Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Transkript

1 Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen år i Aarhus Kommune primo SFI s hjemløsetællinger viser en stigning i antal unge hjemløse, en stigning der både findes på nationalt plan, og som desværre også gør sig gældende i Aarhus. I Aarhus kommune er andelen af unge hjemløse steget med 24 pct. fra , hvorfor der i 2013 var registreret 148 unge hjemløse i Aarhus. Sammenfatningen skal bidrage til at få et overblik over målgruppens omfang, alder og problemstillinger. Struktur Indledningsvis vil hjemløshed kort defineres, efterfølgende vil kortlægningens metode kort præsenteres dernæst vil årsager til hjemløshed bland unge præsenteres, både med udgangspunkt i national viden og lokal Aarhus viden. Endelig vil en oversigt over aktører i kontakt med målgruppen fremstilles. Definition af hjemløshed Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)s definition af hjemløshed er følgende: Som hjemløs regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig, eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløs regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat (SFI 2013:19). I de nationale hjemløsetællinger er dette operationaliseret til følgende 8 konkrete situationer (ibid.) 1. Overnatter på gaden, i trappeopgangen, i et skur eller lignende. 2. Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignende. 3. Overnatter pa akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem. 4. Opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende pga. hjemløshed. 5. Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. 6. Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt. 7. Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en boligløsning. 8. Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og mangler en boligløsning. 9. Andet. I denne undersøgelse arbejdes der ud fra samme forståelse af hjemløshed, men her fokuseres udelukkende på unge hjemløse, forstået som hjemløse i alderen år. Metode Kortlægningen bygger både på kvantitative og kvalitative datakilder. Af kvantitative datakilder er der både anvendt data fra SFI s nationale hjemløsetælling i 2013, samt data trukket fra kommunens systemer, med fokus på unge registeret med ukendt adresse. I Aarhus var der den 13. februar unge registeret uden kendt adresse. I undersøgelsen er der opmærksomhed på, at der kan være andre årsager end hjem-

2 løshed, som forklaring på registreringen af ukendt adresse, men det må formodes, at en stor del af disse må være i en hjemløsesituation. Der er på den anden side også opmærksomhed på, at der vil være nogle funktionelt hjemløse, der ikke er omfattet af dette datatræk. De kvalitative data, der anvendes, er indsamlet på en temadag afholdt i januar Unge hjemløse i Aarhus I Aarhus er der pr. 13. februar unge med ukendt adresse. Gruppen af unge med ukendt adresse i Aarhus er domineret af mænd. I tabel 1.1 se andelen af unge med ukendt adresse i Aarhus, fordelt på alder og køn. Det ses tydeligt at andelen af unge med ukendt adresse er størst i den ældre del af gruppen. Tabel 1.1 Unge med ukendt adresse i Aarhus fordelt på køn og alder I alt Mænd Kvinder I alt Figur 1.1 viser fordelingen af unge med ukendt adresse i Aarhus efter herkomst. Figuren viser at en lige stor del af unge med ukendt adresse i Aarhus har dansk herkomst, indvandrer baggrund eller efterkommer af indvandrer. Dette stemmer ikke overens med den nationale viden på området. På temadagen blev det dog tydeligt, at der blandt medarbejderne ikke findes noget entydigt billede af gruppen af unge hjemløse med anden etnisk baggrund, hvorfor det findes relevant at få et øget kendskab til denne gruppe. Figur 1.1: Unge med ukendt adresse i Aarhus, fordelt på herkomst. dansk efterkommer indvandre Undersøgelsen har vist, at en stor del af de unge hjemløse og unge med ukendt adresse har flere årsager til deres hjemløsesituation. Disse årsager ses i tabel 1.2. Det er tydeligt at se, at psykiske sygdom, stofmisbrug, økonomiske vanskeligheder og manglende mulighed for at bo hos familie/venner ofte er årsag til hjemløshed blandt de unge ige. Denne undersøgelse viser også at disse årsager også er problematikker som hjemløse unge i Aarhus også har.

3 Tabel 1.2 oversigt over årsager til hjemløshed blandt de ige fordelt på køn Årsag Mænd (%) Kvinde (%) I alt (%) Psykisk sygdom Stofmisbrug Alkoholmisbrug Fysisk/somatisk sygdom Skilsmisse Økonomiske vanskeligheder Gæld til det offentlige Løsladt fra fængslet 15 <1 11 Udskrevet fra hospital Udsættelse af bolig Mangel på eget bolig eller lignende tilbud Kunne ikke længere bo hos familie/venner Nervøsitet ved at bo alene I alt Note: data stammer fra SFI,2013:103 Denne undersøgelse har også vist, at en stor del af de unge, som er registreret med ukendt adresse i Aarhus har store vanskeligheder med at fastholde et skoletilbud. 44 pct. af de 200 unge med ukendt adresse er i gang eller har været i gang med en uddannelse. I figur 1.2 ses fordelingen af unge med ukendt adresse, fordelt efter alder og hvorvidt de er i gang med eller har en uddannelse. Figur 1.2: Unge med ukendt adresse, fordelt på alder og uddannelse 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% ja Nej 10% 0% Har/er i gang med uddannelse på alder Af de 200 unge, som er registreret med ukendt adresse i Aarhus, har 100 af dem har oplevet afbrydelser i deres ungdomsuddannelsesforløb dette ses i figur 1.3. Sammenlagt har 70 af de 200 unge oplevet 1-2 afbrydelser, mens 28 har oplevet 3-7 afbrydelser.

4 Antal unge Figur 1.3: Afbrydelser fra ungdomsuddannelser for unge med ukendt adresse i Aarhus Antal afbrydelser Antal afbrydelser Kortlægningen har også vist, at der er registret underretninger på omkring halvdelen af de unge med ukendt adresse i Aarhus. Her kan det være relevant at undersøge nærmere, om der findes nogen systematik i disse underretninger for at se om det er muligt at spotte de unge med risiko for hjemløshed tidligere i forløbet. I forhold til de unges opvækst har undersøgelsen også vist, at ca. 20 pct. af de unge med ukendt adresse i Aarhus tidligere har været anbragt, hvilket svarer til 38 unge. Af disse 38 unge har kun 10 modtaget efterværn. Her findes det relevant, at det undersøges dybere, hvilke typer anbringelser der er tale om, og hvorvidt de unge er blevet tilbudt efterværn, og selv har takket nej til det, eller om de er vurderet for velfungerende til at modtage efterværn. Gruppen af unge hjemløse borger oplever ofte selv økonomiske vanskeligheder som årsag til deres hjemløshed. På nationalt plan ved vi, at 82 pct. af de unge hjemløse er på offentlig forsørgelse. Gruppen af unge hjemløse har ofte problemer med at håndtere deres økonomiske situation, hvilket ofte medfører, at de bliver smidt ud af deres boliger. Undersøgelsen viste også, at en stor del af de unge med ukendt adresse i Aarhus har haft en relativ ustabil boligsituation, hvor en stor andel har oplevet mange flytninger. Mange unge hjemløse nævner den manglende mulighed for at bo hos venner og familie som årsag til deres hjemløshed. I forhold til videre undersøgelser kunne det være interessant at undersøge, hvorvidt der findes en systematik i, hvilke boligområder de unge hjemløse i Aarhus kommer fra, og om der er en tendens til at disse unge oftere kommer fra udsatte boligområder. I tråd med dette, kunne det også være interessant at undersøge de unges familiemæssige baggrund dybere for se om der er opmærksomhedspunkter man skal være opmærksomme på tidligere i den unges liv. Ud fra denne undersøgelse anbefales det, at man undersøger karakteristika for de forskellige grupper af hjemløse, eksempelvis sofasurfere, beboere på forsorgshjem eller gadesover, for derigennem at få et større kendskab til, hvad der karakteriserer de forskellige grupper.

5 Aktøratlas Nedenfor ses tabel 1.3, der giver et overblik over aktører som de unge hjemløse og unge i risiko for hjemløshed kan være i kontakt med. Tabel 1.3 Oversigt over aktører som unge hjemløse og unge i risiko for hjemløshed er i kontakt med Unge hjemløse Unge i risiko for hjemløshed Socialforvaltningen Center for Akut opsøgende Center for Akut Opsøgende - Socialpsykiatrien og indsatsers indsatser, herunder Indsatser Udsatte Voksne Det Opsøgende Center for Myndighed Team, Gadeteam, Nordbyen, Center for Bostøtte i Eget LUT og LAT hjem Center for forsorg og Specialiserede Indsatser, herunder Center for Forsorg og Specialiserede indsatser Forsorgshjemmene Center for Dagområdet, Østervang og Tre Ege herunder væresteder Center for Bostøtte i Eget Center for Misbrugsbehandling Hjem, herunder Ungeindsatsen og bostøtten Center for Misbrugsbehandling Center for Dagområdet, herunder væresteder Socialforvaltningen - Familier, Børn og Unge år Ungdomscenterets indsatser Ellengården Aarhus Krisecenter UU-Vejledningen år Ydelsescenter Jobcenter, herunder Job og Uddannelse og Job og Trivsel Kirkens Korshærs Døgnåbne Værested Gadepræsten Dansk Røde Kors væresteder for unge Østjyllands Politi Uddannelsesinstitutioner psykiatrisk hospital OPUS Mandecenteret Boligforeningerne Kollegiekontoret Den Sociale Retshjælp O.a. Beskæftigelsesforvaltningen Center for Myndighed Ungdomscenterets indsatser Ellengården Aarhus Krisecenter UU-vejledningen år Ydelsescenter Jobcenter, herunder Job og Uddannelse og Job og Trivsel Samarbejdspartnere Kirkens Korshærs Døgnåbne Værested Gadepræsten Dansk Røde Kors væresteder for unge Østjyllands Politi uddannelsesinstitutioner psykiatrisk hospital OPUS Mandecenteret Boligforeningerne Kollegiekontoret Den Sociale Retshjælp O.a.