FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER"

Transkript

1 FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING

2 INDHOLD 1. Læseforståelse og faglige læsekompetencer... side 3 2. Systematisk tilgang til læsning læsestrategier virker... side 5 3. Aktiv involvering af eleverne er vigtig... side 7 4. Indsatser målrettet elever med særlige behov... side Om forskningskortlægningerne inspiration og henvisninger... side 13 Udgivet august 2014 af: Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College Layout: Operate A/S Forsidefoto: Istock ISBN:

3 1 LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER Hvordan tilrettelægger man undervisningen, så den har en positiv effekt på elevernes læseforståelse og faglige læsekompetencer? Hvordan kan man aktivt involvere eleverne i undervisningen? Hvilke læseindsatser er især virkningsfulde for elever med særlige behov? Dette er nogle af de spørgsmål, som denne publikation med afsæt i forskningen kan besvare. Publikationen samler konklusionerne fra de seneste ti års forskning og giver konkrete bud på, hvordan man som lærer, pædagog eller læsevejleder kan styrke elevernes læseforståelse og faglige læsekompetencer. Denne publikation sætter fokus på læseforståelse og faglige læsekompetencer. Læseforståelse er elevernes evne til at få mening ud af det læste, tilegne sig viden og indsigt, informationer eller oplevelser i mødet med forskellige tekster. Faglig læsning er tilegnelse af faglig viden gennem læsning af tekster i det enkelte fag. Publikationen sætter fokus på metoder, indsatser og redskaber, der har betydning for elevernes faglige læsning og læseforståelse. Publikationen bidrager med en række konkrete eksempler på, hvordan man som lærer eller pædagog kan styrke elevernes faglige læsekompetencer og læseforståelse. De præsenterede resultater er ikke alle nye eller overraskende. Mange af resultaterne vil ikke pege i retning af væsentlige ændringer af den nuværende undervisningspraksis, mens nogle af resultaterne og konklusionerne måske vil udfordre gængs viden. Målet med publikation er at bidrage med viden om, hvad forskningen peger på som virkningsfuldt og herved inspirere til at lade de pædagogiske drøftelser og den konkrete undervisning hvile på et evidensinformeret grundlag. Der er især to centrale spor i forskningen, relateret til faglige læsekompetencer og læseforståelse. Det ene spor er en systematisk tilgang til undervisningen det indebærer eksempelvis at undervise eleverne i at anvende læsestrategier. Det andet gennemgående spor i forskningen er, at undervisningen har et elevaktiverende afsæt det udtrykkes eksempelvis ved, at eleverne samarbejder om at anvende læsestrategier, eller ved at eleverne involveres i valget af undervisningsmateriale. 3

4 OM PUBLIKATIONEN FORMÅL Formålet med denne publikation er at bidrage til en bedre folkeskole ved at inspirere og understøtte arbejdet med at sikre evidensinformerede undervisningsformer og læringsmiljøer. Publikationen søger at skabe et afsæt for et fælles videngrundlag på området ved at formidle indsamlet viden fra en omfattende forskningskortlægning om læseforståelse og faglige læsekompetencer på skoleområdet. Ambitionen er, at denne viden kan bruges aktivt i den danske folkeskole som afsæt for debatter, lokale dialoger og inspiration til nye initiativer. MÅLGRUPPEN Publikationen henvender sig til alle, som har interesse for folkeskolen, men er særligt målrettet det pædagogiske personale på skolerne, herunder læsevejlederen. Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Undervisning i læsekompetencer og faglig læsning er i dag et fælles ansvar for alle faglærere. Derfor henvender publikationen sig til lærere og pædagoger i alle fag i grundskolen og ikke udelukkende lærere, der underviser i sprog- og læsefag. INDHOLD Publikationen præsenterer forskningskortlægningens væsentligste resultater og konklusioner om temaet læseforståelse og faglige læsekompetencer. Målet har været at finde de redskaber, metoder og indsatser, som har en positiv indflydelse på læseforståelse og faglige læsekompetencer. Hovedparten af forskningen måler elevernes generelle læseforståelse. Samtidig måler en mindre del af forskningen elevernes tilegnelse af viden i specifikke fag (faglig læsning). Endelig er der en række studier, der i tillæg til at måle elevernes læseforståelse/faglige læsning også måler indsatsernes effekt på elevernes motivation for læsning. som dialogværktøj i de faglige fora på skolerne til fælles drøftelser af, hvordan forskningsbaseret viden yderligere kan kvalificere undervisning og aktiviteter på skolen. I publikationen præsenteres de væsentligste forskningsmæssige resultater om effekterne af de mere konkrete indsatser, man som lærer eller pædagog kan arbejde med i hverdagen. I publikationen optræder en række faktabokse, som i meget kort form sammenfatter essensen af forskningen. Vi har også udvalgt eksempler på cases, som illustrerer de konkrete indsatser. Herudover er der for hvert delafsnit formuleret refleksionsspørgsmål, som kan inddrages i konkrete drøftelser i de faglige fora på skolen. Afslutningsvis kan du læse nærmere om forskningskortlægningerne og finde henvisninger til synteser og andet materiale inden for de enkelte temaer. BAGGRUND Skoleudvikling og undervisning skal gerne inspireres og udfordres af solid forskning. Derfor har Undervisningsministeriet igangsat et omfattende arbejde med at indsamle, vurdere og formidle forskning på seks områder med stor relevans for folkeskolens udvikling: Læseforståelse og faglige læsekompetencer Matematik Varieret læring Pædagogisk ledelse Undervisningsmiljø og trivsel Alsidig udvikling og sociale kompetencer. Du kan læse mere om forskningskortlægningerne sidst i denne publikation og på: uvm.dk/ressourcecenter SÅDAN LÆSER DU PUBLIKATIONEN Publikationen kan anvendes til at igangsætte nye initiativer eller forberede, gennemføre og evaluere undervisningen på nye måder. Den kan også bruges 4

5 SYSTEMATISK TILGANG TIL LÆSNING 2 LÆSESTRATEGIER VIRKER Eksisterende forskning viser, at anvendelse af læsestrategier er en udbredt praksis på skolerne. Nogle gange anvendes afgrænsede læsestrategier med fokus på enkelte elementer, mens der andre gange gøres brug af mere detaljerede og omfattende læsestrategier. Der er tilsvarende forskellige didaktiske tilgange til at understøtte elevernes brug af læsestrategier. Uanset omfanget af læsestrategierne og den didaktiske tilgang til elevernes anvendelse af dem, er den centrale pointe, at en vigtig forudsætning for at styrke elevernes faglige læsning er anvendelse af fokuserede og systematiske indsatser, der bygger på viden om og indsigt i virkningsfulde metoder og strategier. FORSKNINGEN VISER: En virkningsfuld tilgang til styrkelse af elevernes faglige læsning er en systematisk anvendelse af før-, under- og efter-læsestrategier Indsatserne, som beskrives i forskningen, afspejler i vid udstrækning en række strategier og principper, der allerede i dag anvendes i undervisningen i den danske folkeskole. Anvendelse af før-, under- og efter-læsestrategier er således en udbredt praksis. Når publikationen sætter fokus på dette, er det for at nuancere billedet af, hvordan læsestrategierne kan anvendes i praksis og give yderligere inspiration til lærernes undervisningspraksis. Som bekendt giver anvendelse af læsestrategier eleverne bedre muligheder for at forstå indholdet i en tekst, hvis de inden læsningen har forberedt sig på at læse ved brug af før-læsestrategier. Samtidig er det er vigtigt, at eleverne forholder sig aktivt til teksten og gør sig overvejelser under læsningen ved brug af under-læsestrategier. Endelig er en vigtig forudsætning for, at eleverne husker den tilegnede viden, at de aktivt bearbejder stoffet efterfølgende ved brug af efter-læsestrategier. Nogle af de allerede meget anvendte læsestrategier i dagtilbud og skole, som forskningen understøtter, er følgende: Før-læsestrategier indebærer, at læreren forud for elevernes læsning af en tekst giver en introduktion til tekstens tema og formål samt forklarer centrale fagord og begreber. En anden før-læsestrategi er, at læreren CASE I indsatsen anvendes metoden QRAC-the-Code. Det er en metode, som elever kan anvende til at fremme og monitorere egen læseforståelse og dermed understøtte en aktiv læseindstilling. Læsestrategien består af fire delelementer: Før læsning formulerer eleven spørgsmål til teksten, baseret på tekstens overskrifter (Question). Eleven læser teksten med egne spørgsmål i baghovedet (Read). Efter læsningen forsøger eleven at svare på spørgsmålene om teksten (Answer). Til slut tjekker eleven, om hans eller hendes svar er korrekte (Check). Hvis eleven ikke er i stand til at svare på sine egne spørgsmål, kan han eller hun anvende fix up-strategier, herunder aktivering af forhåndsviden og læsning af grafik og dernæst læse teksten igen. Indsatsen består af tre lektioner, som afvikles i løbet af en enkelt skoleuge. I første lektion demonstrerer underviseren for eleverne, hvordan QRAC-the-Code anvendes samt introducerer fix up-strategier. I anden lektion hjælper underviseren eleverne med at anvende strategien og giver dem individuel feedback. I sidste lektion øver eleverne sig i at anvende strategien på egen hånd og modtager ligeledes individuel feedback. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. Læs mere: Berkeley & Riccomini, 2011: QRAC-the-Code: A Comprehension Monitoring Strategy for Middle School Social Studies Textbooks. 5

6 får eleverne til at danne sig et overblik over tekstens overskrifter og opsætning, før hele teksten læses. Især aktivering af elevernes forhåndsviden er en anvendt strategi. Dette kan ske ved, at eleverne i fællesskab eller parvis drøfter, hvad de allerede ved om emnet i teksten. Under-læsestrategier indebærer, at eleverne søger at udlede en teksts hovedidé og/eller stille spørgsmål til teksten og besvare disse. Eleverne kan eksempelvis skiftes til at stille hvem - og hvad -spørgsmål til hinanden vedrørende teksten og derved opnå bedre forståelse. Efter-læsestrategier indebærer, at eleverne besvarer spørgsmål om teksten og eventuelt kort redegør for tekstens hovedpointer skriftligt. Det kan også indebære, at eleverne genfortæller eller opsummerer mundtligt til hinanden, hvad de har læst. INDHOLDSLÆSNING I FAGENE Forskningen dokumenterer, at der er flere effektfulde veje til at støtte elevernes faglige læsning i det konkrete fag. Både anvendelse af afgrænsede og mere omfattende læsestrategier kan have en positiv effekt. Når der er tale om faglige læsekompetencer, er det essentielt, at læsestrategierne afspejler det specifikke fags indhold, tænkning og begreber. Som nævnt indledningsvis, er læsning grundlaget for læring i alle folkeskolens fag. Eleverne får kendskab til fagets emner og problemstillinger, når de læser fagtekster. Faglærerens opgave er dog ikke at lære eleverne at læse. I stedet handler det for læreren om at hjælpe eleverne med at håndtere læseopgaver, så de gennem læsningen kan tilegne sig faglig viden og indsigt i faget. Når der er tale om faglige læsekompetencer, er det essentielt, at læsestrategierne afspejler det specifikke fags indhold, tænkning og begreber. CASE Indsatsen tager afsæt i et konkret undervisningsforløb i biologi. Temaet for undervisningen er vira, bakterier og inddæmning af smitte. De fem dage i undervisningsforløbet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser, herunder: Opbygning af ordforråd: Eleverne læser en videnskabelig artikel om vira og bakterier, der efterfølgende diskuteres i fællesskab. Læreren skriver de nye fagord ind i en grafisk model, som de følgende dage fungerer som klassens hjerne. Aktivering af forhåndsviden: Dette sker gennem fælles, lærerstyret diskussion, hvor eleverne drøfter, hvad de allerede ved om emnet. Elev-til-elev-læring: Eleverne læser og diskuterer parvis en tekst. Refleksion: Individuel skriveøvelse, som lægger op til, at eleverne reflekterer over dagens undervisning. Language Experience Approach (LEA): Eleverne dikterer i fællesskab en tekst om, hvad de har lært. Læreren skriver ned og giver samtidig feedback og gode råd om opbygning af videnskabelige argumenter. Internalisering af nyt ordforråd: Individuel læsning af den udarbejdede LEA-tekst. Interaktiv notestrategi: Eleverne og læreren udfærdiger i fællesskab noter om en fagartikels centrale pointer. Frilæsning og præsentation af viden: Eleverne vælger frit mellem et antal fagartikler, som relaterer sig til emnet. Hver elev fortæller klassen om den artikel, han eller hun har læst.* Indsatsen har en positiv effekt på elevernes begrebsforståelse. * Principperne, som denne indsats bygger på, behandles indgående i genrepædagogikken. Genrepædagogikken indebærer en metode, hvor sprogteori, genreteori og stilladseringspædagogik kombineres. Læs mere: Larson (2011): The effects of academic literacy instruction on engagement and conceptual understanding of biology of ninth-grade students. 6

7 3 AKTIV INVOLVERING AF ELEVERNE ER VIGTIGT Der er forskellige didaktiske tilgange til at lære eleverne at anvende læsestrategier. Én tilgang er at tage afsæt i en lærercentreret metode. Typisk er der tale om traditionel klasseundervisning, hvor det overvejende er læreren, der er den aktive og talende. Et eksempel på dette er, når læreren underviser eleverne i, hvordan de anvender læsestrategier, og demonstrerer for eleverne, hvordan det gøres. Imens lytter eleverne primært til læreren og stiller eventuelt spørgsmål. Andre undervisningstilgange har fokus på aktivering og involvering af eleverne eksempelvis ved elev-til-elev-læring, hvor eleverne hjælper hinanden med at anvende læsestrategier. Ved elev-til-elev-læring får eleverne mulighed for at indtage en aktiv rolle i deres egen læring, når de skal samarbejde om at anvende læsestrategierne. En virkningsfuld tilgang til at understøtte elevernes anvendelse af læsestrategier er, at eleverne enten parvis eller i grupper samarbejder om at anvende strategierne. Forskningen peger på, at en vigtig forudsætning for, at elever kan blive dygtige og selvregulerende læsere, er, FORSKNINGEN VISER: Indsatser, der kombinerer undervisning i læsestrategier med elev-til-elev-læring, har positive effekter på elevernes faglige udbytte. at de indtager en aktiv rolle i relation til deres læsning. Det indebærer, at eleverne selv er i stand til både at genkende, hvornår en tekst er svær, og hvilke læsestrategier de skal anvende for at forstå teksten. Arbejdet med elev-til-elev-læring bygger på en antagelse om, at eleverne bliver mere engagerede i egen læring, når de indtager en aktiv rolle. Forskningen peger på, at det er givtigt at sætte fagligt stærke og fagligt svage elever sammen, så de kan anvende læsestrategier i samspil. Herved kan eleverne indtage forskellige roller og hjælpe hinanden med at anvende strategierne. CASE Ved anvendelse af Peer Assisted Learning Strategies (PALS)* søges det at få eleverne til at reflektere over og anvende en række læsestrategier, mens de samarbejder parvis. PALS-programmet består overordnet af følgende tre aktiviteter: Skiftende højtlæsning og genfortælling (Partner Reading with Retell): Eleverne skiftes til at læse højt for hinanden og efterfølgende genfortælle, hvad der er blevet læst. Mere specifikt indleder den fagligt stærke elev med at læse højt fra en tekst i fem minutter. Dernæst læser den fagligt svagere elev samme tekststykke højt. Såfremt eleven, der læser højt, laver en fejl, skal tilhøreren (tutoren) sige stop og hjælpe med at korrigere fejlen. Når begge elever har læst teksten højt, skal den fagligt svagere elev genfortælle historien. Afsnit-stop: Her læser eleverne ligeledes en tekst højt for hinanden. De stopper dog efter hvert afsnit for at identificere hovedideen i det pågældende afsnit. Tilhøreren beder læseren om at identificere, hvem eller hvad afsnittet hovedsageligt handler om. Derefter bedes læseren om ganske kort at opsummere handlingen i teksten. Eleverne bytter roller efter fem minutter. Forudsigelse: Her prøver læseren at forudsige, hvordan historien fortsætter. Såfremt tilhøreren er uenig, kan vedkommende fortælle om sit bud på en fortsættelse. Derefter læses teksten højt, og forudsigelsen kan af- eller bekræftes. Dette fortsætter i fem minutter, hvorefter eleverne bytter roller. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. *Det skal pointeres, at nærværende program Peer Assisted Learning Strategies (PALS) er forskelligt fra det danske program Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS), der bærer samme forkortelse. Læs mere: Spörer et al. (2009): Fostering the Reading Comprehension of Secondary School Students through Peer-Assisted Learning: Effects on Strategy Knowledge, Strategy Use, and Task Performance. 7

8 FLERSTRENGEDE INDSATSER En anden virkningsfuld tilgang, som styrker eleverne læseforståelse og faglige læsekompetencer, er at kombinere flere elementer på én gang. Her er der tale om en flerstrenget læseindsats, som eksempelvis kombinerer eksplicit undervisning i læsestrategier, elev-til-elev-læring (aktiv involvering af eleverne), inddragelse af digitale læremidler, selvvalg af bøger (motiverende læseindsatser) og aktiv klasseledelse (udvikling af elevernes sociale kompetencer mv.). FORSKNINGEN VISER: Flerstrengede læseindsatser, hvor flere forskellige aktiviteter kombineres i samme indsats, kan dokumentere positive effekter i forhold til elevernes faglige udbytte. Når anvendelse af læsestrategier har et elevaktiverende afsæt (eksempelvis gennem elev-til-elev-læring), og der samtidig er fokus på motiverende læseindsatser og klasseledelse, skabes der bedre forudsætninger for elevernes læring. Motiverende læseindsatser indgår som et delelement i de mere omfattende, flerstrengede indsatser. Motiverende læseindsatser indebærer eksempelvis, at læreren inddrager eleverne i valget af dele af undervisningens indhold. Konkret kan det betyde, at eleverne får lov til at vælge mellem en række forskellige temaer, som undervisningen tager afsæt i, eller de vælger en bog, som de individuelt læser. It-understøttede indsatser indgår også som et delelement i de flerstrengede indsatser. It-understøttede indsatser indebærer eksempelvis anvendelse af adaptive programmer, hvor læringsindholdet tilpasser sig i sværhedsgrad til elevernes faglige niveau. Inddragelse af it-understøttede indsatser/anvendelse af digitale læremidler har potentiale til at understøtte en differentieret tilrettelæggelse af undervisningen. De virkningsfulde digitale læremidler er kendetegnede ved både at tilpasse øvelsernes sværhedsgrad til elevernes faglige niveau og generere data til læreren om elevernes faglige niveau og læringsbehov. CASE Reading Plus søger at styrke læseforståelsen for elever med læsevanskeligheder i klasse ved at yde stilladseret øvelse i at læse indenad. Indsatsperioden er seks måneder, hvor Reading Plus implementeres tre gange 30 eller to gange 45 minutter ugentligt. Indsatsen kombinerer brugen af det digitale læremiddel med offline-aktiviteter. De webbaserede elementer i en typisk Reading Plus-session er: Visuelle opvarmningsaktiviteter, som stimulerer opmærksomhed, opfattelsesevne og den visuelle hukommelse. Stilladserede øvelser i at læse indenad, som undervejs tilpasser tekstens indholdsmæssige sværhedsgrad, antal gentagelser, varighed af læsning, hastighed og måden, hvorpå teksten præsenteres. Øvelser, der har til formål at opbygge ordkendskab, evne til inferens samt evne til at anvende egen forhåndsviden og kontekstuelle ledetråde i tekstlæsningen. Herefter inddeler læreren eleverne i mindre homogene grupper, baseret på softwarens data om fagligt niveau og særlige behov. Hver gruppe modtager målrettet undervisning i de komponenter af læsning, som eleverne i gruppen har besvær med. Reading Plus indeholder vejledende materiale til lærerne om at organisere gruppebaseret undervisning i læseforståelse. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. Læs mere: What Works Clearinghouse (2010): Reading Plus. What Works Clearing-house, Intervention Report. 8

9 Endnu et af delelementerne i flere af de flerstrengede indsatser er klasseledelse. Det indebærer eksempelvis, at der er fokus på at udvikle elevernes sociale kompetencer, deres evne til at løse problemer, samt at læreren sørger for, at der er ro og orden i klassen. Det påpeges både i forskningen, relateret til læseforståelse og faglige læsekompetencer, og forskning på andre områder (jf. forskningskortlægning om undervisningsmiljø og trivsel), at god klasseledelse har betydning for, hvordan eleverne klarer sig rent fagligt samt deres indbyrdes relationer. CASE Reading Edge er et læseprogram, der søger at forbedre elevers læsefærdigheder. I hver lektion i programmet er der indlejret fire kerneelementer, som skal understøtte eleverne i at blive bedre læsere: Metakognitive strategier: Metakognitive strategier anvendes i undervisningen ved, at der indledningsvis altid stilles et fælles undersøgende spørgsmål til dagens tekst, at der systematisk arbejdes med elevernes forforståelse via KWL-modellen (Know, Want, Learned)*, at læreren tænker højt og synliggør egne refleksioner og strategier, relateret til teksten, samt at eleverne i deres gruppearbejde drøfter tekstens indhold og afklarer spørgsmål. Kooperativ læring: Kooperativ læring indgår som en del af undervisningens organisering. Eleverne inddeles i grupper på 4-5 elever, der er forpligtet til at hjælpe hvert medlem til at nå længst muligt. Teamene belønnes, når alle medlemmer har forbedret deres faglige niveau. Målsætning og feedback: Målsætning, elev-til-elev-læring samt løbende vurdering og feedback er indbygget i Reading Edge-programmet. Klasseledelse: Som en del af Reading Edge indledes hvert skoleår med et forløb, Getting Along Together (GAT), hvor eleverne lærer effektive sociale, kommunikative og problemløsende færdigheder. Formålet er at fastholde et samarbejde mellem eleverne, der understøtter deres læring. Færdigheder øves løbende gennem skoleåret som en del af den konkrete læseundervisning. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. * I en dansk kontekst er denne model kendt som VØL-modellen. Læs mere: Chamberlain et al. (2007): A Randomized Evaluation of the Success for All Middle School Reading Program. Samlet set er der altså tale om en række tilgange til at styrke elevernes læseforståelse/faglige læsekompetencer. Når undervisningsformer, der primært er lærercentrerede, sammenlignes med flerstrengede indsatser, viser forskningen, at de flerstrengede indsatser er mere virkningsfulde end de lærercentrede undervisningsformer. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvordan involverer I eleverne aktivt i deres egen læringsproces? Hvordan arbejder I med at skabe motiverende læseindsatser? I hvilket omfang anvender I digitale læremidler i læseundervisningen? Indgår de som en integreret del af læseundervisningen? Hvilke barrierer/udfordringer er der i forhold til de tre ovenstående punkter? Hvilke systematikker og/eller hvilke ressourcepersoner kan understøtte og inddrages i læseindsatsen på skolen? 9

10 LÆSEINDSATSER RETTET MOD 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I forskningen er der læseindsatser, som er rettet mod elever med særlige behov. Elever med særlige behov omfatter både tosprogede elever, som har læsevanskeligheder, og elever, hvis læsevanskeligheder bunder i andre forhold. Indsatserne er kendetegnet ved enten at være specifikt rettet mod elever med særlige behov, eller ved at de især har positive effekter for elever med særlige behov. ELEVER MED LÆSEVANSKELIGHEDER Visuelle hjælpemidler kan styrke læseforståelsen blandt elever med læsevanskeligheder. Et udbredt visuelt hjælpemiddel er grafiske modeller. Filmklip og hyper medier er andre eksempler på visuelle hjælpemidler. Hypermedier kan tage form af et computerprogram, der formidler indhold gennem blandt andet grafik, lyd, levende billeder og tekst. De samler indhold fra forskellige kilder og understøttes typisk af internettet. Nedenstående figur illustrerer et eksempel på en grafisk model, hvor eleverne kan indskrive egne noter i felterne i højre side af figuren. Problem Løsning Endeligt resultat Hvem Hvad Hvorfor Forsøgte løsningsforslag Resultater FORSKNINGEN VISER: Anvendelse af visuelle hjælpemidler i samspil med læsestrategier er særligt effektfulde i forhold til at styrke de faglige læsekompetencer for elever med generelle læsevanskeligheder. Grafiske modeller (grafiske figurer) er visualiseringer af mentale tankeprocesser. Der er tale om visuelle og rumlige hjælpemidler, som anvendes til at organisere en teksts indhold og dermed opnå en sammenhængende forståelse af teksten. Anvendelse af grafiske modeller i undervisningen af elever med læsevanskeligheder tager udgangspunkt i en antagelse om, at denne elevgruppe kan have særlig gavn af at visualisere viden, formidlet i tekst. Flere af indsatserne, som er rettet mod elever med særlige behov, har fokus på at træne elevernes basale læsefærdigheder. De basale læsefærdigheder omfatter afkodning af tekst, fonetisk opmærksomhed, flydende læsning, læsehastighed, bogstavkendskab, højtlæsning og stavning. Indsatserne hviler på en antagelse om, at mange elevers vanskeligheder med læseforståelse og faglig læsning til dels bunder i mangelfulde basale læsefærdigheder. Heraf følger, at denne elevgruppes læseforståelse ikke kan forbedres uden at have fokus på de basale læsefærdigheder. Indsatserne kombinerer typisk træning i en enkelt basal læsefærdighed med undervisning i flere læsestrategier. Hensigten med grafiske modeller er at facilitere elevens udvælgelse og organisering af sværttilgængeligt materiale. Konkret er der oftest tale om tomme skabeloner (fx matrice, spindelsvæv), som eleven selvstændigt eller i samarbejde med andre skal udfylde med indhold fra teksten. En grafisk model kan eksempelvis bruges til at afbilde tekstens struktur (fx årsag og virkninger, argumenter for og imod) eller sætte dens hovedpointer i forhold til hinanden. 10

11 CASE Reading And Fluency Training based on phoneme awareness (RAFT) er en intensiv læseindsats, leveret som en-til-en-undervisning af elever med læsevanskeligheder. RAFT fokuserer til dels på fonem opmærksomhed, som er en forudsætning for at lære at læse et alfabetisk sprog. Omtrent 60 pct. af undervisningstiden (40 minutter om dagen i 12 uger) er afsat til øvelse af lydlig opmærksomhed og lydlig afkodning. I den resterende tid øver eleven sig sammen med læreren i flydende læsning og anvendelse af læseforståelsesstrategier. Flydende læsning trænes ved at læse den samme korte tekst seks gange på en skoleuge. Læseforståelse trænes gennem højtlæsning, da eleverne ikke er i stand til at læse alderssvarende tekster. Med udgangspunkt i den tekst, som læreren læser højt, lærer eleven at anvende læseforståelsesstrategier. Disse tager udgangspunkt i fire spørgsmålstyper: Spørgsmål, der kan besvares ud fra en enkelt sætning i teksten. Spørgsmål, der kræver, at eleven sammensætter information fra flere dele af teksten. Spørgsmål, der kræver, at eleven aktiverer sin forhåndsviden. Hv-spørgsmål, der har til formål at skabe et overblik over tekstens personer, steder og hændelser. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. Læs mere: Wolff (2011): Effects of a Randomised Reading Intervention Study: An application of Structural Equation Modelling. Også i indsatser, rettet mod elever med særlige behov, er anvendelse af læsestrategier et centralt element. Det er desuden kendetegnede for indsatserne, at undervisningsformen gradvist bevæger sig fra at være lærerstyret og klassebaseret undervisning til gruppebaseret eller individuelt arbejde. Hensigten er at understøtte elevernes gradvise internalisering af læsestrategierne, så de med tiden bliver i stand til at anvende dem selvstændigt. TOSPROGEDE ELEVER MED LÆSEVANSKELIGHEDER Der er overordnet to typer af indsatser, som er målrettet tosprogede elever med læsevanskeligheder. Den ene type indsats er karakteriseret ved, at eleverne modtager undervisning på modersmålet. Den anden type indsats FORSKNINGEN VISER: Indsatser, som sigter mod at udvikle elevernes skriftsproglige færdigheder, relateret til faglige læsekompetencer gennem undervisning i læsestrategier, har i vid udstrækning en positiv effekt på læseforståelsen for elever med læsevanskeligheder. FORSKNINGEN VISER: Indsatser, som inddrager undervisningsmetoder, målrettet tosprogede elevers særlige behov, har større effekt på elevernes læseforståelse end modersmålsbaseret undervisning. bygger på undervisningsmetoder, der specifikt adresserer tosprogede elevers udvikling af læsekompetencer på andetsproget uden at inddrage modersmålet. De mest virkningsfulde indsatser er undervisningsmetoder, som på anden vis end ved modersmålsbaseret undervisning adresserer tosprogede elevers særlige behov. Det indebærer eksempelvis elev-til-elev-læring. Her inddeles eleverne i fagligt heterogene grupper og samarbejder om at anvende læsestrategier. Det gennemgående træk ved denne type af indsatser er, at eleverne ikke modtager undervisning på modersmålet, og at der er en systematisk, eksplicit undervisning, som er kendetegnet ved, at eleven guides gennem lære- og læseprocessen ved hjælp af klare udsagn om formål, øjeblikkelig feedback o. lign. 11

12 CASE Indsatsen udspringer af undervisningsprogrammet GeoLiteracy for English Language Learners, som integrerer undervisningsmetoder med fokus på tosprogede elevers læseudvikling i geografiundervisningen. GeoLiteracy for English Language Learners (ELL) er en tilpasset udgave af undervisningsprogrammet GeoLiteracy, som integrerer læseundervisning i geografi. Forskellen på de to programmer er, at lærerne i GeoLiteracy for ELL anvender undervisningsmetoder, som er udviklet med henblik på at styrke tosprogede elevers læsekompetencer på andetsproget. Konkret er der tale om teknikker til stilladsering samt metoder til at bestemme tosprogede elevers læseniveau og dermed identificere særlige læringsbehov. Undervisningsprogrammet består af 85 undervisningsforløb, beskrevet i detaljerede trin-for-trin-vejledninger. Samtlige undervisningsforløb fokuserer på at lære eleverne at anvende læsestrategier med udgangspunkt i tekster om geografi. Der er fokus på at lære eleverne at identificere årsag og virkning i teksten, dens bestanddele og hovedpointer samt at sammenfatte og drage konklusioner på baggrund heraf. Undervisningsprogrammets andet hovedfokus er udvikling af ordforråd, da et forholdsvis lille ordforråd ofte udgør en barriere for tosprogede elevers læseforståelse og faglige læsning. Indsatsen har en positiv effekt på elevernes læseforståelse. Læs mere: Hinde et al., 2011: Linking Geography to Reading and English Language Learners Achievement in US Elementary and Middle School Classrooms. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvordan tilrettelægger I undervisning i læsning for elever med særlige behov? Hvilke barrierer/udfordringer er der i forhold til at arbejde med elever med særlige behov? Hvordan kan grafiske modeller styrke undervisningen? Hvilke systematikker anvender I, og hvordan følger I op på arbejdet? 12

13 5 OM FORSKNINGSKORTLÆGNINGEN INSPIRATION OG HENVISNINGER DET FORSKNINGSMÆSSIGE GRUNDLAG Forskningskortlægningerne, som danner udgangspunktet for denne publikation, er gennemført af Rambøll Management Consulting, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) ved Aarhus Universitet samt VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Kortlægningerne omfatter både dansk, nordisk og international forskning fra skolesystemer, der er sammenlignelige med det danske. For hvert af de seks temaer er der screenet mellem forskningsstudier fra de seneste ti år. Kortlægningerne er således indholdsmæssigt begrænset til de seks temaer. Herudover er udvalget af forskning begrænset ved udelukkende at fokusere på studier, som har en direkte kobling mellem indsats og effekt, som er af høj forskningsmæssig kvalitet, og som samtidig er relevante i en dansk skolekontekst. Konkret omfatter hver forskningskortlægning mellem 34 og 66 studier. På uvm.dk/ressourcecenter kan du læse mere om forskningskortlægningerne. Her kan du bl.a. finde: De enkelte synteser for kortlægningerne på de seks områder Den anvendte metode Abstracts for de omfattede studier. 13

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Mathematical literacy... side 3 2. Systematiske tilgange til matematisk problembehandling... side 5 3. Bevidsthed om egen

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Undervisningsmiljø og trivsel... side 3 2. Trivsel og faglig udvikling to sider af samme

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Varieret undervisning, der virker... side 3 2. Andendelsesorienteret

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1

2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1 Der foreligger faktisk en masse forskningsbaseret viden om, hvordan personer med pædagoguddannelse kan bidrage til at berige skoledagen Og den er gratis tilgængelig og udarbejdet af Rambøll og Dansk Clearinghuse

Læs mere

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund. Kort & klart

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund. Kort & klart Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund Kort & klart Om dette hæfte Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan de

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM ALSIDIG UDVIKLING

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM ALSIDIG UDVIKLING FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Alsidig udvikling... side 3 2. Når hele skolen sætter ind... side 5 3. Undervisningsprogrammer i alsidig udvikling...

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge: Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere