Kvalitet: Tema om tidlig og forebyggende indsats. nr. 16 september Festugen: Lær for Livet : Sjovt og anderledes side 12

Transkript

1 nr. 16 september 2014 BU nyt Festugen: Lær for Livet : Sjovt og anderledes side 12 hmu: Effektiviseringerne kan mærkes side 14 Digitalisering: Fælles strategi for Børn og Unge side 15 FU: Otte områder bliver til tre side BU nyt september 2014 Kvalitet: Tema om tidlig og forebyggende indsats Læs mere på side 2

2 konference tema: Tidlig ssp og forebyggende indsats Ledelse, Lego og læring Ledelse var på dagordenen, da dagtilbudslederne mødtes til konference på Hotel Legoland. Med fokus på fremtidig tendenser blev der drøftet ledelsespraksis, udfordringer og muligheder. Visionerne og kreativiteten blev sluppet løs, da flere tons Legoklodser satte form på fremtidens dagtilbud. Der blev blandt andet bygget helikopterperspektiv, forældrestyret dyrepark og lavt sygefravær. På de næste sider kan du læse om nogle af de input, som dagtilbudsledelsen fik med hjem. Rådmanden: Du kan læse endnu mere på under Lederkonferencen Børn og unge skal have højere kvalitet Med en ny principindstilling sætter rådmand Bünyamin Simsek rammerne for de kommende års arbejde i Børn og Unge Fortsættes Kolofon kolofon Download BUnyt App Download BUnyt App Ansvarshavende: Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen Henrik Vinther Olesen HR- og Kommunikationschef HR- og Kommunikationschef Redaktør: Redaktør: Birgitte Dalum Birgitte Dalum kommunikationsmedarbejder kommunikationsmedarbejder Kontakt: Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk kommunikation@mbu.aarhus.dk Næste nr.: Næste nr.: 5. december september 2014 Forsiden: Forsiden: Sine Louise Iversen tiltræder den Skoleleder Lene Mols viser 1. december som chef for Sundhed og rundt på Kragelundskolen Trivsel 2 BU Nyt November 2013 BU Nyt nr. 16 September 2014

3 tema: Tidlig og forebyggende indsats Rådmand Bünyamin Simsek har siden sin tiltrædelse ved årsskiftet brugt tid på at lære Børn og Unges område nærmere at kende. Med en baggrund som både vikarierende rådmand i afdelingen og et tidligere medlemskab af Børn- og Ungeudvalget har området langt fra været fremmed for ham, men et halvt år på posten har selvfølgelig uddybet hans indsigt. Jeg har fået bekræftet, hvor professionel en faglig indsats ledere og medarbejdere i Børn og Unge leverer. Samtidig har jeg på mine besøg oplevet, at medarbejderne i den grad har taget tanken om det hele barn fra 0-18 år til sig, og at det tværgående samarbejde i dag er dybt forankret i kerneopgaven. Der er nok at se til i hverdagen, blandt andet med skolereformen, og derfor er der så meget desto mere grund til at anerkende arbejdet. Jeg får ofte henvendelser og kommentarer om situationer, hvor vores medarbejdere har gjort en positiv forskel, siger Bünyamin Simsek. Med Kvalitetsrapport 2013, der netop er offentliggjort, har Bünyamin Simsek også fremlagt en principindstilling for byrådet, som udstikker kursen for Børn og Unge i de kommende år. Kvalitetsrapporten viser, at det går fremad på rigtig mange områder, og at vi leverer høj kvalitet. Men den viser også, at vi ikke er i mål. Vi kan se, at der er en mindre gruppe børn med forskellige udfordringer, som vi ikke får løst tidligt nok eller godt nok. Vi får heller ikke løftet karaktererne for den lavest scorende fjerdedel af eleverne, mens alle andre elevers gennemsnit stiger, siger Bünyamin Simsek, der i indstillingen peger på to spor, som Børn og Unge skal følge. Sigtet i byrådsindstillingen er dels det langsigtede generelt at styrke fokus på 0-6 års området og de tidlige forebyggende indsatser. Alle børn i Aarhus Kommune skal have forudsætningerne for at trives, lære og udvikle sig hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet og disse vigtige forudsætninger grundlægges allerede før, børnene begynder i skole. Der er målet at Børn og Unge bliver endnu bedre til at målrette særlige indsatser til de børn og unge, der har behov. Samtidig foreslås der mere kortsigtet afsat 10 millioner kroner over de kommende år til at løfte niveauet for de unge, som er i risiko for ikke at opnå tilstrækkeligt høje karakterer til at komme ind på en ungdomsuddannelse. Bünyamin Simsek peger på, at tidlig, målrettet indsats giver mening for både den enkelte, den professionelle og for samfundet som helhed. Børns tidlige udvikling og en god skolegang er afgørende vigtig for deres fremtidige muligheder for uddannelse og arbejde. Jeg er optaget af, at vi bruger vores ressourcer bedst muligt der, hvor de gør den største positive forskel for børnene og de unge. Det er stadig aktuelt, da vi skal drive Aarhus Kommune så effektivt som muligt, siger han. Rådmanden glæder sig over kvalitetsrapporterne som et værdifuldt bidrag til det lokale arbejde med kvalitetsudvikling og til den politiske debat om, hvordan vi bedst tilrettelægger Aarhus Kommunes tilbud til børn og unge 0-18 år. Uanset, om man arbejder i dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud, sundhedsplejen, tandplejen eller andre steder, så afhænger vores bidrag til hvert enkelt barns trivsel af hver eneste medarbejders indsats. Med principindstillingen ønsker jeg at sætte rammer omkring det arbejde, så vi når målet om at skabe bedre muligheder for endnu flere børn, siger Bünyamin Simsek. BU Nyt nr. 16 September

4 tema: Tidlig ssp og forebyggende indsats Fra venstre: Anders Tingskov (Pædagogisk Leder i Idrætsinstitutionen Rend og Hop), Martin Voldum (Pædagogisk leder i Børnehuset Rydevænget), Brian Rasmussen (Pædagogisk Leder i DII Solen), Elsebeth Johannsen (Dagtilbudsleder i Dagtilbud Hasle) og Elisabeth Mathisen (Pædagog i Børnehuset Hobitten) Fokus på den sproglige udvikling Aarhus Kommune har en ambition om, at alle børn skal være i stand til at tage en ungdomsuddannelse, når de afslutter folkeskolen. Det kræver blandt andet et veludviklet og velfungerende dansk sprog. Mød medarbejderne i Dagtilbud Hasle, der har haft stor succes med at udvikle de dansksproglige kompetencer hos børn med dansk som andetsprog Den sproglige udvikling i de første leveår har en afgørende betydning for børns fortsatte udvikling af sproglige færdigheder. Hvis der ikke er talt dansk i hjemmet, er børnene ofte bagud i forhold til deres dansksproglige udvikling, når de starter i dagtilbud eller børnehave. Det kræver derfor en ekstra sproglig indsats, hvis disse børn skal opnå samme sproglige kompetencer som deres jævnaldrende kammerater. I Dagtilbud Hasle gennemgår hele 72,7% af børnene en sproglig udvikling, der er over det forventelige for børn i deres aldersgruppe, og ingen ender under den forventelige udvikling. Vi har derfor inviteret dagtilbudsleder Elsebeth Johannsen og fire af hendes medarbejdere til en samtale om deres sproglige arbejde i praksis. Ifølge Elsebeth Johannsen skyldes de flotte resultater en tydelig ramme, et tydeligt pædagogisk fokus og et stærk samarbejde mellem afdelingernes pædagoger, sprogvejledere og pædagogiske ledere. Vi har stort fokus på, at alle medarbejdere inddrages i arbejdet med børnenes sproglige kompetencer. Pædagogisk leder og sprogvejleder samarbejder tæt om den overordne- Fortsættes 4 BU Nyt nr. 16 September 2014

5 tema: Tidlig og forebyggende indsats de organisering og formidling i afdelingen, og de engagerede medarbejdere udfolder det til spændende aktiviteter i praksis siger hun. Dialogisk læsning Et fælles fokus blandt alle afdelingerne er et systematisk og intensivt arbejde med den dialogiske læsning. Dialogisk læsning er en del af indsatsen Investering i børns fremtid, der har til formål at give børn med dansk som andetsprog et massivt sprogligt løft. Tre gange om ugen læser pædagogerne dialogisk en halv time med børnene med dansk som andetsprog. Undervejs inddrages børnene aktivt i genfortælling og samtale om bøgernes sprog eller indhold. Ifølge Elisabeth Mathisen, der er pædagog i Børnehuset Hobitten, er den dialogiske læsning en god måde at udfordre og variere børnenes ordforråd. Bøgerne indeholder mange forskellige ord og vendinger, som man sjældent bruger i sin daglige kommunikation. Det er derfor en god måde at udfolde sprogets mange variationer siger hun. Hun mener samtidig, at læsningen er en god mulighed for at komme tæt på børnene og skabe et nærvær omkring den enkeltes udvikling. Sprog i dagligdagen De pædagogiske ledere er dog enige om, at den dialogiske læsning ikke kan stå alene. Derfor kobler Dagtilbud Hasle de sproglige temaer til børnenes øvrige aktiviteter. For eksempel har de i Børnehuset Rydevænget haft en uge om skrald, hvor børnene lærte en masse nye ord, der alle koblede sig til temaet. Samtidig arbejdede de med skraldecollager og skraldeindsamling i praksis. Når børnene selv kan opleve ordene i praksis, bliver det både lettere at huske og forstå siger Martin Voldum, der er pædagogisk leder i Børnehuset Rydevænget. I Idrætsinstitutionen Rend og Hop bliver ordene konkrete gennem bevægelse. Her handler det om at kropsliggøre de ord, som børnene lærer i den dialogiske læsning. Pædagogisk leder Anders Tingskov fortæller, at de blandt andet inddrager sprogudviklingen i motoriklege, hvor børnene enten skal stille sig bagved, foran eller ved siden af hinanden. På den måde bliver de bevidste om de forskellige forholdsord gennem bevægelse. En stærk forældreinddragelse En vigtig del udover det daglige sprogarbejde og projektet Investering i børns fremtid er et øget fokus på forældresamarbejdet. Dagtilbudsleder Elsebeth Johannsen fortæller, at dagtilbuddets afdelinger har gode erfaringer med at invitere forældrene ind i pædagogernes arbejde, f.eks. afholdes aktivitetscaféer og læseaftner, hvor forældrene bliver inddraget som aktive deltagere med mulighed for at få en dialog om den pædagogiske praksis. Når der er skabt en personlig relation til forældrene, bliver det meget lettere at forklare dem, hvorfor det er vigtigt med den sproglige udvikling siger hun. Brian Rasmussen, der er pædagogisk leder i DII Solen, oplever også, at et godt forældresamarbejde er afgørende for børnenes sproglige udvikling. I Solen får børnene en lille kuffert med bøger og aktiviteter hver 14. dag, som de kan bruge derhjemme sammen med forældrene. Aktiviteterne hænger sammen med de sproglige temaer, og på den måde bliver der skabt en kontinuitet i sprogstimuleringen hjemme og i afdelingen. Pædagogisk leder i Børnehuset Rydevænget, Martin Voldum, mener, at selv forældre, der selv har svært ved det danske sprog, er vigtige for børnenes dansksproglige udvikling. Det er forældrene, der er tættest på børnene og derfor også dem, der kan flytte dem mest. Det handler derfor om at inddrage dem i det sproglige arbejde. Tværgående samarbejde binder indsatserne sammen Dagtilbudsleder Elsebeth Johannsen fremhæver udover samarbejdet med forældrene det stærke samarbejde på tværs. Dagtilbud Hasle gør meget ud af at dele viden og lære af hinanden i praksis på tværs af afdelingerne. Samtidig er der en uddannet sprogvejleder i hver afdeling, som pædagogerne kan bruge til rådgivning og sparring i det sproglige arbejde. Ifølge pædagogisk leder Martin Voldum, sikrer sprogvejlederne et fagligt fokus og en løbende udvikling i afdelingen. Han mener, at det er en stor fordel at have sprogvejlederne tæt på børnene. At arbejde med den sproglige udvikling handler også om at kende det enkelte barn og dets familie. Derfor er det en stor fordel af have en sprogvejleder i hver afdeling siger han. Elisabeth Mathisen oplever samtidig, at sprogvejlederne gør det lettere at hente den nødvendige opbakning i hendes arbejde som pædagog. Ifølge hende, er det opbakningen, der bevarer gejsten og lysten til at udvikle sig i det pædagogiske arbejde. Kontakt: Elsebeth Johannsen, dagtilbudsleder i Dagtilbud Hasle Mail: eljo@aarhus.dk BU Nyt nr. 16 September

6 FAKTA FRA KVALITETS- RAPPORT % TILFREDSE FORÆLDRE 83 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, skole eller FU-tilbud 91% I GANG MED UNGDOMS- UDDANNELSE 91 % af de aarhusianske folkeskoleelever er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de forlader skolen. 7,1 VED FOLKESKOLENS AFGANGS- PRØVER det samlede karaktergennemsnit for de aarhusianske folkeskoleelever lå i 2013 på 7,1 og for sjette år i træk over landsgennemsnittet 0 HULLER BLANDT DE 15-ÅRIGE 62,5 % af de 15-årige aarhusianere har 0 huller. På landsplan er det tilsvarende tal 55,7 % 5% RYGER DAGLIGT Kun omkring 5 % af folkeskoleeleverne på 9. klassetrin var i 2013 daglige rygere. I 2010 var det over 9 % 6 BU Nyt nr. 16 September 2014

7 19 % HAR FOR MEGET FRAVÆR 19 % af de aarhusianske folkeskoleelever havde i 2013 et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. I 2010 var det 23 % 14,8 % CA. 60% KLARER IKKE Folkeskolens afgangsprøver Blandt de aarhusianske afgangselever fra sommeren 2013 gjaldt for 14,8 %, at de enten ikke gik op til alle bundne prøvefag eller opnåede mindst 02. På landsplan er tallet 18 % BLIVER SPROGVURDERET I 2013 har dagtilbuddene sprogvurderet ca. 60 % af de 3-årige med dansk som modersmål. I 2011 blev 25 % sprogvurderet. 11,5 % OVERVÆGTIGE I 0. KLASSE På 0. klassetrin er 11,5 % af eleverne overvægtige. På 9 klassetrin er den tilsvarende andel over 15 % 55% sproglig udvikling 55 % af børnene med dansk som andetsprog har udviklet deres dansksproglige kompetencer mere, end man normalt forventer fra 3 år til skolestart. 79% TILFREDSE MED SAMARBEJDET 79 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med deres barns dagtilbud, skole eller FU-tilbud BU Nyt nr. 16 September

8 tema: Tidlig og forebyggende indsats Chefen for Pædagogisk Afdeling: En tidlig indsats er afgørende Med Kvalitetsrappporten 2013 indstiller rådmanden til byrådet, at vores fokus på skoleområdet bør suppleres med et tilsvarende stærkt fokus på 0-6 års området. Vi kan se, at en tidlig indsats er afgørende, hvis vi effektivt skal støtte børn, der er ramt af udfordringer, siger han. Ifølge rapporten er udfordringerne hos unge, som kæmper med at klare folkeskolens krav, har højt fravær, mistrives og ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, ofte grundlagt tidligt i deres liv. Det samme fortæller forskningen os, siger Rasmus Bak Møller og henviser blandt andet til forskere som James Heckman, Brenda Taggart, Charles Desforges, Bente Jensen og Anders Holm. Derfor har Pædagogisk Afdeling en plan: Et fokus på tidlig indsats vil få betydning for hele Børn og Unge som organisation. Så vi har behov for en dialog om, hvordan vi bedre når målene for alle børn og unge, og om hvordan vi samarbejder om den opgave i fremtiden. Dialogen er heldigvis allerede godt i gang, men den intensiveres hen over efteråret blandt andet gennem dialoger i alle otte områder og med lederforeninger og faglige organisationer. Sideløbende skriver vi på en udviklingsplan for fællesfunktionerne, og der arbejdes i områderne med planer for, hvordan de politisk besluttede indsatsområder kobles med lokale udviklingspunkter. Vi skal være klar den 1. januar Kernen er, at ingen af os kan nå målene alene. Det kan vi kun i et samspil mellem lokale kræfter og fællesfunktioner, siger han. Som led i arbejdet vil Pædagogisk Afdeling i efteråret se nærmere på: De pædagogiske mål for 0-6 års området Værktøjer til tidligt at opspore børn med udfordringer Opfølgning på indsatserne og målene Udvikling af samarbejdet med forældrene med erfaring fra kuffertprojektet Gentænkning af vores samspil med indsatserne på socialområdet i relation til familierne De lokale vejlederfunktioner - inspireret af blandt andet inklusionsvejledere, sprogvejledere mv. Praksisnær kompetenceudvikling inspireret af blandt andet Fællesskaber for Alle Målet er at alle Pædagogisk Afdelings funktioner understøtter lokal kapacitetsopbygning. Det kræver gentænkning af indsatserne og faglige netværk på tværs, siger Rasmus Bak-Møller, som samtidig lægger op til mere samarbejde med Socialforvaltningen: Vi skal løse flere udfordringer tværfagligt. Det er de samme børn, det handler om, og det er komplekse udfordringer, vi skal løse. Det kan vi kun gøre ved at se på tværs af sektorer og professioner og arbejde ud fra fælles mål. 8 BU Nyt nr. 16 September 2014

9 tema: Tidlig og forebyggende indsats chefen for hr, kommunikation & trivsel: Vi skal sætte kompetencerne i spil Relationel koordinering er et af de værktøjer, som Børn og Unge kan bruge, når der skal arbejdes med nye mål på tværs af fagligheder og tilbud.. Det siger chef for HR, Kommunikation & Trivsel, Søren Aakjær. Vi kan se af vore tilfredshedsundersøgelser, at vi skal blive bedre til at koordinere indsatsen på tværs af vores organisation. Derfor vil en vellykket drejning imod en mere fokuseret tidlig indsats kræve, at vi udfordrer vore samarbejdsmønstre. Her kan Relationel Koordinering være et redskab til at give overblik og indsigt på nye baner, siger Søren Aakjær. Relationel koordinering er et værktøj, som er udviklet af den amerikanske forsker Jodi Hoffer Gittell. Metoden kan skabe overblik over, hvordan samarbejdet om en opgave, videndeling og koordination fungerer og skal udvikles for at nå fælles mål. En øget opmærksomhed på relationerne i et arbejdsfællesskab er en naturlig forlængelse af, at vi i Børn og Unge længe har arbejdet med at fremme samarbejdet mellem ledere og medarbejdere. Det er også en forlængelse af vores arbejde med social kapital altså tillid, retfærdighed og samarbejde på arbejdspladserne. Skal vi styrke og forandre vort fælles mål til gavn for børnene og de unge, kræver det tillid. Her giver det mening at styrke relationerne, siger Søren Aakjær. Måske vil nogen tænke, at det, der er behov for, er tid. Tid til forankring. Men Søren Aakjær påpeger, at tiden er til forandring fra politisk, fagligt og økonomisk hold. Der er altid behov for at en organisation kan udvikle sig, leve op til stigende krav og effektivisere: Vi skal som organisation være gearet til konstant forandring, siger han. Byrådet diskuterer i øjeblikket, om 0-6 års området og en styrket tidlig indsats bliver det næste fælles fokuspunkt. Og Børn og Unges medarbejdere har allerede kompetencerne til at nå i mål, mener Søren Aakjær: Vi skal sætte vores kompetencer i spil. Vi skal nytænke samarbejdet og i endnu højere grad bruge hinandens viden på tværs af traditionelle skel, uden at nogen føler sig utrygge. Jodi Hoffer Gittell foreslår os at spørge vores kollega: Hvad kan jeg gøre for, at du kan løse din opgave bedre?. Det er det arbejde, vi skal i gang med i hele organisationen. Siden Børn og Unge i sin nuværende form blev dannet i 2006, har fokus været på det samlede 0-18 års område, og der er gjort mange erfaringer med samarbejde på tværs. En ny vægtning af opgaven i organisationen vil dog stille nye krav til Børn og Unges fællesfunktioner og deres understøttelse af det lokale samarbejde. Fra september søsættes en proces, som skal styrke den relationelle koordinering internt på hele Grøndalsvej. Derefter er vi klar til at inspirere vore kolleger lokalt, siger HRKT-chefen. BU Nyt nr. 16 September

10 tema: Tidlig ssp og forebyggende indsats Vi vil både hæve de svageste og de dygtigste og have så mange børn med som muligt, siger skoleleder Lene Mols om Kragelundskolens arbejde med at få alle elever til at lykkes. På billedet: Skoleleder Lene Mols og pædagogisk leder Marianne Berg (th.) Når alle elever skal lykkes For at elever fremover kan optages på en erhvervsuddannelse, skal de i afgangsprøven have mindst 02 i både dansk og matematik. Vi har inviteret to ledere på Kragelundskolen til en snak om at få elever til at lykkes. Kragelundskolen ligger dybt inde i Højbjerg, imellem huse, opvoksede haver og træer. Den 76- årige skole har netop færdigbygget nye fællesarealer og større undervisningslokaler. Den klarer sig godt. Har et ressourcestærkt elevgrundlag. Alligevel hæver skolen sine elevers niveau mere end det kan forventes. Og samtlige afgangselever på skolen gik op til eksamen sidste år og bestod. Det sker altså heller ikke hvert år, erkender skoleleder på Kragelundskolen Lene Mols. Hver årgang er forskellig - og en bestået afgangseksamen er ikke et mål i sig selv for os. Vi vil både hæve de svageste og de dygtigste og have så mange børn med som muligt. Så vi vil hellere have et lavere gennemsnit på skolen, hvis vi kan sikre, at børnene bliver i deres normalklasse, så længe det er godt og værdigt, siger skolelederen. Fortsættes 10 BU Nyt nr. 16 September 2014

11 tema: Tidlig dhl og 2014fore- byggende indsats FAKTA 880 Kragelundskolen har 880 elever heraf godt 70 % fra lokalområdet. +0,6 Børn på Kragelundskolen løftes signifikant mere fagligt end det kan forventes ud fra områdets socioøkonomiske grundlag. Det samme gælder Elsted Skole, Hasle Skole, Skæring Skole og Tranbjergskolen. 60,8% På Kragelundskolen har 60,8 % af forældrene en klar opfattelse af skolens forventninger til dem en stigning fra 46, 5 i Aarhus Kommunes gennemsnit er på 55,1 %. Pædagogisk refleksion Hvert år deltager hele personalet på Kragelundskolen i arrangementer, som indeholder fælles pædagogisk refleksion. For eksempel om differentiering, varieret undervisning og klasserumsledelse. Personalet får desuden oplæg og litteratur om ny forskning. Respekt, selvstændighed, selvdisciplin På Kragelundskolen har skolens værdier Respekt, Selvstændighed, Selvdisciplin og glæden ved at gå i skole 10 år på bagen. Det tog i hvert fald fem år fra vi lavede værdierne, til vi kunne genkende dem hos personale, elever og forældre, fortæller pædagogisk leder på skolen Marianne Berg. Hun oplever, at værdierne i dag er en del af skolens DNA og at det for eksempel mærkes i personalets vilje til at følge ting til dørs: Hvis du får øje på noget, der skal gøres noget ved så tager du selv opgaven. Det gælder både hjælp til en elev, der halter bagefter i engelsk eller til en klasse med konflikter. Til gengæld kan du være tryg i at du får hjælp fra ledelse, AKT, kolleger osv., siger den pædagogiske leder. Forældre skal bære rollen som de usynlige elever Tørre tal fra Kvalitetsrapport 2013 viser, at forældrene på Kragelundskolen har en klar opfattelse af, hvad skolen forventer af dem. Den klarhed grundlægges tidligt, mener Marianne Berg, der derfor altid holder møde med 0. klassernes forældre og fortæller om værdier og forventninger. Men vi siger også tingene tydeligt, siger Lene Mols. Jeg har lige stået på 10 forældremøder sammen vores inklusionsvejleder for at fortælle om skolereformen på Kragelundskolen. Inklusionsvejlederen fortalte forældrene at de er den usynlige elev i klassen. Den usynlige elev skal som andre elever tale pænt om kammerater og personale og støtte op om lektiecafé og lektiehjælp. Vi gav forældrene et budskab. Nu kan de hjælpe os, siger hun. Opfinder løsninger Skolen har sat mange ressourcer af til sit AKT-team, som med en bred vifte af fagligheder og kompetencer skal fungere som eksperter i børn med maksimale udfordringer. De skal opfinde løsningerne og det gør de, fortæller Lene Mols, vi opfinder det, som giver mening. Hvis Sofie har angst så tilbyder vi for eksempel at hente, følge ind, vinke og snakke. Hvis Ahmed let kommer op at slås så følger vi ham hjem. Vil fylde skolereformens rammer P.t. er skolens ledelse optaget af at udfylde skolereformens nye rammer i samarbejde med skolens pædagogiske personale: Vi har dygtige lærere og pædagoger og aktive forældre så det er et godt fundament. Samtidig betyder de ændrede skoletider nye muligheder, med flere pædagoger i undervisningen. Så nu overvejer vi, hvordan vi kan bruge den fritidspædagogiske tænkning til at sikre at også Sofie og Ahmed kan mestre deres verden, bruge deres evner, finde gode rollemodeller og gå op til afgangsprøven og klare et 02, siger Lene Mols. Kontakt: Skoleleder Lene Mols, Kragelundskolen. Mail: lemol@aarhus.dk Konsulent Jens Møller Hald, Pædagogisk Afdeling. Mail: jemol@aarhus.dk BU Nyt nr. 16 September

12 læring ssp fakta Festugen igennem holdt Center for Læring de mange workshops i tæt samarbejde med Aarhus Universitet, LEGO og ARLA. Alle kommunens skoler har i gennemsnit fået syv IT-kufferter, pakket med grej til implementering af IT i undervisningen. Skolerne kan telefonisk booke en af de 32 It-ressourcerlærere ved Center for Læring. Rådmand for Børn og Unge Bünyamin Simsek styrer en såkaldt Sphero 2.0 kugle med Ipaden. Same but (very) different: Fra minecraft-leg til 3D-reality Fagre nye It-verden kom til Ridehuset i Festugen under overskriften: Lær for livet Og små mirakler skete, som da en virtuel minecraftfigur blev printet i gul plastik og blev til en fysisk nøglering. Overalt i Ridehuset er der meget koncentrerede og fokuserede børn og unge. Og jo, der lyder da et begejstret hvin af og til, men der er ingen råben og løben rundt, ingen skubben eller ufred. Det er som om It-udstyret, og de forskellige workshops suger børnene og de voksne med ind i en verden, hvor de glemmer alt omkring sig og er totalt fokuserede på selve den opgave, de hver især eller sammen er i gang med. Rådmand Bünyamin Simsek i øjenhøjde Rådmanden for Børn og Unge Bünyamin Simsek var helt i øjenhøjde med både moderne It-teknologi, lærere og folkeskoleelever samt børn fra dagtilbud, da han tirsdag den 2. september åbnede Børn og Unges arrangement Lær for Livet i Ridehuset. I Børn og Unge har vi hele tiden fokus på at skabe nye, spændende og kreative læringsformer, til gavn for alle børn og unge. Derfor er det også en særlig glæde for mig at stå her i Ridehuset i dag, og se de allernyeste lærings- Fortsættes 12 BU Nyt nr. 16 September 2014

13 dhl læring 2014 teknologier i brug. De er en del af jeres nutid og fremtid, sagde han til de mange børn og unge. Rådmanden prøvede selv at styre en Sphero 2.0. Sphero er en avanceret selvrullende kugle, der kan styres trådløst gennem en Ipad. Senere kikkede han blandt andet på de nøgleringe, som eleverne producerer i workshoppen FabLab ved brug af 3D printere. 3D-printing er sjovt Fablab-workshoppen bød ud over 3D-print på leg med robotter og mulighed for at lave små opfindelser. Agnete Efraimsen og Kasper Stensgaard, to elever fra 8. a fra Vorrevangskolen, har sammen designet en nøglering i først onlineprogrammet Minecraft og dernæst via en 3D-printer fået printet deres figur i plastik. Vi fik at vide, at vi skulle lave en nøglering, og at vi selv måtte designe den, fortæller Agnete Efraimsen fra 8. a. Vi valgte at lave en mand med minecrafthår eller en slags krone på hovedet og detaljer rundt om i kanten, fortæller Kasper Stensgaard. Selve konstruktionen i minecraftprogrammet tog 15 minutter, og derefter tog det en halv time at få printet nøgleringen. Det er sjovt og anderledes at prøve, fordi man kan få noget ud af computeren, fortalte Agnete Efraimsen. Støtte og engagement fra It-ressourcepersoner I Ridehuset var der blandt andet hjælp at hente fra It-ressourcepersoner fra Børn og Unge/ Center for Læring i Aarhus Kommune. De er en del af De 32 frikøbte lærere, som interesserer sig pædagogisk IT og anvender pædagogisk IT i deres undervisning. De kan bookes og dermed lånes af skoler, der har brug for at få den nyeste viden til gavn for undervisning af eleverne. Det er vigtigt, at der er en taskforce, der kan støtte op om inddragelsen af It i undervisningen, siger Allan Bülow, som er en af de 32 frikøbte It-ressourcepersoner hos Center for Læring. Han er til daglig lærer på Lystrup Skole og blandt andet et valgfag for klasse om programmering i Mindcraftsprog: Det er super populært og har 28 tilmeldte. Kontakt: Irena Kjærgaard, konsulent, Pædagogik og Integration. Mail: irkj@aarhus.dk Jørgen Korsgaard, Mail: joko@aarhus.dk Lisbeth Thue Hansen, Mail: litha@aarhus.dk Agnete Efraimsen og Kasper Stensgaard viser deres minecraft nøglering frem. Det færdige print af nøgleringen tages ud af 3D printeren. TAK for besøget Børn og Unge vil gerne sige en stor tak til alle, der var tilmeldt eller bare dukkede op og lod sig indfange i de spændende workshops. Det viste sig, at det ikke kun var et 0-18 års projekt, men lige så meget et 0-99 års projekt Vi håber på at kunne gentage succesen næste år. BU Nyt nr. 16 September

14 Hmu HMU: Effektiviseringerne kan mærkes Forslaget indeholder forslag til følgende besparelser: 6,8 mio. kroner på den centrale administration inklusiv PPR, sundhedspleje og tandpleje 7 mio. kroner ved at samle administrationen af skoler, dagtilbud og specialinstitutioner i lokale administrative fællesskaber 4,8 millioner kroner på fælles udgifter decentralt 3 mio. kr. på budgetreduktioner afledt af blandt andet folkeskolereformen Næstformand i HMU, Marianne Gilbert, BUPL og formand for HMU, direktør i Børn og Unge Nils Petersen HMU er blevet orienteret om indkomne høringssvar på Børn og Unges oplæg til en besparelse på 0,7 procent i Børn og Unge. HMU gør opmærksom på, at gennemførelsen heraf vil kræve en ekstra indsats i de kommende år og berøre mange medarbejdere i deres hverdag. Besparelsen blev vedtaget ved budgetforliget for med virkning fra Børn og Unge har ved denne besparelse haft fokus på at minimere besparelser på ydelser med direkte relation til børnene og de unge. Gennem drøftelser med forældreorganisationer, de faglige organisationer og lederforeningerne har organisationen derfor fundet forslag til effektiviseringer, der rammer de decentrale enheder mindst muligt. Samlet drejer det sig om et beløb på 26 millioner kroner. Formand for HMU, direktør i Børn og Unge Nils Petersen siger: Via dialog er lykkedes i videst mulig omfang at friholde de decentrale enheder, så de mindst muligt oplever at blive ramt på kerneopgaven. Det er tilfredsstillende, men ændrer naturligvis ikke på, at reduktionen i budgetterne er reel og vil kunne mærkes. Oplægget til budgetreduktionen omfatter blandt andet mindre central bistand til administrative opgaver, mindre vejledning og visitation, senere efterregulering på takster for tilskud, ændret kommunikation og en reduktion af lægefaglig bistand, vedligehold af udstyr med mere. Næstformand i HMU, Marianne Gilbert, BUPL, siger: Det er uholdbart fortsat at skulle finde besparelser på området. Med så store effektiviseringer på lønsummen koster det uundgåeligt stillinger. Det rammer et i forvejen presset arbejdsmiljø. Det kalder på, at HMU fortsat må have et skærpet fokus på de arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Forslaget til budgetreduktionen på 0,7 procent har været i høring i perioden 12. juni august. Den foreslåede udmøntning indgår i årets budgetforhandlinger. Kontakt: Kontorchef i Ledelse og Organisation, Janne Harder Breum Mikkelsen Mail: jahm@aarhus.dk 14 BU Nyt nr. 16 September 2014

15 Digitalisering Rød tråd i Børn og Unges digitalisering skabes i fællesskab Ledere og medarbejdere i Børn og Unge skal kunne navigere efter en fælles strategi for digitalisering og it. I de kommende måneder vil chefer, ledere og medarbejdere fra Børn og Unge blive inviteret til interviews og workshops for at afdække behov og ønsker for fremtidens digitalisering. Målet med Børn og Unges strategi og handlingsplan for digitalisering og it er: Størst mulig effekt af Børn og Unges kerneopgaver - trivsel, læring og udvikling Bedre udnyttelse af personalets ressourcer Tidssvarende og effektiv kommunikation Projektet skal samle mange tråde for at afklare, hvad der skal til for at understøtte Børn og Unges mål bedst muligt. Samtidig skal det sikre fleksible rammer, standardisere hvor det giver mening og sikre et lokalt råderum i forhold til arbejdsform og indhold. Læs mere: I Ugepakken uge 37 Kontakt: Ole Hersted Hansen, chef for Ledelsesinformation. Mail: ohh@aarhus.dk fakta Børn og Unges kommende strategi for digitalisering og it skal fastlægge forslag til visioner og principper samt nødvendige indsatser for at implementere strategien Det betyder blandt andet at eksisterende såvel som nye digitaliseringsinitiativer i Børn og Unge skal rammesættes under en fælles strategi og under hensyntagen til nationale og fælleskommunale rammer og initiativer Med reference til en styregruppe bestående af chefgruppen i Børn og Unge samt repræsentant fra Fælles IT i Borgmesterens Afdeling, er der nedsat en projektgruppe som er udførende kraft i projektet. Til at understøtte projektarbejdet har Børn og Unge samtidig indgået et samarbejde med konsulentfirmaet Devoteam som vil facilitere udarbejdelsen af strategien blandt andet igennem interview og workshops. Arbejdet med en fælles Børn og Unge-strategi for digitalisering og it skal være afsluttet ved årsskiftet Arbejdet med Børn og Unges strategi for digitalisering og it skal blandt andet afdække spørgsmål om: Digitalisering af forretningsprocesser, herunder: - Hvordan kan digitalisering understøtte Børn og Unges kerneopgaver og målsætninger - Hvilke behov skal opfyldes på Børn og Unges forskellige områder? Organisering af digitaliseringsindsatsen, herunder: - Hvilken organisering vil fremme digitaliseringsindsatsen? - Hvilke rammer skal der sættes op centralt og lokalt? Infrastruktur og forudsætninger, herunder: - Overblik over eksisterende systemer og løsninger - Vurdering af eksisterende IT-infrastruktur (hardware, netværk, adgangsmuligheder mm.) BU Nyt nr. 16 September

16 FU FU får færre ledere Med den nye organisering af fritids- og ungdomsområdet fusioneres de otte FU-områder til tre plus FU-område Gellerup-Toveshøj, der forbliver som i dag. De nye områder deler Aarhus op i henholdsvis nord, syd og vest. En nyoprettet stilling som FU-chef giver tillige FU-området en ny ledelsesstruktur. fakta Forliget om fremtidens FU-struktur betyder: At unge allerede i 7. klasse overgår fra fritidsklubben til ungdomsklubben. Ambitionen er at skabe muligheder for at styrke udskolingen og dermed indsatsen for at få flere unge i uddannelse. At alle skoledistrikter er sikret en fritidsklub og dermed et styrket, lokalt samarbejde med foreninger, organisationer og frivillige med udgangspunkt i de unges behov og interesser. Fusionen af de nuværende områder betyder, at der i fremtiden vil være tre stillinger som FU-ledere og tre stillinger som FU-viceledere udover ledelsen i FU-område Gellerup-Toveshøj. Da der ikke er tale om nyansættelser, men en ledelsesmæssig udvælgelse blandt de nuværende ledere, bliver stillingerne ikke slået op. Det gælder dog ikke den nyoprettede stilling som FU-chef, hvor man aktuelt er i gang med at udvælge kandidater. At der foretages en ledelsesmæssig effektivisering. Fremover vil der kun være tre FU-områder, (nord, syd og vest) samt området ved Gellerup og Toveshøjskolen. Den nye FU-chef forventes fundet med udgangen af september og vil sammen med Børn- og Unge chef Ole Kiil Jacobsen være ansvarlig for udvælgelsen af de kommende FU-lederteams. De tre FU-ledere vil blive præsenteret først i oktober, mens processen omkring de tre FU-vicelederne først er afsluttet omkring den 22. oktober. De nye FU-områder FU-Syd FU-Nord FU-Vest FU Gellerup-Toveshøj 16 BU Nyt nr. 16 September 2014

17 kompetencer Praktikvejlederuddannelsen på diplomniveau med rotationsvikar Nu udbydes to hold med vikardækning for kun kr. pr. studerende. OBS. Tilmeldingsfrist den og informationsmøde den Pædagoguddannelsen fornyer sig, og praktikken får en vigtigere rolle fremadrettet. Praktikvejledningen er vores mulighed for at berige uddannelsen og dermed fremtidens pædagoger. Derfor er det vigtigt, at Børn og Unges dygtige praktikvejledere har mulighed for at få den bedste uddannelse. Når I deltager i uddannelsen får I en vikar i alle 7 uger på 35 timer. Tilbuddet er rettet til uddannede pædagoger med over to års erfaring som pædagog. Børn og Unge har siden 2012 uddannet 150 nye praktikvejledere, og tilbagemeldingerne har været yderst positive fra deltagerne. Uanset om du er en garvet praktikvejleder eller helt grøn, vil du få et kæmpe boost til dit daglige arbejde. Lederne til de tidligere studerende har mærket en meget positiv afsmittende effekt på hele afdelingen, når deres praktikvejleder kommer tilbage fra 7 ugers spændende fuldtidsuddannelse. Interesseret? Skynd dig at gribe fat i din leder, da tilmeldingsfristen er lige rundt om hjørnet. Din leder kan læse mere om uddannelsen på projektets side på BU-portalen emner/ledelse/sider/jobrotation.aspx Du kan tilmelde dig informationsmødet her 4V&s=1&l=da&p=Aarhus kommune Boern og Unge Spørgsmål Rotation, rekruttering og øvrige vikarspørgsmål Anders Probst-Jensen Tlf.: Mail: apjen@aarhus.dk Maria Luisa van Binsbergen Tlf.: , Mail: mabi@aarhus.dk Personale Spørgsmål vedrørende uddannelsen Irena Kjærgaard Tlf.: Mail: irkj@aarhus.dk Pædagogik og Integration Arkivfoto. Heba Alawie, pædagog i DII Bushøjvænget. BU Nyt nr. 16 September

18 kursus Aktuelle kurser Kursusportalen har afløst Kursusbasen - Sådan finder du Kursusportalen Kursusportalen finder du præcis der, hvor du plejer at finde den gamle Kursusbase - dvs. på BUportalen, når du på forsiden klikker på Kurser - den grønne knap er nu omdøbt til Kursusportalen. Hvis du ikke har en AZ-ident, skal du anvende NemID for at logge ind på BUportalen. Alternativt kan du tilgå Kursusportalen på: Arbejdsmiljø i Børn og Unge - 2 dages suppleringsuddannelse 2-dages kursustilbud til nye medlemmer af arbejdsmiljøgruppen. Kurset er et tilbud på opfølgning af den 3-dages obligatoriske grunduddannelse og kan opfylde de obligatoriske 2 dage, man som nyvalgt skal have tilbudt inden for det første funktions år. Dato og tidspunkt: Den 12. og 13. november 2014, begge dage kl. 8-15:30. Tilmelding i Kursusportalen Introduktionskursus i Ledelsesinformationssystemet (LIS) Obligatorisk kursus for nye ledere i Børn og Unge På kurset får du en introduktion til brugen af ledelsesinformationssystemet i Børn og Unge Kursusdato: Den 29. oktober, kl. 8:30-12:00, hos Børn og Unge, Grøndalsvej 2 i Viby. Tilmelding i Kursusportalen Elever i matematikvanskeligheder Kursusforløb for matematiklærere På kurset arbejdes med forskellige diagnoser og årsagsforklaringer indenfor paraplyen matematikvanskeligheder samt beskrivelser af hvor eleverne oplever vanskeligheder. Der arbejdes ligeledes med, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen, så eleverne kan få det optimale udbytte. Dato: Den 7. oktober og 12. november. Tilmelding i Kursusportalen Tegn til tale kursus for begyndere 8 timers kursus for pædagogisk personale i daginstitutioner Kurset udbydes af Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation. Kurset forløber over 4 eftermiddage - alle dage kl Kurset vil indeholde en introduktion til tegn til tale og de basale tegn, som man har brug for i hverdagen med børn uden ret meget ekspressivt sprog. Kurset vil i videst mulig omfang blive tilpasset ønsker/emner fra deltagerne. Tilmelding i Kursusportalen Skolebestyrelsernes dag Stort kick off møde for alle skolebestyrelser Mødet afholdes den 7. oktober på NRGI Park Arena, kl Dagsorden for mødet kan ses på Kursusportalen. Skolelederne bedes tilmelde sin bestyrelse i Kursusportalen. Svømmebeviskurser HUSK du skal have fornyet dit svømmebevis efter 2 år. Få kendskab til retningslinjer og anbefalinger for svømmeundervisning, badning og andre vandaktiviteter ved Børn og Unge. Nu er der udbudt nye kursusdatoer på Kursusportalen, hvor du også kan tilmelde dig. Børn og Unges Kursusadministration kursus@mbu.aarhus.dk Tlf.: BU Nyt nr. 16 September 2014

19 kort nyt Store Håndvaskedag Sundhed og Trivsel herunder Sundhedsplejen - arrangerer Store Håndvaske Dag i samarbejde med Rådet for bedre Hygiejne, og hygiejnesygeplejersken i MSO. Desuden kommer Tandplejen med en bod Rene Tænder. Det foregår på Store Torv i denne uge. Der er tilmeldt ca. 275 børn fra børnehaver/dagplejer (Dagtilbud) og børnehaveklasser (Skole) i Aarhus Kommune. Farveladedag samler børn og personale i Skæring Det er kommet for at blive. Her samles vi på tværs og bygger bro mellem personale og børn i vores syv afdelinger. Pædagog Lene Søegaard fra Skæring Dagtilbuds afdeling Studsen har travlt og svært ved at finde tid til at tale. Om to minutter slippes hundredevis af balloner i alle farver løs fulgt af alle dagtilbuddets børn i hver deres farvestrålende bluser. Farveladedag står der på bluserne en farve for hver afdeling. Vi har skabt Farveladedagen for at samles på tværs. Her møder alle børnene fra afdelingerne hinanden, fortæller hun. Dagtilbuddet giver kr. til dagen, som i år har Afrika-tema og er forberedt gennem en temauge i alle afdelingerne. Farveladedagen er bare toppen af kransekagen i forhold til vores tværgående samarbejde. Vi mødes også i mindre grupper på tværs af afdelingerne og har idræt. Det samme gør vores førskolebørn inden skolestart, så de lærer hinanden at kende. Desuden tager personale fra alle afdelinger på kurser sammen, når Lene Søegaard at fortælle, før nedtællingen sker og ballonerne stiger til vejrs med et sus blandt børnene. Kontakt: Dagtilbudsleder Keld Birkø. Mail: kebi@aarhus.dk De er indbudt til en vaske hænder oplevelse og sundhedspædagogisk undervisning om, hvorfor vi vasker hænder. De kommer i hold - og tager turen gennem oplevelsen tager ca minutter. Kontakt: Susanne Hede, sundhedskonsulent. suhe@aarhus.dk BU Nyt: er et personalenyhedsbrev for de ansatte i Børn og Unge, Aarhus Kommune BU Nyt nr. 16 September

20 nyt om navne Tillykke med 25 års jubilæet Pædagog Lisbeth Hoffmann Jepsen kunne den 1. september fejre 25 års jubilæum i Aarhus Kommune. Hun har siden 2011 været en højt værdsat medarbejder og kollega på N.J. Fjordsgades Skole. Vi ønsker hende til lykke. tiden er kommet, hvor hun ønsker at lade sige pensionere. Datoen falder sammen med Bodils 40 års jubilæum som lærer i Aarhus Kommune. Med Bodils afsked siger skolen farvel til en stor faglig kapacitet og en lærer med et utrætteligt engagement i børns læring og trivsel. Tillykke med 40 års jubilæet Fritidspædagogisk leder Elsa Schilling Bay Vigsø havde den 15. juli 40 års jubilæum hos Aarhus Kommune. Vi har på N.J. Fjordsgades Skole haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Elsa de senere år, og fejrede hende med en reception den 22. August, hvor Skoleleder Jette Bjørn Hansen overrakte hende Dronningens fortjenstmedalje i sølv for den mangeårige og flotte indsats. Vi ønsker hende til lykke og glæder os til det fortsatte samarbejde. Dagtilbudsleder Lis Togsverd har 40 års jubilæum som ansat i Aarhus kommune d Samme dag afholdes der reception i DTL Huset på Høgevej. Vi ønsker Lis et stort tillykke og takker for de første 40 års samarbejde. Ny skoleleder Helle Mølgaard er ansat som Virupskolens ny skoleleder. Hun indtog formelt posten den 3. september. Helle Mølgaard har været konstitueret skoleleder på Virupskolen i de seneste 7 måneder. Tak for en enestående indsats Efter moden overvejelse har skoleleder Torben Antonsen, Ellevangsskolen, valgt at gå på pension med udgangen af november Det blev i alt til 18 år som skoleleder for Jellebakkeskolen, der sidste år fusionerede med Vejlby skole og blev til Ellevangsskolen. Torben Antonsen siger selv til de ansatte på Ellevangsskolen: Når jeg vælger at gøre det nu, er det, fordi jeg synes, at vi er kommet så langt på Ellevangskolen med både fusionen og overgang til en ny skolereform og ny arbejdstid, at jeg nu godt kan tillade mig at trække mig tilbage og lade friske kræfter komme til og videreføre processen frem mod år I skal ikke være i tvivl om, at jeg er meget glad for arbejdet som skoleleder på Ellevangskolen, og at det er med lige dele vemod og glæde, at jeg har taget beslutningen. Faktisk er det i min optik et rigtigt spændende skoleår, vi har foran os, hvor vi i langt højere grad end de sidste 2 år, kan koncentrere os om kerneopgaven, - om pædagogikken og elevernes/børnenes læring. Processen med at ansætte ny skoleleder er lagt i hænderne på områdechef Jane Foged. Tak for indsatsen Tillykke med 40 års jubilæet - og tak for din indsats på Elsted Skole Med virkning fra den 1. oktober har lærer Bodil Elmstrøm besluttet, at Jubilæum - Nyt job - Tak for indsatsen Send dit indlæg til Børn og Nyt, Nyt om navne. Skriv navn, funktion, arbejdssted og antal år i Aarhus Kommune og gerne en kort tekst på et par linjer. Billeder er velkomne. Mail: kommunikation@mbu.aarhus.dk 20 BU Nyt nr. 16 September 2014