Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage."

Transkript

1 Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik en pose penge i forbindelse med et projekt, der hedder skole+. Her var alle eleverne med til at forme, tegne, male og skrive, hvad de gerne ville have lavet om på skolen, så bevægelse kunne blive en naturlig del af skoledagen. Eleverne var altså med inde over indretningen af skolen. Eller Sølvgade skole i København, der har lavet partnerskaber imellem samtlige klassetrin, og lokalsamfundet De har altså struktureret deres åben skole, så lærerne kan bruge tid på alt muligt andet. Eller måske Auraskolen i Esbjerg, som da vi besøgte dem havde flyttet matematiktimen ud i et fællesrum for at arbejde i et koordinatsystem på størrelse med en tennisbane, og som tit tænkte bevægelse ind i læringen. Man kunne også nævne Smidstrup-Skærup Skole i Vejle. Hvor Ordblinde elever ikke er ofre, der skal vises særlige hensyn. Men derimod superbrugere i en ordblindepatrulje, hvor de har særlige kompetencer og rettigheder, som giver status og styrket selvbevidsthed. For ikke at tale om alle elevrådene i Sønderborg kommune, der hvert år får bevilliget en million, som elevrådsformændene skal dele ud til fede elevdrevet projekter, til gavn for den enkelte skole. Og disse er kun få af de mange eksempler der er på skoler og kommuner der arbejder på alle mulige forskellige måder, for at skabe den gode skole, det gode skoleliv og den gode skoledag for den enkelte elev. Men desværre har vi også mange, og store udfordringer med skolen. Næsten hver 4. elev mener undervisningen er kedelig meget tit eller tit. Og det er ikke fordi skolen ikke må være kedelig. Man når op imod 25% af eleverne tit eller meget tit, synes det er kedeligt, så har vi altså et problem. Specielt set i lyset af at i ved det har stor negativ effekt på vores trivsel og læring. 1

2 Ikke en gang halvdelen af eleverne er enige i at deres undervisning giver dem lyst til at lære mere. Op i mod hver anden elev oplever at deres undervisning kun er spændende en gang imellem. Hver 5. har oplevet at blive mobbet i For slet ikke at tale om de 80% af eleverne der føler at skoledagen er for lang, hvilket selvsagt er en konsekvens af en skoledag, der for alt for mange elevers vedkomne ikke er særlig spændende, ej heller motiverende, og derfor ikke lærerig nok. Vi taber altså for mange elever Dem vi taber er i de elever som ikke lærer bedst ved at sidde og lytte på en lærer, men derimod ved at bruge hænderne. De elever der ikke nødvendigvis kan holde koncentrationen så godt. Og de elever der ikke har nogle forældre, der kan hjælpe dem med lektierne når de kommer hjem. Udfordringer er der altså nok af. Så hvordan kommer man udfordringerne til livs, og hvad skal vi med fremtidens skole? En ting er klart: der er kun en vej, og det er frem. Vi skal udbrede eksemplet fra Greve, hvor elever fra alle klassetrin var med til at male, tegne, skrive og forme, hvordan de gerne gad deres skole skulle indrettes efter der var kommet penge i kassen i forbindelse med projektet skole+. Vi skal udbrede eksemplet fra Esbjerg hvor man gjorde noget så simpelt som at flytte undervisningen om koordinatsystemer ud i fællesrummet. Og vi skal udbrede eksemplet fra Vejle, hvor man formår at inkludere ordblinde elever, og lave god undervisning for alle. Men vi skal også blive ved med at finde nye lokale løsninger på lokale problemer, og her spiller kommunalbestyrelserne en enorm rolle. 2

3 Så jeg har en appel til alle jer der til dagligt arbejder med den enkelte kommunes børn og unge-politik, og som kæmper for en bedre skoledag for kommunens elever. Det er en appel til jer om, at blive ved med at gøre dette. At blive ved med at støtte op omkring de gode eksempler og udbrede dem blandt kommunens skoler. At I prioriterer folkeskolen, også økonomisk. At I støtter op omkring de gode skoleledere, lærere, pædagoger, skolepedeller, skolesygeplejersker, og alle andre der arbejder med landets elever, og skoler. Men vigtigst af alt, at I ikke går tilbage, men kigger frem. For det er det vi har brug for, for at skabe den gode skole. Og lige præcis den gode skole, har vi spurgt nogle elever om. Den første er Oscar, der går i 9. klasse på Klarup Skole i Aalborg Kommune. Vi spurgt ham hvad han synes er en god skoledag. Se med her: Oscar han har det altså godt. Han har gode venner, og kan godt lide sine lærere. Som udgangspunkt har han ikke et problem med at gå i skole. Men Oscar siger altså også skoledagene kan føles lange, og hun godt har opdaget at nogle af de andre elever føler sig udenfor. Men jeg vil godt tale om det Oscar sluttede af med at sige: nemlig at det faktisk er vildt fedt, hvis han og hans venner er mere inddraget i undervisningen, og i skolen som helhed I Danske Skoleelever har vi haft et række projekter kørende om elevinddragelse, de sidste par år. Vi har kørt projekterne med støtte fra Egmond fonden, AP-møller fonden og undervisningsministeriet, hvor vi har været ude og lave klassebesøg i flere hundrede klasser, med tusinder af elever. Undersøgelserne som er foretaget af Århus universitet viser, at man for det første godt kan øge elevinddragelse, og for det andet, at eleverne mener det er vigtigt med elevinddragelse, dels fordi de føler de lærer mere, og dels fordi det gør undervisningen sjovere. 3

4 Det betyder helt konkret at eleverne ude i klasselokalerne skal være med til at bestemme hvilke emner man skal have i de forskellige fag, hvilke bøger man skal læse, hvem man vil arbejde i gruppe med, om man vil arbejde i gruppe, og meget meget mere, hvor elever både kan blive mere motiveret af inddragelsen, men også bruges som en ressource. For jeg mener elever er en ressource. F.eks. til at lave peer-to-peer undervisning, hvor elever underviser andre elever, eller fungere som mentorer. Vi har også gode erfaringer med elever der har stået for bevægelsen i skoledagen, hvor vi har set at bevægelse simpelthen bliver taget mere seriøst, og fungere bedre, fordi det er jævnaldrende der står for det. Disse og mange andre eksempler har vi oplevet på landets skoler. Det er altså motiverende at have medbestemmelse, og være med til at skabe undervisning, eller blive brugt som en ressource. Lige såvel at det gør det mere motiverende at møde til undervisning, hvis man får medbestemmelse. Så bliver gør det skolegangen og skolelivet mere motiverende, hvis man har medbestemmelse på skolen som helhed. Desværre halter det ude på skolerne. Den demokratiske proces, bliver ikke taget seriøst, og det første møde vi alle har med demokratiet, er for størstedelen af os ikke særlig godt. Måske kan det virke knap så vigtigt, når man sidder til et børn- og ungeudvalgsmøde i kommunen, hvorvidt det er en reel demokratisk proces der foregår ude på kommunens skoler, når der én gang om året skal vælges elevrådsrepræsentanter. Men for eleverne, betyder det en hel del. Det betyder utrolig meget, når man i 4. klasse gerne vil have en frugtordning på skolen, og man derfor stiller op til elevrådet, for at gøre noget ved det. Det betyder så også utrolig meget når ikke bliver taget seriøst. Det første møde skal være godt, for det er der den første gnist for mange starter. Deriblandt mig selv, og i øvrigt også landets statsminister. Modsat er det også der den første gnist for mange slukker. Altså hvis man som elev bliver mødt med en tilgang om at det er ligegyldigt hvad man mener, eller ligegyldigt hvem der bliver valgt til elevrådet er, eller ligegyldigt hvad elevrådet laver, jamen så er det da klart at langt størstedelen af eleverne ikke gider tage del i 4

5 den demokratiske proces, både i skoletiden, men altså også når de bliver voksne og skal stemme til kommunalvalget. Som vi alle godt er klar over, så er det jo blandt de unge mennesker at valgdeltagelsen er absolut lavest. Men lige såvel at man skal møde demokratiet, ude på skolen, så man oplever en større motivation over for skolen, fordi man føler et ejerskab, så skal man også møde demokratiet i kommunen. Det sker igennem fælleselevrådet, som mange kommuner, heldigvis har i dag. Fælleselevrådet er en mulighed for at kunne spørge repræsentanter for alle kommunens skolers elever til råds. Noget jeg mener er helt vildt værdifuldt. Og hvis nu ikke I har et fælleselevråd, eller bare har brug for at få sat gang i jeres nuværende, så vil jeg opfordre jer til at gå ned i Danske Skoleelever-boden, og tale med nogle af vores dygtige frivillige der står for at understøtte fælleselevrådsarbejdet ude i 42 af landets kommuner. Og lige præcis elevernes rolle har vi talt med Annika om. Annika går i 7. klasse, på Parkvejens skole i Odder kommune. *video kommer på* Som Annika sagde, så bliver det hele lidt mere spændende hvis eleverne er med. Men som Annika også siger, så kan det for nogle af hendes klassekammerater, være svært at holde koncentrationen. Hun oplever også at det er de samme elever der ikke får lavet deres lektier, igen og igen. Og det er lige præcis de elever, vi taber i dag. Alt for mange elever oplever en skoledag, som ikke udfordrer dem på deres niveau, de oplever en skoledag som ikke kan lærer dem så meget, fordi de simpelthen ikke kan se sammenhængen imellem utallige andengradsligninger, 5

6 og den virkelige verden, de oplever en skoledag, hvor de ikke kan bruge deres praktiske viden, hvor de ikke får lov til at bevæge sig, og hvor de er alt for meget inde i klasselokalet. Jeg mener man skal gøre mere for de elever. Så den gode skole, ikke er for de mange, men for alle. Jeg er derfor også meget glad for at det nu er på den politiske dagsorden at, skabe en mere praksisorienteret skole, så elevers praktiske kompetencer bliver vægtet højere end i dag, og måske lige så højt, som andengradsligninger i matematik. I Danske Skoleelever har vi mange forslag, til at løfte de udsatte elever. Forslag som godt kan implementeres ude i de enkelte kommuner i dag. F.eks. har vi budt ind med et forslag om mere, og obligatorisk, erhvervspraktik. Vi har budt ind med forslag til at få Åben Skole til at fungere. Forslag som Åben Skole konsulenter i kommunerne, og hjemmesider, hvor virksomheder, kulturinstitutioner, idrætsklubber, kommunale institutioner kan parre sig med skoler. Vi har foreslået at ingen elev skal have lektier for derhjemme, men derimod laves i skolen, i enten lektiecafeer, eller andre ordninger, der gør at alle elever får reel faglig hjælp til deres lektier. Vi har støttet op om forslaget med at give alle elever mulighed for at lave en praktisk projektopgave, hvor man bruger et par dage på en erhvervsuddannelse i stedet for den mere klassiske meget boglige projektopgave. Vi har foreslået at det skal være obligatorisk for alle elever at vælge et valgfag der er praksisorienteret. Og der er selvfølgelig mange flere tiltag man kan tage. Heldigvis er den næste og sidste elev vi har talt med, en elev der rigtig godt kan lide at gå i skole. Det er nemlig Marius der går i 1. klasse, på Frederikbjerg Skole i Aarhus Kommune. *video kommer på* Heldigvis er der mange elever der har det som Marius, specielt de yngste i Danmark. Og det kan vi godt være rigtig stolte af. Jeg har i løbet af mit oplæg været inde omkring meget. Alt fra indretning af en skole i Greve, til ordblindepatrulje i Vejle, og elevrådsmillion i Sønderborg. Jeg har talt om vigtigheden af 6

7 inddragelse af eleverne, i undervisning, på skolen og i kommunen. Jeg har advokeret for at man gør mere for de elever, vi taber. Jeg har altså kommet med forslag til hvordan man skaber en bedre skole. Og vi i Danske Skoleelever vil med glæde komme med flere. Derfor har vi lavet et politisk oplæg med 8 konkrete forslag, til at skabe en mere motiverende skoledag, for de ældste elever i skolen. Vi er i gang med at sende invitationer til jer, og jeg håber selvfølgelig I vil tage i mod denne invitation. Men i sidste ende, er det jer, ude i den enkelte kommune, på den enkelte skole, i det enkelte klasselokale, som skaber forskellen. Jeg håber derfor I vil tage noget af det jeg har talt om i dag, til jer, og med jer ud til jeres kommuner. Om det så er at oprette et fælleselevråd, gøre mere for elevdemokratiet på den enkelte skole, gøre det obligatorisk for eleverne at vælge et praksisorienteret valgfag, så håber jeg I vil tage det med jer. Men vigtigst af alt, at I bliver ved med at prioritere skolen, til gavn for eleverne, og I kun går en vej: Nemlig frem. Tak for jeres tid. 7

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 21 Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet fokusgruppeinterviews med elever

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Indhold Indhold... 1 Klassens liv... 4 I1: Har du det godt i din klasse?... 4 med valgmuligheder... 4 med valgmuligheder... 5 I1: Har du det godt i din klasse?... 6

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

UMV 6. - 9. kl. 2010. 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12. 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14

UMV 6. - 9. kl. 2010. 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12. 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14 UMV 6. - 9. kl. 21 Lavet af AT 21 1 Er du glad for din skole? Ja 86 Nej 1 Ved ikke 12 2 Er du glad for dine lærere? Ja 81 Nej 3 Ved ikke 14 3 Er du glad for den klasse du går i? Ja 9 Nej 2 Ved ikke 6 4

Læs mere

Dygtige elever holdes nede i skolen

Dygtige elever holdes nede i skolen DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Referat Unge på tinge den 28. november 2013.

Referat Unge på tinge den 28. november 2013. Referat Unge på tinge den 28. november 2013. Dette referat tager udgangspunkt i de debatter og konklusioner de unge deltagere kom frem med på Unge på Tinge. Referatet er ucensureret. En debat uden filter!

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst! Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Derfor har Hurup Skole et elevråd

Derfor har Hurup Skole et elevråd Hurup Skole Elevråd Derfor har Hurup Skole et elevråd For at gøre skolen bedre. Ikke bare for eleverne, men for alle. I folkeskoleloven står der i 46, at ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin,

Læs mere

undervisningsmiljø 2014

undervisningsmiljø 2014 undervisningsmiljø 2014 I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til følgende temaer: - indeklima - fysiske og æteriske rammer - sundhed - trivsel - fagligt læringsmiljø Skolen scorer meget positivt i

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

Emnet Generel tilfredshed indeholder følgende spørgsmål. Emnet Klassen og kammeraterne indeholder følgende spørgsmål Spørgsmål Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål Er du glad for din skole? Er du glad for dine lærere? Hvor tit... - glæder du dig til at komme i skole? Hvor tit... - glæder du dig til

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune

Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Faxe Kommune, v/ projektmedarbejder Center

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Klassen og andre fællesskaber 2 Er du glad for din klasse? 3 Behandler I hinanden godt i klassen? 4 Har du nogen venner i skolen? Ja, mange Ja, en del Ja, et par

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljøvurdering Engelsborgskolen 2008 Hold: 6.c Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 8 Er du glad for din skole? 18 / 69.23% Ikke så tit, slet

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune

Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Aabenraa Kommune, v/ Projektmedarbejder

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde

Læs mere

Afd. 3 uvm-undersøgelse

Afd. 3 uvm-undersøgelse Indhold Indhold... 1 Information... 3 Besvarelser medtaget i denne rapport... 3 Fysiske: Inventar... 4 Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?... 4 Får du ondt i ryggen, når du sidder

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017 er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018 Hvad forstår jeg ved begrebet motivation? Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere

Trivselsundersøgelse til kvalitetsrapport 2013 Greve

Trivselsundersøgelse til kvalitetsrapport 2013 Greve Trivselsundersøgelse til kvalitetsrapport 2013 Greve Indhold Indhold... 2 Information... 3 Besvarelser medtaget i denne rapport... 3 Fysiske: Skolens udearealer... 4 Har skolen nogen gode legepladser?...

Læs mere

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9%

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9% Generel tilfredshed Er du glad for din skole? Ja, meget glad Ja, for det Ikke så tit Nej, slet 58 / 30% 10 / 5% 7 / 14% 8 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller

Læs mere

Temamøde 8 Fede fællesskaber eleverne har ordet

Temamøde 8 Fede fællesskaber eleverne har ordet Temamøde 8 Fede fællesskaber eleverne har ordet Del 1 Del 2 Del 3 Elevinddragelse: Et 3-delt forsøgs- og forskningsprojekt Hvilke effekter har elevinddragelse? Hvorfor har elevinddragelse effekt? Hvordan

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Horslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15

Horslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15 Til generalforsamlingen ved Horslunde Realskole I det forløbende skoleår har jeg besøgt Horslunde Realskole ved forskellige lejligheder. Det er blevet til to halve skoledage. Foruden deltagelse i lærermøde,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Dialog om folkeskolen

Dialog om folkeskolen Dialog om folkeskolen Dialog om folkeskolen Hvordan kan vi bedst indenfor folkeskolereformens rammer styrke elevernes læring og understøtte den professionelle kapital og den faglige stolthed på skoleområdet?

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Rollespil til institutioner. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil til institutioner. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil til institutioner et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på institutionen, så hvis du er tilknyttet en institution og gerne vil vide mere om rollespil

Læs mere

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8 Side 1 af 8 I år har der ingen forhandlinger været om budgettet og det er jo egentlig ærgerligt. Forhandlinger er jo steder man kan mødes og have konstruktive debatter og måske finde punkter man kan være

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Til stede: Nina Alleslev, Signe Christensen, Thomas Pinndal, Jonas Alstrøm, Barabara Budtz Haller, Kim Paulsen, Pia Sandager, Lone

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 5a+b, 6a+b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid 11 / 13.25% Ja,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Friskolen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Velkommen til et nyt skoleår!

Velkommen til et nyt skoleår! Velkommen til et nyt skoleår! August betyder skolestart, og med dette nyhedsbrev vil Skoleafdelingen byde velkommen til alle elever og forældre. Vi er glade for, at I har valgt, at jeres børn skal gå i

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning

Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Repræsentanter fra elevråd fra alle skolerne i Varde Kommune, med undtagelse af Outrup Skole, deltog i dialogmødet med

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere