Velkommen til KWS sortskatalog KWS sortsoversigt 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til KWS sortskatalog KWS sortsoversigt 2018"

Transkript

1 majssorter 2018

2 Velkommen til sortskatalog 2018 Interessen for at opnå store udbytter i majs har aldrig været større. Men der er en betingelse for, at højt udbytte i majs er interessant. Nemlig at kvaliteten er helt i top. Det gælder især, hvor majs høstes som foder til højtydende malkekøer. Vi har år efter år fremhævet, at dyrkning af de tidligste sorter uden tvivl giver størst sikkerhed for, at kombinationen af højt udbytte og maksimal kvalitet opnås. De tidligste sorter har desuden den fordel, at de kan indgå i nye, spændende måder at dyrke jorden på med høst af to afgrøder i samme sæson. Interessen for dobbelt-afgrøder er derfor stigende. Enten som en kombination af majs med grønrug eller majs med en højtydende, tidlig græs. Når det gøres rigtigt, opnås både et højere udbytte, en lavere pris per foderenhed, og jorden beskyttes bedre, når den er bevokset talt året rundt. MEN og der er altid mindst et men - du skal selv finde frem til hvad, der er allerbedst på dine marker og i din besætning med malkekøer. Har du meget græs, skal du satse anderledes, end når du har lidt græs. Det skriver vi mere om inde i dette katalog. Hos os er den individuelle vejledning af jer et must, som vi og vores landmandskontakter gør meget ud af gennem hele året. Ikke kun med hensyn til majs, der skal bruges helsæd, men også majs, der skal bruges som kolbe og kernemajs. Vi har nemlig sorter, der egner sig til alle disse formål. Vi kan måske ikke nå at besøge jer alle. Men kontakter i os for at få vejledning til at træffe de rigtige valg, vil vi gøre vores yderste for at være gode sparringspartnere. Med denne velkomst håber vi på at få et godt partnerskab med jer i den kommende sæson 2018 og at I finder god viden i dette katalog. sortsoversigt 2018 Sort FAOdk Anvendelse Side KAINOAS 150* 16 AUGUSTUS 150* 17 RUBIERA 150* 18 AVITUS (KXB 5007) 150* 19 SERGIO 160* 20 CALVINI (KXB 6004) 160* ** 21 EDGARD 170* 24 AUTENS 170* 25 MARTINEZ 180* 26 STABIL 180* ** 27 Bjørn Lisbjerg Salgschef Ken Brink Produktchef MEGUSTO 200* ** 30 KOMPETENS 210* 31 Helsædsmajs Kolbemajs * Kun et år i landsforsøgene derfor er FAOdk kun baseret på et år ** Kun et år i landsforsøgene vi vil gerne se et år mere inden sorten anbefales som kolbemajs sortsoversigt

3 forhandlerliste KAINOAS AUGUSTUS RUBIERA AVITUS (KXB 5007) SERGIO CALVINI (KXB 6004) EDGARD AUTENS MARTINEZ STABIL MEGUSTO KOMPETENS 04 forhandlerliste

4 Sortsvalg afgørende for udbytte og kvalitet Det helt afgørende for at opnå højt udbytte og kvalitet er valg af en eller nogle få sorter med de bedste egenskaber. Tidlighed er den allervigtigste egenskab, og i praksis har sorter der er tidligere end normalt for området vist at de giver samme eller højere udbytte. Det skyldes, at høsten er tidligere og lettere både de kølige år og de våde efterår. Den tidligere høst sikre at du det hele med hjem i stakken, og du får færre problemer med strukturskader i marken. Vores forslag er, at du følger disse anbefalinger: 1. Sorten skal altid nå at modne Majs skal indlejre stivelse og nå modenhed for at blive et godt grovfoder. Derfor skal du være helt sikker på, at du vælger sorter, som bliver høstklare på din ejendom. Umoden majs kan eventuelt bruges som grovfoder, men kræver tilskud af kerne for at opnå en tilstrækkelig koncentration af energi i foderrationen. Det giver dig unødvendige omkostninger. 2. Højt udbytte er lave omkostninger Lave omkostninger er grundlag for en god økonomi og laveste pris pr. foderenhed nås ved det højeste udbytte. I forsøgene er der kun meget små forskelle mellem de bedste, tidlige sorter ved FAOdk 170 og de bedste, sene sorter. Vores erfaring er, at største udbytter i praksis ofte opnås med de tidlige sorter. De giver nemlig noget mindre risiko for tab af udbytte i de kolde år, som vi har med jævne mellemrum. 3. Bedste kvalitet giver største optagelse af grovfoder Størst mulig optagelse af grovfoder opnås alene ved et højt indhold af stivelse og en høj fordøjelighed af organisk stof. Derfor lægger vi vægt på disse faktorer i vores udvælgelse af sorterne. De meget tidlige sorter har hvert år højest indhold af energi. Som grafen tydeligt viser, ligger indholdet af energi i dem hvert år højere i end hos de øvrige sorter. Vil du have bedst kvalitet, skal du derfor vælge en af de meget tidlige sorter med FAOdk på 160 eller lavere. Vælg tidlighed ud fra danske forhold brug FAOdk FAO-tallet giver en god viden om en sorts tidlighed. Men den bedste information får du, når FAO-tallet er baseret på danske forsøg. Derfor anvender vi kun FAOdk i vores katalog. FAOdk er baseret på de første to år, en sort er med i Landsforsøgene. Dermed får du størst sikkerhed for, at sorten i praksis har den ønskede tidlighed. Som altid i vores katalog er sorterne inddelt i grupperne Meget tidlige, Tidlige og Sene. Så vælger du mellem de sorter, der er relevante for dine forhold. Vælg mellem sorterne i Top 10 I vores katalog giver vi dig det bedste overblik over sorternes position både med hensyn til udbytte og kvalitet. Det gør vi ved at placere vores sorter på en liste over Top 10 i deres gruppe for tidlighed. De er rangeret efter et gennemsnit af det vanskelige majsår 2015 og det gode majsår Så kan du vælge de sorter, der har de bedste egenskaber blandt de egenskaber, du lægger mest vægt på under dine forhold. Meget tidlige Tidlige Sene Vælg mellem koldt eller varmt område For at gøre oplysningerne om sorterne mest relevante for din bedrift har vi delt dem op på varme områder og kolde områder. Det er henholdsvis Syd-og Østdanmark - og Vest-og Nordjylland. Dermed kan du bruge netop de tal, som ligger tættest på forholdene i dine marker med majs. Bor du under lune forhold i det kolde område, kan du bruge tallene for Østdanmark. Ligger markerne omvendt under kølige forhold i Sydog Østdanmark, kan du med fordel bruge tallene fra Nord- og Vestjylland. Energiindhold MJ/kg TS ,5 6,4 6,3 6,2 6,1 6,0 5,9 5,8 5,7 5,6 5,5 5,4 06 Sortsvalget er vigtigt Sortsvalget er vigtigt 07

5 Majsensilage giver bedst og billigst grovfoder Omkostningerne pr. kg mælk er afhængig af mange faktorer. MEN at grovfoder i høj kvalitet til en lav pris pr. foderenhed er helt afgørende for din bundlinje, kan ikke diskuteres. Høj kvalitet betyder desuden, at dine køer æder mest muligt grovfoder. Dermed opnår du de lavest mulige omkostninger i fodringen. Men det er selvklart, at udover kvalitet fordrer lave omkostninger et højt udbytte, som er grundlaget for en lav pris pr. FEN. HUSK desuden, at majs normalt kan dyrkes, så du opnår lige så høj kvalitet i den, som du opnår i selv de bedste græsmarker. Gør du det, kan græs hverken konkurrere på kvalitet eller pris. Fyldeværdi og optagelse af TS v. 6 kg TS i græsensilage fv 0,42 og kg EKM 11,0 Optagelse af tørstof 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 0,37 0,39 0,41 0,43 0,45 0,47 0,49 Fyldeværdi På den baggrund er det intet under, at majs er fundamentet i næsten alt grovfoder til højtydende malkekøer. Læg vægt på højt indhold af energi Der er stor forskel mellem sorterne med hensyn til indhold af energi. Forskellen hænger både sammen med sortens tidlighed og dens øvrige egenskaber. Du bør fokusere på, at køerne sikres meget energi i deres foder. Derfor er dit valg af sort afgørende. De meget tidlige sorter har nemlig det højeste indhold af energi og de har desuden mindst udsving fra år til år i indhold af energi. Lav fyldeværdi sikrer stor optagelse Fyldeværdien skal ligge så lavt som muligt, så køerne optager så meget grovfoder som muligt. Vær derfor meget opmærksom den store forskel mellem sorterne. Når du vælger en sort med meget lav fyldeværdi, sikrer du, at dine køer optager mest muligt majshelsæd. Hvis du omvendt vælger en sort med høj fyldeværdi, betyder dit valg af sort, at dine køer kan optage mindre majsensilage. Figuren viser, hvordan køernes optagelse af tørstof i majshelsæd er afhængig af helsædens fyldeværdi. Figuren viser tydeligt, at fyldeværdi er helt afgørende for optagelsen af store mængder majshelsæd. Beregningerne er lavet over 65 sorter fra Landsforsøgene. Konstateringen er, at forskellen i optagelse af majshelsæd er næsten tre kg tørstof svarende til cirka 10 kg helsæd pr. dag. Fyldeværdi bør være afgørende for valg af sort Fyldeværdien bør dermed være afgørende for dit valg af sort, fordi den bestemmer, hvor meget majshelsæd du kan have i køernes foderration. Vær opmærksom på, at i Vest- og Nordjylland opnås i praksis sjældent samme lave fyldværdi som i Sønderjylland eller i Østdanmark. Det betyder, at fokus på sorternes fyldeværdi skal være endnu større i Vest- og Nordjylland. I vores sortsinformation er sorternes fyldeværdi angivet som henholdsvis meget lav, lav, middel eller høj. Inddelingen er foretaget efter sammenligning med de øvrige sorter i Landsforsøgene og som et gennemsnit af 2015 og Dermed er både et godt og et dårligt majsår med. FK-NDF erstattes af FK-OS Moderne tænkning i grovfoder har øget fokus på FK-OS og mindre fokus på FK-NDF. Det skyldes, at FK-OS (organisk stof) giver et godt indtryk af både fyldeværdi og energiindhold, mens der er en dårlig sammenhæng mellem FK-NDF og de to vigtige udtryk for kvalitet. FK-NDF fungerer ganske godt i græs. Men på grund af det høje og varierende indhold af stivelse i majs, kommer FK-NDF ofte til at give et forkert billede af kvaliteten. FK-OS har ikke den svaghed og giver derfor det bedste billede af, hvilke sorter der vil fungerer godt i fodringen. Vælg sorter med høj og stabil FK-OS, specielt hvis majs er det eneste grovfoder i rationen. 08 Helsæd Helsæd 09

6 Tænk på fleksibilitet kolbemajs giver koncentreret foder I takt med, at fodringen af højtydende dyr fordrer stadig mere koncentreret foder til fornuftige priser, stiger interessen for at dyrke kolbemajs. Kolbemajs er nemlig et særdeles godt foder, som også er kendetegnet ved at have et betydende indhold af protein. Hvis du vel at mærke vælger de bedste sorter. Der er også andre egenskaber, som du bør lægge vægt på. Som for eksempel hvor nemt det er at plukke kolberne af. Desværre er det en egenskab, som endnu ikke er med i sortsforsøgene. Men flere maskinstationer er i forbindelse med høst af kolbemajs begyndt at føre logbog, hvori de blandt andet noterer, hvordan kolberne slipper stænglerne. Når kolberne er for svære at plukke af, bliver der et mærkbart tab. Derfor bør du tage den faktor med i valg af sort. Spild ved nedknækning af stængler og/eller kolber og uensartet kolbehøjde i forskellige områder i marken er også med til at give tab og øger tidsforbruget ved høst. Det er derfor en god ide at spørge din maskinstation om hvilke sorter, der fungerer godt og hvilke, der ikke bør blive stående til kolbemajs. Dyrk både majs til helsæd og kolbemajs Vi anbefaler, at du dyrker sorter, som både kan bruges som helsæd og som kolbemajs. Cirka to tredjedele af arealet med majs til helsæd og cirka en tredjedel til kolbemajs. Vi kalder dem buffersorter, og de giver dig en stor frihed til at beslutte, hvordan du vil høste din majs helt frem til høsttidspunktet. Buffersort til kolbemajs Udbytte af stivelse og protein gns. Landsforsøg MARTINEZ 103 AUTENS EDGAR SERGIO 97 RUBIERA KAINOAS 91 AUGUSTUS Stivelse Protein Når du kort før høst af din majs kender udbytte og kvalitet af dit græsensilage, har du helt sikkert også en god fornemmelse af, hvordan udbyttet bliver i dine majs. Når du har buffersorter med i dit valg af sorter, kan du således bestemme, hvor stor andel af dine majs, der skal høstes som henholdsvis helsæd og kolbemajs. Sats på højt udbytte af stivelse og protein I Landsforsøgene er der ikke udbyttemåling i kolbemajs. Men du kan få et godt indtryk af det forventede udbytte som kolbemajs ved at se på en sorts udbytte i stivelse. Hovedparten af udbyttet i stivelse kommer nemlig fra kolberne. Samtidigt skal du se på udbyttet af protein. Der er betydelige forskelle i sorternes udbytte af protein - og hvem vil ikke uden omkostninger høste ekstra 100 kg protein pr. hektar? Protein i majsen indgår altid i beregning af foderoptimeringen. Så bliver det ekstra udbytte af protein i de bedste sorter til en besparelse ved indkøb af de øvrige foderemner. Topsorter med i landsforsøgene i 2015 og 2016 AUTENS AUGUSTUS MARTINEZ SERGIO EDGARD KAINOAS Sørg for at stakkens mål passer til det daglige forbrug Stakken bør ikke være større end, at det planlagte, daglige forbrug kommer tilstrækkeligt frem i stakken. Et forbrug på 25 til 30 cm pr. dag sikrer mod mug og svampevækst i stakken. Derfor er ensileringsmidler sjældent nødvendige, men kan eventuelt forbedre stakkens stabilitet, hvis du bliver nødt til at reducere det daglige forbrug en periode. 10 Kolbemajs Kolbemajs 11

7 Høst to afgrøder samme år høst mere, bedre og billigere foder Fordele ved majs efter græs Det store og sikre 1. slæt kommer i en periode, hvor det er for køligt for majsen Majsen tager over, så de dyrere, Fordele ved majs efter hybridrug Grønrug giver et stort udbytte med meget højt proteinindhold allerede inden, majs skal sås Et typisk udbytte er foderen- En del kvægbrugere er begyndt at høste to afgrøder pr. sæson i samme mark. Det gør de selvfølgelig, fordi det er fordelagtigt for deres bundlinjer. De henter nemlig flere foderenheder pr. hektar til en pris, der er billigere pr. foderenhed i forhold til kun at høste en afgrøde pr. sæson. Kvaliteten er også i orden ved høst af to afgrøder pr. sæson. Både første slæt græs og/eller grønrug har en udmærket kvalitet - og det samme har helsæd fra en meget tidlig sort majs sået i først i maj. Til gengæld kan majs producere mere end nogen anden afgrøde i sommervejret og ud på efteråret, hvor dens unikke fotosyntese giver store fordele. Det en af de flere gode grunde til at kombinere afgrødernes forskellige styrker. En anden rigtig god grund er, at jorden er dækket af afgrøde gennem vinteren. Det forhindrer tab af især kvælstof og er med til at forbedre jordstrukturen. Alt andet lige giver en bedre jordstruktur jorden en større dyrkningssikkerhed - fordi indhold af organisk materiale øges over tid. Derfor mener vi, disse systemer giver en god mulighed for at øge udbyttet af grovfoder på mange ejendomme. mere usikre græsslæt hen over sommer og efterår undgås I foderplanen bliver der 60 procent græs fra første slæt mod 40 procent i de normale systemer Ulemperne Majs etableret efter græs bliver normalt sået en uge efter de øvrige majs Etableringen skal ske straks efter høst af græsset Græsset bruger meget vand, og jorden kan være tør, når majsen sås Majs og grønrug i rotation Efter høst af majs etableres hybridrug. Rugen høstes som grønrug i begyndelsen af maj. Efter høsten af rugen sås en meget tidlig sort majs. Den høstes så tidligt, at der kan sås hybridrug igen til efteråret. heder pr. hektar Ulemperne Der skal være plads til ensilagen af grønrug i siloerne og foderplanen Grønrug bruger meget vand, og jorden kan være tør, når majsen sås I månederne marts og april, hvor majsen ikke kan gro ordentligt, høstes der op til kg tørstof i de mest produktive afgrøder. Det er enten hybridrug eller græsblandinger med rajsvingel. Begge starter væksten meget tidligt og når at skabe et stort slæt, inden majsen skal etableres. Majs efter 1. slæt græs I sædskifter, hvor græs er forfrugt til majs, kan det være en fordel at tage 1. slæt græs, inden majsen etableres. Det kan både ske efter græsmarken, der har ligget i flere år og efter græs, der er etableret året før enten i renbestand eller som udlæg i en anden afgrøde. Græsset skal høstes tidligt både for at sikre den bedste kvalitet og for at få en tidlig nok etablering af majsen. Eksempel på to sædskifter Normalt sædskifte Majs efter 1. slæt græs Udbytte gns. pr. ha Omkostninger kr. pr. ha Pris pr. foderenhed 0,80 0,74 Forudsætninger Normalt sædskifte Majs efter 1. slæt græs Udlægsår Grønbyg fulgt af to slæt græs Grønbyg fulgt af to slæt græs Andet år Normal græsproduktion Normal græsproduktion Tredje år Normal græsproduktion Første slæt græs efterfulgt af majs Fjerde år Majs Majs Femte år Majs Majs 12 Dobbeltafgrøder Dobbeltafgrøder 13

8 Meget tidlige sorter Vores meget tidlige sorter er udviklet til at blomstre tidligt, give en hurtig indlejring af stivelse i kolben og blive klar til en tidlig høst. På grund af den sikre indlejring af stivelse vil de meget tidlige sorter give dig den største sikkerhed for at høste majshelsæd med top kvalitet både et højt energiindhold og en lav fyldeværdi. Det betyder, at du kan få mere majs i din ration, og at majsen giver koen mere energi til at lave mælk. Meget tidlige sorter De meget tidlige sorter når modenhed på kortere tid, og høsten ligger en til tre uger tidligere. Det betyder, der er mindre risiko for at du løber ind i en periode med korte dage og regnfuldt vejr. Derfor får du færre problemer både med høsten og dermed færre skade på jordstrukturen. Meget tidlige sorter kræver blot 2200 majsvarmeenheder for at blive høstklare. Vi regner kun sorter med FAOdk tal 160 eller lavere for meget tidlige. Geografisk område: Vest- og Nordjylland alle majsmarker Midtjylland til kolde lokaliteter og sene marker, eller kolbemajs på normale marker Østdanmark specielt sene marker, efter første slæt græs eller efter grønrug Meget tidlige sorter 15

9 KAINOAS AUGUSTUS Meget tidlige sorter FAOdk 150 FAOdk 150 Meget tidlige sorter En virkelig ener Kejseren af majs Igen i 2016 så vi en meget stærk forårsudvikling, en meget tidlig høst og et fantastisk udbytte. Nr. 1 i udbytte af foderenheder i 2014 og igen i 2016 viser sortens potentiale. Vi kender KAINOAS for en meget hurtig vækst og en robust plante, selv hvor forholdene er vanskelige i marken. Middel stay green sikrer dig et langt høstvindue. Igen i 2016 kunne AUGUSTUS leve op til titlen som kejser. Topresultat i både varme og kolde områder af landet bekræfter, at AUGUSTUS er en absolut topsort viste at AUGUSTUS kan klare kulden, og 2016 viste at udbyttet følger med i de gode år. Kombiner det høje udbytte med klassens bedste kvalitet, så har du en sand kejser. Billige foderenheder Kraftig forårsudvikling Højeste energiindhold Hurtig vækst Højt stivelsesindhold Robust mod vind Højeste fordøjelighed Bedste valg på kold jord Sikker og høj fordøjelighed Langt høstvindue Laveste fyldeværdi Meget høj kolbeandel Lav fyldeværdi God efter græs eller grønrug Bedste fodring med majs God efter græs eller grønrug KAINOAS Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi ,1 5,99 74,5 Meget lav Østdanmark Gns. 2015/ ,8 5,93 74,0 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 4 Nr. 2 Vest- og ,9 5,77 71,8 Lav Nordjylland Gns. 2015/ ,6 5,80 71,9 Lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 1 AUGUSTUS Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi ,8 6,03 74,8 Meget lav Østdanmark Gns. 2015/ ,2 6,10 75,5 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 3 Nr. 1 Nr. 2 Nr. 1 Nr. 1 Nr. 2 Vest- og ,7 6,14 75,7 Meget lav Nordjylland Gns. 2015/ ,4 5,99 74,0 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 3 Nr. 2 Nr. 2 * placering på TOP 10 blandt alle meget tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark * placering på TOP 10 blandt alle meget tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark 16 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 17

10 RUBIERA AVITUS Meget tidlige sorter FAOdk 150 FAOdk 150 (forventet) Meget tidlige sorter Kan klare det hele Ekspert i stivelse Når der stilles krav så stiller RUBIERA op. Mere tolerant over for vind og kølige forhold end de fleste. Stivelsen leveres selv når årene er barske. Høj og stabil fordøjelighed er din garanti for en høj optagelse af grovfoder og dermed en billig fodring. En af de hurtigste startere det giver dig et forspring fra såningen. Lukker rækkerne tidligt, og konkurrerer godt mod ukrudt. Høj kolbeandel sikrer dig en god kvalitet og et højt udbytte af stivelse. En sort vi kan forvente os meget af. Højt stabilt energiindhold Hurtig vækst Højt stivelsesindhold Kraftig forårsudvikling Høj stabil fordøjelighed Mindre vindfølsom Høje fordøjelighed Tidligste dækning af jorden Meget lav fyldeværdi Meget høj kolbeandel Lav fyldeværdi Tidlig kolbemodenhed God efter græs eller grønrug Robust plante RUBIERA Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi ,8 6,08 75,0 Meget lav Østdanmark Gns. 2015/ ,4 6,04 74,9 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 4 Nr. 4 Nr. 4 Vest- og ,4 5,98 73,7 Meget lav Nordjylland Gns. 2015/ ,3 5,98 73,5 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 1 Nr. 4 Nr. 4 Nr. 4 AVITUS Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi Værdiafprøvning ,3 5,96 74,0 Meget lav Placering Top 10 i 2016* Nr. 3 Nr. 1 Nr. 2 * placering på TOP 10 blandt alle tidlige og meget tidlige sorter * placering på TOP 10 blandt alle meget tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark 18 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 19

11 SERGIO CALVINI Meget tidlige sorter FAOdk 160 FAOdk 160 (forventet) Meget tidlige sorter Ikke til at komme uden om En nyhed der rykker SERGIO er en meget tidlig sort med et højt udbytteniveau, både for energi og stivelse. Med i top på alle parametre og fantastisk stabilitet i både varme og kolde år. SERGIO er sund og afmodner naturligt uden bladsygdomme. Står også flot i marker, der er udsat for vind. Bør sikres en plads i markplanen i Midt-, Vest- og Nordjylland. CALVINI sætter en ny standard for udbytte. Højeste udbytte i den officielle værdiafprøvning, kombineret med topplacering i kvalitet. Det er en sort der lægger sig helt i front. En meget lovende ny sort. Meget højtindhold af stivelse Stærk også under kolde forhold Højt stivelsesindhold Meget kraftig forårsudvikling Meget lav fyldeværdi Sund og robust plante Høj fordøjelighed Tidligste dækning af jorden Høj og stabil fordøjelighed Tidlig moden kolbe Lav fyldeværdi Tidlig kolbe modenhed Super til majsrige rationer God efter græs eller grønrug Robust plante SERGIO Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi ,6 6,10 75,3 Meget lav Østdanmark Gns. 2015/ ,3 6,03 74,8 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 3 Nr. 1 Vest- og ,9 5,93 73,4 Meget lav Nordjylland Gns. 2015/ ,9 5,94 73,0 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 3 Nr. 2 Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- CALVINI Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi Værdiafprøvning ,4 5,97 74,4 Meget lav Placering Top 10 i 2016* Nr. 1 Nr. 2 Nr. 2 Nr. 3 * placering på TOP 10 blandt alle tidlige og meget tidlige sorter * placering på TOP 10 blandt alle meget tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark 20 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 21

12 Tidlige sorter De tidlige sorter er udviklet til at kombinere tidlighed med udbytte og kvalitet. Sorterne er tidlige nok til, at de fleste majsmarker i Danmark kan blive høstklare i et normalt år. Hvis forholdene er gode for majs, er de tidlige sorters udbyttepotentiale 3-5 % højere end de meget tidlige sorter. Derfor anbefales sorterne, hvor der er god sandsynlighed for at du kan høste uden problemer, også når året driller. Kvaliteten ligger tillpas højt, men ikke i top. Kræver 2400 majsvarmeenheder for at blive høstklare Vi regner sorter med FAOdk tal fra 170 og op til 190 for tidlige Tidlige sorter Geografisk område: Vest- og Nordjylland kun på gode majsmarker med lune forhold og læ Midtjylland alle normale marker Østdanmark kolde eller sene marker, eller hvor der planlægges med kolbemajs Middeltidlige sorter 23

13 EDGARD FAOdk 170 FAOdk 170 AUTENS Forrest når udbyttet tæller Når toppen på alle områder Tidlige sorter Robust og meget højtydende tidlig sort. Flot i marken og godt med stivelse til stalden. Både kolde og varme år er EDGARD med fremme det sikrer dig stabilitet. Stærk konkurrenceevne over for ukrudt. Et af de bedste valg til de lune marker i Midt-, Vest- og Nordjylland. Sikker stivelsesforsyning Stabil fordøjelighed OS mellem årene Kraftig forårsudvikling God dækkeevne Absolut topsort her får du den laveste pris per FEN. Helt I top I 2014, 2015 og igen I Det er din garanti for et godt resultat. Robusthed og ydeevne det er samlet i AUTENS. Et højt indhold af stivelse betyder, at AUTENS passer ind i alle foderplaner. Laveste pris per FEN Højt stivelsesindhold Kraftig forårsudvikling Højeste udbytte af FEN Tidlige sorter Højt proteinindhold Sikkert udbytte af stivelse Høj fordøjelighed OS Højeste udbytte af stivelse Tidlig moden i kolbe giver tidlig høst Lav fyldeværdi Robust og kraftig plante EDGARD Fht. udbytte Indhold % Energi NEL Stivelse Stivelse Mj / kg TS FK OS Fyldeværdi AUTENS Fht. udbytte Indhold % Energi NEL Stivelse Stivelse Mj / kg TS FK OS Fyldeværdi Østdanmark ,7 5,81 72,8 Lav Gns. 2015/ ,0 5,86 73,3 Lav Østdanmark ,6 6,04 75,4 Meget lav Gns. 2015/ ,6 5,98 74,4 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Top 10 Gns 2015/16* Nr. 1 Nr. 1 Vest- og Nordjylland ,0 5,83 72,3 Lav Gns. 2015/ ,7 5,79 71,7 Lav Vest- og Nordjylland ,0 5,95 73,6 Lav Gns. 2015/ ,8 5,85 72,1 Lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 4 Top 10 Gns 2015/16* Nr. 2 * Placering på TOP 10 blandt alle tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark * placering på TOP 10 blandt alle tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark 24 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 25

14 MARTINEZ STABIL FAOdk 180 FAOdk 180 (forventet) Kvalitet og udbytte i top En virkelig topscorer Tidlige sorter MARTINEZ en en topscorer i udbytte af stivelse, og give samtidigt det højeste udbytte af protein. Robust sort som klarer modgang. Et sikkert valg, også når der er meget græs i rationen. God bladsundhed og et langt høstvindue. Sikker og højt stivelsesindhold God fordøjelighed OS Kraftig forårsudvikling Stay green langt høstvindue STABIL for første gang med i landsforsøgene i 2016 og kvitterede med det højeste udbytte blandt alle tidlige sorter. Leverer også topresultater i forsøgene i Tyskland. Der er ingen tvivl om, at STABIL har det højeste udbyttepotentiale. Næsthøjeste udbytte af stivelse, med i toppen med indhold af både stivelse og energi fuldender billedet af en sort, man bør have med i markplanen. Højt stivelsesindhold Stabil høj fordøjelighed OS Kraftig forårsudvikling Sikker afslutter Tidlige sorter Højt proteinindhold Sikkert udbytte af stivelse Højt proteinindhold Sikkert udbytte af stivelse Meget lav fyldeværdi Tidlig moden i kolbe giver tidlig høst Meget lav fyldeværdi Tidlig moden i kolbe giver tidlig høst MARTINEZ Fht. udbytte Indhold % Mj / FK Fylde- Energi NEL Stivelse Stivelse kg TS OS værdi ,2 6,01 74,5 Meget lav Østdanmark Gns. 2015/ ,9 5,95 74,0 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Vest- og ,8 5,91 73,2 Meget lav Nordjylland Gns. 2015/ ,8 5,91 72,8 Lav STABIL Fht. udbytte Indhold % Energi NEL Stivelse Stivelse Mj / kg TS FK OS Fyldeværdi Østdanmark ,8 6,04 75,1 Meget lav Top 10 i 2016* Nr. 1 Nr. 2 Nr. 4 Vest- og Nordjylland ,3 5,83 72,2 Lav Top 10 i 2016* Top 10 Gns 2015/16* Nr. 2 Nr. 3 * Placering på TOP 10 blandt alle tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark * placering på TOP 10 blandt alle tidlige sorter Tal for Østdanmark anvendes også til tidlige og lune marker i Vest- og Nordjylland Tal for Vest- og Nordjylland anvendes også til sene og kolde marker i Østdanmark 26 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 27

15 Sene sorter De sene sorter har det højeste udbytte potentiale, når både mark og vejrforholdene er gode for majs. I gennemsnit over flere år ligger merudbytte på 3-5 % over de meget tidlige sorter. Udbyttet i de sene sorter varierer kun lidt mere end for de tidligere sorter. Kvaliteten af majshelsæden er generelt ikke så høj i de senere sorter, dels er energiindholdet lavere og dels er fyldeværdi højere. Begge kvalitetsparametre svinger mere, og specielt i vanskelige majsår falder kvaliteten af majshelsæden kraftigere end vi ser hos de tidligste sorter. Selv i lune dele af landet, ser vi betydelige forskel mellem de meget tidlige sorter og de sene. Sene sorter kræver 2600 majsvarmeenheder for at være høstklare. Vi regner sorter med FAOdk tal fra 200 og højere for sene. Geografisk område: Vest- og Nordjylland sorterne anbefales ikke i dette område Midtjylland til meget driftssikre majsmarker med gode forhold Østdanmark alle normale marker Sene sorter Sene sorter 29

16 MEGUSTO FAOdk 200 (forventet) FAOdk 210 KOMPETENS Ny topsort til Syddanmark Absolut topscorer i alt MEGUSTO en ny sen sort med meget højt udbyttepotentiale. Med i top på både energi og stivelse. Meget kraftig voksende plante robust og stabil. Et højt indhold af stivelse og en meget lav fyldeværdi sikrer dig den gode majskvalitet, som giver en god optagelse af grovfoder. Landsforsøgene 2016 bekræftede, at KOMPETENS kan det hele. Udelukkende topplaceringer i både udbytte og kvalitet hvad mere kan man forlange. Topplaceringer så vi også i 2013 og KOMPETENS er sen, men kvitterer med et fantastisk udbytte og en top kvalitet. Bør have en stor plads i markplanen hos alle med gode forhold til majs i Østdanmark. Lav pris per foderenhed Top udbytte Laveste pris per foderenhed Fantastisk sommervækst Højt indhold af stivelse Meget kraftigt forårsvækst Højt indhold af stivelse Sunde blade Meget lav fyldeværdi Robust og stabil plante Højeste energiindhold Sikkert udbytte af stivelse Sikkert udbytte af stivelse Laveste fyldeværdi Opret bladstilling sikker efterafgrøde Sene sorter MEGUSTO Fht. udbytte Indhold % Energi NEL Stivelse Stivelse Mj / kg TS FK OS Fyldeværdi Østdanmark ,8 5,89 73,8 Meget lav Top 10 i 2016* Nr. 4 Nr. 2 Nr. 3 * Placering på TOP 10 blandt alle sene sorter anbefaler kun sene sorter i Østdanmark, eller på lune lokaliteter i Midt- og Vestjylland For begge områder anvendes forsøgstallene fra Østdanmark til vurdering af sorterne KOMPETENS Fht. udbytte Indhold % Energi NEL Stivelse Stivelse Mj / kg TS FK OS Fyldeværdi Østdanmark ,2 6,07 75,3 Meget lav Top 10 i 2016* Nr. 1 Nr. 1 Nr. 1 Nr. 1 Nr. 1 Nr. 1 Østdanmark Gns. 2015/ ,6 6,00 74,1 Meget lav Top 10 Gns 2015/16* Nr. 3 Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 * Placering på TOP 10 blandt alle sene sorter anbefaler kun sene sorter i Østdanmark, eller på lune lokaliteter i Midt- og Vestjylland For begge områder anvendes forsøgstallene fra Østdanmark til vurdering af sorterne Sene sorter 30 Sortsbeskrivelse Sortsbeskrivelse 31

17 CultiVent dit værktøj til optimeret dyrkning Gennem vores forædling af nye sorter og produktion af kvalitetsfrø, sikrer vi dig et godt grundlag for det bedste resultat i marken. Men vi vil gerne være med til at sikre, at du får det bedst mulige udbytte, også efter vi har leveret frøene. Derfor har vi udviklet CultiVent, som giver dig tip og råd om, hvordan majsen kan dyrkes. Samtidigt udsender vi varsler om problemer og forslag til, hvad der skal være i fokus i marken netop nu. Viden og tips om majsdyrkning På har du adgang til en række gode og enkle løsninger, som kan være med til at give dig et bedre resultat i marken. Under Sådan dyrkes majsen kan du gå gennem de udfordringer og opgaver, som kommer i løbet af en vækstsæson. Du kan også bruge Hvad fejler majsen? hvor du finder billeder og forklaringer til de fleste sygdomme, skadedyr og problemer som kan genere din majs i løbet af væksten. Alle værktøjerne i CultiVent tager udgangspunkt i vækstsæsonen, og du finder let rundt ved brug af billeder og overskuelig grafik. CultiVent holder dig bedre opdateret systemet i CultiVent sender information, varsler og forslag som passer til det område, hvor du har dine majsmarker. Og vi sender kun det, som kan være vigtigt for dig, for at få et topudbytte. Få mest muligt ud af sorterne fra Med CultiVent kan du komme sikkert gennem sæsonen, så du får det maksimale ud af de sorter vi har forædlet til dig. Meld dig ind på Tilmelding dig nu på CultiVent tilbyder også nogle regneprogrammer, der kan være en hjælp med små beregningsopgaver. Sådan dyrkes majsen Du går ind under et vækststadie for at se hvilke dyrkningstip, der er aktuelle for majs på det stadie QR-kode* indlæs QR-koden med din mobil og gå direkte til on-line registrering på CultiVent * QR Code er et registreret varemærke ejet af DENSO WAVE INCORPORATED 32 CultiVent CultiVent 33

18 majs-team Landmandskontakt Forædling af fremtidens sorter bygger på en god forståelse af, hvad du har brug for i din produktion. Derfor gør vi meget ud af at have en god kontakt til landmænd over hele landet. Alle der dyrker og bruger majs kan have ønsker eller holdninger, som hjælper os med at forstå, hvilke sorter, bejdsninger, sække, information eller service der er behov for, nu og i fremtiden. 5 Salgschef Bjørn Lisbjerg Kærgade Randers SV Tlf: Mobil: bjorn.lisbjerg@kws.com Midtjylland Øst, Fyn, Sjælland & Bornholm Produktchef Ken Brink Kornvang Toftlund Mobil: ken.brink@kws.com Kontakten til får du lettest gennem din lokale Landmandskontakt som hører til i dit område. Men du kan også kontakte Ken og Bjørn, der begge dækker hele landet. I løbet af efteråret og vinteren besøger vores Landmandkontakter en del landmænd i deres områder. Målet med besøget er at høre om din produktion og dine ønsker til majs. Det er også en god lejlighed til at få en snak om valg af type, sort og dyrkning Nordjylland Jens Mølgaard Sønderlundsvej 46, Ulsted 9370 Hals Tlf: molgaard46@gmail.com Nordvest Jylland Lars Thede Vorupørvej Thisted Tlf: thede@live.dk Sønderjylland Nord Erling Refsgaard Mannehøj Vejen Tlf: erlingrb@gmail.com Sønderjylland Syd Nils Thomsen Kummerlev 15, Kumled 6261 Bredebro Tlf: kumled15@thomsen.mail.dk Altid i nærheden af dig majs-team Landsmandskontakt 35

19 Scandinavia A/S Lysholt Allé Vejle M

Velkommen til KWS sortskatalog 2019

Velkommen til KWS sortskatalog 2019 KWS majssorter 2019 Velkommen til KWS sortskatalog 2019 Sæson 2018 blev en sommer med mange ekstremer. Også inden for dyrkning af majs. Kun de, der havde kapacitet nok til vanding, høstede fordel af rigelig

Læs mere

Velkommen til KWS sortskatalog KWS sortsoversigt 2017

Velkommen til KWS sortskatalog KWS sortsoversigt 2017 KWS majssorter 2017 Velkommen til KWS sortskatalog 2017 Majsen står flot på markerne og lover godt til høsten der nærmer sig. 2016 har indtil nu været et godt år for majsen. Efter såningen så vi kun jævnt

Læs mere

KWS majssorter 2016 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

KWS majssorter 2016 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 KWS majssorter 2016 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Sortskataloget 2016 Velkommen til KWS sortskataloget 2016 2015 har været et udfordrende år for majsen. En vanskelig og sen såning fulgt af en kølig, våd

Læs mere

Rigtig god majshøst 2014 og igen 2015

Rigtig god majshøst 2014 og igen 2015 KWS majssorter 2015 Velkommen til KWS sortskataloget 2015 Det er en fornøjelse at præsentere vores nye sortskatalog. KWS majsforædling har igen skabt flere nye topsorter, som vi glæder os til at se i markerne.

Læs mere

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg.

Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca kg. Majssorter 2019 Syngenta majs-sorter kommer i Mini Big bags Sækkene indeholder 20 units (svarende til 1 million frø) og rækker til 10 ha. Vægten er ca. 250-300 kg. Det er kun sorterne, SY Milkytop og SY

Læs mere

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.:

Majssorter Majs. Læs mere på majs.syngenta.dk. Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej København S Tlf.: sorter 2019 Syngenta Nordics A/S Strandlodsvej 44 2300 København S Tlf.: 32 87 11 00 Læs mere på majs.syngenta.dk fra Syngenta Nu i Big Bags De nye Big Bags gør det nemmere og hurtigere for dig at fylde

Læs mere

DLG-FORRETNINGER. Nordjylland V. Ringvej Vrå Tlf Østjylland Rapsgade Randers Tlf

DLG-FORRETNINGER. Nordjylland V. Ringvej Vrå Tlf Østjylland Rapsgade Randers Tlf F15001 DLG-FORRETNINGER Nordjylland V. Ringvej 21 9760 Vrå Tlf. 3368 7000 Østjylland Rapsgade 1 8900 Randers Tlf. 3368 6300 Vestjylland Nørgårdsvej 1 7570 Vemb Tlf. 3368 7250 Sydjylland Mjølsvej 60 6230

Læs mere

Majssortiment Nyhed. Nyhed. Nyhed. Nyhed. Silomajs/majshelsæd MJ/TS NEL20 FK NDF. Stivelse. Kg TS/FE. Landsforsøg. NEL20 Fht. fht.

Majssortiment Nyhed. Nyhed. Nyhed. Nyhed. Silomajs/majshelsæd MJ/TS NEL20 FK NDF. Stivelse. Kg TS/FE. Landsforsøg. NEL20 Fht. fht. Majssortiment 2015 Silomajs/majshelsæd Augustus Tidlighed - helt i front Udbytte - højere end alle andre Eneste sort med over 40 stivelse Fht. 6,24 6,28 59,6 61,2 1,10 40,2 40,6 113 2013 - MAS06T Exxtens

Læs mere

ATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015

ATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015 ATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015 KWS HELSÆD KOLBEMAJS KERNEMAJS RAMIREZ FAO 170 X X X TRITON FAO 180 X X LIMAGRAIN YUKON FAO 160 X LZM 163/81 FAO 160 X X GLORY FAO 170 X X X AMBITION FAO 180 X X X Monty

Læs mere

MAJS 2015. Kim Bonde, Nordic Seed

MAJS 2015. Kim Bonde, Nordic Seed MAJS 2015 Kim Bonde, Nordic Seed EMNERNE I DAG Vækstsæson 2014 Sortsvalg 2015 Helsæd Kerne Hvordan ser Jeres majsanalyser ud? Fra Teosinte til superliga, hvordan? MAJSSÆSON 2014 Tidlig og tørt forår Varm

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017 DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017 Følgende gennemgang kan blive UBEHAGELIG, og kan også give bivirkninger, som: Mere likviditet Færre omkostninger

Læs mere

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Aktuelt om dyrkning af majs

Aktuelt om dyrkning af majs Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Følg majsens udvikling frem mod høst

Følg majsens udvikling frem mod høst Side 1 af 5 28-09-20 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Foder > Grovfoder > Majshelsæd og kolbemajs > Følg majsens udvikling frem mod høst Følg majsens udvikling frem mod høst Høsten er startet flere steder

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856 KWS foder- og energiroer 2017 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2016 vil blive husket for året, hvor økonomien for alvor strammede til. Så kan vi jo glæde os over, at høsten af grovfoder

Læs mere

LG s team i Danmark. Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning. Casper Kjær mob. 29 12 19 61. Kenneth Søbye mob.

LG s team i Danmark. Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning. Casper Kjær mob. 29 12 19 61. Kenneth Søbye mob. Majssorter 2013 LG s team i Danmark Vi står klar med rådgivning om valg af sorter og majsdyrkning Ole SCHmidt mob. 20 96 19 61 Kenneth Søbye mob. 40 51 19 61 Casper Kjær mob. 29 12 19 61 Leif Lautrup mob.

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856 KWS foder- og energiroer 2018 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874. Så kan det ikke længere undre nogen, at det

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Udvikling i grovfoder

Udvikling i grovfoder Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt

Læs mere

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder GrovfoderNyt Nr. 5-19.juni 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder Bedriften lige nu 2. slæt græs har været sat i stå under

Læs mere

Sidste nyt. » Læs mere på side 4. » Læs mere på side 9. » Læs mere på side 17. » Læs mere på side 21

Sidste nyt. » Læs mere på side 4. » Læs mere på side 9. » Læs mere på side 17. » Læs mere på side 21 Sidste nyt LG AnIMAL NUTRITION» Læs mere på side 4 merværdi Ved valg af den rigtige majssort» Læs mere på side 9 MAJS TIL BIOGAS» Læs mere på side 17 Kernemajssorter LG anbefaler» Læs mere på side 21 majs

Læs mere

Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark

Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark KerneMAJS 2012 Hjemmeavlet majs er fremtidens fodermiddel til svin i Danmark Er du begyndt at fodre med kernemajs? En højere selvforsyningsgrad, en bedre fodringsøkonomi, højere tilvækst og bedre sundhed

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst

Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst Nr. 9 - uge 34 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst GrovfoderNyt 22. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk) De store mængder regn den

Læs mere

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016 Majs på godt og ondt Årsmøde 2016 2 Majs på godt og ondt Resultater af majs 2015 (fodring og fedtprocent) Shredlage majs fup og fakta Kolbemajs og alternative stivelseskilder 3 Resultater fra Sønderjylland

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Sidste nyt inden for dyrkning af majs

Sidste nyt inden for dyrkning af majs Sidste nyt inden for dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 15 - Sidste nyt inden for dyrkning af majs V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl Majsvarmeenheder og sortsvalg

Læs mere

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

KWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede

KWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede KWS LILI Det kloge valg af vinterhvedesort LILI Hele landet (2014-18) 100 Meldug 0 Septoria (2017) 2 Gulrust 2 Brunrust 3 Dyrkningsegenskaber Strålængde, cm 64 Modningsdato 18/7 Kvalitet HL-vægt, kg/hl

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT LG ANIMAL NUTRITION SEPTEMBER 2009

BREEDING YOUR PROFIT LG ANIMAL NUTRITION SEPTEMBER 2009 BREEDING YOUR PROFIT SEPTEMBER 2009 LG ANIMAL NUTRITION Et kvalitetsstempel der garanterer for helsædsmajs med den højeste foderværdi og med det bedste dækningsbidrag.» Læs mere på side 6 Sådan sikrer

Læs mere

KWS foder- og energiroer

KWS foder- og energiroer KWS foder- og energiroer 14 www.kws.dk Kære grovfoderproducent De senere år har udbytter og kvalitet i majs til helsæd været varierende. I den forgangne sæson blev kvaliteten heldigvis god de fleste steder.

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Sortsforsøg Kolbemajs 2011

Sortsforsøg Kolbemajs 2011 sforsøg Kolbemajs 211 BJAgro har i 211 afprøvet en række majssorter fra 6 forskellige leverandører, for deres egnethed til kolbemajs under danske forhold. Dette er yderst relevant, da denne type foder

Læs mere

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500

Læs mere

Kend dit grovfoderudbytte. Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg

Kend dit grovfoderudbytte. Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg Kend dit grovfoderudbytte Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg Agenda Hvorfor udbytteregistrering i grovfodermarken? Præsentation af Ågården Målsætninger Slætgræs prognose MarkMobile

Læs mere

KWS BINNTTO. PollenPlus -sort med topudbytte og -stråstyrke SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

KWS BINNTTO. PollenPlus -sort med topudbytte og -stråstyrke SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 KWS BINNTTO -sort med topudbytte og -stråstyrke 00 03 3 (OBS parceller, 08) 0,8 6 Kvalitet (Landsforsøg, 08) 78,7 9, BSA i Tyskland: Højest karakteren. = markedets bedste middel mod meldrøjer Hybrid med

Læs mere

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017 Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

344 MAJS Sorter. Sorter til helsæd Årets landsforsøg med sorter af majs til helsæd har omfattet 71 sorter, der ses i tabel 1.

344 MAJS Sorter. Sorter til helsæd Årets landsforsøg med sorter af majs til helsæd har omfattet 71 sorter, der ses i tabel 1. MAJS Sorter > > MARTIN MIKKELSEN, SEGES Sorter til helsæd Årets landsforsøg med sorter af majs til helsæd har omfattet 71 sorter, der ses i tabel 1. Blandt de tidlige sorter til helsæd giver sorterne KWS

Læs mere

Vintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Vintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2019 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Nielsen

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Viden, værdi og samspil

Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Til: Nordjyske grovfoderproducenter Fra: Planteavlskonsulent Lasse Primdal lpo@landbonord.dk 96242597 1 USA November 2016 USA

Læs mere

DIN majsspecialist. - Stabilitet i mark og stald starter ved sortsvalget. Majssorter Breeding your profit

DIN majsspecialist. - Stabilitet i mark og stald starter ved sortsvalget. Majssorter Breeding your profit DIN majsspecialist - Stabilitet i mark og stald starter ved sortsvalget Majssorter 2018 Breeding your profit August 2017 Limagrain Limagrain er det 4. største frøfirma i verden - Et internationalt andelsselskab,

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne

Læs mere

GROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET

GROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET Kvægkongres 2015 Peter Hvid Laursen, SEGES GROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODERSKOLENS AFSLUTNING Alle bestod Varierende resultater 2... 1.000 kr.

Læs mere

Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter

Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter Grovfoderskolen, der var en del af et større demo- og formidlingsprojekt, er nu afsluttet, og vi har udført effektmåling og -vurdering på de syv

Læs mere

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Den økonomisk robuste kvægbedrift Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongressen 29. november 2017 Session A2 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond

Læs mere

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. www.maksigrass.dk/?page_id=28 Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. Definer Zerograsser: Udbredt Britisk/Irsk fodringskoncept hvor køerne tages på stald og græsset hentes ind i stedet, - eller i kombination

Læs mere

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk

Læs mere

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Optimalt valg af kløvergræsblanding Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vintersæd 216/17 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Dyrk bælgsæd og blandsæd Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en

Læs mere

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere