Brøndmanualen Inspektion og registrering af brønde

Transkript

1 røndmanualen Inspektion og registrering af brønde DNV Dansk Vand- og Spildevandsforening DNV VEJLEDNING NR. 58, JNUR 2010

2 røndmanualen Registrering og tilstandsvurdering 6. udgave, 1. oplag 2010 DNV sekretariat ISN

3 Forord Nærværende manual indeholder standarddefinitioner for inspektion og registrering af brønde på afløbssystemet. Manualen benævnes i daglig tale røndmanualen. røndmanualen anviser, hvordan rapportering af en brøndinspektion kan foregå. Rapporteringsmetoden anses for at være standard inden for den danske afløbsbranche. Formålet med røndmanualen er at sikre en ensartet beskrivelse af de registreringer og observationer, der udføres i forbindelse med inspektion af brønde, så det kan rapporteres i overensstemmelse med DNV s udvekslingsformat (DNDS). Denne brøndmanual er 6. udgave og baseret på de 5 foregående udgaver. Denne udgave adskiller sig fra de øvrige, idet der er overensstemmelse med kravene i den første fællesstandard fra EN inden for brøndinspektion i afløbsledninger (EN :2003) samt den tilhørende fællesnordiske brøndmanual (2009). Desuden er røndmanualen revideret i dataudvekslingsafsnittet, så metoden er i overensstemmelse med nyeste udgave af DNDS. røndmanualen må fortsat påregnes at skulle revideres, f.eks. i forbindelse med kommende revisioner af EN-standarden og den fællesnordiske brøndmanual samt i forhold til branchens behov. Fotomanualgruppen røndmanualen er udarbejdet af DNV s Fotomanualgruppe. Fotomanualgruppen består af følgende personer: DNV o Laden (formand) Helle Mai Nielsen Kim Tholstrup Jensen Peter Hjortdal Helle Kayerød Rasmussen TV-operatørerne Søren Modin alborg København Odense Århus DNV Kaj s TV-inspektion /S Dansk yggeri, TV-inspektionsgruppen laus Vangsager Per arsleff /S Dansk yggeri, Kabel- og Ledningssektionen Peter Ellegaard Per arsleff /S DTVK llan Møller Teknologisk Institut Inge Faldager Rådgivende ingeniører Morten Steen Sørensen Eltel Networks /S Rørcentret, Teknologisk Institut EnviDan /S røndmanualen har været sendt i offentlig høring hos DNV s fløbskomité, Fotomanualgruppen, DNDS Følgegruppe, DNDS Styregruppe, DNV s nlægsgruppe, Dansk yggeri s TV-inspektionsgruppe, Forsikring & Pension samt hos udvalgte kommuner, rådgivere og rørleverandører. I den forbindelse er der i januar 2010 udgivet en høringsrapport, der er sendt til alle, der har afgivet høringssvar. Høringsrapporten kan genfindes på DNV s hjemmeside. røndmanualen udgives og distribueres af DNV. Januar 2010 Fotomanualgruppen o Laden januar 2010 Side 1

4 Side 2 januar 2010

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 røndmanualens standarddefinitioner... 5 Observationskategorier ved brøndinspektion... 8 Typeangivelser ved observationerne... 8 Observationens placering i brønden Vandstand Vand V Fysisk tilstand Revner/brud R Overfladebeskadigelse O Produktionsfejl PF Deformation DE Forskudt samling FS Indhængende samlingsmateriale IS Driftsmæssig tilstand Rødder RØ Indsivning IN flejring F elægning E Forhindring FO Specielle konstruktioner Dæksel DÆ Nedstigning NE røndbund Præfabrikeret tilslutning PT Påhugning PH Påboring P Opskæring af stik OS Tilslutning med overgangsprofil OP Overgang ved konstruktionsændring OK Rapporteringsskema Konvertering af EN-koder til danske observationstyper Konvertering af danske observationstyper til EN-koder DNDS databasebeskrivelse januar 2010 Side 3

6 Side 4 januar 2010

7 Indledning 1. Indledning røndmanualens standarddefinitioner Denne brøndmanual omhandler udelukkende brønde. Manualen er ikke opbygget, så der kan registreres bygværker og konstruktioner som overløb, pumpestationer og bassiner efter manualen på en måde, der er tilpasset DNDS. Det er således brugerens eget valg, såfremt røndmanualen bruges til inspektion og registrering af andet end de ordinære gennemløbsbrønde i afløbssystemet. Formålet med røndmanualen er at definere en let anvendelig metode for visuel inspektion af brønde i afløbssystemet gennem en ensartet beskrivelse af de konstruktioner, en brønd består af, samt gennem en klassifikation af de observationer, der registreres ved en brøndinspektion i afløbssystemet. Der kan således udføres 3 niveauer af brøndinspektion efter denne manual: 1. Registrering af brøndkonstruktionen 2. Tilstandsregistrering af brønden 3. Inspektion med registrering af såvel konstruktion som tilstand DNV anbefaler, at brøndinspektion enten udføres efter niveau 1 eller 3, idet en tilstandsregistrering af f.eks. tilslutninger til brønden forudsætter kendskab til tilslutningernes dimension og placering. Det skal bemærkes, at inspektion af brønde kan være forbundet med risici, dels som følge af forekomst af diverse gasser, dels på grund af fare for faldskader (glatte overflader, stor dybde). Det er derfor vigtigt at pointere, at alle inspektioner udføres med forsigtighed og i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser og love. Registrering af brøndkonstruktion Registrering af en brøndkonstruktion indeholder en beskrivelse af, hvilke konstruktionsdele brønden består af, hvilke tilløb og udløb brønden indeholder, samt hvilke materialer og dimensioner de enkelte elementer består af. Der anvendes en række fagudtryk for de enkelte konstruktionsdele (brøndelementer) i brøndregistreringen. Disse er gengivet på efterfølgende figur. Dæksel Karm Topring (skorsten) Kegle røndring Tilløb Tilløb anket Udløb undløb und Sandfang januar 2010 Side 5

8 Indledning Placering af tilslutninger til brønden angives med en urreference i forhold til hovedudløbet, der fast angives med urreference kl. 6. Hovedudløbet er defineret som det dybest beliggende udløb. For yderligere omtale af de enkelte parametre, der kan beskrives i registreringen, henvises til kapitel 6. Tilstandsregistrering af observationer Tilstandsregistrering af en brønd udføres normalt ikke på baggrund af en TVinspektion, som det kendes fra afløbsledninger, men oftest ved en besigtigelse af brønden, eventuelt dokumenteret med fotos. Tilstandsregistrering af brønde udføres i princippet på samme måde som for ledninger, idet der anvendes samme betegnelser og definitioner. Der er tillige for en stor del af observationerne et væsentligt sammenfald i såvel bedømmelsesmetode som klassedeling. Efterfølgende er de væsentligste forhold i tolkning af observationer i tilstandsregistrering af en brønd gengivet. Klassifikation af observationer Enhver observation er opbygget af en kode på to bogstaver (observationskategori) og et tal (observationsklasse). Hvor det er hensigtsmæssigt at klassificere observationerne yderligere, er der mulighed for at angive et bogstav som kode for en bestemt typebetegnelse. Denne opbygning svarer til ENstandardens anvendelse af Quantification og haracterisation. Observationerne vurderes og klassedeles ud fra et vinkelret sigte, hvilket normalt vil kræve nedstigning i brønden eller anvendelse af tekniske hjælpemidler. Observationerne er gradueret inden for intervallet 0-4, hvor klasse 4 er de observationer, der har den største negative indvirkning på brøndens funktion. Klasse 0 anvendes kun i præfabrikerede komponenter, konstruktionselementer, der er taget i brug efter etablering (f.eks. in situ støbt banket), samt hvor der ikke kan konstateres vandforekomst. Ved klassifikation af en observation, hvor kriterierne i flere af klassedelingerne er opfyldt, skal den observation, der giver den højest forekommende klasse, altid benyttes. Konstateres to forskellige observationskategorier i samme konstruktionsdel (element), rapporteres disse særskilt. Konstateres to forskellige typer i samme observationskategori på samme position, må disse angives under samme observation ved anvendelse af begge typekolonner, såfremt kombinationen er fysisk mulig. Det bemærkes, at observationerne Vand (V), Dæksel (DÆ) og røndbund () er obligatoriske, og derfor skal rapporteres hver gang ved en brøndinspektion efter røndmanualen. nvendelse af fotos røndmanualen er suppleret med få, typiske fotos af de fleste observationskategorier. Det har ikke været muligt at fremskaffe fotos af alle observationskategorier til denne udgave af røndmanualen. De gengivne fotos kan vise flere observationer på samme position, hvoraf kun en af observationerne (kategori, klasse og eventuelt type) er angivet under fotoet. Side 6 januar 2010

9 Indledning Vurdering af observationsklasser Observationsklasserne er i flere tilfælde beskrevet i forhold til dimension eller tværsnitsareal. Her skal observationen vurderes i forhold til dimensionen eller tværsnitsarealet på det brøndelement, hvor observationen er placeret. F.eks. skal en forhindring i bundløb vurderes i forhold til bundløbets tværsnitsareal, mens en forhindring på brøndkeglen vurderes i forhold til brøndkeglens tværsnitsareal. Specielt anvendes udtrykket brøndens dimension. Denne parameter er defineret som: Den indvendige diameter for cirkulære brønde under topring og kegle Den indvendige bredde (horisontalt målt) ved alle andre typer brønde med angivelse af bredde og største tilhørende indvendige længde (horisontalt målt) i bemærkningsfelt (bredde x længde). Længde er i denne forbindelse målt i strømningsretningen. For observationer, hvis udbredelse beskrives som en procentdel af dimension eller tværsnitsareal, er faste intervaller indbygget. Der anvendes specielt intervalgrænserne %. Ved beskrivelse af en observations udbredelse anvendes urreference i timer som enhed. En udbredelse på 1 time svarer til 30 målt i forhold til brøndens centrum (cirkulær brønd). Der er i røndmanualen mulighed for at anvende målinger som grundlag for klassifikation af den aktuelle observation. Disse målinger kan enten foretages digitalt via databehandlingsprogrammer på skærmbillede eller ved manuel inspektion og måling. Der skal måles i en enhed, som angivet under overskriften Målemetode under den enkelte observation. fslutningsvis indeholder røndmanualen under hver enkelt observation en række bemærkninger og rapporteringsvejledninger som hjælp til både udførende og bygherre. Konvertering og rapportering af observationerne røndmanualen indeholder i kapitel 6 en vejledning i udfyldelse af rapporteringsskema. De koder, der her anvendes ved den digitale afrapportering, er i overensstemmelse med EN-standardens definitioner og DNVs udvekslingsformat (DNDS). røndmanualen indeholder desuden i kapitel 7 og 8, af hensyn til den foreliggende EN-standard, specifikt for den enkelte observation konverteringstabeller mellem den danske brøndmanuals kodesystem og EN-standardens kodesystem og omvendt. Slutteligt indeholder røndmanualen en beskrivelse af de felter, der anvendes i DNVs udvekslingsformat for ensartet overførsel af data til bygherrernes afløbsdatabase. januar 2010 Side 7

10 Indledning Observationskategorier ved brøndinspektion I røndmanualen indgår 21 observationskategorier, som anses for væsentlige ved beskrivelsen af enhver brøndtypes tilstand. Hver observationskategori kan identificeres ved en kode på to bogstaver, der skal anvendes ved en eventuel digitalisering af brøndinspektionens data. De observationskategorier, der indgår i røndmanualen, er angivet i nedenstående oversigt. Specielt i konstruktionsdelen adskiller de sig fra de i forbindelse med TV-inspektion af afløbsledninger kendte observationskategorier. Talkolonnen til højre angiver, hvor mange observationsklasser den pågældende observationskategori findes opdelt i. Vandstand: Vand V 0-4 røndens fysiske tilstand: Revner/brud R 1-4 Overfladebeskadigelse O 1-4 Produktionsfejl PF 1-4 Deformation DE 1-4 Forskudt samling FS 1-4 Indhængende samlingsmateriale IS 1-4 røndens driftsmæssige tilstand: Rødder RØ 1-4 Indsivning IN 1-4 flejring F 1-4 elægning E 1-4 Forhindring FO 1-4 røndens specielle konstruktionselementer: Dæksel DÆ 0-4 Nedstigning NE 0-4 røndbund 0-4 Præfabrikeret tilslutning PT 0-1 Påhugning PH 1-4 Påboring P 1-4 Opskæring af stik OS 1-4 Tilslutning med overgangsprofil OP 1-4 Overgang ved konstruktionsændring OK 0-4 Typeangivelser ved observationerne I røndmanualen anvendes en typeangivelse ved den enkelte observation til at præcisere en placering, udformning, form eller art, der er væsentlig ved beskrivelsen af brøndens tilstand. Såfremt en type kan angives ved en konkret observation, så skal dette rapporteres. Der er mulighed for at angive op til to typeangivelser ved samme observation i rapporteringsskemaet. lle typeangivelser kan identificeres ved en kode på et bogstav, der skal anvendes ved en eventuel digitalisering af brøndinspektionens data. Der er flere forskellige typeangivelser, der anvender samme bogstav, f.eks. P for punktdeformation ved en deformation (DE) samt P for papir/fækalier under aflejringer (F). Oversigt over alle anvendte typebetegnelser er gengivet forneden. Side 8 januar 2010

11 Indledning Observationens placering i brønden I røndmanualen anvendes en kode til beskrivelse af, hvor den konkrete observation forefindes. Denne kode angiver observationen i forhold til placering i den konkrete konstruktionsdel (brøndelement). Følgende kodetabel anvendes: 1: Dæksel og karm 2: Topring (Skorsten) 3: Kegle 4: røndring/opføringsrør 5: anket 6: undløb 7: und/sandfang Topring dækker forståelsesmæssigt også over en række andre fagudtryk som reguleringsring, mellemring, asfaltstop m.v. røndringe er den typiske betegnelse for de elementer, en brønd i beton er opført i mellem top og bund, mens den samme betegnelse i plastmaterialer er opføringsrør. Ved enkelte observationer er visse placeringsmuligheder angivet i kursiv. Det skyldes, at disse placeringsmuligheder ikke forventes at kunne forekomme ved den konkrete observation. januar 2010 Side 9

12 Indledning Side Obs.- kategori Observationens navn Obs-- klasser Typer Placering eskrivelse: Vandstand: 10 V Vand Ingen typer Fysisk tilstand: 12 R Revner/brud fskalning rud irkulær revne forløber vinkelret på brøndaksen L Langsgående revne forløber langs brøndaksen S Sammensatte kombination af både langsgående og cirkulære revner. 14 O Overfladebeskadigelse Ingen typer 16 PF Produktionsfejl ndet (blæredannelse, manglende udhærdning, dårlig syning mm.) irkulær produktionsfejl forløber vinkelret på brøndaksen D Defekt svejsevulst F Folder H Hvide mærker I Løs inderfolie L Langsgående produktionsfejl forløber langs brøndaksen M Misfarvning R Stenreder, støbefejl S Sammensat kombination af både langsgående og cirkulære produktionsfejl 18 DE Deformation 1-4 P 1-7 Punktdeformation 20 FS Forskudt samling dgang til brønd ikke mulig på grund af forskydning F Forskudt samling (forskydning i tværgående retning) R Retningsændring i samling (vinkeldrejning) Å Åben samling (forskydning i langsgående retning) 22 IS Indhængende Samlingsmateriale er af anden type samlingsmateriale røndskum G Samlingsmaterialet er en gummiring (glidering, trykudligningsbånd m.v.) Driftsmæssig tilstand: 24 RØ Rødder 1-4 F 1-7 Fine rødder P Pælerod R Rodklump 26 IN Indsivning På brøndvæg S I samling 28 F flejring flejring er af anden type F Fastsiddende H Hårde materialer (eton, harpiksklumper mm.). P Papir/Fækalier S Sand/Grus 30 E elægning elægning er af anden type F Fedt K Kloakhud (organisk materiale, der aflejres på brøndens inderside) S I samling U Udfældninger (uorganisk materiale, f.eks. jern, okker, kalk m.v.) 32 FO Forhindring Forhindring er af anden type F Fastklemt i samling G Genstand i bundløb H Hænger ind fra stikledning I Indbygget forhindring (f.eks. ophængt kabel) L Ledning, rør eller kabel gennem brønd R Uopskåret renoveret ledning gennem brønd S Stikker frem fra eller sidder fast i brøndvæg Specielle konstruktioner: 34 DÆ Dæksel 0-4 D 1-7 Dæksel G Gummimanchet mangler I Intet dæksel K Karm O Dæksel er placeret over terræn U Dæksel er placeret under terræn 36 NE Nedstigning ndet hjælpemiddel til nedstigning i brønd L Lejder/stige T Trin 38 røndbund 0-4 S 1-7 Sandfang 40 PT Præfabrikeret tilslutning Tilslutning er afproppet I Indragende foring eller plastrør fra tilslutning M Tilslutning har modsatrettet tilløbsretning 42 PH Påhugning Tilslutning er afproppet I Indragende tilslutning M Manglende forbindelse helt eller delvist mellem tilslutning og brønd S Tilslutning er placeret i samling 44 P Påboring Tilslutning er afproppet I Indragende tilslutning M Manglende forbindelse helt eller delvist mellem tilslutning og brønd S Tilslutning er placeret i samling 46 OS Opskæring af stik Tilslutning er afproppet I Indragende tilslutning M Manglende brøndmateriale bag foring eller udsyn til jord 48 OP Tilslutning med Tilslutning er afproppet overgangsprofil F Folder H Harpiksklumper O OP dækker ikke hele opskæringen 50 OK Overgang ved 0-4 D 1-7 Dimensionsændring konstruktionsændring M Materialeændring R Retningsændringer (bøjninger) T Tværsnitsændring Side 10 januar 2010

13 Vand V 2. Vandstand Vand V Definition Vandstand i brønden. Klassedeling 0. Der registreres ingen vandforekomst i brønden. 1. Vandstanden registreres i bundløbet under bankettens laveste punkt. 2. Vandstand registreres på banketten (over bundløbets toppunkt, men under bankettens toppunkt). 3. Vandstand registreres på brøndvæggen (over bankettens toppunkt, men under kegle, topring og dækselkarm). 4. Vandstand registreres på brøndens kegle, topring eller dækselkarm. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type Ingen. Inspektionskrav V skal altid rapporteres i forbindelse med en tilstandsregistrering. Målemetode Vandstanden måles i cm (højde) over bundløbet. Rapporteringsvejledning Den væsentligste begrundelse for registrering af vandstand er at angive, hvilke dele af brønden der ikke har kunnet inspiceres. Det er således ligegyldigt for vandstandsregistreringen, om vandet er stillestående eller rindende. Ved registrering af vandstand skal højden af vandstanden målt i cm over bundløbet altid angives i målingsfeltet. januar 2010 Side 11

14 Revner/brud R 3. Fysisk tilstand Revner/brud R Definition Der er brud i brøndmaterialet, som følge af bæreevne er overskredet, eller struktur er fysisk brudt. Klassedeling 1. Fin revne. fskalning eller mursten delvist løsnet i murværk. 2. Åben revne. Mursten løsnet i murværk. 3. Et stykke af brøndmaterialet mangler eller er forskudt (udstrækning under 4 timer). Deformation op til 15 % af dimension (gælder kun brønde i stive materialer). Mursten mangler i murværk. 4. Et stykke af brøndmaterialet mangler eller er forskudt (udstrækning på 4 timer eller derover). Revne eller brud i brønde i fleksible eller forede materialer). Hul i fleksible eller forede brøndmaterialer (dog ikke opskæring i umiddelbar forbindelse med tilslutning). 15 % eller større deformation af dimension (gælder kun brønde i stive materialer). Murværk er kollapset, eller bundløb har sat sig i forhold til murværk. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : fskalning. : rud. : irkulær revne forløber vinkelret på brøndaksen. L: Langsgående revne forløber langs brøndaksen. S: Sammensatte kombination af både langsgående og cirkulære revner. Inspektionskrav En revne/bruds placering eller udstrækning angives ved hjælp af urreference. Målemetode Revner måles som breddemål (en-dimensionalt, mm). rud måles som flademål (to-dimensionalt, mm 2 ). Side 12 januar 2010

15 Revner/brud R Rapporteringsvejledning fskalning er typisk mindre udfald af materiale fra brøndelementet (mindre end godstykkelsen). Hvis afskalningen er dybere end godstykkelsen (hul ud til jord), skal denne behandles som brud. Ubetydelige afskalninger kan angives i bemærkningsfelt uden samtidig angivelse af observation i rapporteringen. lle former for revner eller brud i forede eller fleksible brøndmaterialer på grund af overskredet bæreevne eller spændinger skal angives som R4. Eventuel årsag til brud (f.eks. cirkulært brud ved stikopskæring m.v.) kan angives i bemærkningsfelt. Et hul i forede eller fleksible brøndmaterialer skal altid rapporteres under R, med mindre hullet skyldes opskæring ved tilslutning og er placeret mindre end en afstand svarende til rørdimension af tilslutningen ved siden af tilslutningen. Er hullet derimod placeret inden for afstand svarende til rørdimension af tilslutningen ved siden af tilslutningen, skal denne rapporteres under OS. Revner eller brud, der efterfølgende er repareret eller forsøgt repareret, rapporteres uden hensyn til reparation, men reparation eller reparationstypen (f.eks. håndreparation ) angives i bemærkningsfelt. En reparation, der dækker hele brøndelementets omkreds (f.eks. nyt bundløb) rapporteres under OK. Er en revne eller et brud repareret med injiceret materiale, skal dette angives i bemærkningsfelt. Kan reparationsmetode eller -materiale bestemmes, skal disse oplysninger ligeledes angives i bemærkningsfelt. Typebetegnelserne L, og S anvendes kun ved revner. Fotoeksempler R2 (4,L) R4 (6,) januar 2010 Side 13

16 Overfladebeskadigelse O Overfladebeskadigelse O Definition røndelementets inderside er påvirket af aggressive medier (korrosion) eller slitage (erosion). Klassedeling 1. røndelementets ruhed er øget. I betonbrønde kan en begyndende frilægning af sten bemærkes. 2. røndelementets ruhed er synligt øget. I betonbrønde er stenmaterialet tydeligt frilagt. I lerbrønde mangler glasuren. I murede brønde er murstens overflade angrebet, eller fuger er delvist væk. 3. røndelementets ruhed er betydeligt øget. Dele af stenmaterialet mangler, eller armering er synlig. Revner kan forekomme på grund af nedsat bæreevne. I betonbrønde mangler dele af stenmaterialet, eller armering er synlig. I lerbrønde er materialet bag glasuren tydeligt påvirket. I plastbrønde er der synlige ridser i overfladen. I murede brønde er mursten tydelig porøs, eller fuger mangler helt. 4. Dele af brøndelementets inderside er korroderet/eroderet væk. Der er udsyn til jord eller hulrum. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type Ingen. Inspektionskrav Observationens placering angives ved hjælp af urreference. Målemetode Overfladebeskadigelse er en visuel observation, der normalt ikke kan måles. Side 14 januar 2010

17 Overfladebeskadigelse O Rapporteringsvejledning I plastbrønde og forede brønde vil slitage i bundløb typisk vise sig som ridser i materialet. Hvis årsag til overfladebeskadigelsen kendes, skal denne angives i bemærkningsfelt. Korrosion i betonbrønde over vandspejlet tyder på f.eks. svovlbrintekorrosion fra spildevand. Korrosion under vandspejlslinjen tyder på udledning af aggressivt spildevand. Hvis slitagen skyldes grubetæring, skal dette fremgå af bemærkningsfeltet. Hvis betondæklaget er sprængt af, og der er synlig armering, skal der i bemærkningsfeltet afrapporteres: rmering frilagt. Fotoeksempler O1 (4) O3 (5) januar 2010 Side 15

18 Produktionsfejl PF Produktionsfejl PF Definition Der er opstået fejl under fabrikation/installation, som viser sig ved ændring af brøndelementets tværsnit eller som udstrækning på brøndelementets inderside. Klassedeling 1. Produktionsfejl udgør op til 5 % af tværsnitsarealet. 2. Produktionsfejl er på fra og med 5 % op til 15 % af tværsnitsarealet. Produktionsfejl har en udstrækning på brøndelementets inderside på op til 2 timer. 3. Produktionsfejl er på fra og med 15 % op til 30 % af tværsnitsarealet. Produktionsfejl har en udstrækning på brøndelementets inderside på fra og med 2 timer op til 6 timer. 4. Produktionsfejl er på 30 % eller mere af tværsnitsarealet. Produktionsfejl har en udstrækning på brøndelementets inderside på 6 timer eller mere. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : ndet (blæredannelse, manglende udhærdning, dårlig syning m.m.). : irkulær produktionsfejl forløber vinkelret på brøndaksen. D: Defekt svejsevulst. F: Folder. H: Hvide mærker. I: Løs inderfolie. L: Langsgående produktionsfejl forløber langs brøndaksen. M: Misfarvning. R: Stenreder, støbefejl. S: Sammensatte kombination af både langsgående og cirkulære produktionsfejl. Inspektionskrav En produktionsfejls placering angives ved hjælp af urreference. En produktionsfejls udstrækning defineres, såfremt det ikke er muligt at måle, som et område på x timer. Målemetode Produktionsfejl måles enten som % af tværsnitsareal eller ved udstrækning som flademål (mm 2 ). Side 16 januar 2010

19 Produktionsfejl PF Hvis der er retningsændringer, overgange og forskudte samlinger i den eksisterende brønde, kan der opstå folder i en efterfølgende foring. I bemærkningsfelt skal det angives, hvad årsag til folderne er, hvis det er muligt at bedømme. Rapporteringsvejledning Er den observerede produktionsfejl angivet med typebetegnelsen ndet, skal den konstaterede produktionsfejl, hvor det er muligt, beskrives i bemærkningsfelt. Produktionsfejl i betonbrønde konstateres oftest som stenreder/støbefejl, der vurderes ud fra observationens udstrækning. Hvis der trænger vand ind gennem stenreder/støbefejl, eller der er udfældninger, skal det rapporteres særskilt. Produktionsfejl ved plastbrønde konstateres oftest som hvide mærker eller defekte svejsevulster, der vurderes ud fra observationens udstrækning. Hvide mærker i plastbrønde kan forekomme som mærker fra produktionen (PPprodukter) eller efter punktdeformation. Såfremt årsag til de hvide mærker kan bestemmes, skal det angives i bemærkningsfelt. Produktionsfejl i forede brønde konstateres oftest som misfarvning, folder, blæredannelse, manglende udhærdning eller løs inderfolie. Folder vurderes ud fra observationens påvirkning af tværsnitsarealet. Misfarvning, blæredannelse, manglende udhærdning og løs inderfolie vurderes ud fra observationens udstrækning. Fotoeksempler PF1 (2,F) PF 2 (4,R) januar 2010 Side 17

20 Deformation DE Deformation DE Definition røndelementets tværsnitsform er ændret i forhold til brøndelementets oprindelige tværsnitsform. Klassedeling 1. Deformationen er på op til 5 % af dimensionen. 2. Deformationen er fra og med 5 % op til 15 % af dimensionen. 3. Deformationen er fra og med 15 % op til 30 % af dimensionen. 4. Deformationen er på 30 % eller mere af dimensionen. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type P: Punktdeformation. Inspektionskrav Ved punktdeformationer angives placering ved hjælp af urreferencen. Målemetode Deformation måles i % af dimensionen. Side 18 januar 2010

21 Deformation DE Rapporteringsvejledning DE anvendes kun i brønde af fleksible eller forede materialer, hvor brønden har ændret form, enten ved at brønden er blevet sammentrykket eller knækket (f.eks. som følge af dårlig komprimering), eller ved punktdeformationer (brøndens form er ændret lokalt, f.eks. af sten i omkringfyldningsmateriale). Er der deformationer i brønde af stive materialer på grund af brud eller fabrikationsfejl, skal dette anføres som R eller PF. I forede brønde udgør den oprindelige brøndform standardformen for foringen, og alle ændringer i formen, der ikke er forårsaget af PF, rapporteres som deformation. Hvis en produktionsfejl (PF) forårsager deformationen, skal observationen rapporteres under PF. En foret brønd tager form efter den oprindelige brønd. Her kan ofte observeres deformationer, der f.eks. kan skyldes forskudte samlinger eller indragende objekter i den oprindelige brønd. Hvis årsag til en sådan deformation kan bestemmes, skal det angives i bemærkningsfelt. Ved DE 4 skal deformationen måles/skønnes i % af brøndens dimension i bemærkningsfelt. Grænsetilfælde i klassedeling af cirkulært brøndelement er gengivet i nedenstående figur. Fotoeksempler januar 2010 Side 19

22 Forskudt samling FS Forskudt samling FS Definition Et brøndelement er ikke centreret eller når ikke helt eller delvist sammen med næste brøndelement. Klassedeling 1. Samling har forskydning i længde- og/eller tværgående retning på - Stive materialer: op til ½ godstykkelse. - Fleksible materialer: op til 1/10 dimension. 2. Samling har forskydning i længde- og/eller tværgående retning på - Stive materialer: fra og med ½ og op til en hel godstykkelse. - Fleksible materialer: fra og med 1/10 og op til 1/6 dimension. 3. Samling har forskydning i længde- og/eller tværgående retning på - Stive materialer: fra og med en og op til to gange godstykkelsen. - Fleksible materialer: mere end 1/6 dimension. 4. Samling har forskydning i længde- og/eller tværgående retning på - Stive materialer: mere end 2 gange godstykkelsen, eller brøndelementerne når ikke sammen. - Fleksible materialer: brøndelementerne når ikke sammen. dgang til brønd ikke mulig på grund af forskydning, eller brøndbund ikke synlig fra terræn Der er udsyn til jord. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : dgang til brønd ikke mulig på grund af forskydning F: Forskudt samling (forskydning i tværgående retning). R: Retningsændring i samling (vinkeldrejning). Å: Åben samling (forskydning i langsgående retning). Inspektionskrav Ved retningsændring skal vinkeldrejningen angives ved hjælp af urreference. Målemetode Forskydning i samling måles som største afstand mellem de enkelte brøndelementer som længdemål (mm). Side 20 januar 2010

23 Forskudt samling FS Ved klassedeling skal den største afstand mellem de to brøndelementer rapporteres. Rapporteringsvejledning Forskudt samling Retningsændring Åben samling Forskydning i tværgående retning (Forskudt samling) danner aftegning af en halvmåne i samlingen med næste element. Forskydning i tværgående retning kan også opstå ved decentreret sigte samt ved overgang mellem forskellige dimensioner og/eller materialer. Forskydning i langs- og tværgående retning (Retningsændring i samling) danner samme aftegningstype (halvmåne) som ved forskudt samling. Retningsændring i samling kendetegnes ved, at aftegning af efterfølgende brøndelements tværsnit ikke er centreret i samlingen. Forskydning i langsgående retning (Åben samling) danner aftegning af en fuldmåne i samling med næste brøndelement. Er en samling repareret med injiceret materiale, angives dette under IS. Konstateres udsivning ved samling, skal dette angives i bemærkningsfelt. Fotoeksempler FS1 (4,F) FS2 (4,F) januar 2010 Side 21

24 Indhængende samlingsmateriale IS Indhængende samlingsmateriale IS Definition Samlingsmateriale er trængt ind mellem to brøndelementer. Klassedeling 1. Gummiring kun lige synlig i samlingen, men ikke indhængende. Samlingsmaterialet reducerer tværsnitsarealet med mindre end 5 %. 2. Gummiring er indhængende, skåret eller revet over. Samlingsmaterialet reducerer tværsnitsarealet med fra og med 5 % op til 15 %. 3. Gummiring er hel og indhængende. Samlingsmaterialet reducerer tværsnitsarealet med fra og med 15 % op til 30 %. 4. Gummiring er hel og indhængende, placeret i eller i forbindelse med bundløb. ndre samlingsmaterialer reducerer tværsnitsarealet med 30 % eller mere. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : Samlingsmaterialet er af anden type. : røndskum. G: Samlingsmaterialet er en gummiring (glidering, trykudligningsbånd m.v.). Inspektionskrav Samlingsmaterialets placering angives ved urreference. Målemetode Gummiringe måles ikke. Indtrængning af andet samlingsmateriale måles i % af tværsnitsareal. Side 22 januar 2010

25 Indhængende samlingsmateriale IS Rapporteringsvejledning Hvis samlingsmaterialet er af type, men materialet kan bestemmes (f.eks. asfalt, gel eller beton), skal dette anføres i bemærkningsfelt. Er en samling repareret med injiceret materiale, skal dette angives i bemærkningsfelt. Kan reparationsmetode eller -materiale bestemmes, skal disse oplysninger ligeledes angives i bemærkningsfelt. Eventuelt glidemiddel fra monteringen rapporteres ikke i observationsskema, men skal angives i bemærkningsfelt. Indhængende materiale i samlinger ved svejste plastbrønde rapporteres som PF med typeangivelsen: Svejsevulst. Fotoeksempler IS1 (4,) januar 2010 Side 23

26 Rødder RØ 4. Driftsmæssig tilstand Rødder RØ Definition Rødder er trængt ind i brønden. Klassedeling 1. Rødder udgør op til 5 % af tværsnitsarealet. 2. Rødder udgør fra og med 5 % op til 15 % af tværsnitsarealet. 3. Rødder udgør fra og med 15 % op til 30 % af tværsnitsarealet. 4. Rødder udgør 30 % eller mere af tværsnitsarealet. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type F: Fine rødder. P: Pælerod. R: Rodklump. Inspektionskrav Rødders placering angives ved urreference. Målemetode Udstrækningen af rødder måles som % af tværsnitsarealet. Side 24 januar 2010

27 Rødder RØ Rapporteringsvejledning Rødder kan være enkelte rodtråde, pælerødder eller sammenfiltrede rodklumper, der optager store dele af tværsnitsarealet. Hvis rødder observeres at hænge ind i brønden fra en tilslutning, angives dette i bemærkningsfelt. Hvis observerede rødder konstateres placeret således, at de obstruerer eller på sigt vil komme til at påvirke tørvejrsafstrømning, skal dette angives i bemærkningsfelt. Ved RØ 4 skal røddernes udbredelse måles/skønnes i % af tværsnitsarealet i bemærkningsfelt Fotoeksempler RØ1 (4,F) RØ3 (6,F) januar 2010 Side 25

28 Indsivning IN Indsivning IN Definition Vand siver eller løber ind i brønden gennem utætheder. Klassedeling 1. røndelementet er fugtigt som indikation på indsivning. Intet synligt sivende eller dryppende vand. Ses ofte som en glinsen på brøndvæggen. 2. Vand siver eller drypper ind. 3. Vand løber kontinuert ind gennem brøndelement eller samling eller som trykvand i en tynd stråle. 4. Vand løber voldsomt ind gennem brøndelement eller samling eller som trykvand med en kraftig stråle. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : På brøndvæg S: I samling. Inspektionskrav Indsivningens placering på brøndelement eller i samling angives ved urreference. Målemetode Indsivning er en visuel observation, der normalt ikke kan måles. Side 26 januar 2010

29 Indsivning IN Rapporteringsvejledning Indsivende vand kan være Grundvand (afhængig af årstiden) Overlækning fra en regnvandsledning (afhænger af vejret). En nærliggende utæt trykledning (f.eks. vandforsynings- eller fjernvarmeledning) Trykvand foranlediget af tæt placering på havneområde eller vandløb Kan årsag til det indsivende vand bestemmes, skal dette angives i bemærkningsfelt. Opmærksomheden henledes på, at IN 1 kan forveksles med kondensvand eller vand fra nylig spuling af brønden. Såfremt der kan være formodning herom, skal det noteres i bemærkningsfelt. Konstateres indtrængende sand/jord i forbindelse med indsivningen, skal dette rapporteres og angives enten som F ved ophobning i ledning eller i bemærkningsfelt, hvis det borttransporteres med det indsivende vand. Fotoeksempler IN1 (4,S) IN4 (4,) januar 2010 Side 27

30 flejring F flejring F Definition Materialer, der sedimenterer/bundfælder i bundløb, på banket eller i vandlinje, og derved reducerer brøndelementets tværsnitsareal. Klassedeling 1. flejring udgør op til 5 % af tværsnitsarealet. 2. flejring udgør fra og med 5 % op til 15 % af tværsnitsarealet. 3. flejring udgør fra og med 15 % op til 30 % af tværsnitsarealet. 4. flejring udgør 30 % eller mere af tværsnitsarealet. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : ndet. F: Fastsiddende. H: Hårde materialer (eton, harpiksklumper mm.). P: Papir/Fækalier. S: Sand/Grus. Inspektionskrav flejringens placering angives ved hjælp af urreference. Målemetode flejringer måles i % af tværsnitsarealet. Side 28 januar 2010

31 flejring F I regnvandssystemer skal papir/fækalier altid rapporteres i bemærkningsfeltet. I spildevandsførende ledninger skal ophobning af papir/fækalier rapporteres med supplerende angivelse af, om det har negativ indvirkning på tørvejrsafstrømningen. Rapporteringsvejledning Er det aflejrede materiale angivet med typebetegnelsen ndet (slibestøv mm.), skal typen af aflejret materiale, hvor det er muligt, beskrives i bemærkningsfelt. flejringer kan skjule over andre observationer. Såfremt sådanne observationer kan konstateres, skal de rapporteres særskilte. Såfremt aflejring er en plade på tværs af brønd eller bundløb, rapporteres F 4 med bemærkning: F-plade. Ved F 4 skal aflejringens udbredelse måles/skønnes i % af tværsnitsarealet i bemærkningsfelt. Fotoeksempler F2 (6,P) F3 (5,F) januar 2010 Side 29

32 elægning E elægning E Definition Materialer, der sætter sig fast på brøndelementets inderside og derved reducerer brøndelementets tværsnitsareal. Klassedeling 1. elægninger udgør op til 5 % af tværsnitsarealet. 2. elægninger udgør fra og med 5 % op til 15 % af tværsnitsarealet. 3. elægninger udgør fra og med 15 % op til 30 % af tværsnitsarealet. 4. elægninger udgør 30 % eller mere af tværsnitsarealet. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : ndet. F: Fedt. K: Kloakhud (organisk materiale, der aflejres på brøndens inderside). S: I samling. U: Udfældninger (uorganisk materiale, f.eks. jern, okker, kalk m.v.). Inspektionskrav elægningens placering angives ved hjælp af urreference. Målemetode elægninger måles i % af tværsnitsarealet. Side 30 januar 2010

33 elægning E Rapporteringsvejledning elægninger kan skjule over andre observationer. Såfremt sådanne observationer kan konstateres, skal de afrapporteres særskilte. Hvis materialet i udfældningen kan beskrives mere detaljeret end angivet i typeangivelsen, skal dette beskrives i bemærkningsfelt. Hvis observerede belægninger konstateres placeret således, at de obstruerer eller på sigt vil komme til at påvirke tørvejrsafstrømning, skal dette angives i bemærkningsfelt. Ved E 4 skal belægningens udbredelse måles/skønnes i % af tværsnitsarealet i bemærkningsfelt. Typebetegnelsen S anvendes kun i forbindelse med udfældninger (type U). Fotoeksempler E1 (4,U) E3 (5,U) januar 2010 Side 31

34 Forhindring FO Forhindring FO Definition Fremmede genstande, der reducerer brøndelementets tværsnitsareal. Klassedeling 1. Forhindring udgør op til 5 % af tværsnitsarealet. 2. Forhindring udgør fra og med 5 % op til 15 % af tværsnitsarealet. 3. Forhindring udgør fra og med 15 % op til 30 % af tværsnitsarealet. 4. Forhindring udgør 30 % eller mere af tværsnitsarealet. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : ndet. F: Fastklemt i samling. G: Genstand i bundløb. H: Hænger ind fra stikledning. I: Indbygget forhindring (f.eks. ophængt kabel). L: Ledning, rør eller kabel gennem brønd. R: Uopskåret renoveret ledning gennem brønd. S: Stikker frem fra eller sidder fast i brøndvæg. Inspektionskrav Forhindringens placering angives ved hjælp af urreference. Målemetode Forhindringer måles i % af tværsnitsarealet. Side 32 januar 2010

35 Forhindring FO Rapporteringsvejledning Fremmede genstande kan eksempelvis være sten, pinde, tværgående rør og brudstykker, dæksel i bundløb samt rester af eventuelt foringsmateriale. Kan det bestemmes, hvad forhindringen består af, skal dette beskrives i bemærkningsfeltet. Konstruktioner som f.eks. flowmåler, vandbremse m.v. samt driftsbetingede installationer som f.eks. nedhængende rottegiftblokke skal ikke angives som forhindringer, men angives i rapporteringsfeltet ndre forhold. Forhindringer kan skjule over andre observationer. Såfremt sådanne observationer kan konstateres, skal de rapporteres særskilte. Det skal angives i bemærkningsfelt, om forhindringen fjernes eller ændrer position i forbindelse med brøndinspektionen. Såfremt forhindringen ændrer placering, skal den nye placering rapporteres i bemærkningsfelt. Er en ledning, et rør eller et kabel skudt/boret gennem brønden, skal hullerne i brøndvæggen rapporteres som R. En uopskåret renoveret ledning gennem brønd anses for en forhindring, fordi der er forhindret adgang til bundløb i ledning. Er den renoverede ledning gennem brønden åbnet (opskåret), afrapporteres overgangen fra oprindelig brønd til renoveret ledning under OK. Ved FO 4 skal forhindringens udbredelse måles/skønnes i % af tværsnitsarealet i bemærkningsfelt. Fotoeksempler FO1 (4,L) FO1 (6,G) januar 2010 Side 33

36 Dæksel DÆ 5. Specielle konstruktioner Dæksel DÆ Definition Tilstandsregistrering af dæksel og karm, brøndens afslutning på og tilgang fra overfladen. Klassedeling 0. Dæksel er placeret i niveau med terræn. Dæksel ligger fast i karm uden at vippe. 1. Dæksel og/eller karm er lettere slidt. Gummimanchet mellem dæksel og karm mangler. 2. Dæksel og/eller karm er slidt. Dæksel og/eller karm vipper/klaprer. Dæksel er placeret op til 20 mm over eller under terræn. 3. Dæksel er placeret 20 mm eller mere over eller under terræn. Dæksel eller karm er revnet eller brækket. 4. Del af eller hele dækslet eller karm mangler. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type D: Dæksel G: Gummimanchet mangler. I: Intet dæksel. K: Karm O: Dæksel er placeret over terræn. U: Dæksel er placeret under terræn. Inspektionskrav Denne observation skal altid anvendes, hvor brønden er afsluttet i terræn med mulighed for tilgang til brøndinspektion. Målemetode Dæksel eller karms placering over eller under terræn angives som afstanden til overfladen i mm. Dækslets dimension angives i mm i hoveddata. Side 34 januar 2010

37 Dæksel DÆ Rapporteringsvejledning Skader på belægning omkring dæksel kan angives i bemærkningsfelt. Hvis løftehuller er tilstoppede, asfalterede eller på anden måde umuliggør tilgang til brønd, bør dette angives i bemærkningsfelt. Hvis dæksel er udført i ustabilt materiale, tungt eller på anden måde uhåndterbart, bør dette angives i bemærkningsfelt. Rust på jerndæksler bør ved væsentlige angreb angives i bemærkningsfelt med samtidig beskrivelse af, hvor rustforekomsten konstateres (overflade, bund af dæksel, karm m.v.). Fotoeksempler DÆ3 (1,O) DÆ4 (1) januar 2010 Side 35

38 Nedstigning NE Nedstigning NE Definition Tilstandsvurdering af trin, lejder/stige eller andre hjælpemidler til nedstigning i brønden. Klassedeling 0. lle trin eller lejder/stige er fastsiddende, hele, ikke bøjet og ikke korroderet. 1. Trin eller lejder/stige er bøjet. 2. Trin eller lejder/stige sidder løst. 3. Trin eller lejder/stige er synligt korroderet. Et eller få trin mangler helt eller delvist. 4. Trin eller lejder/stige er kraftigt korroderet. Mange trin mangler helt eller delvist. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : ndet hjælpemiddel til nedstigning i brønd. L: Lejder/stige. T: Trin. Inspektionskrav Denne observation skal altid anvendes, hvor der i brønden findes et hjælpemiddel til nedstigning i brønden. Placering skal angives med urreference. Målemetode Trins bredde og dybde angives i mm. redden af lejder/stige angives i mm. Side 36 januar 2010

39 Nedstigning NE Rapporteringsvejledning Observeres andet hjælpemiddel til nedstigning i brønd end trin eller lejder/stige, skal typen (f.eks. tåhuller) angives i bemærkningsfelt. Hvis et antal trin er bøjet, løstsiddende eller mangler, angives øverste trin i forbindelse med klassedeling og placering. Det samlede antal af bøjede, løstsiddende eller manglende trin kan i den forbindelse angives i bemærkningsfelt. Er plasticbelægning på trin slidt i stykker eller delvist manglende, angives dette i bemærkningsfelt. Hvis trins bredde og dybde måles og angives i målekolonne, skal det i bemærkningsfelt fremgå, hvilket element der er opmålt ud for den angivne værdi, f.eks. redde af trin. Fotoeksempler NE0 (4,T) NE3 (4,T) januar 2010 Side 37

40 røndbund røndbund Definition Tilstandsvurdering af bund, herunder banket og bundløb. Klassedeling 0. undløbets tværsnit er ensartet med fald mod udløb. anket har fald mod bundløb. unden er et sandfang. 1. undløbets tværsnit kan bidrage til driftsforstyrrelser (udvidelser/indsnævringer). 2. undløbet er placeret uden fald. anket er anlagt uden fald mod bundløb. 3. undløbet har bagfald. anketten er delvist manglende. 4. undløb eller banket mangler. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type S: Sandfang. Inspektionskrav Denne observation skal altid anvendes, hvor bunden er synlig i brøndinspektionen. Målemetode undløbs bredde og dybde angives i mm. ankets hældning angives i. Side 38 januar 2010

41 røndbund Rapporteringsvejledning øjninger og tværsnitsreduktioner i bundløb angives i bemærkningsfelt. Forhold, der kan forårsage driftsforstyrrelser i bundløb eller på banket, angives i bemærkningsfelt. Hvis bundløbs bredde og dybde eller bankets hældning måles og angives i målekolonne, skal det i bemærkningsfelt fremgå, hvilket element der er opmålt ud for den angivne værdi, f.eks. undløbets bredde. Fotoeksempler 3 (5) 4 (6) januar 2010 Side 39

42 Præfabrikeret tilslutning PT Præfabrikeret tilslutning PT Definition En præfabrikeret tilslutning er indbygget i et fabriksfremstillet brøndelement. Klassedeling 0. Præfabrikeret tilslutning er tætsiddende og placeret vinkelret på brøndens centrum i brøndelementet. 1. Præfabrikeret tilslutning er indragende, placeret skævt på brøndens centrum eller med udsyn til jord i brøndelementet. Indragende foring eller plastrør fra præfabrikeret tilslutning. Præfabrikeret tilslutning er placeret med modsatrettet tilløbsretning. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : Tilslutning er afproppet. I: Indragende foring eller plastrør fra tilslutning. M: Tilslutning har modsatrettet tilløbsretning. Inspektionskrav Præfabrikeret tilslutnings centerlinie angives ved urreference. Målemetode Tilslutningens dimension måles i mm. Side 40 januar 2010

43 Præfabrikeret tilslutning PT Rapporteringsvejledning Er tilslutningen betydeligt vandførende (f.eks. pumpe, dræn m.m.), skal dette angives i bemærkningsfelt. Hvis det er muligt, bør kilden og det tilstrømmende medie (grundvand/spildevand) ligeledes angives i bemærkningsfelt. Er tilslutningen afproppet med almen kendt metode (f.eks. endeprop, injiceret materiale, rotte-stop eller lignende), skal dette angives i bemærkningsfelt. Er der tale om en afpropning med et injiceret materiale, skal reparationsmetoden eller materialet, som reparationen består af, angives i bemærkningsfelt, såfremt det kan bestemmes. Er en spildevandsførende tilslutning tilkoblet et regnvandssystem, eller er en regnafledende tilslutning tilkoblet et spildevandssystem (fejlkobling), skal dette angives i bemærkningsfelt. Yderligere oplysninger om forhold i tilslutningen, der har eller kan få betydning for brøndens funktion (f.eks. brud, sand, rødder m.v.), skal angives i bemærkningsfelt. Hvis plastrør eller foring fra tilslutning rager ind i hovedledning, måles/skønnes indragning i % af brøndelementets dimension og angives i kolonnen måling. Tilslutningens dimension angives i forbindelse med registrering af konstruktionen, ikke ved tilstandsregistrering. Hvis tilslutningen både fysisk registreres og tilstandsregistreres i forbindelse med brøndinspektionen, skal Tilslutningsnr. fra den fysiske registrering gengives i særskilt kolonne ud for den tilhørende tilstandsregistrering. Fotoeksempler PT1 (6) PT1 (6,I) januar 2010 Side 41

44 Påhugning PH Påhugning PH Definition En tilslutning er monteret i brøndelement ved påhugning. Klassedeling 1. Tilslutning rager ind op til 5 % af dimensionen. 2. Tilslutning rager ind fra og med 5 % op til 15 % af dimensionen. 3. Tilslutning rager ind fra og med 15 % op til 30 % af dimensionen. 4. Tilslutning rager ind 30 % eller mere af dimensionen. Udsyn mellem tilslutning og brønd til jord eller hulrum. Tilslutning og brønd når ikke sammen. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : Tilslutning er afproppet. I: Indragende tilslutning. M: Manglende forbindelse helt eller delvist mellem tilslutning og brønd. S: Tilslutning er placeret i samling. Inspektionskrav Påhugningens centerlinie angives ved urreference. Målemetode Den del af tilslutningen, der rager ind, angives i % af dimensionen. Tilslutningens dimension måles i mm. Side 42 januar 2010

45 Påhugning PH Rapporteringsvejledning Er tilslutning betydeligt vandførende (f.eks. pumpe, dræn m.m.), skal dette angives i bemærkningsfelt. Hvis det er muligt, bør kilden og det tilstrømmende medie (grundvand/spildevand) ligeledes angives i bemærkningsfelt. Er tilslutning afproppet med almen kendt metode (f.eks. endeprop, injiceret materiale, rotte-stop eller lignende), skal dette angives i bemærkningsfelt. Er der tale om en afpropning med et injiceret materiale, skal reparationsmetoden eller materialet, som reparationen består af, angives i bemærkningsfelt, såfremt det kan bestemmes. Er en spildevandsførende tilslutning tilkoblet et regnvandssystem, eller er en regnafledende tilslutning tilkoblet et spildevandssystem (fejlkobling), skal dette angives i bemærkningsfelt. Yderligere oplysninger om forhold i tilslutning, der har eller kan få betydning for brøndens funktion (f.eks. brud, sand, rødder m.v.), skal angives i bemærkningsfelt. Er påhugning ikke placeret med centerlinie krydsende brøndens midtpunkt (centrum), skal dette angives i bemærkningsfelt. Ved PH 4 skal det angives i bemærkningsfelt, hvor meget påhugningen rager ind i % af brøndelementets dimension. Tilslutningens dimension angives i forbindelse med registrering af konstruktionen, ikke ved tilstandsregistrering. Hvis tilslutningen både fysisk registreres og tilstandsregistreres i forbindelse med brøndinspektionen, skal Tilslutningsnr. fra den fysiske registrering gengives i særskilt kolonne ud for den tilhørende tilstandsregistrering. Fotoeksempler PH2 (4,I) PH4 (4,I) januar 2010 Side 43

46 Påboring P Påboring P Definition En tilslutning er monteret i brøndelement ved påboring. Klassedeling 1. Tilslutning rager ind op til 5 % af dimensionen. 2. Tilslutning rager ind fra og med 5 % op til 15 % af dimensionen. Gummipakningen ligger ikke helt ind til brøndvæggen. 3. Tilslutning rager ind fra og med 15 % op til 30 % af dimensionen. 4. Tilslutning rager ind 30 % eller mere af dimensionen. Udsyn mellem tilslutning og brønd til jord eller hulrum. Tilslutning og brønd når ikke sammen. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : Tilslutning er afproppet. I: Indragende tilslutning. M: Manglende forbindelse helt eller delvist mellem tilslutning og brønd. S: Tilslutning er placeret i samling. Inspektionskrav Påboringens centerlinie angives ved urreference. Målemetode Den del af tilslutningen, der rager ind, angives i % af dimensionen. Tilslutningens dimension måles i mm. Side 44 januar 2010

47 Påboring P Rapporteringsvejledning Ved en påboring i betonbrønd udført i henhold til forskrifterne er gummiringen synlig mellem røret og det korte muffestykke. Er tilslutning betydeligt vandførende (f.eks. pumpe, dræn m.m.), skal dette angives i bemærkningsfelt. Hvis det er muligt, bør kilden og det tilstrømmende medie (grundvand/spildevand) ligeledes angives i bemærkningsfelt. Er tilslutning afproppet med almen kendt metode (f.eks. endeprop, injiceret materiale, rotte-stop eller lignende), skal dette angives i bemærkningsfelt. Er der tale om en afpropning med et injiceret materiale, skal reparationsmetoden eller materialet, som reparationen består af, angives i bemærkningsfelt, såfremt det kan bestemmes. Er en spildevandsførende tilslutning tilkoblet et regnvandssystem, eller er en regnafledende tilslutning tilkoblet et spildevandssystem (fejlkobling), skal dette angives i bemærkningsfelt. Hvis samling i tilslutning konstateres tilbagetrukket i forhold til kanten af påboringen, kan dette angives i bemærkningsfelt. Yderligere oplysninger om forhold i tilslutning, der har eller kan få betydning for brøndens funktion (f.eks. brud, sand, rødder m.v.), skal angives i bemærkningsfelt. Er påboring ikke placeret med centerlinie krydsende brøndens midtpunkt (centrum), skal dette angives i bemærkningsfelt. Ved P 4 skal det angives i bemærkningsfelt, hvor meget tilslutningen rager ind i % af brøndelementets dimension. Tilslutningens dimension angives i forbindelse med registrering af konstruktionen, ikke ved tilstandsregistrering. Hvis tilslutningen både fysisk registreres og tilstandsregistreres i forbindelse med brøndinspektionen, skal Tilslutningsnr. fra den fysiske registrering gengives i særskilt kolonne ud for den tilhørende tilstandsregistrering.. Fotoeksempler P2 (4,I) P2 (4,I) januar 2010 Side 45

48 Opskæring af stik OS Opskæring af stik OS Definition Eksisterende tilslutning i foret brønd er åbnet i brøndelement. Klassedeling 1. Der er en kant i forbindelse med opskæringen på op til 10 mm i forhold til tilslutningens indvendige dimension. Opskæringen er op til 10 mm større end tilslutningens indvendige dimension. Ingen affræsning af gammelt rørmateriale i tilslutning (børstestriber i glasur/overflade accepteres). 2. Små affræsninger af det eksisterende rørmateriale (gælder ikke plast). Store trævler af foring/inderfolie m.v. 3. Der er en kant i forbindelse med opskæringen på 10 mm eller større i forhold til tilslutningens indvendige dimension. Opskæringen er på 10 mm eller derover større eller mere end tilslutningens indvendige dimension. Store affræsninger af det eksisterende rørmateriale. ffræsning af det eksisterende rørmateriale ved plastrør. 4. Manglende rørmateriale bag foring eller udsyn til jord. Fejlplaceret opskæring i forbindelse med tilslutning. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : Tilslutning er afproppet. I: Indragende tilslutning. M: Manglende brøndmateriale bag foring eller udsyn til jord. Inspektionskrav Tilslutningens position angives ved urreference. Målemetode Tilslutningens dimension måles i mm. Rapporteringsvejledning Kan original tilslutning (præfabrikeret tilslutning m.v.) bestemmes, angives dette i bemærkningsfelt. Er tilslutning betydeligt vandførende (f.eks. pumpe, dræn m.m.), skal dette angives i bemærkningsfelt. Hvis det er muligt, bør kilden og det tilstrømmende medie (grundvand/spildevand) ligeledes angives i bemærkningsfelt. Er tilslutning afproppet med almen kendt metode (f.eks. endeprop, injiceret materiale, rotte-stop eller lignende), skal dette angives i bemærkningsfelt. Er der tale om en afpropning med et injiceret materiale, skal reparationsmetoden Side 46 januar 2010

49 Opskæring af stik OS eller materialet, som reparationen består af, angives i bemærkningsfelt, såfremt det kan bestemmes. Er en spildevandsførende tilslutning tilkoblet et regnvandssystem, eller er en regnafledende tilslutning tilkoblet et spildevandssystem (fejlkobling), skal dette angives i bemærkningsfelt. Yderligere oplysninger om forhold i tilslutning, der har eller kan få betydning for brøndens funktion (f.eks. brud, sand, rødder m.v.), skal angives i bemærkningsfelt. Hvis opskæringen er udført mere end en afstand svarende til rørdimension af tilslutningen ved siden af tilslutningen, skal dette rapporteres som R. Er der revner i foringen ved tilslutning, skal dette rapporteres som R. Hvis tilslutning rager ind i brønden, skal indragning måles/skønnes i % af brøndelementets dimension og angives i bemærkningsfelt. Er brønden foret, og en tilslutning kan observeres bag foringen, kan det angives med Tilslutning ikke åbnet i bemærkningsfelt uden samtidig angivelse af observation. Hvis brøndens form ændres ved den ikke-åbnede tilslutning, skal dette rapporteres under DE. Tilslutningens dimension angives i forbindelse med registrering af konstruktionen, ikke ved tilstandsregistrering. Hvis tilslutningen både fysisk registreres og tilstandsregistreres i forbindelse med brøndinspektionen, skal Tilslutningsnr. fra den fysiske registrering gengives i særskilt kolonne ud for den tilhørende tilstandsregistrering. Fotoeksempler OS1 (4) januar 2010 Side 47

50 Tilslutning med overgangsprofil OP Tilslutning med overgangsprofil OP Definition Tilslutningen er udført med et overgangsprofil eller tilsvarende. Klassedeling 1. Overgangsprofil ligger glat og helt ind til eksisterende brønd og tilslutning. Folder eller harpiksklumper udgør op til 5 % af tilslutningens tværsnitsareal. 2. Folder eller harpiksklumper udgør fra og med 5 % op til 15 % af tilslutningens tværsnitsareal. 3. Folder eller harpiksklumper udgør fra og med 15 % op til 30 % af tilslutningens tværsnitsareal. 4. Folder eller harpiksklumper udgør 30 % eller mere af tilslutningens tværsnitsareal. Der er mellemrum mellem OP og brønd. OP dækker ikke hele opskæringen i foringen. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type : Tilslutning er afproppet. F: Folder. H: Harpiksklumper. O: OP dækker ikke hele opskæringen. Inspektionskrav Tilslutningens centerlinie angives ved urreference. Målemetode Folder angives i % af tilslutningens tværsnitsareal. Tilslutningens dimension måles i mm. Side 48 januar 2010

51 Tilslutning med overgangsprofil OP Rapporteringsvejledning Overgangsprofilet er opdelt i en brønddel, OP, som er den del, der er placeret i brønden, og en stikledningsdel, OPS, som er den del, der er placeret i tilslutningen. Observationer konstateret i OPS, svarende til klassedeling for observationer i OP, skal afrapporteres i bemærkningsfelt. Placering af folder i OP/OPS angives, hvor det er muligt, ved urreference i bemærkningsfeltet. Er tilslutning betydeligt vandførende (f.eks. pumpe, dræn m.m.), skal dette angives i bemærkningsfelt. Hvis det er muligt, bør kilden og det tilstrømmende medie (grundvand/spildevand) ligeledes angives i bemærkningsfelt. Er tilslutning afproppet med almen kendt metode (f.eks. endeprop, injiceret materiale, rotte-stop eller lignende), skal dette angives i bemærkningsfelt. Er der tale om en afpropning med et injiceret materiale, skal reparationsmetoden eller materialet, som reparationen består af, angives i bemærkningsfelt, såfremt det kan bestemmes. Er en spildevandsførende tilslutning tilkoblet et regnvandssystem, eller er en regnafledende tilslutning tilkoblet et spildevandssystem (fejlkobling), skal dette angives i bemærkningsfelt. Yderligere oplysninger om forhold i tilslutning, der har eller kan få betydning for brøndens funktion (f.eks. brud, sand, rødder m.v.), skal angives i bemærkningsfelt. Er overgangsprofilet anvendt ved tilslutning placeret i samling, angives dette i bemærkningsfelt. Er der ved overgangsprofil anvendt et harpiks tætningssystem eller lignende, skal dette angives i bemærkningsfeltet. Tilslutningens dimension angives i forbindelse med registrering af konstruktionen, ikke ved tilstandsregistrering. Hvis tilslutningen både fysisk registreres og tilstandsregistreres i forbindelse med brøndinspektionen, skal Tilslutningsnr. fra den fysiske registrering gengives i særskilt kolonne ud for den tilhørende tilstandsregistrering. Fotoeksempler OP1 (4) OP foto mangler januar 2010 Side 49

52 Overgang ved konstruktionsændring OK Overgang ved konstruktionsændring OK Definition Overgang ved ændring af materiale, dimension, retning eller tværsnit. Klassedeling 0. Overgang er udført med præfabrikeret overgangsstykke uden ujævnheder og uden ændring i brøndelementets tværsnitsform. 1. Overgang er glat, ligger tæt op ad brøndvæggen, uden ujævnheder, trævler og lignende. Ændring i brøndelementets tværsnitsform udgør mindre end 5 % af tværsnitsarealet. 2. Tilsyneladende tæt overgang med mindre ujævnheder, trævler, folder eller lignende. Ændring i brøndelementets tværsnitsform udgør fra og med 5 % op til 15 % af tværsnitsarealet over hovedtilløbets toppunkt. 3. Tilsyneladende tæt overgang med mindre ujævnheder, trævler, folder eller lignende. Ændring i brøndelementets tværsnitsform udgør fra og med 5 % op til 15 % af tværsnitsarealet under hovedtilløbets toppunkt % eller større tværsnitsændring i overgang. Udsyn til jord i overgang. Placering 1: Dæksel og karm. 2: Topring (Skorsten). 3: Kegle. 4: røndring/opføringsrør. 5: anket. 6: undløb. 7: und/sandfang. Type D: Dimensionsændring. M: Materialeændring. R: Retningsændring (bøjninger). T: Tværsnitsændring. Inspektionskrav Denne observation skal altid anvendes, hvor der sker en ændring i materiale, dimension, form eller retning. En retningsændring angives ved hjælp af urreference. Målemetode Ændring i tværsnitsform måles i % af brøndelementets tværsnitsareal. Side 50 januar 2010

53 Overgang ved konstruktionsændring OK Rapporteringsvejledning Ved retningsændringer behandles præfabrikerede overgangsstykker og forede brønde under denne observation. Retningsændring i samlinger skal beskrives under FS. Ved retningsændringer kan vinkel på bøjning, hvis muligt, angives i bemærkningsfelt, alternativt i målekolonne med tilhørende bestemmelseskode. Ved krumning af brøndopføringen skal dette ikke rapporteres som OK, men udelukkende angives i bemærkningsfelt uden samtidig angivelse af observation. Kan vinkel på krumning eller bøjning angives, suppleres bemærkningsfeltet med denne oplysning. Såfremt bunden ikke kan ses fra terræn på grund af krumning, bør dette ligeledes fremgå af bemærkningsfelt. Er OK en kombination af f.eks. materiale- og dimensionsændring, angives typerne M og D begge i rapporteringen. Ved reparation af eksisterende brønd med produkt af samme materiale, f.eks. indsat kort foring (partliner) i foret brønd, angives dette som en vilkårlig anden overgang ved konstruktionsændring mellem to materialer, dog uden angivelse af typebetegnelse M, men med tilsvarende beskrivelse i bemærkningsfelt (i eksemplet kort foring eller partliner ). Dimensionsændringen i den præfabrikerede kegle skal ikke rapporteres. En uopskåret renoveret ledning gennem brønd anses for en forhindring, fordi der er forhindret adgang til bundløb i ledning. En sådan observation rapporteres under FO. Er den renoverede ledning gennem brønden åbnet (opskåret), afrapporteres overgangen fra oprindelig brønd til renoveret ledning som OK, hvor form og kvalitet af opskæringen lægges til grund for vurderingen. Fotoeksempler OK3 (2,M) OK4 (2,D) januar 2010 Side 51

54 Rapporteringsskema 6. Rapporteringsskema frapportering af en brøndinspektion kan udføres som gengivet i dette kapitel. Det foreslåede rapporteringsskema er udformet, så det kan udfyldes i hånden. Det mest almindelige er dog, at informationer og observationer behandles digitalt. Senere kan de relevante informationer udskrives på den form, som det enkelte firma eller den enkelte kunde ønsker. Normalt vil dette layout svare til det fortrykte skema. I forbindelse med digital dataudveksling skal DNDS-format svarende til version angivet i kapitel 9 eller nyere altid anvendes. Rapporteringsskemaet er opbygget, så det er i overensstemmelse med tidligere danske afrapporteringsmetoder. Desuden bygger det på dele af ENstandarden (EN :2003), og dennes beskrivelse af Header information. Koder og feltstørrelser, der skal anvendes, hvis rapporteringen også omfatter digital dataudveksling, er gengivet i kapitel 9, Databasebeskrivelse. I det følgende gennemgås de enkelte felter i rapporteringsskemaet. eskrivelsen er opdelt i 3 grupper afhængigt af inspektionsårsag. Data i skemaets øverste del (Hoveddata) vedrører registrering af brøndens konstruktion og udformning. Data i skemaets nederste, venstre del (Tilslutninger) vedrører registrering af samtlige tilslutninger til brønden (tilløb og udløb). Data i skemaets nederste, højre del (Tilstandsregistrering) vedrører tilstandsregistrering af brøndens kvalitet. I forbindelse med registrering af hoveddata og tilslutninger er det muligt at angive koordinater og koter. Det bemærkes hertil, at det i udvekslingsformatet under ReferenceSys skal angives, hvilket koordinatsystem der er anvendt ved sådanne registreringer. Denne information vises ikke i rapporteringsskemaet. Hoveddata røndnr.: Kundenavn: Sagsnavn: Sted/Gade: røndnummer/-betegnelse angives. Kundens/rekvirentens navn. Evt. henvisning til entreprisenavn eller bygherrens sagsnavn. Navn på gade eller sted, hvor ledningen ligger. Det bemærkes, at det i udvekslingsformatet er muligt at supplere stednavnet med en eventuel registerhenvisning for ledningens adressemæssige placering, f.eks. postnummer, vejnummer eller kommunenummer + vejnummer i et supplerende felt, kaldet dresse-id. Dette felt vises dog ikke i rapporteringsskemaet. Inspektionsårsag: Registrering af årsag til den gennemførte brøndinspektion. Årsag kan være: Ved nyanlæg, ved garantiperiodens udløb, ved offentlig overtagelse (byggemodning), ved saneringsplanlægning, i forbindelse med borgerhenvendelse, juridisk dokumentation (sagsakt), formodet indsivning, hussalg m.fl. Side 52 januar 2010

55 Rapporteringsskema Inspektionsmetode: Metoden, hvormed brønden er inspiceret. Der kan anvendes følgende kodetal: 1 Fra terræn 2 Ved nedstigning 3 Med kamera 50 ndet Inspektion afbrudt: Såfremt inspektion ikke er mulig, skal årsagen til den afbrudte inspektion angives her. Der kan anvendes følgende kodetal: 0 Uoplyst 1 Kan ikke findes 2 dgang midlertidig forhindret 3 Dæksel kan ikke åbnes 4 Tungt dæksel 5 Tilstopning 6 Høj vandstand 7 Udstyrsfejl 8 Dårligt vejr 50 ndet Med adgang midlertidig forhindret forstås f.eks. at brønden er placeret under parkeret køretøj. X-koordinat: Y-koordinat: Dækselkote: undkote: X-koordinat til brønden angives med 2 decimaler. Y-koordinat til brønden angives med 2 decimaler. Dækselkoten angives med 2 decimaler. undkoten angives med 2 decimaler. Nedstik, bund: fstand fra bund af brønd til overkant dækselkarm angives i meter med 2 decimaler. eliggenhed: eliggenheden af brønden registreres med følgende kodetal: 0 Uoplyst 1 Kørebane 2 Fortov (fliser/belægning) 3 Grønt område 4 Privat areal 50 ndet System: Typen af det inspicerede afløbssystem, hvori brønden er placeret. Der kan anvendes følgende kodetal: 1 Spildevand 2 Regnvand 3 Fællessystem 4 Dræn 50 ndet januar 2010 Side 53

56 Rapporteringsskema røndtype: nvendelsen eller typen af brønden kan angives ved følgende typer og kodetal: 0 Uoplyst 1 rønd 2 ygværk 3 Tank 4 Punkt 5 Sandfang 50 ndet Hvis brønden, der inspiceres, kan angives yderligere detaljeret, f.eks. rensebrønd, udluftningsbrønd, sivebrønd m.v., bør dette gengives i bemærkningsfeltet. røndform: røndens geometri angives med følgende kodetal og betegnelser: 0 Uoplyst 1 irkulær 2 Kvadratisk 3 Rektangulært 50 ndet rønddimension: røndens indvendige dimension i mm (middel). Med brøndens indvendige dimension menes dimensionen målt ud for brøndelementet, brøndvæggen. Ændring i brønddimension ved præfabrikeret kegle rapporteres ikke. røndmateriale: røndens materiale angives med følgende betegnelser og kodetal: 0 Uoplyst 1 eton 2 Plast 3 Murværk 4 Glasfiber 5 loksten 50 ndet Med brøndens materiale menes det materiale, som de enkelte brøndelementer (vægge og bund) primært består af. Såfremt enkelte elementer er af andet materiale end hovedparten af brønden, skal dette angives i bemærkningsfeltet. Hvis brønden er renoveret, og materialet i den oprindelige brønd kan bestemmes bag renoveringsmaterialet, skal brøndens oprindelige materiale angives i bemærkningsfelt. Nedstigning: dgangsmuligheden til bund af brønd registreres ved følgende kodetal: 0 Uoplyst 1 Uden lejder/stige eller trin 2 Trin 3 Lejder/stige 50 ndet Side 54 januar 2010

57 Rapporteringsskema Vejrlig: Registrering af vejrforhold ved brøndinspektionens starttidspunkt. Der kan anvendes følgende kodetal: 1 Tørvejr 2 Regnvejr 3 Snevejr 50 ndet rug: Den aktuelle brug af brønden registreres. Der kan anvendes følgende kodetal: 0 Uoplyst 1 I brug 2 fproppet/ude af drift 3 Midlertidigt afproppet under inspektion 50 ndet Dækseltype: røndafdækningens type/form registreres med følgende kodetal: 0 Uoplyst 1 Rundt 2 Firkantet 3 Trekantet 50 ndet Dækselmateriale: Materialet i brøndafdækningen registreres med følgende kodetal: 0 Uoplyst 1 Jern 2 eton 3 luminium 4 Plast 50 ndet Dækseldimension: Dokumentation: Dato: Rapport nr.: Medie-ID: Firma: Operatør: ntal dok.: Dimension på dæksel angives i mm. Ved cirkulære dæksler angives diameter, ved firkantede dæksler bredde x længde. Hvis brøndinspektionen dokumenteres med optagelse/gengivelse på andet medie, kan det angives her, f.eks. fotos, film, tegning m.v. Dato for brøndinspektionen (dag, måned, år i format: dd-mm-åååå). Rapportnummer/-navn for denne rapport. Dette felt er unikt, hvilket betyder, der KUN må eksistere en rapport med samme rapportnummer/-navn af hensyn til arkivering i database. Her kan angives reference til det anvendte medie eller produktionsnummer. røndinspektionsfirmaets navn, adresse, logo m.v. Firmanavn skal fremgå særskilt af første linie. Operatørens initialer/navn og/eller vognnummer. Her angives antallet af den dokumentationstype, der eventuelt er anvendt af brønden under inspektionen. Det bemærkes, at det i udvekslingsformatet er muligt at linke lige så mange filnavne til den enkelte brøndrapport, som angives i dette felt. Filnavnene vises dog ikke i rapporteringsskemaet. januar 2010 Side 55

58 Rapporteringsskema emærkninger: Felt placeret nederst i rapporteringsskemaet, hvor der er mulighed for at give en generel bemærkning til brøndinspektionen. Tilslutninger I denne del af rapporteringsskemaet er det muligt at anføre en række observationer vedr. placering og udformning af samtlige tilslutninger i brønden. Der er øverst et fast felt for hovedudløbet (det dybest beliggende udløb). Derudover kan yderligere angives op til 9 andre tilslutninger. Ved hver tilslutning er det med en typebetegnelse muligt at angive, om der er tale om et tilløb eller et udløb. De forskellige tilløb og udløb opmåles. Placeringen af den enkelte tilslutning angives med en urreference i forhold til hovedudløbet, der fast angives med urreference kl. 6. Et nedstik er afstanden fra overkant dækselkarm til det relevante punkt (bundløb af den registrerende tilslutning) målt i meter (2 decimaler). Dimensionen på de forskellige tilløb og udløb angives i mm, og det angives så vidt muligt, fra hvilken brønd tilløbet kommer, eller til hvilken brønd udløbet går. Tilslut nr.: Tilslutningstype: Fortløbende nummer, der angiver antal tilslutninger registreret i brønden. Her angives tilslutningstypen. Der kan anvendes følgende kodetal: 0 Uoplyst 1 Udløb 2 Tilløb 3 Indvendig nedføring 4 Udvendig nedføring 50 ndet Urreference, tilslutning: Placeringen af de enkelte tilslutninger angives ved en urreference i forhold til hovedudløbet, der fast har urreferencen kl. 6. Dimension, tilslutning: Dimensionen på den enkelte tilslutning opmåles og angives her ved indvendigt mål i mm. Dimensionen er defineret som: Den indvendige diameter for cirkulære rør Den vandrette (horisontalt målt) indvendige diameter for spidsbundede rør Den indvendige højde (vertikalt målt) ved alle andre typer tværsnit med angivelse af højde og største tilhørende indvendige bredde (horisontalt målt) i bemærkningsfelt (bredde x højde). Dimensionsrubrikken består af to felter. I det første felt er der plads til at specificere tværsnitsformen. Her kan anvendes følgende koder: irkulært Spidsbundet Ægformet Øjestensformet Firkantet Side 56 januar 2010

59 Rapporteringsskema ø: irkulært tværsnit v: Spidsbundet tværsnit e: Ægformet tværsnit o: Øjestensformet tværsnit f: Firkantet tværsnit a: ndet I det andet felt angives dimension angivet i mm. Såfremt dimension består af højde x bredde, skal højde angives i dimensionsfeltet, og højde x bredde i bemærkningsfelt, jf. ovenstående. Hvis handelsdimension ved plastrør efter ønske fra bygherren skal anvendes i inspektionen, skal dette forhold fremgå af bemærkningsfelt. ST, tilslutn.dimension: estemmelseskode for den angivne dimension. Der anvendes følgende koder: U Uoplyst M Opmålt på stedet T flæst på plan/tegning O Oplyst af kunde/rekvirent S Skønnet ndet Materiale, tilslutning: Materialebetegnelse for alle tilslutninger angives tilsvarende de betegnelser, der anvendes ved TV-inspektion af afløbsledninger. Der kan anvendes følgende kodetal: 0 Uoplyst 1 eton 2 Plast 3 Foring 4 Glaseret ler 5 Jern 6 Mursten 50 ndet ST, tilslutn.materiale: estemmelseskode for det angivne materiale. Der anvendes følgende koder: U Uoplyst M Materiale konstateret på stedet T flæst på plan/tegning O Oplyst af kunde/rekvirent S Skønnet ndet Nedstik, tilslutning: Kote, tilslutning: fstand fra bundløb af den registrerende tilslutning til overkant dækselkarm angives i meter med 2 decimaler. Ved indvendig nedføring måles til bund af gennemføring i brøndvæg. Her er mulighed for at angive nedstikket som en kote omregnet ud fra dækselkoten. Koten angives i meter med 2 decimaler. Koten har den registreringsmæssige fordel, at den ikke ændres som følge af senere terrænregulering, f.eks. ved etablering af ny belægning, slidlag eller lignende. Tilløbspunkt, tilslutning: Her angives, hvor de enkelte tilslutninger kommer fra eller fører til (hvis det kendes). De respektive tilsluttede knudepunktsnavne eller type af tilslutning (f.eks. vejbrønd, tagnedløb, stikledning fra ejendom m.v.) angives. januar 2010 Side 57

60 Rapporteringsskema emærkninger, tilslutn.: Kommentarer og evt. uddybninger til de enkelte tilslutninger kan angives her, f.eks. forhold omkring funktion eller observationer i tilslutningen (vandføring, tilstand, afpropning, formodet fejlkobling m.v.). ndre forhold: Her kan angives observationer, som vedrører brøndens funktion, men som ikke kan angives andre steder, f.eks. evt. måleudstyr, rottegiftsudlægning, specielle konstruktioner som sikkerhedsrist, mellemdæk, vandbremse, udløbsblende og højvandslukke samt speciel funktion som vandlås og rottespærre mv. Tilstandsregistrering Element: Dette felt anvendes til at beskrive, i hvilken konstruktionsdel (brøndelement) den konkrete observation er placeret. Der anvendes følgende koder: 1: Dæksel og karm 2: Topring (Skorsten) 3: Kegle 4: røndring/opføringsrør 5: anket 6: undløb 7: und/sandfang Feltet er yderligere beskrevet i indledningen. Måling: I de tilfælde, hvor der anvendes udstyr, som er i stand til at foretage målinger af den enkelte observations udbredelse, dimension på tilslutninger m.v., skal den målte parameter angives i dette felt. ngivelse af en måling skal altid foretages samtidigt med angivelse af den tilhørende observation samt med kvalitetsangivelse af målingen i det tilhørende ST-feltet. ST, måling: estemmelseskode for den udførte måling. Der anvendes følgende koder: U Uoplyst M Måling udført manuelt på stedet D Måling udført digitalt på TV-medie T Måling udført på udtegnet plan/tegning S Skønnet ndet Observationer: Observationerne rapporteres i de respektive klasseinddelte kolonner. Ved sammensatte observationer rapporteres den enkelte observation for sig, blot angivet på hver sin linje ud for det brøndelement, hvor observationen blev gjort. For eksempel en påhugning, hvor brøndvæggen er revnet ved påhugningen, rapporteres som en påhugning (PH) samt en revnet brøndvæg (R). Det vil sige kun én observation pr. linje. I bemærkningsfeltet kan man angive yderligere beskrivelser af observationen. Type: Type anvendes til at angive en mere detaljeret karakteristik af den konstaterede observation. Der er mulighed for at angive op til to typebetegnelser ved hver observation. Side 58 januar 2010

61 Rapporteringsskema Urreference: Urreferencen anvendes til at angive placeringen af observationen på det respektive brøndelement. Urreferencen angivet med uret i forhold til observationsretningen. Udgangspunkt for urreferencen er hovedudløbet, der altid har urreferencen kl. 6. egge urreferencer anvendes, hvor der rapporteres et interval. Hvis samme observation findes på to forskellige urreferencer, f.eks. kl. 3 og 9, skal urreference for det mest betydende observation angives, mens urreference for den anden observation angives i bemærkningsfelt. Undtagelse herfra er sammenhængende observationer, som f.eks. pinde, kabler, F-plade eller lignende, der fæstner i to punkter. Disse angives med begge urreferencer. Tilslut nr.: Dette felt anvendes til at sammenkoble informationer om tilslutninger i de to tabeller, Tilslutning og Tilstandsregistrering. Hvis en tilslutning er såvel fysisk registreret som tilstandsregistreret i forbindelse med brøndinspektionen, skal Tilslut nr. fra skemadelen Tilslutning gengives i dette felt ud for den tilhørende observation. emærkninger: Kommentarer, begrundelser og evt. uddybninger for de enkelte observationer angives i denne rubrik. I bemærkningsfelt angives alle relevante informationer, som ikke er omtalt i de foregående afsnit. Det gælder f.eks. skadedyr og konstaterede ændringer i atmosfære (iltsvind, svovlbrinte, metangas) m.v. januar 2010 Side 59

62 røndnr.: Hoveddata Kundenavn: X-koordinat: System: Vejrlig: Dato: Sagsnavn: Y-koordinat: røndtype: rug: Rapportnr.: Sted/Gade: Dækselkote: røndform: Dækseltype: Medie_ID: Inspektionsårsag: undkote: rønddim.: Dækselmateriale: Firma: Inspektionsmetode: Nedstik,bund: røndmat.: Dækseldimension: Operatør: Inspektion afbrudt: eliggenhed: Nedstigning: Dokumentation: ntal dok.: Tilslutninger Tilstandsregistrering Tilslut Type Urref. Dim st. Mat. st. Nedstik Kote Tilløbspkt. emærkninger Element Måling st. Observation Type Urref Tilslut emærkninger nr. (m) (m) nr. 1 Udløb 6 1. Dæksel og karm Topring Kegle røndringe anket 10 ndre forhold: 6. undløb 7. und emærkninger: Side 60 januar 2010