Japans økonomiske krise og pengepolitikkens muligheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Japans økonomiske krise og pengepolitikkens muligheder"

Transkript

1 77 Japans økonomiske krise og pengepolitikkens muligheder Niels C. Beier, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Det seneste årti har Japan haft lav vækst, og senest er landet igen i recession. Udviklingen har afspejlet såvel cykliske som strukturelle faktorer og er forsøgt imødegået gennem en meget aktiv økonomisk politik. Den japanske centralbank, Bank of Japan, lempede pengepolitikken op gennem 99'erne. Den foreløbige kulmination var den såkaldte nulrentepolitik i 999-, hvor Bank of Japans daværende operationelle mål, den korte pengemarkedsrente, blev sat til de facto nul. En sådan situation, hvor renten er nul og pengepolitikkens muligheder tilsyneladende udtømte, betegner traditionel økonomisk teori som en likviditetsfælde. Denne artikel belyser, om Japan er i en likviditetsfælde, eller bredere formuleret: Hvilken rolle kan pengepolitikken spille i den japanske økonomiske krise med en kort pengemarkedsrente lig med nul og strukturelle udfordringer? For at kunne besvare det spørgsmål er det vigtigt at kende den makroøkonomiske baggrund såvel som rammerne for pengepolitikken. Disse forhold bliver gennemgået i de to følgende afsnit. Dernæst bliver begrebet likviditetsfælde belyst. Med baggrund i likviditetsfælden præsenteres først den række af pengepolitiske forslag, nogle kommentatorer har fremsat, og dernæst kort OECDs samt IMFs anbefalinger. En af konklusionerne er, at Japan er i en likviditetsfælde, men at det ikke er ensbetydende med, at pengepolitikken er virkningsløs. Pengepolitikkens muligheder ligger dog uden for konventionel pengepolitik, og sideeffekterne er usikre. En nødvendig betingelse for en løsning af den økonomiske krise er strukturreformer i banksektoren. MAKROØKONOMISK BAGGRUND: ET ÅRTI MED LAV VÆKST Ved udgangen af var Japan i recession, og det markerede, at den økonomiske krise med lav eller negativ vækst har varet et årti. Kimen til For detaljerede beskrivelser af den økonomiske baggrund henvises der til analyserne af japansk økonomi i OECDs Economic Surveys og IMFs Country Reports samt bidragene i Bayoumi og Collyns ().

2 78 MAKROVARIABLE Figur Pct. år-år Årlig vækst i BNP Pct. år-år Årlig vækst i forbrugerpriser Pct. af BNP Offentlig gæld i pct. af BNP Pris på jord, i de 6 største byer Indeks 99 = Pct. år-år Årlig vækst i udlån Nikkei aktieindeks Kilde: EcoWin og OECD. krisen blev lagt i højvækstperioden i 98'erne, hvor de finansielle markeder var kendetegnet ved spekulativt drevne kursstigninger en boble. Fra højdepunktet omkring 99 blev priserne på aktier og jord halveret i løbet af -3 år, jf. figur. Det massive fald medførte negative formueeffekter på såvel forbrug som investeringer, og væksten var lav i Som reaktion på nedgangen blev der ført både ekspansiv penge- og finanspolitik, og økonomien så derefter ud til at være kommet på ret køl i En række negative stød førte dog til nedgang igen i : Den finansielle krise i Asien bremsede væksten i mange af Japans samhandelspartnere. Finanspolitikken blev strammet med henblik på at konsolidere de offentlige finanser. Endeligt opstod der på baggrund af en bankkrise et credit crunch, dvs. et fald i kreditgivningen i banksektoren. Siden er den japanske økonomi ikke for alvor kommet på fode igen. Inflationen har været lav og aftagende igennem 99'erne, og de senere år har der været deflation, dvs. et vedvarende fald i det generelle prisniveau, hvilket indikerer, at den japanske økonomi har opereret un-

