Trivsel i Fællesskabet (TIF)
|
|
- Simone Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trivsel i Fællesskabet (TIF) På Antvorskov Skole ønsker vi at sikre et godt læringsmiljø. Vi ved, at jo bedre eleverne trives, des bedre er deres mulighed for læring. Både forældre og skolens medarbejdere har et fælles ansvar for, at alle klassens elever trives og udvikles gennem hele skolelivet. Ved at have TIF-møder i forældregruppen i hver enkelt klasse forventer vi, at vi: Styrker dialogen i forældregruppen og med skolens medarbejdere Får klare fælles handlemuligheder for elevernes sociale liv Styrker dannelsen og udviklingen af eleverne - for når forældrene har et godt sammenhold, smitter det af på eleverne. Indholdsfortegnelse 1. Generelt om TIF møder 2. Klasserådets rolle 3. Læreren/pædagogens rolle 4. Møderamme 5. Mødeetik 6. Mødeindhold 7. Inspirationskatalog med mødemetoder og temaer Generelt om TIF møder Et TIF møde er for hele klassens forældregruppe med særligt fokus på temaer, som har betydning for elevernes trivsel og sammenhold. Det er klasserådet, som står for mødet i samarbejde med (klasse)læreren/pædagogen. TIF møde afholdes i starten af et nyt skoleår og finder sted på det første forældremøde, som skal være afholdt senest 15. september. TIF mødet er første del af forældremødet. Datoen for mødet er fastsat inden sommerferien, og klasserådet sammen med læreren/pædagogen udarbejder forslag til en dagsorden med afsæt i Inspirationskataloget (findes også her). Alle klassens forældre er velkomne til at byde ind med temaer eller udfordringer til dagsordenen. For 0. klasse vil der være en fast dagsorden for det første møde, da forældrene i disse nye klasser endnu ikke har en praksis for TIF. For 7. klasse bliver der etableret klasseråd i foråret i forbindelse med etableringen af nye klasser, og dermed kan de også afholde TIF møder i starten af et nyt skoleår. Derudover afholdes der mindst ét TIF møde mere i løbet af skoleåret og ellers efter behov. Opstår der situationer i klassen, som kræver, at forældrene mødes og får fælles tilgang til et tema, er det oplagt, at klasserådet indkalder til et TIF møde - gerne på opfordring fra andre forældre i klassen. TIF møder kan altid holdes på skolen. Hvis der ikke deltager medarbejdere fra skolen, skal klasserådet sørge for, at en medarbejder har lavet aftale med skolens kontor vedr. åbning/lukning af et lokale. Forældrene fortæller deres børn, at de er til TIF møde, og hvad de har besluttet. På den måde bliver eleverne opmærksomme på, at forældregruppen i deres klasse har fælles retninger og holdninger for dem, som vil være med til at styrke sammenholdet. Dialog ml. klasseråd og lærer/pædagog Mødeindkaldelse sendes ud Justering af dagsorden Mødet afholdes Om forslag til dagsorden til TIF møde Juni August 15. sept. Side 1
2 Klasserådets rolle Klasserådet samarbejder med læreren/pædagogen om udarbejdelse af dagsorden og invitation til TIF mødet. Det er medlemmer af klasserådet, der fungerer som ordstyrer, navigatør og skriverkarl på TIF mødet. Klasserådet sørger for, at beslutningsreferatet fra TIF mødet bliver sendt til læreren/pædagogen. På alle TIF møder arbejdes der med følgende 3 roller: Ordstyrer: Ordstyreren er en person fra klasserådet. Ordstyreren sikrer sig, at der bliver talt anerkendende og respektfuldt til hinanden, og at forældregruppen overholder princippet for God Adfærd, når mødet afholdes. Hvis der er tavse deltagere, bliver de også involveret. Alle bliver hørt! Ordstyreren har også gjort sig tanker om, hvordan mødet skal afholdes, måske i samarbejde med klasserådet og læreren/pædagogen (læs mere under arbejdsmetoder). Navigatør: Navigatøren er en anden person fra klasserådet. Navigatøren sørger for, at samtalen holder sig til dagsordenen, og at tidsplanen for de enkelte temaer bliver overholdt. Det er en god idé, at hvert tema har en afsat tid. Ligeledes kan det være en god idé at arbejde med en parkeringsplads ; når der opstår nye emner i dialogen, som også er spændende, men ikke er en del af dagsordenen, kommer emnet på en p-plads, så det kan tages op på et senere tidspunkt. Skriverkarl: Skriverkarlen er en tredje person fra klasserådet. Skriverkarlens opgave er at lave et kort og præcist beslutningsreferat fra TIF mødet. Skriverkarlen læser referatet højt inden mødet afsluttes, så alle ved, hvad der er blevet besluttet og sørger for, at referatet bliver sendt til læreren/pædagogen, så det kan komme på ForældreIntra. Derudover kan klasserådet altid spørge læreren/pædagogen til råds om, hvordan et TIF møde afholdes bedst muligt. Læreren/pædagogens rolle Læreren/pædagogen deltager i 1 til 2 TIF møder om året. Læreren/pædagogen fungerer som rådgivere for klasserådet i forberedelsen af TIF mødet og for hele forældregruppen under afholdelsen af TIF mødet. På TIF mødet er læreren/pædagogen primært med for at lytte og for at få indsigt i forældrenes interesser og holdning, men må naturligvis gerne komme med kommentarer. Læreren/pædagogen uploader beslutningsreferatet til ForældreIntra senest en uge efter TIF mødets afholdelse. Læreren/pædagogen involverer eleverne i, at forældrene holder TIF møde. Træffes der beslutninger på TIF møder, som har direkte betydning for eleverne i klassen, kan de konkrete aftaler gøres klare/debatteres på klassens tid. Læreren/pædagogen er garant for, at der ikke debatteres enkelt personers adfærd. Skolebestyrelsen har besluttet, at individuelle udfordringer bliver håndteret i samarbejde med læreren /pædagogen (så vidt muligt) og skolens ledelse. Viser det sig, at skolens ledelse vurderer, at hele klassen vil have gavn af, at enkelte personer bliver debatteret på et TIF møde, vil skolens ledelse deltage i mødet, og læreren/pædagogen vil involvere klasserådet. Side 2
3 Møderamme Mødedato og forslag til en dagsorden skal være på ForældreIntra senest 10 dage inden mødets afholdelse. Forældre kan komme med forslag til dagsordenen, som kan blive taget med. Der kan opstå akutte situationer, hvor mødeindkaldelse og dagsorden kommer med kortere tidsfrist. Forældre giver altid svar på invitationen til TIF møde via ForældreIntra. Der er en klar forventning om, at alle børn er repræsenteret af mindst én af deres forældre. TIF møder varer 1-1½ time, og tiden er meget styrende. Det er vigtigt, at møderne ikke forlænges udover det aftalte tidspunkt. På TIF møderne sidder alle deltagerne i rundkreds. De forældre, som ikke kan komme, forpligter sig til at læse referatet af TIF mødet og til at kontakte medlemmer af klasserådet, hvis de ikke forstår meningen i referatet. Beslutningsreferatet skal ligge på ForældreIntra senest en uge efter afholdelse af TIF mødet. Mødeetik TIF møder afholdes i en god og konstruktiv ånd. Skolens princip om God Adfærd danner grundlaget for mødeafholdelsen: Grundholdningen er, at du skal være mod andre, som du gerne vil have, at de er mod dig. Det betyder: En god omgangstone Vi behandler hinanden ordentligt Vi respekterer hinandens forskelligheder og accepterer dem Vi overholder skolens principper Vi viser ansvar det er vores skole! Det er meget sandsynligt, at der vil være mange forskellige holdninger til et givent emne. Måske bliver forældregruppen ikke enig, men derfor skal den alligevel træffe fælles beslutninger, som alle følger sådan fungerer et fællesskab. Der kan opstå konflikt på et TIF møde. Forsøg at få en fælles holdning i forhold til elevernes trivsel, udvikling og læring. Hold fokus på alt det, som der faktisk er enighed om - på den måde mister konflikten noget af sin betydning. Mødeindhold Ordstyreren starter med at ridse mødeetikken op ved at gøre det klart for alle, at sådan arbejder vi på et TIF møde, også selvom forældregruppen har hørt det før. På et TIF møde er der 3 tilbagevendende temaer, som bliver undersøgt hver gang: 1. Der følges op på forældre, som enten ikke har givet svar på mødeinvitationen eller har meldt afbud til TIF mødet (det kan også være til andre møder og arrangementer, som holdes i klassen). 2. Det skal sikres, at nye elever og deres forældre føler sig velkomne og bliver en del af fællesskabet. 3. Temperaturen tages på de fælles TIF beslutninger, som er truffet. Gør vi, som vi har aftalt? Side 3
4 AD 1: Den enkelte klasse forholder sig aktivt til, at nogle forældre ikke er en del af fællesskabet, og at det håndteres aktivt. Enten fordi de ikke svarer på invitationen til mødet eller melder afbud. Afbud ind i mellem er uundgåelige, men samtidig kan et afbud også være udtryk for manglende interesse eller opmærksomhed. Derfor skal forældrene på TIF mødet finde ud af, hvordan man i deres klasse håndterer sådanne situationer. Ringer klasserådet til de forældre, som ikke kan/ikke svarer og hører, om de har glemt det, eller om nogen skal tage dem med? Eller skrives der mail til dem? Bliver forældrene delt op i mindre grupper, som internt sørger for, at alle kan komme? Eller noget helt tredje? Når det er blevet besluttet, hvordan klassen ønsker at følge op på denne udfordring, skrives det i referatet. På de efterfølgende TIF møder undersøger forældregruppen, hvordan beslutningen fungerer i praksis, om den skal justeres eller fastholdes. AD 2: På Antvorskov Skole skal alle føle sig velkomne. Når der kommer nye elever og forældre, skal vi sikre, at de hurtigt bliver en del af fællesskabet. Både når det er elever/forældre, som kommer udefra, og når det er elever/forældre, som skifter klasse. Forældrene i den enkelte klasse skal finde frem til en måde at byde nye elever og forældre velkommen. Får den nye elev en god ven, som tager den nye elev med hjem, er sammen i frikvartererne eller? Og hvad med de nye forældre? Får de en buddy, som kontakter dem og fortæller dem om, hvordan fællesskabet i klassen fungerer eller? Når klassen har besluttet, hvordan den vil gøre, skrives metoden i referatet, og på de efterfølgende møder undersøges det, hvordan metoden fungerer i praksis, om den skal justeres eller fastholdes, hvis der er kommet nye elever og forældre til klassen. AD 3: Gør vi det, som vi har besluttet på vores TIF møder? Hvad gør klassen, hvis det ikke er tilfældet? Er det beslutningerne, som ikke længere er relevante eller skal justeres? Eller er det fordi, der er brug for at tale beslutningerne igennem, så alle har fælles forståelse af, hvad man hver især skal gøre? Hvordan sikrer klassen sig, at de forældre, som ikke er til stede, også efterlever de fælles beslutninger? Skal der indkaldes til nyt TIF møde, hvis de fælles beslutninger ikke efterleves? Side 4
5 Inspirationskatalog Inspirationskataloget skal ses som en hjælpende hånd til at afvikle gode TIF møder. Et godt møde bliver afholdt på en måde, så alle oplever aktiv deltagelse og med et relevant indhold. Mødemetoder Der er mange måder at afholde møder på! Det kan være en god idé at variere arbejdsmetoderne og at tilpasse dem efter mødetemaet. Eksempelvis, hvis det er et vanskeligt tema, som tages op, kan det være en god idé, at forældre taler sammen i mindre grupper først, inden det bliver en plenum debat. På den måde skabes der større tryghed i forældregruppen. Her er nogle eksempler på mødemetoder til inspiration: Summegrupper ex. 2 og 2 eller 3 og 3: Det gør det nogle gange lettere at få gang i dialogen. Da forældrene sidder i rundkreds, kan man vende sig om til sidemanden/sidemændene og tale sammen i 5 minutter. Det er vigtigt, at spørgsmålet til den samtale er klart og tydeligt: Ex. tal sammen 3 og 3 i 5 minutter om, hvordan det vil påvirke vores børns sammenhold og trivsel, at vi har en fælles holdning til, hvornår og hvordan mobiltelefonen bruges. Når summetiden er ovre, bredes debatten ud til en plenum snak. Kredsen rundt: Her sikrer man, at alle kommer til orde; når første person fortæller sine overvejelser, er der skabt systematik, herefter er det den næste person i rundkredsen og så videre, indtil alle i rundkredsen har bidraget med et synspunkt. Den traditionelle ordstyrer: Her arbejdes der med et givent tema ved, at alle forældre kan række hånden op, og det skaber en talerække. Bliver ordstyreren mødt med larmende tavshed, kan det overvejes at spørge personer direkte, hvad de mener ex. Peter, hvad tænker du om. eller ordstyreren kan overveje, om en af de øvrige metoder skal anvendes i stedet eller lige frem spørge gruppen hvordan kan det være, at der ikke er nogen, som vil sige noget?. Eller Hvad betyder jeres tavshed? Præfabrikerede spørgsmål: Klasserådet har forberedt nogle konkrete spørgsmål til det givne tema, som forældrene skal forholde sig til, og det kan de eksempelvis gøre i mindre grupper med 4 til 6 personer i hver. Når de enkelte grupper skal præsentere deres holdninger/konklusion, skal man være opmærksom på, at det ikke bliver en meget lang seance. I stedet kan man sige, at når den første gruppe har præsenteret, så skal de efterfølgende grupper supplere frem for at gentage det, som allerede er sagt. En variant er at lave et spørgeskema, hvor forældre og elever (hver for sig) blive spurgt om deres holdning til nogle givne temaer og på den måde tage temperaturen på, hvordan fællesskabet forholder sig til de emner. Opsamling og konklusion: Dette er ofte det sværeste i et møde. Det er her, hvor trådene samles, og der skal skabes fælles holdninger, selvom der måske har været stor uenighed undervejs. Her kan det være en hjælp at bruge flip over, smartboard eller andet, som kan skabe synlighed over det, gruppen arbejder med. Dog skal det understreges, at klasserådet og i særdeleshed ordstyreren bør vælge metoder, som de er trygge ved at anvende, og som understøtter målet om en åben, anerkendende og handlingsorienteret dialog. Side 5
6 Forslag til temaer på alle årgange En god forældredialog har en forebyggende effekt og gør det lettere at handle, når behovet opstår. Følgende temaer er områder, som vi ved har betydning for elevernes trivsel og sammenholdet i klassen. Opfordringen er, at det kan være en fordel, at forældrene på et TIF møde undersøger deres holdninger til temaerne, inden der opstår akutte udfordringer og skaber fælles beslutninger. Klasserådet og læreren/pædagogen finder ud af i fællesskab, hvilke temaer der er relevante at debattere på det kommende TIF møde. Temaerne er beskrevet med forskellige vinkler og spørgsmål, som forhåbentlig kan inspirere til en god dialog på TIF mødet. Viser det sig, at der er andre meget relevante temaer at tage op til debat for at skabe et bedre fællesskab, håber vi, at I vil kontakte skolebestyrelsen, så vi kan få justeret og udvidet temakataloget. Temaer som ER vigtige at debattere på alle årgange: Adfærd: Irettesætter vi hinandens børn, eksempelvis i klasselokalet, i garderoben, i skolegården? Griber vi ind, hvis vi ser børn slås eller skændes, eller finder vi en af skolens medarbejdere? Børn som ikke deltager i arrangementer: Hvordan kan vi sikre, at alle børn i klassen kommer med til de forskellige arrangementer? Kan vi lave samkørsel, støtte på anden måde? Facebook: Må kommentarer og diskussioner fra skolelivet lægges på Facebook? Hvis ja, hvordan? Facebook har en politik om, at man skal være minimum 13 år, hvordan forholder vi os til den? ForældreIntra: Hvordan bruger vi ForældreIntra, når vi kommunikerer med hinanden? Skrives der til alle, eller kun de relevante? Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi skriver til hinanden? Forældre i undervisningen: Kan forældre komme og deltage i undervisningen? Hvordan? Hvad er formålet, og hvordan kan det støtte op om sammenholdet? Klassearrangementer: I vores klasse sigter vi efter, at alle deltager? Vi laver kørselsaftaler? Vi ringer til hinanden og inviterer til at følges ad? Vi tager hensyn til andre kulturer og religioner, mad, påklædning m.m. i arrangementet (ringer evt. og forklarer, hvad det går ud på). Klassedeling: Vi ved, at under alle omstændigheder bliver der lavet nye klasser på 7. årgang, men måske kan der godt komme klassedeling på et andet tidspunkt afhængig af klassers trivsel og størrelse. Er der noget, som vi som forældre kan være opmærksomme på, lave aftaler om i den forbindelse? Kulturelle forskelle: Hvilke gensidige hensyn kan vi tage ex. ved fester i relation til alkohol og svinekød? Er der andre områder, som vi bør være opmærksomme på? Lus: Hvad gør vi, når der konstateres lus i klassen? Kan vi gøre noget for at undgå lus i klassen? Hvad gør vi, hvis der er enkelte, der ikke kæmmer/behandler? Faste rutiner? Fx at alle kæmmer hver søndag, så klassen er luse-fri mandag. Mobiltelefon: Husk skolens princip! Hvornår har børn brug for en mobil og til hvad? Kan vi voksne tillade os at tjekke børnenes sms er, og hvornår bør mobilen være lagt væk om aftenen? Dannelses-elementet i mobilbrugen, hvornår tager man sin mobil frem, hvornår er den slukket osv.? Konsekvenser ved forkert brug af mobilen i forhold til aftaler? Mobning og drillerier: Tager vi kontakt til hinanden, hvis vores børn er i konflikt, eller hvordan håndterer vi det? Giver vi læreren/pædagogen besked, så de kan tage sig af det? Hvad gør vi, hvis mobning sker via mobilen eller internettet? Roller: Hvad er det der rør sig i drengegruppen eller i pigegruppen, hvad er de hver især optaget af, hvordan er deres sprog, hvilke grænser vil de særligt gerne udfordre? Side 6
7 Rygter: Hvad gør vi ved rygter, hvem taler med hvem, hvordan sikrer vi den gode kommunikation, som er beskrevet i principperne. Relater rygterne til samværsreglerne. Samværsregler: Hvilke samværsregler har eleverne aftalt, og hvordan kan forældregruppen være understøttende? Sprog: Hvordan taler eleverne til hinanden? Hvad er acceptabelt, og hvad ønsker vi ikke at høre? SSP: Skolen har tilknyttet SSP konsulenter, som kan være relevante at få ud i klasserne og fortælle om deres forebyggende arbejde i relation til skolebørn er det relevant for os? Særligt for indskoling og mellemtrin: Forældrekaffe i indskolingen: Hvordan kan vi forældre lære hinanden bedre at kende og lære skolen bedre at kende? Kan det være ved hjælp af forældrekaffe eller anden aktivitet? Hvornår og hvordan? Fødselsdage: Hvordan holder vi fødselsdage i vores klasse? For alle? Alle drenge eller alle piger? Hvordan sikrer vi, at der bliver et ordentligt sammenhold mellem eleverne gennem arrangementer som fødselsdage? Slår vi os sammen? Aftaler vi et max. beløb for gavestørrelse, og hvad hvis ikke alle har råd til det? Hvordan sikrer vi, at vi får svar fra alle inviterede? Legeaftaler/legegrupper: Hvordan kan vi lave enkle legegrupper eller aftaler, så eleverne lærer hinanden at kende på kryds og tværs? Hvad kræver det af os som forældre? Eller leger børnene bare med dem, de har lyst til? Og hvad med de børn, som der aldrig kommer hjem til andre børn? Hvad kan legeaftaler gøre ved trivslen? Start i 0. klasse: Forventningsafstemning; hvad forventer skolen af jer som forældre, og hvad forventer I af skolen? Hvad forventes der af jeres barn? Særligt for overbygningen: Alkohol: Hvor gamle skal børnene være, når de må drikke alkohol? Hvornår er det ok, at børnene drikker til fester? Hvis de må drikke alkohol, bør der så være en max. grænse for, hvor meget man må tage med? Hvis vi ser hinandens børn i byen fulde/påvirket eller på sene tidspunkter, har vi så en aftale om, at vi kontakter hinanden? Skal vi voksne drikke alkohol til klassearrangementer? Har klassen lavet en alkohol erklæring, og hvordan støtter vi op om den? Blå Mandag: I forbindelse med konfirmation på 7. årgang er der Blå Mandag. Laves der fælles arrangement for klassen? Er der forældre, som deltager på dagen? Eller er det helt op til de enkelte elever, hvad der skal ske på den dag? Fester: Forventer vi, at der er voksne til stede, når der festes privat i klassen? Eller må der festes (og drikkes) uden voksenopsyn? Hvornår er det rimeligt, at en fest slutter? Skal der afleveres mobilnummer på forældre ved indgangen til festen (i tilfælde af, at man pludselig har behov for at blive hentet?) Overnatning: Hvis ens barn siger, det skal overnatte hos en kammerat, tjekker vi op på det? Rygning og euforiserende stoffer: Hvad gør vi, hvis vi ser hinandens børn ryge eller tager anden form for euforiserende stoffer ex. ryger hash? Sex: Hvornår taler vi med vores børn om sex, kropsudvikling, lyster m.m.? Er der noget omkring børnenes seksuelle aktivitet, som vi skal være opmærksomme på? Side 7
8 Temaer som KAN være vigtige at debattere: Akutte temaer: Et akut tema kan sagtens være et af ovenstående temaer eller noget helt andet. Pointen er, at det er kommet akut, og der er brug for, at forældregruppen har en dialog og skaber en fælles holdning til udfordringen. Når der opstår akutte situationer, som forældregruppen allerede har en holdning til, er det ofte lettere at have dialogen i forældregruppen, da der kan refereres til den fælles holdning. Hvis der derimod opstår en pludselig situation, som forældrene endnu ikke har forholdt sig til, kan der være mange følelser i spil, hvor nogen føler sig pressede, mens andre kan opleve at være i offensiven eller at være aggressive. Det er i de situationer, det kan være svært at have et godt og konstruktivt TIF møde, og hvor klasserådet skal overveje, hvordan mødet bedst kan afholdes, og hvordan der skabes fælles beslutninger. Er klasserådet i tvivl, så brug læreren/pædagogen. Fritidsliv: Er der aktiviteter i børnenes fritidsliv, som vi bør støtte op om, gøre mere af? Kan det inspirere os at høre, hvilke fritidsaktiviteter andre børn har? Kan vi hjælpe hinanden med vores børns fritidsaktiviteter? Hænge ud i byen: Er det helt ok, at børnene eksempelvis holder varmestue i Vestsjællandscenteret? Hvad gør vi, hvis vi ser hinandens børn i byen, og det ser ud til, at der ikke er noget formål? Internet og TV: Hvor meget, hvornår og hvad? Er det i orden, at små børn ser uhyggelige film eller TV avisen? Hvornår er det ok, at der spilles voldelige spil på X-box, computer eller andet? Hvordan sikrer vi vores børn mod internet chikane? Skal vi involvere SSP? Lommepenge til arrangementer og ture: Har vi en fælles holdning til et max. beløb til ture m.m. Hvad gør det ved trivslen, hvis man selv må bestemme beløbet til at tage med? Make up: Hvilke signaler sender vi med make-up, passer det til vores piger? Hvornår må de starte? Er der forskel på skole og fest? Kan vi starte med lipgloss, derefter mascara osv.? Sengetider: Er der brug for, at vi har fælles holdning til, hvornår vores børn ca. skal i seng? Er vi opmærksomme på, at skolen forventer, at vores børn kommer friske og udhvilede? Er der noget, vi kan hjælpe hinanden med her? Tøj: Hvilke signaler sender vi med vores tøj, passer det til vores børn? Skal vi lære børn, at mærketøj er in og resten yt, hvordan kan vi undgå det? Børn i dag bliver hurtigt store, skal vi forsøge at holde igen på tøjet (vente med de stramme bukser og de korte bluser o. lign.) eller skal vi følge med tiden? Uddeling af mad og drikke i klassen: Har vi en mening om, hvad vi særligt bør dele ud i klassen? Er der nogen allergier, som vi skal være opmærksomme på eller andre behov, vi bør vide? Det kan eksempelvis være sukkersyge. Side 8
Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål
Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret
Læs mereDen Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereForældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.
Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo
Læs mereDen Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle
Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle Forældre gør en forskel Sunde, stærke læringsfællesskaber for alle børn - skolen har brug for at alle voksne tager et
Læs mereDen Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle
Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle Forældre gør en forskel Sunde, stærke læringsfællesskaber for alle børn - skolen har brug for at alle voksne tager et
Læs mereDen gode klasse på Ulsted Skole
Den gode klasse på Ulsted Skole På Ulsted Skole er målet, at alle elever skal gå i en god klasse. På Ulsted Skole tror vi på at: Kendskab giver venskab, som forebygger mobning og konflikter. Sammenhold
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereIndskolingen Kontaktforældre Trivselsudvalg Arrangementer for børn & forældre Fødselsdage Lege/spise-grupper Klassekasse Netetik & sms
Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo
Læs mereForældrerådsfolder. for indskoling, mellemtrin og udskoling på Stillinge Skole
Forældrerådsfolder for indskoling, mellemtrin og udskoling på Stillinge Skole Folderen er udarbejdet med det formål at inspirere og hjælpe med at forberede forældrerådene. Der er samlet gode erfaringer
Læs mereVærdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse
Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereTil klasseforældrerådet på Dronninglund Skole
Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereTrivsels- og kontaktforældre. Hvad skal de - og hvad kan de?
Trivsels- og kontaktforældre Hvad skal de - og hvad kan de? 1 2 God trivsel - godt samarbejde Den gode trivsel i klassen og det gode samarbejde mellem skole og forældre vægter vi højt på Sølvgades skole.
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereToftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet?
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk Hvad laver vi i klasserådet? Klasserådet Et godt og velfungerende klasseråd kan bidrage på værdifuld måde til
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereVi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.
Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det
Læs mereTrivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018
Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for
Læs mereFælles forældreaftaler
Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne
Læs mereOverordnede politikker Sundhedspolitik. Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper. Regler på skolen Mobilpolitik
Overordnede politikker Sundhedspolitik. Kommunikation Lejrskoler Fælles pædagogisk tilgang Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper hvorfor? Skolehjemsamtaler Regler
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet på mellemtrinet på Sølvgades Skole 1 Velkommen til mellemtrinet på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereKONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN
KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN FORMÅL Kontaktforældreordningen har til formål at lette og fremme samarbejdet mellem skolen og hjemmene. Kontaktforældreordningen skal være med til at sikre, at både skolen
Læs mereTil klasseforældrerådet på Dronninglund Skole
Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen Juni 2011. Velkommen i klasseforældrerådet...2 Hvad er et klasseforældreråd?...2 Skolebestyrelsen...3
Læs mereForventninger. Skåde Skole
Forventninger Skåde Skole Indledning Hvorfor denne folder Vi tror på: At en god skole er en skole, hvor børnene trives og har lyst til at være. At en god skole er en skole, hvor alle børn indgår i et forpligtende
Læs mereDen Gode Klasse Herningvej Skole
Den Gode Klasse Herningvej Skole af Trivselsperson, Rikke Hartmann Fordi... De andre børn i klassen er dit barns betinger for at gå i en god klasse! Fællesskabet er vigtigt, hvis vi skal forebygge mobning
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereat medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende
Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet
Læs mereVelkommen på Vester Hassing Skole
Velkommen på Vester Hassing Skole til en god skolestart Velkommen på vores skole! Velkommen! Efter skolens sommerferie starter jeres barn i børnehaveklasse. Jeres barn vil fra børnehaven kende mange af
Læs mereGuide til kontaktforældre
Guide til kontaktforældre Kære kontaktforældre Skolebestyrelsen vil med denne guide byde dig velkommen som kontaktforælder på Sct. Nicolai Skole. En god kontakt forældrene imellem samt mellem skole, hjem
Læs merePrincipper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole
Principper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole Kontaktforældre er et vigtigt bindeled mellem forældre, klassens lærere og skolebestyrelsen. Det er bl.a. gennem kontaktforældrene, at forældrerepræsentanterne
Læs mereSammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet
Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet Faglighed og fællesskab Velkommen til Hellebækskolen Det er med stor glæde, at vi byder jer forældre og elever velkommen på
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Skelgårdsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereForældre fremmer fællesskabet
Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereInspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd
Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Hvad er et KlasseForældreRåd Et KlasseForældreRåd (KFR) er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer
Læs mereTrivsel i skolen også en forældreopgave
Trivsel i skolen også en forældreopgave Referat fra kontaktforældremøde afholdt d. 26. oktober 2011. Onsdag d. 26. oktober blev der på skolens bibliotek afholdt kontaktforældremøde, hvor ssp konsulenterne
Læs mereAntimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil: Have tolerante børn Skabe trygge forpligtende fællesskaber Have at ethvert barn oplever at være
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereHåndbog for Trivselsråd
Inspiration til: Håndbog for Trivselsråd Hvad er et Trivelsråd Et Trivselsråd er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer og afvikler sociale
Læs mereGensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem
Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en
Læs mereAntimobbestrategi for Ubberud Skole
Antimobbestrategi for Ubberud Skole Antimobbestrategien har til formål at forebygge mobning på Ubberud Skole ved at: - skabe og styrke gode og trygge fællesskaber mellem eleverne - gøre elever, lærere
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mere10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
10 SOCIALE MEDIER Formål: Dette princip omhandler alle former for teknologi, som eleverne benytter i skolen. Princippet gælder uanset om teknologien er ejet af skolen eller af elever/forældre. Målsætning:
Læs mereGældende fra den 1. januar. 2018
Antimobbestrategi for Stige skole Gældende fra den 1. januar. 2018 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Mobning blandt børn i skolen opstår altid i utrygge kulturer. Alle børn har ret til og
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mereTrivsel på Vissenbjerg skole
2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereDIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereSamværsregler på Amager Fælled skole
Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt bliver gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereVestbjerg Skoles Antimobbehandleplan
Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Indhold Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 1 Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 2 Formål... 2 Definition af mobning... 2 Negative handlinger... 2 Forebyggende
Læs mereDIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereSSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.
Sammen kan vi mere! SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Et godt forældresamarbejde er af stor betydning for at kunne styrke den sociale kapital
Læs mereSKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt
Læs mereVelkommen til Kongevejens Skole
Velkommen til Kongevejens Skole På Kongevejens Skole arbejder vi for at give eleverne gode og meningsfyldte skoledage, hvilket er omdrejningspunktet for vores planlægning og udvikling. Vores pædagogiske
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereBliv kontaktforælder. Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen
Bliv kontaktforælder Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen 1 Hvad er en kontaktforælder? Skolebestyrelsen på Usserød Skole og skolens ledelse ser kontaktforældrene som en vigtig del i at realisere
Læs mereDIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?
DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Tingkærskolen Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Mobning blandt børn i skolen opstår i utrygge kulturer. Alle børn har ret til og krav
Læs mereSamværsregler på Amager Fælled skole
Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt blive gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.
Læs merePALS REGLER FOR FORÆLDRE
Kontaktforældre TRIVSELSRÅD Trivselsråd Sammenhold omkring børn Giver sammenhold mellem børn PALS REGLER FOR FORÆLDRE Som forældre på Sdr. Felding skole kommer vi til forældremøder og - arrangementer.
Læs mereTrivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende
Læs mereKontaktforældre på Bagsværd Skole
Kontaktforældre på Bagsværd Skole På Bagsværd Skole indgår forældrene som en aktiv og bidragende del af skolens hverdag. Bagsværd skole, Bagsværd Hovedgade 62, 2880 Bagsværd Telefon 39 57 31 00 E-mail:
Læs mereDIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereVELKOMMEN! Venlig hilsen. Skolebestyrelsen Kongevejens skole
VELKOMMEN! Og tak fordi du har valgt at være kontaktforælder i dit barns klasse. Kontaktforældre har en central rolle i skole-hjem-samarbejdet og er med til at nære det sociale liv i en klasse - både udenfor
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereSTÅR SAMMEN MOD MOBNING
valby skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING 2018 VALBY SKOLE MOBNING opstår pga. MANGLENDE SAMMENHOLD, LAV TOLERENCE OG STOR KEDSOMHED Kilde: Helle Rabøl Hansen ANTIMOBBESTRATEGI SAMMEN OM AT OPBYGGE GODE FÆLLESSKABER
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereKontaktforældrerollen på Munkegårdsskolen
Kontaktforældrerollen på Munkegårdsskolen Indhold Overvejer I at blive kontaktforældre i Jeres barns klasse?... 3 Fællesskab vi rækker hånden ud... 3 Hvorfor er kontaktforældrerollen vigtig?... 3 Hvilken
Læs mereSkolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO
Skolen ved Bülowsvej Handleplan for trivsel og mod mobning skole, klub og SFO 1 At fremme trivsel For at fremme trivsel kræves en fælles indsats. Det er de voksne, i samarbejde med børnene, der er ansvarlige
Læs mereBørnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET
Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold
Læs mereDIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?
DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereKlasserådets rolle på Ølgod Skole
Klasserådets rolle på Ølgod Skole Udarbejdet af skolebestyrelsen Klasserådet og klassens trivsel Hvis eleverne i dit barns klasse trives, så lærer de mere, fordi de ikke skal bruge energi på at spekulere
Læs mereHåndbog for kontaktforældre
Brønshøj Skole Håndbog for kontaktforældre Skolebestyrelsen 16 Velkommen som kontaktforældre Hvad enten du er i gang med dit første år eller genvalgt, vil skolebestyrelsen gerne byde dig velkommen som
Læs mereDIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereAntimobbestrategi for Petersmindeskolen
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereGRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet i indskolingen på Sølvgades Skole 1 Velkommen til indskolingen på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereIndholdskatalog for skole/hjem-samarbejdet
Indholdskatalog for skole/hjem-samarbejdet Forældremøderne bliver langt mere vedkommende, når både lærere og forældre deltager i planlægningen og afvikling heraf. Derfor foreslås nedenstående punkter drøftet:
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereDIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis
Læs mereSkolen i Sydhavnens Antimobbestrategi
Antimobbestrategi godkendt på SB mødet d. 21. august 2017 Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi Skolen i Sydhavnen er en skole, hvor den enkelte elevs, og klassens, trivsel er tydelig i hverdagen (skoledag
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mere