Artikler af N. M. Schaiffel-Nielsen. delvis bragt i PROPEL 2009

Transkript

1

2 Artikler af N. M. Schaiffel-Nielsen delvis bragt i PROPEL 2009 C5 Galaxy skal opgraderes i den helt store stil... nr. 5 Sikorsky i Søværnet?... nr. 5 Boeing vil ind på det danske marked... nr. 5 Det norske flyvevåben har fået sine C130J Super Hercules... kun her Verdens P-3 Orion havovervågningsfly opdateres... kun her Boeing skal igen i gang med at modernisere A-10/OA Thunderbolt... kun her Når Raptor starter begynder dagen... kun her

3

4

5

6 Det norske flyvevåben har fået sine C-130J Super Hercules Tekst N.M. Schaiffel-Nielsen Billede John Rossino (Lockheed Martin) De to første C-130J til det norske Flyvevåben døbt henholdsvis Frigg og Idunn. Efter flere tilløb modtog Norge i slutningen af november sidste år det første af fire C-130J Super Hercules transportfly. Flyene bliver stationeret hos Eskadrille 335 på Flyvestation Gardermoen udenfor Oslo. Omskoling af piloterne foregik dels i USA, Italien og ved Eskadrille 721 på Flyvestation Aalborg. Eskadrille 335, den norske transporteskadrille så dagens lys tilbage i Dengang fløj man med Lockheed C-60 Lodestar, som havde til opgave at flyve forsyninger rundt indenfor de norske grænser. I 1956 blev C-60 skiftet ud med C-119 Flying Boxcar, der holdt skansen indtil 1969, hvor eskadrillen modtog seks C-130E. De blev efterhånden opgraderet til C-130H versionen ved udskiftning med T56-A-15 turbojetmotorer, de nåede inden udfasningen at logge timer uden uheld eller havarier. Ministerdåb Den første C-130J blev døbt af den daværende forsvarsminister Anne-Grethe Strøm-Erichsen den 25. november Med henvisning til C-130 mange kræfter blev flyet døbt Frigg, som er den smukkeste og stærkeste af de kvindelige guder i nordisk mytologi. Næste fly blev døbt Idunn. Omskoling til C130J Omskolingen begyndte i april sidste år, hvor piloterne blev sendt til omskoling på Air Force Base Little Rock, Alabama. Ved modtagelsen af det første fly havde en tredjedel af besætningerne gennemgået omskolingen, sagde major Trond Sølne, chef for standardisering og evaluering i eskadrillen. Herudover sendte man piloterne til Italien for at flyve i deres J-simulator. Eskadrille 335 s besætningsmedlemmer udgør 80 i alt. I har eskadrillen sendt en pilot til Eskadrille 721 på Flyvestation Aalborg. Det er en god løsning for begge eskadriller, vores pilot får flyvetid og danskerne får en ekstra pilot, lød det fra eskadrillen. Inden man modtog det første fly var 12 teknikere sendt til USA on-the-job training. Herudover var to crewchiefs (dokledere) sendt til Eskadrille 721. Inden man modtog det første fly havde omkring 45 teknikere været til omskoling. Norge er således kommet på benene igen efter den turbulente periode med bestilling af fly, afbestilling af samme og store problemer med at holde de gamle C-130H i luften. Nu planlægger man at udføre det samme job med fire C-130J Super Hercules. Man er fortrøstningsfuld med dette når man ser, hvad andre nationer har klaret med J-modellen, og så har de norske endda gudenavne.

7 Verdens P-3 Orion havovervågningsfly opdateres Tekst N.M. Schaiffel-Nielsen - Billede Lockheed Martin P-3 Orion er en firemotors landbaseret ubådsjager og havovervågningsfly videreudviklet fra Lockheeds passagerfly L-188 Electra. I november 1959 fløj YP- 3A. US Navy modtog den første P-3A i Flyet har i tidens løb gjort tjeneste, eller gør fortsat tjeneste i følgende landes flyvevåbner: USA, Norge, Japan, Holland, Tyskland, Spanien, Canada, Australien, Taiwan, Argentina, Chile, Iran, Sydkorea, New Zealand og Grækenland. Man kan ikke undgå at få en vis respekt for et fly, der har 50 år på bagen som model. Det er ikke sikkert at der flyver en P-3 Orion rundt med 50 år på bagen, men gennem de mange år har flyene undergået en voldsom udvikling både hvad angår avionics og nu også flystellet. I versionen ubådsjager findes P-3 Orion i versionerne P-3A, P-3B og P-3-C. P-3 findes i en variant som hedder aflytning af radiosignaler og radarovervågning af havoverfladen, hvor US Navy har følgende versioner EP-3E Aries, hvor radomer og antenner er anbragt på over- og undersiden af flyet. EP-3J, NP-3D anvendes som prøveplatform, og RP-3A anvendes som støttefly når US Navy gennemfører afprøvning af våben. TP-3A er skoleversionen. UP-3A/B anvendes til VIP transport. WP-3D anvendes til vejrrecognoscering samt overvågning og forskning. P-3 AEW anvendes til Airborne Early Warning. TAP- 3B er den australske skoleversion. UP-3C er den japanske version der anvendes som prøvefly. Norge har fire P-3N der anvendes til kystovervågning og fiskerikontrol. Nye planer Den 29. september meddelte Lockheed Martin, at de havde fået en ordre på udskiftning af vingerne på det norske flyvevåbens P-3 Orion. Fremstilling af vinger er en hjørnesten i Lockheed Martins medvirken til at levetidsforlænge P-3. Der skal udskiftes den yderste del af vingen, den centrale del af vingens underside, haleplanet. Alle dele, der er belagt med en tidsfaktor bliver udskiftet. Det betyder en reduktion i vedligeholdelsesomkostningerne på længere sigt. Ny korrosionsbehandling betyder en fordoblet levetid før den skal gentages. Hele proceduren betyder, at de restriktioner flyet nu er belagt med forsvinder. Nordmændene har bestilt seks kits til deres P-3 ere, indtil nu har Canada og Taiwan fået deres fly opdateret og endelig har US Navy en kontrakt om levering af 13 sæt. Ny avionic Lockheed Martin har nylig fået en kontrakt på $ 17,5 mio. på at opgradere den eksisterende anti-ubåds systemer om bord i US Navy s P-3 ere med det formål at forbedre den nuværende akustiske formåen. Det betyder, at Lockheed Martin skal designe, producere og installere det nye AN/USQ-/((V) Akustiske System til P-3C Orion, den maritime overvågningsversion. Kontrakten inkluderer opgradering og teknisk opfriskning af flyets software foruden fremskaffelse af Acoustic Receiver Tech Refresh System. Det nye system er åbent og tillader fremtidig opgradering af systemet hvilket sikrer driftssikkerhed og en vedligeholdelse der reducerer flyets levetidsomkostninger.

8 Boeing skal igen i gang med at modernisere A-10/OA Thunderbolt Tekst N.M. Schaiffel-Nielsen - Billede Boeing Flyet man alligevel ikke kunne undvære. Flyet fløj første gang i maj Det kom i operativ tjeneste i I alt blev der bygget 713 fly af typen. Af dem er 350 stadig i tjeneste ved US Air Force Reserve og Air National Guard. I efteråret 1989 forlod Eskadrille 705 af US Air Force Reserve Flyvestation Vandel for at flyve tilbage til Naval Air Station ved New Orleans. De forlod Vandel med den besked, at næste gang de kom, ville det være i de F-16 som A-10 Thunderbolt II skulle udskiftes med. Nu kom de aldrig tilbage. Berlinmurens fald den 9. november samme år satte en stopper for deployeringerne fra USA til Danmark, samtidig begyndte uret at falde i slag for Flyvestation Vandel. Thunderbolt II er et formidabelt nærstøttefly, der foruden sin 30 mm seksløbede Gatling maskinkanon også medfører seks Maverick AGM-65/B/D/G/H/K luft til jord missiler foruden fire AIM-9 Sidewinder luft til luft missiler. Piloten sidder godt beskytter i et badekar af op til 3,6 cm tykt titanium. Selve canopyet består af et skudsikkert materiale, og giver i øvrigt piloten et godt udsyn horisonten rundt. Kontrakterne Det er i år 20 år siden man første gang truede med at A-10 erne. En krig i Irak og en fortsat krig i Afghanistan, hvor A-10 eren har vist sig uundværlig som nærstøtte til tropperne på jorden har forlænget dens levetid betydelig. A-10 eren har vist sig at kunne operere i sigtbarheder ned til 2,4 km og 300 m skyhøjde. Brugen af nattesynsbriller har gjort det muligt for piloterne at kunne operere i mørke. Fra St. Louis meddeler Boeing den 24. september at man har modtaget en separat kontrakt fra US Air Force om at støtte moderniseringen af A-10 Thunderbolt II flåden på i alt 365 luftfartøjer. Kontrakten har en samlet værdi på $4.2 mio. og omfatter forskellige opgaver det vil tage 18 måneder at løse. Den første kontrakt vil blive udført af Boeing og Southwest Research Institute (SwRI) som yder teknisk service til A-10 flyets Structural Integrety Program (ASIP) (Integreret struktur program). Programmet retter sig mod opdatering og opstilling af moderne strukturanalyse og processer og standarter for A-10 flåden. Kontrakt nummer to, som vil bliv udført af Boeing sammen med Raytheon Technical Services og BAE Systems Platform Solutions. Målet med denne kontrakt er at opdatere flyets avionic så der opnås en større hukommelse og datakapacitet. Programmerne er to af mange og udgør en del af den $1.6 mia. dollar i A-10 levetidsforlængelse. I levetidsforlængelsen indgår $2.0 mia. til bygning og udskiftning af nye vinger på 242 A-10 ere. Det der for 20 år siden ikke kunne bruges ser ud til at få måske 20 år mere i tjeneste inden det endeligt bliver udfaset.

9 Tekst Eric Hehs (oversættelse N.M. Schaiffel-Nielsen) Billeder på jorden Katsuhiko Tokunaga Billedet i luften Katsuhiko Gruenwald Når Raptor starter begynder dagen F-22 Raptor klar til natflyvning fra Andersen Air Base på øen Guam, der ligger to timers flyvning fra Japan. Når Amerika vågner, begynder dagen. Dette slogan ses på T-shirts som bliver solgt til turisterne overalt på Guam. Det understreger øens tilhørsforhold, som USA s vestligste territorium. Guams nærhed til Japan, omkring to timers flyvning fra Tokyo, har gjort øen til et populært feriemål for japanerne, som man ser gå rundt på stranden iført den tidligere nævnte T-shirt. Japanerne nyder fordelen af det varme vejr, og den fordelagtige vekselkurs yendollar. Beliggenheden er ikke bar en fordel for japanerne, også de militære chefer ser øen som en militær fordel for USA. Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed Beliggenhed er lig med suverænitet! siger brigadegeneral Philip Ruhlman, som er chef for 36th Wing der opererer fra Andersen Air Force Base, der ligger på den nordligste spids af øen. Guams beliggenhed formindsker afstandstyraniet i Stillehavet. Det faktum, at øen er under USA s overhøjhed betyder, at vi ikke skal bede om tilladelse fra nogen til at starte og lande her. Men hvad vigtigst er, at vi ikke behøver nogens tilladelse ti at operere herfra. Afstandstyrani er let at forstå, hvis man studerer kortet over Stillehavsområdet. USA s Stillehavskommando strækker sig fra vestkysten af Nordamerika til Afrikas østkyst. Området omfatter næsten 60 % af jordens befolkning, og mere end 50 % af jordoverfladen. Stillehavet og Det indiske Ocean omfatter 16 tidszoner. Alene det at finde Glam i det udstrakte område er lidt af en opgave. Øen er relativt lille kun 48,28 kilometer lang og 19,31 kilometer bred på det bredeste sted. Øens beliggenhed i forhold til den Koreanske halvø, i Taiwan Strædet, i Sydøstasien, og det vitale smalle stræde mellem Singapore og Malaysia understreger øens vitale strategiske betydning. Betydningen bliver yderligere understreget af den stadige tilstedeværelse af USA s bombestyrke. Vi har haft bombefly på Andersen syv dage om ugen 365 dage om året siden 2004 siger Ruhlman og forsætter, Dette er en PAFAC bomberbase. Jeg kan ikke lade den ene bombereskadrille forlade os før den næste er på flyvestationen. Bombeflyene roterer ind og ud af Andersen med planlagte fire til seks måneders intervaller, som en del af flyvevåbnets styrke, der gør tjeneste udenfor USA. Flyene kommer typisk fra tre baser i USA. Flyvestation Minot i North Carolina og Barksdale i Louisiana sender deres B-52 ere medens Flyvestation Whiteman i Missouri sender B-2 ere. Hver rotation består foruden flyene af 300 personer. Afskrækkelsen forsvandt ikke med afslutningen på den Kolde krig, siger Ruhlman, og fortsatte, Bombeflyenes tilstedeværelse sender et stærkt signal. Det afskrækker vore fjender og betrygger vore allierede. Foruden bombeflyene er 36th Wing året rundt vært for en lufttankningsenhed, som kommer fra Air National Guard (Nationalgarden) eller Flyvevåbnets reserve. Vi har et omfattende antal operationer på Andersen, som ikke er en En sovende hule. Den løbende tilstedeværelse af bombefly på Guam er på det seneste blevet suppleret med deployering af jagerfly kaldet Områdets sikkerhedspakke, som er kommet i stand ved en beslutning i Pacific Command (Stillehavskommandoen). Ruhlman siger, I op til ni måneder om året vil vi have jagere fra US Air Force eller US Navy deployeret hertil for at forstærke bomberstyrken. Deployering af Raptor Inden vi fortsætter skal Raptor forklares. Det er navnet på et rovdyr som

10 To stealth (skyggefly) nemlig forrest F-22 Raptor og i baggrunden B-2 Spirit. skånselsløst jager sit bytte. Raptor var jageren, der gik fra fjerde generations non stealthy (synlig på fjendens radarskærme), til femte generations stealthy (usynlig) i januar 2009 da 12 Raptors fra 90th Fighter Squadron (jagereskadrille) fra Elmsdorf Air Force Base i Alaska landede på Andersen. I første omgang blev F-22 Raptor deployeret sammen med B-52 bombeflyene fra Minot. Med ankomsten af B-2 erne i april, kom flyvevåbnets stealthy styrke til at arbejde sammen for første gang på en fremskudt base. Denne deployering er historisk sagde oberstløjtnant Orlando Sanchez chef for 90th Jagereskadrille. Sanchez fløj en af det første af det dusin Raptors der deployerede fra Elmsdorf til Andersen. Det er første gang de forenede Stater har deployeret B-2 og F-22 til en fremskudt base sammen. B-2 erne har været her mange gange før. F-22 kom til Andersen for første gang i juli for at være her en uges tid. Men det er første gang de to typer operer sammen. Den nuværende deployering af F-22 er for at sikre at 90th kan opfylde de forpligtelser, der relaterer sig til dens umiddelbare operative status. Jagereskadrillen skal vise, at den kan deployere og fungere som en jagereskadrille. Under den sidste deployering, en fire måneders job, opfyldte 90th en jordnær rolle som en del af områdets sikkerhedspakke. F-22 blev fløjet non stop fra Anchorrage til Guam en flyvning der varede 10 timer. At flyve 6.437,38 kilometer gav mig en fornemmelse af områdets størrelse sagde oberstløjtnant Chris Niemi, operationsofficer for 90th. Vi fløj langs Kamchatka halvøen og langs den japanske kyst over Iwoto til Guam. Under flyvningen blev vi holdt beskæftiget med gentankninger i luften, og det at holde kursen så tæt som muligt til den nærmeste landingsbane. Niemi forsatte, Vi fløj i fire treskibs formationer, derudover kom der yderligere to Raptors mere en måned senere. Dette for at maksimere vort antal af flyvninger. Piloterne øver sig så meget som de kan under de forlængede flyvninger. Vi kan ikke stå op og vandre ned ad midtergangen i en F-22, i stedet kører vi sædet op og ned adskillige gange for at strække benene forklarer Niemi. Før Raptor forlod Alaska var temperaturen faldet til minus 45 grader Fahrenheit. Derefter steg temperaturen, og det begyndte at regne. Det betød, at vi fik underafkølet nedbør og flyene blev dækket af is. Alligevel fik vi startet 12 fly på én gang. Da vi landede på Guam var temperaturen steget til 80 grader Fahrenheit. Besætningerne slappede af en enkelt dag, hvorefter de fløj 14 sorties (flyvninger) næste dag. I løbet af ugen var vi oppe i fulde omdrejninger, og vi har ikke sat farten ned siden siger Niemi. Det operationelle tempo Vi har ikke haft tekniske problemer med F-22 forklarer kaptajn Mary Lent som er teknisk leder for 90th. Vi har haft meget få problemer med flight kontrol systemet. Faktisk har vedligeholdelsen været ren rutine. Flyet brugte omkring en uge til at akklimatisere sig til det nye sted. F-22 er ikke anderledes end andre jagere når det bliver flyttet fra det arktiske Alaska til dette tropiske område. Den radarabsoberende maling som flyet har, kræver en smule mere vedligeholdelse på grund af den tropiske varme, tilføjer Lent, Så dagligt må vi vaske flyet med rent vand for at hindre korrosion. Den daglige operative rutine er her, som i Alaska, og det gode vejr indbyder til udendørs hot refueling (tankning af flyene med motorerne kørende). Hot re-

11 Fire F-22 Raptor på vej ind til Hot Refueling, det vil sige gentankning på jorden medens motoren løber og piloten bliver siddende i cockpittet, hvor han får instruktioner til gennemførelse af den næste mission. fuelling betyder, at der flyves en mission, hvorefter flyet gentankes når det holder på jorden uden at slukke motoren. Piloten bliver i flyet under gentankningen. Denne procedure tillader, at piloten kan flyve to missioner hurtigt efter hinanden. Teknikerne kan gentanke otte fly på mindre end en time. De lave temperaturer på Elmsdorf gør hot refueling vanskelig i perioden fra november til marts. 90th. tog hele det tekniske personel med til Guam. Mange er forholdsvis nye i eskadrillen og dermed på F-22. De får meget praktisk erfaring her, siger Lent og fortsætter, Jeg er umådelig stolt af det de kan. De er nogle af de bedste teknikere jeg har arbejdet sammen med. Det betyder, at de sikrer at vi får fløjet rigtig meget. Vi har gjort det fænomenalt, tilføjer Sanchez, Vi har ikke måttet opgive en eneste flyvning på grund af vejret. I Alaska kan det at gennemføre flyvningerne være noget af en kamp, uanset hvilket fly man flyver med. 90th. har bragt 250 personeller med til Guam, inklusive 20 piloter, heraf fire reservister. Herudover er der 12 mand af reserven blandt det tekniske personel. Flyvestation Andersen er ikke helt så travl som Elmendorf forklarer Sanchez, Hjemme er der større konkurrence om ressourcerne. Vi har den anden F-22 eskadrille, C-17 transportfly og AWAC s og alle konkurrerer om brugen af startbanen og luftrummet. Afviklingen af flyvningerne på Andersen kan være mere fleksible og tillader piloterne at flyve både om dagen og om natten. Typisk flyver vi med syv eller otte fly ad gangen til hot refueling om formiddagen og igen med syv eller otte om eftermiddagen. På den måde opnår vi at flyve 20 eller flere flyvninger om dagen. Team Stealth (Skyggeholdet) Mange af de piloter, der deltog i deployeringen har tidligere arbejdet sammen med B-2 piloterne på Nellis under Weapon School og Red Flag øvelserne. Nellis tilbyder næsten frygtindgydende muligheder. Bagsiden ved øvelserne er, at de er meget kortvarige og at besætningerne skal arbejde meget hårdt for samtidig at vedligeholde deres daglige træning. Endvidere er der det problem, at B-2 erne flyver ind i Nellis øvelsesområde fra deres hjembase, derved bliver samarbejdet med dem i Nevada ikke direkte. På Andersen bliver samarbejdet med B-2 besætningerne direkte. Vi møder dem hver dag, og deler omklædningsrum med dem. Hvis vi ønsker det, kan vi deltage i deres briefinger. Ligesom vore efterretningsofficerer samarbejder med deres forsatte Sanchez. Selv om vi kun flyver sammen med dem én eller to gange om ugen, så påvirker vi hinden hver dag. Vi kan arbejde på, hvorledes vi tilrettelægger vore missioner sammen i retning af et mere global scenarie, den slags muligheder er meget sjældne. Forskellen mellem de to typer Stealth fly der arbejder sammen, og samarbejdet mellem et stealth fly og et ikke stealth er ifølge Sanchez, Vi har sammen et meget større evne til at levere våbenlasten i målet. Vi forbedrer B-2 ernes ydeevne ligesom de forbedrer vores. B-2 erne medfører en formidabel mængde bomber. Her tilbyder F-22 hastighed, sensorer og bevægelighed. De to flytyper vil sandsynligvis arbejde sammen i fremtiden, derfor har dette samarbejde vist sig værdifuldt. Sammenblanding 90th. fik også lejlighed til arbejde sammen med B-52 Stratofortres s før flyene deployerede tilbage til Minot. I et højspændt scenario kan B-52 blive en reel udfordring at forsvare. De er meget større og har ingen midler til at forsvare sig selv. Derfor er den taktik vi anvender i forhold til B-2 ikke den samme som ved B-52 eren. Raptor piloterne udsættes også for andre krav, Vi fløj sammen med F/A-18 fra VFA-27 i sidste uge, siger kaptajn Patrick Williams, der er pilot i 90th. eskadrille, Det var min første flyvning sammen med Super Hornets. Det gav gode muligheder for at sammenligne taktikker og ydeevne. Samtidig var det en god mulighed for at udveksle teknikker. Nogle af Navy s piloter har nogen erfaring i at fly samarbejde med Raptor tilføjer Niemi, En af piloterne ved VFA-27 fløj sammen med F-22 ved China Lake (Kinasøen). Men ved denne deployering var det første gang jeg eskorterede Super Hornets, hvor vi fokuserede på fælles virksomhed. Vi har også optrådt som Rød Styrke for Navy s Hornets ligesom de gjorde det for os. Det er ved at gå op for Navy, hvad vi i virkeligheden kan. Navy kom forbi Guam med hele hangarskibsgruppen. Vi har ikke hangarskibsgrupper på Elmendorf. Erfaringen ved at arbejde sammen med gruppen er sin vægt værd i guld. Vi må deployere et sted hen hvor vi kan møde en gruppe, vi ikke tidligere har mødt, så vi kan løse spørgsmålet om hvorledes vi kan bringe en anden jagerenhed op til det vi formår, og hermed finde den bedste

12 Et sted over Stillehavet, forrest B-2 Spirit fulgt af to F-22 Raptor. løsning på at koordinere fremtidige missioner med dem. Bare på besøg At bringe enhederne op i omdrejninger er navnet på det spil der foregår på Andersen Air Base som ikke har en fast enhed stationeret. Min største udfordring er at lære de missionstyper at kende, som hver enkelt type luftfartøj benytter sig af, forklarer oberst Tod Fingal som er operationsofficer hos 36th. Group på Andersen. Fingal have overtaget 36th. Group kun tre uger før bladet. Indtil da havde han gjort tjeneste ved 522nd. Jagereskadrille på Cannon Air Force Base i New Mexico. Vi kom her med 18 F-16 og opholdt os her i fire en halv måned. Nu er jeg her for en længere periode. Men det at have set base som chef for en deployerende enhed hjælpe bestemt. under Vietnam-krigen, da mere end 100 B-52 ere var parkeret på platformene for at gennemføre Operation Linebacker og Arc Light (Buelys). Vi har modtaget bevillinger til at bygge de faciliteter, der er nødvendige for at imødekomme de krav moderne jetfly stiller, siger Finegal, Vi har flere vigtige projekter undervejs. En sydlig startbane er under bygning. Og den nordlige blev færdiggjort i Guam har alt i alt to meter lange startbaner. Derudover har vi hangar I, en moderne hangar som kan modstå de tyfoner der kommer. I virkeligheden er alt hvad der er bygget på basen i stand til at modstå vindhastigheder på op til 112,65 kilometer i timen eller et kategori fire jordskælv. På grund af disse krav er byggeomkostninger, der er på 1 doller i USA, her blevet til 2,64 dollar. infrastrukturen er alt sammen med til at øge øens strategiske betydning. Andersen er en juvel i Stillehavet, siger oberst Damian McCarthy, næstkommanderende i 36th. Wing, Vi er strategisk placeret. Vor bases struktur er fleksibel. Den fremherskende vind tillader piloterne at starte ud over vandet og umiddelbart stige til den højde de skal træne i. Vi har en storartet og patriotisk vært og en fin støtte fra lokalsamfundet. Guam er et fint sted at være vært for mange mennesker og partnere i Stillehavsområdet. Infrastrukturen på Andersen er blevet udbygget for at holde trit med basens accelererende operative tempo. Tempoet vil dog aldrig nå de højder som stedet havde under den Anden verdenskrig, da 24 eskadriller B-29 bombefly var stationeret her. Ej heller vil det nå aktivitetsniveauet I øjeblikket arbejder man på at bygge yderligere to hangarer som skal huse RQ-4 Global Hawk UAV er som opererer i stor højde, de forventes stationeret på Andersen i Mange forbedringer indført for at imødekomme den tekniske udvikling i US Air Force. Deployeringen af stealth flyene såvel som investeringerne i