Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 15

Transkript

1 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 15 Juli 2000

2 SEAS VVM-redegørelse for havmølleparker ved Rødsand Teknisk rapport vedrørende marsvin Juni 2000 Udført af: RAMBØLL i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Arktisk Miljø (DMU) og Syddansk Universitet, Center for Lydkommunikation Tekst: Steffen Bach (RAMBØLL) Jonas Teilmann (DMU) Oluf Damsgaard Henriksen (Syddansk Universitet) Sag J.nr Udarb. STS Udg. A Kontrol JLA Dato Godk. DAB RAMBØLL TEKNIKERBYEN 31 DK-2830 VIRUM TEL FAX

3 RAMBØLL TEKNIKERBYEN 31 DK-2830 VIRUM TEL FAX

4 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 1 2 Indledning Formål og baggrund Mulige effekter på marsvin i forbindelse med etablering og drift af havmølleparker 5 3 Projekt beskrivelse Anlægsfasen Driftsfasen 9 4 Beskrivelse af området Hydrografiske forhold Bundfauna Fisk 10 5 Områdets betydning for marsvin Metoder Bestandstæthed Fødesøgning Yngleforhold 15 6 Mulige påvirkning af marsvin i anlægs- og driftsfasen Påvirkninger i anlægsfasen Støj Forstyrrelser Ændringer i fødegrundlag Påvirkninger i driftsfasen Støj Forstyrrelser Ændringer i fødegrundlag 29 7 Vurdering af effekter på marsvin ved Rødsand og Omø Stålgrunde Anlægsfasen Driftsfasen 31 8 Begrænsende foranstaltninger 32 9 Referencer 33 J.nr I

5 1 Sammenfatning Den danske regering har igangsat flere handlingsplaner med det mål, at reducere det årlige CO 2 udslip i år 2030, til det halve af hvad det var i Som led i at opnå dette mål skal andelen af energi fra vedvarede energikilder, herunder havbaserede vindmøller, forøges. Miljø- og Energiministeriet har givet SEAS et pålæg om, at opføre havmølleparker ved Rødsand syd for Lolland og ved Omø Stålgrunde syd for Omø. Projektering, etablering og idriftsættelse af disse havmølleparker er planlagt at skulle ske i perioden 2000 til I denne forbindelse skal der udarbejdes en VVM-redegørelse i henhold til retningslinier udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen (1999). Under forundersøgelserne af mølleområdet er det blevet konstateret, at marsvin færdes i havmølleområdet ved Rødsand hele året og at området grænser op til EFhabitatområdet nr.152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand som er udpeget bl.a. på grundlag af tilstedeværelsen af marsvin. I forbindelse med anlæg og drift af havmølleparkerne, kan det ikke udelukkes, at visse aktiviteter vil have en negativ indflydelse på marsvin i og omkring mølleparkerne. De væsentligste kendte kilder til påvirkninger af marsvin er forstyrrelser fra skibe og anlægsarbejde, støj og tab af habitat. Nærværende rapport udgør den tekniske baggrund for vurderinger af havmølleparkens indflydelse på marsvin ved Rødsand, og de væsentligste konklusioner vil blive indraget i den endelige VVM-redegørelse. Områdets betydning for marsvin samt marsvins følsomhed overfor menneskelige aktiviteter er bl.a. blevet undersøgt ved en gennemgang af den eksisterende litteratur indenfor området samt upublicerede data. For at skaffe informationer om forekomsten af marsvin i det udpegede område, blev der yderligere foretaget interviews med aktive erhvervsfiskere i området. På baggrund af de indsamlede data, er det overvejende sandsynligt, at området i og omkring havmølleparken ved Rødsand fungerer som fourageringsområde for marsvin, og at dyrene befinder sig i havmølleområdet hele året. Det er også sandsynligt, at marsvin yngler i farvandet nord for Rødsand. Bestandstætheden i området må dog formodes at være lav i forhold til andre danske farvande. Det skal understreges, at vurderingen om marsvins udnyttelse af det planlagte J.nr

6 havmølleområde hovedsageligt bygger på observationer fra et større område i Fehmern Bælt. Anlægsfasen Det må forventes, at marsvin vil fortrække fra områder, hvor der foretages anlægsarbejde. Påvirkningen forventes generelt at gælde for hele havmølleområdet og umiddelbart tilstødende randområder. Påvirkningen forventes kun at blive aktuel i områder, hvor sedimentspild eller støj fra anlægsaktiviteter i væsentlig grad overstiger det naturlige baggrundsniveau. Dele af anlægsarbejdet finder sted i den periode hvor marsvin kælver og parrer sig. Det må derfor formodes, at marsvin ikke vil yngle i havmølleområdet under anlægsfasen. Da marsvin tilsyneladende ikke er bundet til bestemte områder, er det dog sandsynligt, at dyrene vil kunne finde alternative områder at yngle i. Det må forventes at fiskebestandene af især torsk og sild, og dermed det vigtigste fødegrundlag for marsvin, reduceres i havmølleområdet og i umiddelbart tilstødende områder under anlægsfasen. Reduktion i fiskebestandene forventes dog at være tidsbegrænset, og fødegrundlaget for marsvin forventes at blive reetableret, når anlægsarbejdet er gennemført. Da påvirkningen er midlertidig, formodes marsvinene at returnere til havmølleområdet, når anlægsfasen er afsluttet. Det kan ikke udelukkes at påvirkninger i anlægsfasen vil have indflydelse på reproduktionen af marsvin i det planlagte havmølleområde, men det forventes ikke at påvirke bestanden som helhed. Driftsfasen Under antagelse af, at marsvin ikke hører væsentligt bedre end forventet i frekvensområdet under 1 khz, kan det konkluderes, at marsvin formodentlig ikke vil kunne høre møllestøjen, som vil blive transmitteret fra møllerne. I værste fald formodes marsvinene at kunne høre møllerne i et område på maksimalt 0,3 procent af det samlede mølleområde ved Rødsand. Dette område er så begrænset, at det ikke formodes at have en direkte skadelig effekt på dyrenes muligheder for at fouragere i mølleområdet. Det skal dog understreges, at der fortsat hersker stor usikkerhed og marsvins hørelse i det lavfrekevente område (under 20 Hz). Det formodes, at marsvin ikke bliver forstyret af den fysiske tilstedeværelse af vindmøllerne, når disse er inaktive. Det kan dog ikke udelukkes, at marsvin vil blive forstyret af vindmøllerne fysiske tilstedeværelse, når disse er aktive f.eks som følge af vingernes bevægelse og sammenfaldene lysrefleksioner. Bådtrafikken i forbindelse med service og vedligeholdelse af havmølleparken forventes ikke at have en væsentlig negativ effekt på marsvin i området. Set i forhold til den aktuelle bådtrafik ved Rødsand, må forøgelsen af bådtrafik betegnes J.nr

7 som værende lille, selvom små hurtigtgående både kan virke mere forstyrrende på marsvin end tungere rutetrafik. De magnetiske felter omkring kabler, kabeltracé og undervandstransformere forventes indenfor en afstand af 1 m at blive af samme størrelsesorden som den naturlige geomagnetisme. På baggrund af ovenstående og felternes ringe udstrækning, forventes magnetisme ikke at medføre væsentlige påvirkninger af marsvins adfærd i vindmølleområdet. Møllefundamenterne forventes at tiltrække en række fiskearter som er typiske for naturlige stenrev, bl.a. torsk som er et foretrukket fødeemne hos marsvin. Selv om møllerne ikke vil medføre en kunstig stenrevseffekt, forventes der ikke en væsentlig reduktion i fødegrundlaget for marsvin i mølleparken ved Rødsand På baggrund af ovenstående forventes der en lokal effekt på marsvin i anlægsfasen indenfor havmølleområderne ved Rødsand. I driftsfasen forventes havmølleparken ikke at have permanente negative effekter på marsvinebestanden i området eller i EF-habitatområde nr J.nr

8 2 Indledning 2.1 Formål og baggrund Den danske regering har igangsat flere handlingsplaner med det mål, at reducere det årlige CO 2 udslip i år 2030 til det halve af hvad det var i Som led i at opnå dette mål skal andelen af energi fra vedvarede energikilder, herunder havbaserede vindmøller, forøges. Ifølge regeringens Energiplan 21 skal der etableres MW vindkraft i Danmark inden år 2030, herfra skal de 4000 MW placeres til havs i store vindmølleparker. Miljø- og Energiministeriet har givet SEAS et pålæg om, at opføre havmølleparker ved Rødsand syd for Lolland og ved Omø Stålgrunde syd for Omø. Projektering, etablering og idriftsættelse af disse havmølleparker er planlagt at skulle ske i perioden 2000 til Inden den endelige godkendelse for opførelsen af havmølleparken foreligger, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse i henhold til retningslinier udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen (1999). Som et led i dette arbejde skal der vurderes, hvorvidt etablering af havmølleparker i de to områder vil medføre målbare, midlertidige eller permanente ændringer i områdernes bestande af marsvin (Phocoena phocoena). SEAS har i en skrivelse af 20. maj 1999 bedt RAMBØLL om at udarbejde en baggrundsrapport som skal beskrive eventuelle effekter på marsvin i forbindelse med etableringen af havmølleparken ved Rødsand. Baggrundsrapportens konklusioner vil blive brugt i den endelige VVM-redegørelsen for havvindmølleparken ved Rødsand. VVM-redegørelsen er blevet udarbejdet i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdelingen for Arktisk Miljø, og Sydansk Universitet, Center for Lydkommunikation. VVM-redegørelsen er baseret på publicerede og upublicerede studier og observationer indsamlet i forbindelse med fugletællinger, samt lydmålinger foretaget ved aktive havvindmøller og målinger af baggrundsstøj ved Omø Stålgrunde. I forbindelse med den aktuelle opgave har RAMBØLL anvendt sit eget kvalitetssikringssystem (KS-systemet), som opfylder bl.a. kravene i DS/ISO 9001 standarden. J.nr

9 2.2 Mulige effekter på marsvin i forbindelse med etablering og drift af havmølleparker Marsvinet findes over det meste af den nordlige halvkugle i kystnære områder. Det forekommer over hele Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Bælthavene samt i den sydlige Østersø. Marsvinet er den eneste hvalart der yngler og findes fast overalt i de danske farvande. Marsvinet er listet som "sårbar" af International Union for the Conservation of Nature (IUCN). Tætheden af marsvin varierer meget fra område til område, og selv om de forefindes i stærkt trafikerede farvande, betragtes de som værende sky over for menneskeskabte aktiviteter. I forbindelse med anlæg og drift af havmølleparken, kan det ikke udelukkes, at visse aktiviteter vil have en negativ indflydelse på marsvin i og omkring møllerparken. De væsentligste kendte kilder til påvirkninger af marsvin er s forstyrrelser fra skibe og anlægsarbejde, støj og tab af habitat. Støj Marsvin benytter sig af lyde til at jage og kommunikere. I forbindelse med anlæg og drift af havmølleparken vil der genereres støj fra bl.a. graveaktiviteter, servicebåde og vindmøller. Fokus vil i den forbindelse blive lagt på den mere eller mindre permanente støj forårsaget af vindmøller i driftsfasen. Følgende hypoteser skal derfor undersøges for at vurdere en evt. midlertidig eller permanent påvirkning af marsvin: Støjen fra vindmøllerne overstiger den naturlige baggrundsstøj i området. Vindmøllerne skaber støj som kan registreres af marsvin. Støjen fra vindmøllerne kan forventes at have negativ midlertidig eller permanent indflydelse på marsvin. Forstyrrelser Som nævnt må marsvin betegnes som sky dyr. I forbindelse med etablering af havmølleparken vil bl.a. graveaktiviteter, servicebåde og vindmøllerne skabe fysiske forstyrelser. Følgende hypoteser skal derfor undersøges for at vurdere en evt. midlertidig eller permanent påvirkning af marsvin: Forstyrrelser fra gravearbejdet vil have en påvirkning på marsvin Forstyrrelser fra øget bådtrafik vil have en påvirkning på marsvin Den fysiske tilstedeværelse af vindmøller kan forstyrre marsvin Magnetisme fra de strømførende kabler kan forstyrre marsvin J.nr

10 Tab af habitat Marsvin kælver og søger føde i kystnære områder. Da midlertidige eller permanente forstyrrelser kan optræde i eller omkring mølleområdet skal følgende hypoteser undersøges: Marsvin befinder sig midlertidigt eller permanent i området Marsvin søger føde i og kælver i området Området er et vigtigt leve- eller opholdssted for marsvin J.nr

11 3 Projekt beskrivelse 3.1 Anlægsfasen Havmølleparken er planlagt i et område lidt vest for Rødsand, lige nedenfor den rette linie som forbinder Gedser med Hyllekrog ca. 12 km syd for Nysted. Placeringen af mølleparken er vist på Figur 1 og er afgrænset af følgende hjørnepositioner (UTM zone 32,datum ED50): N: Ø: 1) ) ) ) Figur 1 Oversigtskort over placering af havmølleparken ved Rødsand. Den sorte streg markerer søkablet til land. Parken skal bestå af 72 vindmøller, som opstilles i 8 rækker med 9 møller i hver - mellem rækkerne er der 850 m, mellem møllerne i rækkerne er der 480 m. Møllerne forbindes indbyrdes i rækkerne syd-nord med 30 kv-søkabler som spules/graves 1 m ned i havbunden. Fra nordligste mølle i hver række lægges et 30 J.nr

12 kv søkabel til en 30/132 kv-transformer, som er placeret 200 m nord for den nordligste mølle i 4. række fra øst. Tranformeren er placeret på en platform på et møllefundament. Fra transformeren til land ved Nysted lægges et 132 kv søkabel som spules/graves 1 m ned i havbunden. Et landkabel fra kysten ved Nysted til 132 kv nettet ved Radsted forbinder mølleparken til højspændingsnettet. Anlægsarbejdet forventes indledt i sommeren 2001 med etableringen af landkablet fra Nysted til Radsted, men først fra foråret 2002 vil der være aktiviteter på søterritoriet. Fundamenterne, som vil være af typerne betonpladefundament eller monopæl, etableres fra midten af april startende med fundamentet til transformeren, derefter for de 8 nordligste møller og endelig for en række ad gangen, startende fra øst mod vest. Fundamenterne monteres i løbet af ca. 100 dage - under gode vejrforhold sættes der et fundament pr. døgn - fundamenterne forventes at være på plads ved udgangen af juli. Ved hvert arbejdssted vil der være 1 flydekran (ca tons løfteevne), 1 pram med fundamenter samt nogle hjælpefartøjer (slæbebåde, stenfiskere, dykkerskibe m.v.). Før betonpladefundamentet kan sættes ned skal der bortgraves havbundsmateriale til fast bund i snit ca m 3 pr. fundament. Monopælen bores ned - materialemængden som skal fjernes udgør m 3. Bortgravet materiale vil blive klappet på eksisterende klapplads. Udgravning/boring til fundamenter forudsættes at foregå i perioden 15/4-31/7 i år Møllerne vil være mest muligt for-monterede, men kan forventes opstillet i 2-3 løft. Af hensyn til vejrlig forventes det at foregå fra en jack-up platform med kran. Opstilling af møller vil ske umiddelbart efter installation af de enkelte fundamenter. Vindmøllerne antages at nå en højde på ca. 70 m i navhøjde med ca. 80 m rotor. Dvs. at en lodretstående vingespids vil være 110 m over havet. Transformerplatformen monteres i løbet af maj og juni, og 132 kv søkablet lægges i perioden 15/4-31/5 i år kv-kabler fra nordligste møller til transformer lægges fra 1/5 til 15/6. 30 kv-kablerne som forbinder møllerne indbyrdes i rækkerne lægges successivt, idet det forventes, at én række bliver sat i drift hver 14. dag indtil 1. oktober, hvor alle møller er i drift. De 8 nordligste møller samt transformeren med tilslutning til land sættes i drift 1/7. Der lægges i alt 45 km 30 kv søkabel og 10,5 km 132 kv søkabel. J.nr

13 3.2 Driftsfasen Vindmøllerne vil i driftsfasen blive serviceret fra en nærliggende havn (Gedser, Rødby eller Nysted). Normal transport til møllerne sker med mindre, relativt hurtiggående skibe. Skibene vil ligge stand-by i området imens der udføres service. Udenfor den planlagte serviceperiode af vindmøllerne forventes der at være et behov for 2 besøg/tilsyn pr. mølle pr. år pga. fejlretning o.lign. Dette svarer gennemsnitlig til, at én servicebåd med fire servicemontører hver anden dag sejler ud til havmølleparken. En fast service af møllerne forventes at blive gennemført med et interval på 12 måneder. Den årlige serviceperiode planlægges i sommermånederne hvor alle møllerne bliver efterset. Et moder-skib forventes at fungere som base for aktiviteterne. Derudover vil der dagligt være mandskabstransporter til og fra basehavnen med mindre, hurtiggående skibe. I alt vil der være servicemontører dagligt i hele serviceperioden. Offshore transformatorstationen vil være ubemandet og kræver kun et minimum af vedligeholdelse, som vil blive udført om sommeren i serviceperioden. J.nr

14 4 Beskrivelse af området Den planlagte møllepark er beliggende omkring 12 km syd Nysted på Lolland. De nordligste møller vil være placeret mellem 2,5-4,0 km fra sandbarriererne som afgrænser Rødsand-lagunen fra Fehmern Bælt. Havmølleparken vil ligge umiddelbart syd for EF-habitatområdet nr.152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand som er udpeget bl.a. på grundlag af tilstedeværelsen af marsvin. 4.1 Hydrografiske forhold Den planlagte møllepark er beliggende på vanddybder fra ca. 5,5 m. til ca. 9,5 m. Størstedelen af undersøgelsesområdet består af en sandflade med større eller mindre bølgeribber. Stedvis findes mindre sten, grus og skaller. Selvom der findes spredte forekomster af sten >10 cm, er der ikke registreret revlignende stenansamlinger / 5/. 4.2 Bundfauna Bundfaunaen i det planlagte møllepark er sammensat af et Macoma-samfund (opkaldt efter østersømuslingen, Macoma baltica) og et blåmuslingesamfund, som dominerer på henholdsvis 2/3 og 1/3 af mølleparkens samlede areal på ca. 24 km 2 / 38/. Blåmuslingerne danner bunddækkende samfund i den sydlige del og til dels i den nordvestlige del af den planlagte møllepark. Macoma-samfundet er meget ensartet i hele området og generelt kan bundfaunaen ved Rødsand betragtes som artsfattig med en dominans af typiske lavtvandsarter som dyndsnegle (Hydrobia sp.), børsteorme (Pygospio elegans og Nereis diversicolor) og muslinger som blåmuslinger og østersømuslinger. Indenfor mølleparken er der i alt registreret omkring 43 arter eller grupper af bunddyr / 38/. 4.3 Fisk Det formodes, at mølleområdet og tilgrænsende områder er en del af et større fouragerings- og opvækstområde for torsk, hvilling, plettet tobiskonge og muligvis skrubbe / 5/. Området er sandsynligvis gydeområde for kysttobis, plettet tobiskonge, torsk, brisling og sild. For de to sidste arter i den udstrækning der findes egnet undervandsvegetation for tilhæftning af æg / 5/. J.nr

15 5 Områdets betydning for marsvin 5.1 Metoder Litteraturundersøgelser Områdets betydning for marsvin samt marsvins følsomhed overfor menneskelige aktiviteter er bl.a. blevet undersøgt ved en gennemgang af den eksisterende litteratur indenfor området samt upublicerede data. Tællinger fra fly og skib DMU (afd. for Kystzoneøkologi) og Ornis Consult har siden februar 1999, efter aftale med SEAS, gennemført en række fly- og skibstællinger af fugle, hvor også observationer af sæler og marsvin er registreret. Interviewundersøgelser For at skaffe informationer om forekomsten af marsvin i det planlagte mølleområde, blev det besluttet at foretage interviews blandt de aktive erhvervsfiskere i området. Baggrunden for denne fremgangsmåde er, at erhvervsfiskere dagligt færdes i området, og således kan give et mere dækkende billede af forholdene end for eksempel lystsejlere, som kun har sporadiske observationer. Et spørgeskema til fiskerne og andre brugere af Rødsand området blev udfærdiget og fremsendt til lokale erhvervs- og bierhvervs fiskere, der hovedsageligt fisker omkring Rødsand dog hovedsageligt nord for den planlagte havvindmøllepark. Desuden blev der foretaget interview med redningsfolkene på Falckstationen ved Gedser havn på grund af deres tilstedeværelse i hele området. Spørgeskemaet som anvendtes er indeholdt i Appendiks A 5.2 Bestandstæthed Gennemgang af litteraturen afslørede, at den foreløbig eneste optælling af marsvin, der dækker alle de danske og tilstødende farvande, blev foretaget i juli/august 1994 fra skib og fly / 15/. Optællingen var ligeledes den første der beregnede det absolutte antal marsvin. Undersøgelsen viste, at de største tætheder af marsvin findes i den nordlige del af den centrale Nordsø, langs den jyske vestkyst og i Kattegat/Skagerrak og Bælthavene (Figur 2 og Tabel 1). Rødsand ligger i udkanten af den vestlige Østersø (område X) med en tæthed på 0,101 marsvin/km 2. Dette tal antyder, at Rødsand ligger i et område med en af de laveste tætheder af marsvin i danske farvande. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ovennævnte tal er baseret på én undersøgelse. Disse data er derfor behæftet med en stor usikkerhed, f.eks. kan J.nr

16 resultater for de undersøgte områder ikke umiddelbart overføres til et mindre område (f.eks. havmølleområdet). Samtidig er der her tale om et øjebliksbillede, der kun viser tætheden af marsvin i juli/august Der kan i alle de undersøgte områder være store variationer i tætheden af marsvin mellem årstider og år, f.eks. på grund af fødegrundlaget eller marsvinets vandringer / 15/,/ 36/. Figur 2 Kort over de områder der blev dækket under optællingen af marsvin i juli-august 1994 / 15/. Bogstaverne refererer til tabel 1. J.nr

17 Område Total antal marsvin (variations koefficienten) Tæthed af marsvin pr. Km 2 A (0,57) 0,180 (0,57) B 0 0 C (0,18) 0,387 (0,18) D (0,25) 0,363 (0,25) E (0,49) 0,288 (0,49) F (0,25) 0,776 (0,25) G (0,34) 0,340 (0,34) H (0,29) 0,095 (0,29) I (inkl. I ) (0,34) 0,725 (0,34) I (0,25) 0,644 (0,25) J (0,34) 0,783 (0,34) L (0,47) 0,653 (0,47) M (0,27) 0,450 (0,27) X 588 (0,48) 0,101 (0,48) Y (0,27) 0,812 (0,27) Total 95% C.L (0,14) Tabel 1 Resultater fra den eneste optælling der dækker næsten alle danske farvande foretaget i sommeren 1994 (antallet af marsvin i område K kunne ikke bestemmes pga. for lille indsats og for få observationer, / 15/). Områdeinddelingen svarer til inddelingen i Figur 2. I forbindelse med forundersøgelser til broen over Fehmern Bælt blev der foretaget en kvalitativ vurdering af marsvinepopulationen i Fehmern Bælt. Populationsstørrelsen blev anslået til at være mellem dyr, men observationerne var dog for få til at kunne give et pålideligt estimat. Flere observationer af kalve antydede dog, at marsvin yngler i området / 11/. Observationer af marsvin i forbindelse med fugletællinger Under optællingen af fugle i forbindelse med VVM arbejdet er der foretaget tre skibstællinger og fem flytællinger i perioden 12. februar 1999 til 14. februar 2000 ved Rødsand (Tabel 2). Der blev kun set marsvin på 1 skibstælling og to flytællinger (Figur 3). I alt blev der set 13 flokke (17 individer) på to tællinger i august og 10 flokke (17 individer) på en tælling i november. Ingen af observationerne var indenfor havvindmølleområdet, hvilket må betegnes som en tilfældighed da marsvin blev set umiddelbart vest, øst og syd for mølleområdet. Observationerne viser, at marsvin findes vidt udbredt i området syd for lagunen om sommeren og efteråret. Marsvin der er fulgt via satellit viser desuden at de findes hele året i det nordlige Fehmern Bælt, men at de formentlig ikke er særlig stationære og svømmer ud og ind af området / 37/. J.nr

18 Figur 3 Transekter og observationer af marsvin under fly- og skibstællinger (markeret med prikker) foretaget i forbindelse med fugletællinger udført af DMU, afd, for Kystzoneøkologi (flytællinger) og Ornis Consult (skibstællinger). Placeringen af havmølleparken er vist med en rød firkant. Område Platform Dato Observationer marsvin Skib Skib se Figur 3 Skib (6) se Figur 3 Fly (11) se Figur 3 Fly (17) Fly Fly Fly Tabel 2 Oversigt over fugletællinger og observationer ved Rødsand. Tallet under Observationer marsvin er antallet af grupper der blev set, mens tallet i parentes er det samlede antal individer. Interviewundersøgelse Ingen af de 9 lokale fiskere som deltog i Interviewundersøgelsen gav detaljerede oplysninger om observationer af marsvin, da de hovedsageligt fiskede i lagunen nord for Rødsand. Redningsfolkene fra falckstationen kunne fortælle, at der J.nr

19 specielt om sommeren forekommer marsvin ved Gedser Rev og i renden mellem Gedser havn og sandrevlen ved Rødsand, men sjældent i mølleparkområdet. 5.3 Fødesøgning Hos marsvin i danske farvande er der fundet en stor variation i foretrukne fødeemner som sild, makrel, torsk, sej, rødspætte, skrubbe, kutling, tobis, hornfisk og ålekvabbe. Desuden udgør orme og blæksprutter en mulig fødekilde / 8/. Det daglige fødeindtag per voksen individ er i en størrelsesorden af 1,75 kilo / 8/. Føden hos et voksent marsvin består hovedsageligt af fisk i en længde op til cm med en præference for fede fisk såsom sild, makrel, ålekvabbe samt mindre eksemplarer af torskearter / 8/. Marsvin lever bl.a. af stime fisk såsom sild og brisling. Det forventes at marsvin til en vis grad følger vandringerne hos disse fiskearter. Der er således blevet demonstreret en tæt sammenhæng mellem fordelingen af gydeområder for sild omkring den engelske kyst og koncentrationen af marsvin / 31/. I perioden fra 1985 til 1990 blev maveindholdet undersøgt hos 21 marsvin indhentet som bifangst i den sydlige del af Bælthavet og den vestlige del af Østersøen. Sild udgjorde 36% af den totale vægt mens torsk udgjorde 41%. Derudover udgjorde ålekvabber 10% af den totale vægt. Marsvin udviser i disse relativt lave farvande en større præference for bundlevende fisk, i forhold til marsvin som opholder sig i dybere farvande såsom Skagerrak og ud for Norges kyst / 8/. Hos marsvin i Østersøen er der, især hos mindre individer, fundet en stor andel af kutling i maveindholdet / 25/ Der er ikke fundet præcise oplysninger om maveindholdet hos marsvin i området omkring Rødsand, men det må formodes at deres fødepræferencer svarer til observationerne fra den vestlige del af Østersøen. Som beskrevet i afsnit 4.3 er mølleområdet og de tilgrænsende områder en del af et større fouragerings- og opvækstområde for torsk, plettet tobiskonge og muligvis skubbe / 5/. Desuden vurderes området til at være gydeområde for brisling og for sild i den udstrækning der findes egnet undervandsvegetation for tilhæftning af æg / 5/. På denne baggrund kan det konkluderes, at fødegrundlaget for marsvin er tilstede. 5.4 Yngleforhold Marsvins yngleperiode strækker sig fra slutningen af juni måned til slutningen af august. Ægløsning og undfangelse menes typisk at finde sted i slutningen af juli og starten af august / 35/. J.nr

20 Kalvene begynder at dige lige efter fødslen, og ungen modtager mælk fra moderen indtil marts året efter og muligvis længere / 35/. Da marsvinehunner oftest føder unger hvert år kan denne periode højst vare 12 måneder. Hunnerne bliver oftest kønsmodne i en alder af 3 til 4 år / 32/, / 35/. En marsvinehun som ikke undfanger i løbet af parringsperioden eller mister fosteret må vente til næste parringsperiode for igen at kunne blive drægtig / 32/. Ændringer i fødeudbud kan påvirke reproduktionen hos marsvin. Der foreligger kun overfladiske undersøgelser over bestandstætheden og kun få optegnelser over kalve i området. Da marsvinene opholder sig i området hele året, tyder det dog på, at Fehmern Bælt området syd for sandbankerne ved Rødsand, inklusive havmølleområdet, må betragtes som et område hvor marsvin kælver. J.nr

21 6 Mulige påvirkning af marsvin i anlægs- og driftsfasen I det følgende beskrives de formodede potentielle påvirkninger af marsvin som følge af aktiviteter i forbindelse med etablering og drift af en havmøllepark. Den samlede formodede effekt, vurderet på baggrund af de eksisterende oplysninger for marsvin ved Rødsand, vil blive behandlet i afsnit Påvirkninger i anlægsfasen Af umiddelbar betydning er især udgravningerne til fundamenter og nedspuling/gravning af kabler - desuden vil forstyrrelsen fra anlægsarbejde have betydning Støj Der er ikke foretaget beskrivelser af støjscenarier i forbindelse med anlægsfasen. Påvirkninger af marsvin som følge støj fra anlægsfasen er derfor vurderet kvalitativt og indraget i afsnit Forstyrrelser Da der ikke tidligere er foretaget observationer af marsvins reaktion på større konstruktionsarbejder, er det på nuværende tidspunkt svært at afgøre, hvor stor en påvirkning konstruktionen af de nye havmølleparker vil have på marsvin. Dog er det påvist, at marsvin bliver forstyrret af intens skibstrafik og hurtigtgående både / 27/,/ 2/,/ 21/ og det er derfor overvejende sandsynligt, at marsvinene vil blive påvirket af trafikken i området under konstruktionen af havmølleparkerne. Marsvin er, sammenlignet med en række arter af delfiner, sky dyr. Man ser ofte flugtreaktioner hos marsvin, når motoriserede fartøjer nærmer sig. Normalt ser man reaktioner inden for en afstand af få hundrede meter / 27/, men Grøn et. al (1997) mener at have observeret flygtende marsvin på afstand op til 1500 m fra katamaranfærgerne som sejlede imellem Aarhus og Kalundborg / 14/. Det må forventes, at marsvin vil fortrække fra områder hvor der foretages anlægsarbejde. Påvirkningen forventes generelt at gælde for hele mølleparkområdet og umiddelbart tilstødende randområder. Påvirkningen forventes kun at finde sted, hvor sedimentspild eller støj fra anlægsaktiviteter i væsentlig grad overstiger det naturlige baggrundsniveau. I følge tidsplanen finder anlægsarbejdet sted i den periode, hvor marsvin kælver og parrer sig. I værste fald, er der risko for, at marsvin ikke vil yngle i områder med anlægsaktiviteter (Tabel 3). Da marsvin tilsyneladende ikke er bundet til bestemte områder, er det dog sandsynligt, at dyrene vil finde alternative områder at yngle i. J.nr

22 Periode maj -juni juli - august Aktivitet marsvin kælver parringsperiode Tabel 3 Angivelse af perioder hvor marsvin vil være særlig følsomme over for forstyrrelser Ændringer i fødegrundlag Beskrivelsen af ændringer i fødegrundlag er draget på grundlag af konklusionerne fra fiske- og fiskerirapporterne for Rødsand / 5/. Her nævnes det, at der i forbindelse med afgravning af havbundsmateriale samt nedgravning og nedspuling af kabler mellem møllerne og mellem møllerne og land, forventes forbigående effekter i form af: Direkte forstyrrelse, ødelæggelse eller bortfjernelse af bundlevende dyr, hvoraf en del vil være føde for bundlevende fisk, især fladfisk. Påvirkning af fiskene i området fra spildt sediment. Stresspåvirkning af fisk i forbindelse med anlægsaktiviteter. Flugtadfærd hos sild og torsk kan forekomme i forbindelse med spild af opslemmet finkornet materiale. Desuden kan opslemmet og resuspenderet finkornet materiale muligvis hæmme udviklingen af fiskeæg og -larver / 5/. Foruden at påvirke fødeudbudet for fiskene, så vil anlægsarbejdet formodentlig påføre fiskene en vis form for stress, påkaldt først og fremmest af støj. De enkelte arter vil sandsynligvis påvirkes i forskellig grad / 5/. På grundlag af ovenstående må det forventes at fiskebestandene af især torsk og sild, og dermed det vigtigste fødegrundlag for marsvin, reduceres i havmølleområdet og i umiddelbart tilstødende områder under anlægsfasen. Reduktion i fiskebestandene forventes dog at være tidsbegrænset, og fødegrundlaget for marsvin forventes reetableret når anlægsarbejdet er gennemført. 6.2 Påvirkninger i driftsfasen J.nr

23 6.2.1 Støj I dette afsnit vil eventuelle påvirkninger af marsvin fra møllestøjen ved den kommende havmøllepark på Omø Stålgrunde blive gennemgået. Konklusionerne vurderes at være så generelle, at de vil være repræsentative for andre potentielle havmølleområder, og vil derfor blive anvendt til at vurdere påvirkninger på marsvin ved Rødsand. Kun undervandsstøjen fra havmøllerne bliver beskrevet, da marsvin lever hele deres liv i vandet og kun undtagelsesvis har hele hovedet op af vandet. Desuden er det kun støj som forventes under den almindelige drift, som vil blive belyst, da støjniveauet under anlægsfasen ikke kan forudsiges. Lyd og støjforurening er et meget centralt emne, når man diskuterer påvirkninger på marsvin fra menneskelig aktivitet. Marsvin har ligesom deres nære slægtninge, delfinerne, et meget avanceret sonarsystem, som gør dem i stand til at navigere og jage uden brug af andre sanser. Marsvinets sonar virker i princippet som ekkoloddet på en fiskekutter, hvor de lyde marsvinet udsender bliver kastet tilbage som ekkoer med information til marsvinet om omgivelserne. Det kan derfor være katastrofalt for marsvinene, hvis de lyde som de udsender bliver overdøvet af menneskeskabt støj. Metoder Metoderne til målinger af baggrundsstøj lavet på Omø Stålgrunde er stort set identiske med metoderne brugt til at lave støjmålinger på de havbaserede vindmøller ved Vindeby og Gotland / 13/ (Appendiks B). Marsvins lydproduktion Lydproduktionen hos marsvin er begrænset til forskellige typer af klik, dvs. korte pulser der dækker et bredt frekvensområde. Disse lyde er kraftige højfrekvente lyde i frekvensområdet khz med en kildestyrke på db (re 1 µpa ved 1 meter) / 7/, / 26/, / 18/,/ 19/,/ 4/. Til sammenligning ligger de højeste lyde et menneske kan høre på omkring khz. Disse højfrekvente lyde ( khz) består af mange meget korte klik af µs varighed / 3/ i lange pulstog som marsvinet bruger til ekkolokalisering, når det jager og orienterer sig. Lyde i dette frekvensområde er retningsbestemte og sendes ud i vandet i en smal kegle på ca. 16 grader frem foran marsvinets hoved / 4/. Marsvinet orienterer sig i vandet ved at lytte til ekkoet fra dets egne lyde, når de returneres fra objekter i vandet. Derudover mener man, at marsvin kommunikerer indbyrdes med relativt lavfrekvente kliks og lignende pulsede lyde, som ligger i frekvensområdet omkring 2 khz og er meget svagere end dets ekkolokaliseringsklik (100 db re 1 µpa ved 1 meter) / 6/. J.nr

24 Marsvins hørelse Marsvinet har ikke et ydre øre eller et luftfyldt mellemøre som de fleste andre pattedyr, men derimod en underkæbe der kan opfange lydende i vandet. Lyden transmitteres via dens hule fedtfyldte underkæbe til det indre øre. Underkæbens fedtkanal er direkte i kontakt med det indre øre, og på den måde skal lydens svingninger i vandet ikke omsættes til svingninger i mellemøret men transmitteres direkte til det indre øre. Det medfører, at der ikke sker noget effekttab pga. af luftvandovergangen, når marsvinene skal omsætte lydens svingninger til svingninger i væsken i det indre øre. Marsvin hører derfor bedre end for eksempel sæler, som også lever en stor del af deres liv under vand. Specielt ved de meget høje frekvenser (omkring khz) hører marsvin utroligt godt i forhold til andre pattedyr. Audiogram for almindeligt marsvin Høretærskel (db re 1 µpa) Northern harbour porpise - Andersen Behavioral audiogram - Black Sea harbour porpoise - Supin Electrophysiological audiogram - Black Sea harbour porpoise - Zaslavskiy Behavioral audiogram Frequency (Hz) Figur 4 Audiogram for 2 typer af almindeligt marsvin det nordlige marsvin og sortehavsmarsvinet. Den røde kurve indikerer et elektrofysiologisk audiogram, dvs. et audigram der er lavet ved at måle direkte på aktiviteten i hjernen med elektroder. De 2 andre audiogrammer bygger på almindelig træning af dyret hvor dyret lærer at fortælle om det kan høre en given lyd. Audiogrammet markeret med sort i Figur 4 er det eneste der er lavet på marsvin, der lever i de nordlige farvande. Dette audiogram dækker det største frekvensområde og er det bedst dokumenterede, hvorfor det vil blive brugt som udgangspunkt i denne rapport. De to andre audiogrammer er taget med for at vise, hvor stor usikkerheden er ved kun at referere til en måling. Af audiogrammet fremgår, at marsvin kan høre ned til 1000 Hz. Der er endnu ikke lavet forsøg der J.nr

25 dækker området ved lavere frekvenser. Blandt de små tandhvaler er det kun hos hvidhvaler (beluga), spækhuggere og øresvin, at der findes audiogrammer der dækker frekvensområdet under 1000 Hz på. Hvis man antager, at marsvins hørelse under 1000 Hz ligner hørelsen hos disse tre arter, så kan man forvente at høretærskelen for marsvin stiger jævnt (dvs. at hørelsen bliver dårligere) ned til omkring Hz, hvor den vil ligge på omkring 140 db re. 1 µpa. Baggrundsstøj ved Omø Stålgrunde Baggrundsstøjen som kan registreres i mølleområdet ved Omø Stålgrunde består af naturlige komponenter fra bølger, strømninger i vandet, dyreliv og menneskeskabte komponenter som hovedsageligt stammer fra skibstrafik (Figur 5). Baggrundsstøj - Omø Stålgrunde - gennemsnit Støjniveau [db re 1 µpa/hz 1/2 ] Skibsstøj 12, , Centerfrekvens af 1/3-oktavbånd [Hz] Figur 5 Gennemsnitlig baggrundsstøj ved Omø Stålgrunde målt under vindhastigheder 2-12 m/s. Baggrundsstøjen og møllestøjen er analyseret som Sound Density Spectrum Level i 1/3 oktav bånd. Denne analysemetode gør støjmålingen direkte sammenlignelig med et audiogram. Støjen i frekvensområdet over ca. 800 Hz stammer hovedsagelig fra bølgestøj og er derfor afhængigt af vindhastigheden og vindretningen i området. Under 800 Hz er støjniveauet næsten konstant. Toppen imellem 80 og 120 Hz stammer fra tung erhvervsmæssig skibstrafik hovedsageligt i H og T ruterne langs Langelands østkyst vest for mølleområdet og i mindre grad fra lokaltrafik. Ifølge Rambøll (2000b) passerer ca skibe om året, eller i gennemsnit 1 skib hvert J.nr

26 minut. Det vil sige, at det i gennemsnit altid vil være muligt at kunne måle støjen fra et større skib i nærheden af mølleparken. Til sammenligning passerer ca skibe forbi i nærheden af det planlagte mølleområde ved Rødsand, hvoraf størsteparten er tung erhversmæssig skibstraffik langs T-ruten og færgeruterne i området / 29/. Baggrundsstøjen som følge af tung bådtrafik forventes derfor at være mindst lige så høj ved Rødsand, som det er tilfældet ved Omø Stålgrunde. Kildestøj fra havmøllerne Ødegaard & Danneskiold-Samsøe (ØDS) har i forbindelse med VVM arbejdet på de projekterede havmølleparker ved Rødsand og Omø Stålgrunde foretaget en måling og analyse af undervandsstøjen fra havmølleparkerne ved Vindeby på Lolland og Bockstigen-Valar ved Gotland (Figur 6). Dette er sket i samarbejde med DMU (Afdeling for Arktisk Miljø) og Odense Universitet (Center for lydkommunikation). Rapporten fra ØDS / 13/ giver ud over en beskrivelse af de eksisterende forhold ved Vindeby og Bocktigen-Valar også en forudsigelse af den forventede emission af undervandsstøj fra 2 MW møller bygget på hhv. stålmonopile og betonsænkekasse. Vurderingen af støjpåvirkning af marsvin vil hovedsageligt blive givet på baggrund af disse data. Det skal bemærkes, at der er blevet gjort en stor indsats for at påvise, at støjen fra havmøllerne udelukkende indeholder lavfrekvente komponenter. Således er der blevet målt støj i hele frekvensområdet hvor marsvin forventes at kunne høre, dvs fra ca. 100 Hz op til 150 khz. Degn (2000) påviser, at der ikke kan måles møllestøj i frekvensområdet fra nogle få khz og op til 100 khz, og målinger ved Vindeby og Bockstigen-Valar viser ligeledes, at der ikke kan måles møllestøj i frekvensområdet fra nogle få khz op til 150 khz. Der er derfor ikke vist målinger over 20 khz i nedenstående figurer. J.nr

27 Støjniveau (db re 1 µpa/hz^1/2) 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Kildestøj fra havmøller Gotland, Mølle kører: vind 8 m/s Vindeby, Mølle kører: vind 13 m/s 12, , Frekvens (Hz) Figur 6 Grafisk fremstilling af de originale optagelser fra møllerne ved Vindeby og Gotland havmølleparker. Bemærk at optagelserne ved Vindeby er foretaget i 14 meters afstand fra fundamentet og en vindstyrke på 13 m/s. Optagelserne på Gotland er foretaget i 20 meters afstand og en vindstyrke på 8 m/s. Støjniveau fra en 2MW-vindmølle på stålmonopile (normaliseret til 8 m/s). Baggrundsstøj (ca. 8 m/s) 1meter Støjniveau [db re. 1 µpa/hz 1/2 ] Skibsstøj 20 meter 40 meter 80 meter 160 meter 200 meter 300 meter 400 meter 500 meter 12, , Centerfrekvens af 1/3-oktavbånd [Hz] Baggrundsstøj (midlet) Figur 7 Dæmpning af støjen fra en 2 MW mølle på stålmonopile som følge af afstanden. Den fede sorte linie indikerer baggrundsstøjniveauet. Baggrundsstøjen begrænser møllestøjen nedad til. J.nr

28 Møllestøjen i vandet er målbar i frekvensområdet op til ca. 500 Hz (Figur 7). Over 500 Hz er kan kun baggrundsstøjen måles. Lydniveau (db) Lydens dæmpning som følge af afstanden ved cylindrisk spredning Afstand til lydkilde (m) Figur 8 Lydens dæmpning som følge af afstanden ved en enkelt frekvens i frekvensområdet på Hz. Af Figur 8 fremgår det at støjniveauet falder eksponentielt med afstanden. Lyden spredes cylindrisk i det lavvandede område (pga. af afskærmning fra havbunden og overfladen) og dæmpes derfor med 3 db hver gang afstanden til lydkilden fordobles. I en afstand på 200 meter fra møllen (svarende til ca. midt imellem 2 møller) er støjniveauet faldet til maksimalt db over baggrundstøjniveauet. 2 kilometer fra møllerne vil støjen være forsvundet i den almindelige baggrundsstøj. Bemærk at der i Figur 7 kun er beskrevet lydudbredelsen fra en enkelt mølle. Måden møllerne placeres på i mølleparken vil medføre, at møllerne virker som enkelte ukorrelerede støjkilder. Støjniveauet i 200 meters afstand er faldet godt 25 db, og det vil derfor altid være den nærmeste mølle der bestemmer støjniveauet. Hvis man måler på alle møllerne i den nye park enkeltvis og bagefter lægger alle målingerne sammen vil resultatet være, at der midt imellem 2 møller (i en afstand på ca. 200 m mellem hver mølle) vil være et støjniveau der kun er 3 db kraftigere end hvis kun en enkelt mølle var aktiv 1. Derfor kan man som en god antagelse bruge Figur 7 som et billede på det generelle støjniveau i mølleparken. Fejlen i støjniveauet vil ligge på højst 3 db i forhold til figuren, og da 3 db ligger inden for måleusikkerheden på målingerne af baggrundsstøj og havmøllestøj, vil denne fejl altså være ubetydelig i forhold til de virkelige forhold i den færdige møllepark. 1 En tommelfingerregel til addering af ukorrelerede lydkilder siger at hvis forskellen imellem de to lydkilder er mere end 6 db vil den svageste lydkilde ikke bidrage til det samlede lydniveau. Er forskellen imellem 0 og 6 db vil det samlede lydniveau maksimalt være 3 db kraftigere end den kraftigste lydkilde / 30/. J.nr

29 Ovenstående beskriver forholdene hvis møllerne er bygget på stålmonopiles. Støjbilledet for en havmøllepark bygget på betonsænkekasser vil ikke afvige væsentligt fra ovenstående eksempel, da reglerne for dæmpning er uafhængig af fundamentstypen. Degn (2000) forudser at den type fundamenter, som formodentlig vil blive brugt i de nye mølleparker, vil have støjtransmitterende egenskaber, som er en blanding af dem man finder ved stålmonopiles og betonsænkekasser. Se Figur 9 for en sammenligning af støjudbredelsen for stålmonopiles og betonsænkekasser Havmøllestøjens betydning for marsvin Marsvin er kendt for at være temmelig sky dyr der ikke kommer i nærheden af motoriserede både. Alligevel er tætheden af marsvin, i det tæt trafikerede Storebælt, en af de højeste i verden / 15/,/ 36/. Tilsyneladende trives marsvin derfor udemærket i støjfyldte farvande, så længe de ikke tvinges til at færdes inden for nogle få hundrede meter fra skibe med motor. Marsvins reaktion på faste støjende installationer som f.eks. havmøller og boreplatforme er ikke beskrevet i litteraturen, men Richardson et al. (1995) argumenterer for at marsvin ikke vil kunne høre en olieudvindingsplatform længere væk end maksimalt 100 meter, forudsat at marsvinets hørelse aftager under 1000 Hz som beskrevet tidligere og skitseret i Figur 9. I Figur 9 er støjmålingerne fra Vindeby og Bocktigen-Valar vist (lydniveauet er konverteret til hhv. 1, 20 og 500 meters afstand fra fundamentet), sammen med den gennemsnitlige baggrundsstøj der er optaget på Omø Stålgrunde og marsvins hørekurve i frekvensområdet fra 1 til 8 khz samt den hørekurve som det forventes at marsvin har i frekvensområdet fra 1 khz og ned til ca. 40 Hz. De grønne punkter, der indikerer det forventede forløb af marsvins hørekurve under 1 khz, er markeret med fejllinier på +/- 8 db for at indikere, at der er en stor ukendt usikkerhed ved denne forudsigelse. J.nr

30 Støjniveau [db re. 1 µpa/hz 1/2 ] Høretærskel [db re. 1 µpa] Undervands støjniveau fra en 2MW vindmølle (normaliseret til 8 m/s). Audiogram for marsvin - Baggrundsstøj (ca. 8 m/s) 1meter stålmonopile 20 meter stålmonopile 500 meter stålmonopile 1meter betonsænkekasse 20 meter betonsænkekasse 500 meter betonsænkekasse Baggrundsstøj (midlet) Hørekurve (Andersen 1970) Forventet hørekurve Skibsstøj 50 12, , Centerfrekvens af 1/3-oktavbånd [Hz] Figur 9 Et kombineret diagram der viser møllestøj, baggrundsstøj og marsvins målte og forventede hørekurve. Som det fremgår af Figur 9, så ligger marsvins hørekurve ved de frekvenser hvor der kan registreres møllestøj, dvs. under ca. 500 Hz altid minimum 10 db over kurverne der indikerer støjniveauet 1 meter fra møllernes fundament. Hvis antagelserne er rigtige betyder det at marsvinet ikke kan høre møllen, selvom den kommer helt hen til fundamentet. Selvom marsvin skulle høre væsentlig bedre end forventet, vil de sandsynligvis ikke kunne høre møllestøjen på afstande større end omkring 20 meter fra møllen. Dette skyldes at det ikke er sandsynligt, at marsvins hørekurve vil være flad under 1 khz, men at den vil stige jævnt. I dette tilfælde vil marsvin kunne høre møllestøjen i en radius på 20 meter omkring møllen, hvilket svarer til et samlet areal omkring alle 72 møller på m 2 eller ca. 0,8 % af mølleparkens areal ved Omø Stålgrunde på 1,248x10 7 m 2 eller ca. 0,3 % af mølleparkens areal ved Rødsand på 2,937x10 7 m 2. På baggrund af den eksisterende viden om marsvin og deres hørelse, kan man altså konkludere, at marsvin formodentlig ikke vil kunne høre møllestøjen som vil blive transmitteret fra møllerne i den nye havmøllepark ved Omø Stålgrunde eller andre af de kommende projekterede havmølleparker. I værste tilfælde vil marsvinene kunne høre møllerne i et område på maksimalt 0,31 procent af det samlede mølleområde. Dette område er så begrænset, at det ikke formodes at have en direkte skadelig effekt på dyrenes muligheder for at fouragere i mølleområdet. J.nr

31 Det skal dog nævnes at der i disse år er en livlig diskussion om hvorvidt infralyde, dvs. lyde der har så lave frekvenser, at de ikke er hørbare (under 20 Hz), kan registreres af kroppen, og om hvorvidt de kan påvises at være ubehagelige eller have direkte skadelige effekter. Mange mennesker der bor i nærheden af landbaserede vindmøller klager netop over den negative påvirkning disse infralyde har på helbred og humør. Hvorvidt marsvin kan registrere disse infralyde er aldrig blevet undersøgt, og det er derfor umuligt at udtale sig om de eventuelle gener som de måtte påføre dyrene. Det skal dog påpeges, at støjen fra havvindmøllerne i dette frekvensområde ikke er højt over baggrundsstøjen Forstyrrelser Havmøller For at vurdere, om den fysiske tilstedeværelse af havmøllerne påvirker marsvin, er der blevet indhentet oplysninger om observationer fra mindre havmølleparker ved Vindeby og Tunø Knob. Oplysningerne er baseret på ikke publicerede observationer. Der er blevet observeret marsvin i nærheden af havmølleparken ved Vindeby under rolige vejrforhold, og også hvor havmøllerne har været aktive. Der er blevet observeret marsvin året rundt i området. Marsvin er typisk blevet observeret i forbindelse med store stimer af hornfisk, som synes at bruge havmølleparken som opvækstområde / 9/. I forbindelse med fugleovervågning ved havmølleparken ved Tunø Knob er der flere gange blevet observeret marsvin svømmende i nærheden af eller imellem havmøllerne. I mindst ét tilfælde har møllerne været aktive. Således blev der i marts 1999, ved en let vestlig vind, observeret tre marsvin svømmende mellem havmøllerne / 10/. Ud fra ovenstående oplysninger tyder det ikke på, at marsvin bliver forstyrret af den fysiske tilstedeværelse af vindmøllerne, når disse er inaktive. Der foreligger endnu ikke tilstrækkelige med observationer til at kunne vurdere, hvorvidt marsvin bliver forstyret af vindmøllernes fysiske tilstedeværelse, når disse er aktive f.eks som følge af vingernes bevægelse og sammenfaldene lysrefleksioner. Bådtrafik I afsnit 3.2 er bådtrafikken i forbindelse med service og vedligeholdelse af havmølleparken beskrevet. Den gennemsnitlige årlige trafik forbundet til disse aktiviteter vil være en båd i området hver anden dag, med et forøget antal både i sommermånederne. J.nr

32 Der er ikke noget der tyder på, at marsvin bliver skræmt bort af regelmæssig trafik. Den største tæthed af marsvin i danske farvande forekommer i Storebælt, som er tæt trafikeret med både store kommercielle fartøjer og fritidsfartøjer / 36/. Set i forhold til den aktuelle bådtrafik ved Rødsand / 28/ må forøgelsen i bådtrafik fra servicebåde betegnes som værende lille, selvom mindre hurtigtgående både kan have en større forstyrrende effekt end den tunge rutetrafik. Magnetisme De strømførende søkabler mellem møllerne og mellem møllerne vil danne elektromagnetiske felter når havmøllerne er aktive. I den forbindelse er det blevet undersøget, om magnetismen kan påvirke marsvin i havmølleområdet. Der hersker stor usikkerheden omkring hvorledes hvaler og marsvin navigerer i åbent hav. Et mulig forklaring er, at de orienterer sig vha. geomagnetiske felter omkring jorden som kan give en retningsbestemt information. Geomagnetisk følsomhed er blevet påvist hos honningbier, fugle, fisk og muligvis delfiner / 40/, og selv om der ikke foreligger en endelig konklusion, har studier vist, at der kan være en sammenhæng mellem magnetiske felter og hvalers migrationsruter / 39/. Undersøgelser af strandede hvaler har indikeret, at hvaler ofte navigerer forkert ved kystområder med svage geomagnetiske gradienter / 23/,/ 24/. Undersøgelserne antyder, at det ikke er det konkrete niveau af det magnetiske felt som er vigtig for navigationen, men mønsteret i de magnetiske felters niveau. En undersøgelse over levende strandinger af flere hvalarter viste, at marsvin ikke har en signifikant tendens til at strande i nærheden af lokale minimum eller maksimum i det geomagnetiske felt / 23/. Marsvin opholder sig fortrinsvis på lavere dybder dvs. i områder med dybder lavere end ca. 150 meter. At marsvinet bruger geomagnetiske gradienter som navigationsredskab kan ikke udelukkes, men det er sandsynligt, at andre ting såsom ekkolokalisering samt topografi og havstrømme er vigtigere for marsvinenes orientering i kystnære områder. Levende strandinger af marsvin er sjældne i danske farvande, og skyldes ofte at dyrene er syge / 20/. Der foreligger ikke dokumenterede oplysninger om levende strandinger af marsvin relateret til magnetfelter omkring elkabler. Skulle navigation hos marsvin tildels være afhængig af jordens geomagnetiske felt, så vil en retningsbestemt forstyrrelse af dette felt kun blive aktuel, hvis den genererede strøm fra havmølleparken føres til fastlandet via et jævnstrømskabel. Et jævnstrømskabel vil have en konstant, retningsbestemt strøm og danne et magnetfelt med faste poler. Kablerne i havmølleområdet er planlagt til at være vekselstrømskabler. Et vekselsstrømskabel vil ikke generere det samme konstante J.nr