Religiøs fritidsundervisning for børn og unge. blandt muslimske trossamfund i Danmark
|
|
- Olaf Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Religiøsfritidsundervisningforbørnogunge blandtmuslimsketrossamfundidanmark Rapportudarbejdetafph.d.TinaMagaard, HermesConsult forintegrationsministeriet Marts2011 1
2 Dettestudieerbaseretpåenkvalitativinterviewundersøgelsemed deltagelse af 50 informanter med tilknytning til muslimske trossamfund.enstortakskallydetildemedvirkende,udenhvem dennerapportikkekunnehaveeksisteret. En stor tak skal ligeledes lyde til professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, for et kyndigt og inspirerendereview. Ydermere takkes projektets forskningsassistenter, Louise Bro Jacobsen og Firas Mahmoud, for deres engagerede indsats og bidragmedinterviewsogtransskriptioner. 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 5INDLEDNING 5Undersøgelsensfokus 6Tidligereundersøgelser 6METODE 6Dataindsamlingogdatabehandling 7Undervisningsmateriale 7Kvalitativeinterviews 10Deltagerobservation 10Kontaktforløb 11Anonymitet 11Respondentprofiler 12Repræsenteredestrømninger 14UNDERVISNINGENSORGANISERINGOGBENÆVNELSE 14Hvordanbenævnesundervisningstilbuddene? 15Undervisningsprogrammernestilrettelæggelseogmålgruppe 16Kønsadskillelse 17Moskeernessocialeaktiviteter 17UNDERVISERNESBAGGRUNDOGUNDERVISNINGSMETODE 17Undervisernesbaggrund 19Skalmanværehafezforatunderviseidennemoske? 19Hvilketsprogunderviserdupå? 20Undervisningsmaterialer 21Pædagogiskehjælpemidler 22Hvilkenindlæringsmetodeforetrækkerdu? 23Erdernogenformforprøveellereksamen? 23MOTIVATION,IDENTITETOGHOLDNINGER 23Undervisernesmotivation 25Forældrenesmotiation 26Børnogungesmotivation 26Elevernesidentitetogholdninger 27DISCIPLINER 27Koran recitation tajweed 29Sprogundervisning 3
4 30Undervisningiislam 30DESTORESPØRGSMÅL 30Desekstrosartikler 30Dommedag 31LEVEREGLER 32Defemsøjler 33Godemanereroggodtnaboskab 34Hallal,tilladtellerharam,forbudt? 34Sunnah,anbefalet 34Khums 35Kvinderspåklædningogopførsel 36LOVGIVNING 37Civilret 38Strafferet 39Jihad 40DEMOGOS 41Medierne 40Islampådenrigtigemåde 43Enhelprofettilforskel 44Deandrereligioner 46MEDBORGERSKAB 46Uddannelseogarbejdsmarkedet 47Demokratiogpolitik 48Da waogdialog 49POLICYFORSLAG 51KONKLUSION 56LITTERATURLISTE 4
5 Religiøsfritidsundervisningforbørnogunge blandtmuslimsketrossamfundidanmark INDLEDNING ReligiøsfritidsundervisningforbørnogungeblandtmuslimsketrossamfundiDanmark harikkeførværetgenstandforensystematiskundersøgelse.tilgengælddukkeremnetafog tilopidenoffentligedebat,ledsagetafmereellermindreunderbyggedeargumenterog forestillinger.detforekommerderforrelevantatsøgeenøgetindsigtiindholdetog betydningenafislamiskfritidsundervisningidanmark. Samtidigerdetsinsagatbegivesigindiligenetopdetfelt,fordidet,ihvertfaldaf nogen,kanopfattessomkontroversieltatbeskæftigesigmeddet.deterhellerikkesværtat forestillesig,atpotentiellelæsereafdennerapportkanhaveetvældafspørgsmål, dagsordnerogholdninger,sominfluererpåmådenhvorpårapportenbliverlæst.mankan aldriggarderesigfuldstændigtmod,atnogenlæsernogetindirapporten,somikkestårder. Mendeterdogforfatterenshåb,atallelæsere interesseredeborgere,politikerefrabegge fløje,forskere,embedsmænd, vilrespektererapportensåndogreferereloyalt,hvisnogle punkterfradenkommertilatindgåidediskussioneromkringreligion,trossamfundog medborgerskab,somfinderstedidetdanskesamfundidag. Dennerapportpå50sidererenkondenseretversionafdenfulderapport.Detanbefales derfor,atman,hvismanønskeratbrugedeleafdenneundersøgelseidenakademiskeeller politiskedebat,refererertildenfulderapport.denneforkortedeversionkandogværenyttig, hvismanønskeratfåetoverblikovervæsentligetemaerogresultaterfraundersøgelsen. Undersøgelsensfokus Formåletmedrapportenerførstogfremmestatgiveordettildemennesker,somdet helehandlerom,nemligdeundervisere,forældre,børnogungesomsammenskaber undervisningsmiljøetblandtdemuslimsketrossamfund.darapportenerbaseretpåen kvalitativundersøgelse,understregesdet,atmanikkekangeneralisereudfraundersøgelsens resultater.tilgengældkandisseresultaterværeegnedetilatgivenogleøjebliksbillederaf, hvadmaniforskelligetrossamfundtilbyderafundervisning,hvadmanlaveroghvadman læreriundervisningen,oghvaddeltagerne underviseresåvelsomelever,selvsyneser vigtigt.resultaternekanligeledesbrugessomafsættilenrefleksionover,hvilkenrolle religion,trossamfundogdissesaktiviteterspillerinogleborgereslividanmark. Tilgengældvilmanidennerapportledeforgæveseftersvarpåetspørgsmål,somfor nogenlæseremåskenokkanværedrivkraftforlæsningen: Hvadbetyderdetfor integrationen? Deternaturligvisetinteressantspørgsmål,mendetliggerudenfordenne rapportsrammeratsvarepådet,da integration eretyderstnormativtbegreb,hvis definitionvilvarierefralæsertillæser.ligeledesindgårbegrebet integration afogtilien mereellermindrepolemiskdebatomkring,hvorvidtmanskalhave assimilation, 5
6 integration eller inklusion.detteerpolitiskespørgsmål,somdetikketilkommer forfatterentildennerapportatsvarepå.tilgengældkanrapportenbidragemed begrebsudredninger,somikkeharværetpræsenteretsystematiskitidligereundersøgelser, ogsomkangiveetmerekvalificeretgrundlagatføredissediskussionerudfra hvadenten maniøvrigtgårindforassimilation,integration,inklusionellernogetheltandet. Tidligereundersøgelser Selvomreligiøsfritidsundervisningforbørnogungeblandtmuslimsketrossamfundi Danmarkikkeførerblevetsystematiskundersøgt,erfænomenetdogblevetnævntsomdelaf tidligereundersøgelserogantropologiskestudier.derbenævnesdettypisk koran skole.før dervarnogenmuslimskindvandringtildanmarkafbetydning,var Koranskoler et fænomen,mankunnestødepåidenetnografiskelitteratur,somihennyharaldhansens studiefra1961,iskyggenafkerbala.omkringenlandsbypåbahrainidenpersiskegolf (Hansen,1961:115).FørstmedJørgenBækSimonsensundersøgelseafislamiske trossamfundidanmark(simonsen,1989)bliver Koranskoler tiletdeltemaiundersøgelser udførtidanmark.trådenfrabæksimonsentagesopiforeksempelkaren LiseJohansens Muslimskestemmer.ReligiøsforandringblandtungemuslimeriDanmarkfra2002,samtiLene KühlesMoskeeriDanmark islamogmuslimskebedesteder,univers,2006.såvelbæk SimonsensomKühlesstudiererbaseretpådataindsamlingimoskeernesamtinterviewmed voksneaktørerimoskemiljøerne(medimamersomdeprimærerespondenterikühles studie),mensjohansensundersøgelseerudførtblandtungemuslimer,hvorafendelhargået tilundervisningimoskeerne.detnyevedindeværendestudieer,atdetinteresserersigfor helekædenafaktører,fraunderviserneoverforældrenetildebørnogunge,sommodtager undervisningen.studietfokusereraltsåikkekunpåindholdetafundervisningeneller underviserneskvalifikationerogholdninger,menogsåpåformidlingsprocessenfra undervisertilelev samtpåindvirkningendenandenvej,nemlighvadelevernesfeedbackog holdningerbetyderforunderviserensformidlingafstoffet. METODE Undersøgelsenerbaseretpåbesøgpåundervisningsstederne,deltagerobservationog interviewafdemennesker,somdiskussionenførstogfremmestangår:ledere,imamerog andreundervisere,eleverogforældretilelever,somgårtilislamiskfritidsundervisning. Endvideresuppleresundersøgelsenmedsignifikantepunktnedslagiundervisningsmateriale indsamletpåundervisningsstederne Dataindsamlingogdatabehandling IsinbogMoskeeriDanmarkkonkludererLeneKühleat MoskeerneiDanmarker megetforskellige.( )Alligevelerderengenerelensartethed (Kühle2006:167).Dettekunne formodesogsåatgældefordeundervisningstilbud,derfindesimoskeerneoglignendesteder menmankanikkevidedet,førmanharundersøgtdet.denvalgtemetodegørdetmuligt systematiskatpræsentere,hvaddeforskelligetilbudhartilfællesogikkehartilfælles,og 6
7 hvordandeforskelligeaktørerpositionerersigiforholdtilhinanden.forenuddybende gennemgangafdataindsamlingogdatabehandlinghenvisestildennerapportslangeversion. Hervilkunblivegennemgåethvilkeformfordata,dererblevetindsamlet,oghvilkeforbehold, manskalværeopmærksompåidenforbindelse. Undervisningsmateriale Iforholdtilatbrugeundervisningsmaterialesomdokumentationopstårselvfølgeligen metodiskbegrænsning.forselvommanbrugerbestemtebøgeriengivenmoske,såerdetjo ikkesikkertatalleelevernefårlæstpensum,ligesomderikkeernogengarantifor,atdesom harlæstdet,rentfaktiskkanhuskedetogfårdetindarbejdetideresidentitetogholdninger. Derskaldogogsåtageshøjdefordetmodsatteforbehold nemligatdenprægning,somkan foregåiundervisningenoggennemdetlæstestof,godtkanrækkeudoverdeelever,som specifiktfølgerundervisningsforløbet.somenimamfremhæver: NårvibegynderatlæseiKoranenogforståden,såbliverdetmegetnemmerefordematlære demislam.menislamlærermanpåmangeforskelligemåder.vihørergangpågangomfolkder ikkekanlæsekoranen,menalligevelergodemuslimer,fordidelyttertilandre,ogsåbliverde ogsågodemuslimer. Ligeledesblevdetafflererespondenterientidligereundersøgelse,Atværemuslimskkvindei Danmarkbeskrevet,hvordanungekvinder,somgiktilundervisningimoskemiljøet,kunne haveindflydelsepåjævnaldrende,somikkekomimoskeerne hvadentendenindflydelsei øvrigtbetød,atsidstnævnterettedesigefter moske pigerne,ellerreageredeimoddem. (Magaard2009).Dadetindenfordenneundersøgelsesrammerikkeharværetøkonomisk muligtatopretteenkontrolgruppeafunge,somikkegårtilreligiøsfritidsundervisning,vil dettespørgsmåldogikkekunneundersøgesyderligere.detgøreskunopmærksompå,at forfattereneropmærksompådetseksistens.fokusvilaltsåherliggepåatundersøge,hvadde interviewedeeleverselvsynes,defårudafundervisningen,oghvadderentfaktiskkanhuske fradeundervisningsmaterialer,debruger.dettekanforhåbentligdelviskompensereforden metodiskeusikkerhedangåendeanalyseafformidlingsprocessenfrabogtilelev. Kvalitativeinterviews Dataindsamlingenerihøjgradbaseretpåkvalitativeinterviews.Foratgivepladstil,at respondenternesselvfortælling,begrebsdannelseogopfattelseafundervisningenbedstmuligt kankommetiludtryk,erinterviewmetodeninspireretafwintogfrankskvalitative, eksplorativeundersøgelsesmetode(wint&frank:2006)fordelenveddeneksplorative metodeer,atdenåbnermulighedfor,atrespondentenitalesættersinposition,som vedkommendeselvopfatterden.endvideregørdeneksplorativemetodedetmuligtat udforskeemnerogtilgange,sommåskeikkeoprindeligtvartænktindiundersøgelsen,men somundervejsvisersigatværevigtigforendelafrespondenterne.derforbygges interviewguidenopomkringtematiskenøgleord,somgørdetmuligtforinterviewerenat improvisere,ligesomdetprioriteresatarbejdemedåbnespørgsmål,såsom hvadsynesduer vigtigstatundervisei?, hvadkandubedstlidevedundervisningen?, erdernogetdugerne 7
8 vilfremhæve? etc.pådenmådesøgesdetundgåetatpresseanalytiskebegrebernedover respondenten,somvedkommendeikkespontantvillehavevalgtselv. Somenhvermetodeharovennævnteformfordataindsamlingikkekunfordele,menogså begrænsninger,somdetervigtigtatværeopmærksompå.fordetførstebetyderdenmeget åbneform,hvorrespondenterneiløbetafinterviewenefårmulighedforselvatuddybede tematikker,defindermestvæsentlige,atikkeallerespondenterharnåetatsvarepåalle spørgsmål.derkanaltsåforendeltemaersvedkommendeikkeudledesstatistiskedataàla 40%afrespondenternemenerat.Detstatistiskeaspekterdogunderalleomstændigheder ikkedetvæsentligstevedenkvalitativundersøgelse,hvorfordeterblevetprioriteretatlade respondenternesselvforståelsefoldesigud,fremforatnåallespørgsmålmedhver respondent. Enandenmetodiskbegrænsningliggeriselvedetatbrugedirektecitater.Somdet gælderforalleandresociologiskeundersøgelserbaseretpåkvalitativeinterviews,givercitater frainterviewsjoikkesandhederhuggetisten,mensnarereøjebliksbillederaf,hvordangivne respondenterforholdersigtilbestemtespørgsmålpåligepræcisinterviewtidspunktet.nårdet ersagt,skaldetmedgives,atdenslagscitatertilgengældkandanneetgodtafsætfor diskussionafdeberørtetematikker,ligesomdejonetopkangiveettværsnitafforskellige muligeholdningerpåundersøgelsenstidspunkt.endviderekandegiveetdirekteindtrykaf respondentensudsagn,udenatdetteharværetfiltreretgennemforfatterensfortolkningafdet. Ettredjeforholdvedkvalitativeundersøgelser,somdetervæsentligtatvære opmærksompåer,atrespondenternekanforventesatpositioneresigiforholdtilandre aktørerisamfundet.menselvommanfremførerargumenterudfraenbestemtposition,erdet ikkesikkert,maneksplicitererdenpositionering.ligesomalleandrereligiøsegrupperingermå demuslimskegrupperidanmarkforholdesigtiletsamfund,hvorderfindesmangeforskellige strømningerafderesegenreligionogmangeandrereligionerendderesegen.detbetyder,at deungekanblivetiltrukketafenandenreligionsformendden,deervoksetopmed,ogmåske enddafindepåatskiftereligiøsidentitet.dettefaktumererendelafrespondenterneidette studiemegetbevidsteom.foreksempellæsermaniforordettilenundersøgelseudførti DanmarkafDiyanet,dettyrkiskereligionsministerium: Formåletmeddenneundersøgelseerat kortlæggedenungegenerationsforventningafreligiøsetjenesterietlandsomdanmark. Kortlægningensformåleraltsåatpejlesigindpå,hvad denungegeneration aftyrkerei DanmarkforventerafDiyanetsreligiøsetjenester ogimplicit,hvadderskaltilforatholdepå deunge.sådanneovervejelserkanjoikkeundgåathaveindflydelsepåundervisningeni moskeerne,somdetvilblivediskuteretidettestudie.diyanetundersøgelsenpegerpå,hvad derkangøredetsværtatholdepådeunge,oghvordanmanimødegårdentrussel: IdetkulturellesupermarkedblevØstensmystiskereligionersomhinduismeog buddhisme,ritualersomreinkarnation,meditation,karma,yogalanceretsomreligiøse fænomener,somkanløsementaleproblemer.mennesker,derønskeretmere meningsfyldtliv,ogskabeenlykkeligerehverdag,prøveratfåoplysningomeksotiske religionerogkulturellefænomener,hvorkulturogreligionblivermarkedsført.( )Både pådetfinansielleogdetåndeligeplanerderetvældafprodukter,somproducenterne prøveratmarkedsføre.menforatvide,hvaddererkvalitetogvrag,skalmankendetil selveproduktet.ivoresverden,somerblevettilengloballandsby,erdetblevetvigtigt atanalyseresineegneværdierogimplementeredemidenyevilkår.(dansk Tyrkisk IslamiskStiftelse,2010:indledning) 8
9 Diyanet tekstenlæggervægtpåat analyseresineegneværdierogimplementeredemide nyevilkår,incasuidanmark,ogbeskriversamtidigdenreligiøsesituationidemoderne, pluralistiskesamfundsomenkampommarkedsandele,hvordiyanetsfokusprimært fremstårdefensivt:dethandlerførstogfremmestomikkeatmiste markedsandele blandt deunge.dennekampommarkedsandelekanogsåværeoffensiv,somkühlekonstatererisit studie: Ienkeltetilfældebundedeønsketomattaleomislamdogtilligeiønsketomat bedrivedawa(mission)(kühle,2006:9).detsammegælderfornogleafrespondenternei dettestudie,ivissetilfældeenddamegeteksplicit.idenforbindelsekandetnævnes,atmani enafmoskeernekanerhverveetdvd sætafsheikhkhalidyasin, Da watechniquecourse. Sættetbeståraf4DVD er,somsystematiskbeskriver,hvordanmanmesteffektivtudfører da wa(altsåsøgeratpåvirkefolktilatkonverteretilislam)imodernevestligesamfund. LigesomDiyanetreferererYasintilenkampommarkedsandele: Whatisthebottomlineofsales?Idon twannahearhowmanypeopleyou vemet,how goodyourtalk,idon twannahearaboutyourpresentations,what sthebottomline fromyoursalesmanager?selling!iwannaknow,howmanydealsdidyousignand close?don tforgetingivingyourda wa,tomakeyourcaseandcompletetheinvitation. Youwon tnecessarilydoittoday.somecustomers,youneedtoworkonthemfora month,yearssometimes. Deteraltsånødvendigtattagehøjdefor,atnoglerespondenterkanhaveendagsorden,der ogsåhandleromatværemedtilatfremmeislams markedsandele.hvisdetteeretønske hosrespondenten,introducererdetetstrategiskelementikommunikationen,somdetforen interviewerikkenødvendigviserletathavemedatgøre.somkhalidyasingennemgårisin DVD,erdetafgørendeisinda waatvide whoyouaretalkingto,fordi,somhansiger, An atheistneedsacompletelydifferentapproach[thanachristian].hvadnu,hvisdenslags overvejelserspillerindpånogleafrespondenternessvar,ogaltsåpåundersøgelsens resultater?nogleafdemeremissionerenderespondentervardaogsåyderstinteresseredei atspørgeindtilinterviewerenspersonligebaggrundogholdninger.derkandetværesværtat lodde,omspørgsmålenebunderialmenmenneskeliginteresseellerstrategi,ogderforogså, hvordanmanselvskalsvare,fordienssvarkanrisikereatinfluerepårespondentensudsagn. Detteforbeholdermannødttilathavemedivurderingenafresultaterne,udenatmanafden grundbørafviseatgåtilresultaternemedåbentsind. Modsatkanrespondentenogsåværeforsigtig,tillukketellerstrategiskagerende, fordivedkommendefrygter,atintegrationsministerietharetbagvedliggendeformålmed undersøgelsen,somikkeerihansellerhendesinteresse.hvisnu,nogetafdet,manfortæller, efterfølgendeproblematiseresafministeriet,politikereellerjournalister,vildetsåskadede aktiviteter,sommanerinvolvereti?erdernogleting,detmåskeerbedstikkeatfokuserepå? Ovenståendeproblemstillingledertilendnuetforbehold,somvedrører mulighedenforatstillekritiskespørgsmål.enhverinterviewermåforholdesigtil,ihvilken gradmanpositionerersigselvsomkritiskellerempatiskellerenblandingafbeggedele.i denneundersøgelse,hvorvægtenlæggespåatladerespondenternegiveudtrykforderes selvforståelseogderesforståelseafundervisningen,ervægtentendensmæssigtlagtpåden empatisketilgang,dakritiskespørgsmålkanhæmmerespondentensspontaneudtryk.nogle fågangeharinterviewerenbevægetsigudietspørgsmål,somrespondentenharoplevetsom kritisk,hvilkethargjortvedkommendedefensivogtillukketirestenafinterviewet.derforer dekritiskespørgsmålgenereltblevetnedprioriteret.detbetydersåtilgengæld,at undersøgelsenkankritiseresforatladenogleafrespondenternefremstilleetskønmaleriaf 9
10 deresegneaktiviteter,udenatdeerblevetimødegåetafkritiskespørgsmål.mensamtidiger deafrespondenternesærligtudtalteudsagn,somforfatterenfornemmermåskekunnestøde noglelæsere,hverkenblevetfrasorteret,bortforklaretellersøgtminimiseret.sådervilandre kunneangribeundersøgelsenfradenmodsattevinkel.deterumuligtatgørealletilfreds,og detskaldahellerikkeværeensociologiskundersøgelsesformål.detvigtigsteeratvære bevidstomdemulighederogbegrænsninger,somethvertmetodiskvalgindebærer. Deltagerobservation Dererudførtdeltagerobservationifleremoskeer,medhenblikpåatdannesigetindtrykaf, hvordanundervisningenkonkretforegår,ogihvorhøjgrad,dereroverensstemmelsemellem detbillede,somrespondenternegiver,ogdetbillede,sominterviewerenfårvedpersonligt fremmøde.indtrykkenefradeltagerobservationenvil,idetomfangdeterrelevant,blive inddragetløbendeifremlæggelsenafrapporten.forbeholdeterhernaturligvis,atden objektiveobservationikkefindes;alenevedsintilstedeværelseiundervisningslokaletkan observatørenpåvirkesituationen,sådenikkebliver,somdenvillehaveværet,hvisderikke havdeværetenudefrakommendeobservatørtilstede.detteforbeholdtiltrodserdetdog stadigbedreendingenting,ogdetgiveridetmindstemulighedforatdannesigetindtrykafde fysiskerammer,samtaffremmødettilundervisningenogelevernesprofiler(alder,etnisk oprindelse,køn,sprogkundskaber). Kontaktforløb Respondenterneerblevetkontaktetadflereforskelligekanaler.Deungeer fortrinsvisblevetkontaktetgennemforfatterensalleredeeksisterendenetværk,mens flertalletafunderviserneogforældreneerfundetvedatkontaktemoskeerellerforeninger, vedtelefonopkald,mailsellerpersonligtfremmøde.ilighedmedkühlesindtrykafsine respondenter(kühle2006:8)hardeflesterespondenterværetimødekommendeog interesseredeistudiet.detgælderherisærforældreogelever,menogsåflertalletaf underviserne.noglefåhardogindledningsvisvirketmistroiskeellertøvende,forsåalligevel atindvilgeiatmedvirke.enenkeltvirkedepåkantentildettruende.menellersharhurdlerne ikontaktforløbetførstogfremmestværetatnoglemoskeerskontaktinformationerog relevantekontaktpersonervarsværeatfåfati. Dadetafennyereundersøgelsefremgår,atfleremuslimskefriskolertilbyderislamisk undervisningefterskoletid(ihle2007:50),blev20muslimskefriskolerkontaktettelefonisk. Samtligemeddeltedog,atdeikketilbødislamiskfritidsundervisningellerlignendeaktiviteter, ogatdehellerikkeudlejedeellerudlåntelokalertilsamme.vedfremmødepåflerefriskolers adressersamtinformationssøgningirelevantemiljøerblevdetdogkonstateret,atderrent faktiskvarreligiøsfritidsundervisningoglignendetilbudpåflereundersøgteskoler.enaf disseskolerindvilgedeefterfølgendeiatdeltageiundersøgelsen,ogsvareneherfraindgårpå ligefodmeddeandreunderviseressvar. 10
11 Anonymitet Enafudfordringernevedundersøgelsenharværetatsikreanonymitettil respondenterne,udenatundersøgelsensresultaterblevfordiffuse.underviserneerderfor blevetbenævntefterdenbrederegruppering,detilhører.tilhørsforholdetkanvære institutionelt,somnårenimamerudsendtafdettyrkiskereligionsministeriumdiyanet,eller organisatorisk,somnårenunderviserrepræsentererminhajul Qur an,ellerdoktrinært,som nårenimambekendersigtilsufismen,ellerrefererertillærdefradetmuslimskebroderskab, (Ikhwan).Ligeledeskanbetegnelsersom arabiskimam eller marokkanskunderviser benyttes.respondentenkanogsåkarakteriseresbrederesomsunniellershi a,ligesom imamenkanbenævnesefteruddannelsessted,foreksempel Azhari (fraal Azhar).Eleverne ogforældrenebenævnesoftestblotsom elev / forælder.derertreundtagelserfra anonymitetsreglen.forahmadiyya imamenhardetikkeværetmuligtatopretholde anonymitet,daderkunfindesénidanmark.ligeledeserderhellerikkeopretholdt anonymitetforismailbasaran,somvarformandfordetyrkiskediyanet imameridanmark,da undersøgelsenblevudført.hanfigureriundersøgelsengenneminterviewsamtcitaterfrahans bogwomeninislam,somhananbefaledeblevbrugtistudiet.ligeledeserkarimahvarregaard fraselamfriskolemedsomforfattertilundervisningsmateriale,hvorforanonymitetheller ikkegivermeningihendestilfælde. Respondentprofiler Ialthar50respondenterdeltaget:20imamer/undervisere/lederefra moskeerne,15forældreog15elever.selvomhovedvægtenharliggetpåmoskeerne,dvs.de mereinstitutionaliseredetilbud,erdetdogvedfeltarbejdeblevetkonstateret,atundervisningi foreningerogenddaiprivatehjemkanhavebetydninginoglemiljøer.derforerénafde interviewedeunderviserefraenforening,ligesoménafdeinterviewedeeleverbådekommeri enforeningogienmoske,ogenandenelevfårundervisningprivat.deflesteinterviewede eleverer15 17årgamle,toerdogfyldt18,ogenenkelterover18.Flertalletafeleverne(11) gårpågymnasiet,tregårifolkeskoleogenergåetudafskolen. Deltagernesoprindelseslandeer:Palæstina,Jordan,Ægypten,Irak,Marokko, Yemen,Libanon,Pakistan,Tyrkiet,Ex Jugoslavien,Somalia,Danmark(konvertitellerfødti Danmarkafforældremedudenlandskoprindelse).Flereerafblandetherkomst.Etparstykker harboetiandreeu landeelleriusa.deflesteelevererfødtidanmark.flereafunderviserne eridanmarkpåforkyndervisum,nogleerflygtetellerindvandrettildanmark,andreerfødtog opvoksetidanmark.toundervisere,beggemedpakistanskbaggrund,understregeriøvrigt derestilhørsforholdtildanmark.somdenenesiger:jegerfødtheridanmark.jegerdansker. MenmineforældrekommerbeggetofraPakistan.Respondenterneerbosati hovedstadsområdet,odenseellerårhus området.fireinterviewserudførtpåarabiskafen arabiskinterviewer,somefterfølgendeharoversattildansk.tointerviewserudførtpå engelsk,etpåfransk,ogeroversattildanskafintervieweren.ifiretilfældeharensekretær ellerforælderframoskeenhjulpetmedatoversættefraurduellertyrkisktildansk. Detunderstreges,atdettestudiebegrænsersigtilmiljøetomkringmoskeerog islamiskeforeninger,ogdetsegmentafdenmuslimskebefolkning,someraktivtder.dens resultatersigeraltsåintetom,hvilkesvar,mankunnehavefåetpåsammespørgsmålblandt muslimerudenfordettemiljø.endvidereerdeltagerneiundersøgelsentypiskmeget 11
12 engageredemedlemmerafdeenkeltetrossamfund,ogderforerdehellerikkenødvendigvis repræsentativefordemindreengageredemedlemmer.somenafforældrenesiger: Mangemuslimervedikkeretmegetomislam.Devedatdeermuslimer,devedatKoranener dereshelligebog,ogsågårdereslivellersvidere.ligesommangekristne,degårikkeikirke,de kenderikketilkristendommen.sådanerdet,nogleersåtætpåderesreligion,mensandre Endeligeretmindresegmentafselvemoskemiljøetikkemediundersøgelsen,somdergøres opmærksompånedenstående. Repræsenteredestrømninger Iudvælgelsenafrespondentererderlagtvægtpåatgøreundersøgelsenså repræsentativsommuligtfordeislamiskestrømninger,somfindesidanmark.detbemærkes, atidenneundersøgelseforetrækkesbrugafbegrebet strømninger snarereendbegrebet grupperinger,sombrugesiandreundersøgelser.beggeudtrykerselvfølgeliganalytiske konstruktioner,men strømninger foretrækkesher,dadeterforfatterensindtryk,atderofte ikkeersåklareafgrænsninger,somudtrykket grupperinger kansuggerere.tværtimodkan flerestrømningerværerepræsenteredeisammemoske,dekanoverlappe,flydesammenog frahinandenigenietdynamiskspil,somofteafhængerafpersonkonstellationer.endvidereer detvæsentligtatværeopmærksompå,atnoglebevægelserbådekanfungeresomen organisationogsomenbredere,ideologiskstrømning,sommankanrefereretilogidentificere sigmedudenatværedecideretorganiseretibevægelsen.eteksempelherpåkanværedet MuslimskeBroderskab.Enafdemedvirkendeimamerharal Qardawisomideologisk reference,ligesomhansholdningerliggertætopafal Qardawis.Mendetbetyderikke,athan somsådanerofficielrepræsentantforbevægelsen;detbetyderbare,athanbådegennemsin eksplicittereferencetilal Qardawisamtsineøvrigeudtalelserliggertætpådenbredere strømning,sombroderskabetudgør. Anonymitetsprincippetmedfører,atdeenkeltetrossamfunddesværreikkekan nævnesvednavnher.menoverordnetkandetsiges,atbådesunni,shi aogahmadiyya trossamfundoptræderiundersøgelsen.ahmadiyyaerneerinkluderet,dadeopfattersigselv sommuslimer,selvomandremuslimeranserdemforatværefrafaldne.alevierneertil gengældikkemediundersøgelsen,dadeselvharvalgtikkeatdefineresigsometislamisk trossamfund. Blandtforskerediskuteresdetmeget,hvordanmankanklassificeredeenkelte strømninger.isærerderuenighedom,hvorbredtetbegrebsom islamisme børvære.ifølge MehdiMozaffaridækkerbegrebetalleformerforpolitiskorienteretislam,fradetMuslimske Broderskabtilogmedal Qaida.(Mozaffari2007)EnforskersomGillesKepelforetager derimodetskelmellempådeneneside islamisme somindbefatterislamiskestrømningerà labroderskabet ogpådenandensidesalafisme,hvisforståelseafislamdefineressommere rigidogradikalendbroderskabets.(kepel2004).istilmedkepeltrækkerlenekühlelinjen mellempådenenesidebroderskabetoglignendestrømninger,sombenævnes islamisme og pådenandensidebevægelsersomal Qaida,Hizb ut Tahrir,Tabligh, wahabisme og salafisme,somhunbenævner nyfundamentalisme.(kühle) FølgermanLeneKühlesklassificeringafislamiskestrømninger,kanmansige,at indeværendeundersøgelsepræsentererenbredpaletafstrømninger,fraislamismeàladet MuslimskeBroderskaboversufismeogislamiskmodernismetilliberalreformisme.Til 12
13 gengælderderikkerepræsentanterfradegrupperinger,somkühleklassificerersom nyfundamentalister,såsomhizb ut TahrirogTabligh.EnHizb ut Tahrir tilhængerhavde lovetetinterview,menspranggentagnegangefraisidsteøjeblik.desudenfalderhizb ut Tahrirdelvisudenforundersøgelsensramme,dabevægelsenikkesomsådantilbyder undervisningforbørn,selvomdenkantiltrækkeungetillæsegrupperne.tabligh moskeeni BirkegadeiKøbenhavneksisterertilsyneladendeikkemere,ogdetharikkeværetmuligtat findebevægelsenandresteder.hvemdererrepræsenteretiundersøgelsenhængeraltsåtil delssammenmed,hvemdererorganiseretidanmark,hvemderharundervisning,oghvem derharreageretpositivtunderkontaktforløbet.moskeermedtilknytningtilsufisme,islamisk modernismeogliberalreformismegavoverordnetsetingenkontaktproblemer,andetendat nogenvarsværeatkommeikontaktmed.mennårkontaktenførstvaretableret,vardersom hovedregelikkeproblemermedmistroellermanglendeviljetilatdeltage.tilgengældvar moskeen,hvisimamtendensmæssigtbefindersigidetmuslimskebroderskabsstrømning, førstafvisende.moskeensimamaccepterededogefternogetbearbejdningetinterviewmed projektetsarabiskeinterviewer. Fleremoskeer,somindenfordesidsteårharværetisøgelysetiforbindelsemed dansketerrorsagerellerradikalisering,erikkemediundersøgelsen.detgældertaibah moskeenpånørrebro,somikkeharundervisningfortiden,samtsomaliskungdomsforening, NordreFasanvejpåNørrebro,somnokharundervisning,mensomtrodsgentagne henvendelserogopsøgendefeltarbejdeikkeharønsketatmedvirke.detskalhersiges,atdet athaveværenævntimedierneiforbindelsemedterrorsagerikkenødvendigviseren udelukkelsesfaktor.toafdemedvirkendemoskeerharværetperifertnævntiforbindelse medterrorsager,menharsidenhaftpersonudskiftningiledelseog/ellerprædikanter,oghar gernevilletmedvirke. IslamiskForbundpåHejrevejiKøbenhavnerdesværreikkemediundersøgelsen. Gentagneforsøgpåkontaktmedmoskeensimamererikkelykkedes.Denene,Fouadal Barazi,hartidligereienegyptiskeaviskritiseretdanskebørnehaverforat indoktrinere muslimskebørntilataccepteredanskkultur. 1 Aleneafdengrundkunnehanhaveværet interessantathavemedienundersøgelse,derfokusererpåundervisningafbørn,mendet harhanikkeønsket.moskeensandenimamharikkeharreageretpåhenvendelserne.en tredjesvaredeefterdenoplystedeadline,ogharefterfølgendeikkereageretpåenny henvendelse.vedetpersonligtfremmødeblevinterviewerenstoppetudenfordøren,mensal Baraziogentolkstodindenfor.Demedgav,atdervarundervisningimoskeen,menvilleikke medvirke,fordervar ingenting atsigeomundervisningen.dainterviewereninsisterede, stilledetolkensigidørenoggentogfleregange dereringenting medettonefaldogen attitude,somtydeligtsignalerede nugårdu hvilketinterviewerensågjorde. Derkanværeforskelligeårsagertildesidstnævntemoskeersafvisendeattitude årsager,somforfatterenharsøgtatfåbelyst,ikkeiegneformodninger,menblandtkilderi miljøet.enarabiskekildeiforfatterensnetværkgiverfølgendefortolkning: Deharværetmegethårdtramtafbådemedierogpolitikeredesidstetiår,senestmednye stramningertiludlændingepakken.,deføler,ativærstefaldkommerderesudtalelsertilatblive citeretudeafkontekst,sådetafspejlersignegativtpåmuslimeridanmark. 13
14 Deterdogikkedenenesteforklaring,somgivesafkilderfradetmuslimskemiljø.Andre forklaringerharværet,atde,somafvistekontaktvar paranoide,ellerudvisteunødvendig offermentalitet Enforælderfraenpakistanskmoskespørgerindtilkontaktforløbetide andremoskeer,ogkommentererdeovennævnteafvisningermedatsige: Sådanerviikke,vi ermereåbneenddeandre.nårdugårtildeandremoskeervilmangesige vivilikketalemed dig,vivilikkesigenogetom,hvadviunderviseri. Menherharviingentingatskjule. Enarabisk kildegårsålangtsomtilatkommentereafvisningernemedet deterfordidegodtved,der foregårnogetulovligt.deternaturligvisenalvorligbeskyldning,mendaforfatterenikkehar haftmulighedforatoverværeundervisningenellerintervieweunderviserefrademoskeer, somvarkonsekventafvisende,kandenvurderinghverkenbe ellerafkræftes.kommentaren kanaltsåikkebrugestilathævde,atderrentfaktiskforegårnogetulovligtinogleafde moskeer,somharafvistsamarbejde.denillustrerertilgengæld,ligesomdeandrehernævnte kritiskekommentarer,atmanikkekanplaceremoskeerneellerborgeremedandenetnisk baggrundiensamletgruppe,dadererstorforskelpå,hvordandenenkeltesersigselvogsit trossamfundiforholdtildetdanskesamfund,ligesommaninoglemoskeerkanhaveen opfattelseaf,atandremoskeerikkedyrkeretpositivtforholdtildetomkringliggende samfund. Selvomdeterærgerligt,atnoglefåstrømningerognoglefåmoskeerikkeer repræsenteret,hardetdogogsåsinfordel:nemligatdenislam,derherbliverpræsenteret,er forholdsvismainstream,samtidigmedatmegetforskelligegrupperingererrepræsenteret. Udenatskullebrugeformegetspaltepladspåal Barazi,derjosomnævntikkeharønsketat deltage,skaldetherligetilføjes,atendelmuslimeridetkøbenhavnskemiljønokville karakteriserehamsomforholdsvismainstreampålinjemedflereafdemedvirkendeimamer, ligesomhanikraftafsinuddannelsefraal Azharnyderstorrespektblandtmange. Endeligererdetvæsentligtatværeopmærksompå,atdeopdelingeriforskellige grupperinger,somergængseblandtforskere,ikkenødvendigvisbrugesafmuslimerneselv.i stedetforatplacererespondenterneikategorier,somdeikkeselvharvalgt,vildettestudie overladedettildemedvirkendeatdefinere,hvordandevilbenævnes,oghvordandeplacerer sigselviforholdtildeandre.detbetydersåogså,atde,somikkeharvilletværemed,kuner tilstedegennemdeandresbedømmelserafdem hvadentendissebedømmelsererpositive ellernegative. UNDERVISNINGENSORGANISERINGOGBENÆVNELSE Hvordanbenævnesundervisningstilbuddene? Denreligiøsefritidsundervisningblandtislamisketrossamfundbenævnesilitteraturenofte Koranskoler.(Simonsen1989;Kühle2006).Menhvadkalderdettestudiesrespondenter selvundervisningsaktiviteterneimoskeen?ingenafunderviserneellerforældrenebruger udtrykket,mennogleafelevernegør.derskelneseventueltmellemrecitationafkoranen ( Koranskole )ogandrediscipliner: 14
15 DeterikkesådangenereltKoranskolehvormankunlærerKoranen,vilærerogsåarabisk,oglidt omislam,samtidigmedatvilæreromkoranen.(elev) Dererforskelligt,hvordanmoskeernearrangererundervisningen,mentypisktilbydesdisse trediscipliner,koran recitation,islamogarabisksprog.detvariererframosketilmoske, hvorvidtdissetreelementertilbydessomadskiltefag,ellersomdelafsamme undervisningsforløb.oftevildestørremoskeermedmangeeleverhavemulighedforattilbyde flereseparatefag,mensmanimindremoskeermedfærreelevertypiskvilvælgeatintegrere Koran recitation,islamiskdoktrinogarabiskisammeundervisningsforløb.koran recitation benævnesoftestmeddenislamiskebetegnelsetajweed.islamiskdoktrinbenævnesforskelligt, altefter,hvilkenunderdisciplin,dertilbydes:tafsir,koran exegese,fiqh,islamiskretslære,eller sirat,profetenmuhammadslivshistorie.somovervejendetendensbrugesaltsådeoprindelige arabiskebetegnelserfordisciplinerne,ikkedanskeordkonstruktionersom Koranskole.I dettestudieervalgetatbrugedebetegnelser,somrespondenterneselvbruger. Udoverarabiskskaldetnævnes,atdepakistanskemoskeerogsålæggervægtpå atunderviseiurdu,mensdetyrkiskeogdenbosniskemoskétilgengældikkeserdetsom deresopgaveatundervisesærskiltityrkiskellerbosnisk,selvomundervisningenforegårpå dissesprog. Undervisningsprogrammernestilrettelæggelseogmålgruppe Itidligereundersøgelserbeskrivesundervisningstilbuddenestilrettelæggelsesåledes: DetnormaleforindvandrerbørniDanmarker,atdegårikoranskoleiweekendeneller meresjældent etpargangeomugen.undervisningenvarerfratotimertilfiretimerad gangen.børneneeropdeltefterkønmensomregelikkeefteralder.pigerogdrengekan dogundervisessammen,hvorelevgrundlageterforlilletilatdeledem.oftefølger børnenekoranundervisningeniadskilleligeår. (Simonsen,1989:14) ialmindelighedvilenkoranskolesvarenogenlundetilensøndagsskoleidenforstand,at dersomoftestvilværeundervisningpåmindreholdto tretimerhverlørdageller søndaginoglefåår,mensbarnetermellemseksogsyvogmellem10og12år.(kühle, 2006:44) Idenneundersøgelseorganisererendelmoskeerdogundervisningiløbetafugen,ikkekuni weekenden.erdetmonfordielevgrundlageterstegetsidenkühlesogisærsidenbæk Simonsensundersøgelse?Ligeledesbrugerflererespondenternogetmeretidpådetenddetofiretimeromugen,somnoteresiBækSimonsensogKühlesundersøgelser.Femtimererikke usædvanligt,ogetparenkeltenåropmodfemtentimeromugen.hvadangår aldersspredningenerdenidehermedvirkendemoskeerbetydeligtstørreendikühles undersøgelse,hvorderrefererestilenaldersrammepå6 12år.Atmanideflesteafmoskeerne modtagerbørn,fradeer6 8årstemmeroverensmeddenneundersøgelse.Meningenafde medvirkendemoskeerstoppertilbuddeneved12 årsalderen.ienafdemindremoskeerer denøvregrænse15 16år.Idestørremoskeeraldersopdelesundervisningengerne,for eksempel7 10,10 13,13 15,15+,hvorderaltsåerenglidendeovergangfrakurserforbørnog ungetilkurserforvoksne.ienenkeltmoskevarundervisningenikkealdersopdelt overhovedet,tværtimodblevbådebørn,ungeogvoksneundervistsammen.ideflesteandre moskeervarvoksenundervisningdogadskiltfraundervisningafbørn,selvomdernogengange 15
16 kunneværeoverlapningmedundervisningafunge,foreksempelnåretkursusforløb henvendersigtilmålgruppen15+.ligeledeskanderinogleafmoskeerneværeetvist aldersspændisammeklasse,fordieleverneplaceresiholdenealtefterniveau,ogikkeefter alder.dogstartermangetidligt,ved6 7års alderen,ogdetbliverderforipraksis aldersbestemt,hvornårmanlærerhvad: JeggiktilKoranskoledajegvaryngreogskullelæreKoranen,derhavdeviikkesåmeget islamiskundervisning.nugårjegtilislamiskundervisning,somkunomhandlerislam.dererogså arabiskforstørrebørnogvoksne,mendetharjegikketidtil.(elev) Enbosniskimambeskriverligeledesdenprogression,hansersomønskværdig: Førstlærerdu atlæsearabisk,sålærerdutajweed,ogsålærerdutafsir. Kønsadskillelse SomJørgenBækSimonsenbemærker(Simonsen,1989:14),adskillesdrengeogpigertypisk, nårelevgrundlagetertilpasstorttil,atdetgivermening.detteerstadigenpertinent observation.adskillelsenkanforegåvedatderkunkommermændellerkvinderpåbestemte ugedage,ellervedatkvinderneharderesegnerum,istørremoskeerevt.egenetage.til foredragistoresalekankønsadskillelsenforetagesvedatetgardindelerrummet.inogleaf moskeerneskeradskillelsenalleredefra6 årsalderen,iandreførstomkring13 årsalderen. Dogvistedeltagerobservationerne,atnårpigerogdrengeundervisesisammelokaleogkan sehinanden,erdetypiskadskiltafenmidtergang,hvorpigernesidderpådeneneside, drengenepådenanden.kunienenkeltmoske,enmindremarokkanskforening,sadpigerog drengeblandet,somdekunnegøredetiendanskfolkeskole.ienandenmoske,minhajul Qur an,varkønsopdelingenløsereendideflesteandremoskeer.dervaringenkvinderi mændenesafdeling,detogange,forfatterenbesøgtemoskeen,menpåkvindernesog børnenesetagekomdermandligeundervisere,ligesomformandenkunneviserundtderoppe udenatnogentognotitsafdet.dogbetyderdetteikke,atgrænserneforsømmeligadfærd kønneneimellembliverophævet,somrepræsentanterfordetomoskeerfremhævede: Pigerogdrengelæsersammen,snakkersammen,kenderhinanden,mendetmåkunvære venskab,demåikkegåudovergrænsen.fysiskkontakterikkeacceptabel.(marokkansk underviser) Visøgeratlærebørneneatmændogkvindergodtmåkommunikeremedhinanden,indenforde islamiskebegrænsninger,selvfølgelig,virespekterervoresreligion.(pakistanskforælder) Forbådedenmarokkanskeogdenpakistanskerespondenterdetaltsåvæsentligtat understrege,atdenfriereinteraktionmellemkønneneikkebetyder,atmanharophævetde islamiskereglerfor,hvornårfysiskkontaktmellemmandogkvindeertilladt.detteprincip overførerelevernegernetilderesagerenidanskeskoler,somenpigeforklarer: Jegkan holdegrænsenoverfordrengenepågymnasiet.deterikkesådanatjegaldrigtalermed drengeneiklassen,mendereraltidgrænserforhvormeget 16
17 Moskeernessocialeaktiviteter Flereafdestørremoskeerkombinererundervisningstilbuddenemedenvifteafreligiøse arrangementersamtsocialeogsportsligeaktiviteter,såsomfoldbold,fitness,udflugter (skovture,tivoli,folketinget)ellerrejser(tilandalusien,tilmarokkoetc.).somenelevsiger Manfårflerevenner,deterligesomenfritidsklub,deterikkekunundervisningheletiden.En gangimellemservifilm,lavernoglearrangementerellerspillerfodbold.vilærernoget,menvi laverogsåfritidsaktivitetersammen.bareatviersammen.viviseratvimuslimerholder sammen. Enshi arespondentnævnerogsådetsocialesomvigtigt,oghenvisertilhjemmesiden aktiviteter,nemligfodbold,skydningogstyrketræning.enunderviserframinhajul Qur an fortællerom,hvordanorganisationensfritidstilbudtiltrækkerenbredvifteafunge,ikkekun pakistanere hvorvedmoskeenplacerersigfavorabeltpå religionernesmarkedsplads : VoresungdomsorganisationMinhajYouthLeague,deharogsåaktiviteterforunge.Dermøder ogsåtyrkereop,ogkonvertitterogsomaliere,fordideterpådansk.fordeterikkesådanatdet kunskalværeforpakistanere,deteråbentforalle,muslimerogikke muslimer. UNDERVISERNESBAGGRUNDOGUNDERVISNINGSMETODE Daunderviserensuddannelsesmæssigebaggrundspillerindpå,hvilketstofder præsenteresforeleverne,samthvordanformidlingsprocessenbliverstyret,erunderviserne blevetspurgt,omdevillefortællelidtomderesbaggrundogpædagogiskevalg. Undervisernesbaggrund Fireafunderviserneerfortrinsvisselvlærte.Denimam,somsvaredepr.mailhar ikkeindikeretuddannelsesbaggrund.ellersharalledeandreenreligiøsog/ellerenanden uddannelse.nogleakkumulererkvalifikationerne,somillustreretinedenståendeskema.der eriskemaetogsåplottettreundervisereind,somikkeerblevetpersonligtinterviewet,men somunderviserisammemoskeersomdeninterviewede,ogsomdeninterviewedeharnævnt. Danogleafunderviserneerfrivillige,somarbejdervedsidenaf,noteresderesjobfunktion,når deselvharnævntden.detbemærkesiøvrigt,atunderviserneveddetyrkiskeogmarokkanske moskeererudsendtafderesrespektivelandesregeringerpåforkyndervisum.minhaj ul Qur ansimamersamtahmadiyya imamenerligeledesudsendtafdenorganisation,de repræsenterer. 17
18 Religiøsuddannelse Verdsliguddannelse Evt.jobvedsidenaf 1 UniversitetiQum,Iran 2 UniversitetiQum,Iran folkeskolelærer Lærer,islamiskfriskole 3 Bosniskislamiskfakultet+al Azhar 4 islamiskorganisationidanmark Ph.d.,PanumInstituttet Rådgiverforprivate virksomheder 5 islamiskfakultetipakistan Jurist 6 islamiskfakultetipakistan Økonom 7 islamiskfakultetipakistan Cand.Magiengelsk+ Folkeskolelærer 8 islamiskfakultet,arabiskland Ingeniør 9 Al Awza icollege,libanon Businesscollege+kurseri mangement,sociologi,lederskab, psykologi,træningsmetoder, 10 IslamiskorganisationiDanmark Computeringeniør Afdelingslederi international virksomhed 11 Naturvidenskabeligph.d. 12 Folkeskolelærer 13 Seminarielærer 14 IslamiskFakultet,TrablusLibyen 15 Tyrkiskteologiskfakultet Sociolog 16 Tyrkiskteologiskfakultet 17 IslamiskorganisationDanmark Civilingeniør,DTU ITSikkerhedsekspert Al Azhar Tidligeregymnasielærer 18 Al Azhar Lærer,islamiskfriskole 19 AhmadiyyauniversitetiPakistan HF fagireligion Demedvirkendeunderviseresuddannelsesniveaueraltsågenereltsetrethøjt.Detkandog haveatgøremed,atundersøgelsenvarkoncentreretomkringmoskeerilandetstrestørste byer,somogsåeruniversitetsbyer,oghvorderfindesyngre,universitetsuddannede undervisere.deterikkesikkert,billedehavdeværetdetsammeiprovinsen.imamernepå forkyndervisumertypiskogsåhøjtuddannede.foreksempelrekruttererdettyrkiskediyanet aleneblandtkandidaterfradeofficielleteologiskeuniversiteterityrkiet. 18
19 Skalmanværehafezforatunderviseidennemoské? Enundervisersegnekompetencererisagensnaturafgørendefor,hvadhaneller huneristandtilatvidereformidletilsineelever.daderifleremoskeerlæggesmegetvægtpå Koran recitationogenddaudenadslæreafkoranen,erdetnaturligtatspørgeidenenkelte moske,omunderviserneskalværehafez(kunnekoranenudenad).herbegynderforskellene mellemdenationaleogdoktrinæretraditioneratvisesig.detoshi aunderviseremenerikke, detskalværeenbetingelseafværehafez.kunetpararabiskesunnieropstillerdetsomkrav. Blandtdeandresunniererdetyderstværdsat,menmindrevigtigtidepakistanskemoskeer, ogmindstvigtigtforimamernefratyrkietogbosnien.menblandtarabiskesunniererder ogsåstorforskel,grundetdoktrinæredivergenser.foreksempeludtalerenimamuddannet påal Azhar: ManskalkunneKoranenudenad,fraførstetilsidsteside.,mensenhabashiimam tværtimodfremhæverat Dereroverhovedetintetkravom,atmanskullehavelærtKoranen udenadforatunderviseherimoskeen. Enshi afortæller,hvordanteknologienhargjortdet muligtatslækkepåkravenetiludenadslæren:dererflere,dergårrundtmedeniphone,også hardekoranen,ogsåkandefindeversenefrempådenmåde. Entyrkiskimamforetrækkerat fremhævekendskabettildetarabiskesprog,ogforklarer,hvorfordetervigtigt: JegkanselvheleKoranenudenad,mendeterikkeetkrav.Enimamerogsåimamforbøn,så manskalkunnereciterekorrektpåarabisk,deterkravforatværeimam.imamenskalkunne detforatkunnelæredeandredet.fornårmanbeder,bedermanigruppe,ogimamenleder bønnen.hanskalciterenogleversfrakoranen,ogderforskalhankunnenogleafdevers. Veddeltagerobservationienafmoskeerneblevobservatøreninviteretmedtilatovervære bønnenikvindeafdelingen.detvarenmoske,hvorarabiskikkevarmodersmålforde deltagendekvinder,ogderfremstoddettydeligt,hvorvigtigtdetvarathavelærtarabisk. Underviseren,somledtebønnen,kunneselvfølgeligreciteredenødvendigeverspåarabisk, ligesomhunbenyttedelejlighedentilatrecitereendnuflereayat,koran vers,endde obligatoriske.tilgengældvarierededetendel,hvormegetde menige bedendekunne;nogle reciteredeklartogtydeligt,andremerespagt.doggavdebedendeethelhedsindtrykafatvære forenetirecitationen,ligesomderikkevarnogen,dertrådteafgørendevedsidenaf,hverkeni recitationellerbevægelser.bønnelederenskompetenceogstemmeføringlodhertilathaveen visbetydningsomsamlendefaktorfordeandre. Hvilketsprogunderviserdupå? Mangeafdebørnogunge,somgårtilislamiskundervisninger2.eller3. generations indvandrere,somtalerovervejendeellerkundansk.noglemoskeerfrekventeres afkonvertitter,somkuntalerdansk.detspringendepunkter,hvordandetprægermoskeernes sprogpolitik,oghvilkethensyn,dervejertungestiundervisningen formidlingenafbudskabet ellerhåndhævelsenafetsprog,somikkealleelevermestrerligegodt.isærdetyrkiske, bosniskeogpakistanskemoskeerbrugerprimærtikke dansktalendeimamerpå forkyndervisum.dettypiskebilledeidissemoskeerer,atmanopretholderundervisningpå henholdsvistyrkisk,bosniskogurdu,mensamtidigsøgeratkompenserefornogleafbørnenes manglendesprogkundskaber.detkangøresvedatladestørrebørnpåholdethjælpemedat oversætte,ellervedathaveungetosprogedestuderendeellerlæreruddannedemedsom 19
20 20 hjælpelærere.iflerestørremoskeervaretagesendelundervisningsforløbafyngrestuderende, somerfødtidanmarkogunderviserpådansk.imoskeermedtværetnisktilsniterløsningen ogsågerneatundervisepådansk,daderkansiddebørnmedtreforskelligesprogisamme klasse.atgåovertildanskkanhavedenfordel,atmoskeenkanplaceresigfavorabeltpå moske markedspladsen ogtiltrækkeetbrederepublikumafforskelligenationaliteter: Undervisningenerpådansk.Moskeeneroprindeligtpakistansk,menalleervelkomne.Den undervisningjeggårtilerkunforkvinder,menjegoplevermangeforskelligenationaliteter,der erendelpakistanere,mendererogsåtyrkere,arabere,konvertitter,lidtafhvert.(elev) Konvertittererogsåmedtilatprægeudviklingenhenmodatbrugedansk,isæride tværetniskeellerarabiskemoskeer.menogsåidearabiskemoskeer,somikkeisåhøjgrad tiltrækkerkonvertitterogandremuslimermedikke arabiskbaggrund,begynderdanskat vindeindpas.dogfremhæverflerearabiskeundervisere,atdetervigtigtatlærebørnene centralereligiøsebegreberpåarabisk,samtatfremme,atbørnenestankerfølgerdetarabiske sprogsmønster.ienpakistanskmoskeintroduceresafsammegrundogsåarabisk,parallelt medurdu,nårdeungeellervoksnenåretvistniveau,ogbegynderatlæselærdeværkerpå originalsprog: Derforsøgervihelstatholdeostilarabisk,ellerurdu.Fordeterikkealtid,den engelskeoversættelseergod.derertermer,duikkekanoversætte.(pakistanskunderviser). Deltagerobservationharbekræftet,atnogenbørnharnemmestvedatfølgemed pådansk.samtidigkanbilledetværeretbroget,damanisammeklassekanhavefunktionelt tosprogedesammenmedandre,somreeltkunforstårdansk.ienafislam timerneforyngre børn,fulgteendelafelevernemed noglehviskedeoversættelsertilsidemanden mensandre havdesværerevedatforstå,hvadlærerensagde.andreigenstodheltaf,saduroligt,rodedei tasken,flyttedesiglangsdelavebordeellerrykkedeudtilsidenoglavedenogetandet.en andendeltagerobservationienklasse,hvorelevernevarteenagere,tydedetilgengældpå,at deelevernereeltvartosprogede,dadebådefulgtemed,udtryktesigubesværetogstillede spørgsmåliløbetafundervisningen.ientredjedeltagerobservationvarundervisningen struktureretomkringarabiskenøgleordogkoran passager,somblevforklaretpådansk. Detbemærkesiøvrigt,atderikkeernogensammenhængimellemdetat undervisepådansk,ogsåenpositioniden liberale endeafkühlesskala liberalreformisme sufisme islamiskmodernisme islamisme.snareretværtimod,daundervisningpå danskvarmestgennemførti islamisme moskeen,mensdetomoskeer,somkühleville kategoriseresomrepræsentanterfor liberalreformisme,dvs.dentyrkiskeogdenbosniske, samtidigvardem,somholdtkonsekventfastiundervisningpåandresprogenddansk,altså tyrkiskogbosnisk. Undervisningsmaterialer Iflereafmoskeernebrugermansmåhæftersomundervisningsmaterialetilde mindrebørn.dissehæfterbeskriverforeksempel,hvordanmanudførernamaz(denislamiske bøn),ellerersmå a b c er tilbrugforatlærearabisk,tyrkiskellerurdu.noglesteder,hvor derlæggesvægtpåtajweed,inddragesselvekoranenogsåfrastarten.detkangøresvedat elevernesiddermedselvekoranenforansig,ellervedatbrugehæfter,somerdeltopefter Koranensopdelingi30sektionerafcirkasammelængde.Andrestederbrugermansmå uddragafkoranen,somlærerenforeksempelskriverpåtavlenpåarabisk.enenkeltimam
21 brugerudelukkendeegnenoterisinundervisning.denbosniskeimambrugerdetofficielle bosniskesystemsbøger,mensdentyrkiskeimambrugerbøgerproduceretafdiyanettildet europæiskemarked.enarabiskforeningbrugerbøgerfrajordanskeogægyptiskefolkeskoler, mensenmarokkanskimambenytterundervisningsmaterialeudviklettilarabisk talendei Vesten.Idestørrearabiskeogpakistanskemoskeer,somtilbydermereavanceret undervisningforungeogvoksne,brugesdecideretakademiskeværkerindenforislamisk retslære.flerestederbruges,ogsåtilbørnene,undervisningsmaterialepåengelsk.en pakistanskunderviserredegørforvalgetaflitteratur:derermegetlidtgodtlitteraturpådansk. Derfindesheldigvismasserafgodtlitteraturpåengelsk,mendetbedsteerarabiskogsåurdu. Detskalhernævnes,atendelafdebesøgtemoskeerikkeønskedeatoplyse, hvilkebøgerderblevbrugttilundervisningen.vedhvertbesøgspurgteintervieweren,omdet varmuligtatkøbeellerlåneeksemplarerafundervisningsbøgerne,ogdetvaraltsåikkealle steder,detspørgsmålblevimødekommet.minhajul Qur ansboghandelskiltesigpositivtud vedberedvilligtatforæreinterviewerenenordentligstakbøgerogdvd er.flerestedergled manafpåspørgsmålet,menudleveredeistedetda wamateriale,altsåmissionerende materialeomislamtilikke muslimer.dettyrkiskediyanetgledafpåforespørgslerneom undervisningsmateriale,mentilgengældfikinterviewerenetparbøgermed,skrevetaf Diyanetautoriteter,somhunblevopfordrettilatbrugeiundersøgelsen.Debøger,somderi dettestudievilbliveciteretfra,eraltsåkunfradetudvalg,sommoskeerneharindvilgetiat foræreellersælge,eller,ietpartilfælde,someleverneharnævnt,ogsomforfatterentildenne rapportefterfølgendeselvharanskaffet. Pædagogiskehjælpemidler Noglefåunderviseralenemedkridtogtavle,somienafklasserne,hvorderblevudført deltagerobservation.lærerenskrevpåtavlen,menselevernemereellermindreflittigt noteredeidereskladdehæfter.deflestemoskeersøgerdogatimødekommeelevernes forventningeromformidlingsvenligeogvarieredepædagogiskehjælpemidler:computermed projektor,powerpoint,youtube,internetmv.ienafmoskeernebrugespuslespiltildemindre børn,somskallæredearabiskebogstaver,ogkortspiltildestørrebørn,somskallære Profetensledsagereatkende.TilKoran recitationbrugernogencd er.dervisesogsåfilm: Visånoglefilmdervarlavetidearabiskelande,desnakkedearabisk,mendervardanske undertekster.detvarprofetenshistorie.ogsåfortællerlærerenkorthvaddetvarogstiller spørgsmåltilfilmen.viskaltagenoter,såvikanhuskehvadfilmenhandlerom.(elev) Andreundervisningsforløberdecideretstudieforløb,hvorunderviserenuddelerreferatermed takeawaypoints.etenkeltstedlæggerunderviserensinenoterudpåinternettetefter undervisningen.flereharprofessioneltdesignedehjemmesidermedvirtuellemøderum,som manskalhavegodkendelseogpasswordtilatfåadgangtil.disseertypiskudvikletafyngre underviseremedvideregåendeuddannelser,somselvharbrugtlignende kommunikationsformeriløbetafderesstudier. 21
22 Hvilkenindlæringsmetodeforetrækkerdu? Dererframosketilmoske,ogfraundervisertilunderviser,storvariationi undervisningsmetoder.noglestedererundervisningenforelæsningsagtig,for,somentyrkisk imamsiger: Jegharkuntotimer,ogderermangebørn,såjegkanikketagemigafhvertenkelt barnidetotimer.derforerdetmestmig,somunderviser. Noglefåafunderviserneserdetsom deresrolleatfremlæggeenvidenogdikterehvadmanmåellerikkemå,udenatdetforventes ateleverneeraktivepåandenmådeendatdeanstrengersigforathøreefter,ognoterersig, hvadlærerensiger.detteafspejlerihøjgradenbestemtopfattelseaf,hvordanmanopdrager børnogvideregivermoralskeprincipper.somenimamuddannetpåal Azharsiger Man opdragermuslimertilatnårallahsigernoget,såskaldehøre.muslimenskalfølgekoranenog sunna en,uansetomhanvedhvorforellerikkevedhvorfor. Idenoptikerdengodeelevden, somindordnersiglærerenspåbudogforbududenatstillespørgsmål.forenafeleverneerdet ogsålydighed,dererafgørende:lærerenfortælleromvoresreligion,hvadvimåogikkemå. Dennebeskrivelsebekræftesafdeltagerobservationivedkommendeelevsklasse.Læreren docerede,menselevernesadstilleoglyttede.dendocerendemetodeeraltsåikke nødvendigvisenineffektivformidlingsform,sålængeeleverneacceptererden.deterdogikke indtrykket,atdendocerendeformidagerfremherskende.enlæreruddannetunderviser læggervægtpåetmodernelæringsprincip: Iislamhørermanoftefolk«halal»[tilladt],«haram»[forbudt],menhvorforerdetharam?Så sigerde,«deterharamfordideterharam».menjegforetrækkeratforklarehvorfor.for eksempel,manmåikkedrikkealkohol,fornårmandrikker,sårisikerermanslagsmålogulykker. Detbemærkes,atdetikkeerselveforbuddet,derertildiskussion,menmåden,hvorpå forbuddetpræsenteres.deltagerobservationhosdenneunderviserbekræftede,athaninddrog eleverneiendiskussion.dogikkeforatsættespørgsmålstegnvedselvedepraksisog principper,somskulleindlæres,menforatelevernekunnehuskeogaccepteredem.deter altsåikkesådan,ataltertildiskussion,atmansomelevkanbegyndeatgradbøjeforbuddet modatindtagealkoholellerlignende. Ogsånårdetdrejersigomindlæringafbønnen,inddrageseleverne: nårbørnene skallære,hvordanmanudførerbønnen,hvordanmanskalvaskesigførbønnen,såfårjegenelev ellertoopforandeandre,sådekansedetoghuskehvordanmangør. Igenhandlerdetikkeom, atbarnetselvskalbegyndeatudviklealternativebevægelsesmønstre,dethandleromatkunne udføredeforeskrevnebevægelserkorrekt. Underdetindledendefeltarbejdeopfordredeenarabiskkildetilatundersøge,om børnblevslåetafundervisereninogleafmoskeerne.tointerviewedeimamercitereren hadithom,atmanskalbegyndeatlærebarnetbønnenfra7 årsalderen,ogslåhamhvishan ikkeudførerdensom10 årig,mendeuddyberikke,omdeselvslårbørnene.enandenimam tilbageviserudenatværeblevetspurgt: Småbørnbliverikketæsketellerhjernevaskether. En enkeltelevnævnerfænomenet: Manhøreromat uhharduhørtatalifradenogden Koranskoleblevtæsketafsinlærer.Menjegtrorikkedeternogetderfortsætter,deternogettid siden,jegsidstharhørtomdet.somdenneelevantyder,laderdettilatmoderne indlæringsmetoderervedatgørederesindtogideflestemoskeer,isærblandtdeyngre undervisere,somselvhargåetidanskfolkeskole.flereafdemhariøvrigtenlæreruddannelse elleretpædagogikumbagsig,ogbrugerderformetoder,somergængseidetdanske uddannelsessystem:diskussion,debat,afstemning,gruppearbejdeogietenkeltstedteaterspil. 22
Religiøs fritidsundervisning for børn og unge. blandt muslimske trossamfund i Danmark
Religiøs fritidsundervisning for børn og unge blandt muslimske trossamfund i Danmark Rapport udarbejdet af ph.d. Tina Magaard Hermes Consult for Integrationsministeriet Marts 2011 1 Dette studie er baseret
Læs mereReligiøs fritidsundervisning for børn og unge. blandt muslimske trossamfund i Danmark
Religiøs fritidsundervisning for børn og unge blandt muslimske trossamfund i Danmark Rapport udarbejdet af ph.d. Tina Magaard Hermes Consult for Integrationsministeriet Marts 2011 1 Dette studie er baseret
Læs mereFORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM
POST.DOC, PH.D. FOKUS At følge muslimskheden som en diskursiv kategori, der antager forskellige former, gives forskellig navn og indhold i de kontekster og relationer, barnet indgår i. Det handler om at
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mere2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND
2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND Religiøs undervisning af børn og unge i Danmark Det er et velkendt faktum, at børn, der har modtaget en eller anden form for religiøs opdragelse, har
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereReligiøs fritidsundervisning for børn og unge blandt muslimske grupper i Danmark
1 Religiøs fritidsundervisning for børn og unge blandt muslimske grupper i Danmark Rapport udarbejdet ved Center for SamtidsReligion, Aarhus Universitet. 2 Religiøs fritidsundervisning for børn og unge
Læs mereBilag 2: Orientering om den nye nationale kortlægning af moskéer i Danmark
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 3. kontor - Integration og Vækst NOTAT 7. august 2018 Bilag 2: Orientering om den nye nationale kortlægning af moskéer i Baggrund Rapporten
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011 På Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk blev der i foråret 2011 udbudt to moduler, Humanistisk videnskabsteori og og Tekst og mundtlighed
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereREGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN
STUDIER I OFFENTLIG POLITIK REGELSTATEN Væksten i danske love og bekendtgørel ser 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i offentlig politik
Læs mereEn måde at opgøre antallet af muslimer (og andre såkaldte migrantreligioner ) kan gøres ved en beregningsmåde, som omtales i denne artikel.
2.4. ISLAM I DANMARK Af Brian Arly Jacobsen Siden Anden Verdenskrig har der ikke foreligget oplysninger vedrørende antallet af tilhørere indenfor forskellige trossamfund på baggrund af folketællinger.
Læs mereEKSPERTGRUPPENS RAPPORT ANBEFALINGER TIL FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING
EKSPERTGRUPPENS RAPPORT ANBEFALINGER TIL FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING EKSPERTGRUPPENS KOMMISSORIUM Ekspertgruppens opgave har været at lave et grundlag for en handle- og strategiplan, ved at fremsætte
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi udbudt to moduler, Praktisk filosofi og Pædagogikkens idehistorie
Læs mereSelam Friskole. Koran. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Koran Målsætning og læseplan September 2009 Koranlæsning, recitation og -forståelse Formål: Ordet Koran (arabisk Quran) betyder egentligt fremsigelse eller deklamation, og de første ord
Læs mereStudiemiljø2014 Aarhus Universitet
Studiemiljø2014 Aarhus Universitet Rapport nr. 4 Studiemiljøtal for uddannelser ved Faculty of Health Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Læsevejledning til skalaer... 4 MEDICIN... 5 MOLEKYLÆR MEDICIN
Læs mere1.1.B.1. ISLAMISKE/ISLAM-INSPIREREDE TROSSAMFUND: SAMLET TABEL
1.1.B.1. ISLAMISKE/ISLAM-INSPIREREDE TROSSAMFUND: SAMLET TABEL 57 58 59 60 61 1.1.B.2. ISLAMISKE KOMMENTARER Der er omkring 230.000 muslimer i Danmark. De muslimske trossamfund udgør den næststørste gruppe
Læs mereBrobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt. Petra Daryai-Hansen
Brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt i tysk Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU
Læs mereTNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Holdninger til Mellemøsten. Public
TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: Unge etniske danskere i alderen 16-30 år Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse:
Læs mereMilitant islamistisk radikalisering
28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.
Læs mereEn fatwa mod Islamisk Stat
En fatwa mod Islamisk Stat Både Al-Qaeda og Islamisk Stat drømmer om jihad i Indien. Det er hinduismens arnested og de vantros højborg, og Slaget om Indien er en forudsætning for den islamiske dommedag.
Læs mereKursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme
Kursuskatalog 2018/19 Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Nr. 1, 2019 SIDETAL Forord Velkommen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kursuskatalog, som strækker sig fra foråret
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs mereDu a i Qur anen. I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige
Du a i Qur anen I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Følgende er en samling af Ad iyah (Du a i flertal) fra den Noble Qur an, som er stillet op i rækkefølge i forhold til deres forekomst i Qur anen.
Læs mereKRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK
STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER. Anvendelse af spørgeskemaet
SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på skoleområdet, gennemfører Rambøll Management
Læs merePræsentation af Penge- og Pensionspanelets aktiviteter - Formål, fokus og finansiel forståelse
Præsentation af Penge- og Pensionspanelets aktiviteter - Formål, fokus og finansiel forståelse Oplæg 2 til konference 13. september om Matematikkens Dag Louise Skjødsholm, Sociolog Penge- og Pensionspanelets
Læs mereKrisen, de unge og arbejdsmarkedet
Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning
Læs mereHvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark?
20. april, 2018 Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? Michael Bang Petersen & Mathias Osmundsen (michael@ps.au.dk / m.osmundsen@ps.au.dk) Arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Aarhus
Læs mereFAMILY AND FRIENDS. Projektbeskrivelse
FAMILY AND FRIENDS Projektbeskrivelse Family and Friends er et pædagogisk-antropologisk undersøgelses- og dokumentarfilmprojekt om fastholdelse af elever i uddannelse med særligt fokus på elevens kommunikation
Læs mereRELIGION I DANMARK 2017
RELIGION I DANMARK 2017 Danmarks nye muslimske intellektuelle en ny islamisk autoritet? Af Malik Christian Reimer Larsen, cand.mag. i Religionsvidenskab maliklarsen@hotmail.com Intellektuelle har altid
Læs merePopulismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed
Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2019 Januar 2020 Institution Herning HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi udbudt syv moduler. Nogle af modulerne blev udbudt i både
Læs merePartiernes krise er aflyst!
De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den
Læs mereNavigating in Higher. Bilag 2: Komplet spørgeskema med svar fra undervisere
Navigating in Higher Education - NiHE Et to-delt blik fra studerende og undervisere på faglige, sociale og personlige perspektiver på undervisningen Bilag 2: Komplet spørgeskema med fra undervisere au
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereKommunernes udvikling og fremtidige udfordringer
Møde om samarbejde mellem Holstebro og Struer Kommuner Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for Statskundskab,
Læs meref J) Jens M. Steffensen SYSTIME
j C) f J) Jens M. Steffensen SYSTIME Ordliste Abbasider - En slægt der besad kalifatet fra 750 til 1258. Har navn efter Muhammads onkel al-abbas. Abdallah - Navn på Muhammads far. Han døde inden Muhammad
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereGuide til konfirmandprojekt
Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål
Læs mereIP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN
STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T
Læs mereFlere sprog er en berigelse
Flere sprog er en berigelse AF LONE YALCINKAYA er et meget interessant emne, hvor man i dagligdagen ikke tænker så meget over det. Alle bruger deres modersmål. Det er det mest brugte værktøj, som bliver
Læs mereAnalyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016
Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution VUF Uddannelse stx Fag og niveau Religion c Lærer(e) Frank Stærfeldt Byrnel Hold
Læs mereSkolebestyrelsesundersøgelsen 2013 Svarfordelinger
Skolebestyrelsesundersøgelsen 2013 Svarfordelinger edenstående tabeller viser svarfordelingerne i den spørgeskemaundersøgelse af danske, forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer, der blev foretaget i maj
Læs mereEvaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011
Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011 Der har i foråret 2011 været udbudt et modul i masteruddannelsen i dansk som andetsprog. Modulet er samlæst med Uddannelsen til underviser
Læs mereParallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011
Parallelle retsopfattelser i Danmark Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser Gå-hjem-møde, 28. november, 2011 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Tina Gudrun Jensen, Seniorforsker, SFI Camilla
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereKultur! iskolebiblioteket?
Kultur! iskolebiblioteket? Tom Jørgensen Kultur! iskolebiblioteket? En undersøgelse af skolebibliotekarers kulturopfattelse Roskilde Universitetsforlag Tom Jørgensen Kultur! i skolebiblioteket? En undersøgelse
Læs mereNavigating in Higher. Bilag 1: Komplet spørgeskema med svar fra studerende
Navigating in Higher Education - NiHE Et to-delt blik fra studerende og undervisere på faglige, sociale og personlige perspektiver på undervisningen Bilag 1: Komplet spørgeskema med fra studerende au AARHUS
Læs mereKonference d. 20. marts FOTO: DUF & Michael Schlosser
SÅDAN SER FREMTIDENS POLTIKERE UD Hvem er de unge, som engagerer sig i politik, hvordan formes de som politikere, og hvem er det egentlig, de repræsenterer? Konference d. 20. marts 2013 FOTO: DUF & Michael
Læs mereFlere penge får ikke folkeskolen op at flyve
Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,
Læs mereIdræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag
Idræt & Jura Nyt Juridisk Forlag Bogen»Idræt & Jura«er en samlet fremstilling af idrætsjuraen i Danmark. Bogen er udarbejdet til brug for undervisningen i faget idrætsjura ved idrætsuddannelsen på Aarhus
Læs mereISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE
ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt
Læs mereKommunal miljøforvaltning
Kommunal miljøforvaltning i retlig belysning This page intentionally left blank Helle Tegner Anker Birgitte Egelund Olsen Bent Ole Gram Mortensen (red.) Kommunal miljøforvaltning i retlig belysning Jurist-
Læs mereReligiøse minoriteters begravelsespraksis i Danmark
Religiøse minoriteters begravelsespraksis i Danmark Dias 1 Brydningen mellem natur og kultur Dias 2 Vestre Kirkegård, København Askespredning Askespredning Ganges Askespredning Danmark (foto: www.livogdoed.dk)
Læs mereAltingets netværk for Børn og Unge
Altingets netværk for Børn og Unge Mental trivsel Carsten Obel, professor i mental børnesundhed og direktør for Center for Sundhedsarbejde, Aarhus Universitet Nye undersøgelser viser, at et stigende antal
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF 2-årigt Kultur- og samfundsfagsgruppen
Læs mereEtniske minoriteters netværk
Etniske minoriteters netværk I teori og praksis v/ Garbi Schmidt SFI Hvad er netværk og hvad kan de? Hvad ved vi om etniske minoriteters netværk i Danmark? Organisatoriske og institutionelle netværk: muslimske
Læs mereDen sidste rejse. Helle Lykke Nielsen
ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mereSamarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner
Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereNyhedsbrev fra Rådet for Etniske Minoriteter April 2016
Nyhedsbrev fra Rådet for Etniske Minoriteter April 2016 Kære Repræsentantskab Først og fremmest skal I have tak for jeres fine bidrag til Rådets arbejdsweekend i februar. Det var meget interessant og vigtigt
Læs mereVELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL
VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mererethinkimpacts 2017 Louise Ejgod Hansen
rethinkimpacts 2017 Louise Ejgod Hansen GENEREL TILFREDSHED Det har været super fantastisk at være frivillig ReThinker under Aarhus 2017. (Frivilligsurvey rethinkimpacts 2017) Man møder en masse skønne
Læs mereFRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG
STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG CHARLOTTE AAGAARD H.-C. MATHIESEN JENS RINGSMOSE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i global politik og sikkerhed
Læs mereSurveyXact Semesterevalueringsrapport
SurveyXact Semesterevalueringsrapport MLP 2. semester efteråret 2015 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 46 studerende den 2. februar 2016. Der er blevet rykket 1 gang, den 26.
Læs merePeter Scharff Smith og Janne Jakobsen. Varetægtsfængsling. Danmarks hårdeste straf?
Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf? Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen Varetægtsfængsling Danmarks hårdeste straf?
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs merePARALLELLE RETSOPFATTELSER I DANMARK
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 45 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PARALLELLE RETSOPFATTELSER I DANMARK ET KVALITATIVT STUDIE AF PRIVATRETLIGE PRAKSISSER ANIKA LIVERSAGE
Læs mereDen digitale revolution
datalogisk institut københavns universitet Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden DIKU 1970 2010 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Datalogisk Institut, Københavns
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Tina
Læs mereENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Læs mereNy scene sat i kampen mod ekstremisme
NYHEDSANALYSE MAJ 2008 Ny scene sat i kampen mod ekstremisme Kirstine Sinclair The Quilliam Foundation er en ny uafhængig britisk tænketank med det formål at bekæmpe islamistisk ekstremisme. Initiativtagerne
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mere2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse
2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse Projektet opsummeret De senere års forskning i elevinddragelse har vist, at der eksisterer et væsentligt, og i stor grad uudnyttet, potentiale i elevinddragelse.
Læs mereHvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.
Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der er tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber eller
Læs mereHvad skal vi med faget teknologi? Lars Bo Henriksen Professor, PhD Institut for Planlægning Aalborg Universitet
Hvad skal vi med faget teknologi? Lars Bo Henriksen Professor, PhD Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvad skal vi med faget teknologi? 1. Engineering 2.Ingeniør uddannelse på AAU 3.Teknologifaget
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereForskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet
Forskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet goul@ps.au.dk Jakob Rathlev, Epinion jr@epinion.dk Oplæg til Selskab
Læs mereMilitant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Læs mereBenchmarkingrapport. Netværk E. EUD hovedforløb. Benchmarkingresultater 2010
1 Benchmarkingrapport Netværk E EUD hovedforløb Benchmarkingresultater 2 Indledning... 4 Spørgerammen... 6 Rapportens opbygning... 6 Egen indsats... 7 Jeg har været aktiv i undervisningen... 7 Jeg har
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Professionsorientering på hf Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Vejledende opgavesæt 1 Lærerens hæfte Opgavetyper i skriftlig samfundsfag efter ny læreplan Spørgsmål og diskussion
Læs mere1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?
Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.
Læs mereFacebook til Medborgerskabsudvalget
Facebook til Medborgerskabsudvalget Siden oprettes og lanceres umiddelbart efter den 18. juni. Opgaven løses af sekretariatet Færdselsreglerne for siden er de samme som er gældende for øvrige Facebooksider
Læs merePARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM
PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mereLEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER
LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER Lotte Bøgh Andersen Aarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning 1 Dispotision 1. Intro: I den offentlige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Religion C Elisabeth Rasmussen
Læs mereFolkebibliotekerne i fremtidens Danmark: En nødvendig betingelse for dannelse og demokrati?
Folkebibliotekerne i fremtidens Danmark: En nødvendig betingelse for dannelse og demokrati? Lars Bo Kaspersen, professor og institutleder ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet En nødvendig
Læs mere