RISIKOBEREGNING MED BRIBE FOR BNBO ROSKILDE KOMMUNE
|
|
- Gerda Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RISIKOBEREGNING MED BRIBE FOR BNBO ROSKILDE KOMMUNE Bilag 2
2 RISIKOBEREGNING MED BRIBE FOR BNBO ROSKILDE KOMMUNE Revision 01 Dato Udarbejdet af Flemming Damgaard Christensen Kontrolleret af Marlene Ullum & Jeanne Kjær Godkendt af Flemming Damgaard Christensen Beskrivelse Risikoberegning med BRIBE, som en del af risikovurdering indenfor BNBO Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F
3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Beregningsmodel Beskrivelse af beregningsmodellen 1 3. Risikoberegning Hydrogeologiske scenarioer Spildscenarioer og typestoffer Jordvarme Pesticider Oliestoffer Spildevand Resultater Horisontale jordvarmeanlæg Pesticider Bentazon og MCPA Resultat for oliestoffer (naphthalen) og spildevand (nonylphenol) Opsummering Referencer 12
4 1 1. INDLEDNING Risikoberegningerne i dette notat er foretaget i beregningsmodellen BRIBE, hvor koncentrationsudviklingen i en boring beregnes ved at lave en række antagelser og forsimplinger. Til trods for dette er beregningerne ganske anvendelige til at vurdere om uheld eller spild ved håndtering af potentielle risikostoffer kan forårsage problemer enten i grundvandsmagasiner eller ved indvindingsboringer. 2. BEREGNINGSMODEL Beregningsmodellen, der anvendes til risikovurderingerne i dette notat er en modificeret udgave af programmet BRIBE. BRIBE (beregningsværktøj til risikovurdering af forureninger i boringsnære beskyttelsesområder) er et værktøj, som COWI har udviklet for Aarhus Kommune med støtte fra Naturstyrelsen og programmet anvendes til støtte for risikovurdering af hvorvidt spild af forskellige forureningskomponenter i Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) forårsager forurening af vandforsyningsboringer. Den nyeste version af programmet sammen med dokumentationen kan hentes på KTC s netværksside ( Til brug i dette notat er der udført følgende justeringer af modellen: Koden er modificeret, således at det er brugeren, der styrer nedbrydningshastigheden i hele profilet for andre stoffer end pesticider og tungmetaller. Logfiler og outputfiler er modificerede, så der bedre kan regnes på scenarier 2.1 Beskrivelse af beregningsmodellen Beregningsmodellen beskrives kort her og for en mere uddybende forklaring henvises der til dokumentationen og brugervejledningen til programmet /10/. Beregningerne bygger på en antagelse om vertikal stempelstrømning i et lodret profil ned til grundvandsmagasinet, hvorfra der indvindes. Den vertikale stempelstrømning sker med en porehastighed bestemt af nettonedbøren og sedimentets porøsitet og der tages således ikke højde for horisontale strømninger i eksempelvis sekundære magasiner eller til dræn. Modellen kan derfor overvurdere forureningstransporten ned til grundvandsmagasinet. Dette kan delvis imødegås ved at justere nettonedbøren til at svare til grundvanddannelsen til magasinet. I modellen antages det, at spildet fordeler sig jævnt i den øverste meter under terræn og derved kan spildarealet beregnes ud fra spildmængden. Det er programmets standardværdi at benytte værdien 1 meter under terræn, men det er muligt at ændre denne dybde. Ved nærværende beregninger fastholdes programmets standard, hvilket skyldes, at der ved et (kraftigt) spild vil ske en hurtig nedadrettet strømning, modsat ved eksempelvis normal udspredning af pesticider, hvor kun de øverste cm opfugtes. Den maksimale koncentrationen ved indvindingsboringen beregnes ved en simple massebalance:, =. ligning 1 Å
5 2 Hvor, er den beregnede maksimale koncentration i indvindingsboringen [mg/l]. er den maksimale koncentration under spildstedet netop under bunden af dæklaget [mg/l] N er den anvendte Nettonedbør/grundvandsdannelse [m/år] A spild er spild arealet [m 2 ] Q Årlig indvinding er den årlig indvinding [m 3 /år] Det understreges, at der er tale om en meget simpel numerisk beregningsmodel, der bygger på flere antagelser. Der kan derfor ikke forventes eksakte beregningsresultater, men modellen giver under de givne omstændigheder realistiske størrelsesordener, som kan anvendes eksempelvis i prioriterings- eller beslutningsøjemed. 3. RISIKOBEREGNING 3.1 Hydrogeologiske scenarioer Der er i BRIBE-modellen indlagt en maksimal afstand på 30 meter fra overfladen til grundvandsmagasinet, hvorfra der indvindes. De øverste 3 meter antages at være umættet zone, hvor der er oxiderede forhold. De 30 meter består af varierende mægtigheder af sand og moræneler. Moræneleret er i modellen placeret lavest i profilen og der simuleres med forskellige mægtigheder af moræneler og mægtigheder af sand således, at den samlede tykkelse altid er 30 meter, se figur 3.2 og tabel 3.1. Der er regnet på 7 scenarier med forskellige mægtigheder af moræneler og sand i beregningerne. Scenario Mægtighed af moræneler (m) Mægtighed af sand (m) Scenario Scenario Scenario Scenario Scenario Scenario Scenario Tabel 3.17 scenarier med forskellige mægtigheder af moræneler over grundvandsmagasinet Sediment Tør bulk densitet (kg/l) Effektiv porøsitet (-) Dispersivitet (m) Hydraulisk ledningsevne * (m/s) Sand 1,46 0,2 1,0 5, Moræneler 1,62 0,1 2,5 2, * Hydraulisk ledningsevne anvendes ikke i modellen. Tabel 3.2 Parametre anvendt i modellen for moræneler og sand. I BRIBE-simuleringerne er den væsentligste forskel mellem sand og moræneler porøsiteten, idet porøsiteten er 20 % for sand og 10 % for moræneler og derved bliver transporthastigheden igennem moræneleret dobbelt så hurtigt som igennem sandet ved samme nettonedbør/grundvandsdannelse og samme sorptionsegenskaber. Derved er der længere tid til nedbrydning i sandlagene end i morænelerlagene og dermed vil BRIBE give en større risiko ved meget moræneler i profilet end ved et sandet profil. Dette stemmer ikke overens med, at et leret dæklag typisk giver en bedre beskyttelse end et mere sandet dæklag, men det skyldes, at den
6 3 hydrauliske ledningsevne er væsentlig lavere for lerede sedimenter end for sandede sedimenter og derved bliver grundvandsdannelsen generelt lavere for lerede profiler. Der regnes på 3 nedbørscenarioer; lav til middel grundvandsdannelse på 100 mm/år, høj grundvandsdannelse på 250 mm/år og meget stor nettonedbør/grundvandsdannelse på 500 mm/år. Ved de høje grundvandsdannelser vil dæklaget bestå af mindre lerlag, idet der skal en betydelig hydraulisk gradient til at presse eksempelvis 500 mm/år igennem ler med hydraulisk ledningsevne på til m/s. Figur 3.1 viser dybden til top af filter for indvindingsboringer, hvor der er 6 boringer ( ; ; ; ; og ) med 0 meter ned til filter og 14 boringer uden oplysninger ( ; ; I; K; N; T; ; ; ; ; ; A; B; ; og ). Boringer, hvor der ikke er opgivet oplysninger, indgår ikke i den statistiske beregning, mens boringer med 0 meter ned til filter er medtaget. Boringer med 0 meter ned til filter er typisk ældre boringerne, som fremstår uforet i Jupiter databasen. Uforede boringer udgør ofte en betydelig risiko, grundet mulighed for indsivning af overfladenær vand til drikkevandsboringen. Ved at vælge 30 meter som dybden til grundvandsmagasinet udgør BRIBE beregningerne en konservativ betragtning for boringer med dybde til grundvandsmagasinet over 30 meter. Da der er en del boringer med en filter indtag i mindre end 30 meter ses der ligeledes på resultater med dybder 3, 5, 10, 15 og 20 meter. Dybde Gennemsnitlig dybde Median dybde 10 % Fraktilen 25 % Fraktilen 75 % Fraktilen Top af filter [m.u.t] Figur 3.1 Dybde til top af filter i boringer, der er beregnet BNBO for. Filteroplysninger er hentet i Jupiterdatabasen I beregningerne udtages derfor de maksimale koncentrationer under spildstedet i dybder 3, 5, 10, 15 20, 25 og 30 meter under terræn og ved hjælp af disse koncentrationsniveauer beregnes de maksimale koncentrationer i en indvindingsboring med en årlig indvindingsmængde på ~33 ~35 ~17 ~22 ~42
7 m 3 /år efter ligning 1. Dvs. at der beregnes maksimale koncentrationsniveauer for magasiner med dæklag fra 3 meter op til 30 meter. Q [m 3 /år] Total dybde 30 meter Oxideret 3m Varierende mægtigheder af sand Oxideret 3 m Varierende mægtigheder af moræneler Magasin, hvorfra der indvindes Figur 3.2 Hydrologiske opsætninger af BRIBE for risikovurderingen. Den samlede dæklagstykkelse er 30 meter, men med varierende mægtigheder af sand og moræneler 3.2 Spildscenarioer og typestoffer Jordvarme I denne risikovurdering ses der på jordvarmeanlæg, hvor varmeoptagesystemet er baseret på brine (blanding af vand og frostvæske) samt anlæg, der enten er horisontale anlæg (jordslanger), som er nedgravet til max 5 meters dybde jf. jordvarmebekendtgørelsen /5/ eller vertikale anlæg, som eksempelvis kan være boret ned til meter under terræn. De vertikale anlæg kan således være i direkte kontakt med grundvandsmagasinet, hvorfra der indvindes vand. Ifølge jordvarmebekendtgørelsen /5/ skal et horisontalt anlæg med brine etableres mindst 50 meter fra et alment eller ikke-alment vandforsyningsanlæg, og mindst 5 meter fra et andet vandforsyningsanlæg, mens et vertikalt anlæg skal etableres mindst 300 meter fra et alment eller ikke-alment vandforsyningsanlæg og mindst 50 meter fra et andet vandforsyningsanlæg. Stoftype Der må højst anvendes 35 % frostsikringsmiddel i brinen og der må kun anvendes følgende stoffer/1/: 1) Ethanol eller IPA-sprit (ethanol denatureret med 10 % isopropanol), eller 2) Ethylenglycol eller propylenglycol med udtømmende deklaration af indholdet af antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer. I risikovurderingen ses der på stoffet IPA-sprit, som typisk ikke indeholder tilsætningsstoffer. Stoffet forventes ikke at sorbere til jorden og det antages, at der sker nedbrydning i den umættede zone (antaget oxiderede forhold) og i den mættede zone. Der anvendes en lineær nedbrydning uden lagfase med en halveringskonstant på 50 dage i de øvre lag under umættede
8 5 forhold (oxiderede forhold) og en halveringstid på 200 dage under mættede forhold. Informationen omkring nedbrydning og sorption er indhentet fra /6/ og der er anvendt de øvre grænser angivet i /6/. Spildets størrelse Ved et horisontalt jordvarmeanlæg for parcelhuse anvendes der, afhængig af husets størrelse og isoleringsgrad, fra 200 til 600 meter slanger (Ø40 PEL) som indeholder liter væske med en frostvæske på 35 % indhold (vol/vol) og svarer til ca liter. I risikovurderingen er spildets størrelse sat til 180 liter IPA, hvilket svarer til et stort anlæg for et parcelhus. Da der laves betydeligt større anlæg til store ejendomme til produktionsbygninger, beboelsesejendomme, landbrug, liberalt erhverv mv. er det som worst case fint at regne på denne mængde. Endvidere regnes der ikke med afværgeforanstaltninger. Der er ikke regnet med BRIBE for de vertikale jordvarme anlæg. Disse anlæg kan gennemskære det aktuelle grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes. Der er derfor følgende risikoelementer: Læk fra det termiske anlæg kan medføre spredning af brine direkte i magasinet Mange boringer kan medføre Schweizerost og dermed flere veje til magasinet for pesticider og andre miljøfremmede stoffer Dårligt udførte og vedligeholdte boringer kan give skorstenseffekt Opvarmning af magasinet kan ændre kemiske og biologiske forhold i grundvandsmagasinet Grundet disse risikoelementer vurderer vi, at kommunerne ikke bør tillade vertikale jordvarmeanlæg inden for BNBO, uden en konkret vurdering af det pågældende anlæg Pesticider Der er valgt to typer stoffer til at repræsentere risikoen for anvendelse og håndtering af pesticider inden for hhv. landbruget (bentazon) og byområder (MCPA). Stoftype For landbruget er der valgt bentazon, som i dag anvendes til ukrudtsbekæmpelse i ærter, majs og kløver. Et spild af bentazon vurderes at være et realistisk worst case scenarie, idet stoffet grundet den tilladte dosering samt dets fysisk/kemiske egenskaber er et af de mest mobile stoffer, der anvendes i landbruget i dag. Blandt de stoffer der i dag anvendes i landbruget er bentazon det stof man hyppigst finder i grundvandet /1/. Der er ingen væsentlige nedbrydningsprodukter fra bentazon, som vurderes at være problematiske for udvaskning til grundvandet /9/. Spildets størrelse I risikovurderingen antages det, at en tank med 4000 liter opblandet sprøjtemiddel vælter på marken (~ stor marksprøjte) og der iværksættes afværgeforanstaltninger ved bortgravning af den forurenede jord. Desværre går der noget tid inden bortgravningen starter, og det er vanskeligt at afgrænse området, som er påvirket af spildet. Der er således en restmængde af pesticid i dybden uden for den mest reaktive zone i muldlaget, og områder, hvor der ikke er sket en bortgravning. Det antages, at der er en restmængde på 500 liter (~oprensning på 87 %) af sprøjtemidlet efter bortgravningen. Denne restmængde er et rent gæt, da der ikke er afrapporteret officielle data omkring oprensningsprocenter efter væltede marksprøjter. Denne type spild sker sjældent, men det sker sandsynligvis hver år et sted i Danmark, dog ikke nødvendigvis i et boringsnært område.
9 6 Doseringen er forskellig og afhænger af afgrøde og produkt, men i risikovurderingen antages en dosering på 0,96 kg/ha (se /4/) og der spredes mellem l opblandet sprøjtemiddel per hektar. Dette giver en koncentration i tankvognen på mellem 4,8 g/l til 8,7 g/l. Dette er en højere koncentration end opløseligheden af det rene bentazon, hvilket må skyldes, at der er tilsat tilsætningsstoffer, der bl.a. øger opløseligheden af bentazon. I beregningerne har vi valgt, at regne med opløseligheden af det rene bentazon, som er 570 mg/l. Der anvendes nedbrydning og sorptionsparametre, som angivet for bentazon i stofdatabasen tilhørende BRIBE og som bygger på data fra /8/. Implementering af nedbrydningen følger anbefalingerne i FOCUS (EU-harmoniserede risikovurderinger, Forum for the Co-ordination of pesticides fate models and their Use)). Se nærmere beskrivelse i dokumentationen for BRIBE /10/. Stoftype For byområder er der valgt MCPA (2-methyl-4-chlorophenoxy eddikesyre), som i dag anvendes til ukrudtsbekæmpelse i både private haver (primært plænerens) samt i flere landbrugsafgrøder. Miljøstyrelsen /3/ har for 2011 opgjort, at mosmidlet jern(ii)sulfat var det mest solgte aktivstof til private med en solgt mængde på 85,2 tons. Denne mængde svarer til over 70 % af det samlede salg i Glyphosat var med 13,8 tons (17,5 tons i 2010) det næstmest solgte aktivstof, mens MCPA på tredjepladsen tegnede sig for 8,4 tons (7,1 tons i 2010). Grundet de fysik-kemiske egenskaber er stoffet blandt de mest mobile /2/ og derfor vurderes et spild af MCPA at være et realistisk worst case scenarie i forhold til privat anvendelse. Der kan dannes en mindre fraktion af nedbrydningsprodukter, der kan være relevante at medtage, se /8/, men i VAP projektet /9/ er enkle af nedbrydningsprodukter testet uden der ses betydelig udvaskning. Betydningen af nedbrydningsprodukter kan ikke inkluderes i den nuværende version af BRIBE. Der anvendes nedbrydning og sorptionsparametre, som angivet for bentazon i stofdatabasen tilhørende BRIBE og som bygger på data fra /8/. Implementering af nedbrydningen følger anbefalingerne i FOCUS (EU-harmoniserede risikovurderinger, Forum for the Co-ordination of pesticides fate models and their Use)) Se nærmere beskrivelse i dokumentationen for BRIBE /10/. Spildets størrelse I risikovurderingen vurderes det, at et spild udgøres af 1 liters ufortyndet sprøjtemiddel med koncentration af aktivstoffet på 78 g/l. Brugeren opdager ikke spildet og iværksætter derfor ikke afværgeforanstaltninger. Denne type spild må forvente at ske oftere end det omtalte spild for landbruget og det er ikke usandsynligt, at der kan foregå flere tilsvarende spild i byområder inden for BNBO. Der regnes dog kun på et spild Oliestoffer Ved risikovurderingen i forhold til oliestoffer ses der på fyringsolie, som er en forholdsvis tung olie og naphthalen er valgt som typestof. Naphthalen er i BRIBE databasen sat med en høj halveringstid (svarende til langsom nedbrydning), jf. tabel 3.3 med stofdata for oliestoffer i BRIBE. Der vurderes, at spildet er 1000 l olie. Størrelsen af olietanke til private husstande ligger omkring liter.
10 7 Stofnavn Halveringstid [dage] K d [l/kg] Benzen 70 0,05 Toluen 14 0,18 Ethylbenzen 70 0,59 o-xylen 35 0,47 m-xylen 693 0,59 p-xylen 693 0,59 Naphthalen ,86 Tabel 3.3 Stofdata for oliestoffer i BRIBE. K d er beregnet efter Schwarzenbach & Westalls formel /10/og gælder i større dybder. Dvs. under muldlaget og den øvre del af profilet. I de øvre jordlag er K d typisk større Spildevand Risikoen fra spildevand udgøres dels af bakteriel forurening, der kan give anledning til eksempelvis vandbårne sygdomsudbrud, samt en lang række andre stoffer og stofgrupper. Der er i risikovurderingen ikke inddraget bakteriel forurening, da denne problematik er sikret via afstandskrav i lovgivningen. Der er i stedet valgt stoffet nonylphenol som modeltypestof, som repræsenterer stoffer, der er langsomt nedbrydelige, men også sorberes i en vis grad /7/. Nonylphenol anses for at være hormonforstyrrende og kan skade forplantningsevnen samt barnet under graviditeten. Spildmængden er vanskelig at vurdere, da der mangler oplysninger om nedsivningsanlæggets belastning, men der er taget udgangspunkt i, at der kan forekomme en læk af 100 l spildevand med et indhold af nonylphenol på 1 l i en koncentration svarende til opløseligheden. 3.3 Resultater Horisontale jordvarmeanlæg Tabel 3.4 viser de maksimale koncentratrationer ved de forskellige dybder under terræn for scenario 1 (moræneler i hele profilet) og scenario 7 (sand i hele profilet) for både 250 mm og 500 mm nettonedbør om året. Koncentrationen af IPA-sprit under spildområdet i de forskellige dybder under terræn er højere end drikkevandskravet på 10 µg/l, men koncentrationen ved indvindingsboringen er generelt under drikkevandskravet på 10 µg/l. Resultaterne for indvindingsboringen er kun vist for en nettonedbør på 500 mm/år, idet koncentrationerne altid er under grænseværdien for drikkevand ved lavere nettonedbør på hhv. 100 mm/år og på 250 mm/år. Ved den meget høje infiltration på 500 mm/år er det kun for scenariet med moræneler i hele profilet, at koncentrationen er over drikkevandskravet på 10 µg/l og kun med en dæklagstykkelse på 5 meter og derunder. Nedbør (mm/år) Koncentration 3 m.u.t. 5 m.u.t 10 m.u.t 15 m.u.t 20 m.u.t 25 m.u.t 30 m.u.t i dybden (mg/l) (mg/l) (mg/l) (mg/l) ,69 4,22 0, ,0 0,0 0,00 0,00 0, , , ,57 4,47 0,31 Tabel 3.4 Beregnede maksimale koncentrationer af IPA-sprit ved læk fra horisontale anlæg under spildområdet ved en nettonedbør på hhv. 250 og 500 mm/år. Gul farve viser overskridelse af drikkevandskriteriet. Dybderne angiver, hvor koncentrationerne er udtaget. F.eks. er koncentrationen ved 10 m.u.t. svarende til et dæklag på 10 meter under spildområdet.
11 8 Nedbør (mm/år) 500 Koncentration i dybden 3 m.u.t. 5 m.u.t 10 m.u.t 15 m.u.t 20 m.u.t 25 m.u.t 30 m.u.t 31,8 14,8 2,9 0,7 0,16 0,04 0,01 4,5 1,2 0,06 0,00 0,00 0,00 0,00 Tabel 3.5 Koncentration af IPA-sprit i indvindingsboring med en årlig indvindingsmængde på m 3 og med en nettonedbør på 500 mm/år. Dybderne angiver dæklagstykkelsen over grundvandsmagasinet. F.eks. koncentrationen ved 10 m.u.t betyder koncentrationen i indvindingsboringen filtersat i et grundvandsmagasin med et lerdæklag på 10 meter. Hvis indvindingen kun er m3 om året skal resultaterne multipliceres med 10, da koncentrationen afhænger lineært med indvindingsmængden Figur 3.3 viser gennembrudskurven ved bunden af 30 meter dæklag under et spildområde med henholdsvis et leret profil (30 m moræneler) og et sandet profil () og det ses, at gennembruddet er dobbelt så hurtigt med det lerede profil og derved bliver koncentrationerne også højere, da der er mindre tid til nedbrydning. Nettonedbøren/grundvandsdannelse vil dog være betydelig mindre for et leret profil end for et sandet profil, hvilket vil reducere porevandshastigheden og dermed øge nedbrydningen i det lerede profil. Ved en mindre infiltration i spildområdet vil fortyndingen ved indvindingsboringen have en større betydning. Figur 3.3 Eksempel på gennembrudskurve af IPA-sprit 30 meter under spildområdet med moræneler i hele profilet (blå) og med sand i hele profilet (rød). Begge scenarier er med en nettonedbør/grundvandsdannelse på 500 mm/år. De horisontale anlæg udgør i de fleste tilfælde ikke en betydelig trussel mod vandindvindingen, når de almindelige afstandskrav overholdes, men der er ikke beregnet på antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer. Dette skyldes, at der er meget sparsom viden om hvilke tilsætningsstoffer, der anvendes og deres egenskaber bl.a. med hensyn til nedbrydning og sorption. Der bør derfor ikke tillades horisontale anlæg indenfor BNBO med antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer uden en konkret vurdering af de aktuelle stoffer og den aktuelle geologiske beskyttelse indenfor BNBO. Miljøstyrelsen har iværksat et projekt, som bl.a. skal vurdere grundvandsrisikoen ved brug af antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer i jordvarme anlæg. Resultaterne af dette projekt forventes at foreligge efter sommer 2014.
12 Pesticider Bentazon og MCPA Bentazon (landbrugscase) Tabel 3.6 viser de maksimale koncentratrationer ved de forskellige dybder under terræn for scenario 1 (moræneler i hele profilet) og scenario 7 (sand i hele profilet) for både 250 mm og 500 mm nettonedbør om året. Koncentrationen af bentazon i det infiltrerende vand er meget højere end grænseværdien på 0,1 µg/l ved forskellige dybder under terræn og derfor er koncentrationen i indvindingsboringen beregnet med metoden i BRIBE (se ligning 1). Resultater er vist for nettonedbør på 100 mm/år, 250 mm/år og 500 mm/år. Nedbør (mm/år) Koncentration 3 m.u.t. 5 m.u.t 10 m.u.t 15 m.u.t 20 m.u.t 25 m.u.t 30 m.u.t i dybden (mg/l) (mg/l) (mg/l) (mg/l) (mg/l) (mg/l) (mg/l) Tabel 3.6 Beregnede maksimale koncentration af bentazon under spildarealet for pesticidet bentazon ved nettonedbør på hhv. 100, 250 og 500 mm/år. Gul farve viser overskridelse af drikkevandskriteriet. Dybderne angiver, hvor koncentrationerne er udtaget. F.eks. koncentrationen ved 10 m.u.t. svarer til et dæklag på 10 meter under spildområdet. Nedbør (mm/år) Koncentration i dybden 3 m.u.t. 5 m.u.t 10 m.u.t 15 m.u.t 20 m.u.t 25 m.u.t 30 m.u.t 0,6 0,3 0,2 0,13 0,10 0,08 0,06 0,31 0,20 0,11 0,07 0,04 0,03 0,02 1,6 1,2 0,8 0,6 0,5 0,4 0,4 1,3 0,9 0,6 0,4 0,3 0,3 0,2 3,7 2,9 2,0 1,6 1,4 1,2 1,0 3,2 2,4 1,6 1,2 1,0 0,9 0,7 Tabel 3.7 Koncentrationen af bentazon i indvindingsboringen med en årlig indvindingsmængde på m 3. og med en nettonedbør på hhv. 100, 250 og 500 mm/år. Dybderne angiver dæklagstykkelsen over grundvandsmagasinet. F.eks. koncentrationen ved 10 m.u.t betyder koncentrationen i indvindingsboringen filtersat i et grundvandsmagasin med et dæklag på 10 meter. Hvis indvindingen kun er m 3 om året skal resultaterne multipliceres med 10, da koncentrationen afhænger lineært med indvindingsmængden. Ved BRIBE-simuleringer er der anvendt en koncentration svarende til opløseligheden af det rene bentazon og i langt de fleste scenarioer giver dette en overskridelse af grænseværdien ved indvindingsboringen. Opløselighedskoncentrationen (0,57 g/l)er væsentlig lavere end den faktiske koncentration i marksprøjten, som er beregnet til at ligge mellem 4,8 g/l til 8,7 g/l. BRIBE-simuleringerne indikerer derfor en væsentlig risiko overfor forurening af indvindingsboringerne ved et større spild fra en marksprøjte. Uheld med større spild udgør derfor en væsentlig risiko. Selvom uheld sker sjældent, er det vigtigt med en hurtig og omhyggelig indsats ved et spild for at reducere risikoen for at ødelægge en vandforsyning. MCPA (Byområder) Eftersom MCPA-spildet er koncentreret på et lille areal med en høj koncentration på mg/l, er de maksimale koncentrationer ved de forskellige dybder under terræn ikke vist, da disse er ganske høje. Da spildarealet er meget lille bidrager infiltrationen inden for spildarealet meget lidt i forhold til indvindingsmængden. Fortynding ved indvindingsboringen har derfor stor betydning og der ses derfor kun på koncentrationen ved indvindingsboringen.
13 10 Nedbør (mm/år) Koncentration i dybden 3 m.u.t. 5 m.u.t 10 m.u.t 15 m.u.t 20 m.u.t 25 m.u.t 0,10 0,07 0,04 0,03 0,02 0,02 0,01 30 m.u.t 0,07 0,04 0,02 0,01 0,01 0,006 0,004 0,45 0,29 0,19 0,14 0,12 0,10 0,08 0,29 0,20 0,12 0,09 0,07 0,05 0,04 2,4 0,7 0,5 0,4 0,3 0,3 0,25 1,0 0,6 0,4 0,3 0,2 0,2 0,16 Tabel 3.8 Koncentrationen af MCPA i indvindingsboringen med en årlig indvindingsmængde på m 3. Hvis indvindingen kun er m 3 om året skal resultaterne multipliceres med 10, da koncentrationen afhænger lineært med indvindingsmængden For MCPA ved et spild på 1 L i en parcelhushave overskrides grænseværdien for drikkevand (0,1 µg/l) ved en infiltration på 100 mm/år kun ved et tyndt dæklag på 3 meter (moræneler), mens der ved de højere infiltrationsmængder sker oftere overskridelser i BRIBE-beregningerne. Ved 30 meter til grundvandsmagasinet er de beregnede koncentrationsniveauer mellem 0,004 til 0,25 µg/l. Disse simuleringer tager kun højde for, at spildhændelsen sker en gang, men hændelsen kan ske flere gange over en årrække eller i flere private haver indenfor BNBO. Et eller flere uheld med spild i private udgør derfor en risiko Resultat for oliestoffer (naphthalen) og spildevand (nonylphenol) BRIBE-resultaterne er ikke vist for naphthalen (oliestoffer) og nonylphenol (spildevand), idet stofferne binder sig kraftigt. Dette giver dermed en meget langsom transport ned gennem profilen og selv med en halveringskonstant sat til hele dage (en høj værdi antaget i BRIBE, da man kun ved, at nedbrydning er langsom) udgør et spild med stofferne ikke et stort problem. Det vurderes derfor, at de nuværende krav til olietanke og spildevandsledningerne er fyldestgørende indenfor BNBO. 4. OPSUMMERING De horisontale jordvarmeanlæg udgør i de fleste tilfælde ikke en trussel mod vandindvindingen, når de lovpligtige afstandskrav overholdes. Der er dog ikke set på antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer, som kan udgøre en risiko. Horisontale anlæg inden for BNBO med antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer er ikke undersøgt og kommunerne bør afvente med at give tilladelser indenfor BNBO til Miljøstyrelsens projekt om grundvandsrisikoen ved brug af antikorrosionsmidler og andre tilsætningsstoffer i jordvarmeanlæg foreligger. Resultaterne af Naturstyrelsens projekt forventes at foreligge efter sommer De vertikale jordvarmeanlæg udgør en større risiko end de horisontale anlæg. Ikke kun på grund af risikoen for direkte spild af brine til grundvandsmagasinet, men også risikoen for lækage til grundvandsmagasinerne af de nævnte årsager i afsnit Vertikale anlæg bør derfor ikke tillades uden en konkret risikovurdering af det aktuelle anlæg. BRIBE simuleringerne indikerer en væsentlig risiko ved uheld og spild med pesticider, hvor der er regnet på to typer af spild med pesticider (landbrug: Bentazon og private haveejere: MCPA). Ved begge beregninger antages det, at spildet fordeles over dybden 1 meter under terræn og derved reduceres betydningen af nedbrydning af pesticidet. Dette skyldes, at nedbrydningen er størst i de øverste 0,3 meter (muldlaget) og derefter reduceres nedbrydningen, således at halveringstiden i dybdeintervallet 0,3-0,6 m u.t. ganges med 2 og i dybdeintervallet 0,6-1 m u.t. med 3⅓ se /10/. I dybder under 1,0 m.u.t er nedbrydningen sat lavt med en halveringstid på dage.
14 11 Uheld og spild af pesticider kan udgøre en risiko inden for BNBO, selvom der ikke er problemer med den regelrette anvendelse af pesticidet. BRIBE-resultaterne er ikke vist for naphthalen (oliestoffer) og nonylphenol (spildevand), idet stofferne binder sig kraftigt. Det vurderes, at de nuværende krav til olietanke og spildevandsledningerne er fyldestgørende indenfor BNBO.
15 12 5. REFERENCER /1/ Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., og Mielby, S. 2012:Grundvand. Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS 2012 ISBN , ISBN.pdf /2/ Naturstyrelsen 2014, Byudvikling of risiko for forurening af grundvand med pesticider, ISBN , Udarbejdet af Rambøll for Naturstyrelsen, forventes publiceret primo /3/ Miljøstyrelsen, august 2012: Salg af pesticider til brug i private haver 2011 /4/ BASF Etikette for Fighter 480: 13/Fighter_480_opd.pdf /5/ Jordvarmebekendtgørelsen BEK nr af 21/11/2013. Offentliggørelsesdato: Miljøministeriet /6/ Miljøstyrelsen 2008: Jordvarmeanlæg Teknologier og risiko for jord- og grundvandsforurening. Miljøprojekt Nr Projektet er gennemført af COWI A/S samt Teknologisk Institut, Center for Varmepumpeteknologi. /7/ Miljøstyrelsen. Information hentet den 13/ k_kemikaliereglerne/nonylphenol_og_nonylphenolethoxylater.htm /8/ Pesticide Properties Database Data hentet den 20/ /9/ Brüsch, W. Kjær, J., Rosenbom, A.E. Juhler, R.K. Gudmundsson, L., Plauborg, F., Nielsen, C.B. og Olsen, P. (2013). The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme, Monitoring results May 1999 June 2012, ISBN , GEUS. /10/ Cowi Beregningsværktøj til risikovurdering af forureninger indenfor BNBO. Dokumentation og Brugervejledning. Aarhus Kommune Den nyeste version af programmet sammen med dokumentationen kan hentes på KTC s netværksside (
Bente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage?
Bente Villumsen, COWI A/S Afstandskrav til jordvarmeanlæg Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage? Hvordan er bekendtgørelsens afstandskrav fremkommet? Hvornår er der grund til at skærpe afstandskravet?
Læs mereHandlingsplaner ved større jordvarmeanlæg
Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse
Læs mereJordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.
Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der
Læs mereNOTAT RISIKOVURDERING
NOTAT RISIKOVURDERING Dato 24-01-2014 Charlotte Bamberg Kristina Hoffmann Larsen Sebastian Ravn Bianca Pedersen Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S Indhold Risikovurdering... 2 1. Indledning...
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereJordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI
Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereJørlunde Østre Vandværk
BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereJordvarmeboringer og grundvandskvalitet
Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop
Læs mereUndersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg
Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg v/ Anne Krag, COWI A/S 1 Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi 2 Principskitse, jordvarmeanlæg Fra Miljøprojekt nr. 1238 2008 3 Tilladte stoffer,
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereProjektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.
Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereBekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereMiljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde
Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereNotat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus
Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereVeje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand
Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.
NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg
Læs mereUNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE
UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU
Læs mereSTORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
Læs mereGUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN
GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereIndvindingsforhold Geologiske forhold
Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.
Læs mereKATRINEDAL VAND- VÆRK
KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling
Læs mereNOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4601-00476 Ref. hvb Den 12. februar 2015 Redegørelse om resultaterne af BNBO-bevillingen i 2012-2013. 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne,
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Miljø & Plan Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 97 30 00 E-mail: miljoplan@ltk.dk
Skema til ansøgning om jordvarmeanlæg, vertikale anlæg, varmeboring. Efter bekendtgørelse nr. 1312 af 21. november 2013. 1. Ejeroplysninger og beliggenhed af jordvarmeanlæg Adresse for ejer af jordvarmeanlæg
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereNEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK
April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereNY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS
NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S NY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF GRUNDVANDSANALYSER
Læs mereVÆLTET MARKSPRØJTE TÆT PÅ KILDEPLADSEN
VÆLTET MARKSPRØJTE TÆT PÅ KILDEPLADSEN Christian Thirup, Ekspertisechef NIRAS Anne Scherfig Kruse, Afdelingschef HOFOR Dansk Vand Konference 2015 Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus BUDSKABER Uheld
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereDokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning
Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereDette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til [Navn] Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat beskriver
Læs mereGeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen
GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereUndersøgelser ved Selling Vandværk boring 2
Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid
Læs mereNår marksprøjten vælter
Når marksprøjten vælter - Akut indsats og håndhævelse Biolog og Miljøvagt Peter Thomassen Kolding Kommune En case fra det virkelige liv En case fra det virkelige liv Sagen kort 1500 liter opblandet sprøjtegift
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereTÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang
Læs mereNOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET
NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.
Læs mereUDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Læs mereNotat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg
Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereOpfølgning på Internationalt review
på Internationalt review Baggrund Historik Politisk aftale 21. Januar 2016 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi 26. januar 2016 Baggrund Citat: For at sikre, at DK opnår den bedste mulige
Læs mereVANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay
VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Niels Henrik Spliid, AaU, Inst. for Agroøkologi ATV møde, Schæffergården, 18. Januar 2012 MST PESTICIDFORSKNINGSPROJEKT
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereAFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereTeknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder
Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki
Læs mere1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering
1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereGrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereHandlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S
Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereNotat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mere