FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER"

Transkript

1 FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING

2 INDHOLD 1. Læseforståelse og faglige læsekompetencer... side 3 2. Systematisk tilgang til læsning læsestrategier virker... side 5 3. Aktiv involvering af eleverne er vigtig... side 7 4. Indsatser målrettet elever med særlige behov... side Om forskningskortlægningerne inspiration og henvisninger... side 13 Udgivet august 2014 af: Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College Layout: Operate A/S Forsidefoto: Istock ISBN:

3 1 LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER Hvordan tilrettelægger man undervisningen, så den har en positiv effekt på elevernes læseforståelse og faglige læsekompetencer? Hvordan kan man aktivt involvere eleverne i undervisningen? Hvilke læseindsatser er især virkningsfulde for elever med særlige behov? Dette er nogle af de spørgsmål, som denne publikation med afsæt i forskningen kan besvare. Publikationen samler konklusionerne fra de seneste ti års forskning og giver konkrete bud på, hvordan man som lærer, pædagog eller læsevejleder kan styrke elevernes læseforståelse og faglige læsekompetencer. Denne publikation sætter fokus på læseforståelse og faglige læsekompetencer. Læseforståelse er elevernes evne til at få mening ud af det læste, tilegne sig viden og indsigt, informationer eller oplevelser i mødet med forskellige tekster. Faglig læsning er tilegnelse af faglig viden gennem læsning af tekster i det enkelte fag. Publikationen sætter fokus på metoder, indsatser og redskaber, der har betydning for elevernes faglige læsning og læseforståelse. Publikationen bidrager med en række konkrete eksempler på, hvordan man som lærer eller pædagog kan styrke elevernes faglige læsekompetencer og læseforståelse. De præsenterede resultater er ikke alle nye eller overraskende. Mange af resultaterne vil ikke pege i retning af væsentlige ændringer af den nuværende undervisningspraksis, mens nogle af resultaterne og konklusionerne måske vil udfordre gængs viden. Målet med publikation er at bidrage med viden om, hvad forskningen peger på som virkningsfuldt og herved inspirere til at lade de pædagogiske drøftelser og den konkrete undervisning hvile på et evidensinformeret grundlag. Der er især to centrale spor i forskningen, relateret til faglige læsekompetencer og læseforståelse. Det ene spor er en systematisk tilgang til undervisningen det indebærer eksempelvis at undervise eleverne i at anvende læsestrategier. Det andet gennemgående spor i forskningen er, at undervisningen har et elevaktiverende afsæt det udtrykkes eksempelvis ved, at eleverne samarbejder om at anvende læsestrategier, eller ved at eleverne involveres i valget af undervisningsmateriale. 3

4 OM PUBLIKATIONEN FORMÅL Formålet med denne publikation er at bidrage til en bedre folkeskole ved at inspirere og understøtte arbejdet med at sikre evidensinformerede undervisningsformer og læringsmiljøer. Publikationen søger at skabe et afsæt for et fælles videngrundlag på området ved at formidle indsamlet viden fra en omfattende forskningskortlægning om læseforståelse og faglige læsekompetencer på skoleområdet. Ambitionen er, at denne viden kan bruges aktivt i den danske folkeskole som afsæt for debatter, lokale dialoger og inspiration til nye initiativer. MÅLGRUPPEN Publikationen henvender sig til alle, som har interesse for folkeskolen, men er særligt målrettet det pædagogiske personale på skolerne, herunder læsevejlederen. Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Undervisning i læsekompetencer og faglig læsning er i dag et fælles ansvar for alle faglærere. Derfor henvender publikationen sig til lærere og pædagoger i alle fag i grundskolen og ikke udelukkende lærere, der underviser i sprog- og læsefag. INDHOLD Publikationen præsenterer forskningskortlægningens væsentligste resultater og konklusioner om temaet læseforståelse og faglige læsekompetencer. Målet har været at finde de redskaber, metoder og indsatser, som har en positiv indflydelse på læseforståelse og faglige læsekompetencer. Hovedparten af forskningen måler elevernes generelle læseforståelse. Samtidig måler en mindre del af forskningen elevernes tilegnelse af viden i specifikke fag (faglig læsning). Endelig er der en række studier, der i tillæg til at måle elevernes læseforståelse/faglige læsning også måler indsatsernes effekt på elevernes motivation for læsning. som dialogværktøj i de faglige fora på skolerne til fælles drøftelser af, hvordan forskningsbaseret viden yderligere kan kvalificere undervisning og aktiviteter på skolen. I publikationen præsenteres de væsentligste forskningsmæssige resultater om effekterne af de mere konkrete indsatser, man som lærer eller pædagog kan arbejde med i hverdagen. I publikationen optræder en række faktabokse, som i meget kort form sammenfatter essensen af forskningen. Vi har også udvalgt eksempler på cases, som illustrerer de konkrete indsatser. Herudover er der for hvert delafsnit formuleret refleksionsspørgsmål, som kan inddrages i konkrete drøftelser i de faglige fora på skolen. Afslutningsvis kan du læse nærmere om forskningskortlægningerne og finde henvisninger til synteser og andet materiale inden for de enkelte temaer. BAGGRUND Skoleudvikling og undervisning skal gerne inspireres og udfordres af solid forskning. Derfor har Undervisningsministeriet igangsat et omfattende arbejde med at indsamle, vurdere og formidle forskning på seks områder med stor relevans for folkeskolens udvikling: Læseforståelse og faglige læsekompetencer Matematik Varieret læring Pædagogisk ledelse Undervisningsmiljø og trivsel Alsidig udvikling og sociale kompetencer. Du kan læse mere om forskningskortlægningerne sidst i denne publikation og på: uvm.dk/ressourcecenter SÅDAN LÆSER DU PUBLIKATIONEN Publikationen kan anvendes til at igangsætte nye initiativer eller forberede, gennemføre og evaluere undervisningen på nye måder. Den kan også bruges 4

5 SYSTEMATISK TILGANG TIL LÆSNING 2 LÆSESTRATEGIER VIRKER Eksisterende forskning viser, at anvendelse af læsestrategier er en udbredt praksis på skolerne. Nogle gange anvendes afgrænsede læsestrategier med fokus på enkelte elementer, mens der andre gange gøres brug af mere detaljerede og omfattende læsestrategier. Der er tilsvarende forskellige didaktiske tilgange til at understøtte elevernes brug af læsestrategier. Uanset omfanget af læsestrategierne og den didaktiske tilgang til elevernes anvendelse af dem, er den centrale pointe, at en vigtig forudsætning for at styrke elevernes faglige læsning er anvendelse af fokuserede og systematiske indsatser, der bygger på viden om og indsigt i virkningsfulde metoder og strategier. FORSKNINGEN VISER: En virkningsfuld tilgang til styrkelse af elevernes faglige læsning er en systematisk anvendelse af før-, under- og efter-læsestrategier Indsatserne, som beskrives i forskningen, afspejler i vid udstrækning en række strategier og principper, der allerede i dag anvendes i undervisningen i den danske folkeskole. Anvendelse af før-, under- og efter-læsestrategier er således en udbredt praksis. Når publikationen sætter fokus på dette, er det for at nuancere billedet af, hvordan læsestrategierne kan anvendes i praksis og give yderligere inspiration til lærernes undervisningspraksis. Som bekendt giver anvendelse af læsestrategier eleverne bedre muligheder for at forstå indholdet i en tekst, hvis de inden læsningen har forberedt sig på at læse ved brug af før-læsestrategier. Samtidig er det er vigtigt, at eleverne forholder sig aktivt til teksten og gør sig overvejelser under læsningen ved brug af under-læsestrategier. Endelig er en vigtig forudsætning for, at eleverne husker den tilegnede viden, at de aktivt bearbejder stoffet efterfølgende ved brug af efter-læsestrategier. Nogle af de allerede meget anvendte læsestrategier i dagtilbud og skole, som forskningen understøtter, er følgende: Før-læsestrategier indebærer, at læreren forud for elevernes læsning af en tekst giver en introduktion til tekstens tema og formål samt forklarer centrale fagord og begreber. En anden før-læsestrategi er, at læreren CASE I indsatsen anvendes metoden QRAC-the-Code. Det er en metode, som elever kan anvende til at fremme og monitorere egen læseforståelse og dermed understøtte en aktiv læseindstilling. Læsestrategien består af fire delelementer: Før læsning formulerer eleven spørgsmål til teksten, baseret på tekstens overskrifter (Question). Eleven læser teksten med egne spørgsmål i baghovedet (Read). Efter læsningen forsøger eleven at svare på spørgsmålene om teksten (Answer). Til slut tjekker eleven, om hans eller hendes svar er korrekte (Check). Hvis eleven ikke er i stand til at svare på sine egne spørgsmål, kan han eller hun anvende fix up-strategier, herunder aktivering af forhåndsviden og læsning af grafik og dernæst læse teksten igen. Indsatsen består af tre lektioner, som afvikles i løbet af en enkelt skoleuge. I første lektion demonstrerer underviseren for eleverne, hvordan QRAC-the-Code anvendes samt introducerer fix up-strategier. I anden lektion hjælper underviseren eleverne med at anvende strategien og giver dem individuel feedback. I sidste lektion øver eleverne sig i at anvende strategien på egen hånd og modtager ligeledes individuel feedback. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. Læs mere: Berkeley & Riccomini, 2011: QRAC-the-Code: A Comprehension Monitoring Strategy for Middle School Social Studies Textbooks. 5

6 får eleverne til at danne sig et overblik over tekstens overskrifter og opsætning, før hele teksten læses. Især aktivering af elevernes forhåndsviden er en anvendt strategi. Dette kan ske ved, at eleverne i fællesskab eller parvis drøfter, hvad de allerede ved om emnet i teksten. Under-læsestrategier indebærer, at eleverne søger at udlede en teksts hovedidé og/eller stille spørgsmål til teksten og besvare disse. Eleverne kan eksempelvis skiftes til at stille hvem - og hvad -spørgsmål til hinanden vedrørende teksten og derved opnå bedre forståelse. Efter-læsestrategier indebærer, at eleverne besvarer spørgsmål om teksten og eventuelt kort redegør for tekstens hovedpointer skriftligt. Det kan også indebære, at eleverne genfortæller eller opsummerer mundtligt til hinanden, hvad de har læst. INDHOLDSLÆSNING I FAGENE Forskningen dokumenterer, at der er flere effektfulde veje til at støtte elevernes faglige læsning i det konkrete fag. Både anvendelse af afgrænsede og mere omfattende læsestrategier kan have en positiv effekt. Når der er tale om faglige læsekompetencer, er det essentielt, at læsestrategierne afspejler det specifikke fags indhold, tænkning og begreber. Som nævnt indledningsvis, er læsning grundlaget for læring i alle folkeskolens fag. Eleverne får kendskab til fagets emner og problemstillinger, når de læser fagtekster. Faglærerens opgave er dog ikke at lære eleverne at læse. I stedet handler det for læreren om at hjælpe eleverne med at håndtere læseopgaver, så de gennem læsningen kan tilegne sig faglig viden og indsigt i faget. Når der er tale om faglige læsekompetencer, er det essentielt, at læsestrategierne afspejler det specifikke fags indhold, tænkning og begreber. CASE Indsatsen tager afsæt i et konkret undervisningsforløb i biologi. Temaet for undervisningen er vira, bakterier og inddæmning af smitte. De fem dage i undervisningsforløbet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser, herunder: Opbygning af ordforråd: Eleverne læser en videnskabelig artikel om vira og bakterier, der efterfølgende diskuteres i fællesskab. Læreren skriver de nye fagord ind i en grafisk model, som de følgende dage fungerer som klassens hjerne. Aktivering af forhåndsviden: Dette sker gennem fælles, lærerstyret diskussion, hvor eleverne drøfter, hvad de allerede ved om emnet. Elev-til-elev-læring: Eleverne læser og diskuterer parvis en tekst. Refleksion: Individuel skriveøvelse, som lægger op til, at eleverne reflekterer over dagens undervisning. Language Experience Approach (LEA): Eleverne dikterer i fællesskab en tekst om, hvad de har lært. Læreren skriver ned og giver samtidig feedback og gode råd om opbygning af videnskabelige argumenter. Internalisering af nyt ordforråd: Individuel læsning af den udarbejdede LEA-tekst. Interaktiv notestrategi: Eleverne og læreren udfærdiger i fællesskab noter om en fagartikels centrale pointer. Frilæsning og præsentation af viden: Eleverne vælger frit mellem et antal fagartikler, som relaterer sig til emnet. Hver elev fortæller klassen om den artikel, han eller hun har læst.* Indsatsen har en positiv effekt på elevernes begrebsforståelse. * Principperne, som denne indsats bygger på, behandles indgående i genrepædagogikken. Genrepædagogikken indebærer en metode, hvor sprogteori, genreteori og stilladseringspædagogik kombineres. Læs mere: Larson (2011): The effects of academic literacy instruction on engagement and conceptual understanding of biology of ninth-grade students. 6

7 3 AKTIV INVOLVERING AF ELEVERNE ER VIGTIGT Der er forskellige didaktiske tilgange til at lære eleverne at anvende læsestrategier. Én tilgang er at tage afsæt i en lærercentreret metode. Typisk er der tale om traditionel klasseundervisning, hvor det overvejende er læreren, der er den aktive og talende. Et eksempel på dette er, når læreren underviser eleverne i, hvordan de anvender læsestrategier, og demonstrerer for eleverne, hvordan det gøres. Imens lytter eleverne primært til læreren og stiller eventuelt spørgsmål. Andre undervisningstilgange har fokus på aktivering og involvering af eleverne eksempelvis ved elev-til-elev-læring, hvor eleverne hjælper hinanden med at anvende læsestrategier. Ved elev-til-elev-læring får eleverne mulighed for at indtage en aktiv rolle i deres egen læring, når de skal samarbejde om at anvende læsestrategierne. En virkningsfuld tilgang til at understøtte elevernes anvendelse af læsestrategier er, at eleverne enten parvis eller i grupper samarbejder om at anvende strategierne. Forskningen peger på, at en vigtig forudsætning for, at elever kan blive dygtige og selvregulerende læsere, er, FORSKNINGEN VISER: Indsatser, der kombinerer undervisning i læsestrategier med elev-til-elev-læring, har positive effekter på elevernes faglige udbytte. at de indtager en aktiv rolle i relation til deres læsning. Det indebærer, at eleverne selv er i stand til både at genkende, hvornår en tekst er svær, og hvilke læsestrategier de skal anvende for at forstå teksten. Arbejdet med elev-til-elev-læring bygger på en antagelse om, at eleverne bliver mere engagerede i egen læring, når de indtager en aktiv rolle. Forskningen peger på, at det er givtigt at sætte fagligt stærke og fagligt svage elever sammen, så de kan anvende læsestrategier i samspil. Herved kan eleverne indtage forskellige roller og hjælpe hinanden med at anvende strategierne. CASE Ved anvendelse af Peer Assisted Learning Strategies (PALS)* søges det at få eleverne til at reflektere over og anvende en række læsestrategier, mens de samarbejder parvis. PALS-programmet består overordnet af følgende tre aktiviteter: Skiftende højtlæsning og genfortælling (Partner Reading with Retell): Eleverne skiftes til at læse højt for hinanden og efterfølgende genfortælle, hvad der er blevet læst. Mere specifikt indleder den fagligt stærke elev med at læse højt fra en tekst i fem minutter. Dernæst læser den fagligt svagere elev samme tekststykke højt. Såfremt eleven, der læser højt, laver en fejl, skal tilhøreren (tutoren) sige stop og hjælpe med at korrigere fejlen. Når begge elever har læst teksten højt, skal den fagligt svagere elev genfortælle historien. Afsnit-stop: Her læser eleverne ligeledes en tekst højt for hinanden. De stopper dog efter hvert afsnit for at identificere hovedideen i det pågældende afsnit. Tilhøreren beder læseren om at identificere, hvem eller hvad afsnittet hovedsageligt handler om. Derefter bedes læseren om ganske kort at opsummere handlingen i teksten. Eleverne bytter roller efter fem minutter. Forudsigelse: Her prøver læseren at forudsige, hvordan historien fortsætter. Såfremt tilhøreren er uenig, kan vedkommende fortælle om sit bud på en fortsættelse. Derefter læses teksten højt, og forudsigelsen kan af- eller bekræftes. Dette fortsætter i fem minutter, hvorefter eleverne bytter roller. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. *Det skal pointeres, at nærværende program Peer Assisted Learning Strategies (PALS) er forskelligt fra det danske program Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS), der bærer samme forkortelse. Læs mere: Spörer et al. (2009): Fostering the Reading Comprehension of Secondary School Students through Peer-Assisted Learning: Effects on Strategy Knowledge, Strategy Use, and Task Performance. 7

8 FLERSTRENGEDE INDSATSER En anden virkningsfuld tilgang, som styrker eleverne læseforståelse og faglige læsekompetencer, er at kombinere flere elementer på én gang. Her er der tale om en flerstrenget læseindsats, som eksempelvis kombinerer eksplicit undervisning i læsestrategier, elev-til-elev-læring (aktiv involvering af eleverne), inddragelse af digitale læremidler, selvvalg af bøger (motiverende læseindsatser) og aktiv klasseledelse (udvikling af elevernes sociale kompetencer mv.). FORSKNINGEN VISER: Flerstrengede læseindsatser, hvor flere forskellige aktiviteter kombineres i samme indsats, kan dokumentere positive effekter i forhold til elevernes faglige udbytte. Når anvendelse af læsestrategier har et elevaktiverende afsæt (eksempelvis gennem elev-til-elev-læring), og der samtidig er fokus på motiverende læseindsatser og klasseledelse, skabes der bedre forudsætninger for elevernes læring. Motiverende læseindsatser indgår som et delelement i de mere omfattende, flerstrengede indsatser. Motiverende læseindsatser indebærer eksempelvis, at læreren inddrager eleverne i valget af dele af undervisningens indhold. Konkret kan det betyde, at eleverne får lov til at vælge mellem en række forskellige temaer, som undervisningen tager afsæt i, eller de vælger en bog, som de individuelt læser. It-understøttede indsatser indgår også som et delelement i de flerstrengede indsatser. It-understøttede indsatser indebærer eksempelvis anvendelse af adaptive programmer, hvor læringsindholdet tilpasser sig i sværhedsgrad til elevernes faglige niveau. Inddragelse af it-understøttede indsatser/anvendelse af digitale læremidler har potentiale til at understøtte en differentieret tilrettelæggelse af undervisningen. De virkningsfulde digitale læremidler er kendetegnede ved både at tilpasse øvelsernes sværhedsgrad til elevernes faglige niveau og generere data til læreren om elevernes faglige niveau og læringsbehov. CASE Reading Plus søger at styrke læseforståelsen for elever med læsevanskeligheder i klasse ved at yde stilladseret øvelse i at læse indenad. Indsatsperioden er seks måneder, hvor Reading Plus implementeres tre gange 30 eller to gange 45 minutter ugentligt. Indsatsen kombinerer brugen af det digitale læremiddel med offline-aktiviteter. De webbaserede elementer i en typisk Reading Plus-session er: Visuelle opvarmningsaktiviteter, som stimulerer opmærksomhed, opfattelsesevne og den visuelle hukommelse. Stilladserede øvelser i at læse indenad, som undervejs tilpasser tekstens indholdsmæssige sværhedsgrad, antal gentagelser, varighed af læsning, hastighed og måden, hvorpå teksten præsenteres. Øvelser, der har til formål at opbygge ordkendskab, evne til inferens samt evne til at anvende egen forhåndsviden og kontekstuelle ledetråde i tekstlæsningen. Herefter inddeler læreren eleverne i mindre homogene grupper, baseret på softwarens data om fagligt niveau og særlige behov. Hver gruppe modtager målrettet undervisning i de komponenter af læsning, som eleverne i gruppen har besvær med. Reading Plus indeholder vejledende materiale til lærerne om at organisere gruppebaseret undervisning i læseforståelse. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. Læs mere: What Works Clearinghouse (2010): Reading Plus. What Works Clearing-house, Intervention Report. 8

9 Endnu et af delelementerne i flere af de flerstrengede indsatser er klasseledelse. Det indebærer eksempelvis, at der er fokus på at udvikle elevernes sociale kompetencer, deres evne til at løse problemer, samt at læreren sørger for, at der er ro og orden i klassen. Det påpeges både i forskningen, relateret til læseforståelse og faglige læsekompetencer, og forskning på andre områder (jf. forskningskortlægning om undervisningsmiljø og trivsel), at god klasseledelse har betydning for, hvordan eleverne klarer sig rent fagligt samt deres indbyrdes relationer. CASE Reading Edge er et læseprogram, der søger at forbedre elevers læsefærdigheder. I hver lektion i programmet er der indlejret fire kerneelementer, som skal understøtte eleverne i at blive bedre læsere: Metakognitive strategier: Metakognitive strategier anvendes i undervisningen ved, at der indledningsvis altid stilles et fælles undersøgende spørgsmål til dagens tekst, at der systematisk arbejdes med elevernes forforståelse via KWL-modellen (Know, Want, Learned)*, at læreren tænker højt og synliggør egne refleksioner og strategier, relateret til teksten, samt at eleverne i deres gruppearbejde drøfter tekstens indhold og afklarer spørgsmål. Kooperativ læring: Kooperativ læring indgår som en del af undervisningens organisering. Eleverne inddeles i grupper på 4-5 elever, der er forpligtet til at hjælpe hvert medlem til at nå længst muligt. Teamene belønnes, når alle medlemmer har forbedret deres faglige niveau. Målsætning og feedback: Målsætning, elev-til-elev-læring samt løbende vurdering og feedback er indbygget i Reading Edge-programmet. Klasseledelse: Som en del af Reading Edge indledes hvert skoleår med et forløb, Getting Along Together (GAT), hvor eleverne lærer effektive sociale, kommunikative og problemløsende færdigheder. Formålet er at fastholde et samarbejde mellem eleverne, der understøtter deres læring. Færdigheder øves løbende gennem skoleåret som en del af den konkrete læseundervisning. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. * I en dansk kontekst er denne model kendt som VØL-modellen. Læs mere: Chamberlain et al. (2007): A Randomized Evaluation of the Success for All Middle School Reading Program. Samlet set er der altså tale om en række tilgange til at styrke elevernes læseforståelse/faglige læsekompetencer. Når undervisningsformer, der primært er lærercentrerede, sammenlignes med flerstrengede indsatser, viser forskningen, at de flerstrengede indsatser er mere virkningsfulde end de lærercentrede undervisningsformer. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvordan involverer I eleverne aktivt i deres egen læringsproces? Hvordan arbejder I med at skabe motiverende læseindsatser? I hvilket omfang anvender I digitale læremidler i læseundervisningen? Indgår de som en integreret del af læseundervisningen? Hvilke barrierer/udfordringer er der i forhold til de tre ovenstående punkter? Hvilke systematikker og/eller hvilke ressourcepersoner kan understøtte og inddrages i læseindsatsen på skolen? 9

10 LÆSEINDSATSER RETTET MOD 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I forskningen er der læseindsatser, som er rettet mod elever med særlige behov. Elever med særlige behov omfatter både tosprogede elever, som har læsevanskeligheder, og elever, hvis læsevanskeligheder bunder i andre forhold. Indsatserne er kendetegnet ved enten at være specifikt rettet mod elever med særlige behov, eller ved at de især har positive effekter for elever med særlige behov. ELEVER MED LÆSEVANSKELIGHEDER Visuelle hjælpemidler kan styrke læseforståelsen blandt elever med læsevanskeligheder. Et udbredt visuelt hjælpemiddel er grafiske modeller. Filmklip og hyper medier er andre eksempler på visuelle hjælpemidler. Hypermedier kan tage form af et computerprogram, der formidler indhold gennem blandt andet grafik, lyd, levende billeder og tekst. De samler indhold fra forskellige kilder og understøttes typisk af internettet. Nedenstående figur illustrerer et eksempel på en grafisk model, hvor eleverne kan indskrive egne noter i felterne i højre side af figuren. Problem Løsning Endeligt resultat Hvem Hvad Hvorfor Forsøgte løsningsforslag Resultater FORSKNINGEN VISER: Anvendelse af visuelle hjælpemidler i samspil med læsestrategier er særligt effektfulde i forhold til at styrke de faglige læsekompetencer for elever med generelle læsevanskeligheder. Grafiske modeller (grafiske figurer) er visualiseringer af mentale tankeprocesser. Der er tale om visuelle og rumlige hjælpemidler, som anvendes til at organisere en teksts indhold og dermed opnå en sammenhængende forståelse af teksten. Anvendelse af grafiske modeller i undervisningen af elever med læsevanskeligheder tager udgangspunkt i en antagelse om, at denne elevgruppe kan have særlig gavn af at visualisere viden, formidlet i tekst. Flere af indsatserne, som er rettet mod elever med særlige behov, har fokus på at træne elevernes basale læsefærdigheder. De basale læsefærdigheder omfatter afkodning af tekst, fonetisk opmærksomhed, flydende læsning, læsehastighed, bogstavkendskab, højtlæsning og stavning. Indsatserne hviler på en antagelse om, at mange elevers vanskeligheder med læseforståelse og faglig læsning til dels bunder i mangelfulde basale læsefærdigheder. Heraf følger, at denne elevgruppes læseforståelse ikke kan forbedres uden at have fokus på de basale læsefærdigheder. Indsatserne kombinerer typisk træning i en enkelt basal læsefærdighed med undervisning i flere læsestrategier. Hensigten med grafiske modeller er at facilitere elevens udvælgelse og organisering af sværttilgængeligt materiale. Konkret er der oftest tale om tomme skabeloner (fx matrice, spindelsvæv), som eleven selvstændigt eller i samarbejde med andre skal udfylde med indhold fra teksten. En grafisk model kan eksempelvis bruges til at afbilde tekstens struktur (fx årsag og virkninger, argumenter for og imod) eller sætte dens hovedpointer i forhold til hinanden. 10

11 CASE Reading And Fluency Training based on phoneme awareness (RAFT) er en intensiv læseindsats, leveret som en-til-en-undervisning af elever med læsevanskeligheder. RAFT fokuserer til dels på fonem opmærksomhed, som er en forudsætning for at lære at læse et alfabetisk sprog. Omtrent 60 pct. af undervisningstiden (40 minutter om dagen i 12 uger) er afsat til øvelse af lydlig opmærksomhed og lydlig afkodning. I den resterende tid øver eleven sig sammen med læreren i flydende læsning og anvendelse af læseforståelsesstrategier. Flydende læsning trænes ved at læse den samme korte tekst seks gange på en skoleuge. Læseforståelse trænes gennem højtlæsning, da eleverne ikke er i stand til at læse alderssvarende tekster. Med udgangspunkt i den tekst, som læreren læser højt, lærer eleven at anvende læseforståelsesstrategier. Disse tager udgangspunkt i fire spørgsmålstyper: Spørgsmål, der kan besvares ud fra en enkelt sætning i teksten. Spørgsmål, der kræver, at eleven sammensætter information fra flere dele af teksten. Spørgsmål, der kræver, at eleven aktiverer sin forhåndsviden. Hv-spørgsmål, der har til formål at skabe et overblik over tekstens personer, steder og hændelser. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. Læs mere: Wolff (2011): Effects of a Randomised Reading Intervention Study: An application of Structural Equation Modelling. Også i indsatser, rettet mod elever med særlige behov, er anvendelse af læsestrategier et centralt element. Det er desuden kendetegnede for indsatserne, at undervisningsformen gradvist bevæger sig fra at være lærerstyret og klassebaseret undervisning til gruppebaseret eller individuelt arbejde. Hensigten er at understøtte elevernes gradvise internalisering af læsestrategierne, så de med tiden bliver i stand til at anvende dem selvstændigt. TOSPROGEDE ELEVER MED LÆSEVANSKELIGHEDER Der er overordnet to typer af indsatser, som er målrettet tosprogede elever med læsevanskeligheder. Den ene type indsats er karakteriseret ved, at eleverne modtager undervisning på modersmålet. Den anden type indsats FORSKNINGEN VISER: Indsatser, som sigter mod at udvikle elevernes skriftsproglige færdigheder, relateret til faglige læsekompetencer gennem undervisning i læsestrategier, har i vid udstrækning en positiv effekt på læseforståelsen for elever med læsevanskeligheder. FORSKNINGEN VISER: Indsatser, som inddrager undervisningsmetoder, målrettet tosprogede elevers særlige behov, har større effekt på elevernes læseforståelse end modersmålsbaseret undervisning. bygger på undervisningsmetoder, der specifikt adresserer tosprogede elevers udvikling af læsekompetencer på andetsproget uden at inddrage modersmålet. De mest virkningsfulde indsatser er undervisningsmetoder, som på anden vis end ved modersmålsbaseret undervisning adresserer tosprogede elevers særlige behov. Det indebærer eksempelvis elev-til-elev-læring. Her inddeles eleverne i fagligt heterogene grupper og samarbejder om at anvende læsestrategier. Det gennemgående træk ved denne type af indsatser er, at eleverne ikke modtager undervisning på modersmålet, og at der er en systematisk, eksplicit undervisning, som er kendetegnet ved, at eleven guides gennem lære- og læseprocessen ved hjælp af klare udsagn om formål, øjeblikkelig feedback o. lign. 11

12 CASE Indsatsen udspringer af undervisningsprogrammet GeoLiteracy for English Language Learners, som integrerer undervisningsmetoder med fokus på tosprogede elevers læseudvikling i geografiundervisningen. GeoLiteracy for English Language Learners (ELL) er en tilpasset udgave af undervisningsprogrammet GeoLiteracy, som integrerer læseundervisning i geografi. Forskellen på de to programmer er, at lærerne i GeoLiteracy for ELL anvender undervisningsmetoder, som er udviklet med henblik på at styrke tosprogede elevers læsekompetencer på andetsproget. Konkret er der tale om teknikker til stilladsering samt metoder til at bestemme tosprogede elevers læseniveau og dermed identificere særlige læringsbehov. Undervisningsprogrammet består af 85 undervisningsforløb, beskrevet i detaljerede trin-for-trin-vejledninger. Samtlige undervisningsforløb fokuserer på at lære eleverne at anvende læsestrategier med udgangspunkt i tekster om geografi. Der er fokus på at lære eleverne at identificere årsag og virkning i teksten, dens bestanddele og hovedpointer samt at sammenfatte og drage konklusioner på baggrund heraf. Undervisningsprogrammets andet hovedfokus er udvikling af ordforråd, da et forholdsvis lille ordforråd ofte udgør en barriere for tosprogede elevers læseforståelse og faglige læsning. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. Læs mere: Hinde et al., 2011: Linking Geography to Reading and English Language Learners Achievement in US Elementary and Middle School Classrooms. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvordan tilrettelægger I undervisning i læsning for elever med særlige behov? Hvilke barrierer/udfordringer er der i forhold til at arbejde med elever med særlige behov? Hvordan kan grafiske modeller styrke undervisningen? Hvilke systematikker anvender I, og hvordan følger I op på arbejdet? 12

13 5 OM FORSKNINGSKORTLÆGNINGEN INSPIRATION OG HENVISNINGER DET FORSKNINGSMÆSSIGE GRUNDLAG Forskningskortlægningerne, som danner udgangspunktet for denne publikation, er gennemført af Rambøll Management Consulting, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) ved Aarhus Universitet samt VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Kortlægningerne omfatter både dansk, nordisk og international forskning fra skolesystemer, der er sammenlignelige med det danske. For hvert af de seks temaer er der screenet mellem forskningsstudier fra de seneste ti år. Kortlægningerne er således indholdsmæssigt begrænset til de seks temaer. Herudover er udvalget af forskning begrænset ved udelukkende at fokusere på studier, som har en direkte kobling mellem indsats og effekt, som er af høj forskningsmæssig kvalitet, og som samtidig er relevante i en dansk skolekontekst. Konkret omfatter hver forskningskortlægning mellem 34 og 66 studier. På uvm.dk/ressourcecenter kan du læse mere om forskningskortlægningerne. Her kan du bl.a. finde: De enkelte synteser for kortlægningerne på de seks områder Den anvendte metode Abstracts for de omfattede studier. 13

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Undervisningsmiljø og trivsel... side 3 2. Trivsel og faglig udvikling to sider af samme

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Varieret undervisning, der virker... side 3 2. Andendelsesorienteret

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM ALSIDIG UDVIKLING

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM ALSIDIG UDVIKLING FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Alsidig udvikling... side 3 2. Når hele skolen sætter ind... side 5 3. Undervisningsprogrammer i alsidig udvikling...

Læs mere

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund

Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund Niels Egelund Professor, ph.d.,dr.pæd. Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere