Manual. Køreplan for IKV og AMU-kurser for tosprogede kursister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual. Køreplan for IKV og AMU-kurser for tosprogede kursister"

Transkript

1 Manual Køreplan for IKV og AMU-kurser for tosprogede kursister

2 Indholdsfortegnelsen 1 Indledning 1 2 Opbygning af forløb 2 3 Opbygning af manualen 3 4 Forberedelsesfasen Gennemførelsesfasen Opsamlings- og evalueringsfasen 24

3 1 1. Indledning Denne manual er en form for køreplan til lærere på AMU-kurser og sprogcentre der skal tilrettelægge AMU-forløb for tosprogede kursister suppleret med fagdansk. Formålet med de særligt tilrettelagte forløb er at tosprogede kursister tilbydes forbedrede muligheder for at gennemføre AMU-kurset med et godt fagligt udbytte. Det er hensigten med manualen at faglærer og sproglærer tager udgangspunkt i de arbejdsgange manualen beskriver, og i de skabeloner der præsenteres så det bliver en overkommelig arbejdsopgave, der nogenlunde passer med den forberedelsestid der er afsat til planlægning og afvikling af dels fag- dels sprogundervisning. Manualen er blevet til på baggrund af to pilotforløb finansieret af TUP-midler 1 henholdsvis et svejsekursus og et fødevarehygiejnekursus bestående af en individuel kompetencevurdering (IKV) og et AMU-kursus. De to forløb var tilrettelagt med henblik på at tosprogede kursister skulle tilegne sig kernefaglighederne i et AMU-forløb formidlet på dansk. Beskrivelsen og ekstern evaluering af de to pilotforløb danner baggrund for denne manual. De to pilotforløb var meget forskellige i bl.a. i forhold til tid til forberedelse, sprogligt niveau hos de deltagende kursister, og antal dage kurset varede. Det har givet anledning til at udvælge fokusområder til manualen der skulle kunne dækker mange typer AMU-kurser. Det er fx en forudsætning for at få et godt forløb at samarbejdet mellem faglærer og sproglærer prioriteres i forberedelsesfasen da sproglæreren har brug for viden om den faglige formidling. Det tætte samarbejde giver også anledning til at faglæreren bliver mere bevidst om sin formidling. Pilotforløbene har ligeledes vist at det samspil der opstår når de konkrete opgaver tilrettelægges i fællesskab giver en pædagogisk dynamik og et pædagogisk løft som kan skabe en meget eftertragtet sammenhæng og helhed i forløb der har fokus både fag og sprog. 2. Opbygning af forløb Det er anbefalelsesværdigt at opbygge de særligt tilrettelagte forløb for flygtninge og indvandrere todelt: Først en Individuel Kompetence Vurdering på en til to dage, og derefter et kursusforløb tillagt med de ekstra dage et ordinært forløb kan udvides med når de tosprogede kursister samtidig skal have et fagsprogligt tilbud tilknyttet eller integreret i forløbet. Begrundelsen for at indlede ethvert forløb med en IKV er at det er nødvendigt at have fokus på de faglige, personlige og sproglige kompetencer enten for at kunne vurdere om kursisten kan deltage eller passes ind på et ordinært forløb, eller for at kunne tilrettelægge det efterfølgende forløb i forhold til kursistens behov for støtte til det faglige og det sproglige. Det er bl.a. afgørende for sproglæreren at vide om fagsprogsundervisningen skal tilrettelægges i forhold til at: 1 Tværgående Udviklingspulje 2006, hvor temarammen var Arbejdsmarkedsuddannelsernes afholdelsesformer. Dette projekt: Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU har undersøgt nogle af de fagsproglige barrierer som tosprogede borgere kan møde når de deltager på et AMU kursus.

4 2 A. fagsprogsundervisningens formål kun er at sikre kursisten lærer det nødvendige kernefaglige ordforråd for at bestå en sluttest, eller B. fagsprogsundervisningens formål er at arbejde med et bredere førfagligt og fagligt sprog der sætter kursisten i stand til at indgå sprogligt i mange arbejdsgange på kurset. 3. Opbygning af manualen Manualen indeholder forslag til hvordan man kan organisere en IKV og et AMU-kursusforløb for tosprogede kursister hvad enten målet med den fagrettede undervisningen er at bestå en sluttest eller om målet er opbygning af et bredere førfagligt og fagligt sprog. Manualen er delt op i en forberedelsesfase, en gennemførelsesfase og en opsamlings- og evalueringsfase. De tre faser indeholder forslag til hvordan man kan organisere IKV og AMU-forløb, og hvordan praktiske anvisninger og eksempler på skemaer kan bruges som modeleksempler. Rapporten der er grundlag for manualen og selve manualen er tilgængelig i elektronisk form på på og på en vedlagt cd. 4. Forberedelsesfasen Forberedelsesfasen er en fase der har meget høj prioritet. Når et nyt forløb sættes i gang er det vigtig at både faglærer, sproglærer og gerne en konsulent har afsat tid til at mødes og tilrettelægge forløbet. Det kan ikke pointeres kraftigt nok at den fælles tilrettelæggelse af rammer, indhold i IKV og af metode er hele fundamentet for forløbet. I forberedelsesfasen er der arbejdsgange der skal tilrettelægges og udføres, og følgende områder og aktiviteter er centrale: 1. Arbejds- og ansvarsfordeling 2. Sprogbehovsanalyse 3. Fagbehovsanalyse 4. Forberedelse af IKV 5. Forberedelse af AMU-forløbet 4.1 Arbejds- og ansvarsfordeling Faglærere, sproglærere, eventuelt styregruppe og projektleder mødes og fastlægger mål og delmål for kurset ud fra fagbeskrivelser og dansksprogligt mål med kurset. På baggrund af disse mål udarbejdes en fælles arbejdsplan som også indeholder et aftalepapir der etableres elektronisk. Alle har adgang til den levende arbejdsplan der under forløbet tilrettes efterhånden som de faktiske delmål justeres, møder ændres eller nye aftaler føjes til.

5 3 Erfaringerne fra pilotprojekterne viser at ansvarsfordelinger og enkle kommunikationsgange mindsker risiko for fejlinformationer og overlapninger og giver hurtig adgang til at informere om ændringer. Arbejdspapiret danner en ramme for samarbejdet mellem aktører der ofte ikke befinder sig under samme tag, og som har forskellige skolekulturer at trække på. Det gælder fx faglærere og sproglærere. Arbejdspapiret er med til at give overblik og dermed også med til at fjerne mulige kilder til frustrationer mellem aktørerne. I det følgende ses først et eksempel på uddrag af et konkret elektronisk aftalepapir, og derefter et eksempel på en konkret arbejdsplan for forberedelsesfasen af Individuel Kompetencevurdering: Uddrag af et elektronisk aftalepapir: Aftaler 1. Der oprettes en mailgruppe og alle informationer sendes på mail til alle 2. Sms og mobil anvendes ved behov for hurtig afklaring Sproglærer: Faglærer: Konsulent: Møderække: 04/10 ( ) 14/11 ( ) 14/12 ( ) 25/01 ( ) 26/02 ( )

6 4 Eksempel på en konkret arbejdsplan Konsulent Sproglærer Faglærer Forberedelse af IKA Afklaring af hvem der er tovholder for hvad og en aftale om hvordan kommunikationen foregår x x Beskrivelse hvilke min. kriterier for deltagelse på kurset der skal stilles til kommende kursister (sprogligt niveau, fagligt niveau, alder, fysik m.m.) x Fastlægge fagligt indhold i IKA (Individuel Kompetenceafklaring) x Aftale med øvrige faglærere og tilrettelæggelse af observationer x Udarbejdelse af observationsguide x x Indsamling af materialer fra fagundervisningen (kompendier m.m.) x x Kontakt til faglærere x Undervisningsobservationer (Observation af arbejdsformer og sprogbehov i konkrete undervisningssituationer på et igangværende AMU kursus. Videooptagelser, samtale med faglærere, snak med både danske og tosprogede elever, observation i ikke-undervisning fx kantine) x

7 5 4.2 Sprogbehovsanalyse Observationer Meget centralt i forberedelsesfasen er sprogbehovsanalysen. Det er nødvendigt for sproglæreren at tilbringe tid i undervisningen på et ordinært fagforløb for at kunne beskrive hvilke typer af sprogbrugssituationer kursisterne deltager i. Der er behov for at observere og interviewe de forskellige aktører fx faglærer og kursister fra en halv til en hel dag og gerne fordelt over et par gange. Det er ikke nok at interviewe en faglærer da det er vanskeligt for faglæreren at beskrive præcist nok hvilke situationer undervisningen konkret består af, og det kan være endnu vanskeligere at beskrive formidlingen af det faglige stof. Sproglæreren må derfor i marken. Sproglæreren forbereder sit besøg hvor følgende punkter skal være på plads: Aftale med faglærer om observationsdag Indhente tilladelse fra kursister om optagelse på video eller lydoptagelser Tilvejebringe det tekniske udstyr (kamera, video/lydoptager) Interviewe faglærer om de forskellige delfagligheder (Kursusbeskrivelse med fagplaner) Interviewe faglærer om hvordan undervisningen er tilrettelagt: hvilke aktiviteter og hvilken pædagogik (fx teoriformidling, gruppeaktiviteter) Udarbejde oversigt over sprogbrugssituationer så der ikke spildes for meget tid med forkerte observationer. Når først observationerne af et forløb er i gang kan det ske at sproglæreren bliver grebet af hvad der foregår, så centrale sprogbrugssituationer ikke bliver iagttaget. Sproglæreren optager nu de sprogbrugssituationer der ønskes indkredset, og skaber et overblik ved at nummerere optagelserne på et skema hvor der noteres hvem der taler med hvem, om hvad. Det noteres også hvor det foregår, og hvordan det foregår, fx om det er ansigt til ansigt eller om det er i telefon osv. Der optages små sekvenser fra situationerne, og dette materialet er for sproglæreren eksempler på det anvendte førfaglige og faglige sprog, og på typer af fx interaktionerne i fagundervisningen. Der optages kun så meget at det er realistisk at få det set/hørt. Nedenstående ses et eksempel på registrering af optagelserne.

8 6 DVD nr. Med hvem? Om hvad? Hvor? Medie? Hvordan? Handlingsmål 84 Læreren + 20 kursister Rustfrit stål Værksted Ansigt til ansigt Via spørgsmål og rundvisning Indblik ved ved selvsyn at se materialerne Indsamling af materiale Det vigtigt at få indsamlet de materialer der bliver anvendt i forbindelse med kurset. Faglæreren gør fx rede for hvilke dele af fagkompendiet der anvendes, og de kursister der er på det ordinære forløb kan levere eksempler på fx noter og afleveringsopgaver. Analyse Det indsamlede materiale i form af både optagelser, noter og materialeeksempler bearbejdes og analyseres. Det anbefales at transskribere eksempler på mundtligt sprog i instruktioner, teorioplæg og interaktion mellem lærer-kursist og kursist-kursist. Det giver et godt grundlag for at udlede hvilke lytte-, tale-, læse- og skrivebehov der skal dækkes så kursisterne får tilegnet sig det faglige stof. Det giver også et godt grundlag for at udvælge aktiviteter i den fagrettede danskundervisningen så kursisterne tilegner sig det nødvendige sprog. Nedenfor ses et eksempel på en udskrift af et teorioplæg. Fagsprogstermer er markeret med gult og førfaglige ord og udtryk er markeret med grønt: Videoklip 84 Lærer: Det kursus som vi har gang i nu det startede faktisk med de her mennesker som gik herinde og svejsede med rustfrit stål. Men man fandt ud af at noget af det allerfarligste man kan komme i nærheden af når det er rustfast det er krom og nikkel. De to stoffer det er 2 grundstoffer, de der 2 grundstoffer de er kræftfremkaldende, det ene lidt kraftigere end det andet. Så i det øjeblik man arbejder med krom, arbejder i rustfrit stål, så er man udsat for den der kræftrisiko. Så da startede man med at lave kurserne for alle dem, der arbejdede med det. I sådan en afdeling som den her, startede man allerede i 96 97, da havde man de første kurser klar og siden hen har man fundet ud af, at ganske almindeligt stål, altså de ståltyper vi benytter i dag, de indeholder op til 1% krom, dvs. der er også en kræftrisiko i noget af det, ikke? Et sådant klip giver indblik i de førfaglige og faglige sprogbarrierer de tosprogede kursister møder i fagundervisningen, og det er et eksempel på hvad der skal være i fokus i fagsprogsundervisningen. Denne sekvens er forberedt så den kan anvendes på forskellig måde i den fagrettede sprogundervisning fx til lytteaktiviteter.

9 7 4.3 Fagbehovsanalyse I fagundervisningen er det vigtigt at faglæreren kommer tæt på fagets delmål og får beskrevet en ofte tavs viden om almene og personlige kompetencer der er vigtige for at kursisten skal nå målet. Det er vigtigt at der er et tæt samspil med sproglæreren der har observeret sprogbehov i fagundervisningen, fordi det selvklart giver en fantastisk mulighed for at få et udefrasyn på faget og fagets praksis. Fagbehovsanalysen har to formål: Først skal der opstilles delmål som vi vil kalde vurderingspinde til den individuelle kompetencevurdering som dækker, og faglige,almene og personlige kompetencer. Dernæst skal analysen danne grundlag for at tilrettelægge opgaver og aktiviteter til såvel IKV som AMU-forløbet. Anskueliggørelse af det faglige indhold via fx billede/video letter vejen til læring af specielt teoretisk stof for tosprogede kursister med et begrænset dansksprogligt niveau. For at kunne tilrettelægge relevante opgaver og aktiviteter der gør det muligt at vurdere den enkelte kursists kompetencer, analyseres de faglige delmål. Nedenstående ses et skematisk eksempel på en analyse af hvilke kompetencer der skal til for at kunne nå et delmål: Fag - et delmål Faglige kompetencer Almene (skole)kompetencer Sproglige kompetencer Personlige/sociale kompetencer Forberede svejsning Kan: Lægge bundsøm Fylde op Indstille baggas Vælge trådtykkelse Skifte svejseværk Vælge materialer Er fingernem Kan høre rigtig lyd Kan spørge ind til et problem Forklare Formulere problemer omkring svejsning (kræver mange ledsætninger) Kan spørge hvis man ikke forstår Leksikon fx: materialer sort jern rustfrit stål baggas tigger Syntaks f.eks. nå, så, hvis,(hypotetiske sætninger)

10 8 4.4 Forberedelse af IKV Med fagbehovs- og sprogbehovsanalyserne som grundlag mødes faglærer og sproglærer. De udvælger de kompetencer der vægtes mest på det AMU-kursus der er tale om. Disse kompetencer skal afprøves i IKV for at sikre at den enkelte kursist kan følge kurset og får tilbudt et individuelt tilrettelagt forløb. Der kan også som for fødevarehygiejnekurset være tale om at vurdere om kursisten allerede på anden vis har tilegnet sig den faglige viden og dermed kan sluttestes uden at deltage i AMU-undervisning. Faglærer og sproglærer udarbejder følgende: Vurderingskriterier IKV-opgaver Plan for IKV-forløbet Faglige, almene og sproglige kompetencer vurderes og prioriteres af faglærer og sproglærer. Denne fase er meget afgørende. Det er her faglærer og sproglærer afgør fundamentet for både IKV og AMU-forløb. Det anbefales at de udvalgte delkompetencer indføres i et skema som bliver skabelon for en række funktioner i såvel IKV som AMU-forløbet. Det er en hjælp at tilføje eksempler ud for de kompetencedelmål ( pinde ) hvor der kunne blive tvivl om for fx en anden underviser der skal anvende skemaet hvad der konkret skal vurderes. Sproglærer og faglærer bliver enige om hvad der er skæringspunktet for bestået, dvs. for en vurdering til 02. Hvis profilen for kursisten ligger betydeligt under grænsen for bestået betyder at det at kursisten ikke anbefales at fortsætte på AMU-kurset. På næste side ses et eksempel på et vurderingsskema til et svejsekursus hvor den nye karakterskala er anvendt. Her er skemaet anvendt som en samlet vurdering af en kursist der har gennemført en IKV-test bestående af fire forskellig testopgaver:

11 9 Sikkerhedskursus Individuel Kompetence Afklaring Samlet vurdering Ringe -03 Utilstrækkelig 00 Tilstrækkelig/ Jævn 02/4 God 7 Fortrinlig/Fremragende 10/ /4 7 10/12 Teknisk Faglige Kompetencer Har teknisk sensibilitet (Lyd/syn/ motorisk snilde) Har øje/ hånd koordination Kender materialer Kan arbejdsprocesser Metodiske kompetencer (Kan analysere, systematisere, planlægge, gennemføre) Har talforståelse Har IT-kompetencer ( Svejseværkstedet ) Personlige kompetencer Har ansvarsbevidsthed (Mødestabil, håndtering af materiel, overholdelse af sikkerhed) Har kvalitetsbevidsthed Har overblik Har selvstændighed og handleparathed Har fysisk styrke/udholdenhed Sproglige Kompetencer Mundtlige Kan forstå en instruktion og evt. bede om uddybninger Kan bede om hjælp hos underviser eller andre kursister Kan indgå i interaktion om svejseopgaver Kan indgå i interaktion om teori/ (skole) opgave Kan forklare en arbejdsproces Kommentarer:

12 10 IKV-opgaver Design af opgaver til IKV foretages ud fra kompetencevurderingens pindene, og det anbefales at opgaverne er så helhedsprægede og praktiske som muligt. Hvor mange opgaver IKV en skal bestå af, afhænger af det enkelte kursus. Som hovedregel skal der være opgaver nok til at der kan foretages en vurdering. Det gælder også for IKV en at flere mulige vinkler til vurdering giver bedre mulighed for at få en reel profil. Eftersom der er tale om tosprogede kursister, kan det anbefales at det er opgaver/aktiviteter der fortrinsvis er praktiske, men som fordrer kommunikation, og som involverer personlige kompetencer, således at hver opgave giver mulighed for at vurdere såvel faglige. Personlige som sproglige kompetencer. Hvis der er tale om en IKV der skal afdække teoretisk viden, kan det være nødvendigt med enten at anvende tolke eller at anskueliggøre ved hjælp af fx billedbaseret materiale selvfølgelig afhængig af det sproglige niveau der er besluttet som minimum for blive optaget på kurset, og dermed af formålet med kurset. De instruktioner m.m. der skal gives, gives mundtligt og/eller skriftlig. Nedenfor følger de fire praktiske opgaver der blev brugt til IKV i svejsning. Den første testopgave, hvor kursisten skal udskifte en gasflaske, giver mulighed for at vurdere en kursist med hensyn til følgende Planlægning af en opgave Hurtighed i udførelsen Præcision i udførelsen Forståelse for det tekniske Forståelse af instruktion Evne til at bede om assistance Denne opgave kræver ikke nødvendigvis store dansksproglige kompetencer. Instruktion til testopgaver til Individuel Kompetence Afklaring (mundtlig) 1. Hvordan man skifter en gasflaske: Luk for gashanen. Du skal spænde tryk- og flowmanometeret af med en 32mm gaffelnøgle. Du skal hægte metalkæden der holder gasflasken på plads på apparatet, af. Du skal udskifte gasflasken med en ny gasflaske. Den skal du hente på lageret. Du skal montere den nye flaske, sætte kæden på og spænde manometeret på plads igen! De følgende tre opgaver havde som formål at dække de samme som i opgave 1 samt yderligere centrale kompetencer. De skulle sikre at det blev muligt at observere alle udvalgte delkompetencer i IKV en flere gange:

13 11 2. Hvordan man skifter en svejsetråd: Tag denne her 1 mm svejsetråd som sidder på en svejserulle. Nu skal du åbne dækslet på svejseapparatet og tage den tomme plasticrulle ud af apparatet. Den svejsetråd, der er tilbage i svejsehåndtaget, trækker du ud af svejsepistolen. Der sidder en gaskop yderst på svejsepistolen. Den skal du tage af, dvs. du skal demontere den. Når du har demonteret gaskoppen kan du se kontaktdysen. Du skal nu demontere kontaktdysen, og herefter skal dumontere den nye svejserulle i maskinen. Du skal nu tilspænde svejsetrådsmotoren. Derefter skal du aktivere/trykke på svejsepistolen, så svejsetråden kører ud af svejsepistolen. Monter nu kontaktdysen, og til sidst skal du montere gaskoppen. Nu er du færdig med at sætte den nye svejserulle i, og du kan begynde at svejse. 3. Hvordan man svejser: Først skal du have maske på,og så skal du have hjelm på. Og så skal man beskytte sine arme. Så skal du kigge på svejseværket. Det skal være tændt. Der er en knap du skal tjekke her! Så skal der indstilles rigtigt, med rigtig trådføring, Det indstilles her og i den rigtige hastighed og så skal strømstyrken stå rigtigt. Det er afhængigt af pladetykkelsen. Maskinen skal indstilles rigtigt, men det lærer man senere. Så skal der være åbent for beskyttelsesgassen (på gasflasken). Hvis der er lukket, åbner man for den. Så tager man svejsepistolen og holder den ned til emnet, sådan at tråden lige rører, og når man begynder at svejse, trykker man på aftrækkeren (svejser). Se, så smelter materialet og lægger sig som en pølse. 4. IT-opgaver Svejseværkstedet Gå ind på Vælg fx emnet sikkerhed. Læs om emnet tryk forrige, I (introduktion) eller næste, og prøv en test. Hvis du er usikker, brug abc Læs de 3-4 valgmuligheder, og tryk ok og næste opgave I forbindelse med hver opgave udfyldes et vurderingsskema der til slut samles på et IKV-vurderingsskema. Forløbsplan for IKV i svejsning Nedenstående ses et eksempel på en oversigtsplan. Det anbefales at planen udarbejdes så den tydeliggør hvad der skal foregå, hvordan og hvornår for såvel faglærer, sproglærer og kursister. Forarbejdet fastholdt på et kortfattet skema er en god investering da det under en ofte tidspresset afvikling af IKV en fungerer som en hurtig reference til de aftaler der ellers ofte er tvivl om, i forhold til hvem-der-gør-hvad-hvornår. Det fx vigtigt at sproglæreren optager et eksempel på beskrivelse af arbejdsprocessen ved en af opgaverne i IKA en som grundlag for beskrivelse af kursistens sproglige udvikling efter afsluttet AMU-kursus:

14 12 (Dansklærer tilstede / tovholder = grøn) Dag 1 (8 lektioner) Materialer Aktiviteter Dag 2 (6 lektioner) Materialer Aktiviteter Introduktion (Institution, lærere, arbejdstøj m.m.) Mundtlig introduktion faglærer og dansklærer Opgave 3 Praktisk svejsning Mundtlig instruktion af faglærer vurderingsskema udfyldes Opgave 1 Skifte gasflaske Opgave 2 Skifte svejserulle (Videooptages) Faglærer instruerer begge opgaver og udfylder vurderingsskema + Fotosider Opgave 4 IT testopgave Mundtlig instruktion af dansklærer Svejseværkstedet opgave IT- opgaver (Individuelle opgaver for kursister, der venter på samtaler) Individuelle samtaler Faglærer instruerer mundtligt Svejseværkstedet opgave Faglærer udfylder samtaleark med hver kursist Gennemgang af test Opfølgende samtale Optagelse af mundtlig beskrivelse De fire vurderingsskemaer gennemgås Samlet vurdering udformes af dansklærer og kursist. Kopi afleveres til faglærer, der laver læringsplan. Kursisten beskriver arbejdsprocessen i opgave 1. (lydoptages) Film om svejsning Film Ordliste til film Tekst med kort resume af hvert afsnit 4.5 Forberedelse af AMU-forløb Ved forberedelsen af det særligt tilrettelagte kursusforløb planlægger sproglærer og faglærer ud fra flg.: Fagligt indhold Sprogligt indhold Pædagogisk tilrettelæggelse Kursusplan Vurdering af faglig og sproglig profil

15 13 Fagligt indhold Det faglige indhold i selve AMU-kurset forefindes i fagbeskrivelsen for det aktuelle forløb, men faglæreren skal vægte de enkle delmål og gentænke forløbet i forhold at det drejer sig om tosprogede der fx ikke har samme adgang til at lære via fagkompendier. Derfor kan det være nødvendigt at lade nogle delfagområder fylde mere så der er lejlighed til som alternativ til læsning fx at vise og praktisere. Sprogligt indhold Med udgangspunkt i sprogbehovsanalyserne og interview med fagpersoner, fx faglærer, udvælges det centrale kerneordforråd, mundtlige og skriftlige teksttyper og sproglige handlingsmål. Er det en gruppeopgave hvor kursisterne sammen skal reflektere? Er det et teorioplæg hvor det centrale faglige ordforråd skal forberedes før kursisterne kan hægte sig på? Udvælgelse af sprogligt fokus foretages i forhold til det faglige stof og de øvelser fagkurset indeholder. Et godt udgangspunkt er det materiale der er indsamlet i den forberedende sprogbehovsanalyse. Pædagogisk tilrettelæggelse Under den pædagogiske tilrettelæggelse skal faglærer og sproglærer tage beslutning om følgende: Metode, Opgaver i danskundervisningen, Evaluering, Kursusbeviser. 1. Metode Faglæreren gentænker i samspil med sproglæreren de forskellige aktiviteter der indgår i undervisningstilrettelæggelsen med fokus på at målet for undervisningen skal være klart for kursisterne. Det er vigtigt at kursisterne har et overordnet produktmål for de delaktiviteter de træner. Det er i det hele taget afgørende at skabe en kontekst for svært tilgængeligt stof i form af en cases eller billedmateriale. Opgaver og aktiviteter tilrettelægges så: Kursisterne bibringes forforståelse Der skabes sammenhæng med en helhedsopgave Der er relevans i arbejdsopgaver i nuværende/kommende jobfunktioner Der anvendes modeleksempler Sproglæreren må metodisk gå til værks ud fra de samme principper og tilrettelægge undervisningen så fagundervisning og danskundervisning hele tiden spiller sammen: Arbejde med forforståelse til fagundervisningens indhold og aktiviteter Skabe sammenhæng med fagundervisningen Sørge for at relevans i forhold til fagundervisningen Anvende kontekstskabende eksempelmateriale fx cases

16 14 2. Opgaver i den fagrettede danskundervisningen Der er mange muligheder for i denne type undervisning hvor de aktuelle sprogbehov er lige ved hånden at designe relevante opgaver. Det er anbefalelsesværdigt at have nogle skabeloner at arbejde ud fra. Her nævnes nogle muligheder, men ellers henvises til den bagvedliggende rapport. På baggrund af materialet fra sprogbehovsanalyserne udvælges eksempelmateriale fra flg.: Lyd/videooptagelserne som bruges som lytteøvelse med opmærksomhed på fx kerneindhold førfagligt- og fagligt ordforråd sproghandlinger interaktionsobservationer Cases som udarbejdes med tilhørende fotoillustrationer (fotos taget i fagundervisningen); der sætter fokus på en problemstilling. Der udarbejdes mundtlige og skriftlige opgaver der kommer omkring det diskuterede problem på så forskellige måder som muligt. Denne type opgave giver anledning til et relevant samarbejde med faglæreren der skal levere det fagsproglige input til casen. Nedenstående følger et eksempel på en case:

17 15 Case om sikkerhed: Historien om Ali (PBL= Problem Baseret Læring) (Der laves en billedserie med fotos der viser: Stød fra kabel, Ambolt over den ene fod, Svejseøjne, Den brændte hånd) Ali skulle prøve at svejse for første gang i sin kammerats garage. Pludselig skulle kammeraten ind i huset og så gik det galt! Først fik Ali elektrisk stød fra et kabel der var slidt i stykker (hul i isoleringen af kablet). Han fik en fritstående ambolt ned over den ene fod. Han fik også svejseøjne! Og til sidst brændte han venstre hånd da han skulle svejse. Trin 1 Diskuter hvad han skulle have gjort 1) Stød fra kabel 2) Ambolt over den ene fod 3) Svejseøjne 4) Den brændte hånd Trin 2 Gå ind på Svejseværkstedet under sikkerhed og undersøg, hvad Ali skulle have gjort og hvorfor Trin 3 Diskuter med lærer Trin 4 Oplæg om sikkerhed Trin 5 Kursistbearbejdning med ordforråd og danskopgaver 1) Fortæl for de andre eller din lærer 2) Skriv fælles på tavlen 3) Skriv på computer 4) Lærer laver opgaver, fx diktat, ordliste, cloze opgaver m. teksten 3. Evaluering Evaluering er et redskab der sikrer kontakt til kursisterne. Læreren får et indblik i kursisternes udbytte af undervisningen, hvilket kan give grundlag for at justere på fx opgavetyper. Hvis kursisterne har et lavt dansksprogligt niveau, skal evalueringen være meget enkel. Faglærer og sproglærer aftaler hvordan og hvor ofte evalueringen foretages, og de udarbejde en evalueringsskabelon. Den anvendes enten som retningsgivende for den mundtlige evaluering eller som skriftlig evaluering for de kursister der har sprog til og vanthed med evaluering. Der følger et eksempel fra en daglig evaluering på et svejsekursus.

18 16 Daglig evaluering hvordan gik det? 1.dag på svejsekursus Dagens program: Intro til kurset Tilsatsmaterialer Sikkerhed FW-P-PA1 streng svejseopgaver Evaluerings ark (som dette papir) Hvordan gik dagen? Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? 4. Kursusbeviser Der tages beslutning om kursusbeviser og deres udformning ud fra fx flg. spørgsmål: Skal AMU-kursusbeviserne suppleres med udtalelse ud fra kompetenceprofilen på vurderingsskemaet? Hvordan skal udtalelsen se ud? Skal udtalelserne deles op så faglærer og sproglærer udarbejder hver sin på henholdsvis det teknisk/faglige plus personlige og sproglærer på de kommunikative mål i forhold til deltagelse i den faglige undervisning? Hvilken institution har ansvar for udarbejdelse og for produktion af udtalelser? Kursusplan Nedenstående ses et eksempel på en oversigtsplan for et AMU-forløb i svejsning Det anbefales at planen som for IKV udarbejdes så den tydeliggør hvad der skal foregå, hvordan og hvornår for såvel faglærer, sproglærer og kursister.

19 17 Eksempel på en Forløbsplan for anden uge af et svejsekursus (Dansklærer tilstede = grøn) Dag 6 (8 lektioner) Dag 7 (6 lektioner) Dag 8 (6 lektioner) Dag 9 (6 lektioner) Dag 10 (6 lektioner) Fagdansk (PBL om svejsefejl) Teori Tilpasning af fuger ved flammeskæring og slibning ( sikkerhed og teknik vedr. ilt & gas & slibning) Teori Svejsefejl og kontrolmetoder (de visuelle & destruktions metoden læres) Fagdansk (PBL om svejsefejl med opgaver) Fagdansk (Ugens sprogbehov Optagelse af sprogbrugssituationer Faglig og førfagligt sprog) FW-P-PB1 streng (stående kant streng) BW-P-PA1-2 strenge (Stående kant streng ) Svejseopgaver (fuge, flammeskæring) Svejseopgaver Plade - svejsning Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært) BW-P-PA1-2 strenge (på stående kant) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) BW-P-PG1-2 strenge (på stående kant) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) BW-P-PG1-2 strenge (på stående kant) Svejseopgaver Plade/ værktøjskasse Evalueringsark (Der skrives hvad der er sket i løbet af dagen; brugt værktøj og hvad er der lært ) Film Repetition Status Evalueringsark (erfaringer ) Undervisningstider: Mandag: = 8 lektioner Tirsdag - fredag: = 6 lektioner

20 18 Vurdering af faglig og sproglig profil De faglige kompetencer er givet i fagbeskrivelsen til kurset, men skal indarbejdes i det samlede vurderingsskema. Almene/personlige kompetencer prioriteres af faglærer, og sproglige kompetencer vurderes og prioriteres af både faglærer og sproglærer. Det er i dette skema på samme måde som ved IKV en hjælp at tilføje eksempler ud for de kompetencedelmål ( pinde ) hvor der kunne blive tvivl om hvad der konkret skal vurderes. Sproglærer og faglærer bliver enige om hvad der er skæringspunktet for bestået, dvs. for en vurdering til 02. Denne vurderingsnøgle danner baggrund for samtale med den enkelte kursist og for en evt. udtalelse og et særligt kursusbevis. På næste side følger et eksempel på et samlet vurderingsskema fra et svejsekursus:

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Nordisk Alfabetiseringskonference 2010 LO skolen i Helsingør, 22. 24. september 2010 Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Karen Lund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner Notat Sag Videnscentre for kompetenceafklaring Rambøll Management Kunde Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat nr. 1 Til Videnscentrene og den centrale følgegruppe Fra Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis

Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis Vård- och omsorgsprogrammet för vuxna Universitätsholmens Gymnasieskola. 5.2. 2014 Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis

Læs mere

God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk

God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk Inspiration til udbydere af danskuddannelse Dette katalog omhandler god praksis på arbejdsmarkedsrettede kurser for udbydere af kurser i arbejdsmarkedsdansk

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 STU - Dyr og Landbrug Præsentation af værkstedet STU Landbrug og dyr: På værkstedet Dyr og Landbrug får du mulighed for at arbejde med både dyrepasseropgaver og landbrugsopgaver.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 2 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke A. FORMÅL Formålet er først og fremmest, at opkvalificere et antal fungerende flugtskydningsinstruktører, så de kan udøve praktisk instruktion i haglskydning.

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Instruktion Vis, hvad du kan

Instruktion Vis, hvad du kan Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort 1 Dag 1: Modul 1 40658 Produktionsoptimering for operatører vha. LEAN 1,0 dag Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper planlægge og prioritere LEAN produktionsoptimering.

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for Redskaber Redskaberne består af fire arbejdspapirer. I kan bruge dem til at udvikle og fastholde jeres fokus når I arbejder med børnenes læring. Brug papirerne på en måde der giver mening for jer: Måske

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Heike Schulz Nielsen. almenlærer Århus produktionsskole

Heike Schulz Nielsen. almenlærer Århus produktionsskole Heike Schulz Nielsen almenlærer Århus produktionsskole sjovt og givende for både elever og lærer konkret og vedkommende nemt at differentiere niveaumæssigt mange muligheder for variation systematisk samling

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere