Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold"

Transkript

1 Forsvar, politi, fængsler og vagt Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold Lær spillereglerne at kende

2 Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har sammen med branchernes parter i Rådet udarbejdet denne værktøjskasse, der giver gode råd, anvisninger og information om, hvordan trusler og vold på arbejdspladsen kan forebygges. Værktøjskassen har til formål at medvirke til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Værktøjskassen rettes mod de brancher, hvor der er risiko for trusler og vold fra kunder/klienter: Betegnelsen dækker over de borgere, beboere, indsatte, gæster m.v., som de ansatte i brancherne møder i forbindelse med deres arbejde. Værktøjskassen retter sig til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og andre, der arbejder med forebyggelse af trusler og vold. Værktøjskassen indeholder: Viden om forebyggelse af trusler og vold på arbejdspladsen Gode råd og konkrete anvisninger på forebyggelse og håndtering af trusler og vold. Værktøjskassen er en af BAR service s mange værktøjskasser, der støtter op om et godt psykisk arbejdsmiljø. Du kan finde oversigten over de andre værktøjskasser bagerst i hæftet eller se og downloade dem på Værktøjskasser af særlig interesse er f.eks.: Voldsomme oplevelser og chokerende begivenheder, der især har fokus på krisereaktioner og gode råd, når skaden er sket samt værktøjskassen om Konflikthåndtering. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Hvad er arbejdsrelateret vold?... 6 Hvor forekommer trusler og vold?... 7 Gode råd til arbejdsgiver, ledelse, medlemmer af AMO... 8 Politikker og retningslinjer... 9 Analyse og registrering Kommunikation og information Oplæring, instruktion og uddannelse Tekniske og fysiske forhold Arbejdsorganisering og rollefordeling Forebyggelse, når en voldsom episode er under optrapning Gode råd når du bliver truet Stemning, forhistorie og omgivelser Handlemuligheder Dit kropssprog Kunden/klientens kropssprog Brug trap-ned-sprog på arbejdspladsen Vær opmærksom på dine egne reaktioner Bearbejdning og opfølgning Her kan du få mere at vide Side 3

4 Indledning Indenfor brancher, hvor man har direkte kunde/klientkontakt, kan man risikere at blive udsat for trusler eller vold. På arbejdspladser, hvor der kan forekomme trusler og vold, har arbejdsgiveren pligt til at iværksætte forebyggende foranstaltninger i forhold til en voldsrisiko, der forekommer i arbejdstiden. Da trusler og vold er et problem for både medarbejdere og ledere, skal det håndteres i fællesskab. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) har en nøgleposition m.h.t. at identificere, forebygge og håndtere trusler og vold. Det er vigtigt, at arbejdsgiver og Arbejdsmiljøorganisation (AMO) sammen arbejder på opgaven med at forebygge voldsomme hændelser mellem kunde/klient og ansatte. På offentlige arbejdspladser har medindflydelses- og medbestemmelsessystemet pligt til at drøfte og aftale retningslinjer for en samlet indsats, der forebygger, identificerer og håndterer problemer med trusler og vold. Det psykiske arbejdsmiljø har betydning for, hvordan voldssituationer kan tackles og hvordan de udvikler sig. En forebyggende indsats vil fremme et godt psykisk arbejdsmiljø. Dermed bliver arbejdspladserne bedre i stand til at fastholde personale, får mulighed for et mindre sygefravær og dermed flere ressourcer til at løse kerneopgaverne. Side 4

5 Side 5

6 Hvad er arbejdsrelateret vold? Ifølge Arbejdstilsynet skelner man mellem fysisk og psykisk vold. I denne værktøjskasse omtales trusler som beskrevet under psykisk vold. Fysisk vold er f.eks.: Overfald, knivstik, slag, fastholdelse, spark, skub, bid og riv Psykisk vold er f.eks: Trusler om vold eller trusler på livet overfor ansatte eller deres familier, trusler om hærværk mod arbejdspladsen. Truslerne kan også være nonverbale, f.eks. trusler med knytnæver, eller truslerne kan være skriftlige, f.eks. sms eller s. Psykisk vold kan f.eks. også være anden krænkende adfærd, ydmygelser eller diskriminerende udsagn. På de enkelte arbejdspladser er det vigtigt, at der bliver meldt klare grænser ud til de ansatte om, hvad man vil acceptere og hvad man opfatter som trusler og vold. Situationerne kan opfattes forskelligt, men tilpas evt. retningslinjer eller voldsforebyggelsespolitik til arbejdspladsen. Oplevelsen af hvad der f.eks. er trusler eller vold er ikke sort/hvid. Der kan være en glidende overgang, inden den ansatte synes, at det er for meget. Det er vigtigt at respektere den enkelte ansattes grænser og sårbarhed. Der vil være oplevelser, som alle vil være enige om er vold, men der kan også være situationer, hvor der er mere flydende grænser. Det kan have betydning, hvem der udfører volden. Hvis den ansatte f.eks. er bekendt med kundens/klientens adfærd, virker det måske ikke så voldsomt som for den ansatte, der møder kunden/klienten for første gang. Den ansatte kan selv reagere voldsommere på trusler og vold de dage, hvor vedkommende i forvejen ikke har for meget overskud. Side 6

7 Hvor forekommer trusler og vold? Trusler og vold kan forekomme i flere typer af arbejdsfunktioner, hvor den ansatte har direkte kunde/klientkontakt. Det kan f.eks. være: 1) Arbejdsfunktioner, hvor der administreres eftertragtede værdier. F.eks. kan der være risiko for røveri ved pengetransporter, i butikker, på tankstationer, i hotelreceptioner og barer. 2) Arbejdsfunktioner, hvor medarbejderen udfører en kontrol- eller magtfunktion, f.eks. som ansat ved politiet, fængsler, militærpoliti, skoler, idrætshaller, svømmehaller, zoologiske haver, eller som ejendomsfunktionær m.v. 3) Arbejdsfunktioner, hvor medarbejdere kommer i kontakt med voldsomme og udadreagerende personer. F.eks. indsatte i arresthuse, berusede gæster i restauranter, diskoteker eller ejendomme, hvor der bor psykisk syge. Typen af kontakt mellem ansat og kunde/klient har betydning for, hvordan trusler håndteres og hvordan vold kan udvikles. På de arbejdspladser, hvor man som ansat omgås de samme kunder/klienter i dagligdagen, vil man ofte kunne spotte potentielle trusler på et tidligt tidspunkt, fordi man kender borgerens adfærd og derfor kan standse konflikten, før den optrappes. Det kan f.eks. være i fængsler eller boligselskaber. Som politibetjent, dørmand eller kontrollør, hvor synderen ikke er kendt på forhånd, kan arbejdet indebære konfrontationer, når love og regler skal følges. Der må derfor gribes til andre teknikker, der kan trappe de tilspidsede situationer ned. Side 7

8 Gode råd til arbejdsgiver, ledelse, medlemmer af AMO Strategier til forebyggelse af trusler og vold på arbejdspladsen: Det er vigtigt, at arbejdspladser, hvor der forekommer trusler og vold overvejer, hvilke strategier der skal til for at forebygge hændelserne. En del af en sådan strategi kan f.eks. være at tage udgangspunkt i den udarbejdede APV (arbejdspladsvurdering) for at afklare problemets omfang. Viser registreringen, at der er et problem, analyseres årsagerne, hvorefter der udarbejdes konkrete og mere permanente løsninger på problemerne. Efter en voldsepisode skal arbejdspladsen sørge for, at årsagerne til episoden undersøges, f.eks. drøfte om der er rutiner, uklare rollefordelinger m.v., der skal justeres samt gennemføre foranstaltninger for at undgå lignende episoder fremover. En handlingsplan skal beskrive, i hvilken rækkefølge problemerne løses, hvornår det skal ske, og hvem der er ansvarlig for, at det sker. Endelig skal der opstilles retningslinjer for, hvordan arbejdspladsen følger op på handlingsplanen. Side 8

9 Politikker og retningslinjer På de offentlige arbejdspladser er lokale medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg eller samarbejdsudvalg bl.a. forpligtet til at udarbejde retningslinjer for virksomhedens indsats for at identificere, forebygge og håndtere trusler og vold. På de private arbejdspladser er det frivilligt, om man vil lave aftaler, politikker og retningslinjer mod vold. Ifølge arbejdsmiljøloven har alle arbejdsgivere pligt til at beskytte medarbejderne mod vold på arbejdspladsen. Derfor kan det være en god idé f.eks. at udarbejde en voldsforebyggende politik. En klar politik kan være med til at forhindre vold og gøre medarbejdere bedre til at tackle konfliktfyldte situationer. En voldsforebyggende politik kan synliggøre: Arbejdspladsens mål for, hvordan trusler og vold forebygges At trusler og vold ikke accepteres på arbejdspladsen At trusler og vold ikke er et individuelt problem, men at det er noget arbejdspladsen håndterer i fællesskab. Det er vigtigt, at både ledelse, AMO, MED udvalg samt evt. relevante medarbejdere involveres i processen, når en politik udarbejdes. Processen kan medvirke til at skabe en kultur, hvor det er accepteret at tale om trusler og vold med respekt for det, den enkelte oplever. Med udgangspunkt i politikken udarbejdes en handlingsplan, der beskriver de konkrete aktiviteter, der skal gennemføres for at forebygge og håndtere trusler og vold på arbejdspladsen. Side 9

10 Handlingsplanen bør konkret beskrive: Hvem der har ansvaret for at standse en konflikt, før den udvikler sig til vold Hvem der gør hvad under en voldshandling Hvad der skal ske efter en voldsepisode Hvem der er ansvarlig for anmeldelse til forsikring, evt. politi, Arbejdstilsynet m.v. Hvem der er ansvarlig for intern registrering og analyse med henblik på at finde årsager til ulykken m.v. Hvem der er ansvarlig for evaluering. Dvs., tjekker effektivitet af forebyggende tiltag samt følger op på retningslinjer og evt. politik med henblik på evt. justering. Det er vigtigt at introducere nye medarbejdere til retningslinjer og handlingsplaner. Nye på jobbet er ofte mere udsatte, især hvis de endnu ikke har så meget erfaring indenfor arbejdsområdet arbejdspladsen. Analyse og registrering Jo mere præcis arbejdspladsen er i sin kortlægning, jo nemmere er det at udarbejde konkrete handlingsplaner. Registrering kan foregå ved at udfylde et skema både ved egentlige voldstilfælde, men også ved trusler, der kan udvikle sig til vold. Side 10

11 Registreringsskema Ved at udfylde skemaet kan den ansatte muligvis få idéer til forebyggelse. Hvad skete der? Beskrivelse af begivenheden Forslag til forebyggende foranstaltninger Hvor skete begivenheden? Hvad tid på dagen? Hvad skete der lige før, hændelsen blev voldsom? Hvem var involveret? Hvordan reagerede den ansatte? Side 11

12 Registreringerne kan hjælpe AMO i deres arbejde med at vurdere, hvor det er vigtigt at træffe forebyggende foranstaltninger. Hvor skal forebyggelsen især være af teknisk art? Hvor mangler der information, oplæring eller uddannelse? Hvor skal der ændres på arbejdsgange eller organisering af arbejdet? Da voldsepisoder betragtes som arbejdsulykker, skal arbejdsgiveren anmelde ulykken til Arbejdstilsynet, hvis den ansatte er uarbejdsdygtig ud over den dag, hvor ulykken er sket. Der kan også være tilfælde, hvor der skal ske anmeldelse til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Find gode råd på hjemmesiden Kommunikation og Information: Åben kommunikation og information kan reducere risiko for vold på arbejdet. Har arbejdspladsen politikker eller retningslinjer for forebyggelse af vold, er det vigtigt, at ledelsen og AMO gør medarbejdere godt bekendt med politikken og dens anbefalinger. Det kan f.eks. være viden om, hvor og hvordan man kan hente hjælp, hvis en voldsom situation opstår. God dialog på f.eks. møder og i det daglige arbejde giver mulighed for at udveksle erfaringer om kunder/klienter, der udviser truende adfærd. God kollegial støtte medvirker til at forebygge, at trusler og vold udvikler sig til en belastning for de ansatte. Information er nødvendig for at fjerne tabuer (tavshed) om voldsomme episoder. Det kan foregå ved, at både ledere og medarbejdere får lejlighed til at tale om deres oplevelser og den måde, de tackler f.eks. trusler på. Det har vist sig, at strukturerede diskussioner på arbejdspladsen og mulighed for feedback forbedrer personalets håndtering af aggressive kunder/klienter. Side 12

13 Oplæring, instruktion og uddannelse: Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderne får den nødvendige oplæring og instruktion samt oplysning om ulykkesfarer på arbejdspladsen. Endelig skal arbejdsgiveren overveje, om der er den nødvendige viden i virksomheden til at håndtere det forebyggende arbejde i forhold til en voldsrisiko. Konflikthåndtering er et voldsforebyggende værktøj, da konflikter kan udvikle sig til aggression og vold. Ved at forebygge konflikter kan man forebygge vold. 1 Kurser eller temadage i kropssprog og kommunikation er en god hjælp, når arbejdspladsen vil arbejde på at forebygge, at trusler og vold udvikler sig. På særlig udsatte arbejdspladser, som f.eks. politi og fængsler, kan det være fagligt hensigtsmæssigt med kurser i frigørelses- eller fastholdelsesteknikker. De bør være indarbejdet, så flest muligt kan bruge dem, og teknikkerne skal holdes ved lige. Mange voldsomme situationer kan forebygges, bl.a. ved: At ansatte lærer om effektiv og god kommunikation med kunde/klient At ansatte lærer at identificere potentielle voldelige situationer og personer At ansatte får kendskab til, hvad der tænder for aggressionerne At ansatte lærer om gode måder at mestre aggressioner på Systematisk registrering og analyse af voldsomme hændelser eller nærved hændelser. 1 Læs mere om hvordan i BAR service s Værktøjskasse om Konflikthåndtering Side 13

14 Nedenstående er et konkret eksempel fra en boligforening. På baggrund af en APV besluttede de at sætte handling bag ordene og involvere alle ansatte i forebyggende tiltag: Eksempel fra en arbejdsplads APV: Et større boligselskab gennemførte en APV, hvor det viste sig, at trusler og vold var et stigende problem for de ansatte. Involvering: Ledelse/HR besluttede, at hvis problemet skulle løses bedst muligt, var det vigtigt at involvere flest mulige af de ansatte, finde ud af årsager og lytte til idéer og løsningsforslag. Tillid, åbenhed, handling: Det var vigtigt for ledelse/hr at vise tillid og åbenhed i processen. Alle idéer ville blive taget alvorligt, og man ville følge op med handleplaner. Ledelse og AMO ville optræde som gode rollemodeller ved at tale om problemet, så det blev fuldt legitimt at tale om trusler og vold. Ingen behøvede at gå rundt og spille helte. Der var en tydelig tilkendegivelse fra ledelse / HR: Vi vil høre på jer. Processen gjorde medarbejderne motiverede til at gå i gang med opgaven. Kursus og træning: Handlingsplanen gik bl.a. ud på at gennemføre kurser i konflikthåndtering for at lære at tackle trusler og vold. Kurset var et særligt tiltag i Kolleganetværket. Det var et 3 dages kursus, hvor både lokalinspektører, ledelse, administration og drift deltog. Indsamling af idéer: Derefter blev der indsamlet konkrete idéer til tackling af trusler. Det foregik lokalt i boligselskabets 60 afdelinger. Alle diskuterede spørgsmålene: Side 14

15 Hvorfor tror du, nogen reagerer med vold? Hvordan definerer I begreberne trusler og vold? Hvordan kan I forebygge? Hvilke foranstaltninger skal sættes i værk? Hvordan kan et beredskab se ud/fungere? Værktøjskasserne: BAR service s værktøjskasse: Voldsomme oplevelser chokerende begivenheder blev sendt ud til alle afdelinger. Gode råd fra værktøjskassen kom op på opslagstavlerne i afdelingerne. Næste trin var, at afdelingerne arbejdede med de gode råd i BAR service s værktøjshæfte om Konflikthåndtering. Sidste trin var at prioritere og gennemføre de konkrete idéer, der kom ud af det lokale arbejde i afdelingerne. Forebyggende blev foreslået tekniske, indretningsmæssige, organisatoriske foranstaltninger. Der arbejdes fortløbende med uddannelsesmæssige aktiviteter, f.eks. om konflikthåndtering og kendskab til psykologisk krisehjælp. Endelig blev der arbejdet på at etablere procedurer, som sikrer anmeldelse og opfølgning, hvis medarbejdere har haft chokerende oplevelser. Tekniske og fysiske forhold Den fysiske indretning kan medvirke til at forebygge truende eller voldelig adfærd. Tekniske løsninger kan sjældent stå alene. Teknik kan svigte og bør derfor kombineres med andre forebyggende tiltag. Kontrollerede adgangsveje, evt. receptioner der er afskærmet og tæt på indgangen, adgang til flugtveje m.v. kan skabe sikkerhed Mobiltelefoner, overfaldsalarmer, alarmknapper, kaldesystemer m.v. er gode tekniske hjælpemidler, eksempelvis hvis der er meget alenearbejde Kontorer og arbejdsrum udformes og indrettes på en måde, der giver et roligt og ven- Side 15

16 ligt indtryk. Forsøg f.eks. at dæmpe støj, skarpt lys og farver. Det kan, sammen med rimelig plads i lokalet, forebygge at aggressioner udvikler sig Kontroller, at der ikke er løse genstande i lokalet, kunde/klient kan bruge som våben. Arbejdsorganisering og rollefordeling: Ved at registrere hvornår voldssituationer opstår, kan man få en idé om, hvordan der evt. skal ændres på arbejdsgange eller rollefordeling på arbejdspladsen. Hvis situationen opstår, når medarbejderen er alene med kunde/klient, skal det måske overvejes, om man skal være to om bestemte opgaver, tidsperioder eller personer. Det kan ligeledes i nogle situationer være en god idé at overveje fordelingen af opgaver, evt. på længere sigt aftale en rotationsordning mellem afdelinger med f.eks. indsatte, der er aggressive. Ved god planlægning af arbejdet er der mindre risiko for arbejdsrelateret vold. Endelig er det vigtigt at støtte et godt samarbejde mellem ledelse og ansatte og mellem ansatte. Er der spændinger og uoverensstemmelser, kan det smitte af på kontakten til kunder/klienter. Kollegial sparring eller supervision er gode redskaber til udvikling af arbejdsmetoder og arbejdsgange. Side 16

17 Forebyggelse, når en voldsom episode er under optrapning Arbejdspladsen skal have nogle konkrete retningslinjer, som alle kender til, så de ved, hvordan de skal reagere, hvis f.eks. en konflikt udvikler sig voldeligt. Alle ansatte bør jævnligt orientere sig i retningslinjerne, så den enkelte husker, hvad de skal gøre, hvis en konfliktfyldt situation udvikler sig. Der skal handles - ikke tænkes for længe i en presset situation. Det giver tryghed at vide, at man kan få hjælp, hvis en situation udvikler sig. De ansatte skal vide, hvordan man hurtigt kan tilkalde kolleger eller vagter, hvem der kommer til hjælp samt, hvor der findes evt. alarmknap eller andre tekniske hjælpemidler. Side 17

18 Gode råd når du bliver truet Stemning, forhistorie og omgivelser Vær opmærksom på: Er stemningen hektisk eller stresset? Er der uro i omgivelserne? Er du alene? Ved dine kolleger, hvor du er? Overskrides dine fysiske grænser. Kommer kunden/klienten for tæt på? Er der noget, der kan bruges som våben i lokalet/ i nærheden af kunden/klienten? Har kunden/klienten før optrådt truende? Er kunden/klienten udsat for et højt stressniveau? Udgør du i kraft af dit arbejde en trussel for kunden/klienten? Er der andre kunder/klienter til stede, der kan optrappe situationen? Handlemuligheder Optræd roligt og vær opmærksom på dit kropssprog Vær klar og konkret i din kommunikation Undgå at argumentere Prøv at berolige den truende person Tag din professionelle rolle på dig. Vær hverken for dominerende eller for ydmyg Undgå bevægelser, som kan virke truende eller bliver opfattet aggressivt Hold passende afstand. Går du for tæt på eller tager fat i den truende kunde/klient, kan det virke provokerende. De fleste, der bliver aggressive, ophidsede og voldelige, har brug for plads. Bliver situationen mindre klemt eller fastlåst - kan du ofte undgå, at situationen udvikler sig til fysisk vold Sikre, at du kan komme til at tilkalde hjælp Sikre, at du kan slippe væk Tryk på alarmknappen, hvis du føler dig truet eller tilkald hjælp på anden måde ifølge jeres aftalte instrukser Spil ikke helt. Gør hvad den truende person forlanger, indtil hjælpen når frem. Side 18

19 Dit kropssprog Når du mødes med andre mennesker, er det ikke kun det, du siger, der betyder noget. Du signalerer også noget med kropssproget. Det er et vigtigt voldsforebyggende værktøj at være opmærksom på både dit eget og kunde/klientens kropssprog. Det kan fremme aggressioner, hvis du siger noget med ord og noget andet med kroppen. Ret ryggen det signalerer selvsikkerhed Vær opmærksom på, hvor du har dine hænder og håndflader. Nedadvendte håndflader kan somme tider dæmpe og berolige. Undgå knyttede hænder og pegende fingre det kan virke truende Undgå berøring med spændte muskler, da det kan signalere vrede eller anspændthed Øjenkontakt er godt men fastholdes den for længe, kan det virke provokerende. Kundens/klientens kropssprog Er du opmærksom på kropslige signaler fra en kunde/klient, og reagerer hensigtsmæssigt på dem, kan det hindre, at konflikter optrappes og udvikler sig. Læg f.eks. mærke til: Ændret vejrtrækning hurtig eller tilbageholdt Sammenbidt mund Vigende øjenkontakt Anspændte muskler, knyttede næver, hævede skuldre Taler kunden/klienten usammenhængende eller aggressivt? Ser det ud til, at kunden/klienten er påvirket af alkohol eller stoffer? Kropssproget signalerer ofte, når aggressioner, trusler og vold er under opsejling. Er du opmærksom på det, er du bedre forberedt og kan somme tider undgå, at situationen udvikler sig. Ser du et kropssignal, som viser, at kunden/klienten oplever situationen ubehagelig eller anspændt, skal du være på vagt. Træk dig evt. lidt tilbage, få ro på stemmen, undgå for direkte øjenkontakt for længe giv plads, hvis kunden/ klienten viser truende adfærd. Side 19

20 Brug trap-ned-sprog på arbejdspladsen Sprog handler ikke kun om samtaleteknik. Det kan være svært at være imødekommende og forstående (empatisk), når man møder en aggressiv person. Det kræver tålmodighed, overskud og øvelse, at reagere ikke-aggressivt på andres trusler eller voldsomme handlinger. Den måde I bruger jeres sprog på, har stor betydning for kontakten til andre. Før en voldsom handling kommer som regel en trussel. Før en trussel er ofte en konflikt. Dialog med en truende person kræver noget særligt af jer som professionelle, for at situationen ikke skal udvikle sig. Hvis I forsøger jer med nedtrapper sprog, inden konflikten er spidset til, har I en chance for at nå en god løsning. Gå efter bolden ikke personen Bag enhver frustration gemmer sig en drøm om forandring Bag aggressioner gemmer sig behov og følelser. Et ønske om at tingene kan være anderledes Side 20

21 Optrapper sprog Du - sprog Du afbryder, før du har hørt, hvad kunden/ klienten egentlig har at sige. Du overhører både sproglige og kropslige signaler. Risikoen er, at kunden/klienten fra at være vred begynder at slå fra sig. Du er fraværende. Du har al for ofte hørt på den type klager eller krav. Dvs., du bruger ikke energi på at sætte dig ind i baggrunden for konflikt og vrede. Du stiller ledende spørgsmål. Du har allerede gættet, hvad det er for en type, du står overfor, så nu kan du bare blive bekræftet i dine evt. fordomme. Du bebrejder. Du kritiserer. Tryk avler modtryk, og resultatet bliver derfor, at en konflikt optrappes. Du er diffus og uklar i dine krav. Det gør det svært for din modpart at forstå og forholde sig til, hvad du mener. Du fokuserer på tidligere erfaringer og oplevelser. Jeg er vant til at du og nu gider jeg ikke mere Du går efter personen. Dvs., du er selv blevet fanget af konflikten. Du kritiserer kundens/klientens adfærd. Nedtrapper sprog Jeg - sprog Du lytter (også på brok og vrede). Du får tid til at tænke, før du stiller spørgsmål eller svarer konkret. Her får du mulighed for at iagttage de nonverbale signaler, som du skal forholde dig til. Du er interesseret. Prøv at finde en ny vinkel at give svaret på. Du er måske ikke enig I kundens/klientens krav eller klager, men ved at forsøge at sætte dig ind i, hvordan kunden/klienten har det, kan du undgå, at dit svar ophidser kunden/klienten yderligere. Du stiller åbne spørgsmål. Ved at spørge til hvad der er sket, hvem der var involveret, hvorfor kunden/klienten er vred osv., kan du være heldig at virke som en lynafleder. Du opmuntrer. Du stiller konkrete forslag til, hvad der nu kan ske. Eller orienterer om, hvad der skal ske på baggrund af, hvad du har fundet ud af. Du er konkret. Vær tydelig i dit budskab, men tænk dig om i situationen, så du ikke virker provokerende. Du fokuserer på fremadrettede løsninger: Jeg synes du skal prøve, at Hvad siger du til, at vi Du går efter problemet. Prøver at finde ud af, hvordan I kommer videre med løsningsforslagene. Side 21

22 Vær opmærksom på dine egne reaktioner Overvej, hvordan du reagerer, når du møder en vred og truende kunde/klient. Bliver du selv vred, er det svært at vælge nedtrapper-sproget. Når man bliver vred, kan man ofte blive Kategorisk i stedet for nuanceret. Man kan glemme, at en sag har flere sider under pressede situationer. Dette gælder både en selv og kunden/klienten Hurtig frem for besindig. Følelserne er fremme i første række, og man tænker ikke altid, før man handler Selvoptaget. Man kan kun se sagen fra din egen synsvinkel Selvbekræftende frem for reflekteret. Alt bliver tolket ud fra den følelse, man har. Dvs., alt hvad man ser og hører, bekræfter en selv og ens egne meninger om tingene. Side 22

23 Bearbejdning og opfølgning Umiddelbart efter en voldsepisode Efter en voldsepisode har arbejdsgiveren pligt til at sørge for, at medarbejdere, der har været udsat for vold, enten direkte eller som vidner, tilbydes førstehjælp. Det er en god idé, at medarbejderne ikke lades alene det første døgns tid efter episoden. Herudover kan det i nogle tilfælde være en god idé at gennemføre en opfølgende samtale med de personer, der har været involveret i voldsepisoden et til tre døgn efter episoden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være medarbejdere, der efter en voldsepisode har så stærke reaktioner, at de ikke umiddelbart kan genoptage deres arbejde, herunder særligt varetage opgaver, der indebærer kontakt med klienter eller kunder. Psykisk førstehjælp Psykisk førstehjælp gives af en hjælper, der er udpeget til det af virksomheden. Det kan både være en intern og en ekstern person. Psykisk førstehjælp hjælper den ansatte til at bearbejde de ubehagelige oplevelser og hjælper vedkommende med praktisk hjælp og støtte. Psykisk førstehjælp er ikke terapi eller anden professionel behandling. Psykisk førstehjælp består af handlinger eller andet, der viser, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv, og den kan hjælpe medarbejderen til en første bearbejdning af de ubehagelige oplevelser. Gode råd om hvordan man udfører psykisk førstehjælp: Det er vigtigt, at den, der yder førstehjælp, er opsøgende, fordi den skadelidte ikke har overskud til at henvende sig til andre med et ønske om hjælp og støtte Hjælperen bør skabe ro omkring medarbejderen, f.eks. ved at skærme af for nysgerrige og finde et egnet sted Det er vigtigt, at hjælperen tager styringen, bevarer overblikket og taler klart og tydeligt. Hjælperen bør lytte venligt, nærværende, roligt og tålmodigt til den skadelidte, som kan have behov for at fortælle om episoden flere gange. Hjælperen bør ikke spørge til og tolke på den skadelidtes følelser og oplevelser. Side 23

24 Hjælperen bør undgå at tale om egne erfaringer og være belærende, omklamrende eller bagatelliserende Det er vigtigt, at hjælperen ikke bebrejder den enkelte medarbejder i at have handlet uhensigtsmæssigt Hjælperen bør ikke give urealistiske løfter men indgive håb og give korte beskeder til den skadelidte om, hvordan episoden bliver håndteret på virksomheden, herunder hvem der er orienteret om episoden Hjælperen bør afklare, hvordan den skadelidte kommer hjem og sikre, at vedkommende ikke er alene, når de kommer hjem. Hvis medarbejderne er chokerede eller omtågede, er det vigtigt, at hjælperen sørger for, at de bliver kørt. I kan overveje, om nøglepersoner skal have et kursus i psykisk førstehjælp, så de er klar til at træde til, hvis en voldsepisode indtræffer. Er der særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, skal virksomheden sørge for udpegning og oplæring af personer, der skal stå for den psykiske førstehjælp. Opfølgende samtale med de involverede i episoden Det kan være en god idé at gennemføre en opfølgende samtale med de personer, der har været involveret i en voldsepisode, når episoden har været voldsom. Den type samtale kaldes nogle gange for debriefing. Alle involverede bør medvirke i samtalen, også eventuelle vidner og personer, der har fulgt episoden via telefon eller på anden vis. Der bør dog maksimalt indgå 15 personer i samtalen. Det er vigtigt, at alle deltagerne kender og har tillid til hinanden. Samtalen kan være af praktisk-teknisk karakter og af en mere støttende karakter. Ved samtalen fortæller medarbejderne, der har oplevet voldsepisoden, om deres oplevelser til hinanden. Formålet med samtalen er: At tilvejebringe en ramme for praktisk gennemgang af hændelsen At foretage en bearbejdning og evaluering af hændelsen med henblik på fremtidig læring At øge forståelsen for, at den enkeltes indtryk, følelser og reaktioner er normale At forberede sig på mulige kommende reaktioner At identificere medarbejdere, der har brug for at blive henvist til behandling. Side 24

25 Side 25

26 Den opfølgende samtale med de involverede kan være starten på virksomhedens evaluering af en voldepisode. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den opfølgende samtale kan anvendes til at identificere medarbejdere, der har brug for at blive henvist til behandling, men at samtalen ikke i sig selv kan forventes at modvirke PTSD (Post traumatisk stress disorder). For disse personer er det derfor vigtigt, at samtalen suppleres med andre handlinger. Endelig kan samtalen styrke sammenholdet og give mulighed for at sætte ord på oplevelser og reaktioner. Hvis virksomheden har valgt at gennemføre denne type samtale efter voldsomme episoder, er det afgørende, at samtalen finder sted relativt kort tid efter episoden, men ikke samme dag. Det er vigtigt, at medarbejderne får mulighed for at komme igennem chokket og følelsen af uvirkelighed inden samtalen. Et godt tidspunkt for samtalen er mellem et og tre døgn efter voldsepisoden. Hvis den gennemføres før, vil medarbejderne endnu ikke være i stand til at bearbejde episoden. Gennemføres den senere, vil effekten være mindre. Det er vigtigt, at samtalen ledes af en person, der har gennemgået en særlig træning. Professionel behandling Der kan være medarbejdere, som har behov for professionel hjælp til at bearbejde oplevelserne. Hjælpen kan medvirke til, at medarbejderne kommer sig hurtigere oven på en voldsepisode og lettere undgår varige krisereaktioner. Det kan derfor være en hjælp for medarbejdere, at virksomheden tilbyder professionel bistand, som f.eks. psykologisk eller lægelig krisehjælp, men virksomheden er ikke forpligtet til det. Virksomheden kan også opfordre medarbejderne til at opsøge egen læge. Vær opmærksom på, om din virksomhed har tegnet en forsikring, som dækker udgifterne til krisebehandling. Side 26

27 Det er en fordel, hvis virksomheden på forhånd har taget stilling til, om, hvornår og hvordan, man vil tilbyde professionel bistand, fordi det efter en voldsepisode kan være svært at vurdere, om der er behov herfor. F.eks. kan det være gavnligt, at virksomheden har taget stilling til, hvilke typer af voldsepisoder, der skal følges op med tilbud om professionel bistand. Undersøgelser viser, at psykologisk behandling ofte er mest effektivt umiddelbart efter, at chokfasen er overstået. Krisereaktioner, som f.eks. PTSD, kan også opstå på et senere tidspunkt. I de tilfælde kan personer fortsat få godt udbytte af professionel behandling. Side 27

28 Her kan du få mere at vide At-vejledning D.4.3. Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Juni 2011 At- bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni 2004 med senere ændringer Hjemmesider: På barhandel.dk s hjemmeside findes et læringsværktøj om konflikthåndtering mellem kunder og ansatte: På barkontor.dk s hjemmeside findes undervisningsmateriale om konflikthåndtering: Se f.eks.: Vold, mobning og chikane Identifikation, forebyggelse og håndtering samt STOP VOLD, Mobning Og Chikane. En række relaterede pjecer kan downloades på denne side Side 28

29 Henvisningerne nedenfor findes på eller kan købes i de generelle udgaver i Videncenter for Arbejdsmiljø eller bestilles på hjemmesiden Håndbog om psykisk arbejdsmiljø A-Å Værktøjskassen: Alenearbejde Værktøjskassen: Jobusikkerhed Værktøjskassen: Mobning Værktøjskassen: Overvågningsarbejde Værktøjskassen: Voldsomme oplevelser og chokerende begivenheder Værktøjskassen: Stress og stesshåndtering Værktøjskassen: Det rummelige arbejdsmarked Hvordan skaber vi plads til alle Værktøjskassen: At arbejde systematisk med fravær fra fravær til nærvær Værktøjskassen: Om omstillingsprocesser er du klar til at skifte plads? Værktøjskassen: Om konflikthåndtering. Lær konfliktpyramidens hemmeligheder at kende. Værktøjskassen: Om forebyggelse af PTSD i kriminalforsorgen Værktøjskassen: Om Forandringsprocesser. Politi, forsvar og Kriminalforsorg Værktøjskassen: Den gode samtale i vanskelige situationer Stress-af kogebogen Film om konflikter på arbejdspladsen: Det hænger i luften ( se den her: ) Side 29

30 Side 30

31 Noter Side 31

32 Brug din BAR! BAR service- og tjenesteydelser er et råd, hvor faglige organisationer og arbejdsgiverforeninger inden for servicefagene arbejder for at give virksomheder og medarbejdere brugbare informationer om arbejdsmiljøarbejdet. BAR service, som vi kaldes til dagligt, har udarbejdet en række vejledninger, foldere og pjecer om relevante emner i branchen. Hertil kommer, at vi løbende arrangerer konferencer og seminarer om arbejdsmiljøspørgsmål. Du kan læse meget mere om alt dette på Vi er til for at blive brugt! ADRESSER Fællessekretariatet Branchearbejdsmiljørådet service og tjenesteydelser H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Arbejdsledersekretariatet Lederne Vermlandsgade København S Tlf Fax Arbejdstagersekretariatet Branchearbejdsmiljørådet service og tjenesteydelser H. C. Andersens Boulevard 38, København V Tlf Fax Arbejdsgiversekretariatet Branchearbejdsmiljørådet service og tjenesteydelser H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Denne værktøjskasse kan også hentes på BAR ens hjemmeside Andre Adresser Arbejdstilsynet Postboks København C Tlf.: Fax: Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: Videncenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Varenummer / ISBN / 1. udgave / 1. oplag / 2012 Layout & tryk: CaseOne

Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold. Lær spillereglerne at kende

Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold. Lær spillereglerne at kende Værktøjskasse om Forebyggelse af trusler og vold Lær spillereglerne at kende Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har sammen med branchernes parter i Rådet udarbejdet denne værktøjskasse,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Værktøjskasse om Alenearbejde

Værktøjskasse om Alenearbejde Hotel og restauration Værktøjskasse om Alenearbejde og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse

Læs mere

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Marts 2017 Regler om vold uden for arbejdstid Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelaterede hændelser med vold, trusler eller anden krænkende

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Hvordan forebygger vi. fald og andre ulykker? Hvordan kan vi styrke sundheden? Hvordan. psykiske traumer og vold?

Hvordan forebygger vi. fald og andre ulykker? Hvordan kan vi styrke sundheden? Hvordan. psykiske traumer og vold? Forsvar, politi, fængsler og vagt Hvordan kan vi styrke sundheden? Hvordan forebygger vi psykiske traumer og vold? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan forebygger vi fald og andre ulykker?

Læs mere

Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole.

Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole. Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole. Vold og trusler rammer ikke blot den enkelte ansatte på skolen, men påvirker det psykiske arbejdsmiljø på hele arbejdspladsen. Derfor er forebyggelse

Læs mere

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Enhver form for trusler og vold af fysisk og psykisk karakter kan ikke tolereres i sundhedsplejen. Som medarbejder i sundhedsplejen varetager

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

HR-morgenmøde den 7. juni Velkommen til HR-morgenmøde

HR-morgenmøde den 7. juni Velkommen til HR-morgenmøde HR-morgenmøde den 7. juni 2017 Velkommen til HR-morgenmøde Dagsorden HR-morgenmøde den 7. juni 2017 1. Hvad betyder sammenlægningen af Ledelsescentret og Ressourcecentret? 2. APV- og trivselsundersøgelsen

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde? RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser

Læs mere

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte. NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold

Læs mere

Hvordan forebygger vi ulykker?

Hvordan forebygger vi ulykker? KULTUR OG IDRÆTSAKTIVITETER Hvad kan vi gøre for at få et bedre psykisk miljø? Hvordan forebygger vi ulykker? Hvordan laver vi APV? Hvordan håndterer vi kemikalier? Hvad må de unge under 18 år medarbejdere

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Vold, trusler om vold og voldsomme hændelser

Vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Vold, trusler om vold og voldsomme hændelser 1 Forord Fredensborg Kommune ønsker med denne vejledning at gøre det klart, at Fredensborg Kommune ikke tolerer vold eller trusler om vold overfor kommunens

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Tilsyn med psykisk arbejdsmiljø

Tilsyn med psykisk arbejdsmiljø Tilsyn med psykisk arbejdsmiljø At-intern instruks IN-4-1 Arbejdsmiljøemne: Psykisk arbejdsmiljø Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 13. oktober 2003 Senest revideret: 1. juli 2016 EMNE OG BAGGRUND

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Hvordan forebygger vi ulykkerne?

Hvordan forebygger vi ulykkerne? EJENDOMSSERVICE OG FORSYNING Hvordan håndterer vi kemikalier på arbejdspladsen? Hvordan forebygger vi ulykkerne? Hvordan laver vi APV? Hvordan bliver vi bedre til at håndtere konflikter? Find løsninger

Læs mere

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Indsatsplan ved vold, trusler og anden krænkende adfærd på Odder Rådhus

Indsatsplan ved vold, trusler og anden krænkende adfærd på Odder Rådhus Indsatsplan ved vold, trusler og anden krænkende adfærd på Odder Rådhus Indsatsplanen omhandler arbejdsrelateret fysisk og psykisk vold. Arbejdsrelateret vold omfatter både risiko for og episoder med fysisk

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at komme mobning til livs?

Hvad kan vi gøre for at komme mobning til livs? HOTEL OG RESTAURATION Hvordan undgår vi faldulykker på de glatte gulve? Hvad må de unge medarbejdere under 18 år arbejde med? Hvordan laver vi APV? Hvordan forebygger vi belastning af skuldre og nakke?

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Forord. Udarbejdet: Maj Side 1

Forord. Udarbejdet: Maj Side 1 Forord I Fredensborg Kommune skal det være sikkert og trygt at arbejde. Fredensborg Kommune har nul-tolerance overfor vold og trusler om vold mod kommunens ansatte. Selvom statistikkerne over arbejdsulykker

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. 1 FORMÅL Større bevidsthed om trusler og forebyggelse af vold Konflikthåndtering

Læs mere

At bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende

At bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler MED-udvalget 11.03.16 Indhold Formål... 1 Definition... 1 Forebyggelse af vold og trusler... 2 Anmeldelse til politiet... 3 Vold eller trusler om vold

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Arbejdsrelateret vold. - uden for arbejdstid

Arbejdsrelateret vold. - uden for arbejdstid Arbejdsrelateret vold - uden for arbejdstid De grundlæggende regler Arbejdsgiveren skal gennem arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse forebygge risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Voldspolitik i Varde Kommune

Voldspolitik i Varde Kommune Voldspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 26. august 2008 Vision Varde Kommune er en arbejdsplads hvor medarbejderne tilbydes tryggest mulige rammer for udførelsen af arbejdet. Ingen

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Giv volden en skalle. Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev kommuner. Arbejdsmiljødagene. Den 25. marts 2015

Giv volden en skalle. Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev kommuner. Arbejdsmiljødagene. Den 25. marts 2015 Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev kommuner Giv volden en skalle Arbejdsmiljødagene Den 25. marts 2015 v/ Kirsten Elkjær Schrøder Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter

Læs mere

Voldspolitik. Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler når de er ansat i Varde Kommune.

Voldspolitik. Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler når de er ansat i Varde Kommune. Voldspolitik Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler når de er ansat i Varde Kommune. Godkendt af Hoved MED-udvalget den 5. december 2016. Vision Varde Kommune er en arbejdsplads, hvor medarbejderne

Læs mere

Kort og klart Viden til gavn

Kort og klart Viden til gavn Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn INDHOLD Introduktion til retningslinjerne... 3 1. Forebyggelse af

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere

Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere

Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere Temadag for AMR & TR SL d. 1.11.2018 Kristina B. Sørensen, Inger Petersen og Gitte Leve Clausen Projekt styrket

Læs mere

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER/ANDEN SERVICE

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER/ANDEN SERVICE så kan du holde liv i den gode stemning, forebygge og håndtere konflikter Lær spillereglerne at kende BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER/ANDEN SERVICE VÆRKTØJSKASSER gode råd til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ord fra arbejdsmiljørepræsentanten s.3 - Til information. s.3 - Eksempler på fysisk vold.. s.4 - Eksempler på psykisk vold s.

Indholdsfortegnelse. Ord fra arbejdsmiljørepræsentanten s.3 - Til information. s.3 - Eksempler på fysisk vold.. s.4 - Eksempler på psykisk vold s. Indholdsfortegnelse Ord fra arbejdsmiljørepræsentanten s.3 - Til information. s.3 - Eksempler på fysisk vold.. s.4 - Eksempler på psykisk vold s.4 Vold s.5-1. Hvor forekommer arbejdsrelateret vold?...

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

- Kommer det til en voldelig episode, skal man forsøge at tale situationen ned og undgå fysisk indgriben.

- Kommer det til en voldelig episode, skal man forsøge at tale situationen ned og undgå fysisk indgriben. VOLDSPOLITIK Mål: - Vi skal i hele vores adfærd forebygge konflikter og vold. - De ansatte skal have den nødvendige støtte og hjælp, når de har været udsat for overgreb med henblik på at begrænse følgevirkningerne.

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Indhold. Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse. 20. april 2018

Indhold. Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse. 20. april 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse Konference den 19. april 2018, Odense Congress Center Indhold 1. Baggrund, politisk opdrag 2. Formål,

Læs mere

FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP...

FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP... FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP... Et godt psykisk arbejdsmiljø giver større arbejdsglæde og færre sygedage Derfor er det på tide at trække i arbejdstøjet og arbejde for et endnu

Læs mere

Temadag DSR d

Temadag DSR d VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND Temadag DSR d. 29.09.2016 AGENDA HVORDAN ARBEJDER VI MED VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND? Kortlægning Regionens fælles grundlag Low arousal som tilgang i situationerne

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Værktøjskasse om Mobning

Værktøjskasse om Mobning Hotel og restauration Værktøjskasse om Mobning Hvad er mobning? Hvad kan der gøres ved det? Forord Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden

Læs mere

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015 Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER 2 INDLEDNING Forebyggelse og håndtering af konflikter samt vold og trusler

Læs mere

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kundekontakt / vanskelige kunder Forord Chauffører i alle brancher møder mange forskellige passagerer, kunder

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Ledelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt.

Ledelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt. KØBENHAVNS KOMMUNE Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning og chikane på arbejdspladsen. Revideret pr.

Læs mere

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter Forord Vejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service-

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6

Læs mere

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Pengehåndtering i bus og taxi Indhold: Penge en del af dit arbejde Tal ikke om pengene... 1 I løbet af arbejdsdagen... 1 Når

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Den gode samtale i vanskelige situationer

Den gode samtale i vanskelige situationer Værktøjskasse om Den gode samtale i vanskelige situationer Et værktøj for ledere med personaleansvar Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har sammen med branchernes parter i

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Spørgerammen for TU19

Spørgerammen for TU19 Her finder I den fælles spørgeramme, som består af 11 temaer med i alt 24 spørgsmål. Med mindre andet fremgår er svarkategorierne: 7 (i meget høj grad) - 1 (slet ikke), samt kategorien (ved ikke). Trivsel

Læs mere

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,

Læs mere

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger

Voldspolitik. Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Voldspolitik Politik om forebyggelse af krænkende handlinger Forebyggelse af krænkende handlinger Krænkende handlinger i enhver form mod kommunens medarbejdere tolereres ikke. Det gælder, uanset om der

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

SÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE ARBEJDSULYKKER PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER.

SÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE ARBEJDSULYKKER PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER. SÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER. TIL DIG, SOM ER TILLIDSREPRÆSENTANT ELLER ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Brolæggerstræde 9 1211 København K 7248 6000 www.sl.dk 2 SÅDAN HÅNDTERER

Læs mere

Indhold. Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats. 1. udgave, 1. oplag Psykkonsortiet

Indhold. Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats. 1. udgave, 1. oplag Psykkonsortiet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats 1. udgave, 1. oplag 2009 Psykkonsortiet Pjecen er produceret af Psykkonsortiet i samarbejde med Videncenter for Arbejdsmiljø,

Læs mere