Manual. Køreplan for IKV og AMU-kurser for tosprogede kursister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual. Køreplan for IKV og AMU-kurser for tosprogede kursister"

Transkript

1 Manual Køreplan for IKV og AMU-kurser for tosprogede kursister

2 Indholdsfortegnelsen 1 Indledning 1 2 Opbygning af forløb 2 3 Opbygning af manualen 3 4 Forberedelsesfasen Gennemførelsesfasen Opsamlings- og evalueringsfasen 24

3 1 1. Indledning Denne manual er en form for køreplan til lærere på AMU-kurser og sprogcentre der skal tilrettelægge AMU-forløb for tosprogede kursister suppleret med fagdansk. Formålet med de særligt tilrettelagte forløb er at tosprogede kursister tilbydes forbedrede muligheder for at gennemføre AMU-kurset med et godt fagligt udbytte. Det er hensigten med manualen at faglærer og sproglærer tager udgangspunkt i de arbejdsgange manualen beskriver, og i de skabeloner der præsenteres så det bliver en overkommelig arbejdsopgave, der nogenlunde passer med den forberedelsestid der er afsat til planlægning og afvikling af dels fag- dels sprogundervisning. Manualen er blevet til på baggrund af to pilotforløb finansieret af TUP-midler 1 henholdsvis et svejsekursus og et fødevarehygiejnekursus bestående af en individuel kompetencevurdering (IKV) og et AMU-kursus. De to forløb var tilrettelagt med henblik på at tosprogede kursister skulle tilegne sig kernefaglighederne i et AMU-forløb formidlet på dansk. Beskrivelsen og ekstern evaluering af de to pilotforløb danner baggrund for denne manual. De to pilotforløb var meget forskellige i bl.a. i forhold til tid til forberedelse, sprogligt niveau hos de deltagende kursister, og antal dage kurset varede. Det har givet anledning til at udvælge fokusområder til manualen der skulle kunne dækker mange typer AMU-kurser. Det er fx en forudsætning for at få et godt forløb at samarbejdet mellem faglærer og sproglærer prioriteres i forberedelsesfasen da sproglæreren har brug for viden om den faglige formidling. Det tætte samarbejde giver også anledning til at faglæreren bliver mere bevidst om sin formidling. Pilotforløbene har ligeledes vist at det samspil der opstår når de konkrete opgaver tilrettelægges i fællesskab giver en pædagogisk dynamik og et pædagogisk løft som kan skabe en meget eftertragtet sammenhæng og helhed i forløb der har fokus både fag og sprog. 2. Opbygning af forløb Det er anbefalelsesværdigt at opbygge de særligt tilrettelagte forløb for flygtninge og indvandrere todelt: Først en Individuel Kompetence Vurdering på en til to dage, og derefter et kursusforløb tillagt med de ekstra dage et ordinært forløb kan udvides med når de tosprogede kursister samtidig skal have et fagsprogligt tilbud tilknyttet eller integreret i forløbet. Begrundelsen for at indlede ethvert forløb med en IKV er at det er nødvendigt at have fokus på de faglige, personlige og sproglige kompetencer enten for at kunne vurdere om kursisten kan deltage eller passes ind på et ordinært forløb, eller for at kunne tilrettelægge det efterfølgende forløb i forhold til kursistens behov for støtte til det faglige og det sproglige. Det er bl.a. afgørende for sproglæreren at vide om fagsprogsundervisningen skal tilrettelægges i forhold til at: 1 Tværgående Udviklingspulje 2006, hvor temarammen var Arbejdsmarkedsuddannelsernes afholdelsesformer. Dette projekt: Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU har undersøgt nogle af de fagsproglige barrierer som tosprogede borgere kan møde når de deltager på et AMU kursus.

4 2 A. fagsprogsundervisningens formål kun er at sikre kursisten lærer det nødvendige kernefaglige ordforråd for at bestå en sluttest, eller B. fagsprogsundervisningens formål er at arbejde med et bredere førfagligt og fagligt sprog der sætter kursisten i stand til at indgå sprogligt i mange arbejdsgange på kurset. 3. Opbygning af manualen Manualen indeholder forslag til hvordan man kan organisere en IKV og et AMU-kursusforløb for tosprogede kursister hvad enten målet med den fagrettede undervisningen er at bestå en sluttest eller om målet er opbygning af et bredere førfagligt og fagligt sprog. Manualen er delt op i en forberedelsesfase, en gennemførelsesfase og en opsamlings- og evalueringsfase. De tre faser indeholder forslag til hvordan man kan organisere IKV og AMU-forløb, og hvordan praktiske anvisninger og eksempler på skemaer kan bruges som modeleksempler. Rapporten der er grundlag for manualen og selve manualen er tilgængelig i elektronisk form på på og på en vedlagt cd. 4. Forberedelsesfasen Forberedelsesfasen er en fase der har meget høj prioritet. Når et nyt forløb sættes i gang er det vigtig at både faglærer, sproglærer og gerne en konsulent har afsat tid til at mødes og tilrettelægge forløbet. Det kan ikke pointeres kraftigt nok at den fælles tilrettelæggelse af rammer, indhold i IKV og af metode er hele fundamentet for forløbet. I forberedelsesfasen er der arbejdsgange der skal tilrettelægges og udføres, og følgende områder og aktiviteter er centrale: 1. Arbejds- og ansvarsfordeling 2. Sprogbehovsanalyse 3. Fagbehovsanalyse 4. Forberedelse af IKV 5. Forberedelse af AMU-forløbet 4.1 Arbejds- og ansvarsfordeling Faglærere, sproglærere, eventuelt styregruppe og projektleder mødes og fastlægger mål og delmål for kurset ud fra fagbeskrivelser og dansksprogligt mål med kurset. På baggrund af disse mål udarbejdes en fælles arbejdsplan som også indeholder et aftalepapir der etableres elektronisk. Alle har adgang til den levende arbejdsplan der under forløbet tilrettes efterhånden som de faktiske delmål justeres, møder ændres eller nye aftaler føjes til.

5 3 Erfaringerne fra pilotprojekterne viser at ansvarsfordelinger og enkle kommunikationsgange mindsker risiko for fejlinformationer og overlapninger og giver hurtig adgang til at informere om ændringer. Arbejdspapiret danner en ramme for samarbejdet mellem aktører der ofte ikke befinder sig under samme tag, og som har forskellige skolekulturer at trække på. Det gælder fx faglærere og sproglærere. Arbejdspapiret er med til at give overblik og dermed også med til at fjerne mulige kilder til frustrationer mellem aktørerne. I det følgende ses først et eksempel på uddrag af et konkret elektronisk aftalepapir, og derefter et eksempel på en konkret arbejdsplan for forberedelsesfasen af Individuel Kompetencevurdering: Uddrag af et elektronisk aftalepapir: Aftaler 1. Der oprettes en mailgruppe og alle informationer sendes på mail til alle 2. Sms og mobil anvendes ved behov for hurtig afklaring Sproglærer: Faglærer: Konsulent: Møderække: 04/10 ( ) 14/11 ( ) 14/12 ( ) 25/01 ( ) 26/02 ( )

6 4 Eksempel på en konkret arbejdsplan Konsulent Sproglærer Faglærer Forberedelse af IKA Afklaring af hvem der er tovholder for hvad og en aftale om hvordan kommunikationen foregår x x Beskrivelse hvilke min. kriterier for deltagelse på kurset der skal stilles til kommende kursister (sprogligt niveau, fagligt niveau, alder, fysik m.m.) x Fastlægge fagligt indhold i IKA (Individuel Kompetenceafklaring) x Aftale med øvrige faglærere og tilrettelæggelse af observationer x Udarbejdelse af observationsguide x x Indsamling af materialer fra fagundervisningen (kompendier m.m.) x x Kontakt til faglærere x Undervisningsobservationer (Observation af arbejdsformer og sprogbehov i konkrete undervisningssituationer på et igangværende AMU kursus. Videooptagelser, samtale med faglærere, snak med både danske og tosprogede elever, observation i ikke-undervisning fx kantine) x

7 5 4.2 Sprogbehovsanalyse Observationer Meget centralt i forberedelsesfasen er sprogbehovsanalysen. Det er nødvendigt for sproglæreren at tilbringe tid i undervisningen på et ordinært fagforløb for at kunne beskrive hvilke typer af sprogbrugssituationer kursisterne deltager i. Der er behov for at observere og interviewe de forskellige aktører fx faglærer og kursister fra en halv til en hel dag og gerne fordelt over et par gange. Det er ikke nok at interviewe en faglærer da det er vanskeligt for faglæreren at beskrive præcist nok hvilke situationer undervisningen konkret består af, og det kan være endnu vanskeligere at beskrive formidlingen af det faglige stof. Sproglæreren må derfor i marken. Sproglæreren forbereder sit besøg hvor følgende punkter skal være på plads: Aftale med faglærer om observationsdag Indhente tilladelse fra kursister om optagelse på video eller lydoptagelser Tilvejebringe det tekniske udstyr (kamera, video/lydoptager) Interviewe faglærer om de forskellige delfagligheder (Kursusbeskrivelse med fagplaner) Interviewe faglærer om hvordan undervisningen er tilrettelagt: hvilke aktiviteter og hvilken pædagogik (fx teoriformidling, gruppeaktiviteter) Udarbejde oversigt over sprogbrugssituationer så der ikke spildes for meget tid med forkerte observationer. Når først observationerne af et forløb er i gang kan det ske at sproglæreren bliver grebet af hvad der foregår, så centrale sprogbrugssituationer ikke bliver iagttaget. Sproglæreren optager nu de sprogbrugssituationer der ønskes indkredset, og skaber et overblik ved at nummerere optagelserne på et skema hvor der noteres hvem der taler med hvem, om hvad. Det noteres også hvor det foregår, og hvordan det foregår, fx om det er ansigt til ansigt eller om det er i telefon osv. Der optages små sekvenser fra situationerne, og dette materialet er for sproglæreren eksempler på det anvendte førfaglige og faglige sprog, og på typer af fx interaktionerne i fagundervisningen. Der optages kun så meget at det er realistisk at få det set/hørt. Nedenstående ses et eksempel på registrering af optagelserne.

8 6 DVD nr. Med hvem? Om hvad? Hvor? Medie? Hvordan? Handlingsmål 84 Læreren + 20 kursister Rustfrit stål Værksted Ansigt til ansigt Via spørgsmål og rundvisning Indblik ved ved selvsyn at se materialerne Indsamling af materiale Det vigtigt at få indsamlet de materialer der bliver anvendt i forbindelse med kurset. Faglæreren gør fx rede for hvilke dele af fagkompendiet der anvendes, og de kursister der er på det ordinære forløb kan levere eksempler på fx noter og afleveringsopgaver. Analyse Det indsamlede materiale i form af både optagelser, noter og materialeeksempler bearbejdes og analyseres. Det anbefales at transskribere eksempler på mundtligt sprog i instruktioner, teorioplæg og interaktion mellem lærer-kursist og kursist-kursist. Det giver et godt grundlag for at udlede hvilke lytte-, tale-, læse- og skrivebehov der skal dækkes så kursisterne får tilegnet sig det faglige stof. Det giver også et godt grundlag for at udvælge aktiviteter i den fagrettede danskundervisningen så kursisterne tilegner sig det nødvendige sprog. Nedenfor ses et eksempel på en udskrift af et teorioplæg. Fagsprogstermer er markeret med gult og førfaglige ord og udtryk er markeret med grønt: Videoklip 84 Lærer: Det kursus som vi har gang i nu det startede faktisk med de her mennesker som gik herinde og svejsede med rustfrit stål. Men man fandt ud af at noget af det allerfarligste man kan komme i nærheden af når det er rustfast det er krom og nikkel. De to stoffer det er 2 grundstoffer, de der 2 grundstoffer de er kræftfremkaldende, det ene lidt kraftigere end det andet. Så i det øjeblik man arbejder med krom, arbejder i rustfrit stål, så er man udsat for den der kræftrisiko. Så da startede man med at lave kurserne for alle dem, der arbejdede med det. I sådan en afdeling som den her, startede man allerede i 96 97, da havde man de første kurser klar og siden hen har man fundet ud af, at ganske almindeligt stål, altså de ståltyper vi benytter i dag, de indeholder op til 1% krom, dvs. der er også en kræftrisiko i noget af det, ikke? Et sådant klip giver indblik i de førfaglige og faglige sprogbarrierer de tosprogede kursister møder i fagundervisningen, og det er et eksempel på hvad der skal være i fokus i fagsprogsundervisningen. Denne sekvens er forberedt så den kan anvendes på forskellig måde i den fagrettede sprogundervisning fx til lytteaktiviteter.

9 7 4.3 Fagbehovsanalyse I fagundervisningen er det vigtigt at faglæreren kommer tæt på fagets delmål og får beskrevet en ofte tavs viden om almene og personlige kompetencer der er vigtige for at kursisten skal nå målet. Det er vigtigt at der er et tæt samspil med sproglæreren der har observeret sprogbehov i fagundervisningen, fordi det selvklart giver en fantastisk mulighed for at få et udefrasyn på faget og fagets praksis. Fagbehovsanalysen har to formål: Først skal der opstilles delmål som vi vil kalde vurderingspinde til den individuelle kompetencevurdering som dækker, og faglige,almene og personlige kompetencer. Dernæst skal analysen danne grundlag for at tilrettelægge opgaver og aktiviteter til såvel IKV som AMU-forløbet. Anskueliggørelse af det faglige indhold via fx billede/video letter vejen til læring af specielt teoretisk stof for tosprogede kursister med et begrænset dansksprogligt niveau. For at kunne tilrettelægge relevante opgaver og aktiviteter der gør det muligt at vurdere den enkelte kursists kompetencer, analyseres de faglige delmål. Nedenstående ses et skematisk eksempel på en analyse af hvilke kompetencer der skal til for at kunne nå et delmål: Fag - et delmål Faglige kompetencer Almene (skole)kompetencer Sproglige kompetencer Personlige/sociale kompetencer Forberede svejsning Kan: Lægge bundsøm Fylde op Indstille baggas Vælge trådtykkelse Skifte svejseværk Vælge materialer Er fingernem Kan høre rigtig lyd Kan spørge ind til et problem Forklare Formulere problemer omkring svejsning (kræver mange ledsætninger) Kan spørge hvis man ikke forstår Leksikon fx: materialer sort jern rustfrit stål baggas tigger Syntaks f.eks. nå, så, hvis,(hypotetiske sætninger)

10 8 4.4 Forberedelse af IKV Med fagbehovs- og sprogbehovsanalyserne som grundlag mødes faglærer og sproglærer. De udvælger de kompetencer der vægtes mest på det AMU-kursus der er tale om. Disse kompetencer skal afprøves i IKV for at sikre at den enkelte kursist kan følge kurset og får tilbudt et individuelt tilrettelagt forløb. Der kan også som for fødevarehygiejnekurset være tale om at vurdere om kursisten allerede på anden vis har tilegnet sig den faglige viden og dermed kan sluttestes uden at deltage i AMU-undervisning. Faglærer og sproglærer udarbejder følgende: Vurderingskriterier IKV-opgaver Plan for IKV-forløbet Faglige, almene og sproglige kompetencer vurderes og prioriteres af faglærer og sproglærer. Denne fase er meget afgørende. Det er her faglærer og sproglærer afgør fundamentet for både IKV og AMU-forløb. Det anbefales at de udvalgte delkompetencer indføres i et skema som bliver skabelon for en række funktioner i såvel IKV som AMU-forløbet. Det er en hjælp at tilføje eksempler ud for de kompetencedelmål ( pinde ) hvor der kunne blive tvivl om for fx en anden underviser der skal anvende skemaet hvad der konkret skal vurderes. Sproglærer og faglærer bliver enige om hvad der er skæringspunktet for bestået, dvs. for en vurdering til 02. Hvis profilen for kursisten ligger betydeligt under grænsen for bestået betyder at det at kursisten ikke anbefales at fortsætte på AMU-kurset. På næste side ses et eksempel på et vurderingsskema til et svejsekursus hvor den nye karakterskala er anvendt. Her er skemaet anvendt som en samlet vurdering af en kursist der har gennemført en IKV-test bestående af fire forskellig testopgaver:

11 9 Sikkerhedskursus Individuel Kompetence Afklaring Samlet vurdering Ringe -03 Utilstrækkelig 00 Tilstrækkelig/ Jævn 02/4 God 7 Fortrinlig/Fremragende 10/ /4 7 10/12 Teknisk Faglige Kompetencer Har teknisk sensibilitet (Lyd/syn/ motorisk snilde) Har øje/ hånd koordination Kender materialer Kan arbejdsprocesser Metodiske kompetencer (Kan analysere, systematisere, planlægge, gennemføre) Har talforståelse Har IT-kompetencer ( Svejseværkstedet ) Personlige kompetencer Har ansvarsbevidsthed (Mødestabil, håndtering af materiel, overholdelse af sikkerhed) Har kvalitetsbevidsthed Har overblik Har selvstændighed og handleparathed Har fysisk styrke/udholdenhed Sproglige Kompetencer Mundtlige Kan forstå en instruktion og evt. bede om uddybninger Kan bede om hjælp hos underviser eller andre kursister Kan indgå i interaktion om svejseopgaver Kan indgå i interaktion om teori/ (skole) opgave Kan forklare en arbejdsproces Kommentarer:

12 10 IKV-opgaver Design af opgaver til IKV foretages ud fra kompetencevurderingens pindene, og det anbefales at opgaverne er så helhedsprægede og praktiske som muligt. Hvor mange opgaver IKV en skal bestå af, afhænger af det enkelte kursus. Som hovedregel skal der være opgaver nok til at der kan foretages en vurdering. Det gælder også for IKV en at flere mulige vinkler til vurdering giver bedre mulighed for at få en reel profil. Eftersom der er tale om tosprogede kursister, kan det anbefales at det er opgaver/aktiviteter der fortrinsvis er praktiske, men som fordrer kommunikation, og som involverer personlige kompetencer, således at hver opgave giver mulighed for at vurdere såvel faglige. Personlige som sproglige kompetencer. Hvis der er tale om en IKV der skal afdække teoretisk viden, kan det være nødvendigt med enten at anvende tolke eller at anskueliggøre ved hjælp af fx billedbaseret materiale selvfølgelig afhængig af det sproglige niveau der er besluttet som minimum for blive optaget på kurset, og dermed af formålet med kurset. De instruktioner m.m. der skal gives, gives mundtligt og/eller skriftlig. Nedenfor følger de fire praktiske opgaver der blev brugt til IKV i svejsning. Den første testopgave, hvor kursisten skal udskifte en gasflaske, giver mulighed for at vurdere en kursist med hensyn til følgende Planlægning af en opgave Hurtighed i udførelsen Præcision i udførelsen Forståelse for det tekniske Forståelse af instruktion Evne til at bede om assistance Denne opgave kræver ikke nødvendigvis store dansksproglige kompetencer. Instruktion til testopgaver til Individuel Kompetence Afklaring (mundtlig) 1. Hvordan man skifter en gasflaske: Luk for gashanen. Du skal spænde tryk- og flowmanometeret af med en 32mm gaffelnøgle. Du skal hægte metalkæden der holder gasflasken på plads på apparatet, af. Du skal udskifte gasflasken med en ny gasflaske. Den skal du hente på lageret. Du skal montere den nye flaske, sætte kæden på og spænde manometeret på plads igen! De følgende tre opgaver havde som formål at dække de samme som i opgave 1 samt yderligere centrale kompetencer. De skulle sikre at det blev muligt at observere alle udvalgte delkompetencer i IKV en flere gange:

13 11 2. Hvordan man skifter en svejsetråd: Tag denne her 1 mm svejsetråd som sidder på en svejserulle. Nu skal du åbne dækslet på svejseapparatet og tage den tomme plasticrulle ud af apparatet. Den svejsetråd, der er tilbage i svejsehåndtaget, trækker du ud af svejsepistolen. Der sidder en gaskop yderst på svejsepistolen. Den skal du tage af, dvs. du skal demontere den. Når du har demonteret gaskoppen kan du se kontaktdysen. Du skal nu demontere kontaktdysen, og herefter skal dumontere den nye svejserulle i maskinen. Du skal nu tilspænde svejsetrådsmotoren. Derefter skal du aktivere/trykke på svejsepistolen, så svejsetråden kører ud af svejsepistolen. Monter nu kontaktdysen, og til sidst skal du montere gaskoppen. Nu er du færdig med at sætte den nye svejserulle i, og du kan begynde at svejse. 3. Hvordan man svejser: Først skal du have maske på,og så skal du have hjelm på. Og så skal man beskytte sine arme. Så skal du kigge på svejseværket. Det skal være tændt. Der er en knap du skal tjekke her! Så skal der indstilles rigtigt, med rigtig trådføring, Det indstilles her og i den rigtige hastighed og så skal strømstyrken stå rigtigt. Det er afhængigt af pladetykkelsen. Maskinen skal indstilles rigtigt, men det lærer man senere. Så skal der være åbent for beskyttelsesgassen (på gasflasken). Hvis der er lukket, åbner man for den. Så tager man svejsepistolen og holder den ned til emnet, sådan at tråden lige rører, og når man begynder at svejse, trykker man på aftrækkeren (svejser). Se, så smelter materialet og lægger sig som en pølse. 4. IT-opgaver Svejseværkstedet Gå ind på Vælg fx emnet sikkerhed. Læs om emnet tryk forrige, I (introduktion) eller næste, og prøv en test. Hvis du er usikker, brug abc Læs de 3-4 valgmuligheder, og tryk ok og næste opgave I forbindelse med hver opgave udfyldes et vurderingsskema der til slut samles på et IKV-vurderingsskema. Forløbsplan for IKV i svejsning Nedenstående ses et eksempel på en oversigtsplan. Det anbefales at planen udarbejdes så den tydeliggør hvad der skal foregå, hvordan og hvornår for såvel faglærer, sproglærer og kursister. Forarbejdet fastholdt på et kortfattet skema er en god investering da det under en ofte tidspresset afvikling af IKV en fungerer som en hurtig reference til de aftaler der ellers ofte er tvivl om, i forhold til hvem-der-gør-hvad-hvornår. Det fx vigtigt at sproglæreren optager et eksempel på beskrivelse af arbejdsprocessen ved en af opgaverne i IKA en som grundlag for beskrivelse af kursistens sproglige udvikling efter afsluttet AMU-kursus:

14 12 (Dansklærer tilstede / tovholder = grøn) Dag 1 (8 lektioner) Materialer Aktiviteter Dag 2 (6 lektioner) Materialer Aktiviteter Introduktion (Institution, lærere, arbejdstøj m.m.) Mundtlig introduktion faglærer og dansklærer Opgave 3 Praktisk svejsning Mundtlig instruktion af faglærer vurderingsskema udfyldes Opgave 1 Skifte gasflaske Opgave 2 Skifte svejserulle (Videooptages) Faglærer instruerer begge opgaver og udfylder vurderingsskema + Fotosider Opgave 4 IT testopgave Mundtlig instruktion af dansklærer Svejseværkstedet opgave IT- opgaver (Individuelle opgaver for kursister, der venter på samtaler) Individuelle samtaler Faglærer instruerer mundtligt Svejseværkstedet opgave Faglærer udfylder samtaleark med hver kursist Gennemgang af test Opfølgende samtale Optagelse af mundtlig beskrivelse De fire vurderingsskemaer gennemgås Samlet vurdering udformes af dansklærer og kursist. Kopi afleveres til faglærer, der laver læringsplan. Kursisten beskriver arbejdsprocessen i opgave 1. (lydoptages) Film om svejsning Film Ordliste til film Tekst med kort resume af hvert afsnit 4.5 Forberedelse af AMU-forløb Ved forberedelsen af det særligt tilrettelagte kursusforløb planlægger sproglærer og faglærer ud fra flg.: Fagligt indhold Sprogligt indhold Pædagogisk tilrettelæggelse Kursusplan Vurdering af faglig og sproglig profil

15 13 Fagligt indhold Det faglige indhold i selve AMU-kurset forefindes i fagbeskrivelsen for det aktuelle forløb, men faglæreren skal vægte de enkle delmål og gentænke forløbet i forhold at det drejer sig om tosprogede der fx ikke har samme adgang til at lære via fagkompendier. Derfor kan det være nødvendigt at lade nogle delfagområder fylde mere så der er lejlighed til som alternativ til læsning fx at vise og praktisere. Sprogligt indhold Med udgangspunkt i sprogbehovsanalyserne og interview med fagpersoner, fx faglærer, udvælges det centrale kerneordforråd, mundtlige og skriftlige teksttyper og sproglige handlingsmål. Er det en gruppeopgave hvor kursisterne sammen skal reflektere? Er det et teorioplæg hvor det centrale faglige ordforråd skal forberedes før kursisterne kan hægte sig på? Udvælgelse af sprogligt fokus foretages i forhold til det faglige stof og de øvelser fagkurset indeholder. Et godt udgangspunkt er det materiale der er indsamlet i den forberedende sprogbehovsanalyse. Pædagogisk tilrettelæggelse Under den pædagogiske tilrettelæggelse skal faglærer og sproglærer tage beslutning om følgende: Metode, Opgaver i danskundervisningen, Evaluering, Kursusbeviser. 1. Metode Faglæreren gentænker i samspil med sproglæreren de forskellige aktiviteter der indgår i undervisningstilrettelæggelsen med fokus på at målet for undervisningen skal være klart for kursisterne. Det er vigtigt at kursisterne har et overordnet produktmål for de delaktiviteter de træner. Det er i det hele taget afgørende at skabe en kontekst for svært tilgængeligt stof i form af en cases eller billedmateriale. Opgaver og aktiviteter tilrettelægges så: Kursisterne bibringes forforståelse Der skabes sammenhæng med en helhedsopgave Der er relevans i arbejdsopgaver i nuværende/kommende jobfunktioner Der anvendes modeleksempler Sproglæreren må metodisk gå til værks ud fra de samme principper og tilrettelægge undervisningen så fagundervisning og danskundervisning hele tiden spiller sammen: Arbejde med forforståelse til fagundervisningens indhold og aktiviteter Skabe sammenhæng med fagundervisningen Sørge for at relevans i forhold til fagundervisningen Anvende kontekstskabende eksempelmateriale fx cases

16 14 2. Opgaver i den fagrettede danskundervisningen Der er mange muligheder for i denne type undervisning hvor de aktuelle sprogbehov er lige ved hånden at designe relevante opgaver. Det er anbefalelsesværdigt at have nogle skabeloner at arbejde ud fra. Her nævnes nogle muligheder, men ellers henvises til den bagvedliggende rapport. På baggrund af materialet fra sprogbehovsanalyserne udvælges eksempelmateriale fra flg.: Lyd/videooptagelserne som bruges som lytteøvelse med opmærksomhed på fx kerneindhold førfagligt- og fagligt ordforråd sproghandlinger interaktionsobservationer Cases som udarbejdes med tilhørende fotoillustrationer (fotos taget i fagundervisningen); der sætter fokus på en problemstilling. Der udarbejdes mundtlige og skriftlige opgaver der kommer omkring det diskuterede problem på så forskellige måder som muligt. Denne type opgave giver anledning til et relevant samarbejde med faglæreren der skal levere det fagsproglige input til casen. Nedenstående følger et eksempel på en case:

17 15 Case om sikkerhed: Historien om Ali (PBL= Problem Baseret Læring) (Der laves en billedserie med fotos der viser: Stød fra kabel, Ambolt over den ene fod, Svejseøjne, Den brændte hånd) Ali skulle prøve at svejse for første gang i sin kammerats garage. Pludselig skulle kammeraten ind i huset og så gik det galt! Først fik Ali elektrisk stød fra et kabel der var slidt i stykker (hul i isoleringen af kablet). Han fik en fritstående ambolt ned over den ene fod. Han fik også svejseøjne! Og til sidst brændte han venstre hånd da han skulle svejse. Trin 1 Diskuter hvad han skulle have gjort 1) Stød fra kabel 2) Ambolt over den ene fod 3) Svejseøjne 4) Den brændte hånd Trin 2 Gå ind på Svejseværkstedet under sikkerhed og undersøg, hvad Ali skulle have gjort og hvorfor Trin 3 Diskuter med lærer Trin 4 Oplæg om sikkerhed Trin 5 Kursistbearbejdning med ordforråd og danskopgaver 1) Fortæl for de andre eller din lærer 2) Skriv fælles på tavlen 3) Skriv på computer 4) Lærer laver opgaver, fx diktat, ordliste, cloze opgaver m. teksten 3. Evaluering Evaluering er et redskab der sikrer kontakt til kursisterne. Læreren får et indblik i kursisternes udbytte af undervisningen, hvilket kan give grundlag for at justere på fx opgavetyper. Hvis kursisterne har et lavt dansksprogligt niveau, skal evalueringen være meget enkel. Faglærer og sproglærer aftaler hvordan og hvor ofte evalueringen foretages, og de udarbejde en evalueringsskabelon. Den anvendes enten som retningsgivende for den mundtlige evaluering eller som skriftlig evaluering for de kursister der har sprog til og vanthed med evaluering. Der følger et eksempel fra en daglig evaluering på et svejsekursus.

18 16 Daglig evaluering hvordan gik det? 1.dag på svejsekursus Dagens program: Intro til kurset Tilsatsmaterialer Sikkerhed FW-P-PA1 streng svejseopgaver Evaluerings ark (som dette papir) Hvordan gik dagen? Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? 4. Kursusbeviser Der tages beslutning om kursusbeviser og deres udformning ud fra fx flg. spørgsmål: Skal AMU-kursusbeviserne suppleres med udtalelse ud fra kompetenceprofilen på vurderingsskemaet? Hvordan skal udtalelsen se ud? Skal udtalelserne deles op så faglærer og sproglærer udarbejder hver sin på henholdsvis det teknisk/faglige plus personlige og sproglærer på de kommunikative mål i forhold til deltagelse i den faglige undervisning? Hvilken institution har ansvar for udarbejdelse og for produktion af udtalelser? Kursusplan Nedenstående ses et eksempel på en oversigtsplan for et AMU-forløb i svejsning Det anbefales at planen som for IKV udarbejdes så den tydeliggør hvad der skal foregå, hvordan og hvornår for såvel faglærer, sproglærer og kursister.

19 17 Eksempel på en Forløbsplan for anden uge af et svejsekursus (Dansklærer tilstede = grøn) Dag 6 (8 lektioner) Dag 7 (6 lektioner) Dag 8 (6 lektioner) Dag 9 (6 lektioner) Dag 10 (6 lektioner) Fagdansk (PBL om svejsefejl) Teori Tilpasning af fuger ved flammeskæring og slibning ( sikkerhed og teknik vedr. ilt & gas & slibning) Teori Svejsefejl og kontrolmetoder (de visuelle & destruktions metoden læres) Fagdansk (PBL om svejsefejl med opgaver) Fagdansk (Ugens sprogbehov Optagelse af sprogbrugssituationer Faglig og førfagligt sprog) FW-P-PB1 streng (stående kant streng) BW-P-PA1-2 strenge (Stående kant streng ) Svejseopgaver (fuge, flammeskæring) Svejseopgaver Plade - svejsning Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært) BW-P-PA1-2 strenge (på stående kant) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) BW-P-PG1-2 strenge (på stående kant) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) BW-P-PG1-2 strenge (på stående kant) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) Film Repetition Status Evalueringsark (erfaringer ) Undervisningstider: Mandag: = 8 lektioner Tirsdag - fredag: = 6 lektioner

20 18 Vurdering af faglig og sproglig profil De faglige kompetencer er givet i fagbeskrivelsen til kurset, men skal indarbejdes i det samlede vurderingsskema. Almene/personlige kompetencer prioriteres af faglærer, og sproglige kompetencer vurderes og prioriteres af både faglærer og sproglærer. Det er i dette skema på samme måde som ved IKV en hjælp at tilføje eksempler ud for de kompetencedelmål ( pinde ) hvor der kunne blive tvivl om hvad der konkret skal vurderes. Sproglærer og faglærer bliver enige om hvad der er skæringspunktet for bestået, dvs. for en vurdering til 02. Denne vurderingsnøgle danner baggrund for samtale med den enkelte kursist og for en evt. udtalelse og et særligt kursusbevis. På næste side følger et eksempel på et samlet vurderingsskema fra et svejsekursus:

Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter

Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter AMU2238, Tværgående udviklingspulje 2006 Projektnummer: 114535 Redaktionsgruppe: Ellen Bertelsen, Karen Lund, Susanne

Læs mere

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Nordisk Alfabetiseringskonference 2010 LO skolen i Helsingør, 22. 24. september 2010 Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Karen Lund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk

God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk Inspiration til jobcentre Dette katalog omhandler god praksis på arbejdsmarkedsrettede kurser for jobcentre, der vil igangsætte danskundervisning for flygtninge/indvandrere

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Resultater fra delprojektet Undersøgelse af AMU-kursus i rengøringsteknik Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Kl. 14.15-15.00 Resultater fra delprojektet Undersøgelse af AMU-kursus i rengøringsteknik

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner Notat Sag Videnscentre for kompetenceafklaring Rambøll Management Kunde Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat nr. 1 Til Videnscentrene og den centrale følgegruppe Fra Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for Redskaber Redskaberne består af fire arbejdspapirer. I kan bruge dem til at udvikle og fastholde jeres fokus når I arbejder med børnenes læring. Brug papirerne på en måde der giver mening for jer: Måske

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere