A. Et grønt perspektiv på europæisk ungdomspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A. Et grønt perspektiv på europæisk ungdomspolitik"

Transkript

1 Det Europæiske Grønne Parti 10. rådsmøde Bruxelles, den 29. marts 2009 A. Et grønt perspektiv på europæisk ungdomspolitik Den grønne bevægelse er en ung bevægelse - en bevægelse, som i høj grad opstod blandt unge, som var utilfredse med den måde, verden hidtil var blevet regeret på, og som forsøgte at foreslå en anden model for vores forhold til kloden og blandt os mennesker. De Grønne har altid været engageret i de kommende generationers vilkår. Vi viser denne filosofi ved både at gennemføre en sammenhængende grøn ungdomspolitik internt i vores partier og ved at arbejde for en sådan politik eksternt. Unge bliver ofte opfattet som et problem for samfundet, og ungdomspolitikken bliver udformet som en løsning på dette problem. De Europæiske Grønne er stærkt uenige i denne forståelse af ungdomspolitikken. Unge mennesker bør ikke opfattes som en gruppe, der skaber konflikter, men som en gruppe, som yder et vigtigt bidrag til samfundets udvikling, hvis dens særlige behov tilgodeses. Ungdomspolitikken skal derfor skabe en fælles ramme med det mål at arbejde for lige rettigheder og lige adgang til disse rettigheder for unge som ligeværdige medlemmer af samfundet på lige fod med alle andre aldersgrupper. Vi mener desuden, at ungdomspolitikken skal udformes ud fra et solidarisk perspektiv blandt generationerne ved at tage højde for unges særlige behov på en måde, som komplementerer andre aldersgruppers behov. Hvis ungdomspolitikken skal være effektiv, skal den komme fra de unge selv. Det er vigtigt, at man lytter til de unge, når ungdomspolitikken bliver udformet eller revideret. Vi går derfor ind for at inddrage de unge i udviklingen af ungdomspolitikken. Det generelle mål for en grøn ungdomspolitik er at forbedre bolig-, uddannelses- og arbejdsvilkårene for unge og forbedre deres muligheder for at deltage i samfundslivet. Ud fra denne synsvinkel vil vi fokusere på syv aspekter, som bør stå centralt i enhver overordnet ungdomspolitik: uddannelse, arbejde, adgang til sundhedsydelser, bolig, medborgerskab og repræsentativitet, mobilitet og fritid. 1. Uddannelse Uddannelse bør være statsstøttet på alle niveauer og universel - tilgængelig for alle mennesker uanset køn, religiøs overbevisning, race, etnicitet, handicap eller alder. Uddannelsens rolle bør være at fremme den enkeltes selvrealisering og udvikle hans eller hendes fulde potentiale. Allerede i grundskoleuddannelsen bør læreplanerne omfatte medborgerskab, politik og miljø med henblik på at forberede unge til fuld deltagelse i samfundslivet allerede fra en tidlig alder. Vi kræver desuden, at uddannelsen skal være konfessionsløs. Læreplanerne bør desuden omfatte seksualoplysning med fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder og respekt for seksuelle mindretal med henblik på at bekæmpe homofobisk praksis fra en tidlig alder. Indlæring af fremmedsprog bør fremmes allerede i grundskoleuddannelsen. Vi understreger betydningen af tværeuropæisk uddannelse. Alle studerende bør have mulighed for og bør opmuntres til at rejse i Europa og studere i forskellige lande. Der bør stilles flere stipendiemidler til rådighed til tværeuropæisk uddannelse. DV\781137DA.doc

2 Vi er særligt optaget af kvaliteten af den uddannelse, der tilbydes i offentlige skoler. Der bør fokuseres på at udvikle et højt kvalificeret uddannelsessystem, som forbereder eleverne på deres arbejdsliv og på at deltage i samfundslivet. Dette kan ikke opnås uden statslige investeringer i uddannelse, navnlig i ordentlig aflønning og samfundsmæssig anerkendelse af lærerne og i moderne skolefaciliteter, f.eks. computerrum, digitale biblioteker osv. Adgang til kultur og åben viden gennem ny teknologi bør være en ret, som er til rådighed i skoler og på universiteter. Den bedste måde at praktisere det på er universel fri adgang til internettet. Vi er desuden bekymrede over det stigende antal elever, som forlader skolen før tid, særligt blandt marginaliserede grupper, som f.eks. indvandrerunge. I denne forbindelse kræver vi et uddannelsessystem, som åbner flere muligheder for at vende tilbage til skolen, så det er nemt at engagere sig i uddannelsen igen. Uddannelse begynder allerede i førskoleperioden, nemlig i børnehaven, og staten bør derfor tilbyde gratis førskoleundervisning i alle europæiske lande. Dermed ville staten sikre, at en større andel af børnene deltager i førskoleuddannelse, og give dem lige muligheder uanset deres forældres økonomiske vilkår, samt give unge par mulighed for at stifte familie, når de ønsker det, og ikke først når de har råd til det. Vi kræver gratis videregående uddannelse uden undervisningsgebyrer. De videregående uddannelser skal udformes, så de studerende får fleksibilitet til at kombinere studierne med arbejde og/eller deltagelse i samfundslivet. Videregående uddannelse skal gøres tilgængelig for alle ved at sikre rentefrie lån til studerende, sørge for billig og sund mad i kantinerne og sørge for tilgængelige boliger til studerende, som ikke kommer fra universitetsbyerne. Desuden bør der være adgang til billige universitetsboliger for alle unge studerende og unge lærere, som er tilknyttet universitetet. Disse boliger bør give de studerende anstændige boligforhold med alle nødvendige faciliteter. Fuldt udstyrede køkkener, vaskefaciliteter og fællesrum bør altid være en del af universitetsboligerne, så de studerende er sikret et minimum af komfort. Det siger sig selv, at der bør være fri adgang til internettet i alle studenterboliger. Hvis der var adgang til universitetsboliger i større omfang, ville de studerende have mere tid til deres studier, fordi de ikke ville være nødt til at tage dårligt betalte job for at kunne betale huslejen. Desuden bør universiteter og højere læreanstalter være forpligtet til at tilbyde børnepasningsfaciliteter for såvel unge forældre som for lærere, så unge familier kan fortsætte deres studier, mens deres børn bliver passet. Uddannelse bør ses i det bredere perspektiv af livslang og livsbred læring og må aldrig reduceres til rent akademisk læring. På det videregående niveau kan universitetsstudiernes betydning for den samfundsmæssige udvikling ikke skjule den centrale rolle, som erhvervsuddannelserne spiller i vores uddannelsessystem og vores økonomier ved at uddanne fagfolk med en høj grad af ekspertise inden for specifikke videnområder, som er afgørende for vores samfunds funktion. Endelig er uformel uddannelse, som f.eks. opnås gennem frivilligt arbejde i civilsamfundets organisationer, en integreret del af uddannelsen, som bør anerkendes såvel samfundsmæssigt som i læreplanerne. Uformel uddannelse giver en række supplerende kvalifikationer og værdier, som er af afgørende betydning for deltagelsen i samfundet, og som normalt ikke gives i den formelle uddannelse, f.eks. engagement, fællesskabsfølelse, tolerance, bæredygtighed og social kompetence. Generelt bør uddannelse i sig selv ikke kun opfattes som et redskab til at komme ind på arbejdsmarkedet, men snarere som et element i intellektuel og personlig selvudfoldelse. DV\781137DA.doc 2/7

3 2. Beskæftigelse Alle unge bør have muligheden for at vælge at træde ind på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ikke nok blot at sikre adgang til arbejdsmarkedet. Vilkårene for beskæftigelsen er afgørende for at sikre stabilitet og sikkerhed for unge. Derfor bør den nuværende tendens, hvor det er svært at få et job og let at miste det, vendes om, så det bliver let at få job og vanskeligere at afskedige folk. Derfor bør vi arbejde for en stærk lovgivning, som bekæmper usikre ansættelser på arbejdsmarkedet. Vi kræver særlige tiltag for at mindske usikkerheden, som bør omfatte indførelse af en fornuftig mindsteløn i alle europæiske lande. Det skal være op til det enkelte land, hvordan mindstelønnen fastlægges uanset om det er ved lov eller i form af kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på forskellige niveauer. Dette kan fremmes ved at tilbyde skattemæssige incitamenter, så unge mennesker ikke ender med at sidde fast i underbetalte korttidskontrakter, som forhindrer dem i at udvikle deres livsprojekt og dermed skaber social og økonomisk usikkerhed. Der bør desuden tilbydes gratis juridisk bistand og rådgivning for at hjælpe unge iværksættere samt lån på favorable vilkår. Unge mennesker bør have adgang til praktik- og traineeophold med rimelig betaling, så de kan forsørge sig selv i traineeperioden. Praktikordninger må under ingen omstændigheder erstatte permanente stillinger, og der skal ydes ordentlig vejledning i overensstemmelse med opholdets uddannelsesmæssige mål. Ordningerne bør desuden anerkendes af arbejdsgiverne som egentlig erhvervserfaring. Vi vil gerne understrege, at den manglende ligeløn på arbejdsmarkedet også findes i de første job og på de laveste karrieretrin. Vi kræver derfor lige løn for lige arbejde, uanset jobbets art og niveau. Vi mener, at det er vigtigt, at unge kan forene studier, erhvervsarbejde og frivilligt arbejde med deres privatliv og fritidsaktiviteter. Dette er en forudsætning for at inddrage de unge. Vi går derfor ind for en strammere tidsplanlægning med tilpassede arbejdstider navnlig for studerende. 3. Sundhed Sundhedsydelser bør garanteres af staten, være gratis og med samme kvalitet i den lægelige behandling for alle. Unge mennesker bliver ofte marginaliseret i adgangen til lægebehandling på grund af de høje priser på sundhedsforsikringer og medicin. I denne forbindelse er der et kæmpe behov for skole- og universitetslæger, som de studerende kan opsøge gratis og til enhver tid (herunder skoleferier). Bortset fra lægebehandling bør enhver uddannelsesinstitution have skolerådgivere, som er uddannet i børne- eller teenagepsykologi, og som kan rådgive om de studerendes særlige problemer, gående fra karriererådgivning til at drøfte personlige spørgsmål. For unge, som ikke er involveret i det formelle uddannelsessystem, bør sådanne medicinske og psykologiske tjenester tilbydes gennem særlige ungdomscentre. Sport er en vigtig kilde til legemlig sundhed og fysisk velvære, og det er dokumenteret, at det også indvirker positivt på den mentale sundhed. Foruden disse personlige fordele har sundere borgere også positive virkninger på sundhedssystemet og på produktionssektoren, som begge fører til positive effekter på de offentlige budgetter. For at fremme en sund livsstil allerede fra en tidlig alder skal alle børn garanteres fysisk aktivitet i skolernes læreplaner. Dette bør ikke være begrænset til udøvelse af sport, men også fokusere på at fremme madkulturen og informere om sund kost. DV\781137DA.doc 3/7

4 Netop når det gælder ungdom og sundhed, er seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder efter vores mening yderst vigtige spørgsmål. Derfor er det vigtigt, at der er adgang til seksualoplysning og rådgivning i en tidlig alder, både før de unge bliver seksuelt aktive, og efter de er blevet det, for at undgå seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. Der skal være let og gratis adgang til at blive testet for seksuelt overførte sygdomme, og alle skal have adgang til centre for familieplanlægning og rådgivning. Ud fra samme synspunkt bør prævention være tilgængelig for alle og gratis for unge under 18. Kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop og deres eget liv. Som konklusion opfordrer vi indtrængende til at ophøre med at kriminalisere seksuelle forhold mellem ligeværdige mennesker og til at afskaffe dobbeltmoralen i nogle traditionelle opfattelser, som i stedet forsøger at skjule virkeligheden og dermed bidrager til at udbrede uønskede konsekvenser af det ved ikke at tale åbent om problemet. 4. Bolig Bolig er et af de største problemer for den europæiske ungdom i dag, uanset deres samfundsøkonomiske vilkår. Lave lønninger skaber i kombination med stigende priser på basale produkter, koncentration af befolkningen i såkaldte globale byer og spekulation på boligmarkedet en skarp konkurrence om anstændige boliger. Desværre er de unge ofte en sårbar gruppe på dette område og har ringere muligheder for at sikre sig en anstændig bolig på grund af deres manglende økonomiske sikkerheder. Dette betyder for ofte, at unge bliver udelukket fra at få adgang til boliger. Vi mener, at studerende og unge arbejdende voksne for at frigøre sig selv og bedre kunne træffe beslutninger om deres fremtidige muligheder bør have garanteret adgang til anstændige og billige boliger, med særlig vægt på unge enlige mødre, unge familier, indvandrere og minoriteter, som er truet af udstødelse. Mindstestandarder for plads, vand og elektricitet, køkken- og vaskefaciliteter, naturligt lys og frisk luft, varme- og lydisolering og fri internetadgang er grundlæggende elementer i at sikre værdige boligforhold. I en kontekst, hvor kvadratmeterprisen på boliger er ekstremt høj - og i mange tilfælde stigende - og hvor spekulation forværrer problemet, kan situationen imidlertid kun vendes gennem offentlig indgriben. Massive investeringer i offentligt støttede boliger ville bidrage til at regulere markedsprisen i retning af lavere og mere overkommelige niveauer. Offentlige boliger bør navnlig være rettet mod unge, idet de som før nævnt er en af de grupper, der har vanskeligst ved at få en lejlighed for første gang. Derfor bør lejeboliger prioriteres frem for egentlige køb, da denne boligform bør opfattes som et solidt grundlag, hvorfra de unge kan begynde at udvikle deres livsprojekt. Når den unge har opnået tilstrækkeligt socialt fremskridt og beskæftigelsessikkerhed til at begynde at se sig om efter nye boligmuligheder på det private marked, kan den eksisterende offentlige bolig overtages af et andet ungt menneske, som forsøger at vinde fodfæste i samfundet. Denne forholdsvis hurtige overdragelse ville skabe en form for solidaritet i og mellem generationerne, som bidrager til at skabe social samhørighed. Disse politikker kræver mange års investeringer. Alligevel vil offentlige boliger ikke kunne dække hele markedet for unge. Der må derfor gennemføres supplerende politikker for boliger til unge, f.eks. ved at fastsætte særlige rentesatser for lån eller realkredit til unge. Desuden kan man vedtage tiltag, som er mindre tids- og ressourcekrævende. For det første bør nye boliger spredes jævnt over de forskellige byområder, så man undgår, at der dannes ghettoer eller marginaliserede områder. En anden foranstaltning kunne være at fremme aftaler om udveksling af faciliteter og arbejde, dvs. at tilbyde gradvis indvendig istandsættelse og renovering af gamle bygninger eller lejligheder i bytte for retten til at bo der. Denne midlertidige aftale er en win-win-situation for begge parter, idet den kan være en løsning, mens man leder efter en mere langsigtet løsning, og den DV\781137DA.doc 4/7

5 sikrer den indvendige vedligeholdelse af bygninger i byerne. Endelig kunne man efter samme princip om udveksling af arbejde og faciliteter fremme delelejligheder mellem flere generationer med de fordele, som det kan give for alle involverede. På den ene side får ældre mennesker, som bor alene, en bofælle, som i samarbejde med de sociale tjenester løbende kan holde øje med, at der ikke sker ulykker eller indtræder større helbredsproblemer. På den anden side får unge mennesker deres eget uafhængige sted med en ansvarlig bofælle. Selv om dette system aldrig kan blive andet end en midlertidig ordning, kan det være en god måde at fremme forståelsen og samarbejdet mellem generationerne på. Som et sidste forslag, og som en sidste sikkerhedsforanstaltning, bør man fremme gratis offentlige herberger for hjemløse. 5. Borgerskab og repræsentativitet Hvad angår unge menneskers deltagelse i det samfundsmæssige og politiske liv, er vi fast overbevist om, at de bør have såvel retten til som muligheden for at deltage i og påvirke beslutninger, som er med til at udforme samfundet. Unge skal inddrages i udvikling og gennemførelse af politikker, som berører dem, gennem effektive redskaber og gennem reel og direkte repræsentation. Regering og politikere bør sikre en institutionel repræsentation af de unge. Ikke kun civilsamfundet, men også institutionerne bør arbejde for at fremme unges aktive medborgerskab, både som en ret og som en pligt. Dette kræver, at man fremmer idéen om, at det demokratiske ansvar i samfundet ikke kun består i at afgive sin stemme ved valgene hvert fjerde eller femte år. I denne forbindelse er vi fast overbevist om, at en nedsættelse af valgretsalderen til 16 år ville bidrage til at øge unges engagement i politik på et tidligere niveau. Hvis unge skal engagere sig i samfundet og dets udvikling, er det imidlertid en forudsætning, at de unge føler sig som en del af det. Social inklusion er mere end blot accept, det kræver også, at man anerkender kollektivets særlige behov og anerkender bidraget til samfundet og dets fremtidige potentiale. Det drejer sig om at deltage i dag for at bygge fremtidens samfund. Imidlertid er andelen af unge i besluttende organer - f.eks. på universiteter, i økonomiske og sociale udvalg osv. - stadig så lille, at det må betegnes som underrepræsentation. Derfor bør regering og politikere sikre dialogen med de unge - ikke kun civilsamfundet, men også institutionerne bør arbejde for at fremme unges aktive medborgerskab, både som en ret og som en pligt. Det vil sige en institutionel anerkendelse og et politisk samarbejde med virkelig beslutningstagende organer af unge, som skal blive politikernes primære partnere i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af lovgivning, som berører de unge. Oprettelsen af ungdomsparlamenter og ungdomsråd er et udtryk for, at de aktive unge i organisationerne ønsker at organisere sig for at tale med én stemme, når det gælder om at stille krav, som er i alle unges interesse. På europæisk niveau er oprettelsen af Det Europæiske Ungdomsforum et vigtigt skridt. Generelt mangler der imidlertid stadig ressourcer, og indflydelsen på de politiske beslutninger er stadig meget begrænset. Den institutionelle repræsentation af de unge glimrer generelt ved sit fravær, hvilket skyldes, at det er yderst vanskeligt at blive valgt ind. Dette bidrager naturligvis til tendensen til, at de unge og samfundet generelt engagerer sig stadig mindre i politik. Derfor bør derfor indføres en større proportionalitet i de valgte repræsentanters sammensætning med hensyn til såvel alder som køn. Hvis der er unge stemmer, som forsvarer de unges synspunkter og interesser i de politiske beslutningsorganer, er det altid en garanti for, at der bliver taget hensyn til ungdommen. Derfor mener vi, at spørgsmålet om kvoter på partilisterne kan være et godt redskab til at nå dette mål. Endelig er det vigtigt for at få et tilfredsstillende udbytte af disse øgede rettigheder, at uddannelse i medborgerskab fremmes fra en tidlig alder. Forståelse af borgernes DV\781137DA.doc 5/7

6 rettigheder og pligter, demokratiske principper, politiske systemer, ideologier og partier samt civilsamfundets rolle ville skabe fuldt bevidste borgere, som var klar over deres ansvar i et bredere perspektiv. Dette er en hjørnesten, hvis den unge generation skal udvikle sit fulde potentiale som frie borgere, der bidrager til et bedre samfund. 6. Mobilitet I en globaliseret verden, som bliver stadig tættere knyttet sammen, er kulturel udveksling afgørende, ikke kun for den personlige vækst, men også for en bedre indbyrdes forståelse og fælles udvikling. Denne situation har skabt en stadig strøm af mennesker, på den ene side en uafbalanceret strøm, som er skabt af de store uligheder i landenes udvikling - vandringer fra syd til nord - og på den anden side en mere afbalanceret strøm mellem udviklede lande, f.eks. inden for EU. Disse bevægelser af mennesker kan bidrage til at skabe større enhed i mangfoldighed, nedbryde stereotyper og overvinde den manglende forståelse, som er skabt af uvidenhed. Derfor er mobiliteten fundamental i denne forbindelse, ikke kun som en borgerrettighed, men også som en kilde til personlig udvikling og positiv samfundsudvikling. Retten til at bevæge sig frit uden administrative grænser, som forhindrer mennesker i at rejse hvorhen de vil, er en vigtig personlig frihedsrettighed. Det er derfor afgørende for de unge, at der sker en opdatering af visumordningerne med gratis, mindre strenge og hurtigere procedurer og med et visumfrit Europa som mål. Det er vigtigt at bemærke, at selv om retten til at bevæge sig frit bør være garanteret for alle, må dette ikke fremtvinges. F.eks. er viljen til at rejse ofte en forudsætning for at få et job. Hvis man er nødt til at rejse ofte, undergraver det de unges chancer for at blive aktive borgere på lokalt niveau. På lokalt niveau er det vigtigt at investere i grøn mobilitet, som er både miljøvenlig og tilgængelig for unge. Der skal gennemføres ordentlige forhold for at fremme livslange bevægelsesvaner. Dette kan opnås ved at etablere f.eks. gode cykelstisystemer, så man kan komme effektivt frem i byen uden at blive udsat for risikoen fra biler og forurening. I tråd med dette bør den offentlige transport gå over til at anvende økologiske energikilder. Endelig bør unge - navnlig studerende - tilbydes subsidieret offentlig transport, og der skal sikres adgang for handicappede til alle transportmidler. Trafikplanlægningen bør prioritere den kollektive transport med særlige stier, trafiklys og signaler. 7. Fritid De unges fritidsliv er truet fra forskellige sider. På den ene side er der den overvældende indflydelse fra forbrugersamfundet, som fremmes af den globaliserede vestlige kultur, og som fremmedgør mennesker med en kort, uvirkelig lykkefølelse knyttet til det at bruge penge. I reklamerne knyttes billedet af succes sammen med besiddelsen af visse varer, og dette skaber et falsk behov for at købe unødvendige produkter. Dette er farligt for såvel samfundsøkonomien som miljøet, for det fører ikke blot til et overforbrug, som ofte sætter enkeltpersoner eller familier i stor gæld, det belaster også miljøet ved at skabe et overforbrug af naturlige ressourcer. Desuden går dette overforbrug hånd i hånd med de unges manglende købekraft generelt, som blev beskrevet ovenfor. Denne situation mindsker de unges muligheder for at frigøre sig yderligere, fordi en stor del af de begrænsede økonomiske ressourcer bliver brugt på sådanne ting i stedet for på de grundlæggende behov. I mange europæiske lande bliver hovedparten af de unge derfor ikke økonomisk uafhængige før på et meget sent tidspunkt i livet. Det har også stor indflydelse på familiernes økonomi, fordi konsekvenserne af denne situation ofte støttes af forældrene. I nogle tilfælde er det faktisk forældrene, der finansierer dette forbrug. I andre tilfælde dækker de det i form af øgede udgifter ved at have børnene boende hjemme, fordi de ikke har råd til at betale for deres egen bolig. Den klare følge af dette er forsinket frigørelse og mindre personlig uafhængighed. DV\781137DA.doc 6/7

7 Vi ønsker at fremme en alternativ fritid, fordi den skaber social samhørighed og er en kilde til uformel uddannelse. Et skift fra en individualistisk opfattelse af fritidsaktiviteter til en kollektivt orienteret fritidskultur kan bringe vigtige fremskridt i opbygningen af aktivt medborgerskab. Dette kræver imidlertid ikke mindst investeringer i offentlige faciliteter og øgede offentlige ressourcer med en klar strategi for samfinansiering i overensstemmelse med sociale målsætninger. Der er desuden behov for at omtænke tidsplanlægningen som beskrevet i afsnittet om beskæftigelse. En anden dimension af fritiden er retten til at nyde sin egen krop som man selv vil, så længe det ikke skader eller generer andre. Seksualitet bør ikke længere være tabu og bør behandles åbent, navnlig hvor manglende formidling af ordentlig oplysning eller udbredelse af forkerte budskaber kan medføre risici for menneskers sundhed. Desuden bør denne tilgang være bred og omfatte alle former for seksualitet med det mål at fremme den sociale accept af homoseksualitet. Diskriminering og undertrykkelse af ikkeheteroseksuelle må ophøre, for det er dybt bekymrende, at der stadig findes homofobisk praksis i Europa i det 21. århundrede, og det faktum, at den i nogle tilfælde støttes af regeringskræfter i nogle lande, er særligt uacceptabel. De områder, der er beskrevet ovenfor, er de centrale elementer i en ungdomspolitik med konkrete forslag, som berører unges situation og er afgørende for, at de kan udvikle deres livsprojekt i fremtiden. Ungdomspolitikken slutter imidlertid ikke her - dette er snarere begyndelsen. Med en egentlig ungdomsmainstreaming i det politiske arbejde, som fører til frigørelse og fuld inklusion i samfundet, tages der højde for ungdomsperspektivet i alle lovforslag på alle områder. Og De Grønne i Europa er ansvarlige for at sikre, at det sker. Klodens fremtid afhænger af det. DV\781137DA.doc 7/7

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2012/2046(INI) 4.5.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om kvinders arbejdsvilkår i servicesektoren (2012/2046(INI)) Udvalget om Kvinders

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Fagligt udviklingsforløb 2. møde den 18. april 2013 Program for dagen 08.45-09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00-10.00 Opsamling fra sidst 10.00-10-15

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Annette Fæster Petersen Virksomhedsoverdragelse 18. juni 14 Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Hvad er virksomhedsoverdragelse? 1. Der

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005 Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 22. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNET MÅLSÆTNING... 2 DELMÅL... 2 GENTOFTE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS UDADTIL... 2 ANNONCERING... 3 ANSÆTTELSESPROCEDURE...

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere