Projektet udføres i tæt samarbejde med ekstern effekt- og implementeringsevaluator, metodeleverandør, Socialstyrelsen og de 8 andre projektkommuner.

Transkript

1 Projektbeskrivelse Social færdighedstræning i grupper Projektets formål På baggrund af interessetilkendegivelse er Fagcenter for Socialpsykiatri i Aalborg Kommune udvalgt til at deltage i initiativet: Fremrykningspuljen 19M Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser. Aalborg Kommune er udvalgt sammen med 8 andre kommuner til at udvikle og afprøve metoden social færdighedstræning i grupper (SFT). Social færdighedstræning i grupper er en dokumenteret og manualiseret metode, der ikke kræver meget tilpasning, før den kan afprøves og udvikles i projektkommunerne. Projektet udføres i tæt samarbejde med ekstern effekt- og implementeringsevaluator, metodeleverandør, Socialstyrelsen og de 8 andre projektkommuner. Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune udarbejdede i 2011 en udviklingsplan for området. I denne beskrives det, at psykosocial rehabilitering udgør det faglige fundament. WHO definerer psykosocial rehabilitering som følgende: Psykosocial rehabilitering er en proces, der fremmer muligheden for individer med funktionsnedsættelse til at opnå størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet. Det indbefatter både forbedring af individets kompetencer og forandring af omgivelserne. Målet er at optimere individuel funktionsmåde og minimere funktionsnedsættelsen og handicappet med vægt på individets valg i en fremgangsrig tilværelse i samfundet. At arbejde systematisk med recovery og rehabilitering har derfor stor indflydelse på den måde, man arbejder på som medarbejder. At skabe et fagligt fundament, der bygger på psykosocial rehabilitering, er en proces der tager tid. En proces der er i fuld gang i Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune, men som kræver et fortsat fokus. I udviklingsplanen beskrives det også, at bostøtten fremadrettet gives som en kombination af individuel og gruppebaseret støtte. Fra andre projekter i Aalborg Kommune har vi erfaring med, at det kan styrke den enkeltes recoveryproces at give en del af støtten i grupper. Det er vores erfaring, at den enkelte får et bredere udbytte ved at deltage i en gruppe, end hvad vedkommende ville have opnået ved kun at få individuel støtte. Gruppen kan anskues som en minimodel af den enkeltes måde at være i verden på. Den udviklingsproces der er i gang eller på vej i gang hos den enkelte, forstærkes i de fleste tilfælde, når arbejdet hermed foregår i en gruppe. At dele sine tanker og få råd fra ligestillede har en større virkning, end når dialogen sker i et asymmetrisk forhold med en medarbejder. På den baggrund er der for tiden et arbejde i gang med at planlægge, hvordan en større del af bostøtten fremadrettet kan gives i grupper, og hvordan denne støtte kan gives systematisk og struktureret. Planlægningsarbejdet foretages i tæt samspil med ledere for området og de implicerede medarbejdere. Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune har i lyset af de tiltag og udviklingstendenser, der er i gang, valgt at søge om projektdeltagelse i forhold til SFT. Der er store forventninger til, at projektdeltagelsen kan medvirke til at styrke de udviklingstendenser, der er i gang. Projektdeltagelsen vil derfor også ske i tæt samspil med igangværende tiltag i Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune.

2 Med projektdeltagelsen er det målet at styrke den rehabiliterende indsats i Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune ved at afprøve og arbejde med SFT som en metode til at arbejde systematisk og manualbaseret med gruppedynamik. Det vurderes, at den målgruppe der vil kunne have størst gavn af SFT både findes i bostøtten og i botilbuddene. Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune ser derfor et stort potentiale i, at SFT bruges som metode både i bostøtten og i botilbuddene efter Almenboligslovens 105 med støtte efter Servicelovens 85. Ved at anvende metoden på tværs af botilbud og bostøtte skabes der sammenhæng i den faglige tilgang i indsatsen over for målgruppen. Det er forventningen, at dette vil medvirke til, at den enkelte oplever et sammenhængene og helhedsorienteret forløb. Projektets målgruppe Brugerniveau Målgruppen er socialt udsatte borgere med svære psykiske lidelser, der modtager socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85. Borgerne vil typisk både have et lavt socialt og psykisk funktionsniveau. Målgruppen er kendetegnet ved: - Borgeren er over 18 år - Både mænd og kvinder indgår i målgruppen - Minimum funktionelt dansk - Borgeren modtager socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 - Borgeren vil lide af en eller flere af følgende diagnoser: angst, depression, bipolare lidelser, forbier, skizofreni, personlighedsforstyrrelse eller lign. I VUM-udredningen vurderes borgeren til: - At ligge indenfor vurderingerne 2-3 (moderat eller svært problem) på minimum 3 ud af følgende 7 parametre: Egenomsorg, Kommunikation, Mobilitet, Samfundsliv, Socialt Liv og Sundhed - I den samlede vurdering i VUM at ligge på C eller D (moderat eller svært problem) Aalborg Kommune yder på ugebasis bostøtte til ca. 600 borgere, og der er knap 140 pladser i Socialpsykiatriens botilbud efter ABL 105 med støtte efter SEL 85. En del af disse borgere vil være i målgruppen for projektet. Organisatorisk niveau Medarbejdere i bostøtte og botilbud, der yder støtte efter Servicelovens 85. Ledelsen på flere niveauer i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.

3 Projektets mål på brugerniveau Brugerniveau Det er forventningen, at metoden vil understøtte og fremme den recoveryproces, der er i gang hos den enkelte borger med en sindslidelse. Det er således forventningen at metoden på sigt vil medvirke til at den enkelte i højere grad mestrer et liv på egne præmisser og herigennem opnår forbedret livskvalitet. At mestre et liv på egne præmisser kan komme til udtryk på mange forskellige måder, men det er forventningen, at metoden vil støtte den enkelte i forhold til en eller flere af følgende målsætninger: Tema Målsætning Hvordan måles effekten? Direkte effekter af SFT Sundhedstilstand Socialt netværk Indirekte/afledte effekter Mindre indgribende støtteindsats Samfundsorientering At den enkeltes fysiske, psykiske og/eller mentale trivsel bliver bedre At den enkelte bliver bedre til at mestre egenomsorg At den enkelte bliver bedre til at kommunikere At den enkelte bliver bedre til at skabe og vedligeholde sociale relationer fx gennem fritidsaktiviteter At den enkelte bliver bedre til at mestre praktiske opgaver i hjemmet fx rengøring, indkøb og madlavning At den enkelte bliver bedre til at styre sin økonomi At den enkelte opnår/fastholder beskæftigelse eller påbegynder/fastholder uddannelse. Dette indebærer konkret stabilt fremmøde, møde til tiden, samarbejder med leder/underviser mv. Færre indlæggelser/genindlæggelser Måles gennem de øvrige At borgeren efter endt forløb opnår en forbedret VUMvurdering samlet set og/eller i forhold til de enkelte temaer i VUM (fx at borgeren går fra vurdering C til B) Beskæftigelses-/ uddannelsesprocent I praksis vurderes det, at de enkelte effekter afhænger af hinanden. Den udviklingsproces, den enkelte borger gennemgår, sker således i en vekselvirkning mellem de enkelte målsætninger. Ovenstående målsætninger på brugerniveau har udgangspunkt i temaerne i Voksenudredningsmetoden. Handicapafdelingen i Aalborg Kommune påbegyndte i efteråret 2011 et forløb med at implementere Voksenudredningsmetoden. Ved at binde målsætningerne på brugerniveau for projektet op på indsatsområ-

4 derne i VUM-udredningen skabes der en sammenhæng til den udredningsmetode, der indføres på bostøtteområdet i Handicapafdelingen i Aalborg Kommune pr. 1. januar Organisatorisk niveau På organisatorisk niveau er det forventningen, at metoden vil medføre: Tema Målsætning Hvordan måles effekten? Rehabilitering At den rehabiliterende indsats er styrket Medarbejderne har fået og kan anvende et struktureret og evidensbaseret værktøj til at arbejde med gruppedynamik At der er en fælles faglig tilgang over for målgruppen i den støtte, der leveres efter Servicelovens 85 Medarbejderne giver social færdighedstræning i gruppe Social færdighedstræning i grupper bruges overfor den relevante målgruppe både på bostøtteområdet og i botilbud efter ABL 105 med støtte efter SEL 85 Antal forskellige brugere For at skabe den bedste synergieffekt mellem deltagerne i et gruppeforløb, vurderes den optimale gruppestørrelse at være mellem 6 og 8 borgere. Det vurderes samtidigt at være muligt at have to gruppeforløb i gang parallelt i Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Det vurderes at være muligt at opstarte ét hold det første projektår, hvorved der gives SFT til 6-8 borgere, og to hold de efterfølgende projektår, hvorved der gives SFT til borgere. Hvordan opgøres antallet af brugere Ved opstart af hvert gruppeforløb vil det blive opgjort, hvor mange borgere der deltager i den enkelte gruppe. Projektets aktiviteter og tidsplan Projektet er opdelt i tre faser. Fase 1: projektmodning, kompetenceprogram og opstart (november 2013 april 2014) I første fase sker en projektmodning. Dette drejer sig blandt andet om at sikre, at den ledelsesmæssige struktur er til stede i organisationen, og at de rette implementeringsforudsætninger er til stede. Der afholdes følgende aktiviteter i forbindelse hermed: - Min. 2 dage med projektmøder hvor implementeringsbarrierer, udfordringer og muligheder identificeres sammen med Socialstyrelsen - Kursus i evalueringsdokumentation

5 I første fase foretages desuden kompetenceudviklingsforløb og metodeimplementering. Det drejer sig om at ruste medarbejderne til at blive i stand til at arbejde efter de nye metoder. Der afholdes følgende aktiviteter i forbindelse hermed: - Påbegyndelse af tværkommunalt kompetenceprogram, hvilket indebærer 4-5 dage uddannelsesdage og deltagelse i tværgående metodemøder 3-4 gange årligt - Supervision og vejledning af medarbejdere og ledere. Der afholdes telefonkonsultationer med vejleder/supervisor ugentligt eller hver 14. dag. Herudover afholdes én månedlig vejledningskonsultation Fase 2: afprøvning af metoder/indsatser (April 2014 efterår 2016) I projektets anden fase afprøves metoden SFT. Centrale aktiviteter: - Afholdelse af gruppeforløb - Deltagelse i metodenetværk for udveksling af viden og erfaringer på tværs af projektkommunerne - Kompetenceprogram fortsætter vægten på supervision frem for undervisning øges - Dokumentation af effekt, implementering og omkostninger Fase 3: drift (efter 2016) I projektets tredje fase overgår projektmetoden SFT til drift Centrale aktiviteter: - I god tid inden projektets afslutning uarbejdes konkrete planer for overgangen til videre drift med afsæt i erfaringerne med metodeafprøvningen.

6 Sammenhæng mellem aktiviteter og formål For at skabe en tydeliggørelse af hvordan de enkelte aktiviteter bidrager til projektets formål, er der herunder fremstillet et målhierarki. Ved at der i projektet udføres disse aktiviteter: Aktivitet: Identifikation af implementeringsbarrierer Min. to dage med projektmøder Aktivitet: Der foretages kompetenceudvikling Tværgående metodenetværk Uddannelsesforløb Supervision og vejledning Aktivitet: Der gives SFT i grupper Aktivitet: Metodeudvikling og dokumentation Kursus i dokumentation Dokumentation af effekter, implementering og omkostninger Aktivitet: Overgang til drift Der udarbejdes en plan for, hvordan metoden SFT kan overgå til drift Ved at opnå disse resultater: Produceres disse resultater: Resultater på borgerniveau Færre indlæggelser Den enkelte visiteres til en mindre indgribende støtteindsats efter endt forløb Øget beskæftigelses- / uddannelsesprocent Resultater på organisationsniveau Medarbejderne har fået og kan anvende et struktureret og evidensbaseret værktøj til at arbejde med SFT i grupper SFT i grupper anvendes på tværs af bostøtte og botilbud Opfylder vi dette formål: Ved at opnå formålet: Formål En styrkelse af den rehabiliterende indsats i Aalborg Kommune At den enkeltes recoveryproces er styrket Bidrager vi til visionen: Vision En styrkelse af de kommunale rehabiliterende indsatser

7 Projektets organisering Ledelsen på flere niveauer vil blive inddraget i den praktiske planlægning af projektet med henblik på at håndtere forskellige implementeringsbarrierer for herved at sikre, at metodearbejdet får de bedste betingelser for implementering. Ledelsen på flere niveauer indgår desuden i organiseringen af projektet, hvilket yderligere vil sikre den ledelsesmæssige opbakning, deltagelse og engagement i projektet. Projektets organisering er udvalgt ud fra at sikre inddragelse af de aktører, som er afgørende for projektets gennemførelse og succes. Projektet er forankret i Fagcenter for Socialpsykiatri. Projektets organisering sikrer en tværgående forankring i hele fagcenteret. For at styrke metodeudviklingen i projektet indgår Socialpsykiatriens Videns- og Kompetencecenter i projektets arbejdsgruppe. Videns- og Kompetencecenteret har bl.a. til formål at styrke koordination og formidlingen af de kompetencer, der er til stede i tilbuddene samt at stå for vidensudvikling gennem praktiskorienteret erfaring fra tilbuddene. Inddragelse af Videns- og Kompetencecenteret styrker således forudsætningerne for succesfuld implementering. Vi forventer politisk godkendelse af projektbeskrivelsen ultimo Projektet er organiseret således: Projektejer Carsten Lindgaard Johansen, konst. centerchef i Fagcenter for Socialpsykiatri. Styregruppe Carsten Lindgaard Johansen, konst. centerchef i Fagcenter for Socialpsykiatri (formand) Thomas Lohman, chef for Bevillingsenhed Voksen-Handicap Kent Langkjær, leder af støtte til rehabilitering område A Projektleder (referent og mødeleder) Styregruppens rolle er at sikre projektets sammenhæng med organisationens strategi som helhed Styregruppens rolle er endvidere at sikre ressourcer til projektet og håndtere eventuelle implementeringsudfordringer af generel karakter. Styregruppen udgør projektets beslutningsdel. Styregruppen mødes 2-4 gange årligt. Én gang om året afholdes udvidet styregruppemøde med deltagelse af styregruppen og projektgruppen. Formålet hermed er at gøre status på projektet og drøfte implementeringsbarrierer og muligheder mellem de to organisatoriske niveauer. Desuden er formålet at understøtte projektets overgang til drift efter projektperiodens udløb.

8 Projektgruppe Lene Kalstrup, leder af Videns- og Kompetencecenter Kent Langkjær, leder af støtte til rehabilitering område A Leder af støtte til rehabilitering område B Jytte Olesen, leder af botilbud område B, og konst. leder af botilbud område A Projektleder (referent og mødeleder) Projektgruppens rolle er at sikre fremdrift i projektet og få sat aktiviteterne i gang i henhold til projektbeskrivelsen. Projektgruppens rolle er endvidere at håndtere eventuelle implementeringsudfordringer af konkret karakter. Projektgruppen udgør sammen med projektleder projektets ledelsesdel. Projektgruppen mødes 4-6 gange om året. Arbejdsgruppe 6 bostøttemedarbejdere der giver SFT Der kan inddrages borgere ad hoc for at give feedback på deltagelsen i SFT Der kan trækkes på ledere ad hoc Arbejdsgruppens rolle er at udmønte projektet i praksis. Arbejdsgruppen udgør projektets arbejdsdel. Arbejdsgruppen mødes løbende. Som beskrevet under projektets formål, er der et arbejde i gang i Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune med at blive klar til systematisk at give en større del af bostøtten i grupper. I dette arbejde er der udpeget 6 medarbejdere, som på sigt skal give gruppebaseret bostøtte. Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at alle 6 medarbejdere deltager i dette projekt. Visitationsprocedure I forbindelse med implementeringen af Voksenudredningsmetoden på Handicapområdet i Aalborg Kommune godkendte Ældre- og Handicapudvalget d. 2. oktober 2013 serviceniveaubeskrivelse, ydelsespakker og tildelingskriterier for området. Indeholdt i Serviceniveaubeskrivelsen er, at borgerne fremadrettet tildeles støtte i forhold til temaerne i VUM. Disse temaer er mobilitet, egenomsorg, kommunikation, praktiske opgaver i hjemmet, samfundsliv, socialt liv og sundhed. I Serviceniveaubeskrivelsen fremgår det ligeledes, at udfører har ansvar for valg af faglig metode - herunder om støtten gives individuelt eller i grupper.

9 Med henblik på at sikre at visitationsproceduren i projektet lægger sig op af den procedure, der i øvrigt anvendes på området, forslås der følgende visitationsprocedure til projektet: - Bevillingsenhed Voksen-Handicap visiterer borgeren til støtte efter Servicelovens 85 i henhold til temaerne i Voksenudredningsmetoden - Der afholdes opstartsmøde mellem rådgiver, borger og udfører, hvor udmøntningen af bevillingen aftales nærmere - Opfylder borgeren betingelserne opsat i målgruppebeskrivelsen, afholdes der opstartsmøde mellem borgeren og udfører (bostøttemedarbejder), hvor det afklares, om vedkommende tilbydes SFT SFT på botilbud Som beskrevet i projektets formål vurderes det, at den målgruppe, der vil kunne have størst gavn af SFT, både findes i bostøtten og i botilbuddene. Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune ser derfor et stort potentiale i, at SFT bruges som metode både i bostøtten og i botilbuddene efter Almenboligslovens 105 med støtte efter Servicelovens 85. Vi forestiller os, at borgere i botilbud, der kan profitere af metoden, deltager i gruppeforløbet på lige fod med borgere, der modtager bostøtte. Dette indebærer, at der ikke oprettes selvstændige forløb i botilbuddet for borgerne, men at disse borgere modtager forløbet samme fysiske sted, af samme medarbejdere og sammen med de borgere, der modtager SFT i bostøtten. Borgere i botilbud, der tilbydes SFT, vil således en gang om ugen tage af sted og modtage SFT. Modellen indebærer, at medarbejderne i botilbuddene ikke skal udføre SFT, men at borgerne i botilbuddet modtager denne støtte af de bostøttemedarbejdere, der i forvejen giver SFT. Inddragelse af botilbud i projektet medfører således ikke en udvidelse af den gruppe af medarbejdere, der skal give støtten, men det indebærer en udvidelse af målgruppen for indsatsen. At borgere i botilbud modtager en del af deres støtte udenfor botilbuddet, forventes at understøtte den enkeltes recoveryproces gennem det at komme ud af botilbuddets trygge rammer og møde nye mennesker. Der forventes således at være ekstragevinster udover selve indsatsen ved at give SFT til borgere i botilbud. At udbrede metoden til borgere i botilbud giver ikke alene en mere kvalificeret støtte, det vil også skabe sammenhæng i indsatsen. Denne genkendelighed i støtteindsatsen forventes at understøtte og medvirke til, at den enkelte borger på sigt kan flytte i egen bolig udenfor botilbud med en bostøtteindsats. Visitationsprocedure Med henblik på at sikre samme visitationsprocedure til projektet uanset om borgeren modtager bostøtte eller bor på et botilbud, forslås der følgende visitationsprocedure til SFT for borgere i botilbud: - Bevillingsenhed Voksen-Handicap visiterer borgeren til et botilbud efter Almenboligsloven 105 med støtte efter Servicelovens 86

10 - Opfylder borgeren betingelserne opsat i målgruppebeskrivelsen, afgør udfører (botilbudsmedarbejder) i dialog med borgeren, om vedkommende tilbydes SFT Budget Se selvstændigt dokument