A. Et grønt perspektiv på europæisk ungdomspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A. Et grønt perspektiv på europæisk ungdomspolitik"

Transkript

1 Det Europæiske Grønne Parti 10. rådsmøde Bruxelles, den 29. marts 2009 A. Et grønt perspektiv på europæisk ungdomspolitik Den grønne bevægelse er en ung bevægelse - en bevægelse, som i høj grad opstod blandt unge, som var utilfredse med den måde, verden hidtil var blevet regeret på, og som forsøgte at foreslå en anden model for vores forhold til kloden og blandt os mennesker. De Grønne har altid været engageret i de kommende generationers vilkår. Vi viser denne filosofi ved både at gennemføre en sammenhængende grøn ungdomspolitik internt i vores partier og ved at arbejde for en sådan politik eksternt. Unge bliver ofte opfattet som et problem for samfundet, og ungdomspolitikken bliver udformet som en løsning på dette problem. De Europæiske Grønne er stærkt uenige i denne forståelse af ungdomspolitikken. Unge mennesker bør ikke opfattes som en gruppe, der skaber konflikter, men som en gruppe, som yder et vigtigt bidrag til samfundets udvikling, hvis dens særlige behov tilgodeses. Ungdomspolitikken skal derfor skabe en fælles ramme med det mål at arbejde for lige rettigheder og lige adgang til disse rettigheder for unge som ligeværdige medlemmer af samfundet på lige fod med alle andre aldersgrupper. Vi mener desuden, at ungdomspolitikken skal udformes ud fra et solidarisk perspektiv blandt generationerne ved at tage højde for unges særlige behov på en måde, som komplementerer andre aldersgruppers behov. Hvis ungdomspolitikken skal være effektiv, skal den komme fra de unge selv. Det er vigtigt, at man lytter til de unge, når ungdomspolitikken bliver udformet eller revideret. Vi går derfor ind for at inddrage de unge i udviklingen af ungdomspolitikken. Det generelle mål for en grøn ungdomspolitik er at forbedre bolig-, uddannelses- og arbejdsvilkårene for unge og forbedre deres muligheder for at deltage i samfundslivet. Ud fra denne synsvinkel vil vi fokusere på syv aspekter, som bør stå centralt i enhver overordnet ungdomspolitik: uddannelse, arbejde, adgang til sundhedsydelser, bolig, medborgerskab og repræsentativitet, mobilitet og fritid. 1. Uddannelse Uddannelse bør være statsstøttet på alle niveauer og universel - tilgængelig for alle mennesker uanset køn, religiøs overbevisning, race, etnicitet, handicap eller alder. Uddannelsens rolle bør være at fremme den enkeltes selvrealisering og udvikle hans eller hendes fulde potentiale. Allerede i grundskoleuddannelsen bør læreplanerne omfatte medborgerskab, politik og miljø med henblik på at forberede unge til fuld deltagelse i samfundslivet allerede fra en tidlig alder. Vi kræver desuden, at uddannelsen skal være konfessionsløs. Læreplanerne bør desuden omfatte seksualoplysning med fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder og respekt for seksuelle mindretal med henblik på at bekæmpe homofobisk praksis fra en tidlig alder. Indlæring af fremmedsprog bør fremmes allerede i grundskoleuddannelsen. Vi understreger betydningen af tværeuropæisk uddannelse. Alle studerende bør have mulighed for og bør opmuntres til at rejse i Europa og studere i forskellige lande. Der bør stilles flere stipendiemidler til rådighed til tværeuropæisk uddannelse. DV\781137DA.doc

2 Vi er særligt optaget af kvaliteten af den uddannelse, der tilbydes i offentlige skoler. Der bør fokuseres på at udvikle et højt kvalificeret uddannelsessystem, som forbereder eleverne på deres arbejdsliv og på at deltage i samfundslivet. Dette kan ikke opnås uden statslige investeringer i uddannelse, navnlig i ordentlig aflønning og samfundsmæssig anerkendelse af lærerne og i moderne skolefaciliteter, f.eks. computerrum, digitale biblioteker osv. Adgang til kultur og åben viden gennem ny teknologi bør være en ret, som er til rådighed i skoler og på universiteter. Den bedste måde at praktisere det på er universel fri adgang til internettet. Vi er desuden bekymrede over det stigende antal elever, som forlader skolen før tid, særligt blandt marginaliserede grupper, som f.eks. indvandrerunge. I denne forbindelse kræver vi et uddannelsessystem, som åbner flere muligheder for at vende tilbage til skolen, så det er nemt at engagere sig i uddannelsen igen. Uddannelse begynder allerede i førskoleperioden, nemlig i børnehaven, og staten bør derfor tilbyde gratis førskoleundervisning i alle europæiske lande. Dermed ville staten sikre, at en større andel af børnene deltager i førskoleuddannelse, og give dem lige muligheder uanset deres forældres økonomiske vilkår, samt give unge par mulighed for at stifte familie, når de ønsker det, og ikke først når de har råd til det. Vi kræver gratis videregående uddannelse uden undervisningsgebyrer. De videregående uddannelser skal udformes, så de studerende får fleksibilitet til at kombinere studierne med arbejde og/eller deltagelse i samfundslivet. Videregående uddannelse skal gøres tilgængelig for alle ved at sikre rentefrie lån til studerende, sørge for billig og sund mad i kantinerne og sørge for tilgængelige boliger til studerende, som ikke kommer fra universitetsbyerne. Desuden bør der være adgang til billige universitetsboliger for alle unge studerende og unge lærere, som er tilknyttet universitetet. Disse boliger bør give de studerende anstændige boligforhold med alle nødvendige faciliteter. Fuldt udstyrede køkkener, vaskefaciliteter og fællesrum bør altid være en del af universitetsboligerne, så de studerende er sikret et minimum af komfort. Det siger sig selv, at der bør være fri adgang til internettet i alle studenterboliger. Hvis der var adgang til universitetsboliger i større omfang, ville de studerende have mere tid til deres studier, fordi de ikke ville være nødt til at tage dårligt betalte job for at kunne betale huslejen. Desuden bør universiteter og højere læreanstalter være forpligtet til at tilbyde børnepasningsfaciliteter for såvel unge forældre som for lærere, så unge familier kan fortsætte deres studier, mens deres børn bliver passet. Uddannelse bør ses i det bredere perspektiv af livslang og livsbred læring og må aldrig reduceres til rent akademisk læring. På det videregående niveau kan universitetsstudiernes betydning for den samfundsmæssige udvikling ikke skjule den centrale rolle, som erhvervsuddannelserne spiller i vores uddannelsessystem og vores økonomier ved at uddanne fagfolk med en høj grad af ekspertise inden for specifikke videnområder, som er afgørende for vores samfunds funktion. Endelig er uformel uddannelse, som f.eks. opnås gennem frivilligt arbejde i civilsamfundets organisationer, en integreret del af uddannelsen, som bør anerkendes såvel samfundsmæssigt som i læreplanerne. Uformel uddannelse giver en række supplerende kvalifikationer og værdier, som er af afgørende betydning for deltagelsen i samfundet, og som normalt ikke gives i den formelle uddannelse, f.eks. engagement, fællesskabsfølelse, tolerance, bæredygtighed og social kompetence. Generelt bør uddannelse i sig selv ikke kun opfattes som et redskab til at komme ind på arbejdsmarkedet, men snarere som et element i intellektuel og personlig selvudfoldelse. DV\781137DA.doc 2/7

3 2. Beskæftigelse Alle unge bør have muligheden for at vælge at træde ind på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ikke nok blot at sikre adgang til arbejdsmarkedet. Vilkårene for beskæftigelsen er afgørende for at sikre stabilitet og sikkerhed for unge. Derfor bør den nuværende tendens, hvor det er svært at få et job og let at miste det, vendes om, så det bliver let at få job og vanskeligere at afskedige folk. Derfor bør vi arbejde for en stærk lovgivning, som bekæmper usikre ansættelser på arbejdsmarkedet. Vi kræver særlige tiltag for at mindske usikkerheden, som bør omfatte indførelse af en fornuftig mindsteløn i alle europæiske lande. Det skal være op til det enkelte land, hvordan mindstelønnen fastlægges uanset om det er ved lov eller i form af kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på forskellige niveauer. Dette kan fremmes ved at tilbyde skattemæssige incitamenter, så unge mennesker ikke ender med at sidde fast i underbetalte korttidskontrakter, som forhindrer dem i at udvikle deres livsprojekt og dermed skaber social og økonomisk usikkerhed. Der bør desuden tilbydes gratis juridisk bistand og rådgivning for at hjælpe unge iværksættere samt lån på favorable vilkår. Unge mennesker bør have adgang til praktik- og traineeophold med rimelig betaling, så de kan forsørge sig selv i traineeperioden. Praktikordninger må under ingen omstændigheder erstatte permanente stillinger, og der skal ydes ordentlig vejledning i overensstemmelse med opholdets uddannelsesmæssige mål. Ordningerne bør desuden anerkendes af arbejdsgiverne som egentlig erhvervserfaring. Vi vil gerne understrege, at den manglende ligeløn på arbejdsmarkedet også findes i de første job og på de laveste karrieretrin. Vi kræver derfor lige løn for lige arbejde, uanset jobbets art og niveau. Vi mener, at det er vigtigt, at unge kan forene studier, erhvervsarbejde og frivilligt arbejde med deres privatliv og fritidsaktiviteter. Dette er en forudsætning for at inddrage de unge. Vi går derfor ind for en strammere tidsplanlægning med tilpassede arbejdstider navnlig for studerende. 3. Sundhed Sundhedsydelser bør garanteres af staten, være gratis og med samme kvalitet i den lægelige behandling for alle. Unge mennesker bliver ofte marginaliseret i adgangen til lægebehandling på grund af de høje priser på sundhedsforsikringer og medicin. I denne forbindelse er der et kæmpe behov for skole- og universitetslæger, som de studerende kan opsøge gratis og til enhver tid (herunder skoleferier). Bortset fra lægebehandling bør enhver uddannelsesinstitution have skolerådgivere, som er uddannet i børne- eller teenagepsykologi, og som kan rådgive om de studerendes særlige problemer, gående fra karriererådgivning til at drøfte personlige spørgsmål. For unge, som ikke er involveret i det formelle uddannelsessystem, bør sådanne medicinske og psykologiske tjenester tilbydes gennem særlige ungdomscentre. Sport er en vigtig kilde til legemlig sundhed og fysisk velvære, og det er dokumenteret, at det også indvirker positivt på den mentale sundhed. Foruden disse personlige fordele har sundere borgere også positive virkninger på sundhedssystemet og på produktionssektoren, som begge fører til positive effekter på de offentlige budgetter. For at fremme en sund livsstil allerede fra en tidlig alder skal alle børn garanteres fysisk aktivitet i skolernes læreplaner. Dette bør ikke være begrænset til udøvelse af sport, men også fokusere på at fremme madkulturen og informere om sund kost. DV\781137DA.doc 3/7

4 Netop når det gælder ungdom og sundhed, er seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder efter vores mening yderst vigtige spørgsmål. Derfor er det vigtigt, at der er adgang til seksualoplysning og rådgivning i en tidlig alder, både før de unge bliver seksuelt aktive, og efter de er blevet det, for at undgå seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. Der skal være let og gratis adgang til at blive testet for seksuelt overførte sygdomme, og alle skal have adgang til centre for familieplanlægning og rådgivning. Ud fra samme synspunkt bør prævention være tilgængelig for alle og gratis for unge under 18. Kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop og deres eget liv. Som konklusion opfordrer vi indtrængende til at ophøre med at kriminalisere seksuelle forhold mellem ligeværdige mennesker og til at afskaffe dobbeltmoralen i nogle traditionelle opfattelser, som i stedet forsøger at skjule virkeligheden og dermed bidrager til at udbrede uønskede konsekvenser af det ved ikke at tale åbent om problemet. 4. Bolig Bolig er et af de største problemer for den europæiske ungdom i dag, uanset deres samfundsøkonomiske vilkår. Lave lønninger skaber i kombination med stigende priser på basale produkter, koncentration af befolkningen i såkaldte globale byer og spekulation på boligmarkedet en skarp konkurrence om anstændige boliger. Desværre er de unge ofte en sårbar gruppe på dette område og har ringere muligheder for at sikre sig en anstændig bolig på grund af deres manglende økonomiske sikkerheder. Dette betyder for ofte, at unge bliver udelukket fra at få adgang til boliger. Vi mener, at studerende og unge arbejdende voksne for at frigøre sig selv og bedre kunne træffe beslutninger om deres fremtidige muligheder bør have garanteret adgang til anstændige og billige boliger, med særlig vægt på unge enlige mødre, unge familier, indvandrere og minoriteter, som er truet af udstødelse. Mindstestandarder for plads, vand og elektricitet, køkken- og vaskefaciliteter, naturligt lys og frisk luft, varme- og lydisolering og fri internetadgang er grundlæggende elementer i at sikre værdige boligforhold. I en kontekst, hvor kvadratmeterprisen på boliger er ekstremt høj - og i mange tilfælde stigende - og hvor spekulation forværrer problemet, kan situationen imidlertid kun vendes gennem offentlig indgriben. Massive investeringer i offentligt støttede boliger ville bidrage til at regulere markedsprisen i retning af lavere og mere overkommelige niveauer. Offentlige boliger bør navnlig være rettet mod unge, idet de som før nævnt er en af de grupper, der har vanskeligst ved at få en lejlighed for første gang. Derfor bør lejeboliger prioriteres frem for egentlige køb, da denne boligform bør opfattes som et solidt grundlag, hvorfra de unge kan begynde at udvikle deres livsprojekt. Når den unge har opnået tilstrækkeligt socialt fremskridt og beskæftigelsessikkerhed til at begynde at se sig om efter nye boligmuligheder på det private marked, kan den eksisterende offentlige bolig overtages af et andet ungt menneske, som forsøger at vinde fodfæste i samfundet. Denne forholdsvis hurtige overdragelse ville skabe en form for solidaritet i og mellem generationerne, som bidrager til at skabe social samhørighed. Disse politikker kræver mange års investeringer. Alligevel vil offentlige boliger ikke kunne dække hele markedet for unge. Der må derfor gennemføres supplerende politikker for boliger til unge, f.eks. ved at fastsætte særlige rentesatser for lån eller realkredit til unge. Desuden kan man vedtage tiltag, som er mindre tids- og ressourcekrævende. For det første bør nye boliger spredes jævnt over de forskellige byområder, så man undgår, at der dannes ghettoer eller marginaliserede områder. En anden foranstaltning kunne være at fremme aftaler om udveksling af faciliteter og arbejde, dvs. at tilbyde gradvis indvendig istandsættelse og renovering af gamle bygninger eller lejligheder i bytte for retten til at bo der. Denne midlertidige aftale er en win-win-situation for begge parter, idet den kan være en løsning, mens man leder efter en mere langsigtet løsning, og den DV\781137DA.doc 4/7

5 sikrer den indvendige vedligeholdelse af bygninger i byerne. Endelig kunne man efter samme princip om udveksling af arbejde og faciliteter fremme delelejligheder mellem flere generationer med de fordele, som det kan give for alle involverede. På den ene side får ældre mennesker, som bor alene, en bofælle, som i samarbejde med de sociale tjenester løbende kan holde øje med, at der ikke sker ulykker eller indtræder større helbredsproblemer. På den anden side får unge mennesker deres eget uafhængige sted med en ansvarlig bofælle. Selv om dette system aldrig kan blive andet end en midlertidig ordning, kan det være en god måde at fremme forståelsen og samarbejdet mellem generationerne på. Som et sidste forslag, og som en sidste sikkerhedsforanstaltning, bør man fremme gratis offentlige herberger for hjemløse. 5. Borgerskab og repræsentativitet Hvad angår unge menneskers deltagelse i det samfundsmæssige og politiske liv, er vi fast overbevist om, at de bør have såvel retten til som muligheden for at deltage i og påvirke beslutninger, som er med til at udforme samfundet. Unge skal inddrages i udvikling og gennemførelse af politikker, som berører dem, gennem effektive redskaber og gennem reel og direkte repræsentation. Regering og politikere bør sikre en institutionel repræsentation af de unge. Ikke kun civilsamfundet, men også institutionerne bør arbejde for at fremme unges aktive medborgerskab, både som en ret og som en pligt. Dette kræver, at man fremmer idéen om, at det demokratiske ansvar i samfundet ikke kun består i at afgive sin stemme ved valgene hvert fjerde eller femte år. I denne forbindelse er vi fast overbevist om, at en nedsættelse af valgretsalderen til 16 år ville bidrage til at øge unges engagement i politik på et tidligere niveau. Hvis unge skal engagere sig i samfundet og dets udvikling, er det imidlertid en forudsætning, at de unge føler sig som en del af det. Social inklusion er mere end blot accept, det kræver også, at man anerkender kollektivets særlige behov og anerkender bidraget til samfundet og dets fremtidige potentiale. Det drejer sig om at deltage i dag for at bygge fremtidens samfund. Imidlertid er andelen af unge i besluttende organer - f.eks. på universiteter, i økonomiske og sociale udvalg osv. - stadig så lille, at det må betegnes som underrepræsentation. Derfor bør regering og politikere sikre dialogen med de unge - ikke kun civilsamfundet, men også institutionerne bør arbejde for at fremme unges aktive medborgerskab, både som en ret og som en pligt. Det vil sige en institutionel anerkendelse og et politisk samarbejde med virkelig beslutningstagende organer af unge, som skal blive politikernes primære partnere i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af lovgivning, som berører de unge. Oprettelsen af ungdomsparlamenter og ungdomsråd er et udtryk for, at de aktive unge i organisationerne ønsker at organisere sig for at tale med én stemme, når det gælder om at stille krav, som er i alle unges interesse. På europæisk niveau er oprettelsen af Det Europæiske Ungdomsforum et vigtigt skridt. Generelt mangler der imidlertid stadig ressourcer, og indflydelsen på de politiske beslutninger er stadig meget begrænset. Den institutionelle repræsentation af de unge glimrer generelt ved sit fravær, hvilket skyldes, at det er yderst vanskeligt at blive valgt ind. Dette bidrager naturligvis til tendensen til, at de unge og samfundet generelt engagerer sig stadig mindre i politik. Derfor bør derfor indføres en større proportionalitet i de valgte repræsentanters sammensætning med hensyn til såvel alder som køn. Hvis der er unge stemmer, som forsvarer de unges synspunkter og interesser i de politiske beslutningsorganer, er det altid en garanti for, at der bliver taget hensyn til ungdommen. Derfor mener vi, at spørgsmålet om kvoter på partilisterne kan være et godt redskab til at nå dette mål. Endelig er det vigtigt for at få et tilfredsstillende udbytte af disse øgede rettigheder, at uddannelse i medborgerskab fremmes fra en tidlig alder. Forståelse af borgernes DV\781137DA.doc 5/7

6 rettigheder og pligter, demokratiske principper, politiske systemer, ideologier og partier samt civilsamfundets rolle ville skabe fuldt bevidste borgere, som var klar over deres ansvar i et bredere perspektiv. Dette er en hjørnesten, hvis den unge generation skal udvikle sit fulde potentiale som frie borgere, der bidrager til et bedre samfund. 6. Mobilitet I en globaliseret verden, som bliver stadig tættere knyttet sammen, er kulturel udveksling afgørende, ikke kun for den personlige vækst, men også for en bedre indbyrdes forståelse og fælles udvikling. Denne situation har skabt en stadig strøm af mennesker, på den ene side en uafbalanceret strøm, som er skabt af de store uligheder i landenes udvikling - vandringer fra syd til nord - og på den anden side en mere afbalanceret strøm mellem udviklede lande, f.eks. inden for EU. Disse bevægelser af mennesker kan bidrage til at skabe større enhed i mangfoldighed, nedbryde stereotyper og overvinde den manglende forståelse, som er skabt af uvidenhed. Derfor er mobiliteten fundamental i denne forbindelse, ikke kun som en borgerrettighed, men også som en kilde til personlig udvikling og positiv samfundsudvikling. Retten til at bevæge sig frit uden administrative grænser, som forhindrer mennesker i at rejse hvorhen de vil, er en vigtig personlig frihedsrettighed. Det er derfor afgørende for de unge, at der sker en opdatering af visumordningerne med gratis, mindre strenge og hurtigere procedurer og med et visumfrit Europa som mål. Det er vigtigt at bemærke, at selv om retten til at bevæge sig frit bør være garanteret for alle, må dette ikke fremtvinges. F.eks. er viljen til at rejse ofte en forudsætning for at få et job. Hvis man er nødt til at rejse ofte, undergraver det de unges chancer for at blive aktive borgere på lokalt niveau. På lokalt niveau er det vigtigt at investere i grøn mobilitet, som er både miljøvenlig og tilgængelig for unge. Der skal gennemføres ordentlige forhold for at fremme livslange bevægelsesvaner. Dette kan opnås ved at etablere f.eks. gode cykelstisystemer, så man kan komme effektivt frem i byen uden at blive udsat for risikoen fra biler og forurening. I tråd med dette bør den offentlige transport gå over til at anvende økologiske energikilder. Endelig bør unge - navnlig studerende - tilbydes subsidieret offentlig transport, og der skal sikres adgang for handicappede til alle transportmidler. Trafikplanlægningen bør prioritere den kollektive transport med særlige stier, trafiklys og signaler. 7. Fritid De unges fritidsliv er truet fra forskellige sider. På den ene side er der den overvældende indflydelse fra forbrugersamfundet, som fremmes af den globaliserede vestlige kultur, og som fremmedgør mennesker med en kort, uvirkelig lykkefølelse knyttet til det at bruge penge. I reklamerne knyttes billedet af succes sammen med besiddelsen af visse varer, og dette skaber et falsk behov for at købe unødvendige produkter. Dette er farligt for såvel samfundsøkonomien som miljøet, for det fører ikke blot til et overforbrug, som ofte sætter enkeltpersoner eller familier i stor gæld, det belaster også miljøet ved at skabe et overforbrug af naturlige ressourcer. Desuden går dette overforbrug hånd i hånd med de unges manglende købekraft generelt, som blev beskrevet ovenfor. Denne situation mindsker de unges muligheder for at frigøre sig yderligere, fordi en stor del af de begrænsede økonomiske ressourcer bliver brugt på sådanne ting i stedet for på de grundlæggende behov. I mange europæiske lande bliver hovedparten af de unge derfor ikke økonomisk uafhængige før på et meget sent tidspunkt i livet. Det har også stor indflydelse på familiernes økonomi, fordi konsekvenserne af denne situation ofte støttes af forældrene. I nogle tilfælde er det faktisk forældrene, der finansierer dette forbrug. I andre tilfælde dækker de det i form af øgede udgifter ved at have børnene boende hjemme, fordi de ikke har råd til at betale for deres egen bolig. Den klare følge af dette er forsinket frigørelse og mindre personlig uafhængighed. DV\781137DA.doc 6/7

7 Vi ønsker at fremme en alternativ fritid, fordi den skaber social samhørighed og er en kilde til uformel uddannelse. Et skift fra en individualistisk opfattelse af fritidsaktiviteter til en kollektivt orienteret fritidskultur kan bringe vigtige fremskridt i opbygningen af aktivt medborgerskab. Dette kræver imidlertid ikke mindst investeringer i offentlige faciliteter og øgede offentlige ressourcer med en klar strategi for samfinansiering i overensstemmelse med sociale målsætninger. Der er desuden behov for at omtænke tidsplanlægningen som beskrevet i afsnittet om beskæftigelse. En anden dimension af fritiden er retten til at nyde sin egen krop som man selv vil, så længe det ikke skader eller generer andre. Seksualitet bør ikke længere være tabu og bør behandles åbent, navnlig hvor manglende formidling af ordentlig oplysning eller udbredelse af forkerte budskaber kan medføre risici for menneskers sundhed. Desuden bør denne tilgang være bred og omfatte alle former for seksualitet med det mål at fremme den sociale accept af homoseksualitet. Diskriminering og undertrykkelse af ikkeheteroseksuelle må ophøre, for det er dybt bekymrende, at der stadig findes homofobisk praksis i Europa i det 21. århundrede, og det faktum, at den i nogle tilfælde støttes af regeringskræfter i nogle lande, er særligt uacceptabel. De områder, der er beskrevet ovenfor, er de centrale elementer i en ungdomspolitik med konkrete forslag, som berører unges situation og er afgørende for, at de kan udvikle deres livsprojekt i fremtiden. Ungdomspolitikken slutter imidlertid ikke her - dette er snarere begyndelsen. Med en egentlig ungdomsmainstreaming i det politiske arbejde, som fører til frigørelse og fuld inklusion i samfundet, tages der højde for ungdomsperspektivet i alle lovforslag på alle områder. Og De Grønne i Europa er ansvarlige for at sikre, at det sker. Klodens fremtid afhænger af det. DV\781137DA.doc 7/7

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

2008/2328(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula

2008/2328(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2008/2328(INI) 18.2.2009 ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula (PE419.851v01-00) Uddannelse af indvandrerbørn (KOM(2008)0423

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2015 (OR. en) 8407/15 NOTE fra: til: JEUN 34 EDUC 114 SOC 269 EMPL 158 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8093/15

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 8.11.2007 KOM(2007) 686 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET om den europæiske rammeaftale om bekæmpelse

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ændringsforslag til Principprogram

Ændringsforslag til Principprogram Haderslev Ungdomsråd Haderslev Kommune Haderslev Ungdomsråd 6100 Haderslev haderslevungdomsraad.dk info@haderslevungdomsraad.dk Ændringsforslag til Principprogram Forslag 1 stiller af Nicolai Boysen Første

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 10.2.2011 2010/2307(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa (2010/2307(INI))

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2072(INI) 9.6.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 Thomas Händel (PE441.371v01-00) Finansieringen og funktionen af Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

International mobilitet (IT)

International mobilitet (IT) International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere