Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmøller ved Kostervig Marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmøller ved Kostervig Marts 2012"

Transkript

1 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Vindmøller ved Kostervig Marts

2 Vindmøller ved Kostervig Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Marts 2012 Udgiver: Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg Rapportskrivning, redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS (arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth) Christian Achermann - Landskab og Planlægning Bidrag vedr. WindPro-beregninger: Siemens Wind Power A/S Vestas Wind Systems A/S Bidrag vedr. rapportskrivning og div. undersøgelser: Marine Observers (biolog Durinck) Kort: Vordingborg Kommune og Kort- og Matrikelstyrelsen Forsidefotoet er en visualisering af mølleprojektet set fra Kong Asgers Høj ved Sprove vest for mølleområdet. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Baggrund Projektforslag og alternativer Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Planproceduren Hovedkonklusioner Den videre procedure PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning PÅVIRKNING VED NABOER Afstande og visuelle forhold Støj Skyggekast Reflekser Samlet vurdering af påvirkning ved naboer PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Rekreative interesser Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning af nabobeboelser Skyggekastgener for nabobeboelser Overvågningsprogram REFERENCELISTE BILAG Bilag 1 - Støjberegning udendørs (Siemens) Bilag 2 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (Siemens) Bilag 3 - Skyggekastberegning (Siemens) Bilag 4 - Støjberegning udendørs (Vestas) Bilag 5 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (Vestas) Bilag 6 - Skyggekastberegning (Vestas) Bilag 7 - Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområder Bilag 8 - Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområder

4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder både VVM-redegørelse for det konkrete vindmølleprojekt samt miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg nr. 14 og lokalplan nr. V , der skal muliggøre opstilling af vindmøller i området ved Kostervig. Projektet Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af fem 3,0 MW Siemens vindmøller med en totalhøjde på ca ,5 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 83,5-85 meter over terræn og rotorens diameter er på 113 meter. Indenfor de beskrevne rammer i projektforslaget vil der kunne opstilles tilsvarende mølletyper, herunder Vestas-møller med en installeret effekt på 3,0 MW. Disse møller vil ligeledes have en totalhøjde på ca ,5 meter, men møllernes navhøjde vil være ca ,5 meter over terræn og rotordiameteren er på 112 meter. Baggrunden for variationen i møllernes navhøjde og totalhøjde er, at de fire af møllerne placeres på hævede sokler i et lavbundsområde, hvor der skal være mulighed for at etablere et vådområde. Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Møllerne opstilles med en indbyrdes afstand på 348 meter på en række, som er orienteret fra sydøst mod nordvest. Der anlægges en ca. fem meter bred tilkørselsvej til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til ca m 2. Herudover skal der opføres et eller to fælles teknik-/kabelskabe på op til 30 m 2 i forbindelse med vindmølleområdets tilslutning til elnettet. Vindmøllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de fem nye møller vil årligt kunne forsyne ca husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 560 meter til beboelser og godt 140 meter til nærmeste offentlige vej, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Vindmøllerne opstilles i kystnærhedszonen, der omfatter størstedelen af Møn. Placeringen af mølleområdet i kystnærhedszonen er funktionelt begrundet med de særligt gode vindforhold, og påvirkningen af kystlandskabet er belyst med visualiseringer. Herudover er mølleområdet ikke direkte omfattet af landskabelige interesser. Størstedelen af projektområdet ligger på de relativt flade og lavtliggende inddæmmede arealer ved Kostervig, mens landskabet mod syd består af mere komplekst terræn med morænebakker, og mod nord er der relativt bløde, terrænmæssige overgange i forbindelse med kysterne. Arealerne omkring mølleanlægget er præget af intensiv markdrift og fremstår relativt åbne med få læhegn og begrænset beplantning. I det omkringliggende landskab er markerne mindre, og der er flere læhegn og afskærmende beplantninger omkring bebyggelserne. Syd for mølleanlægget er der spredte skovområder. Generelt fremstår møllerne som et harmonisk, samlet anlæg i kraft af det enkle og let opfattelige opstillingsprincip, samt møllernes ensartede indbyrdes afstand. Der vil dog være et spring på knap 5 meter i navhøjden på den sydøstligste mølle i forhold til de øvrige møller, som er placeret lavere i terrænet. Møllerne har desuden en relativ stor rotor i forhold til navhøjden, men vindmølleplanens retningslinje om et forhold mellem 1:1,1 og 1:1,35 kan overholdes. Set fra nærområderne omkring de nærmeste fritliggende ejendomme og fra kanten af flere af de nærmeste landsbyer, vil møllerne fremtræde meget synlige og markante i landskabet; som for eksempel Æbelnæs, Koster, Tjørnemarke og Sprove. Mange læhegn og småbevoksnin- 4

5 ger i området vil dog samtidig betyde, at møllerne vil være delvist skjulte set fra en del af de øvrige bebyggelser. Det vurderes, at møllerne vil fremtræde mest forstyrrende i landskabet i forhold til den nordlige del af Æbelnæs, hvor møllernes rotorer vil overlappe hinanden og give et uroligt visuelt indtryk. Der vil eventuelt kunne etableres afskærmende beplantning i forbindelse med beboelserne i denne del af bebyggelsen. De nye vindmøller vil have en væsentlig synlighed set fra de nærmeste trafikveje Rute 287 lige øst for mølleområdet og Rute 59 mod nord mellem Sjælland og Stege, og de vil også være tydeligt synlige henover vandfladerne set fra Kalvehave-området og fra det nordvestlige Stege. Gennemgående fremstår de nye møller fra disse områder som et enkelt samlet anlæg, som passer udmærket i det flade, åbne kystlandskab. Det åbne kystlandskab omkring Møn betyder, at de nye vindmøller kan være synlige på relativt store afstande, særligt vest for mølleområdet mod Bogø og Farø, og mod nordøst omkring Stege Bugt, uden at dette vurderes at have større betydning for oplevelsen af kystområderne. Der er kun få eksisterende mølle, som er placeret indenfor vindmøllecirkulærets påvirkningsafstand på 28 gange møllernes totalhøjde (svarende til ca. 3,9 km). Det drejer sig om 3 mindre mølle på 150 kw ved Sprove mod vest, og en lidt større mølle på 500 kw ved Tjørnemarke mod øst. Overordnet set vurderes det visuelle samspil at være ubetydeligt, dog vurderes en nedtagning af møllen ved Tjørnemarke at kunne forbedre den landskabelige oplevelse af de nye møller. Det visuelle samspil med Dronning Alexandrines Bro vil fra enkelte punkter kunne give et lettere rodet visuelt indtryk, men gennemgående står anlæggene med god indbyrdes afstand og passer skalamæssigt til hinanden. Det visuelle samspil med de eksisterende højspændingsledninger og øvrige mindre tekniske anlæg vurderes ikke at have større betydning. Mølleprojektet vil ikke berøre beskyttede diger eller fredede fortidsminder, men der bør foretages en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der er flere gravhøje i det omkringliggende landskab, men på grund af afstandsforholdene vurderes møllerne ikke at have afgørende betydning for oplevelsen af de mest markante gravhøje i området. Vindmøllerne vurderes ikke have betydning for indsynet mod Damsholte Kirke, men møllerne vil være synlige fra den nordlige del af kirkegården og herved påvirke oplevelsen af landskabet. Samlet set vurderes møllernes visuelle betydning for kirken at være ret begrænset, og tilsvarende gælder for oplevelsen af herregårdsmiljøet omkring Marienborg, hvor de mange småskove og alléer afskærmer udsynet til møllerne. Vindmøllerne vurderes heller ikke at have større betydning for de rekreative interesser i forbindelse med campingplads, sommerhusområde, lystbådehavn mv. omkring Ulvsund mod nord. På lidt længere afstand kan møllerne dog virke en anelse forstyrrende for oplevelsen af de rekreative naturområder i det vestlige Stege/ Lendemarke. Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekomme nogen påvirkning af de landskabelige forhold som følge af mølleprojektet. Nabobeboelser De planlagte vindmøller overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til en afstand på op til 566 meter, idet der er ca. 578 meter til nærmeste beboelse, som ligger ved ejendommen Kostervig nordvest for møllerækken, hvor en eksisterende beboelse forudsættes nedlagt ved påstilling af de planlagte møller. For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 41,8 / 42,9 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer ved beboelsen. Ved den nærmeste beboelse i forhold til den eksisterende 500 kw mølle øst for Tjørnemarke er der beregnet et støjbidrag på 46,6 / 48,5 db(a), men denne beboelse er ikke omfattet af de fastsatte støjgrænser, idet der er tale om privat beboelse for ejeren af den pågældende mølle. Ved de nærmeste nabobeboelser i de samlede bebyggelser Store Lind og Æbelnæs er der beregnet et samlet støjbidrag på henholdsvis 37,0 / 38,0 db(a) og 36,7 / 37,5 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 meter i sekundet. Disse bebyggelser er omfattet af de skærpede støjkrav med grænseværdier på henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a), som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealan- 5

6 vendelse. Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 14,4 / 13,2 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse, som påvirkes mest. Grænseværdien er 20 db ved begge vindhastigheder. Ved den nærmeste beboelse i forhold til den eksisterende 500 kw mølle øst for Tjørnemarke er den lavfrekvente støj beregnet til 23,0 / 24,6 db, men som tidligere nævnt er denne beboelse ikke omfattet af de fastsatte støjgrænser, idet der er tale om privat beboelse for ejeren af den pågældende mølle. For projektforslagets vindmøller er der beregnet et skyggekast på 12 timer og 29 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Der er tre andre nabobeboelser, hvor der ligeledes er beregnet et skyggekast på over 10 timer, som er den anbefalede grænseværdi, der indgår som et krav i vindmølleplanen, og ved yderligere ni nabobeboelser er der beregnet et skyggekast på mellem 8 og 10 timer. Der vil derfor blive stillet krav om afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på en eller flere af møllerne for at sikre, at ingen af nabobeboelserne påvirkes med skyggekast mere end 10 tmer pr. år. Møllevingerne overfladebehandles så de fremstår med et lavt glanstal for at begrænse gener med reflekser. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser omkring Kostervig, men der vil fortsat være en påvirkning i forhold til de nærmeste naboer omkring de eksisterende vindmøller ved Sprove mod vest og Tjørnemarke mod øst. Øvrige miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO 2 med ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Projektområdet ligger indenfor et område med almindelige drikkevandsinteresser, og der er ca. 450 meter til det nærmeste område med særlige drikkevandsinteresser. Møllerne opstilles knap 1,5 km fra de nærmest beliggende indvindingsboringer, som er omfattet af en beskytttelseszone på 300 meter. Ved uheld vil der på grund af automatisk overvågning hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening. Møllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen, og det planlagte mølleanlæg vurderes derfor ikke at udgøre nogen væsentlig risiko for områdets drikkevandsinteresser. Der er udpeget flere internationale naturbeskyttelsesområder i landskabet omkring vindmølleområdet. De nærmeste områder er EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 84 og 89 samt Ramsarområde nr. 22, og det vurderes, at vindmøllerne vil medføre en begrænsning for de svaner, gæs og hjejler, som plejer at fouragere på markerne, hvor møllerne opstilles. Det vurderes, at begrænsningen omfatter op til 10 % af Kostervigs marker, men at de resterende marker vil være tilstrækkelige for de fuglemængder, der plejer at benytte området. De arter af andefugle, blishøns og vadefugle (bortset fra hjejle), som indgår i udpegningsgrundlagene for områderne, plejer normalt ikke at benytte landbrugsområder. Flere undersøgelser har vist, at de fleste fugle navigerer sikkert omkring vindmøller, og møllerne vurderes ikke at udgøre en væsentlig kollisionsrisiko for fugle, herunder havørn, vandrefalk, rørhøg og øvrige rovfugle, som forekommer i området. Bredøret flagermus og Stor vandsalamander kan potentielt forekomme i projektområdet, men herudover er der ikke arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for det nærmeste EF-Habitatområde nr. 147 eller de øvrige omkringliggende habitatområder. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af de særligt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Der er registreret mindst seks arter af flagermus i området, hvoraf Dværgflagermus forekommer hyppigst. De fleste flagermusarter søger føde i læ af beplantninger, og de er således ikke særligt knyttet til det åbne marklandskab, hvor møllerne placeres. Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis 6

7 kan ske tab af individer, men for at minimere den potentielle risiko for kollisioner foreslås eksisterende levende hegn fjernet indenfor en afstand af 200 meter fra vindmøllerne. Som kompensation plantes nye levende hegn på større afstand, og et eksisterende vandhul syd for møllerækken oprenses, hvorved levevilkår for flagermus kan forbedres. Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke markfirben eller padder, herunder Stor vandsalamander, i væsentlig grad, og øvrige særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV vurderes ikke at forekomme i området. I anlægsfasen vil mølleprojektet givetvis have en forstyrrende effekt på områdets pattedyr, men flere undersøgelser tyder på, at større pattedyr tilvænner sig forstyrrelsen fra vindmøller i drift. De omkringliggende arealer med beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 vil ikke blive berørt, dog krydser adgangsvejen til den østligste mølle et beskyttet vandløb. Der kræves derfor dispensation, og ved anlæggelse og benyttelse af vejen skal der tages særlige forholdsregler for at sikre vandløbet mod negative påvirkninger. Vandløbet indgår i en økologisk forbindelse, som således krydses af adgangsvejen til møllerne. Mølleprojektet vil ikke berøre fredede områder, regionale naturbeskyttelsesområder eller vildtreservater, men møllerne vil dog kunne påvirke bevægelesmønstre hos fugle fra det nærmeste reservat omkring Ulvshale-Nyord. Projektområdet ligger på stor afstand fra de nærmeste udpegede regionale friluftsområder, og møllerne vurderes ikke at have væsentlig betydning for oplevelsen af naturen og de rekreative interesser i disse områder. Der er ligeledes stor afstand til de nærmeste besøgscentre, lystbådehavne og golfbaner, og den nærmeste campingplads ligger ved Dronning Alexandrines Bro. Møllerne vil kunne være synlig fra de nævnte områder og anlæg, og fra de ride-, vandre- og cykelruter, som er udpeget i det omkringliggende landskab, men der vurderes ikke at være væsentlige konflikter med interesserne i forhold til turisme og fritid. 0-alternativet medfører ingen påvirkning af områdets dyreliv. Der vil ikke ske nogen reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Andre forhold Mølleområdet ligger indenfor et område, der er udpeget som jordbrugsområde, men projektet er ikke i konflikt med denne udpegning, idet der fortsat vil kunne drives landbrug på de omkringliggende arealer. Ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til jordbrugsformål. De fire af vindmøllerne opstilles inden for et større lavbundsareal, som omfatter den inddæmmede og tørlagte del af Kostervig. Møllerne placeres derfor på hævede fundamenter, så mølleanlægget ikke er til hinder for et eventuelt fremtidigt naturgenopretningsprojekt, hvor der genetableres et vådområde.ved en eventuel vandstandsstigning i området vil de tilhørende adgangsveje og arbejdsarealer skulle hæves i fornødent omfang for vindmølleejernes regning. Kommunevejen Vigenvej og eventuelt andre eksisterende veje i området omkring Kostervig vil ligeledes skulle hæves i fornødent omfang. Mølleprojektet vil ikke påvirke interesser i forhold til råstofindvinding, skovrejsning eller anden arealanvendelse. Møllerne vil heller ikke udgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko i forhold til det eksisterende tracé af højspændingsmaster nordøst for anlægget. Af hensyn til lufttrafikken skal møllerne afmærkes med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give gener for de omkringboende. Der er ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle gældende afstandskrav og grænseværdier for støj og skyggekast vil kunne overholdes i forhold til nabobeboelser, idet der forudsættes afværgeforanstaltninger for at begrænse skyggekastet. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil 7

8 være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav ved alle nabobeboelser, og tilsvarende vil de vejledende regler for skyggekast fra vindmøller kunne overholdes, idet der forudsættes etableret afværgeforanstaltninger i form af skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Herudover vil skyggekast indgå i overvågningsprogrammet med henblik på at fastlægge det konkrete behov for skyggestop på møllerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 8

9 1. INDLEDNING 1.1. Baggrund Koster Vind I/S, der er oprettet af lokale lodsejere, har ansøgt om at opstille 4-5 vindmøller ved Kostervig på Vestmøn. For at projektet kan gennemføres, skal Vordingborg Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Kostervig. Vordingborg Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan for vindmølleområdet Projektforslag og alternativer I Vindmølleplan for Vordingborg Kommune (tillæg nr. 5 til Kommuneplan ) er der udpeget ialt tre områder til opførelse af vindmøller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 meter, herunder området ved Kostervig. For at de udlagte områder kan udnyttes, skal der gennemføres særskilt planlægning med udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og lokalplan for hvert af de tre områder, som således ikke skal betragtes som alternativer. Vindmølleplanen fastsætter en række generelle retningslinjer for opstilling af vindmøller, og herudover er der overordnede retningslinjer for de enkelte områder. I forbindelse med den detaljerede planlægning for konkrete projekter i de enkelte områder, skal der fastlægges mere konkrete retningslinjer om størrelse, udseende Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed på den vestlige del af Møn. Vindmølle Afstandskrav Figur 1.2. Mølleplaceringer i projektforslaget med afstandskrav på 4 x totalhøjden. 9

10 samt placering af vindmøllerne. For område V12.01 Kostervig fastsætter de overordnede rammer i vindmølleplanen blandt andet, at der maksimalt kan opstilles 7 møller med en totalhøjde på mellem 125 og 150 meter i en lige eller buet linje. Det fremgår desuden af retningslinjen, at området først kan udnyttes, når en eksisterende vindmølle på 40 meter ca. 1,6 km sydvest for området er taget ned. Denne mølle blev nedtaget i november Herudover skal det undersøges nærmere om tre eksisterende vindmøller på 45 meter ved kysten ca. 2,5 km mod vest og en vindmølle på 53 meter ca. 2 km mod øst landskabsmæssigt kan opfattes som selvstændige enheder i landskabet, og om den samlede landskabsoplevelse bliver væsentligt forringet. I så fald kan området først udnyttes, når disse møller også er nedtaget. Vindmølleområdet ligger indenfor et lavbundsareal, og derfor skal der tages hensyn til naturog landskabsinteresser, herunder sikres mulighed for eventuelle fremtidige naturgenopretningsprojekter. På baggrund af en indledende dialog med initiativtagere og jordejere i og omkring vindmølleområdet samt forslag om opstilling af møller på henholdsvis en øst-vestgående række og en sydøst-nordvestgående række, besluttede Miljø- og Klimaudvalget den 30. august 2011, at der skulle arbejdes videre med sidstnævnte opstillingsmønster. Begrundelsen herfor er, at denne opstilling giver mulighed for at opstille flere møller, idet en placering vinkelret på fremherskende vindretning bevirker, at møllerne kan placeres tættere sammen uden at påvirke hinanden væsentligt med turbulens. Herved tilgodeses vindmølleplanens retningslinje om at der skal planlægges for det samlede vindmølleområde med henblik på en optimal udnyttelse af området. I efteråret 2011 indkaldte Vordingborg Kommune idéer og forslag fra borgere og andre interessenter til den videre planlægning og fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold. I denne forbindelse offentliggjordes et debat oplæg med forslag til opstilling af fire eller fem vindmøller med en totalhøjde på meter. Det fremgår af debatoplægget, at møllerne ønskes opstillet i en ret linje i sydøst-nordvestgående retning for at udnytte vindenergien i området bedst muligt. Hvis der opstilles 5 møller, kan de eventuelt stå i en buet linje. I debatperioden indkom der to kommentarer, der bl.a. indeholdt forslag om alternative opstillinger af vindmøllerne i mølleområdet. Den ene kommentar fra to lokale lodsejere omfatter et konkret forslag om opstilling af 4 møller placeret længere mod nord på en række orienteret omtrent fra øst mod vest. Forslaget, der tager udgangspunkt i 3,0 MW møller med en rotordiameter på 101 meter og en totalhøjde på ca. 140 meter, ville betyde, at forslagsstillers matrikel skulle anvendes til den østligste mølleplacering, og en ejendom nordøst for møllerækken skulle nedlægges som beboelse. Den ene af møllerne i forslaget er iøvrigt placeret tæt på Vigenvej. Den anden kommentar er fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF Storstrøm), der foreslår en placering længere mod syd og med en orientering fra nordøst mod sydvest for at reducere forstyrrelseseffekten og barrierevirkningen i forhold til områdets trækfugle. Der er ikke skitseret en konkret placering, men af hensyn til afstandskrav til nabobeboelser vil møllerne i praksis skulle opstilles på en række orienteret omtrent fra nord mod syd, og møllerækken vil være placeret mellem de samlede bebyggelser Store Lind og Æbelnæs, hvor der gælder skærpede støjkrav, hvilket vurderes at sætte væsentlige begrænsninger i forhold til møllerne. Projektforslag Bygherrens forslag omfatter enten fem Siemens-møller eller fem Vestas-møller. Siemens-møllerne har en installeret effekt på 3,0 MW. Møllerne har en navhøjde på 83,5 meter over terræn, hvoraf synlig del af sokkel udgør 1 meter, en rotordiameter på 113 meter og en totalhøjde på 140 meter fra terræn til vingespids i topstilling. Årsagen til at en del af soklen er synlig, er krav til harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter. Hertil kommer, at de fire vestligste møller placeres på et fundament, hvor soklen er hævet med op til ca. 2,5 meter over eksisterende terræn af hensyn til et eventuelt naturgenopretningsprojekt, hvor en del af området kan sættes under vand. Herved vil enkelte af møllerne kunne få en samlet totalhøjde på op til ca. 141,5 meter over eksisterende terræn. Møllerne opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på ca. 348 meter. Vestas-møllerne har ligeledes en installeret effekt på 3,0 MW. Møllerne har en navhøjde på 84 meter, en rotordiameter på 112 meter og en totalhøjde på 140 meter. Soklen på den østlig- 10

11 ste mølle vil ikke være synlig, da dette ikke er nødvendigt af hensyn til harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter. De fire vestlige Vestas-møller vil imidlertid også have et hævet fundament af hensyn til et eventuelt naturgenopretningsprojekt, som nævnt under Siemensmøllerne, dog kun op til 1,5 meter over eksisterende terræn. Møllernes placering, indbyrdes afstand og totalhøjde over terræn vil være den samme som for Siemens-møllerne. Alternativer Mindre og/eller færre møller opstillet på en række orienteriet omtrent øst-vest eller nord-syd, som foreslået i debatperioden, vil ikke sikre en optimal udnyttelse af vindressourcerne i det udpegede vindmølleområde. På grund af krav fra mølleproducenten til indbyrdes afstand mellem møllerne og krav i lovgivningen om afstand til nabobeboelser, er det ikke muligt at opstille flere eller større møller. Det er endvidere ikke muligt at anvende større vindmøller, da disse i sig selv vil have en totalhøjde på ca. 150 meter, og da fundamentet skal hæves med op til 1,5 meter over terræn for de 4 vestligste møller, vil totalhøjden herved blive over 150 meter. Bue-formen er ligeledes fravalgt, da den ikke skaber plads til yderligere møller, og da det endvidere vurderes, at en opstilling på en ret linje visuelt vil være lettere at opfatte og fremtræde mere harmonisk i landskabet. Det er derfor valgt udelukkende at undersøge det ansøgte projektforslag med 5 møller med en totalhøjde på op til ca. 141,5 meter samt et 0-alternativ. 0-alternativ Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. De nye møller rejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Kostervig. Der sker ingen yderligere fortrængning af bl.a. CO Hovedproblemer Miljørapporten identificerer og undersøger de problemstillinger, der må forventes forbundet ved et projekt, der omfatter opstilling af vindmøller, og den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang. Det gælder især støj- og skyggekastgener. Desuden beskrives påvirkningen af områdets natur. For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og på større afstand, samt mølleprojektets samspil med de nærmeste eksisterende og planlagte mølleområder samt øvrige tekniske anlæg, samt de mest markante kirker. For det tredje beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljømæssige fordele lokalt og globalt Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé og indeholder herudover i alt otte kapitler: En VVM-redegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Hertil kommer en oversigt over referencer (kapitel 8). Kapitel 1 beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. Kapitel 2 giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Kapitel 3 omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Kapitel 4 beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Kapitel 5 beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger er udelukkende positive, mens andre vil opfattes som negative. Kapitel 6 omhandler projektets forhold til andre emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik samt en række andre hovedsageligt tekniske aspekter. Kapitel 7 indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed og 11

12 redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de kommende år vil overholde gældende love og regler. Kapitel 8 indeholder en oversigt over referencer. Sidst i miljørapporten findes bilag i form af detaljerede støj- og skyggekastberegninger samt oversigt over udpegningsgrundlag for de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder (Natura2000-områder) Lovgivning og planlægning Planloven - Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 937 af 24/09/2009), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr af 15/12/2010), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/ eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen skal belyse projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og komme med bemærkninger, som kan forbedre Kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling til projektet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 936 af 24/09/2009). Der er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i denne miljørapport, da der i vidt omfang er sammenfald med de emner, der skal behandles i en VVM-redegørelse. Sammen med det ikketekniske resumé, som er indsat forrest i miljørapporten, samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR nr af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en 12

13 totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid (dvs. beregnet under hensyntagen til sandsynligheden for skyggekast som følge af de meteorologiske forhold). Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. (Det fremgår af Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, at Vejdirektoratet har reduceret afstandskravet til 1,7 gange totalhøjden, dog mindst 250 meter. Denne bestemmelse er i øjeblikket under yderligere revision, og nye afstandskrav forventes indføjet i såvel overordnet planlægning som i kommuneplanerne i de kommende år.) Lov om fremme af vedvarende energi Vindmølleprojektet er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 08/11/2011). Loven indeholder bl.a. en værditabsordning, en køberetsordning og en grøn ordning, som har til formål at fremme udbygningen med vindmøller. Værditabsordning Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet.dk inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Køberetsordning Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en kost-pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Bygherren har oplyst, at andelen af ejerandele, som udbydes lokalt, vil blive øget til 30 %. Grøn ordning Loven fastsætter bestemmelser om en grøn ordning, som giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at søge Energinet.dk om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, hvilket indebærer, at projektforslagets 5 møller à 3 MW vil kunne opnå en samlet ramme på kr. 13

14 Støjbekendtgørelsen Nye vindmøller er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 15/12/2011). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde), eller områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til rekreativ anvendelse er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller inddendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Inden vindmøllerne opstilles skal de forhåndsanmeldes til kommunen med dokumentation for at støjgrænserne kan overholdes. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling, hvis forholdene taler herfor. Teknisk godkendelsesordning Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller (BEK nr. 651 af 26/06/2008) fastsætter bestemmelser om typegodkendelse af vindmøller (herunder komponent-typegodkendelse) og projektgodkendelse på baggrund af et internationalt fastsat regelsæt, som har til formål at sikre, at en række sikkerhedsmæssige, energimæssige og kvalitetsmæssige krav overholdes. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten eller leverandøren er ansvarlig for, at der inden idriftsættelse af en vindmølle foreligger en på opstillingstidspunktet gyldig typegodkendelse fra en certificeret virksomhed. Typegodkendelsen er en forudsætning for udstedelse af certifikat for projektgodkendelse. Det er ejeren af vindmøllen, som er ansvarlig for, at der inden idriftsættelse foreligger en gyldig projektgodkendelse. Ejeren af vindmøllen er desuden ansvarlig for, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed så længe møllen er i drift. For vindmøller, der opstilles til brug for forsøg og demonstration i forbindelse med udvikling af nye mølletyper, er der fastsat særlige regler for godkendelse, og tilsvarende gælder der særlige regler for godkendelse til ombygning, flytning og anvendelse efter udløb af godkendelse til forsøg og demonstration. Nedtagne vindmøller, som har udløst et skrotningsbevis, kan ikke tilsluttes elforsyningsnettet i Danmark. Der er desuden fastsat særlige krav og procedurer for vindmøller med et rotorareal på 5 m 2 og derunder. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) beskytter naturtyper ( 3-områder), og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. kyster, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke 3-områder, Natura 2000-områder eller anden form for natur i - eller i nærheden af møllerne, er behandlet i kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder m.fl. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. bestemmelser om bortskaffelse af affald. I VVM-redegørelsen omhandler det primært afsnittet om retablering af arealet, når møllerne nedtages. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra 14

15 tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægning mv. (CIR nr af 19/04/2010) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/ 2010), kræves jordbrugskommissionens tilladelse til opstilling af en vindmølle med et grundareal på over 25 m 2 på en landbrugsejendom, jf. 3, 12 og 51 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme (CIR nr. 94 af 22/11/2010). Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr af 03/11/2011) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Vordingborg Kommune. Luftfartsloven Lov om luftfart (LBK nr. 959 af 12/09/2011) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af afsnit 6.2. Kommuneplanen Tillæg nr. 5, Vindmølleplan, til Kommuneplan for Vordingborg Kommune fastsætter overordnede mål og retningslinjer for vindmølleplanlægningen i kommunen. Vindmøller skal placeres mindst 250 meter fra overordnede og vigtige veje, og totalhøjden + 10 meter fra jernbaner. Gældende støjkrav skal overholdes, og nabobeboelser må ikke udsættes for mere end 10 timers skyggekast beregnet som reel skyggetid pr. år. Vindmøllerne i en gruppe skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, farve, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal. Vindmøllerne skal opsættes i et let opfatteligt geometrisk mønster med samme indbyrdes afstand, og sådan, at møllernes nav skal ligge på linje. Forholdet mellem rotordiameteren og navhøjden skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35. Møllernes overflader skal være ikke-reflekterende, og der kan tillades et mindre firma-logo på nacellen. Møllerne kan have lysafmærkning, hvis det kræves af hensyn til luftfarten. Møllernes indbyrdes afstand i en gruppe skal som udgangspunkt være 3-4 gange rotordiameteren. Ved planlægning for et konkret område skal området udnyttes optimalt, og ved delvis realisering af et projekt skal møllerne opsættes i en ubrudt rækkefølge. Møllerne må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere overordnede naturgasledninger eller højspændingsledninger end møllens totalhøjde. Ved radiokæder foretages en konkret vurdering. Ved planlægning for vindmøller i jordbrugs- og beskyttelsesområder, i lavbundsarealer samt i kystnærhedszonen skal der fremføres særlig begrundelse, og VVM-redegørelsen skal belyse forholdene. Det skal bl.a. sikres, at lavbundsarealer kan sættes under vand. Der kan ikke planlægges for møller i internationale naturbeskyttelsesområder, regionale naturbeskyttelsesområder, fredede områder, større uforstyrrede landskaber, inden for strand- og fortidsmindebeskyttelseslinje samt arealer disponeret til fremtidig byudvikling. Opstilling af vindmøller beror på en konkret vurdering, hvor der skal tages væsentlige kulturmiljøhensyn, herunder hensyn til kirkernes omgivelser, økologiske forbindelser, naturnetværk, samt natur- og landskabsværdier. 15

16 Området ved Kostervig - V er et af tre vindmølleområder i Vordingborg Kommune, som Kommunalbestyrelsen har besluttet at igangsætte planlægning for. For området gælder, at der kan opsættes maksimalt 7 møller på mellem 125 og 150 meter i totalhøjde. Én mølle i nærområdet forudsættes fjernet, mens 4 andre møllers påvirkning skal vurderes. Indenfor en afstand af 28 gange de planlagte møllers totalhøjde er der en eksisterende vindmølle på 500 kw, som er placeret ca. 2 km mod øst, samt tre eksisterende vindmøller på 150 kw, som er placeret ca. 2,5 km mod vest. Dette indebærer, at det ved konkret vurdering (VVM) og visualiseringer skal sandsynliggøre, at samspillet mellem møllerne fremtræder harmonisk i landskabet, og at det samtidig opfattes som adskilte anlæg. For at muliggøre opstillingen af vindmøller ved Kostervig skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som fastsætter konkrete kommuneplanrammer for lokalplanlægningen, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse, udseende og placering. Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Kostervig, offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse bliver fastlagt Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 14 med tilhørende Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt Lokalplan nr. V offentliggøres som forslag fra den xx. xxxxxx 2012 til den xx. xxxxxx Inden for denne periode er der mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til projektet. Indsigelser skal således være kommunen i hænde indenfor nævnte periode. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke opføres, før Kommunalbestyrelsen har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen. VVM-tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Resultat af idéfasen Forud for udarbejdelsen af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en idéfase i perioden 20. september til 20. oktober 2011, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere et debatoplæg med en kort beskrivelse af projektforslaget. I den forbindelse er der foretaget høring af berørte myndigheder for at fastlægge indholdet af miljørapporten for kommuneplantillægget og lokalplanen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der er indkommet to kommentarer fra henholdsvis to lokale lodsejere og DOF Storstrøm. De to lokale lodsejere foreslår, at der placeres 4 møller i en mere øst-vestlig orientering, således at den østlige mølle kommer til at stå på en matrikel ejet af indsiger. Desuden beskrives forskellige forhold omkring ejerforhold og udbud af andele. DOF Storstrøm oplyser, at man generelt anser vindmøller for gavnlige for klimaet og fuglene, men principielt er man imod opstilling af vindmøller i kystnære og fuglerige områder, og man havde helst set, at møllerne indgik i havmølleparken på Kriegers Flak. Det anføres, at mulighederne for et potentielt naturgenopretningsprojekt ved Koster Vig vil blive ødelagt, og det foreslås, at møllerne placeres på betonfundamenter, så Kostervig kan bruges til vandreservoir for opsamling af regnvand. Herudover foreslås en placering af møllerækken længere mod syd med en orientering fra nordøst mod sydvest for at reducere forstyrrelseseffekten og barrierevirkningen i forhold til områdets trækfugle. Der er ikke skitseret en konkret placering, men af hensyn til afstandskrav til nabobeboelser vil møllerne i praksis skulle opstilles på en række orienteret omtrent fra nord mod syd, og møllerækken vil være placeret mellem Store Lind og Æbelnæs, hvor der gælder skærpede støjkrav, hvilket vurderes at sætte væsentlige begrænsninger i forhold til møllerne. Kommentarerne i idéfasen har ikke ført til, at der er udarbejdet egentlige alternativer til projektforslaget i denne miljørapport. Der er foretaget en række overordnede vurderinger af de skitserede alternativer, men da der er tale om fire møller frem for fem i projektforslaget, og da de foreslåede møller er mindre end projektforslagets møller samtidig med, at det ene alternative forslags mølle 2 står meget tæt ved Vigenvej, der går gennem området, og det andet alternative forslags møller vil være væsentligt begrænset af støjmæssige krav på grund af placeringen mellem Store Lind og Æbelnæs, så har Vordingborg Kommune besluttet, at der ikke udarbejdes alternativer som foreslået i idéfasen. Forslaget om at placere møllerne på be- 16

17 tonfundamenter, så de ikke er til hinder for, at Kostervig kan benyttes som vandreservoir i forbindelse med et eventuelt naturgenopretningsprojekt, er indarbejdet i projektforslaget Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Fra mange punkter i det nære åbne land passer det nye mølleanlæg på trods af sin størrelse udmærket ind i det store, åbne landskabsrum syd for Koster, og der vurderes ikke at være større visuelt-landskabelige konflikter i forhold til eksisterende vindmøller eller Dronning Alexandrines Bro. Set fra nærområderne omkring de nærmeste fritliggende ejendomme og fra kanten af flere af de nærmeste landsbyer vil møllerne fremtræde meget synlige og markante i landskabet; som for eksempel Æbelnæs, Koster, Tjørnemarke og Sprove. Mange læhegn og småbevoksninger i området vil dog samtidig betyde, at møllerne vil være delvist skjulte set fra en del af de øvrige bebyggelser. De nye vindmøller vil have en væsentlig synlighed set fra de nærmeste trafikveje Rute 287 lige øst for mølleområdet og Rute 59 mod nord mellem Sjælland og Stege, og de vil også være tydeligt synlige henover vandfladerne set fra Kalvehave-området og fra det nordvestlige Stege. Gennemgående fremstår de nye møller fra disse områder som et enkelt samlet anlæg, som passer udmærket i det flade, åbne kystlandskab. Vindmøllerne vurderes ikke at have større betydning for park- og herregårdsmiljøet omkring Marienborg mod syd eller de rekreative interesser i forbindelse med campingplads, sommerhusområde, lystbådehavn mv. omkring Ulvsund mod nord. På lidt længere afstand kan møllerne dog virke en anelse forstyrrende for oplevelsen af de rekreative naturområder i det vestlige Stege/Lendemarke. Det åbne kystlandskab omkring Møn betyder, at de nye vindmøller kan være synlige på relativt store afstande, særligt vest for mølleområdet mod Bogø og Farø, og mod nordøst omkring Stege Bugt, uden at dette vurderes at have større betydning for oplevelsen af kystområderne. Påvirkning af nabobeboelser Den nærmeste beboelse ligger ca. 578 meter fra nærmeste mølle, hvor afstandskravet for de aktuelle møller er mellem 560 og 566 meter i henhold til vindmøllecirkulæret. Denne beboelse er beliggende ved ejendommen Kostervig, hvor en eksisterende beboelse er forudsat nedlagt i forbindelse med opstillingen af møllerne. Møllerne vil være visuelt dominerende i forhold til flere af de nærmeste nabobeboelser, hvorfra der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne, men i nogle tilfælde vil orientering og placering i forhold til bygninger og beplantninger sløre eller afskærme udsynet. Det vurderes, at møllerne vil fremtræde mest forstyrrende i landskabet i forhold til den nordlige del af Æbelnæs, hvor møllernes rotorer vil overlappe hinanden og give et uroligt visuelt indtryk. Der vil eventuelt kunne etableres afskærmende beplantning i forbindelse med beboelserne i denne del af bebyggelsen. Det største støjbidrag ved nabobeboelser og udendørs opholdsarealer tæt ved beboelser i det åbne land er beregnet til 41,8 / 42,9 db(a), hvor støjgrænserne er på 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m i sekundet. Der er beregnet et støjbidrag på henholdsvis 37,0 / 38,0 db(a) og 36,7 / 37,5 db(a) ved de nærmeste beboelser i Store Lind og Æbelnæs, der er omfattet af de skærpede støjkrav på 37 / 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m i sekundet, som gælder for områder, der er udlagt til eller anvendes til støjfølsom arealanvendelse. Vindmøllerne kan ligeledes overholde de krav til lavfrekvent støj indendørs, som indgår i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Ved den beboelse, som påvirkes mest, er der beregnet et bidrag på 14,4 / 13,2 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet, hvor den fastsatte grænseværdi for lavfrekvent støj er på 20 db ved begge vindhastigheder. Der er beregnet et årligt reelt skyggekast på 12 timer og 29 minutter ved den nabobeboelse, som påvirkes mest. Der er beregnet et skyggekast på over 10 timer ved yderligere tre nabobeboelser, og herudover er der ni nabobeboelser, hvor der er beregnet mellem 8 og 10 timers skyggekast. For at sikre en overholdelse af Miljøministeriets anbefalede grænseværdi på 10 timers skyggekast om året, der indgår som et krav i Vindmølleplanen for Vordingborg Kommune, vil der blive stillet krav om afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på en eller flere af møllerne. 17

18 Det vurderes endvidere, at vindmøllerne ikke vil give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne, idet disse overfladebehandles så de fremstår med et lavt glanstal. Påvirkning af natur Projektområdet ligger nær EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 84 og 89 samt Ramsar-område nr. 22, og det vurderes, at vindmøllerne vil medføre en begrænsning for de svaner, gæs og hjejler, som plejer at fouragere på markerne, hvor møllerne opstilles. Det vurderes, at begrænsningen omfatter op til 10 % af Kostervigs marker, men at de resterende marker vil være tilstrækkelige for de fuglemængder, der plejer at benytte området. De arter af andefugle, blishøns og vadefugle (bortset fra hjejle), som indgår i udpegningsgrundlagene for områderne, plejer normalt ikke at benytte landbrugsområder. Flere undersøgelser har vist, at de fleste fugle navigerer sikkert omkring vindmøller, og møllerne vurderes ikke at udgøre en væsentlig kollisionsrisiko for fugle, herunder havørn, vandrefalk, rørhøg og øvrige rovfugle, som forekommer i området. Bredøret flagermus og Stor vandsalamander kan potentielt forekomme i projektområdet, men herudover er der ikke arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for det nærmeste EF-Habitatområde nr. 147 eller de øvrige omkringliggende habitatområder. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af de særligt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Der er registreret mindst seks arter af flagermus i området, hvoraf Dværgflagermus forekommer hyppigst. De fleste flagermusarter søger føde i læ af beplantninger, og de er således ikke særligt knyttet til det åbne marklandskab, hvor møllerne placeres. Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer, men for at minimere den potentielle risiko for kollisioner foreslås eksisterende levende hegn fjernet indenfor en afstand af 200 meter fra vindmøllerne. Som kompensation plantes nye levende hegn på større afstand, og et eksisterende vandhul syd for møllerækken oprenses, hvorved levevilkår for flagermus kan forbedres. Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke markfirben eller padder, herunder Stor vandsalamander, i væsentlig grad, og øvrige særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV vurderes ikke at forekomme i området. I anlægsfasen vil mølleprojektet givetvis have en forstyrrende effekt på områdets pattedyr, men flere undersøgelser tyder på, at større pattedyr tilvænner sig forstyrrelsen fra vindmøller i drift. De omkringliggende arealer med beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 vil ikke blive berørt, dog krydser adgangsvejen til den østligste mølle et beskyttet vandløb. Der kræves derfor dispensation, og ved anlæggelse og benyttelse af vejen skal der tages særlige forholdsregler for at sikre vandløbet mod negative påvirkninger. Andre miljømæssige påvirkninger En realisering af projektforslaget vil resultere i en produktion af forureningsfri energi, svarende til elforbruget i ca husstande i mere end 20 år. Projektet vil medføre en stor reduktion i udledning af luftforurening. Udledning af CO 2 kan forventes at blive reduceret med ca ton på 20 år, SO 2 med ca. 69 ton, NO x med ca. 314 ton, og slagger samt andet affald med ca ton. Møllerne vil i deres samlede levetid kunne producere mere end 35 gange så megen energi, som der medgår til deres fremstilling mv., og ved skrotning af møllerne vil størstedelen af de anvendte materialer kunne genanvendes. Der er ikke nogen væsentlig risiko for jord- eller grundvandsforurening i forbindelse med mølleanlægget, og projektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til vandindvinding. På grund af afstandsforholdene vurderes vindmøllerne ikke at have væsentlig betydning for de regionale friluftsområder, besøgscentre og øvrige fritidsanlæg, som er udpeget i kommuneplanen. Vindmøllerne opstilles i et område, der er udpeget som jordbrugsområde, men møllerne vil ikke være til hinder for, at de omkringliggende arealer fortsat kan drives landbrugsmæssigt. Ved ophør af vindmølledriften vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til jordbrugsformål. Fire af de planlagte vindmøller opstilles inden for et større lavbundsareal, som omfatter den inddæmmede og tørlagte del af Kostervig. Møllerne i dette område vil blive udført med hævede fundamenter, så mølleanlægget ikke er til hinder for en eventuel fremtidig gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt, hvor der genetableres et vådområde. Ved en eventuel 18

19 vandstandsstigning i området vil de tilhørende adgangsveje og arbejdsarealer skulle hæves i fornødent omfang for vindmølleejernes regning. Kommunevejen Vigenvej og eventuelt andre eksisterende veje i området omkring Kostervig vil ligeledes skulle hæves i fornødent omfang. Af hensyn til lufttrafikken skal møllerne afmærkes med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give gener for de omkringboende. rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit alternativ 0-alternativet medfører ingen øget visuel påvirkning af landskabet eller støj- og skyggekast fra vindmøller i området ved Kostervig. Kommunens CO 2 -udledning nedbringes ikke som følge af mølleprojektet Den videre procedure Sammenfattende redegørelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de 19

20 2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark der blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 meter kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. I figur 2.1 gengives kort for både 70 m og 100 m, idet navhøjden for de aktuelle vindmøller i projektforslaget ligger midt imellem de to højder. Der er anvendt samme skala i signaturen på de to kort, og det fremgår således, hvordan vindressourcerne øges væsentligt jo større højden er over terræn. Det skal bemærkes, at på havet og ved den jyske vestkyst er vindhastigheden og dermed vindressoucerne generelt endnu højere. Ved visse dele af Vestkysten kan der således være middelvindhastigheder på omkring 10 meter pr. sekund i 100 meters højde. De aktuelle vindmøller i projektforslaget er udviklet til lavvinds- og middelvindsområder med vindhastigheder på mellem 6 og 8,5 meter i sekundet. I forbindelse med produktionsberegningerne er middelvindhastigheden i navhøjden for projektforslagets møller anslået til mellem 7,1 Figur 2.1. Vindressourcekort i 70 og 100 meters højde målt i W/m 2. Mølleområdet ved Kostervig er markeret med en hvid cirkel. 20

21 og 7,5 meter pr. sekund af henholdsvis Siemens og Vestas, og den valgte mølletype i projektforslaget er således velegnet til det udpegede mølleområde ved Kostervig. Det fremgår desuden af vindressourcekortene i figur 2.1, at området på Møn hører til blandt de mest egnede endnu ikke udnyttede områder til opstilling af vindmøller i Vordingborg Kommune, når der ses bort fra særligt beskyttede natur- og landskabsområder som eksempelvis Møns Klint, Ulvshale-Nyord og Knudshoved Odde, hvor der ikke vil kunne gives tilladelse til opstilling af vindmøller Anlægget Projektforslagets møller Projektforslaget tager udgangspunkt i opstilling af 5 stk. Siemens 3 MW vindmøller med ca. 83,5 meter navhøjde og 113 meter rotordiameter, svarende til en totalhøjde på ca. 140 meter. Den angivne navhøjde og totalhøjde er i forhold til terræn og gælder kun for den østligste af møllerne, hvor det er forudsat, at fundamentet hæves, så 1 meter af soklen er synlig for at opfylde vindmølleplanens krav til harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter. Soklerne ved de 4 vestligste møller skal hæves med op til 2,5 meter i forhold til eksisterende terræn, hvilket samlet set svarer til en navhøjde på op til 85 meter og en totalhøjde på op til 141,5 meter. Møllerne har dermed en større rotordiameter end navhøjde. Forholdet mellem rotordiameter og navhøjde er mellem 1:1,33 og 1:1,35, hvilket er i overensstemmelse med vindmølleplanens retningslinjer. tilsvarende mølletyper med samme placering, fx 5 stk. Vestas 3 MW-møller med ca. 84 meter navhøjde, 112 meter rotordiameter og ca. 140 meter i totalhøjde for den østligste mølle, hvor der ikke vil være behov for at hæve soklen over terræn af hensyn til harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter. De 4 vestligste møller skal ligesom Siemens-møllerne placeres på hævede sokler, dog skal de ikke hæves med mere end op til 1,5 meter i forhold til eksisterende terræn, hvilket svarer til en navhøjde på op til 85,5 meter og en totalhøjde på op til 141,5 meter. Forholdet mellem rotordiameter og navhøjde vil være mellem 1:1,31 og 1:1,33 for disse møller. Møllernes rotor har tre vinger af glasfiber/kulfiber, og nacellen (generatorhuset), som indehol- Projektforslaget kan også indeholde andre Figur 2.2. Luftfoto med projektforslagets møller og permanente arbejdsarealer og adgangsveje. 21

22 der generator, gearkasse (ikke Siemens 3 MWmølle), transformer mv., omsluttes af en skærm af stål. Møllerne har koniske rørtårne af stål. Møllerne leveres malet i en lys grå farve (RAL 7035), og vingernes overflader er behandlet, så de fremstår matte (glanstal maks. 30 for vinger og for nacelle og tårn). Derved minimeres risikoen for refleksioner. Møllernes vinger er pitchregulerede og rotorhastighed varierer fra 6 til maksimalt 13 omdrejninger pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk udseende. Trafikstyrelsen har oplyst, at møllerne skal afmærkes med hindringslys af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed i henhold til de almindeligt gældende regler. Dette indebærer, at hver mølle på nacellen (generatorhuset), får monteret to lamper med lavintensivt rødt lys, som skal være aktiveret hele døgnet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til minimum 10 candela, hvilket svarer til lyset fra 10 stearinlys eller en 8,5 W elpære. De nærmeste naboer vil opleve lyset fra møllerne som var det baglygterne på en bil set på den givne afstand. De 5 møller opstilles på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand mellem møllerne på ca. 348 meter, hvilket svarer til ca. 3 gange rotordiameteren. Dette er i overensstemmelse med møllefabrikantens anvisninger. Møllerækken er placeret i et jævnt terræn med koter på ca. -2,5 til +3,5 meter. Fundamenterne på de 4 vestligste møller, som er lavest beliggende, hæves så soklens overkant er i kote 0 / -1 ved opstilling af henholdsvis Siemens- og Vestasmøller. Den indbyrdes forskel i navhøjde vil således være mindre end 5 meter mellem nabomøller, hvilket er i overensstemmelse med Miljøministeriets generelle anbefalinger [2.1]. Møllernes indholdsstoffer I forbindelse med møllernes drift anvendes en række forskellige kemikalier. Der er ca. 220 liter hydraulikolie og ca. 200 liter nitrogen til vinger og bremse. Et svingningsdæmpningsmodul indeholder ca. 365 liter olie, og møllens kølesystem indeholder ca. 150 liter kølervæske (33 % glycol). Møllernes transformer, som er placeret i tårnet, indeholder ca liter olie. Møllernes generator er direkte drevet uden gear, og Siemens-møllerne i projektforslaget indeholder således ikke gearolie bortset fra ca. 60 liter olie i krøjegear. En tilsvarende mølletype med gear indeholder ca liter gearolie. Herudover anvendes mindre mængder af fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige punkter til grund. For det første ser man på Projektforslag Navhøjde Rotor Totalhøjde Effekt Produktion Siemens 83,5-85 m 113 m ,5 m 3 MW 9,8 mio. kwh Figur 2.3. Projektforslagets møllestørrelse, installeret effekt og årlig produktion pr. mølle. vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. På baggrund af vindressourcerne i området samt den valgte mølletype og opstillingsform, vurderes møllernes mulige produktion at være særdeles god set i forhold til investeringer og forventet afregning for produceret strøm. Årsproduktionen for de 5 møller i projektforslaget er beregnet til i gennemsnit ca. 9,8 mio. kwh pr. mølle, eller i alt ca. 49 mio. kwh. Dette svarer til årsforbruget af el i ca husstande med et gennemsnitligt forbrug på kwh pr. år. Det gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse er kwh pr. år og i lejligheder er det kwh i gennemsnit pr. år, når der er tale om boliger uden elvarme. Møllerne vil således kunne dække elforbruget i mere end halvdelen af kommunens ca private husstande. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5x5 meter svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet, der er ca. 20x20 meter, etableres under terræn og størstedelen af fundamentet dækkes af op til en meter tykt lag jord. En stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. I anlægsfasen vil der midlertidigt være brug for et arbejdsareal på ca. 70x70 meter omkring hver mølle. Den største del af hvert arbejdsareal kan fjernes efter møllebyggeriet er færdig- 22

23 gjort. Arealet kan retableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. I driftsfasen vil der dog være behov for en permanent kørefast plads på ca m 2 ved hver mølle. Arealet, som svarer til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes indtil møllerne skrottes om ca år. Der skal anlægges en ca. 5 meter bred tilkørselsvej til hver vindmølle. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. Alle veje skal nyetableres, idet der ikke indgår eksisterende markveje. Vejene vil efterfølgende kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndtere de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger til transformere, da de placeres i selve møllen. Der behøves dog 1-2 teknik-/kabelskabe på op til ca. 30 m 2 pr. stk. til betjening af hele mølleområdet. Nettilslutning af møller til elnettet sker i samarbejde med elforsyningsselskabet i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer, for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje I mølleområdet etableres veje, sving og kranpladser efter møllefabrikantens anvisninger, så vejanlægget har den fornødne bæreevne til både transport af tunge køretøjer og kranopstilling. Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og kranpladserne vil have en tilsvarende belægning. Vejføringerne er vist på figur 2.2. Først rømmes ca cm jordlag af, og jorden lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst at få pålagt ca. 10 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Den afrømmede jord anvendes til sidst til udjævning af vejens rabatter. Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil vare knap 1 uge for hver projekteret mølle, svarende til ca. 1 måned, men arbejdet kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler. Støbning af fundamenter Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hver af de 5 fundamenter. Levering og opsætning af møllerne Adgangsvejen fra det offentlige vejnet til vindmølleområdet bliver fastlagt, når valg er mølletype er endeligt bestemt. I den forbindelse foretager møllefabrikanten og transportfirmaet en kortlægning af transportvejen, hvor den mest optimale adgangsvej bliver udvalgt set i forhold til møllekomponenternes oprindelsessted, samt de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving, skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande, som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter. Ved Kostervig er der flere muligheder for adgangsveje fra det offentlige vejnet til mølleom- 23

24 rådet, som blandt andet kan nås fra motorvejen ved frakørsel 41 eller 42. Ved skarpere sving og i indsnævringer vil skilte og refleksstandere bliver midlertidigt fjernet, og det kan i enkelte tilfælde blive nødvendigt at udlægge jernplader, hvis rabatten skal i brug for at komme rundt i et sving. Alle foranstaltninger vil blive udført efter anvisninger fra møllefabrikanten og transportøren, og områderne vil blive retableret umiddelbart efter endt transport. Der skal påregnes 1-2 ugers transporttid til de forskellige komponenter. I konstruktionsperioden udvides de permanente vejes svingbaner - eventuelt med grus eller jernplader - for at kunne overholde krav til drejeradier mv., og tilsvarende udvides de permanente kranpladser ved vindmøllerne - eventuelt med grus eller jernplader - til midlertidig lagring af møllekomponenter, så de er klar til opstilling, når kranen ankommer til området. Mølletårne, naceller (generatorhuse) og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. Det forventes, at ca. 30 lastvognstræk kan levere komponenterne til de 5 møller. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som, i løbet af ca. 2 uger, monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. I anlægsfasen etableres endvidere midlertidige arbejdsområder til lager, kontor og sanitet mv. Alle midlertidige foranstaltninger fjernes efter endt mølleopstilling, og områderne retableres. Kabelarbejder Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet ansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen i selve mølleområdet, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. En stor del af kabelarbejdet vil foregå udenfor mølleområdet, og arbejdet vil samlet set strække sig over ca. 1 måned. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle til overvågning og fjernstyring Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator eller vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Sikkerhed i forbindelse med drift Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i nacellen (generatorhuset). I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Inden idriftsættelsen af vindmøllerne skal der des- 24

25 uden foreligge en gyldig projektgodkendelse, og det er en betingelse for anvendelsen af møllerne, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed. Type- og projektgodkendelse er reguleret af bekendtgørelsen om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller, som er nærmere omtalt i afsnit 1.5. Isdannelser på møllevinger kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Is falder normalt lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt rundt. Det er ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Afstanden er over 560 meter til nærmeste beboelse, og der er godt 140 meter til nærmeste offentlige vej, som er Vigenvej, der går gennem mølleområdet. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på år og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt den overvejende del af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug og der forskes i, at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele Retablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne indstilles, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen fastsætter. Det forventes, at alle veje, som ikke bruges til markdriften, og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes - mindst til en meter under terræn - hvorefter arealerne retableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. 25

26 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 3.1. Landskabets dannelse og form Størstedelen af selve mølleområdet ligger på inddæmmede arealer, som tidligere har ligget under vand. De nære omgivelser omkring mølleområdet er derimod et let kuperet moræne- landskab. Morænen er aflejringer fra ismasserne under den sidste istid, Weichsel-istiden, og har her, som i mange andre dele af landet, skabt et overvejende leret jordunderlag. Under den sidste istid var hele regionen dækket af is. Efterhånden som isen smeltede, forsvandt også trykket fra de store ismasser, og landmasserne begyndte at hæve sig. Vandstanden steg dog endnu hurtigere og skabte herved det midlerti- Figur 3.1 Landskabskort over området, Per Smed [3.3]. Mølleområdet markeret med rød cirkel. 26 dige Litorinahav, også kaldet stenalderhavet, som i en periode efter istidens ophør opdelte Møn i flere mindre øer. Mølleområdet ved Koster lå i denne periode under vand, og har siden kun gradvist hævet sig og er blevet mere landfast frem mod den endelig, kunstige inddæmning i 1800-tallet. Længere syd for mølleområdet ligger et mere

27 komplekst moræneterræn med rester af både dødisrelief og mindre randmorænesektioner. Begge er resultater af, at isens smeltning her er foregået i et ujævnt tempo. De såkaldte dødisrelieffer er skabt, hvor mindre gletchere er blevet efterladt, efter hovedisen har trukket sig tilbage, og smeltevandet fra disse er løbet mod forskellige afløb og har skabt små lokale indsøer og særlige bakkeformationer. Hele det sydvestlige Møn bærer præg af et sådan komplekst landskab og terræn. Enkelte steder her ses også anslag af randmoræneformationer. Disse er mere markante, langstrakte bakkestrøg, som er opstået langs kanten af store ismasser, som i en periode har rykket sig frem og tilbage her og skubbet aflejringerne sammen til kamme af højereliggende terræn. Kysterne mod nord og vest har relativt bløde, terrænmæssige overgang med antydninger af marint forland flere steder. Det marine forland ses i udpræget grad omkring Nyord og Ulvshale mod nordøst; andre steder er overgangen fra landfast moræne til hav mere brat, for eksempel ved Tjørnemarke. Langs det sydlige Møn er kysterne derimod præget af noget mere markante kystskrænter. Her arbejder havet sig konstant ind i den noget højereliggende landmasse og har skabt bratte terrænmæssige overgange mellem land og vand. Det kuperede og komplekse moræneterræn præger også landskaberne på længere afstand af mølleområdet. Særligt på øerne i Ulvsund og på det sydligste Sjælland er morænelandskaber med dødisrelief fremherskende. På det østligste Møn ses særligt markante randmoræneformationer og kystskrænter Kulturlandskabet Anvendelse og landskabelige interesser Det åbne land omkring mølleområdet og de omkringliggende områder anvendes overvejende som intensive landbrugsarealer. Figur 3.2. Overordnede landskabelige interesser. Der findes et mindre skovområde lige syd for mølleanlægget samt flere spredte skovarealer i områderne vest og syd for Damsholte, som anvendes til skovdrift, men hvor der også er rekreative interesser. De rekreative interesser i de nære områder knytter sig blandt andet til park- og naturområderne omkring Marienborg mod syd. Der findes en række sti- og cykelruter i dette område, som også fører tæt forbi de nye møller og skaber rekreative forbindelser mod Koster og Sjælland. 27

28 Herudover er det særligt i kystområderne, at der findes rekreative interesser. Ift. til mølleanlægget ved Kostervig vil det særligt sige Ulvsund ved Kalvehave og Koster Land mod nord, omkring Stege/Lendemarke og Stege Nor mod øst samt ved Langø, Bogø og Stubbekøbing i farvandene mod vest. Kystnærhedszone I Vordingborg Kommuneplan er store dele af Møn, herunder mølleområdet ved Koster, udpeget som kystnærhedszone. I denne kan der kun planlægges for arealer i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering. Generelt kan de gunstige vindforhold i de kystnære områder i sig selv siges at være en begrundelse for opstilling af vindmøller; samtidig er det gennem rekognoscering og visualiseringer undersøgt, hvordan opstillingen af vindmøller vil have betydning for oplevelsen af kystområderne, herunder de kystnære arealer indenfor kystnærhedszonen. Jordbrugs- og beskyttelsesområder Selve mølleområdet ligger på et areal udpeget som jordbrugsområde i Vordingborg Kommuneplan Områderne rundt omkring det nye mølleanlæg er derimod udpeget som jordbrugs- og beskyttelsesområde. Der må generelt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe disse områders landskabs- og naturmæssige værdier. Vindmøllernes betydning for oplevelsen af det omgivende landskab er generelt belyst gennem visualiseringer og vurderinger. Geologiske interesseområder I Vordingborg Kommuneplan er der udpeget nationale og regionale geologiske interesseområder, der omfatter værdifulde geologiske profiler med stor betydning for oplevelsen af og forståelsen for, hvordan landskabet oprindeligt blev dannet. Mange geologiske landskabsdannelser er samtidig meget iøjnefaldende og har stor landskabelig værdi. Det nærmeste udpegede geologiske interesseområde ligger omkring Borrensbjerg ca. 2,5 km vest for de planlagte møller. Alle øvrige interesseområder ligger mere end 5 km fra mølleområdet, og der er km til det særligt værdifulde nationale geologiske interesseområde omkring Møns Klint, som tillige har international betydning. Der er udarbejdet visualiseringer fra Borrensbjerg og fra et større geologisk interesseområde omkring Nyord og Ulvshale godt 7 km mod nord. Regionale friluftsområder I Vordingborg Kommuneplan er der udpeget regionale friluftsområder. Ift. det nye mølleanlæg ligger de nærmeste udpegede områder omkring Stege Nor mod øst og langs den østvendte kyststrækning nord for Kalvehave. Gennem visualiseringer og vurderinger er det generelt belyst, hvorvidt opstillingen af nye møller kan have betydning for oplevelsen af disse områder. Nationalpark Møn I Vordingborg Kommuneplan er hele det østlige Møn udpeget som søgeområde for en Nationalpark eller en Regional Naturpark. Opstillingen af vindmøller ved Kostervig kan med deres synlighed have betydning for landskaberne her, og gennem landskabsanalyser og visualiseringer er det undersøgt, hvilke dele af dette område, som kan blive visuelt påvirket af det nye mølleanlæg. Større uforstyrrede landskaber Jf. Kommuneplanen er der ingen udpegninger af større uforstyrrede landskaber i nærheden af mølleområdet, som opstillingen af nye vindmøller kan have betydning for. Beplantning Selve anlægsområdet ligger i et relativt fladt, lavtliggende terræn. Nærområdet er præget af intensiv markdrift med store dyrkningsfelter, som ligger relativt åbent med få læhegn og begrænset beplantning. Til gengæld er der en del afskærmende beplantning omkring bebyggelserne i det åbne land og landsbyerne, ligesom læhegnene står lidt tættere mod sydøst langs Sprove Husrække og i området syd for Koster, da markstykkerne også er mindre her. I de spredte skovområder syd for mølleanlægget står beplantningen noget mere tæt; også i de åbne rum mellem skovstykkerne, hvor der en del spredte læhegn, allé- og kratbeplantninger, som begrænser udsynet. Fredskov Der er ingen udpegede fredskovarealer omkring selve vindmølleområdet. Det nærmeste er et mindre areal i Store Lind godt 1 km mod sydvest, og det nye mølleanlæg vil ikke have 28

29 betydning for denne arealudpegning. Bebyggelse De nærmeste naboer til de nye møller er de fritliggende beboelser langs Kostervej lige nordøst for mølleanlægget samt beboelser i bebyggelserne Æbelnæs og Store Lind. Set fra nærområderne omkring disse bebyggelser vil møllerne fremtræde meget synlige og markante i landskabet. Mange læhegn og småbevoksningerne i området vil dog samtidig betyde, at møllerne vil være delvist skjulte set fra en del af selve ejendommene; særligt fra Store Lind, hvor der ligger flere større kratbeplatninger i den nordlige udkant. Møllerne vurderes at fremtræde mest forstyrrende i forhold til den nordlige del af Æbelnæs, hvor møllernes rotorer vil overlappe hinanden og give et uroligt visuelt indtryk. Også de mindre landsbyer Koster, Tjørnemarke, Neble, Ny Æbelnæs, Damsholte og Røddinge-Sprove ligger alle relativt tæt på mølleområdet, indenfor 1-2 km afstand. Set fra kanten af disse bebyggelser eller hvor der i øvrigt er frit udsyn mod mølleområdet, vil møllerne ligeledes fremtræde markante i landskabet. Der er medtaget visualiseringer fra nogle af de nærmeste naboer og landsbyer for at illustrere synligheden af det nye mølleanlæg set fra de nære områder. 10 og 12 km afstand fra de nye møller. Både Stege og Kalvehave vender ud mod det åbne kystlandskab, og de nye møller vil have en vis synlighed henover vandet set fra det havneområdet og den sydlige del af Kalvehave, samt fra kyststrækningen i det nordvestlige Stege. Fra byerne på længere afstand må de nye møller betragtes som uden væsentlig landskabelig betydning, men de visuelle påvirkninger af kystlandskaberne i farvandene mod vest er dog under alle omstændigheder undersøgt. Infrastruktur Mølleområdet ligger omgivet af flere små lokalveje mod syd og vest og den ene af disse, Vigenvej, løber gennem selve mølleområdet i På lidt længere afstand ligger de større byer Stege godt 4 km mod øst og Kalvehave ca. 4 km mod nordvest. Bogø By og Stubbekøbing ligger noget længere væk, på henholdsvis ca. Figur 3.3. Oversigtskort med skove, bebyggelser, veje og eksisterende møller omkring mølleområdet ved Kostervig. 29

30 nordsyd-gående retning, godt 140 meter forbi den nærmeste vindmølle. Hovedvej 59 fra Sjælland mod Stege løber forbi umiddelbart nord for mølleområdet på en afstand af ca. 650 meter fra den nærmeste vindmølle. Desuden løber Rute 287 mod Farø-broerne forbi lige øst for mølleområdet, også på en afstand ca. 650 meter fra den nærmeste mølle. Generelt er visualiseringer udvalgt, så de også giver indtryk af mølleanlæggets visuelle indflydelse set fra nogle af de nærmeste og nogle af mest trafikerede vejstrækninger. Eksisterende møller Der er flere eksisterende vindmøller i nærheden af de nye møller. Mod vest står en gruppe med 3 ældre 150 kw møller, knap 3 km fra de nye møller. Mod øst, ved Tjørnemarke, står en 500 kw mølle på en afstand af ca. 2,2 km fra de nye møller. Der er ingen andre eksisterende vindmøller i nærheden, dvs. indenfor en afstand på 28 X totalhøjden, svarende til ca. 3,9 km. Se beskrivelser af Vindmøllecirkulærets bestemmelser herom i afsnit længere nede. En lille 200 kw mølle der stod på ca. 2,2 km afstand mod sydøst, ved Spove, er nedtaget i En højspændingslinje fra Sjælland og videre mod det østlige Møn løber gennem den nordlige del af mølleområdet med en afstand til de nye møller på ca. 600 meter på den korteste strækning. En mindre antennemast med en højde på 30 m står i den nordlige del af mølleområdet ved Vigenvej, tæt på rastepladsen sydøst for Koster. Særligt fra de nære områder vil ledning og mast kunne ses i visuelt samspil med de nye møller; betydningen heraf fremgår generelt af visualiseringer og vurderinger. En landingsbane for små privatfly, Kostervig Flyveplads, ligger på tværs i den nordlige del af mølleområdet. Landingspladsen og anlægget omkring har ikke i sig selv nogen landskabeligvisuel betydning ift. opstillingen af nye, store vindmøller. Flyvepladsen forventes at blive nedlagt ved opstilling af de planlagte møller. Dronning Alexandrines Bro ligger ca. 3 km mod nordvest, og er i sig selv et markant bygningsværk og eksempel på ingeniørkunst, se afsnit om kulturhistoriske anlæg. Planlagte vindmølleprojekter De udlagte områder til fremtidige vindmølleprojekter fremgår af Vindmølleplanen for Vordingborg Kommune (marts 2011). Arealet ved Kostervig det eneste udlagte mølleområde på Møn, og der er stor afstand til andre planlagte mølleprojekter. Det visuelle samspil med andre planlagte store vindmøller vurderes derfor ikke at have betydning for dette projekt Kulturhistoriske interesser Den kulturhistoriske udvikling I stenalderen har mølleområdet ved Koster ligget under vand, og der findes ingen synlige/registrerede fortidsminder her ( dk). Derimod findes der en del historiske levn fra oldtiden i de højereliggende terræner omkring; særligt sydøst for mølleområdet, ud mod kysten, ses en større koncentration af gravhøje. Gennem vikingetiden og op gennem middelalderen ligger mølleområdet ved Koster fortsat delvist under vand og giver ikke mulighed for landbrug eller bosætning. I de omgivende områder har der derimod været livlig aktivitet i vikingetiden, og sildefiskeriet frem mod 1500-tallet giver gode lokale indtjeningsmuligheder. Stege, og længere mod øst Borre, opstår som købstæder i den tidlige middelalder, da de ligger som centrale punkter for fiskeri og skibsfart. Gennem middelalderen er landbruget i stigende grad grundlaget for den regionale udvikling, efterhånden som sildefiskeriet aftager. Det middelalderlige feudalsamfund med fæstebønder underlagt adel eller konge har også været udpræget på Møn. På det vestlige Møn er omdrejningspunktet Marienborg lige syd for mølleområdet, og herregårdslandskabet omkring godset begynder at tage form fra denne periode. Hvor dyrkningen af jorden er velorganiseret med store markfelter omkring godserne, er strukturen derimod mere løs omkring de små landsbyer spredt over resten af øen; her findes i stedet mange små dyrkningsfelter og mange overdrev udlagt til græsning eller høslet. Fra sidst i 1700-tallet sætter landboreformerne skub i landbruget med selvejende bønder i spidsen for udviklingen i landområderne. Opdyrkningen af nye landbrugsarealer tager fart, efterhånden som nye redskaber og teknikker kommer til, og store drænings- og opdæmningsprojekter øger de dyrkede arealer væsentligt. Mølleområdet ved Koster bliver således til et lavtliggende, landfast landbrugsområde efter opførslen af en dæmning Industrialiseringen fra sidst i 1800-tallet skubber yderligere bag på den regionale udvikling, og befolkningstallet vokser støt og skaber et efterhånden 30

31 ret tætbefolket mønster af landsbyer og bebyggelser omkring de gamle middelalderbyer og færdselsruter, som det også ses i mange af landområderne i dag. Dyrkningen af sukkerroer bliver, som på Lolland og Falster, også en væsentlig industri på Møn -opbygget omkring sukkerfabrikkerne i Stege. Derimod kommer de store jernbaneruter, som gennem denne periode begynder at binde resten af landet sammen, ikke til Møn, som endnu ikke er landfast med Sjælland. Med undtagelse af Stege med sin havn, sker der derfor heller ikke den store udvikling af stations- og industribyer her. Samtidig begynder skibsfartens betydning for den lokale udvikling at aftage mere og mere. Kystområderne, naturen og den tætte struktur Figur 3.4. Allé ved Marienborg. af landsbyer skaber derimod et stigende grundlag for turisme op gennem 1900-tallet. Det begynder allerede omkring 1900 med Møns Klint som et væsentligt udflugtsmål. Veje og infrastruktur udbygges gennem den sidste halvdel af 1900-tallet, og særligt opførslen af Dronning Alexandrines Bro i 1943 skaber en noget tættere kontakt til Sjælland. Det giver både mulighed for bosætning og pendleraktivitet, i dag helt op til hovedstadsområdet, og for turisme den anden vej. Kyststrækningerne er her blevet til et væsentligt aktiv med udbygningen af lystbådehavne og flere større sommerhusområder, for eksempel ved Ulvshale. Kulturmiljøer I den tidligere Møn Kommune blev i 2006 udarbejdet en oversigt over kulturmiljøerne: Møn Kulturarvsatlas. Disse udpegede kulturmiljøområder og retningslinjerne for at sikre deres beskyttelse er fastholdt i den gældende Vordingborg Kommuneplan I nærheden af mølleområdet er der udpeget værdifulde kulturmiljøer i området omkring Marienborg Gods, den nærmeste del ligger omkring 1,5 km syd for møllerækken. På lidt længere afstand ligger et kulturmiljøområde omkring Damme-Askeby mod sydvest og i Stege/ Lendemarke mod nordøst. Hvor kulturmiljøet omkring Marienborg særligt handler om parkanlægget og det omgivende herregårdslandskab, er Damme-Askeby området mere kendetegnet ved dets særlige landsbymiljø med en åben struktur og en række kulturhistoriske byggerier fra den tidlige industrialisering og andelsbevægelser på landet omkring år I Stege/Lendemarke findes flere forskelligartede kulturmiljøer, for eksempel den gamle købstad centralt i byområdet og sukkerfabriksarealerne i det vestlige havneområde ved Lendemarke. Generelt for det åbne land gælder, at nye anlæg og bebyggelser ikke må forringe kvaliteten af karakteristiske og oplevelsesrige landskaber og værdifulde landskabselementer, herunder de udpegede kulturmiljøer. Selv om møllerne ikke opføres indenfor et udpeget kulturmiljø, kan deres synlighed påvirkning godt have betydning ind i et af de omkringliggende kulturmiljøområder. Dette er derfor undersøgt gennem rekognoscering og visualiseringer. Fredede fortidsminder og arkæologiske fund Der er ingen synlige/registrede fortidsminder i eller omkring mølleområdet; de nærmeste fortidsminder (gravhøje) ligger ca. 2,2 km mod sydvest. Kong Asgers Høj mod vest og Klekkendehøj mod sydvest ligger begge ca. 3,5 km fra mølleområdet og er eksempler på markante gravhøje (jættestuer) med vis lokal synlighed, og de er samtidig åbne for besøgende. De nye møllers påvirkning af landskabet omkring højene er undersøgt gennem analyse og visualiseringer. I henhold til Kulturstyrelsens database [3.5] er der ikke registreret arkæologiske fund i projektområdet, men mod sydvest i området omkring Store Lind er der bl.a. registreret en stenalderboplads og flere sløjfede gravhøje samt enkeltfund i form af lerkar, flinteøkser mv. Mod nord 31

32 ved Kostervej er der endvidere på baggrund af luftfoto fra 2008 observeret en stjerneformet skanse, som stammer fra krigene mellem Sverige og Danmark-Norge i midten af 1600-tallet. Skansen betegnes Karl X Gustavs skanse. Forud for anlægsarbejdernes opstart bør der foretages prøvegravning af de arealer og tracéer, som berøres af vindmølleanlægget med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Inden igangsættelse af anlægsarbejderne skal det lokale museum kontaktes. Der henvises i øvrigt til oplysningerne om bestemmelserne i museumsloven i afsnit 1.5. Diger Der findes flere beskyttede diger omkring anlægsområdet, som vist på figur 3.5. De to østligste møller vil blive opstillet relativt tæt på et dige, som er placeret syd for disse møller. Den korteste afstand fra den sydligste mølle til diget er ca. 130 meter, og fra adgangsvejen mellem møllerne vil der være en afstand på mindst 50 meter. På denne afstand vil anlægsarbejderne i forbindelse med opbygning af fundamenter og etablering af veje og arbejdsarealer mm., ikke berøre de eksisterende diger. Kirker Der findes en enkelt kirke i nærheden af mølleområdet: Damsholte Kirke ca. 2 km mod syd. Kirken er fra midten af 1700-tallet; den er, som den eneste landsbykirke i Danmark, opført i rokokostil og ligger i forbindelse med de øvrige anlæg og parkområder omkring Marienborg. De høje, gulkalkede facader og det røde tegltag Beskyttet dige Fredet fortidsminde Beskyttelseslinje Figur 3.5. Fredede fortidsminder, beskyttede diger og fredede områder. Figur 3.6. Damsholte Kirke. 32

33 har en vis synlighed fra de nære områder, hvorimod klokketårnet med løgformet kuppel mere har karakter af et spir og giver kirken en begrænset synlighed fra lidt længere afstande. De nye møllers evt. visuelle påvirkning af kirken er undersøgt gennem landskabsanalyse og visualiseringer. Herudover er de nærmeste kirker beliggende ved Gammel Kalvehave ca. 4,7 km mod nordvest og i Stege ca. 5,5 km mod nordøst. Påvirkningen af Kalvehave Kirke, der ligger med udsigt over Ulvsund i retning mod mølleområdet, er belyst med en visualisering, hvorimod Stege Kirke ikke vurderes at blive påvirket på grund af den omkringliggende bebyggelse. I Vordingborg Kommuneplan er der udpeget kirkeomgivelser, som omfatter den del af landskabet, hvorfra kirken opleves som et markant element, og hvorfra kirken har betydning for det samlede landskabsbillede. Ved placering af bl.a. tekniske anlæg inden for kirkeomgivelserne skal det vurderes om samspillet med landskabet visuelt sløres eller forringes. Som det fremgår af figur 3.7, berøres de udpegede kirkeomgivelser på ingen måde af mølleanlægget, men møllerne vil dog kunne være synlige fra områderne omkring kirkerne. Herregårde og øvrige historiske bygninger Omkring Marienborg ca. 1,7 km syd for mølleområdet ligger et større historisk herregårdslandskab med et parkanlæg omkring godset og en række småskove, søer og beplantede alléer Figur 3.7. Kirker med kirkeomgivelser. Figur 3.8. Portanlæg ved Marienborg. 33

34 i områderne omkring det centrale anlæg. Hovedbygningen og de centrale anlæg har været nedrevet og genopbygget flere gange, og den seneste hovedbygning blev nedrevet i Bygningerne består i dag derfor primært af lidt blandede ældre og nyere avls- og ladebygninger, som bruges dels til beboelse og dels til moderne landbrugsdrift. Mølleanlæggets synlighed fra områderne omkring Marienborg er undersøgt gennem landskabsanalyse og visualiseringer. Dronning Alexandrines Bro blev opført og afløste hermed færgeforbindelsen som den primære kontakt til Sjælland. Broen blev projekteret af ingeniør Anker Engelund, og kaldes af mange et af hans mest vellykkede broprojekter og et af de smukkeste broanlæg i Danmark. Broen pryder i øvrigt den nye 500 Figur 3.9. Avlsbygninger ved Marienborg. krone seddel. Den høje bærende bue midt på broforløbet udgør sammen med det langstrakte linjeforløb et markant landskabselement i området omkring Ulvsund. Der er gennem landskabsanalysen og valg af visualiseringer lagt vægt på at få belyst et evt. visuelt samspil mellem broen og de nye vindmøller syd for denne. Fredede områder Der er ingen fredede områder omkring selve anlægsområdet. Udover Damsholte Kirke er det nærmeste fredede område arealerne omkring Marienborg ca. 1,7 km mod syd. Andre fredede områder er jordbassinerne ved Stege godt 4 km mod øst, som i dag rummer et spændende og varieret fugle- og naturliv, samt kystområdet på vestsiden af Møn omkring fjordudmundingen ved Røddinge, ca. 4 km vest for mølleområdet. De fredede områder er vist på figur Visuelle forhold Landskabsopdeling i afstandszoner Vindmøller med en totalhøjde på ca. 140 meter vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand. Vindmøllens påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Det er derfor hensigtsmæssigt at operere med forskellige konsekvenszoner. Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt i Miljøministeriets anbefalinger fra januar 2007 for opstilling af store vindmøller på land. Anbefalingerne for opstilling af vindmøller på op mod 150 meter totalhøjde fremgår af rapporten Store vindmøller i det åbne land udgivet af Skov- og Naturstyrelsen [3.1]. I denne opstilles tre konsekvenszoner for store vindmøller: nærzone, mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes rækkevidde afhænger af møllernes totalhøjde, for vindmøller med en totalhøjde på ca. 140 meter er det hensigtsmæssigt at arbejde med følgende definitioner: Nærzonen er området fra 0 4,5 km omkring selve mølleområdet. Indenfor dette område ligger blandt andet landsbyerne Store Lind, Koster, Tjørnemarke, Neble, Damsholte-Æbelnæs og Røddinge-Sprove, samt en del af Kalvehave og den vestligste del af Lendemarke ved Stege. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet. Møllerne er væsentligt større end andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning men også bygningsværker som for eksempel kirker og højspændingsledninger. Mellemzonen er området fra 4,5 10 km. I denne zone ligger blandt andet store dele af Stege/Lendemarke og Kalvehave/Gl. Kalvehave. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet; på kanten til fjernzonen kan nævnes Bogø, Ulvshale og Nyord og 34

35 lidt længere væk det østlige Møn og nordøstkysten langs Falster. I fjernzonen opleves vindmøllerne mest markant i klart og solrigt vejr. De vil især være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Kostervig er synlige på store afstande, især hvis man befinder sig på højtliggende punkter eller i de åbne kystområder. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det forudsætter meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning mod baggrunden (himlen). Der findes flere visualiseringer af de nye møller set fra mere end 10 kilometers afstand, primært fra kystområderne. Møllevingernes rotation Når møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er - særligt på længere afstande mere iøjefaldende i landskabet, når de kører, end når de står stille. Rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre, mindre mølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye, store vindmøller roterer derimod meget langsomt for møllerne i dette projektforslag helt ned til 6 omgange pr. minut - og dette opleves som en rolig, afslappet bevægelse, som i sig selv virker meget lidt forstyrrende i landskabsbilledet. Andre vindmøller i området Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Husstandsmøller er undtaget fra denne bestemmelse. Påvirkningsafstanden for møllerne ved Kostervig svarer til ca. 3,9 km. Der er 3 ældre, eksisterende møller i størrelsen 150 kw og én enkeltstående mølle på 500 kw, der står indenfor Figur De tre eksisterende 150 kw møller i landskabet vest for Kostervig set fra Kong Asgers Høj med Dronning Alexandrines Bro i baggrunden. denne afstand, de nærmeste på ca. 3 km afstand fra de nye vindmøller. Da der er tale om små, ældre vindmøller, er der er ikke lagt afgørende vægt på det visuelle samspil mellem eksisterende og nye møller i undersøgelsen her. Dog er der ved valg af visualiseringspunkter blandt andet fokuseret på at få den lidt større 500 kw mølle ved Tjørnemarke med. Øvrige tekniske anlæg i området Master, højspændingsledninger og andre tekniske anlæg kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil med nye vindmøller. For mølleanlægget ved Kostervig kan det især være relevant ift. den højspændingsledning, der passerer forbi umiddelbart nord for mølleområdet. Det visuelle samspil mellem ledninger og møller fremgår generelt gennem visualiseringer fra de nære områder. Også det visuelle samspil mellem de nye vindmøller og Dronning Alexandrines Bro kan have betydning, som beskrevet under afsnit om kulturhistoriske elementer. Visualiseringer Der er udarbejdet visualiseringer for at belyse den visuelle påvirkning, som mølleprojektet medfører. Visualiseringerne af projektforslaget er gengivet sammen med det tilhørende foto af de eksisterende forhold (0-alternativet). En samlet oversigt over placering af fotopunkter og afstandszoner fremgår af oversigtskortene på de følgende sider (figur 3.11 og 3.12), og de efterfølges af visualiseringerne, som hver især er kommenteret. 35

36 Visualiseringsmetode Til visualiseringerne i denne VVM-redegørelse er der anvendt et digitalkamera med en brændvidde svarende til ca. 50 mm. Det valgte objektiv betegnes som et normalobjektiv, der gengiver virkeligheden, som den opleves med det menneskelige øje. Den optimale betragtningsafstand for billederne i denne rapport vil være ca. 38 cm (gælder for billeder gengivet i et liggende A4-format). I nærzonen er tre af visualiseringerne (billede 1, 3 og 4) udført som panoramaer sammensat af flere billeder for at kunne gengive en større del af mølleanlægget samlet, hvilket svarer til et billede taget med vidvinkel. Dette indebærer, at møllerne umiddelbart fremtræder mindre på visualiseringerne, og billederne er således ikke direkte sammenlignelige med de øvrige visualiseringer. Den ovenfor anførte betragtningsafstand er derfor ikke gældende for disse billeder, hvor den optimale betragtningsafstand vil være omkring cm. Ved alle fotopunkter findes der et nøjagtigt koordinatsæt opmålt med GPS. Nøjagtigheden er ca. +/- 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i programmet WindPRO 2.7 (Visual), hvor de nye møller er vist, som de vil se ud i landskabet i forhold til beplantning og bygninger. I visse tilfælde vil møllerne være helt eller delvist skjult af bebyggelse og/eller beplantning, og på nogle af visualiseringerne er det derfor valgt at indplacere møllerne forrest i billedet uden beskæring, for at vise møllernes position i landskabet. Mølleanlægget ved Kostervig er visualiseret med 5 vindmøller med en navhøjde på 83,5 til 85 m og en rotordiameter på 113 m. 3.5 Samlet vurdering af landskabelig påvirkning Nærområdet og de nærmeste bebyggelser De store møller vil være meget synlige og visuelt markante i det åbne og flade terræn set fra de omkringliggende nærområder, og fra de bebyggelser, der ligger med udsyn mod mølleområdet. Gennemgående fremstår de nye møller som et harmonisk, samlet anlæg, og fra mange punkter i de nære omgivende områder passer mølleanlægget udmærket ind i det store, åbne landskabsrum syd for Koster. De fem møller på række er en helt enkel opstilling, og møllernes størrelse, design og harmoniforhold (størrelsesforhold mellem vinger og mølletårn) giver ikke i sig selv anledning til egentlige landskabelige konflikter. Set fra nærområderne omkring de nærmeste fritliggende ejendomme og bebyggelserne i Æbelnæs, der vender ud mod mølleområdet, vil møllerne fremtræde meget synlige og markante i landskabet. Møllerne vurderes at fremtræde mest forstyrrende i forhold til den nordlige del af Æbelnæs, hvor møllernes rotorer vil overlappe hinanden og give et uroligt visuelt indtryk. Mange læhegn og småbevoksninger i området vil dog samtidig betyde, at møllerne vil være delvist skjulte set fra en del af de øvrige ejendomme; særligt fra Store Lind, hvor der ligger flere større kratbeplantninger i den nordlige udkant. Set fra udkanten af de mindre landsbyer Koster, Tjørnemarke, Neble, Ny Æbelnæs, Damsholte og Røddinge-Sprove vil møllerne ligeledes fremtræde markante i landskabet. Omgivende veje og trafikruter Vigenvej løber lige gennem mølleparken med vindmøller på begge sider af vejen, og herfra vil trafikanter selvsagt kunne opleve mølleanlægget helt tæt på, hvor møllerne vil synes ganske store. De nye vindmøller vil have en væsentlig synlighed fra strækningen ad Rute 287 lige øst for mølleområdet, fra Damsholte og mod nord, og ikke mindst fra Rute 59, både når man ankommer fra Stege i øst og fra Sjælland mod nord. Møllerne vil også være tydeligt synlige på den anden side af sundet, når man kører ad Rute 59 fra Langebæk og frem mod Kalvehave og Dronning Alexandrines Bro. Herudover vil møllerne være synlige i horisonten fra flere af de store trafikveje vest for Møn, Rute 59 henover Bogø og fra E47 ved Farøbroerne, men betydningen heraf vurderes være meget begrænset på de relativt store afstande. Kirker og kulturhistoriske miljøer Det nye vindmølleanlæg vil ikke have betydning for indsynet mod Damsholte Kirke, da skov- og allébeplantningerne skærmer næsten helt af for både kirke og vindmøller set fra områderne mod syd. Vindmøllerne kan virke en anelse forstyrrende for oplevelsen af landskabet set fra den nordlige kant af kirkeområdet, men samlet vurderes møllernes visuelle betydning for kirken som ret begrænset. Det samme gælder for oplevelsen af parkanlæg og herregårdsmiljø omkring Marienborg i det hele taget; fra de fleste 36

37 områder vil de mange småskove og allétræer i området skærme helt af for udsynet mod mølleområdet i nord. På grund af afstandsforholdene vurderes møllernes påvirkning af øvrige kirker og kulturhistoriske bygningsanlæg ikke at være væsentlig. Der ligger mange spredte gravhøje og jættestuer rundt i det åbne land, særligt i områderne syd, sydøst og vest for de nye vindmøller. Generelt ligger de dog alle på lidt længere afstand fra mølleområdet og det visuelle samspil med mølleanlægget vurderes ikke at have afgørende betydning for oplevelsen af kulturlandskabet; heller ikke for to af de mest markante gravhøje i området: Klekkendehøj og Kong Asgers Høj. Særlige landskabs-, natur- og rekreative områder Mølleanlægget vil være synlige fra det geologiske interesseområde mod vest omkring Borrensbjerg, men det vurderes, at hverken de forsknings- og undervisningsmæssige interesser eller de mere generelle landskabelige og rekreative interesser vil blive påvirket væsentligt. De øverste dele af vindmøllerne vil stedvist være synlige fra det fredede naturområde ved de tidligere sukkerfabriksarealer i det vestlige Stege/Lendemarke, og dette kan virke en anelse forstyrrende i forhold til oplevelsen af nærområdet. I landskabet omkring Stege Nor, som også er udpeget som som friluftsområde, vurderes vindmøllernes synlighed derimod som af noget mere begrænset betydning; da her kun findes meget få punkter med lettilgængelig adgang for offentligheden. Det nye vindmølleanlæg vil på gode vejrdage være tydeligt synligt fra de helt åbne fredede naturområder på Nyord, som desuden indgår i et større geologisk interesseområde. De nye møller vil herfra opleves som en del af fjordlandskabet på lige fod med flere andre større anlæg: Dronning Alexandrines Bro og de gamle sukkerfabrikker i Stege, og vurderes ikke at have egentlig negativ betydning for oplevelsen af landskabet. Set fra det østlige Møn, som er udlagt til potentiel fremtidig nationalpark/naturpark, vil det nye mølleanlæg generelt have meget begrænset visuel betydning. Fra enkelte højdedrag vil anlægget være synligt i klart vejr i landskabets horisont mod vest, men møllerne vurderes ikke at virke forstyrrende for landskabsoplevelsen som helhed. Af de nærmeste rekreative interesser ift. vindmølleområdet vil de nye vindmøller særligt have betydning for sti- og cykelforbindelserne fra park- og naturområderne omkring Marienborg mod syd forbi mølleområdet og op mod Koster og Sjælland. De store vindmøller vil dominere landskabsbilledet, når man bevæger sig forbi området til fods eller på cykel; gennemgående passer mølleanlægget dog udmærket ind i det store, åbne landskabsrum omkring mølleområdet. Længere mod nord vurderes vindmøllerne ikke at have afgørende betydning for de rekreative anlæg omkring campingpladsen nord for Koster eller bymiljøet omkring havnen i Kalvehave. Stege, Kalvehave og de øvrige kystområder Det nye mølleanlæg vil være klart synligt set fra store dele af det sydlige Kalvehave og Gl. Kalvehave, hvor der er helt åben udsigt frem mod Koster Vig og mølleområdet på den anden side af sundet. Det samme gælder den vestvendte kyststrækning langs Langelinie i det nordvestlige Stege. Gennemgående fremstår de nye møller som et enkelt samlet anlæg, som passer udmærket i det flade, åbne kystlandskab, og selv om de vil være markant synlige, vil de på den lidt længere afstand (4-6 km) ikke virke væsentligt dominerende i landskabsbilledet. På samme måde vil de nye møller være markant synlige fra områder med frit udsyn mod Koster Vig fra småøerne i de omgivende farvande, særligt Langø og Tærø. På dage med gode vejrforhold kan mølleanlægget også være tydeligt synligt fra kystområder, som ligger på noget længere afstand, for eksempel fra dæmningen mellem Møn og Bogø, fra Stubbekøbing, fra det nordvestligste Bogø og fra Farøbroerne samt fra Ulvshale/Nyord mord nordøst og ved Stavreby på Sjælland. På de store afstande vil møllerne dog gennemgående indgå som en del af kulturlandskabet i baggrunden og vurderes ikke at have større betydning for oplevelsen af kystområderne. Andre vindmøller og tekniske anlæg Der findes kun få eksisterende vindmøller i de omgivende områder, og overordnet vurderes opstillingen af nye vindmøller ikke at have egentlig visuelt-landskabelig betydning i forhold til de eksisterende vindmøller, som alle er relativt små og af ældre dato og snart må forventes nedtaget. 500 kw møllen ved Tjørnemarke må 37

38 dog forventes at blive stående i en del år endnu. Det er den største af de eksisterende møller i området, og det er desuden den mølle, som oftest vil blive set sammen med de nye møller. Det vurderes derfor at en eventuel nedtagning af denne mølle vil kunne forbedre den landskabelige oplevelse af de nye møller. 4,5 km Af andre tekniske anlæg vurderes Dronning Alexandrines Bro som den klart væsentligste ift. det visuelle samspil med de nye vindmøller. Selv om det ikke kan undgås, at bro og vindmøller fra enkelte punkter vil stå tæt oveni hinanden og give et lettere rodet visuelt udtryk, står de to anlæg dog gennemgående med god afstand og passer skalamæssigt fint til hinanden fra mange af de omgivende områder, ikke mindst ved ankomsten til Møn fra Sjælland ad Rute 59 frem mod Kalvehave Det visuelle samspil med de eksisterende højspændingsledninger og mindre tekniske anlæg vurderes ikke at have større betydning, da de nye vindmøller langt overgå disse i størrelse og skala alternativet Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold som følge af dette mølleprojekt Figur Fotostandpunkter i nærzonen. 38

39 10 km ,5 km Figur Fotostandpunkter i mellem- og fjern zonen. 39

40 Billede 1 - Rute 59 ved Vigenvej - Eksisterende forhold (nærzone) Sammensat panorama svarende til vidvinkel 40

41 Billede 1 - Rute 59 ved Vigenvej - Visualisering af projektforslag (nærzone) Sammensat panorama svarende til vidvinkel Fotoet er optaget lige ved en rasteplads ved Rute 59, hvorfra Vigenvej fører lige frem mod mølleområdet mod syd. Som det ses på visualiseringen, vil de nye vindmøller være markant synlige på denne korte afstand, og møllerne vil langt overgå foranstående læhegn, skovbeplantninger og småbygninger i størrelse og skala. Fra denne vinkel vil møllerækken sprede sig over et ganske stort landskabsrum, hvorfor kun de tre nærmeste møller er synlige i dette udsnit. De yderste møller i den vestlige og østlige ende af møllerækken vil være synlige i landskabsrummet henholdsvis til højre og til venstre for fotooptagelsen, udenfor billedudsnittet. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 682 meter. 41

42 42 Billede 2 - Æbelnæs - Eksisterende forhold (nærzone)

43 Billede 2 - Æbelnæs - Visualisering af projektforslag (nærzone) Bebyggelserne langs Æbelnæsvej ligger som nogle af de nærmeste naboer til mølleanlægget, og fra en del af dem er der frit udsyn mod de nye møller lige vest for. Som det fremgår af visualiseringen, vil de nye møller være væsentligt visuelt dominerende i det nære landskab mod vest og nå et godt stykke henover den foranliggende beplantning. Samtidig står den enkle opstilling på række dog også tydeligt frem, og det store, flade landskabsrum giver god plads til et mølleanlæg af denne størrelse. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er 732 meter. 43

44 Billede 3 - Koster - Eksisterende forhold (nærzone) Sammensat panorama svarende til vidvinkel 44

45 Billede 3 - Koster - Visualisering af projektforslag (nærzone) Sammensat panorama svarende til vidvinkel Fotoet viser det nye mølleanlæg set fra Rute 59, i den sydlige udkant af Koster. Når man kommer fri af bebyggelse og beplanting, er der frit udsyn til mølleanlægget i det flade, halvåbne landskab til højre for vejen. På visualiseringen ses de nye møller tydeligt, og de enkelte foranstående træer langs vejen giver ikke megen visuel afskærmning. Møllerne vil fremstå som betydelige landskabselementer og klart overgå de omkringliggende bebyggelser og den tværgående højspændingsledning. Selv om vindmøllerne vil være markant dominerende i landskabet, vil den enkle opstilling med fem møller på række dog samtidig fremstå som et samlet og velordnet anlæg set herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 45

46 Eksisterende mølle (Tjørnemarke) Billede 4 - Store Lind - Eksisterende forhold (nærzone) Sammensat panorama svarende til vidvinkel 46

47 Billede 4 - Store Lind - Visualisering af projektforslag (nærzone) Sammensat panorama svarende til vidvinkel I den nordlige del af Store Lind ligger en del skov- og kratbeplantning, som sammen med den tætte bygningsstruktur vil væsentlig mindske for udsynet mod de nye møller mod nord fra mange dele af landsbyen. Der er dog også enkelte større, åbne arealer, som her ved Røddingevej, hvorfra dele af mølleparken vil være synlig. De tre midterste af møllerne vil reelt være skjult af den foranliggende beplantning, men på visualiseringen er de vist uden beskæring for at angive deres placering. Den vestligste mølle vil være delvist synlig, og udsynet mod de roterende møllevinger kan til en vis grad virke lidt forstyrrende for udsigten, set fra dette konkrete standpunkt. Den østligste mølle ses derimod helt frit i det åbne landskab nordøst for landsbyen. Møllen vil være tydeligt synlig set herfra, men den står i sig selv udmærket i det flade, åbne omgivende landskab. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 47

48 Eksisterende mølle (Tjørnemarke) Billede 5 - Sprove Husrække - Eksisterende forhold (nærzone) 48

49 Billede 5 - Sprove Husrække - Visualisering af projektforslag (nærzone) Fotoet er optaget fra vejen langs Sprove Husrække lige vest for det nye mølleanlæg, og i forgrunden ses et par af de nærmeste naboer til møllerne. Fra de naboer ved Sprove Husrække, som har frit udsyn mod mølleområdet i øst, vil de nye møller virke væsentligt dominerende i det nære landskab og klart overgå alle andre elementer i størrelse og skala. Den enkle opstilling på en ret linje fremgår tydeligt herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 49

50 50 Billede 6 - Tjørnemarke - Eksisterende forhold (nærzone)

51 Billede 6 - Tjørnemarke - Visualisering af projektforslag (nærzone) På fotoet ses udsigten mod mølleområdet fra den vestlige udkant af Tjørnemarke. Hvor udsigten til møllerne vil begrænses af træer og bygninger i selve landsbyen, vil der derimod være frit udsyn set fra den vestlige udkant af landsbyen, og når man kommer kørende ad Rute 59 i vestlig retning. Visualiseringen viser, hvordan møllerækken herfra vil stå meget tydeligt frem og klart overgå foranliggende bebyggelser, beplantning og højspændingsanlæg. Vindmøllerne fylder hele landskabsrummet til venstre for vejen ud, men opstillingen på en ret linje stå samtidig meget tydeligt frem. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 51

52 52 Billede 7 - Damsholte Kirke - Eksisterende forhold (nærzone)

53 Billede 7 - Damsholte Kirke - Visualisering af projektforslag (nærzone) Fra det nordlige hjørne af kirkeområdet er der udsyn mod nord, og et af eksemplerne på herregårdsmiljøets allé-beplantninger og småsøer ses i forgrunden. Fotoet er optaget fra en af områdets gennemgående stier, som løber langs et stendige omkring kirkegården. På visualiseringen er de tre midterste møller vist uden beskæring for at angive deres placering i landskabet, men fra det aktuelle betragtningspunkt vil de reelt næsten være skjult bag den foranstående allé af træer og læhegnsbeplantninger længere ude. Møllerne vil være klart synlige, hvor de står fri af de foranstående træer. Møllerne virker knap så dominerende set herfra, da træerne foran virker mindst ligeså store, men samlet kan det dog ikke undgåes, at mølleanlægget vil virke en anelse forstyrrende for dette landskabsbillede, som hidtil har været friholdt for møller. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 53

54 Eksisterende mølle (Tjørnemarke) Eksisterende møller (Tøvelde) Billede 8 - Borrensbjerg - Eksisterende forhold (nærzone) 54

55 Billede 8 - Borrensbjerg - Visualisering af projektforslag (nærzone) Borrensbjerg, der er udpeget som geologisk interesseområde, er et markant, naturligt bakkedrag på det nordvestligste Møn, og herfra er der rigtig gode udsigtsmuligheder ud over mølleanlægget og det omgivende landskab. Generelt giver Borren-området dog ikke mulighed for offentlig adgang, og fotoet er optaget fra et markstykke nær toppen af bakken. Visualiseringen viser mølleanlægget, som står klart og tydeligt frem i det åbne landskabsrum i området syd for Koster. Set herfra fremstår det flade, åbne terræn som velegnet til opstilling af store vindmøller, og landskabet giver god plads til en række med fem vindmøller. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 55

56 Dronning Alexandrines Bro Billede 9 - Frenderup - Eksisterende forhold (nærzone) 56

57 Billede 9 - Frenderup - Visualisering af projektforslag (nærzone) I områderne omkring Frenderup og Hjelm sydøst for mølleområdet ligger en del højdepunkter i det kuperede terræn med gode udsigtsmuligheder ud over det åbne land og mølleområdet ved Koster. Et godt eksempel er højdedraget ved Nørre Frenderup, hvor dette foto er optaget fra. Set herfra står møllerne tydeligt frem i baggrunden med det småbakkede landskab og spredte beplantninger og bygninger i forgrunden. På denne afstand virker møllerne dog knap så dominerende og i rimelig balance med de omgivende landskabselementer; samtidig står opstillingen ganske tydeligt frem, når man som her ser næsten lige ind langs møllerækken. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 57

58 58 Billede 10 - Dronning Alexandrines Bro - Eksisterende forhold (nærzone)

59 Billede 10 - Dronning Alexandrines Bro - Visualisering af projektforslag (nærzone) Fra Dronning Alexandrines Bro har trafikanter, som ankommer til Møn, rigtigt god udsigt ud over Koster Land og det nye vindmølleanlæg. Visualiseringen viser, hvordan de nye møller vil være markant synlige lige i vejens sigtelinje. I de flade, åbne omgivelser ses mølleanlægget i dets helhed, og den enkle opstilling på række står tydeligt frem med et stort frit rum omkring sig i det udstrakte, horisontale landskab. Lysmasterne i forgrunden kan dog virke noget forstyrrende fra det konkrete standpunkt. De nye møller vil være et markant indslag i landskabet, og nærmest fungere som et nyt vartegn ved ankomsten til Møn. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 59

60 Eksisterende møller (Keldby) Eksisterende mølle (Tjørnemarke) Eksisterende møller (Tøvelde) Billede 11 - Kong Asgers Høj - Eksisterende forhold (nærzone) 60

61 Billede 11 - Kong Asgers Høj - Visualisering af projektforslag (nærzone) Højen er tilgængelig for offentligheden, og samtidig er udsigten fra toppen et af de lokale højdepunkter i områderne omkring Sprove, vest for mølleområdet. Set herfra står de nye møller meget tydeligt frem i det åbne, kuperede landskab, og mølleanlægget fremstår med en klar og entydig orden i god balance med landskabets skala. De nye møller fremstår væsentligt større og mere visuelt dominerende end nogen andre elementer i landskabsbilledet, og de vil derfor have en stor betydning for oplevelsen af landskabet, set i denne retning. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 61

62 Eksisterende mølle (Tjørnemarke) Billede 12 - Rute 59 vest for Stege - Eksisterende forhold (nærzone) 62

63 Billede 12 - Rute 59 vest for Stege - Visualisering af projektforslag (nærzone) Fotoet er optaget fra Rute 59 ved et af højdedragene vest for Stege, hvor vejen har retning direkte mod mølleområdet, og møllerne vil kunne ses forude. Længere inde i det vestlige Stege vil møllernes synlighed derimod være meget begrænset af byelementer og terræn. På visualiseringen ses det, hvordan de nye møller vil nå et godt stykke henover det foranliggende terræn og beplantning, og en stor del af vinger og tårne vil være synligt. De to møller længst til venstre vil dog være godt dækket af husene foran, og det kan være en anelse forstyrrende for oplevelsen af møllerne som et samlet, ordnet anlæg. Den eksisterende mølle ved Tjørnemarke ses længst til venstre i billedet, hvor kun vingerne er synlige. Det visuelle samspil med de nye møller vurderes ikke at have større betydning for landskabsoplevelsen set herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 63

64 64 Billede 13 - Klekkendehøj - Eksisterende forhold (nærzone)

65 Billede 13 - Klekkendehøj - Visualisering af projektforslag (nærzone) Klekkendehøj er en af de mere markante gravhøje, som der findes en del af i landområderne syd, øst og vest for mølleområdet. Højen er tilgængelig for offentligheden, men fra højen er møllernes synlighed spærret af kratbeplantning. De nye møller har til gengæld en vis synlighed ved indsyn mod højen fra sydvest. Visualiseringen viser, hvordan de øverste dele af møllerne vil være synlige henover den foranliggende beplantning. Kun vingerne og den øverste del af tårnet vil være synlige på den østligste mølle bag gravhøjen. Den vestligste mølle er placeret til venstre udenfor billedfeltet. Fra det konkrete standpunkt kan synligheden af de roterende møllevinger virke en anelse forstyrrende for landskabsoplevelsen. Betydningen for oplevelsen af selve gravhøjen er dog mere begrænset, da den ikke ligger helt frit i landskabet, men i forvejen er præget af spredte krat- og skovbeplantninger i baggrunden. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 65

66 Eksisterende mølle (Tjørnemarke) Billede 14 - Jordbassinerne ved Stege - Eksisterende forhold (nærzone) 66

67 Nye vindmøller Billede 14 - Jordbassinerne ved Stege - Visualisering af projektforslag (nærzone) Der er et større stisystem rundt i naturområdet ved de gamle sukkerfabriksarealer i den nordvestlige udkant af Stege. Fra en del steder i området, som her hvor fotoet er optaget fra, vil det nye mølleanlæg være synligt henover beplantninger i forgrunden. Som det fremgår af visualiseringen vil kun vingespidser - og for enkelte møller den øverste del af tårnet - være synlige set herfra. Møllernes synlighed vil til en vis grad virke forstyrrende i forhold til oplevelsen af nærområdet. Forskellen ift. de eksisterende forhold i dag er dog begrænset, da den eksisterende vindmølle ved Tjørnemarke, som er placeret på noget kortere afstand til venstre i billedet, i forvejen er synlig herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 67

68 Dronning Alexandrines Bro Billede 15 - Kalvehave Kirke - Eksisterende forhold (mellemzone) 68

69 Billede 15 - Kalvehave Kirke - Visualisering af projektforslag (mellemzone) Fra området omkring Kalvehave Kirke er der rigtig god udsigt mod syd, udover det lidt lavereliggende terræn langs kysten, ud over Ulvsund og Dronning Alexandrines Bro og videre frem mod mølleområdet syd for Koster. På visualiseringen ses mølleanlægget tydeligt på den anden side af sundet, i visuelt samspil med Dronning Alexandrines Bro til venstre i billedet. De to anlæg står med god afstand og passer skalamæssigt fint til hinanden, dog med Dronning Alexandrines Bro som et lidt mere dominerende element i landskabsbilledet. De nye møller fremstår som et klart og enkelt anlæg i det flade, åbne kystlandskab. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 69

70 Dronning Alexandrines Bro Billede 16 - Gammel Kalvehave - Eksisterende forhold (mellemzone) 70

71 Billede 16 - Gammel Kalvehave - Visualisering af projektforslag (mellemzone) Fra den sydøstlige udkant af Gammel Kalvehave er der storslåede udsigtsmuligheder ud over fjordlandskabet og Dronning Alexandrines Bro, ikke mindst fra det højereliggende terræn mod nord. På visualiseringen ses det nye mølleanlæg i samspil med Dronning Alexandrines Bro. De to anlæg står lidt oven i hinanden fra denne vinkel, og det kan virke en anelse forstyrrende for enkeltheden, men ellers passer de to anlæg skalamæssigt godt til hinanden og til det omgivende åbne, flade landskab, hvor de nye møller står i god balance med de øvrige landskabselementer. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 71

72 Eksisterende mølle (Tjørnemarke) Eksisterende møller (Sprove) Billede 17 - Langelinie i Stege - Eksisterende forhold (mellemzone) 72

73 Billede 17 - Langelinie i Stege - Visualisering af projektforslag (mellemzone) Fotoet er optaget fra parkeringspladsen ved det tidligere hotel, men næsten hele kyststrækningen i det nordlige Stege giver mulighed for udsyn henover bugten og frem mod mølleområdet mod vest. Visualiseringen viser, hvordan de nye møller vil være klart synlige fra den anden side af bugten, henover alle foranliggende landskabselementer. Møllerne står tydeligt frem som et samlet, enkelt anlæg på række. Mølleanlægget vil fremover have betydning for oplevelsen af landskabet mod vest set herfra, men i sig selv passer møllernes størrelse godt ind i det åbne, horisontale kystlandskab. Den eksisterende vindmølle ved Tjørnemarke ses i billedet helt til venstre. Set herfra er det let at visuelt adskille de to mølleanlæg fra hinanden, og samspillet mellem de to mølleanlæg vurderes ikke at have større betydning. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 73

74 Eksisterende mølle (Tjørnemarke) Billede 18 - Rute 59 øst for Langebæk - Eksisterende forhold (mellemzone) 74

75 Billede 18 - Rute 59 øst for Langebæk - Visualisering af projektforslag (mellemzone) Hvor Rute 59 mod Kalvehave kommer fri af skovområderne øst for Langebæk, er der langs det meste af strækningen særdeles gode udsigtsmuligheder ud over fjordlandskabet mod syd. Set herfra vil de nye møller være tydeligt synlige henover terræn og skovbeplantninger på Møn og Langø. På denne afstand virker møllerne ikke så store, og de falder til en vis grad ind i det eksisterende landskab uden at virke dominerende. Det nye mølleanlæg står næsten fri af terrænet, og den enkle opstilling på række fornemmes tydeligt. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 75

76 76 Billede 19 - Rute 287 ved Fanefjord - Eksisterende forhold (mellemzone)

77 Nye vindmøller Billede 19 - Rute 287 ved Fanefjord - Visualisering af projektforslag (mellemzone) Fotoet er optaget lige efter dæmningen ved ankomst til Møn fra Bogø, hvor vejen drejer mod nordøst og næsten har retning mod mølleområdet. Visualiseringen viser, at møllernes synlighed vil være begrænset herfra, da kun vingerne, og for enkelte af møllerne også den øverste del af tårnet, vil være synligt. Selv om det foranliggende landskab er ret fladt og åbent, vil terrænet i mellemgrunden skærme væsentligt af for de nederste dele af mølleanlægget. Vingerne, som er noget smallere end mølletårnet, vil næppe være meget synlige på denne afstand og kun under meget gode sigtbarhedsforhold. Samlet må den visuelle betydning af mølleanlægget set herfra betragtes som begrænset. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 77

78 Eksisterende møller (Sprove) Eksisterende mølle Eksisterende mølle Billede 20 - Bogø-dæmningen - Eksisterende forhold (mellemzone) 78

79 Nye vindmøller Billede 20 - Bogø-dæmningen - Visualisering af projektforslag (mellemzone) Fotoet er optaget fra Rute 287 på de den vestlige del af dæmningen mellem Møn og Bogø. De nye møller ses i højre side af visualiseringen, og desuden ses flere af de eksisterende små møller på det vestlige Møn. Den store åbne vandflade giver frit udsyn, og mølleanlægget vil med dets størrelse nå et godt stykke op over foranliggende terræn og beplantning, og - under gode vejrforhold ses opstillingen på række tydeligt. Samspillet med et par af de eksisterende møller, som set herfra ser næsten lige så store ud, kan virke forstyrrende for et samlet, enkelt landskabsbillede. Dette skal dog ses i lyset af, at de små, ældre møller må forventes nedtaget indenfor en kort årrække. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 79

80 Dronning Alexandrines Bro Billede 21 - Nyord - Eksisterende forhold (mellemzone) 80

81 Billede 21 - Nyord - Visualisering af projektforslag (mellemzone) Fotoet er optaget fra fugletårnet på Nyord, som giver en storslået udsigt ud over det fredede fugleområde og de omgivende kystlandskaber. På visualiseringen ses de nye møller i baggrunden, og det helt åbne terræn og vandfladen giver frit udsyn næsten helt frem til selve mølleområdet. Selv om møllerne under gode vejrforhold vil være klart synlige henover Stege Bugt, vurderes de dog ikke at have egentlig negativ betydning for oplevelsen af landskabet. De nye møller skal herfra ses i sammenhæng med flere andre større anlæg, Dronning Alexandrines Bro til højre i billedet og de gamle sukkerfabrikker i Stege til venstre, og i den sammenhæng fremstår møllerne tydeligt som et samlet, selvstændigt anlæg med et stort visuelt frirum omkring sig. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 81

82 Eksisterende mølle Eksisterende mølle Billede 22 - Bogø - Eksisterende forhold (mellemzone) 82

83 Nye vindmøller Billede 22 - Bogø - Visualisering af projektforslag (mellemzone) Fotoet er optaget ved Rute 287 på det østlige Bogø, lige før dæmningen mod Møn. Fra det meste af den øvrige del af Bogø og fra Bogø By vil udsigtsmulighederne mod mølleområdet i øst være meget begrænsede. De nye møller ses i venstre side af visualiseringen, og desuden er flere små eksisterende møller på det vestlige Møn også synlige i landskabsbilledet. Mølleanlægget vil med dets størrelse nå et godt stykke op over foranliggende terræn og beplantning og - under gode vejrforhold ses opstillingen på række tydeligt. Samspillet med de eksisterende møller, som set herfra ser næsten lige så store ud, kan virke forstyrrende for et samlet, enkelt landskabsbillede. Dette skal dog ses i lyset af, at de små, ældre møller må forventes nedtaget indenfor en kort årrække. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 83

84 Dronning Alexandrines Bro Billede 23 - Farø - Eksisterende forhold (fjernzone) 84

85 Nye vindmøller Billede 23 - Farø - Visualisering af projektforslag (fjernzone) Fra Farø er der generelt gode udsigtsforhold ud over kystområderne mod øst. Dette gælder særligt fra de højereliggende vejbroer og tilslutningsanlægget til E47, men også fra den helt åbne østlige del af øen, hvor dette foto er optaget fra. Set herfra vil de øverste dele af mølleanlægget være synligt bag terræn og beplantning på Tærø i mellemgrunden. Det er primært møllevingerne, som vil være synlige herfra, og på denne store afstand vil de formentlig være svære at få øje på selv under gode vejrforhold. Det nye mølleanlæg vurderes derfor ikke at have større betydning for oplevelsen af kystlandskabet set herfra. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 85

86 86 Billede 24 - Ålebæks Bakke ved Elmelunde - Eksisterende forhold (fjernzone)

87 Nye vindmøller Billede 24 - Ålebæks Bakke ved Elmelunde - Visualisering af projektforslag (fjernzone) Generelt vil de nye møller være meget lidt synlige fra det østlige Møn, men fra enkelte højdedrag, som her Ålebæks Bakke 46 meter o.h., vil anlægget være synligt i horisonten mod vest. På visualiseringen ses det, hvordan de nye møller i klart vejr vil være synlige bag de høje bygninger i Stege. På denne afstand indgår mølleanlægget som en del af de øvrige landskabselementer uden at virke egentligt forstyrrende for landskabsoplevelsen som helhed. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er meter. 87

88 4. PÅVIRKNING VED NABOER 4.1. Afstande og visuelle forhold Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger henholdsvis vest og øst for møllerne påvirkes mest af skyggekast, mens naboer nord for et mølleområde oplever de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret med de udendørs opholdsarealer mod syd. Dette er generelle betragtninger, som der altid er lokale afvigelser fra. I det konkrete tilfælde er disse generelle betragtninger rimeligt dækkende. Vindmøllecirkulæret fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelser end 4 x møllens totalhøjde. Det vil for projektforslagets møller betyde mellem 560 og 566 meter (vist på figur 4.1). Dette krav er overholdt, idet der vil være ca. 578 meter til den nærmeste nabobeboelse tilhørende ansøger, og ca. 659 meter til nærmeste nabobeboelse, som ikke er del af projektet. En beboelse ved ejendommen Kostervig er forudsat nedlagt Vindmølle 4 x totalhøjde Vindmølle 6 x totalhøjde Figur 4.1. Afstandskrav på 4 gange totalhøjden for projektforslagets ca ,5 meter høje møller. Figur 4.2. Afstand på 6 gange totalhøjden for projektforslagets ca ,5 meter høje møller. 88

89 i forbindelse med opstillingen af vindmøllerne (se figur 4.10). I de følgende afsnit foretages en kort gennemgang af de nærmeste naboer og den påvirkning møllerne vil medføre på disse ejendomme i forhold til støj, skyggekast og visuel påvirkning. I kapitel 3 om landskabelige forhold er der gengivet visualiseringer fra de omkringliggende vejstrækninger, hvor de nærmeste nabobeboelser er beliggende. I forbindelse med vurdering af værditab på omkringliggende ejendomme, vil der blive foretaget en detaljeret visualisering af møllerne set fra opholdsarealerne ved de naboer, som anmelder krav om værditabserstatning. (jf. lov om fremme af vedvarende energi). Visualiseringerne vil blive forelagt disse naboer. Naboer Kostervig 5 Naboer Kostervej 4 3 Nabo L Nabo O Der er ca. 30 nabobeboelser, som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjde svarende til meter (vist på figur 4.2). Heraf er 13 af nabobeboelserne placeret i den samlede bebyggelse Æbelnæs, men som det fremgår af støjberegningerne i afsnit 4.2 vil møllerne kunne overholde de skærpede støjkrav, som gælder for beboelserne i dette område. Ejerne af ejendomme indenfor 6 x møllernes totalhøjde vil kunne anmelde krav om erstatning for værditab uden at skulle indbetale et gebyr på kr. Naboer Store Lind 2 1 Nabo P Naboer Æbelnæs Beskrivelse af nabobeboelser De nærmeste nabobeboelsers placering i forhold til vindmøllerne og den mulige visuelle påvirkning beskrives overordnet for de beboelser, som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjde, og herudover beskrives enkelte øvrige nabobeboelser, som er placeret ved Store Lind på større afstand. Bogstavbetegnelser ved naboerne er Figur 4.3. Oversigtskort med placering af nabobeboelser, som er nærmere beskrevet. 89

90 de samme som i beregninger af støj og skyggekast. Naboerne er vist samlet på oversigtskortet figur 4.3 og på kortudsnit i figur 4.4 til 4.10, hvor retningen mod den midterste af de planlagte møller er markeret pile. Naboer ved Kostervej Nabo C til K, som er vist på figur 4.4, ligger langs Kostervej nord for møllerækken. Nabo F ligger tættest på møllerne med en afstand på ca. 659 m til mølle 4. Beboelserne og de udendørs opholdsarealer ved disse ejendomme er overvejende orienteret mod sydvest i retning mod møllerne, der vil brede sig over en stor del af synsfeltet. Ved nabo C, F og I er der dog gårdspladser syd for beboelserne, som er omgivet af driftsbygninger, der afskærmer udsynet. Nabo F er desuden omgivet af markant beplantning, som især i sommerhalvåret kan sløre udsynet til møllerne, når man opholder sig i den omkringliggende have, og tilsvarende er der en del beplantning i forbindelse med haverne ved nabo D og K, som kan sløre udsynet fra beboelsen og de udendørs opholdsarealer. Beboelsen ved nabo K er i modsætning til de øvrige ejendomme orienteret i sydøstlig retning, og således kun i mindre grad i retning mod møllerne. C D E G F H I J K Figur 4.4. Naboer ved Kostervej. 90

91 Udsynet til møllerne vurderes at være mest dominerende fra beboelserne ved nabo E, G og H, der ligger nord for Kostervej, idet der ikke er driftsbygninger eller markant beplantning umiddelbart omkring disse beboelser og deres sydvendte udendørs opholdsarealer. Der vil således kunne være frit udsyn til møllerne fra beboelserne og haverne, dog vil beplantningen omkring bebyggelserne syd for Kostervej kunne afskærme udsynet til nogle af møllerne. Bebyggelsen ved nabo J benyttes pt. udelukkende til erhvervsformål, men der er opholdsarealer mod nord, hvorfra møllerne vil være synlige. Nabo L (Æbelnæsvej 37) Nabo L, som er vist på figur 4.5, ligger nordøst for møllerækken i en afstand af ca. 676 m fra mølle 1, som er den nærmeste af de planlagte møller. Beboelsen og de udendørs opholdsarealer i forbindelsen med haven er primært orienteret mod sydøst og således ikke direkte i retning mod de nye møller. I den sydlige og vestlige del af haven er der markant beplantning, som især i sommerhalvåret vil kunne afskærme udsynet til møllerne fra haven og fra vinduerne i beboelsens gavl. Umiddelbart vest for ejendommen er der en mindre skov, som ligeledes vil kunne begrænse udsynet til møllerækken. Nabo O (Æbelnæsvej 41) Nabo O, som er vist på figur 4.6, ligger øst for møllerækken i en afstand af ca. 754 m fra nærmeste mølle (mølle 1). Beboelsen ligger med gavlen og udendørs opholdsarealer mod vest, hvorfra der vil være frit udsyn i retning mod møllerækken bortset fra mindre beplantninger på de mellemliggende arealer. Fra haven syd for beboelsen vil udsynet til møllerne især i sommerhalvåret være sløret af markant beplantning i haven, og fra gårdspladsen nord for beboelsen vil udsynet i retning mod møllerne være afskærmet af driftsbygninger, som afgrænser gårdspladsen mod vest og nord. Nabo P (Æbelnæsvej 44) Nabo P, som er vist på figur 4.7, ligger ligesom nabo O øst for møllerækken, dog i en afstand af ca. 717 m fra nærmeste mølle. Beboelsen er orienteret med facaden mod vest i retning mod den nærmeste del af møllerækken. Vest og syd for beboelsen er der en åben have uden nævneværdig beplantning, og der vil således være frit udsyn til møllerne fra haven såvel som beboelsen. L O P Figur 4.5. Nabo L. Figur 4.6. Nabo O. Figur 4.7. Nabo P. 91

92 AA AC AE AB Naboer i Æbelnæs Nabo AA til AO, som er vist på figur 4.8, ligger mod sydøst for enden af møllerækken, og i forhold til disse beboelser vil møllerne være placeret indenfor en begrænset del af synsfeltet, hvilket vurderes at reducere møllernes visuelle dominans. Til gengæld vil møllevinger, der roterer på linje bag hinanden, give et uroligt indtryk og derved tiltrække sig mere opmærksomhed, end hvis møllerne ses ved siden af hinanden. De pågældende boliger er overvejende orienteret mod vest, og de vil derfor sandsynligvis opleve visuelle gener. AM AG AK AI AJ AF AH AD Nabo AA er den af beboelserne ved Æbelnæsgade i den nordligste del Æbelnæs, der ligger tættest på møllerne med en afstand til mølle 1 på ca. 692 m. Beboelsen ved denne nabo er orienteret mod syd, hvor der ligger en have. Møllerne vil være synlige fra vinduer i beboelsens gavl, hvor en mindre beplantning på den modsatte side af Æbelnæsvej dog især om sommerne kan sløre udsynet til møllerne. Møllerne vil ligeledes kunne være synlige fra haven, hvor der dog er markant beplantning, som kan sløre udsynet til møllerne. Mod nord er der en gårdsplads, som er omkranset af driftsbygninger, der afskærmer udsynet i retning mod møllerne. Tilsvarende forhold gør sig gældende ved nabo AB, hvor bebyggelsen ved nabo AA dog i væsentlig grad begrænser udsynet i retning mod møllerne fra beboelsens gavl og haven mod syd. Figur 4.8. Naboer i Æbelnæs. AO Beboelserne ved nabo AK, AM og AO, der alle ligger vest for Æbelnæsvej, er ligeledes orienteret mod syd. Ved nabo AK består de primære udendørs opholdsarealer af en mindre have 92

93 mod vest, hvorfra møllerne vil kunne være synlige, dog er der driftsbygninger mod nord, som i nogen grad afskærmer udsynet. Nord for beboelsen er der en mindre gårdsplads, hvor udsynet afskærmes af driftsbygninger. Ved nabo AM, som er den af nabobeboelserne i Æbelnæs, der ligger tættest på møllerne med en afstand på ca. 682 m, er der en større have mod syd, hvorfra møllene vil kunne være synlige, dog ikke fra de primære opholdsarealer i direkte tilknytning til beboelsen. Beplantningen i haven vil især i sommerhalvåret kunne sløre udsynet til møllerne, mens der vil være frit udsyn til møllerækken fra opholdsarealer vest for beboelsen. Fra gårdspladsen nord for beboelsen vil udsynet være afskærmet af driftsbygninger. Ved nabo AO vil der være frit udsyn til møllerne fra vinduer i beboelsens vestlige gavl. Fra haven mod syd og nord vil udsynet især om sommeren være sløret af beplantningen i haven, og fra den lille gårdsplads umiddelbart nord for beboelsen afskærmes udsynet af udhuse. S Q Beboelserne ved de øvrige naboer i den nordlige del af Æbelnæs er overvejende orienteret mod vest med opholdsarealer i forbindelse med større eller mindre haver i retning mod møllerækken. Møllerne vil således kunne være synlige fra beboelserne og fra haverne, hvor beplantning dog især om sommeren kan sløre udsynet. I nogle tilfælde vil udsynet i et vist omfang være afskærmet af den omkringliggende eksisterende bebyggelse, hvilket bl.a. gør sig gældende ved nabo AJ, hvor bebyggelsen ved nabo AM er placeret mellem beboelsen ved nabo AJ og møllerækken. Ved nabo AD og AF er der gårdspladser øst for beboelsen, og ved flere af de øvrige naboer er der ligeledes uden- T AQ Figur 4.9. Naboer ved Store Lind. R 93

94 dørs opholdsarealer øst for beboelsen, men herfra afskærmer bebyggelsen udsynet til møllerne. Y X Beboelse nedlægges Naboer ved Store Lind Nabo Q, som er vist på figur 4.9 sammen med de nærmeste naboer ved Store Lind, ligger ca. 838 m sydvest for mølle 3, som er den nærmeste af de planlagte møller. Set fra denne nabo og fra de øvrige naboer ved Store Lind vil møllerækken brede sig over en stor del af synsfeltet. Beboelsen ved nabo Q er dog orienteret med de primære udendørs opholdsarealer i forbindelse med haven mod sydvest i modsat retning af møllerækken. Fra gårdspladsen nord for beboelsen vil udsynet til den nordvestlige del af møllerækken være afskærmet af udhuse, og udsynet til den øvrige del af møllerækken vil især om sommeren være sløret af beplantning nord for gårdspladsen. W Beboelsen ved nabo S er orienteret mod vest, hvor de primære udendørs opholdsarealer og haven er placeret, men møllerne vil dog kunne ses fra den vestlige del af haven. Der vil ligeledes være udsyn til møllerne fra beboelsen og opholdsarealer mod øst, hvor beplantning på de mellemliggende arealer kun i begrænset omfang vil kunne sløre udsynet til møllerne. Beboelsen ved nabo R er ligeledes orienteret med haven og de primære udendørs opholdsarealer mod vest, og på grund af driftsbygninger og skovbeplantning nord for beboelsen og haven vil udsynet til møllerne blive afskærmet i væsentlig grad. Figur Naboer ved Kostervig. Beboelserne ved nabo T og AQ er begge orien- 94

95 teret mod syd, hvor haverne er placeret. Ved nabo T vil der være udsyn i retning mod den sydøstlige del af møllerækken fra beboelsens østvendte gavl, hvor skovbevoksningen dog vil sløre udsynet. Nord for beboelsen er der en gårdsplads, der er omkranset af driftsbygninger, som vil afskærme udsynet til møllerækken. Ved nabo AQ vil der være udsyn til den nordvestlige del af møllerækken fra beboelsen og opholdsarealerne nord for beboelsen, mens udsynet til den sydøstlige del af møllerækken vil være afskærmet af udhuset og skovbevokningen. Naboer ved ejendommen Kostervig Nabo W, X og Y ligger ved landbrugsejendommen Kostervig, som er vist på figur Ejendommen ligger mod nordvest for enden af møllerækken, og møllerne vil således være placeret inden for en lille del af synsfeltet i forhold til beboelserne, hvilket vurderes at reducere møllernes visuelle dominans. Den nærmeste beboelse er nabo X i en afstand af ca. 578 m fra mølle nr. 5, idet en eksisterende beboelse sydøst herfor forudsættes nedlagt ved en realisering af mølleprojektet. Beboelsen ved nabo X er beliggende i den nordlige ende af en længe, der er orienteret med facaderne mod øst og vest. Fra beboelsen og opholdsarelaerne mod øst vil der være udsyn til møllerækken, der kun i mindre grad vil være sløret af beplantningen i haven mod øst. Beboelsen ved nabo Y er orienteret mod gårdspladsen mod syd og en have med udendørs opholdsarealer mod nord. Møllerne vil kunne være synlige fra beboelsen og gårdspladsen, hvor længen mod øst med beboelsen ved nabo X samt beplantningen på gårdspladsen dog i nogen grad vil afskærme udsynet til møllerne. Møllerne vil ligeledes være synlige fra dele af haven nord for beboelsen, hvor beplantningen mod øst især i sommerhalvåret vil sløre udsynet til møllerne. Beboelsen ved nabo W er orienteret mod syd, hvor der er en mindre have med udendørs opholdsarealer mod syd og øst. Mod nord er der en mindre gårdsplads, som er omgivet af bygninger, der ligeledes benyttes til beboelse, og nord herfor er der en større have. Fra gårdspladsen afskærmes udsynet af den omkringliggende bebyggelse, og fra beboelsen og haverne mod syd og øst såvel som mod nord vil udsynet til møllerækken i væsentlig grad være afskærmet af driftsbygningerne, som ligger mod øst Støj Støjniveau Lydens styrke måles i decibel - forkortet db. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden db(a). En stigning på 3 db(a) svarer til en fordobling og en dæmpning på 3 db(a) svarer til en halvering af lydstyrken. Det menneskelige øre er følsomt for lyde indenfor frekvensområdet Hz og særlig følsomt i området Hz. Dybe toner i frekvensområdet Hz betegnes lavfrekvent støj, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. En række undersøgelser har dokumenteret, at niveauet for infralyd fra vindmøller ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på møllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. Beregninger Der er foretaget beregning af støjen ved naboerne rundt om projektområdet. Beregningerne er udført efter retningslinjerne i den gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller med programmet WindPRO (Decibel), som er specielt udviklet til beregning af støjudbredelsen fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. I henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller beregnes støjpåvirkningen i 1,5 meters højde ved en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet i 10 meters højde. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller fastsætter grænseværdier på 42 db(a) og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s, som gælder ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land. I områder til støjfølsom arealanvendelse er grænseværdierne fastsat til 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i det mest støjbelastede punkt. Herudover fastsætter bekendtgørelsen om støj 95

96 fra vindmøller en grænseværdi på 20 db for lavfrekvent støj. Denne grænseværdi gælder indendørs for beboelse i det åbne land såvel som indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Støjudbredelsen fremgår af kortene på figur , hvor de enkelte naboer er markeret, og hvor støjpåvirkningen af området er vist som ovale figurer med forskellige farver. For bedre at se placering og bogstav-betegnelse for de nærmeste naboer henvises desuden til figur De beregnede støjværdier ved de enkelte naboer fremgår af oversigtsskemaerne figur 4.17 og 4.18, hvor støjbelastningen er beregnet i forhold til et punkt ved de udendørs opholdsarealer beliggende indtil ca. 15 meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne. Støjberegninger fra WindPro er desuden gengivet i bilag 1 og 2 til miljørapporten. Vindmøllerne har mulighed for at få justeret kildestøjen, og de enkelte møller kan justeres individuelt, men en nedjustering af kildestøjen medfører, at møllen producerer mindre strøm. I projektforslaget, hvor der er taget udgangspunkt i Siemens 3,0 MW med 113 meter rotor, er der foretaget beregninger uden støjdæmpning af de tre vestligste af møllerne, mens de to østligste af møllerne (mølle 1 og 2), som er placeret nærmest Æbelnæs, er forudsat støjdæmpet. Som det fremgår af de uddybende bilag 1 og 2 til miljørapporten, hvor den samlede støj- Figur Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 6 meter i sekundet. 96

97 beregning er gengivet, er møllernes kildestøj ved beregning af støjbidraget ved de udendørs opholdsarealer fastsat til mellem 100,6 / 101,0 og 104,7 / 106,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter pr. sekund. Ved beregning af den lavfrekvente støj indendørs er møllernes kildestøj fastsat til 90,5 / 88,8 db og 92,0 / 90,1 db for henholdsvis mølle 1 og 2, mens kildestøjen for de tre vestligste møller uden støjdæmpning er fastsat til 92,3 / 90,4 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter pr. sekund. Det forudsættes generelt, at ingen af møllerne udsender tydeligt hørbare toner (rentoner), idet den beregnede støjbelastning ved modtageren herved øges med 5 db. Hvis der skulle opstå rentoner på et senere tidspunkt, skal fejlen rettes, så de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Dette vil almindeligvis ske ved, at mølleproducenten udskifter den defekte komponent, som forårsager rentonen, og i visse tilfælde kan der eventuelt være behov for at justere på møllens computerstyring af eksempelvis generatorens omdrejningshastighed. Vindmøllens indstilling kan kun ændres til højere kildestøj, hvis Vordingborg Kommune godkender ændringen. Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducenten på baggrund af støjmålinger på tilsvarende møller, og producenten står inde for, at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes ved en eventuel efterprøvning. Jævnfør bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er der en Figur Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 8 meter i sekundet. 97

98 samlet ubestemthed på +/- 2 db(a) ved måling af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget ved naboer. Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten i takt med udvikling af nye komponenter, og som det fremgår af afsnit 1.2 i indledningen og afsnit 2.2 i projektbeskrivelsen vil andre tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle, når projektet skal realiseres. Disse mølletyper vil ligeledes kunne støjdæmpes i nødvendigt omfang. Det vil derfor være den kildestøj, der fastsættes i forbindelse med mølleleverancen, som vil være den gældende, og det vil her kunne vise sig, at der er behov for større eller mindre støjdæmpning af de pågældende møller. Der er udført supplerende støjberegninger med Vestas 3,0 MW med 112 meter rotor, som er gengivet i bilag 4 og 5. Når der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan og en VVM-tilladelse til vindmølleprojektet, skal der inden opstilling af møllerne indgives anmeldelse til kommunalbestyrelsen med dokumentation for, at støjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden - kan overholdes, hvilket er en forudsætning for at opnå byggetilladelse. Dokumentationen skal bl.a. omfatte en rapport over målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype samt beregninger af støjbelastningen, herunder beregninger af den lavfrekvente støj. Figur Kort over udbredelsen af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 6 meter i sekundet. 98

99 Støjbidraget fra de tre eksisterende 150 kw møller mod vest ved Sprove og den eksisterende 500 kw mølle mod øst ved Tjørnemarke indgår i beregningen af det samlede støjbidrag. Ved beregning af støj ved de udendørs opholdsarealer er der forudsat en kildestøj på henholdsvis 97,8 / 97,8 db(a) og 95,1 / 97,1 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 meter pr. sekund, og ved beregning af lavfrekvent støj indendørs er der anvendt generelle data for ældre vindmøller jf. bilag til Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, som har været sendt i høring i december Det fremgår heraf at kildestyrken for den lavfrekvente støj ved vindhastigheder på 6 og 8 meter pr. sekund er 85,4 / 86,9 db for møller på kw og 90,4 / 91,9 db(a) for møller på kw. Støjberegningerne for projektforslaget viser, at den beregnede støj ved de nærmeste naboer, herunder beboelserne i de samlede bebyggelser i Æbelnæs, Store Lind, Koster og Tjørnemarke, hvor der gælder skærpede støjkrav, overholder gældende regler. Kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af vindmøllerne indstilles. Støjgrænsen anses i denne sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet minus ubestemtheden overholder støjgrænsen. Figur Kort over udbredelsen af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 8 meter i sekundet. 99

100 Vurdering af støjforhold Støj ved udendørs opholdsarealer Det fremgår af kortene (figur 4.11 og 4.12) og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.17 og 4.18 samt i bilag 1 til miljørapporten, at ingen nabobeboelse i det åbne land vil blive udsat for mere end de fastsatte grænser på 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Tilsvarende vil ingen områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, blive udsat for mere end de fastsatte grænser på 37 og 39 db(a). Hermed er lovkravene overholdt. I projektforslaget er der beregnet et samlet støjbidrag på 41,8 / 42,9 db(a) ved nabo F, som er den nabobeboelse i det åbne land, der udsættes for den største støjpåvirkning. Projektforslaget holder sig således lige under støjgrænserne på 42 / 44 db(a). Ved nabo AS, som ligger øst for Tjørnemarke, er der dog beregnet et støjbidrag på 46,6 / 48,5 db(a). Denne beboelse betragtes imidlertid ikke som nabobeboelse i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, idet der er tale om privat beboelse for ejeren af den eksisterende 500 kw mølle ved Tjørnemarke. Beboelsen er derfor ikke omfattet af de fastsatte støjgrænser, og det vurderes endvidere, at de planlagte møller ved Kostervig ikke øger det samlede støjbidrag ved denne beboelse. Vordingborg Kommune har på baggrund af en konkret vurdering foretaget en afgrænsning af de nærmeste samlede bebyggelser ved Æbelnæs, Store Lind, Koster og Tjørnemarke. De afgrænsede bebyggelser skal betragtes som områder til støjfølsom areal anvendelse, og beboelserne i disse områder er således omfattet af de skærpede støjkrav, som blandt andet gælder for områder, der er udlagt eller anvendes til boligformål. Der er beregnet et samlet støjbidrag på 37,0 / 38,0 db(a) ved nabo AQ, som er den beboelse i den afgrænsede del af Store Lind, der påvirkes mest, og ved nabo AA, som er den beboelse i Æbelnæs, der påvirkes mest, er der beregnet et samlet støjbidrag på 36,7 / 37,5 db(a). Projektforslaget holder sig således lige under de skærpede støjgrænser på 37 / 39 db(a), som er gældende for beboelser i disse område. Ved de øvrige beboelser i Store Lind og Æbelnæs, samt i de øvrige samlede bebyggelser med støjfølsom arealanvendelse er støjgrænserne overholdt med større margin. I 0-alternativet vil støjpåvirkningen fra vindmøller ligge langt under grænseværdierne ved nabobeboelserne omkring Kostervig, og det vil udelukkende være beboelserne omkring de eksisterende møller ved henholdsvis Sprove og Tjørnemarke, som påvirkes væsentligt af støj fra vindmøller. Støjen ved disse nabobeboelsers udendørs opholdsarealer vil ligge under grænseværdierne bortset fra den private beboelse for ejeren af 500 kw møllen ved Tjørnemarke. Lavfrekvent støj indendørs Det fremgår af kortene (figur 4.13 og 4.14) og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.17 og 4.18 samt i bilag 2 til miljørapporten, at ingen nabobeboelser i det åbne land vil blive udsat for mere end den fastsatte grænse for lavfrekvent støj indendørs på 20 db ved en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Støjgrænsen vil ligeledes være overholdt indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse. I projektforslaget er den lavfrekvente støj indendørs beregnet til 14,4 / 13,2 db ved en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 m/s ved nabo F, som er den beboelse, der påvirkes mest, når der ses bort fra de nærmeste naboer til den eksisterende 500 kw mølle ved Tjørnemarke. Den lavfrekvente støj indendørs er således beregnet til 23,0 / 24,6 db ved nabo AS, der som tidligere nævnt ikke betragtes som nabobeboelse i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, idet der er tale om privat beboelse for ejeren af den eksisterende 500 kw mølle ved Tjørnemarke. Beboelsen er derfor ikke omfattet af de fastsatte støjgrænser. Ved nabo AT, som er placeret i Tjørnemarke, er den lavfrekvente støj indendørs beregnet til 13,0 / 14,3 db. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med meget stor margin ved begge vindhastigheder ved alle nabobeboelser bortset fra nabo AS, der er ejer af den eksisterende mølle ved Tjørnemarke. På denne baggrund vurderes projektforslagets vindmøller ved Kostervig ikke at give anledning til væsentlige gener med lavfrekvent støj. Der er ikke foretaget beregninger af den lavfrekvente støj i 0-alternativet, idet de eksisterende møller ved henholdsvis Sprove og Tjørnemarke er omfattet af en tidligere bekendtgørelse, hvor der ikke var fastsat en særlig grænseværdi for lavfrekvent støj. Det vurderes, at nabobeboelserne omkring Kostervig kun i ubetydelig grad påvirkes af lavfrekvent støj fra disse møller, og at det udelukkende er beboelserne umid- 100

101 delbart omkring de eksisterende møller, som i nævneværdigt omfang påvirkes af lavfrekvent støj fra vindmøller. Den lavfrekvente støj indendørs ved disse nabobeboelser vurderes at ligge væsentligt under 20 db(a) bortset fra den private beboelse for ejeren af 500 kw møllen ved Tjørnemarke Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør, om der dannes generende skygger. For det første skal solen skinne for, at der kan dannes skygger, og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger ikke rundt, og der dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt Figur Kort over udbredelse af skyggekast. Den røde linje angiver den anbefalede grænseværdi for skyggekast på 10 timer pr. år beregnet som reel værdi, der indgår som et krav i Kommuneplan

102 skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Alle disse tre forhold indgår, sammen med en række andre tekniske forhold, i de beregninger, som beskrives i det efterfølgende. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler i vejledningen til vindmøllecirkulæret, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Dette indgår som et krav i Kommuneplan for Vordingborg Kommune. Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene model tager højde for, at skyggekast kun opstår, når solen skinner, samtidig med at det blæser, og at vindretningen er sådan, at møllens rotor danner skygger, mens den anden model udregner det teoretisk mulige uden hensyntagen til vind og vejr. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabobeboelse vil blive udsat for i gennemsnit over en årrække. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet WindPRO (Shadow), som er specielt udviklet til beregning af skyggekast fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. Vejledningen til vindmøllecirkulæret forudsætter således, at dette program anvendes. I beregningsprogrammet indgår generelle statistiske data for sandsynligheden for solskin, og fordeling af møllernes driftstid i forhold til forskellige vindretninger er i det aktuelle tilfælde baseret på driftsdata for eksisterende vindmøller indenfor en radius af 20 km omkring vindmølleområdet. De anvendte data fremgår af bilag 2 til miljørapporten. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og af samme årsag forudsættes mere end 20 % af solen at være dækket af vingen. Beregningen af skyggekast fra projektforslagets møller er gengivet på kort i dette afsnit (se figur 4.15), hvor de enkelte naboer er markeret. For bedre at se placering og bogstav-betegnelse for de nærmeste naboer henvises desuden til figur På kortet er vist de områder, som påføres skyggekast, og farverne angiver, hvor tæt på mølleområdet man skal være for at have et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbeform" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timers skyggekast pr. år. På tilsvarende vis angives med grøn farve afgrænsningen af områder med mere end 5 timers skyggekast. Som det fremgår af afsnit 1.2 i indledningen og afsnit 2.2 i projektbeskrivelsen vil andre tilsvarende mølletyper kunne være aktuelle ved projektets realisering. Da disse mølletyper vil have en tilsvarende eller lidt mindre rotordiameter og totalhøjde, vil de generelt give anledning til skyggekast i samme omfang eller lidt mindre omfang end det, der er beregnet for den aktuelle mølletype i projektforslaget (Siemens 3,0 MW med 113 m rotor). Der er udført supplerende skyggekastberegninger med Vestas 3,0 MW med 112 meter rotor, som er gengivet i bilag 6. Der er foretaget beregning af skyggekast ved alle nabobeboelser omkring de nye møller i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter over terræn. Beregningen er foretaget med den såkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet i WindPRO. Denne metode tillader beregning af skyggekast fra alle retninger samtidigt i modsætning til beregning i forhold til en retningsbestemt skyggemodtager, som hidtil har været anvendt. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast. I oversigtsskemaet figur 4.17 og 4.18 samt i bilag 3 til miljørapporten er skyggekastberegningen indeholdende bl.a. antal skyggetimer for hver enkelt nabobeboelse angivet. For hver enkelt nabobeboelse er der herudover foretaget supplerende beregninger, hvor det er fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan forekomme. Det er muligt at udskrive en meget præcis optegnelse over, hvornår på dagen og hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe ved en given nabobeboelse under forudsætning af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form for et repræsentativt udvalg af de nærmeste 102

103 Skyggekast ved nabo F (Kostervej 67). Skyggekast ved nabo S (St. Lindgade 10). Skyggekast ved nabo AA (Æbelnæsgade 7). Skyggekast ved nabo J (Vigenvej 2). Skyggekast ved nabo V (Harevej 7). Skyggekast ved nabo AG (Æbelnæsgade 1). Skyggekast ved nabo L (Æbelnæsvej 37). Skyggekast ved nabo X (Egholmvej 27). Figur 4.16.Skyggekast ved et repræsentativt udvalg af naboer vist som grafisk kalender, der angiver tidspunkt på dagen og tidspunkt på året, hvor der kan forekomme skyggekast. Farve angiver hvilken mølle, der forårsager skyggekastet: Mølle 1 (grøn), mølle 2 (gul), mølle 3 (blå), mølle 4 (grå) og mølle 5 (rød) ved Kostervig. 103

104 nabobeboelser i figur 4.16 og beregningerne for alle naboerne i projektforslaget fremgår af bilag 3 til miljørapporten. Skyggekast fra de tre eksisterende 150 kw møller mod vest ved Sprove og den eksisterende 500 kw mølle mod øst ved Tjørnemarke indgår ikke i beregningerne, idet der ikke vil være nabobeboelser omkring de nye møller ved Kostervig, som samtidigt påvirkes af skyggekast fra de eksisterende møller. Mulige foranstaltninger Møllefabrikanterne har udviklet programmer, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor gener med skyggekast ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmerne anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer (10 timer pr. år) ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. Det fremgår af kommuneplanen for Vordingborg Kommune, at boligejendomme ikke må belastes med skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året. Dette krav vil ikke umiddelbart kunne overholdes, da der er beregnet et skyggekast på over 10 timer ved flere af nabobeboelserne. Ved en realisering af projektforslaget vil der derfor blive stillet krav om reducering af skyggekastet ved hjælp af skyggestop i forhold til de pågældende nabobeboelser. Der vil således blive installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang. Vurdering af skyggekastforhold I projektforslaget er der beregnet et reelt skyggekast på 12 timer og 29 minutter pr. år ved nabo AG i Æbelnæs sydøst for møllerækken, som er den af de omkringliggende nabobeboelser, der udsættes for den største påvirkning fra de nye møller. Ved nabo AA og AF, der også ligger i Æbelnæs, samt ved nabo L, der ligger nordøst for møllerækken, er der ligeledes beregnet et skyggekast på over 10 timer. Herudover er der beregnet et skyggekast på mellem 8 og 10 timer ved yderligere ni nabobeboelser, hvoraf de fire ligger i Æbelnæs, én ligger ved Æbelnæsvej umiddelbart nord for Æbelnæs, to ligger ved Kostervej mod nordøst og to ligger mod vest ved Harevej. Ved alle de øvrige nabobeboelser er der beregnet omkring 8 timers skyggekast om året eller mindre. Det fremgår af figur 4.16 og bilag 3 til miljørapporten, at skyggekast ved nabo AG og de øvrige nabobeboelser i den nordlige del af Æbelnæs vil kunne forekomme om aftenen i sommerhalvåret, mens der ikke vil være skyggekast ved naboerne i den sydlige del af Æbelnæs. Ved nabo L nordøst for møllerækken og ved de øvrige naboer langs Æbelnæsvej nord for Æbelnæs kan skyggekast forekomme sidst på eftermiddagen og først på aftenen i vinterhalvåret. Ved de nærmeste naboer mod sydvest omkring Store Lind og længere mod vest vil skyggekast kunne forekomme tidligt om morgenen i sommerhalvåret, og ved ejendommen Kostervig mod nordvest vil skyggekast kunne forekomme om morgenen i vinterhalvåret. Ved naboerne ved Kostervej mod nord vil skyggekast kunne forekomme sidst på eftermiddagen i vinterhalvåret, mens der ikke vil forekomme skyggekast ved nabobeboelserne omkring Koster længere mod nord. Det vil være påkrævet at stille krav om afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på en eller flere af møllerne for at sikre, at ingen af nabobeboelserne påvirkes med skyggekast i mere end 10 timer pr. år. På grund af usikkerheder i de statistiske data, som ligger til grund for beregningerne, vurderes der i praksis at være potentiel risiko for et skyggekast på over 10 timer pr. år ved visse af de naboer, hvor der er er beregnet et skyggekast på over 8 timer. Det skal bemærkes, at den afskærmende virkning af beplantning og bebyggelse ikke indgår i beregningerne, og at det reelle antal skyggetimer derfor også kan være mindre end beregnet. Med de nævnte afværgeforanstaltninger i forhold til de nabobeboelser, som påvirkes mest af skyggekast, vil det være muligt at overholde kravet om maksimalt 10 timers skyggekast, og samlet set vurderes projektforslagets møller ikke at medføre væsentlige gener med skyggekast ved de omkringliggende beboelser. I 0-alternativet er det kun nabobeboelserne umiddelbart omkring de tre eksisterende 150 kw møller mod vest ved Sprove og den eksisterende 500 kw mølle mod øst ved Tjørnemarke, som påvirkes af skyggekast, mens der ikke vil være skyggekast fra vindmøller ved beboelserne omkring Koster. 4.4 Reflekser Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan virke generende for naboer til vindmøller. Problemet opstår særligt ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Moderne vindmøllevinger har en overfladebe- 104

105 Kostervig Projektforslag 5 stk. 3,0 MW møller Støjbidrag (udendørs opholdsarealer) Støjbidrag (lavfrekvent indendørs) Skyggekast db(a) 6 m/s db(a) 8 m/s db(a) 6 m/s db(a) 8 m/s Timer pr. år Nabo A - Egholmvej 22 35,7 36,9 9,4 8,3 0:00 Nabo B - Egholmvej 15 35,4 36,6 9,2 8,1 0:00 Nabo C - Kostervej 73 40,0 41,3 13,0 11,8 3:56 Nabo D - Kostervej 71 41,5 42,7 14,2 12,9 7:05 Nabo E - Kostervej 70 40,8 42,0 13,7 12,5 5:56 Nabo F - Kostervej 67 41,8 42,9 14,4 13,2 8:06 Nabo G - Kostervej 66 41,2 42,4 14,1 12,9 7:40 Nabo H - Kostervej 64 41,2 42,3 14,0 12,8 6:55 Nabo I - Kostervej 65 41,5 42,7 14,2 13,0 7:29 Nabo J - Vigenvej 2 41,3 42,4 14,3 13,0 8:38 Nabo K - Kostervej 61 39,8 40,9 13,0 11,9 7:01 Nabo L - Æbelnæsvej 37 40,0 40,9 13,5 12,3 11:05 Nabo M - Æbelnæsvej 45 36,1 37,0 10,6 9,6 4:18 Nabo N - Æbelnæsvej 50 36,1 37,0 10,6 9,7 4:55 Nabo O - Æbelnæsvej 41 37,0 37,8 11,3 10,3 6:48 Nabo P - Æbelnæsvej 44 36,7 37,5 11,2 10,2 8:09 Nabo Q - Vigenvej 10 39,5 40,6 12,8 11,6 4:16 Nabo R - St. Lindgade 8 37,5 38,5 11,2 10,0 2:54 Nabo S - St. Lindgade 10 38,4 39,5 11,8 10,6 6:07 Nabo T - St. Lindgade 14 37,1 38,2 10,9 9,7 5:56 Nabo U - Harevej 3 35,3 36,4 9,1 8,0 8:04 Nabo V - Harevej 7 35,6 36,8 9,4 8,3 8:51 Nabo W - Egholmvej 28 38,8 40,1 11,8 10,6 4:49 Nabo X - Egholmvej 27 40,2 41,5 12,8 11,6 5:18 Nabo Y - Egholmvej 25 39,6 40,9 12,4 11,2 4:30 Figur Beregnet støjniveau og skyggekast ved naboer i det åbne land omkring Kostervig. 105

106 106 Kostervig Projektforslag 5 stk. 3,0 MW møller Støjbidrag (udendørs opholdsarealer) Støjbidrag (lavfrekvent indendørs) Skyggekast db(a) 6 m/s db(a) 8 m/s db(a) 6 m/s db(a) 8 m/s Timer pr. år Nabo Z - Egholmvej 13 34,4 ** 35,6 ** 8,6 7,4 0:00 Nabo AA - Æbelnæsgade 7 36,7 ** 37,5 ** 11,2 10,2 10:03 Nabo AB - Æbelnæsgade 6 36,2 ** 36,9 ** 10,8 9,8 8:34 Nabo AC - Æbelnæsgade 5 36,5 ** 37,3 ** 11,1 10,0 9:31 Nabo AD - Æbelnæsgade 4 36,0 ** 36,8 ** 10,6 9,6 8:40 Nabo AE - Æbelnæsgade 3 36,3 ** 37,1 ** 10,9 9,9 9:05 Nabo AF - Æbelnæsgade 2 35,9 ** 36,7 ** 10,5 9,5 10:47 Nabo AG - Æbelnæsgade 1 36,4 ** 37,1 ** 11,0 9,9 12:29 Nabo AH - Æbelnæsvej 38 35,8 ** 36,6 ** 10,5 9,4 7:41 Nabo AI - Æbelnæsvej 36 35,7 ** 36,5 ** 10,4 9,4 1:54 Nabo AJ - Æbelnæsvej 34 35,5 ** 36,3 ** 10,2 9,2 0:30 Nabo AK - Æbelnæsvej 33 36,2 ** 37,0 ** 10,8 9,8 3:27 Nabo AL - Æbelnæsvej 32 35,0 ** 35,8 ** 9,8 8,8 0:00 Nabo AM - Æbelnæsvej 31 36,4 ** 37,2 ** 11,2 10,1 1:15 Nabo AN - Æbelnæsvej 30 34,8 ** 35,6 ** 9,6 8,6 0:00 Nabo AO - Æbelnæsvej 29 35,4 ** 36,2 ** 10,1 9,1 0:00 Nabo AP - Æbelnæsvej 23 34,8 ** 35,6 ** 9,6 8,6 0:00 Nabo AQ - St. Lindgade 12 37,0 ** 38,0 ** 10,7 9,5 3:24 Nabo AR - Kostervej 41 35,8 37,7 12,8 14,2 0:00 *** Nabo AS - Pejdervej 3 * 46,6 48,5 23,0 24,6 0:00 *** Nabo AT - Kostervej 45 36,4 ** 38,2 ** 13,0 14,3 0:00 *** Nabo AU - Kong Asgers Vej 2 41,3 41,4 11,0 12,3 0:00 *** Nabo AV - Borrensvej 22 39,1 39,2 9,4 10,5 0:00 *** Nabo AW - Borrensvej 18 38,5 38,6 9,1 10,1 0:00 *** Nabo AX - Borrensvej 5 38,3 38,4 9,0 9,9 0:00 *** Figur Beregnet støjniveau og skyggekast ved naboer i samlede bebyggelser omkring Kostervig og i det åbne land nær de eksisterende møller. * = privat beboelse for ejer af 500 kw mølle ved Tjørnemarke; ** = grænseværdi 37/39 db(a); *** = skyggekast fra eksisterende møller ikke beregnet

107 handling, så de fremstår med et lavt glanstal på ca. 30, og de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes at reducere generne. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker nogen påvirkning fra vindmøller i forhold til beboelser i området omkring Kostervig. Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer eller redskaber til vurdering af påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger. 4.5 Samlet vurdering af påvirkning ved naboer Vindmøllerne vil være visuelt dominerende i forhold til flere af de nærmeste nabobeboelser. Fra nogle boliger og udendørs opholdsarealer vil der være mere eller mindre direkte udsyn mod mølleanlægget; fra en del andre naboer vil orientering og placering i forhold til bygninger og beplantninger omkring ejendommene sløre eller skærme af for udsynet mod møllerne. Det vurderes, at møllerne vil fremtræde mest forstyrrende i landskabet i forhold til den nordlige del af Æbelnæs, hvor møllernes rotorer vil overlappe hinanden og give et uroligt visuelt indtryk. Der vil eventuelt kunne etableres afskærmende beplantning i forbindelse med beboelserne i denne del af bebyggelsen. Gældende afstandskrav samt krav til påvirkning med støj og skyggekast kan overholdes, idet der forudsættes etableret afværgeforanstaltninger i form af skyggestop i forhold til de nabobeboelser, hvor der er beregnet mere end 10 timers skyggekast om året. Møllerne vurderes ikke at medføre væsentlige gener med infralyd eller lavfrekvent støj. 107

108 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 5.1. Luftforurening og klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv klimapåvirkning. Vedvarende energi, hvoraf vindenergi er en meget væsentlig faktor, kommer til at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de næste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer ikke kun i Danmark, men overalt på kloden. I takt med, at vindenergiproduktion bliver mere og mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterne skyde op mange steder til gavn for klimaet på kloden. Opstilling af vindmøller fører til en øget produktion af vedvarende energi uden udledning af drivhusgasser. Elektricitet produceret af vindmøller fortrænger el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes kul, naturgas, biobrændsel, affald og i mindre omfang olie. Politisk er det både nationalt og internationalt et mål at mindske luftforureningen, herunder udledningen af kuldioxid (CO 2 ). Den største CO 2 frembringelse kommer fra energiproduktion. Ud over CO 2, der primært bidrager til global opvarmning, fokuseres der desuden på svovldioxid (SO 2 ), der bidrager til forsuring af nedbøren og på kvælstofilter (NO x ). Opstilling af vindmøller medvirker bl.a. til at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-klimaaftalen og leve op til de nye klimamål, EU har fremsat i januar I VE-direktivet har EU fastsat et overordnet mål på mindst 20 % vedvarende energi i 2020 for at reducere udledningen af drivhusgasser og øge forsyningssikkerheden. Danmark har i denne forbindelse forpligtet sig til en målsætning om 30 % vedvarende energi i Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid drivhusgas) 426 CH 4 (Metan drivhusgas) 0,21 N 2O (Lattergas drivhusgas) 0,006 Drivhusgasser i alt (CO 2 ækvivalenter) 432 SO 2 (Svovldioxid) 0,07 NO x (Kvælstofilter) 0,32 CO (Kulilte) 0,15 NMVOC (Uforbrændte kulilter) 0,04 Partikler 0,01 Restprodukter Kulflyveaske 12,7 Kulslagge 1,8 Afsvovlingsprodukter 5,0 Slagge (Affaldsforbrænding) 6,7 RGA (Røggasaffald) 1,1 Bioaske 1,0 Radioaktivt affald (mg) 0,1 Figur 5.1. Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser og affald set i forhold til almindeligt produceret el leveret i Danmark [5.7]. Når reduktionen af de nævnte forureningstyper opgøres, anvendes omregningstal fra Energinet.dk, samt produktionsberegninger for vindmøllerne udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger, dels ud fra en landskabsmæssig ruhedsanalyse mm. i edb-programmet WindPRO fra EMD International A/S. Der er beregnet en samlet produktion på ca. 49 mio. kwh pr. år for de 5 møller i projektforslaget. Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til forbrug i Danmark i 2011, som er anført i Energinet.dk's Miljørapport 2011 [5.7], at én produceret kwh medfører udledning af 426 g CO 2, 0,07 g SO 2, 0,32 g NO x og 28,4 g slagger, aske og andet affald, som gengivet i figur 5.1. På basis af disse værdier er den positive klimaeffekt af de planlagte vindmøller beregnet, og i de efterfølgende afsnit redegøres for den reduktion i udledningerne, som vindmølleprojektet vil kunne medføre. CO 2 -udledning Projektforslagets møller vil medføre en reduktion i udledningen af CO 2 på ca ton på de 20 år møllerne forventes at producere, i forhold til almindeligt produceret el (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 773 g CO 2 pr. produceret kwh strøm. Antages de planlagte vindmøller udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås en reduktion i udledningen af CO 2 på ca ton i projektforslaget. Til sammenligning skete der en årlig udledning af CO 2 fra energiforbrug i Danmark på ca. 47,0 mio. ton i år 2010 [5.8]. SO 2 -udledning Projektforslagets møller medfører en reduktion i udledningen af SO 2 på ca. 69 ton på 20 år. 108

109 Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 0,09 g SO 2 pr. produceret kwh strøm. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås en reduktion i udledningen af SO 2 på ca. 88 ton på 20 år. NO x -udledning Projektforslagets møller medfører en reduktion i udledningen af NO x på ca. 314 ton på 20 år. Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder 0,15 g NO x pr. produceret kwh strøm. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strøm, opnås en reduktion i udledningen af NO x på ca. 147 ton på 20 år. Slagger og flyveaske Projektforslagets møller reducerer mængderne af slagger, flyveaske og andet affald med ca ton på 20 år. Energinet.dk's notat om metoder og datagrundlag til Miljørapport 2011 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk udleder i alt 47,4 g affald inklusive afsvovlingsprodukter pr. produceret kwh el. Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte kul-baseret strøm, opnås en reduktion i affaldsmængderne på ca ton på 20 år Ressourcer og affald I driftsfasen anvendes forskellige kemikalier, herunder olie, fedt og smøremidler, som nævnt i projektbeskrivelsens afsnit 2.2. I forbindelse med møleproducentens eftersyn og service på møllerne anvendes mindre mængder fedt og smøremidler. Eventuelt brugt olie og opsamlet, spildt olie returneres til mølleproducenten eller godkendt aftager. Det kontrolleres løbende om kvaliteten af olie og øvrige vædsker opfylder kvalitetskravene, og møllerne er forsynede med indbyggede oliefiltre, hvilket begrænser behovet for olieskift. Eksempelvis skiftes gearolie og hydraulikolie med et interval på ca. 5-8 år, mens olie i transformere kun skiftes, hvis der opstår fejl på transformeren. Efter skrotning af en mølle kan stort set alle dele indgå i genbrugssystemet. Kun glasfiberdele / kompositmaterialer genanvendes ikke i væsentligt omfang i dag, men det forventes, at det bliver muligt i fremtiden, så der indenfor de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. Energibalance er vigtig i vurderingen af forskellige typer el-produktionsanlæg. Energibalancen er den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse set over produktets samlede levetid. Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder. De nyeste undersøgelser viser, at en moderne vindmølle i sin levetid (20 år) producerer mere end 35 gange mere energi, end der medgår til at fremstille den [5.2]. Under normale vindforhold bruger en ny vindmølle, som opstilles på land, kun ca. 6-8 måneder til at skabe den energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. I projektforslaget anvendes Siemens 3,0 MW møller, som må betegnes som moderne møller. Produktionsberegningerne, der ligger til grund for mølleprojektet, ligger over gennemsnittet for møller opstillet på land. Ud fra disse forhold, vil resultaterne af de ovennævnte undersøgelser være dækkende for de planlagte vindmøllers energibalance Geologi og grundvandsinteresser Okker Projektområdet ligger delvist indenfor et større lavbundsområde, og 4 af de 5 planlagte vindmøller opstilles på lavbundsarealer. Området er ikke af Dansk Jordbrugsforskning klassificeret som lavbund med risiko for okkerudledning. Der vurderes derfor ikke at være risiko for okkerudledning i forbindelse med eventuelt behov for grundvandssænkning ved støbning af fundamenter, og der er derfor ikke foretaget yderligere undersøgelser i forbindelse med denne miljørapport. Før mølleprojektet påbegyndes, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som kan indgå i kommunens fremtidige dokumentationsmateriale for området. Grundvand og jordbund Jordbunden i projektområdet består af lerjord eller sandblandet lerjord, som yder en god beskyttelse mod forurenende stoffer, som spildes på jordoverfladen. Projektforslagets Siemens 3,0 MW-møller er uden gearkasse. Der vil derfor være mindre olie 109

110 i møllerne end normalt, idet der almindeligvis er ca liter olie i gearkassen på tilsvarende møller. Der er dog ca. 60 liter olie i krøjegear. Herudover indeholder møllerne ca. 220 liter hydraulikolie og ca. 200 liter nitrogen til vinger og bremser, ca. 365 liter olie i et svingningsdæmpningsmodul og ca liter olie i transformeren, samt ca. 150 liter kølervæske. Særlige drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsinteresser Indvindingsopland Indvindingsboring Beskyttelseszone (300 m) Ved uheld er der en risiko for, at en del af denne oliemængde kan havne på jorden. Risikoen anses dog for at være minimal, og uheld vil på grund af den automatiske overvågning hurtigt blive opdaget, således at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforureninger. Vindmøllerne er desuden konstrueret sådan, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (generatorhuset) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Det vurderes derfor, at mølleanlægget samlet set ikke vil udgøre nogen trussel mod grundvandsressourcerne i området. Vandindvinding Mølleområdet ligger indenfor et område med almindellige drikkevandsinteresser, og der er ca. 450 meter til det nærmeste område med særlige drikkevandsinteresser, som ligger øst for møllerækken. Der er herudover et mindre område med særlige drikkevandsinteresser knap 2 km mod sydvest. De nærmest beliggende indvindingsoplandene for større vandværker og industrianlæg med krav om drikkevandskvalitet ligger mod øst og sydøst i forbindelse med henholdsvis Neble og Omegns Vandværk samt Gammelsø Vandværk i Damsholte. Der er knap 1,5 km til de to nærmeste indvindingsboringer, som ligger mellem Æbelnæs og Neble og mellem Æblenæs og Damsholte. Disse boringer er omfattet af en hygiejnisk beskyttelseszone på 300 meter. Herudover ligger den nærmeste vandforsyningsboring i forbindelse med et markvandingsanlæg ved Kostervej ca. 600 meter nord for møllerækken. På grund af afstanden vurderes der ikke at være risiko for at de nærmeste eksisterende vandforsyningsboringer påvirkes af mølleanlægget. Figur 5.2. Drikkevandsinteresser i området. 110

111 5.4. Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder Der ligger tre EF-Fuglebeskyttelsesområder på og omkring Møn: Nr. 84 Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord, ca. 700 m fra nærmeste mølle Nr. 89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor, ca. 700 m fra nærmeste mølle Nr. 90 Klinteskoven, ca. 18 km fra mølleområdet Område 89 er sammenfaldende med RAM- SAR-område nr. 22. Udpegningsgrundlaget for de tre EF-Fuglebeskyttelsesområder fremgår af bilag 7. Fuglebeskyttelsesområde nr. 90 ligger så langt fra mølleområdet at det ikke vil kunne påvirkes af møllerne. De nærmeste dele af Fuglebeskyttelsesområde nr. 84 og 89 ligger tæt på mølleområdet. De arter af andefugle, blishøns og vadefugle - bortset fra hjejle - som indgår i udpegningsgrundlagene for områderne, har normalt ikke behov for et landbrugsområde, som det møllerne tænkes placeret i. Svaner og gæs finder ofte deres føde på land, hvor de foretrækker lavtliggende engområder, og observationer har gennem årene vist, at Kostervig besøges af mange gæs og svaner. Rørhøg bruger også typisk fjord nære engområder og forekommer givetvis regelmæssigt, og havørn ses af og til i området. Hjejle foretrækker store flade fjordnære enge og marker som ved Kostervig og er talrigt forekommende i området. Figur 5.3. Nærmeste EF-Fuglebeskyttelsesområder. De nævnte EF-Fuglebeskyttelsesområder vil ikke blive direkte påvirkede, men det kan ikke udelukkes, at nogle af de fugle, der indgår i udpegningsgrundlagene for disse områder, kan blive påvirkede. På baggrund af bl.a. danske undersøgelser (se efterfølgende redegørelse om kollisionsrisiko) er det ikke forventeligt, at møller vil forårsage ret mange dødsfald, men man må regne med, at området nær møllerne i en årrække ikke længere vil være brugbart for svaner, gæs og hjejler. Den fortrængning, der kan ske, vil dog omfatte en mindre del af de lavtliggende områder, der findes på det vestlige Møn. Der er skønsmæssigt mindst ha lavtliggende områder på Vestmøn, der kan ud- 111

112 nyttes af svaner, gæs og hjejler mm. EF-Habitatområder Der ligger seks EF-Habitatområder på og omkring Møn: Nr. 147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund, ca. 700 m fra nærmeste mølle Figur 5.4. Nærmeste EF-Habitatområder. Nr. 179 Stege Nor, ca. 3,5 km fra mølleområdet Nr. 208 Bøchers Grund, ca. 5 km fra mølleområdet Nr. 192 Busemarke Mose og Råby Sø, ca. 13 km fra mølleområdet Nr. 150 Klinteskoven, ca. 18 km fra mølleområdet Nr. 207 Klinteskov kalkgrund, ca. 20 km fra mølleområdet Udpegningsgrundlaget for de seks EF-Habitatområder fremgår af bilag 8. Langt den største del af udpegningsgrundlagene er habitater og plantearter, der ikke forekommer på de dyrkede marker, hvor møllerne tænkes opstillet. De snegle, insekter, sæler og fisk, der er dele af udpegningsgrundlaget, vil heller ikke forekomme på dyrkede marker. Selv om område 147 ligger forholdsvis nær mølleområdet, vil planter og habitater i området ikke blive påvirket af nogen af mølleaktiviteterne, hverken transport, opstilling, drift eller nedtagning. Alle de andre områder er beskyttet imod mølleaktiviteterne på grund af afstanden, og mølleprojektet vil ikke få nogen påvirkning af marine områder. De eneste arter i udpegningsgrundlagene, der potentielt kan forekomme i mølleområdet er Bredøret flagermus og Stor vandsalamander. Bredøret flagermus jager oftest inden for en kilometers afstand af herregårde og tilsvarende større bygningskomplekser med store gamle bygninger med meget træværk. De jager oftest i og omkring skove og parker, men sjældent i helt åbent terræn, og de er ikke tidligere rapporteret fra den vestlige del af Møn [5.1]. Arten er rapporteret fra skovene ved Møns Klint [5.19], og de blev fundet i området i oktober 2011 under forarbejdet til denne rapport. Stor vandsalamander er ret almindelig på Møn [5.17], men de dyr, der findes i EF-Habitatområderne, vil ikke vandre så langt, at de kan påvirkes af vindmøllerne. Der vil blive taget særlige forholdsregler der skal sikre, at ingen miljøfremmede stoffer kan 112

113 ledes ud i fjordområderne via områdets vandløb. Samlet set vil ingen EF-Habitatområder blive påvirkede, og de dyr, planter og habitater, som de skal beskytte, vil heller ikke blive påvirkede, dog med Bredøret flagermus som en mulig undtagelse. Denne miljørapport giver dog forslag til afværgeforanstaltninger, der kan eliminere risici for arten (se efterfølgende redegørelse i afsnit om beskyttede arter på Habitatdirektivets bilag IV). Observationer af fugle i området Der er ikke foretaget egentlige systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle i forarbejdet til denne miljøvurdering. Følgende fugle blev observeret indenfor en radius af ca. 2 km omkring de planlagte møller ved besigtigelser d. 10. og 11. oktober 2011: Skarv 39, Fiskehejre 2, Grågås 86, Gråand 4, Spurvehøg 4, Rørhøg 1, Blishøne 1, Vibe 16, Hjejle 55, Splitterne 2, Stormmåge 60, Natugle 2, Ringdue 35, Landsvale 174, Sanglærke 4, Engpiber 4, Skovpiber 7, Gul vipstjert 24, Hvid vipstjert 33, Solsort 2, Sangdrossel 4, Rødstjert 1, Jernspurv 4, Gransanger 7, Musvit 5, Blåmejse 1, Gråkrage 26, Sortkrage 1, Stær 1335, Skovspurv 1, Stillits 2, Grønirisk 27, Tornirisk 90, Bogfinke 9 og Gulspurv 1. Lokale ornitologers observationer De lokale ornitologer Hakon og Bjarne Hemmingsen har venligt stillet observationer til rådighed fra de sidste 10 år, som gennemgås i det følgende. Gæs og svaner De to lokale ornitologers observationer af gæs og svaner fremgår af figur 5.5. De konkluderer, at Kostervig er et vigtigt område for fouragerende gæs. Hvilke marker gæssene fouragerer på, er afgrødeafhængigt; høstede roemarker har stor tiltrækning på alle nævnte gåsearter, men også vinterafgrøder som raps, vinterbyg, vinterhvede, rug og græsfrømarker har stor tiltrækning. Sangsvaner er klart mest tiltrukket af grønne marker, men fouragerer også på høstede roemarker. Der er ofte en heftig trafik af fugle i området, som skifter fourageringsområde til nærliggende områder på grund af forstyrrelser, eller som en del af skift mellem afgrøder. Art 1. prioritet 2. prioritet Maksimalt antal seneste 10 år Grågås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 1500 Sædgås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 150 Blisgås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 600 Canadagås Roerester på høstet roemark Vinterafgrøde, græs 1200 Bramgås Vinterafgrøde, græs Roerester på høstet roemark 7000 Sangsvane Vinterafgrøde, græs Roerester på høstet roemark 120 Figur 5.5. Observationer af gæs og svaner ved Kostervig. Foranlediget af planlægningen for mølleprojektet holdt de to lokale ornitologer i efteråret 2011 øje med lokale bevægelser af gæs, når de fløj mellem overnatning og fouragering. De observerede og noterede flugtlinjerne for flokke af gæs, der fløj til og fra Kostervig fra de nærliggende fjordområder. En del af flokkene bevægede sig på tværs af den planlagte møllerække, og fra andre undersøgelser ved man, at møller kan virke som en barriere på fugle, som tager en omvej omkring dem [5.10]. Selv om denne lille undersøgelse må betragtes som et snapshot viser den, at møllerne kan forårsage, at en del af de lokale fugle må flyve en omvej, hvis møllerne opstiles. Hjejle Koster Vig området var igennem 1970'erne til 90'erne en af Østdanmarks kernelokaliteter for rastende hjejler. Op til fra ultimo 1970'erne til primo 90'erne. Herefter er antallet faldet i de seneste år til omkring 800. Vandrefalk Overvintrende vandrefalk har de seneste ca. 15 år brugt Dronning Alexandrines Bro som overnatningsplads. De seneste ca. 5 år har der været op til to fugle. Vandrefalkene benytter i nogen grad området til fouragering, såvel overvintrende som ynglefugle. Havørn Havørn ses af og til i området året rundt. Iagttagelser af adskillige fugle formodes at bero på fugle fra det nærliggende ynglepar på Tærø. Blå kærhøg Blå Kærhøg fouragerer regelmæssigt i området i perioden ultimo oktober til primo marts. 113

114 Lokalitet Art Antal gange set I alt antal set Kostervig Sølvhejre 1 2 Sangsvane Bramgås Rød glente 1 1 Trane Hjejle Koster Skestork 1 1 Pibesvane 4 54 Sangsvane Bramgås Rødhalset Gås Rød glente 1 3 Havørn 6 6 Fiskeørn 1 1 Vandrefalk 1 1 Hjejle Sorthovedet måge 1 1 Store Lind Ingen beskyttede arter Få observationer Tranemose (vest for Tjørnemarke) Hvid stork 1 1 Bramgås 2 60 Rørhøg 1 1 Æbelnæs Sangsvane 1 90 Trane 1 1 Sprove Bramgås Borren Sangsvane 3 69 Bramgås 1 3 Hjejle Ulvsund Sangsvane Havørn 1 1 Figur 5.6. Observationer af beskyttede arter i DOF-basen inden for ca. 3 km fra projektområdet [5.3]. DOF-basen Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen) [5.3] rummer en del observationer fra lokaliteter inden for en afstand af ca. 3 km fra mølleområdet, heriblandt adskillige observationer af arter fra EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og arter på den danske Rødliste. Disse observationer fra DOF-basen fremgår af figur 5.6. Fugle og vindmøller Forstyrrelseseffekt, kollisionsrisiko og klimaforandring Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt være forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risikoen for kollisioner under træk eller fuglenes daglige aktivitet må vurderes at være lille. Denne vurdering er fremkommet i en række undersøgelser af vindmøllers påvirkning af fugle, hvor der ikke er registreret væsentlige konflikter mellem fugle og vindmøller. Det vides fra flere studier i Danmark, at fugle ofte vil flyve uden om vindmøller på deres trækbevægelser [5.4 og 5.6]. Selv for større mølleparker sat op i områder med et intensivt fugletræk er risikoen for kollision vurderet til at være lille [5.14]. De planlagte møller har en tårnhøjde på 83,5 til 85 m, en rotordiameter på 113 m og en maksimal vingespidshastighed på ca. 275 km/time. Der er tale om noget større hastighed end ved de møllerne i flere af de nævnte undersøgelser, og kollisionsrisikoen ved projektforslagets møller kan derfor være lidt større end de tidligere beskrevne. På den anden side kan man måske også forvente, at store møller i højere grad skræmmer fuglene væk så kollisioner undgås. Observationer af fugle ved vindmøller i et stu- 114

115 die i Sydfrankrig [5.5] har vist, at langt de fleste fugle navigerer sikkert omkring møller, hvilket også underbygges af undersøgelser i Danmark [5.6]. Navnlig i omfattende danske studie [5.6 og 5.13] sås det, at fuglene, herunder gæs, holdt en sikker afstand til møllerne og under 1 promille af de observerede fugle kom så nær møllerne, at de kunne være i fare. Der blev ikke observeret et eneste mølleforårsaget dødsfald på trods af 560 timers observation [5.6]. Det giver grundlag for at antage at disse nye møller ikke vil komme til at udgøre en væsentlig fare for fugle. Undersøgelserne viser dog også, at vindmøller kan udgøre en barriere som fuglene flyver uden om [5.6 og 5.13] med den ekstra anstrengelse og energiforbrug dette medfører. Møllerne ved Kostervig kan få til følge at en del af Kostervig-området (måske op til 10%) ikke længere er attraktivt for gæs og svaner til at søge føde ved og at de i nogle tilfælde må flyve en mindre omvej for at komme til deres føde. Den lille risiko, der kan være for kollision med møller, kan for en stor del afhjælpes ved, at der i hele møllernes levetid ikke dyrkes roer nærmere end 200 m fra møllerne. Ejerne af jorden, hvor møllerne er planlagt opstillet, har indvilget i dette. Klimaændringer udgør mange steder en trussel mod fuglearter. Da vindmøllerne medfører store reduktioner i udslip af drivhusgasser må de formodes indirekte at modvirke klimaændringerne. Dansk Ornitologisk Forening går principielt ind for opstilling af vindmøller. Sammenfattende tyder danske og internationale erfaringer ikke på at vindmøller udgør en væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Observationer af andre dyr i området Flagermus Flagermus blev undersøgt indenfor en radius af ca. 2 km omkring de planlagte møller ved hjælp af flagermusedetektorer på aftener og nætter med gode vejrforhold. Detektorer blev anvendt både håndholdt og stationært, og der blev eftersøgt både i de åbne områder, hvor møllerne planlægges opstillet samt ved omkringliggende læhegn og vandløb. Gennemgang 2-3. oktober 2011 Bredøret flagermus 3 Dværgflagermus 91 Dværg-/Pipistrelflagermus 2 Troldflagermus 12 Vandflagermus 1 Ialt 109 Gennemgang 5. og oktober 2011 Bredøret flagermus 11 Dværgflagermus 113 Dværg-/Pipistrelflagermus 43 Troldflagermus 27 Vandflagermus 9 Langøret flagermus 1 Pipistrelflagermus, sandsynlig 9 Sydflagermus 13 ubestemt flagermus 1 Ialt 227 Øvrige pattedyr Området må antages at huse bl.a. rådyr, ræv og hare. Der foreligger ikke videnskabelige bevis for, at pattedyr bliver forstyrret af vindmøller under driftsfasen. Derimod findes der belæg for, at rådyr tilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde [5.9, 5.11 og 5.13]. Olesen [5.12] redegør for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil dog rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange tilgængelige undersøgelser af vindmøllers påvirkning af pattedyr tyder flere undersøgelser på at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt [5.9, 5.11 og 5.18] af vindmøller i drift. Padder og krybdyr På grund af årstiden er der ikke søgt efter padder og krybdyr i forarbejdet til denne miljøvurdering, men de arealer der berøres af mølleveje og byggeaktiviteter vurderes ikke at have nogen særlig betydning for disse dyregrupper. Insekter Der er ikke søgt efter insekter i forarbejdet til denne miljøvurdering Habitatdirektivet, bilag IV Med baggrund i artikel 12, bilag 4 vedr. strengt beskyttede arter i EU's Habitatdirektiv skal følgende arter vurderes: Odder, Hasselmus, Birkemus, småflagermus, frøer, Strandtudse, 115

116 Grønbroget tudse, Stor vandsalamander, Markfirben, vandkalve og guldsmede m.fl. Der foreligger ikke oplysninger om andre beskyttelseskrævende dyr fra området. Odder Odder er ikke fundet på Møn [5.17]. Hasselmus Hasselmus er ikke fundet på Møn [5.17]. Birkemus Birkemus er ikke fundet på Møn [5.17]. Flagermus Ifølge litteraturen er det sandsynligt, at man på Møn vil kunne finde Bredøret flagermus, Damflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus og Langøret flagermus [5.1]. Damflagermus jager over søer og åer og det samme gør Vandflagermus, som også kan jage ved skovkanter og store træer. Troldflagermus jager mest ved skov med ældre løvtræer mens Dværgflagermus jager oftest nær buske og træer og desuden i frit rum. Brunflagermusen jager ofte højt og i helt frit rum og Sydflagermus jager oftest langs skovkanter, haver med ældre træer samt omkring enkeltstående træer. Bredøret flagermus jager i eller ved gamle åbne løvskove og i parker og langs alléer ved slotte og herregårde og Langøret flagermus jager oftest i og omkring skove [5.1 og 5.17]. Der blev registreret flagermus 336 gange, og der blev fundet mindst seks arter. Den mest almindelige art var Dværgflagermus (60,7%) hvor der blev registreret lyde 204 gange. Dværgflagermusene blev helt overvejende fundet langs levende hegn og grøfter, og kun to gange hørtes de på en afstand af m fra grøfter og hegn. Hertil skal måske lægges dværg/pipistrelflagermus (13,4%), som hørtes 45 gange, og samtlige af disse blev fundet langs levende hegn og grøfter. Troldflagermus udgjorde 11,6% og hørtes 39 gange, i alle tilfælde langs levende hegn eller beplantninger. Sydflagermus (3,9%), Vandflagermus (3,0%) og sandsynligvis Pipistrelflagermus (2,7%) fandtes også kun langs levende hegn og grøfter. Bredøret flager- I forbindelse med udarbejdelsen af denne miljørapport blev der ledt efter flagermus tre gange. Figur 5.7. Forslag til afværgeforanstaltninger med nedtagning og nyplantning af læhegn samt forbedring af vandhul. 116

117 mus (4,2%) og Langøret flagermus (0,3%) fandtes kun på en lokalitet syd for de to østligste møller, hvor landevejen møder grøfter og læhegn. På dette sted stod en automatisk optager i flere timer ved hvert besøg, og den var derfor bedre i stand til at opdage fåtallige arter. Langs en 450 m lang grøft blev der aldrig fundet flagermus og der blev i det hele taget fundet meget få flagermus, hvor der ikke var læhegn eller andre bevoksninger. insekter, der kan blive til føde for flagermus. Det vil her sikres, at eutrofiering (overgødskning med plantenæringsstoffer) bliver nedsat, at fodring af vildt ophører, at tømmerflåde fjernes, at brinkerne gøres mindre stejle og at der vil blive fjernet Liden andemad, så der kommer lys til bunden, samt at en udyrket bræmme mod marken udvides. Disse tiltag vil bidrage til at mindske risici for flagermus i forhold til vindmøllerne og forbedre deres levevilkår i området. Samlet set kan det ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer, men de planlagte vindmøller forventes ikke at få en væsentlig negativ effekt på flagermuse-bestande. Mølleaktiviteterne vurderes ikke at true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder. Krybdyr Markfirben er fundet på alle dele af Møn [5.17]. De fleste af de flagermus, der forekommer på Møn, og de arter, der blev fundet under feltarbejde, er således ikke særligt knyttet til det åbne marklandskab, hvor møllerne tænkes placeret med undtagelse af Sydflagermus og måske i mindre grad Dværgflagermus. Flagermus bruger generelt læ ved beplantninger, hvor insekter samles, til at søge føde. Vindmøller kan udgøre en risiko for flagermus [5.16], og man kan lave forskellige tiltag for at minimere denne risiko. Da langt de fleste flagermus blev fundet langs levende hegn, kan man nedlægge de hegn, der er nærmere møllerne end 200 m, og derved overholde anbefalingen fra EUROBATS [5.15]. Dernæst kan man rejse andre levende hegn på sikker afstand af vindmøllerne. Med accept fra de involverede lodsejere foreslås det, at fjerne tre strækninger af levende hegn med i alt ca m og i stedet nyplante ca m læhegn på fem nye strækninger, som vist på figur 5.7. Desuden vil et vandhul syd for mølleområdet, som vist på figur 5.7, blive oprenset efter behov, og det vil blive sikret, at der kan falde sollys ind fra syd for at forbedre produktionen af Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets påvirkning Odder Ingen Odder lever ikke på Møn Ingen effekt Flagermus Birkemus og Hasselmus Vandflagermus,, Troldflagermus, Dværgflagermus, Sydflagermus, Bred øret flagermus og Langøret flagermus Ingen Damflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Bredøret flagermus og Langøret flagermus Birkemus og Hasselmus lever ikke på Møn Krybdyr (Markfirben) Ingen Markfirben er fundet på alle dele af Møn Padder Ingen Spidssnudet frø, Springfrø, Grønbroget tudse og Stor vandsalamander Lejlighedsvis tab af individer Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Insekter Ingen Ingen Ingen effekt Figur 5.8. Samlet vurdering af påvirkning af habitatdirektivets bilag IV arter. 117

118 Padder Ud af de otte danske paddearter, som findes på Habitatdirektivets bilag IV, er fire af dem registreret på Møn [5.17]: Klokkefrø er ikke fundet på Møn [5.17] Spidssnudet frø er fundet på alle dele af Møn [5.17] Springfrø er fundet på alle dele af Møn [5.17] Løvfrø er ikke fundet på Møn [5.17] Løgfrø er ikke fundet på Møn [5.17] Stor vandsalamander er fundet på alle dele af Møn [5.17] Strandtudse er ikke fundet på Møn [5.17] Grønbroget tudse er fundet på centrale dele af Møn [5.17] Mølleplaceringer og veje berører ikke egentlige vandhuller og påvirker formentlig ikke en art som fx. stor vandsalamander, der yngler i vandhuller, i nogen væsentlig grad. Opsætning og drift af vindmøller, tilkørselsveje mv. forårsager ikke tab af habitater for padder og hele projektet vil sandsynligvis ikke påvirke paddearterne. Insekter Af arterne på Habitatdirektivets bilag IV er der kun fundet Sort-plettet blåfugl på Møn og den art er på grund af sin meget begrænsede udbredelse kun relevant på nogle få arealer på det østlige Møn [5.17]. Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Selve projektområdet rummer kun én naturtype, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, nemlig vandløb. I sydkanten af Kostervig er et beskyttet vandløb på en afstand af ca. 200 m fra møller, veje og arbejdsarealer og afstanden beskytter dette vandløb mod påvirkning. Mellem de to østligste møller ligger endnu et beskyttet vandløb på en afstand af mindst 100 m fra mølleplaceringer og arbejdsarealer, men det krydses af den planlagte møllevej. Det betyder at der skal tages særlige forholdsregler ved anlæggelse og benyttelse af vejen for at sikre vandløbet mod negative påvirkninger. Hvis det bliver nødvendigt at fjerne vand fra udgravningen af fundamenter, vil kvaliteten af dette vand skulle kontrolleres og eventuelt renses for at sikre, at der ikke ledes vand Flora Der er ikke foretaget nogen botaniske undersøgelser i mølleområdet, for de arealer der bliver berørt er kun dyrkede marker og levende hegn. Figur 5.9. Beskyttet natur ( 3-områder) i nærheden af projektområdet. 118

119 af dårlig kvalitet ud til beskyttede vandløb. Der er ikke noget tydeligt fald i terræn fra møllerne ned til de beskyttede vandløb, men der skal alligevel tages særlige forholdsregler for at sikre, at ingen skadelige stoffer ved et uheld kan påvirke områderne. Konstruktøren og arbejdsfolkene vil også modtage nøje instrukser om ikke at bruge, betræde eller anvende disse områder og det samme vil ske for vedligeholdelsesarbejder i driftsfasen. Områdets øvrige beskyttede områder ligger på tilstrækkelig afstand til at, de ikke vil kunne påvirkes af mølleaktiviteterne. Driftsfase: Møllerne med tilhørende tilkørselsveje og arbejdsarealer tænkes placeret på dyrkede arealer eller arealer med markdrift og levende hegn, som ikke rummer beskrevne botaniske værdier men som ikke rummer et beskyttet vandløb omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Anlægsfase: Under fastlæggelsen af placeringerne af møllerne er der lagt vægt på at minimere indgreb i naturværdierne og møllerne og deres arbejdsarealer vil blive placeret uden for beskyttede arealer. Opstillingsarbejdet vil sigte på at påvirke så lidt som muligt. Fredninger, reservater og øvrige naturinteresser Fredede områder Det nærmeste fredede område, bortset fra kirkefredninger, er Røddinge Bugt på en afstand af ca. 3,8 km fra mølleområdet. Den eneste påvirkning fra mølleprojektet er en landskabelig påvirkning. Vildtreservater Det nærmeste vildreservat, Ulvshale-Nyord ligger med sine nærmeste dele ca. 750 m nordøst for mølleprojektet. Mølleprojektet vil ikke direkte påvirke reservatet, men kan få indflydelse på bevægelsesmønstre hos nogle af fuglene i reservatet, når de flyver over land for at søge føde. Figur Økologisk forbindelse. Regionale naturbeskyttelsesområder I Vordingborg Kommuneplan er der udpeget regionale naturbeskyttelsesområder, som udgør kerneområderne i de udpegede jordbrugs- og beskyttelsesområder, hvor de allervigtigste natur- og landskabsinteresser er koncentreret. Der gælder skærpede beskyttelsesretningslinjer for disse områder, som indebærer, at der ikke kan etableres nye anlæg el- 119

120 ler aktiviteter indenfor områderne uden vidtgående hensyn. De nærmeste dele af de udpegede regionale naturbeskyttelsesområder ligger langs kysterne meter nordvest og nordøst for møllerækken, som således ikke berører de udpegede områder. Økologiske forbindelser De økologiske forbindelser er korridorer i landskabet, som bl.a. følger vandløbssystemer, levende hegn og diger, hvor planter og dyr har særligt gode muligheder for at sprede sig i landskabet. Området rummer en økologisk forbindelse, der vil blive gennemskåret af møllevejen, som vist på figur Lavbundsområder De fire vestligste af vindmøllerne opstilles på lavbundsarealer, hvor der i henhold til kommuneplanen skal foretages en vurdering af muligheden for en fremtidig naturgenopretning. I afsnit 6.1 er der nærmere redegjort for mølleprojektets konsekvenser i forhold til mulighederne for at genskabe Kostervig som et vådområde ved delvist at genetablere den naturlige vandstand i området. Forskellige scenarier for vandstandshævning fremgår af figur 6.3 til 6.5. Hvis der etableres en sø på Kostervigs marker, vil det afgørende ændre på vurderingen af de konsekvenser de planlagte møller kan medføre på det lokale dyreliv. Søen vil sandsynligvis dække arealerne omkring de fire vestligste møller og disse arealer vil så ikke kunne anvendes som raste- eller fourageringsområder for svaner, gæs eller hjejler. Møllerne vil derfor ikke få den effekt, at disse arter kan fortrænges fra en del af området, muligvis med en undtagelse ved den østligste mølle. En ny sø vil sikkert kunne blive et rasteområde Figur Regionale friluftsområder. for svaner og gæs på samme måde som fjorden er det nu. Dertil vil der komme lappedykkere, svømmeænder og blishøns i den nye sø og disse fugle vil regelmæssigt foretage trækbevægelser mellem søen og fjorden. Disse trækbevægelser vil sandsynligvis ske ad den korteste vej og i lav højde, hvorfor møllerne ikke vurderes at komme til at udgøre en væsentlig risiko for dette træk. 120

121 Det er mere vanskeligt at forudse de ændringer en sø vil medføre for flagermus, men vandflagermus vil rimeligvis benytte de fødemuligheder en sø vil give og derfor komme til at flyve omkring mølleplaceringerne Rekreative interesser Regionale friluftsområder I kommuneplanen er der udpeget regionale friluftsområder, som er områder med særlige naturværdier, der er specielt velegnede til naturbaserede, rekreative interesser. Ved placering af nye anlæg skal det sikres, at befolkningens adgang til områderne og de naturbaserede rekreative interesser ikke forringes. Det nærmest beliggende friluftsområde er udpeget omkring Stege Nor ca. 3,8 km øst for mølleområdet. Der er ligeledes udpeget et større friluftsområde langs Møns sydøstlige kyst på strækningen fra Fanefjord Skov til Råbylille Strand, hvoraf den nærmest beliggende del er placeret ca. 4,2 km sydøst for de planlagte vindmøller. Kyststrækningen nord for Kalvehave, som ligger ca. 4,2 km fra mølleområdet, er ligeledes udpeget som friluftsområde. Herudover er der mere end 6 km til øvrige friluftsområder. Møllernes placering i forhold til de udpegede områder er vist på figur De rekreative interesser i friluftsområderne knytter sig primært til oplevelsen af kyststrækninger og skovområder. Møllerne vil på ingen måde påvirke befolkningens adgang til de udpegede friluftsområder, men møllerne vil kunne være synlige fra åbne arealer i de udpegede områder. Bortset fra de fjernest beliggende dele af friluftsområdet omkring Stege Nor er kyststrækningerne i de udpegede områder ikke orienteret mod mølleområdet, og møllerne vurderes ikke at have væsentlig betydning for oplevelsen af naturen og de rekreative interesser. Øvrige rekreative interesser I kommuneplanen er der udpeget besøgscentre, som skal medvirke til at tiltrække flere turister, og større anlæg til udendørs sport, herunder golfbaner og lystbådehavne. De nærmeste besøgscentre er Kalvehave Labyrintpark, der blev etableret i 2006, og som ønskes udviklet til et større forlystelsessted, samt et område ved Hårbølle Strand, hvor et skanseanlæg og kulturmiljøet omkring industrivirksomheden Daneflint ønskes anvendt til ferie- og fritidsformål. Afstanden til disse områder er henholdsvis ca. 7 km og 9,5 km. De nærmeste lystbådehavne ligger ved Kalvehave ca. 3,5-4 km mod nordvest og ved Stege /Lendemarke ca. 5,5 km mod nordøst. Den nærmest beliggende golfbane ligger næsten 10 km mod øst ved Keldbymagle. Ved Dronning Alexandrines Bro ca. 2,3 km nordvest for de planlagte vindmøller ligger en mindre campingplads. Møllerne vil kunne være synlige fra flere af de ovennævnte anlæg og områder, men herudover vil der ikke være nogen væsentlig konflikt med interesserne i forhold til turisme og fritid. I kommuneplanen er der desuden udpeget en række ride-, vandre- og cykelruter i det omkringliggende landskab, herunder en cykelrute ad Vigenvej, som passerer gennem mølleområdet. Vindmølleprojektet vil ikke medføre begrænsninger i forhold til anvendelsen af disse ruter eller offentlighedens adgang til naturen og kysterne Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima De positive effekter ved at der fortrænges forurening fra traditionel el-produktion er væsentlig, og samtidig er dette med til, at Danmark kan leve op til de forpligtelser, som EU har pålagt medlemslandene med hensyn til udbygning af den vedvarende energi for at øge forsyningssikkerheden og reducere udledningen af blandt andet CO 2. Ressourcer og affald Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil producere mere end 35 gange så megen energi, som der er medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne indgå i genbrugssystemet. Geologi og grundvandsinteresser Et spild fra møllen på jorden vil grundet elektronisk niveauovervågning straks opdages, så afgravning / oprensning kan iværksættes. Risikoen for grundvandsforurening er derfor lav, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser i området. Naturbeskyttelse På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttel- 121

122 sesinteresserne må det anses for sandsynligt, at projektet, i en årrække vil medføre en vis begrænsning for områdets svaner, gæs og hjejler. Denne begrænsning vurderes kun at omfatte op til 10 % af Kostervigs marker, og det er sandsynligt, at de øvrige arealer vil være tilstrækkelige for de fuglemængder, der plejer at bruge området. Med baggrund i de foreslåede afværgeforanstaltninger og forbedringer må man antage, at mølleprojektet ikke vil medføre væsentlige gener for områdets flagermus. Ingen af de planlagte møller og arbejdsarealer medfører indgreb i arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Den planlagte adgangsveje vil i en kort periode påvirke et 3-beskyttet vandløb og den vil gennemskære områdets økologiske forbindelseslinje. Rekreative interesser På grund af afstandsforholdene vurderes vindmøllerne ikke at have væsentlig betydning for oplevelsen af naturen og de rekreative værdier i de nærmest beliggende regionale friluftsområder, besøgscentre og øvrige fritidsanlæg, som er udpeget i kommuneplanen. Møllerne vil dog kunne være synlige fra flere af de pågældende områder og anlæg. 122

123 6. ANDRE FORHOLD 6.1. Arealanvendelse Jordbrugsområde Møllerne opstilles indenfor et område, der i kommuneplanen er udpeget, som jordbrugsområde, mens de omkringliggende arealer er udpeget som jordbrugs- og beskyttelsesområde. Møllernes placering i forhold til de udpegede områder fremgår af figur 3.2, og der er redegjort for forholdet til de landskabelige interesser i jordbrugs- og beskyttelsesområdet i kapitel 3, og der er redegjort for de naturmæssige interesser i afsnit 5.4. Jordbrugsområder er primært forbeholdt jordbrugserhvervene. Det er dog også i disse områder, at anlæg, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, fortrinsvist skal søges placeret. Mølleområdets placering er således i overensstemmelse med de overordnede målsætninger i kommuneplanen. Når der inddrages jordbrugsarealer til andre formål end jordbrugsmæssig anvendelse, skal arealforbruget begrænses medt muligt, og der skal tages størst muligt hensyn til de berørte landbrugsejendommes struktur- og arronderingsforhold samt bygnings- og kulturtekniske investeringer. Lavbundsarealer og genopretning af vådområder Vindmølleområdet ligger delvist indenfor et større lavbundsareal, der omfatter den inddæmmede og tørlagte Kostervig, og fire af de fem planlagte vindmøller opstilles indenfor dette område, som vist på figur 6.1. Ved planlægning for byggeri og anlæg, der berører lavbundsarealer, fastsætter kommuneplanen, at muligheden for en fremtidig naturgenopretning skal vurderes med henblik på at sikre nye økologiske spredningskorridorer, og ved placering af byggeri eller anlæg på lavbundsarealer, skal udformningen tage hensyn til lavbundsarealet ved f.eks. terrænregulering eller ved at anlægge veje på broer. I kommuneplanen er der desuden udpeget po- Vindmølleanlægget berører dyrkede landbrugsarealer, og de omkringliggende arealer vil fortsat kunne drives landbrugsmæssigt. Ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til jordbrugsformål. VMP II områder (potentielle vådområder) Lavbundsarealer Figur 6.1. Lavbundsarealer og potentielle vådområder jf. Vandmiljøplan II. 123

124 tentielle vådområder, hvor der ikke må meddeles tilladelse til byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Området ved Kostervig indgår ikke i disse udpegninger. Det eksisterende terræn ved de planlagte mølleplaceringer på lavbundsarealer ligger mellem kote -1,65 og kote -2,15. Ved udformningen af vindmølleanlægget er der taget hensyn til en eventuel fremtidig naturgenopretning ved at hæve fundamenterne for de fire møller i lavbundsområdet, så soklens overkant ikke placeres lavere end kote -1, således som det er beskrevet i kapitel 2 med projektbeskrivelsen. De tilhørende teknik- og kabelskabe vil blive placeret i forbindelse med den sydligste af de fem møller, som ikke er placeret på lavbundsareal. Herved er der mulighed for, at de omkringliggende lavbundsarealer ved ekstensiv landbrugsdrift kan overgå til vådområder eller vedvarende afgræssede engarealer, som giver mulighed for, at et naturligt plante- og dyreliv kan indfinde sig, så området kan indgå i et sammenhængende netværk af naturområder. Såfremt det besluttes at gennemføre et natur- Figur 6.2. Kotekort for Kostervig. 124

125 genopretningsprojekt, mens møllerne er i drift, vil man i denne forbindelse skulle hæve de tilhørende adgangsveje og arbejdsarealer i fornødent omfang. Kommunevejen Vigenvej og eventuelt andre eksisterende veje i området omkring Kostervig vil ligeledes skulle hæves i fornødent omfang. Det vil i denne forbindelse skulle sikres, at der ved rørlægninger eller lignende sikres mulighed for vandgennemstrømning under vejene. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt fra starten at hæve vejeanlæggene for at forberede dem på en eventuel øget vandstand, da dette bl.a. vil være til gene for den nuværende landbrugsdrift. Det er endvidere uvist om et naturgenopretningsprojekt i det hele taget vil blive iværksat indenfor den periode, hvor mølleanlægget er i drift, og i givet fald i hvilket omfang. Scenarier for vandstandsstigning I forbindelse med udarbejdelse af miljørapporten har Vordingborg Kommune ønsket, at mølleprojektet vurderes i forhold til et muligt fremtidigt projekt, hvor dele af Kostervig reetableres som vandområde. Denne miljørapport har ikke til formål at afdække konsekvenserne ved et naturgenopretningsprojekt i området, men alene at vurdere konsekvenserne for mølleprojektet, hvis der lukkes vand ind i vigen, og om det vil være muligt, at forene disse projekter. I det følgende gennemgås 3 scenarier for vandstandsstigning i den tidligere vig. Scenarie 1 I det første scenarie oversvømmes kun de lavest beliggende arealer. Derved fremkommer en sø på ca. 60 ha, og vanddybden vil kun være ca. 0,5 meter. I dette scenarie vil områdets eksisterende veje fortsat være farbare, og møllerne vil sandsynligvis ikke komme til at stå i vandet, da arealerne omkring møllerne hæves en smule. Vejføringen mellem mølle 2 og 3 og mellem mølle 4 og 5 vil komme til at gå gennem potentielt vandområde, men det er sandsynligt, at der ikke vil være vandområde nordøst for vejen mellem møllerne og øst for Vigenvej. Møllevejen vil virke som et lille dige, selvom vejen anlægges i terræn, da den normalt hæves 0,2-0,5 meter og siderne afrettes med overskudsjord. Scenarie 2 I scenarie 2 hæves vandstanden til kote -2, og her vil søens areal øges til ca. 110 ha. I dette scenarie vil Vigenvej mellem mølle 2 og 3 stå under vand på en kortere strækning. Møllerækken og vejen mellem møllerne vil, som i foregående scenarie, kunne etableres som nordøstlig afgrænsning af søen, og derved reduceres søens areal med ca. 1/3. Som ved foregående scenarie forventes søens afgrænsning i østlig retning at være ved Vigenvej, som hæves på en kortere strækning. Scenarie 3 I scenarie 3 hæves vandstanden til kote -1,5. Der vil ikke være væsentlig forskel på vandfladens størrelse i scenarie 2 og 3. Det samlede Der findes et detaljeret højdekurvekort over området, som viser, at dele af området ligger ca. 2,5 meter under dansk normalnul. Hvis digerne nedlægges og vandstanden i Kostervig hæves til kote 0, vil der fremkomme et ganske betydeligt vandområde, som vist ved den stiplede linje på figur 6.2. Figur 6.3. Scenarie 1 med vandstandsstigning i Kostervig på ca. 0,5 meter. 125

126 vandareal på den sammenhængende sø omkring møllerne vil være ca. 135 ha, og afsluttes søen ved møllevejen, således at arealet mod nordøst forbliver landbrugsjord, så vil arealet at det tilbageblevne vandområde være ca. 90 ha. Vigenvej vil være under vand på en større strækning, men også vejen i den vestlige del af vandområdet, Sprove Husrække, vil komme til at ligge tæt på vandniveau på en mindre strækning. Figur 6.4. Scenarie 2 med vandstandsstigning i Kostervig på 0,5-1 meter. Figur 6.5. Scenarie 3 med vandstandsstigning i Kostervig på 1-1,5 meter. Mølleanlæggets udformning Ved alle tre scenarier vil møllernes fundamenter blive placeret således, at deres topkote ligger mindst 0,5 meter højere end vandspejlet. Ved en maksimal hævning af vandstanden til kote -1,5, svarende til scenarie 3, vil mølle 2-5 få en fundamentkote på 0 ved opstilling af projektforslagets Siemens-møller og -1 ved opstilling af Vestas-møller. I byggefasen, og indtil der evt. lukkes vand ind i området, vil møllerne fremstå med forhøjede fundamenter. Mølle 1 vil stå på højere beliggende arealer omkring kote 3,5, og møllens fundament vil således blive udført uden specielle hensyn til en eventuel vandstandsstigning. Af hensyn til overholdelse af vindmølleplanens krav til harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter, vil soklen dog være hævet ca. 1 meter over terræn ved opstilling af projektforslagets Siemensmøller. Mølle 2 vil få et hævet fundament, således at overkanten af soklen vil være placeret ca. 1,65 / 0,65 meter over terræn ved opstilling af henholdsvis Siemens- og Vestas-møller. Mølle 3, 4 og 5 vil få hævet fundamenterne, så overkanten af soklerne vil være op til ca. 2,15 / 1,15 meter over eksisterende terræn ved opstil- 126

127 ling af henholdsvis Siemens- og Vestas-møller. På grund af terrænbearbejdning i forbindelse med udgravning til fundament og etablering af arbejds- og vendeplads vil højst 2 meter af soklen være synlig over færdigt terræn. For alle møller gælder, at indgangsdøren til møllen er placeret yderligere 2 meter oppe i forhold til fundamentets topkote. Adgangsvejene og arbejdsarealerne vil ligeledes skulle hæves, således at de ikke oversvømmes af vand. I anlægsfasen, og indtil området evt. oversvømmes, vil alle veje og arbejdsarealer være placeret i eksisterende terræn, og først hvis det viser sig, at der skal gennemføres et sø-projekt, vil veje og vigtigste arbejdsarealer blive hævet. Da adgangsvejen til hele mølleområdet er Vigenvej, vil den også fortsat skulle kunne benyttes efter vandstandshævningen. Det vil medføre en nyetablering i form af en hævning over en strækning på op til 500 meter. Kabel- og teknikskure i form af koblingskiosk og scada-anlæg til forsyning og styring af møllerne vil blive placeret ved mølle 1 eller eventuelt i nærheden af mølle 2 på arealer, som ikke vil blive sat under vand. Nationalparker og naturparker I kommuneplanen er der udpeget et søgeområde for en Nationalpark eller en Regional naturpark på den østlige del af Møn. En samlet udviklingsplan med specificeret målsætning vil skulle ske i form at et kommuneplantillæg. Udpegningen skal bl.a. sikre og forbedre natur-, kultur- og landskabsværdierne samt sikre mulighederne for undervisning og friluftsliv. Opstillingen af vindmøllerne vil ikke påvirke planerne om udvikling af en Nationalpark eller en Regional naturpark, idet mølleområdet ligger udenfor det udpegede søgeområde, men møllerne vil kunne være synlige fra dele af området. Skovrejsning Vindmøllerne opstilles i et område, hvor ny skovtilplantning er uønsket i henhold til kommuneplanen. Øst og vest for Gammel Dyrehave ved Marienborg syd for mølleområdet, som er den nærmeste større skov, er der ligeledes udpeget større områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det nærmeste område, der er udpeget som skov rejsningsområde, ligger nord for Stege ca. 7 km fra mølleområdet. Skovrejsning i nærheden af vindmølleområder udgør iøvrigt normalt ikke et væsentligt problem for store vindmøller, da rotoren vil være placeret over skovens højde. Råstofindvinding Der er ikke udpeget graveområder eller interesseområder for indvinding af sand, grus, sten eller ler i nærheden af vindmøllerne. De nærmeste områder på Møn ligger ved Busemarke og Borre mere end 15 km øst for mølleområdet. Byudvikling Der er ikke udlagt arealer til nye byvækstområder i nærheden af mølleområdet. Opstillingen af vindmøllerne vil således ikke være i konflikt med byudviklingsinteresser på grund af afstanden til eksisterende og planlagte byområder. I Store Lind, der ligger ca. 1 km sydvest for møllerækken og som er den nærmeste afgrænsede landsby, kan der kun ske mindre udbygning indenfor landsbyens afgrænsning. Egentlig byvækst vil kunne ske i forbindelse med den nordlige del af Kalvehave og den nordøstlige del af Stege, som ligger henholdsvis ca. 4 km og ca. 6,5 km fra mølleområdet. Veje Der er ikke planlagt udvidelse eller omlægning af overordnede statslige eller kommunale veje i nærheden af mølleområdet Lufttrafik Der er ingen offentlige flyvepladser i Vordingborg Kommune. Den eksisterende private flyveplads ved Kostervig forventes at blive nedlagt ved udnyttelse af vindmølleområdet og opstilling af de planlagte vindmøller. Da vindmøllerne er over 100 m høje er der fremsendt en forespørgsel til Trafikstyrelsen om konkrete afmærkningskrav for de planlagte møller. Trafikstyrelsen har oplyst, at alle møller skal markeres med lavintensivt fast rødt lys. De lavintensive hindringslys skal opfylde specifikationerne til low-intensity, Type A anført i bilag 1 til Bestemmelser om Civil Luftfart, BL Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Den skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingens placering, være synlig 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af to lamper på møllen. 127

128 Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys, og 10 candela svarer til en 8,5 W elpære. For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet vil der i praksis blive monteret en lyskilde på candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil, mens den på afstande over 1,5 km vil opleves som svag og ikke have nogen væsentlig synlighed [6.1]. Det vurderes, at lysafmærkningen af vindmøllerne ikke vil give gener for de omkringboende samt for mennesker og dyr, som færdes i området Radiokæder Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne mellem sendemasterne. Der vi være forskellige krav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efter om punktet befinder sig midt mellem to master eller det befinder sig tæt ved en af masterne. En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 m vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig. På baggrund af en søgning i Frekvensregistret og Mastedatabasen, er der fremsendt konkret forespørgsel til radiokædeoperatører, som er registreret af Erhvervsstyrelsen. Der er ikke i denne forbindelse fremkommet oplysninger om radiokædeforbindelser i området Ledningsoplysninger Der er ca. 600 m til et tracé af master med højspændingsledninger nordøst for møllerækken. På grund af afstanden til højspændingsanlægget udgør opstilling og drift af vindmøllerne ingen sikkerhedsmæssig risiko. Herudover er der dræn i projektområdet, som eventuelt skal omlægges i fornødent omfang, dersom de berøres af jordarbejderne i forbindelse med opstilling af vindmøllerne. Der er en hovedledning til afvanding tæt på mølle Militære anlæg Der findes ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have væsentlige negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, som fastsætter faste grænseværdier for blandt andet støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejledende grænseværdier for skyggekast. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser, er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med dette projekt overholdes samtlige lovpligtige og vejledende grænseværdier samt afstand til beboelse. Opstilling af vindmøller ved Kostervig vil være omfattet af Lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om betaling for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller samt regler for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. Reglerne er nærmere omtalt i afsnit

129 7. SUNDHED OG OVER- VÅGNING 7.1. Indledning Kravene til de emner, der skal behandles ved en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 936 af 24. september 2009) er i vidt omfang sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse. Ved en miljøvurdering er der dog bl.a. krav om en redegørelse for påvirkning af menneskers sundhed og en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Disse emner behandles i det efterfølgende Reduktion af emissioner fra kraftværker I afsnit 5.1 i denne rapport beskrives hvilke reduktioner af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x, som opstillingen af de 5 vindmøller ved Kostervig vil medføre, hvis vindmøllernes el-produktion erstatter el produceret på eksisterende kraftværker. Det fremgår heraf, at vindmøllerne kan bidrage til en væsentlig reduktion af udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne, hvilket bl.a. vil være til gavn for befolkningens sundhed. Der er foretaget forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion, dvs. omkostninger som ikke betales direkte via elregningen [7.1]. EU s generaldirektorat for forskning har i 2001 offentliggjort følgende opgørelse over de eksterne omkostninger inkl. drivhuseffekt for el produceret i Danmark: Kul/brunkul Naturgas Biomasse Vind øre/kwh øre/kwh 7 øre/kwh 0,75 øre/kwh Det fremgår heraf, at el-produktion med vindkraft har de laveste følgeomkostninger, mens et kulkraftværk medfører de største omkostninger. CO 2 -udledningen har global effekt gennem skader på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x, partikler mv. har mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforureningen vurderes at udgøre den største økonomiske belastning, og disse omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. Videnskabelige og metodemæssige spørgsmål gør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningen fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis har det stor betydning hvordan merdødelighed i samfundet værdisættes. Emissioner i tætbefolkede byområder medfører endvidere flere skader på folkesundheden end emissioner ude på landet, og kraftværkernes placering i forhold til vindretning og byområder er derfor ikke uden betydning. Hvis man ser på værdien af vindkraft i forhold til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der endvidere stor forskel på, om der er tale om fortrængning af produktion på f.eks. et nyt naturgasfyret kraftværk, eller om der er tale om fx et ældre kulfyret værk. DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne i årene for affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding lå på øre/ kwh, mens sundhedsomkostningerne for det moderne kulfyrede anlæg Amagerværket, som er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i den samme periode lå på 3-15 øre/kwh. I en anden undersøgelse fra 2006 har Dansk Energi og Ea Energianalyse foretaget en vurdering af sundhedsomkostningerne ved et gennemsnitligt kraftværk og henholdsvis nye kulkraftværker og gaskraftværker. Nedenstående opgørelse afspejler henholdsvis et lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne: Nyt kulkraftværk Nyt gaskraftværk G.snit værker i dag 2-4 øre/kwh 0,25-1 øre/kwh 6-17 øre/kwh 7.3. Støjpåvirkning af nabobeboelser Generende støj kan påvirke menneskers velvære og på længere sigt deres sundhed. I afsnit 4.2, samt i bilag 1 og 2 til miljørapporten, er møllernes støjpåvirkning af nabobeboelserne beskrevet. Heraf fremgår det, at møllerne i projektforslaget overholder de gældende lovkrav i forhold til støjpåvirkning af udendørs opholdsarealer såvel som lavfrekvent støj indendørs. 129

130 Grænseværdierne for støj er fastlagt af Miljøstyrelsen på baggrund af en vurdering af hvad der miljømæssigt og sundhedsmæssigt er acceptabelt, herunder en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn [7.2] Skyggekastgener for nabobeboelser Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også vedvarende skyggekastpåvirkning være medvirkende til, at beboere i nærheden af vindmøller føler sig utilpasse. Skyggekast, som falder ind gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og kan stresse beboerne. På længere sigt kan det forårsage, at sygdomme opstår eller at de forværres. Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen dog i meget begrænsede tidsrum, og det vil ofte være muligt at etablere afværgeforanstaltninger for at undgå væsentlige gener. Det er desuden muligt at fastsætte tidspunkterne i form af datoer og klokkeslæt for skyggekastpåvirkning og dermed bliver det muligt at tage sine forholdsregler. I afsnit 4.3, samt i bilag 3 til miljørapporten, er møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne beskrevet. Det fremgår af beregningerne for møllerne i projektforslaget, at den vejledende grænseværdi på 10 timers skyggekast pr. år er overskredet med op til 2 timer og 29 minutter ved 4 naboer, og herudover er der beregnet mellem 8 og10 timers skyggekast ved yderligere 9 naboer. Der vil derfor skulle etableres afværgeforanstaltninger i form af skyggestop i forhold til de pågældende beboelser, så det sikres, at den vejledende grænseværdi på 10 timer pr. år ikke overskrides Overvågningsprogram I forbindelse med VVM-redegørelsen og Miljøvurderingen udarbejdes en række beregninger, som skal beskrive virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret. For at sikre, at disse beregninger, samt forudsætningerne for beregningerne også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram. I dette overvågningsprogram kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser skal have. I forbindelse med opstilling af møllerne vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten, fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen består i at genberegne støjudbredelsen, på baggrund af data fra møllefabrikanten, på det tidspunkt, hvor møllen skal opsættes. Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Kommunen kan i VVM-tilladelsen stille krav om, at der foretages støjmåling på vindmøllerne for at sikre, at bekendtgørelsens støjgrænser overholdes, når møllerne er sat i drift. Herudover kan der stilles krav om, at der foretages støjmålinger ved de mest støjbelastede naboer ved ændringer på møllerne og op til 1 gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af eventuelle naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for at være nødvendigt. Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer, vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som en parameter i EMD's program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast, som i projektforslaget ligger over den vejledende grænseværdi på 10 timer ved flere af nabobeboelserne, og på baggrund af usikkerheden i de statistiske data, som ligger til grund for beregningerne, vurderes det, at der vil være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer. Der vil blive stillet krav om afværgeforanstaltninger i form af skyggestop, hvor flere af møllerne får installeret den nødvendige teknik og software til at stoppe møllerne, så det sikres, at ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel skyggetid. Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop. Det anbefales, at alle nabobeboelser, hvor der er beregnet mere end 8 timers skyggekast pr. år indgår i overvågningsprogrammet. 130

131 8. REFERENCELISTE Generelt Danmarks Miljøportal ( Kommuneplan for Vordingborg Kommune. Kort- og Matrikelstyrelsens kortinformationer. Retsinformation ( Vindmølleplan. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune. Kapitel 2 [2.1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 3 [3.1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen. [3.2] Kulturarvstyrelsen: Møn Kulturarvsatlas, [3.3] Smed, P. ( ). Landskabskort. Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. Geografforlaget. [3.4] [3.5] Kapitel 5 [5.1] Baagøe H. J. & T.S. Jensen (ed.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. [5.2] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers energibalance. Faktablad T4, juli [5.3] Dansk Ornitologisk Forenings database Data er anvendt med tilladelse fra DOF. [5.4] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I. Clausager, 2001: Base-line investigations of birds in relation to an offshore wind farm at Rødsand: results and conclusions, NERI Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution [5.5] Durinck J., E. Greimas & H. Skov, Study of bird movements at Energie Mistral Windmill Park. Rapport fra DHI. [5.6] Durinck J. & H. Skov, 2006: Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. (Study of collision risk for water birds at windmills placed in the sea, Danish with an English summary). Print DHI-Water and Environment, Denmark. 54 pp. [5.7] Energinet.dk (2011): Miljørapport 2011 ( [5.8] Energistyrelsen (2011): Energistatistik [5.9] Hasslinger, Citeret i: Alpine Windharvest An Interreg III B Alpine Space Programme Work Package 9 - Impact on wildlife and plant life Summary March Büro Trifolium Dominikanerplatz 35, Bozen, Italy. [5.10] Laursen, K Fugle reagerer fornuftigt på havvindmøller. ( [5.11] Manuela de Lucas, Guyonne FE. ss and Miguel Ferrer, 2005: A bird and small mammal BACI and IG design studies in a wind farm in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation, 14: [5.12] Olesen, CR. 1994: Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. [5.13] Petersen I.K., T.K. Christensen, J. Kahlert, M. Desholm & A.D. Fox Final results of bird studies at the offshore wind farms at Nysted and Horns Rev, Denmark. DMU rapport. [5.14] Pettersson, J., 2005: The Impact of Offshore Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar. [5.15] Rodrigues, L., L. Bach, M.-J. Dubourg- Savage, J. Goodwin & C. Harbusch (2008): Guidelines for consideration of bats in wind farm projects. EUROBATS Publication Series No. 3 (English version). UNEP/EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 51 pp. [5.16] Rydell J., H. Engström, A. Hedenström, J. K. Larsen, J. Pettersson4 & M. Green

132 Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss. Naturvårdsverket rapport [5.17] Søgaard, B. & Asferg, T. (red.), 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. [5.18] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA, 2006: Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus) to Wind-power Development. The American midland naturalist. Vol: 156 (2): [5.19] Kapitel 6 [6.1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 7 [7.1] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi. Faktablad Ø1, juli [7.2] 132

133 Bilag 1 - Støjberegning udendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 5 stk. SWT _83,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :07 PM / 1 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :07 PM/ Projekt: Kostervig_Marienborg DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 5 stk. SWT _83,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :07 PM / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :07 PM/ DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 db. Vindmøller Ny mølle WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Målestok 1:100,000 Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 33 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata nominel af vindhastighed vindhastighed [kw] [m/s] [m/s] ETRS 89 Område: 33 [m] [m] [m] [db(a)] [db(a)] 321, , ,093,606 Siemens SWT , DD !O! n... Ja Siemens SWT , DD-3,000 USER Standard Settings -5dB NH Nej Ja 2 321,077 6,093, Siemens SWT , DD !O! n... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, USER Standard Settings -1dB NH Nej Ja 3 320,792 6,094, Siemens SWT , DD !O! n... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, USER Standard Settings NH Nej Ja 4 320,507 6,094, Siemens SWT , DD !O! n... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, USER Standard Settings NH Nej Ja 5 320,222 6,094, Siemens SWT , DD !O! n... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, USER Standard Settings NH Nej Ja 6 317,313 6,094, : 150 kw NORDTANK -... Nej NORDTANK User Noise (1) Nej Generisk *) 7 317,294 6,094, : 150 kw NORDTANK -... Nej NORDTANK User Noise (1) Nej Generisk *) 8 317,274 6,094, : 150 kw NORDTANK -... Nej NORDTANK User Noise (1) Nej Generisk *) 9 323,383 6,094, : 500 kw NORDTANK -... Nej NORDTANK USER Runtime input Nej Generisk *) *)Bemærk: Een eller flere støjdata for denne vindmølle er generisk eller indtastet af bruger Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 33 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Støj Fra møller Støj Z Beregningshøjde Vindhastighed [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] A Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (107) 320,001 6,095, Ja A Ja B Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (108) 320,090 6,095, Ja B Ja C Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (109) 320,723 6,094, Ja C Ja D Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (112) 320,842 6,094, Ja D Ja E Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (113) 320,872 6,094, Ja E Ja F Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (114) 320,953 6,094, Ja F Ja G Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (115) 320,964 6,094, Ja G Ja H Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (116) 320,993 6,094, Ja H Ja I Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (117) 321,044 6,094, Ja I Ja J Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (118) 321,108 6,094, Ja J Ja K Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (119) 321,320 6,094, Ja K Ja L Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (120) 321,636 6,094, Ja L Ja M Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (121) 322,039 6,094, Ja M Ja N Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (122) 322,104 6,094, Ja N Ja O Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (123) 322,032 6,093, Ja O Ja P Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (124) 322,064 6,093, Ja P Ja Q Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (125) 320,402 6,093, Ja Q Ja Fortsættes næste side......fortsat fra sidste side Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 33 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] R Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (126) 320,276 6,093, Ja R Ja S Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (127) 320,250 6,093, Ja S Ja T Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (128) 320,110 6,093, Ja T Ja U Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (129) 319,268 6,093, Ja U Ja V Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (130) 319,294 6,093, Ja V Ja W Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (131) 319,612 6,094, Ja W Ja X Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (132) 319,747 6,094, Ja X Ja Y Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (133) 319,725 6,094, Ja Y Ja Z Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (134) 320,168 6,095, Ja Z Ja AA Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (135) 322,016 6,093, Ja AA Ja AB Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (136) 322,064 6,093, Ja AB Ja AC Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (137) 322,007 6,093, Ja AC Ja AD Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (138) 322,028 6,093, Ja AD Ja AE Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (139) 322,015 6,093, Ja AE Ja AF Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (140) 322,008 6,093, Ja AF Ja AG Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (141) 321,982 6,093, Ja AG Ja AH Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (142) 321,969 6,093, Ja AH Ja AI Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (143) 321,943 6,093, Ja AI Ja AJ Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (144) 321,933 6,093, Ja AJ Ja AK Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (145) 321,905 6,093, Ja AK Ja AL Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (147) 321,919 6,092, Ja AL Ja AM Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (148) 321,865 6,093, Ja AM Ja AN Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (149) 321,915 6,092, Ja AN Ja AO Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (150) 321,894 6,093, Ja AO Ja AP Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (151) 321,868 6,092, Ja AP Ja AQ Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (152) 320,148 6,093, Ja AQ Ja AR Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (153) 323,397 6,094, Ja AR Ja AS Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (154) 323,464 6,094, Nej AS Nej AT Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, beboelsespmråder (155) 323,116 6,094, Ja AT Ja AU Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (156) 316,961 6,094, Ja AU Ja AV Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (157) 317,440 6,094, Ja AV Ja AW Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (158) 317,655 6,094, Ja AW Ja AX Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (159) 317,758 6,094, Ja AX Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 133

134 Bilag 1 - Støjberegning udendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 5 stk. SWT _83,5NH...fortsat fra sidste side Vindmølle SFO F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z AA AB AC AD AE AF AG AH AI AJ AK AL AM AN AO AP AQ AR AS AT AU AV AW AX Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :07 PM / 3 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :07 PM/ Projekt: Kostervig_Marienborg DECIBEL - Kort 6.0 m/s Beregning: 5 stk. SWT _83,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :07 PM / 4 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :07 PM/ m Kort: Kort _6100_ _700, Udskriftsmålestok 1:40,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 33 Øst: 320,329 Nord: 6,094,071 Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 6.0 m/s Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade: 0.0 m 37.0 db(a) 42.0 db(a) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 134

135 Bilag 1 - Støjberegning udendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: 5 stk. SWT _83,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 82,5m højt tårn med en 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :07 PM / 5 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :07 PM/ m Kort: Kort _6100_ _700, Udskriftsmålestok 1:40,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 33 Øst: 320,329 Nord: 6,094,071 Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8.0 m/s Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade: 0.0 m 39.0 db(a) 44.0 db(a) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 135

136 Bilag 2 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning. WindPRO version Beta mar 2012 Udskrevet/Side :36 / 1 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning. WindPRO version Beta mar 2012 Udskrevet/Side :36 / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande DECIBEL - Main Result Beregning: CJ 5 stk. SWT _83,5NH + eksisterende møller Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" from the Danish Environmental Agency. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 db indoor at wind speeds 8 and 6 m/s The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde Vindmøller Ny mølle WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Carl Jensen / cj@siemens.com Beregnet: :34/ Målestok 1: Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef nominel af vindhastighed vindhastighed [kw] [m/s] [m/s] ETRS 89 Område: 32 [m] [m] [m] [db(a)] [db(a)] , ,0 83,5 90,5 88, Siemens SWT , DD !O!... Ja Siemens SWT , DD USER Standard setting -5 db NH83,5 6,0 8, ,0 Siemens SWT , DD !O!... Ja Siemens SWT , DD ,0 83,5 USER Standard setting -1 db NH83,5 6,0 92,0 8,0 90, ,0 Siemens SWT , DD !O!... Ja Siemens SWT , DD ,0 83,5 USER Standard setting NH83,5 6,0 92,3 8,0 90, ,0 Siemens SWT , DD !O!... Ja Siemens SWT , DD ,0 83,5 USER Standard setting NH83,5 6,0 92,3 8,0 90, ,0 Siemens SWT , DD !O!... Ja Siemens SWT , DD ,0 83,5 USER Standard setting NH83,5 6,0 92,3 8,0 90, , : 150 kw NORDTAN...Nej NORDTANK ,6 32,5 User Noise (1) 6,0 85,4 8,0 86,9 b b , : 150 kw NORDTAN...Nej NORDTANK ,6 32,5 User Noise (1) 6,0 85,4 b 8,0 86,9 b , : 150 kw NORDTAN...Nej NORDTANK ,6 32,7 User Noise (1) 6,0 85,4 b 8,0 86,9 b , : 500 kw NORDTAN...Nej NORDTANK ,0 35,0 User Noise (1) 6,0 90,4 b 8,0 91,9 b b) Generic from Danish Environmental Agency Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Støj Fra møller Støj Z Beregningshøjde Vindhastighed [m] [m] [m/s] [db] [db] 0,8 20,0 9,4 A Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (107) ,5 6,0 Ja A 8,0 20,0 8,3 Ja B Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (162) ,0 1,5 6,0 20,0 9,2 Ja B 8,0 20,0 8,1 Ja C Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (163) ,0 1,5 6,0 20,0 13,0 Ja C 8,0 20,0 11,8 Ja D Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (164) ,5 1,5 6,0 20,0 14,2 Ja D 8,0 20,0 12,9 Ja E Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (165) ,0 1,5 6,0 20,0 13,7 Ja E 8,0 20,0 12,5 Ja F Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (166) ,3 1,5 6,0 20,0 14,4 Ja F 8,0 20,0 13,2 Ja G Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (167) ,7 1,5 6,0 20,0 14,1 Ja G 8,0 20,0 12,9 Ja H Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (168) ,2 1,5 6,0 20,0 14,0 Ja H 8,0 20,0 12,8 Ja I Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (169) ,0 1,5 6,0 20,0 14,2 Ja I 8,0 20,0 13,0 Ja J Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (170) ,0 1,5 6,0 20,0 14,3 Ja J 8,0 20,0 13,0 Ja K Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (171) ,8 1,5 6,0 20,0 13,0 Ja K 8,0 20,0 11,9 Ja L Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (172) ,0 1,5 6,0 20,0 13,5 Ja L 8,0 20,0 12,3 Ja M Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (173) ,8 1,5 6,0 20,0 10,6 Ja M 8,0 20,0 9,6 Ja N Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (174) ,0 1,5 6,0 20,0 10,6 Ja N 8,0 20,0 9,7 Ja O Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (175) ,5 1,5 6,0 20,0 11,3 Ja O 8,0 20,0 10,3 Ja P Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (176) ,9 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja P 8,0 20,0 10,2 Ja Q Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (177) ,3 1,5 6,0 20,0 12,8 Ja Fortsættes næste side... DECIBEL - Main Result Beregning: CJ 5 stk. SWT _83,5NH + eksisterende møller Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Carl Jensen / cj@siemens.com Beregnet: :34/ fortsat fra sidste side Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db] [db] Q 8,0 20,0 11,5 Ja R Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (178) ,6 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja R 8,0 20,0 10,0 Ja S Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (179) ,0 1,5 6,0 20,0 11,8 Ja S 8,0 20,0 10,6 Ja T Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (180) ,3 1,5 6,0 20,0 10,9 Ja T 8,0 20,0 9,7 Ja U Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (181) ,3 1,5 6,0 20,0 9,1 Ja U 8,0 20,0 8,0 Ja V Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (182) ,4 1,5 6,0 20,0 9,4 Ja V 8,0 20,0 8,3 Ja W Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (183) ,6 1,5 6,0 20,0 11,8 Ja W 8,0 20,0 10,6 Ja X Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (184) ,6 1,5 6,0 20,0 12,8 Ja X 8,0 20,0 11,6 Ja Y Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (185) ,5 1,5 6,0 20,0 12,4 Ja Y 8,0 20,0 11,2 Ja Z Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (186) ,7 1,5 6,0 20,0 8,6 Ja Z 8,0 20,0 7,4 Ja AB Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (188) ,1 1,5 6,0 20,0 10,8 Ja AB 8,0 20,0 9,8 Ja AC Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (189) ,3 1,5 6,0 20,0 11,1 Ja AC 8,0 20,0 10,0 Ja AD Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (190) ,6 1,5 6,0 20,0 10,6 Ja AD 8,0 20,0 9,6 Ja AE Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (191) ,2 1,5 6,0 20,0 10,9 Ja AE 8,0 20,0 9,9 Ja AF Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (192) ,8 1,5 6,0 20,0 10,5 Ja AF 8,0 20,0 9,5 Ja AG Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (193) ,8 1,5 6,0 20,0 11,0 Ja AG 8,0 20,0 9,9 Ja AH Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (194) ,6 1,5 6,0 20,0 10,5 Ja AH 8,0 20,0 9,4 Ja AI Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (195) ,2 1,5 6,0 20,0 10,4 Ja AI 8,0 20,0 9,4 Ja AJ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (196) ,2 1,5 6,0 20,0 10,2 Ja AJ 8,0 20,0 9,2 Ja AK Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (197) ,3 1,5 6,0 20,0 10,8 Ja AK 8,0 20,0 9,8 Ja AL Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (198) ,4 1,5 6,0 20,0 9,8 Ja AL 8,0 20,0 8,8 Ja AM Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (199) ,6 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja AM 8,0 20,0 10,1 Ja AN Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (200) ,4 1,5 6,0 20,0 9,6 Ja AN 8,0 20,0 8,6 Ja AO Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (201) ,0 1,5 6,0 20,0 10,1 Ja AO 8,0 20,0 9,1 Ja AP Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (202) ,7 1,5 6,0 20,0 9,6 Ja AP 8,0 20,0 8,6 Ja AQ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (203) ,0 1,5 6,0 20,0 10,7 Ja AQ 8,0 20,0 9,5 Ja AR Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (204) ,8 1,5 6,0 20,0 12,8 Ja AR 8,0 20,0 14,2 Ja AS Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (205) ,1 1,5 6,0 20,0 21,9 Nej AS 8,0 20,0 23,5 Nej AT Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (206) ,0 1,5 6,0 20,0 13,0 Ja AT 8,0 20,0 14,4 Ja AU Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (207) ,2 1,5 6,0 20,0 11,0 Ja AU 8,0 20,0 12,3 Ja AV Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (208) ,6 1,5 6,0 20,0 9,4 Ja AV 8,0 20,0 10,5 Ja AW Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (209) ,8 1,5 6,0 20,0 9,1 Ja AW 8,0 20,0 10,1 Ja AX Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (210) ,7 1,5 6,0 20,0 9,0 Ja AX 8,0 20,0 9,9 Ja AA Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (187) ,2 1,5 6,0 20,0 11,2 Ja AA 8,0 20,0 10,2 Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D

137 Bilag 2 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning. WindPRO version Beta mar 2012 Udskrevet/Side :36 / 3 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning. WindPRO version Beta mar 2012 Udskrevet/Side :36 / 4 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande DECIBEL - Main Result Beregning: CJ 5 stk. SWT _83,5NH + eksisterende møller Carl Jensen / cj@siemens.com Beregnet: :34/ DECIBEL - Map 6,0 m/s Beregning: CJ 5 stk. SWT _83,5NH + eksisterende møller Carl Jensen / cj@siemens.com Beregnet: :34/ fortsat fra sidste side Vindmølle SFO E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z AB AC AD AE AF AG AH AI AJ AK AL AM AN AO AP AQ AR AS AT AU AV AW AX AA Støj [db(a)] m Kort: Kort _6100_ _700, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 137

138 Bilag 2 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: Siemens Wind Power A/S garanterer ikke for og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl og mangler i nærværende beregning. WindPRO version Beta mar 2012 Udskrevet/Side :36 / 5 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande DECIBEL - Map 8,0 m/s Beregning: CJ 5 stk. SWT _83,5NH + eksisterende møller Carl Jensen / cj@siemens.com Beregnet: :34/ Støj [db(a)] m Kort: Kort _6100_ _700, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord: Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 138

139 Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Hovedresultat Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst mølletabellen Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage Tidsskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) [] Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Driftstimer beregnes fra de valgte møller med følgende vindfordeling: Terræn data 12 sektorer; Radius: 20,000 m (1) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 1 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt ,098 1,341 1, ,344 Vindhastighed ved tomgangsstart: Opstartsvindhastighed fra effektkurve For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (8) Lægivere ikke anvendt i beregning Betragterhøjde: 1.5 m Målestok 1:100,000 Netopløsning: 10 m Ny mølle Skyggemodtager Vindmøller ETRS 89 Område: 33 Mølletype Skyggedata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel ETRS 89 Område: 33 [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] 1 321,363 6,093, Siemens SWT , DD... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, , ,077 6,093, Siemens SWT , DD... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, , ,792 6,094, Siemens SWT , DD... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, , ,507 6,094, Siemens SWT , DD... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, , ,222 6,094, Siemens SWT , DD... Ja Siemens SWT , DD-3,000 3, , Skyggemodtager-Inddata ETRS 89 Område: 33 Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A 320,002 6,095, "Drivhustilstand" B 320,096 6,095, "Drivhustilstand" C 320,732 6,094, "Drivhustilstand" D 320,852 6,094, "Drivhustilstand" E 320,874 6,094, "Drivhustilstand" F 320,962 6,094, "Drivhustilstand" G 320,961 6,094, "Drivhustilstand" H 321,005 6,094, "Drivhustilstand" I 321,065 6,094, "Drivhustilstand" J 321,108 6,094, "Drivhustilstand" K 321,328 6,094, "Drivhustilstand" L 321,643 6,094, "Drivhustilstand" M 322,057 6,094, "Drivhustilstand" N 322,119 6,094, "Drivhustilstand" O 322,048 6,093, "Drivhustilstand" P 322,078 6,093, "Drivhustilstand" Q 320,395 6,093, "Drivhustilstand" R 320,273 6,093, "Drivhustilstand" S 320,242 6,093, "Drivhustilstand" T 320,101 6,093, "Drivhustilstand" U 319,250 6,093, "Drivhustilstand" Fortsættes næste side... Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Hovedresultat Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament....fortsat fra sidste side ETRS 89 Område: 33 Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] V 319,279 6,093, "Drivhustilstand" W 319,605 6,094, "Drivhustilstand" X 319,734 6,094, "Drivhustilstand" Y 319,713 6,094, "Drivhustilstand" Z 320,173 6,095, "Drivhustilstand" AA 322,023 6,093, "Drivhustilstand" AB 322,069 6,093, "Drivhustilstand" AC 322,023 6,093, "Drivhustilstand" AD 322,039 6,093, "Drivhustilstand" AE 322,026 6,093, "Drivhustilstand" AF 322,021 6,093, "Drivhustilstand" AG 321,989 6,093, "Drivhustilstand" AH 321,981 6,093, "Drivhustilstand" AI 321,939 6,093, "Drivhustilstand" AJ 321,931 6,093, "Drivhustilstand" AK 321,918 6,093, "Drivhustilstand" AL 321,925 6,092, "Drivhustilstand" AM 321,843 6,093, "Drivhustilstand" AN 321,924 6,092, "Drivhustilstand" AO 321,896 6,092, "Drivhustilstand" AP 321,878 6,092, "Drivhustilstand" AQ 320,135 6,093, "Drivhustilstand" AR 323,409 6,094, "Drivhustilstand" AS 323,480 6,094, "Drivhustilstand" AT 323,099 6,094, "Drivhustilstand" AU 316,946 6,094, "Drivhustilstand" AV 317,439 6,094, "Drivhustilstand" AW 317,663 6,094, "Drivhustilstand" AX 317,773 6,094, "Drivhustilstand" Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år [h/år] A 0:00 B 0:00 C 3:56 D 7:05 E 5:56 F 8:06 G 7:40 H 6:55 I 7:29 J 8:38 K 7:01 L 11:05 M 4:18 N 4:55 O 6:48 P 8:09 Q 4:16 R 2:54 S 6:07 T 5:56 U 8:04 V 8:51 W 4:49 Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/

140 Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Hovedresultat Beregning: 5 stk. SWT ,5NH...fortsat fra sidste side Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år [h/år] X 5:18 Y 4:30 Z 0:00 AA 10:03 AB 8:34 AC 9:31 AD 8:40 AE 9:05 AF 10:47 AG 12:29 AH 7:41 AI 1:54 AJ 0:30 AK 3:27 AL 0:00 AM 1:15 AN 0:00 AO 0:00 AP 0:00 AQ 3:24 AR 0:00 AS 0:00 AT 0:00 AU 0:00 AV 0:00 AW 0:00 AX 0:00 Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 3 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Tid Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. A: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (49) 8:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 8:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned C: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (51) 10:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 8:00 AM Tid Sep Oct Nov Dec Tid WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 72 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ B: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (50) 8:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 8:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned D: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (52) 10:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 8:00 AM Tid Sep Oct Nov Dec Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 1 Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (162) 242:21 51:03 2 Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (163) 126:57 28:17 3 Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (164) 147:16 20:47 4 Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (165) 194:02 24:36 5 Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (166) 201:30 35:16 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Måned E: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (53) 10:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Måned F: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (54) 10:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Vindmøller 3: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (164) 4: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (165) 5: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (166) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 140

141 Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 73 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 74 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ G: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (55) H: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (56) M: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (61) N: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (62) 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec I: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (57) J: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (58) O: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (63) P: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (64) 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec K: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (59) L: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (60) Q: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (65) R: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (66) 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Vindmøller Vindmøller 1: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (162) 2: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (163) 3: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (164) 4: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (165) 5: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (166) 1: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (162) 2: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (163) 3: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (164) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 141

142 Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 75 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 76 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ S: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (67) T: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (68) Y: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (73) Z: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (74) 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec U: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (69) V: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (70) AA: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (75) AB: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (76) 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec W: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (71) X: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (72) AC: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (77) AD: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (78) 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Vindmøller Vindmøller 1: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (162) 2: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (163) 3: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (164) 4: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (165) 5: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (166) 1: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (162) 2: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (163) 3: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (164) 4: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (165) 5: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (166) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 142

143 Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 77 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 78 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ AE: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (79) AF: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (80) AK: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (85) AL: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (86) 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec AG: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (81) AH: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (82) AM: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (87) AN: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (88) 10:00 PM 10:00 PM 10:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec AI: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (83) AJ: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (84) AO: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (89) AP: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (90) 10:00 PM 10:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Vindmøller Vindmøller 1: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (162) 2: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (163) 3: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (164) 1: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (162) 2: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (163) 3: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (164) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 143

144 Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 79 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Kalender, grafisk Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 80 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ AQ: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (91) AR: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (92) AW: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (97) AX: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (98) 10:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec AS: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (93) AT: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (94) 8:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec AU: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (95) AV: Skyggemodtager: Azimut: 0.0 Hældning: 90.0 (96) 8:00 PM 6:00 PM 4:00 PM 8:00 PM 6:00 PM 4:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM Tid 2:00 PM 12:00 PM 10:00 AM 8:00 AM 6:00 AM 10:00 AM 8:00 AM 6:00 AM Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Måned Sep Oct Nov Dec Vindmøller Vindmøller 1: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (162) 2: Siemens SWT , DD !O! nav: 83.5 m (163) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 144

145 Bilag 3 - Skyggekastberegning (5 stk. Siemens 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Kort Beregning: 5 stk. SWT ,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller med deraf reduceret produktion til følge. Der er beregnet med et 83,5m tårn med 1m forhøjet fundament. WindPRO version Sep 2011 Udskrevet/Side 2/15/ :27 PM / 81 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Borupvej 16 DK-7330 Brande Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens Beregnet: 2/15/ :25 PM/ m Kort: Kort _6100_ _700, Udskriftsmålestok 1:40,000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 33 Øst: 320,250 Nord: 6,094,080 Ny mølle Skyggemodtager Isolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 145

146 Bilag 4 - Støjberegning udendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN. DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. DECIBEL - Main Result Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a Støjberegningsmetode: Danish 2011 The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" from the Danish Environmental Agency. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 db indoor at wind speeds 8 and 6 m/s The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner Vindmøller Ny mølle WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :20 / 1 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 19/03/ :59/ Målestok 1:100,000 Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner nominel af vindhastighed vindhastighed [kw] [m/s] [m/s] UTM WGS84 Område: 32 [m] [m] [m] [db(a)] [db(a)] 705, , ,094,760 VESTAS V112 LF !O! hub: Ja VESTAS V112 LF-3,075 USER Level 7 - LF - Niebøl (Mod. 160 Hz) Nej 2 705,219 6,094, VESTAS V112 LF !O! hub: Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, USER Level 7 - LF - Niebøl (Mod. 160 Hz) Nej 3 704,918 6,095, VESTAS V112 LF !O! hub: Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, USER Level 7 - LF - Niebøl (Mod. 160 Hz) Nej 4 704,617 6,095, VESTAS V112 LF !O! hub: Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, USER Level 7 - LF - Niebøl (Mod. 160 Hz) Nej 5 704,316 6,095, VESTAS V112 LF !O! hub: Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, USER Level 0 - LF db Nej 6 701,409 6,095, : 150 kw NORDTANK -...Nej NORDTANK USER Oplyst af Vordingborg kommune Nej 7 701,396 6,095, : 150 kw NORDTANK -...Nej NORDTANK USER Oplyst af Vordingborg kommune Nej 8 701,382 6,095, : 150 kw NORDTANK -...Nej NORDTANK USER Oplyst af Vordingborg kommune Nej 9 707,454 6,095, : 500 kw NORDTANK -...Nej NORDTANK USER Oplyst af Vordingborg kommune Nej Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] A Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (107) 704,013 6,096, Ja A Ja B Noise sensitive point: Danish Open land (108) 704,097 6,096, Ja B Ja C Noise sensitive point: Danish Open land (109) 704,769 6,096, Ja C Ja D Noise sensitive point: Danish Open land (112) 704,903 6,095, Ja D Ja E Noise sensitive point: Danish Open land (113) 704,929 6,095, Ja E Ja F Noise sensitive point: Danish Open land (114) 705,021 6,095, Ja F Ja G Noise sensitive point: Danish Open land (115) 705,028 6,095, Ja G Ja H Noise sensitive point: Danish Open land (116) 705,058 6,095, Ja H Ja I Noise sensitive point: Danish Open land (117) 705,115 6,095, Ja I Ja J Noise sensitive point: Danish Open land (118) 705,181 6,095, Ja J Ja K Noise sensitive point: Danish Open land (119) 705,393 6,095, Ja K Ja L Noise sensitive point: Danish Open land (120) 705,741 6,095, Ja L Ja M Noise sensitive point: Danish Open land (121) 706,140 6,095, Ja M Ja N Noise sensitive point: Danish Open land (122) 706,222 6,095, Ja N Ja O Noise sensitive point: Danish Open land (123) 706,160 6,095, Ja O Ja P Noise sensitive point: Danish Open land (124) 706,216 6,094, Ja P Ja Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN. DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. DECIBEL - Main Result Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :20 / 2 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 19/03/ :59/ fortsat fra sidste side Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] Q Noise sensitive point: Danish Open land (125) 704,591 6,094, Ja Q Ja R Noise sensitive point: Danish Open land (126) 704,480 6,094, Ja R Ja S Noise sensitive point: Danish Open land (127) 704,443 6,094, Ja S Ja T Noise sensitive point: Danish Open land (128) 704,310 6,094, Ja T Ja U Noise sensitive point: Danish Open land (129) 703,413 6,094, Ja U Ja V Noise sensitive point: Danish Open land (130) 703,434 6,094, Ja V Ja W Noise sensitive point: Danish Open land (131) 703,686 6,095, Ja W Ja X Noise sensitive point: Danish Open land (132) 703,817 6,095, Ja X Ja Y Noise sensitive point: Danish Open land (133) 703,792 6,095, Ja Y Ja Z Noise sensitive point: Danish Residential areas (134) 704,164 6,096, Ja Z Ja AA Noise sensitive point: Danish Residential areas (135) 706,187 6,094, Ja AA Ja AB Noise sensitive point: Danish Residential areas (136) 706,236 6,094, Ja AB Ja AC Noise sensitive point: Danish Residential areas (137) 706,184 6,094, Ja AC Ja AD Noise sensitive point: Danish Residential areas (138) 706,211 6,094, Ja AD Ja AE Noise sensitive point: Danish Residential areas (139) 706,194 6,094, Ja AE Ja AF Noise sensitive point: Danish Residential areas (140) 706,196 6,094, Ja AF Ja AG Noise sensitive point: Danish Residential areas (141) 706,166 6,094, Ja AG Ja AH Noise sensitive point: Danish Residential areas (142) 706,162 6,094, Ja AH Ja AI Noise sensitive point: Danish Residential areas (143) 706,142 6,094, Ja AI Ja AJ Noise sensitive point: Danish Residential areas (144) 706,135 6,094, Ja AJ Ja AK Noise sensitive point: Danish Residential areas (145) 706,100 6,094, Ja AK Ja AL Noise sensitive point: Danish Residential areas (147) 706,129 6,094, Ja AL Ja AM Noise sensitive point: Danish Residential areas (148) 706,062 6,094, Ja AM Ja AN Noise sensitive point: Danish Residential areas (149) 706,128 6,094, Ja AN Ja AO Noise sensitive point: Danish Residential areas (150) 706,101 6,094, Ja AO Ja AP Noise sensitive point: Danish Residential areas (151) 706,084 6,094, Ja AP Ja AQ Noise sensitive point: Danish Residential areas (152) 704,352 6,094, Ja AQ Ja AR Noise sensitive point: Danish Open land (153) 707,443 6,096, Ja AR Ja AS Noise sensitive point: Danish Open land (154) 707,535 6,095, Nej AS Nej AT Noise sensitive point: Danish Residential areas (155) 707,181 6,095, Ja AT Ja AU Noise sensitive point: Danish Open land (156) 701,062 6,095, Ja AU Ja AV Noise sensitive point: Danish Open land (157) 701,506 6,095, Ja AV Ja AW Noise sensitive point: Danish Open land (158) 701,731 6,095, Ja AW Ja AX Noise sensitive point: Danish Open land (159) 701,864 6,095, Ja AX Ja Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 146

147 Bilag 4 - Støjberegning udendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN. DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. DECIBEL - Main Result Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a Afstande (m) Vindmølle SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z AA AB AC AD AE AF AG AH AI AJ AK AL AM AN AO AP AQ AR AS AT AU AV AW AX WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :20 / 3 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 19/03/ :59/ Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN. DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. DECIBEL - Map 6.0 m/s Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :20 / 4 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 19/03/ :59/ Støj [db(a)] 32 db(a) 37 db(a) 42 db(a) 47 db(a) 52 db(a) m Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish Vindhastighed: 6.0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 147

148 Bilag 4 - Støjberegning udendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: STØJNIVEAU FOR EKSISTERENDE MØLLER ER OPLYST AF VORDINGBORG KOMMUNE OG MODTAGET SOM TOTALSTØJ. GENERISKE OKTAVBÅNDSTAL TILPASSET TIL DISSE MODTAGNE STØJTAL ER BRUGT TIL BEREGNINGEN. DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. DECIBEL - Map 8.0 m/s Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Traditionel støj a WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :20 / 5 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 19/03/ :59/ Støj [db(a)] m Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish Vindhastighed: 8.0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 148

149 Bilag 5 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. DECIBEL - Main Result Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" from the Danish Environmental Agency. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 db indoor at wind speeds 8 and 6 m/s The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde Vindmøller Ny mølle WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :28 / 1 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 16/03/ :29/ Målestok 1:50,000 Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Støjdata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef nominel af vindhastighed vindhastighed [kw] [m/s] [m/s] UTM WGS84 Område: 32 [m] [m] [m] [db(a)] [db(a)] 705, , ,094,760 VESTAS V112 LF !O! hub: 84,0... Ja VESTAS V112 LF-3,075 USER Level 7 - LF - Niebøl (Mod. 160 Hz) ,219 6,094, VESTAS V112 LF !O! hub: 84,0... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, USER Level 7 - LF - Niebøl (Mod. 160 Hz) ,918 6,095, VESTAS V112 LF !O! hub: 84,0... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, USER Level 7 - LF - Niebøl (Mod. 160 Hz) ,617 6,095, VESTAS V112 LF !O! hub: 84,0... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, USER Level 7 - LF - Niebøl (Mod. 160 Hz) ,316 6,095, VESTAS V112 LF !O! hub: 84,0... Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, USER Level 0 - LF db ,409 6,095, : 150 kw NORDTANK...Nej NORDTANK User Noise (1) b b 7 701,396 6,095, : 150 kw NORDTANK...Nej NORDTANK User Noise (1) b b 8 701,382 6,095, : 150 kw NORDTANK...Nej NORDTANK User Noise (1) b b 9 707,454 6,095, : 500 kw NORDTANK...Nej NORDTANK User Noise (1) b b b) Generic from Danish Environmental Agency Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Støj Fra møller Støj Beregningshøjde Vindhastighed [m] [m] [m/s] [db] [db] A Noise sensitive point: Dansk Dansk 2007, åbent land (107) 704,019 6,096, Ja A Ja B Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency 704,104 6,096, Ja (162) B Ja C Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (163) 704,781 6,096, Ja C Ja D Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (164) 704,915 6,095, Ja D Ja E Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (165) 704,933 6,095, Ja E Ja F Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (166) 705,032 6,095, Ja F Ja G Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (167) 705,028 6,095, Ja G Ja H Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (168) 705,073 6,095, Ja H Ja I Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (169) 705,140 6,095, Ja I Ja J Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (170) 705,181 6,095, Ja J Ja K Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (171) 705,400 6,095, Ja K Ja L Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (172) 705,747 6,095, Ja L Ja M Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (173) 706,151 6,095, Ja M Ja N Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (174) 706,237 6,095, Ja N Ja O Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (175) 706,176 6,095, Ja O Ja P Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (176) 706,231 6,094, Ja P Ja Q Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (177) 704,579 6,094, Ja Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. DECIBEL - Main Result Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :28 / 2 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 16/03/ :29/ fortsat fra sidste side Støjfølsomt område UTM WGS84 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt? Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [db] [db] Q Ja R Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (178) 704,470 6,094, Ja R Ja S Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (179) 704,436 6,094, Ja S Ja T Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (180) 704,316 6,094, Ja T Ja U Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (181) 703,400 6,094, Ja U Ja V Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (182) 703,421 6,094, Ja V Ja W Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (183) 703,677 6,095, Ja W Ja X Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (184) 703,803 6,095, Ja X Ja Y Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (185) 703,779 6,095, Ja Y Ja Z Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (186) 704,172 6,096, Ja Z Ja AA Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (187) 706,197 6,094, Ja AA Ja AB Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (188) 706,242 6,094, Ja AB Ja AC Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (189) 706,199 6,094, Ja AC Ja AD Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (190) 706,223 6,094, Ja AD Ja AE Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (191) 706,208 6,094, Ja AE Ja AF Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (192) 706,211 6,094, Ja AF Ja AG Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (193) 706,175 6,094, Ja AG Ja AH Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (194) 706,177 6,094, Ja AH Ja AI Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (195) 706,140 6,094, Ja AI Ja AJ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (196) 706,135 6,094, Ja AJ Ja AK Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (197) 706,115 6,094, Ja AK Ja AL Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (198) 706,137 6,094, Ja AL Ja AM Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (199) 706,040 6,094, Ja AM Ja AN Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (200) 706,138 6,094, Ja AN Ja AO Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (201) 706,105 6,094, Ja AO Ja AP Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (202) 706,095 6,094, Ja AP Ja AQ Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (203) 704,345 6,094, Ja AQ Ja AR Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (204) 707,455 6,096, Ja AR Ja AS Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (205) 707,548 6,095, Nej AS Nej AT Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (206) 707,169 6,095, Ja AT Ja AU Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (207) 701,046 6,095, Ja AU Ja AV Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (208) 701,511 6,095, Ja AV Ja AW Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (209) 701,731 6,095, Ja AW Ja AX Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (210) 701,877 6,095, Ja AX Ja Afstande (m) Vindmølle SFO A B C Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 149

150 Bilag 5 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. DECIBEL - Main Result Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj...fortsat fra sidste side Vindmølle SFO D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z AA AB AC AD AE AF AG AH AI AJ AK AL AM AN AO AP AQ AR AS AT AU AV AW AX WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :28 / 3 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 16/03/ :29/ Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. DECIBEL - Map 6,0 m/s Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :28 / 4 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 16/03/ :29/ Støj [db(a)] m Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 6,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 150

151 Bilag 5 - Støjberegning lavfrekvent indendørs (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg Beskrivelse: DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. DECIBEL - Map 8,0 m/s Beregning: 5 x V112, 3.0 MW, 84 m navhøjde - Lavfrekvent støj WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :28 / 5 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 16/03/ :29/ Støj [db(a)] m Kort: Damsholte 1511 I, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 704,906 Nord: 6,095,082 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Danish 2011 Low frequency. Vindhastighed: 8,0 m/s Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 151

152 Bilag 6 - Skyggekastberegning (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Main Result Beregning: Skygge Forudsætninger for skyggeberegning Maksimal afstand for påvirkning Medtag kun hvis mere end 20 % af solen er dækket af vingen Se venligst mølletabellen Beskrivelse: DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 Dagstep for beregning 1 dage Tidsskridt til beregning 1 minutter Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) [] Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Driftstimer beregnes fra de valgte møller med følgende vindfordeling: Site data 12 sectors; Radius: 20,000 m (1) Driftstid N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt ,098 1,341 1, ,346 : Opstartsvindhastighed fra effektkurve WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :12 / 1 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 19/03/ :42/ For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende forudsætninger Højdelinier anvendt: Height Contours: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (8) Lægivere anvendt i beregning Betragterhøjde: 1.5 m Målestok 1:100,000 Netopløsning: 10.0 m Ny mølle Skyggemodtager Vindmøller UTM WGS84 Område: 32 Mølletype Skyggedata Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Beregningsafstand Omdr nominel UTM WGS84 Område: 32 [m] [kw] [m] [m] [m] [Omdr] 1 705,521 6,094, VESTAS V112 LF Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, , ,219 6,094, VESTAS V112 LF Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, , ,918 6,095, VESTAS V112 LF Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, , ,617 6,095, VESTAS V112 LF Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, , ,316 6,095, VESTAS V112 LF Ja VESTAS V112 LF-3,075 3, , Skyggemodtager-Inddata UTM WGS84 Område: 32 Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A 704,013 6,096, "Drivhustilstand" B 704,100 6,096, "Drivhustilstand" C 704,777 6,096, "Drivhustilstand" D 704,912 6,095, "Drivhustilstand" E 704,930 6,095, "Drivhustilstand" F 705,029 6,095, "Drivhustilstand" G 705,025 6,095, "Drivhustilstand" H 705,070 6,095, "Drivhustilstand" I 705,135 6,095, "Drivhustilstand" J 705,181 6,095, "Drivhustilstand" K 705,400 6,095, "Drivhustilstand" L 705,747 6,095, "Drivhustilstand" M 706,157 6,095, "Drivhustilstand" N 706,237 6,095, "Drivhustilstand" O 706,176 6,095, "Drivhustilstand" P 706,230 6,094, "Drivhustilstand" Q 704,585 6,094, "Drivhustilstand" R 704,477 6,094, "Drivhustilstand" S 704,437 6,094, "Drivhustilstand" T 704,302 6,094, "Drivhustilstand" U 703,397 6,094, "Drivhustilstand" Fortsættes næste side... Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Main Result Beregning: Skygge Beskrivelse: DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken....fortsat fra sidste side UTM WGS84 Område: 32 Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode over jord med uret hældning [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] V 703,420 6,094, "Drivhustilstand" W 703,678 6,095, "Drivhustilstand" X 703,803 6,095, "Drivhustilstand" Y 703,779 6,095, "Drivhustilstand" Z 704,167 6,096, "Drivhustilstand" AA 706,196 6,094, "Drivhustilstand" AB 706,242 6,094, "Drivhustilstand" AC 706,200 6,094, "Drivhustilstand" AD 706,223 6,094, "Drivhustilstand" AE 706,206 6,094, "Drivhustilstand" AF 706,210 6,094, "Drivhustilstand" AG 706,173 6,094, "Drivhustilstand" AH 706,175 6,094, "Drivhustilstand" AI 706,139 6,094, "Drivhustilstand" AJ 706,135 6,094, "Drivhustilstand" AK 706,114 6,094, "Drivhustilstand" AL 706,136 6,094, "Drivhustilstand" AM 706,040 6,094, "Drivhustilstand" AN 706,138 6,094, "Drivhustilstand" AO 706,104 6,094, "Drivhustilstand" AP 706,096 6,094, "Drivhustilstand" AQ 704,340 6,094, "Drivhustilstand" AR 707,454 6,096, "Drivhustilstand" AS 707,551 6,095, "Drivhustilstand" AT 707,163 6,095, "Drivhustilstand" AU 701,047 6,095, "Drivhustilstand" AV 701,504 6,095, "Drivhustilstand" AW 701,738 6,095, "Drivhustilstand" AX 701,879 6,095, "Drivhustilstand" Beregningsresultater Skyggemodtager Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] A 0:00 0 0:00 0:00 B 0:00 0 0:00 0:00 C 40: :37 3:50 D 63: :43 6:57 E 53: :39 5:49 F 65: :42 7:57 G 65: :40 7:31 H 54: :39 6:47 I 58: :38 7:23 J 67: :40 8:29 K 56: :35 6:55 L 78: :39 10:55 M 33: :29 4:58 N 28: :31 5:30 O 36: :35 7:30 P 35: :36 8:35 Q 13: :27 4:11 R 9: :22 2:52 S 19: :22 6:04 T 19: :22 5:55 U 30: :25 8:57 V 33: :26 9:45 W 29: :39 4:49 Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :12 / 2 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 19/03/ :42/

153 Bilag 6 - Skyggekastberegning (5 stk. Vestas 3,0 MW-møller) Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Main Result Beregning: Skygge Beskrivelse: DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken....fortsat fra sidste side Skygge, worst case Skygge, forventede værdier Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år pr. år timer pr dag [h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år] X 35: :46 5:15 Y 31: :43 4:27 Z 0:00 0 0:00 0:00 AA 39: :59 10:11 AB 33: :53 8:41 AC 37: :57 9:31 AD 35: :46 8:35 AE 36: :53 9:07 AF 43: :39 10:43 AG 50: :46 12:24 AH 31: :37 7:38 AI 8: :16 2:00 AJ 4: :10 0:58 AK 14: :24 3:25 AL 0: :03 0:09 AM 5: :12 1:19 AN 0:00 0 0:00 0:00 AO 0: :04 0:12 AP 0:00 0 0:00 0:00 AQ 11: :20 3:24 AR 0:00 0 0:00 0:00 AS 0:00 0 0:00 0:00 AT 0:00 0 0:00 0:00 AU 0:00 0 0:00 0:00 AV 0:00 0 0:00 0:00 AW 0:00 0 0:00 0:00 AX 0:00 0 0:00 0:00 WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :12 / 3 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 19/03/ :42/ Projekt: Kostervig_Marienborg SHADOW - Map Beregning: Skygge Beskrivelse: DISCLAIMER VESTAS WIND SYSTEMS A/S, ITS SUBSIDIARIES, INCLUSIVE OF VESTAS - VESTAS NORTHERN EUROPE A/S, AND THE DIRECTORS AND EMPLOYEES OF SAME ("VESTAS") STRONGLY RECOMMEND AND ENCOURAGE THE RECEIVER (THE "RECEIVER") OF THIS DOCUMENT AND THE BINDER OR OTHER DOCUMENTATION OF WHICH THIS DOCUMENT IN GENERAL OR SPECIFICALLY FORMS OR CAN BE DEEMED TO FORM PART (THE "DOCUMENTATION") TO INVESTIGATE AND VERIFY CAUTIOUSLY THE CONTENTS OF THE DOCUMENTATION AND THE INFORMATION INCLUDED THEREIN (THE "INFORMATION") BY HIMSELF AND BY THE USE OF RECEIVER'S OWN PROFFESIONAL ADVISORS INCLUDING ATTORNEY, ACCOUNTANT AND OTHER SPECIALISED ADVISORS. THE INFORMATION HAVE BEEN PREPARED BY VESTAS AND/OR COMPILED FROM SOURCES BELIEVED TO BE RELIABLE AND IN GOOD FAITH, BUT NO REPRESENTATION OR WARRANTY EXPRESSED OR IMPLIED IS MADE AS TO THE RELEVANS, ACCURACY, COMPLETENESS OR CORRECTNESS THEREOF. EXCEPT SOLELY TO THE EXTENT EXPRESSLY AND SPECIFICALLY AGREED TO IN WRITING, IN NO EVENT SHALL VESTAS BE LIABLE UNDER WARRANTY, OR ANY OTHER LEGAL THEORY, WHETHER BASED IN CONTRACT OR TORT (INCLUDING WITHOUT LIMITATION NEGLIGENCE), FOR INCIDENTAL, CONSEQUENTIAL, INDIRECT, SPECIAL, OR PUNITIVE DAMAGES OF ANY KIND, OR FOR LOSS OF REVENUE OR PROFITS, LOSS OF BUSINESS OR OTHER FINANCIAL LOSS ARISING OUT OF, OR IN CONNECTION WITH, THE USE OF THE DOCUMENTATION OR THE INFORMATION. THE DOCUMENTATION IS CONFIDENTIAL AND PROPRIETARY TO VESTAS. Beregningen er baseret på vinddata fra EMD samt en ruhedsvurdering foretaget udfra KMS kort i 1:25000 Resultaterne bør kun bruges til planlægningsformål. Der er ikke foretaget verifikation i marken. WindPRO version Beta Mar 2012 Udskrevet/Side 19/03/ :12 / 4 Brugerlicens: Vestas Wind Systems A/S Hedeager 42 DK-8200 Århus N Beregnet: 19/03/ :42/ Hours per year, real case Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle Nr. Navn Værste scenarie Forventet [h/år] [h/år] 1 VESTAS V112 LF !O! hub: 84.0 m (182) 241:54 50:57 2 VESTAS V112 LF !O! hub: 84.0 m (183) 132:49 29:11 3 VESTAS V112 LF !O! hub: 84.0 m (184) 149:17 21:39 4 VESTAS V112 LF !O! hub: 84.0 m (185) 210:54 28:56 5 VESTAS V112 LF !O! hub: 84.0 m (186) 201:54 35: m Kort: Damsholte 1511 I NV, Udskriftsmålestok 1:50,000, Kortcentrum UTM WGS84 Zone: 32 Øst: 703,561 Nord: 6,094,909 Ny mølle Skyggemodtager Flicker map level: Height Contours: CONTOURLINE_ONLINEDATA_2.wpo (8) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 153

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende Projektbeskrivelse Vindmøller vest for Birkende Februar 2014 1 Projektansøger: Wind1 A/S Jesper Houe Projektleder Holgersgade 1 7900 Nykøbing Mors Mobil: 22 52 30 11 E-mail: jh@wind1.dk På vegne af lodsejeren

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til Idéoplæg Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller Dalbyover geodatastyrelsen, Miljøministeriet Udbyhøj Råby Gjerlev Gassum Øster Tørslev fra 16.11.2016 Asferg Spentrup Fårup Mellerup

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i

Læs mere

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning for vindmøller og solceller Oplæg til debat om vindmøller og solceller ved Marsvinslund SFP Wind Denmark ApS har på vegne af Vindpark

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Debatoplæg 8 vindmøller ved Rødby Fjord III September 2016 DEBATOPLÆG TIL 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Vindmøller ved Rødby Fjord III Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt

Læs mere

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt Skovengen i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted DEBATOPLÆG 6. februar 2013 til den 6. marts 2013 Visualisering af 4 nye vindmøller på 130 meter, set fra Hyttenvej Skagen Frederikshavn Sæby Debatoplæg Vindmøller ved Donsted rojekt: Baggrund Frederikshavn

Læs mere

Ansøgning og projektbeskrivelse. Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Ansøgning og projektbeskrivelse. Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Ansøgning og projektbeskrivelse Vindmøller og solceller ved Marsvinslund August 2018 1 Projektansøger: SFP Wind Denmark ApS Nordmandshave 2 8700 Horsens Peter Nielsen Telefon: 25397972 og Vindpark Marsvinslund

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Indlæg ved Kristian Ditlev Frische Vindmøllesekretariatet - Miljøministeriet De tre central love: Byggeloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Broholm

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Broholm Projektbeskrivelse Vindmøller ved Broholm Maj 2018 1 Projektansøger: Lars Kronshage Ødemark Gods 4190 Munke Bjergby Tlf. 40 75 35 35 www.oedemark.dk På vegne af lodsejer: Anders Sehested Broholm Gods Broholmsvej

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 Varde Kommune September 2007 Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2004-2016, Gl. Varde Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske om at

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø

Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø Lokalitet 360-T11 Vindmøller ved Bogøinddæmningen og Store Vejlø Lolland kommune har modtaget en anmodning om at måtte opstille op til 6 vindmøller

Læs mere

Notat om VVM Screening af. Projektændring af vindmøller ved Skiffard

Notat om VVM Screening af. Projektændring af vindmøller ved Skiffard 1 of 17 Notat om VVM Screening af Projektændring af vindmøller ved Skiffard Side 1 2 of 17 INDHOLDSFORTEGNELSE Projektet...3 Sagens dokumenter...4 Screening efter bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen...5 1. Anlæggets

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Vindmøller ved Hallendrup

Vindmøller ved Hallendrup Debatopl æg Vindmøller ved Hallendrup Indkaldelse af ideer og forslag Vindmølle Område for vindmøller fra 50-80 meter i total højde Område for Vindmøller fra 100 meter i total højde Voldum Vissing erg

Læs mere

Idéoplæg til. Vindmøller ved Bogø Inddæmning

Idéoplæg til. Vindmøller ved Bogø Inddæmning Idéoplæg til Vindmøller ved Bogø Inddæmning Februar 2019 Baggrund Lolland Kommune har udlagt et muligt vindmølleområde ved Bogø Inddæmning vest for Vestenskov. HOFOR har sammen med tre lodsejerne i området

Læs mere

Indkaldelse af forslag og ideer

Indkaldelse af forslag og ideer Indkaldelse af forslag og ideer Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord TEKNIK OG MILJØ 2 INDKALDELSE AF FORSLAG OG IDEER Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord Danish Crown A/S

Læs mere

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmølleområde ved Trøllundvej Januar 2011 1

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmølleområde ved Trøllundvej Januar 2011 1 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Vindmølleområde ved Trøllundvej Januar 2011 1 Vindmølleområde ved Trøllundvej Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Januar 2011 Udgiver:

Læs mere

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Vindmøller ved Egebjerg mellem Sønderskov og Ugilt - April 2013

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Vindmøller ved Egebjerg mellem Sønderskov og Ugilt - April 2013 Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Egebjerg mellem Sønderskov og Ugilt - April 2013 Vindmøller ved Egebjerg mellem Sønderskov og Ugilt Miljørapport med VVM og Miljøvurdering April 2013

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2 23. januar 2013 Anmodning om igangsættelse af VVM-behandling for et nyt vindmølleområde i Ringkjøbing-Skjern Kommune indsendt af lodsejer Jørgen Thesbjerg Halkærvej 1, 6980 Tim VVM-anmeldelse for vindmøller

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter Vindmølleprojekt ved Døstrup/Finderup Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter Forslag og ideer ønskes Dette debatoplæg er indledningen på Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af en planlagt opstilling

Læs mere

Side 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme

Side 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme Plan og Erhverv 11. april 2019 Afdeling: Plan Helene Grenild Helene.grenild@svendborg.dk

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 27. marts til 24. april 2013 Marts 2013 Vindmøller ved Notmarkskov Forord I Sønderborg Kommune har vi med ProjectZero

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 10.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 10. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Novej 10, 6950 Ringkøbing som følge af opstilling af vindmøller ved Nørhede-Hjortmose i henhold til lokalplan nr. 283 for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 12. juni til 8. august 2013 Juni 2013 Vindmøller ved Tumbøl Søndermark Forord I Sønderborg Kommune har vi med

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Kærbyvej 49.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Kærbyvej 49. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Kærbyvej 49, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune 8.

Læs mere

Randers 46 nye vindmøller ved Overgaard

Randers 46 nye vindmøller ved Overgaard I 4 ugers offentlig høring fra den 05.04.2017 til den 03.05.2017 Havndal Dalbyover Udbyhøj 46 nye vindmøller ved Overgaard Forudgående offentlig høring om kommende kommuneplantillæg og indkaldelse af idéer

Læs mere

På vegne af Eurowind Project A/S fremsendes hermed VVM anmeldelse af et vindmølleprojekt ved Batum

På vegne af Eurowind Project A/S fremsendes hermed VVM anmeldelse af et vindmølleprojekt ved Batum Viborg Kommune Teknik og Miljø Plan Att: Nina Bødker Prinsens Alle 5 8800 Viborg ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 22. november

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Holmen 2

Debatoplæg om vindmøller ved Holmen 2 Debatoplæg om vindmøller ved Holmen 2 Udvidelse af vindmøllepark ved Holmen Debatoplæg om Lokalplan nr. 400 og Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den

Læs mere

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup Til borgere, interesseorganisationer og andre med interesse i det udlagte vindmølleområde Dato: 27. oktober 2014 Kultur, Plan og Fritid Torvegade 15 9670 Løgstør Sagsnr.: 820-2014-26025 Dokumentnr.: 820-2014-218744

Læs mere

Solid Wind Power, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing, ,

Solid Wind Power, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing, , Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-19-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 13. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af en SWP 10

Læs mere

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose Forslag til Tillæg nr. 7A Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 15. marts 2011

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 7B Til Ringkøbing-plan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing- Ringkøbing- 16. august 2011 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX

Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX Kommuneplanramme 6.T.0X Februar 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov. 2014 Debatoplæg Vindmøller ved Gårestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet FORUDGÅENDE INDLEDNING OFFENTLIGHED Ideer, forslag og synspunkter ønskes

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 93, 7800 Skive.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 93, 7800 Skive. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Vestre Skivevej 93, 7800 Skive, matrikel nr. 7t, Vester Børsting By som følge af opstilling af vindmøller ved Øster Børsting i henhold til

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 29. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 26.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 29. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 26. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Novej 26, 6950 Ringkøbing som følge af opstilling af vindmøller ved Nørhede-Hjortmose i henhold til lokalplan nr. 283 for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune. December 2010

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune. December 2010 Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune December 2010 Forsøgsvindmøller ved Try - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering December 2010 Udgiver: Brønderslev

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om udvidelse af vindmølleparken Lønborg Hede (Lønborg Hede II) Tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 6. MARTS 2013 TIL DEN 3. APRIL 2013 Vindmøller ved Nybøl Baggrund Danmarks nationale energipolitiske målsætning er, at

Læs mere

Vindmøller ved Thorup - Sletten

Vindmøller ved Thorup - Sletten Vindmøller ved Thorup - Sletten Ideoplæg Indkaldelse af ideer og forslag fra den 15. august 2016 til den 12. september 2016 Invitation til borgermøde Der afholdes borgermøde den 22. august 2016, kl. 19-21

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den xx.xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den xx.xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed til den xx.xx 2018 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby Foreløbigt foto visende 150 m høje vindmøller Skal tilrettes med 125 m høje vindmøller inden offentliggørelse

Læs mere

Jernbanegade 7 Planteamet, Fruegade 7, 4970 Rødby 4930 Maribo E-mail: tmm@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Telefon nr. 54 67 67 67 Kortbilag 1 - Matrikelkort Lokalplan 360-41 - Vindmøller ved Knuthenborg Tegnforklaring

Læs mere

VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune

VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune VVM-tilladelse Testvindmølle ved Drantum, Ikast- Brande Kommune Oktober 2016 Indhold 1. VVM-tilladelse til testvindmølle ved Drantum, Ikast-Brande Kommune 3 1.1 Indledning 3 1.2 Baggrund 3 1.3 Beskrivelse

Læs mere

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Søllested April 2011 Vindmøller ved Søllested - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering April 2011 Udgiver: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo

Læs mere

Idéer og forslag til afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten for vindmølleprojeket

Idéer og forslag til afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten for vindmølleprojeket Idéoplæg Idéer og forslag til afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten for vindmølleprojeket ved Malle samt Idéer og forslag til kommuneplanlægningen for opstilling af vindmøller ved Malle, samt miljøvurderingen

Læs mere

Vindmøller - Nye retningslinjer

Vindmøller - Nye retningslinjer Vindmøller - Nye retningslinjer 26.1 Principper for planlægning af vindmølleparker Planlægning af vindmølleparker med store møller skal ske med udgangspunkt i følgende principper: Koncentration af vindmøller

Læs mere

Hjørring Kommuneplan 2016

Hjørring Kommuneplan 2016 Hjørring Kommuneplan 2016 www.kommuneplan2016.hjoerring.dk Indholdsfortegnelse Vindmøller 3 2 Vindmøller 26.1 Planlægning af vindmølleparker Vindmølleudbygningen med store vindmøller skal ske i specifikt

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den 28. marts Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den 28. marts Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed til den 28. marts 2018 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets fi re 125 meter høje vindmøller

Læs mere

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Kærbyvej 41, Mostrup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Kærbyvej 41, Mostrup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Kærbyvej 41, Mostrup, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune

Læs mere

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning for vindmøller og solceller Oplæg til debat om vindmøller og solceller ved Marsvinslund Fornyet opstart af planlægningsforløbet. Dette

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående Indledning offentlighed Ideer, forslag

Læs mere

Høringsperioden går fra 27. august 2013 til 24. september 2013.

Høringsperioden går fra 27. august 2013 til 24. september 2013. Vindmøller Kærhuse Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Kærhuse mellem Lørsted og Holmsø. Det nye vindmølleområde vil bestå af 4 vindmøller

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Bestseller A/S, sydvest for Bramdrup

Debatoplæg Vindmøller ved Bestseller A/S, sydvest for Bramdrup BESTSELLER A/S BRAMDRUP E45 Debatoplæg Vindmøller ved Bestseller A/S, sydvest for Bramdrup INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 10. NOVEMBER 2016 TIL DEN 8. DECEMBER 2016 Vindmøller ved Bestseller

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Vindmøller ved Døstrup/Finderup Indholdsfortegnelse Sammenfattende redegørelse... 5 1. Indledning og baggrund...6 2. Planvedtagelse...6 3. Integrering af miljøhensyn i planerne...7 4. Miljørapportens

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Vindmølleområde Døstrup Vest Indholdsfortegnelse Sammenfattende redegørelse... 5 1. Indledning og baggrund...6 2. Planvedtagelse...7 3. Integrering af miljøhensyn i planerne...7 4. Miljørapportens betydning

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om Lokalplan nr. 358 og Tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2013-2025 for Debatperiode: fra den 16. september til den 14. oktober 2016 Herning Kommune Billund

Læs mere

Vindmøller nær Timlundvej ved Stakroge. Udkast til VVM-tilladelse BILAG 4

Vindmøller nær Timlundvej ved Stakroge. Udkast til VVM-tilladelse BILAG 4 Vindmøller nær Timlundvej ved Stakroge Udkast til VVM-tilladelse BILAG 4 UDKAST til VVM-tilladelse for vindmølleprojekt ved Stakroge Stakroge Vindmøllepark ApS har søgt om tilladelse til at opstille fem

Læs mere

Herning Kommune Byplanudvalget

Herning Kommune Byplanudvalget 3 41. Ny planlægning for vindmøller ved St. Soels i Herning og Holstebro Kommuner Sagsnr.: 01.16.06-P19-1-17 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen Forventet behandlingsforløb DIR FOU BFU SOS BSK KFU BYP TMU

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 82, Kjeldbjerg, 7800 Skive.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 82, Kjeldbjerg, 7800 Skive. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Vestre Skivevej 82, Kjeldbjerg, 7800 Skive som følge af opstilling af vindmøller ved Øster Børsting i henhold til lokalplan nr. 405 for Viborg

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. august 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Paarupvej 42.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. august 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Paarupvej 42. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Paarupvej 42, 6933 Kibæk som følge af opstilling af vindmøller ved Assing i henhold til lokalplan nr. 99.T21.1 for Herning Kommune sagsnr.

Læs mere

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Vindmølle- og solcelleområde Veddum Kær Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...4 2. Planvedtagelse...5 3. Integrering af miljøhensyn i planerne...5 4. Miljørapportens

Læs mere

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 12b Til Kommuneplan 2009-2021 For et område til vindmøller ved Troldhede Fremlagt i offentlig høring som Tillæg nr. 8b til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune (Kommuneplantillæg

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 17. januar 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Damhusvej 46.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 17. januar 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Damhusvej 46. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Damhusvej 46, 7570 Vemb som følge af opstilling af vindmøller ved Kikkenborg i henhold til lokalplan nr. 164 for Lemvig Kommune sagsnr. 12/959

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Bakkely Vindmøllepark. Indhold: STEVNS KOMMUNE. side 1 side 1

Lokalplan nr. 54. Bakkely Vindmøllepark. Indhold: STEVNS KOMMUNE. side 1 side 1 Lokalplan nr. 54 Bakkely Vindmøllepark Indhold: Lokalplanens baggrund Lokal planområdet Lokal planens ind hold Lokalplanens bestemmelser Vedtagelsespåtegning side 1 side 1 side 1 side 3 side 5 Kortbilag

Læs mere

Vindmøller ved Korsnakke. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014)

Vindmøller ved Korsnakke. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014) Vindmøller ved Korsnakke Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014) Vindmøller ved Korsnakke Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014) Udgiver: Lolland Kommune,

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 80, 7800 Skive.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 80, 7800 Skive. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Vestre Skivevej 80, 7800 Skive som følge af opstilling af vindmøller ved Øster Børsting i henhold til lokalplan nr. 405 for Viborg Kommune

Læs mere

Vindmøller ved Saltø Gods. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014)

Vindmøller ved Saltø Gods. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014) Vindmøller ved Saltø Gods Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014) Vindmøller ved Saltø Gods Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg 9.012

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg 9.012 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 9-6-105 og kommuneplantillæg 9.012 Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, Landområde Hals Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan

Læs mere

Vindmøller ved Gammelstrup. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Februar 2012

Vindmøller ved Gammelstrup. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Februar 2012 Vindmøller ved Gammelstrup Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Februar 2012 Vindmøller ved Gammelstrup Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Februar 2012 Udgiver: Viborg Kommune,

Læs mere

Vindmøller ved Skiffard

Vindmøller ved Skiffard Vindmøller ved Skiffard Ikke-teknisk resumé December 2010 Titel: Udgivet december 2010: Udarbejdet af: Forsidefoto: Ikke-teknisk resume til miljørapport for vindmøller ved Skiffard Syddjurs Kommune Natur

Læs mere