God praksis i arbejdet med tosprogede børn og unge i skole og fritidstilbud

Transkript

1 God praksis i arbejdet med tosprogede børn og unge i skole og fritidstilbud Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

2 Pjecen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af Evaluering af læringskonsulenternes tosprogsteam (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 2016). Grafisk tilrettelæggelse: 2+1 Idébureau December Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

3 INDHOLD Forord 7 Tema 1 Sprogarbejde i skoler 8 Tema 2 Sprogarbejdet i fritidstilbud 12 Tema 3 Styrket samarbejde med forældre 16 Tema 4 De gode overgange 20 Tema 5 Viden i spil i den pædagogiske praksis 26 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

4 Igennem publikationen møder du disse børn, når de stikker hovedet frem og giver stemme til centrale pointer om de enkelte temaer. Opstil mål og giv mig løbende feedback på, hvordan det går med min sproglige udvikling. På den måde lærer jeg mest! Når I deler viden med hinanden, så sørg for at tydeliggøre, hvordan viden kan omsættes i jeres praksis. Det øger mulighederne for, at jeg får glæde af det i undervisningen! 4 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

5 I sidste ende er det børnenes læring og trivsel, som skal styrkes af en kvalificeret sprogindsats i skolen og fritidstilbuddet. Mine forældre og jeg klarer overgangene bedre, når I samarbejder om sammenhængen! Involvér mine forældre. Det er vigtigt for mig, hvis jeg skal udvikle mig og lære mest muligt! Når jeg får mulighed for at bruge sproget aktivt, lærer jeg hurtigere sproget! Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

6 Pjecen bygger på erfaringer fra to vejledningsindsatser Denne pjece formidler gode erfaringer og resultater fra evalueringen af Undervisningsministeriets læringskonsulenters vejledning om, hvordan dagtilbud, skoler og fritidstilbud kan styrke fagligheden og trivslen for tosprogede børn og unge. Evalueringen omfatter to satspuljefinansierede vejledningsindsatser, som læringskonsulenterne (tidligere Tosprogs-Taskforcen) har gennemført på tosprogsområdet i perioden : En målrettet vejledningsindsats i 20 samarbejdskommuner og den landsdækkende vejledningsindsats Styrk Sproget. Evalueringen har haft til formål at vurdere effekterne af læringskonsulenternes vejledningsindsatser og at indsamle gode eksempler fra praksis. Den er gennemført af Rambøll Management Consulting i tæt samarbejde med læringskonsulenterne samt de deltagende kommuner, dagtilbud, skoler og fritidstilbud. I alt har 44 skoler, 54 dagtilbud og 35 fritidstilbud fra hele landet modtaget vejledning fra læringskonsulenterne i regi af 20 samarbejdskommuner. 145 dagtilbud, 21 fritidstilbud og 45 skoler i 42 forskellige kommuner har deltaget i Styrk Sproget. Både samarbejdet med de 20 kommuner og Styrk Sproget -indsatsen er afsluttet, men det er fortsat muligt for kommuner og skoler at få vejledning fra læringskonsulenterne på tosprogsområdet. Læs mere om og find evalueringen af vejledningsindsatserne her. 6 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

7 FORORD Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for børns læring og trivsel i skoler og i fritidstilbud. Det er en styrke at vokse op med to eller flere sprog. Men en del tosprogede børn og unge har sproglige udfordringer, når det kommer til det danske sprog, og de får derfor ikke tilstrækkeligt udbytte af skolens undervisning. Tosprogede børn og unge skal opnå både fagsproglige og hverdagssproglige kompetencer. Det kræver, at de får gode muligheder for at bruge sproget aktivt i skolen og i fritidstilbuddet. Jo mere sprogligt aktive de er, jo større er mulighederne for, at de bliver så dygtige, de kan. Derfor er det vigtigt, at vi på skolerne og i fritidstilbuddene arbejder målrettet med at understøtte børn og unges sproglige udvikling i alle fag og i alle pædagogiske aktiviteter. Med folkeskolereformen i 2014 blev sproglig udvikling defineret som et tværgående tema og fokusområde, som skal indtænkes i alle fag. Samtidig blev der skrevet sproglige mål ind i alle fags Fælles Mål. Med sproglig udvikling som tværgående tema og de sproglige mål i fagene er skolernes arbejde med at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling blevet sat ind i en ramme, der rummer alle fag, og som dermed er gældende for alle faglærere. Fra 2013 til 2015 har en række skoler og fritidstilbud med rådgivning og sparring fra Undervisningsministeriets læringskonsulenter arbejdet målrettet med at styrke deres sprogpædagogiske praksis. Lærere og det pædagogiske personale har afprøvet forskellige initiativer til at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling, og de har videreudviklet og kvalificeret indsatserne i praksis. Med denne pjece ønsker vi at dele de gode erfaringer fra dette arbejde, så erfaringerne kan komme endnu flere børn og unge til gode. Vi håber, at pjecen vil inspirere jer til at arbejde endnu mere med sproget i fagene og i de pædagogiske aktiviteter, så vi sammen kan bidrage til, at tosprogede børn og unges faglighed styrkes. God læse- og arbejdslyst Læringskonsulenterne Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

