Center for Medicinsk Fagsprog. Center for Medicinsk Fagsprog

Transkript

1 Center for Medicinsk Fagsprog

2 Januar 2006 Tanja Hansen 2

3 INDHOLD Hvem er vi? 4 TermBlomsten 5 TermShare 12 TekstKorpus 16 VidenBanken 21 OpgaveKomponenten 24 SingleLogin 28 Konceptbaggrund 30 3

4 Hvem er vi? Center for Medicinsk Fagsprog har som formål at styrke videndeling og kommunikation på sundhedsområdet og i medikoindustrien. Ifølge Erhvervsfremme-styrelsens analyse fra 2001 er sundhed og mediko et område med en bemærkelsesværdig vækstfremgang pr. medarbejder. For at fastholde denne positive udvikling blev mere videndeling og bedre kommunikation nævnt som afgørende faktorer. Center for Medicinsk Fagsprog udvikler IT-redskaber til videndeling på tværs af sektor- og institutionsgrænser, og der organiseres tværinstitutionelle forsknings- og udviklingsprojekter inden for terminologi, læring og sundhedskommunikation. De sidste år har vi således været udelukkende eksternt finansieret. Forskningen i sundhedsvidenskabelig og medicinsk sprog og kommunikation omsættes til praktiske IT-redskaber, der kan anvendes inden for de sproglige, medicinske og sundhedsfaglige områder. Alle redskaber vil pga. deres generiske karakter kunne tilpasses andre brancher. I forlængelse af vores forsknings- og udviklingsprojekter afholder vi virksomheds- og efteruddannelses-kurser i forskningsformidling og medicinsk engelsk. Kurserne er udtryk for en syntese af udviklings- og forskningsarbejdet på stedet, og vi sikrer samtidig, at udviklingen af redskaberne altid sker under hensyntagen til slutbrugernes behov og ønsker. Et eksempel på vores redskaber er den interaktive MedicinOrdbogen, et redskab til deling, opsamling og eksplicitering af viden om medicinsk fagsprog. Ordbogen bliver brugt med stor tilfredshed af medicinalfirmaer, oversætterbureauer og undervisningsinstitutioner. Center for Medicinsk Fagsprog blev oprettet i 2001 på Handelshøjskolen i Århus under ledelse af Morten Pilegaard, der i 2004 modtog et forskningsprofessorat i videndeling fra Danmarks Erhvervs Akademi. 4

5 TermBlomsten TermBlomsten er et netbaseret terminologistyringsredskab til systematisk deling af viden om fagterminologi. Videndelingens platform er en ordbog mellem to sprog, der tillader virksomhedsbrugere at tilføje nye opslag og redigere og kommentere eksisterende opslag. Brugernes forslag til ordbogen placeres i første omgang i en virksomhedsordbog. Godkendes forslaget af virksomheden til ekstern brug, sendes det til ordbogsredaktionen, der efter en validering kan vælge at tilføje forslaget til den fælles kerne af termer, som alle brugere har adgang til. TermBlomsten giver nem adgang til ny og godkendt viden og sikrer, at virksomheden kun anvender korrekte og konsistente oversættelser, begreber og videndata. Nyt materiale bliver vurderet af fagfolk, og man kan altid vælge at definere egne behov i et internt opslagsværk. TermBlomsten er åben for anvendelse i alle (vestlige) sprog og inden for alle tænkelige fagområder. MedicinOrdbogen er et eksempel på TermBlomsten anvendt inden for fagområdet medicin og sundhedsvidenskab og sprogene dansk og engelsk. Brugerne kommer fra bl.a. sundhedsvidenskabelige uddannelser, IT-branchen, oversætterbureauer, patentbureauer og medicinal- og medicoindustrien. Et dynamisk videndelingsværktøj Ved første øjekast ligner TermBlomsten en helt almindelig netbaseret ordbog, men bag det velkendte og familiære ydre finder brugeren et effektivt værktøj til videndeling og forbedring af organisationens kommunikation. I centrum for TermBlomsten står en stor gruppe af opslag inden for det valgte fagområde. Det kunne fx være jura eller medicin. Opslagene er organiserede efter sprog og tildelt kategorier som ordklasse, synonymer, oversættelse, definitioner og kommentarer. Men i stedet for at være udtryk for en statisk viden som almindelige opslagsværker, er TermBlomsten dynamisk og opfordrer til, at alle deltager i den fortsatte udvikling af ordbogen. Man kan således foreslå alternative oversættelser, nye opslag eller andre definitioner til de opslag, som andre brugere har valgt at dele. Alle har mulighed for at deltage og præge redskabet med deres produktområde eller forskningskompetence. Fordelen er naturligvis, at man som bruger får adgang til specialiseret og ny viden fra forskere, kolleger og ansatte fra andre brancher, der arbejder inden for samme felt. En viden, det normalt ville kræve mange ressourcer at indhente. Hver deltagende organisation tildeles deres egen interne ordbog, hvorfra en administrator godkender sine brugeres forslag til den fælles kerne af opslag. Godkendes forslaget til ekstern videndeling, skal det godkendes både sprogligt og fagligt af ordbogsredaktionen, før det bliver synligt for de andre organisationer i TermBlomsten. 5

6 Ill. af konceptet bag TermBlomsten TermBlomsten består altså dels af en kerne af opslag, der er til rådighed for alle brugere, dels af de enkelte organisationers egne opslagsværker. Disse interne ordbøger er integrerede med Term- Blomsten, men deres indhold er skjult for brugere fra andre organisationer. Organisationen bestemmer selv, hvilke opslag deres ordbog skal indeholde. På baggrund af den interne ordbog kan der bl.a. udarbejdes vejledende ordlister, retningsgivende definitioner og sprogpolitisk bestemte angivelser. Princippet for de interne ordbøger er det samme som for TermBlomsten generelt: det er muligt at tilføje opslag, at redigere og kommentere eksisterende opslag og at godkende eller afvise forslag til deling med brugerne i den fælles kerne af opslag. Organisationen er enerådende i forhold til tildeling af brugerroller, herunder hvem der skal fungere som administrator og godkende forslag til den interne ordbog og til TermBlomstens kerne. Brugen af TermBlomsten giver på denne måde nogle helt konkrete fordele i forhold til videndeling med henblik på en effektivisering af organisationens kommunikative output: Adgang til den fælles kerne af opslag på et udvalgt fagligt felt. Adgang til opslag, som andre organisationer (forskningscentre, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder) har valgt at dele. De delte opslag er udtryk for en opdateret og specifik viden inden for samme felt, som brugeren arbejder i. Man vil derfor hele tiden have adgang til ny viden til sikring af så effektivt et output som muligt. Kvalitetssikring af eget materiale. Vælger man at dele et opslag, revideres det både fagligt og sprogligt, før det bliver tilgængeligt for de andre brugere af TermBlomsten. 6

7 Mulighed for etablering af et internt opslagsværk integreret med TermBlomsten. Her kan man tilføje udtryk, definitioner eller eksempler, som er specifikke for virksomhedens eller forskningscenterets arbejde. Mulighed for etablering af en sprog- og kommunikationspolitik på baggrund af den interne ordbog. Case fra det medicinfaglige område MedicinOrdbogen er et eksempel på TermBlomsten anvendt på det medicinfaglige område. Medicin blev valgt som fagligt felt, fordi det er her, centrets faglige styrke ligger, og fordi TermBlomsten løser et reelt problem i branchen. MedicinOrdbogens kerne bestod oprindeligt af opslagene fra Gyldendals Medicinsk-Odontologisk Ordbog (dansk-engelsk-dansk). Til opslagsordene var knyttet definitioner, kommentarer, oversættelser og eksempler forfattet af ordbogens udgivere cand.ling.merc. Morten Pilegaard og cand.med. Helge Baden. Kernen er ikke længere nem at udpege i MedicinOrdbogen. En lang række brugere fra ITvirksomheder, medicinalindustrien, oversætterhuse og forskningscentre har tilføjet opslag i en grad, så MedicinOrdbogen kan siges at være et helt særegent resultat af mødet mellem brugere fra mange hjørner af medicinal- og sundhedsområdet. De interne opslagsværker gør det muligt for fx IT-virksomheder, der arbejder med elektroniske patientjournaler, at koble den medicinske fagsproglige viden, de får adgang til via MedicinOrdbogen, med deres egen teknologiske terminologi og dermed skabe et helt nyt produkt, som letter deres dagligdag betydeligt. Oversætterhuse drager fordel af den viden, de får fra medicinalindustrien, så deres oversættelser bliver konsistente og korrekte, og medicinalindustrien har til gengæld gavn af den viden, oversætterhusene supplerer deres kommunikationsafdelinger med. Forskningscentrene, hvad enten det er inden for medicin eller sprog, får et uvurderligt indblik i praksis og kan til gengæld holde virksomhederne opdaterede med nye tiltag og resultater fra forskningsverdenen. 7

8 Det er utroligt enkelt at bruge TermBlomsten. Nedenfor beskrives nogle typiske arbejdsprocesser med illustrationer fra MedicinOrdbogen. Søg i TermBlomsten Når man har valgt sprog, indtastet sit søgeord og klikket på Søg-knappen returneres alle de ord, der begynder med søgeordet. En søgning på læge viser opslaget for læge i resultatvinduet, men det returnerer også fx lægebehandling og lægefaglig vurdering. Klik på et hvilket som helst ord i søgelisten for at slå det op. Man søger som udgangspunkt både i fælleskernen og i sin virksomheds interne ordbog, men det er muligt at begrænse sin søgning til kun at returnere opslag fra virksomhedsordbogen. Man kan også udvide sin søgning til internettet via Google. 8

9 Opret en virksomhedsordbog Alle brugere fra en virksomhed oprettes i den samme gruppe, der automatisk tildeles sin egen ordbog. Denne ordbog er kun tilgængelig for gruppens egne brugere. Når man redigerer i et opslagsord eller tilføjer et nyt opslagsord til ordbogen, bliver forslaget sendt til virksomhedens tekstadministrator, der kan vælge at afvise eller godkende forslaget til virksomhedens egen ordbog. Når tekstadministratoren gemmer sine valg, bliver de godkendte forslag synlige i den interne ordbog. De afviste forslag slettes. På søgesiden kan man vælge kun at søge i virksomhedsordbogen. 9

10 Del viden med andre brugere Ordbogen fungerer som en videnbank, hvor man kan finde inspiration og løsningsforslag. Brugerne deler deres viden med hinanden ved at foreslå nye definitioner, oversættelser og informationer til ordbogens samlede mængde af opslag. Når tekstadministratoren i den enkelte virksomhed godkender et forslag til den interne ordbog, overføres forslaget samtidig til en ny liste, hvor tekstadministratoren vælger, om virksomheden vil dele forslaget med de andre virksomheder i ordbogen. Vælger man at dele, sendes forslaget ved Gem til ordbogsredaktionen, der afgør, om forslaget skal indgå i fælleskernen. Selvom forslaget skulle blive afvist til fælleskernen, er det stadig synligt i virksomhedsordbogen. Hvor virksomhedsordbogen er udtryk for den sprogpolitik, som virksomheden har valgt at implementere, er fælleskernen et udtryk for branchens autoriserede oversættelser og etablerede begrebsdefinitioner. Det giver stor frihed til at holde egen praksis op mod branchens normer og dermed træffe velkvalificerede valg, når sprogpolitikken skal udmøntes i hverdagens tekstproduktion. Rediger i et opslagsord I resultatvinduet på søgesiden vises der ud for hvert opslagsord et lille ikon: et kopi-ikon ved ord fra fælleskernen og et blyant-ikon ved ord fra virksomhedens egen ordbog. Har man forslag til en oversættelse, vil man tilføje et nyt synonym, eller har man ændringer til kommentarfeltet, kan man klikke på ikonerne og få adgang til en redigeringsside. Her ændrer man det ønskede og klikker på Gem for at sende forslaget videre til virksomhedens tekstadministrator. Godkender tekstadministratoren forslaget, bliver det synligt i virksomhedens interne ordbog. Tekstadministratoren kan desuden vælge at dele forslaget og sende det til godkendelse ved ordbogsredaktionen. De forslag, som ordbogsredaktionen godkender, bliver synlige i fælleskernen og dermed for alle brugere. 10

11 Opret et nyt opslagsord Hvis man har forslag til nye opslagsord klikker man blot på Nyt opslagsord i den øverste menu for at få adgang til en blank redigeringsside. Her tilføjer man sine nye informationer som ord, oversættelse, definition og ordklasse og klikker på Gem. Det giver adgang til flere informationskategorier som synonymer, eksempler og ordforbindelser. Når man er færdig, klikker man på Gem igen for at sende det nye opslagsord til godkendelse ved virksomhedens tekstadministrator. For nye opslagsord gælder den samme godkendelsesprocedure som ved redigeringer. 11

12 TermShare TermShare er en internetbaseret flersproglig ordbog, der ligesom TermBlomsten er opbygget omkring et videndelingsprincip. Hvor TermBlomsten er tosproglig, vil TermShare principielt kunne indeholde et ubegrænset antal (vestlige) sprog. Hensigten med redskabet er dels at give små og mellemstore virksomheder, forskningscentre og uddannelsesmiljøer adgang til et redskab, der kan optimere og effektivisere deres sprogarbejde, dels at tilbyde større koncerner en intern ordbog, der kan tilpasses deres individuelle behov for informationskategorier, brugerroller og sprog. Et internationalt projekt Som redskab til sprogarbejde og videndeling i mindre virksomheder og forskningscentre er det først og fremmest den eksterne videndeling og samarbejdet om at øge den fælles viden, der er i fokus. Indsatsen bag TermShare lægger sig i kølvandet på danske og europæiske bestræbelser på at sikre et bedre samarbejde mellem private virksomheder, offentlige institutioner og universiteter. Med TermShare får man et redskab, der kan eksplicitere, fastholde og udvide organisationens sproglige viden. Og mange større virksomheder har behov for et redskab, der giver dem mulighed for at øge videndelingen blandt afdelingerne og de enkelte medarbejdere. Derfor er TermShare fleksibel nok til at kunne rumme alle fagområder informationskategorier og individuelle ønsker til visning og administration er nemme at tilpasse den enkelte virksomheds behov, uden at redskabets grundlæggende videndelingsstruktur og valideringsprocedure berøres. Søg i TermShare Til forskel fra TermBlomsten har man i TermShare mulighed for at indstille søgesiden til kun at vise udvalgte informationskategorier og for at vælge mellem flere forskellige målsprog: 12

13 Som noget nyt har man også muligheden for at klikke sig ind på opslag, hvor søgeordet indgår i opslagets tekst og informationskategorier: Når man vælger et opslagsord i søgeresultatet, får man vist en række informationer om ordet. Det er muligt at udvælge nogle informationskategorier til visning og skjule andre, så man let finder lige præcis de informationer, man har behov for: 13

14 Opret nyt opslagsord For at oprette et nyt opslagsord klikker man på New concept i menuen: 14

15 Når man har gemt sit opslagsord, får man mulighed for at klikke på Add translation for at tilføje en oversættelse til opslagsordet: Brugergrænsefladen er enkel nok til at tilskynde daglig brug og komplekst nok til at rumme en hel række relevante kategorier af information: ækvivalent på målsproget, ordklasse, uregelmæssig bøjning og forklarende definition, kollokationer, eksempler, emneområde, amerikansk stavemåde, synonymer, krydsreferencer, eksterne links, forklaring til brug etc. Det er muligt at redigere i ordbogens opslagsord eller at tilføje en ny oversættelse, synonym eller forklaring til et eksisterende opslagsord. Valideringsproceduren fungerer på samme måde som i TermBlomsten. En tekstadministrator skal godkende en tilføjelse, før den bliver vist internt i organisationen og eventuelt eksternt, så alle TermShares brugere har adgang til tilføjelsen. 15

16 TekstKorpus TekstKorpus er et netbaseret redskab til videndeling inden for oversættelse og tekstproduktion. I TekstKorpus kan brugeren søge systematisk på ord og ordforbindelser i samlinger af originale, oversatte og parallelle tekster på flere (vestlige) sprog. De tekster, der søges i, kan enten være fra virksomhedens egen tekstsamling eller være en del af den fælles kerne af tekster, som alle brugere har adgang til. Virksomheden vælger selv, om de tekster, de lægger ind, skal indgå i den fælles kerne. I TekstKorpus kan man oprette sin egen tekstsamling, og man kan hente ny viden i de delte tekster i fælleskernen. TekstKorpus giver brugeren mulighed for at være konsistent og korrekt i sit sprogarbejde og sikrer den enkelte virksomhed mod ressourcekrævende genoversættelser. Medicinsk Korpus er et eksempel på TekstKorpus anvendt inden for fagområdet medicin og sundhedsvidenskab. Originale og oversatte tekster inden for genrer som videnskabelig artikel, indlægsseddel og produktresumé udgør fælleskernen. Videndeling på tekstniveau Tekstkorpus er en tekstbank, men det er først og fremmest et videndelingsredskab til håndtering af originale og oversatte tekster på flere forskellige (vestlige) sprog. Konceptet bag TekstKorpus er det samme som bag TermBlomsten: en fælles mængde af delte tekster står i centrum for redskabet, og udenom har de deltagende organisationer etableret deres egne, interne tekstsamlinger. Den interne tekstsamling kan kun tilgås af brugere i organisationen. Vælger man at dele sin tekst med de andre brugere, vil teksten efter godkendelse af virksomhedens superbruger blive synlig i fælleskernen, og alle brugere kan søge i den. Man opretter tekster i TekstKorpus ved import eller kopiering fra egen materialesamling. Ill. af konceptet bag TekstKorpus 16

17 Teksterne i TekstKorpus er delt op i segmenter, der kan være enten syntaktisk eller semantisk motiverede, og organiseret efter tekstgenre. Når man som bruger af Tekstkorpus søger på et ord eller en ordforbindelse, vil resultatet af søgningen vise alle de segmenter, der indeholder det søgte ord samt, hvis det er tilgængeligt, det parallelle segment fra den oversatte version af kildeteksten. Et enkelt museklik giver adgang til at se det valgte segments kildetekst i hel udgave og kildens bibliografiske data. Adgang til et samlet materiale af tekster fra et bestemt fagområde gør det langt nemmere for blandt andre oversætteren, sekretæren og kommunikationsmedarbejderen at producere korrekte og konsistente tekster. Den sætningsbaserede søgning i en given dokumentsamling sikrer en ensartet terminologi uanset branche, og som redskab til effektivisering af virksomhedens tekstproduktion og dokumenthåndtering har TekstKorpus en række fordele: Søg i eget tidligere produceret materiale Søg i materiale, som er blevet delt af andre brugere Opret en tekstsamling af det materiale, I bruger mest Undgå at producere samme frase eller tekst flere gange Se, hvordan andre har løst lignende opgaver Case fra det medicinfaglige område TekstKorpus er åben for anvendelse inden for alle brancher og alle (vestlige) sprog. Vi har valgt at eksemplificere redskabet i et Medicinsk Korpus for alle, der har interesse i at forbedre deres indsats på området medicinsk fagsprog. Tekstgenrer som produktresume, indlægsseddel og faglig artikel tegner dette TekstKorpus særlige interesseområde. 17

18 Nedenfor følger en beskrivelse af de typiske arbejdsprocesser i TekstKorpus illustreret med eksempler fra Medicinsk Korpus. Søg i TekstKorpus På søgesiden indtaster man det ord eller den ordforbindelse, man ønsker at søge på, og man vælger det sprog, der skal søges i. Hvis man ikke vælger sprog, søger TekstKorpus i alle sprog. Derudover kan man vælge, hvilket sprog man ønsker at få vist oversættelser på. Søgningen returnerer alle de tekstsegmenter, der indeholder søgeordet, og der søges både i egne tekster og i fælleskernen. I venstre side af resultatvinduet vises de segmenter, der indeholder søgeordet, og i højre side vises oversættelsen af venstresidens segmenter. Ved at vælge blandt de forskellige muligheder for filtrering, fx at der kun skal søges i originale tekster inden for en bestemt genre, kan man indsnævre sin søgning til kun at returnere lige præcis den type tekster, man har brug for. Ved at klikke på ikonet yderst til højre får man adgang til hele teksten og de bibliografiske data. 18

19 Opret egen tekstsamling Alle brugere fra en virksomhed oprettes i den samme gruppe, der automatisk tildeles et hjørne af TekstKorpus til egne tekster. Denne tekstsamling er kun tilgængelig for virksomhedens egne brugere, og det er kun virksomhedens egne brugere, der kan søge og ændre i teksterne. Det er virksomhedens superbruger, der beslutter, om en delt tekst skal godkendes til fælleskernen, eller om teksten kun skal være tilgængelig internt. Opret en ny tekst For at tilføje tekster skal man vælge Kilder og derefter Opret Kilde. Her indtaster man en række bibliografiske data, fx årstal, sprog og genre. Det er også her, man vælger, om teksten skal sendes til godkendelse, deles med de andre brugere og vises i fælleskernen, eller om den kun skal være tilgængelig for virksomhedens brugere. Er den tekst, du ønsker at oprette, en kommasepareret fil eller en Trados WinAlign-fil, kan du importere den automatisk ved at finde filen i Gennemse og herefter klikke Gem. Andre tekster kan oprettes manuelt. 19

20 Klik på Gem for at blive sendt til siden, hvor man kopierer teksten ind segment for segment. Har man valgt også at tilføje en oversættelse, ligger de parallelle segmenter i vinduets højre side: Del tekster med andre brugere På siden Opret kilde, hvor man indtaster de bibliografiske data for den tekst, man ønsker at tilføje, bliver man spurgt, hvorvidt man ønsker at dele sin tekst. Vælger man Ja, sendes teksten videre til virksomhedens superbruger, der afgør, om teksten skal vises i fælleskernen, så andre brugere kan søge i den. Superbrugeren kan se de nye tekster til deling under Godkend. Rediger en tekst Det er muligt at redigere i de kilder, man selv eller andre brugere fra virksomheden, har lagt ind. Vælger man Kilder, kommer der en oversigt over virksomhedens tekster frem. Herfra kan man ændre i både de bibliografiske data og i selve kildeteksten. Det er også i kildeoversigten, at man kan slette en tekst fra TekstKorpus. 20

21 VidenBanken VidenBanken er en internetbaseret genrebank, der samler og systematiserer resultater fra forskning inden for emner som genreanalyse og tekstlingvistik. VidenBanken er altså et redskab til analyse og strukturering af tekster. Ved opslag i VidenBanken kan brugeren arbejde sig gradvist ind i en given genres struktur, blive bekendt med de formelle krav og se eksempler på typiske formuleringer. VidenBanken giver også svar på spørgsmål, der går på tværs af genrer og sprog; brugeren kan få mere at vide om, hvordan fagligt sprog adskiller sig fra almindeligt dagligdags sprog og lære om forskellen på engelsk og dansk sprogbrug inden for et givent emne. Formaliseret kommunikation Indtil videre har vi på Center for Medicinsk Fagsprog arbejdet med medicinske genrer som indlægssedler, der jo er underlagt ganske restriktive krav, bl.a. som garant for slutbrugerens sikkerhed. Andre fagområder kan dog med fordel bruge VidenBanken, for eksempel vil juridiske dokumenter eller tekniske beskrivelser også typisk være underlagt en række formelle krav til udformning og sprogbrug. VidenBanken er tænkt som et redskab til effektiv og målrettet tekstbaseret kommunikation inden for typiske branchespecifikke genrer. Som et samarbejde mellem sprogforskning og det erhvervsfaglige miljø styrker VidenBanken den anvendelsesorienterede del af sprog- og kommunikationsforskningen. Omvendt professionaliserer redskabet kommunikationen i virksomhederne; de får nem adgang til skemaer for virksom og korrekt behandling af et emne og slipper for at gentage research til den tekstbaserede kommunikation. VidenBanken er stadig på udviklingsniveau. 21

22 Søg i VidenBanken Når man som bruger vælger Vis i menuen, præsenteres man for de genrer eller emner, der er i VidenBanken på det givne tidspunkt. Når man har valgt det ønskede emne, kommer en træstruktur til syne i venstremenuen. Ved at klikke på et punkt i træstrukturen kan man få vist det indhold, der gemmer sig bag punktet: 22

23 Opret et nyt emne Når man har tilføjet et nyt emne-navn, kan man under Redigér oprette de punkter og underpunkter, man synes er vigtige for en beskrivelse af emnet. Man opbygger en træstruktur for det nye emne ved at flytte rundt på de punkter og underpunkter, man har oprettet, og placere dem dér, hvor de passer ind i emnets overordnede struktur: Indholdet til de enkelte punkter tilføjer man ved at stille sig på det nye punkt og vælge Redigér indhold. Det åbner en editor, der giver adgang til at tilføje tekst, billeder og grafik. Når man har oprettet alle de ønskede punkter og tilføjet deres indhold, aktiverer man emnet, og det vil nu være synligt blandt de andre emner på søgesiden. 23

24 OpgaveKomponenten OpgaveKomponenten er et netbaseret undervisningsredskab under udvikling. Det vil komme til at fungere som en ramme for kommunikationen mellem underviser og studerende i forbindelse med besvarelse, kommentering og returnering af tekstrevisions- og tekstproduktionsopgaver. Opgave, besvarelse og vejledende løsning vises i samme vindue, hvilket giver et unikt overblik over den aktuelle opgave. Redskabets omfattende kommenterings- og sammenligningsmuligheder giver underviser og studerende en helt særlig fordel, idet et billede af den studerendes udvikling og undervisningens effekt nemt kan tegnes. At kunne sammenligne resultater over tid giver en effektog forløbsbevidsthed, der ikke er til stede i en normal modulorienteret undervisning. Gennem det åbne samarbejde på tværs af studerende og underviser drager redskabet således fordel af det elektroniske medie i stedet for at forsøge at skabe en kopi af traditionelle undervisningsformer. Videndeling og læring Underviseren kan med OpgaveKomponenten stille en opgave komplet med vejledende kommentarer, og den studerende kan herefter løse opgaven og dermed få adgang til en vejledende besvarelse. Underviseren retter herefter den studerendes opgave via redskabets kommenteringsværktøj og returnerer den til den studerende, der nu kan sammenligne sin besvarelse med andre studerendes besvarelser samt sine egne tidligere besvarelser og se, om udviklingen har været tilfredsstillende. Underviseren har naturligvis adgang til samme sammenligningsmuligheder. Hun kan fx sammenligne hyppigheden af en bestemt type fejl og dermed justere sin undervisning løbende, så den tager højde for de aktuelle studerende og deres behov. For at lette underviserens arbejde kan opgaver og kommentarer genbruges fra studerende til studerende og hold til hold. Det giver tid til en omfattende og individualiseret kommentering, der kan hjælpe den studerende videre. Det er vores hensigt, at der skal eksistere mange forskellige OpgaveKomponenter. I illustrationerne ovenfor er det oversættelse af lovtekster, der er brugt som eksempel, og der vil sikkert være flere undervisere, der arbejder med samme emne, og de vil oprette hver deres OpgaveKomponent. Underviserne på de forskellige OpgaveKomponenter vil kunne dele opgaver, kommentarer, tips og tricks og på den måde optimere brugen af redskabet. OpgaveKomponenten vil kunne anvendes i alle undervisningssammenhænge, hvor man har brug for en integreret opgave- og besvarelsesvisning, der tillader kommentering. Nedenfor følger en beskrivelse af, hvordan typiske arbejdsprocesser formentlig kommer til at se ud i OpgaveKomponenten. 24

25 Opret en opgave Når underviseren vælger ny opgave i menuen, sendes hun i første omgang til en side, hvor hun kan tilføje forskellige informationer om opgaven: Når informationerne er gemt, tilføjer man opgaven ved at vælge tilføj og taste eller kopiere teksten ind segment for segment. Ønsker man at tilføje en vejledende besvarelse, gøres der plads til to parallelle kolonner af opgave-tekst. Man kan også vælge at hente en opgave, der er blevet oprettet og delt af undervisere på andre OpgaveKomponenter. 25

26 Rediger og kommenter en opgave Underviseren kan redigere og kommentere i opgave-teksterne og de studerendes besvarelser. Når man klikker på et af opgavens segmenter, omdannes det til en editor, og underviseren kan nu redigere i segmentets tekst, som hun ønsker: Hvis underviseren ønsker at knytte en kommentar til det givne tekst-segment, klikker hun på kommentar-ikonet øverst til højre i editoren og tilføjer sin kommentar i det nye vindue. Underviseren kan søge i tidligere oprettede kommentarer, sammenligne kommentarer og genbruge materiale og formuleringer fra tidligere opgaver. Besvar en opgave Når den studerende logger på OpgaveKomponenten, præsenteres hun for sin Opgaveoversigt. Her vil alle returnerede, afleverede og ikke-besvarede opgaver fra kurset fremgå. For at besvare en opgave klikker hun sig ind på en opgavetitel. Nu kan hun se alle underviserens informationer om opgaven og indtaste eller indkopiere besvarelsen segment for segment i overensstemmelse med underviserens vejledning: 26

27 Når den studerende har afleveret den færdige besvarelse, har hun ikke længere adgang til at redigere i sin besvarelse, der er sendt til kommentering ved underviseren. Sammenlign opgaver Når en opgave er besvaret og afleveret, vil den studerende efter deadline kunne få vist opgaveteksten, sin egen besvarelse og underviserens vejledende besvarelse i samme vindue. De vises parallelt for at gøre en sammenligning enklere. Via opgaveoversigten har den studerende også adgang til at sammenligne sin besvarelse med andre studerendes besvarelser. Se kommenteret opgave Når underviseren har kommenteret besvarelsen og returneret den til den studerende, får den studerende adgang til den kommenterede opgave via opgaveoversigten. Kommentarer vises som tekst fremhævet med gul. Ved at klikke på teksten kan man åbne kommentaren, og man lukker den igen ved at klikke på den. De kommentarer, en underviser har knyttet til en studerendes besvarelse, kan ikke ses af andre end underviseren og den studerende selv. 27

28 SingleLogin For at understøtte vores ambition om at skabe et netværk af ressourcer arbejder vi på at integrere alle centerets redskaber i en fælles enhed. SingleLogin skal gøre det muligt at søge simultant i alle redskaber, begrænse behovet for login-procedurer og administrere alle organisationens brugere. Udviklingen af et samarbejde på tværs af redskaberne vil give brugerne mulighed for at søge i flere redskaber på én gang. En integration mellem TermShare og TekstKorpus vil fx give brugeren mulighed for at se det valgte opslagsord i sin kontekst af virkelige tekster på flere sprog. Det giver øget fagområde-forståelse og bidrager til en præcisering af de enkelte termers normale brug. Det er forventningen, at vi med SingleLogin kan etablere én, samlet brugerstyring til alle centerets redskaber. Det vil gøre det nemmere for brugeradministratorerne i de organisationer, der bruger en række af vores redskaber. Med SingleLogin kan de uafhængigt og samlet organisere deres brugere i forhold til de roller og rettighedsniveauer, de har behov for. Indtil videre ser siden til administration og oprettelse af brugere sådan ud: 28