3 79 der sit langsigtede potentiale. Dette er blevet imødegået med efterspørgselsstimulerende økonomisk politik. Finanspolitikken blev lempet kraftigt, og resultatet er i dag en offentlig gæld på ca. 3 pct. af BNP, hvilket har ført til frygt for en eksplosiv og uholdbar udvikling i den offentlige gæld. Den offentlige gæld er blevet et strukturelt problem; behovet for konsolidering på lang sigt strider mod behovet for stabilisering af efterspørgslen på kort sigt. Pengepolitikken blev ligeledes lempet. Den toneangivende pengepolitiske rente blev gradvist sat ned til,5 pct. i 995, og i 999- blev der ført nulrentepolitik. Den korte pengemarkedsrente er p.t.,-,3 pct. Med det offentlige gældsproblem in mente har der været et intenst politisk pres på Bank of Japan for at lempe yderligere trods det lave renteniveau. Ud over den cykliske nedgang i efterspørgslen står Japan over for en række strukturelle problemer, der ikke vedrører pengepolitikken. Et eksempel er banksektoren, der lider under følgerne af den bristede finansielle boble. Bankerne har lidt tab både på sine store beholdninger af aktier og på såkaldte "dårlige lån", dvs. udlån, hvor der er stor risiko for, at låntager ikke kan tilbagebetale lånet, og banken dermed lider tab. De "dårlige lån" er opstået, da lavvækst og deflation har reduceret låntageres tilbagebetalingsevne, samtidig med at værdien af sikkerheden ofte jord er blevet udhulet som et resultat af den bristede finansielle boble. I 997 førte det til en bankkrise med konkurser, hvor staten måtte træde til med kapital. Krisen blev som sådan udløst af bankernes forsøg på at konsolidere kapitalgrundlaget som reaktion på tabene. Forsøget på at overholde kapitalkravsreglerne udmøntede sig i en indskrænkning i bankernes kreditgivning et credit crunch som stadig præger bankerne. Der foreligger divergerende skøn for størrelsesordnen af de "dårlige lån". Officielt skønnes de at udgøre 6-7 pct. af BNP, mens markedsdeltagere vurderer, at omfanget er langt større. 3 Banksektoren har en særlig rolle i en moderne økonomi netop via rollen som kreditformidler, og bliver bankkredit indskrænket, vil det påvirke den samlede efterspørgsel direkte; fx bliver mange virksomheder i Japan finansieret af banker. Sektoren er også et vigtigt led i pengepolitikkens virkning på realøkonomien, jf. nedenfor. Andre strukturelle problemer 4 vedrører 3 4 Der er uenighed om, hvor ekspansiv finanspolitikken rent faktisk har været. Nogle argumenterer for, at den dramatiske stigning i den offentlige gæld primært skyldes cyklisk fald i skatteindtægter som følge af den lave vækst. Se fx Kuttner og Posen (, ) og Mühleisen (). Se Cargill et al () for en kronologisk gennemgang af udviklingen i den finansielle sektor. Se Financial Services Agency's hjemmeside for en officiel gennemgang af størrelsesordnen og klassifikationen af "dårlige lån": OECD () gennemgår forskellige markedsdeltageres vurdering. Her tænkes inter alia på: Befolkningens aldring, faldende arbejdsstyrke, produktiviteten i beskyttede sektorer herunder statslige virksomheder, skattesystemet, sundhedssektoren, mv. Se diverse udgaver af OECD Economic Surveys og IMFs Country Reports samt den japanske regerings 7-punktsplan af 6. juni, der kan læses på regeringens hjemmeside:

4 8 bl.a. ændringer af realøkonomiske strukturer, hvor kun få er ført ud i livet. Et fællestræk er, at nødvendige reformer på kort sigt kan medføre økonomiske omkostninger. Denne artikel fokuserer udelukkende på pengepolitik. Det ser umiddelbart sort ud for Japans økonomi. Der er recession, priserne falder, den store offentlige gæld er stigende, banksektoren er svag, og andre strukturelle udfordringer skal tackles. Dette sortsyn skal dog sættes i relief, da Japan fortsat er et af verdens rigeste lande. Eksempelvis er produktionen pr. indbygger ca. 7 pct. højere end euroområdets. Omvendt er Japan gået glip af endnu større velstand, ligesom et kollaps i banksektoren eller en eksplosiv udvikling i den offentlige gæld udgør risici ikke bare for Japan, men også globalt. Der er med andre ord behov for en snarlig løsning af krisen. PENGEPOLITISK RAMME 998- Det er nødvendigt at kende den pengepolitiske ramme både for at forstå de initiativer, som Bank of Japan allerede har taget for at modvirke den økonomiske nedgang, men også for at forstå de yderligere lempelser, der er blevet foreslået. I oversigtsform kan en pengepolitiske ramme skitseres således: Redskaber Operationelt mål Mellemmål Endeligt mål Redskaber og operationelt mål bliver benævnt det taktiske niveau for pengepolitikken og beskriver, hvordan pengepolitikken implementeres. Mellemmål og endeligt mål er pengepolitikkens strategiske niveau og relaterer sig til det mellemlange og lange sigt. For en mere dybdegående gennemgang af begreberne henvises der til Danmarks Nationalbank (999). Den specifikke japanske pengepolitiske ramme gennemgås detaljeret i BIS () og Miyanoya (). Det strategiske niveau: Endeligt mål og mellemmål Bank of Japans endelige mål er givet i The Bank of Japan Law. Målene er (jf. artiklerne og ): at udstede pengesedler og gennemføre pengepolitikken, at sikre betalingsafviklingen mellem bankerne for derved at bidrage til finansiel stabilitet, Købekraftsjusteret BNP pr. capita i. OECD og egne beregninger. The Bank of Japan Law kan læses på Bank of Japans hjemmeside:

5 8 at pengepolitikken skal gennemføres med sigte på via prisstabilitet at bidrage til en sund udvikling af den nationale økonomi. Det er værd at bemærke, at der ikke er formuleret et eksplicit mellemmål. Der er ikke fastsat en inflationsmålsætning som eksempelvis i England og Sverige eller et mål for udviklingen i pengemængden. Det taktiske niveau: Operationelt mål og pengepolitiske redskaber De pengepolitiske modparter i Japan, typisk pengeinstitutter, har konti, Current Account Balances, i Bank of Japan. Centralbanken fungerer som afviklingsbank for pengeinstitutterne. Det vil sige, når mellemværender imellem pengeinstitutterne skal afregnes, sker det via deres konti i centralbanken. På et givent tidspunkt vil der være nogle modparter, der mangler likviditet, og andre, der har overskud. Indskud i centralbanken forrentes ikke, så modparterne har incitament til at holde dem så lave som muligt. Pengeinstitutter med overskud låner deres overskudslikviditet ud på dag-til-dag basis i pengemarkedet til andre pengeinstitutter. Disse forretninger forrentes med den korte pengemarkedsrente. Frem til og med medio marts tilrettelagde Bank of Japan pengepolitikken efter at styre denne korte pengemarkedsrente. Siden har centralbanken skiftet operationelt mål fra den korte pengemarkedsrente til modparternes indeståender i centralbanken, Current Account Balances. Det væsentligste pengepolitiske redskab til at opnå det operationelle mål er Bank of Japans markedsoperationer, der primært dækker over de transaktioner, hvor centralbanken opsuger eller tildeler likviditet på eget initiativ med henblik på at styre likviditeten på kort sigt. Operationerne bliver gennemført ved hjælp af en række instrumenter, hvor der oftest indgår korte statspapirer. Centralbanken kan vælge at sælge henholdsvis købe direkte eller alternativt indgå forretninger med aftale om genkøb på et senere tidspunkt. I fravær af markedsoperationerne ville der være betydelige fluktuationer i Current Account Balances. Dette skyldes primært to faktorer: Statslige betalinger via konti i Bank of Japan og sæsonbestemte udsving i seddel- og møntomløbet. De statslige betalinger kan eksempelvis dække over udbetalinger af pensioner eller indbetaling af virksomhedsskatter, mens de sæsonbestemte udsving i kontantomløbet kan dække over, at der op til nationale feriedage typisk er stor efterspørgsel efter kontanter. Historisk er behovet for sedler og mønter typisk steget i Japan. Dette sker som følge af en langsigtet stigning i værdien af økonomiske trans- Modparterne i Japan består af en bredere kreds af finansielle institutioner, hvoraf ikke alle er underlagt reservekrav. Investeringsbanker og lignende findes også i kredsen af modparter. Den specifikke rente er uncollaterized overnight call rate.

6 8 aktioner. Bank of Japan imødekommer dette langsigtede behov ved at opkøbe statsobligationer direkte i det sekundære marked. Ud over markedsoperationerne har centralbanken to andre pengepolitiske redskaber: Et kassereservekrav og en stående facilitet. Japanske pengeinstitutter er underlagt et uforrentet kassereservekrav. Det enkelte pengeinstitut skal deponere likviditet i den japanske centralbank, og kravet beregnes som en andel af det enkelte pengeinstituts indlån. Kravet er formuleret således, at det skal være opfyldt i gennemsnit over en måned. Nogle dage kan indeståender således være under det daglige gennemsnit, hvis det bliver modsvaret af andre dage med over gennemsnitligt indestående. Kassereservekravet har over de seneste år samlet set ligget på ca. 4. mia.yen. Det sidste redskab er en stående facilitet, hvor bankerne kan låne likviditet på eget initiativ mod sikkerhed. Lån forrentes med diskontoen, der p.t. er, pct. Diskontoen sætter dermed loft over udsvingene i den korte pengemarkedsrente, da pengeinstitutterne altid kan låne i centralbanken. Pengepolitiske tiltag 998-: Skifte af operationelt mål i Efter den finansielle krise i Asien og i takt med, at økonomien blev forværret, satte Bank of Japan gradvist renten ned. Primo 999 nåede lempelserne en foreløbig kulmination, da den såkaldte nulrentepolitik blev gennemført. Målet var at presse den korte pengemarkedsrente så lavt som muligt, dvs. reelt pct. Med baggrund i en spirende økonomisk opgang valgte centralbanken at sætte renten op til,5 pct. i sommeren. Kort efter blev økonomien svækket igen som følge af den globale økonomiske afmatning. Primo blev renten sat ned til,5 pct., og fra marts samme år introducerede centralbanken et nyt operationelt mål. Dette bliver nogle gange benævnt et kvantitativt mål og er et mål for modparternes indeståender i centralbanken. Siden indførelsen er det kvantitative mål gradvist blevet sat op, senest i december, jf. tabel. 3 Under nulrentepolitikken faldt den korte pengemarkedsrente til,-,3 pct. Da pengeinstitutternes indeståender i centralbanken er uforrentede, bliver de holdt så lavt som muligt i en situation med positiv rente på dag-til-dag pengemarkedet. Før nulrentepolitikken holdt pengeinstitutterne kun de krævede reserver på ca. 4. mia.yen. Da renten 3 Statsobligationer Japanese Government Bonds har en løbetid på -3 år. Markedsoperationerne, der styrer likviditeten på kort sigt, involverer ofte korte statspapirer, dvs. med en løbetid på under år; se BIS (). Indført februar med virkning fra marts. Lempelsen i december blev ud over de makroøkonomiske hensyn også gennemført med henblik på at sikre den finansielle stabilitet.

7 83 PENGEPOLITISKE HOVEDTILTAG 998- Tabel Tidspunkt September 998 Februar 999 August Februar Marts August September December Operationelt mål Rente:,5 pct. Rente: Så lav som mulig (nulrentepolitik) Rente:,5 pct. Rente:,5 pct. Current Account Balances: 5. mia.yen Current Account Balances: 6. mia.yen Current Account Balances: over 6. mia.yen Current Account Balances: -5. mia.yen Anm.: I februar besluttede den pengepolitiske komite, at hvis der var tegn på finansiel ustabilitet i forbindelse med finansårets afslutning (3. marts), skulle der tilvejebringes likviditet uafhængigt af målet. blev sat ned til de facto nul, steg pengeinstitutternes indeståender til ca. 5. mia.yen, jf. figur. Det første kvantitative mål i marts blev netop sat til 5. mia.yen, og den korte pengemarkedsrente faldt ikke overraskende til samme niveau som under nulrentepolitikken. Siden er det kvantitative mål sat op til mellem. og 5. mia.yen, og renten er faldet til,-,3 pct. I takt med, at Bank of Japan har lempet pengepolitikken, har pengeinstitutterne haft rigeligt med likviditet. Det har betydet, at pengeinstitutternes efterspørgsel efter likviditet til tider har ligget under Bank of Japans udbud ved markedsoperationerne. For at imødegå modparternes lave efterspørgsel har centralbanken løbende udvidet sine markedsoperationer. Det er bl.a. gjort ved at øge viften af korte statspapirer, der indgår i markedsoperationerne, samt ved at tillade en bredere vifte af værdipapirer i pengeinstitutternes sikkerhedsstillelse over for centralbanken, ligesom flere modparter er blevet inddraget. De direkte køb af statsobligationer i det sekundære marked er ligeledes blevet sat gradvist op. Ved indførelsen af det kvantitative mål var niveauet 4 mia.yen pr. måned, og senest er de månedlige køb blevet sat op til. mia.yen pr. måned. De direkte køb af statsobligationer tjener normalt et langsigtet formål, jf. ovenfor, men er nu blevet sat op for at nå det kortsigtede operationelle mål. Når den korte pengemarkedsrente når sin nedre grænse, nul, kan den ikke falde yderligere. Skiftet i operationelt mål kan ses som en metode til at lempe pengepolitikken inden for de konventionelle rammer, netop når den korte pengemarkedsrente er nul, og dermed imødekomme det intense politiske pres for lempelser. Tankegangen bag den kvantitative lempelse er tostrenget. For det første sikrer det, at likviditetsmangel ikke står i vejen for bankernes udlån, og for det andet vil en højere I forhold til perioden med nulrentepolitik er den korte rente faldet fra ca., pct. til ca., pct. Faldet skal ses i lyset af, at Bank of Japan har sat enheden for bud ved markedsoperationerne ned fra / pct. til /. pct.

8 84 RENTER, PENGEMÆNGDER OG MODPARTERNES INDESTÅENDER 998- Figur Pct. p.a.,8,7,6,5,4,3,, Dag-til-dag pengemarkedsrente 3-måneders rente. mia.yen Current Account Balances Pct. p.a. 4, 3,5 3,,5,,5,,5, årig rente Procentvis årlig stigningstakt Pengebase M+indskudsbeviser Anm.: Udsvingene i 999- i Current Account Balances og pengebase vedrører ekstraordinær tilvejebringelse af likviditet i forbindelse med årtusindeskiftet. Dag-til-dag pengemarkedsrenten er uncollaterized overnight call rate. Kilde: EcoWin. vækst i pengemængden i henhold til kvantitetsteorien før eller siden slå ud i inflation. Medlemmer af Bank of Japans pengepolitiske komite har dog givet udtryk for, at en kvantitativ lempelse ikke vil kunne påvirke realøkonomien, da Japan er i en likviditetsfælde. KAN PENGEPOLITIKKEN PÅVIRKE ØKONOMIEN? ER JAPAN I EN LIKVIDITETSFÆLDE? Pengepolitikken påvirker bl.a. økonomien gennem en rentekanal. Når centralbanken sætter renten ned, antages det ofte, at realrenten dvs. nominel rente minus (forventet) inflation også falder på grund af kortsigts prisstivheder. Da realrenten er den relevante rente for realøkonomiske beslutninger, får pengepolitikken dermed realøkonomiske effekter, eksempelvis på investeringerne. I en situation, hvor renten er nul som i Japan, kan centralbanken ikke længere direkte påvirke realrenten i nedadgående retning via rentenedsættelser, selv om dette måtte være ønskeligt, fx på grund af deflationsforventninger. Pengepolitikken har tilsyneladende mistet sin effekt på den samlede efterspørgsel. I traditionel økonomisk teori bliver en situation, hvor pengepolitikken er virkningsløs, benævnt en likviditetsfælde. Dette likviditetsfældebe- Se fx Fujiwaras tale af 5. juli, der kan findes på Bank of Japans hjemmeside. Se også OECD ().

9 85 greb indtræffer i en situation med en lav rente, hvor den private sektor er villig til at holde vilkårlige stigninger i pengemængden måske som følge af, at alternativomkostningen ved at holde penge (renten) er lille. Fælden består i, at centralbanken kan tilvejebringe store mængder penge, likviditet, uden at det påvirker renten og dermed økonomien. I økonomisk teori bliver det ofte antaget, at der kun findes én rente. I praksis findes der et væld af renter, der fx varierer med løbetiden. Den praktiske pengepolitik er, som nævnt, ofte indrettet på at styre en helt bestemt kort pengemarkedsrente, jf. Bank of Japans operationelle mål før marts og Federal Reserves operationelle mål: Fed Funds Rate. Virkningen af pengepolitikken på realøkonomien, den pengepolitiske transmission, bliver dermed mere kompleks, da lange renter ofte spiller en større rolle for realøkonomien end de korte, og gennemslaget fra kort til lang rente er usikkert. Pengepolitik gennemført via markedsoperationer, der primært involverer køb og salg af korte statspapirer med henblik på at påvirke en kort pengemarkedsrente, kan man benævne konventionel pengepolitik. Likviditetsbegrebet fra traditionel økonomisk teori tager som udgangspunkt ikke højde for sondringen mellem konventionel pengepolitik og tiltag af mere ukonventionel art. Derfor er Japan ikke i en likviditetsfælde efter den opfattelse, da pengepolitikken stadig har instrumenter til rådighed, der kan påvirke økonomien, fx massive køb af lange statsobligationer, jf. næste afsnit. Den amerikanske økonom Krugman (998) tager i sin definition af en likviditetsfælde derimod hensyn til den praktiske gennemførsel af pengepolitikken. Fælden bliver aktiveret, hvis konventionel pengepolitik er blevet impotent, fordi nominelle renter er nul (eller tæt på), så injektioner af pengebase ingen effekt har, da pengebase og korte obligationer anses som værende perfekte substitutter af den private sektor. I henhold til Krugmans definition er Japan i en likviditetsfælde. Under normale omstændigheder positiv kort pengemarkedsrente virker pengepolitikken simplificeret set ved, at den likviditet, som centralbanken stiller til rådighed for modparterne, er en imperfekt substitut for de værdipapirer, centralbanken modtager til gengæld. Modparterne har en portefølje af aktiver: Aktier, korte obligationer, lange obligationer, udlån til private, likviditet, osv. Modparterne optimerer afkastet på deres portefølje. Efter en markedsoperation, hvor centralbanken køber korte statspapirer af modparterne mod likviditet, vil modparternes por- Den første til at beskrive en situation, hvor pengepolitikken er virkningsløs, var Keynes (936). Hans argument for, at den private sektor ved en lav rente ønsker at holde penge frem for obligationer, var, at den er bange for at lide kapitaltab på obligationer, når renten stiger igen (obligationskursen falder). Pengebase er defineret som de pengepolitiske modparters indeståender i centralbanken, Current Account Balances, plus seddel og mønt.

10 86 tefølje være ændret. De har modtaget ikke-rentebærende papirer, likviditet, og har solgt rentebærende korte statspapirer. Markedsoperationen skaber en ubalance i modparternes finansielle porteføljer, og modparterne re-optimerer sammensætningen af porteføljen. Dette fører normalt til, at modparterne øger deres udlån og køber andre værdipapirer, hvilket stimulerer økonomien. I den specifikke japanske situation, hvor renten på de korte statspapirer også er de facto nul, jf. figur, sker der ikke en reel ændring af modparternes finansielle portefølje, når Bank of Japan gennemfører markedsoperationer. De skifter blot et ikke-rentebærende risikofrit papir ud med et andet. Der er med andre ord ikke et incitament til at re-optimere sammensætningen af porteføljen, og der sker ingen ekspansion af udlån eller påvirkning af kurser på andre værdipapirer. Konventionel pengepolitik har ingen direkte effekter. I en Krugman-lignende likviditetsfælde vil man ikke se stigninger i pengebasen lede til tilsvarende stigninger i pengemængden. Det har heller ikke at været tilfældet i Japan, jf. figur. Ideen med det nuværende kvantitative mål er, at en kvantitativ stigning i pengemængden før eller siden vil slå ud i prisniveauet. Problemet er blot, at stigninger i pengebasen ikke nødvendigvis slår ud i bredere mål for pengemængden ved konventionel pengepolitik. Ud over rentekanalen påvirker pengepolitikken økonomien gennem en kreditkanal. Mekanismen er, at efter en pengepolitisk ekspansion vil modparterne når økonomien ikke er i en likviditetsfælde normalt øge deres kreditgivning til den private sektor. Dette illustrerer vigtigheden af en velfungerende banksektor for pengepolitikkens virkning, for med en svag banksektor som i Japan vil kreditkanalen ikke være til stede, og eventuelle pengepolitiske effekter derfor være formindsket. Den traditionelle opfattelse af likviditetsfælden lægger vægt på en finanspolitisk løsning, da pengepolitikken pr. definition er virkningsløs. Japan har også ført en ekspansiv finanspolitik, men det har ikke været tilstrækkeligt. Det kan bl.a. skyldes, at den private sektor har øget sin opsparing som reaktion på stigningen i den offentlige låntagning. Krugman præciserer i sin likviditetsfælde, at pengepolitikken ikke er virkningsløs, kun den del der vedrører konventionelle operationer. Krugman og andre kommentatorer har da også foreslået diverse ukonventionelle pengepolitiske tiltag til at løse den specifikke situation i Japan. Omvendt kan der argumenteres for, at Bank of Japan påvirker renterne på statsobligationer ved sine månedlige køb, jf. ovenfor.

11 87 KAN PENGEPOLITIKKEN LØSE JAPANS ØKONOMISKE KRISE? Japan oplever deflation, og den korte pengemarkedsrente er nul. Med andre ord, realrenten er positiv. Den oplagte løsning er troværdigt at skabe (forventet) inflation for at presse realrenten ned og dermed stimulere økonomien, jf. Krugman (998, ). Her gennemgås de forslag, der hyppigst har været fremsat med henblik på, at pengepolitikken skal få vendt Japans nuværende deflationære udvikling; se fx Bernanke (), Krugman (998, ), McCallum (), Meltzer () og Svensson (a,b). Inflationsmålsætning Fra flere sider har det været foreslået, at Bank of Japan bør have en inflationsmålsætning i stil med fx England eller Sverige. Det skal hjælpe til at skabe inflationsforventninger. En inflationsmålsætning er et mellemmål, der typisk vedrører det mellemlange sigt, og det er en mulighed. Det relevante spørgsmål er dog, om det kan implementeres troværdigt på kort sigt dvs. er de nødvendige redskaber til rådighed? Troværdighed er en nødvendig betingelse for, at politikken vil kunne påvirke forventningsdannelsen. Bank of Japans politik har haft visse ligheder med et regime med et inflationsmål. Under nulrentepolitikken blev det meldt ud, at denne ville blive fortsat, indtil deflationspresset forsvandt. Varigheden af den nuværende politik er mere specifik, da den vil blive gennemført, indtil forbrugerprisindekset eksklusiv friske fødevarer udviser en ikke-negativ årtil-år stigningstakt. Det relevante spørgsmål på kort sigt er dog fortsat: Hvilket pengepolitisk redskab kan skaffe inflation? Yderligere forøgelse af det nuværende operationelle mål Det kvantitative mål er p.t. -5. mia.yen. Da Japan er i en likviditetsfælde, vil en forøgelse ikke have store effekter, hvis den bliver gennemført med de sædvanlige markedsoperationer. Korte statspapirer og likviditet er nære substitutter, og modparternes porteføljer bliver ikke ændret, når korte papirer bliver handlet for likviditet. Både det nuværende og et eventuelt højere niveau for det kvantitative mål vil kræve, at Bank of Japan fortsætter med at udvide sine markedsoperationer for at løse problemet med modparternes lave efterspørgsel efter likviditet, jf. ovenfor. Forøgelse af det kvantitative mål kan dog tjene to formål. Så længe den finansielle sektor er svag, kan det være nødvendigt at tilvejebringe store mængder likviditet for at undgå finansielle problemer. Pengepolitikken påvirker forventningsdannelsen, og forhøjelser kan have signal-

12 88 værdi, da Bank of Japan signalerer villighed til at tackle de deflationære tendenser. Massive opkøb af statsobligationer monetarisering Flere kommentatorer har foreslået, at Bank of Japan optrapper købene af lange statsobligationer, hvor renten ikke er nul, jf. figur. Det er allerede sket, men det har først og fremmest været med henblik på at nå det kvantitative mål og har ikke været et bredere mål i sig selv. En massiv optrapning af købene i det sekundære marked vil på kort sigt presse renterne ned som resultat af den øgede efterspørgsel efter obligationer. Faldet i renterne vil stimulere økonomien. Det er også muligt for Bank of Japan at købe statsobligationer direkte ved udstedelse (det primære marked) og ikke af modparterne. En sådan operation, hvor statens underskud bliver finansieret direkte ved centralbankens køb af obligationer, eller ved at regeringen trækker direkte på sin konto i centralbanken, kaldes monetær finansiering af statens underskud. Populært sagt bliver underskuddet finansieret ved at "lade seddelpressen køre"; staten køber varer og tjenesteydelser for likviditet. Historiske erfaringer viser, at monetær finansiering af statens underskud fører til høj inflation. 3 Obligationskurser varierer med (forventet) inflation, og det har ført til frygt for, at den lange rente eventuelt vil stige, hvis opkøbene blev optrappet kraftigt. 4 Argumentationen bygger netop på, at optrapningen kan opfattes som et skridt hen mod monetær finansiering og dermed inflation. Det vil påvirke risikopræmien. Et ønske om at holde den lange rente lav ved monetær finansiering kan være ensbetydende med, at centralbanken skal købe enorme mængder statsobligationer, da inflationsforventninger vil påvirke kursen. Omvendt vil centralbanken og den sårbare private banksektor lide et tab på deres obligationsbeholdninger, hvis kurserne falder. Japanske pengeinstitutter har siden 998 øget deres beholdninger af statsobligationer kraftigt som en reaktion på de "dårlige lån" og i et forsøg på at leve op til reglerne for kapitaldækning (IMF, a; OECD, ). Et betragteligt kursfald på obligationsmarkederne kan derfor medføre betydelige tab for pengeinstitutterne, og det kan true den finansielle stabilitet, ikke bare i Japan, men også globalt. 3 4 Bank of Japan køber ikke p.t. ved udstedelse. Når staten overtrækker sin konto i centralbanken, kan det opfattes som et lån i centralbanken. Det vil optræde som et aktiv på centralbankens balance. Modposteringen på passivsiden vil være en stigning i seddel og mønt eller i modparternes indeståender i centralbanken. Maastricht-traktaten forbyder monetær finansiering i EU-landene. Flere medlemmer af den pengepolitiske komite har givet udtryk for dette; se fx talerne af Ueda og Suda henholdsvis den 7. december og 5. februar. Se også Fujiki et al () og Shirakawa (, ).

13 89 Massive opkøb vil skaffe inflation, men der er en hel række ubekendte: Hvor store skal opkøbene være? Hvor stort et tab er centralbanken villig til at tage på sin obligationsbeholdning? Hvilken exit-strategi skal vælges, hvis inflationen tager mere til end forventet? Hvordan påvirkes markedspsykologien af tiltaget? Hvilken effekt får det for den nødlidende banksektor? Hvad er omkostningen for centralbankens troværdighed? Her tænkes ikke bare på troværdighedstab som resultat af eventuel driftstab, men også tvivl om politisk uafhængighed. Intervention på valutamarkederne En svækkelse af yen har ligeledes været nævnt som en mulighed. Det vil gøre eksportvirksomhederne mere konkurrencedygtige og importerede varer dyrere. Japan er et stort og forholdsvist lukket land, hvorfor disse to effekter sandsynligvis ikke vil være tilstrækkeligt til at genrejse den japanske økonomi. En tredje teoretisk effekt kan tænkes, hvis yen deprecierer så kraftigt, at det nye niveau for såvel den reale som den nominelle valutakurs ligger under det langsigtede niveau. På lang sigt vil den reale valutakurs vende tilbage til sin langsigtede værdi; man vil forvente en real appreciering. En forventet real appreciering må modsvares via et renteparitetsargument med et fald i realrenten vis-a-vis udlandet. Den reale appreciering kan så enten opnås gennem en nominel valutakursappreciering eller en stigning i det japanske prisniveau. Holder Bank of Japan den nominelle valutakurs midlertidigt fast, vil tilpasningen i henhold til ræsonnementet ske gennem inflation i Japan. Umiddelbart er valutakurspolitikken det japanske finansministeriums ansvar og er derfor en politisk beslutning. Interventionsløsningen forudsætter dermed internt japansk samarbejde mellem finansministeriet og centralbanken. Eksternt samarbejde er ligeledes nødvendigt. Qua sin størrelse og økonomiske indflydelse vil en markant svækkelse af yen forudsætte accept fra såvel andre store industrilande som asiatiske nabolande. Der kan også stilles spørgsmålstegn ved, om de finansielle markeder kan manipuleres i den grad, forslaget lægger op til. Forventninger om en eventuel implementering vil også påvirke de finansielle markeder. Er der muligheder for pengepolitikken under en nulrente? Sammenfattende kan man konkludere, at der er muligheder for pengepolitikken i Japan, selv under en kort pengemarkedsrente lig nul. Disse Se Svensson (a,b) for detaljer omkring en mulig strategi, der involverer et sådant midlertidigt fastkursregime. Dette generelle spørgsmål er ikke kun relevant for Japan. Clouse et al () har undersøgt mulighederne i det amerikanske tilfælde, skulle Fed Funds Rate blive sat ned til. Federal Open Market Committee diskuterede ligeledes på deres møde i januar mulighederne, jf. minutes. Se også Fujiki et al ().

14 9 muligheder ligger uden for det, man kan kalde konventionel og gennemprøvet pengepolitik. Det primære usikkerhedsmoment vedrører især evnen til at manipulere de finansielle markeder på systematisk vis. DE INTERNATIONALE ORGANISATIONER: OECD OG IMF Mens nogle kommentatorer lægger vægt på, at pengepolitikken kan løse Japans økonomiske krise, jf. sidste afsnit, fokuserer de internationale økonomiske organisationer, IMF og OECD, i højere grad på strukturelle reformer, især i banksektoren. OECD OECD () mener, at en nøgleprioritet i Japan er en reform af banksektoren, der skal sikre, at pengepolitikkens kreditkanal bliver genetableret. Så længe dette ikke sker, vil pengepolitikkens virkning være formindsket, da eventuelle lempelser ikke vil slå ud i øget udlån til den private sektor. Manglende afskrivning af "dårlige lån" holder sektorer med lav produktivitet i live, samtidig med at højproduktive sektorer muligvis mangler finansiering. Reformerne bør gennemføres med det samme og på trods af kontraktionære effekter på kort sigt eksempelvis i form af konkurser. OECD mener ikke, at Japan bør foretage drastiske pengepolitiske lempelser, medmindre en deflationær spiral viser sig, dvs. mere dramatiske fald i prisniveauet kombineret med mere dramatiske fald i den private efterspørgsel. Det vurderes, at risici er for høje. Omvendt tildeler OECD pengepolitikken en vigtig rolle i fx at understøtte den svage finansielle sektor og lempe pengepolitikken inden for den nuværende ramme. Givet det høje kvantitative mål og modparternes lave efterspørgsel ved markedsoperationerne bliver det anbefalet, at Bank of Japan inddrager en bredere vifte af værdipapirer i markedsoperationerne, så den finansielle prisdannelse ikke bliver uhensigtsmæssigt påvirket. Købene skal da udelukkende tjene til formål at nå det operationelle mål og ikke som sådan påvirke prisen på bestemte finansielle aktiver. IMF IMF (a, b, ) mener, at Japans økonomiske krise først og fremmest skyldes manglende evne til at tackle følgerne af den bristede Der har været fremsat en mængde andre utraditionelle forslag. Her skal for fuldstændighedens skyld nævnes 4: (i) Hvis Bank of Japan køber jord, vil det presse prisen op på jord og dermed stimulere økonomien; (ii) "pengeregn". Den praktiske udgave af den teoretiske ekspansion af pengemængden. En kombination af en indkomstoverførsel fra staten til husholdningerne finansieret af statens træk på centralbanken; (iii) beskatning af penge, fx via en skat på bankindskud, der vil føre til øget efterspørgsel; (iv) Bank of Japans køb af banksektorens "dårlige lån" for derved at stimulere udlån og dermed den aggregerede efterspørgsel. Andre strukturelle reformer bliver også anbefalet; se evt. det tilhørende Policy Brief, der kan downloades fra OECDs hjemmeside:

15 9 finansielle boble og til at tilpasse sig til globaliseringen. IMF taler også for, at der bliver gennemført strukturelle reformer primært i banksektoren selv om det vil have negative effekter på økonomien på kort sigt. Ligeledes bliver en mængde andre reformer anbefalet herunder et stabiliseringsprogram for de offentlige finanser. IMF anbefaler, at pengepolitikken benyttes aggressivt til at bekæmpe deflationen. Hvis de deflationære kræfter ikke letter snart, bør der ske yderligere lempelser. IMF () går dog ikke i detaljer med hensyn til, om det udelukkende skal ske inden for den nuværende ramme. SAMMENFATNING Den korte pengemarkedsrente er nul. Japan er i en passende defineret likviditetsfælde, men det er ikke ensbetydende med, at pengepolitikken ikke kan påvirke økonomien. De pengepolitiske tiltag, der er tale om, ligger dog uden for konventionel "business as usual" pengepolitik, og sideeffekterne er usikre. OECD anbefaler, at drastiske pengepolitiske lempelser kun iværksættes, hvis en værre deflationær spiral udvikler sig. Pengepolitikken kan ikke alene løse Japans økonomiske krise. I en moderne markedsøkonomi er den finansielle sektor en vigtig mekanisme, der sikrer, at økonomiske transaktioner kan gennemføres gnidningsfrit. En sund finansiel sektor er en nødvendig betingelse for en sund økonomi også i Japan. Pengepolitik er ikke en substitut for strukturelle reformer.

16 9 REFERENCER Bayoumi, T., Collyns, C.,. Post-Bubble Blues. How Japan Responded to Asset Price Collapse. IMF. Bernanke, B.S.,. Japanese monetary policy. A case of self-induced paralysis. Institute for International Economics. BIS,. Comparing monetary policy operating procedures across the United States, Japan and the euro area. BIS Papers No 9. Cargill, T.F., Hutchison, M.M., Ito, T.,. Financial Policy and Central Banking in Japan. MIT Press. Clouse, J., Henderson, D., Orphanides, A., Small, D., Tinsley, P.,. Monetary policy when the nominal short-term interest rate is zero. The Federal Reserve Board, Finance and Economics Discussion Series -5. Danmarks Nationalbank, 999. Pengepolitik i Danmark. Fujiki, H., Okina, K., Shigenori, S.,. Monetary policy under zero interest rate: Viewpoints of central bank economists. Bank of Japan, Monetary and Economic Studies Vol. 9 S-, februar, IMF, a. Japan: Economic and policy developments. IMF Country Report No /, december. IMF, b. World Economic Outlook. Oktober. IMF,. World Economic Outlook. April. Keynes, J.M., 936. The General Theory of Employment Interest and Money. MacMillan and Co. Krugman, P., 998. It's baaack! Japan's slump and the return of the liquidity trap. Brookings Papers on Economic Activity, Krugman, P.,. Thinking about the liquidity trap. Journal of the Japanese and International Economies 4, -37. Kuttner, K.N., Posen, A.S.,. The great recession: Lessons for macroeconomic policy from Japan. Brookings Papers on Economic Activity,

17 93 Kuttner, K.N., Posen, A.S.,. Passive savers and fiscal policy effectiveness in Japan. NBER. McCallum, B.T.,. Japanese monetary policy again. Manuskript. Meltzer, A.H.,. Monetary transmission at low inflation. Some clues from Japan in the 99s. Bank of Japan, Monetary and Economic Studies Vol. 9 S-, februar, Miyanoya, A.,. A guide to Bank of Japan's market operations. Bank of Japan, Financial Markets Department Working Paper Series -E-3. Mühleisen, M.,. Too much of a good thing? The effectiveness of fiscal stimulus. I Bayoumi og Collyns (redaktører): Post-Bubble Blues. How Japan Responded to Asset Price Collapse. IMF OECD,. OECD Economic Surveys: Japan. December. Shirakawa, M.,. Monetary policy under the zero interest rate constraint and balance sheet adjustment. International Finance 4, Shirakawa, M.,. One year under 'quantitative easing'. Bank of Japan, Institute for Monetary and Economic Studies, Discussion Paper -E-3. Svensson, L.E.O., a. The zero bound in an open economy: The foolproof way of escaping from a liquidity trap. Bank of Japan, Monetary and Economic Studies Vol. 9 S-, februar, Svensson, L.E.O., b. How can Japan recover? Financial Times 5. September.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2006

ECB Månedsoversigt Oktober 2006 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2009

ECB Månedsoversigt December 2009 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. december 2009 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2011

ECB Månedsoversigt Marts 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet

Læs mere

Markedsdynamik ved lave renter

Markedsdynamik ved lave renter 69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 6.

DANMARKS NATIONALBANK 6. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Udbud af amerikanske statsobligationer og den lange rente

Udbud af amerikanske statsobligationer og den lange rente 31 Udbud af amerikanske statsobligationer og den lange rente Søren Schrøder og Esben Humble Slotsbjerg, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING I kølvandet på den finansielle krise befinder

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2007

ECB Månedsoversigt November 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. november 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger:

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger: BESLUTNINGER AF 8. OKTOBER 2008 for denne måned var afsluttet inden Styrelsesrådet den 8. oktober 2008 besluttede at nedsætte s officielle rentesatser og ændre auktionsproceduren og rentekorridoren for

Læs mere

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketinget Økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juni 2013 Kvantitative lempelser

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2006

ECB Månedsoversigt September 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 31. august 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige siden det forrige møde, underbyggede yderligere ræsonnementet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) omfatter ECB og alle EUmedlemsstaternes centralbanker. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. For at nå sin primære

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 2016/2063(INI)

BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 2016/2063(INI) Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2016/2063(INI) 9.6.2016 BETÆNKNING om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2015 (2016/2063(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører for

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld 23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet. Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25.

Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet. Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25. Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25. januar 2006 Ad Mankiw s råd til Bernanke Making monetary policy

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Vigtige nyheder siden sidst

Vigtige nyheder siden sidst Oversigt 3. oktober af John Yde, yde@demetra.dk Den amerikanske centralbank, Federal Reserve System, starter sit dages pengepolitiske møde i dag, der ender med en udmelding i morgen kl..5 dansk tid. De

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2012

ECB Månedsoversigt Oktober 2012 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2012 at fastholde 's officielle renter. Som følge af de høje energipriser og stigningerne

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2006

ECB Månedsoversigt December 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 7. december 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,50 pct. Det blev ligeledes besluttet at forhøje

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget

Læs mere

Betalingsringen om dine investeringer

Betalingsringen om dine investeringer 6. marts 2012 Investeringskommentar Betalingsringen om dine investeringer Velkomment sceneskifte Finansmarkederne er kommet godt fra start i år. Langt de fleste aktiemarkeder er steget kraftigt, og kreditobligationer

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009 6. januar 2010 Finansiel strategi - rapportering pr. 31. december 2009 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. december 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2007

ECB Månedsoversigt August 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 2. august 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere