NØGLEPERSON KURSUS Udvikling af dansk-, regne-, sprog- og it-færdigheder på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NØGLEPERSON KURSUS Udvikling af dansk-, regne-, sprog- og it-færdigheder på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 NØGLEPERSON KURSUS Udvikling af dansk-, regne-, sprog- og it-færdigheder på arbejdsmarkedet

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Afsnit 1. Kort orientering om Netværkslokomotivet Hvorfor et netværk?... 3 Afsnit 2. Hvorfor skal man engagere sig i dansk-, regne-, it- og sprogproblemer? Ca. en million danskere har gavn af at forbedre deres dansk og regnekompetencer Globaliseringen øger kravet til dansk-, regne-, IT- og sprogfærdigheder Kursisterne er rigtig glade for kurserne Afsnit 3. Nøglepersonen Nøglepersonrollen i en virksomhed Nøglepersonrollen som vejleder... 6 Afsnit 4. Overvejelser før kursusstart I virksomheden For vejlederen Deltagerens mål med kurser i dansk, regning, it og/eller sprog... 7 Afsnit 5. Hvilke signaler kan vise, at der er dansk-, regne-, it- og sprogvanskeligheder? I arbejdssituationen kan man kigge bl.a. efter følgende signaler I vejledningssituationen kan signalerne på danskproblemer eksempelvis være... 9 Afsnit 6. Dagligdagsproblemer for voksne ordblinde... 9 Afsnit 7. Modstand mod kurser - afværgemekanismer... 9 Afsnit 8. Hvordan spørger jeg ind til dansk-, regne-, it- og sprogvanskeligheder? Afsnit 9. Samtaleforberedelse Afsnit 10. Hvordan motiverer jeg til, at der siges ja tak til kurser Automatiseret adfærd og læsning Afsnit 11. FVU undervisningen FVU i dansk FVU i matematik (hverdagsregning) Ordblindeundervisning og it-hjælpemidler Netværkslokomotivets kurser Eksempel på tilrettelæggelse Afsnit 12. Kontakt Netværkslokomotivet Afsnit 13. Nyttige links Afsnit 14. Udbydere af FVU i Netværkslokomotivets dækningsområde Side 1

3 Forord Velkommen til Netværkslokomotivets Nøglepersonskursus! - Hvordan få flere til at deltage i dansk-, regne-, it- og sprogkurser? Denne håndbog er et praktisk værktøj, der forhåbentlig giver svar på en række af de spørgsmål, som du som for eksempel leder, tillidsrepræsentant eller vejleder har om, hvordan man griber dansk-, regne-, IT- og sprogproblematikken an. Hvorfor skal man engagere sig i, at medarbejdere eller ledige har læse-, stave-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder? Hvad er din rolle som nøgleperson som leder, tillidsrepræsentant eller vejleder? Hvordan spørger jeg ind til folks eventuelle dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder uden at gå for tæt på? Hvad kan virksomheden opnå ved at sende medarbejdere på kurser? Hvorledes kan man motivere folk? Gode argumenter! Hvilke fordele er der for personer, der deltager i dansk- eller regnekurser? Hvad er Forberedende Voksenundervisning (FVU)? Praktiske informationer: Adresselister, nyttige links, FVU udbydere og lignende. Tjek venligst vores hjemmeside for at se, om der er kommet en nyere udgave. Copyright Netværkslokomotivet januar 2011 Indholdet må kopieres med tydelig kildeangivelse. Side 2

4 1. Kort orientering om Netværkslokomotivet. - Hvem er vi? Netværkslokomotivet blev dannet i 1997 af en mindre gruppe virksomheder i Kolding. Siden da har netværket bredt sig til den øvrige del af Region Syddanmark og Region Midtjylland, og i dag er der godt 375 medlemsvirksomheder og organisationer. Vores formål er at udveksle erfaringer om, hvordan man finder og motiverer medarbejdere, og andre man er i kontakt med, som kan have gavn af at forbedre deres dansk-, regne-, it- og sprogkundskaber. Endvidere arrangerer vi dansk- og regnekurser i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, ligesom vi fungerer som rådgivere for, hvorledes kommunikation og skriftligt materiale bliver mere læsbart og forståeligt. Netværkslokomotivet ledes af en styregruppe på 16 personer. Den ene del af styregruppen består af udpegede medlemmer, der hver især repræsenterer LO, DA, beskæftigelsesregionerne Midtjylland og Syddanmark, Ordblindeforeningen, kommunerne og Uddannelsesinstitutionerne. Den anden del af styregruppen består af personer, der er valgt på vores årsmøde. I denne gruppe er der både ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Desuden findes lokale arbejdsgrupper rundt om i Region Syddanmark og Region Midtjylland, der tilrettelægger lokale arrangementer og netværkskurser for medlemsvirksomhederne Hvorfor et netværk? Et netværk giver mulighed for: At trække på andres erfaringer både de gode og de dårlige. At medlemsvirksomhederne hver især kan sende nogle få medarbejdere af sted ad gangen. Ingen behøver at kunne fylde et hold selv. At tilpasse kursets indhold til virksomhedernes og medarbejdernes behov. At udnytte og udvikle nye tiltag i kraft af netværkets fælles ressourcer. At medlemmerne kan udnytte vore konsulenters arbejdskraft. At der opnås sammenhold og forståelse for sagen både hos arbejdsgivere og arbejdstagere. 2. Hvorfor skal man engagere sig i dansk-. regne-.it- og sprogproblemer? Der er tre hovedårsager til, at vi i fællesskab skal finde og motivere folk til at forbedre deres danskog regnekundskaber. 1. Der er ca. 1,3 millioner danskere, der har brug for at forbedre deres dansk- og regnekundskaber. 2. Globaliseringen stiller ændrede krav til fremtidens medarbejdere. 3. Deltagerne i undervisningen kan bruge de nye færdigheder både i jobbet og privat. Side 3

