Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde

Transkript

1 Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde

2 PENDLERTRAFIK SKAL FORBEDRES Togbetjeningen mellem København og Roskilde skal forbedres bl.a. til gavn for de mange pendlere, som dagligt kører på strækningen. Den 24. januar 2001 indgik regeringspartierne en politisk aftale med Det Konservative Folkeparti, Venstre og CD om trafikinvesteringer i de kommende år. På baggrund af bl.a. Trafikministeriets rapport "Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde" (fra oktober 2000), blev det besluttet at undersøge og projektere en S-togsforbindelse mellem København og Roskilde. Trafikministeren fik bemyndigelse hertil via en projekteringslov, der blev vedtaget i Folketinget den 22. maj Der er afsat 800 mio. kr. til projektets 1. etape: udvidelse af S- togsdriften fra København til Roskilde. Samtidig skal projektets 2. etape, S-tog fra Roskilde til Kastrup, undersøges nærmere. Der er endnu ikke afsat penge til at gennemføre denne del af projektet. Folketinget træffer den endelige beslutning om projektet. Men først skal de trafikale, tekniske, miljømæssige og økonomiske konsekvenser undersøges nærmere, og brugere af togtrafikken skal have mulighed for at sætte sig ind i projektet og eventuelt gøre indsigelse eller komme med ideer og forslag til projektet. De tidligere planer om at udbygge den eksisterende strækning mellem København og Høje Taastrup og mellem Roskilde og Ringsted med to nye spor er opgivet. For at sikre, at jernbanetrafikken mellem København og Ringsted kan udvides på et senere tidspunkt, opretholdes reservation af arealer til ét nyt spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, ligesom der gennemføres reservation af arealer til en ny bane mellem København og Ringsted via Køge. 2 2

3 TO-SYSTEM S-TOG Der er i dag ledig plads på S-togssporene mellem København og Høje Taastrup og på fjernbanesporene mellem Høje Taastrup og Roskilde. Der kan således køre flere tog mellem København og Roskilde, hvis de samme tog kan køre på både S-togs- og fjernbanespor. Dette er ikke teknisk muligt med de nuværende tog: På fjernbanen kører togene med vekselstrøm og på S-banen med jævnstrøm. Også togkontrolsystemer, som automatisk forhindrer tog i at kollidere, er forskellige. Desuden er radiosystemer og perronhøjder forskellige. I 1. etape af projekt S-tog til Roskilde forventes det, at DSB S- tog vil indkøbe nye to-system S-tog, der både kan køre på S- banen og fjernbanen København-Roskilde. Herved bliver det muligt at øge antallet af tog med et beskedent indgreb på de eksisterende anlæg. Høje Taastrup Hvidovre mod Holbæk Lejre Roskilde mod København mod Kastrup mod Ringsted mod Køge Fjernbane med fri kapacitet i myldretiden Fjernbane uden fri kapacitet i myldretiden S-tog med fri kapacitet i myldretiden Togtrafik på sporene idag Hvis projektets 2. etape gennemføres, skal der øst for Hvidovre station etableres forbindelse mellem S-banen og Øresundsbanen mod Kastrup. Uanset om projekt S-tog til Roskilde gennemføres, kan der regnes med forbedringer i togtrafikken. Der er nemlig bevilget midler til at udskifte de nuværende vogne og lokomotiver, som i dag anvendes i den sjællandske regionaltrafik. Derfor vil den sjællandske togtrafik også uden to-system S-tog til Roskilde blive intensiveret, og rejsetiden vil blive reduceret visse steder. 3

4 NYE PERSPEKTIVER FOR TOGTRAFIK Projekt S-tog til Roskilde er mere end S-tog mellem København og Roskilde. To-system teknikken åbner nemlig nye perspektiver for jernbanen i hele Danmark. Når forskellige togtyper og tekniske systemer kan kombineres, eksisterer der gode muligheder for at udnytte eksisterende plads på sporene, så jernbanedriften kan udbygges uden store indgreb i eksisterende anlæg. Den nye teknik med to-system tog er grundigt gennemprøvet i forskellige europæiske lande, f.eks. Frankrig og Tyskland, på såvel højhastighedsbaner som bybaner, og anvendes også på Øresundsforbindelsen. DELTAG I DEBATTEN Denne pjece er oplæg til debat om, hvordan S-togsforbindelse mellem København og Roskilde og eventuelt mellem Roskilde og Kastrup skal udformes. En mere detaljeret rapport, "S-tog til Roskilde, Miljøredegørelse Høringsudgave", kan fås gratis hos Banestyrelsen. I høringsudgaven er der bl.a. mere detaljerede oplysninger om projektet og dets konsekvenser for miljø og arealer. Fra den 22. oktober til 17. december 2001 fremlægges projektet til offentlig høring, hvor kommuner og andre myndigheder, organisationer, foreninger og privatpersoner kan kommentere projektet. Den offentlige høring er en del af VVM-proceduren (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som gennemføres ved alle store anlægsarbejder. Banestyrelsen afholder borgermøder i høringsperioden i Hvidovre-området, Høje Taastrup og Roskilde. På møderne vil Banestyrelsen orientere om projektet og svare på spørgsmål fra borgerne. Høringen giver borgerne mulighed for at få indflydelse på projektet, inden Folketinget behandler anlægslov for projektet. Hvis du har kommentarer eller forslag, som skal indgå i det videre arbejde, kan du skrive til Banestyrelsen. I begyndelsen af 2002 udgiver Banestyrelsen et høringsnotat og en endelig Miljøredegørelse. Her vil det fremgå, i hvilket omfang Banestyrelsen kan imødekomne indkomne forslag. Folketinget forventes at behandle en anlægslov for projektet i første halvdel af

5 Signaturer Hovedbane Regionalbane S-bane Lokalbane Restbane Ringbane ( under anlæg ) Amters og privates baner med passagertrafik Amters og privates baner iøvrigt Metro ( under anlæg og planlægning ) Øresundsforbindelsen ( svensk del ) Gilleleje Tisvildeleje Helsingør Kagerup Snekkersten Nykøbing Sj. Hundested Hillerød Kystbanen Frederikssund Farum Nærum Holte Kalundborg Gørlev Holbæk Tølløse Nordvestbanen Roskilde Vestbanen Lille Syd Jægersborg Ballerup Flintholm Hvidovre Høje Taastrup Danshøj Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H Kastrup Ørestad Øresundsbanen Høng Køge Ringsted Vestbanen Slagelse Korsør Sydbanen Hårlev Dalmose Skælskør Næstved Rødvig Fakse Ladeplads Vordingborg HVAD KALDES TOGSTRÆKNINGERNE PÅ SJÆLLAND? Vestbanen: Hovedstrækningen København - Korsør - Fyn - Jylland Nakskov Bandholm Maribo Nykøbing Falster Nordvestbanen: Roskilde - Holbæk - Kalundborg Sydbanen: Ringsted - Næstved-Nykøbing Fl.- Rødby Færge Lille Syd: Roskilde-Køge-Næstved Rødby Færge Gedser Øresundsbanen: Hvidovre - Kastrup og København - Kastrup, og videre mod Sverige Kystbanen: København - Helsingør

6 Glostrup Brøndbyøster Rødovre Høje Tåstrup Tåstrup Albertslund B Roskilde Syd Roskilde Trekroner Hedehusene B+ D Re Glostrup Brøndbyøster Rødovre Høje Tåstrup Tåstrup Albertslund B Roskilde Syd Roskilde Trekroner Hedehusene B+ D L 1. ETAPE: S-TOG TIL ROSKILDE I S-togsprojektets 1. etape bliver det muligt at videreføre tosystem S-tog fra Høje Taastrup til Roskilde. De vil være et supplement til de eksisterende regional- og fjerntog, der fortsat skal standse i Roskilde og Høje Taastrup. Der kan evt. etableres en ny station, Roskilde Syd, ca. to km syd for den eksisterende Roskilde Station. Denne station er der dog ikke afsat penge til i projektet. De nye to-system S-tog til Roskilde forventes at få et standsningsmønster nogenlunde som på den nuværende linie Bx (Høje Taastrup-Østerport). Mellem Høje Taastrup og Roskilde vil de standse i Hedehusene og Trekroner. Togene skal køre hele dagen i begge retninger med 20-minuttersdrift. En S-togslinie - svarende til den nuværende linie B forventes afkortet til Glostrup. 1. etape vil bl.a. betyde flere direkte togafgange (dvs. uden togskift) og kortere rejsetider for mange rejsende både set i forhold til dagens situation og set i forhold til de forbedringer, der vil ske, hvis projekt S-tog til Roskilde ikke gennemføres. Rejsetidsbesparelserne vil typisk være fra 0 til 2 minutter og op til ca. 5 minutter. 6 På et mindre antal forbindelser vil rejsetiden blive forøget med nogle minutter, hvilket opvejes af hyppigere forbindelser. F.eks. opnår Hedehusene og Trekroner 20 minutters drift mod halvtimes drift i dag. Til gengæld bliver rejsetiden til det centrale

7 Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport D Ny Ellebjerg Re Ørestad Tårnby Kastrup S-tog hvert 20. minut - hele dagen S-tog hvert 20. minut - kun dagtimer Regionaltog hver time - hele dagen 1. etape. Standsningsmønster for de lokale linier København - Roskilde og Kastrup - Roskilde Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport D Ny Ellebjerg L Ørestad Tårnby Kastrup S-tog hvert 20. minut - hele dagen S-tog hvert 20. minut - kun dagtimer 2. etape. Standsningsmønster for de lokale linier København - Roskilde og Kastrup - Roskilde København og Amager 2-4 minutter længere med to system S- tog end med regionaltog. Med S-tog til Roskilde standser regionaltogene ikke ved Trekroner og Hedehusene. Men regionaltogene vil stadig være et naturligt valg for rejsende fra Roskilde, som f.eks. skal til Valby, Hovedbanegården, Nørreport eller Østerport. 2. ETAPE: S-TOG ROSKILDE - KASTRUP I stedet for de nuværende regionaltog mellem Roskilde og Kastrup, der kører en gang i timen, etableres en S-togslinie med 20 minutters drift med stop ved alle stationer. Regionaltoget Roskilde-Kastrup bortfalder hermed på fjernbanesporene mellem Hvidovre og Høje Taastrup, der kapacitetsmæssigt er fuldt belastet. Den frigjorte kapacitet kan så bruges til f.eks. at intensivere den øvrige regionaltogstrafik. Hvis 2. etape gennemføres, kommer der 20-minutters drift i stedet for timedrift fra Roskilde, Trekroner, Hedehusene, Høje Taastrup og Glostrup til den nye Ringbanestation Ny Ellebjerg og til Ørestad, Tårnby og Kastrup. Rejsetiden med S-tog vil blive op til 4 minutter længere med S-tog end med regionaltog. Der kommer direkte to-system S-tog i 10-minutters drift fra Roskilde, Hedehusene og Trekroner til Taastrup, Albertslund og Glostrup. Desuden bliver der direkte forbindelse fra Taastrup, Albertslund, Brøndbyøster, Rødovre og Hvidovre til Ny Ellebjerg, Ørestad, Tårnby og Kastrup. Og der bliver direkte forbindelse fra Roskilde, Trekroner og Hedehusene til Brøndbyøster, Rødovre og Hvidovre. 7

8 ROSKILDE I Roskilde bliver der anlagt vende- og depotspor i projektets 1. etape. Desuden skal der evt. bygges en ny station ved Roskilde: Roskilde Syd. Nye anlæg Der vil ikke ske ændringer på selve Roskilde Station. De nye to-system S-tog fra København skal ankomme i spor 1 på Roskilde Station og vendes, så de kan afgå fra spor 6: Efter ankomst til Roskilde fortsætter to-system S-togene på nye spor på banens nordside. Når togene har passeret Søndre Ringvej, skal de fortsætte ca. 300 til 500 meter. Her skal de via en tunnel eller bro passere eksisterende spor og køre til trekantsarealet, der er afgrænset af Lille Sydbanen, Vestbanen og Holbækmotorvejen. På trekantsarealet etableres vende- og depotspor. Herfra kan to-system S-togene køre tilbage til Roskilde Station til spor 6. I tilslutning til vende- og depotsporene kan der etableres en ny station, Roskilde Syd, på trekantsarealet. Stationen kan udformes som: - Station med stiadgang - Station med både sti- og vejadgang - Station med stiadgang, god vejadgang og et stort antal parkeringspladser. Kørestrøm til eksisterende spor Kørestrøm til nyt spor Søndre Ringvej Ny bro over Søndre Ringvej Fra trekantsarealet skal to-system S-tog køre til Roskilde Station på et spor, som krydser Søndre Ringvej 8

9 En af flere mulige løsninger i Roskilde Syd er at anlægge den nye station med en vejforbindelse fra Ringstedvej via en ny vejbro over Vestbanen i det sydvestlige hjørne af trekantsarealet. Hvis der skal etableres ny station, er det nødvendigt at finde finansiering af stationen. Omkostningerne hertil er ikke indregnet i projektet. Behov for arealer Der er behov for at inddrage nogle få arealer til de nye spor i Roskilde. På banens areal skal nogle af Banestyrelsens bygninger fjernes, men det bliver også nødvendigt at totalekspropriere nogle af de huse, der ligger nord for banen. I alt 12 private bygninger (heraf syv boliger) på Søndre Ringvej, Skovbovængets Sideallé, Skovbovængets Allé og Store Møllevænge vil kunne blive omfattet af ekspropriation. 9

10 Hvis der etableres en station, Roskilde Syd, vil der endvidere være behov for at ekspropriere arealer til forpladser, stier og veje. Roskilde Kommune kan beslutte, at der skal udarbejdes lokalplan for området, hvor den nye station skal ligge. Det nye spor, der skal ligge på banens nordside, vil medføre ændringer ved Wæbersvej: Et broanlæg vil være op til seks meter højere end det nuværende baneareal ud for ejendommene på Wæbersvej. Dette medfører skygge for ejendomme i op til anden husrække. Skyggen vil være mest markant om morgenen året rundt og om vinteren, når solen står lavt. Forår, sommer og efterår vil skyggen være begrænset undtagen om morgenen. Et tunnelanlæg vil ligge op til to meter lavere end det nuværende baneareal ud for ejendommene på Wæbersvej. Det vil ikke medføre skygge, men anlægget bliver mere synligt fra ejendommene end det eksisterende baneanlæg. Ny brorampe Kørestrøm til nyt S-tog spor Kørestrøm til eksisterende spor Når de nye ramper til to-system S-tog i Roskilde etableres, kan der blive behov for jordopfyldning og beplantning. 10

11 Hvad med støjen? De nye, mere støjsvage togtyper betyder, at støjen omkring jernbanen i Roskilde generelt vil blive lavere end i dagens situation. Få boliger vil kunne blive udsat for lidt mere støj. Da denne stigning i støjniveauet er under 2 db(a), vil den næppe være mærkbar. Det forventes, at de særligt lave støjgrænser, som gælder for stationsområder, depot- og vendespor mellem kl. 22 og kl. 7, vil kunne overholdes. Denne type støj kommer dermed heller ikke til at genere naboerne. HØJE TAASTRUP Der vil kun være anlægsarbejde i Høje Taastrup i projektets 1. etape. Nye anlæg I Høje Taastrup skal to-system S-tog kunne skifte fra S-banespor til fjernbanespor og omvendt. Derfor skal der vest for Høje Taastrup Station bygges en bro over de eksisterende fjernspor, og der skal foretages mindre flytninger og justeringer af eksisterende spor. S-tog på ny bro Eksisterende støjvold Bygade Rampe Kragehave bebyggelse De eksisterende volde vil fortsat skærme for indsigt og støj fra trafikken på de eksisterende spor, men den nye bro vil nogle steder være synlig. 11

12 Behov for arealer Ændringerne i Høje Taastrup kan ske uden, at der skal nedrives boliger. Der kan blive behov for at tilpasse vejforløbet på Frøgaards Allé en smule, fordi volden eventuelt skal flyttes mod nord. Syd for banen kan det blive nødvendigt at erhverve et mindre landbrugsareal. Hvordan påvirker de nye anlæg omgivelserne? Den planlagte bro i Høje Taastrup vil delvist være skærmet af de allerede eksisterende jordvolde på jernbanens nordside. Set fra Frøgaards Allé vil broen være skjult bag volden. Set fra udstykningen Kraghave vil broen med køreledningsmaster og forbikørende to-system S-tog være synlige. Hvad med støjen? På grund af de nye, mere støjsvage togtyper, vil støjen falde med ca. 2 db(a) i forhold til dagens situation. HVIDOVRE Der vil kun være anlægsarbejde ved Hvidovre, hvis projektets 2. etape med to-system S-tog mellem Roskilde og Kastrup vedtages. Nye anlæg I 2. etape skal der ved Hvidovre etableres en forbindelse mellem S-banen og Øresundsbanen. Der er to forslag til, hvordan denne forbindelse kan etableres. I begge løsninger skal der bygges nye broer over Vigerslevvej og på banestrækningen ud for Nakskovvej. Behov for arealer Størstedelen af anlægget kan etableres på Banestyrelsens egne arealer. Men for at få plads nok til forbindelsessporet bliver det også nødvendigt at ekspropriere en ca. 10 meter bred stribe areal på i alt ca m 2 af Haveforeningen Brohaven langs Øresundsbanen. Ca. 25 haver vil blive berørt af ekspropriationen. Det vil blive muligt at retablere en del af haverne, når anlægget er færdigt. 12

13 Ny bro til fjernbane Nyt S-bane spor Vigerslevvej Nakskovvej Hvidovre Stor broløsning Fugleperspektiv af den store broløsning i Hvidovre, set mod vest. Eksisterende beplantning Ny støjafskærmning på terræn Eksisterende spor Fjerntog til Kastrup Kamhusene Ny brorampe med støjafskærmning Fjerntog til København Hvidovre Stor broløsning Kamhusene Ved den store broløsning i Hvidovre, vil nye støjskærme ved Kamhusene nedbringe støjen, og beplantningen skærme dem. 13

14 Hvordan påvirker de nye anlæg omgivelserne? Over Vigerslevvej ved Hvidovre Station er der i dag tre jernbanebroer, og de fylder meget i bybilledet. De nye broer, der skal bygges, hvis 2. etape gennemføres, placeres op ad de eksisterende broer og i samme højde. Derfor ændres det samlede indtryk af jernbanen ikke væsentligt. Beboerne i Kamhusene vil opleve en visuel ændring, fordi der opstilles støjskærme langs sporet, der ligger op til bebyggelsen. For beboerne på Nakskovvej udgør jernbanen i dag et markant naboskab. Da en ny bro vil blive placeret op til den eksisterende og i samme højde, vil de nye anlæg ikke ændre så meget visuelt. Anlæggene vil ikke medføre mærkbart mere skygge, bortset fra under broerne på Vigerslevvej. Broerne vil blive udformet, så der i videst muligt omfang kan trænge dagslys ned på den underliggende Vigerslevvej. Hvad med støjen? Støjpåvirkningen i Hvidovre-området ændres kun ganske lidt, bl.a. fordi der nogle steder vil blive opsat støjskærme. På grund af de nye, mere støjsvage togtyper, vil støjen de fleste steder falde med ca. 2 db(a) i forhold til dagens situation. Hvis en bolig udsættes for mere støj fra togtrafikken i forhold til dagens situation på grund af de nye anlæg, kan der ydes tilskud til facadeisolering efter særlige regler. Dog skal stigningen i støjniveauet være mere end 2 db(a) i forhold til dagens situation, og støjen skal være over 60 db(a), hvis der skal ydes tilskud. 14

15 TIDSPLAN - Offentlig høring i perioden 22. oktober til 17. december Borgermøde: Høje Taastrup, 8. november kl. 19 Rådhuset, Byrådssalen, Bygaden 2, 2630 Taastrup - Borgermøde: Roskilde, 12. november kl. 19 Scandic Hotel Roskilde, Søndre Ringvej 33, 4000 Roskilde - Borgermøde: Hvidovre-området, 27. november kl. 19 Lykkebo Skole, Vigerslevvej 141, 2500 Valby - Høringsnotat og endelig miljøredegørelse forventes udgivet februar/marts Trafikministeren forventes at fremsætte forslag til anlægslov for Folketinget marts/april Anlægslov forventes vedtaget maj/juni Besigtigelse af ejendomme som oplæg til ekspropriationer forventes foretaget Ekspropriationer forventes foretaget 2002/ Anlægsarbejde forventes i gang Det færdige anlæg (1. etape) forventes taget i brug HVIS DU VIL VIDE MERE Skriv eller ring Du kan få yderligere oplysninger eller bestille høringsudgaven af Miljøredegørelsen hos: Banestyrelsen Pakhusvej 10, 2100 København Ø. Telefon S-togtilRoskilde@bane.dk. Hjemmeside: Kom til borgermøde Du er også velkommen til de borgermøder, Banestyrelsen holder i Roskilde, Høje Taastrup og Hvidovre-området.

16 Banestyrelsen Pakhusvej København Ø Telefon: Fotos: Réné Strandbygaard, Morten Bjarnhof Tegninger: Søren Amsnæs Layout: punktum design Trykkeri: K. Larsen & Søn Oktober 2001