Specifikation af Model for Sag (Version til kommentering)

Transkript

1 Specifikation af Model for Sag (Version til kommentering) 1

2 > Specifikation af Model for Sag Version 2.0 (Version til kommentering) Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikationer til offentligheden, skal der angives korrekt kildehenvisning. Standarden er udarbejdet af en arbejdsgruppe under OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet. Version 1.2 er udarbejdet i regi af Den fællesoffentlige Styregruppe for Sag og Dokument. Version 2.0 er udarbejdet i regi af den fællesoffentlige Styregruppe for Data og Arkitektur. Arkitektur.digst.dk 2

3 > Specifikation af Model for Sag (Sagsmodellen) Version til kommentering (Version 2.0) Styregruppen for Data og Arkitektur 31. januar

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Formål med Sagsmodellen... 5 Ændringer siden version Egenskaber for Sagsmodellen... 7 Diagrammer... 7 Forretningsobjekter... 7 Universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter... 8 Attributter... 9 Datatyper... 9 Mulighed for tilpasning af attributters udfaldsrum Relationer Sagsmodellen Sagsbegrebet Diagram for Sagsmodellen Forretningsobjekter i Sagsmodellen Centrale Forretningsobjekter Eksternt definerede forretningsobjekter Hjælpeobjekter i Sagsmodellen Sag Attributter Relationer Relationer til Sag Relationer til Klassifikation Relationer til Organisation Sagspart Attributter Relationer til part Sagshjemmel Attributter Relationer Journalpost Attributter Relationer JournalNotat Attributter Referencer i sagsmodellen Bilag 2: Retteblad til version

5 Indledning > Formål med Sagsmodellen Formålet med Sagsmodellen er at gøre det lettere at udveksle oplysninger om sager mellem to eller flere it-systemer, ved at skabe en fælles forståelse af hvad en sag er, og hvilke informationer en sag består af. Sagsmodellen definerer de begreber, forretningsobjekter, attributter, datatyper og relationer, som til sammen beskriver en sag. Sagsmodellen definerer de fælles metadata for sager på tværs af fagområder. I modellen defineres derimod ikke attributter eller andre egenskaber, som er specifikke for anvendelse på de forskellige fagområder. For anvendelse af Sagsmodellen på specifikke fagområder skal modellen derfor specialiseres og tilføjes de domænespecifikke attributter og relationer, fx for ydelsessager på ydelsesområdet. Sagsmodellen er det forretningsmæssige udgangspunkt for transformation fra model til konkrete repræsentationer af data i form af udvekslingsformater, som kan udveksles mellem it-systemer. Ændringer siden version 1.2 Sagsmodellen er en revision af Specifikation af serviceinterface for Sag. Version 1.2 (OIO Sag 1.2). Sagsmodellen er udarbejdet som en del af en samlet revision af specifikationerne, som samlet set omtales standarderne for OIO Sag og Dokument: Specifikation af serviceinterface for Dokument, Version (OIO Dokument). Specifikation af serviceinterface for Organisation, Version 1.1 (OIO Organisation). Specifikation af serviceinterface for Klassifikation, Version 1.1 (OIO Klassifikation). Specifikation af serviceinterface for Sag, Version 1.2 (OIO Sag). Specifikation af serviceinterface for Arkivstruktur, Version 1.1 (OIO Arkiv). Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet, Version 1.1 (OIO Generelle egenskaber). OIO Arkiv har ingen kendte implementeringer. Endvidere har ingen af de adspurgte interessenter udtrykt et forretningsbehov for at tage den i anvendelse. Specifikationen revideres derfor ikke, men afpubliceres og udgår som standard. 5

6 OIO Generelle egenskaber indeholder specifikke krav til udstilling af data i webservices. Erfaringerne fra implementering af standarderne er, at de generelle egenskaber er svære at forstå og kommunikere. Det kan give anledning til misforståelser mellem kravstillere og udviklere. Specifikationen revideres derfor ikke, men afpubliceres og udgår som standard. OIO Generelle egenskaber udgår. Derfor kan Sagsmodellen stå alene i forhold til forståelsen af modellens forretningsobjekter. I hver af de opdaterede specifikationer er der indført et afsnit om egenskaber for modellen. Her findes beskrivelse af modelnotation, forretningsobjekter, unik identifikation, attributter og relationer anvendt i Sagsmodellen. Denne beskrivelse er ens for de fire opdaterede standarder. 6

7 Egenskaber for Sagsmodellen > Sagsmodellen er en informationsmodel, der giver en grafisk og tekstuel beskrivelse af Sag (jf. [GODPRAKSIS]). I beskrivelsen er anvendt en række modelelementtyper: Som notation er anvendt UML klassediagram til beskrivelse af Sagsmodellen. UML-pakker er anvendt med henblik på sammenhæng og genbrug af modelelementer på tværs af modeller. Forretningsobjekter er i Sagsmodellen repræsenteret af en UML-klasse. Universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekterne er obligatorisk. Attributter beskriver informationsindholdet i Sagsmodellen. Relationer repræsenterer de strukturelle sammenhænge mellem forretningsobjekter i Sagsmodellen. Modelelementtyperne og brugen af dem i Sagsmodellen er forklaret yderligere i de følgende afsnit. Diagrammer UML klassediagram udgør rammen for beskrivelse af Sagsmodellen og forretningsobjekterne, der indgår heri, og deres relationer. Formålet med diagrammet er visuelt at kommunikere de forskellige metadata, der indgår i beskrivelsen af en sag, når den skal udveksles mellem it-systemer. Diagrammet forklares uddybende i den medfølgende tekst. Som en visuel hjælp til forståelsen af diagrammet benyttes i diagrammerne elementer, som ikke indgår i et normalt UML Klassediagram. Farvemarkering benyttes til at indikere, hvilke forretningsobjekter der defineres i modellen (grå), og hvilke der er eksternt definerede (blå). Part eksisterer ikke som en eksternt defineret model, men i modellen er Part alligevel vist som en UML Pakke, der rummer forretningsobjekterne Person og Virksomhed. Fremgangsmåden er anvendt for at kunne referere til de to objekter under et og i egenskab af Part. Alle forretningsobjekter, attributter og relationer defineres og beskrives i afsnittene efter diagrammet. Forretningsobjekter Et forretningsobjekt er i UML Klassediagrammet for Sagsmodellen repræsenteret af en UML Klasse. 7

8 Forretningsobjekter i sagsmodellen er beskrevet som vist i Tabel 1 nedenfor: Forretningsobjekt Navn Entydigt klassenavn for det forretningsmæssige begreb. Definition En kort og præcis definition. Beskrivelse Uddybende beskrivelse og eksemplificering af forretningsobjektet. Tabel 1 Beskrivelse af forretningsobjekter i Sagsmodellen Universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter Universelt unik, persistent identifikation er obligatorisk for forretningsobjekterne i Sagsmodellen. Unik identifikation er beskrevet i attributten ID og bør være af typen http-uri. Http-URI anvendes bl.a. af Grunddataprogrammet og i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi I retningslinjerne for stabile URI er er beskrevet, hvordan eksisterende identifikatorer som fx UUID og URN kan genbruges med brug af http-uri (se [HTTPURI]. UUID (Universal Unique IDentifier jf. [RFC4122]) bør anvendes i konstruktionen af http-uri for forretningsobjekterne i Sagsmodellen. Egenskaberne ved UUID garanterer, at identifikatoren er universelt unik. Eksempel på UUID: 91aa87da-9f06-11e7-abc4-cec278b6b50a Eksempel på repræsentation af UUID i http-uri-form: cec278b6b50a/ Http-URI en bør konstrueres, så det kan resolveres, hvilken objekttype en UUID er identifikator for, fx om det er OrgEnhed, Dokument, Sag mv. Et eksempelvis på en http-uri for en konkret Sag kunne være: cec278b6b50a Der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende en anden identifikator end UUID i konstruktion af http-uri. I retningslinjerne for stabile http-uri er (se [HTTPURII]) er også anvist, hvordan en http-uri i så fald kan konstrueres: 8

9 Eksempel med emneklassen i klassifikationssystemet KLE som identifikator, der indgår i konstruktion af http-uri: Eksempel med registreringsnummeret VZ26979 på køretøj som identifikator, der indgår i konstruktion af http-uri: I tabellen nedenfor er vist, hvordan kravet om universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter er beskrevet i modellen: Betegnelse Beskrivelse Udfaldsrum ID Forretningsobjektets universelt unikke, persistente identifikator. Angives som http-uri (se [HTTPURI]), eksempelvis: cec278b6b50a/ Se også nærmere beskrivelse i afsnit ovenfor om universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter. Tabel 2 Universelt unik identifikation af objekter i Sagsmodellen Http-URI Attributter Sagsmodellens informationsindhold, fx titlen på en sag, er for de respektive forretningsobjekter, fx sagen, repræsenteret af attributter. Attributter i Sagsmodellen er beskrevet som vist i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for udfyldelse Entydig navngivning af attributten inden for det enkelte forretningsobjekt. Den forretningsmæssige definition af attributten samt kort beskrivelse af dens anvendelse. Angivelse af navn på datatype for attributten. Hvis attributten har et udfaldsrum, som ikke er givet i datatypen beskrives det også her. Tabel 3 Beskrivelse af attributter i Sagsmodellen Beskrivelse af de regler for anvendelse, der gælder for attributten, fx om den er obligatorisk. Beskrivelsen af attributter er yderligere uddybet og eksemplificeret i afsnittet Beskrivelser af attributter, som følger efter tabellerne. Datatyper Sagsmodellen skal kunne anvendes som udgangspunkt for udvekslinger af oplysninger om sager mellem to eller flere it-systemer. Angivelse af datatyper sikrer, at informationsindholdet beskrives og læses på samme måde af de it-systemer, som udveksler informationer, fx ved at deltagerne i en informationsudveksling bruger det samme datoformat. 9

10 Datatyperne præciserer modellens beskrivelser som udgangspunkt for transformation fra model til konkrete repræsentationer af data. Eksempelvis en XML-struktur som kan udveksles mellem it-systemer. Datatyperne er beskrevet som vist i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Datatype grundlag Restriktioner Navnet som anvendes til at angive datatype for en attribut. Beskrivelse af datatypen. Tabel 4 Beskrivelse af datatyper Angivelse af den konkrete datatype med anvendelse af XSD-datatyperne jf. [XSD] Eventuelle restriktioner eller mønstre for datatypen. Nedenstående datatyper er anvendt i Sagsmodellen: Betegnelse Beskrivelse Datatype grundlag Restriktioner Tekst Tekststreng. xsd:string Tekst(enumeration) Tekststreng med begrænsning i form af en kodeliste. xsd:string enumeration Heltal Helt tal uden decimaler.. xsd:integer Dato Dato uden tid xsd:date YYYY-MM-DD Dato og tidspunkt Præcis angivelse af dato og tid inkl. tidszone. xsd:datetime YYYY-MMDDThh: mm:ss.ssstzd Http-URI For uddybende forklaring, se afsnit ovenfor om universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter i Organisationsmodellen. xsd:string jf. [HTTPURI] Boolean Anvendes med mulighed for at svare Ja/Nej. Tabel 5 Datatyper i Sagsmodellen xsd:boolean True = ja, False = Nej Mulighed for tilpasning af attributters udfaldsrum I Sagsmodellen er der attributter, hvor udfaldsrummet er angivet med brug af datatypen Tekst (enumeration). Ved anvendelse af Sagsmodellen vil der opstå behov for at udvide de pågældende udfaldsrum i forhold til den konkrete forretningsmæssige anvendelsessituation. I de tilfælde kan udfaldsrummet tilpasses på en af følgende måder: Udarbejde en ny enumeration med det nye udfaldsrum på attributten. 10

11 Udarbejde klassifikation til at rumme det nye udfaldsrum. De konkrete værdier udtrykkes som Klasser i Klassifikationen. Fra forretningsobjektet i Sagsmodellen tilføjes i modellen en relation til Klassifikationen, hvor Klasserne er udtrykt. Ved tilpasning af udfaldsrum for attributværdier må gerne tilføjes men ikke fjernes værdier fra udfaldsrummet Relationer Relationer i Sagsmodellen er vist i diagrammer med betegnelse på relationen og kardinalitet på det forretningsobjekt, som relationen peger på. Relationer er beskrevet som vist i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Objekttype Kardinalitet Et beskrivende navn på relationen. En kort og præcis definition på relationen. Tabel 6 Beskrivelse af relationer i Sagsmodellen Det forretningsobjekt relationen peger på. Angiver rammerne for relationen. Beskrivelsen af relationer er yderligere uddybet og eksemplificeret i afsnittet Beskrivelser af relationer, som følger efter tabellerne. 11

12 Sagsmodellen > Sagsmodellen beskrives igennem: En introduktion til sagsbegrebet. Diagram for Sagsmodellen. Forretningsobjekter, attributter og relationer. De enkelte punkter gennemgås i de følgende afsnit. Sagsbegrebet Sag som begreb er den dokumentationsenhed, der understøtter de offentlige institutioners journalisering. De offentlige institutioner er underlagt et krav om at journalisere deres informationer. Journalisering er en proces, som indebærer registrering af indkomne og egenproducerede informationer samt deres forsvarlige opbevaring. Journalisering af informationer på sager understøtter de offentlige organisationer i udøvelse af god forvaltningsskik og overholdelse af den tværgående forvaltningslovgivnings krav til overblik over sagsbehandlingen, offentlighedens mulighed for indsigt, bevaring for eftertiden og forsvarlig behandling af personoplysninger. Begrebet en Sag anvendes i mange forskellige sammenhænge og til mange forskellige formål, men udtrykker altid grundlæggende set det samme: En samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, herunder til at træffe afgørelser. En Sag skal påføres oplysninger om: Hvem sagen vedrører i form af oplysninger om sagens parter. Hvad sagen dokumenterer, i form af en sigende titel, emnemæssig opmærkning og den løbende registrering af tilknyttede dokumenter og øvrige informationer af betydning for sagsbehandlingen. Hvor sagen bliver behandlet og opbevaret i form af oplysninger om sagens organisatoriske tilhørsforhold og sagsbehandlere. Hvordan sagen hænger sammen med andre sager. Hvad sagens status er, og hvornår den er ændret. Hvorfor sagen behandles i form af en henvisning til den lovgivning, der gælder for sagen, samt hvor den findes. For at skabe en fælles sagsmodel vil det være en fordel, at sagsbegrebet har fælles semantik og syntaks for at øge mulighederne for 12

13 udveksling og gensidig forståelse af sager mellem myndighederne. Sagsmodellen giver en ramme for beskrivelse af sager igennem en fælles forståelse af ovenstående oplysninger. Sager kan struktureres på forskellig vis i forhold til, hvor mange og hvilke informationer, der tilknyttes sagen. Sager lagret elektronisk i it-systemer bliver med fordel ofte struktureret som enkeltsager, som indeholder dokumentation om en enkelt administrativ proces, som fx en afgørelse eller en beslutning. Opfordringen i Sagsmodellen er at strukturere organisationens sager som enkeltsager for at skabe de bedste forudsætninger for efterfølgende udveksling og visning af sager i overbliksløsninger. Enkeltsag dækker Ombudsmandens og Forvaltningsjuraens krav om, at man kan fremlægge dokumentation (bevis) for de forskellige handlinger/aktiviteter i sagsbehandlingen. Enkeltsag dækker ikke forskellige behov for at samle dokumentation i forhold til praktiske formål, fx i forhold til en borger/person (personsagen), en ejendom (byggesagen), en instans/part (institutionssagen), eller alle oplysninger om et bestemt emne eller en bestemt handling (fx alle sager om hjælpemidler eller alle klagesager). I en manuel sagshåndtering omtales samlinger som disse som samlesager eller dossiersager. Sagsmodellen kan både beskrive enkeltsager og samlesager. I forhold til udveksling af sagsoplysninger har begreberne forskellig semantik, og man skal man være opmærksom på, at de to sagsbegreber kan være vanskelige at udveksle meningsfuldt: Én offentlig organisation kan have struktureret sine sager som samlesager, hvor alle oplysninger og dokumenter om én person er lagret i én samlesag centreret om personens CPR-nummer. En anden offentlig organisation kan have struktureret sine sager som enkeltsager, hvor oplysninger og dokumenter om hver enkelt afgørelse i forhold til en person er lagret på en enkeltsag. Selvom begge organisationer kan udveksle sager efter Sagsmodellen, kan de på grund af den forskellige strukturering af sager ikke uden en transformation udveksle sager på grund af forskellig struktur i sagsdannelsen. Sagsmodellen giver mulighed for at relatere en sag til en oversag, så der kan skabes sammenhæng i enkeltsager, hvormed samlesager kan forstås som samlinger af enkeltsager. Sagsmodellen beskriver kun de fælles metadata for sager. Ved anvendelse på specifikke fagområder specialiseres sagen og tilføjes fagområdets specifikke attributter og relationer. Det kan eksempelvis være en pensionssag eller en ydelsessag. Det er også her, at 13

14 det fx kan være relevant at tilføje oplysninger om sagens genstand til sagen. Fx kan en model for sag, der omhandler ejendomme i en specialiseret anvendelse, med fordel inddrage en relation til en model for ejendomme. 14

15 Diagram for Sagsmodellen Sagsmodellen og informationsindholdet heri er illustreret i Figur 1: Figur 1 Diagram for Sagsmodellen Sagsmodellen er samlet set grupperet ved hjælp af en pakke navngivet Sagsmodellen, som anvendes ved ekstern reference til forretningsobjekter defineret og ejet af Sagsmodellen. Diagrammet viser, at Sag er det centrale forretningsobjekt. Sagen og dens attributter er beskrevet i afsnittet omkring Sag. 15

16 Alle relationer i diagrammet peger væk fra det centrale forretningsobjekt Sag, som ejer relationerne. Der er ikke vist kardinalitet på Sag, som der altid skal være netop én af. Dokumenters tilknytning til sagen sker igennem objektet Journalpost. JournalNotat er her defineret som en relation til et dokument, der ikke kan eksistere uden sagen. Relationerne til Klasse i den eksternt definerede Klassifikationsmodel viser, at den relaterede værdi findes som en klasse i et klassifikationssystem. Relation fra Sag til det eksternt definerede forretningsobjekt Retskilde beskriver de hjemler, der eventuelt måtte ligge til grund for en sag. For at kunne tilføje relationen en attribut i form af en beskrivelse af den konkrete paragraf, stk. nr. i retskilden er indsat objektet Sagshjemmel, som i praksis er en uddybende beskrivelse af relationen fra Sag til Retskilde. Relationerne til sagens parter peger på en UML Pakke navngivet Part. Part findes ikke aktuelt som eksternt defineret forretningsobjekt. Derfor er Part som abstrakt betegnelse for personer eller virksomheder vist i diagrammet på denne måde i Sagsmodellen. Objektet Sagspart er en uddybende beskrivelse af relationen mellem sagen og dens parter og giver mulighed for at sætte en rolle på parten. Relationerne til den eksternt definerede Organisationsmodel beskriver sagens stamdata i forhold til ejere, ansvarlige, behandlere og hvem der har oprettet og ændret sagen. Relationerne til andre sager er vist i diagrammet ved, at der er indsat et nyt forretningsobjekt af typen Sag, som relationerne til andre sager peger på. Forretningsobjekterne og deres relationer er beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Forretningsobjekter i Sagsmodellen I Sagsmodellen indgår følgende typer af forretningsobjekter: Centrale forretningsobjekter, som er defineret og ejet af Sagsmodellen. Eksterne forretningsobjekter, som er defineret og ejet af andre modeller. Øvrige objekter som bidrager til beskrivelsen af informationsindholdet. De forskellige objekttyper forklares nærmere i de følgende afsnit. 16

17 Centrale Forretningsobjekter Sag er Sagsmodellens centrale forretningsobjekt og er placeret i centrum af diagrammet. Forretningsobjekt Navn Sag Definition Sag forstås som en samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, herunder til at træffe afgørelser. Tabel 7 Centrale forretningsobjekter i Sagsmodellen Beskrivelse En sag består af et antal dokumenter, der vedrører det samme begivenhedsforløb. Eksternt definerede forretningsobjekter I Sagsmodellen indgår en række forretningsobjekter, som er eksternt definerede. Som en visuel hjælp til forståelse af diagrammet er eksternt definerede forretningsobjekter i diagrammet vist med blå farve. Hvor forretningsobjektet er defineret og beskrevet i andre informationsmodeller, er det i diagrammet for Sagsmodellen modelleret ved hjælp af en pakke. Pakken angiver titlen på den eksterne informationsmodel, fx Organisation, som angiver, at de eksternt definerede forretningsobjekter er defineret i Organisationsmodellen. Betegnelse OrgPerson OrgPersoner er personer med medlemskab af organisationen i en bestemt rolle, eksempelvis ansatte. Organisation OrgEnhed Definition Ekstern model Beskrivelse OrgPerson repræsenterer en persons tilhørsforhold og medlemskab i Organisationer og Org-Enheder. En organisation er en anerkendt juridisk enhed med rettigheder og ansvar. Forretningsobjektet Org-Enhed er som enhed en del af en Organisation og kan kun eksistere i forbindelse med denne. Organisation se [ORG] [ORG] [ORG] Forretningsobjektet Organisation er den formelle præsentation i forhold til omverdenen. Eksempler på organisationer er myndigheder (fx et ministerium, en styrelse, en kommune) eller virksomheder. Forretningsobjektet OrgEnhed giver struktur på organisationen og anvendes til at opbygge organisationshierarkier. OrgEnheder kan spænde fra mindre enheder, som fx teams eller grupper, til store og komplekse enheder som indeholder andre enheder. Eksempler på OrgEnheder er afdelinger, team, sektioner, kontorer, udvalg, projektgrupper, styregrupper, klasser, hold og lignende. 17

18 Betegnelse Dokument Klasse Person Virksomhed Retskilde Definition Ekstern model Beskrivelse Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, i kendte strukturer, på kendte formater. Klasse er et begreb, som man ønsker at opmærke (klassificere) en sag med. Person er et individ, der er registreret i CPR-registeret med personnummer. Virksomhed er en juridisk enhed registreret i CVR-registeret med CVR-nummer. Er de faktorer, som danner grundlag for at opnå viden om, hvad der er gældende ret. Retskildens relation til sagen er beskrevet igennem Hjemmel. [DOK] [KLASSIFIKAT ION] [PERSON] [VIRKSOMHED ] [ELI] Dokumenter kan rumme tekster, tegninger, grafik, fotografier, video, tale og/eller meget andet. Et dokument kan indgå i flere sager, dvs. have relation til flere begivenhedsforløb. En klasse kan fx være et emne, en handlingsfacet, et stikord mv. Klasser kan ordnes i lister eller hierarkier. Personer identificeres med CPR-nummer. Organisatoriske aktører som sagspart registreres ved deres CVR-nummer. Tabel 8 Eksternt definerede forretningsobjekter i Sagsmodellen Alle danske retskilder er beskrevet og udstillet via og kan identificeres ved hjælp af den fælleseuropæiske identifikator for lovgivning European Legal IDentifier (Se [ELI]). Hjælpeobjekter i Sagsmodellen Udover det centrale forretningsobjekt og de eksternt definerede forretningsobjekter er der i Sagsmodellen også defineret en række hjælpeobjekter, som bidrager til beskrivelsen af informationsindholdet. Hjælpeobjekter i Sagsmodellen er uddybet i tabellen nedenfor: Betegnelse Definition Relaterede objekter Beskrivelse Sagspart Sagshjemmel Sagspart er den part, som sagen omhandler eller påvirker. Beskrivelsen af sagen kan beriges med information om den hjemmel, den behandles efter. En hjemmel kan være givet i en eller flere retskilder. Part Retskilde Nogle sagstyper skal have en sagspart, mens andre ikke skal. Klassen Sagspart bruges til at angive en parts rolle i forhold til sagen, fx en primær part eller sekundære partsroller som fx mor, far, kontaktperson mfl. Alle danske retskilder er beskrevet og udstillet via og kan identificeres ved hjælp af den fælleseuropæiske identifikator for lovgivning European 18

19 Betegnelse Definition Relaterede objekter Beskrivelse Legal Identifier (Se [ELI]). JournalNotat Journalpost JournalNotat anvendes til at notere oplysninger, som er væsentlige for sagen, og som ikke fremgår af sagens øvrige dokumenter. JournalNotat JournalPost anvendes Dokument til at berige tilknytninger mellem sagen og dokumenter med yderligere information. På denne måde kan dokumenter indeholdes i flere sager og hver gang på nye betingelser. Tabel 9 Øvrige objekter i Sagsmodellen JournalNotat er til det lovpligtige notat i afgørelsessager. Det er en del af sagen og kan ikke eksistere uafhængigt af denne. JournalNotat supplerer de oplysninger, der måtte fremgå af sagens relaterede dokumenter via Journal- Post. Eksempelvis kan et dokument vedlægges én sag, men tilakteres en anden sag. Eller et dokument kan vedlægges en dagsordenssag med én dokumenttitel og en byggesag med en anden dokumenttitel. 19

20 Sag > Sag er det centrale forretningsobjekt i Sagsmodellen. Den samlede beskrivelse af fænomenet en sag gives igennem sagsmodellens objekter, attributter og relationer til eksterne forretningsobjekter. Attributter Sag har følgende attributter: Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for udfyldelse ID Forretningsobjektets universelt unikke, persistente identifikator. Angives som http-uri (se [HTTPURI]), eksempelvis: Http-URI Obligatorisk Sagsnummer Se også nærmere beskrivelse i afsnit ovenfor om universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter. Sagens identifikation ved et sagsnummer. Tekst Obligatorisk Der er ikke noget standardiseret format for sagsnummer. Men da sagsnummeret også fungerer som brugervendt nøgle for sagen følger, at sagsnummeret skal være unikt inden for samme myndighed. Det betyder fx, at to sager i samme myndighed ikke må have samme sagsnummer, selvom de kommer fra to forskellige fagsystemer, mens én sag og ét dokument godt kan have samme brugervendte nøgle. Titel Et eksempel på en konvention for sagsnumre er [emneklasse]-[oprettelsesdato]-[løbenr]. Officiel sagstitel, som offentligheden må se. Tekst Obligatorisk Sagens titel som er tilgængelig for offentligheden. Eksempelvis på åbne dagsordner for byrådsmøder publiceret på kommunens hjemmeside. Titel udfyldes altid. Beskrivelse Hvis sagen er undtaget fra offentligheden, skal denne titel-attribut udfyldes med en titel, som offentligheden gerne må se (anvendes ved åbne dagsordenpunkter). Titlen som offentligheden ikke må se registreres i attributten OffentlighedUndtagetAlternativTitel (anvendes fx ved lukkede dagsordenpunkter). Sagsbeskrivelse i fri tekst. Mulighed for at angive en beskrivelse af sagens indhold og formål. Tekst Ikke obligatorisk 20

21 Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for udfyldelse OffentlighedUndtagetAlternativTitel Principielindikator Afleveretindikator Kassationsindikator Hvis der er truffet beslutning om undtagelse fra offentligheden angives den titel, som offentligheden ikke må se, i denne attribut. Denne titel angives kun, hvis sagen er undtaget fra offentligheden. I denne attribut skrives den sagstitel, som offentligheden ikke må se, hvorimod den titel, som offentligheden gerne må se skrives i attributten Titel. Indikator for om sagen er udnævnt som principsag, som kan danne præcedens for andre sager. Indikator for om sagen er afleveret til offentligt arkiv. Styrer om sagen skal bevares og dermed afleveres til offentligt arkiv, eller om den må kasseres. Tekst Boolean Boolean Boolean Obligatorisk hvis relationen Hjemmel/OffentlighedUndtaget- Hjemmel er udfyldt. Ikke obligatorisk Ikke obligatorisk Ikke obligatorisk SagsTilstand Sager har følgende tilstande, der indikerer sagens forretningsmæssige fremdrift i forhold til behandling: Tekst (enumeration) Udfyldes kun ved afvigelse fra Kassationskode som følger af emne- og handlingsklasse. Obligatorisk Opstået (noget kræver myndighedens ageren). Oplyst (sagen er fuldt oplyst). Afgjort (der er truffet afgørelse om sagen, fx bevilling eller afslag. Der må ikke tilføjes mere til sagen). Afsluttet (sagsbehandling er fuldført). De nævnte tilstande udtrykker alene selve sagens tilstand og udtrykker således ikke noget processuelt i forbindelse med sagsbehandlingen, som fx at sagen er sendt i høring. TilstandsDato Tilstand forstås altså i specifikationen som den passive dokumentation for, hvad der er sket med sagen, og dermed hvilken tilstand den er bragt i. Dato for sagens aktuelle tilstand. Dato Obligatorisk Dato skal sættes ved hvert tilstandsskift. OprettetTidspunkt Tidspunkt for sagens oprettelse. DateTime Obligatorisk Altid det aktuelle tidspunkt for oprettelse af sagen. Tabel 10 Attributter for forretningsobjektet Sag Relationer 21

22 Sag har mange relationer. Af hensyn til overskueligheden er relationer i det følgende grupperet efter, hvilket eksternt objekt de relaterer til. Relationer til Sag Sags relationer til andre sager er beskrevet i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Relateret objekt Kardinalitet Oversag Denne sag er knyttet til én og kun én oversag. Sag 0..1 AndenSag Sager kan have relation til en oversag, så der på den måde opstår hierarkier. Eksempelvis i form af samlesager. Sag kan være relateret til en eller flere andre sager, der har relevans for sagen. Sag 0..n Præcedens Det kan fx være en klagesag, hvor relationen AndenSag anvendes til relationen til sagen, som klagen vedrører. Sag som anvendes som forlæg i den aktuelle sag. Sager, der relateres med relationen Præcedens, er sager, der har betydning for, hvordan fremtidige sager behandles og kan være opmærket som principielle. Tabel 11 Beskrivelse af relationer til Sag Sag 0..1 Relationer til Klassifikation Sags relationer til Klassifikation er beskrevet i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Relateret objekt Kardinalitet Emneklasse Handlingsklasse Kontoklasse Sikkerhedsklasse Klassen i Klassifikation, der anvendes som registreringssystematik. Den handling som sagen er underlagt. Angiver om sagen er en rutinesag, en ankesag, politisk sag eller andet, som kan nuancere primærklassen eller opgaveklassen. Den konto som sagen konteres efter, fx konto i Klassifikation IMkontoplan. Den sikkerhedsklasse som sagen tilhører. Det kan eksempelvis være en klassifikation med Klasserne: Uklassificeret. Klassificeret. Fortrolig. Hemmelig. Klasse 1..1 Klasse 0..1 Klasse 0..1 Klasse

23 Betegnelse Beskrivelse Relateret objekt Kardinalitet Følsomhedsklasse Den følsomhedsklasser som sagen tilhører. Klasse 0..1 Det kan eksempelvis være en Klassifikation med Klasserne: Ikke Fortrolige Data. Fortrolige Personoplysninger. Følsomme Personoplysninger. VIP Sager. Tabel 12 Beskrivelse af Sags relationer til Klassifikation Relationer til Organisation Sags relationer til Organisation er beskrevet i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Relateret objekt Kardinalitet Ejer Ansvarlig Primær Behandler Anden Behandler OprettetAf ÆndretAf Den Organisation der har det officielle ejerskab til sagen. Der skal altid være en ejer. Det kan fx være den Organisation, som OrgPerson, der er primær behandler, er tilknyttet. Den Organisation eller Organisatoriske Enhed, der er ansvarlig for sagens behandling, fx jf. organisationens ansvars- og opgavefordeling. Denne aktør vil typisk være en Org-Enhed, der er tilknyttet den Organisation, der ejer sagen. Den OrgPerson, der behandler sagen. Det vil typisk være en OrgPerson, som er tilknyttet den OrgEnhed, der er ansvarlig. Den primære behandler kan dog også være et team, der i så fald repræsenteres via en organisatorisk enhed. De OrgPersoner, der også behandler sagen. De tilknyttes typisk af den OrgPerson, der er Primær Behandler. OrgPerson eller It-system som har oprettet sagen. OrgPerson eller It-system som har afstedkommet ændring i sagens tilstand. Tabel 13 Beskrivelse af relationer til Organisation Organisation 1..1 OrgEnhed Organisation OrgPerson OrgEnhed OrgPerson OrgEnhed OrgPerson It-system OrgPerson It-system n n 23

24 Sagspart > Sagspart bruges til at beskrive relationen mellem sagen og dens parter. Nogle sagstyper skal have en sagspart, mens andre ikke skal. En Part er den person (med eller uden CPR-nummer) eller virksomhed (med eller uden CVR-nummer), som sagen omhandler eller påvirker. Klassen Part er en generalisering af forretningsobjekter af typen Person eller Virksomhed. En myndighed kan også være part i en sag men vil så være repræsenteret ved typen virksomhed med et CVR-nummer. Attributter Sagspart kan beskrives yderligere ved hjælp af attributten partsrolle, der er defineret i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for Partsrolle Partsrolle beskriver den rolle, som en part har i forhold til sagen. Parter kan have vidt forskellige roller i forhold til sagen. De kan fx være ægtefæller, kontaktpersoner eller ejendomsejere. Ønskes en nærmere angivelse af udfaldsrummet for Partsrolle for sagsparter fx en kontaktperson som sekundærpart - kan relationen yderligere beskrives igennem tilpasning af denne attribut jf. beskrivelsen heraf i afsnittet Mulighed for tilpasning af attributters udfaldsrum. Tabel 14 Beskrivelse af attributter for Sagspart Tekst[enumeration] udfyldelse Ikke obligatorisk Relationer til part Relationerne fra Sagspart til part anvendes til at angive sagens parter. Person og Virksomhed er de konkrete forretningsobjekter, der kan angives som part på en sag. Person identificeres med CPR. o o o Ikke alle personer findes dog i CPR-registeret, fx udlændinge. Personer uden CPR-nummer identificeres med et erstatningsnummer. Erstatningsnummeret er typisk et lokalt tildelt identifikationsnummer. Af hensyn til identifikation er information om udstedende Organisation vigtig. 24

25 Virksomhed identificeres med CVR. o o o Ikke alle virksomheder findes i CVR-registeret, fx udenlandske virksomheder. Virksomheder uden CVR identificeres med et erstatningsnummer. Erstatningsnummeret er typisk et lokalt tildelt identifikationsnummeret. Af hensyn til identifikation er information om udstedende Organisation vigtig. Part eksisterer ikke aktuelt som eksternt defineret forretningsobjekt. Part anvendes derfor her som en abstrakt betegnelse for personer og virksomheder. I diagrammet for Sagsmodellen er det vist ved, at Person og Virksomhed er vist i diagrammet i en UML Pakke navngivet Part, og som partsrelationerne fra Sagspart peger på. Betegnelse Beskrivelse Objekttype Kardinalitet Primær part Betegner den vigtigste part på sagen. Person Virksomhed 0..1 En person kan fx være Primærpart for en sag, hvor parten er ansøger om eller modtager af en ydelse. Det vil typisk være en Primærpart, som afgørelser mv. stiles til. Sekundær part Betegner øvrige parter på sagen. Person Virksomhed Tabel 15 Beskrivelse af relationer fra Sagspart 0..n 25

26 Sagshjemmel > Beskrivelsen af sagen kan beriges med information om den hjemmel, den behandles efter. En hjemmel kan være givet i en eller flere retskilder. Alle danske retskilder er beskrevet og udstillet via og kan identificeres ved hjælp af den fælleseuropæiske identifikator for lovgivning European Legal Identifier (Se [ELI]). Attributter Sagshjemmel kan beskrives yderligere ved hjælp af attributten ParagrafHenvisning, der er defineret i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for ParagrafHenvisning Præcisering af det konkrete stykke i en retskilde, hvor hjemlen er givet. Kan anvendes til at supplere relationen til en retskilde med angivelse af det præcise stykke i retskilden, som hjemlen er givet i, fx Lov om Social Service, 42. Den pågældende retskilde er beskrevet med relationen Hjemmel til Retskilde og beskrivelsen her kan suppleres med: [Kapitel] [Paragraf] [Stk.] [Pkt.] [Litra] Kapitelhenvisning anvendes, hvis der henvises til et helt kapitel, ellers henvises til den/de specifikke paragraffer. Paragrafhenvisning skrives med. Henvises der til flere paragraffer skrives (fx 2 4). Tabel 16 Attributter for Hjemmel Tekst udfyldelse Ikke obligatorisk Relationer Relationer fra Sagshjemmel er beskrevet i tabellen nedenfor: Betegnelse Beskrivelse Objekttype Kardinalitet Sagshjemmel Henvisning til retskilde som sagens hjemmel er givet i. Relation til Retskilde skal ske ved angivelse af retskildens HTTP URI baseret på ELI (se [ELI]). Et eksempel på ELI: Retskilde: Bekendtgørelse af Lov om Social Service, LBK nr. 988, 2017 ELI: /eli/lta/2017/988 Retskilde 0..n 26

27 Betegnelse Beskrivelse Objekttype Kardinalitet /eli angiver, at det er en ELI, /lta angiver at retskilden er publiceret i Lovtidende A, /2017 er publiceringsår 2017 og 988 er løbenummeret 988 for den pågældende retskilde. Den konkrete HTTP URI konstrueres ved kobling med domænet for danske retskilder retsinformation.dk og bliver dermed: OffentlighedUndtagetHjemmel Henvisning til retskilde, der anvendes som grundlag for beslutning om undtagelse fra offentligheden. Retskilde 0..n Relation til Retskilde skal ske ved angivelse af retskildens HTTP URI baseret på ELI (se [ELI]). Et eksempel på ELI: Retskilde: Bekendtgørelse af Lov om Social Service, LBK nr. 988, 2017 ELI: /eli/lta/2017/988 /eli angiver, at det er en ELI, /lta angiver at retskilden er publiceret i Lovtidende A, /2017 er publiceringsår 2017 og 988 er løbenummeret 988 for den pågældende retskilde. Den konkrete HTTP URI konstrueres ved kobling med domænet for danske retskilder retsinformation.dk og bliver dermed: Tabel 17 Relationer fra sagshjemmel 27

28 Journalpost > JournalPost anvendes til at berige tilknytninger mellem sagen og dokumenter med yderligere information. På denne måde kan dokumenter indeholdes i flere sager og hver gang på nye betingelser. Eksempelvis kan et dokument vedlægges én sag, men tilakteres en anden sag. Eller et dokument kan vedlægges én dagsordenssag med én dokumenttitel og en byggesag med en anden dokumenttitel. JournalNotat er en løbende log over de sagsbehandlingsskridt, der foretages i en sag. Attributter Relationen Journalpost har følgende attributliste Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for udfyldelse JournalpostTitel Angiver en titel på journalposten (fx ved behov for alternativ titel på dokumentet i forbindelse med den konkrete sag). Tekst Ikke obligatorisk. Hvis attributten ikke er udfyldt gælder titlen på dokumentet. JournalpostTid Tidsstempel for journalpostens tilknytning til sagen. DateTime Obligatorisk Bruges til at kunne danne en kronologisk ordnet rækkefølge på sagens journalposter. OffentlighedUndtagetAlternativTitel Alternativ titel for dokumentet. Denne titel angives kun, hvis sagen er undtaget fra offentligheden. I denne attribut skrives den dokumenttitel, som offentligheden ikke må se, hvorimod den titel, som offentligheden godt må se skrives i attributten Dokumenttitel. Tabel 18 Attributter for Journalpost Tekst Hvis relationen OffentlighedUndtagetHjemmel er udfyldt, er denne attribut obligatorisk ellers må den ikke udfyldes. Relationer En Journalpost kan have én af nedenstående to relationer til et dokument eller en relation til et JournalNotat. En Journalpost indeholder dermed et dokument eller et journalnotat. Da sager indeholder flere journalposter, indeholder sager igennem journalposter også flere dokumenter og/eller journalnotater. Betegnelse Beskrivelse Objekttype Kardinalitet 28

29 Vedlagt Tilakteret Tilknytning til sagen med mulighed for at fjerne tilknytningen. Relation som anvendes ved tilknytning af dokumenter, hvor der skal være mulighed for at fjerne tilknytningen til sagen. Det kan fx være skabeloner eller tjeklister, som anvendes i forbindelse med sagsbehandlingen. Tilknytning til sagen uden mulighed for at fjerne tilknytning til sagen. Dokument 0..1 Dokument 0..1 Tilknyttet- JournalNotat Dokumenter som tilknyttes sagen, og ikke skal have mulighed for at fjerne tilknytning igen, tilknyttes med relationen Tilakteret. JournalNotat tilknyttet sagen. JournalNotat udgør, sammen med sagens øvrige tilakterede dokumenter i Journalpost, sagens journal. Tabel 19 Beskrivelse af relationer fra journalpost JournalNotat

30 JournalNotat > JournalNotat anvendes til den løbende log over de sagsbehandlingsskridt, der foretages i en sag, og som ikke fremgår af sagens øvrige dokumenter eller oplysninger. Attributter Hjælpeobjektet JournalNotat har følgende attributter: Betegnelse Beskrivelse Datatype Regel for udfyldelse JournalNotatTitel JournalNotatTekst Angiver en titel på journalnotatet. Angiver det tekstmæssige indhold i journalnotatet. Tekst Tekst Ikke obligatorisk Obligatorisk hvis JournalNotatTitel er udfyldt Tabel 20 Attributter for Journalpost 30

31 Reference Titel Link til reference [SAGANV] [ORG] [DOK] [GODPRAKSIS] [GRUNDDATA] [KLAS] [HTTPURI] [ELI] [OLDSAG] [RFC4122] [XSD] Anvendelse af Sagsobjektet i Sags- og Dokumentindekset, KOMBIT Specifikation af model for Organisation (Organisationsmodellen) Specifikation af model for Dokument (Dokumentmodellen) God praksis for informationsmodellering, OIO-datastandardisering i sektorerne, It- og Telestyrelsen 2007 Referencer i sagsmodellen Nedenfor er angivet, hvilke referencer, der er anvendt i Sagsmodellen: e%20af%20sagsobjektet%20i%20sags-%20og%20dokumentindekset%20v1.2.2.zip (senest tilgået ) [indsættes når model er klar] [indsættes når model er klar] _OIOdatastandardisering_i_sektorerne.pdf. (senest tilgået ) (senest tilgået ) [indsættes når model er klar] Modelregel 6.1 ALLE MODELENTITETER SKAL MODELLERES MED PERSISTENT, UNIK IDENTIFIKATION, Grunddatabestyrelsen Specifikation af model for Klassifikation (Klassifikationsmodellen) Udkast til Retningslinjer for stabile http URIer, Styregruppen for Data og Arkitektur Easier access to European legislation with ELI Specifikation af serviceinterface for Sag, version 1.2, Styregruppen for OIO Sag og Dokument, 2013 "A Universally Unique IDentifier (UUID) URN Namespace" W3C XML Schema Definition Language (XSD) 1.1 Part 2: Datatypes Tabel 21 Referencer i Sagsmodellen (senest tilgået ) (senest tilgået ) (senest tilgået ) (senest tilgået ) a11-2/ (senest tilgået ) 31

32 Bilag 2: Retteblad til version 2.0 Ændringer i "Sagsmodellen" i forhold til "Specifikation af serviceinterface for Sag, version 1.2" Afsnit i Sag 1.2 Nye/ændrede afsnit i Ændring Beskrivelse af ændringer Sagsmodellen Forord Udgået Afsnittet er erstattet af nyt afsnit om formål og indledning, som afspejler ændringen fra specifikation af serviceinterface til specifikation af en informationsmodel Formål med forretningsservice for Sag Formål med Serviceinterface Sag Udgået Udgået Afsnittet er erstattet af nyt afsnit om formål Afsnittet er erstattet af nyt afsnit om formål Indledning Nyt Afsnittet afspejler ændringen fra specifikation af serviceinterface til specifikation af en informationsmodel Formål med Sagsmodellen Nyt Afsnittet afspejler ændringen fra specifikation af serviceinterface til specifikation af en informationsmodel Ændringer siden version 1.2 Nyt Afsnittet beskriver de overordnede ændringer Egenskaber for Sagsmodellen Nyt Afsnittet beskriver de modelmæssige egenskaber ved Sagsmodellen. Diagrammer Nyt Afsnittet beskriver, hvordan diagrammer er anvendt i beskrivelsen af Sagsmodellen Forretningsobjekter Nyt Afsnittet beskriver, hvordan forretningsobjekter er beskrevet i modellen. Universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter Nyt Afsnittet anviser retningslinjerne for unik identifikation af forretningsobjekterne i modellen. Attributter Nyt Afsnittet beskriver, hvordan attributter er beskrevet i modellen Datatyper Nyt Afsnittet præciserer, hvilke datatyper der er anvendt i modellen Mulighed for tilpasning af udfaldsrum Nyt Afsnittet præciserer, hvordan udfaldsrum i modellen kan tilpasses Relationer Nyt Afsnittet beskriver, hvordan relationer er beskrevet i modellen Begreber Udgået Udgået som selvstændigt afsnit. De enkelte begreber er alle defineret som en del af modellen. Beskrivelse af opbygning og struktur Udgået Erstattet af nyt afsnit om diagram for Sagsmodellen. Versionering Udgået afsnittet er udgået - det henviste til at sag styres bitemporalt. I stedet er indsat forretningsnære attributter med tidsangivelse Sagsmodellen Nyt Nyt afsnit som afspejler ændringen fra specifikation af serviceinterface til specifikation af en informationsmodel. Sagsbegrebet Nyt Afsnittet beskriver forståelsen af begrebet Sag i Sagsmodellen. 32

33 Diagram for Sagsmodellen Nyt Afsnittet illustrerer og beskriver et diagram for Sagsmodellen. I forhold til diagrammet, som er vist i figur 1 på side 12 i version 1.2, er det nye diagram mere detaljeret og viser modellens relationer og kardinalitet. Forretningsobjekter i Sagsmodellen Nyt Afsnittet forklarer, hvordan forskellige objekttyper er repræsenteret i modellen. Centrale forretningsobjekter Nyt Afsnittet beskriver, hvordan centrale forretningsobjekter indgår i Sagsmodellen. Eksternt definerede forretningsobjekter Nyt Afsnittet beskriver, hvordan eksternt definerede forretningsobjekter indgår i Sagsmodellen. Hjælpeobjekter Nyt Afsnittet beskriver, hvordan hjælpeobjekter indgår i Sagsmodellen. Sag Nyt Afsnittet beskriver Sagsobjektet Attributter Revideret Definitioner og beskrivelser for de enkelte attributter er revideret. I tabellen er titlen på kolonnen "værdisæt" ændret til "Datatype. De anvendte datatyper referer til beskrivelsen af disse i afsnittet om anvendte datatyper. I tabellen er titlen på kolonnen "obligatorisk" ændret til "Regel for udfyldelse", som giver mulighed for en mere detaljeret angivelse af reglerne for attributtens udfyldelse end den hiditige ja/nej for obligatorisk. I forhold til attributlisten i tabel 3, side 13 i version 1.2 er der følgende ændringer: - BrugervendtNøgle: udgået - sagsnummer anvendes som brugervendt nøgle. - Sagsnummer: Beskrivelse ændret. - Titel: Beskrivelse ændret. - Beskrivelse: Beskrivelse ændret. - Hjemmel: Udgået - ændret til relation til Sagshjemmel. - OffentlighedUndtaget: Udgået. - AlternativTitel: ændret til "OffentlighedUndta-getAlternativTitel". - Hjemmel: udgået. - Principiel: ændret til "Principielindikator", beskrivelse ændret. - Kassationskode: ændret til "kassationsindikator", beskrivelse ændret. - Afleveret: Udgået. Følgende attributter er tilføjet Sagsmodellen: - ID: var i version 1.1 del af de generelle egenskaber. - SagsTilstand: var i version 1.2 beskrevet i objektet Tilstand som følge af de generelle egenskaber. - TilstandsDato: Følger SagsTilstand. - OprettetTidspunkt: angivelse af tidspunkt for sagens oprettelse. 33

34 Relationer Metoden fra version 1.2 i forhold til relationer med objekttype og relationsrolle er i Sagsmodellen fravalgt som fremgangsmåde, da den er for implementeringsnær. I stedet er kun medtaget de konkrete relationer.de konkrete ændringer i relationer i Sagsmodellen er beskrevet i de afsnit, hvor de af hensyn til overskuelighed er grupperet efter, hvilken ekstern model relationen peger på. Relationer til Sag Nyt I forhold til tabel 10, side 22 i afsnit om Sagsrelation i version 1.2 er der følgende ændringer i Sagsmodellen: - Oversag: Beskrivelse ændret. - Andresager: Ændret til entalsformen "AndenSag", beskrivelse ændret. - Præcedens: Beskrivelse ændret. Relationer til Klassifikation Nyt I forhold til tabel 7, side 18 i afsnit om Sagsklasse i version 1.2 er der følgende ændringer i Sagsmodellen: Primærklasse: ændret til "Emneklasse", beskrivelse ændret Opgaveklasse: udgået Handlingsklasse: Ingen ændring Kontoklasse: Ingen ændring Sikkerhedsklasse: beskrivelse ændret Følsomhedsklasse: beskrivelse ændret Indsatsklasse: udgået Ydelsesklasse: udgået Relationer til Organisation Nyt I forhold til tabel 8, side 20 i afsnit om Sagsaktør i version 1.2 er der følgende ændringer i Sagsmodellen: - Ejer: Indsnævret til, at relationen kun kan pege på Organisation. - Ansvarlig: Indsnævret til, at relationen kun kan pege på Organisation eller OrgEnhed. - PrimærBehandler: Beskrivelse ændret, indsnævret til at relationen kun kan pege på OrgPerson eller OrgEnhed. - AndreBehandlere: Beskrivelse ændret, indsnævret til at relationen kun kan pege på OrgPerson eller OrgEnhed. - UdlåntTil: Udgået Følgende relationer til Organisation er tilføjet i Sagsmodellen: - OprettetAf - ÆndretAf Sagsarkiv Udgået udgået da specifikationen for arkivstruktur er udgået. 34

35 Sagsklasse Udgået udgået som abstrakt klasse - i stedet er de konkrete relation til Klasse i Klassifikationsmodellen diagrammeret og uddybet i afsnittet om "relationer til Klasse". Sagsaktør Udgået udgået som abstrakt klasse - i stedet er de konkrete relation til de tilladte objekter i Organisationsmodellen diagrammeret og uddybet i afsnittet om "Relationer til Organisation". sagspart Revideret indskærpet at parter er personer eller virksomheder - organisationer som part er i rolle som virksomhed - rollekatalog introduceret som uddybende beskrivelse af relatinoen sekundær part Attributter Nyt Tilføjet attributten "Partsrolle" Relationer til Part Nyt I forhold til relationer til Sagspart, tabel 9, side 21 i version 1.2 er der følgende ændringer i Sagsmodellen: - Primærpart: beskrivelse ændret. Indsnævret at relationen kun kan pege på Person eller Virksomhed. - Sekundærpart: beskrivelse ændret. Indsnævret at relationen kun kan pege på Person eller Virksomhed. - Ydelsesmodtager: Udgået. Sagshjemmel Nyt Afsnit som beskriver sagens relation til hjemmel i form af en eller flere retskilder. Attributter Nyt Attributten "ParagrafHenvisning" tilføjet. Relationer Nyt Relationen "Sagshjemmel" tilføjet. sagsrelation Udgået sagsrelation er udgået som abstrakt klasse - i stedet er beskrevet de tilladte relationer til andre sager i afsnittet om "Relationer til asag". Sagsgenstand Udgået Sagsgenstand kan ikke defineres for den generelle beskrivelse af Sagsobjektet, da det potentielt dækker nærmest alle entiteter en Sag kan omhandle. Derfor skal sagsgenstanden modelleres i specialiseringen af sagen. Fx for en Ejendomssag specialiseres sag og tilføjes relation til Ejendom. Journalpost Revideret Revideret 35