5 2.1. Ca. en million voksne danskere har gavn af at forbedre deres dansk og regnekompetencer Undersøgelser viser, at ca. en million danskere kan har svært ved at forstå og bruge skriftlige budskaber. Samtidig bliver danskkundskaber en af de væsentligste kompetencer, som arbejdskraften skal være i besiddelse af på fremtidens arbejdsmarked. Undersøgelser viser bl.a., at: 80% af de kortuddannede og 50% af de faglærte ikke læser og skriver tilstrækkelig godt. Hver 7. student mangler træning i at læse og skrive! Ca. 25% har utilstrækkelige regnefærdigheder Kun 2 5% af den danske befolkning er ordblinde i en klinisk/fysisk forstand. Resten mangler blot træning de har svært ved at forstå det, de læser. Ordblinde har mulighed for at få undervisning specielt for ordblinde og de har mulighed for at få hjælp via handicaplovgivningen eksempelvis til it-værktøjer Globaliseringen øger kravet til dansk-. regne-, it- og sprogfærdigheder. De nye arbejdsformer i virksomhederne stiller krav om, at medarbejderne kan kommunikere skriftligt ofte elektronisk. De stiller f.eks. krav om, at kvalitetsstandarder kan dokumenteres, og at man kan håndtere diverse manualer og andet skriftligt materiale. Det bliver mere og mere almindeligt, at den traditionelle formand afløses af selvstyrende arbejdsgrupper eller andre moderne arbejdsformer. Det stiller større krav til medarbejdernes dansk-, regne og it- færdigheder. I mange internationalt orienterede virksomheder stiller det også krav til medarbejdernes engelskfærdigheder. Blandt kvalifikationskravene til fremtidens medarbejdere kan man nævne: Vilje og evne til uddannelse og udvikling Fleksibilitet og selvstændighed Effektivitet og produktivitet Kommunikationsevne Engagement og kreativitet Samarbejdsevne og vilje Højt fagligt niveau Side 4

6 2.3. Kursisterne er rigtig glade for kurserne. Det gælder her om at sælge det glade budskab om, at der er mulighed for hjælp. De, der har prøvet at deltage i kurser, er faktisk rigtig glade for det: Når vi holder dansk-, regne-, it- og sprogkurser i Netværkslokomotivets regi, gør vi altid meget ud af at få konstruktive tilbagemeldinger fra kursisterne og fra ledere og tillidsfolk i vore medlemsvirksomheder. I vore evalueringer har vi set udtalelser som: Nu kan jeg hjælpe min datter på 10 år med at løse en kryds og tværs til børn. Det turde jeg ikke før (kursist) Jeg vil takke lærerne for en kanon indsats. Vi håber at være tilbage på skolebænken igen til næste vinter (kursist) Nu skriver jeg i kontaktbogen, frem for at ringe til læreren, når jeg skal i kontakt med mit barns skole (kursist) Vi giver nogle medarbejdere et skub, en opmuntring og noget hjælp til at få startet på læseundervisningen. Det betyder også, at de får mod til at tage på andre kurser (tillidsrepræsentant) Vores organisation er baseret på mindre produktionsgrupper og teams. Derfor er det godt, når vi skal kommunikere internt (leder) 3. Nøglepersonen. En nøgleperson er en person, der skal finde og motivere personer, som kan have gavn af at forbedre deres dansk-, regne-, it- eller sprogkundskaber. En nøgleperson er typisk en tillidsrepræsentant, en mellemleder eller personaleleder, som er i direkte kontakt med virksomhedens medarbejdere. Men en nøgleperson kan også være en vejleder, der på Jobcentret, i A-kassen, eller hos private firmaer (andre aktører) vejleder ledige med at finde et job. Der skelnes i det følgende imellem virksomhedspersoner og vejledere, idet rollerne er forskellige Nøglepersonrollen i en virksomhed. Det er vigtigt, at de nøglepersoner, som virksomheden udpeger, er personer, som de øvrige medarbejdere har tillid til. Når man taler med en medarbejder omkring mulighederne for at deltage i dansk-, regne-, iteller sprogkurser, er det altafgørende, at informationerne behandles fortroligt. Det skal være sådan, at medarbejderen trygt kan tale om sine dansk- og regnefærdigheder, så der opnås er ærlig dialog om medarbejderens behov, og de muligheder der er for hjælp. Det ideelle er, at medarbejderen selv erkender, at det er en god idé. Det er ikke et særlig godt udgangspunkt, såfremt medarbejderen følger sig presset, men vær opmærksom på, at det godt kan være tilfældet, selvom I som virksomhed kun har ment det som et godt tilbud til medarbejderen. Hvis et dansk-, regne-, it- eller sprogkursus er en forudsætning for at beholde arbejdet, skal det klart meldes ud. Andre virksomheder har haft held med at gøre dansk-, regne-, it- eller sprogkurser til en integreret del af virksomhedens efteruddannelses- og personalepolitik. De har bevidst arbejdet ud fra en filosofi om, at der er efteruddannelsestilbud til alle medarbejdergrupper. Side 5

7 Det er derfor et godt udgangspunkt, såfremt samtalen kan tage afsæt i virksomhedens overordnede personalepolitik, og gerne hvis den kan give medarbejderen en fornemmelse af, at man gør det her, fordi medarbejderen er værdsat og værdifuld. Det bedste er med andre ord, at der sættes nogle klare mål for indsatsen. Din rolle som nøgleperson er at indgå i en kreativ dialog med den ansatte, hvor du først og fremmest er aktivt lyttende. En del af dem, du snakker med vil tænke, at det er en privat sag, men det er vigtigt, at du gør medarbejderen klart, at det ikke kun er en privat sag det er, fordi det både kan være til gavn for medarbejderen og for virksomheden. Se senere i håndbogen hjælp til dig før og under samtalen: Hvilke mål er der med vores fokus på medarbejdernes dansk-, regne-, It- og sprogkundskaber? Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med samtalen? Hvordan motiverer jeg medarbejderen til at sige ja tak? 3.2. Nøglepersonrollen som vejleder. Som vejleder er din rolle anderledes, end den er for nøglepersonen i en virksomhed. Din primære opgave er at skaffe den ledige beskæftigelse, hvad enten du arbejder med dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere eller andre som f.eks. revalidender, sygedagpengemodtagere m.fl. Ikke desto mindre er det vigtigt at fokusere på, at de ledige kan have behov for at forbedre deres dansk- og regnekundskaber i forbindelse med den samtale, du har med den ledige. I det kommunale system har der hidtil ikke været fokuseret særlig meget på de lediges dansk-, regne-, it-, og sprogkundskaber. I nogle kommuner har man dog haft gode erfaringer med at integrere dansk, regning, it og engelsk i forskellige kommunale projekter, ved at deltagerne er blevet testet og eventuelt tilbudt undervisning som en del af projektet. Din rolle som vejleder betyder, at det kan kræve et vist arbejde, hvis du skal skabe den nødvendige tillid til den ledige. Tillid er nøgleordet, hvis du skal kunne overbevise den ledige om, at dansk-, regne-, it- eller sprogkurser kan være en god idé. Som udgangspunkt har du jo også en myndighedsrolle over for den ledige, og det ved den ledige godt!! Der er mulighed for at tilkalde en repræsentant fra Netværkslokomotivet og/eller en af uddannelsesinstitutionerne, som kan komme på besøg i et aktiveringsprojekt og foretage en afklaring/test. Eventuelt kan der laves nogle prøvelektioner. Den fremgangmåde er brugt med gode resultater i flere kommuner. Senere i håndbogen er der fokuseret en række ting, der kan støtte dig før og under samtalen: Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med samtalen? Er der signaler, jeg kan være opmærksom på? Hvordan motiverer jeg den ledige til at sige ja tak? Side 6

8 4. Overvejelser før kursusstart 4.1. I virksomheden. Inden I går i gang med at tilbyde dansk- og regnekurser til jeres medarbejdere, er det vigtigt at have forhandlet forskellige ting på plads. Det er vigtigt at have en klar personale- og efteruddannelsespolitik over for alle medarbejdergrupper herunder også de, der har brug for mere dansk, regning, it eller sprog. FVU undervisning og ordblindeundervisning er gratis undervisningsministeriet betaler kurserne. Det er en klar fordel, at man definerer nogle mål for indsatsen, og de mål skal være kommunikeret ud i organisationen. Eksempler på mål kan være: Færre fejl Mindre spild Mere fleksible medarbejdere Bedre udbytte af andre kurser Bedre kommunikation internt i virksomheden Arbejdsfastholdelse Medarbejdere som kan arbejde selvstændigt i selvstyrende grupper/teams Endvidere er det vigtigt at have forhandlet de praktiske omstændigheder på plads: Hvor undervisningen skal foregå (f.eks. på en uddannelsesinstitution eller på virksomheden) Hvornår undervisningen skal foregå (i eller udenfor arbejdstiden) Aflønning, når medarbejderen går på kursus. Med hensyn til aflønning er det vigtigt at afklare, for medarbejderen: Om medarbejderen kun skal have udbetalt SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte) i kursusperioden Får udbetalt den almindelige løn af virksomheden, og virksomheden modtager løntabsgodtgørelsen (SVU) Hvad hans almindelige løn består af, og hvad der sker i forhold til forskellige bonusog akkordaflønninger. Undersøg muligheder for brug af uddannelsesfond/konpetencefond 4.2. For vejlederen. Når man fortæller ledige om dansk- og regnekurser, kan det være svært at opstille konkrete mål. Dog kan man have en formodning for, at gode dansk-, regne-, it- og sprogkundskaber kan forbedre den lediges muligheder for at opnå og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Nogle af dine kolleger har imidlertid haft succes med at bruge den omvendte argumentation at det er en fordel, at der ikke er noget mål. De siger til den ledige: Prøv et danskkursus. Du kan godt, der er ingen der forventer andet, end at du prøver. Det er tilpasset til dig og dit behov, og kan hjælpe dig med at afklare, om det nu også er så svært, som du tror. Du kan få afklaret, om dine uddannelsesdrømme nu er så urealistiske, som du tror Deltagerens mål med kurser i dansk, regning, It og/eller sprog. Der er mange eksempler på, at deltagere på vore dansk-, regne-, It- og sprogkurser får et godt udbytte af undervisningen som tidligere nævnt er der rigtig mange, der er glade for det, når de har taget det nødvendige skridt, det er at gøre noget ved det. Side 7

9 Det, at man bliver bedre til dansk og/eller regning, betyder også en anden oplevelse af hverdagen: Faktaboks 1: Over 90% af medlemsvirksomhederne fremhæver ifølge Netværkslokomotivets evalueringsrapport , at de oplever, at medarbejderne, der har deltaget i undervisning i dansk eller regning har fået større: -Selvværd og selvtillid. -Mod på at påtage sig nye arbejdsopgaver. -Fleksibilitet -Øget åbenhed om dansk- og regneproblemer. Og virksomhederne konstaterer, at de har fået flere medarbejdere til at efteruddanne sig. Faktaboks 2: Også i privatlivet bliver personens adfærd en anden. I større omfang begynder man: -At læse for børn/børnebørn -At interessere sig for børnenes skolegang -At melde sig til fritidsundervisning -At deltage i samfundsdebatten -At læse bøger og aviser Alle, der modtager undervisning flytter sig hvor meget afhænger selvfølgelig af, hvor de er i starten og naturligvis også, hvor engagerede de er. Når du som nøgleperson skal motivere deltageren til kursusdeltagelse, er det vigtigt sammen med deltageren at få skitseret nogle mål for kursusdeltagelsen, og få fortalt om de udviklinger, der kan forventes rent fagligt. Pas dog på med ikke at stille for store forandringer i udsigt. Vi mennesker er forskellige vi har forskellige forudsætninger, og vi har forskellige måder at lære på. 5. Hvilke signaler kan vise, at der er dansk-, regne-, it- og sprogvanskeligheder? Mennesker med dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder prøver ofte at skjule det. De føler sig ofte underlegne og mindreværdige og er nærmest lidt flove over at skulle bede andre om hjælp 5.1. I arbejdssituationen kan man kigge efter bl.a. følgende signaler: Fejl i dag / ugesedler Fejl i produktionen fordi teksten i diverse manualer ikke forstås eller følges Afrapportering sker ikke eventuelt sker det mundtligt Medarbejderen finder en fortrolig kollega, som sørger for det skriftlige Medarbejderen afviser at tage nye og ukendte arbejdsopgaver Medarbejderen er usikker over for nye arbejdsopgaver og nye mennesker. Lærer tekster uden ad. Tager skriftlige materiale med hjem har glemt brillerne i dag Medarbejdere, der har dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder er ofte dem, som virksomheden har færrest problemer med. De passer deres arbejde, de møder til tiden og de har meget lidt fravær. Men det er også den gruppe medarbejdere, som føler sig mest truet, når der skal ske nedskæringer. Side 8

10 5.2. I vejledningssituationen kan signalerne på danskproblemer eksempelvis være: Diverse blanketter, ansøgninger, CV og lignende laves hjemmefra har glemt kuglepennen eller mangler data, som er derhjemme. Synlige problemer viser sig netop i CV, ansøgninger og lignende. Problem kan naturligvis også skyldes, at den vejledningssøgende ikke er vant til at benytte PC. En barnlig underskrift lavet at et voksent menneske. Tager skriftligt materiale med hjem har glemt brillerne. Pårørende eller andre er med ved samtalerne. Pudsige mundtlige formuleringer. En vis aggressivitet mod at skulle lave noget skriftligt: Der skældes ud på systemet f.eks. i forbindelse med, at den ledige skal lave et CV. 6. Dagligdagsproblemer for voksne ordblinde. Nedenfor er en liste over dagligdagsproblemer for ordblinde, som ASV (Akademi for specialundervisning til voksne og unge) i Horsens har udarbejdet. Listen kan give en idé om, hvordan livet er som ordblind. En række af de nævnte problemer vil man ligeledes kunne genfinde hos personer, der ikke er ordblinde men mangler træning i at læse og stave: Eksempler på dagligdagsproblemer for ordblinde: Læse vejskilte/gadenavne. Skrive navn og adresse. Huske cpr.nr. Læse undertekster på TV. Kende forskel på højre og venstre. Orientere sig i en avis eller i en brugsanvisning/manual. Læse bus- og togplaner. Læse informationer på arbejdspladsen. Hjælpe børn med lektier. Udtale ord korrekt. Udfylde papirer på posthus, bank, bibliotek m.m. Læse ugedag, dato og klokkeslæt korrekt. Bytter rundt på tal. Skriver utydeligt. Formulerer sig uden om vanskelige ord. Arbejder ofte langt under deres intellektuelle potentiale. Fravælger uddannelse og kurser. 7. Modstand mod kurser afværgemekanismer De mennesker, der har dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder har ofte negative skoleoplevelser med i bagagen. De har derfor i mange tilfælde en grundlæggende modstand mod undervisning og efteruddannelse. Det gælder ofte både de, der er ordblinde og de, der blot er uvante med at omsætte det, de læser, til brugbare informationer. I mange tilfælde er sidstnævnte gruppe de sværeste at håndtere for dig som nøgleperson, idet de ikke altid selv er bevidste om, at der er et problem. Ofte vil personen gøre brug af psykologiske afværgemekanismer, hvor han/hun vil forsøge at finde på argumenter for ikke at deltage i kurser uanset hvad disse kurser drejer sig om. Side 9

11 Eksempler på generelle afværgemekanismer kan være: Økonomi (f.eks. manglende akkordløn eller bonus ved deltagelse i kurser, øgede transportomkostninger) Manglende tid til lektier Transportproblem til uddannelsesstedet Problem med at hente børn i daginstitution Modstand mod forandring ( hvorfor nu et kursus det går meget godt nu? ) 8. Hvordan spørger jeg ind til dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder? Fælles for mange nøglepersoner er, at de oplever en større eller mindre grad af berøringsangst i forhold til at spørge folk, om de har dansk-, regne-, it- eller sprogvanskeligheder. Nogle føler, at det er vanskeligt, ja endda grænseoverskridende, at spørge. En A-kassemedarbejder har udtrykt usikkerheden på følgende måde: Jeg oplever, at jeg nok selv har nogle barrierer, for hvor tæt skal man gå på folk? For nogle vil det være meget grænseoverskridende. Det er det samme, hvis man har en fornemmelse af et alkoholproblem, uden at man er sikker. Det er klart der er en barriere: Skal man spørge ind til det, hvis man ikke er helt sikker? Denne berøringsangst er ikke så udtalt på en arbejdsplads, hvor man om ikke andet kan argumentere ud fra, at det fremtidige arbejde vil kræve, at der sker en indsats. Endvidere vil man ofte være mere sikker i sin sag på en arbejdsplads, fordi man kender personen bedre, end man gør i en vejledningssituation. Det er ikke desto mindre vigtigt at gøre sig klart, at der er et ulige magtforhold mellem dig som nøgleperson, og den du skal have en samtale med; i arbejdssituationen kan medarbejderen være bange for sit job og dermed være bange for en skjult dagsorden - i vejledningssituationen er vejlederen, som tidligere nævnt, også en myndighedsperson, og det kan gøre det vanskeligt at etablere den nødvendige tillid. Nogle nøglepersoner opleverer imidlertid ikke berøringsangsten: de mener, at der er så meget åbenhed omkring folks dansk-, regne-, It- og sprogfærdigheder, at man sagtens kan spørge. En vejleder har udtalt sig om det at spørge på følgende måde: Jeg kalder en skovl for en skovl. Jeg snakker direkte med dem omkring problemet. Det er ikke svært at snakke om. Det er et spørgsmål om at turde. Vejlederne er deres egen største begrænsning. I sidste ende handler det om ens personlighed, og hvilken stil man selv har det bedst med. Det handler også om, hvilken jargon man har på en arbejdsplads. Tænk dog på, at du har et godt tilbud til dem, du skal spørge. Du kan hjælpe dem. Det er altid sværere at spørge til et andet menneskes eventuelle problemer, hvis ikke man ved, hvad man kan gøre for at afhjælpe dem. Side 10

12 9. Samtaleforberedelse. Nedenfor en række gode råd til, hvordan samtalen omkring en medarbejders eller en ledigs dansk-, regne-, it- og sprogfærdigheder kan blive til en målrettet dialog. Hensigten er, at det skal være en problemløsende samtale, hvor alle fordomme lægges til side, og hvor din rolle som nøgleperson først og fremmest er at være aktivt lyttende. Samtalen skal være professionel samtale, hvor din indfølingsevne og situationsfornemmelse er central. Du skal mestre hverdagssamtalens fortrolighed med den professionelle samtales struktur og formål. Planlægning: Velkommen: Kontakt: Afklaring: Kontrakt: Forløbet: Tid, sted, forberedelse af jer begge. Husk, at der er ingen telefoner til at forstyrre. Selv om man måske ser hinanden dagligt, er et pænt velkommen en vigtig start på samtalen. Vigtigt at etablere en god kontakt fra starten, da det er en fortrolig samtale. Tavshedspligt. Søg at skabe en fælles forståelse for samtalens forløb. Gensidig udtalt accept af samtalens mål og indhold (ingen skjulte dagsordener). Afklar hvilke forventninger der er til din rolle som nøgleperson. Fokuser samtalen på personens dansk-, regne-, it- og sprogfærdigheder. Tag udgangspunkt i, hvilke vaner der er med hensyn til at se fremmedsprogede film i TV (helst andre end engelsk), og hvilke læse- og skrivevaner personen har. De fleste vil mene, at de godt kan læse, og at de kun har svært ved at stave også selvom det ikke har hold i virkeligheden. Tal om hvilke udviklingsmuligheder der er både for arbejdslivet og for privatlivet ved at deltage. Prøv at få personen til at formulere, reflektere og vurdere egen situation. En væsentlig del af samtalen er at motivere personen til at sige ja tak. For at kunne motivere kræver det ofte et ret detaljeret kendskab til, hvad der foregår i forbindelse med undervisningen. Et vigtigt mål for denne del af samtalen er, at det bliver et udtalt behov for den enkelte, og ikke blot noget, man siger ja til af pligt (et påført behov). Motivation berøres på næste side. Hav respekt for, at du ofte taler med et sårbart menneske. Følelser er samtalens støj. Følelser kan her være forlegenhed og skyldfølelse. Følelser kan giver problemfornægtelse og kan fungere som filter: Man hører kun det, man vil høre. Afslutning: Opsamling, konklusion og evaluering af samtalen. Hvem gør hvad? Hvilke aftaler er lavet? Eventuelt en skriftlig aftale (ofte en god idé). Aftal hvilken opfølgning samtalen skal have (og sørg for at det bliver gjort). 10. Hvordan motiverer jeg til, at der siges ja tak til dansk-, regne-, it- og sprogkurser? Det kan være svært at motivere en medarbejder eller en ledig til at deltage i dansk- og regnekurser. De negative skoleoplevelser sidder dybt forankret i mange: En kursist har beskrevet Side 11

13 det som en frygt, der kan sidestilles med tandlægeskræk. Man er bange for at lide endnu et nederlag og at blive til grin. Det er derfor afgørende, hvordan man fortæller om kurserne. På de følgende sider er selve undervisningen beskrevet, men her er en række argumenter, som kan bruges: Du bliver afklaret (testet), så underviseren kan sikre sig, at du undervises præcis i det, du har brug for. (Pas på med at bruge ordet test. Det kan give nogle dårlige associationer). Det undervisningsmateriale, der bliver anvendt, er i videst mulig omfang relevant for dig og din dagligdag/arbejdsliv. Du kommer ikke bagerst i klassen. Du er i centrum. Du bliver ikke fjernet fra dem du er sammen med i din dagligdag. Du blev gjort til noget specielt, er i centrum. Der er mange flere i samme båd, end du drømmer om. Det er undervisning for voksne, og dem, du undervises sammen med, har de samme mål som dig. Der er en videnskabelig forklaring på læse- og stavevanskeligheder dog ikke at sidestille med decideret ordblindhed. Hvis ikke nervebanerne i hjernen er tilstrækkelig udviklede i de tidlige skoleår, er det meget sværere at lære at læse, og man mister let motivationen. Der sker det, at personen med læsevanskeligheder stopper med at læse, før læsningen bliver automatiseret. Den manglende læsetræning betyder efterfølgende, at læseevnen mindskes voldsomt med årene. Om automatiseret adfærd se boksen på næste side. Det er derfor ikke personens egen skyld!!! Tværtimod er det beundringsværdigt, hvor megen energi en person med vanskeligheder i dansk skal bruge for at klare et moderne dagligdags- og arbejdsliv. Undervisning nytter. Det er aldrig for sent at lære at læse og skrive, men det kræver at man øver sig dagligt (30-60 minutter), hvis man skal have et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Arbejder du som vejleder, kan det være særlig svært at motivere ledige til at deltage i dansk-, regne-, it- eller sprogkurser, idet kurserne ikke umiddelbart giver udsigt til et konkrete jobs. Der er lang vej fra et danskkursus til en kompetencegivende uddannelse for kortuddannede. Vejledere har dog haft held med at gøre FVU til en del af et større projekt. Det er vigtigt både at argumentere kort- og langsigtet, hvor det langsigtede er personens drømmejob. En vejleder har udtryk det på følgende måde: Det er vigtigt at få dem til at forstå, at det her er langsigtet. Det er også vigtigt at give dem det i små portioner Det er vigtigt, at vedkommende har lyst. De skal ikke tvinges til noget Til nogle har jeg sagt: Så tag da de 6 ugers forskole på SUSO (Social- og Sundhedsskolen, red.). Så skal du nok få at vide, hvis der mangler noget der og måske bliver de ad den vej motiverede til at gøre noget ved det, de ikke kan. Side 12

14 10.1. Automatiseret adfærd og læsning Faktaboks: Når læsning ikke er blevet automatiseret. Mange personers læsevanskeligheder i voksenlivet skyldes, at de er stoppet med at læse, før deres læsning er blevet automatiseret. Det kan bedst sammenlignes med, hvad der sker, når man lærer at køre bil. I starten bruges alle sanser og en stor del af ens hjernekapacitet til at føre en bil. Man skal f.eks. huske at koble ud, før der skiftes gear ja, ofte må den utrænede bilist kaste et blik på gearstangen for at sikre sig, at der nu skiftes til det rette gear. Jo mere træning bilisten får, jo lettere bliver det at køre en bil til sidst kan man skifte gear uden at tænke nævneværdigt over det. Det at føre en bil er blevet automatiseret. På samme måde er det at lære at læse. Hvis ikke læsningen er automatiseret, er det meget svært. Man bruger uforholdsmæssigt megen hjernekapacitet på læsning af det enkelte ord. Det har den konsekvens, at budskabet i det, der læses, ofte går tabt. Gennemsnitsbarnets læsning bliver automatiseret omkring 4. klasse, men hvis man på grund af f.eks. sent udviklede nervebaner har svært ved at lære at læse, er der en stor risiko for, at man mister motivationen og stopper før læsningen er automatiseret med konsekvenser for resten af voksenlivet, med mindre man søger hjælp. 11. FVU-undervisningen Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkelte deltagers (og virksomheds) behov. Det vil sige, at uddannelsesinstitutionerne i videst mulig omfang tager udgangspunkt i kursisternes egen dagligdag, hvad enten de arbejder med emner, der er relevante for arbejdslivet eller privatlivet. Alle deltagere starter med at blive afklaret (testet). Det er der flere gode grunde til: For at indplacere deltageren på det rigtige niveau (trin). For at give læreren mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte kursist. Bedre muligheder for at differentieret undervisning FVU i dansk FVU i dansk består af 4 trin med forskellige sværhedsgrader. Hvert trin omfatter undervisningstimer. Dertil kommer den eventuelle forberedelse, som kursisten foretager hjemmefra. Man starter på det trin, der svarer til ens danskkompetencer. På alle 4 trin arbejder man med dansk i hverdagen. Man staver, lærer at læse og forstå tekster og at skrive og bruge tekster. Tekster kan være alt fra instruktioner og beskeder til e- mails, blade og aviser. Side 13

15 Hvert trin starter med en test og kan afsluttes med en prøve, som Undervisningsministeriet er ansvarlig for. Man kan godt fortsætte på næste trin uden at gå til prøve. At flytte trin fra eksempelvis trin 2 til trin 3 vil i givet fald ske efter kursistens, underviserens og skolelederens fælles vurdering. Der kan søges SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte) til kurserne. Ydelsen svarer til 80% af højeste dagpengesats. Det er VUC erne og A-kasserne, der administrerer SVU. Vær opmærksom på, at der kun gives SVU én gang til hvert trin. Ordblinde kan desuden undervises efter lov om kompenserende specialundervisning. FVU undervisning varetages af VUC erne og andre uddannelsesinstitutioner, der har driftsoverenskomst med VUC f.eks. daghøjskoler, folkehøjskoler, sprogcentre, center for specialundervisning o. lign. Vore konsulenter sørger for kontakt til den relevante uddannelsesinstitution. Vær opmærksom på, at FVU undervisning også kan gennemføres ude på virksomhederne eller i fagforeningernes lokaler FVU i matematik (hverdagsregning) FVU i matematik kaldes i daglig tale for hverdagsregning, idet ordet matematik kan give mindelser om noget fra skoletiden for nogle mulige kursister, og det har det bestemt ikke noget med at gøre. FVU i regning består af to trin. Trin 1 omfatter undervisningstimer, mens trin 2 omfatter undervisningstimer. Man indplaceres på det trin en kompetencer giver anledning til. I undervisningen arbejder man med dagligdagens regneproblemer; det kan være regneproblemer fra arbejdspladsen som f.eks. lønseddel, beregningsopgaver m.v., eller det kan være private som f.eks. budget, børnenes regneopgaver. Man benytter mange forskellige materialer i undervisningen, f.eks. aviser, pc eller TV. Som det er tilfældet med FVU i dansk kan man gå til prøve i hverdagsregning efter hvert trin. Det er et tilbud at gå til prøve og er ikke en betingelse for at komme på næste trin Ordblindeundervisning og it-hjælpemidler I forbindelse med FVU-afklaringen i dansk vil det også vise sig, om der er enkelte, der kan formodes at være ordblinde; de vil så blive tilbudt en særlig elektronisk ordblindetest. Findes personen ved ordblindetesten at være reelt ordblind, er der et tilbud om specielt tilrettelagt undervisning, dog på samme økonomiske vilkår som FVU-undervsningen, og et særligt tilbud omkring it-kompenserende hjælpemidler. Ordblindeundervisning tilbydes på kurser af max. 80 lektioner. Undervisningen foregår typisk på meget små hold med max. 6 deltagere på holdene, da undervisningen tilrettelægges individuelt til den enkelte deltager. Undervisningen kan, ligesom FVU-undervisningen, foregå på virksomheden eller på en uddannelsesinstitution. Se i øvrigt Nyttige links på side 16, hvor der også findes links af særlig interesse for ordblinde. Side 14

16 11.4. Netværkslokomotivets kurser. Foruden de ordinære FVU hold, som uddannelsesinstitutionerne tilbyder, arrangerer Netværkslokomotivet ligeledes dansk-, regne-, it-. og sprogkurser flere steder i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Vore kurser tilrettelægges af de lokale arbejdsgrupper og afvikles i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner. Se de aktuelle kursustilbud på FVU er et meget fleksibelt tilbud, så der er mulighed for både heltids- og deltidskurser på næsten alle tidspunkter af døgnet. Endvidere er der mulighed for at kombinere FVU med anden undervisning som f.eks. AMU-kurser og grundlæggende IT. For at få SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte) kræver det dog, at der undervises i FVU mindst 3 timer pr. uge Eksempel på tilrettelæggelse Eksempel på kursusintroduktion og start på virksomhed: 1. November 2010: Informationsmøde på virksomheden for medarbejderne om tilbuddet samt en afklaring af deltagerne. På mødet er repræsentanter fra uddannelsesinstitutionen og Netværkslokomotivet til stede. 2. Januar 2011: Et fire ugers kursus starter. Det kan bestå af både dansk og regning efter aftale. 3. Under kurset er der mulighed for, at kursisterne låner en bærbar computer, og efterfølgende foretages en grundig evaluering mellem deltagerne, virksomheden lærerne og Netværkslokomotivet. 4. Kurset kan, hvis der på virksomheden er 8 10 deltager gennemføres i et egnet lokale på virksomheden. 12. Kontakt Netværkslokomotivet Netværkslokomotivet Vestre Engvej Vejle: Kontaktpersoner Mogens Schmidt direkte tlf Mobil: Jonna Bach direkte tlf Mobil: Hans Kærgaard direkte Mobil: Netværkslokomotivet Robert Holms Vej Horsens: Kontaktpersoner: Hans Gaardmann direkte tlf Mobil: Per Andersen direkte tlf Mobil: Gregers Hartmann-Petersen tlf Tlf omstilling til alle Side 15

17 13. Nyttige links: Download program til oplæsning Statens Voksenuddannelsesstøtte SVU Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark Dansk Videnscenter for Ordblindhed DVO Undervisningsministeriet om FVU Uddannelsesguiden Og specielt af interesse for ordblinde: Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder Hjælp til ordblinde: Blanketter til ansøgning om hjælpemidler: Se lokalt jobcenter, blanketter og derefter ansøgning om hjælpemidler. På næste side er der en liste over udbyderne af FVU i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Side 16

18 14. Udbydere af FVU i Netværkslokomotivets dækningsområde Netværkslokomotivets konsulenter er i øvrigt behjælpelige med at skabe kontakt til FVUudbydere i hele Danmark. Revideret sep Telefon Mailadresse Kontaktperson AOF Herning Birgitte Frydensbjerg AOF Midt - Skanderborg Søren Madsen AOF Midt Horsens afd Charlotte Tipsmark AOF Midt Silkeborg afd Hanne Balo AOF Odder Daghøjskole Charlotte Tipsmark AOF Sydjylland Solveig Poulsen ASV Horsens Tina B. Steffensen CSV Kolding-Fredericia Hanne Nyrup CSV Vejle Mette Andersen Give Uddannelsescenter Lars Larsen Herning HF og VUC Kim Lodahl Lær Dansk, Kolding, Nanna Høy SDE Syddansk Erhvervsskole Michael Clement Skanderborg/Odder Center for Bjarne Larsen uddannelse Social og Sundhedsskolen Jørgen Dam Fredericia Horsens SOSU Skolen, Herning Marianne Elbrønd Sprogcenter Midt Hedensted Horsens Skanderborg Silkeborg - Odder Sprogcenter Vejle Sprogcenter Fredericia Lene Glyngø / Th. Langs VUC og HF Silkeborg Jan Kristensen Tørring Daghøjskole Flemming Riis Elna Leth Pedersen Inger Andersen VUC Fredericia Jørgen Skovhøj VUC Horsens Anita Madsen VUC Kolding Birgitte Poulsen VUC Vejle Alfred Steffensen Side 17

Forældre får lektiehjælp

Forældre får lektiehjælp Nyhedsbrev Marts 2010 nr. 25 Forældre får lektiehjælp Brøker, ligninger, gangestykker og procent volder far og mor problemer, når de forsøger at hjælpe børnene med at holde styr på tallene i regnebogen.

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Så kører Netværkslokomotivet

Så kører Netværkslokomotivet Så kører Skal du med? KOLDING 2013 Dansk- og matematikkurser for voksne Dansk Læsning og læseteknik Retstavning Skriftlig formulering Nye muligheder i hverdagen Kurser og efteruddannelse er vejen frem,

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

VUC kursustilbud 2014

VUC kursustilbud 2014 VUC kursustilbud 2014 Uddannelse skaber ny fremtid Herning HF & VUC 1 velkommen til Herning HF & VUC Vi er en stor uddannelsesinstitution med mange forskellige uddannelsesområder, som giver dig mulighed

Læs mere

Bliv skrap til faglig dokumentation

Bliv skrap til faglig dokumentation Bliv skrap til faglig dokumentation Henover efteråret har du på 16 onsdage muligheden for at blive klædt på til arbejdsmarkedets stigende krav til dokumentation. Kurset giver dig samtidig en unik mulighed

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister)

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister) FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Vi gør gode medarbejdere bedre!

Vi gør gode medarbejdere bedre! Hver 5. dansker har utilstrækkelige danskfærdigheder, som gør at de ikke matcher de krav som arbejdsmarkedet stiller i dag Kilde: OECD Vi gør gode medarbejdere bedre! Netværkslokomotivet er med til at

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Du kan henvende dig i Jobboxen uden forudgående aftale og få vejledning til din jobsøgning.

Du kan henvende dig i Jobboxen uden forudgående aftale og få vejledning til din jobsøgning. Åben vejledning i Jobboxen Jobboxen er et tilbud til ledige samt job- og uddannelsessøgende, hvor frivillighed, større ansvar, inspirerende tilbud og ikke mindst fokus på rigtige job er nøgleordene. Det

Læs mere

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Nyhedsbrev September 2009 nr. 23 Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Netværkslokomotivet har den 1.august indgået aftale med Kompetence Midt om at deltage i indsatsen for at

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Nyhedsbrev. Stram op. December 2010 nr. 28

Nyhedsbrev. Stram op. December 2010 nr. 28 Nyhedsbrev December 2010 nr. 28 Stram op Foto: Netværkslokomotivet Selv om man har svært ved at læse og skrive, kan man godt få succes med et arbejde, der baserer sig på ord og tekst. Dét var skuespiller

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Lektiehjælp for forældre Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Indhold Forældrelektiehjælp 3 Forældrematematik 4 Forældredansk 5 Ordblindeundervisning 6 Tilmeldingsblanket 7 Forældrelektiehjælp

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted April 2008. Kære læser Velkommen til det første nyhedsbrev fra KompetenceVækst Horsens Hedensted (KVHH). Vi er et af i alt 22 vejledningsnetværk i Danmark.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning Almen Voksenuddannelse Flex- og fjernundervisning Forberedende Voksenundervisning Hf-enkeltfag GSK Spændende studiemiljø Undervisning for ordblinde 2-årigt hf Læs mere på www.vuctm.dk Fleksibel uddannelse

Læs mere

Analyse af jobcentres, andre aktørers og a kassers indsats

Analyse af jobcentres, andre aktørers og a kassers indsats Personbeskyttelse og -eskorte. En analyse af jobområdet Læse, skrive og regnefærdigheder hos voksne ledige Analyse af jobcentres, andre aktørers og a kassers indsats Marts 2011 Side 1 Mærsk Nielsen HR

Læs mere

Hjælp flere ordblinde og personer med læse-, skriveeller regnevanskeligheder og styrk motivationen til uddannelse og brug af it-værktøjer

Hjælp flere ordblinde og personer med læse-, skriveeller regnevanskeligheder og styrk motivationen til uddannelse og brug af it-værktøjer Vejledning og dialog-guide til sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser Hjælp flere ordblinde og personer med læse-, skriveeller regnevanskeligheder og styrk motivationen til uddannelse og brug af it-værktøjer

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Ansøgningsskema Kortere kurser (fagspecifik) 1:

Ansøgningsskema Kortere kurser (fagspecifik) 1: Ansøgningsskema Kortere kurser (fagspecifik) 1: Cpr.nr. Privat Gade Post nr./by Tlf./Mobil E-mail Følgende e-mail ønskes benyttet ved udsendelse af div. mails fra VIA University College: (VIGTIGT! Notér

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

2020 visioner for AOF i Region Midtjylland

2020 visioner for AOF i Region Midtjylland 1 Notat: Marts 2014 2020 visioner for AOF i Region Midtjylland AOF-organisationer i Midtjylland og AOF Daghøjskolen i Aarhus: AOF Center Midtjylland er ejer af: AOF-repræsentantskaberne i Aarhus, Horsens-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DEL I - Tre typer af vejledningshjørner... 3. DEL II - Drejebog til vejledningshjørner

Indholdsfortegnelse. DEL I - Tre typer af vejledningshjørner... 3. DEL II - Drejebog til vejledningshjørner INDHOLD Indholdsfortegnelse DEL I - Tre typer af vejledningshjørner... 3 1. Vejledningshjørne for kriseramte/lukningstruede virksomheder... 3 Figur 1: Rutediagram... 10 2. Vejledningshjørne Classic for

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Hvad er jobrotation? Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor

Læs mere

Uddannelseskonsulent

Uddannelseskonsulent Uddannelseskonsulent VUC Erhverv - orientering om og tilrettelæggelse af undervisning på virksomheder, institutioner, jobcentre og andet ud af huset. Læse- og matematikscreeninger. Samarbejde med de øvrige

Læs mere

10 råd til virksomheder

10 råd til virksomheder MERE VIDEN ER MERE MOD PÅ LIVET 10 råd til virksomheder om planlægning af uddannelse V E STSJ Æ LLA ND MERE VIDEN ER MERE MOD PÅ LIVET 10 råd til virksomheder om planlægning af uddannelse 1. Uddannelse

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Efterår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 VoksenUddannelsescenter Frederiksberg byder velkommen til undervisningsåret 2015-2016 I dette program

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

VUC Vest, FVU-plan 2012

VUC Vest, FVU-plan 2012 VUC Vest, FVU-plan 2012 På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27.

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Ditte Vigsø Great Place to Work Institute Danmark 11. november 2009 Hvad er en god arbejdsplads -for dig? 1 Hvorfor skabe en god arbejdsplads? Her

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet.

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet. Gode råd om CV Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk Alle ledige medlemmer skal oprette et CV, som A-kassen efterfølgende

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC

Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC Der indkaldes til bestyrelsesmøde tirsdag den 10. juni 2014 kl. 16.00 i konferencelokalet Dagsorden: Pkt. 1 Pkt. 2 Velkomst til nye bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceforløbene for nøglepersoner og koordinatorer går på tværs University College Lillebælt, Konsulenthuset Supervision

Læs mere

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner Notat Sag Videnscentre for kompetenceafklaring Rambøll Management Kunde Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat nr. 1 Til Videnscentrene og den centrale følgegruppe Fra Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau Du skal aflevere ansøgningen til et voksenuddannelsescenter (VUC) 1. Husk at læse vejledningen til

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

De Frivilliges Grønspættebog

De Frivilliges Grønspættebog De Frivilliges Grønspættebog en guide til det frivillige arbejde version 2 Indhold Formålet med hæftet....3 Frivilligt arbejde i fbm. sociale ydelser... 4 Forsikring af frivillige...6 Regler for frivilligt

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond

Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Udviklingsfondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Opsamling på Netværkslokomotivets Sundheds- og Uddannelsesprojekter

Opsamling på Netværkslokomotivets Sundheds- og Uddannelsesprojekter Opsamling på Netværkslokomotivets Sundheds- og Uddannelsesprojekter 1. Indledning Netværkslokomotivet (herefter NVL) har i perioden 2011-13 uddelt midler til mindre projekter indenfor sundhed og uddannelse.

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Evaluering af Netværkslokomotivet 2011 2013. Netværkslokomotivet. - på sporet af uddannelse og viden

Evaluering af Netværkslokomotivet 2011 2013. Netværkslokomotivet. - på sporet af uddannelse og viden Evaluering af Netværkslokomotivet 2011 2013 Netværkslokomotivet - på sporet af uddannelse og viden Udarbejdet af: Indhold Konklusion... 3 Indledning... 6 Formål og metode... 7 Netværkslokomotivets metoder...

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere