Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst"

Transkript

1 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser i afsnit 6.2 i Analyserapport 4: Uddannelse og innovation. Når indkomster sammenlignes mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser, findes der store forskelle. Ud fra denne observation alene er det dog ikke muligt at konkludere, at der er høj indkomst forbundet med et bestemt valg af uddannelse. Høj indkomst kan både skyldes uddannelsesvalg og en række af karakteristika forbundet med de personer, der har høje indkomster. Det er muligt at korrigere for nogle af de forhold, der har betydningen for indkomsten, som fx køn, alder, og hvordan personen har klaret sig i gymnasiet. Men en række vigtige forhold som fx social baggrund, opdragelse og medfødte evner er i praksis uobserverbare, og det gør det kompliceret at udrede, hvor stor en del af indkomstforskellene der kan tilskrives uddannelsesvalget. I analysen vil vi forsøge at komme den faktiske betydning af uddannelsesvalget nærmere ved dels at korrigere for de forhold vi kan måle, og dels sammenligne indkomstforskelle mellem søskende. Fordelen ved den type analyse er, at søskende ligner hinanden på mange af de punkter, vi har svært ved at observere, som kan have betydning for både uddannelsesvalg og indkomst. For at belyse sammenhængen mellem indkomst og højest fuldførte uddannelse bruges registerdata fra år Som indkomstmål bruges erhvervsindkomst, der dækker hele den voksne befolkning og dermed har den fordel at personer med overførselsindkomster og selvstændige også registreres. Derfor kan erhvervsindkomsten give et billede af både løn og arbejdsløshed hos personer med forskellige typer af uddannelser. I analysen laves to forskellige opdelinger af de lange videregående uddannelser. Først undersøges der, om der generelt er højere indkomst forbundet med at vælge matematiktunge uddannelser, ved at lave en opdeling mellem uddannelser med og uden matematik som adgangskrav. 1 Herefter undersøges det, om nogle fagretninger generelt er forbundet med højere indkomst end andre. Det gøres ved at sammenligne indkomst hos fem forskellige fagretninger inden for lange videregående uddannelser med hinanden. De fem fagretninger er: humanistiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og teknisk videnskabelige uddannelser. 1 Der benyttes matematik på A- eller B-niveau i 2000 som adgangskrav, når det skal afgøres, om en uddannelse er matematiktung eller ej. Se appendiks 1. 1

2 I afsnit 1 undersøges de gennemsnitlige indkomstforskelle blandt alle med en lang videregående uddannelse. I afsnit 2 undersøges de samme indkomstforskelle for uddannelser mellem omkring personer, der alle selv, samt en eller flere af deres søskende, har en lang videregående uddannelse 1 Alle med lang videregående uddannelse I dette afsnit undersøges hele populationen uden hensyntagen til søskenderelationer. I tabel 1.1 rapporteres indkomstpræmien ved en uddannelse, hvor der er matematik som adgangskrav i forhold til en uddannelse uden. I første række vises den gennemsnitlige indkomstpræmie og i anden række indkomstpræmien, når der kontrolleres for en række forhold i en lineær regression: h = X er et sæt af kontrolvariable, og der benyttes gennemgående tre forskellige sæt af kontrolvariable svarende til regression 1-3 i tabel 1.1. I første omgang er kontrolvariable alder og køn, herefter udbygges med karaktergennemsnit fra gymnasiet og til sidst også matematikniveau i gymnasiet. 2 Da variablene ikke er tilgængelige for alle, bliver stikprøverne mindre, når der udvides med flere kontrolvariable (se appendiks 1). TABEL 1.1: INDKOMSTPRÆMIE VED STUDIER MED MATEMATIKKRAV REGRESSION 1 REGRESSION 2 REGRESSION 3 - Gennemsnitlig forskel på indkomst 38 pct. 33 pct. 32 Pct. - Korrigeret for kontrolvariable 34 pct. 29 pct. 24 pct. Korrigeret for: - Køn og alder Ja Ja Ja - Gymnasiekarakterer Nej Ja Ja - Gymnasiematematik Nej Nej Ja Antal observationer Note: Når der korrigeres for kontrolvariable, er all variable er signifikante på 5 pct. niveau. I tabel 1.2 rapporteres den gennemsnitlige indkomstpræmie, når der sammenlignes personer med to forskellige fagretninger, og der bruges en stikprøve indeholdende alle dem, der kan findes karaktergennemsnit fra gymnasiet for. Da de første gymnasiekarakterer er registreret i 1978, vil det i praksis svare til kun at se på personer, der er blevet studenter i året 1978 og frem. Tabellen angiver indkomstpræmie for fagretningen i rækken i forhold til 2 Da karaktergivningen i gymnasiet ikke er stabil, er karaktergennemsnittene standardiserede indenfor afgangsåret, herved kan to personer sammenlignes gennem deres relative placering til resten af deres respektive årgange. Der korrigeres for alder og alder kvadreret, da der typisk er stigende indkomst med alderen, men faldende stigningstakt som årene går. 2

3 fagretningen i kolonnen, dvs. at en person med en sundhedsvidenskabelig uddannelse i gennemsnit har en 15 pct. højere indkomst end en person med en samfundsvidenskabelig uddannelse. I tabel 1.3 korrigeres der for alder, køn og gymnasiekarakterer svarende til kontrolvariablene i regression 2 i tabel 1.1. I tabellen ses det fx at en person med en sundhedsvidenskabelig uddannelse korrigeret i gennemsnit har en 17 pct. højere indkomst end en person med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Den benyttede lineære regression er den samme som i ovenstående eksempel. 3 TABEL 1.2: INDKOMSTPRÆMIER VED SAMMENLIGNINGEN MELLEM FAGRETNINGER 15 pct. 21 pct. 34 pct. 73 pct. - 4 pct. 16 pct. 50 pct pct. 43 pct pct. Note: Indkomstpræmien ved en samfundsvidenskabelig uddannelse kan her være lavere end i andre sammenhænge, da der ikke medtages indkomster over 2 mio. kr., og spredningen i indkomst er relativt høj hos personer med samfundsvidenskabelige uddannelser. Generelt vil man forvente stigende indkomstpræmier i alder, så tallene ville formentlig være højere, hvis man også medtog personer, der er blevet studenter før Der er undersøges fuld population, der opfylder de nævnte kriterier i appendiks 1. TABEL 1.3: INDKOMSTPRÆMIER VED SAMMENLIGNINGEN MELLEM FAGRETNINGER, KORRIGERET 17 pct. 29 pct. 37 pct. 67 pct pct. 19 pct. 44 pct pct. 33 pct pct. Note: Der er ved hjælp af lineær regression korrigeret for forskelle i køn, alder og gymnasiekarakterer mellem grupperne. Alle tre variable er signifikante på 5 pct. niveau. Der er undersøges fuld population, der opfylder de nævnte kriterier i appendiks 1. 3 For hver sammenligning konstrueres et nyt datasæt, der kun indeholder personer med de to uddannelser, der sammenlignes. 3

4 2 Blandt søskendepar med lange videregående uddannelser I de følgende afsnit gennemgås en generel teknik og resultaterne, når analysen udbygges til at sammenligne indkomster mellem søskendepar. I både delen med matematikrav og delen med fagretninger sammenlignes to søskende, der har to forskellige typer af uddannelser. Der undersøges indkomstpræmier, som svarer til, hvor meget større erhvervsindkomsten er for personen med uddannelsestype 1 end for personen med uddannelsestype 2. For at sikre ensartet sammenligning bruges kun søskendeflokke, hvor der netop er én person med uddannelsestype 1 og én person med uddannelsestype 2. De to søskende kan altså godt have andre søskende, såfremt disse ikke har uddannelsestyper, der indgår i sammenligningen. Analysen foretages i tre trin, hvor metoden udbygges i hvert trin for at nå nærmere den reelle effekt af personens uddannelsesvalg. Tallene for søskendeeffekten i tabel 6.1 og figur 6.4 i Analyserapport 4: Uddannelse og innovation svarer til trin 3. Der beregnes resultater for alle tre sæt af kontrolvariable, der bruges i afsnit 1, i den del af analysen, der undersøger uddannelser med matematikkrav. I den anden del af analysen, hvor fagretninger sammenlignes, vises kun resultater med det sæt af kontrolvariable, der inkluderer køn, alder og gymnasiekarakterer men ikke matematikniveau i gymnasiet. 4 Nedenfor gennemgås de tre skridt med det første og mindste sæt af kontrolvariable, der kun korrigerer for alder og køn. For hver sammenligning mellem uddannelsestyperne 1 og 2 konstrueres et datasæt med n personer, som består af søskendepar, hvor den ene har type 1 og den anden har type 2. i angiver personens uddannelsestype, og j angiver, hvilket søskendepar personen hører til: Trin 1:, =1,2 =1,2,, /2 Et simpelt gennemsnit af erhvervsindkomsterne udregnes for type 1 og 2. Indkomstpræmien svarer til forskellen mellem to de gruppers gennemsnit. Da der kun er parvise observationer, svarer dette tal også til den gennemsnitlige forskel mellem de to søskendes erhvervsindkomst. Trin 2: Indkomstpræmien defineres nu som indkomstforskellen mellem de to personer i søskendeparret. Ved hjælp af en lineær regression estimeres effekten blandt søskendeparrene af at have uddannelsestype 1 i forhold til uddannelsestype 2. Alle observationer slås sammen, og der korrigeres for alder og køn hos begge søskende: æ, = + ø, +, +, +, +, Hvor, angiver om personen har uddannelsestype 1 eller ej. Da begge søskende indgår, og indkomstpræmierne er lige store med forskelligt fortegn, er effekten af at have uddannelsestype 1 for indkomsten lig med /2. I appendiks 2 vises et eksempel på ovenstående regression eksemplificeret med indkomstpræmien for uddannelser med matematikkrav. Her er kontrolvariablene udvidet til 4 Der korrigeres ikke for matematikniveau i gymnasiet, da dette vil medføre for få observationer i nogle af kombinationerne. 4

5 sæt tre, der også medtager gymnasiekarakterer og matematikniveau i gymnasiet. Da der er tale om en standard lineær regression, kan vi i trin 2 teste, hvorvidt uddannelsestype 1 giver en signifikant indkomstpræmie i forhold til uddannelsestype 2. Trin 3: I trin 2 korrigeres der generelt for alder og køn blandt alle individerne i søskendeparrene, men det vil være mere interessant, at vide, hvad indkomstpræmien er mellem to søskende, der har ens karakteristika på nær deres uddannelsesvalg. Den slags sammenhænge, der herved yderligere kan korrigeres for, kunne fx være hvis der var tendens til, at den ældste af de to søskende vælger en bestemt uddannelsestype og får højere indkomst end den anden. Dette kan undersøges ved et regneeksempel bygget på endnu en lineær regression. Der ses nu udelukkende på de personer i søskendeparrene, der har uddannelsestype 1, hvor der i stedet medtages variable for forskelle i karakteristika til personen i søskendeparret med uddannelsestype 2: 5 æ, = + ø, +, +, , Hvor er antal år type 1-personen er ældre end type 2-personen. er en variabel, der angiver de tilfælde, hvor type 1 er mand, og type 2 er kvinde. Tilsvarende angiver de tilfælde, hvor type 1 er kvinde, og type 2 er mand. Herfra kan der laves et regneeksempel, hvor man beregner den indkomstpræmie, man ville forestille sig i det tilfælde, hvor der ikke er forskel mellem de to søskende i alder og køn. Det svarer til: = = =0 Vi udregner denne størrelse for hver person med uddannelsestype 1 i søskendeparret med de resterende forklarende variable. Koefficienterne er estimeret i den ovenstående regression, mens variablene, de ganges på, angiver hver enkelt type 1-persons alder og køn: æ, = + ø, +, +, Et gennemsnit af alle de individuelle forventede indkomstpræmier giver den forventede gennemsnitlige indkomstpræmie ved ens karakteristika. Dette er den indkomstpræmie, der rapporteres fra trin 3. I tabel 2.1 rapporteres indkomstpræmierne fra trin 1-3 omregnet til procent for den del af analysen, der undersøger betydningen af matematik som adgangskrav. Altså vil en person med uddannelsestype 1 i de ovenstående forklaringer, være en person i et søskendepar, der har taget en uddannelse med matematikkrav, mens en person med uddannelsestype 2 ikke har. Der korriges for alle tre sæt af kontrolvariable svarende til regression 1-3. Tabel 2.2 viser kun resultater fra trin 3 med kontrolvariable svarende til regression 2, dvs. med gymnasiekarakterer og uden matematikniveau i gymnasiet. I tabellen svarer uddannelsestype 1 til fagretningerne i rækkerne, og uddannelsestype 2 til fagretningerne i kolonnerne, dvs. at en person med en sundhedsvidenskabelig uddannelse i gennemsnit korrigeret med trin 3 metoden har en 12 pct. højere indkomst end en person med en samfundsvidenskabelig uddannelse. 5 Metoden svarer til at medtage en dummyvariabel for hvert søskendepar. Dette vil dog give alt for mange variable til, at det er muligt at foretage regressionen. 5

6 TABEL 2.1: INDKOMSTPRÆMIE VED STUDIER MED MATETIKKRAV BLANDT SØSKENDE REGRESSION 1 REGRESSION 2 REGRESSION 3 - Trin 1: Gennemsnitlig forskel mellem søskende 31 pct. 28 pct. 27 pct. - Trin 2: Korrigeret for kontrolvariable 28 pct. 25 pct. 23 pct. - Trin 3: Ens karakteristika mellem søskende 22 pct. 20 pct. 16 pct. Korrigeret for: - Køn og alder Ja Ja Ja - Gymnasiekarakterer Nej Ja Ja - Gymnasiematematik Nej Nej Ja Antal observationer Note: I trin 3 er nogle kontrolvariable insignifikante på et 5 pct. niveau.ddisse medtages alligevel i regneeksemplet. TABEL 2.3: INDKOMSTPRÆMIER VED SAMMENLIGNINGEN AF FAGRETNINGER MELLEM SØSKENDE 12 pct. 28 pct. 35 pct. 51 pct. - 8 pct. 8 pct. 29 pct pct. 15 pct pct. Note: Korrigeret for alder, køn og gymnasiekarakterer. Resultater svarer til trin 3 i den tekniske forklaring. I appendikstabel 1.1 angives der, hvor mange søskendepar der findes i hver sammenligning af fagretninger. 6

7 Appendiks 1 Registerdata Her beskrives brugen af de forskellige registre fra Danmarks Statistik.. I befolkningsregisteret identificeres personer med samme mor og far, og deres erhvervsindkomst og uddannelsestype findes i henholdsvis personindkomststatistikken og uddannelsesstatistikken. Der konstrueres et søskendepar, hvis der i søskendeflokken er netop én af hver uddannelsestype, der ønskes undersøgt. Der ses kun på personer, som hverken er under uddannelse eller på barsel, og der er kun inkluderet personer, hvor indkomst- og uddannelsesdata er tilgængeligt, og erhvervsindkomsten ligger inden for intervallet 0 til 2 mio. kr. I uddannelsesstatistikken kan der desuden findes karaktergennemsnit fra gymnasiet. Der er dog kun gymnasiegennemsnit for studenter fra 1978 og frem. Det er også uddannelsesstatistikken, oplysningerne om matematik i gymnasiet stammer fra. Variablen er konstrueret ud fra, hvilken gymnasial uddannelse og studieretning personen har gennemført. Man kan kun med sikkerhed vide, at alle, der har gået på hhx, htx eller har taget en matematisk studentereksamen på stx, har haft matematik på B niveau. 6 Sproglige studenter fra stx grupperes som uden matematik B, hvilket giver en rest af blandt andet hf og studenterkurser, som ikke kan grupperes. De manglende informationer om linjefag medfører, at stikprøven indskrænkes betydeligt. Til robusthedsanalysen er der brugt timeløn fra lønstatistikken, dette reducerer antallet af søskendepar, da lønstatistikken ikke indsamler oplysninger for hele befolkningen. Når det afgøres om en uddannelse er matematiktung eller ej, benyttes matematik på minimum B-niveau som adgangskravene i år Vi vælger år 2000 af to grunde. For det første fordi der er en række udedannelser, hvor der i år 2008 blev et adgangskrav at have haft matematik i gymnasiet. Men kandidater fra de uddannelser var ikke på arbejdsmarkedet i 2011, hvor analysen er lavet. For det andet må gruppen af uddannelser med matematikkrav i år 2000 formodes at være mere matematiktunge. I appendikstabel 1.1 vises der, hvor store stikprøverne har været for beregningerne, der ligger til grund for tabel 2.2 APPENDIKSTABEL 1.1.: ANTAL INDIVIDER SOM BASIS FOR UDREGNINGERNE I TABEL Note: Antallet af individer svarer per definition til antallet af søskendepar i beregningen ganget med to. 6 Indtil gymnasiereformen havde pct. af HHX elever matematik på B- eller A-niveau, jf. Studenternes fagvalg , UNI-C Statistik & Analyse, november

8 Appendiks 2 Et eksempel på trin 2 i afsnit 2. I appendikstabel 2.1 vises resultaterne af trin 2-regressionen for sammenligning indkomstpræmier mellem søskende med og uden uddannelser, der har matematik som adgangskrav. Jf. afsnit 2 skal koefficienten deles med 2, hvilket giver en indkomstpræmie på kr., svarende til det beløb om året den af de to søskende med en matematiktung uddannelse tjener mere end den anden uden matematiktung uddannelse. I de resterende trin 2-regressioner med kombinationer af fagretninger er fagretningen signifikant positiv eller negativ for indkomstpræmien i alle tilfælde. APPENDIKSTABEL 2.1: RESULTATER FRA REGRESSION MED INDKOMSTPRÆMIE MELLEM SØSKEN- DE SOM AFHÆNGIG VARIABEL VARIABLE KOEFFICENTER (t-værdier) Matematikkrav ** (29,63) Alder ** (5,79) Alder 2 0,227** (37,88) Køn ** (-16,42) Gymnasiekarakterer (standardiseret) ** (12,18) Matematik i gymnasiet ** (-5,43) Konstant ** (-5,55) N = R 2 = 0,15 Note: t-værdier i parentes. * p<0.05,* * p<

9 Appendiks 3 Robusthedsanalyse med timeløn En ulempe er, at der ikke tages hensyn til, hvor mange timer en person arbejder om året. Og de lavere indkomster kan potentielt afspejle et valg af en uddannelse forbundet med mere fritid og lavere indkomst på grund af færre arbejdstimer. Det er derfor interessant, at se om resultaterne også gælder for timeløn i stedet for erhvervsindkomst. Appendikstabel 3.1 svarer til tabel 2.1, mens 3.2 svarer til 2.2. I begge tilfælde er beregningerne identiske på nær at der benyttes timeløn. Der er væsentlig færre observationer i robusthedsanalysen, jf. appendiks 1. Antal observationer i beregningerne til appendikstabel 3.2 angives i appendikstabel 3.3 Lønpræmierne er mindre end indkomstpræmierne i afsnit 2, men forholdet mellem de forskellige uddannelser og forskellen mellem de forskellige metodiske trin tegner samme billede. At lønpræmierne er mindre kan dels forklares ved lavere arbejdstid, men også ved det forhold, at der i timeløn ikke medtages selvstændige og arbejdsløse. Ud fra disse betragtninger virker resultaterne i afsnit 2 robuste. TABEL 3.1: LØNPRÆMIE VED STUDIER MED MATETIKKRAV BLANDT SØSKENDE REGRESSION 1 REGRESSION 2 REGRESSION 3 - Trin 1: Gennemsnitlig forskel mellem søskende 17 pct. 16 pct. 15 pct. - Trin 2: Korrigeret for kontrolvariable 16 pct. 14 pct. 12 pct. - Trin 3: Ens karakteristika mellem søskende 13 pct. 12 pct. 10 pct. Korrigeret for: - Køn og alder Ja Ja Ja - Gymnasiekarakterer Nej Ja Ja - Gymnasiematematik Nej Nej Ja Antal observationer Note: I trin 3 er nogle kontrolvariable insignifikante på et 5 pct. niveau. Disse medtages alligevel i regneeksemplet. 9

10 TABEL 3.2: LØNPRÆMIER VED SAMMENLIGNINGEN AF FAGRETNINGER MELLEM SØSKENDE 4 pct. 13 pct. 9 pct. 27 pct. - 6 pct. 4 pct. 24 pct pct. 15 pct pct. Note: Korrigeret for alder, køn og gymnasiekarakterer. Resultater svarer til trin 3 i den tekniske forklaring. I appendikstabel 3.1 angives der, hvor mange søskendepar der findes i hver sammenligning af fagretninger. APPENDIKSTABEL 3.3.: ANTAL INDIVIDER SOM BASIS FOR UDREGNINERNE I APPENDIKSTABEL Note: Antallet af individer svarer per definition til antallet af søskendepar i beregningen ganget med to. 10

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011 Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver,

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 Vi har (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst, )... Men hvad med kvalitative

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Værdien af en ingeniøruddannelse

Værdien af en ingeniøruddannelse Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Analyse: Her bor de dårlige betalere

Analyse: Her bor de dårlige betalere Analyse: Her bor de dårlige betalere 11. juni 2013 Resumé At være registreret i RKI kan have store negative økonomiske og sociale konsekvenser både for den enkelte og samfundet. Antallet af de såkaldte

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi 23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere