Tidskriftet Specialpædagogik 4, 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidskriftet Specialpædagogik 4, 2010"

Transkript

1 Tidskriftet Specialpædagogik 4, 2010 KARLSTADMODELLEN Af: Helle Couppé, certificeret vejleder i Karlstadmodellen og talehørelærer i PPR i Roskilde og Ellen Bjerre Jensen, certificeret vejleder i Karlstadmodellen og talehørelærer i PPR i Køge. Karlstadmodellen er en model til sprogtræning for personer med sprog- tale- eller kommunikationsforstyrrelser. Modellen har gennem mange år været anvendt i Sverige såvel som i øvrige nordiske lande.. I fokus for Karlstadmodellen står børn, unge og voksne som har eller kan forventes at få vanskeligheder i samfundet som følge af manglende sprogfærdigheder. Karlstadmodellen tilbyder uddannelse, vejledning og materiale til sprogtræning for mennesker, som indgår i nærmiljøet omkring en person med sprogudviklingsbehov. (Fra folder om Karlstadmodellen, I denne artikel vil tankerne bag Karlstadmodellen blive udfoldet, ligesom indholdet i netværkssamarbejdet og sprogtræningen belyses. En case beskriver, hvad Karlstadmodellen har betydet for en ung mand og hans familie. Hvorfor skriver vi denne artikel? Iréne Johansson var d inviteret til Roskilde for at holde en forelæsning over emnet: Taleudvikling og taletræning. Der var så stor interesse for forelæsningen, at den blev dubleret og der var tilhørere fra Danmark, Island, Norge og Sverige. I forbindelse med forelæsningen blev vi kontaktet af Specialpædagogisk forening, som ønskede en artikel om Karlstadmodellen. Det er vores indtryk, at der i Danmark bliver arbejdet meget forskelligt med Karlstadmodellen. Vi ønsker med denne artikel at belyse bredden, menneskesynet og sammenhængen i modellen. Iréne Johansson indledte stærkt og smukt sin forelæsning med at skitsere, hvordan sprog både kan være en bro, der forbinder mennesker og en mur, der adskiller dem. Et menneske kan være spærret inde bag meget snævre (sprog)mure, der fastholder dette menneske og undertrykker dets udviklingsmuligheder. Iréne Johansson opfordrede os til at sprænge murene, bygge broer og sigte mod stjernerne for alle mennesker.

2 Hvem er Iréne Johansson? Iréne Johansson er professor i fonetik fra Umeå Universitet, professor i specialpædagogik fra Karlstad Universitet og desuden doktor i fonetik. Hun har i mere end 30 år forsket og udøvede udviklingsarbejde omkring mennesker med alvorlige sproglige funktionsnedsættelser. Hun har gennem sin forskning og tætte samarbejde med familier erfaret, hvor stor betydning sproget har for den kognitive udvikling, personlighedsudviklingen og livskvaliteten. Iréne Johansson er nu pensioneret fra Karlstad Universitet, men er fortsat frontkæmper for mennesker med alvorlige sprogforstyrrelser. Iréne Johansson har i de sidste år foruden sine forelæsninger i Norden koncentreret sig om at uddanne andre til at vejlede i Karlstadmodellen. Karlstadmodellen Karlstadmodellen er ikke en statisk model, men skal snarere forstås som en dynamisk tænkemåde (en tankemodel ) om sprogudvikling. Karlstadmodellen er praksisrelateret og bygger både på forskning om normale børns sprogudvikling og på forskning omkring sprogudviklingen hos børn med store kommunikative og sproglige funktionsnedsættelser. Ligeværdighed, inklusion, familiecentrering og empowerment er nøgleord i tænkningen. Modellen er på samme tid bredtfavnende og meget detaljeret. Bredden i modellen viser sig ved, at mennesket med sproglige funktionsnedsættelser hele tiden sættes ind i en menneskelig, sproglig og samfundsmæssig sammenhæng og at der arbejdes med sproget som helhed. På samme tid arbejdes der i modellen meget detaljeret med sprogets byggesten, som ligger til grund for indholdet i sprogtræningen og det materiale, der er udviklet i forbindelse med modellen. Humanistisk grundsyn Alle mennesker har ret til at være en del af en familie, et lokalsamfund og samfundet generelt. Sproget er et redskab til at kunne deltage i demokratiet. Det har betydning for et samfund, når en gruppe mennesker ikke gives muligheden for at udtrykke sig. Iréne Johansson fremhæver vigtigheden af at betragte mennesker med alvorlige funktionsnedsættelser som aktive subjekter. Hun diskuterer det samfunds- og menneskesyn, som stadig påvirker praksis i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser. Det menneskesyn, der gør mennesker med funktionsnedsættelser til objekter. Hun mener ikke, at individet har udviklingsmuligheder i et passe/pleje/omsorgsperspektiv, hvor mennesket med funktionsnedsættelser opfattes som et passivt objekt, som trænes af eksperter. I bogen: Konsten at vara Snäll af Stefan Einhorn beskrives den personlige egenskab ubuntu, som stammer fra Sydafrika, og som Desmond Tutu har introduceret. Hvis man besidder ubuntu er man generøs, gæstfri, venlig, betænksom og har indfølingsevne. Man er åben og tilgængelig for andre, anerkender andre, føler sig ikke truet af, at andre er dygtige og gode. For han eller hun har en indre styrke, som beror på, at han eller hun hører hjemme i en større sammenhæng s. 201, Einhorn (2005). Begrebet ubuntu beskriver etikken i Karlstadmodellen fint. I dette begreb findes et menneskesyn om at ville den anden, som også er fundamentalt i Karlstadmodellen. Sproget er en grundlæggende menneskelig rettighed Alle mennesker er sociale, ligeværdige og har ret til medindflydelse. Alle mennesker besidder potentiale for udvikling. Mennesker med funktionsnedsættelser har også ret til selvstændighed og

3 magt over deres liv, så de ikke undertrykkes, fordi de ikke kan udtrykke tanker, følelser og behov. I Karlstadmodellen anses sprogtræning således som en slags frihedskamp, som vi må føre sammen med de personer, der ikke har magt og redskaber til at føre den alene. Kampen skal føres i den hverdag, som de berørte mennesker færdes i. Et af de vigtigste redskaber i kampen er nemlig sproget, og det læres i samspil og kommunikation i det miljø man vokser op i. Sammenhængen mellem kommunikation, sprog og tale i Karlstadmodellen udtrykkes i fig. 1, som illustrerer, at sprog og tale er indlejret i kommunikationen og læres i samspillet. Sproget er et system af symboler, som repræsenterer vores virkelighed og hverdag. Sproget består af indhold form og anvendelse (fig. 2), hvor: kommunikation sprog tale Indholdet forstås som begreber og deres betydning, hændelser, handlinger, oplevelser, følelser og fantasi. For at begribe indholdet må vi have erfaringer med og viden om verden. Figur 1 (Johansson) Formen forstås som talesproget, tegn til tale, tegnsprog, bliss, skriftsprog osv. For at beherske formen, må vi have erfaringer med og viden om sprogets enheder, regler og systemer. Anvendelsen forstås som pragmatikken. Hvordan man bruger sit sprog, får sit budskab igennem og påvirker andre med sit sprog og lader sig påvirke. For at blive gode til at anvende sproget må vi have erfaring med og viden om den sociale verden. Hvis vi skal blive kompetente sprogbrugere, må vi have viden om alle 3 dele af sproget. De tre dele skal forenes til en sammenhængende helhed. anvendelse indhold form Netværkssamarbejde i Karlstadmodellen I Karlstadmodellens tankegang er sprogtræning altid familieorienteret og forankret i personens naturlige sociale netværk. Netværkssamarbejdet er inspireret af teorierne om empowerment, Freire. og økologisk udviklingsteori, Bronfennbrenner (1979). Familien besidder en særlig viden om og tilknytning til barnet. Den har viden om barnets erfaringer, interesser, motivation, følelser, kunnen og selvværd, hvilket betyder mere end det, en faglig test afdækker om barnets sproglige, kognitive eller motoriske forudsætninger. Derudover er familien det bærende element i barnets liv, og familien har en fælles historie og fremtid med barnet. De professionelle er kun en del af barnets liv i en kort periode. Deltagerne i netværket er mennesker fra de forskellige sociale arenaer, som barnet befinder sig i og kan bestå af familiemedlemmer, venner, lærere/pædagoger, fritidspersonale, talepædagog og andre betydende personer. Forældrene bestemmer, hvem der deltager i netværket. Figur 2: Lahey I Karlstadmodellens tankegang sker læring (og sprogudvikling) ved, at den enkelte er aktiv og deltagende i de forskellige sociale rum, der er i vedkommendes liv. Læringen sker i samspillet og relationen, når den giver mening for individet. Alle i netværket er forpligtede på at tilrettelægge

4 sprogtræningen på en måde, så individet er aktivt og deltagende og i aktiviteten oplever sig betydningsfuld og værdifuld... læringens og udviklingens strategier og processer er mangfoldige, snarere end enstrengede. Læring er en social proces, men med individuelle særtræk. Viden er konstruktion, og virkeligheden er det, vi opfatter vores forståelse af handlinger, kundskaber etc. sker gennem, at vi sætter det hele ind i en meningsskabende sammenhæng. Produkttænkningen har kun lidt plads i Karlstadmodellen Johansson (www.karlstadmodellen.se). Hvis sprogtræningen skal være meningsfuld for den enkelte, må vi altså tage udgangspunkt i den hverdag og det liv, der giver mening for det menneske, der sprogtræner. Set i dette lys er det indlysende, hvor vigtigt netværket er for sprogtræningen. Alle netværkets deltagere træner sproget. Vi er alle sprogtrænere, der udvikler vores sprog hele livet, påvirket af de samtaler, vi deltager i undervejs på livets rejse. Forskellen er blot, hvad og hvordan vi har brug for at træne. Samarbejdet i netværket er således en kontinuerlig samtale, hvor status, mål og metoder hele tiden evalueres og udvikles. For at denne samtale kan flyde så frit og uhindret som muligt, er det vigtigt, at alle deltagere i netværket får en stemme, at der er åbenhed om de roller, der indtages, og at den viden, de enkelte netværksdeltagere besidder, kommer frem. Når al viden er lagt frem, lægger man i netværket kursen for næste periodes rejse. Man beslutter hvem, der skal deltage på hvilke udflugter, og hvor hurtigt rejsen skrider frem. Forudsætningerne for at samarbejdet fungerer er, at der i netværket hersker åbenhed tydelighed delagtighed lighed respekt fleksibilitet. Rammerne omkring netværkssamarbejdet udgøres ofte af et fælles arbejdsdokument, en fast mødestruktur, en tydeliggørelse af, hvem der har hvilke roller i samarbejdet og en kontinuerlig dialog om netværkets mål og retning og deltagernes velbefindende i de roller, de har påtaget sig. Deltagerne i netværket oplever ofte, at de, når de delagtiggøres i sprogudviklingsprocessen, bliver mere engagerede i forhold til at informere andre om fokus personens sprog og udvikling, i at organisere sprogtræning i at motivere i at søge information og i selv at skabe materiale Processen giver deltagerne følelser som meningsfuldhed lyst/motivation bevidsthed ansvar fremgang

5 nytte engagement indflydelse ansvar (Johansson 2001) Sprogtræning og metodik i Karlstadmodellen I Karlstadmodellen benævnes sprogets udviklingsperioder som: Performativ kommunikation, ordstadium, enkel grammatik, og udvidet grammatik. Vi kan illustrere alle menneskers sprogudvikling som en individuel rejse, der kan tage forskellige veje og ske i vidt forskellig hast. Undervejs på sprogrejsen samles elementer fra de forskellige udviklingsperioder op og organiseres i personens bevidsthed. Alle børn har brug for engagerede voksne som rejsepartnere. Voksne, som holder i hånden under rejsen, fjerner væltede træer og andet fra vejen, retter lygterne mod vejen, så fokus for rejsen bevares og hjælper med at organisere de opsamlede elementer, så vognen ikke får overbalance eller motoren brænder sammen. De voksne, der følger barnet på rejsen, har hver især deres egen rygsæk, som indeholder de opsamlede erfaringer, der har været betydningsfulde på deres rejse. De samler stadig og udvikler redskaber og metoder, der hjælper på rejsen. I Karlstadmodellen har man gennem de erfaringer, der er opsamlet blandt børn og voksne, der har arbejdet med sprogtræning, udviklet en metodisk rammestruktur (fig. 3), som det er vigtigt at have øje for, når sprogtræningen planlægges. Rammestrukturen folder sig ud i fem strenge, som består af: 1. Familiecentrering 2. Struktur, hvor der tænkes på en tydelig ydre struktur, i form af organisering af materialet og sprogtræningssituationen og på en indre struktur, i form af organiseringen af sproget i vore tanker. 3. Progression, hvor man bygger på det barnet mestrer og på zonen for den nærmeste udvikling (Vygotsky). 4. Systematik, hvor der arbejdes med at rette fokus på et bestemt tema for herefter at variere situationen eller materialet, så det fremstår anderledes, men dog med samme fokus. Der arbejdes med de 1000 ganges gentagelser, så barnet har mulighed for at automatisere sine færdigheder, temaerne udvikles og udvides, så der er kontinuitet i sprogtræningen. Endelig arbejdes med de små skridts pædagogik. 5. Tydeliggørelse, som især viser sig i udformningen af materialer, der konkret og med brug af flere sansemodaliteter (syns-, kinestetisk, sensorisk og proprioceptiv sans) støtter barnet i at fokusere på det, der arbejdes med i sprogtræningen og støtter barnet i den indre sproglige organisering. På samme måde anvendes alternativ og supplerende kommunikation (Tegn til Tale, skrift, fotos osv.), som støtte til og konkretisering af sproget.

6 subjektet Gå till barnet struktur progression systematik Familjecentrering Tydliggörande coach yttre Steget-före På-väg-mot Fokusvariation konkretisering partnerskap laboration Inomspråklig Multisensoriellt Samtal 1000 gånger AKK Träning i vardagen de små stegen Figur 3: Den metodiske rammemodel i Karlstadmodellen (www.karlstadmodellen.se) Materialer i Karlstadmodellen Igennem årene er der udviklet mange forskellige materialer (se litteraturliste). Materialerne tager udgangspunkt i sprogudviklingsperioderne, og de sproglige enheder, der typisk tilegnes i hver periode. Sprogtræningen er altid tilrettelagt efter det enkelte barns behov og udvikling, så man kan godt arbejde med elementer fra flere bøger og udviklingsperioder på samme tid. Alle materialer skal indgå i et for barnet meningsfuldt samspil og leg. Her vises kun eksempler på nogle af de materialer der er udviklet. Alle materialer kan/skal videreudvikles og tilpasses det enkelte barn.

7 På vej mod performativ kommunikation arbejdes bl.a. med rettet lytning, så individet kan genkende og skelne mellem grundlæggende prosodiske mønstre. Barnet skal præsenteres for erfaringer med kroppen og de forskellige sanser. Man arbejder meget med imitation og spejling af bevægelser, lyd og andre kropslige udtryk. Man leger mange gemmelege, der udvikler fornemmelsen for objektpermanens og andre forventningslege. På vej mod ordstadium bygges videre på det fundament, der allerede er lagt. Lytteøvelserne udbygges, idet lydene nu får en identitet i form af lyddukker, hvis navne er fonologisk minimale par. Målet med legen med dukkerne er, at barnet lærer at skelne mellem f.eks. fonemerne a/o. Dukkernes forskellighed understreger forskellen på b/d. Foto 1 af Bibbi og Bibbi er gul og fyldt med kikærter, Babba er rød og fyldt med ris. Der arbejdes stadig med imitation, leg, bøger, sange rim og remser. Fonemer introduceres også på dette tidspunkt, i form af taktile lyde (stofbogstaver), der leges med som almindeligt legetøj: Gemmes, tages op, puttes ned i osv. Hver taktil lyd hedder sin lyd. Dvs. at bogstavernes lydlige repræsentation introduceres tidligt og lyden bliver en konkret genstand, der sanses auditivt, visuelt og taktilt. Alle fonemer har visuelle og taktile kendetegn, der konkretiserer fonemernes distinktive træk På vej mod enkel grammatik. Her introduceres den enkle grammatik, hvor børn begynder at sætte ord sammen til to og tre ordssætninger. På dette tidspunkt præsenteres ordklasser i form af rød firkant (agent i sætningen), rød cirkel (patient/recipient i sætningen) og lyseblå trekant (verbum i sætningen). Der arbejdes videre med fonologi og skelneøvelser, ordforråd, prosodi og pragmatik.

8 Barnet leger lægge i seng leg og skriver og læser efterfølgende sætningen med ordkortene. På vej mod udvidet grammatik. Her introduceres mere avancerede ordklasser, morfologi og tempus. Der arbejdes med farvekoder for de enkelte ordklasser, og børnene leger med farvemønstre, der repræsenterer de forskellige sætningsmønstre. Skriften anvendes som støtte sammen med farvekoderne. Barnet kopierer sætningsstrukturen med de farvede kort, herefter siges sætningen og den skrives evt. også med farvede ordkort.

9 Kontinuitet - sammenhæng Bevidsthed Ord Stavelser fonemer Vejrtrækning Stemme Artikulation Kundskaber Enheder Regler Systemer Vejrtrækning Stemme Artikulation Kundskaber Enkle strukturer Prosodi Forberedende taletræning Rettet lytning Udforske taleapparatet Styrke de grundlæggende forudsætninger Færdigheder Lytning Ordgestalter Grammatisk udvikling i trin Tegn, tale og skrift gennem alle grammatiske niveauer. Figur 4 Figur 4 viser kontinuiteten i sprogtræningen igennem sprogudviklingsforløbet. Periodeplan De fleste mennesker, der arbejder med Karlstadmodellen har brug for at arbejde med mange dele af den sproglige udvikling på en gang. For at tydeliggøre for det samlede netværk, hvordan der skal arbejdes den kommende periode, udfyldes en periodeplan med mål, materialer og ansvarsfordeling for de enkelte aktiviteter, barnet skal arbejde med. Det samme materiale kan godt opfylde flere delmål. På hvert netværksmøde evalueres mål og materialer og nye mål og aftaler indgås. Dato Mål Materiale Ansvarlig Pragmatik Leksikon Grammatik Fonologi Figur 5: En typisk ramme for en periodeplan i Karlstadmodellen.

10 Case: Anders, en ung mand på 21 år Anders er et meget positivt, åbent og musisk menneske med Downs syndrom. Han går på Karise Efterskole, hvor han har et godt ungdomsliv. Da Anders var 3 1/2 år, startede han i specialbørnehave, hvor jeg, Helle Couppé, var talepædagog. Anders forældre var allerede tidligt i Anders liv blevet opmærksomme på Karlstadmodellen, og vi indledte et samarbejde om Karlstadmodellen. I starten arbejdede vi ud fra bogen Performativ udvikling. Sprogutveckling hos handicappede barn (Johansson 88). Tegn til Tale og arbejdet med prosodiske mønstre, med henblik på tilegnelsen af sprogets melodi og intonation blev vægtet højt på dette tidspunkt. Anders lyttede til enkle stavelsesmønstre med forskellig tonelængde og betoning, uden at der blev stillet krav om, at han selv skulle producere dem. Efterhånden udvidedes de prosodiske mønstre, og Anders begyndte selv at deltage i lydlegen. Vi arbejdede også meget med Anders øvrige sanser, især den taktile, idet lydmønstrene blev tegnet i sand, couscous m.m. Senere fortsatte fokus på den auditive skelneevne gennem leg med dukkerne Babba, Bibbi, Bobbo, Dadda, Diddi og Doddo. Lyddukkerne Doddo, Babba, Diddi, Bobbo, Dadda, Diddi. For at understrege de fonologiske minimale par, som lyddukkernes navne udgør, er dukkerne syet af forskelligt stof og har forskelligt fyld: ris, kikærter, vat, skuresvamp, sand og kartoffelmel. Vi legede også meget med sang og musik, som var meget motiverende for Anders i sprogtræningen. Alle prosodiske øvelser og lytteøvelser blev indtalt på bånd, som Anders lyttede til, når han kørte i bil til og fra børnehave og senere skole (ca. 40 min. pr. dag). Anders var i begyndelsen lyttende og nærmest tavs, men efterhånden blev han mere og mere glad for at bruge sit sprog. Han kunne sidde med en bog og læse op med korrekt intonation og prosodi, men sort. Han og lillesøster Eline udviklede også deres egen kode med sort tale. Da Anders var 5 år begyndte han at gå og som 6årig begyndte han at tale i et og to ordssætninger. Vi fortsatte arbejdet med lytteøvelser, sætningsmelodier og betoning og lod os inspirere af bøgerne Ordstadium og Enkel grammatik (Johansson 02) for også at arbejde med ordforråd, grammatik og fonologi. Vi relaterede altid materialerne til Anders behov, interesse og dagligdag. Når vi anvendte materialer med Anders, hans nære og kære personer og interesser i fokus, var han meget motiveret. Vi anvendte skriftsproget, farver, form og forskellige taktile materialer som støtte til sprogtræningen. I Anders specialklasse blev nogle at metoderne fra sprogtræningen også anvendt i klasseundervisningen. F.eks. blev lette læsetekster fra et eventyremne skrevet i Karlstad farvekoderne.

11 Anders arbejder stadig med dele af Karlstadmodellen, når han er hjemme hver anden eller tredje weekend. Han fortæller hvad han har oplevet siden sidst og bestemmer, hvad der skal skrives på et aktuelt dagbogsblad, stadig i Karlstad farvekoderne. Han har f.eks. bestemt følgende tekst og billede: Det er Frisør Nielsen, der har lært mig at barbere.. I 1998 startede vi et netværk, som bestod af Anders forældre, barnepige på 14 år og alle fagpersoner omkring Anders. Inden Netværkssamarbejdet brugte Anders mor meget energi på at koordinere og informere alle omkring Anders om, hvad der skete i sprogtræningen i et forsøg på at få en rød tråd gennem sprogtræning og udvikling. Da netværket blev etableret, blev alle informeret på en gang og alle var med til at aftale, hvad der skulle fokuseres på i den næste periode. F.eks. blev det aftalt, at Anders hver uge skulle ringe til sin mormor. I dag elsker Anders at passe telefonen, og ofte opdager folk ikke, at han er et menneske med sproglige vanskeligheder. Anders fik mange sociale kontakter, idet han kontaktede både kammerater, lærere, bibliotekarer, servicepersonale på skolen og naboer hjemme. Anders fik lært sprogets struktur og grammatik og talte mere og mere i helsætninger. Anders mor fortæller: Hvis Anders ikke havde fået den sprogtræning, hvor havde han så været henne? Arbejdet med kommunikation, sprog og tale i hele netværket har bevirket, at Anders fået et fundament, så sproget nu er blevet et redskab, som han anvender aktivt i sin sociale og kognitive udvikling. Tidligere var Anders ikke vedholdende i sin kommunikation. Han gav op, hvis han ikke blev forstået. Det gør han ikke mere. Han tror på, at han kan forklare sig, og at vi vil forstå ham. Han har også fået lettere ved at klare situationsskift, fordi vi kan anvende sproget og kommunikere om det. Anders kan bedre argumentere for eller imod noget, hvilket han havde svært ved tidligere. Anders tager mange sproglige initiativer og bruger forskellige sprogstrategier: F.eks. giver han komplimenter: Du har fået flot hår. Han laver sangtekster om, så de passer til noget, der betyder noget for ham. Han taler i telefon. Han blander sig i samtalen ved middagsbordet. Når Anders nogen gange synes, at hans søster er lidt for irriterende, så sætter han hver gang den samme cd på sit anlæg og spiller: Hun skælder mig hele tiden ud på. Han har fået en værdighed og han har fået redskaber til at blive forstået. I dag er Anders som sagt 21 år og han siger det selv såledles: Helle, nu er jeg en voksen mand. Anders og Helle 2008

12 International Association for the Karlstad Model (IAKM) I 2009 blev der stiftet en international forening for Karlstadmodellen (IAKM). Foreningens formål er, at være et forum for erfaringsudveksling og sprede information og viden om Karlstadmodellen. På hjemmesiden finder du information om foreningens arbejde og information om : Kurser, forelæsninger og arrangementer om Karlstadmodellen i de forskellige lande Referencer til forsknings og udviklingsarbejde, artikler afhandlinger m.m. Oplysninger om uddannelser i Karlstadmodellen Oplysninger om Certificerede vejledere og studiekredsvejledere i Karlstadmodellen (I Danmark findes pt. 3 uddannede vejledere og en uddannet studiekredsvejleder. To vejledere er under uddannelse) Som medlem får du: Rabatpriser på kortere kurser og forelæsninger arrangeret af Karlstadmodellen AB Tilgang til foreningens hjemmeside Mulighed for at støtte foreningen Mulighed for at udele og udveksle erfaringer med andre Formand Annika Melin, Sverige Kasserer Wenche Rognlid, Norge Sekretær Monica Ingemarsson, Norge Bestyrelsesmedlem Birna Bergsdottir,Island Bestyrelsesmedlem Helle Couppé, Danmark Vedrørende aktiviteter og kurser: Henvendelse og oplysninger vedr.medlemskab: Litteraturliste: Bronfenbrenner, U. (1979) Ecology of Human Development. Cambridge, MA: Harvard University Press. Bloom, I. and Lahey, M.(1978). Language Development and Language Disorders. New York: John Wiley and Sons. Bengtsson, K & Johansson, I (2002) Samtal om tal. Karlstad University Studies 2002:16, Karlstads universitet, Sverige Einhorn, S (2001) Konsten att vara snäll. Måns Bok, Fakta, Sverige Freire, P???????? Johansson, I (1988) Språkutveckling hos handikappade barn 1; Performativ kommunikation. Studentlitteratur, Sverige Johansson, I (2001) Rapport: Processer vid familjefokuserat samarbete i språkträning (kan downloades på Johansson, I (2002) Sprogudvikling hos handicappede børn. Ordstadium (Tekst- og billedbog). Herning; Special-pædagogisk forlag, Danmark Johansson, I (2002) Sprogudvikling hos handicappede børn. Enkel grammatik (Tekst- og billedbog). Herning; Special-pædagogisk forlag, Danmark Johansson, I (2006) Utbyggd grammatik. Språkträning enligt Karlstadmodellen. Hatten Förlag, Sverige Johansson, I (2006) Les Lett. InfoVest Forlag, Norge

13 Johansson, I (2007) Talträning. Hatten Förlag, Sverige Johansson, I (2008) Språkträning. Hatten Förlag, Sverige Johansson, I m.fl. (2008) Rapport: Nätverk i arbete med barn med hörselskada (kan downloades på Johansson, I (2006) Talutveckling hos små barn med cochleaimplantat; en interventionsstudie, Karolinska Sjukhuset, Sverige (kan downloades på Vygotsky, L.S. (1962). Thought and Language. Cambridge, MA: M. PIT Press.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville På sporet af ordet -fang tyven På sporet af ordet Det er et sørgeligt syn, der møder bibliotekaren. Der har været tyve på spil. De har stjålet de 120 hyppigste ord i bøgerne, og der er nu længere hoved

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højte fuldførte uddannelse? a. Folkkole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet. Den menneskelige hjerne er social

Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet. Den menneskelige hjerne er social Indsæt nyt ikon 1. Højre klik på ikonet 2. Vælg Skift billede 3. Vælg det nye ikon 4. Tryk Indsæt 5. Højre klik og vælg Nulstil hvis pladsholderen forandrer sig Gør tanke til handling VIA University College

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Mål

Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Mål Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Få barnet til at føle sig som en værdifuld person i fællesskabet. Besøge alle børste-børns hjem. Her vil vi tage billeder af det pågældende barn

Læs mere