Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011"

Transkript

1 Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 og et skøn over udviklingen, sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner blandt mænd og kvinder 1

2 Indhold Datakilder til beskrivelse af vold i Danmark... 3 At beskrive voldsomfanget ud fra registerdata... 5 Dødsfald betinget af vold... 6 Udviklingen i skadestuekontakter for vold... 7 Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i Mulige årsager til et fald i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse... 9 Udviklingen i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse blandt børn, unge og voksne Sted for voldsudøvelsen Voldslæsioner Skademekanisme Ulykkesregisterets oplysninger om voldsudøver Litteratur Liste

3 Datakilder til beskrivelse af vold i Danmark Statens Institut for Folkesundhed har i foråret 2011 ud fra data i Landspatientregisteret beskrevet omfanget og karakteren af skadestuekontakter pga. voldsudsættelse. Der indgik heri oplysninger om det årlige antal af disse skadestuekontakter i perioden og en gennemgang af voldsskaderne i perioden med mere detaljerede oplysninger om sted for voldsudøvelsen, hvordan volden var udøvet og hvilke læsioner, som volden havde forårsaget. Datagennemgangen var opdelt på køn og aldersgrupper. Nærværende afrapportering omfatter yderligere data om skadestuekontakter i perioden januar 2011-juni 2011, inklusive. I notatet af marts 2011 beskrev vi, hvilke danske datakilder, der kan beskrive forekomsten og udviklingen i vold. Det repeteres kortfattet her: 1. Befolkningsundersøgelser baseret på spørgeskemaer og/eller telefoninterview: Inden for de seneste år er der i en række befolkningsundersøgelser medtaget oplysninger om voldsudsættelse, fx i de nationale levekårsundersøgelser og Statens Institut for Folkesundheds tilbagevendende Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY-undersøgelserne 2000, 2005 og 2010) (1-3). Der er af Socialforskningsinstituttet gennemført en mindre undersøgelse i 1991 og af Justitsministeriets Forskningsenhed en større spørgeskemaundersøgelsei 2003, der alene fokuserede på vold mod kvinder(4;5). SUSY undersøgelserne har belyst forskellige aspekter af volden, herunder bl.a. voldsofres socio-økonomiske baggrund og sammenhænge mellem psyko-sociale faktorer, helbred og vold (6). I 2012 publiceres data om partnervold i Danmark baseret på resultater i SUSY Krisecenterstatistik: Årligt har omtrent kvinder ophold på et af landets kvindekrisecentre, og der er ca kvinder, som søger rådgivning i centrene. Et langt lavere antal mænd er årligt i kontakt med mandekrisecentre pga. voldsudsættelse. Socialstyrelsen udgiver årsstatistikker om kvindekrisecentrene (7). 3. Rigspolitiets Offerregister har siden 2002 omfattet data om politirapporteret, personfarlig kriminalitet. Rigspolitiet varetager den løbende registrering af politianmeldelser og dataoverførelsen til Kriminalregister og Offerregister i Danmarks Statistik, som kvartalsvist publicerer data om de forskellige straffelovsovertrædelser. Denne statistik er tilgængelig for alle på Danmarks Statistisk hjemmeside: 4. Kombination af data i Offerregister og Anmeldelsesregisteret/Kriminalregisteret: Data i Kriminalregisteret kan ud fra politiets specifikke sagsnummer samkøres med oplysninger om voldsudøver og giver mulighed for yderligere at belyse omstændigheder ved politianmeldt vold (8). 3

4 5. Dødsårsagsregisteret indeholder oplysninger om alle dødsfald i Danmark blandt personer med fast bopæl i landet. Dødsfald, der skyldes vold, kan identificeres ud fra dødsmåde og dødsårsag. Sundhedsstyrelsen publicerer årligt en dødsårsagsstatistik opdelt på hovedgrupper af dødsårsager; Der publiceres ikke detaljerede data i denne dødsårsagsstatistik, dvs. der er ikke oplysninger om forskellige kategorier af voldskade, som fx skud, stump vold, vold med skarp genstand. 6. Landspatientregisteret rummer data om alle sygehuskontakter i Danmark, inklusive skadestuekontakter. Kontakterne registreres med en overordnet årsag til sygehuskontakten: sygdom, ulykke, vold, selvskade, følger af skade eller uoplyst. Ud fra registreringer med kontaktårsag Vold kan der udtrækkes oplysninger om alle sygehus/skadestuekontakter pga. voldsudsættelse. Såfremt en skade er årsagen til sygehuskontakten skal der også registreres oplysninger om, hvor skaden er opstået, dvs. skadesstedet, fx bolig, om hvordan skaden er opstået, og om skadesmekanismen (slag, forbrænding etc.). Skader/læsioner registreres med specifikke skadeskoder, der angiver, hvor på kroppen skaden er lokaliseret, og som også beskriver skadens art, fx blodudtrædning, brud eller snitsår. De individbaserede data i Offer-, Kriminal-, Dødsårsags- og Landspatientregister kan kombineres, og data kan kobles til data i andre befolkningsregistre i Danmarks Statistik. Det er derved muligt at belyse fx risikofaktorer for voldsudsættelse og samfundsmæssige omkostninger af vold i det danske samfund (9-11). Siden starten af 2000-tallet har Statens Institut for Folkesundhed som led i Regeringens indsats mod volden ud fra ovenstående datakilder beskrevet udviklingen i volden samt voldsofres og voldsudøveres profil (3;9-14). I starten af 2012 afrapporterer Statens Institut for Folkesundhed omfanget, karakteren og udviklingen i om vold i nære forhold, dvs. vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner mod kvinder og mænd. Der vil heri indgå data fra ovenstående, beskrevne datakilder. Rapporten vil være en opfølgning på de tidligere afrapporteringer til Ligestillingsafdelingen (3;9-14). 4

5 At beskrive voldsomfanget ud fra registerdata Registerdata om voldsudsættelse er påvirket af faktorer, der ikke direkte har relation til volden, men som kan have indflydelse for en vurdering af udviklingen i vold. En stigning i omfanget af skadestuekontakter pga. vold kan fx delvist være betinget af ændringer i samfundets opfattelse af vold i nære forhold. Voldsudsatte kvinder har muligvis tidligere angivet ulykke som årsagen til voldsbetingede skader pga. skam og skyld forbundet med denne type vold. Tilsvarende har der tidligere været mindre opmærksomhed omkring partnervold og dermed en anden holdning blandt skadestuepersonale. Det er sandsynligt, at der stadigvæk både er en underrapportering og en underregistrering af skadestuekontakter pga. vold. Dels spørger skadestuesekretærer ikke ind til vold, dels er det erfaringen at en del patienter undlader at omtale vold som årsag til skadestuekontakten. Omfanget af underrapportering af voldstilfældene på skadestuer er ikke kendt. Offentlighedens og dermed politiets indstilling til husspektakler og anden vold i hjemmet kan have betydning for voldsudsattes tilbøjelighed til at politianmelde, hvorfor også en vurdering af voldsudviklingen ud fra Kriminalstatistikken er behæftet med en vis usikkerhed. 5

6 Dødsfald betinget af vold Det årlige antal dødsfald som følge af vold (drab) har i perioden 1995 til 2010 varieret mellem 42 og 67 om året med et bemærkelsesværdigt lavt antal drab blandt mænd i 2010, og en betragtelig variation blandt kvinder fra 17 dødsfald i 2005 til 32 i 2000 (Tabel 1). Den årlige variation er visualiseret i Figur 1, der præsenterer dødsfald registreret som drab i perioden Tabel 1. Årligt antal dødsfald som følge af vold, 1995, 200, 2005 og 2010 Årstal Mænd Kvinder Total Figur 1. Udviklingen i dødsfald pga. vold blandt mænd og kvinder, Mænd Kvinder

7 Udviklingen i skadestuekontakter for vold Vi har tidligere beskrevet udviklingen i skadestuekontakter i perioden, hvor det årlige antal skadestuekontakter pga. vold blandt mænd steg fra ca i 1995 til knap i 2007 og blandt kvinder fra knap i 1995 til ca i 2007 en stigning på henholdsvis 22 pct. og 36 pct. Som det fremgår af Figur 2, var der i 2008, 2009 og 2010 blandt mænd et fald i forhold til tidligere periode i det årlige antal skadestuekontakter, der i Landspatientregisteret er angivet med kontaktårsagskoden Vold. Blandt kvinder var der omtrent samme antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i denne periode. Samlet var der i skadestuekontakter registreret med vold som årsag til kontakten mod i Figur 2. Udviklingen i årlig antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse, Mænd Kvinder

8 Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i 2011 I det første halvår i 2011 er der registreret i alt sygehuskontakter blandt mænd og blandt kvinder som betinget af voldsudsættelse. Tages det for givet at hyppigheden er jævnt fordelt over året, vil det svare til et lavere årligt antal i 2011 end i 2010, nemlig ca blandt mænd og blandt kvinder. Figur 3 viser udviklingen i antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i hvert kvartal i perioden 2009 til 2011, andet kvartal. Der er ikke nogen entydig sæsonvariation i antallet af disse skadestuekontakter blandt kvinder. Blandt mænd kan der ses en tendens til et relativt stort antal skadestuekontakter pga. vold i 2. kvartal sammenlignet med 1. kvartal. Figur 3. Kvartalsvise antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i perioden , 2. kvartal , ,2 2009,3 2009,4 2010,1 2010,2 2010,3 2010,4 2011,1 2011,2 Mænd Kvinder

9 Mulige årsager til et fald i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse I den tidligere rapport vurderede vi de mulige årsager til det registrerede fald i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse inden for de seneste 3-4 år. Hertil anvendte vi data i Ulykkesregisteret, der som beskrevet rummer mere detaljerede oplysninger om skadestuekontakter til fire forskellige skadestuer i Danmark. Der var i 2008 og 2009 er en omtrent fordobling i kontakter, der er registreret som anden kontaktårsag og et tilsvarende samlet fald i kontakter registreret som ulykker eller vold (Figur 4). Der er således tale om en ændring i registreringskriterier (eller mangel på overholdelse af kriterier) og ikke en reel nedgang i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse. Figur 4. Registreringen i kontaktårsag ved skadestuekontakter i perioden Hjemme/fritidsulykke Køretøjsulykke Arbejdsulykke Arbejds og køretøjsulykke Vold Selvmordsforsøg Anden kontaktårsag Når der i Landspatientregisteret foreligger data for hele 2011 vil det blive analyseret, om der over de seneste fire år er sket en markant ændring i det samlede antal skadestuekontakter pga. vold, selvmordsforsøg og ulykker og om fordelingen mellem disse kontaktårsager er ændret. Analysen vil omfatte en sammenligning med data i Ulykkesregisteret for 2010, men ikke 2011, idet den udvidede registrering på de fire skadestuer, desværre, er ophørt ved udgangen af I de følgende afsnit præsenteres udviklingen i de procentvise fordelinger af voldsskader blandt mænd og kvinder i forhold til aldersgrupper, sted for voldsudøvelsen, skaders lokalisation og skademekanisme. Her er medtaget data om første semester i

10 Udviklingen i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse blandt børn, unge og voksne For både mænd og kvinder gælder det, at ca. halvdelen af skadestuekontakter pga. voldsudsættelse er blandt unge under 25 år, og at andelen er meget lav blandt 65-årige og ældre (Figur 5 og 6). Andelen af skadestuekontakter i aldersgruppen år har været stigende fra 2005 og frem, svarende til at der er i denne aldersgruppe var den største stigning i skadestuekontakter i perioden indtil 2008, mens der er et fald i aldersgruppen år. For 2011 indgår der kun data om de to første kvartaler. Figur 5. Udviklingen i den procentvise aldersfordeling af skadestuekontakter pga. vold blandt mænd, Figur 6. Udviklingen i den procentvise aldersfordeling af skadestuekontakter pga. vold blandt kvinder,

11 Figurerne 5 og 6 viser også, at der er en mere lige aldersfordeling blandt kvinder end blandt mænd, således at der indenfor de seneste år er omtrent en lige så stor andel af skadestuekontakterne pga. voldsudsættelse, der omhandler henholdsvis årige og årige kvinder. 11

12 Sted for voldsudøvelsen I perioden (første semester) er der en stigning i andelen af skadestuekontakter, hvor sted for voldsudøvelsen ikke er registreret i Landspatientregisteret. Andelen er steget fra ca. 7 % til 16 % blandt mænd og 5 % til 12 % blandt kvinder. Udviklingen i fordelingen af sted for voldsudøvelse må der for tages med forbehold. Mænd udsættes relativt oftere end kvinder for vold på offentlige områder. Vold mod kvinder udøves i ca. halvdelen af tilfældene i bolig. Der er blandt både mænd og kvinder tendens til et lille fald i den relative andel af voldsskader i bolig fra 2006 til 2011 (Figur 7 og 8). Figur7. Fordelingen af sted for voldsudsættelse blandt mænd i perioden Uoplyst Andet Forlystelse Gade Bolig Figur 8. Fordelingen af sted for voldsudsættelse blandt kvinder i perioden Uoplyst Andet Forlystelse Gade Bolig 12

13 Voldslæsioner I Landspatientregisteret registreres alle skadestuekontakter med en specifik kode, ICD10-kode, for læsions art og lokalisation på kroppen. De følgende figurer viser fordelingen af læsioner for alle og for henholdsvis mænd og kvinder i perioden (første semester). Blandt mænd er godt og vel halvdelen af voldsskaderne lokaliseret til hoved/hals mod hver tredje af skaderne blandt kvinder (Figur 9 og 10). Figur 9. Den procentvise fordeling af voldsskader på læsionernes lokalisation blandt mænd, Uoplyst Andet Flere Brystkasse, bug Hals, nakke Hovedet Figur 8. Den procentvise fordeling af voldsskader på læsionernes lokalisation blandt kvinder, Uoplyst Andet Flere Thorax, abdomen Hals, nakke Hovedet

14 For både mænd og kvinder gælder, at en forholdsvis stor andel af skadestuekontakterne pga. voldsudsættelse ikke er registreret med en kode for læsioner eller andre lidelser, henholdsvis knap hver femte blandt mænd og lidt over hver femte blandt kvinder. Blandt kvinder er knap hver tredje skadeskontakt registreret med anden ICD-10 kode end en kode for læsion. Det omhandler i mange tilfælde en skadestuekontakt i forbindelse med en politianmeldelse, hvor der er behov for en attestering af eventuelle læsioner. Blandt mænd er det mindre end hver femte skadestuekontakt pga. voldsudsættelse, der er registreret som sådan (Figur 9 og 10). 14

15 Skademekanisme De følgende figurer viser skadestuekontakter betinget af voldsudsættelse blandt mænd og kvinder i perioden (første semester) fordelt på registreringen af voldsformen, dvs. mekanismen, enten stump vold, fx knytnæveslag eller slag med genstand; snit eller stik; kvælning; forbrænding eller anden form for fysisk vold inklusive ingen voldsform registreret. Figur 11. Fordelingen af voldsformer blandt mænd, Andet Forbrænding Kvælning Snit, stik Stump Figur 12. Fordelingen af voldsformer blandt kvinder, Andet Forbrænding Kvælning Snit, stik Stump

16 Stump vold er langt den hyppigste form for fysisk vold. Meget få skadestuekontakter er betinget af udsættelse for forbrænding eller skoldning. Blandt mænd er ca. 85 % af skaderne opstået ved stump vold og lidt under 10 % ved stik eller snit (Figur 10). Blandt kvinder er andelen af voldsskader ved kvælning hyppigere end blandt mænd (Figur 11). 16

17 Ulykkesregisterets oplysninger om voldsudøver Landspatientregisteret rummer ikke oplysninger om voldsudøveren, dvs. at relationen mellem den voldsudsatte og voldsudøveren ikke kan beskrives ud fra de landsdækkende skadesstuedata. Ulykkesregisteret, der er baseret på detaljeret registrering af oplysninger i skadestuejournaler fra fire landsrepræsentative hospitaler i Danmark, har registreret denne oplysning, om end der i to ud af tre tilfælde af skadestuekontakt pga. vold mod mænd og i et ud af tre tilfælde pga. vold mod kvinder ikke er registreret nogen oplysning om voldsudøveren. Figur 3. viser, at der udover andelen hvor der ikke er oplysning om voldsudøver, er betydelige kønsforskelle i relationen til voldsudøver. Det er kun 1,8 % af mændene mod 33,7 % af kvinderne, der har oplyst at volden var udøvet af en nuværende eller tidligere partner. Vold udøvet af en ukendt person og af politi er hyppigere blandt mænd en kvinder. Figur 12. Den procentvise fordeling af relationen til voldsudøvere for mandlige og kvindelige voldsofre, baseret på oplysninger i Ulykkesregisteret, Mænd Kvinder Uoplyst 66,6 33,4 Politi 2,6 0,7 Ukendt 13,3 8,2 Anden kendt 6,7 8,2 Afh.forhold 1,9 5,8 Bekendt 3,2 4,5 Ven 1,4 1,6 Anden familie 1,4 1,7 Forælder 0,7 1,4 Barb/barnebarn 0,4 0,8 expartner 0,9 13,1 Partner 0,9 20,6 17

18 Vold der er foregået i en bolig er ikke overraskende i større omfang begået af nuværende eller tidligere partner. Det gælder for knap 58 % af skadestuekontakter blandt kvinder, men kun for 7 % blandt mænd (Figur 14). I forhold til alle registrerede skadestuekontakter pga. vold er der når det drejer sig om vold i bolig, en lavere andel, hvor relationen mellem voldsudøver og voldsudsat ikke er oplyst, henholdsvis for 53 % af mændene og knap 18 % af kvinderne. Figur 13. Den procentvise fordeling af relationen til voldsudøvere for mænd og kvinder, der har kontaktet skadestue pga. vold udøvet i bolig. Ulykkesregisteret, Mænd Kvinder Uoplyst 53,3 17,6 Politi 2,3 0,1 Ukendt 12,1 2,9 Anden kendt 7,3 5,3 Afh.forhold 0,2 0,5 Bekendt 6,1 5,5 Ven 2,1 1,8 Anden familie 4,8 2,8 Forælder 3,3 2,5 Barb/barnebarn 1,3 1,6 expartner 3,7 22 Partner 3,3 37,5 Der var registreret i alt skadestuekontakter blandt kvinder pga. voldsudsættelse i bolig, mod blandt mænd, i modsætning til, at der samlet er mere end dobbelt så mange skadestuekontakter pga. vold blandt mænd sammenlignet med blandt kvinder, henholdsvis og

19 Litteratur Liste (1) Balvig F, Kyvsgaard B. Volden i Danmark 1995 og København: Københavns Universitet; Det Kriminalpræventive Råd; Justitsministeriet; Rigspolitichefen; (2) Balvig F, Kyvsgaard B. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne Københavns Universitet; Justitsministeriet; Det Kriminalpræventive Råd; Rigspolitichefen; (3) Helweg-Larsen K. Vold og seksuelle overgreb. København: Statens Institut for Folkesundhed; (4) Christensen, E Kock-Nielsen I. Vold ude og hjemme (violence in and outside the home). Socialforskningsinstituttet; 1992 Jan 1. Report No.: 92:4. (5) Balvig F, Kyvsgaard B. Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørende deltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS). København: Københavns Universitet; Justitsministeriets Forskningsenhed; (6) Helweg-Larsen K. Violence: news on a public health problem. Scand J Public Health 2008 Aug;36(6): (7) Barlach L, Stenager K. LOKK Årsstatistik Kvinder og børn på krisecentre. København: Servicestyrelsen & LOKK; (8) Kyvsgaard B. Offerstatistik og statistik om gerningssituation for personfarlig kriminalitet. Justitsministeriet; (9) Helweg-Larsen K., Frederiksen K. Mænds vold mod kvinder. Omfang - karakter og indsats mod vold København: Minister for Ligestilling og Statens Institut for Folkesundhed; (10) Helweg-Larsen K., Frederiksen ML. Vold mod mænd i Danmark. Omfang og karakter. København: Minister for Ligestilling; Statens Institut for Folkesundhed; (11)Helweg-Larsen K., Kruse M, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Voldens pris. Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Rockwool Fonden; (12) Helweg-Larsen k, Kruse M. Mænds vold mod kvinder. København: Minister for Ligestilling; Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet; Statens Institut for Folkesundhed; (13) Helweg-Larsen K, Larsen HB. Overgreb på børn. Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås? København: Statens Institut for Folkesundhed; (14) Schütt NM, Frederiksen ML, Helweg-Larsen K. Unge og kærestevold i Danmark. En landsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt årige med fokus på vold i kæresteforhold. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet;

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen, 1995-2011 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder, 2006-2012, første halvår Karin Helweg-Larsen

Læs mere

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet Udviklingen 1995-21 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner i perioden 26-21 1 Indhold Vold i Danmark... 3 Datakilder...

Læs mere

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen 1995-2012, samt 1. halvår 2013 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder Bjarne Laursen, Knud

Læs mere

Bjarne Laursen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Vold i Danmark. Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Bjarne Laursen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Vold i Danmark. Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Bjarne Laursen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse FORORD Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har på foranledning

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen

Læs mere

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008 Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd - 2010 Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE

Læs mere

Mænds vold mod kvinder

Mænds vold mod kvinder Minister for Ligestilling Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod kvinder Omfang, karakter og indsats mod vold Minister for Ligestilling Det Nationale

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

Til. Det Kriminalpræventive Råd (DKR) Dokumenttype. Rapport. Dato. September 2015 VOLD I DANMARK 2014 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE

Til. Det Kriminalpræventive Råd (DKR) Dokumenttype. Rapport. Dato. September 2015 VOLD I DANMARK 2014 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Til Det Kriminalpræventive Råd (DKR) Dokumenttype Rapport Dato September 215 VOLD I DANMARK 214 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 214 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE INDHOLD 1. Sammenfatning

Læs mere

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN

Læs mere

KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER

KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER Til Ligestillingsministeriet og Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER ERFARINGER MED EFTERVÆRN

Læs mere

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Rockwool Fonden

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Vold og trusler mod offentligt ansatte. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter

Vold og trusler mod offentligt ansatte. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter Vold og trusler mod offentligt ansatte Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 Indledning

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Skadestuernes virksomhed 1998

Skadestuernes virksomhed 1998 Skadestuernes virksomhed 1998 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Skadestuestatistik 1998 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Rockwool Fonden

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Partnervold mod mænd i Danmark

Partnervold mod mænd i Danmark Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv, men det er i hvert fald godt, at jeg har fået et langt bedre

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

VOLD I DANMARK 2018 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE

VOLD I DANMARK 2018 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Til Det Kriminalpræventive Råd Dokumenttype Rapport Dato August, 2019 VOLD I DANMARK 2018 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 2018 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Rambøll Management Consulting

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

VOLD I DANMARK 2017 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE

VOLD I DANMARK 2017 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 2017 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 2017 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Udarbejdet af Rambøll for Det Kriminalpræventive Råd Polititorvet 14 1780 København V 45 15 36 50

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Partnervold mod mænd i Danmark

Partnervold mod mænd i Danmark Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 49 Offentligt Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv,

Læs mere

Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler

Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler BRITTA KYVSGAARD JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2017 Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler Antallet af anmeldte voldsforbrydelser og trusler er vokset i perioden efter medio 2015. Det

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll. Dokumenttype. Rapport. Dato. December 2017 VOLD I DANMARK 2016 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE

Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll. Dokumenttype. Rapport. Dato. December 2017 VOLD I DANMARK 2016 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll Dokumenttype Rapport Dato December 217 VOLD I DANMARK 216 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 216 INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Indledning

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Kvinder og børn på krisecenter oktober 19 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen

Læs mere

DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET

DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET TINE FUGLSANG JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2017 ISBN: 978-87-93469-08-2 Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. METODE OG DATAINDSAMLING... 2 3. DANSKERNES

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

Ulykker og vold. Figur 13.1. Forekomst af de forskellige ulykkestyper blandt skadestuekontakterne. 2005.

Ulykker og vold. Figur 13.1. Forekomst af de forskellige ulykkestyper blandt skadestuekontakterne. 2005. Ulykker og vold 13 n Ulykker er den væsentligste årsag til dødsfald i aldersgruppen 1-34 år. n Dødsfald pga. ulykker og vold betyder, at der årligt mistes ca. 49.000 leveår. n Ulykker medfører årligt ca.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll. Dokumenttype. Rapport. Dato. December 2016 VOLD I DANMARK 2015 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE

Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll. Dokumenttype. Rapport. Dato. December 2016 VOLD I DANMARK 2015 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE Udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Rambøll Dokumenttype Rapport Dato December 216 VOLD I DANMARK 215 BELYST VED TAL FRA SKADESTUERNE VOLD I DANMARK 215 INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Indledning

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns

Læs mere

Skadestuernes virksomhed 2000

Skadestuernes virksomhed 2000 Skadestuernes virksomhed 2000 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, direkte 7222 7617 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, direkte 7222 7845 Skadestuestatistik 2000 Siden 1. januar 1995 har alle landets

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2008-2017 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2007-2016 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Abused Women At Work. 2009 Af Stine Skaarup Kontakt: stine@aof danmark.dk

Abused Women At Work. 2009 Af Stine Skaarup Kontakt: stine@aof danmark.dk Abused Women At Work Abused Women At Work 2009 Af Stine Skaarup Kontakt: stine@aof danmark.dk 2009 Abused Women At Work Oktober 2009 Udarbejdet af Stine Skaarup Kontakt: stine@aof danmark.dk 2 Indhold

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Ulykkesprofil Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Statens Institut for Folkesundhed Marts 27 Ulykkesprofil for Viborg Kommune Astrid Gisèle Veloso, Bjarne Laursen og Hanne Møller.

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Ulykker i Danmark 2015

Ulykker i Danmark 2015 Bjarne Laursen Jonas Schaarup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner Bjarne Laursen Jonas Schaarup Copyright 2017 Statens

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang

Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

Underretningsstatistik - første halvår 2010

Underretningsstatistik - første halvår 2010 Underretningsstatistik - første halvår 21 Familiecentret, Ishøj kommune 3. november 21 Dette notat præsenterer status for underretninger modtaget i Familiecentret i første halvår 21 og sammenligner udviklingen

Læs mere

Modtagere af integrationsydelse

Modtagere af integrationsydelse Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder

Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Vold mod kvinder Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Status og forslag til national handlingsplan fra den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere