Tidskriftet Specialpædagogik 4, 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidskriftet Specialpædagogik 4, 2010"

Transkript

1 Tidskriftet Specialpædagogik 4, 2010 KARLSTADMODELLEN Af: Helle Couppé, certificeret vejleder i Karlstadmodellen og talehørelærer i PPR i Roskilde og Ellen Bjerre Jensen, certificeret vejleder i Karlstadmodellen og talehørelærer i PPR i Køge. Karlstadmodellen er en model til sprogtræning for personer med sprog- tale- eller kommunikationsforstyrrelser. Modellen har gennem mange år været anvendt i Sverige såvel som i øvrige nordiske lande.. I fokus for Karlstadmodellen står børn, unge og voksne som har eller kan forventes at få vanskeligheder i samfundet som følge af manglende sprogfærdigheder. Karlstadmodellen tilbyder uddannelse, vejledning og materiale til sprogtræning for mennesker, som indgår i nærmiljøet omkring en person med sprogudviklingsbehov. (Fra folder om Karlstadmodellen, I denne artikel vil tankerne bag Karlstadmodellen blive udfoldet, ligesom indholdet i netværkssamarbejdet og sprogtræningen belyses. En case beskriver, hvad Karlstadmodellen har betydet for en ung mand og hans familie. Hvorfor skriver vi denne artikel? Iréne Johansson var d inviteret til Roskilde for at holde en forelæsning over emnet: Taleudvikling og taletræning. Der var så stor interesse for forelæsningen, at den blev dubleret og der var tilhørere fra Danmark, Island, Norge og Sverige. I forbindelse med forelæsningen blev vi kontaktet af Specialpædagogisk forening, som ønskede en artikel om Karlstadmodellen. Det er vores indtryk, at der i Danmark bliver arbejdet meget forskelligt med Karlstadmodellen. Vi ønsker med denne artikel at belyse bredden, menneskesynet og sammenhængen i modellen. Iréne Johansson indledte stærkt og smukt sin forelæsning med at skitsere, hvordan sprog både kan være en bro, der forbinder mennesker og en mur, der adskiller dem. Et menneske kan være spærret inde bag meget snævre (sprog)mure, der fastholder dette menneske og undertrykker dets udviklingsmuligheder. Iréne Johansson opfordrede os til at sprænge murene, bygge broer og sigte mod stjernerne for alle mennesker.

2 Hvem er Iréne Johansson? Iréne Johansson er professor i fonetik fra Umeå Universitet, professor i specialpædagogik fra Karlstad Universitet og desuden doktor i fonetik. Hun har i mere end 30 år forsket og udøvede udviklingsarbejde omkring mennesker med alvorlige sproglige funktionsnedsættelser. Hun har gennem sin forskning og tætte samarbejde med familier erfaret, hvor stor betydning sproget har for den kognitive udvikling, personlighedsudviklingen og livskvaliteten. Iréne Johansson er nu pensioneret fra Karlstad Universitet, men er fortsat frontkæmper for mennesker med alvorlige sprogforstyrrelser. Iréne Johansson har i de sidste år foruden sine forelæsninger i Norden koncentreret sig om at uddanne andre til at vejlede i Karlstadmodellen. Karlstadmodellen Karlstadmodellen er ikke en statisk model, men skal snarere forstås som en dynamisk tænkemåde (en tankemodel ) om sprogudvikling. Karlstadmodellen er praksisrelateret og bygger både på forskning om normale børns sprogudvikling og på forskning omkring sprogudviklingen hos børn med store kommunikative og sproglige funktionsnedsættelser. Ligeværdighed, inklusion, familiecentrering og empowerment er nøgleord i tænkningen. Modellen er på samme tid bredtfavnende og meget detaljeret. Bredden i modellen viser sig ved, at mennesket med sproglige funktionsnedsættelser hele tiden sættes ind i en menneskelig, sproglig og samfundsmæssig sammenhæng og at der arbejdes med sproget som helhed. På samme tid arbejdes der i modellen meget detaljeret med sprogets byggesten, som ligger til grund for indholdet i sprogtræningen og det materiale, der er udviklet i forbindelse med modellen. Humanistisk grundsyn Alle mennesker har ret til at være en del af en familie, et lokalsamfund og samfundet generelt. Sproget er et redskab til at kunne deltage i demokratiet. Det har betydning for et samfund, når en gruppe mennesker ikke gives muligheden for at udtrykke sig. Iréne Johansson fremhæver vigtigheden af at betragte mennesker med alvorlige funktionsnedsættelser som aktive subjekter. Hun diskuterer det samfunds- og menneskesyn, som stadig påvirker praksis i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser. Det menneskesyn, der gør mennesker med funktionsnedsættelser til objekter. Hun mener ikke, at individet har udviklingsmuligheder i et passe/pleje/omsorgsperspektiv, hvor mennesket med funktionsnedsættelser opfattes som et passivt objekt, som trænes af eksperter. I bogen: Konsten at vara Snäll af Stefan Einhorn beskrives den personlige egenskab ubuntu, som stammer fra Sydafrika, og som Desmond Tutu har introduceret. Hvis man besidder ubuntu er man generøs, gæstfri, venlig, betænksom og har indfølingsevne. Man er åben og tilgængelig for andre, anerkender andre, føler sig ikke truet af, at andre er dygtige og gode. For han eller hun har en indre styrke, som beror på, at han eller hun hører hjemme i en større sammenhæng s. 201, Einhorn (2005). Begrebet ubuntu beskriver etikken i Karlstadmodellen fint. I dette begreb findes et menneskesyn om at ville den anden, som også er fundamentalt i Karlstadmodellen. Sproget er en grundlæggende menneskelig rettighed Alle mennesker er sociale, ligeværdige og har ret til medindflydelse. Alle mennesker besidder potentiale for udvikling. Mennesker med funktionsnedsættelser har også ret til selvstændighed og

3 magt over deres liv, så de ikke undertrykkes, fordi de ikke kan udtrykke tanker, følelser og behov. I Karlstadmodellen anses sprogtræning således som en slags frihedskamp, som vi må føre sammen med de personer, der ikke har magt og redskaber til at føre den alene. Kampen skal føres i den hverdag, som de berørte mennesker færdes i. Et af de vigtigste redskaber i kampen er nemlig sproget, og det læres i samspil og kommunikation i det miljø man vokser op i. Sammenhængen mellem kommunikation, sprog og tale i Karlstadmodellen udtrykkes i fig. 1, som illustrerer, at sprog og tale er indlejret i kommunikationen og læres i samspillet. Sproget er et system af symboler, som repræsenterer vores virkelighed og hverdag. Sproget består af indhold form og anvendelse (fig. 2), hvor: kommunikation sprog tale Indholdet forstås som begreber og deres betydning, hændelser, handlinger, oplevelser, følelser og fantasi. For at begribe indholdet må vi have erfaringer med og viden om verden. Figur 1 (Johansson) Formen forstås som talesproget, tegn til tale, tegnsprog, bliss, skriftsprog osv. For at beherske formen, må vi have erfaringer med og viden om sprogets enheder, regler og systemer. Anvendelsen forstås som pragmatikken. Hvordan man bruger sit sprog, får sit budskab igennem og påvirker andre med sit sprog og lader sig påvirke. For at blive gode til at anvende sproget må vi have erfaring med og viden om den sociale verden. Hvis vi skal blive kompetente sprogbrugere, må vi have viden om alle 3 dele af sproget. De tre dele skal forenes til en sammenhængende helhed. anvendelse indhold form Netværkssamarbejde i Karlstadmodellen I Karlstadmodellens tankegang er sprogtræning altid familieorienteret og forankret i personens naturlige sociale netværk. Netværkssamarbejdet er inspireret af teorierne om empowerment, Freire. og økologisk udviklingsteori, Bronfennbrenner (1979). Familien besidder en særlig viden om og tilknytning til barnet. Den har viden om barnets erfaringer, interesser, motivation, følelser, kunnen og selvværd, hvilket betyder mere end det, en faglig test afdækker om barnets sproglige, kognitive eller motoriske forudsætninger. Derudover er familien det bærende element i barnets liv, og familien har en fælles historie og fremtid med barnet. De professionelle er kun en del af barnets liv i en kort periode. Deltagerne i netværket er mennesker fra de forskellige sociale arenaer, som barnet befinder sig i og kan bestå af familiemedlemmer, venner, lærere/pædagoger, fritidspersonale, talepædagog og andre betydende personer. Forældrene bestemmer, hvem der deltager i netværket. Figur 2: Lahey I Karlstadmodellens tankegang sker læring (og sprogudvikling) ved, at den enkelte er aktiv og deltagende i de forskellige sociale rum, der er i vedkommendes liv. Læringen sker i samspillet og relationen, når den giver mening for individet. Alle i netværket er forpligtede på at tilrettelægge

4 sprogtræningen på en måde, så individet er aktivt og deltagende og i aktiviteten oplever sig betydningsfuld og værdifuld... læringens og udviklingens strategier og processer er mangfoldige, snarere end enstrengede. Læring er en social proces, men med individuelle særtræk. Viden er konstruktion, og virkeligheden er det, vi opfatter vores forståelse af handlinger, kundskaber etc. sker gennem, at vi sætter det hele ind i en meningsskabende sammenhæng. Produkttænkningen har kun lidt plads i Karlstadmodellen Johansson (www.karlstadmodellen.se). Hvis sprogtræningen skal være meningsfuld for den enkelte, må vi altså tage udgangspunkt i den hverdag og det liv, der giver mening for det menneske, der sprogtræner. Set i dette lys er det indlysende, hvor vigtigt netværket er for sprogtræningen. Alle netværkets deltagere træner sproget. Vi er alle sprogtrænere, der udvikler vores sprog hele livet, påvirket af de samtaler, vi deltager i undervejs på livets rejse. Forskellen er blot, hvad og hvordan vi har brug for at træne. Samarbejdet i netværket er således en kontinuerlig samtale, hvor status, mål og metoder hele tiden evalueres og udvikles. For at denne samtale kan flyde så frit og uhindret som muligt, er det vigtigt, at alle deltagere i netværket får en stemme, at der er åbenhed om de roller, der indtages, og at den viden, de enkelte netværksdeltagere besidder, kommer frem. Når al viden er lagt frem, lægger man i netværket kursen for næste periodes rejse. Man beslutter hvem, der skal deltage på hvilke udflugter, og hvor hurtigt rejsen skrider frem. Forudsætningerne for at samarbejdet fungerer er, at der i netværket hersker åbenhed tydelighed delagtighed lighed respekt fleksibilitet. Rammerne omkring netværkssamarbejdet udgøres ofte af et fælles arbejdsdokument, en fast mødestruktur, en tydeliggørelse af, hvem der har hvilke roller i samarbejdet og en kontinuerlig dialog om netværkets mål og retning og deltagernes velbefindende i de roller, de har påtaget sig. Deltagerne i netværket oplever ofte, at de, når de delagtiggøres i sprogudviklingsprocessen, bliver mere engagerede i forhold til at informere andre om fokus personens sprog og udvikling, i at organisere sprogtræning i at motivere i at søge information og i selv at skabe materiale Processen giver deltagerne følelser som meningsfuldhed lyst/motivation bevidsthed ansvar fremgang

5 nytte engagement indflydelse ansvar (Johansson 2001) Sprogtræning og metodik i Karlstadmodellen I Karlstadmodellen benævnes sprogets udviklingsperioder som: Performativ kommunikation, ordstadium, enkel grammatik, og udvidet grammatik. Vi kan illustrere alle menneskers sprogudvikling som en individuel rejse, der kan tage forskellige veje og ske i vidt forskellig hast. Undervejs på sprogrejsen samles elementer fra de forskellige udviklingsperioder op og organiseres i personens bevidsthed. Alle børn har brug for engagerede voksne som rejsepartnere. Voksne, som holder i hånden under rejsen, fjerner væltede træer og andet fra vejen, retter lygterne mod vejen, så fokus for rejsen bevares og hjælper med at organisere de opsamlede elementer, så vognen ikke får overbalance eller motoren brænder sammen. De voksne, der følger barnet på rejsen, har hver især deres egen rygsæk, som indeholder de opsamlede erfaringer, der har været betydningsfulde på deres rejse. De samler stadig og udvikler redskaber og metoder, der hjælper på rejsen. I Karlstadmodellen har man gennem de erfaringer, der er opsamlet blandt børn og voksne, der har arbejdet med sprogtræning, udviklet en metodisk rammestruktur (fig. 3), som det er vigtigt at have øje for, når sprogtræningen planlægges. Rammestrukturen folder sig ud i fem strenge, som består af: 1. Familiecentrering 2. Struktur, hvor der tænkes på en tydelig ydre struktur, i form af organisering af materialet og sprogtræningssituationen og på en indre struktur, i form af organiseringen af sproget i vore tanker. 3. Progression, hvor man bygger på det barnet mestrer og på zonen for den nærmeste udvikling (Vygotsky). 4. Systematik, hvor der arbejdes med at rette fokus på et bestemt tema for herefter at variere situationen eller materialet, så det fremstår anderledes, men dog med samme fokus. Der arbejdes med de 1000 ganges gentagelser, så barnet har mulighed for at automatisere sine færdigheder, temaerne udvikles og udvides, så der er kontinuitet i sprogtræningen. Endelig arbejdes med de små skridts pædagogik. 5. Tydeliggørelse, som især viser sig i udformningen af materialer, der konkret og med brug af flere sansemodaliteter (syns-, kinestetisk, sensorisk og proprioceptiv sans) støtter barnet i at fokusere på det, der arbejdes med i sprogtræningen og støtter barnet i den indre sproglige organisering. På samme måde anvendes alternativ og supplerende kommunikation (Tegn til Tale, skrift, fotos osv.), som støtte til og konkretisering af sproget.

6 subjektet Gå till barnet struktur progression systematik Familjecentrering Tydliggörande coach yttre Steget-före På-väg-mot Fokusvariation konkretisering partnerskap laboration Inomspråklig Multisensoriellt Samtal 1000 gånger AKK Träning i vardagen de små stegen Figur 3: Den metodiske rammemodel i Karlstadmodellen (www.karlstadmodellen.se) Materialer i Karlstadmodellen Igennem årene er der udviklet mange forskellige materialer (se litteraturliste). Materialerne tager udgangspunkt i sprogudviklingsperioderne, og de sproglige enheder, der typisk tilegnes i hver periode. Sprogtræningen er altid tilrettelagt efter det enkelte barns behov og udvikling, så man kan godt arbejde med elementer fra flere bøger og udviklingsperioder på samme tid. Alle materialer skal indgå i et for barnet meningsfuldt samspil og leg. Her vises kun eksempler på nogle af de materialer der er udviklet. Alle materialer kan/skal videreudvikles og tilpasses det enkelte barn.

7 På vej mod performativ kommunikation arbejdes bl.a. med rettet lytning, så individet kan genkende og skelne mellem grundlæggende prosodiske mønstre. Barnet skal præsenteres for erfaringer med kroppen og de forskellige sanser. Man arbejder meget med imitation og spejling af bevægelser, lyd og andre kropslige udtryk. Man leger mange gemmelege, der udvikler fornemmelsen for objektpermanens og andre forventningslege. På vej mod ordstadium bygges videre på det fundament, der allerede er lagt. Lytteøvelserne udbygges, idet lydene nu får en identitet i form af lyddukker, hvis navne er fonologisk minimale par. Målet med legen med dukkerne er, at barnet lærer at skelne mellem f.eks. fonemerne a/o. Dukkernes forskellighed understreger forskellen på b/d. Foto 1 af Bibbi og Bibbi er gul og fyldt med kikærter, Babba er rød og fyldt med ris. Der arbejdes stadig med imitation, leg, bøger, sange rim og remser. Fonemer introduceres også på dette tidspunkt, i form af taktile lyde (stofbogstaver), der leges med som almindeligt legetøj: Gemmes, tages op, puttes ned i osv. Hver taktil lyd hedder sin lyd. Dvs. at bogstavernes lydlige repræsentation introduceres tidligt og lyden bliver en konkret genstand, der sanses auditivt, visuelt og taktilt. Alle fonemer har visuelle og taktile kendetegn, der konkretiserer fonemernes distinktive træk På vej mod enkel grammatik. Her introduceres den enkle grammatik, hvor børn begynder at sætte ord sammen til to og tre ordssætninger. På dette tidspunkt præsenteres ordklasser i form af rød firkant (agent i sætningen), rød cirkel (patient/recipient i sætningen) og lyseblå trekant (verbum i sætningen). Der arbejdes videre med fonologi og skelneøvelser, ordforråd, prosodi og pragmatik.

8 Barnet leger lægge i seng leg og skriver og læser efterfølgende sætningen med ordkortene. På vej mod udvidet grammatik. Her introduceres mere avancerede ordklasser, morfologi og tempus. Der arbejdes med farvekoder for de enkelte ordklasser, og børnene leger med farvemønstre, der repræsenterer de forskellige sætningsmønstre. Skriften anvendes som støtte sammen med farvekoderne. Barnet kopierer sætningsstrukturen med de farvede kort, herefter siges sætningen og den skrives evt. også med farvede ordkort.

9 Kontinuitet - sammenhæng Bevidsthed Ord Stavelser fonemer Vejrtrækning Stemme Artikulation Kundskaber Enheder Regler Systemer Vejrtrækning Stemme Artikulation Kundskaber Enkle strukturer Prosodi Forberedende taletræning Rettet lytning Udforske taleapparatet Styrke de grundlæggende forudsætninger Færdigheder Lytning Ordgestalter Grammatisk udvikling i trin Tegn, tale og skrift gennem alle grammatiske niveauer. Figur 4 Figur 4 viser kontinuiteten i sprogtræningen igennem sprogudviklingsforløbet. Periodeplan De fleste mennesker, der arbejder med Karlstadmodellen har brug for at arbejde med mange dele af den sproglige udvikling på en gang. For at tydeliggøre for det samlede netværk, hvordan der skal arbejdes den kommende periode, udfyldes en periodeplan med mål, materialer og ansvarsfordeling for de enkelte aktiviteter, barnet skal arbejde med. Det samme materiale kan godt opfylde flere delmål. På hvert netværksmøde evalueres mål og materialer og nye mål og aftaler indgås. Dato Mål Materiale Ansvarlig Pragmatik Leksikon Grammatik Fonologi Figur 5: En typisk ramme for en periodeplan i Karlstadmodellen.

10 Case: Anders, en ung mand på 21 år Anders er et meget positivt, åbent og musisk menneske med Downs syndrom. Han går på Karise Efterskole, hvor han har et godt ungdomsliv. Da Anders var 3 1/2 år, startede han i specialbørnehave, hvor jeg, Helle Couppé, var talepædagog. Anders forældre var allerede tidligt i Anders liv blevet opmærksomme på Karlstadmodellen, og vi indledte et samarbejde om Karlstadmodellen. I starten arbejdede vi ud fra bogen Performativ udvikling. Sprogutveckling hos handicappede barn (Johansson 88). Tegn til Tale og arbejdet med prosodiske mønstre, med henblik på tilegnelsen af sprogets melodi og intonation blev vægtet højt på dette tidspunkt. Anders lyttede til enkle stavelsesmønstre med forskellig tonelængde og betoning, uden at der blev stillet krav om, at han selv skulle producere dem. Efterhånden udvidedes de prosodiske mønstre, og Anders begyndte selv at deltage i lydlegen. Vi arbejdede også meget med Anders øvrige sanser, især den taktile, idet lydmønstrene blev tegnet i sand, couscous m.m. Senere fortsatte fokus på den auditive skelneevne gennem leg med dukkerne Babba, Bibbi, Bobbo, Dadda, Diddi og Doddo. Lyddukkerne Doddo, Babba, Diddi, Bobbo, Dadda, Diddi. For at understrege de fonologiske minimale par, som lyddukkernes navne udgør, er dukkerne syet af forskelligt stof og har forskelligt fyld: ris, kikærter, vat, skuresvamp, sand og kartoffelmel. Vi legede også meget med sang og musik, som var meget motiverende for Anders i sprogtræningen. Alle prosodiske øvelser og lytteøvelser blev indtalt på bånd, som Anders lyttede til, når han kørte i bil til og fra børnehave og senere skole (ca. 40 min. pr. dag). Anders var i begyndelsen lyttende og nærmest tavs, men efterhånden blev han mere og mere glad for at bruge sit sprog. Han kunne sidde med en bog og læse op med korrekt intonation og prosodi, men sort. Han og lillesøster Eline udviklede også deres egen kode med sort tale. Da Anders var 5 år begyndte han at gå og som 6årig begyndte han at tale i et og to ordssætninger. Vi fortsatte arbejdet med lytteøvelser, sætningsmelodier og betoning og lod os inspirere af bøgerne Ordstadium og Enkel grammatik (Johansson 02) for også at arbejde med ordforråd, grammatik og fonologi. Vi relaterede altid materialerne til Anders behov, interesse og dagligdag. Når vi anvendte materialer med Anders, hans nære og kære personer og interesser i fokus, var han meget motiveret. Vi anvendte skriftsproget, farver, form og forskellige taktile materialer som støtte til sprogtræningen. I Anders specialklasse blev nogle at metoderne fra sprogtræningen også anvendt i klasseundervisningen. F.eks. blev lette læsetekster fra et eventyremne skrevet i Karlstad farvekoderne.

11 Anders arbejder stadig med dele af Karlstadmodellen, når han er hjemme hver anden eller tredje weekend. Han fortæller hvad han har oplevet siden sidst og bestemmer, hvad der skal skrives på et aktuelt dagbogsblad, stadig i Karlstad farvekoderne. Han har f.eks. bestemt følgende tekst og billede: Det er Frisør Nielsen, der har lært mig at barbere.. I 1998 startede vi et netværk, som bestod af Anders forældre, barnepige på 14 år og alle fagpersoner omkring Anders. Inden Netværkssamarbejdet brugte Anders mor meget energi på at koordinere og informere alle omkring Anders om, hvad der skete i sprogtræningen i et forsøg på at få en rød tråd gennem sprogtræning og udvikling. Da netværket blev etableret, blev alle informeret på en gang og alle var med til at aftale, hvad der skulle fokuseres på i den næste periode. F.eks. blev det aftalt, at Anders hver uge skulle ringe til sin mormor. I dag elsker Anders at passe telefonen, og ofte opdager folk ikke, at han er et menneske med sproglige vanskeligheder. Anders fik mange sociale kontakter, idet han kontaktede både kammerater, lærere, bibliotekarer, servicepersonale på skolen og naboer hjemme. Anders fik lært sprogets struktur og grammatik og talte mere og mere i helsætninger. Anders mor fortæller: Hvis Anders ikke havde fået den sprogtræning, hvor havde han så været henne? Arbejdet med kommunikation, sprog og tale i hele netværket har bevirket, at Anders fået et fundament, så sproget nu er blevet et redskab, som han anvender aktivt i sin sociale og kognitive udvikling. Tidligere var Anders ikke vedholdende i sin kommunikation. Han gav op, hvis han ikke blev forstået. Det gør han ikke mere. Han tror på, at han kan forklare sig, og at vi vil forstå ham. Han har også fået lettere ved at klare situationsskift, fordi vi kan anvende sproget og kommunikere om det. Anders kan bedre argumentere for eller imod noget, hvilket han havde svært ved tidligere. Anders tager mange sproglige initiativer og bruger forskellige sprogstrategier: F.eks. giver han komplimenter: Du har fået flot hår. Han laver sangtekster om, så de passer til noget, der betyder noget for ham. Han taler i telefon. Han blander sig i samtalen ved middagsbordet. Når Anders nogen gange synes, at hans søster er lidt for irriterende, så sætter han hver gang den samme cd på sit anlæg og spiller: Hun skælder mig hele tiden ud på. Han har fået en værdighed og han har fået redskaber til at blive forstået. I dag er Anders som sagt 21 år og han siger det selv såledles: Helle, nu er jeg en voksen mand. Anders og Helle 2008

12 International Association for the Karlstad Model (IAKM) I 2009 blev der stiftet en international forening for Karlstadmodellen (IAKM). Foreningens formål er, at være et forum for erfaringsudveksling og sprede information og viden om Karlstadmodellen. På hjemmesiden finder du information om foreningens arbejde og information om : Kurser, forelæsninger og arrangementer om Karlstadmodellen i de forskellige lande Referencer til forsknings og udviklingsarbejde, artikler afhandlinger m.m. Oplysninger om uddannelser i Karlstadmodellen Oplysninger om Certificerede vejledere og studiekredsvejledere i Karlstadmodellen (I Danmark findes pt. 3 uddannede vejledere og en uddannet studiekredsvejleder. To vejledere er under uddannelse) Som medlem får du: Rabatpriser på kortere kurser og forelæsninger arrangeret af Karlstadmodellen AB Tilgang til foreningens hjemmeside Mulighed for at støtte foreningen Mulighed for at udele og udveksle erfaringer med andre Formand Annika Melin, Sverige Kasserer Wenche Rognlid, Norge Sekretær Monica Ingemarsson, Norge Bestyrelsesmedlem Birna Bergsdottir,Island Bestyrelsesmedlem Helle Couppé, Danmark Vedrørende aktiviteter og kurser: Henvendelse og oplysninger vedr.medlemskab: Litteraturliste: Bronfenbrenner, U. (1979) Ecology of Human Development. Cambridge, MA: Harvard University Press. Bloom, I. and Lahey, M.(1978). Language Development and Language Disorders. New York: John Wiley and Sons. Bengtsson, K & Johansson, I (2002) Samtal om tal. Karlstad University Studies 2002:16, Karlstads universitet, Sverige Einhorn, S (2001) Konsten att vara snäll. Måns Bok, Fakta, Sverige Freire, P???????? Johansson, I (1988) Språkutveckling hos handikappade barn 1; Performativ kommunikation. Studentlitteratur, Sverige Johansson, I (2001) Rapport: Processer vid familjefokuserat samarbete i språkträning (kan downloades på Johansson, I (2002) Sprogudvikling hos handicappede børn. Ordstadium (Tekst- og billedbog). Herning; Special-pædagogisk forlag, Danmark Johansson, I (2002) Sprogudvikling hos handicappede børn. Enkel grammatik (Tekst- og billedbog). Herning; Special-pædagogisk forlag, Danmark Johansson, I (2006) Utbyggd grammatik. Språkträning enligt Karlstadmodellen. Hatten Förlag, Sverige Johansson, I (2006) Les Lett. InfoVest Forlag, Norge

13 Johansson, I (2007) Talträning. Hatten Förlag, Sverige Johansson, I (2008) Språkträning. Hatten Förlag, Sverige Johansson, I m.fl. (2008) Rapport: Nätverk i arbete med barn med hörselskada (kan downloades på Johansson, I (2006) Talutveckling hos små barn med cochleaimplantat; en interventionsstudie, Karolinska Sjukhuset, Sverige (kan downloades på Vygotsky, L.S. (1962). Thought and Language. Cambridge, MA: M. PIT Press.

Karlstadmodellen. Vingsted 17. September 2015. Ellen Bjerre Jensen Mette Sørensen PPR Køge

Karlstadmodellen. Vingsted 17. September 2015. Ellen Bjerre Jensen Mette Sørensen PPR Køge Karlstadmodellen Vingsted 17. September 2015 Ellen Bjerre Jensen Mette Sørensen PPR Køge Karlstadmodellen En model baseret på et humanistisk menneskesyn: Frihed Værdighed Ansvar Social - Lighed (Egen)kraft

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen.

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. 2014 Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. Uddannelsen starter fredag den 31/1-14 I samarbejde med IAKM DK - CVR 34 78 33 81 og professor Iréne Johansson. 0 Baggrund Karlstadmodellen er navnet på en

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Program for Forældrekursus den 29. 30. marts 2014 På Brogaarden, Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart. Lørdag:

Program for Forældrekursus den 29. 30. marts 2014 På Brogaarden, Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart. Lørdag: Forældreskabet til børn med ; Mestring og inklusion Målgruppe: Kurset henvender sig primært til forældre og fagfolk til børn i alderen 0 18 år med Downs. Kurset henvender sig også til fagfolk og forældre

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål: Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Barnet føler sig unik. Barnet bliver selvstændigt og selvhjulpen med de forudsætninger som barnet har. Barnet oplever sig selv om værdifuld deltager

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handle-kompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at færdes i, udforske,

Læs mere