NØGLEPERSON KURSUS Udvikling af dansk-, regne-, sprog- og it-færdigheder på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NØGLEPERSON KURSUS Udvikling af dansk-, regne-, sprog- og it-færdigheder på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 NØGLEPERSON KURSUS Udvikling af dansk-, regne-, sprog- og it-færdigheder på arbejdsmarkedet

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Afsnit 1. Kort orientering om Netværkslokomotivet Hvorfor et netværk?... 3 Afsnit 2. Hvorfor skal man engagere sig i dansk-, regne-, it- og sprogproblemer? Ca. en million danskere har gavn af at forbedre deres dansk og regnekompetencer Globaliseringen øger kravet til dansk-, regne-, IT- og sprogfærdigheder Kursisterne er rigtig glade for kurserne Afsnit 3. Nøglepersonen Nøglepersonrollen i en virksomhed Nøglepersonrollen som vejleder... 6 Afsnit 4. Overvejelser før kursusstart I virksomheden For vejlederen Deltagerens mål med kurser i dansk, regning, it og/eller sprog... 7 Afsnit 5. Hvilke signaler kan vise, at der er dansk-, regne-, it- og sprogvanskeligheder? I arbejdssituationen kan man kigge bl.a. efter følgende signaler I vejledningssituationen kan signalerne på danskproblemer eksempelvis være... 9 Afsnit 6. Dagligdagsproblemer for voksne ordblinde... 9 Afsnit 7. Modstand mod kurser - afværgemekanismer... 9 Afsnit 8. Hvordan spørger jeg ind til dansk-, regne-, it- og sprogvanskeligheder? Afsnit 9. Samtaleforberedelse Afsnit 10. Hvordan motiverer jeg til, at der siges ja tak til kurser Automatiseret adfærd og læsning Afsnit 11. FVU undervisningen FVU i dansk FVU i matematik (hverdagsregning) Ordblindeundervisning og it-hjælpemidler Netværkslokomotivets kurser Eksempel på tilrettelæggelse Afsnit 12. Kontakt Netværkslokomotivet Afsnit 13. Nyttige links Afsnit 14. Udbydere af FVU i Netværkslokomotivets dækningsområde Side 1

3 Forord Velkommen til Netværkslokomotivets Nøglepersonskursus! - Hvordan få flere til at deltage i dansk-, regne-, it- og sprogkurser? Denne håndbog er et praktisk værktøj, der forhåbentlig giver svar på en række af de spørgsmål, som du som for eksempel leder, tillidsrepræsentant eller vejleder har om, hvordan man griber dansk-, regne-, IT- og sprogproblematikken an. Hvorfor skal man engagere sig i, at medarbejdere eller ledige har læse-, stave-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder? Hvad er din rolle som nøgleperson som leder, tillidsrepræsentant eller vejleder? Hvordan spørger jeg ind til folks eventuelle dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder uden at gå for tæt på? Hvad kan virksomheden opnå ved at sende medarbejdere på kurser? Hvorledes kan man motivere folk? Gode argumenter! Hvilke fordele er der for personer, der deltager i dansk- eller regnekurser? Hvad er Forberedende Voksenundervisning (FVU)? Praktiske informationer: Adresselister, nyttige links, FVU udbydere og lignende. Tjek venligst vores hjemmeside for at se, om der er kommet en nyere udgave. Copyright Netværkslokomotivet januar 2011 Indholdet må kopieres med tydelig kildeangivelse. Side 2

4 1. Kort orientering om Netværkslokomotivet. - Hvem er vi? Netværkslokomotivet blev dannet i 1997 af en mindre gruppe virksomheder i Kolding. Siden da har netværket bredt sig til den øvrige del af Region Syddanmark og Region Midtjylland, og i dag er der godt 375 medlemsvirksomheder og organisationer. Vores formål er at udveksle erfaringer om, hvordan man finder og motiverer medarbejdere, og andre man er i kontakt med, som kan have gavn af at forbedre deres dansk-, regne-, it- og sprogkundskaber. Endvidere arrangerer vi dansk- og regnekurser i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, ligesom vi fungerer som rådgivere for, hvorledes kommunikation og skriftligt materiale bliver mere læsbart og forståeligt. Netværkslokomotivet ledes af en styregruppe på 16 personer. Den ene del af styregruppen består af udpegede medlemmer, der hver især repræsenterer LO, DA, beskæftigelsesregionerne Midtjylland og Syddanmark, Ordblindeforeningen, kommunerne og Uddannelsesinstitutionerne. Den anden del af styregruppen består af personer, der er valgt på vores årsmøde. I denne gruppe er der både ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Desuden findes lokale arbejdsgrupper rundt om i Region Syddanmark og Region Midtjylland, der tilrettelægger lokale arrangementer og netværkskurser for medlemsvirksomhederne Hvorfor et netværk? Et netværk giver mulighed for: At trække på andres erfaringer både de gode og de dårlige. At medlemsvirksomhederne hver især kan sende nogle få medarbejdere af sted ad gangen. Ingen behøver at kunne fylde et hold selv. At tilpasse kursets indhold til virksomhedernes og medarbejdernes behov. At udnytte og udvikle nye tiltag i kraft af netværkets fælles ressourcer. At medlemmerne kan udnytte vore konsulenters arbejdskraft. At der opnås sammenhold og forståelse for sagen både hos arbejdsgivere og arbejdstagere. 2. Hvorfor skal man engagere sig i dansk-. regne-.it- og sprogproblemer? Der er tre hovedårsager til, at vi i fællesskab skal finde og motivere folk til at forbedre deres danskog regnekundskaber. 1. Der er ca. 1,3 millioner danskere, der har brug for at forbedre deres dansk- og regnekundskaber. 2. Globaliseringen stiller ændrede krav til fremtidens medarbejdere. 3. Deltagerne i undervisningen kan bruge de nye færdigheder både i jobbet og privat. Side 3

5 2.1. Ca. en million voksne danskere har gavn af at forbedre deres dansk og regnekompetencer Undersøgelser viser, at ca. en million danskere kan har svært ved at forstå og bruge skriftlige budskaber. Samtidig bliver danskkundskaber en af de væsentligste kompetencer, som arbejdskraften skal være i besiddelse af på fremtidens arbejdsmarked. Undersøgelser viser bl.a., at: 80% af de kortuddannede og 50% af de faglærte ikke læser og skriver tilstrækkelig godt. Hver 7. student mangler træning i at læse og skrive! Ca. 25% har utilstrækkelige regnefærdigheder Kun 2 5% af den danske befolkning er ordblinde i en klinisk/fysisk forstand. Resten mangler blot træning de har svært ved at forstå det, de læser. Ordblinde har mulighed for at få undervisning specielt for ordblinde og de har mulighed for at få hjælp via handicaplovgivningen eksempelvis til it-værktøjer Globaliseringen øger kravet til dansk-. regne-, it- og sprogfærdigheder. De nye arbejdsformer i virksomhederne stiller krav om, at medarbejderne kan kommunikere skriftligt ofte elektronisk. De stiller f.eks. krav om, at kvalitetsstandarder kan dokumenteres, og at man kan håndtere diverse manualer og andet skriftligt materiale. Det bliver mere og mere almindeligt, at den traditionelle formand afløses af selvstyrende arbejdsgrupper eller andre moderne arbejdsformer. Det stiller større krav til medarbejdernes dansk-, regne og it- færdigheder. I mange internationalt orienterede virksomheder stiller det også krav til medarbejdernes engelskfærdigheder. Blandt kvalifikationskravene til fremtidens medarbejdere kan man nævne: Vilje og evne til uddannelse og udvikling Fleksibilitet og selvstændighed Effektivitet og produktivitet Kommunikationsevne Engagement og kreativitet Samarbejdsevne og vilje Højt fagligt niveau Side 4

6 2.3. Kursisterne er rigtig glade for kurserne. Det gælder her om at sælge det glade budskab om, at der er mulighed for hjælp. De, der har prøvet at deltage i kurser, er faktisk rigtig glade for det: Når vi holder dansk-, regne-, it- og sprogkurser i Netværkslokomotivets regi, gør vi altid meget ud af at få konstruktive tilbagemeldinger fra kursisterne og fra ledere og tillidsfolk i vore medlemsvirksomheder. I vore evalueringer har vi set udtalelser som: Nu kan jeg hjælpe min datter på 10 år med at løse en kryds og tværs til børn. Det turde jeg ikke før (kursist) Jeg vil takke lærerne for en kanon indsats. Vi håber at være tilbage på skolebænken igen til næste vinter (kursist) Nu skriver jeg i kontaktbogen, frem for at ringe til læreren, når jeg skal i kontakt med mit barns skole (kursist) Vi giver nogle medarbejdere et skub, en opmuntring og noget hjælp til at få startet på læseundervisningen. Det betyder også, at de får mod til at tage på andre kurser (tillidsrepræsentant) Vores organisation er baseret på mindre produktionsgrupper og teams. Derfor er det godt, når vi skal kommunikere internt (leder) 3. Nøglepersonen. En nøgleperson er en person, der skal finde og motivere personer, som kan have gavn af at forbedre deres dansk-, regne-, it- eller sprogkundskaber. En nøgleperson er typisk en tillidsrepræsentant, en mellemleder eller personaleleder, som er i direkte kontakt med virksomhedens medarbejdere. Men en nøgleperson kan også være en vejleder, der på Jobcentret, i A-kassen, eller hos private firmaer (andre aktører) vejleder ledige med at finde et job. Der skelnes i det følgende imellem virksomhedspersoner og vejledere, idet rollerne er forskellige Nøglepersonrollen i en virksomhed. Det er vigtigt, at de nøglepersoner, som virksomheden udpeger, er personer, som de øvrige medarbejdere har tillid til. Når man taler med en medarbejder omkring mulighederne for at deltage i dansk-, regne-, iteller sprogkurser, er det altafgørende, at informationerne behandles fortroligt. Det skal være sådan, at medarbejderen trygt kan tale om sine dansk- og regnefærdigheder, så der opnås er ærlig dialog om medarbejderens behov, og de muligheder der er for hjælp. Det ideelle er, at medarbejderen selv erkender, at det er en god idé. Det er ikke et særlig godt udgangspunkt, såfremt medarbejderen følger sig presset, men vær opmærksom på, at det godt kan være tilfældet, selvom I som virksomhed kun har ment det som et godt tilbud til medarbejderen. Hvis et dansk-, regne-, it- eller sprogkursus er en forudsætning for at beholde arbejdet, skal det klart meldes ud. Andre virksomheder har haft held med at gøre dansk-, regne-, it- eller sprogkurser til en integreret del af virksomhedens efteruddannelses- og personalepolitik. De har bevidst arbejdet ud fra en filosofi om, at der er efteruddannelsestilbud til alle medarbejdergrupper. Side 5

7 Det er derfor et godt udgangspunkt, såfremt samtalen kan tage afsæt i virksomhedens overordnede personalepolitik, og gerne hvis den kan give medarbejderen en fornemmelse af, at man gør det her, fordi medarbejderen er værdsat og værdifuld. Det bedste er med andre ord, at der sættes nogle klare mål for indsatsen. Din rolle som nøgleperson er at indgå i en kreativ dialog med den ansatte, hvor du først og fremmest er aktivt lyttende. En del af dem, du snakker med vil tænke, at det er en privat sag, men det er vigtigt, at du gør medarbejderen klart, at det ikke kun er en privat sag det er, fordi det både kan være til gavn for medarbejderen og for virksomheden. Se senere i håndbogen hjælp til dig før og under samtalen: Hvilke mål er der med vores fokus på medarbejdernes dansk-, regne-, It- og sprogkundskaber? Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med samtalen? Hvordan motiverer jeg medarbejderen til at sige ja tak? 3.2. Nøglepersonrollen som vejleder. Som vejleder er din rolle anderledes, end den er for nøglepersonen i en virksomhed. Din primære opgave er at skaffe den ledige beskæftigelse, hvad enten du arbejder med dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere eller andre som f.eks. revalidender, sygedagpengemodtagere m.fl. Ikke desto mindre er det vigtigt at fokusere på, at de ledige kan have behov for at forbedre deres dansk- og regnekundskaber i forbindelse med den samtale, du har med den ledige. I det kommunale system har der hidtil ikke været fokuseret særlig meget på de lediges dansk-, regne-, it-, og sprogkundskaber. I nogle kommuner har man dog haft gode erfaringer med at integrere dansk, regning, it og engelsk i forskellige kommunale projekter, ved at deltagerne er blevet testet og eventuelt tilbudt undervisning som en del af projektet. Din rolle som vejleder betyder, at det kan kræve et vist arbejde, hvis du skal skabe den nødvendige tillid til den ledige. Tillid er nøgleordet, hvis du skal kunne overbevise den ledige om, at dansk-, regne-, it- eller sprogkurser kan være en god idé. Som udgangspunkt har du jo også en myndighedsrolle over for den ledige, og det ved den ledige godt!! Der er mulighed for at tilkalde en repræsentant fra Netværkslokomotivet og/eller en af uddannelsesinstitutionerne, som kan komme på besøg i et aktiveringsprojekt og foretage en afklaring/test. Eventuelt kan der laves nogle prøvelektioner. Den fremgangmåde er brugt med gode resultater i flere kommuner. Senere i håndbogen er der fokuseret en række ting, der kan støtte dig før og under samtalen: Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med samtalen? Er der signaler, jeg kan være opmærksom på? Hvordan motiverer jeg den ledige til at sige ja tak? Side 6

8 4. Overvejelser før kursusstart 4.1. I virksomheden. Inden I går i gang med at tilbyde dansk- og regnekurser til jeres medarbejdere, er det vigtigt at have forhandlet forskellige ting på plads. Det er vigtigt at have en klar personale- og efteruddannelsespolitik over for alle medarbejdergrupper herunder også de, der har brug for mere dansk, regning, it eller sprog. FVU undervisning og ordblindeundervisning er gratis undervisningsministeriet betaler kurserne. Det er en klar fordel, at man definerer nogle mål for indsatsen, og de mål skal være kommunikeret ud i organisationen. Eksempler på mål kan være: Færre fejl Mindre spild Mere fleksible medarbejdere Bedre udbytte af andre kurser Bedre kommunikation internt i virksomheden Arbejdsfastholdelse Medarbejdere som kan arbejde selvstændigt i selvstyrende grupper/teams Endvidere er det vigtigt at have forhandlet de praktiske omstændigheder på plads: Hvor undervisningen skal foregå (f.eks. på en uddannelsesinstitution eller på virksomheden) Hvornår undervisningen skal foregå (i eller udenfor arbejdstiden) Aflønning, når medarbejderen går på kursus. Med hensyn til aflønning er det vigtigt at afklare, for medarbejderen: Om medarbejderen kun skal have udbetalt SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte) i kursusperioden Får udbetalt den almindelige løn af virksomheden, og virksomheden modtager løntabsgodtgørelsen (SVU) Hvad hans almindelige løn består af, og hvad der sker i forhold til forskellige bonusog akkordaflønninger. Undersøg muligheder for brug af uddannelsesfond/konpetencefond 4.2. For vejlederen. Når man fortæller ledige om dansk- og regnekurser, kan det være svært at opstille konkrete mål. Dog kan man have en formodning for, at gode dansk-, regne-, it- og sprogkundskaber kan forbedre den lediges muligheder for at opnå og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Nogle af dine kolleger har imidlertid haft succes med at bruge den omvendte argumentation at det er en fordel, at der ikke er noget mål. De siger til den ledige: Prøv et danskkursus. Du kan godt, der er ingen der forventer andet, end at du prøver. Det er tilpasset til dig og dit behov, og kan hjælpe dig med at afklare, om det nu også er så svært, som du tror. Du kan få afklaret, om dine uddannelsesdrømme nu er så urealistiske, som du tror Deltagerens mål med kurser i dansk, regning, It og/eller sprog. Der er mange eksempler på, at deltagere på vore dansk-, regne-, It- og sprogkurser får et godt udbytte af undervisningen som tidligere nævnt er der rigtig mange, der er glade for det, når de har taget det nødvendige skridt, det er at gøre noget ved det. Side 7

9 Det, at man bliver bedre til dansk og/eller regning, betyder også en anden oplevelse af hverdagen: Faktaboks 1: Over 90% af medlemsvirksomhederne fremhæver ifølge Netværkslokomotivets evalueringsrapport , at de oplever, at medarbejderne, der har deltaget i undervisning i dansk eller regning har fået større: -Selvværd og selvtillid. -Mod på at påtage sig nye arbejdsopgaver. -Fleksibilitet -Øget åbenhed om dansk- og regneproblemer. Og virksomhederne konstaterer, at de har fået flere medarbejdere til at efteruddanne sig. Faktaboks 2: Også i privatlivet bliver personens adfærd en anden. I større omfang begynder man: -At læse for børn/børnebørn -At interessere sig for børnenes skolegang -At melde sig til fritidsundervisning -At deltage i samfundsdebatten -At læse bøger og aviser Alle, der modtager undervisning flytter sig hvor meget afhænger selvfølgelig af, hvor de er i starten og naturligvis også, hvor engagerede de er. Når du som nøgleperson skal motivere deltageren til kursusdeltagelse, er det vigtigt sammen med deltageren at få skitseret nogle mål for kursusdeltagelsen, og få fortalt om de udviklinger, der kan forventes rent fagligt. Pas dog på med ikke at stille for store forandringer i udsigt. Vi mennesker er forskellige vi har forskellige forudsætninger, og vi har forskellige måder at lære på. 5. Hvilke signaler kan vise, at der er dansk-, regne-, it- og sprogvanskeligheder? Mennesker med dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder prøver ofte at skjule det. De føler sig ofte underlegne og mindreværdige og er nærmest lidt flove over at skulle bede andre om hjælp 5.1. I arbejdssituationen kan man kigge efter bl.a. følgende signaler: Fejl i dag / ugesedler Fejl i produktionen fordi teksten i diverse manualer ikke forstås eller følges Afrapportering sker ikke eventuelt sker det mundtligt Medarbejderen finder en fortrolig kollega, som sørger for det skriftlige Medarbejderen afviser at tage nye og ukendte arbejdsopgaver Medarbejderen er usikker over for nye arbejdsopgaver og nye mennesker. Lærer tekster uden ad. Tager skriftlige materiale med hjem har glemt brillerne i dag Medarbejdere, der har dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder er ofte dem, som virksomheden har færrest problemer med. De passer deres arbejde, de møder til tiden og de har meget lidt fravær. Men det er også den gruppe medarbejdere, som føler sig mest truet, når der skal ske nedskæringer. Side 8

10 5.2. I vejledningssituationen kan signalerne på danskproblemer eksempelvis være: Diverse blanketter, ansøgninger, CV og lignende laves hjemmefra har glemt kuglepennen eller mangler data, som er derhjemme. Synlige problemer viser sig netop i CV, ansøgninger og lignende. Problem kan naturligvis også skyldes, at den vejledningssøgende ikke er vant til at benytte PC. En barnlig underskrift lavet at et voksent menneske. Tager skriftligt materiale med hjem har glemt brillerne. Pårørende eller andre er med ved samtalerne. Pudsige mundtlige formuleringer. En vis aggressivitet mod at skulle lave noget skriftligt: Der skældes ud på systemet f.eks. i forbindelse med, at den ledige skal lave et CV. 6. Dagligdagsproblemer for voksne ordblinde. Nedenfor er en liste over dagligdagsproblemer for ordblinde, som ASV (Akademi for specialundervisning til voksne og unge) i Horsens har udarbejdet. Listen kan give en idé om, hvordan livet er som ordblind. En række af de nævnte problemer vil man ligeledes kunne genfinde hos personer, der ikke er ordblinde men mangler træning i at læse og stave: Eksempler på dagligdagsproblemer for ordblinde: Læse vejskilte/gadenavne. Skrive navn og adresse. Huske cpr.nr. Læse undertekster på TV. Kende forskel på højre og venstre. Orientere sig i en avis eller i en brugsanvisning/manual. Læse bus- og togplaner. Læse informationer på arbejdspladsen. Hjælpe børn med lektier. Udtale ord korrekt. Udfylde papirer på posthus, bank, bibliotek m.m. Læse ugedag, dato og klokkeslæt korrekt. Bytter rundt på tal. Skriver utydeligt. Formulerer sig uden om vanskelige ord. Arbejder ofte langt under deres intellektuelle potentiale. Fravælger uddannelse og kurser. 7. Modstand mod kurser afværgemekanismer De mennesker, der har dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder har ofte negative skoleoplevelser med i bagagen. De har derfor i mange tilfælde en grundlæggende modstand mod undervisning og efteruddannelse. Det gælder ofte både de, der er ordblinde og de, der blot er uvante med at omsætte det, de læser, til brugbare informationer. I mange tilfælde er sidstnævnte gruppe de sværeste at håndtere for dig som nøgleperson, idet de ikke altid selv er bevidste om, at der er et problem. Ofte vil personen gøre brug af psykologiske afværgemekanismer, hvor han/hun vil forsøge at finde på argumenter for ikke at deltage i kurser uanset hvad disse kurser drejer sig om. Side 9

11 Eksempler på generelle afværgemekanismer kan være: Økonomi (f.eks. manglende akkordløn eller bonus ved deltagelse i kurser, øgede transportomkostninger) Manglende tid til lektier Transportproblem til uddannelsesstedet Problem med at hente børn i daginstitution Modstand mod forandring ( hvorfor nu et kursus det går meget godt nu? ) 8. Hvordan spørger jeg ind til dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder? Fælles for mange nøglepersoner er, at de oplever en større eller mindre grad af berøringsangst i forhold til at spørge folk, om de har dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder. Nogle føler, at det er vanskeligt, ja endda grænseoverskridende, at spørge. En A-kassemedarbejder har udtrykt usikkerheden på følgende måde: Jeg oplever, at jeg nok selv har nogle barrierer, for hvor tæt skal man gå på folk? For nogle vil det være meget grænseoverskridende. Det er det samme, hvis man har en fornemmelse af et alkoholproblem, uden at man er sikker. Det er klart der er en barriere: Skal man spørge ind til det, hvis man ikke er helt sikker? Denne berøringsangst er ikke så udtalt på en arbejdsplads, hvor man om ikke andet kan argumentere ud fra, at det fremtidige arbejde vil kræve, at der sker en indsats. Endvidere vil man ofte være mere sikker i sin sag på en arbejdsplads, fordi man kender personen bedre, end man gør i en vejledningssituation. Det er ikke desto mindre vigtigt at gøre sig klart, at der er et ulige magtforhold mellem dig som nøgleperson, og den du skal have en samtale med; i arbejdssituationen kan medarbejderen være bange for sit job og dermed være bange for en skjult dagsorden - i vejledningssituationen er vejlederen, som tidligere nævnt, også en myndighedsperson, og det kan gøre det vanskeligt at etablere den nødvendige tillid. Nogle nøglepersoner opleverer imidlertid ikke berøringsangsten: de mener, at der er så meget åbenhed omkring folks dansk-, regne-, It- og sprogfærdigheder, at man sagtens kan spørge. En vejleder har udtalt sig om det at spørge på følgende måde: Jeg kalder en skovl for en skovl. Jeg snakker direkte med dem omkring problemet. Det er ikke svært at snakke om. Det er et spørgsmål om at turde. Vejlederne er deres egen største begrænsning. I sidste ende handler det om ens personlighed, og hvilken stil man selv har det bedst med. Det handler også om, hvilken jargon man har på en arbejdsplads. Tænk dog på, at du har et godt tilbud til dem, du skal spørge. Du kan hjælpe dem. Det er altid sværere at spørge til et andet menneskes eventuelle problemer, hvis ikke man ved, hvad man kan gøre for at afhjælpe dem. Side 10

12 9. Samtaleforberedelse. Nedenfor en række gode råd til, hvordan samtalen omkring en medarbejders eller en ledigs dansk-, regne-, it- og sprogfærdigheder kan blive til en målrettet dialog. Hensigten er, at det skal være en problemløsende samtale, hvor alle fordomme lægges til side, og hvor din rolle som nøgleperson først og fremmest er at være aktivt lyttende. Samtalen skal være professionel samtale, hvor din indfølingsevne og situationsfornemmelse er central. Du skal mestre hverdagssamtalens fortrolighed med den professionelle samtales struktur og formål. Planlægning: Velkommen: Kontakt: Afklaring: Kontrakt: Forløbet: Tid, sted, forberedelse af jer begge. Husk, at der er ingen telefoner til at forstyrre. Selv om man måske ser hinanden dagligt, er et pænt velkommen en vigtig start på samtalen. Vigtigt at etablere en god kontakt fra starten, da det er en fortrolig samtale. Tavshedspligt. Søg at skabe en fælles forståelse for samtalens forløb. Gensidig udtalt accept af samtalens mål og indhold (ingen skjulte dagsordener). Afklar hvilke forventninger der er til din rolle som nøgleperson. Fokuser samtalen på personens dansk-, regne-, it- og sprogfærdigheder. Tag udgangspunkt i, hvilke vaner der er med hensyn til at se fremmedsprogede film i TV (helst andre end engelsk), og hvilke læse- og skrivevaner personen har. De fleste vil mene, at de godt kan læse, og at de kun har svært ved at stave også selvom det ikke har hold i virkeligheden. Tal om hvilke udviklingsmuligheder der er både for arbejdslivet og for privatlivet ved at deltage. Prøv at få personen til at formulere, reflektere og vurdere egen situation. En væsentlig del af samtalen er at motivere personen til at sige ja tak. For at kunne motivere kræver det ofte et ret detaljeret kendskab til, hvad der foregår i forbindelse med undervisningen. Et vigtigt mål for denne del af samtalen er, at det bliver et udtalt behov for den enkelte, og ikke blot noget, man siger ja til af pligt (et påført behov). Motivation berøres på næste side. Hav respekt for, at du ofte taler med et sårbart menneske. Følelser er samtalens støj. Følelser kan her være forlegenhed og skyldfølelse. Følelser kan giver problemfornægtelse og kan fungere som filter: Man hører kun det, man vil høre. Afslutning: Opsamling, konklusion og evaluering af samtalen. Hvem gør hvad? Hvilke aftaler er lavet? Eventuelt en skriftlig aftale (ofte en god idé). Aftal hvilken opfølgning samtalen skal have (og sørg for at det bliver gjort). 10. Hvordan motiverer jeg til, at der siges ja tak til dansk-, regne-, it- og sprogkurser? Det kan være svært at motivere en medarbejder eller en ledig til at deltage i dansk- og regnekurser. De negative skoleoplevelser sidder dybt forankret i mange: En kursist har beskrevet Side 11

13 det som en frygt, der kan sidestilles med tandlægeskræk. Man er bange for at lide endnu et nederlag og at blive til grin. Det er derfor afgørende, hvordan man fortæller om kurserne. På de følgende sider er selve undervisningen beskrevet, men her er en række argumenter, som kan bruges: Du bliver afklaret (testet), så underviseren kan sikre sig, at du undervises præcis i det, du har brug for. (Pas på med at bruge ordet test. Det kan give nogle dårlige associationer). Det undervisningsmateriale, der bliver anvendt, er i videst mulig omfang relevant for dig og din dagligdag/arbejdsliv. Du kommer ikke bagerst i klassen. Du er i centrum. Du bliver ikke fjernet fra dem du er sammen med i din dagligdag. Du blev gjort til noget specielt, er i centrum. Der er mange flere i samme båd, end du drømmer om. Det er undervisning for voksne, og dem, du undervises sammen med, har de samme mål som dig. Der er en videnskabelig forklaring på læse- og stavevanskeligheder dog ikke at sidestille med decideret ordblindhed. Hvis ikke nervebanerne i hjernen er tilstrækkelig udviklede i de tidlige skoleår, er det meget sværere at lære at læse, og man mister let motivationen. Der sker det, at personen med læsevanskeligheder stopper med at læse, før læsningen bliver automatiseret. Den manglende læsetræning betyder efterfølgende, at læseevnen mindskes voldsomt med årene. Om automatiseret adfærd se boksen på næste side. Det er derfor ikke personens egen skyld!!! Tværtimod er det beundringsværdigt, hvor megen energi en person med vanskeligheder i dansk skal bruge for at klare et moderne dagligdags- og arbejdsliv. Undervisning nytter. Det er aldrig for sent at lære at læse og skrive, men det kræver at man øver sig dagligt (30-60 minutter), hvis man skal have et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Arbejder du som vejleder, kan det være særlig svært at motivere ledige til at deltage i dansk-, regne-, it- eller sprogkurser, idet kurserne ikke umiddelbart giver udsigt til et konkrete jobs. Der er lang vej fra et danskkursus til en kompetencegivende uddannelse for kortuddannede. Vejledere har dog haft held med at gøre FVU til en del af et større projekt. Det er vigtigt både at argumentere kort- og langsigtet, hvor det langsigtede er personens drømmejob. En vejleder har udtryk det på følgende måde: Det er vigtigt at få dem til at forstå, at det her er langsigtet. Det er også vigtigt at give dem det i små portioner Det er vigtigt, at vedkommende har lyst. De skal ikke tvinges til noget Til nogle har jeg sagt: Så tag da de 6 ugers forskole på SUSO (Social- og Sundhedsskolen, red.). Så skal du nok få at vide, hvis der mangler noget der og måske bliver de ad den vej motiverede til at gøre noget ved det, de ikke kan. Side 12

14 10.1. Automatiseret adfærd og læsning Faktaboks: Når læsning ikke er blevet automatiseret. Mange personers læsevanskeligheder i voksenlivet skyldes, at de er stoppet med at læse, før deres læsning er blevet automatiseret. Det kan bedst sammenlignes med, hvad der sker, når man lærer at køre bil. I starten bruges alle sanser og en stor del af ens hjernekapacitet til at føre en bil. Man skal f.eks. huske at koble ud, før der skiftes gear ja, ofte må den utrænede bilist kaste et blik på gearstangen for at sikre sig, at der nu skiftes til det rette gear. Jo mere træning bilisten får, jo lettere bliver det at køre en bil til sidst kan man skifte gear uden at tænke nævneværdigt over det. Det at føre en bil er blevet automatiseret. På samme måde er det at lære at læse. Hvis ikke læsningen er automatiseret, er det meget svært. Man bruger uforholdsmæssigt megen hjernekapacitet på læsning af det enkelte ord. Det har den konsekvens, at budskabet i det, der læses, ofte går tabt. Gennemsnitsbarnets læsning bliver automatiseret omkring 4. klasse, men hvis man på grund af f.eks. sent udviklede nervebaner har svært ved at lære at læse, er der en stor risiko for, at man mister motivationen og stopper før læsningen er automatiseret med konsekvenser for resten af voksenlivet, med mindre man søger hjælp. 11. FVU-undervisningen Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkelte deltagers (og virksomheds) behov. Det vil sige, at uddannelsesinstitutionerne i videst mulig omfang tager udgangspunkt i kursisternes egen dagligdag, hvad enten de arbejder med emner, der er relevante for arbejdslivet eller privatlivet. Alle deltagere starter med at blive afklaret (testet). Det er der flere gode grunde til: For at indplacere deltageren på det rigtige niveau (trin). For at give læreren mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte kursist. Bedre muligheder for at differentieret undervisning FVU i dansk FVU i dansk består af 4 trin med forskellige sværhedsgrader. Hvert trin omfatter undervisningstimer. Dertil kommer den eventuelle forberedelse, som kursisten foretager hjemmefra. Man starter på det trin, der svarer til ens danskkompetencer. På alle 4 trin arbejder man med dansk i hverdagen. Man staver, lærer at læse og forstå tekster og at skrive og bruge tekster. Tekster kan være alt fra instruktioner og beskeder til e- mails, blade og aviser. Side 13

15 Hvert trin starter med en test og kan afsluttes med en prøve, som Undervisningsministeriet er ansvarlig for. Man kan godt fortsætte på næste trin uden at gå til prøve. At flytte trin fra eksempelvis trin 2 til trin 3 vil i givet fald ske efter kursistens, underviserens og skolelederens fælles vurdering. Der kan søges SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte) til kurserne. Ydelsen svarer til 80% af højeste dagpengesats. Det er VUC erne og A-kasserne, der administrerer SVU. Vær opmærksom på, at der kun gives SVU én gang til hvert trin. Ordblinde kan desuden undervises efter lov om kompenserende specialundervisning. FVU undervisning varetages af VUC erne og andre uddannelsesinstitutioner, der har driftsoverenskomst med VUC f.eks. daghøjskoler, folkehøjskoler, sprogcentre, center for specialundervisning o. lign. Vore konsulenter sørger for kontakt til den relevante uddannelsesinstitution. Vær opmærksom på, at FVU undervisning også kan gennemføres ude på virksomhederne eller i fagforeningernes lokaler FVU i matematik (hverdagsregning) FVU i matematik kaldes i daglig tale for hverdagsregning, idet ordet matematik kan give mindelser om noget fra skoletiden for nogle mulige kursister, og det har det bestemt ikke noget med at gøre. FVU i regning består af to trin. Trin 1 omfatter undervisningstimer, mens trin 2 omfatter undervisningstimer. Man indplaceres på det trin en kompetencer giver anledning til. I undervisningen arbejder man med dagligdagens regneproblemer; det kan være regneproblemer fra arbejdspladsen som f.eks. lønseddel, beregningsopgaver m.v., eller det kan være private som f.eks. budget, børnenes regneopgaver. Man benytter mange forskellige materialer i undervisningen, f.eks. aviser, pc eller TV. Som det er tilfældet med FVU i dansk kan man gå til prøve i hverdagsregning efter hvert trin. Det er et tilbud at gå til prøve og er ikke en betingelse for at komme på næste trin Ordblindeundervisning og it-hjælpemidler I forbindelse med FVU-afklaringen i dansk vil det også vise sig, om der er enkelte, der kan formodes at være ordblinde; de vil så blive tilbudt en særlig elektronisk ordblindetest. Findes personen ved ordblindetesten at være reelt ordblind, er der et tilbud om specielt tilrettelagt undervisning, dog på samme økonomiske vilkår som FVU-undervsningen, og et særligt tilbud omkring it-kompenserende hjælpemidler. Ordblindeundervisning tilbydes på kurser af max. 80 lektioner. Undervisningen foregår typisk på meget små hold med max. 6 deltagere på holdene, da undervisningen tilrettelægges individuelt til den enkelte deltager. Undervisningen kan, ligesom FVU-undervisningen, foregå på virksomheden eller på en uddannelsesinstitution. Se i øvrigt Nyttige links på side 16, hvor der også findes links af særlig interesse for ordblinde. Side 14

16 11.4. Netværkslokomotivets kurser. Foruden de ordinære FVU hold, som uddannelsesinstitutionerne tilbyder, arrangerer Netværkslokomotivet ligeledes dansk-, regne-, it-. og sprogkurser flere steder i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Vore kurser tilrettelægges af de lokale arbejdsgrupper og afvikles i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner. Se de aktuelle kursustilbud på FVU er et meget fleksibelt tilbud, så der er mulighed for både heltids- og deltidskurser på næsten alle tidspunkter af døgnet. Endvidere er der mulighed for at kombinere FVU med anden undervisning som f.eks. AMU-kurser og grundlæggende IT. For at få SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte) kræver det dog, at der undervises i FVU mindst 3 timer pr. uge Eksempel på tilrettelæggelse Eksempel på kursusintroduktion og start på virksomhed: 1. November 2010: Informationsmøde på virksomheden for medarbejderne om tilbuddet samt en afklaring af deltagerne. På mødet er repræsentanter fra uddannelsesinstitutionen og Netværkslokomotivet til stede. 2. Januar 2011: Et fire ugers kursus starter. Det kan bestå af både dansk og regning efter aftale. 3. Under kurset er der mulighed for, at kursisterne låner en bærbar computer, og efterfølgende foretages en grundig evaluering mellem deltagerne, virksomheden lærerne og Netværkslokomotivet. 4. Kurset kan, hvis der på virksomheden er 8 10 deltager gennemføres i et egnet lokale på virksomheden. 12. Kontakt Netværkslokomotivet Netværkslokomotivet Vestre Engvej Vejle: Kontaktpersoner Mogens Schmidt direkte tlf Mobil: Jonna Bach direkte tlf Mobil: Hans Kærgaard direkte Mobil: Netværkslokomotivet Robert Holms Vej Horsens: Kontaktpersoner: Hans Gaardmann direkte tlf Mobil: Per Andersen direkte tlf Mobil: Gregers Hartmann-Petersen tlf Tlf omstilling til alle Side 15

17 13. Nyttige links: Download program til oplæsning Statens Voksenuddannelsesstøtte SVU Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Dansk Videnscenter for Ordblindhed DVO Undervisningsministeriet om FVU Uddannelsesguiden Og specielt af interesse for ordblinde: Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder Hjælp til ordblinde: Blanketter til ansøgning om hjælpemidler: Se lokalt jobcenter, blanketter og derefter ansøgning om hjælpemidler. På næste side er der en liste over udbyderne af FVU i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Side 16

18 14. Udbydere af FVU i Netværkslokomotivets dækningsområde Netværkslokomotivets konsulenter er i øvrigt behjælpelige med at skabe kontakt til FVUudbydere i hele Danmark. Revideret sep Telefon Mailadresse Kontaktperson AOF Herning Birgitte Frydensbjerg AOF Midt - Skanderborg Søren Madsen AOF Midt Horsens afd Charlotte Tipsmark AOF Midt Silkeborg afd Hanne Balo AOF Odder Daghøjskole Charlotte Tipsmark AOF Sydjylland Solveig Poulsen ASV Horsens Tina B. Steffensen CSV Kolding-Fredericia Hanne Nyrup CSV Vejle Mette Andersen Give Uddannelsescenter Lars Larsen Herning HF og VUC Kim Lodahl Lær Dansk, Kolding, Nanna Høy SDE Syddansk Erhvervsskole Michael Clement Skanderborg/Odder Center for Bjarne Larsen uddannelse Social og Sundhedsskolen Jørgen Dam Fredericia Horsens SOSU Skolen, Herning Marianne Elbrønd Sprogcenter Midt Hedensted Horsens Skanderborg Silkeborg - Odder Sprogcenter Vejle Sprogcenter Fredericia Lene Glyngø / Th. Langs VUC og HF Silkeborg Jan Kristensen Tørring Daghøjskole Flemming Riis Elna Leth Pedersen Inger Andersen VUC Fredericia Jørgen Skovhøj VUC Horsens Anita Madsen VUC Kolding Birgitte Poulsen VUC Vejle Alfred Steffensen Side 17

Flere medarbejdere på. danskkurser? Gode råd til virksomhedsrepræsentanter og tillidsfolk. LBR, Exnersgade 33, 6700 Esbjerg. Telefon 76 16 73 00

Flere medarbejdere på. danskkurser? Gode råd til virksomhedsrepræsentanter og tillidsfolk. LBR, Exnersgade 33, 6700 Esbjerg. Telefon 76 16 73 00 Flere medarbejdere på danskkurser? Gode råd til virksomhedsrepræsentanter og tillidsfolk LBR, Exnersgade 33, 6700 Esbjerg. Telefon 76 16 73 00 Side 2 Flere medarbejdere på danskkurser? Gode råd til virksomhedsledere

Læs mere

Så kører Netværkslokomotivet

Så kører Netværkslokomotivet Så kører Netværkslokomotivet Skal du med? Vejle 2012 Nye muligheder i hverdagen Kurser og efteruddannelse er vejen frem, når virksomhederne vil holde på arbejdskraften og når medarbejderne vil blive på

Læs mere

Så kører Netværkslokomotivet

Så kører Netværkslokomotivet Så kører Netværkslokomotivet Skal du med? Fredericia 2012 Nye muligheder i hverdagen Kurser og efteruddannelse er vejen frem, når virksomhederne vil holde på arbejdskraften og når medarbejderne vil blive

Læs mere

Så kører Netværkslokomotivet

Så kører Netværkslokomotivet Så kører Netværkslokomotivet Skal du med? VEJLE 2013 Nye muligheder i hverdagen Kurser og efteruddannelse er vejen frem, når virksomhederne vil holde på arbejdskraften og når medarbejderne vil blive på

Læs mere

Spørgeguide til FVU og OBU. Guide til tillidsrepræsentanter og ledelsespersoner i virksomheden TREKANTOMRÅDET

Spørgeguide til FVU og OBU. Guide til tillidsrepræsentanter og ledelsespersoner i virksomheden TREKANTOMRÅDET Spørgeguide til FVU og OBU Guide til tillidsrepræsentanter og ledelsespersoner i virksomheden TREKANTOMRÅDET FVU og ordblindeundervisning, trin for trin Forberedende voksenundervisning, FVU Ordblindeundervisning,

Læs mere

CAMPUS VEJLE. FVU (Forberedende voksenundervisning) OBU (Ordblindeundervisning)

CAMPUS VEJLE. FVU (Forberedende voksenundervisning) OBU (Ordblindeundervisning) CAMPUS VEJLE FVU (Forberedende voksenundervisning) OBU (Ordblindeundervisning) FVU Forberedende voksenundervisning ASFALDT ELLER ASFALT? FVU-dansk......hvis du vil være bedre til at følge med i aviser,

Læs mere

Så kører Netværkslokomotivet

Så kører Netværkslokomotivet Så kører Netværkslokomotivet Skal du med? Kolding 2012 Nye muligheder i hverdagen Dansk- og matematikkurser Kurser og efteruddannelse er vejen frem, når virksomhederne vil holde på arbejdskraften og når

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Forældre får lektiehjælp

Forældre får lektiehjælp Nyhedsbrev Marts 2010 nr. 25 Forældre får lektiehjælp Brøker, ligninger, gangestykker og procent volder far og mor problemer, når de forsøger at hjælpe børnene med at holde styr på tallene i regnebogen.

Læs mere

Så kører Netværkslokomotivet

Så kører Netværkslokomotivet Så kører Skal du med? KOLDING 2013 Dansk- og matematikkurser for voksne Dansk Læsning og læseteknik Retstavning Skriftlig formulering Nye muligheder i hverdagen Kurser og efteruddannelse er vejen frem,

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Forberedende voksenundervisning. Tag springet!

Forberedende voksenundervisning. Tag springet! Forberedende voksenundervisning Tag springet! 1 Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre vedvarende udvikling

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst!

Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst! Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst! OECD Hjælp dine medarbejdere og kolleger til at læse bedre Hver femte dansker har svært ved at læse. Det kan I som HR-ansvarlige og tillidsrepræsentanter

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Nyhedsbrev. December 2009 nr. 24

Nyhedsbrev. December 2009 nr. 24 Nyhedsbrev December 2009 nr. 24 I slutningen af oktober måned fik Netværkslokomotivet meddelelse fra Undervisningsministeriet om, at netværkets ansøgning til SATS-puljemidlerne er imødekommet. Det var

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Læse/staveog matematikvanskeligheder

Læse/staveog matematikvanskeligheder Forår 2016 CSV Voksenspecialundervisning Læse/staveog matematikvanskeligheder Visitation Inden dansk- og matematikundervisningens start aftales tid til samtale og information om undervisningen. I samtalen

Læs mere

AVU Almen Voksenuddannelse

AVU Almen Voksenuddannelse AVU Almen Voksenuddannelse campusvejle AVU er et tilbud til voksne over 18 år, som ønsker at forbedre deres kundskaber i et eller flere fag Fag på : Dansk Samfundsfag Dansk som andetsprog Tysk Engelsk

Læs mere

Så kører Netværkslokomotivet

Så kører Netværkslokomotivet Så kører Netværkslokomotivet Skal du med? Fredericia 2011 Nye muligheder i hverdagen Kurser og efteruddannelse er vejen frem, når virksomhederne vil holde på arbejdskraften og når medarbejderne vil blive

Læs mere

Styrkelse af lediges læse-, skriveog regnefærdigheder

Styrkelse af lediges læse-, skriveog regnefærdigheder Styrkelse af lediges læse-, skriveog regnefærdigheder - Erfaringer og ideer Temamøde den 1. november 2011 Beskæftigelsesregion Nordjylland Corina Roig og Lizzie Mærsk Nielsen Hvorfor fokus på lediges basale

Læs mere

Nyhedsbrev. Jane Hansen modtager nystiftet pris. Oktober 2008 nr. 20

Nyhedsbrev. Jane Hansen modtager nystiftet pris. Oktober 2008 nr. 20 Netværks- lokomotivet Nyhedsbrev Oktober 2008 nr. 20 Jane Hansen modtager nystiftet pris Jane Hansen fra Korsvej Mejeri (Arla) fik en helt nystiftet TR-pris. Prisen, der er et rejse- og studielegat på

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Skarp Skriftlig Faglighed

Skarp Skriftlig Faglighed Skarp Skriftlig Faglighed Præsentation af Kompetenceudviklingsprojekt på Statsfængslet Midtjylland. Projektet er udviklet i samarbejde med: Netværkslokomotivet Kompetencesekretariatet (SCK) Herning HF

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Efterår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Har til formål at vejlede og rådgive personer og virksomheder i forbindelse med voksen- og efteruddannelse Dækker følgende kommuner:

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Du kan henvende dig i Jobboxen uden forudgående aftale og få vejledning til din jobsøgning.

Du kan henvende dig i Jobboxen uden forudgående aftale og få vejledning til din jobsøgning. Åben vejledning i Jobboxen Jobboxen er et tilbud til ledige samt job- og uddannelsessøgende, hvor frivillighed, større ansvar, inspirerende tilbud og ikke mindst fokus på rigtige job er nøgleordene. Det

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

VUC kursustilbud 2014

VUC kursustilbud 2014 VUC kursustilbud 2014 Uddannelse skaber ny fremtid Herning HF & VUC 1 velkommen til Herning HF & VUC Vi er en stor uddannelsesinstitution med mange forskellige uddannelsesområder, som giver dig mulighed

Læs mere

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 VoksenUddannelsescenter Frederiksberg byder velkommen til undervisningsåret 2015-2016 I dette program

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

AVU FVU OBU. Almen voksenuddannelse. voksenundervisning

AVU FVU OBU. Almen voksenuddannelse. voksenundervisning AVU FVU OBU Almen voksenuddannelse Forberedende Ordblindeundervisning voksenundervisning I dette program kan du læse om: AVU - Almen Voksenuddannelse Svarer i niveau til 9. og 10. klasse Læs mere på side

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

FVU-plan, 2010-11: VUC Vest

FVU-plan, 2010-11: VUC Vest FVU-plan, 2010-11: VUC Vest På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

FOF- Herning har ikke ønsket deltagelse. Begrundelse at de ikke har aktivitet i området.

FOF- Herning har ikke ønsket deltagelse. Begrundelse at de ikke har aktivitet i området. Referat af møde i uddannelsesudvalget ved VUC Ringkøbing Skjern d. 9. januar kl. 14.00 på VUC i Skjern, Skolebyen 5. Referat = kursiv Til stede: Viktor Jensen, Susan Bruun, Poul Erik Delfs, Ivan Thomsen,

Læs mere

Efteruddannelse og opkvalificering

Efteruddannelse og opkvalificering Efteruddannelse og opkvalificering Hvem er VEU-Center Nordsjælland? VEU-sekretariatet Hvad laver vi? 700-800 virksomhedsbesøg årligt virksomheder, der selv henvender sig nye virksomheder Virksomheder,

Læs mere

Uddannelseskonsulenten = jeres vejleder

Uddannelseskonsulenten = jeres vejleder 1 Uddannelseskonsulenten = jeres vejleder VUC Erhverv - orientering om og tilrettelæggelse af undervisning på virksomheder, institutioner, jobcentre og andet ud af huset. Læse- og matematikscreeninger.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2009 nr. 22. i Netværkslokomotivets. Årsmøde 2009. Halvdelen af medarbejderne. skolebænken. Den indsats resulterer nu. årspris 2009.

Nyhedsbrev. Juni 2009 nr. 22. i Netværkslokomotivets. Årsmøde 2009. Halvdelen af medarbejderne. skolebænken. Den indsats resulterer nu. årspris 2009. Nyhedsbrev Juni 2009 nr. 22 Netværkslokomotivets Årsmøde 2009 Halvdelen af medarbejderne i produktionen hos Siemens Wind Power i Engesvang er sendt på skolebænken. Den indsats resulterer nu i Netværkslokomotivets

Læs mere

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Nyhedsbrev September 2009 nr. 23 Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Netværkslokomotivet har den 1.august indgået aftale med Kompetence Midt om at deltage i indsatsen for at

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Læse/staveog matematikvanskeligheder

Læse/staveog matematikvanskeligheder Forår 2017 CSV Voksenspecialundervisning Læse/staveog matematikvanskeligheder Læse/stave og matematikvanskeligheder Har du svært ved at læse, skrive eller regne? I denne pjece kan du blive klogere på

Læs mere

Sæt efteruddannelse på dagsordenen!

Sæt efteruddannelse på dagsordenen! Sæt efteruddannelse på dagsordenen! VEU-center Østjylland dækker Hedensted, Horsens, Odder, Samsø, Silkeborg, Skanderborg og Aarhus kommuner. 2 Brug dit VEU-center til rådgivning VIDSTE DU, AT... Alle

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Et godt tilbud til sektorens medlemmer

Et godt tilbud til sektorens medlemmer Kost- og Servicesektoren marts 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Uddannelsespjece Et godt tilbud til sektorens medlemmer muligheder for grund- og efteruddannelse Indhold Forord 3 Erhvervsuddannelsen som

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Uddannelseskonsulent

Uddannelseskonsulent Uddannelseskonsulent VUC Erhverv - orientering om og tilrettelæggelse af undervisning på virksomheder, institutioner, jobcentre og andet ud af huset. Læse- og matematikscreeninger. Samarbejde med de øvrige

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Bliv skrap til faglig dokumentation

Bliv skrap til faglig dokumentation Bliv skrap til faglig dokumentation Henover efteråret har du på 16 onsdage muligheden for at blive klædt på til arbejdsmarkedets stigende krav til dokumentation. Kurset giver dig samtidig en unik mulighed

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Ditte Vigsø Great Place to Work Institute Danmark 11. november 2009 Hvad er en god arbejdsplads -for dig? 1 Hvorfor skabe en god arbejdsplads? Her

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder

Læs mere

Uddannelseskonsulent

Uddannelseskonsulent Uddannelseskonsulent VUC Erhverv - orientering om og tilrettelæggelse af undervisning på virksomheder, institutioner, jobcentre og andet ud af huset. Læse- og matematikscreeninger. Samarbejde med de øvrige

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Lektiehjælp for forældre Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Indhold Forældrelektiehjælp 3 Forældrematematik 4 Forældredansk 5 Ordblindeundervisning 6 Tilmeldingsblanket 7 Forældrelektiehjælp

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Mulighed for danskundervisning

Mulighed for danskundervisning Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der

Læs mere