8 Tema 1 SPROGARBEJDE I SKOLEN Man lærer sprog, når man bruger det. Derfor er det vigtigt at tilrettelægge undervisning, så tosprogede elever får mulighed for at bruge sproget aktivt i alle fag. Det er især vigtigt at arbejde målrettet med ordforråd og tekster. Tosprogede elevers ordforråd skal gøres så stort som muligt. Læreren skal derfor præsentere eleverne for et rigt og varieret ordforråd men også sikre, at eleverne gennem kommunikative aktiviteter får mulighed for at gøre ordene til en aktiv del af deres sproglige kunnen. På samme måde er det vigtigt, at læreren stilladserer tosprogede elever i at kunne læse tekster, så de bliver i stand til at forstå det faglige indhold. Stilladsering handler om, at læreren arbejder tydeligt med forskellige teksters formål, struktur og særlige sproglige mønstre. På den måde kan eleverne blive målrettede læsere i fagene, og de kan blive gode til selv at skrive sammenhængende tekster i et forståeligt sprog. En indsats, der skal øge fokus på sprogindsatsen gennem hele undervisningen, kan bestå af: Sproglige aktiviteter før undervisningsforløbet Sproglige aktiviteter i selve undervisningsforløbet Sproglige aktiviteter efter undervisningsforløbet Sproglige aktiviteter før undervisningsforløbet kan handle om at få et overblik over elevernes aktuelle viden, ordforråd og forståelse af faglige begreber. Overblikket gør det muligt at målrette undervisningen og tage udgangspunkt i elevernes behov og forudsætninger. Det hjælper også lærere og elever til at kunne opstille klare og tydelige mål for elevernes sproglige udvikling. I selve undervisningen er det vigtigt at tilrettelægge aktiviteter, som giver eleverne mulighed for at bruge alle fire sproglige færdigheder: Lytte, samtale, læse og skrive. Eleverne skal være kommunikativt aktive for at tilegne sig skolens fagsprog. Helt konkret kan I benytte en logbog, hvor eleven skriver definitioner af et fags kernebegreber og fagudtryk ned. Det kan også være tidslinjer, figurer og tegninger, der gør det konkret og synligt for eleverne, hvad de læser i bøgerne. Stilladsering, dvs. konkrete værktøjer eller skabeloner, der skridt for skridt hjælper eleverne til at strukturere en samtale eller bygge en tekst op, kan også anvendes. Sproglige aktiviteter efter undervisningsforløbet kan handle om at samle op og gentage fagbegreber og faglige pointer. På tværs af aktiviteterne før, under og efter undervisningsforløbet er det vigtigt at give eleverne feedback i forhold til de sproglige læringsmål. Feedback styrker elevernes motivation og læring. 8 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

9 Opstil mål og giv mig løbende feedback på, hvordan det går med min sproglige udvikling. På den måde lærer jeg mest! FEM TIPS TIL SPROGARBEJDET Her er fem tips til et godt sprogarbejde i skolerne: 1. Gør sprogindsatsen til en del af alle fag 2. Styrk jeres fokus på faglig læsning 3. Gør brug af skriftlig stilladsering 4. Arbejd med fokusord fx i logbøger eller som selvstændigt tema 5. Hent sparring og viden fra jeres ressourcepersoner, fx DSA- og læsevejledere. De kan hjælpe med at sætte fokus på sproget i alle fag FAKTA Elever lærer mest, når de ved, hvad de skal lære. Når I planlægger undervisningen, er det derfor vigtigt, at I opstiller tydelige læringsmål for tosprogede elevers sproglige udvikling. Målene skal tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger og baggrundsviden, og det er afgørende, at I giver eleverne løbende feedback i forhold til de sproglige læringsmål. Scan QR-koden, eller klik her for at hente konkrete guides og værktøjer til at styrke sprogarbejdet i skolerne! Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

10 Tema 1 CASE: Sprogarbejdet skal indgå i alt Nøglen til god sprogudvikling for tosprogede elever er at lade sprogarbejdet sive ind i alle fag. Sådan udlægger skoleleder Arne Omar Sørensen fra Søndre Skole i Mariagerfjord Kommune situationen: Når eleverne bliver bedre til at læse i ét fag, smitter det af på de andre fag og højner deres faglige niveau på tværs, siger han. På Søndre Skole arbejder man derfor systematisk med dansk som andetsprog (DSA) og faglig læsning i alle fag. Skolens beslutning har bl.a. krævet, at DSA blev en del af alle læreres didaktik. Det svarer til en komplet gentænkning af skolens samlede organisering af sprogindsatsen: I stedet for at tosprogede elever tages ud af klassen for at modtage sprogundervisning i skolens sprogcenter, fungerer sprogcentrets medarbejdere nu som vejledere, der går helt tæt på undervisningen og bl.a. understøtter faglig læsning i alle fag. En af fordelene ved at gribe det an på denne måde er, ifølge Arne Omar Sørensen, at elevernes motivation stiger som følge af, at sprogarbejdet indgår i arbejdet med fag og emner. Tre gode råd fra Søndre Skole: Kommunikér klart til eleverne, hvad faglig læsning er, og hvorfor sprog er vigtigt i alle fag. Brug elevernes faglige interesser som udgangspunkt for at arbejde særligt intensivt med sprogindsatsen for tosprogede elever. Sørg for, at alle lærere er klædt på til at arbejde med DSA og faglig læsning (sproglig udvikling), fx gennem tæt samarbejde med personale i skolens sprogcenter. 10 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

11 Hele tanken bag indsatsen er at få dansk som andetsprog til at være en del af alle læreres didaktik. Alle lærere skal have det som refleksion, når de planlægger undervisningen. Det kommer også til at løfte almenområdet. Arne Omar Sørensen, skoleleder på Søndre Skole i Mariagerfjord Kommune Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

12 Tema 2 SPROGARBEJDE I FRITIDSTILBUD Det kan give tosprogede børn et sprogligt løft, når der i fritidstilbuddet sættes fokus på sprog i de daglige aktiviteter. Især tre indsatser er effektive for både et- og tosprogede børn: 1. Dialogisk læsning 2. Hverdagssamtalen understøttet af de ti understøttende sprogstrategier 3. Tematisk sprogarbejde Pointen med dialogisk læsning er, at I taler med børnene om det, I læser. I udvælger fokusord, som er relevante for forståelsen af historien, og som skaber mulighed for dialog. På den måde inddrager I børnene i fortællingens univers. Dialogisk læsning virker bedst i små grupper af børn, der har samme sproglige forudsætninger. Det giver gode betingelser for at målrette indsatsen til børnenes behov og udgangspunkt. Overvej at indrette en hyggekrog for at skabe nærvær og ro omkring læsningen. Hverdagssamtalen handler om at tænke højt og sætte ord på de ting, der foregår i fritidstilbuddet, mens de foregår. Det gør det lettere for børnene at forstå og følge med i aktiviteterne, og det inviterer dem til selv at bruge deres sprog. Ved at bruge de ti understøttende sprogstrategier i alle kommunikative situationer i hverdagen, fx ved frokosten, i garderoben eller på legepladsen, så stimuleres børns sproglige kompetencer. Når I udfører tematisk sprogarbejde, vælger I et tema og derefter en række fokusord med relation til temaet, I arbejder med. Gentag ordene ofte og brug dem aktivt i dagligdagen. Arbejder I fx med mad og læser pandekagehuset, kan I bage pandekager med børnene efter læsningen. Det styrker generelt børnenes ordforråd og sprogforståelse at sætte leg og bevægelse på sprogarbejdet. I kan med fordel vælge temaer, som børnene er optagede af. FAKTA Et rigt sprogmiljø understøtter børns sproglige udvikling. Derfor er det en fordel, når I bruger sproget nuanceret i jeres samtaler og aktiviteter. Det er fx en håndsrækning til børn, der er ved at tilegne sig dansk, når man stiller uddybende spørgsmål til dem i en samtale. 12 Erfaringer fra læringskonsulenternes tosprogsområdet vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

13 Dialogisk læsning rykker bare børnene helt vildt. Det har været en aha-oplevelse for os, hvor meget vi kan tænke sproget ind i de aktiviteter, vi laver i SFO en. Ulla, pædagog i Sølystskolens SFO i Silkeborg Kommune. Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

14 Tema 2 Når jeg får mulighed for at bruge sproget aktivt, lærer jeg hurtigere sproget! FEM TIPS TIL SPROGARBEJDET Her er fem tips til at arbejde med sproget til hverdag: 1. Overvej, hvordan I sætter ord på jeres egne og børnenes handlinger, så I skaber dialog om alle hverdagens rutiner. 2. Sæt sprogarbejdet på dagsordenen på personalemøder, så I bliver tydelige i jeres arbejde med sproget i hverdagen. Optag gerne sprogarbejdet på video. Brug fx videoen til at sikre, at I får alle børn i en gruppe med i dialogen. 3. Gennemfør særlige sprogaktiviteter i mindre grupper af børn med samme sproglige forudsætninger. 4. Få inspiration til sproglige aktiviteter fra jeres ressourcepersoner, fx sprogkonsulenter, sprogvejledere eller talepædagoger. 5. Brug de 10 understøttende sprogstrategier. Læs mere om sprogstrategierne her. Scan QR-koden, eller klik her for at hente konkrete guides og værktøjer til at arbejde med sproget i den pædagogiske praksis! 14 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

15 CASE: Velkomstmapper klæder børn og forældre på til skolestart På Brøndbyøster Skole starter de nye børnehaveklassebørn, der skal gå i SFO, allerede 1. maj. Alle børn får en velkomstmappe, som skal give både dem og deres forældre et billede af, hvad det vil sige at starte i skole og SFO. Mappen indeholder bl.a. en oversigt over de temaer, som børnene skal arbejde med frem mod skolestart. Disse temaer er udgangspunkt for SFO ens sprogarbejde. Sprogarbejdet i perioden frem mod skolestart handler om at lære børnene ord og begreber, som gør det nemmere for dem at starte i skole. Ved at forankre sproget i nogle temaer, som børnene kan arbejde med både i SFO en og derhjemme gennem deres mapper, styrker vi deres muligheder for at tilegne sig de vigtige ord, forklarer Peter Mortensen, souschef i Brøndbyøster Skoles SFO. SFO en har udarbejdet læringsmål for sprogarbejdet, som skal gøre det tydeligt for både personale og forældre, hvad børnene skal kunne, når de starter i skole. Læringsmålene er med til at sikre struktur og fælles sprog, mener Peter Mortensen. Han lægger desuden vægt på, at velkomstmapperne og sprogarbejdet kan gavne tosprogede børns forældre, der ikke nødvendigvis har erfaring med skoler og skolestart i en dansk kontekst. Brøndbyøster Skoles SFO har uddelt velkomstmappen og gennemført tematisk sprogarbejde i tre år. Tre gode råd fra Brøndbyøster Skoles SFO: Tænk sprogarbejdet ind i forberedelserne til skolestart, fx ved at sætte spot på temaer inden for skolen og skolens aktiviteter. Opstil klare mål for sprogarbejdet i SFO en, fx ved at fastsætte fokusord, som børnene skal kunne huske og forklare, når de har arbejdet med et tema. Gør en indsats for at involvere forældrene i sprogarbejdet. Hvis forældrene laver sprogaktiviteter med børnene i hjemmet, støtter det børnenes sproglige udvikling. Samtidig giver det forældrene tryghed at få indblik i børnenes hverdag i SFO en og skolen. Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

16 Tema 3 STYRKET SAMARBEJDE MED FORÆLDRE Skolegangen har stor betydning for, hvilke muligheder livet byder på for børn. I den forbindelse er det vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem skole og forældre, så forældrene kan støtte op om skolegangen. I kan sætte spot på disse tre punkter, når I skal styrke samarbejdet med tosprogede børns forældre: 1. Giv forældrene indblik i hverdagen i skole og fritidstilbud. 2. Klæd forældrene på til at understøtte barnets læring i hjemmet. 3. Tag initiativ til en tæt og ligeværdig dialog. Hvis forældrene mangler indblik i skole og i fritidstilbud, kan det være svært for dem at tale med deres børn om børnenes hverdag. Mange skoler og fritidstilbud har gode erfaringer med konkrete tiltag, der øger forældrenes indblik i børnenes hverdag. Det kan fx være forældremøder på modersmål, fællesspisning eller andre sociale aktiviteter. Oplæg af rollemodeller om den gode vej igennem uddannelsessystemet kan også være med til at give indblik og motivere til at understøtte børnenes skolegang. Med henblik på at understøtte læring i hjemmet kan I invitere forældrene til at prøve sprogstimulerende aktiviteter, der også kan bruges derhjemme. I kan fx spille sprogstimulerende spil med forældrene eller tage en snak om, hvordan man kan arbejde med fokusord derhjemme. Forældre har forskellige behov for at blive inddraget men løbende dialog er generelt vigtigt. Det styrker skole-hjem-samarbejdet, og forældrene kan bedre involvere sig, når de ved, hvad børnene arbejder med til daglig. I kan understøtte den løbende dialog ved at holde workshops for forældrene, hvor de får vist og prøver sprogstimulerende aktiviteter. I kan også bruge film og billeder om jeres sprogindsats som afsæt for den fælles dialog eller invitere til et oplæg om, hvor vigtigt det er, at forældrene taler meget med deres barn og gerne på det sprog, de mestrer bedst. 16 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

17 FEM TIPS TIL SAMARBEJDET Her er fem tips til at skabe et godt samarbejde med forældrene: Involvér mine forældre. Det er vigtigt for mig, hvis jeg skal udvikle mig og lære mest muligt! 1. Brug tolk, når det er nødvendigt. 2. Tal med forældrene om jeres forventninger til hinanden. 3. Tilpas jeres kommunikation. Overvej fx at bruge billeder og skriv altid i et letforståeligt sprog. 4. Understøt forældrenes muligheder for deltagelse, fx ved at introducere ForældreIntra grundigt. 5. Tag afsæt i noget konkret, fx elevplanen, når I skal tale om en elevs faglige, sociale og trivselsmæssige udvikling. Scan QR-koden, eller klik her for at hente konkrete guides og værktøjer til at styrke samarbejdet med forældrene! FAKTA Læring skal understøttes i hjemmet, og der er meget at vinde ved at inddrage forældrene aktivt. Læringsmiljø i hjemmet betyder mere for tosprogede elevers faglige, sociale og trivselsmæssige udvikling end forældrenes uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

18 Tema 3 Relationerne er det, som holder børn og forældre på sporet. Derfor er det vigtigt, at vi møder forældrene, og at forældrene møder os. Kaj Klint Pedersen, tidligere skoleleder, Lyngholmsskolen i Furesø Kommune 18 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

19 CASE: Mentorordninger løfter skole-hjem-samarbejdet En mentorordning, der sætter relationsarbejdet med tosprogede forældre i centrum. Det er en vigtig del af skole-hjem-samarbejdet i Lyngholmskolens fritidsordning i Furesø Kommune. En lærer eller en pædagog fungerer som mentor for forældrene. Det indebærer regelmæssige møder, hvor der sættes fokus på barnets udvikling i skolen og i fritidstilbuddet. På møderne kommer mentoren også med konkrete ideer til at styrke barnets læring i hjemmet. Et vigtigt formål med møderne er, at mentor og forældre lærer hinanden bedre at kende. Det er en forudsætning for i fællesskab at kunne understøtte barnets faglige udvikling Når vi kender hinanden bedre, kan vi også samarbejde bedre, siger Kaj Klint Pedersen, tidligere skoleleder på Lyngholmskolen. Mentorordningen kan tilbydes alle forældre, men det har vist sig at være en særlig god mulighed for forældre til børn med særlige udfordringer. En tillidsfuld relation mellem mentor og forældre er et godt udgangspunkt, når forældrene inddrages i at løse barnets udfordringer. Desuden kan relationen gøre, at barnet oplever en sammenhængende indsats på tværs af skolen og hjemmet. Tre gode råd om skole-hjem-samarbejde: Gentænk og få øje på nye muligheder i relationen mellem lærer, pædagog og forældre. Prøv fx at interviewe hinanden om samarbejdet og om, hvad I ønsker at få ud af det. Aftal omdrejningspunktet for jeres samarbejde. Det kan handle om mere end barnets faglige udvikling, fx trivsel og aktiviteter, der understøtter en positiv udvikling. Nå frem til kriterier for godt skole-hjem-samarbejde. Kriterierne kan formuleres som værdier, fx respekt, lydhørhed og åbenhed eller som målsætninger. Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

20 Tema 4 DE GODE OVERGANGE Der skal være sammenhæng i sprogindsatsen, når tosprogede børn skifter fra dagtilbud til fritidstilbud og skole samt fra fx indskoling til mellemtrin. Kun på den måde kan man fastholde den udvikling, der er sat i gang. Vejen til at skabe gode overgange går typisk gennem disse tre indsatsområder: 1. Øget tværfagligt samarbejde og koordinering 2. Genkendelighed og tryghed 3. Systematik i overgangsarbejdet. Det enkelte barn og dets forældre skal være i centrum af enhver overgang. Det betyder, at der skal en differentieret tilgang til, så fx børn med behov for særlige indsatser følges ekstra tæt undervejs i overgangen. De professionelle skal kende hinanden Et godt kendskab mellem de professionelle på tværs af dagtilbud, fritidstilbud og skole er et første skridt i retningen af at lykkes med det tværfaglige samarbejde. Kendskabet gør det fx lettere sammen at drøfte og planlægge konkrete aktiviteter i sprogindsatsen, som kan skabe en rød tråd i overgangen. Job-swap, hvor lærere og pædagoger i dagtilbud, fritidstilbud og skoler bytter job for en dag, er en måde at lære hinandens praksis at kende. En anden mulighed er at besøge og observere hinandens daglige arbejde. Det er også en god idé at opstille fælles mål for overgangsarbejdet. Det kan sikre, at I arbejder i samme retning. Ud fra målene kan I fx gennemføre fælles projekter såsom en idrætsdag for alle børn på tværs af dagtilbud, skole og fritidstilbud. I kan også bruge målene som udgangspunkt for at arbejde med nogle af de samme emner, bøger og fokusord i dagtilbud, skole og fritidstilbud. Genkendelighed og systematik letter overgangene Genkendelighed er et nøgleord i den gode overgang. I kan skabe genkendelighed ved, at førskolebørnene i dagtilbuddet besøger børnehaveklassen i månederne før, de starter i skole. Det er også en god idé at have faste procedurer såsom overleveringsmøder mellem sprogvejledere, sprogpædagoger, kommende klasselærere, pædagoger og andre. Procedurerne kan sikre, at den nødvendige viden om hvert enkelt barn bliver overleveret systematisk, og at børn og forældre føler sig mødt på en god måde. Flere kommuner har gode erfaringer med at bruge overgangsskemaer. Overgangsskemaer kan fx fungere i skiftet fra dagtilbud til skole og fritidstilbud som en tjekliste over de oplysninger, der skal viderebringes, fx resultater fra sprogvurderinger, nationale test eller elevens portefølje. 20 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

21 Vi besøger børnehaven, inden børnene starter i skole, og de besøger os. Børnene har også fået en skole-ven, inden de starter, så de synes, de kender os. Der er en tryghed, og det giver en kæmpe gevinst. Line, børnehaveklasseleder på Sølystskolen i Silkeborg Kommune Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

22 Tema 4 FEM TIPS TIL SAMARBEJDET OM OVERGANGE Her er fem tips til at skabe bedre overgange for tosprogede børn: 1. Følg faste procedurer, når I overleverer information om det enkelte barn, fx ved hjælp af overgangsskemaer og overleveringsmøder. 2. Det fremmer det gode samarbejde, når der holdes fysiske møder mellem personalet i dagtilbuddet og personalet i fritidstilbuddet og skolen. 3. Vær nysgerrige på hinandens praksis, så I bedre kan understøtte hinandens indsatser. 4. Planlæg tværgående projekter eller aktiviteter, så børnene kan vænne sig til nye omgivelser og voksne. 5. Sørg for en rød tråd i sprogarbejdet på tværs af overgangene, fx ved at læse de samme bøger i dagtilbud, fritidstilbud og skole. Scan QR-koden, eller klik her for at hente konkrete guides og værktøjer til at arbejde med at skabe gode overgange for tosprogede børn! FAKTA Gode overgange er vigtige for tosprogede børns mulighed for udvikling både sprogligt, socialt og fagligt. Derfor skal der være sammenhæng i de sprogunderstøttende indsatser på tværs af dagtilbud, fritidstilbud og skole. Det kræver bl.a., at der er et velfungerende samarbejde mellem professionelle på tværs af institutioner og professioner. Det handler om at skabe en rød tråd fra børnehaveliv, til fritidshjem og til skoleliv. Og det giver en succes for ungerne, at de kan genkende emnet. Det er en superfed fornemmelse for de børn, der kan genkende det og råber, den har jeg læst i børnehaven. Anja, lærer på Stavnsholtskolen i Furesø Kommune 22 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

23 Mine forældre og jeg klarer overgangene bedre, når I samarbejder om sammenhængen! Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

24 Tema 4 CASE: Rotationspædagoger kredser sammenhængene ind Lyngholmskolen i Furesø Kommune har gode erfaringer med at ansætte to pædagoger, der sætter særligt fokus på at arbejde med gode overgange. De bliver kaldt rotationspædagoger, fordi de roterer mellem børnehaver, skole og fritidsordning og dermed skaber sammenhæng og genkendelighed for børnene alle tre steder. Vi har fået meget mere struktur i samarbejdet med børnehaverne. Med de nye stillinger sikrer vi fx, at sprogindsatser for tosprogede børn fortsætter, så børnene ikke skal starte forfra, når de begynder i skole, fortæller Janne Larsen, leder af Furesøs fritidsordning. De to rotationspædagoger tager sammen med skolens inklusionsvejleder et afgørende ansvar for at sikre sammenhæng i sprogindsatserne. Inklusionsvejlederen besøger fritidstilbuddet en time hver dag for at lave sprogstimulering med tosprogede børn. Børnehavebørnene har også mulighed for at deltage i disse aktiviteter. Forhenværende skoleleder på Lyngholmskolen Kaj Klint Pedersen lægger vægt på, at gode overgange mellem dagtilbud og skole tænkes ind i hele skolens strategi. Strategien skaber retning for aktiviteterne. Vi har struktur og mekanismer indlejret i praksis, der gør, at vi hele tiden kan holde os på sporet, siger han. Tre gode råd fra Lyngholmskolen: Identificér fælles styrker og udfordringer på tværs af dagtilbud, skole og fritidstilbud, hvad angår gode overgange. Overvej derefter, hvordan I kan samarbejde om både ressourcer, kompetencer og viden. Tænk fx over, hvilke indsatser I kan videreføre fra dagtilbud til skole. Skab tryghed i overgangen mellem dagtilbud og skole. Det er vigtigt, at børnene møder kendte ansigter. Betragt overgangen som en proces frem for en skæringsdato. Begynd gerne at arbejde med overgangen allerede efter efterårsferien. Det giver alle den fornødne tid til at indstille sig på, hvad der skal ske. 24 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

25 CASE: En børneportefølje bygger bro mellem dagtilbud til skole En børneportefølje er omdrejningspunktet for overgangen mellem dagtilbud og Brøndbyøster Skole i Brøndby Kommune. Porteføljen indeholder blandt andet børnenes egne beskrivelser af deres yndlingslege og sange, deres venskaber og familie. Den giver lærere og pædagogisk personale i skole og SFO et godt udgangspunkt for dialog om det enkelte barns overgang. Det er en del af strategien for at sikre gode overgange på skolen, at man fokuserer på børnenes kompetencer frem for mangler. Derfor skal porteføljen også indeholde børnenes egne udsagn om, hvad de er gode til. Det handler om at bevidstgøre barnet om egne styrkesider og kompetencer med hjælp fra fx barnets nære pædagog og venner, forklarer Peter Mortensen, souschef i Brøndbyøster Skoles SFO. Børnenes kompetencer er derudover hovedsagen i det overgangsark, som pædagogerne i dagtilbuddene udarbejder for hvert enkelt barn i forbindelse med skolestart. Vi har erfaring med, at det bidrager til en positiv, fælles forståelse af børnene i overgangen fra dagtilbud til skole, når vi fokuserer på deres kompetencer frem for deres mangler, siger Peter Mortensen. Tre gode råd fra Brøndbyøster Skole: Lær børnene at kende, før de starter i skole, og fokusér på skolens børneparathed ikke kun på børnenes skoleparathed. Gør en indsats for at skabe et godt og tæt samarbejde mellem medarbejdere i dagtilbud, skole og fritidstilbud, fx gennem temamøder om samarbejde og gode overgange. Udarbejd en strategi for overgangsarbejdet, som kan sikre en fælles, tværgående forståelse af vigtig viden om barnet, herunder barnets sproglige forudsætninger og behov. Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

26 Tema 5 VIDEN I SPIL I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Hvis ny viden skal berige jeres praksis i arbejdet med tosprogede elever, må alle relevante medarbejdere involveres i at indarbejde den. I kan i den forbindelse sætte spot på disse tre indsatsområder: 1. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisnings- og vejledningsforløb 2. Systematisk videndeling 3. Aktionslæring, feedback og brug af ressourcepersoner. Det er en god ide at opstille en forandringsmodel eller bruge et andet overbliksværktøj, når I skal bringe ny viden i spil. Med en forandringsmodel som afsæt kan I lægge en plan for at udmønte den nye viden til konkrete aktiviteter og beskrive, hvordan I vil se og evaluere, om indsatsen flytter eleverne sprogligt og fagligt. Når I afprøver nye indsatser, er det vigtigt at følge systematisk op på, hvordan det går. Tag det fx op som et fast punkt på dagsordenen på årgangs- eller teammøder, personalemøder eller på pædagogiske dage. I kan også holde oplæg for hinanden som led i deling af ny viden. På den måde kan viden fra fx kurser eller konferencer komme jer alle til gavn, og I kan hjælpe hinanden med at bruge den til hverdag. Den nye viden skal omsættes til praksis, hvis den skal komme elever til gode. Det kan aktionslæringsforløb være en metode til at opnå. I kan også observere hinandens praksis og bagefter give hinanden feedback eller supervision på, hvordan I kan forbedre indsatsen sammen. Husk også, at I kan bruge jeres ressourcepersoner, fx sprogvejledere og læsekonsulenter, som sparringspartnere, både i forhold til at bringe ny viden ud til alle medarbejdere og til at give konkret feedback på det enkelte undervisningsforløb. Det kan fx ske via co-teaching, hvor faglæreren og DSA-vejlederen planlægger og gennemfører et undervisningsforløb sammen. FAKTA Sproget er en nøgle til læring og trivsel. Derfor er det vigtigt, at I på skoler og i fritidstilbud arbejder målrettet med at understøtte tosprogede elevers sproglige udvikling i alle fag og i alle pædagogiske aktiviteter. Viden om, hvad der virker, kan hjælpe jer på vej det kræver systematik og en fælles indsats af ledere, lærere og pædagogisk personale. 26 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

27 Når I deler viden med hinanden, så sørg for at tydeliggøre, hvordan viden kan omsættes i jeres praksis. Det øger mulighederne for, at jeg får glæde af det i undervisningen! FEM TIPS TIL AT BRINGE VIDEN IND I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Her er fem tips til at omsætte ny viden i den daglige, pædagogiske praksis: 1. Sæt videndeling i system, fx som et fast punkt på årgangs- eller teammøder. 2. Brug en forandringsmodel eller et andet værktøj til at planlægge forløb, der tager afsæt i ny viden. 3. Afsæt tid og ressourcer til udviklingsarbejdet, fx i jeres årshjul. 4. Giv hinanden feedback, fx som led i supervision og i aktionslæringsforløb. 5. Inviter jeres ressourcepersoner ind i praksis. DSA-vejledere og læsekonsulenter kan bedre give relevant sparring, når de er med i undervisningen eller tæt på hverdagen i fritidstilbuddet. Scan QR-koden, eller klik her eller her for at hente konkrete guides og værktøjer til at omsætte viden i den pædagogiske praksis! Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

28 Tema 5 Det optimale er, at vi er helt inde i lærernes undervisning og observere, så vi kan give dem feedback. Man skal være tæt på praksis for, at indsatsen skal lykkes. Christina, DSA-vejleder på Sofiendalskolen i Aalborg Kommune 28 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

29 CASE: Tværfagligt parløb styrker sprogudviklingen På Sofiendalskolen i Aalborg Kommune er DSA-vejlederne helt inde i planlægningen af undervisningen sammen med læreren. Gennem dette tværfaglige parløb bliver den nyeste viden om indsatser for tosprogede elever bragt direkte ind i klasselokalet, og lærerne styrkes løbende fagligt. Samarbejdet er struktureret omkring to mål, fortæller Rikke, som er lærer på skolen: For det første skal alle lærere tænke den sproglige dimension ind i de læringsmål, de opstiller for undervisningen. For det andet skal alle lærere prøve at bytte rolle med en DSA-vejleder for at få konkrete redskaber til, hvordan undervisningen i faget kan gribes an. Omvendt er det også vigtigt, at DSA-vejlederen ved, hvordan undervisning i det pågældende fag tilrettelægges og gennemføres. Et eksempel på samarbejdet mellem DSA-vejledere og lærere på skolen er fælles opstilling af læringsmål for undervisningen. Gennem fælles beslutninger om, hvad eleverne skal lære i et undervisningsforløb, får DSA-vejlederen mulighed for at komme med vidensbaserede input om den sproglige del, mens lærerne kan tilpasse målene til den konkrete faglige kontekst. Tre gode råd fra Sofiendalskolen: Anvend aktionslæring med DSA-vejledere og lærere til at skabe en bedre sammenhæng mellem vidensbaserede tiltag for tosprogede elever og den daglige undervisning i klassen. Prioritér og vær konkret, når I skal fastsætte mål for et undervisningsforløb. Sørg for at afsætte tid til løbende at følge op på målene. Et større fokus på den sproglige indsats i alle fag gavner alle elever, og der er mål for sproglig udvikling i alle fag. Brug dette som indgangsvinkel, når I skal styrke samarbejdet mellem DSA-vejledere og lærere. Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i

30 Om læringskonsulenterne Korpset af læringskonsulenter blev etableret i 2014 og består af erfarne lærere, pædagoger, skoleledere og forvaltningskonsulenter. Konsulenterne har derfor alle viden med sig fra deres egen praksis. Læringskonsulenterne er placeret i henholdsvis København, Aarhus og Odense. En stor del af læringskonsulenternes arbejde foregår dog på landets skoler og i kommunerne, hvor de understøtter lærere, pædagogisk personale, skoleledere og forvaltningsmedarbejdere i arbejdet med at implementere folkeskolereformen. Læringskonsulenternes arbejde fokuserer især på at: Skabe læring, trivsel og udvikling Give evidens- og databaseret vejledning Understøtte og styrke en skolekultur præget af videndeling, didaktisk refleksion og samarbejde om elevernes læring og trivsel På tosprogsområdet tilbyder læringskonsulenterne vejledning og sparring til landets kommuner og skoler om, hvordan tosprogede børn og unges faglighed styrkes. Det sker bl.a. via vejledningsforløb, regionale temadage og et årligt informationsmøde om bl.a. sproglig udvikling i fagene og modtagelse af nyankomne tosprogede elever. Her kan du læse mere EMU Danmarks Læringsportal Styrk Sproget en guide til at løfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud 30 Erfaringer fra læringskonsulenternes vejledningsindsatser på tosprogsområdet i