusmontant, akantusblade på lodret stængel (sml. akantus). akvamanile, vandkande, som regel malmstøbt i dyre- eller rytterskikkelse; i katolsk messetjeneste brugt ved præstens håndtvæt. antemensale, alterbordsforside. antependium, alterbordsforhæng. apsis, apside, korrunding. Udbygning, som regel halvrund, hyppigst på korets østmur. arkade, buerække, som bæres af søjler eller piller; også om en enkelt bue (tårnarkade). Foruden i arkitektur anvendes motivet dekorativt i træskærerarbejder, på gravsten etc. (sml. blændarkade). arkitrav, det nederste profilled i en søjlebåren gesims (se fig. 23). attisk profil, består af en huling mellem to rundstave, af hvilke den nedre i regelen er kraftigere end den øvre (sml. fig- 19). attisk slyngbånd, ornament af to bånd i fortløbende, åben sammenslyngning (sml. ringbæltet under kapitælet fig. 23). bånd, 1) smalle dekorative, som regel vandrette murfremspring (sml. kragbånd); 2) visse tommerstykker i tagværk (se fig. 22) og bindingsværk, f. eks. hanebånd, krydsbånd, skråbånd. båndakantus, vinkelbrudte og bøjede, smalle, ofte sammenslyngede ornamentbånd med skedeblade af akantusløv og nedhængende klokkeblomster. baldakin, pragthimmel, 1) egentlig et telteller skærmagtigt dække af kostbare stoffer over en trone, et alter el. lign. (sml. ciborie); 2) fremspringende overdækning af træ eller sten over alter eller figur; 3) ornamenterede bueslag øverst i felterne i gotiske altertavler; 4) prædikestolshimlens overbygning (underbaldakinen sidder under prædikestolen). baluster, dværgsøjle eller -pille, som kan have stærkt varieret profil, ofte med pæreformede led. Rækværkstremme. barok, se stilarter. base, basis, søjle- eller pillefodstykke hvilende på plint (se fig. 23). basilika, bygning af langhus-type, der ved søjle- eller pillerækker er delt i tre eller flere skibe, af hvilke midtskibet er bredere og højere end sideskibene og ofte har vinduer i overmurene (højkirken). basrelief, se relief. benhus, rum, hvor i tidligere tid de på kirkegården opgravede knogler henlagdes. berapning, afretning af en ufuget murflade med et tyndt lag mørtel, der lader stenene skinne igennem.

2 14 FAGORD Fig. 3. Kamtakkede gavle med»bryn«og senmiddelalderlige blændingsformer. Tilvenstre højblændinger; yderst: trappestik og skjoldblænding, derefter: vandret falsede, næstinderst: spærstik, i midten: spidsbuet. Tilhøjre stokværksdelte blændinger; i midten tre cirkelblændinger, ved siden heraf små pibeblændinger, i nederste række: blændinger med hængestave. berettelsestøj, lille sæt nadvertilbehør til betjening af syge og døende uden for kirken. beslagværk, båndagtigt sædvanligvis symmetrisk ornament, der har form som pålagte metalbeslag. binder eller kop, mursten, der ligger på tværs i muren med kortsiden,»halv sten«i murflugten (se skiftegang og fig ). binderstik, se stik. bindig, liggende i samme plan som den øvrige murflade. blad, bladning, bladet forbindelse, tømmersamling, se fig blank, 1) fuget, upudset og uhvidtet murerarbejde, 2) umalet snedkerarbejde. blokskifte, se skiftegang og fig. 1(5. bloktandgesims, se fig. 12. blændarkade, blænding(er) udformet som arkade. blænding, fig. 3, flad murniche, anvendt enten til pryd eller for at spare byggematerialer (spareblænding). Efter blændingernes form tales om høj blændinger (rundbuede, spidsbuede, aftrappede etc.), rundblændinger, korsblændinger, skjoldblændinger, blændingsbånd etc. (sml. blændarkade og spejl.) bolus, brunt farvestof, hyppigt brugt i forgylderteknik, hvor det påstryges den hvide kridering, inden guldbladene pålægges. bomhul, lille hul i muren, hvori der har ligget en stikbom for stilladset. I gotiske façader ofte efterladt åbent. bosse, dekorativt, firkantet eller rundet fremspring på sten-, træ- eller metalarbejde (sml. diamantbosse). brixdør, korgitterdør. bryn, lille, kort murfremspring, særlig på toppen af kamtakker (se fig. 3). bruskbarok, bruskstil, se stilarter. bruskværk, de for bruskbarokken særegne, stærkt udfligede ornamenter, der minder om øreflipper, i regelen med bruskagtige knuder på kanter og afslutninger og hyppigt indeholdende masker. bue, se fig. 4. buestik, se stik. bæltegesims, profileret, vandret bånd, der deler en murflade (kordongesims). bæverhale, se tagsten. bolgeranke, planteornament med op- og nedadbugtende stængel og et sideskud i hver bugtning. ciborie, beholder til opbevaring af det indviede brød, i ældre tid ophængt under en husagtig alteroverbygning, som også kaldes c., senere i form af et bæger med låg. ciselering, behandling med punsel af en metalplades overside til fremstilling af fordybet dekoration (modsat drivning, sml. punsling).

3 FAGORD 15 Fig. 4. Buer. a. Rundbue, b. Spidsbue, c. Fladbue. d. Fladrundbue (ell. kurvehanksbue). e. Trekløverbue. f. Køl- eller æselrygbue. g. Styltebue. h. Hesteskobue. delle, savdelle, savet brædt eller planke. diamantbosse, -kvader, (se fig. 23), pyramideeller prismeagtigt fremspring på sten-, træ- eller metalarbejde (sml. bosse). dodenkop, jernholdigt farvestof, rødt,brunt, brunviolet eller sortagtigt. dorisk, se fig. 24. drager, dragerstol, hovedbjælke eller -konstruktion liggende på tværs af et bjælkelag eller et tagværk. drivning, behandling med hammer eller punsel af en metalplades underside, enten til udformning af pladen eller til fremstilling af ophøjede dekorationer, der som oftest efterbehandles ved ciselering (sml. punsling). dværgsøjle, søjlelignende konsol under hvælvingsbuer. dønnike, pudse eller gibse. dør, bruges i betydning døråbning, lukket ved en dørfløj. empire, se stilarter. epitafium, mindetavle over afdøde opsat på mur eller pille, undertiden, men ikke altid, over gravstedet. fals, 1) murkarm, 2) vinkelrette frem- eller tilbagespring i murværk, i regelen en halv sten stort, 3) retvinklet indsnit langs kanten af et brædt, f. eks. til anslag for et andet stykke træ. falsk fuge, efterligning af fuge, indhugget eller skåret som dekoration. fas, lille, skråt afskåret hjørne. feston, en nedhængende bue af sammenbundne blade, blomster og frugter udført i træ eller sten (sml. guirlande). fiale, topspir, ofte over et lille, tårnagtigt fodstykke. filigran, guldsmedearbejde af tråd og perler af guld eller sølv, loddet på en flade. finering, tynde flader af ædlere træsorter limet på simplere, særlig på møbler. firpas, firkløveragtig ramme eller ornamentdel. fiskeblære, kommaformet, fiskeblærelignende ornament. fjeder, smalt fremspring langs et brædts længdekant passende ind i en tilsvarende rille, not, på et andet brædt eller tømmerstykke. Bræder, der har not i den ene kant og fjeder på den anden, kaldes pløjede. fladskifte, murskifte, hvor stenene viser deres største flade. fladsnit, se relief. flensborgsten, se mursten. foldeværk, dekoration dannet af parallele, skiftende stave og hulinger mindende om folder i et klædebon; alm. på gotiske træfyldinger. forbandt, se skiftegang (fig ). forkrøbning, forkrøbbet, profll forløbende i skarpe knæk udenom fremspring eller på en flade. formsten, teglsten med særlig profll formet i det våde ler før brændingen. fraktur, se skrift. fresko, maleri udført med kalkfarve på frisk, endnu fugtig puds. frise, det ofte glatte led over arkitraven i en gesims (se fig. 23). Fig. 5. Fugetyper. fuge, stødfuge: lodret; leje- eller langfuge: vandret. 1) Fuger i kampestens- og kvadermure: a) udglattede i plan med stenenes

4 16 FAGORD forsider, hyppigst med kvaderridser i romansk kampestensmur. b) udglattede, ukarakteristiske i ældre kridtstenskvadermur o. lign. (i yngre kridtstensmurværk som e). c)»knasfuger«, ganske smalle, udglattede i romansk granitkvadermur. d) som a, men uden ridser og ofte med indtrykkede stenstumper i gotisk kampestensmur. 2) Fuger i teglstensmurværk: e) fremspringende, flade, med skråt afskårne kanter romanske. f) skarpryggede senromanske og gotiske. g) udglattede, skråtskårne gotiske. h) fyldte, med midtridse gotiske. i)»brændte«, med lille midtfure udfort med huljern renaissancetid. j)»hamborgfuger«,»pibefuger«, stærkt fremspringende, trapezformede eller runde- ny-klassicisme. gangjern, hængsel og stabel på dørfloj og vindue. gavlkam, se kam. gesims, 1) udkragning på en mur under tagskægget (fig. 7 10, sml. bæltegesims); 2) den profilerede overgang mellem væg og loft; 3) de bårne dele af en søjlestilling (se fig. 23). gjordbue, bærende bue mellem hvælv, spændt tværs over rummet. Sml. skjoldbue. glamhul, lydhul, vinduesagtig åbning i kirketårnets klokkestokværk. gotik, se stilarter. grat, 1) kappesøm, den (nedadvendte) ryg, der fremkommer, hvor kapperne stoder sammen i ribbeløse hvælv; 2) i et valmtag det skråtstillede tømmerstykke fra murhjørne til tagryg. gravering, indridsning af linier, ornamenter eller bogstaver i metal med en gravstik. gravflise, gulvflise med gravskrift. gravramme, firkantet træramme med skåret indskrift til nedlægning i kirkegulvet i stedet for gravsten. gravtræ, halvcylinderformet træbul med skåret indskrift og ornamenter til anbringelse på kirkegårdsgrave. guirlande, ornamental kæde af festons. gæk, det på låget af en kande over hanken siddende greb, hvorpå man trykker for at åbne låget. halspilaster, se pilaster. halvsten, en murstens bredde, f. eks. halvstens ribber. hanebånd, hanebjælke, højtsiddende, vandret tømmer mellem spærene i et spærfag (se fig. 22). hautrelief, se relief. helgengrav (sepulchrum), lille fordybning i middelalderlig alterbordsplade med fals til et firkantet stenlåg. I graven har været nedlagt en blykapsel med en lille helgenrelikvie. helsten, en murstens længde, f. eks. helstens kapper, helstensstik. herme, pilaster eller pille, der foroven har form som et menneskeligt hoved eller hyppigere en menneskelig overkrop. hostie, nadverbrød. hulkel, hulkant, hulled, rundt, indadhulet profilled (se fig. 19 b). hvælv, hvælving. De hyppigst forekommende former er halvkuppelhvælv, tøndehvælv, krydshvælv (fig. 1), seks- eller ottedelte hvælv og stjernehvælv. Sml. grat, kappe, lomme, ribbe. hængestav, se stav og fig. 3. hængeværk, dragerkonstruktion af gitterform. høj-gotik, høj-renaissance etc., se stilarter. højkirke, den del af midtskibet i en basilika, der rager op over sideskibene. indvielseskors, kalkmalede hjulkors på de steder på kirkevæggene, hvor bispen ved kirkens indvielse afsatte korsets tegn med den indviede olie. ikonografi, beskrivelse og forklaring af religiøse billeder. intarsia, dekorativ indlægning med forskelligt farvede, udsavede træstykker. Jesumonogram, bogstaverne JHS sammenskrevne eller under forkortelsestegn (forkortelse af Jhesus). jonisk, se fig. 25. kam (gavlkam), gavlmurens øverste del, der rager op over tagfladen. Gavlkammen kan være glat, takket (med kamtakker, se fig. 3) eller svunget. kannelurer, smalle, lodrette, rundhulede

5 FAGORD 17 Fig. 6. Kors. a. Græsk k. b. Latinsk k. c. Antonius-k. d. Georgs-k. e. Andreas-k. f. Patriarkal-k. g. Hammer- eller krykke-k. h. Jerusalems-k. i. Processions-k. j. Cirkel- eller hjul-k. furer dækkende søjle- eller pilasterskafter (se fig. 24, 25, 28); kanneleret, lodret riflet. kapitæl, søjle- eller pilasterhoved (se fig ). Foruden de tre græske hovedtyper: a) dorisk, b) jonisk og c) korinthisk, nævnes d) kompositkapitæl, sammensat af jonisk og korinthisk, og e) toskansk. Endvidere: f) terningkapitæl, g) trapezkapitæl, h) klokapitæl og j) bladkapitæl. Endelig kan nævnes: æggestavkapitæl (toskansk kapitæl med æggestav, se fig. 23), profdkapitæl og andre sammensætninger. kappe, de krumme flader i et hvælv. De senromanske er helstens, de gotiske altid halvstens og mere eller mindre puklede. kappesøm, se grat. kardinaldyder, tro, haab, kærlighed, ofte suppleret med de fire verdslige hoveddyder: klogskab, retfærdighed, maadehold og styrke. Afbildes som kvinder med symboler. karnis, profil sammensat af et konkavt og et konvekst led (se fig. 19). Sml. klokkeprofil. kartouche, ornamental ramme indfattende et felt (eller skjold). Særlig brugt om renaissancens rulleværks-kartoucher. karvesnit, dekoration karvet (skaaret) i træ som vekslende systemer af kilesnit ofte ordnede i cirkler eller stjerner. karyatide, søjle udformet som kvindefigur. kassemur, bestaar i modsætning til»fuld mur«af to skaller af murværk om en kærne af brokker og kampesten i kalkmørtel. kassette, forsænket felt, i regelen firkantet (kasseformet) og ofte med en roset i midten. Kassetteværk, sammensætning af kassetter og andre ornamenter i fladsnit = beslagværk. kerubhoved, lille, vinget englehoved. kilesten, kileformet sten brugt i buestik (kilestensstik). kip, toppen af et tagværk. kirkerist, rist af tynde jernstænger lagt over et hulrum foran kirkegårdslågen for at forhindre svin og løsgaaende kreaturer i at trænge ind på kirkegården. klingpung (klingbeutel), en på langt skaft siddende pung eller pose med en lille klokke. Anvendt til kollekt. klinke, se mursten. klokkeprofil, stejl,»forkert faldende«karnis (se fig. 19 d). klokkestabel, stillads til ophængning af klokker, fritstaaende tårnformet eller bygget op mod kirkegavlen ved tårnløse kirker. klokkestol, galgeformet stillads i kirketårnet bærende klokkerne. kluns, klanghus, klokkehus. knægt, konsol af træ (sml. krumknægt, volutknægt). kompositkapitæl, se kapitæl og fig. 27. konge, midtstolpe i spir eller hængeværk. konsol, profileret, bærende fremspring. kop, se binder. kordongesims, se bæltegesims. korinthisk, se fig. 26. kors, se fig. 6. korsblad, ornamentalt blad, hvis fire flige er stillet i korsform. korstole, rækker af stole for katolske gejstlige i dom- og klosterkirkers kor. Deres klapsæder kan på undersiden have en lille konsol,»misericordie«. krabbe, krabbeblad, bladmotiv, oftest i form af et forvredet korsblad til ud : smykning på gotiske spir, gavle og lign. kragbånd, fremspringende (udkragende) profilled, især brugt i bueåbninger som vederlag. kragsten, konsol af een sten. kridering, kridtgrund bestående af kridt 2

6 18 FAGORD Fig. 7. Rudefrise. Fig. 8. Spærfrise. udrørt i limvand som underlag for maling og forgyldning på træ. kronliste, det øverste, i regelen karnisformede led af en gesims. krumknægt, prydbøjle, anbragt under en gesims og smykket med ornamenter, kerubhoveder el. lign. krydsbånd, tværafstivning i spærfag. krydsskifte, se skiftegang, fig. 17. kursiv, se skrift. kvader, natursten, firkantet tilhugget til bygningsbrug. kvartsten, en murstens tykkelse, f. eks. kvartstens ribber. lasur, gennemsigtig farve, ofte lagt over forgyldning eller forsølvning. lektorie-stol, prædikestol, der er anbragt som et pulpitur i skibets østende foran triumfvæggen. ligtræ, se gravtræ. lisén, flad, retkantet væg- eller murpille uden kapitæl og base. Sml. pilaster. lomme, rummet mellem hvælvingernes buede oversider og overvæggen. Louis XIV-, XV-, XVI-stil, se stilarter. lydhimmel, loft ophængt over prædikestol af akustiske grunde. lydpotte, lerpotte indmuret i hvælv eller vægge med mundingen bindig med murfladen. Antagelig indsat af akustiske grunde. lysning, den snævreste del af åbningen i et vindue eller en dør. løbende hund, bort af fortløbende, S-lignende figurer. løber, mursten, hvis langside ligger i murflugten. Se skiftegang og fig majestas domini, fremstilling af Kristus i sin herlighed, oftest siddende på regnbuen og omgivet af en mandorla. majuskler, se skrift. mandorla, mandelformet, spidsoval glorie, navnlig brugt omkring fremstillinger af Kristus. mangut, ringe, stærkt blyblandet tin. mauresk, ornament, der efterligner arabisk (maurisk) prydværk. messehagel, messeklædning af skjoldformet ryg- og bryststykke. minuskier, se skrift. misericordie, konsol under korstols klapsæde, hvortil de gejstlige kunne støtte sig, når de under gudstjenesten skulle stå op. monolit, bestående af een enkelt (natur-) sten. monstrans, monstranshus, beholder til opbevaring og fremvisning af hostien eller relikvier. monstransskab, skab til opbevaring af monstransen og kirkens hellige kar. munk, se tagsten. munkesten, se mursten. munkeskifte, se skiftegang fig. 13. murliv, murkerne, det indre af en mur. mursten, brændt teglsten. Middelalderlige mursten, der også kendes med glasur, måler X x 7 10 cm. Fra

7 FAGORD 19 Fig. 9. Enkelt rundbuefrise. o blev murstenene mindre, som variant kendes den kun o. 3 cm tykke flensborgsten, der i regelen er gul. Nutidens danske normalmål er 23xllx 5,5 cm. Klinker er små, meget hårdtbrændte sten. Dele af mursten kaldes efter størrelsen: trekvarter, halve sten, kvarter (el. petringer; mesterpetring: sten halveret på langs). mæander, fortløbende ornament bestående af vinkelhager,»à la grecque-bort«. mådestol«, Gud Fader på sin trone holdende den lidende Kristus foran sig og ofte med helligåndsduen svævende ovenover. nakke, se tagsten. nonne, se tagsten. not, se fjeder. ny-gotik, ny-klassicisme, se stilarter. oldermandsranke, den siksak-linie, der opstod i sølvet, hvor oldermanden tog lødighedsprøven. Erstattedes senere af guardeinmærket. omsætning, fornyelse eller genopsætning af den ydre (el. indre) skal af en kvadermur (sml. skalmuring). opskalk, svejfet tømmerstykke, der lægges på spærfodens overside, så taglinien bliver svajet (opskalket). opus spieatum, (»sildebens-murværk«, stående siksak-murværk), skråtstillede, tynde sten skifte for skifte hældende til højre eller venstre. overribbe, se ribbe. Fig. 10. Krydsende rundbuefrise. overvæg, den over loftet eller hvælvet værende del af en væg. palmet, vifteagtigt planteornament af smalle bladflige, ofte udgående fra en blomsterkalk. pengeblok, faststående, udhulet og jernbeslået træblok indrettet som pengebøsse. pengetavle, skuffe-agtig lille æske med skaft, anvendt til kollekt. perlestav, spinkel, dekorativ stav bestående af sammenstillede småkugler, ofte vekslende med cylindriske led. petring, se mursten. pietà, Jomfru Maria med Kristi afsjælede legeme på skødet. pilaster, flad, retkantet væg- eller murpille, der i modsætning til lisener har kapitæl og base. Pilaster med indsnøring under kapitælet kaldes halspilaster. piscina, niche eller kumme med afløbshul (til håndtvæt), anbragt i korets eller sakristiets væg. planrelief, se relief. plint, lavt, retkantet fodstykke under en søjle el. lign. (se fig. 23). Sml. postament. polsk skifte, også kaldet vendisk forbandt (se fig. 14). Fig. 11. Pærestav. 2*

8 20 FAGORD Fig. 12. Bloktandskifte. Fig. 15. Savskifte. Fig. 13. Munkeskifte. Fig. 16. Blokskifte. Fig. 17. Krydsskifte. Fig. 14. Polsk (vendisk) skifte. Fig. 18. Rulskifte. Fig Skiftegange. postament, foroven og forneden profileret fodstykke (sml. fig. 23). Postamentfelter (f. eks. på altertavler og prædikestole) er de felter, der sidder mellem postamentfremspringene. predella, fodstykke til altertavle af fløj- el. skabstype. profil, se sokkel og stav. profilkapitæl, se fig. 33. pulpitur, galleri med plads til stolestader. punsling, opdrivning, stempling el. ciselering af metalarbejder ved hjælp af en lille mejsel, punsel. pærestav, 1) dekorativ stav med symmetrisk profil, hvis kontur minder om en pære, 2) ornamental række af pærelignende figurer (fig. 11). rejsehøjde, den murhøjde, på hvilken tagværket rejses. relief, billede eller ornament i ophøjet arbejde på fast baggrund; 1) hautrelief, højt r., 2) basrelief, lavt r., 3) planrelief, svagt ophøjet r., hvis overflade ligger i eet og samme plan; i træ kaldes dette fladsnit. rem, stræktømmer, f. eks. langs murens overkant som underlag for bjælkeender eller spærfødder (murlægte). Se fig. 22. ribbe, muret bue, der sammen med gjordog skjoldbuer adskiller og bærer kapperne i en hvælving. Hvælvene benævnes efter ribbedelingen (se hvælv). Ribberne kan være uprofilerede (i halvstens- el. kvartstensbredde) eller af formsten. Hjælperibber på hvælvets overside kaldes overribber; de kan have udstikkende trinsten. Fig. 19. Sokkelprofiler, a. Skraakant. b. Hulkant. c. Faldende karnis. d. Omvendt (eller forkert faldende) karnis (klokkeprofil). e. Rundstav. f. Hulkant over rundstav. g. Attisk.

9 FAGORD 21 skabion, profileret eller gennembrudt plade: i murerarbejde til afretning af en pudset (trukken) gesims, i malerarbejde til mangfoldiggørelse af et ornament. skalmuring, fornyelse af en murs ydre skal; sml. omsætning. siksak-muring, stående eller liggende, se opus spicatum, sildeben. skelle, skelne, fuge, især på ydersiden af tegltage. skiftegang (murforbandt), ordning af stenene i en murflade, se fig De middelalderlige er munkeforbandt og polsk forbandt (også kaldet vendisk forbandt), de senere er kryds- og blokskifte. Prydskifter er savskifte, tandskifte o. s. v. skjoldbue (se fig. 1), bærende bue under hvælvingskappe muret langs rummets vægge (sml. gjordbue). skotrende, den indadgående vinkel mellem to sammenskærende tagflader. skrift. Middelalderlige skriftarter er: runer (RnxFR), endnu stundom i brug til o. 1300, majuskler, o , og Fig Spær og hanebånd, øverst samlet (bladet) med fornaglet blad i udsnit, nederst samlet (tappet) med fornaglet tap i taphul. rifling, riffelhugning, behandling af munkesten med bredpennet hammer, så overfladen dækkes af skråtstillede riller, enkelte eller ordnede som»sildeben«. Undertiden udført med en kam i det våde ler før brændingen. rocaille, muslingeskal-lignende ornament. rokoko, se stilarter. romansk stil, se stilarter. rudefrise, se fig. 7. rulskifte, se fig. 18. rundbuefrise, se fig. 9 og 10. sålbænk, den udvendige underkant af en vinduesåbning. savdelle, se delle. savskifte, se fig. 15. sen-renaissance, sen-romansk o. s. v., se stilarter. sepulchrum, se helgengrav. series pastorum, præsterække-tavle, ophængt på kirkevæggen. sildebensmurværk, se opus spicatum. Fig. 22. Tagværk, skematisk fremstillet. A murlægte (mur-rem). B bjælke. C spærsko. D spærstiver. E spær. F hanebånd.

10 22 FAGORD Fig. 23. Søjleskema.

11 FAGORD Dorisk. 25. Jonisk. 26. Korinthisk. 27. Komposit. 28. Toskansk. 29. Trapez. 30. Trekant. 31. Klo. 32. Terning. 33. Profil. Fig Søjlekapitæler klassiske i renaissanceudformning, danske. minuskier, o Nyere skriftarter er: fraktur (Fraktur), versaler (VERSALER), kursiv (kursiv) samt skriveskrift. slyngbånd, se attisk slyngbånd. skærstok, murrem. slutsten, særligt tilhugget sten i en bues eller en hvælvings issepunkt. smalte, kornet, blåt farvestof (pulveriseret glas). smig, skråside, f. eks. i muråbninger, hyppigst i vinduer fra romansk tid (se fig. 1). Et enkeltsmiget vindue ser i vandret snit ud som en tragt, et dobbeltsmiget som et timeglas. sokkel, den nederste del af en mur (over sylden), når den er muret af et særligt materiale eller udformet med fremspringende profil (se fig. 19). solgisel, den af stråler fyldte spidsoval (mandorla), der ofte omgiver fremstillinger af Gudsmoder stående på måneseglen (Johs. åbenbaring 12,1). spejl, 1) blændingsfelt over en muråbning omsluttet af dennes ydre false; 2) de radialt løbende marvstråler i træ. spindel, centrumssøjle, særlig i vindeltrapper. spær, tømmerstykke i et tagværk bærende lægter og tagdækning og stående ned i enden af en loftsbjælke eller en kort, på murkronen hvilende»spærsko«. To sammenhørende spær støttet af spærstivere, krydsbånd eller hanebånd kaldes tilsammen et spærfag (se fig ). spærfrise, se fig. 8. spærsko, se spær. spærstik, se fig. 3. spærstiver, se fig. 22. stav, fremspringende profilled, oftest halvcylindrisk. Den alm. rundstav er glat; rigere profilerede stave: pærestav, trekløverstav; dekorerede stave: bladstav, perlestav, tovstav, æggestav. stavværk, 1) murede stave, der deler lysningen i et gotisk vindue; 2) dekoration, der i mindre mål efterligner vinduesstavværk. stenhuggerfelt, uregelmæssig figur indhugget i overfladen af en kvader, vistnok for at tilsløre en ujævnhed i stenen. stik, bærende murværk over en åbning eller blænding, når dette er muret af særligt formede sten eller i særligt forbandt. Efter stenenes form og forbandt tales om binderstik, halvstensstik, helstensstik, kilestensstik, rulskiftestik etc. stilarter, stilperioder. Nøje tidsgrænser kan ikke fastsættes, idet de forskellige stilperioder griber ind over hinanden, og

12 24 FAGORD selv inden for Danmarks grænser er der forskel på stilformernes opdukken og varighed i de enkelte landsdele. De nedenfor givne årstal må derfor ikke tages for absolutte tidsgrænser. Romansk stil o (sen-r. o ). Gotisk stil o (ung-g. o , høj-g. o , sen-g ). Renaissance o (ung-r. o , høj-r. o , sen-r. o ). Barok o (brusk-b. o , enevolds-b. el. Louis XIV stil o ). Rokoko (el. Louis XV stil) o Ny-klassicisme, ny-klassisk stil (el. Louis XVI stil) o Empire o Stilkopiering efter 1850, f. eks. ny-gotisk, ny-romansk. stræbepille, udvendig støttepille, særlig til modvirken af hvælvingstryk. strømskifte, skifte lagt diagonalt i kernen af en tyk mur. sugfjæl, brædt, fastgjort under tagskægget på undersiden af bjælkeenderne. syld, syldsten, grundsten, fundament af rå kamp under det egentlige murværk. søjle, søjlekapitæl, se fig. 23 og sømme, fuge. lagrytter, lille klokkespir, ridende på tagryggen. tagsten, tagtegl. Middelalderens ældste tagsten,»bæverhaler«, der er en efterligning af tagspån, er flade, nedad spidse, runde eller lige afskårne. Den senere middelalders almindeligste tagsten er»munke«og»nonner«, begge af halvcylindrisk form. De brede nonner hængtes på lægten i overkantens»nakke«-knop med den hule side opad, de smallere munke dækkede over sammenstødene mellem nonnerne. O begyndte man at bruge -formede vingetegl. tagværk, se fig. 22. tandsnit, dekorativ række af firkantede eller profilerede klodser af sten eller træ anbragte med korte mellemrum. Tandsnitliste, liste med tandsnitagtige indsnit. tempera, matte og hurtigt optørrende vandfarver med limvand, æggeblomme oprørt i eddike el. lign. som bindemiddel. terningkapitæl, se fig. 32. tinning, gavlkam, kamtak. tralleværk, gitter, særlig af lodrette, profilerede tremmer. trapezkapitæl, se fig. 29. trefoldighedsvindue, trekoblet vindue, tre tætstillede vinduer, hvoraf det midterste er størst. trepas, trekløveragtig ramme el. ornamentdel. triumfbue, korbue (mellem skib og kor). triumfmur, muren mellem skib og kor. trughvælv, forholdsvis lavt hvælv, hvor store krumflader fra væggene går over i et vandret loft. Almindeligvis udført i puds på bræddeforskalling. tympanon, halvcirkelformet døroverligger af sten. udkragning, fremspringende murparti, f. eks. gesims. Se kragbånd. ung-gotik, ung-renaissance o. s. v., se stilarter. valmtag, skrå tagflade over en gavlmur; dækker valmen kun gavltrekantens øverste halvdel, kaldes det halvvalm. vandnæse, fremspring med en rille i undersiden, der tvinger regnvand til at dryppe af. Oversiden er i regelen mere eller mindre skrånende. vange, 1) karmside i en muråbning, regnet fra dennes fod til vederlagshøjde; 2) skråtstillede planker på kant, der bærer trinene i et trappeløb; indervangen ligger opad væggen, ydervangen ligger frit.

13 FAGORD. FORKORTELSER 25 vederlag (trykleje, fødselslinie), det sted, hvorpå en bue el. et stik hviler. Vederlagsbånd (fig. 34). versaler, se skrift. vendisk forbandt, polsk skifte, se skiftegang. vindjern, tværstænger af jern anbragte i vinduer til støtte for rudeglassets blysprosser. vingetegl, se tagsten. volut, spiralrullet ornament, især karakteristisk led i joniske kapitæler (se fig. 25). volutbøjle, volutknægt, konsol med volut i den ene el. begge ender. vulst, rundstav. æggestav, se stav. Litteraturforkortelser. FORKORTELSER AarbLollFalst. Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog. Bøje. Chr. A. Bøje: Danske Guld- og Sølvsmedemærker før Kbh Danske Atlas. Erik Pontoppidan: Den danske Atlas III. Kbh Danske Sagn III. Evald Tang Kristensen: Danske Sagn III. Kbh DK. Præstø. Danmarks Kirker VI. Præstø Amt. DK. Sorø. Danmarks Kirker V. Sorø Amt. DK. Tisted. Danmarks Kirker XII. Tisted Amt. DK. Kbh. Amt. Danmarks Kirker III. Københavns Amt. DK. Kbh. By. Danmarks Kirker I. København. Kbh ff. Danske malede Portrætter. E. F. S. Lund: Danske malede Portrætter IX J. Friis: Laaland-Falster. Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters Historie af P. Rhode. Med en Deel Forandringer, Tillæg og Rettelser paany udgivne af J. J. F. Friis I II. Kbh F.R.Friis: Musse Hrd. F. R. Friis: Historisk-topografiske Efterretninger om Musse Herred i Laaland II. Kbh Haugner: Lolland III. C. C. Haugner: Lolland III. Nørre Herreds Historie, Topografi og Statistik. Nakskov Haugner: Lolland IV. C. C. Haugner: Lolland IV. Sønder Herreds Historie, Topografi og Statistik. Nakskov Hjelholt: Falsters Hist. Holger Hjelholt: Falsters Historie I-II. Kbh Hofman: Fundationer. Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge; udgivne af Hans de Hofman. Kbh ff. LA. Odense. Landsarkivet for Fyn. Odense. LA. Landsarkivet for Sjælland m. m. Kbh. Larsen: Laaland Falster. I. H. Larsen: Laaland og Falster topografisk beskrevne I III. 1833, 48 og 49. De to sidste bind i manuskript (NM). Løffler: Gravsten. J. B. Løffler: Danske Gravstene fra Middelalderen. Kbh Mackeprang: Døbefonte. M. Mackeprang: Danmarks middelald. Døbefonte. Kbh NM. Nationalmuseet. Nørlund: Kalkmalerier. P. Nørlund og E. Lind: Danmarks romanske Kalkmalerier. Kbh Præsteindb. Copier af Beskrivelser over Kirkerne og Herregaardene i Fyen og Laaland af Sognepræsterne til Generalmajor og Hof Bygmester de Thura forfattet Tom. II. Kallske Saml. Nr Kgl. Bibl. RA. Rigsarkivet.

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel 25 FAGORDBOG Der henvises i almindelighed til opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 81, med Synlig

Læs mere

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før] 0 Færdig på en weekend Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal have målt op og bestilt pladerne, så du har alle

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde:

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde: Monteringsanvisning Santex E-line Skydepartier Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: +5 5 mm Tolerance højde: +7 7 mm Tjek altid at du har modtaget det rigtige antal komponenter,

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Hvis der ikke er stabilt grundlag må du lave fundament.

Hvis der ikke er stabilt grundlag må du lave fundament. Læg an sørg for at målene er helt nøjagtige også med diagonalmål ellers kommer du i problemer senere. Her bygges ovnen på en solidt anlagt terrasse. Sørg for at bygge ovnen på et stabilt underlag! Efter

Læs mere

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Freja H0 Modeltog Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Færgegalgens ætsede plade Øverste ætsning Glyngøre Mors og nederste

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

WinTagfod. til banevare, pladeundertag og gesims. Fås i alu, zink og sort. - vi ændrer vaner

WinTagfod. til banevare, pladeundertag og gesims. Fås i alu, zink og sort. - vi ændrer vaner WinTagfod til banevare, pladeundertag og gesims Fås i alu, zink og sort. - vi ændrer vaner Banevare Fordele Ingen krydsfiner Nedfældning af rendejern ikke nødvendig Ingen montering af alu tagfod Diffusionsåben

Læs mere

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm,

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm, Byg din fladskærm ind i væggen Lad dit fladskærms-tv sidde helt i plan med væggen, og skjul samtidig alle ledninger fra tv et til spillemaskiner, optagere og stikkontakt. lot ser den ud, den nye fladskærm,

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Projektering og udførelse Indhold Forord... 2 Fugtspærrens funktion beskyttelse mod indtrængende slagregn... 3 Oversigt over anbefalinger og nye

Læs mere

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Montageanvisning for enkelt modul skorstene CE-mærket Certifikat Producent Er godkendt til følgende temperaturklasser: T400 = Godkendt til 400 C T450 = Godkendt

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Projektering og udførelse Indhold Forord... 2 Fugtspærrens funktion beskyttelse mod indtrængende slagregn... 3 Oversigt over anbefalinger og nye

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. BORNHOLMS ØSTRE HERRED

Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. BORNHOLMS ØSTRE HERRED Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. ØSTER MARIE KIRKE BORNHOLMS ØSTRE HERRED En gård i sognet omtales 1403 som liggende i»den Hellige

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet. LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre. www.bedst-billigst.dk

Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre. www.bedst-billigst.dk Gør-Det-Selv MONTERINGSVEJLEDNING Vinduer og Døre Inden du starter: 1. Hvad skal man bruge af værktøj og redskaber: Herunder er afbilledet de redskaber vi anbefaler, at man som forbruger benytter til selve

Læs mere

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Hvis du bor i et hus med termovinduer, kan du selv udskifte ruderne (glasset) med A mærkede

Læs mere

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1 1.1 Montering af betjeningssnor på hjul Figur 1 Hvis betjeningssnor med hjul ikke er monteret på glasset gøres dette med en unbrako nøgle. Se efter at snorens længde er den rigtige til glassets højde.

Læs mere

Lillevilla + 5 Opstillingsvejledning

Lillevilla + 5 Opstillingsvejledning Kontroleret af: Vigtigt! Gem denne samlevejledning. Garantinummer: Lillevilla + Opstillingsvejledning 2,0 m Finland 2, m BEMÆRK! Opgiv venligst den garantinummer, der er limet fast på pakken og på samlevejledningen,

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve

Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve DET FAGLIGE FÆLLESUDVALG FOR MURER-, STENHUGGER- OG STUKKATURFAGET TIL SKOLEN OG DET LOKALE UDDANNELSESUDVALG Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve Vejledningen er en generel vejledning

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

Stærk. tømrerløsning. Nye flotte tagrender på en weekend. Gør det selv og spar over 8000,-

Stærk. tømrerløsning. Nye flotte tagrender på en weekend. Gør det selv og spar over 8000,- Gør det selv og spar over 8000,- LET SVÆRT SVÆRHEDSGRAD: Ved du, hvordan du betjener din overfræser, er der ingen problemer i jobbet her. Øv dig evt. på en stump plade i forvejen. TIDSFORBRUG: Du skulle

Læs mere

Vi vil gerne starte med en tak for at De valgte BV-Trappen A/S som leverandør af Deres nye trappe.

Vi vil gerne starte med en tak for at De valgte BV-Trappen A/S som leverandør af Deres nye trappe. Vi vil gerne starte med en tak for at De valgte som leverandør af Deres nye trappe. Denne monteringsvejledning er ment som en hjælp til samling og montering af Deres trappe. Den dækker de almindelige ting

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

Stor styrke og lav vægt

Stor styrke og lav vægt Stor styrke og lav vægt MONTERINGSANVISNING BESKRIVELSE Murer- og reparationsstillads klasse 6/3 P6 er en nyudvikling inden for stilladser. Det er stærkt - det er sikkert og det er let. P står for Paschal

Læs mere

Facaderenovering og det der følger med

Facaderenovering og det der følger med Facaderenovering og det der følger med Indledning... 1 Afrensning og oppudsning... 2 Udbedring af revner... 9 Bærejern til indvendig trappe... 13 Kvisten: Råd og rust... 18 Gesimser, sålbænke, sokkel og

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Tryl din seng om til en hotelsuite med en polstret sengegavl

Tryl din seng om til en hotelsuite med en polstret sengegavl DIY SENGEGAVL Lav din egen sengegavl med hjælp fra denne guide! Tryl din seng om til en hotelsuite med en polstret sengegavl En sengegavl giver hygge, atmosfære og lækkerhedsfaktor til dit soveværelse.

Læs mere

SCAN alu-profiler beskyttelse af dit træ- og murværk

SCAN alu-profiler beskyttelse af dit træ- og murværk SCAN alu-profiler beskyttelse af dit træ- og murværk Scan Alu-profiler Flot og vedligeholdelsesfri beskyttelse af dit træ- og murværk. Scan Alu-profiler er en bred vifte af standard profiler, der er med

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Fri udsigt til himlen

Fri udsigt til himlen SLVRNSND TAG OVR TRRASSN: Fri udsigt til himlen De klare plader over terrassen bliver ikke grimme med tiden. Tværtimod renser de sig selv, fordi vand fra husets tag render ned over dem, samtidig med at

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen.

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. Byggemødereferat eksempel Sag: (adresse), magasinbygningen (dato) Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. 11.1. Mødedeltagere: Murer, tømrer, bygherre, arkitekt (referent) Ikke

Læs mere

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Montageanvisning for dobbelt modul skorstene CE-mærket Certifikat 0036 CPD 90219 001 Producent Schiedel Skorstene A/S Industrivej 23 DK-7470 Karup T450 = temperaturklasse

Læs mere

OG TEGLINFORMATION KALK. Teglbækvej 20, 8361 Hasselager, Tlf. 86 28 38 11. På kalkepapir: Netværk til forbandtskitsering Skiftegangsmål

OG TEGLINFORMATION KALK. Teglbækvej 20, 8361 Hasselager, Tlf. 86 28 38 11. På kalkepapir: Netværk til forbandtskitsering Skiftegangsmål ...~ Forord. takt med teglindustriens forbedrede muligheder for at honorere skærpede krav til teglstenenes nøjagtighed bortfalder tidligere vanskeligheder ved under opmuringen at overholde de teoretiske

Læs mere

PERFORM Form og Fals

PERFORM Form og Fals PERFORM Form og Fals Tips til... Inddækning mod mur Gode råd og nyttig viden Inddækning ved skorsten ved rygning på tagfladen falsede samlinger limede samlinger Miljørigtige inddækninger PERFORM flexibel

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Tagfladens bredde og tagstenens dækbredder Højslev Vingetegl Lille Dansk Format - 2

Tagfladens bredde og tagstenens dækbredder Højslev Vingetegl Lille Dansk Format - 2 Oplægningsvejledning Højslev Vingetegl Lille Dansk format Indhold 2 Tagfladens bredde - tagstenens dækbredder 3 Tagfladens højde og lægtning 4 Mål vedrørende rygning Afstand fra kip til 1. lægte og afstand

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Veludført Murerhåndværk

Veludført Murerhåndværk 1 Udvendige beklædninger Veludført Murerhåndværk Udvendige beklædninger 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Murersektionen i Dansk Byggeri 1. udgave Juni 2008 Murersektionen i Dansk Byggeri Postboks

Læs mere

Vingefals tagsten. hf 14

Vingefals tagsten. hf 14 Vingefals tagsten hf 14 A S B y g g e m a t e r i a l e r s i d e n 1 9 0 7 BRANDENBURGER serien produceres på et af Tysklands mest moderne teglværker, der har eksisteret i mere end 1 år. Produktionen

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere