A. Et grønt perspektiv på europæisk ungdomspolitik
|
|
- Thomas Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Europæiske Grønne Parti 10. rådsmøde Bruxelles, den 29. marts 2009 A. Et grønt perspektiv på europæisk ungdomspolitik Den grønne bevægelse er en ung bevægelse - en bevægelse, som i høj grad opstod blandt unge, som var utilfredse med den måde, verden hidtil var blevet regeret på, og som forsøgte at foreslå en anden model for vores forhold til kloden og blandt os mennesker. De Grønne har altid været engageret i de kommende generationers vilkår. Vi viser denne filosofi ved både at gennemføre en sammenhængende grøn ungdomspolitik internt i vores partier og ved at arbejde for en sådan politik eksternt. Unge bliver ofte opfattet som et problem for samfundet, og ungdomspolitikken bliver udformet som en løsning på dette problem. De Europæiske Grønne er stærkt uenige i denne forståelse af ungdomspolitikken. Unge mennesker bør ikke opfattes som en gruppe, der skaber konflikter, men som en gruppe, som yder et vigtigt bidrag til samfundets udvikling, hvis dens særlige behov tilgodeses. Ungdomspolitikken skal derfor skabe en fælles ramme med det mål at arbejde for lige rettigheder og lige adgang til disse rettigheder for unge som ligeværdige medlemmer af samfundet på lige fod med alle andre aldersgrupper. Vi mener desuden, at ungdomspolitikken skal udformes ud fra et solidarisk perspektiv blandt generationerne ved at tage højde for unges særlige behov på en måde, som komplementerer andre aldersgruppers behov. Hvis ungdomspolitikken skal være effektiv, skal den komme fra de unge selv. Det er vigtigt, at man lytter til de unge, når ungdomspolitikken bliver udformet eller revideret. Vi går derfor ind for at inddrage de unge i udviklingen af ungdomspolitikken. Det generelle mål for en grøn ungdomspolitik er at forbedre bolig-, uddannelses- og arbejdsvilkårene for unge og forbedre deres muligheder for at deltage i samfundslivet. Ud fra denne synsvinkel vil vi fokusere på syv aspekter, som bør stå centralt i enhver overordnet ungdomspolitik: uddannelse, arbejde, adgang til sundhedsydelser, bolig, medborgerskab og repræsentativitet, mobilitet og fritid. 1. Uddannelse Uddannelse bør være statsstøttet på alle niveauer og universel - tilgængelig for alle mennesker uanset køn, religiøs overbevisning, race, etnicitet, handicap eller alder. Uddannelsens rolle bør være at fremme den enkeltes selvrealisering og udvikle hans eller hendes fulde potentiale. Allerede i grundskoleuddannelsen bør læreplanerne omfatte medborgerskab, politik og miljø med henblik på at forberede unge til fuld deltagelse i samfundslivet allerede fra en tidlig alder. Vi kræver desuden, at uddannelsen skal være konfessionsløs. Læreplanerne bør desuden omfatte seksualoplysning med fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder og respekt for seksuelle mindretal med henblik på at bekæmpe homofobisk praksis fra en tidlig alder. Indlæring af fremmedsprog bør fremmes allerede i grundskoleuddannelsen. Vi understreger betydningen af tværeuropæisk uddannelse. Alle studerende bør have mulighed for og bør opmuntres til at rejse i Europa og studere i forskellige lande. Der bør stilles flere stipendiemidler til rådighed til tværeuropæisk uddannelse. DV\781137DA.doc
2 Vi er særligt optaget af kvaliteten af den uddannelse, der tilbydes i offentlige skoler. Der bør fokuseres på at udvikle et højt kvalificeret uddannelsessystem, som forbereder eleverne på deres arbejdsliv og på at deltage i samfundslivet. Dette kan ikke opnås uden statslige investeringer i uddannelse, navnlig i ordentlig aflønning og samfundsmæssig anerkendelse af lærerne og i moderne skolefaciliteter, f.eks. computerrum, digitale biblioteker osv. Adgang til kultur og åben viden gennem ny teknologi bør være en ret, som er til rådighed i skoler og på universiteter. Den bedste måde at praktisere det på er universel fri adgang til internettet. Vi er desuden bekymrede over det stigende antal elever, som forlader skolen før tid, særligt blandt marginaliserede grupper, som f.eks. indvandrerunge. I denne forbindelse kræver vi et uddannelsessystem, som åbner flere muligheder for at vende tilbage til skolen, så det er nemt at engagere sig i uddannelsen igen. Uddannelse begynder allerede i førskoleperioden, nemlig i børnehaven, og staten bør derfor tilbyde gratis førskoleundervisning i alle europæiske lande. Dermed ville staten sikre, at en større andel af børnene deltager i førskoleuddannelse, og give dem lige muligheder uanset deres forældres økonomiske vilkår, samt give unge par mulighed for at stifte familie, når de ønsker det, og ikke først når de har råd til det. Vi kræver gratis videregående uddannelse uden undervisningsgebyrer. De videregående uddannelser skal udformes, så de studerende får fleksibilitet til at kombinere studierne med arbejde og/eller deltagelse i samfundslivet. Videregående uddannelse skal gøres tilgængelig for alle ved at sikre rentefrie lån til studerende, sørge for billig og sund mad i kantinerne og sørge for tilgængelige boliger til studerende, som ikke kommer fra universitetsbyerne. Desuden bør der være adgang til billige universitetsboliger for alle unge studerende og unge lærere, som er tilknyttet universitetet. Disse boliger bør give de studerende anstændige boligforhold med alle nødvendige faciliteter. Fuldt udstyrede køkkener, vaskefaciliteter og fællesrum bør altid være en del af universitetsboligerne, så de studerende er sikret et minimum af komfort. Det siger sig selv, at der bør være fri adgang til internettet i alle studenterboliger. Hvis der var adgang til universitetsboliger i større omfang, ville de studerende have mere tid til deres studier, fordi de ikke ville være nødt til at tage dårligt betalte job for at kunne betale huslejen. Desuden bør universiteter og højere læreanstalter være forpligtet til at tilbyde børnepasningsfaciliteter for såvel unge forældre som for lærere, så unge familier kan fortsætte deres studier, mens deres børn bliver passet. Uddannelse bør ses i det bredere perspektiv af livslang og livsbred læring og må aldrig reduceres til rent akademisk læring. På det videregående niveau kan universitetsstudiernes betydning for den samfundsmæssige udvikling ikke skjule den centrale rolle, som erhvervsuddannelserne spiller i vores uddannelsessystem og vores økonomier ved at uddanne fagfolk med en høj grad af ekspertise inden for specifikke videnområder, som er afgørende for vores samfunds funktion. Endelig er uformel uddannelse, som f.eks. opnås gennem frivilligt arbejde i civilsamfundets organisationer, en integreret del af uddannelsen, som bør anerkendes såvel samfundsmæssigt som i læreplanerne. Uformel uddannelse giver en række supplerende kvalifikationer og værdier, som er af afgørende betydning for deltagelsen i samfundet, og som normalt ikke gives i den formelle uddannelse, f.eks. engagement, fællesskabsfølelse, tolerance, bæredygtighed og social kompetence. Generelt bør uddannelse i sig selv ikke kun opfattes som et redskab til at komme ind på arbejdsmarkedet, men snarere som et element i intellektuel og personlig selvudfoldelse. DV\781137DA.doc 2/7
3 2. Beskæftigelse Alle unge bør have muligheden for at vælge at træde ind på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ikke nok blot at sikre adgang til arbejdsmarkedet. Vilkårene for beskæftigelsen er afgørende for at sikre stabilitet og sikkerhed for unge. Derfor bør den nuværende tendens, hvor det er svært at få et job og let at miste det, vendes om, så det bliver let at få job og vanskeligere at afskedige folk. Derfor bør vi arbejde for en stærk lovgivning, som bekæmper usikre ansættelser på arbejdsmarkedet. Vi kræver særlige tiltag for at mindske usikkerheden, som bør omfatte indførelse af en fornuftig mindsteløn i alle europæiske lande. Det skal være op til det enkelte land, hvordan mindstelønnen fastlægges uanset om det er ved lov eller i form af kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på forskellige niveauer. Dette kan fremmes ved at tilbyde skattemæssige incitamenter, så unge mennesker ikke ender med at sidde fast i underbetalte korttidskontrakter, som forhindrer dem i at udvikle deres livsprojekt og dermed skaber social og økonomisk usikkerhed. Der bør desuden tilbydes gratis juridisk bistand og rådgivning for at hjælpe unge iværksættere samt lån på favorable vilkår. Unge mennesker bør have adgang til praktik- og traineeophold med rimelig betaling, så de kan forsørge sig selv i traineeperioden. Praktikordninger må under ingen omstændigheder erstatte permanente stillinger, og der skal ydes ordentlig vejledning i overensstemmelse med opholdets uddannelsesmæssige mål. Ordningerne bør desuden anerkendes af arbejdsgiverne som egentlig erhvervserfaring. Vi vil gerne understrege, at den manglende ligeløn på arbejdsmarkedet også findes i de første job og på de laveste karrieretrin. Vi kræver derfor lige løn for lige arbejde, uanset jobbets art og niveau. Vi mener, at det er vigtigt, at unge kan forene studier, erhvervsarbejde og frivilligt arbejde med deres privatliv og fritidsaktiviteter. Dette er en forudsætning for at inddrage de unge. Vi går derfor ind for en strammere tidsplanlægning med tilpassede arbejdstider navnlig for studerende. 3. Sundhed Sundhedsydelser bør garanteres af staten, være gratis og med samme kvalitet i den lægelige behandling for alle. Unge mennesker bliver ofte marginaliseret i adgangen til lægebehandling på grund af de høje priser på sundhedsforsikringer og medicin. I denne forbindelse er der et kæmpe behov for skole- og universitetslæger, som de studerende kan opsøge gratis og til enhver tid (herunder skoleferier). Bortset fra lægebehandling bør enhver uddannelsesinstitution have skolerådgivere, som er uddannet i børne- eller teenagepsykologi, og som kan rådgive om de studerendes særlige problemer, gående fra karriererådgivning til at drøfte personlige spørgsmål. For unge, som ikke er involveret i det formelle uddannelsessystem, bør sådanne medicinske og psykologiske tjenester tilbydes gennem særlige ungdomscentre. Sport er en vigtig kilde til legemlig sundhed og fysisk velvære, og det er dokumenteret, at det også indvirker positivt på den mentale sundhed. Foruden disse personlige fordele har sundere borgere også positive virkninger på sundhedssystemet og på produktionssektoren, som begge fører til positive effekter på de offentlige budgetter. For at fremme en sund livsstil allerede fra en tidlig alder skal alle børn garanteres fysisk aktivitet i skolernes læreplaner. Dette bør ikke være begrænset til udøvelse af sport, men også fokusere på at fremme madkulturen og informere om sund kost. DV\781137DA.doc 3/7
4 Netop når det gælder ungdom og sundhed, er seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder efter vores mening yderst vigtige spørgsmål. Derfor er det vigtigt, at der er adgang til seksualoplysning og rådgivning i en tidlig alder, både før de unge bliver seksuelt aktive, og efter de er blevet det, for at undgå seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. Der skal være let og gratis adgang til at blive testet for seksuelt overførte sygdomme, og alle skal have adgang til centre for familieplanlægning og rådgivning. Ud fra samme synspunkt bør prævention være tilgængelig for alle og gratis for unge under 18. Kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop og deres eget liv. Som konklusion opfordrer vi indtrængende til at ophøre med at kriminalisere seksuelle forhold mellem ligeværdige mennesker og til at afskaffe dobbeltmoralen i nogle traditionelle opfattelser, som i stedet forsøger at skjule virkeligheden og dermed bidrager til at udbrede uønskede konsekvenser af det ved ikke at tale åbent om problemet. 4. Bolig Bolig er et af de største problemer for den europæiske ungdom i dag, uanset deres samfundsøkonomiske vilkår. Lave lønninger skaber i kombination med stigende priser på basale produkter, koncentration af befolkningen i såkaldte globale byer og spekulation på boligmarkedet en skarp konkurrence om anstændige boliger. Desværre er de unge ofte en sårbar gruppe på dette område og har ringere muligheder for at sikre sig en anstændig bolig på grund af deres manglende økonomiske sikkerheder. Dette betyder for ofte, at unge bliver udelukket fra at få adgang til boliger. Vi mener, at studerende og unge arbejdende voksne for at frigøre sig selv og bedre kunne træffe beslutninger om deres fremtidige muligheder bør have garanteret adgang til anstændige og billige boliger, med særlig vægt på unge enlige mødre, unge familier, indvandrere og minoriteter, som er truet af udstødelse. Mindstestandarder for plads, vand og elektricitet, køkken- og vaskefaciliteter, naturligt lys og frisk luft, varme- og lydisolering og fri internetadgang er grundlæggende elementer i at sikre værdige boligforhold. I en kontekst, hvor kvadratmeterprisen på boliger er ekstremt høj - og i mange tilfælde stigende - og hvor spekulation forværrer problemet, kan situationen imidlertid kun vendes gennem offentlig indgriben. Massive investeringer i offentligt støttede boliger ville bidrage til at regulere markedsprisen i retning af lavere og mere overkommelige niveauer. Offentlige boliger bør navnlig være rettet mod unge, idet de som før nævnt er en af de grupper, der har vanskeligst ved at få en lejlighed for første gang. Derfor bør lejeboliger prioriteres frem for egentlige køb, da denne boligform bør opfattes som et solidt grundlag, hvorfra de unge kan begynde at udvikle deres livsprojekt. Når den unge har opnået tilstrækkeligt socialt fremskridt og beskæftigelsessikkerhed til at begynde at se sig om efter nye boligmuligheder på det private marked, kan den eksisterende offentlige bolig overtages af et andet ungt menneske, som forsøger at vinde fodfæste i samfundet. Denne forholdsvis hurtige overdragelse ville skabe en form for solidaritet i og mellem generationerne, som bidrager til at skabe social samhørighed. Disse politikker kræver mange års investeringer. Alligevel vil offentlige boliger ikke kunne dække hele markedet for unge. Der må derfor gennemføres supplerende politikker for boliger til unge, f.eks. ved at fastsætte særlige rentesatser for lån eller realkredit til unge. Desuden kan man vedtage tiltag, som er mindre tids- og ressourcekrævende. For det første bør nye boliger spredes jævnt over de forskellige byområder, så man undgår, at der dannes ghettoer eller marginaliserede områder. En anden foranstaltning kunne være at fremme aftaler om udveksling af faciliteter og arbejde, dvs. at tilbyde gradvis indvendig istandsættelse og renovering af gamle bygninger eller lejligheder i bytte for retten til at bo der. Denne midlertidige aftale er en win-win-situation for begge parter, idet den kan være en løsning, mens man leder efter en mere langsigtet løsning, og den DV\781137DA.doc 4/7
5 sikrer den indvendige vedligeholdelse af bygninger i byerne. Endelig kunne man efter samme princip om udveksling af arbejde og faciliteter fremme delelejligheder mellem flere generationer med de fordele, som det kan give for alle involverede. På den ene side får ældre mennesker, som bor alene, en bofælle, som i samarbejde med de sociale tjenester løbende kan holde øje med, at der ikke sker ulykker eller indtræder større helbredsproblemer. På den anden side får unge mennesker deres eget uafhængige sted med en ansvarlig bofælle. Selv om dette system aldrig kan blive andet end en midlertidig ordning, kan det være en god måde at fremme forståelsen og samarbejdet mellem generationerne på. Som et sidste forslag, og som en sidste sikkerhedsforanstaltning, bør man fremme gratis offentlige herberger for hjemløse. 5. Borgerskab og repræsentativitet Hvad angår unge menneskers deltagelse i det samfundsmæssige og politiske liv, er vi fast overbevist om, at de bør have såvel retten til som muligheden for at deltage i og påvirke beslutninger, som er med til at udforme samfundet. Unge skal inddrages i udvikling og gennemførelse af politikker, som berører dem, gennem effektive redskaber og gennem reel og direkte repræsentation. Regering og politikere bør sikre en institutionel repræsentation af de unge. Ikke kun civilsamfundet, men også institutionerne bør arbejde for at fremme unges aktive medborgerskab, både som en ret og som en pligt. Dette kræver, at man fremmer idéen om, at det demokratiske ansvar i samfundet ikke kun består i at afgive sin stemme ved valgene hvert fjerde eller femte år. I denne forbindelse er vi fast overbevist om, at en nedsættelse af valgretsalderen til 16 år ville bidrage til at øge unges engagement i politik på et tidligere niveau. Hvis unge skal engagere sig i samfundet og dets udvikling, er det imidlertid en forudsætning, at de unge føler sig som en del af det. Social inklusion er mere end blot accept, det kræver også, at man anerkender kollektivets særlige behov og anerkender bidraget til samfundet og dets fremtidige potentiale. Det drejer sig om at deltage i dag for at bygge fremtidens samfund. Imidlertid er andelen af unge i besluttende organer - f.eks. på universiteter, i økonomiske og sociale udvalg osv. - stadig så lille, at det må betegnes som underrepræsentation. Derfor bør regering og politikere sikre dialogen med de unge - ikke kun civilsamfundet, men også institutionerne bør arbejde for at fremme unges aktive medborgerskab, både som en ret og som en pligt. Det vil sige en institutionel anerkendelse og et politisk samarbejde med virkelig beslutningstagende organer af unge, som skal blive politikernes primære partnere i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af lovgivning, som berører de unge. Oprettelsen af ungdomsparlamenter og ungdomsråd er et udtryk for, at de aktive unge i organisationerne ønsker at organisere sig for at tale med én stemme, når det gælder om at stille krav, som er i alle unges interesse. På europæisk niveau er oprettelsen af Det Europæiske Ungdomsforum et vigtigt skridt. Generelt mangler der imidlertid stadig ressourcer, og indflydelsen på de politiske beslutninger er stadig meget begrænset. Den institutionelle repræsentation af de unge glimrer generelt ved sit fravær, hvilket skyldes, at det er yderst vanskeligt at blive valgt ind. Dette bidrager naturligvis til tendensen til, at de unge og samfundet generelt engagerer sig stadig mindre i politik. Derfor bør derfor indføres en større proportionalitet i de valgte repræsentanters sammensætning med hensyn til såvel alder som køn. Hvis der er unge stemmer, som forsvarer de unges synspunkter og interesser i de politiske beslutningsorganer, er det altid en garanti for, at der bliver taget hensyn til ungdommen. Derfor mener vi, at spørgsmålet om kvoter på partilisterne kan være et godt redskab til at nå dette mål. Endelig er det vigtigt for at få et tilfredsstillende udbytte af disse øgede rettigheder, at uddannelse i medborgerskab fremmes fra en tidlig alder. Forståelse af borgernes DV\781137DA.doc 5/7
6 rettigheder og pligter, demokratiske principper, politiske systemer, ideologier og partier samt civilsamfundets rolle ville skabe fuldt bevidste borgere, som var klar over deres ansvar i et bredere perspektiv. Dette er en hjørnesten, hvis den unge generation skal udvikle sit fulde potentiale som frie borgere, der bidrager til et bedre samfund. 6. Mobilitet I en globaliseret verden, som bliver stadig tættere knyttet sammen, er kulturel udveksling afgørende, ikke kun for den personlige vækst, men også for en bedre indbyrdes forståelse og fælles udvikling. Denne situation har skabt en stadig strøm af mennesker, på den ene side en uafbalanceret strøm, som er skabt af de store uligheder i landenes udvikling - vandringer fra syd til nord - og på den anden side en mere afbalanceret strøm mellem udviklede lande, f.eks. inden for EU. Disse bevægelser af mennesker kan bidrage til at skabe større enhed i mangfoldighed, nedbryde stereotyper og overvinde den manglende forståelse, som er skabt af uvidenhed. Derfor er mobiliteten fundamental i denne forbindelse, ikke kun som en borgerrettighed, men også som en kilde til personlig udvikling og positiv samfundsudvikling. Retten til at bevæge sig frit uden administrative grænser, som forhindrer mennesker i at rejse hvorhen de vil, er en vigtig personlig frihedsrettighed. Det er derfor afgørende for de unge, at der sker en opdatering af visumordningerne med gratis, mindre strenge og hurtigere procedurer og med et visumfrit Europa som mål. Det er vigtigt at bemærke, at selv om retten til at bevæge sig frit bør være garanteret for alle, må dette ikke fremtvinges. F.eks. er viljen til at rejse ofte en forudsætning for at få et job. Hvis man er nødt til at rejse ofte, undergraver det de unges chancer for at blive aktive borgere på lokalt niveau. På lokalt niveau er det vigtigt at investere i grøn mobilitet, som er både miljøvenlig og tilgængelig for unge. Der skal gennemføres ordentlige forhold for at fremme livslange bevægelsesvaner. Dette kan opnås ved at etablere f.eks. gode cykelstisystemer, så man kan komme effektivt frem i byen uden at blive udsat for risikoen fra biler og forurening. I tråd med dette bør den offentlige transport gå over til at anvende økologiske energikilder. Endelig bør unge - navnlig studerende - tilbydes subsidieret offentlig transport, og der skal sikres adgang for handicappede til alle transportmidler. Trafikplanlægningen bør prioritere den kollektive transport med særlige stier, trafiklys og signaler. 7. Fritid De unges fritidsliv er truet fra forskellige sider. På den ene side er der den overvældende indflydelse fra forbrugersamfundet, som fremmes af den globaliserede vestlige kultur, og som fremmedgør mennesker med en kort, uvirkelig lykkefølelse knyttet til det at bruge penge. I reklamerne knyttes billedet af succes sammen med besiddelsen af visse varer, og dette skaber et falsk behov for at købe unødvendige produkter. Dette er farligt for såvel samfundsøkonomien som miljøet, for det fører ikke blot til et overforbrug, som ofte sætter enkeltpersoner eller familier i stor gæld, det belaster også miljøet ved at skabe et overforbrug af naturlige ressourcer. Desuden går dette overforbrug hånd i hånd med de unges manglende købekraft generelt, som blev beskrevet ovenfor. Denne situation mindsker de unges muligheder for at frigøre sig yderligere, fordi en stor del af de begrænsede økonomiske ressourcer bliver brugt på sådanne ting i stedet for på de grundlæggende behov. I mange europæiske lande bliver hovedparten af de unge derfor ikke økonomisk uafhængige før på et meget sent tidspunkt i livet. Det har også stor indflydelse på familiernes økonomi, fordi konsekvenserne af denne situation ofte støttes af forældrene. I nogle tilfælde er det faktisk forældrene, der finansierer dette forbrug. I andre tilfælde dækker de det i form af øgede udgifter ved at have børnene boende hjemme, fordi de ikke har råd til at betale for deres egen bolig. Den klare følge af dette er forsinket frigørelse og mindre personlig uafhængighed. DV\781137DA.doc 6/7
7 Vi ønsker at fremme en alternativ fritid, fordi den skaber social samhørighed og er en kilde til uformel uddannelse. Et skift fra en individualistisk opfattelse af fritidsaktiviteter til en kollektivt orienteret fritidskultur kan bringe vigtige fremskridt i opbygningen af aktivt medborgerskab. Dette kræver imidlertid ikke mindst investeringer i offentlige faciliteter og øgede offentlige ressourcer med en klar strategi for samfinansiering i overensstemmelse med sociale målsætninger. Der er desuden behov for at omtænke tidsplanlægningen som beskrevet i afsnittet om beskæftigelse. En anden dimension af fritiden er retten til at nyde sin egen krop som man selv vil, så længe det ikke skader eller generer andre. Seksualitet bør ikke længere være tabu og bør behandles åbent, navnlig hvor manglende formidling af ordentlig oplysning eller udbredelse af forkerte budskaber kan medføre risici for menneskers sundhed. Desuden bør denne tilgang være bred og omfatte alle former for seksualitet med det mål at fremme den sociale accept af homoseksualitet. Diskriminering og undertrykkelse af ikkeheteroseksuelle må ophøre, for det er dybt bekymrende, at der stadig findes homofobisk praksis i Europa i det 21. århundrede, og det faktum, at den i nogle tilfælde støttes af regeringskræfter i nogle lande, er særligt uacceptabel. De områder, der er beskrevet ovenfor, er de centrale elementer i en ungdomspolitik med konkrete forslag, som berører unges situation og er afgørende for, at de kan udvikle deres livsprojekt i fremtiden. Ungdomspolitikken slutter imidlertid ikke her - dette er snarere begyndelsen. Med en egentlig ungdomsmainstreaming i det politiske arbejde, som fører til frigørelse og fuld inklusion i samfundet, tages der højde for ungdomsperspektivet i alle lovforslag på alle områder. Og De Grønne i Europa er ansvarlige for at sikre, at det sker. Klodens fremtid afhænger af det. DV\781137DA.doc 7/7
Handicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 7. maj 2002 PE 312.519/1-32 ÆNDRINGSFORSLAG 1-32 Udkast til betænkning (PE 312.519) Kathleen Van Brempt Realiseringen
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mere9632/17 ipj 1 DGE 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. maj 2017 (OR. en) 9632/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 24. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne JEUN 77 EDUC 264 SOC 433
Læs mere8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0197/1. Ændringsforslag. Thomas Händel for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
6.6.2017 A8-0197/1 1 Betragtning H H. der henviser til, at det voksende individuelle ansvar for beslutninger om opsparing, som indebærer forskellige risici, også betyder, at den enkelte borger skal informeres
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereHandicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer
Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan
Læs mereIntegration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring
Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 11-45
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0079/193. Ændringsforslag
6.3.2019 A8-0079/193 193 Betragtning 10 (10) Disse aktiviteter bør være til gavn for lokalsamfund og samtidig fremme enkeltpersoners personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling,
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereVision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.
Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mere'REVE Handicappolitik Handicappolitik
Handicappolitik Et fælles udgangspunkt giver højere kvalitet, derfor har Greve Kommune en handicappolitik. Behovet for en politik blev ekstra aktuelt med kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereHandicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:
Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør
Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør DK Da HCS A/S er involveret med forskellige leverandører, er det vigtigt for os at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2016/0176(COD) 13.1.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Udvalget om Borgernes
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 13. maj 2002 PE 312.516/1-33 ÆNDRINGSFORSLAG 1-33 Udkast til betænkning (PE 312.516) Cristina Gutiérrez Cortines Universiteterne
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereHANDICAP- POLITIK 2019
HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereKOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereKolding Kommunes handicappolitik
Kolding Kommunes handicappolitik En kommune for alle 1 Kolding Kommunes handicappolitik skal sikre helhed og sammenhæng for borgere med en funktionsnedsættelse. En funktionsnedsættelse berører alle spektre
Læs mere15312/16 hm 1 DG D 1B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15312/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. december 2016 til: delegationerne MIGR 214 EDUC 419
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Præsentation af det danske formandskab på uddannelsesog ungdomsområdet i Europa-Parlamentets kulturudvalg (CULT) Præsentation
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0076/1. Ændringsforslag
4.5.2016 A8-0076/1 1 Tania González Peñas, Barbara Spinelli, Miguel Urbán Crespo, Lola Sánchez Caldentey, Xabier Benito Ziluaga, Estefanía Torres Martínez, Stefan Eck Betragtning D D. der henviser til,
Læs mereJoão Pimenta Lopes, João Ferreira, Miguel Viegas, Patrick Le Hyaric, Ángela Vallina, Paloma López Bermejo, Kostadinka Kuneva for GUE/NGL-Gruppen
12.2.2019 B8-0096/12 12 Paloma López Bermejo, Kostadinka Kuneva Punkt 20 a (nyt) 20a. betragter prostitution som en alvorlig form for vold og udnyttelse; 12.2.2019 B8-0096/13 13 Marisa Matias, Paloma López
Læs mereDansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018
Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereDiversitets- og inklusionspolitik
Diversitets- og inklusionspolitik OCTOBER 2016 1. Formål Formålet med denne politik er at beskrive indholdet af Danske Bank-koncernens politik for diversitet og inklusion samt de overordnede målsætninger
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470 FREMSENDELSE AF TEKST fra: Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) til: Det Europæiske
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0162/2. Ændringsforslag. Agnieszka Kozłowska-Rajewicz for PPE-Gruppen
6.3.2019 A8-0162/2 2 Punkt 2 2. understreger, at EU's sociale mål og forpligtelser er lige så vigtige som de økonomiske mål; understreger, at behovet for at investere i social udvikling ikke kun er et
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereKristenDemokraternes Valgprogram 2018
Side 1 af 5 KristenDemokraternes Valgprogram 2018 O2018-01 Valgprogram 2018 Historik Forslagsstiller/ Udvalg Dato Vedtaget/forkastet Hovedbestyrelsen 2018.05.26 Vedtaget Side 2 af 5 Det Gode Liv for Børn
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereInternational mobilitet (IT)
International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereRENT VAND OG SANITET
RENT VAND OG SANITET Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet
Læs mere12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN
12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereVEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016
VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet
Læs mereCode of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Læs mere15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. december 2015 (OR. en) 15064/15 DEVGEN 264 ACP 177 RELEX 1019 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs mere1 De 50% beregnes ud fra mindstesatsen gældende for alle udeboende på en videregående uddannelse som den
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 BOLIGPOLITIK Dette er DSF s politikpapir om boligpolitik, der vil opridse de problemstillinger, som studerende står overfor
Læs mereHvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe
02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-22
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereHOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2017/2068(INI) 13.6.2017 HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til
Læs mere9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 21. maj 2012 (24.05) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0435 (COD) 9960/12 ETS 15 MI 339 COMPET 279 EDUC 112 CODEC 1309 NOTE fra: til: Vedr.: generalsekretariatet/formandskabet
Læs mereViden og uddannelse i EU 2020 strategien
09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens
Læs mere2008/2328(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2008/2328(INI) 18.2.2009 ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula (PE419.851v01-00) Uddannelse af indvandrerbørn (KOM(2008)0423
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2013/2061(INI) 5.9.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 et innovativt sundhedsvæsen i det
Læs mereEU s aktiviteter på ligestillingsområdet
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Bilag 40 Offentligt EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Overordnet arbejder EU ud fra det grundlæggende princip, at alle generelle aktioner
Læs meregladsaxe.dk Integrationspolitik
gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,
Læs mereÆndringsforslag til Principprogram
Haderslev Ungdomsråd Haderslev Kommune Haderslev Ungdomsråd 6100 Haderslev haderslevungdomsraad.dk info@haderslevungdomsraad.dk Ændringsforslag til Principprogram Forslag 1 stiller af Nicolai Boysen Første
Læs mereGrønbech & Sønner - Code of Conduct
Grønbech & Sønner - Code of Conduct Hvorfor har vi en Code of Conduct (CoC)? Vores ry for at være ærlige og fair er fundamental for vores fortsatte succes. For at vi som virksomhed kan agere fair, etisk
Læs mereHandicappolitik - udkast
Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt Personer med handicap*(5) skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereAftale om justering af fleksjobordningen
7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat
Læs mere