Profilmodel 2014 Videregående uddannelser
|
|
- Helle Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang på landsplan vil uddanne sig i løbet af 25 år. Dette notat beskriver, hvor stor en andel af ungdomsårgang 2014, som forventes at få en videregående. Fremskrivningen bygger på en række væsentlige antagelser beskrevet på side 9-, hvor også centrale begreber står defineret. Hovedresultater 2014-ungdomsårgangen Over 60 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at få en videregående : 62 procent af årgangen forventes at gennemføre en videregående i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse. I 2012 og 2013 lå andelen også på 62 procent, og der er således ikke sket en ændring de seneste tre år. For drengene i årgang 2014 forventes 55 procent at opnå en videregående. For pigerne er tallet 69 procent. 28 procent af årgangen forventes at fuldføre en lang videregående : 28 procent af årgangen forventes at fuldføre en lang videregående. Højst er forventningen for andelen for piger af udenlandsk herkomst med 32 procent, og på næsten samme niveau for danske piger med 31 procent. Derimod forventes 26 procent af drenge af dansk herkomst og 24 procent af drenge af udenlandsk herkomst at fuldføre en lang videregående. Hovedparten af eleverne, der forventes at opnå en mellemlang videregående, tager en professionsbachelor: 21 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at opnå en professionsbachelor mod 4 procent, der forventes at opnå en akademisk bachelor som højest fuldførte.
2 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 2 af 11 Pædagogiske professionsbachelorer forventes at blive mest populære blandt ungdomsårgang procent af ungdomsårgangen forventes at opnå en pædagogisk professionsbachelor. 5 procent forventes at opnå en sundhedsfaglig professionsbachelor. Samfundsvidenskab og humaniora er de mest populære inden for de lange videregående r. procent af ungdomsårgang 2014 forventes at opnå en samfundsvidenskabelig lang videregående, og 6 procent forventes at opnå en humanistisk lang videregående. Udvikling for ungdomsårgangen Generelt er der en stigning i andelen, der forventes at opnå en videregående for perioden Især andelen, der opnår en lang videregående, har været stigende for de ti ungdomsårgange. Andelen, som forventes at opnå en kort videregående som højeste sniveau, har for de seneste ti årgange ligget på mellem 5 og 6 procent. Andelen, som forventes at opnå en mellemlang videregående som højeste sniveau, er 28 procent for årgang 2014 mod 25 procent for årgang Andelen, som forventes at opnå en lang videregående, er steget fra 17 procent i 2005 til 28 procent i Der har overordnet været en stigning i andelen, der forventes at tage en kort videregående r, men ikke i andelen som opnår en kort videregående som højest fuldførte. Andelen, der kun opnår en kort videregående som højest fuldførte, har ligget på 5-6 procent for de seneste ti ungdomsårgange. Til gengæld er der en stigning i andelen, der først opnår KVU og derefter går videre på en længere videregående. Pædagogiske professionsbachelorer har inden for de sidste ti ungdomsårgange været mest populære. For ungdomsårgang 2008 forventes 18 procent at opnå en professionsbachelor mod 21 procent af ungdomsårgang Niveauet har siden 2011 ligget på 21 procent. Der har siden 2008 været en markant stigning i andelen, der forventes at tage en lang videregående samfundsvidenskabelig og humanistisk, dog med et mindre fald det seneste år. Der er flere resultater vedrørende ungdomsrne og de videregående r på
3 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 3 af 11 Resultaterne for ungdomsårgangene er genberegnet på det opdaterede datagrundlag fra Danmarks Statistik. Hvert år genberegnes alle tal på grund af opdateringer i datagrundlaget fra Danmarks Statistik, hvorfor resultaterne oftest vil afvige lidt fra de resultater, der blev præsenteret tidligere år. Se evt. mere om dette på linket ovenfor i notatet Om profilmodel Resultaterne baserer sig på højeste fuldførte videregående. Det betyder fx, at unge, som både opnår en akademisk bachelor og en lang videregående, kun tælles under lang videregående. Ovenstående hovedresultater uddybes og illustreres i det følgende en: Over 60 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at få en videregående Som det fremgår af figur 1, viser Profilmodel 2014, at 62 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at fuldføre en videregående. Drenge af udenlandsk herkomst ligger i bund, da kun 50 procent forventes at fuldføre en videregående mod 55 procent af drenge af dansk herkomst. Det er således på grund af den høje andel af piger, der forventes at fuldføre en lang videregående, at ungdomsårgangen samlet ligger over 60 procent. Samlet set ligger pigerne 14 procent point højere end drengene, hvor piger af dansk herkomst ligger 14 procent point højere end drenge af dansk herkomst og piger af udenlandsk herkomst ligger 18 procentpoint højere end drenge af udenlandsk herkomst. Figur 1 Andel af ungdomsårgang 2014, som forventes at opnå en videregående i løbet af 25 år efter niende klasse, fordelt på køn og herkomst Alle Drenge Piger 68 Alle Dansk herkomst Udenlandsk herkomst
4 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 4 af procent af årgangen forventes at fuldføre en lang videregående Som det fremgår af figur 2 er der piger af udenlandsk herkomst som forventes at fuldføre en lang videregående, nemlig 32 procent, mod de danske piger på 31 procent. Kun 23 procent af drenge af anden udenlandsk herkomst forventes at fuldføre en lang videregående mod 26 procent af drenge af dansk herkomst. Figur 2 Andel af ungdomsårgang 2014, som forventes at opnå en videregående i løbet af 25 år efter niende klasse, fordelt på køn og herkomst Alle Drenge - dansk herkomst Piger - dansk herkomst Drenge - udenlandsk herkomst Piger - udenlandsk herkomst Kort videregående Lang videregående Mellemlang videregående Hovedparten af eleverne, der forventes at opnå en mellemlang videregående, tager en professionsbachelor. 21 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at opnå en professionsbachelor inden for 25 år af afsluttet niende klasse. 4 procent forventes at opnå en akademisk bachelor som den højest fuldførte inden for 25 år.
5 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 5 af 11 Figur 3 Andel af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en mellemlang videregående, fordelt på type. 25% 20% 15% % 5% 0% Akademisk bachelor Professionsbachelorer Øvrige mellemlange videregående r Pædagogiske professionsbachelorer forventes at blive mest populære blandt ungdomsårgang procent af ungdomsårgang 2014 forventes inden for 25 år at opnå en professionsbachelor inden for det pædagogiske område (fx lærere og pædagoger). Dermed er det pædagogiske område det mest populære professionsbachelorområde for ungdomsårgang Dernæst følger sundhedsfaglige professionsbachelorer (fx sygeplejerske), som 5 procent af årgangen forventes at fuldføre. Desuden forventes 3 procent af årgangen at opnå en teknisk professionsbachelor. Figur 4 Andel af ungdomsårgang 2014, der forventes at fuldføre en professionsbachelor, fordelt på type. 8% 6% 4% % 0% 2014 Pædagogik. Sundhed. Teknik. Øvrige Samfundsvidenskab og humaniora er de mest populære inden for de lange videregående r. procent af ungdomsårgang 2014 forventes at opnå en samfundsvidenskabelig lang videregående. Dernæst følger humaniora, som 6 procent af årgan-
6 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 6 af 11 gen forventes at fuldføre. 4 procent af årgangen forventes henholdsvis at opnå en naturfaglig og en tekniskfaglig lang videregående, mens 3 procent af årgangen forventes at opnå en sundhedsfaglig lang videregående. Figur 5 Andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnår en lang videregående, fordelt på type Humaniora Natur Samfund Sundhed Teknik Øvrige Udviklingen for ungdomsårgangene Generelt er der en stigning i andelen, der forventes at opnå en videregående for perioden Især andelen, der opnår en lang videregående, har været stigende for de ungdomsårgange. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en videregående ligger stabilt for ungdomsårgangene på procent. For ungdomsårgang var der en kraftig stigning til 61 procent. Niveauet er stagneret de seneste tre år, hvor andelen, der forventes at gennemføre ligger på 62 procent for alle tre årgange.
7 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 7 af 11 Figur 6 Andel af ungdomsårgangene , som forventes at opnå en videregående 25 år efter niende klasse Videregående Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Andelen, der forventes at opnå en kort videregående, som højst fuldførte, har ligget på 5-6 procent for de ti seneste ungdomsårgange. Andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en mellemlang videregående, som højst fuldførte, er på 28 procent. Andelen har ligget nogenlunde konstant for årgang 20 til 2014 på 28 procent. Andelen, der tager en lang videregående, oversteg for årgang 2011 for første gang andelen, der tager en mellemlang videregående og er nu i 2014 på samme niveau. Stigningen, der overordnet ses for videregående r, er i høj grad reflekteret i stigningen af lange videregående r, som det fremgår i figur 6. Denne stigning er dog nu vendt til et lille fald i Der har overordnet været en stigning i andelen, der forventes at tage en kort videregående r, men ikke i andelen som opnår en kort videregående som højest fuldførte. Som det fremgår af figur 7, ligger andelen, der kun opnår KVU som højest fuldførte på 5-6 procent for de seneste ti ungdomsårgange. Til gengæld er der en stigning i andelen, der først opnår KVU og derefter går videre på en længere videregående. Udviklingen på de korte videregående r for de ti seneste ungdomsårgange er vist i figur 8.
8 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 8 af 11 Figur 7 Andelen, der forventes at opnå en kort videregående. 12% % 8% Alle med KVU 6% 4% 2% KVU som højeste fuldførte 0% Figur 8 Udviklingen i andelen af ungdomsårgange , der forventes at opnå en kort videregående som højst fuldførte, fordelt på type. 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Bio- og laboratorieteknik Designfaglig It-faglig Samfundsfaglig Sundhedsfaglig Teknisk Økonomisk-merkantil Øvrige Pædagogiske professionsbachelorer har inden for de seneste ti ungdomsårgange været mest populære. Af figur 9 fremgår det, at professionsbachelorer for de seneste ti ungdomsårgange udgør den største andel af dem, der forventes at opnå en mellemlang videregående. Andelen er desuden steget markant fra årgang 2008, hvor 16 procent forventes at opnå en professionsbachelor, til 21 procent for ungdomsårgangene Niveauet har ikke ændret sig markant for akademiske bachelorer og de øvrige mellemlange videregående r. Pædagogik har for de seneste ti
9 Andel i procent Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 9 af 11 årgange været den mest populære professionsbachelor område efterfulgt af sundhed. Figur 9 Udviklingen i andelen af ungdomsårgange , der forventes at opnå en mellemlang videregående, fordelt på type. 25% 20% 15% Akademisk bachelor % 5% 0% Professionsbachelorer Øvrige mellemlange videregående r Figur Udviklingen i andelen af ungdomsårgange , der forventes at opnå en professionsbachelor, fordelt på type. % 8% 6% 4% 2% 0% Pædagogik. Sundhed. Teknik. Øvrige Der har siden 2008 været en markant stigning i andelen, der forventes at tage en lang videregående samfundsvidenskabelig og humanistisk, dog med et mindre fald det seneste år. For de lange videregående r har der siden 2008 været en markant stigning i andelen, der tager samfundsvidenskabelige og humanistiske lange videregående r, dog med et mindre fald det seneste år. Andelen, der forventes at opnå samfundsvidenskabelige r, er steget fra 7 procent i 2008 til 11 procent i 2013, og atter faldet til procent i For humaniora er stigningen 2 procentpoint fra 4 til 7 procent i 2013, med et fald til 6 procent i Desuden er andelen for naturfaglige r steget fra 2 til 4 procent i samme periode.
10 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side af 11 Figur 11 Udviklingen i andelen af ungdomsårgange , der forventes at opnå en lang videregående, fordelt på type Humaniora Natur Samfund Sundhed Teknik Øvrige Mere om profilmodellen og resultaterne derfra Der findes flere notater vedrørende profilmodellen og resultater derfra på På websiden finder man også profilfigurer og adgang til data via databanken. På samme side finder man også notater om metoden bag fremskrivningen, opdatering af sregistre og opgørelse af historiske 9. klasse årganges faktiske sniveau. Væsentlige definitioner og forudsætninger Vi redegør for de antagelser om fremtidig studieadfærd og ssystem, som fremskrivningen bygger på. Det er vigtigt, at du har disse antagelser i erindring, når du læser, bruger og fortolker profilmodellens resultater. Blandt andet er ungdomsårgang, videregående og lang videregående væsentlige begreber i dette dokument og defineres derfor nedenfor. : Vi definerer en ungdomsårgang som en niende klasseårgang. Fx betegner ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en niende klasse i skoleåret 2013/2014. De videregående r, herunder lange videregående r: De videregående r omfatter de korte, mellemlange og lange videregående r. Kun højeste fuldførte videregående opgøres. De korte r omfatter erhvervsakademir og øvrige korte videregående r. De mellemlange r består af professionsbachelorer, akademiske bachelorer samt øvrige mellemlange r. De lange videregående r betegner kandidat- og masterrne.
11 Styrelsen for It og Læring, september 2015 Side 11 af 11 Profilmodellen: Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. en, hvis sadfærd fremskrives, vil bevæge sig i ssystemet på samme måde som dem, der er i ssystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede ssystem formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan vi også anvende fremskrivningen til at sammenligne ssystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende. Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå en videregående efter 5,, 15, og 20 år efter niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed.
Profilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereOpdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken
Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereProfilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010
Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens
Læs mereProfilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereBilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereElevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereReduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere
09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereSpecialundervisning og segregering, 2012/2013
Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne
Læs mereElevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Læs mereNORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK PIXI
NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 - PIXI Udarbejdet af Regional Udvikling, Region Nordjylland i samarbejde med: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk
Læs mereDatabanken opdateret med elevtal for 2009
Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereDansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.
Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereBaggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen
Læs mereBilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereFigur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :
AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereOptag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1
Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til
Læs mereBeskæftigelsesindikator
for Akademikernes arbejdsmarked Der bliver flere akademikere på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen vokser. Det gælder også, når der ses på en række forskellige inddelinger af demografiske parametre og
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereOptag Køn. Nr. 13
Køn Nr. 13 1. Optaget fordelt på køn Kvinderne udgør også i 2018, med 57 procent, flertallet blandt de nye studerende. Det er en stigning i kvindeandelen blandt de optagne på 1 procentpoint i forhold til
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereElevfravær 2017/18. Resume
Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereElevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereBilag 1. Dette bilag præsenterer:
Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereBilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal
Læs mereDe engelsksprogede studerende
De engelsksprogede studerende Registeranalyse August 2018 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereStudenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet
Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus
Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereUDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012
UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereOptag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper
Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mere