Manual. Køreplan for IKV og AMU-kurser for tosprogede kursister

Transkript

1 Manual Køreplan for IKV og AMU-kurser for tosprogede kursister

2 Indholdsfortegnelsen 1 Indledning 1 2 Opbygning af forløb 2 3 Opbygning af manualen 3 4 Forberedelsesfasen Gennemførelsesfasen Opsamlings- og evalueringsfasen 24

3 1 1. Indledning Denne manual er en form for køreplan til lærere på AMU-kurser og sprogcentre der skal tilrettelægge AMU-forløb for tosprogede kursister suppleret med fagdansk. Formålet med de særligt tilrettelagte forløb er at tosprogede kursister tilbydes forbedrede muligheder for at gennemføre AMU-kurset med et godt fagligt udbytte. Det er hensigten med manualen at faglærer og sproglærer tager udgangspunkt i de arbejdsgange manualen beskriver, og i de skabeloner der præsenteres så det bliver en overkommelig arbejdsopgave, der nogenlunde passer med den forberedelsestid der er afsat til planlægning og afvikling af dels fag- dels sprogundervisning. Manualen er blevet til på baggrund af to pilotforløb finansieret af TUP-midler 1 henholdsvis et svejsekursus og et fødevarehygiejnekursus bestående af en individuel kompetencevurdering (IKV) og et AMU-kursus. De to forløb var tilrettelagt med henblik på at tosprogede kursister skulle tilegne sig kernefaglighederne i et AMU-forløb formidlet på dansk. Beskrivelsen og ekstern evaluering af de to pilotforløb danner baggrund for denne manual. De to pilotforløb var meget forskellige i bl.a. i forhold til tid til forberedelse, sprogligt niveau hos de deltagende kursister, og antal dage kurset varede. Det har givet anledning til at udvælge fokusområder til manualen der skulle kunne dækker mange typer AMU-kurser. Det er fx en forudsætning for at få et godt forløb at samarbejdet mellem faglærer og sproglærer prioriteres i forberedelsesfasen da sproglæreren har brug for viden om den faglige formidling. Det tætte samarbejde giver også anledning til at faglæreren bliver mere bevidst om sin formidling. Pilotforløbene har ligeledes vist at det samspil der opstår når de konkrete opgaver tilrettelægges i fællesskab giver en pædagogisk dynamik og et pædagogisk løft som kan skabe en meget eftertragtet sammenhæng og helhed i forløb der har fokus både fag og sprog. 2. Opbygning af forløb Det er anbefalelsesværdigt at opbygge de særligt tilrettelagte forløb for flygtninge og indvandrere todelt: Først en Individuel Kompetence Vurdering på en til to dage, og derefter et kursusforløb tillagt med de ekstra dage et ordinært forløb kan udvides med når de tosprogede kursister samtidig skal have et fagsprogligt tilbud tilknyttet eller integreret i forløbet. Begrundelsen for at indlede ethvert forløb med en IKV er at det er nødvendigt at have fokus på de faglige, personlige og sproglige kompetencer enten for at kunne vurdere om kursisten kan deltage eller passes ind på et ordinært forløb, eller for at kunne tilrettelægge det efterfølgende forløb i forhold til kursistens behov for støtte til det faglige og det sproglige. Det er bl.a. afgørende for sproglæreren at vide om fagsprogsundervisningen skal tilrettelægges i forhold til at: 1 Tværgående Udviklingspulje 2006, hvor temarammen var Arbejdsmarkedsuddannelsernes afholdelsesformer. Dette projekt: Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU har undersøgt nogle af de fagsproglige barrierer som tosprogede borgere kan møde når de deltager på et AMU kursus.

4 2 A. fagsprogsundervisningens formål kun er at sikre kursisten lærer det nødvendige kernefaglige ordforråd for at bestå en sluttest, eller B. fagsprogsundervisningens formål er at arbejde med et bredere førfagligt og fagligt sprog der sætter kursisten i stand til at indgå sprogligt i mange arbejdsgange på kurset. 3. Opbygning af manualen Manualen indeholder forslag til hvordan man kan organisere en IKV og et AMU-kursusforløb for tosprogede kursister hvad enten målet med den fagrettede undervisningen er at bestå en sluttest eller om målet er opbygning af et bredere førfagligt og fagligt sprog. Manualen er delt op i en forberedelsesfase, en gennemførelsesfase og en opsamlings- og evalueringsfase. De tre faser indeholder forslag til hvordan man kan organisere IKV og AMU-forløb, og hvordan praktiske anvisninger og eksempler på skemaer kan bruges som modeleksempler. Rapporten der er grundlag for manualen og selve manualen er tilgængelig i elektronisk form på på og på en vedlagt cd. 4. Forberedelsesfasen Forberedelsesfasen er en fase der har meget høj prioritet. Når et nyt forløb sættes i gang er det vigtig at både faglærer, sproglærer og gerne en konsulent har afsat tid til at mødes og tilrettelægge forløbet. Det kan ikke pointeres kraftigt nok at den fælles tilrettelæggelse af rammer, indhold i IKV og af metode er hele fundamentet for forløbet. I forberedelsesfasen er der arbejdsgange der skal tilrettelægges og udføres, og følgende områder og aktiviteter er centrale: 1. Arbejds- og ansvarsfordeling 2. Sprogbehovsanalyse 3. Fagbehovsanalyse 4. Forberedelse af IKV 5. Forberedelse af AMU-forløbet 4.1 Arbejds- og ansvarsfordeling Faglærere, sproglærere, eventuelt styregruppe og projektleder mødes og fastlægger mål og delmål for kurset ud fra fagbeskrivelser og dansksprogligt mål med kurset. På baggrund af disse mål udarbejdes en fælles arbejdsplan som også indeholder et aftalepapir der etableres elektronisk. Alle har adgang til den levende arbejdsplan der under forløbet tilrettes efterhånden som de faktiske delmål justeres, møder ændres eller nye aftaler føjes til.

5 3 Erfaringerne fra pilotprojekterne viser at ansvarsfordelinger og enkle kommunikationsgange mindsker risiko for fejlinformationer og overlapninger og giver hurtig adgang til at informere om ændringer. Arbejdspapiret danner en ramme for samarbejdet mellem aktører der ofte ikke befinder sig under samme tag, og som har forskellige skolekulturer at trække på. Det gælder fx faglærere og sproglærere. Arbejdspapiret er med til at give overblik og dermed også med til at fjerne mulige kilder til frustrationer mellem aktørerne. I det følgende ses først et eksempel på uddrag af et konkret elektronisk aftalepapir, og derefter et eksempel på en konkret arbejdsplan for forberedelsesfasen af Individuel Kompetencevurdering: Uddrag af et elektronisk aftalepapir: Aftaler 1. Der oprettes en mailgruppe og alle informationer sendes på mail til alle Sproglærer@adslhome.dk Faglærer@city.dk Konsulent@eucnvs.dk 2. Sms og mobil anvendes ved behov for hurtig afklaring Sproglærer: Faglærer: Konsulent: Møderække: 04/10 ( ) 14/11 ( ) 14/12 ( ) 25/01 ( ) 26/02 ( )

6 4 Eksempel på en konkret arbejdsplan Konsulent Sproglærer Faglærer Forberedelse af IKA Afklaring af hvem der er tovholder for hvad og en aftale om hvordan kommunikationen foregår x x Beskrivelse hvilke min. kriterier for deltagelse på kurset der skal stilles til kommende kursister (sprogligt niveau, fagligt niveau, alder, fysik m.m.) x Fastlægge fagligt indhold i IKA (Individuel Kompetenceafklaring) x Aftale med øvrige faglærere og tilrettelæggelse af observationer x Udarbejdelse af observationsguide x x Indsamling af materialer fra fagundervisningen (kompendier m.m.) x x Kontakt til faglærere x Undervisningsobservationer (Observation af arbejdsformer og sprogbehov i konkrete undervisningssituationer på et igangværende AMU kursus. Videooptagelser, samtale med faglærere, snak med både danske og tosprogede elever, observation i ikke-undervisning fx kantine) x

7 5 4.2 Sprogbehovsanalyse Observationer Meget centralt i forberedelsesfasen er sprogbehovsanalysen. Det er nødvendigt for sproglæreren at tilbringe tid i undervisningen på et ordinært fagforløb for at kunne beskrive hvilke typer af sprogbrugssituationer kursisterne deltager i. Der er behov for at observere og interviewe de forskellige aktører fx faglærer og kursister fra en halv til en hel dag og gerne fordelt over et par gange. Det er ikke nok at interviewe en faglærer da det er vanskeligt for faglæreren at beskrive præcist nok hvilke situationer undervisningen konkret består af, og det kan være endnu vanskeligere at beskrive formidlingen af det faglige stof. Sproglæreren må derfor i marken. Sproglæreren forbereder sit besøg hvor følgende punkter skal være på plads: Aftale med faglærer om observationsdag Indhente tilladelse fra kursister om optagelse på video eller lydoptagelser Tilvejebringe det tekniske udstyr (kamera, video/lydoptager) Interviewe faglærer om de forskellige delfagligheder (Kursusbeskrivelse med fagplaner) Interviewe faglærer om hvordan undervisningen er tilrettelagt: hvilke aktiviteter og hvilken pædagogik (fx teoriformidling, gruppeaktiviteter) Udarbejde oversigt over sprogbrugssituationer så der ikke spildes for meget tid med forkerte observationer. Når først observationerne af et forløb er i gang kan det ske at sproglæreren bliver grebet af hvad der foregår, så centrale sprogbrugssituationer ikke bliver iagttaget. Sproglæreren optager nu de sprogbrugssituationer der ønskes indkredset, og skaber et overblik ved at nummerere optagelserne på et skema hvor der noteres hvem der taler med hvem, om hvad. Det noteres også hvor det foregår, og hvordan det foregår, fx om det er ansigt til ansigt eller om det er i telefon osv. Der optages små sekvenser fra situationerne, og dette materialet er for sproglæreren eksempler på det anvendte førfaglige og faglige sprog, og på typer af fx interaktionerne i fagundervisningen. Der optages kun så meget at det er realistisk at få det set/hørt. Nedenstående ses et eksempel på registrering af optagelserne.

8 6 DVD nr. Med hvem? Om hvad? Hvor? Medie? Hvordan? Handlingsmål 84 Læreren + 20 kursister Rustfrit stål Værksted Ansigt til ansigt Via spørgsmål og rundvisning Indblik ved ved selvsyn at se materialerne Indsamling af materiale Det vigtigt at få indsamlet de materialer der bliver anvendt i forbindelse med kurset. Faglæreren gør fx rede for hvilke dele af fagkompendiet der anvendes, og de kursister der er på det ordinære forløb kan levere eksempler på fx noter og afleveringsopgaver. Analyse Det indsamlede materiale i form af både optagelser, noter og materialeeksempler bearbejdes og analyseres. Det anbefales at transskribere eksempler på mundtligt sprog i instruktioner, teorioplæg og interaktion mellem lærer-kursist og kursist-kursist. Det giver et godt grundlag for at udlede hvilke lytte-, tale-, læse- og skrivebehov der skal dækkes så kursisterne får tilegnet sig det faglige stof. Det giver også et godt grundlag for at udvælge aktiviteter i den fagrettede danskundervisningen så kursisterne tilegner sig det nødvendige sprog. Nedenfor ses et eksempel på en udskrift af et teorioplæg. Fagsprogstermer er markeret med gult og førfaglige ord og udtryk er markeret med grønt: Videoklip 84 Lærer: Det kursus som vi har gang i nu det startede faktisk med de her mennesker som gik herinde og svejsede med rustfrit stål. Men man fandt ud af at noget af det allerfarligste man kan komme i nærheden af når det er rustfast det er krom og nikkel. De to stoffer det er 2 grundstoffer, de der 2 grundstoffer de er kræftfremkaldende, det ene lidt kraftigere end det andet. Så i det øjeblik man arbejder med krom, arbejder i rustfrit stål, så er man udsat for den der kræftrisiko. Så da startede man med at lave kurserne for alle dem, der arbejdede med det. I sådan en afdeling som den her, startede man allerede i 96 97, da havde man de første kurser klar og siden hen har man fundet ud af, at ganske almindeligt stål, altså de ståltyper vi benytter i dag, de indeholder op til 1% krom, dvs. der er også en kræftrisiko i noget af det, ikke? Et sådant klip giver indblik i de førfaglige og faglige sprogbarrierer de tosprogede kursister møder i fagundervisningen, og det er et eksempel på hvad der skal være i fokus i fagsprogsundervisningen. Denne sekvens er forberedt så den kan anvendes på forskellig måde i den fagrettede sprogundervisning fx til lytteaktiviteter.

9 7 4.3 Fagbehovsanalyse I fagundervisningen er det vigtigt at faglæreren kommer tæt på fagets delmål og får beskrevet en ofte tavs viden om almene og personlige kompetencer der er vigtige for at kursisten skal nå målet. Det er vigtigt at der er et tæt samspil med sproglæreren der har observeret sprogbehov i fagundervisningen, fordi det selvklart giver en fantastisk mulighed for at få et udefrasyn på faget og fagets praksis. Fagbehovsanalysen har to formål: Først skal der opstilles delmål som vi vil kalde vurderingspinde til den individuelle kompetencevurdering som dækker, og faglige,almene og personlige kompetencer. Dernæst skal analysen danne grundlag for at tilrettelægge opgaver og aktiviteter til såvel IKV som AMU-forløbet. Anskueliggørelse af det faglige indhold via fx billede/video letter vejen til læring af specielt teoretisk stof for tosprogede kursister med et begrænset dansksprogligt niveau. For at kunne tilrettelægge relevante opgaver og aktiviteter der gør det muligt at vurdere den enkelte kursists kompetencer, analyseres de faglige delmål. Nedenstående ses et skematisk eksempel på en analyse af hvilke kompetencer der skal til for at kunne nå et delmål: Fag - et delmål Faglige kompetencer Almene (skole)kompetencer Sproglige kompetencer Personlige/sociale kompetencer Forberede svejsning Kan: Lægge bundsøm Fylde op Indstille baggas Vælge trådtykkelse Skifte svejseværk Vælge materialer Er fingernem Kan høre rigtig lyd Kan spørge ind til et problem Forklare Formulere problemer omkring svejsning (kræver mange ledsætninger) Kan spørge hvis man ikke forstår Leksikon fx: materialer sort jern rustfrit stål baggas tigger Syntaks f.eks. nå, så, hvis,(hypotetiske sætninger)

10 8 4.4 Forberedelse af IKV Med fagbehovs- og sprogbehovsanalyserne som grundlag mødes faglærer og sproglærer. De udvælger de kompetencer der vægtes mest på det AMU-kursus der er tale om. Disse kompetencer skal afprøves i IKV for at sikre at den enkelte kursist kan følge kurset og får tilbudt et individuelt tilrettelagt forløb. Der kan også som for fødevarehygiejnekurset være tale om at vurdere om kursisten allerede på anden vis har tilegnet sig den faglige viden og dermed kan sluttestes uden at deltage i AMU-undervisning. Faglærer og sproglærer udarbejder følgende: Vurderingskriterier IKV-opgaver Plan for IKV-forløbet Faglige, almene og sproglige kompetencer vurderes og prioriteres af faglærer og sproglærer. Denne fase er meget afgørende. Det er her faglærer og sproglærer afgør fundamentet for både IKV og AMU-forløb. Det anbefales at de udvalgte delkompetencer indføres i et skema som bliver skabelon for en række funktioner i såvel IKV som AMU-forløbet. Det er en hjælp at tilføje eksempler ud for de kompetencedelmål ( pinde ) hvor der kunne blive tvivl om for fx en anden underviser der skal anvende skemaet hvad der konkret skal vurderes. Sproglærer og faglærer bliver enige om hvad der er skæringspunktet for bestået, dvs. for en vurdering til 02. Hvis profilen for kursisten ligger betydeligt under grænsen for bestået betyder at det at kursisten ikke anbefales at fortsætte på AMU-kurset. På næste side ses et eksempel på et vurderingsskema til et svejsekursus hvor den nye karakterskala er anvendt. Her er skemaet anvendt som en samlet vurdering af en kursist der har gennemført en IKV-test bestående af fire forskellig testopgaver:

11 9 Sikkerhedskursus Individuel Kompetence Afklaring Samlet vurdering Ringe -03 Utilstrækkelig 00 Tilstrækkelig/ Jævn 02/4 God 7 Fortrinlig/Fremragende 10/ /4 7 10/12 Teknisk Faglige Kompetencer Har teknisk sensibilitet (Lyd/syn/ motorisk snilde) Har øje/ hånd koordination Kender materialer Kan arbejdsprocesser Metodiske kompetencer (Kan analysere, systematisere, planlægge, gennemføre) Har talforståelse Har IT-kompetencer ( Svejseværkstedet ) Personlige kompetencer Har ansvarsbevidsthed (Mødestabil, håndtering af materiel, overholdelse af sikkerhed) Har kvalitetsbevidsthed Har overblik Har selvstændighed og handleparathed Har fysisk styrke/udholdenhed Sproglige Kompetencer Mundtlige Kan forstå en instruktion og evt. bede om uddybninger Kan bede om hjælp hos underviser eller andre kursister Kan indgå i interaktion om svejseopgaver Kan indgå i interaktion om teori/ (skole) opgave Kan forklare en arbejdsproces Kommentarer:

12 10 IKV-opgaver Design af opgaver til IKV foretages ud fra kompetencevurderingens pindene, og det anbefales at opgaverne er så helhedsprægede og praktiske som muligt. Hvor mange opgaver IKV en skal bestå af, afhænger af det enkelte kursus. Som hovedregel skal der være opgaver nok til at der kan foretages en vurdering. Det gælder også for IKV en at flere mulige vinkler til vurdering giver bedre mulighed for at få en reel profil. Eftersom der er tale om tosprogede kursister, kan det anbefales at det er opgaver/aktiviteter der fortrinsvis er praktiske, men som fordrer kommunikation, og som involverer personlige kompetencer, således at hver opgave giver mulighed for at vurdere såvel faglige. Personlige som sproglige kompetencer. Hvis der er tale om en IKV der skal afdække teoretisk viden, kan det være nødvendigt med enten at anvende tolke eller at anskueliggøre ved hjælp af fx billedbaseret materiale selvfølgelig afhængig af det sproglige niveau der er besluttet som minimum for blive optaget på kurset, og dermed af formålet med kurset. De instruktioner m.m. der skal gives, gives mundtligt og/eller skriftlig. Nedenfor følger de fire praktiske opgaver der blev brugt til IKV i svejsning. Den første testopgave, hvor kursisten skal udskifte en gasflaske, giver mulighed for at vurdere en kursist med hensyn til følgende Planlægning af en opgave Hurtighed i udførelsen Præcision i udførelsen Forståelse for det tekniske Forståelse af instruktion Evne til at bede om assistance Denne opgave kræver ikke nødvendigvis store dansksproglige kompetencer. Instruktion til testopgaver til Individuel Kompetence Afklaring (mundtlig) 1. Hvordan man skifter en gasflaske: Luk for gashanen. Du skal spænde tryk- og flowmanometeret af med en 32mm gaffelnøgle. Du skal hægte metalkæden der holder gasflasken på plads på apparatet, af. Du skal udskifte gasflasken med en ny gasflaske. Den skal du hente på lageret. Du skal montere den nye flaske, sætte kæden på og spænde manometeret på plads igen! De følgende tre opgaver havde som formål at dække de samme som i opgave 1 samt yderligere centrale kompetencer. De skulle sikre at det blev muligt at observere alle udvalgte delkompetencer i IKV en flere gange:

13 11 2. Hvordan man skifter en svejsetråd: Tag denne her 1 mm svejsetråd som sidder på en svejserulle. Nu skal du åbne dækslet på svejseapparatet og tage den tomme plasticrulle ud af apparatet. Den svejsetråd, der er tilbage i svejsehåndtaget, trækker du ud af svejsepistolen. Der sidder en gaskop yderst på svejsepistolen. Den skal du tage af, dvs. du skal demontere den. Når du har demonteret gaskoppen kan du se kontaktdysen. Du skal nu demontere kontaktdysen, og herefter skal dumontere den nye svejserulle i maskinen. Du skal nu tilspænde svejsetrådsmotoren. Derefter skal du aktivere/trykke på svejsepistolen, så svejsetråden kører ud af svejsepistolen. Monter nu kontaktdysen, og til sidst skal du montere gaskoppen. Nu er du færdig med at sætte den nye svejserulle i, og du kan begynde at svejse. 3. Hvordan man svejser: Først skal du have maske på,og så skal du have hjelm på. Og så skal man beskytte sine arme. Så skal du kigge på svejseværket. Det skal være tændt. Der er en knap du skal tjekke her! Så skal der indstilles rigtigt, med rigtig trådføring, Det indstilles her og i den rigtige hastighed og så skal strømstyrken stå rigtigt. Det er afhængigt af pladetykkelsen. Maskinen skal indstilles rigtigt, men det lærer man senere. Så skal der være åbent for beskyttelsesgassen (på gasflasken). Hvis der er lukket, åbner man for den. Så tager man svejsepistolen og holder den ned til emnet, sådan at tråden lige rører, og når man begynder at svejse, trykker man på aftrækkeren (svejser). Se, så smelter materialet og lægger sig som en pølse. 4. IT-opgaver Svejseværkstedet Gå ind på Vælg fx emnet sikkerhed. Læs om emnet tryk forrige, I (introduktion) eller næste, og prøv en test. Hvis du er usikker, brug abc Læs de 3-4 valgmuligheder, og tryk ok og næste opgave I forbindelse med hver opgave udfyldes et vurderingsskema der til slut samles på et IKV-vurderingsskema. Forløbsplan for IKV i svejsning Nedenstående ses et eksempel på en oversigtsplan. Det anbefales at planen udarbejdes så den tydeliggør hvad der skal foregå, hvordan og hvornår for såvel faglærer, sproglærer og kursister. Forarbejdet fastholdt på et kortfattet skema er en god investering da det under en ofte tidspresset afvikling af IKV en fungerer som en hurtig reference til de aftaler der ellers ofte er tvivl om, i forhold til hvem-der-gør-hvad-hvornår. Det fx vigtigt at sproglæreren optager et eksempel på beskrivelse af arbejdsprocessen ved en af opgaverne i IKA en som grundlag for beskrivelse af kursistens sproglige udvikling efter afsluttet AMU-kursus:

14 12 (Dansklærer tilstede / tovholder = grøn) Dag 1 (8 lektioner) Materialer Aktiviteter Dag 2 (6 lektioner) Materialer Aktiviteter Introduktion (Institution, lærere, arbejdstøj m.m.) Mundtlig introduktion faglærer og dansklærer Opgave 3 Praktisk svejsning Mundtlig instruktion af faglærer vurderingsskema udfyldes Opgave 1 Skifte gasflaske Opgave 2 Skifte svejserulle (Videooptages) Faglærer instruerer begge opgaver og udfylder vurderingsskema + Fotosider Opgave 4 IT testopgave Mundtlig instruktion af dansklærer Svejseværkstedet opgave IT- opgaver (Individuelle opgaver for kursister, der venter på samtaler) Individuelle samtaler Faglærer instruerer mundtligt Svejseværkstedet opgave Faglærer udfylder samtaleark med hver kursist Gennemgang af test Opfølgende samtale Optagelse af mundtlig beskrivelse De fire vurderingsskemaer gennemgås Samlet vurdering udformes af dansklærer og kursist. Kopi afleveres til faglærer, der laver læringsplan. Kursisten beskriver arbejdsprocessen i opgave 1. (lydoptages) Film om svejsning Film Ordliste til film Tekst med kort resume af hvert afsnit 4.5 Forberedelse af AMU-forløb Ved forberedelsen af det særligt tilrettelagte kursusforløb planlægger sproglærer og faglærer ud fra flg.: Fagligt indhold Sprogligt indhold Pædagogisk tilrettelæggelse Kursusplan Vurdering af faglig og sproglig profil

15 13 Fagligt indhold Det faglige indhold i selve AMU-kurset forefindes i fagbeskrivelsen for det aktuelle forløb, men faglæreren skal vægte de enkle delmål og gentænke forløbet i forhold at det drejer sig om tosprogede der fx ikke har samme adgang til at lære via fagkompendier. Derfor kan det være nødvendigt at lade nogle delfagområder fylde mere så der er lejlighed til som alternativ til læsning fx at vise og praktisere. Sprogligt indhold Med udgangspunkt i sprogbehovsanalyserne og interview med fagpersoner, fx faglærer, udvælges det centrale kerneordforråd, mundtlige og skriftlige teksttyper og sproglige handlingsmål. Er det en gruppeopgave hvor kursisterne sammen skal reflektere? Er det et teorioplæg hvor det centrale faglige ordforråd skal forberedes før kursisterne kan hægte sig på? Udvælgelse af sprogligt fokus foretages i forhold til det faglige stof og de øvelser fagkurset indeholder. Et godt udgangspunkt er det materiale der er indsamlet i den forberedende sprogbehovsanalyse. Pædagogisk tilrettelæggelse Under den pædagogiske tilrettelæggelse skal faglærer og sproglærer tage beslutning om følgende: Metode, Opgaver i danskundervisningen, Evaluering, Kursusbeviser. 1. Metode Faglæreren gentænker i samspil med sproglæreren de forskellige aktiviteter der indgår i undervisningstilrettelæggelsen med fokus på at målet for undervisningen skal være klart for kursisterne. Det er vigtigt at kursisterne har et overordnet produktmål for de delaktiviteter de træner. Det er i det hele taget afgørende at skabe en kontekst for svært tilgængeligt stof i form af en cases eller billedmateriale. Opgaver og aktiviteter tilrettelægges så: Kursisterne bibringes forforståelse Der skabes sammenhæng med en helhedsopgave Der er relevans i arbejdsopgaver i nuværende/kommende jobfunktioner Der anvendes modeleksempler Sproglæreren må metodisk gå til værks ud fra de samme principper og tilrettelægge undervisningen så fagundervisning og danskundervisning hele tiden spiller sammen: Arbejde med forforståelse til fagundervisningens indhold og aktiviteter Skabe sammenhæng med fagundervisningen Sørge for at relevans i forhold til fagundervisningen Anvende kontekstskabende eksempelmateriale fx cases

16 14 2. Opgaver i den fagrettede danskundervisningen Der er mange muligheder for i denne type undervisning hvor de aktuelle sprogbehov er lige ved hånden at designe relevante opgaver. Det er anbefalelsesværdigt at have nogle skabeloner at arbejde ud fra. Her nævnes nogle muligheder, men ellers henvises til den bagvedliggende rapport. På baggrund af materialet fra sprogbehovsanalyserne udvælges eksempelmateriale fra flg.: Lyd/videooptagelserne som bruges som lytteøvelse med opmærksomhed på fx kerneindhold førfagligt- og fagligt ordforråd sproghandlinger interaktionsobservationer Cases som udarbejdes med tilhørende fotoillustrationer (fotos taget i fagundervisningen); der sætter fokus på en problemstilling. Der udarbejdes mundtlige og skriftlige opgaver der kommer omkring det diskuterede problem på så forskellige måder som muligt. Denne type opgave giver anledning til et relevant samarbejde med faglæreren der skal levere det fagsproglige input til casen. Nedenstående følger et eksempel på en case:

17 15 Case om sikkerhed: Historien om Ali (PBL= Problem Baseret Læring) (Der laves en billedserie med fotos der viser: Stød fra kabel, Ambolt over den ene fod, Svejseøjne, Den brændte hånd) Ali skulle prøve at svejse for første gang i sin kammerats garage. Pludselig skulle kammeraten ind i huset og så gik det galt! Først fik Ali elektrisk stød fra et kabel der var slidt i stykker (hul i isoleringen af kablet). Han fik en fritstående ambolt ned over den ene fod. Han fik også svejseøjne! Og til sidst brændte han venstre hånd da han skulle svejse. Trin 1 Diskuter hvad han skulle have gjort 1) Stød fra kabel 2) Ambolt over den ene fod 3) Svejseøjne 4) Den brændte hånd Trin 2 Gå ind på Svejseværkstedet under sikkerhed og undersøg, hvad Ali skulle have gjort og hvorfor Trin 3 Diskuter med lærer Trin 4 Oplæg om sikkerhed Trin 5 Kursistbearbejdning med ordforråd og danskopgaver 1) Fortæl for de andre eller din lærer 2) Skriv fælles på tavlen 3) Skriv på computer 4) Lærer laver opgaver, fx diktat, ordliste, cloze opgaver m. teksten 3. Evaluering Evaluering er et redskab der sikrer kontakt til kursisterne. Læreren får et indblik i kursisternes udbytte af undervisningen, hvilket kan give grundlag for at justere på fx opgavetyper. Hvis kursisterne har et lavt dansksprogligt niveau, skal evalueringen være meget enkel. Faglærer og sproglærer aftaler hvordan og hvor ofte evalueringen foretages, og de udarbejde en evalueringsskabelon. Den anvendes enten som retningsgivende for den mundtlige evaluering eller som skriftlig evaluering for de kursister der har sprog til og vanthed med evaluering. Der følger et eksempel fra en daglig evaluering på et svejsekursus.

18 16 Daglig evaluering hvordan gik det? 1.dag på svejsekursus Dagens program: Intro til kurset Tilsatsmaterialer Sikkerhed FW-P-PA1 streng svejseopgaver Evaluerings ark (som dette papir) Hvordan gik dagen? Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? 4. Kursusbeviser Der tages beslutning om kursusbeviser og deres udformning ud fra fx flg. spørgsmål: Skal AMU-kursusbeviserne suppleres med udtalelse ud fra kompetenceprofilen på vurderingsskemaet? Hvordan skal udtalelsen se ud? Skal udtalelserne deles op så faglærer og sproglærer udarbejder hver sin på henholdsvis det teknisk/faglige plus personlige og sproglærer på de kommunikative mål i forhold til deltagelse i den faglige undervisning? Hvilken institution har ansvar for udarbejdelse og for produktion af udtalelser? Kursusplan Nedenstående ses et eksempel på en oversigtsplan for et AMU-forløb i svejsning Det anbefales at planen som for IKV udarbejdes så den tydeliggør hvad der skal foregå, hvordan og hvornår for såvel faglærer, sproglærer og kursister.

19 17 Eksempel på en Forløbsplan for anden uge af et svejsekursus (Dansklærer tilstede = grøn) Dag 6 (8 lektioner) Dag 7 (6 lektioner) Dag 8 (6 lektioner) Dag 9 (6 lektioner) Dag 10 (6 lektioner) Fagdansk (PBL om svejsefejl) Teori Tilpasning af fuger ved flammeskæring og slibning ( sikkerhed og teknik vedr. ilt & gas & slibning) Teori Svejsefejl og kontrolmetoder (de visuelle & destruktions metoden læres) Fagdansk (PBL om svejsefejl med opgaver) Fagdansk (Ugens sprogbehov Optagelse af sprogbrugssituationer Faglig og førfagligt sprog) FW-P-PB1 streng (stående kant streng) BW-P-PA1-2 strenge (Stående kant streng ) Svejseopgaver (fuge, flammeskæring) Svejseopgaver Plade - svejsning Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært) BW-P-PA1-2 strenge (på stående kant) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) BW-P-PG1-2 strenge (på stående kant) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) BW-P-PG1-2 strenge (på stående kant) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) Film Repetition Status Evalueringsark (erfaringer ) Undervisningstider: Mandag: = 8 lektioner Tirsdag - fredag: = 6 lektioner

20 18 Vurdering af faglig og sproglig profil De faglige kompetencer er givet i fagbeskrivelsen til kurset, men skal indarbejdes i det samlede vurderingsskema. Almene/personlige kompetencer prioriteres af faglærer, og sproglige kompetencer vurderes og prioriteres af både faglærer og sproglærer. Det er i dette skema på samme måde som ved IKV en hjælp at tilføje eksempler ud for de kompetencedelmål ( pinde ) hvor der kunne blive tvivl om hvad der konkret skal vurderes. Sproglærer og faglærer bliver enige om hvad der er skæringspunktet for bestået, dvs. for en vurdering til 02. Denne vurderingsnøgle danner baggrund for samtale med den enkelte kursist og for en evt. udtalelse og et særligt kursusbevis. På næste side følger et eksempel på et samlet vurderingsskema fra et svejsekursus: