Risiko for kryptorkisme blandt sønner af kvinder eksponeret for pesticider under graviditeten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risiko for kryptorkisme blandt sønner af kvinder eksponeret for pesticider under graviditeten"

Transkript

1 Risiko for kryptorkisme blandt sønner af kvinder eksponeret for pesticider under graviditeten Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr

2 Titel: Risiko for kryptorkisme blandt sønner af kvinder eksponeret for pesticider under graviditeten Forfattere: Gunnar Toft 1, Pernille Gabel 1, Morten Søndergaard Jensen 1, Helle Raun Andersen 2, Jesper Bælum 3 og Jens Peter Bonde 4 1 Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 2 Syddansk Universitet 3 Odense Universitetshospital 4 Bispebjerg Hospital. Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2012 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Risiko for kryptorkisme blandt sønner af kvinder eksponeret for pesticider under graviditeten

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 BAGGRUND 7 FORMÅL 7 METODER 7 RESULTATER 7 KONKLUSIONER 8 SUMMARY 9 BACKGROUND 9 OBJECTIVES 9 METHODS 9 RESULTS 9 CONCLUSIONS 10 1 INDLEDNING 11 2 METODER STUDIE POPULATION BAGGRUNDSOPLYSNINGER EKSPONERINGSVURDERING INDHENTNING AF OPLYSNINGER OM UDFALD OG KOVARIATER FRA REGISTRE STYRKEBEREGNING STATISTISKE ANALYSER 17 3 RESULTATER 19 4 DISKUSSION 25 5 KONKLUSION 29 6 PERSPEKTIVERING ADMINISTRATIVE OG REGULERINGSMÆSSIGE PERSPEKTIVER FORSKNINGSMÆSSIGE PERSPEKTIVER 31 7 REFERENCER 33 3

4 4

5 Forord Der har i mange år været bekymring for en mulig øget risiko for fosterskader ved udsættelse for bekæmpelsesmidler under arbejde i væksthuse under graviditeten. Derfor er der truffet en række foranstaltninger for at begrænse denne risiko, men nyere danske forskningsresultater tyder på, at selv under disse beskyttende restriktioner kan der være en øget risiko for kryptorkisme (manglende nedsænkning af testiklerne til pungen). Resultaterne bygger dog på et studie med henholdsvis begrænset eksponeringsvurdering og begrænset datamateriale, og hvorvidt pesticideksponering under væksthusarbejde påvirker drengebørns kønsorganer kan derfor ikke endeligt konkluderes ud fra de foreliggende undersøgelser alene. Vi fandt det derfor formålstjenligt at foretage en ny undersøgelse af sammenhængen mellem udsættelse for pesticider i gartnererhverv og risikoen for kryptorkisme i et større dansk studie. Undersøgelsen er baseret på journaloplysninger fra arbejdsmedicinske klinikker og data fra eksisterende kohorter (Den Nationale Fødselskohorte og Den Århusianske Fødselskohorte), der muliggør en vurdering af erhvervsmæssig eksponering for pesticider. Disse data sammenholdes med registrerede oplysninger om kryptorkisme og operation for kryptorkisme (orkiopeksi) indhentet fra Landspatientregisteret. Det var tillige hensigten at inddrage data fra en tidligere undersøgelse af væksthusgartneres fertilitet, hvilket desværre måtte opgives, idet deltagerne i dette studie ikke kunne identificeres. Blandt andet derfor blev den statistiske styrke af undersøgelsen mindre end oprindeligt forudset. Studiet er udført i samarbejde mellem Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Sygehus, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital samt Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Desuden har Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed, Skejby Sygehus og UCLA, Californien, bidraget med at stille databaser til rådighed, og en række arbejdsmedicinske klinikker i landet har bidraget med journaloplysninger. Gunnar Toft, Pernille Gabel, Morten Søndergaard Jensen, Helle Raun Andersen, Jesper Bælum og Jens Peter Bonde September

6 6

7 Sammenfatning Baggrund Androgener (mandligt kønshormon) har en afgørende betydning for nedsænkting af testiklerne til pungen i fostertilværelsen. Manglende nedsænkning af én eller begge testikler kaldes kryptorkisme, en tilstand som er forbundet med kraftigt øget risiko for infertilitet og testikelkræft senere i livet. Tidligere studier har vist, at nogle pesticider har østrogene eller antiandrogene effekter, og at kvindelige gartnere måske har en øget risiko for at føde drengebørn med kryptorkisme. Formål Studiets hovedformål var at undersøge, om kvindelige gartneriansatte, der erhvervsmæssigt er udsat for pesticider under graviditeten, har en øget risiko for at få drengebørn med kryptorkisme. Metoder Vi udførte et register-baseret kohortestudie baseret på data fra Den Nationale Fødselskohorte (DNBC), Den Århusianske Fødselskohorte, Den Fynske Gartnerkohorte samt journaloplysninger indhentet fra arbejdsmedicinske klinikker i perioden Vurdering af eksponering for pesticider under arbejde i væksthus i svangerskabets første 3 måneder blev gennemført på basis af selvrapporterede spørgeskema/interview-oplysninger i DNBC, Den Århusianske Fødselskohorte og Den Fynske Gartnerkohorte, mens data fra de arbejdsmedicinske klinikker i Jylland og Fyn blev hentet i de arbejdsmedicinske journaler vedrørende gravide gartneriansatte. Den samlede kohorte bestod af 1485 gartneriansatte gravide kvinder, hvoraf 654 fødte drenge. Den endelige undersøgelsesgruppe omfattede 646 mor-søn par. Referencegruppen omfattede samtlige drenge født i Danmark perioden (n = 783,817). For alle drengebørn i kohorten blev der foretaget en vurdering af moderens udsættelse for pesticider under graviditeten. Oplysninger om fødselsudfald, kryptorkisme, operation for kryptorkisme (orkiopeksi), samt om en række forhold, der kan have betydning for forekomst af kryptorkisme, blev indhentet for gartneriansattes sønner og referencegruppen fra Landspatientregisteret og Det Medicinske Fødselsregister. Resultater Kvinder ansat i gartnerierhverv, og som blev klassificeret som værende eksponerede for pesticider i graviditeten, havde en relativ risiko (hazard ratio, HR) for at føde sønner med kryptorkisme på 1,39 (95% konfidensinterval: 0,84; 2,31) sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikoen for orkiopeksi var 1,34 (0,72; 2,49). Ved interne sammenligninger af kvinder indenfor gartneribranchen havde de pesticideksponerede kvinder (N=502) en 7

8 risiko for at få sønner med kryptorkisme på 1,34 (0,30;5,96) og orkiopeksi på 1,93 (0,24;15,4) sammenlignet med kvinder klassificeret som ikke/lavt pesticid-eksponerede (N=144). Når vi inddelte pesticid eksponeringen i tre grupper (lav, middel og høj), var risikoen for kryptorkisme i de middeleksponerede 2,18 (0,27; 17,6) sammenlignet med de ikke/lavt eksponerede, mens risikoen var 1,31 (0,12; 14,6) i den højeste eksponeringsgruppe. Ingen af de overordnede analyser viste statistisk signifikante resultater, men når vi udførte analyserne stratificeret på kohorte, fandt vi enkelte signifikante associationer. Konklusioner Resultaterne fra dette studie indikerer, at gartneriansatte kvinder, som erhvervsmæssigt er udsat for pesticider under graviditeten, kan have en svagt øget risiko for at føde sønner med kryptorkisme af en sværhedsgrad, som indberettes til Landspatientregisteret. Det ville have krævet en betydelig større studiepopulation at påvise den observerede svagt øgede risiko med statistisk sikkerhed. 8

9 Summary Background Androgens (Male sex hormones) are crucial for normal testicular descent during the foetal period. The lack of descent of one or both testicles is termed cryptorchidism, and is associated with a markedly increased risk of infertility and testis cancer later in life. Earlier studies have shown that some pesticides have estrogenic or anti-androgenic effects, and that female gardeners have increased risk of having a boy with cryptorchidism. Objectives The main objective was to investigate, whether female horticulture workers occupationally exposed to pesticides during pregnancy are experiencing excess risk of having sons with cryptorchidism. Methods We conducted a register-based cohort study based on data from the Danish National Birth Cohort (DNBC), The Aarhus Birth Cohort, The Greenhouse Worker Cohort from Funen and from occupational health records from Danish occupational medicine clinics in the period from Assessment of exposure to pesticides during work in greenhouses the first three moths of pregnancy was conducted based on self reported questionnaire/interview information from DNBC, the Aarhus Birth Cohort and The Greenhouse Worker Cohort from Funen, while data from the occupational medicine clinics in Jutland and Funen, was collected from occupational medicine health records on pregnant horticulture workers. The complete cohort consisted of 1485 horticulture workers, of which 654 gave birth to a boy. The final study population consisted of 646 mother-son pairs. The reference group consisted of all Danish boys born in the period (n=783,817). On all boys in the cohort, the mothers exposure to pesticides during pregnancy was assessed. Information on birth outcome, cryptorchidism, surgery for cryptorchidism (orchiopexy), and a number of characteristics that may be related to the occurrence of cryptorchidism among the horticulture workers and the reference group was provided by nationwide Danish health registers. Results Women employed in horticulture and classified as exposed to pesticides had a relative risk (hazard ratio, HR) of having cryptorchid sons of 1.39 (95% confidence interval 0.84; 2.31) compared to the background population. The risk of orchiopexy was 1.34 (0.72; 2.49). By internal comparison of women employed in horticulture, the pesticide-exposed women (n=502) had a risk of having sons with cryptorchidism of 1.34 (0.30; 5.96) and of orchiopexy of 1.93 (0.24; 15.4) compared to women classified as non/low exposed (n=144). 9

10 When dividing pesticide exposure into three groups (low, medium, and high), the risk of cryptorchidism in the medium exposed compared to non/low exposed was 2.18 (0.27; 17.6) while it was 1.31 (0.12; 14.6) in the highest exposed group. None of the overall estimates were statistically significant, but analyses stratified on cohorts showed a few significant associations. Conclusions The results from this study indicates that women employed in horticulture, and who are occupationally exposed to pesticides, may have a slightly elevated risk of having sons with cryptorchidism, as registered in the Danish health registers. However, the study does not have enough power to statistically determine, whether this association is real. 10

11 1 Indledning Kryptorkisme er en hyppig medfødt genital misdannelse, der forekommer i en registreret prævalens på omkring 2.5 % i Danmark (Cortes et al. 2008). I undersøgelser, hvor testikler beliggende højt i pungen, er talt med som kryptorkide, finder man dog en langt højere prævalens på 9 % hos nyfødte i Danmark (Boisen et al. 2004). Kryptorkisme er associeret med en øget risiko for infertilitet, og en øget risiko for testikelkræft. Tidligere studier har vist, at gnavere, der udsættes for østrogener og antiandrogener under graviditeten, føder flere kryptorkide unger (Gray, Jr. et al. 1999). Desuden er det kendt, at visse pesticider har østrogen eller antiandrogen virkning (Vinggaard et al. 1999), hvilket er baggrunden for, at disse pesticider mistænkes for at øge risikoen for kryptorkisme hos drengebørn. Nogle studier tyder på, at kvinder, der er eksponeret for pesticider, har øget risiko for at føde drengebørn med kryptorkisme baseret på moderens erhverv, målinger af pesticidindhold i brystmælk og forskellige eksponeringer i geografiske områder (Weidner et al. 1998;Damgaard et al. 2006;Garcia- Rodriguez et al. 1996), mens andre studier ikke finder en sådan effekt (Carbone et al. 2007;Longnecker et al. 2002). Ved en dansk registerbaseret undersøgelse fandtes en moderat øget risiko for hospitals diagnosticeret kryptorkisme blandt sønner af kvindelige gartnere (OR 1.67, 95% CI ), men ikke blandt sønner af mandlige gartnere og ikke blandt sønner af hverken mandlige eller kvindelige landbrugere (Weidner et al. 1998). Dette fund blev for nylig bekræftet i et andet dansk studie blandt væksthusgartnere, der viste en signifikant øget risiko for kryptorkisme hos drengebørn født af mødre, der arbejdede med pesticider. Dette studie havde en forholdsvis lille population af gartneriansatte. Børn fra 197 graviditeter, i alt 203 børn (113 drenge og 90 piger) blev undersøgt grundigt i 3 månedersalderen. Af de 113 drenge fik 7 konstateret kryptorkisme (Andersen et al. 2008). Der er således data, der tyder på, at arbejde med pesticider i gartnerier, selv under beskyttede forhold som ses i nutidens Danmark, muligvis fører til øget risiko for at føde kryptorkide børn. En større undersøgelse er dog ønskelig for at be- eller afkræfte hypotesen, om at arbejde i gartneri med pesticidpåvirkninger øger risikoen for at føde drengebørn med kryptorkisme. Formålet med projektet er således at lave en nærmere undersøgelse af, om gravide kvinder, der arbejder i gartneri, har øget risiko for at føde drengebørn med kryptorkisme. 11

12 12

13 2 Metoder 2.1 Studie Population Studiepopulationen i vores studie er samlet fra 4 forskellige kilder (figur 1) Arbejdsmedicinske klinikker i Jylland og Fyn (Subkohorte 1) Vækshusarbejder kohorten fra Fyn (Subkohorte 2) Den Nationale Fødselskohorte (Subkohorte 3) Den Århusisanske Fødselskohorte (Subkohorte 4) Gravide gartneriansatte n=589 Ikke sporbare n=2 Ikke gravide n=2 Tvillinger n=2 Ikke gartner n=12 Efter grav. n=1 Gravide ansat i vækst-huse på Fyn n=314 Ikke data på barn n=8 Graviditeter i Danmark n= Kvinder ikke ansat i gartnererhverv Gravide, der fødte på Skejby Sygehus n= Kvinder ikke ansat i gartner-erhverv n=570 n=296 n=309 n=273 Etableret kohorte n=1448 Graviditeter der optræder i mere end én sub-kohorte n=68 n=1380 Graviditeter, der endte med piger, aborter eller dødfødsler n=726 n=654 Observationer der ikke blev benyttet pga. manglende eksponeringsoplysninger. n=8 n=646 Figur 1 Flow chart over dataindsamlingen fra de 4 sub-kohorter Sub-kohorte 1 inkluderer journaler indsamlet i projektperioden fra arbejdsmedicinske klinikker i Jylland og på Fyn. Der er tale om journaler for kvinder, der var gravide og arbejdede i gartneri, og som har henvendt sig til klinikkerne for at få en rådgivende samtale omkring arbejdsmiljø i forbindelse med graviditeten i perioden (n=589). Derudover har vi inkluderet kvinder fra 3 tidligere etablerede studiepopulationer. Sub-kohorte 2 inkluderer studiepopulationen fra det før omtalte nyere danske studie (Andersen et al. 2008) inklusiv kvinder, der ikke ønskede en klinisk undersøgelse af deres sønner i dette studie. Kohorten indeholder gravide fynske kvinder, der arbejdede i væksthuse i perioden (n=314). Sub-kohorte 3 inkluderer de kvinder fra Den Danske Nationale Fødselskohorte indrulleret i perioden , der har opgivet, at de arbejdede i gartnererhverv (n=309). 13

14 Sub-kohorte 4 inkluderer kvinder fra Den Århusianske Fødselskohorte ( ), der arbejder i gartnererhverv (n=273). Vi endte med en population på 1443 kvinder, der arbejdede i gartnererhverv under graviditeten. Af disse udgik kvinder, der fik piger, aborterede og havde dødfødsler (n=721). Kvinder, hvor vi ikke kunne skaffe eksponeringsoplysninger, blev ligeledes ekskluderede (n=8), og kvinder, der indgik i mere end 1 kohorte, blev kun medregnet 1 gang (n=68). Således inkluderedes 646 kvinder, der fik drengebørn, og hvor drengene stadig levede den 1. juli Som referencegruppe brugte vi hele baggrundsbefolkningen af drenge født i Danmark i perioden , og som stadig levede den 1. juli 2009 (n = 783,817) indhentet fra Sundhedsstyrelsens registre. 2.2 Baggrundsoplysninger For alle kvinderne indsamlede vi oplysninger om graviditeten: Dato for sidste menstruations første dag, forventet fødselstidspunkt, gestationsalder (svangerskabslængde) ved undersøgelse/spørgeskemaudfyldelse, paritet (tidligere antal fødsler), tidligere graviditeter, behandling for barnløshed, komplikationer under tidligere graviditeter samt misdannelser i tidligere graviditeter. Derudover blev der så vidt muligt indhentet data på livsstilsfaktorer som rygning, alkohol- indtag og BMI samt andre faktorer som selvrapporteret diabetes, medicin indtag, civil stand, ugentlig arbejdstid og specifikke arbejdsopgaver i forbindelse med pesticid eksponering. Disse oplysninger blev indhentet fra journaler/spørgeskemaer og Sundhedsstyrelsens registre. 2.3 Eksponeringsvurdering Oplysninger angående mødrenes eksponering for pesticider under graviditeten blev fundet via journaler (patienter ved de arbejdsmedicinske klinikker) og spørgeskemaer (fødselskohorterne). Eksponeringsoplysningerne blev for alle kohorterne indsamlet i løbet af de første 3 måneder af graviditeten. Informationen, der danner basis for eksponeringsvurderingen, inkluderede ugentlig arbejdstid, beskrivelse af jobfunktioner og ugentlig arbejdstid brugt på hver af disse funktioner, personlig håndtering af pesticider (sprøjtning og blanding), re-entry intervaller, procedurer for behandling af nyligt sprøjtede planter og brugen af beskyttelsesudstyr. Så vidt muligt blev der også indhentet informationer, om hvilken type af pesticider der blev brugt og hyppighed af brug både i de relevante arbejdsområder og i gartnerierne som helhed. Eksponeringsvurderingen blev foretaget på baggrund af disse oplysninger af en pesticidekspert (Helle Raun Andersen), og vurderingen foregik blindet i forhold til udfald. Eksponeringsvurderingen blev foretaget på alle de 1485 kvinder, der indgik i kohorten. Eksponeringen blev klassificeret i tre grupper (ikke eksponerede/lavt eksponerede, middel eksponerede og højt eksponerede) baseret på kategoriseringen beskrevet i Tabel 1. Som udgangspunkt for klassificeringen i de tre grupper benyttede vi metoden beskrevet i (Andersen et al. 2008). Kvinderne i kohorte 2 indgår i (Andersen et al. 2008) og er således alle klassificerede efter denne metode. For kohorte 1 (Arbejdsmedicinske klinikker), var eksponeringsoplysningerne indsamlede fra journaloplysninger udfærdiget i forbindelse med konsultationer 14

15 ved de arbejdsmedicinske klinikker i forbindelse med vurdering af, om de gartneriansatte kunne foresætte arbejde under graviditet. Detaljeringsgraden af oplysningerne varierede en del og muliggjorde ikke altid adskillelse mellem medium og højt eksponerede. I disse tilfælde blev kvinderne kategoriseret som medium eksponerede. For Den Århusianske Fødselskohorte (kohorte 3) var oplysningerne ikke detaljerede nok til at klassificere i 3 kategorier, hvorfor denne kohorte kun blev klassificeret som eksponeret eller ueksponeret. For Kohorte 4 (Den Nationale Fødselskohorte) var oplysningerne om eksponeringen ligeledes sparsom, hvorved en del af deltagerne blev klassificeret som middel eksponerede, da der var tvivl om, hvorvidt de var middel eller højt eksponerede. De fleste kvinder, der blev kategoriseret som ikke eksponerede, arbejdede med tomat-, agurk- og kaktus-produktion, hvor kemisk skadedyrsbekæmpelse er blevet erstattet med biologisk skadedyrsbekæmpelse eller i separate væksthuse med anden planteproduktion, hvor pesticider aldrig eller meget sjældent (højst 1 gang om måneden) blev benyttet. Derudover havde nogle kvinder ikke været på arbejde i væksthusene af andre årsager som f.eks. skolegang. For alle kohorterne blev eksponeringsklassifikationen foretaget baseret på vurdering af den totale pesticid eksponering. Mere end 100 forskellige pesticider blev brugt, og for de fleste af dem ved man ikke, i hvor høj grad de gennemtrænger huden, og om de har hormonforstyrrende egenskaber. En mere specifik vurdering, hvor disse faktorer tages i betragtning, er derfor ikke mulig. I alle kohorterne blev eksponeringsoplysningerne indhentet inden for de første 3 måneder af graviditeten, men hvornår kvinderne præcist har været eksponerede for pesticiderne kendes ikke. 15

16 Tabel 1. kriterier for eksponerings klassifikation Arbejdsfunktion Lavt eksponerede Middel eksponerede Arbejde med pesticider Re-entry Ingen Ingen pesticider brugt i arbejdsområdet og ingen plantekontakt inden for de sidste 3 måneder Sjældent udvanding, dypning af stiklinger i pesticider med beskyttelses udstyr Pesticider benyttet i arbejdsområdet >1 gang/uge og intensiv plantekontakt med beskyttelsesudstyr eller mindre plante kontakt uden beskyttelsesudstyr eller <1 gang per uge og intensiv plantekontakt med eller uden beskyttelsesudstyr. Højt eksponerede Blanding og sprøjtning med pesticider eller ofte udvanding af planter og/eller dypning af stiklinger i pesticider uden beskyttelsesudstyr Pesticider benyttet i arbejdsområdet >1 gang/uge og intensiv plantekontakt uden beskyttelsesudstyr 2.4 Indhentning af oplysninger om udfald og kovariater fra registre Via mødrenes CPR-numre identificeredes sønnernes CPR-numre fra CPR- Registeret. Sønnernes CPR-numre blev i Landspatientregisteret sammenholdt med registrerede diagnoser på kryptorkisme. Diagnoserne, vi indhentede oplysninger på, var kryptorkisme: ICD og ICD-10 (Q53, Q531, Q531A, Q532, Q532A, og Q539). Desuden indhentede vi information om orkiopeksi (operation for kryptorkisme) kodet af Sundhedsstyrelsen (55640) og Nordisk Klassifikation af Kirurgiske Procedurer (KKFH00, KKFH01, and KKFH10). Fra Fødselsregisteret indhentedes informationer om fødselsdato for barnet, gestationsalder, fødselsvægt, moders rygning (fra 1991) og paritet. 2.5 Styrkeberegning. Før studiet blev påbegyndt, blev den statistiske styrke som funktion af relativ risiko for kryptorkisme hos sønner af kvindelige gartnere i forhold til befolkningsreferencen estimeret på basis af en prævalens på 3% i baggrundsbefolkningen og for en studiepopulation på henholdsvis 900 sønner (hele den forventede population) og 450 sønner (af relevans ved vurdering af styrke ved analyser på undergrupper af studiepopulationen). Studiet vil have tilfredsstillende styrke (> 80% power) til at detektere en relativ risiko på 1.5 og derover i hele populationen og 1,75 og derover ved analyser på halvdelen af populationen med en p-værdi på I Odense-undersøgelsen er fundet en 16

17 overrisiko langt over disse niveauer (Andersen et al. 2008). Beregningerne er foretaget med [Length RV (2001) Java Applets for power and samle size (computer software) hentet July 30th 2007 from og samme resultat er opnået med en anden åben software ressource ( 2.6 Statistiske analyser Selvom kryptorkisme betragtes som en medfødt misdannelse, registreres alle tilfælde ikke ved fødslen. Nogle tilfælde registreres først senere, og mildere former, hvor testiklen spontant synker på plads inden for de første levemåneder, registreres ofte slet ikke. Ligeledes kan kryptorkisme opstå i løbet af barneårene, selvom det ikke blev fundet som nyfødte. I denne undersøgelse indgår udelukkende de tilfælde, som er blevet anmeldt og registret i Landspatientregisteret. Da ikke alle børn var fulgt gennem hele barndommen, og der dermed er variation i opfølgningsperiode af de enkelte drenge, blev risiko-rater (Hazard rate) estimeret med Cox regression med brug af drengenes alder som tidsvariabel. Drengene indgik ved fødslen i gruppen med risiko for at få kryptorkisme, og blev opfulgt indtil første gang en af følgende begivenheder indtraf: Kryptorkisme eller orkiopeksi diagnose blev stillet, død, emigration fra Danmark, eller opfølgningsperioden sluttede (1/7-2009). Der blev lavet sammenligninger af risikoen for at få kryptorkisme eller orkiopeksi mellem eksponerede gartnere og reference grupper: Først udførtes en ekstern analyse, hvor risikoen for kryptorkisme eller orkiopeksi hos eksponerede gartneriansatte sammenlignes med en referencegruppe bestående af samtlige danske sønner født i studieperioden. Denne analyse blev forfinet med opdeling af de eksponerede i middel eksponerede og højt eksponerede i forhold til de tidligere nævnte kriterier. Dernæst blev der lavet en intern analyse, hvor risikoen for kryptorkisme eller orkiopeksi hos eksponerede gartneriansatte blev sammenlignet med ikke eksponerede gartneriansatte igen opdelt i en overordnet analyse mellem eksponerede og ikke eksponerede, og en analyse hvor de eksponeringen var inddelt i middel eksponerede og højt eksponerede. Detaljeret eksponeringsvurdering var ikke mulig på 124 af mødrene på grund af begrænsede spørgeskemadata, og derfor indgik disse kun i analyserne, hvor vi delte gruppen gartnere op i ikke eksponerede og eksponerede. Analyserne blev lavet med Cox regressions modeller, hvor tiden til event (kryptorkisme eller orkiopeksi) bruges til at estimere hazard ratioer (HR) for at få kryptorkisme eller orkiopeksi i de eksponerede grupper i forhold til reference gruppen. HR estimeres inklusiv 95% konfidensinterval. En hazard ratio =1 betyder samme risiko i de to sammenlignede grupper. Der blev foretaget model kontrol, og vi fandt ikke signifikante afvigelser fra forudsætningen om proportionale hazards. Vi besluttede a priori at justere alle analyser for følgende potentielle konfoundere: gestationsalder ved fødsel (kontinuert, uger), kalenderår for fødsel (kategorisk i grupperne ; ; og 2000 til 2008), moders alder (kontinuert, år). Desuden justeres for kohorte (kategorisk, 17

18 18 kohorte 1,2,3 og 4) i analyserne, hvor flere kohorter indgår. En række af de indhentede data, som fremgår af figur 2, indgår ikke som potentielle konfoundere i analysen, da vi med et begrænset data materiale var nødsaget til at udvælge de potentielle konfoundere, som vi på forhånd mistænkte for at kunne påvirke vore estimater i størst grad. Desuden var der ikke oplysninger for referencegruppen bestående af baggrundsbefolkningen for en række af variablene. Præsentationen i tabel 2 godtgør dog, at der ikke er markante forskelle mellem eksponeringsgrupperne (og reference gruppen) for disse variable, og derfor har vi ikke mistanke om, at undladelse af at inkludere disse variable i modellen har afgørende betydning for det præsenterede resultat. Alle analyser blev foretaget med Stata/SE 10.0 software.

19 3 Resultater Karakteristika for kohorten og baggrundspopulationen er beskrevet i Tabel 2. I tabellen er kohorten inddelt i eksponerede og ikke eksponerede, mens baggrundsbefolkningen er beskrevet i en separat søjle. De tre grupper ser ud til at være rimeligt ens. Den geografiske fordeling viser dog en overvægt i Odense og Århus i kohorten i forhold til baggrundsbefolkningen, da arbejdsmedicinske udredninger og inkludering i kohorter hovedsageligt har foregået i disse byer. Den registrerede prævalens af kryptorkisme hos eksponerede gartneriansatte i kohorten er 3,0 %, mens prævalensen blandt ikke eksponerede gartneriansatte er 1,4%, og prævalensen i baggrundsbefolkningen er 2,2 % (Tabel 2). De tilsvarende prævalenser for orkiopeksi er 2.0%, 0.7% og 1.5% hos eksponerede gartneriansatte, ikke eksponerede gartneriansatte, og i baggrundsbefolkningen (tabel 2). Alle Cox regressionsanalyserne er vist ujusteret og justeret for gestationsalder ved fødsel, kalender år for fødsel og moders alder. I sammenligningerne inden for gartnerne er der desuden justeret for kohorte. I sammenligningerne af kryptorkisme mellem baggrundsbefolkningen og blandt eksponerede gartneriansatte ses en justeret HR på 1,39 med et 95% konfidensinterval mellem 0,84 og 2,31. Ved opdeling i tre eksponeringsgrupper ses en HR på 1,50 (0,81; 2,79) i den middel eksponerede gruppe og en HR på 0,96 (0,24; 3,88) i den højt eksponerede gruppe (Tabel 3). I sammenligningen indenfor gartner gruppen ses en justeret HR på 1,34 (0,30; 5,96) blandt de eksponerede i forhold til ikke eksponerede. Ved opdeling i tre eksponerings-grupper ses en HR på 2,18 (0,27; 17,6) i den middel eksponerede gruppe og 1,31 (0,12; 14,6) i den højt eksponerede gruppe (Tabel 4). Lignende resultater ses for risikoen for orkiopeksi, men da der ikke var nogle cases blandt de ikke/lavt eksponerede, var det ikke muligt at udføre denne analyse opdelt indenfor gartnerne på de 3 eksponeringsgrupper (Tabel 4). For at se om resultaterne pegede i samme retning i de 4 subkohorter blev analysen foretaget stratificeret på subkohorte (tabel 5-8). Generelt ses en lignende tendens som i de overordnede data med højst en svag overhyppighed for kryptorkisme og orkiopeksi blandt eksponerede gartneriansatte i forhold til baggrundsbefolkningen. En statistisk signifikant øget risiko blandt eksponerede gartneriansatte i forhold til baggrundsbefolkningen for kryptorkisme blev dog kun genfundet i den fynske gartnerkohorte (subkohorte 2 tabel 6) med en HR på 2,58 (1,07; 6,20). Desuden blev der fundet en statistisk signifikant overrisiko for orkiopeksi blandt eksponerede gartneriansatte fra Den Århusianske Fødselskohorte (subkohorte 4 tabel 8) sammenlignet med baggrundsbefolkningen HR 2,76 (1,03; 7,35). 19

20 20 Baseret på de aktuelle tal for prævalenser af kryptorkisme blandt eksponerede, hvor det både er lavere prævalens og færre inkluderede sønner af eksponerede gartnere end oprindeligt antaget, kan det baseret på samme software som benyttet til at udregne de indledende styrkeberegninger udregnes, at det er nødvendigt med en population af 4892 eksponerede gartnere (3% kryptorkisme) i forhold til baggrundsbefolkningen (2,2% kryptorkisme) for at detektere denne forskel med en p værdi på 0,05 med en power på 80%.

21 Tabel 2 Karakteristika for drenge og deres mødre, I forhold til erhvervsmæssig eksponering for pesticider under graviditeten hos 646 gartneriansatte og baggrundsbefolkningen af drenge født i Danmark mellem 1986 og 2008 (n=783817). Gartneriansatte Eksponerede (n=502) Ikke eksponerede (n=144) Baggrundsbefolkningen (n=783817) Karakteristika Drenge Kryptorkisme prævalens [no. (%)] 15 (3,0) 2 (1,4) (2,2) Orkiopeksi prævalens [no. (%)] 10 (2,0) 1 (0,69) (1,5) Fødselsvægt g, gns. (SD) 3533 (587) 3596 (555) 3529 (611) Fødselslængde cm, gennemsnit (span) 52 (38;58) 53 (44;58) 52 (21;65) Gestations alder ved fødsel <37 uger, [no. (%)] 34 (6,8) 11 (7,7) (6,5) Gestations alder ved interview, gns. (span) 12 (1;34) 15 (4;31) - (n=516) Obstetrisk afdeling: Aarhus [no. (%)] 96 (19) 20 (14) (7) Odense [no. (%)] 169 (34) 47 (33) (4) Andre [no. (%)] 236 (47) 77 (53) (89) Kalender år for fødsel [no. (%)] 85 (17) 6 (4) (29) [no. (%)] 258 (51) 69 (48) (32) [no. (%)] 159 (32) 69 (48) (39) Sæson for fødsel Forår (marts-maj) [no. (%)] 125 (25) 37 (26) (26) Sommer (juni-august) [no. (%)] 131 (26) 39 (27) (26) Efterår (september-november) [no. (%)] 113 (23) 35 (24) (25) Vinter (december-februar) [no. (%)] 133 (26) 33 (23) (23) Sub-kohorte 1 Arbejdsmedicinske journaler [no. (%)] 226 (45) 23 (16) - 2 Gartnerkohorten fra Fyn [no. (%)] 108 (22) 28 (19) 3 Den Nationale Fødselskohorte [no. (%)] 68 (14) 69 (48) - 4 Den Århusianske Fødselskohorte [no. (%)] 100 (20) 24 (17) - Karekteristika ved forældre Paritet >=1 a, [no. (%)] 134 (27) 15 (11) (22) Moders alder, gns. (span) 27 (17;42) 28 (17;40) 29 (13;54) Faders alder, gns. (span) 30 (19;52) 31 (20;54) 32 (15;78) Rygende mødre [no. (%)] (n=584,203) 104 (22) 34 (24) (23) BMI hos mødre, gns. (span) (n=254) 23 (15;41) 23 (17;38) - Diabetes hos mødre [no. (%)] (n=414) 1 (0,34) 0 - Mødre modtaget fertilitets behandling [no. (%)] 13 (7) 4 (6) - (n=254) Mødres arbejde under graviditeten Antal uger arbejdet under graviditet, gns (span) 18 (0;32) 11 (4;32) - (n=45) Fuldtids arbejde [no. (%)] (n=177) 102 (91) 57 (88) - Komplikationer under tidligere graviditeter Tidligere spontane aborter /dødfødsler [no. (%)] 40 (15) 2 (5) (29) (n=421,006) Tidligere provokerede aborter [no. (%)] 38 (14) 8 (21) (20) (n=360,891) a Antal gange kvinden har født (eksklusiv drengen der indgår i dette studie). b Antal gange kvinden har været gravid (inklusiv barnet der indgår i dette studie). n er antallet af observationer, hvor data er tilgængelige for de givne variable. 21

22 Tabel 3. Risiko for kryptorkisme og orkiopeksi hos drenge af mødre, der arbejdede i gartnerier under graviditeten sammenlignet med baggrundspopulationen. Eksponerings Studie population, Kryptorkisme Orkiopeksi grupper n Ujusteret Justeret HR a p- Ujusteret justerethr a p- n % HR (95%CI) værdi N % HR (95%CI) værdi Baggrunds pop ,2 1 (ref.) 1 (ref.) ,5 1 (ref.) 1 (ref.) - Eksponerede ,0 1,45 1,39 (0,84;2,31) 0, ,0 1,33 1,34 (0,72;2,49) 0,36 Baggrunds pop. 783,817 16,900 2,2 1 (ref.) 1 (ref.) ,5 1 (ref.) 1 (ref.) - Medium eksponerede ,2 1,62 1,50 (0,81;2,79) 0,20 5 1,6 1,11 1,10 (0,46;2,64) 0,83 Højt eksponerede ,1 0,93 0,96 (0,24;3,88) 0,97 1 1,1 0,65 0,67 (0,09;4,78) 0,69 a Justeret for gestationsalder ved fødsel, kalenderår for fødsel moders alder og kohorte. Table 4. Risiko for kryptorkisme og orkiopeksi hos drenge af mødre der arbejdede i gartnerier under graviditeten. Analyser blandt gartnere alene Eksponerings grupper Studie population, n Kryptorkisme Orkiopeksi n % Ujuste-ret HR Justeret HRa (95%CI) p-værdi n % Ujuste-ret HR justerethr a (95%CI) p-værdi (n=646) Ikke eksponerede ,4 1 (ref.) 1 (ref.) - 1 0,7 1 (ref.) 1 (ref.) - Eksponerede ,0 1,62 1,34 (0,30;5,96) 0, ,0 2,31 1,93 (0,24;15,4) 0,54 (n=522) Ikke/lavt eksponerede ,8 1 (ref.) 1 (ref.) Ikke mulig (n=0) Medium eksponerede ,2 2,71 2,18 (0,27;17,6) 0,47 5 1,6 Højt eksponerede ,1 1,58 1,31 (0,12;14,6) 0,83 1 1,0 a Justeret for gestationsalder ved fødsel, kalenderår for fødsel moders alder og kohorte. 22

23 23 Tabel 5. Risiko for kryptorkisme og orkiopeksi hos drenge af mødre, der arbejdede i gartnerier under graviditeten: Sub-kohorte 1 Arbejdsmedicinske klinikker. Eksponerings grupper Studie population, n Kryptorkisme Orkiopeksi n % Ujusteret HR Justeret HR a (95%CI) p-værdi n % Ujusteret HR JusteretHR a (95%CI) p-værdi Baggrunds pop ,2 1 (ref.) 1 (ref.) ,5 1 (ref.) 1 (ref.) - Eksponerede ,1 1,25 1,34 (0,64;2,82) 0,44 4 1,8 0,99 1,06 (0,40;2,82) 0,91 Baggrunds pop ,2 1 (ref.) 1 (ref.) ,5 1 (ref.) 1 (ref.) - Medium eksponerede ,3 1,40 1,47 (0,66;3,27) 0,35 3 1,7 0,97 1,02 (0,33;3,17) 0,97 Højt eksponerede ,2 0,74 0,87 (0,12;6,18) 0,89 1 2,2 1,05 1,15 (0,16;8,14) 0,89 a Justeret for gestationsalder ved fødsel, kalenderår for fødsel og moders alder Tabel 6. Risiko for kryptorkisme og orkiopeksi hos drenge af mødre, der arbejdede i gartnerier under graviditeten: Sub-kohorte 2 Den Fynske Gartnerkohorte Eksponerings grupper Studie population, n Kryptorkisme Orkiopeksi n % Ujusteret HR Justeret HRa (95%CI) p-værdi n % Ujusteret HR JusteretHR a (95%CI) p-værdi Baggrunds pop ,2 1 (ref.) 1 (ref.) ,5 1 (ref.) 1 (ref.) - Eksponerede ,6 2,83 2,58 (1,07;6,20) 0,03 2 1,9 1,49 1,50 (0,38;6,00) 0,57 Baggrunds pop ,2 1 (ref.) 1 (ref.) ,5 1 (ref.) 1 (ref.) - Medium eksponerede ,6 3,51 3,17 (1,19;8,46) 0,02 2 2,8 2,31 2,30 (0,58;9,22) 0,24 Højt eksponerede ,7 1,60 1,48 (0,21;10,5) 0, a Justeret for gestationsalder ved fødsel, kalenderår for fødsel og moders alder. HR statistisk significant forskellig fra reference populationen.

24 24 Tabel 7. Risiko for kryptorkisme og orkiopeksi hos drenge af mødre der arbejdede i gartnerier under graviditeten: Sub-kohorte 3 Den Nationale Fødselskohorte Eksponerings grupper Studie population, n Kryptorkisme Orkiopeksi n % Ujusteret HR Justeret HR a (95%CI) p-værdi n % Ujusteret HR JusteretHR a (95%CI) p-værdi Baggrunds pop ,2 1 (ref.) 1 (ref.) ,5 1 (ref.) 1 (ref.) - Eksponerede Baggrunds pop ,2 1 (ref.) 1 (ref.) ,5 1 (ref.) 1 (ref.) - Medium eksponerede Højt eksponerede a Justeret for gestationsalder ved fødsel, kalenderår for fødsel og moders alder. Tabel 8. Risiko for kryptorkisme og orkiopeksi hos drenge af mødre, der arbejdede i gartnerier under graviditeten: Sub-kohorte 4 Den Århusianske Fødselskohorte Eksponerings Studie population, Kryptorkisme Orkiopeksi grupper n Ujuste-ret Justeret HR a p- Ujuste-ret JusteretHR a p- n % HR (95%CI) værdi n % HR (95%CI) værdi Baggrunds pop ,2 1 (ref.) 1 (ref.) ,5 1 (ref.) 1 (ref.) - Eksponerede ,0 1,44 1,44 (0,46;4,47) 0,53 4 4,0 2,72 2,76 (1,03;7,35) 0,04 a Justeret for gestationsalder ved fødsel, kalenderår for fødsel og moders alder HR statistisk signifikant forskellig fra reference populationen.

25 4 Diskussion Resultater fra undersøgelsen tyder på, at kvinder, der blev udsat for pesticider i graviditeten ved at arbejde i gartnerier, havde en let øget risiko for at føde børn der senere fik diagnosticeret kryptorkisme eller blev opereret for kryptorkisme sammenlignet med den generelle befolkning. Også inden for gruppen af gartneriansatte kvinder observerede vi en let øget risiko for kryptorkisme eller orkiopeksi blandt de pesticidudsatte sammenlignet med ikke-pesticid udsatte kvinder. Der blev påvist signifikante associationer mellem eksponering og kryptorkisme i Den Fynske Gartnerkohorte (subkohorte 2) - hvor lignende resultater tidligere er vist og for orkiopeksi i Den Århusianske Fødselskohorte (sub-kohorte 4). Der var dog ikke tegn på højere risiko blandt de højst eksponerede end blandt de middeleksponerede. Denne manglende dosis respons sammenhæng tyder på, at selv personer, der er klassificeret som højt eksponerede, højst har en svag overrisiko for at føde drengebørn med kryptorkisme af en sværhedsgrad, som registreres eller kræver behandling. Det skal dog bemærkes, at under danske forhold er forskellen på eksponeringsniveauerne begrænset. Desuden er der risiko for misklassifikation, da alle tvivlstilfælde blev kategoriseret som middeleksponerede. På grund af lave risikoestimater og forholdsvis få eksponerede cases mangler studiet dog styrke til at afgøre, om der reelt er en svagt øget overrisiko for kryptorkisme blandt kvinder, der arbejder i gartnerier. Derfor kan studiet hverken endeligt be- eller afkræfte hypotesen om, at arbejde med pesticider i gartnerier under graviditet øger risikoen for at føde drengebørn med kryptorkisme. Studiet ligger i forlængelse af en række andre studier, der tyder på en svagt øget risiko for kryptorkisme efter udsættelse for pesticider under graviditeten. I studier baseret på geografiske sammenligninger (Andersen et al. 2006;Carbone et al. 2006;Garcia-Rodriguez et al. 1996a) og i et case-referent studie er fundet sammenhæng mellem arbejde, der kan indebære udsættelse for pesticider under svangerskabet og kryptorkisme (Carbone et al. 2007), men fundet er ikke bekræftet i et andet lignende studie (Pierik et al. 2004). Case-referent studierne har lav statistisk styrke, fordi hyppigheden af eksponering er lav (under 1%), og disse studier har også andre begrænsninger så som usikker eksponeringsdokumentation. I en række nyere studier, hvor koncentrationen af bestemte pesticider er målt i blod eller modermælk blandt kryptorkisme cases og et relevant referencemateriale er der, med en enkelt undtagelse (Damgaard et al. 2006), ikke fundet holdepunkter for en sammenhæng (Longnecker et al. 2002b;Pierik et al. 2007;Bhatia et al. 2005;Waliszewski et al. 2005). Ved en dansk registerbaseret undersøgelse fandtes en moderat øget risiko for hospitals-diagnosticeret kryptorkisme blandt sønner af kvindelige gartnere (OR 1.67, 95% CI ) (Weidner et al. 1998). Ligeledes blev det i et andet dansk studie for nyligt fundet, at blandt væksthusgartnere fik 6,2% drengebørn med kryptorkisme i forhold til kun 1,9% i en referencepopulation. Dette studie havde en forholdsvis lille population af 113 gartneriansatte, der fik drengebørn og indgik i studiet (Andersen et al. 2008). 25

26 En af begrænsningerne i dette studie er, at for at se en mindre forskel i forekomsten af kryptorkisme kræves en meget stor studiepopulation. Selvom kryptorkisme er en af de hyppigste misdannelser hos drenge, registreres det kun hos ca. 2,3 % af alle drengebørn, og vi endte i dette studie således ud med 17 tilfælde af kryptorkisme og 11 tilfælde af orkiopeksi hos børn født blandt de 646 gartnere, der fik drengebørn og indgik i studiet. Dette betyder ligeledes, at der ikke ser ud til at være en voldsom overhyppighed blandt drenge født af gartnere sammenlignet med den generelle befolkning, men en mindre øget risiko kan ikke afvises. Ved sammenligningerne internt mellem gartnere med forskelligt niveau af eksponering er det lille antal tilfælde af kryptorkisme og orkiopeksi ligeledes et problem. Kun ét tilfælde af kryptorkisme blev konstateret blandt de lavest eksponerede, og estimaterne er således åbenlyst meget sårbare overfor, om der tilfældigvis optræder en person mere eller mindre i den lavt eksponerede gruppe. Da der ikke optrådte nogle individer med orkiopeksi i den laveste eksponeringsgruppe, kunne HR for orkiopeksi i forhold til en tredeling af eksponeringen ligeledes ikke udregnes. Studiet er baseret på ekspertvurdering af eksponeringen, som er et fremskridt i forhold til tidligere registerstudier, hvor eksponeringen alene har været baseret på erhverv (Weidner et al. 1998). En ekspertvurdering af eksponeringen, som beskrevet i denne rapport, er dog stadigt forbundet med en række usikkerheder. For det første er eksponeringssituationen kompleks, idet både arbejdsopgaver og anvendelsen af pesticider varierer meget over tid (Abell et al. 1997). Desuden er virkningen af brugen af forholdsregler (primært handsker) mod pesticideksponering svær at kvantificere og afhænger blandt andet af f.eks. handskemateriale og korrekt anvendelse. Endelig er den eksterne eksponering af kvinderne ikke nødvendigvis proportional med den udsættelse, fostrene udsættes for, idet transport ind i kroppen og over blodplacenta barrieren er forskellig mellem pesticider og langt fra kendt for alle de brugte pesticider (Andersen et al. 2009). Pesticider behandles samlet i eksponeringsvurderingen, vel vidende at ikke alle pesticider fører til samme eksponering af fosteret. Selv hvis eksponeringen af fostrene var kendt, er det stadigt problematisk at behandle pesticideksponering under ét, idet ikke alle stoffer har samme virkning på fostrene, og virkningen på f.eks. hormonsystemet for de fleste af de anvendte pesticider er ukendte. Opdelingen i tre eksponeringsniveauer blev besluttet inden studiets start, men eksponeringsoplysningernes egnethed til denne opdeling var generelt ringere end antaget. Derfor bør den manglende sammenhæng mellem risiko og eksponeringsniveau tolkes meget forsigtigt. Også på udfaldssiden må man forvente en vis grad af misklassifikation i et studie som dette. Oplysningerne om kryptorkisme og orkiopeksi var indhentet fra registre, som har sine begrænsninger. For det første kan kvaliteten af indrapporterede data være varierende. Registreringen foregår på lokale sygehuse, og en vis fejlrapportering kan ikke undgås. Desuden har de enkelte sygehuse forskellig praksis på, hvordan diagnosen skal defineres, hvilket kan føre til betydelige forskelle i indrapporteringer mellem sygehuse. Som regel vil de persisterende (blivende) tilfælde af kryptorkisme dog blive rapporteret på et tidspunkt hvis ikke før, så op til en operation. Operationen for kryptorkisme (orkiopeksi) må anses for at være mere specifik, da operationen kun foretages efter persisterende kryptorkisme. 26

27 I modsætning til studiet af Andersen et al 2008 lavede vi ikke en klinisk undersøgelse af børnene, hvilket kan forklare den lavere prævalens i nærværende studie (2,6% mod 6,2% i Andersen et al 2008). Det er fortrinsvis persisterende tilfælde af kryptorkisme, som indrapporteres til registrene, mens hovedparten af tilfældene i det tidligere studie var milde og ikke nødvendigvis persisterende tilfælde. Således var der i Andersen et al 2008 studiet 7 tilfælde af kryptorkisme, hvoraf kun 3 blev genfundet i registrene og inkluderet i dette studie. De fire tilfælde, der ikke blev inkluderet, var klassificeret som højt skrotalt beliggende testikler i det tidligere studie, mens de registrerede cases alle omhandlede drenge, der i Andersens studie blev klassificeret som ikke palpable testikler. De 7 tilfælde af kryptorkisme svarede til en prævalensen på 6,2% i 3 måneders alderen blandt de 113 sønner af gartneriansatte kvinder. Ved samme undersøgelsesmetode blev der fundet en prævalens på 1,9% blandt sønner (N=982) af københavnske mødre. Mens prævalensen blandt de københavnske drenge ligger på samme niveau som prævalensen i Landspatientregisteret, var den altså noget højere blandt børn af gartneriansatte kvinder. Dette kan skyldes, at udsættelsen for pesticider overvejende øger risikoen for mildere,forbigående former for kryptorkisme, som sjældent registreres. Er dette tilfældet, vil det aktuelle studie underestimere risikoen ved pesticidudsættelse under graviditeten. Imidlertid diskuteres det blandt pædiatere (Cortes et al. 2008), hvorvidt højt skrotalt beliggende testikler skal defineres som kryptorkisme, og dette er medvirkende til en vis usikkerhed i indrapporteringen af tilfælde med kryptorkisme. Indtil videre er det kun de svære og persisterende tilfælde, der er fundet associeret med reproduktionsforstyrrelser som nedsat sædkvalitet og øget risiko for testikelkræft senere i livet. En sådan sammenhæng er dog vanskeligere at dokumentere for ikke-registrerede tilfælde, og dette er endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt. Det er usandsynligt, at den upræcise klassificering skulle føre til falske associationer, idet eksponeringsklassificeringen blev foretaget blindet med hensyn til udfaldet, og udfaldet blev ligeledes bestemt uden kendskab til mødrenes eksponering. En sådan misklassifikation kan dog sløre en reelt stærkere association mellem pesticid-eksponering og kryptorkisme og vil føre til en undervurdering af de reelle risici. Selvom kvinderne, der indgik i de fire studiepopulationer, ikke var rekrutteret med samme metode, havde ingen af kvinderne viden om, hvorvidt deres sønner ville få kryptorkisme på det tidspunkt, de indgik i studiet, og vi er derfor ikke bekymret for selektionsbias. De fire kohorter, der indgik i studiet, havde overlappende, men ikke ens indsamlingsperiode. Da indsamlingsperioderne var overlappende og generelt meget brede i alle kohorterne, kan forskelle mellem kohorterne ikke alene sige noget om, hvorvidt associationen mellem pesticider og kryptorkisme har ændret sig over tid. Populationen, der indgik i studiet, var bevidst selekteret til at omhandle gartneriansatte. Et spørgsmål kan derfor være, om risikoen for kryptorkisme ville være den samme, hvis kvinder, der i udgangspunktet havde andre erhverv, blev udsat for pesticider under graviditeten. Der er ikke umiddelbart grund til at tro, at gartneriansatte skulle reagere anderledes på pesticider end andre kvinder, og styrken ved at se på forskellige eksponeringsniveauer inden for en erhvervsgruppe er netop, at man begrænser risikoen for konfounding fra andre faktorer, der kunne være forskellig mellem erhverv. 27

28 28

29 5 Konklusion Vore resultater tyder på en beskeden overhyppighed for kryptorkisme hos pesticid-eskponerede kvinder ansat i gartneri-erhverv i forhold til baggrundsbefolkningen. Ligeledes viser dataanalyser internt blandt kvinder i gartneri-erhverv klassificeret som havende forskellig eksponering, at der kan være en mindre overrisiko blandt de mellem til højt eksponerede gartnere. Antallet af mødre, der var udsat for pesticider under graviditeten, og som fik drenge med kryptorkisme af en sådan sværhedsgrad, at de optræder i landspatientregisteret, var dog begrænset i vores materiale. Derfor havde studiet ikke tilstrækkelig styrke til at afgøre, om den begrænsede overhyppighed statistisk set kunne betragtes som værende reel. Vores hypotese om øget risiko for kryptorkisme efter udsættelse for pesticider under graviditeter kan således hverken endelig be- eller afkræftes. Årsagerne til at vi ikke kan komme med et entydigt svar er at dels at den endelige studiepopulationen blev mindre end oprindeligt antaget og at forekomsten af kryptorkisme hos de eksponerede gartneriansatte ligeledes var lavere end antaget. Dog viser resultaterne med statistisk sikkerhed, at der højest er en svag til moderat øget risiko for kryptorkisme blandt pesticid eksponerede kvinder i forhold til baggrundsbefolkningen. 29

30 30

31 6 Perspektivering 6.1 Administrative og reguleringsmæssige perspektiver Denne landsdækkende undersøgelse af risikoen for misdannelser hos drenge født af ansatte i gartnerier viser overordnet set en begrænset og ikke statistisk signifikant øget hyppighed af registrerede tilfælde af manglende nedsænkning af testikler hos børnene. Børnene er født i perioden 1987 til 2007, hvor brugen af pesticider har været på linje med eller højere end det nuværende. I den samme periode har der været en stigende opmærksomhed på risiko ved udsættelse af gravide for pesticider og dermed beskyttelse af den gravide. Undersøgelsen kan således ikke konkludere, hvor stor en risiko den nuværende brug af pesticider i gartnerier udgør for drengebørnenes kønsudvikling. Resultaterne peger således på at der stadigt er behov for at begrænse gartneriansattes udsættelse for pesticider og specielt sørge for at minimere gravides udsættelse for pesticider. Den nuværende praksis med fortsat udfasning af pesticider med mulig hormonforstyrrende effekt bør derfor fortsætte, og den særlige hensyntagen til gravide i gartnerierhvervet bør opretholdes. 6.2 Forskningsmæssige perspektiver Denne undersøgelse har anvendt alle de tilgængelige danske kohorter med oplysninger om gartneriansattes arbejdsfunktioner under graviditeten og sammenkørt dette med tilgængelige registeroplysninger om kryptorkisme, som er en af de hyppigste behandlingskrævende misdannelser hos drengebørn. Vores undersøgelse havde begrænset styrke til at afgøre om den observerede svagt øgede risiko var reel. Såfremt studiet skulle gentages på en måde, hvor man kommer frem til en mere præcis vurdering af risikoen for misdannelser af mandlige kønsorganer som følge af pesticideksponering, skal det ske på en større undersøgelsesgruppe hvor det er vigtigt at der også indgår en gruppe med betydelig udsættelse for pesticider og hvor misdannelserne er registreret præcist. Så vidt vides er der ikke yderligere tilgængelige databaser med oplysninger om gartneriansatte kvinder, der kan bruges til dette formål, og en Dansk undersøgelse vil således kræve kontakt til gartneriansatte kvinder. Da kvindelige ansatte i gartnerier i den fødedygtige alder i Danmark udgør nogle få tusinde personer og en betydelig del af disse allerede er inkluderet i nærværende studie, vil det måske være mere oplagt at deltage i internationalt samarbejde om denne problemstilling. Dette komplicerer dog problemstillingen yderligere da eksponeringerne for gartneriansatte kan variere betydeligt mellem lande. Hvis man derimod tillader at svække på præcisionen af eksponeringsvurderingen, kan en anden mulighed være at undersøge om gartneriansatte som gruppe, uden at tage højde for eksponeringsforskelle indenfor gruppen, har en øget risiko for at føde drenge med kryptorkisme 31

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Undersøgelser af væksthusarbejdere og effekter hos drengebørn. Helle Raun Andersen Miljømedicin Institut for Sundhedstjenesteforskning

Undersøgelser af væksthusarbejdere og effekter hos drengebørn. Helle Raun Andersen Miljømedicin Institut for Sundhedstjenesteforskning Undersøgelser af væksthusarbejdere og effekter hos drengebørn rn Helle Raun Andersen Miljømedicin Institut for Sundhedstjenesteforskning Baggrund Adskillige pesticider er påvist at have hormonforstyrrende

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Hvor mange gravide ryger?

Hvor mange gravide ryger? Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut

Læs mere

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 19. september 2007 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE

Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE Indledning Denne vejledning er udarbejdet for at understrege de risici for fostre, der er forbundet med eksponering

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Børn af forældre med psykiske lidelser

Børn af forældre med psykiske lidelser 1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Hvad er bias? Studiets resultat det sande resultat En systematisk over- eller undervurdering af en sammenhæng Pga. en systematisk

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller. Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i

Læs mere

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Assisteret reproduktion 2016

Assisteret reproduktion 2016 ÅRSRAPPORT 2016 Assisteret reproduktion 2016 IVF-registeret - Tal og Analyse Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt, Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt

Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Tidlig Pubertet hos børn Adoption og Samfund d. 15/3-2017 Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Program Introduktion Den almindelig pubertet Den for tidlige pubertet Undersøgelser Behandling Hvad gør man

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?

Læs mere

Register-undersøgelse. Potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted

Register-undersøgelse. Potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted Register-undersøgelse Potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted Oplæg til diskussion af projektet 1. Møde i Styregruppen 4 september 2018 19 april 2018 Stephanie Lose, formand Region Syddanmark Forskningsprojekt

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kursus 02323: Introducerende Statistik. Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning. Peder Bacher

Kursus 02323: Introducerende Statistik. Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning. Peder Bacher Kursus 02323: Introducerende Statistik Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: pbac@dtu.dk

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted

Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted Baseret på register-data Borgermøde, Grindsted 22 oktober 2018 Annette Kjær Ersbøll Oversigt over præsentation Plan for undersøgelsen Register-baseret

Læs mere

Assisteret reproduktion 2017

Assisteret reproduktion 2017 ÅRSRAPPORT 2017 Assisteret reproduktion 2017 IVF-registeret - Tal og Analyse Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 6. februar 2006 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser.

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month Fødsler Births 54 - Fødsler Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996 Samtlige fødte børn Heraf født uden for ægteskab Levendefødte uden for Levendefødte Dødfødte I alt Levendefødte Dødfødte I alt ægteskab

Læs mere

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 18. maj 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

- men er det farligt for mennesker?

- men er det farligt for mennesker? Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved

Læs mere

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 23. september 2009 Vurdering af den interne validitet af en epidemiologisk undersøgelse: Informationsproblemer

Læs mere

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere