Projektbeskrivelse af Læsningens sproglige dimension (projekt 119). v/ Ruth Mulvad og Kristine Kabel, Professionshøjskolen København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse af Læsningens sproglige dimension (projekt 119). v/ Ruth Mulvad og Kristine Kabel, Professionshøjskolen København"

Transkript

1 Projektbeskrivelse af Læsningens sproglige dimension (projekt 119). v/ Ruth Mulvad og Kristine Kabel, Professionshøjskolen København Baggrund og begrundelse for projektets relevans Projektet er direkte begrundet i den nye læreruddannelse, hvor alle seminarielærere skal undervise i læsning inden for deres fag, jvf. Bekendtgørelsen: 15. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle linjefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. Vores projekt ønsker at styrke seminarielæreres viden om læsningens sproglige dimension gennem et kombineret fokus på skoleteksters sproglige dimension og på den pædagogiske kontekst som teksterne indgår i. Projektet bygger på et systemisk funktionelt sprogsyn der opfatter tekst og kontekst som gensidigt afhængige fra de mindste niveauer i sproget til relationen mellem sprogbrugerne og målet med kommunikationen. At styrke læsning indbefatter derfor at såvel teksters sproglige dimension som den skolevirkelighed de indgår i, synliggøres og sættes i relation til hinanden. Hertil er også knyttet et bestemt syn på forholdet mellem sprog og læring at færdes i sproget gør man i alle fag, det vil sige at det at lære fag også er at lære sprog og at lære om sprog. Konkret retter projektet sig mod at designe kompetenceløft af seminarieundervisere, så de kan integrere viden om læsning i undervisningen. Derudover vil den viden, vi opnår gennem studier og pilotprojekter med seminarieundervisere, efterfølgende bruges til at udbyde efteruddannelseskurser for seminarielærere i design af kurser for folkeskolelærer. Gennem de sidste år har der været øget fokus på læsning og danske skoleelevers vanskeligheder med at læse blandt andet faglige tekster. Undersøgelser har vist, at særligt tosprogede har problemer med at læse forskellige typer af faglige tekster. Men det kan ikke isoleres til tosprogede, alle elever med andre sproglige ressourcer end dem, der ofte implicit forudsættes i skolen, kan få vanskeligheder. Når der er kommet fokus på faglig læsning de sidste år skyldes det dels Danmarks dårlige læseresultater i såvel internationale som nationale undersøgelser, dels en øget nødvendighed af at kunne begå sig skriftsprogligt for at kunne klare selv korte praksisrettede uddannelser. Hvis ikke eleverne i skolen støttes til at kunne beherske forskellige former for sprog, afskæres de ikke kun for læring i skolen, men også for deltagelse i fortsat uddannelse og i samfundet. Med ændringerne i Fælles Mål 2008 indføres krav om læsning som dimension i alle fag. Internationalt har der ligeledes været øget fokus på dette område de sidste år. Læsningens sproglige dimension er blevet undersøgt i forsknings- og udviklingsarbejde, og har i fx Australien ført til, at progressionen i fagene ikke kun er knyttet til faglig viden, men også til de former for sprog, som er nødvendige at beherske for at kunne

2 bevæge sig ind i og begå sig i faget. I Sverige og Norge foregår også i disse år pædagogisk forskning med fokus på forskellige teksttypers sproglige dimension Projektet er således direkte begrundet i lovkrav, men også i danske skoleelevers problemer med faglig læsning og øgede skriftsproglige krav i selv korte praksisrettede uddannelser, samt i international sprog- og læseforskning. Mål Et hovedmål for projektet er at designe kompetenceløft for seminarielærere med fokus på læsningens sproglige dimension i netop deres fag. Vi ønsker ikke, at læsning og fagenes sproglige dimension blot bliver endnu et (nyt byrdefuldt) område i faget, som måske i forvejen opleves som tæt pakket af mange lærere. Afgørende for projektet er derfor, at vi udvikler kompetenceløft til de forskellige faggrupper i tæt kontakt med dels aktørerne (gennem pilotprojekter) og i kontakt med de faglige foreninger. Det er vigtigt at få en udviklingsproces i gang der rækker ud over de i første omgang planlagte igangsætningskurser, og her spiller de faglige foreninger en særdeles central rolle. Internationalt er der samme skisma mellem lingvistisk forskning og læseforskning på den ene side, og specifikke fagdidaktiske traditioner og diskussioner på den anden. I praksis har det ført til, at det flere steder er lingvister, der på visit i fagene arbejder med læsning i det pågældende fag, som en ekstra blok. Vi ønsker imidlertid at undgå dette, og i videst muligt omfang arbejde frem mod at integrere viden om læsning og om læsningens sproglige dimension i alle fag på læreruddannelsen, så fremtidens lærere er rustet til at kunne planlægge undervisning under hensyntagen til denne viden. Projektets mål kan siges at være nået idet vi har designet designet en model for kompetenceløft for linjefagene i læreruddannelsen. Modellen har været anvendt for gruppen af læreruddannere i fagene matematik, natur/teknik, biologi, fysik/kemi, geografi, matematik og hjemkundskab og dele af den (pilotprojekt) for gruppen af lærere i linjefagene KLM, kristendomskundskab, historie og samfundsfag. Modellen for kompetenceløft bliver i foråret 09 dels anvendt på gruppen af sproglærere i læreruddannelsen, dels formidlet på efteruddannelseskursus for lærere ved professionshøjskolerne om udvikling af kurser/projekter målrettet grundskolen. Imidlertid ligger det uden for projektets rammer at dokumentere hvorvidt kompetenceløftet har resulteret i en forandrende praksis hos de deltagende aktører. Metode Metoden må siges at være et aktionsforskningsprojekt idet det har forandrende praksis som følge af kompetenceløftet som et langsigtet mål. Imidlertid er rammerne og fokuspunkterne fastlagt på forhånd i projektet og udelukkende sat af projektgruppen, og ikke af de deltagende lærere og andre interessenter. Kompetenceløftet er planlagt på

3 baggrund dels af studier i international forskning, dels af pilotprojekter med seminarielærere. Formen for pilotprojekterne er dialogisk. Vi mødes først med seminarielærere fra hvert fag over tre mødegange. Til første møde fortæller de, hvilke tekster fra faget i skolen, de inddrager i deres undervisning på seminariet. Vi giver et første introducerende oplæg om skole og sprog. Til andet møde går vi i dybden med de typer af tekster, de er kommet med, og som læses i faget. Vi fremhæver den sproglige dimension, og de får såvel analyser som oversigter over teksttyperne og deres sproglige karakteristika i deres fag. Til sidste møde diskuterer vi den viden, de har fået, og diskuterer den i forhold til de fagdidaktiske diskussioner, de har i hver deres fag. Derudover får de et udvalg af forskningsartikler af relevans netop for deres fag, med fokus på læsningens sproglige dimension. Herefter udarbejder vi undervisningsaktiviteter. Vi kommer med forslag til aktiviteter, som er knyttet til de materialer, de har haft med til første møde. Målet for vores side er kollega-til-kollegavidensdeling, der giver os viden om fagene og deres interne diskussion og syn på læsning og læseproblemer, samt mulighed for at afprøve niveauet for det lingvistiske aspekt af kompetenceløftet. Selve kompetenceløftet består af et igangsætningsinternat for samme faggrupper, som i pilotgrupperne. Desuden inviteres redaktører fra relevante skolebogsforlag, læsekonsulenter, tosprogskonsulenter og andre konsulenter fra relevante faggrupper, konsulenter ved CFUer. Herefter aftales, hvordan der skal arbejdes videre, blandt andet i samarbejde med de faglige foreninger. I første omgang (forår 2007) har vi koncentreret os om matematik, biologi, natur/teknik og hjemkundskab. Vi har kontakt med relevante faglige foreninger, herunder seminarielærernes matematikforening hvor vi har aftale om at stå for en dag på deres årlige konference i foråret Denne dag fungerede som en optakt til igangsætningsinternatet i maj. I anden omgang (efterår 2007/forår 2008) har vi arbejdet sammen med historie, samfundsfag, KLM og linjefaget kristendom/religion. Dette pilotprojekt har resulteret i at vi genovervejer om kursusformen er den rette til denne målgruppe april 2009 afholdes et 4-dages kursus for ansatte ved Professionshøjskolerne: Sprog- og læseudviklende undervisning i praksis - et kursus for undervisere ved professionshøjskolerne Formålet med kurset er at deltagerne får viden om læsning og sprog i fagene på funktionel basis således at de kan iværksætte projekter, designe efteruddannelseskurser mv. for grundskolens aktører. Kurset er udbudt, se

4 I efteråret 2009 iværksættes kompetenceløftet for sproglærere. Parallelle projekter a) Produktion af artikler til brug i kompetenceløftet Charlotte Skafte Holm: Jai kan eke huske nåd - problemstillinger og dilemmaer i elevernes logbogsskrivning. Under udgivelse. Nationalt Videncenter for Læsning. Lene Storgaard Brok: to artikler: Dansk som skriftlig formidling at arbejde med skriftsproget i pædagogisk praksis, in: Bodil Høyer og Bjørn Hamre (red): Pædagoguddannelsen på tværs dannelse i en verden af foranderlighed. Hanne Møller: Lærerstuderendes praktiktekster, in: Andersen G. B. og Pøhler L. (red.) (2007): Læreruddannelsen i fokus - Praktik i læreruddannelsen. Kroghs Forlag. Frants Mathiesen: Billedgenrer, Billedpædagogisk ttidsskrift 1, 2007 b) Frants Mathiessen: Et projekt om Brug af billeder som kommunikativ katalysator for læsning og skrivning. Se beskrivelsen nedenfor. Forskningssamarbejde Projektet er forskningsbaseret. Som ekstern forsker er tilknyttet Professor Caroline Liberg, Uppsala Universitet. Vi har især talt om et samarbejde omkring dokumentation af kompetenceløft og formidling af resultat i forskningsartikler. Derudover er vi i løbende kontakt med forskere internationalt, der arbejder ud fra samme lingvistiske tradition, den systemisk funktionelle lingvistik. Milepæle Milepæle Tidsplan Status pr. 1. august 08 Studier af international forskning samt vidensindsamling Løbende Udover vores egen læsning har vi siden efteråret 06 mødtes med andre projekter, der arbejder med samme forskningsområde, og dér diskuteret fælles læst litteratur og videndelt i forhold til projekterne Endages-konference med Professor Caroline Oktober 06 Afholdt Liberg om forskningstilknytning Piotprojekt for matematik og naturfaglige Februar - maj 07 fag i CVU-Storkøbenhavns regi Netværking med faglige foreninger Juni 07 - Samarbejde med Semat og kontakt med hjemkundskabslærernes forening om konference i foråret 08, desuden med hjemkundskabslærernes forening om oplæg på deres konference efterår 08 Formidling af projektet i workshop (afholdt i samarbejde med Professor Eva Maagerø, Norge og Anna-Vera Meidell) til International Systemic Functional Congress 34 Juli 07 Workshoppen var med til at udvide vores netværk med internationale kontakter, der arbejder med samme problemstillinger

5 Formidling af projektet i faglige tidsskrifter og i andre faglige regi Indledende samarbejde med kommuner om udvikling af efteruddannelseskurser for folkeskolelærere Udvikling af undervisningsaktiviteter og deltagelse i undervisning hos deltagerne i det første pilotprojekt Pilotprojekt for historie, samfundsfag, KLM og linjefaget kristendom/religion i N. Zahles Semiariums regi (primært) Udvikling af undervisningsaktiviteter og deltagelse i undervisning hos deltagerne i det andet pilotprojekt Afholdelse af igangsætningskursus (3 dages internat) for naturfaglige fag og matematik Parallelle projekter: Frants Mathiessen, Hanne Møller, Lene Storgaard Brok, Charlotte Skafte Holm Parallelt projekt Brug af billeder som kommunikativ katalysator for læsning og skrivning ved Frants Mathiessen Afholdelse af igangsætningskursus (3 dages internat) for historie, samfundsfag, KLM, kristendom/religion Udvikling af fortsat kompetenceløft på baggrund af de første igangsætningskurser Efteruddannelse af ansatte ved Professionshøjskolerne: Kursus i design af efteruddannelseskurser for grundskolens aktører i læsning og sprog i fagene (Nye Fælles Mål 2009), af forskningsudviklingsprojekter om sprogbaseret undervisning, udvikling af læreruddannelsen ( 15) Pilotprojekt og afholdelse af igangætningskursus for sprogfagene Afsluttende formidling af kompetenceløftet Skrivning af artikler September 07 - September 07 - Septemberdecember 07 September 07 januar 08 Februar - maj 08 Aftale med Semat om konference i foråret 08, med hjemkundskabslærernes forening om oplæg på deres konference i 08, samt aftaler om flere andre workshops og oplæg affødt af projektet 2 kommuner har i første omgang henvendt sig uopfordret, vi indleder samarbejdet med dem, og planen er på sigt selv at kontakte kommuner og diskutere muligt samarbejde. Dette har resulteret i et selvstændigt projekt i en kommune: At læse og lære med sprog samt skitse til endnu et projekt om evaluering Undervisningsaktiviteterne er udviklet, endnu ikke besluttet, præcist hvornår de skal afprøves Er igangsat Er gennemført maj 08 Kurset er gennemført med 41 deltagere fra hele landet. forår-sommer 08 jan marts 2008 august dec Udgivelse af artikler af Hanne Møller og Lene Storgaard Brok. Charlotte Skafte-Holm har en artikel under udgivelse. Udbygning af kontakter til børnehaveklasseledere (påbegyndt nov.07) observation, indsamling, interviews. Projektet fortsættes. Se særskilt projektbeskrivelse nedenfor august 08 Kurset udskudt. Formen gentænkes da det i pilotprojektet blev klart at en anden form end et kursus måske vil være mere givende. Kristine Kabel og Ruth Mulvad arbejder videre med denne lærergruppe. Maj 08 - Maj 08 - august 09 - Januar juli 09 Initiering og design heraf udvikles i samarbejde med deltagerne på igangsætningskurser. Denne milepæl er ændret i stedet er (i samarbejde med videncentret) fastsat nedenstående milepæl: Ruth Mulvad har planlagt kurset: Sprog- og læseudviklende undervisning i praksis - et kursus for undervisere ved professionshøjskolerne. Kurset er udbudt og finder sted april. se Jesper Bremholm og Ruth Mulvad arbejder med denne lærergruppe. Aftale med Caroline Liberg om samarbejde herom Kristine Kabel og Ruth Mulvad skriver til diverse fagtidsskrifter. Formidling Vi skriver artikler til fagblade undervejs og afslutningsvis større artikler og/eller anden form for afsluttende formidling. Undervejs har vi synliggjort projektet på diverse konferencer og kurser (se synliggørelse af projektet).

6 Litteraturliste Andersen, Thomas Hestbæk og Flemming Smedegaard (2005): Hvad er meningen? Syddansk universitetsforlag. Christie, Frances and J.R. Martin (eds) (1997): Genre and Instituions. Social Processen in the Workplace and School. Continuum. Christie, Frances and J.R. Martin (eds) (2007): Language, Knowledge and Pedagogy. Functional Linguistic and Sociological Perspectives. Continuum. Beverly Derewianka (1990). Rocks in the Head: Children and the Language of Geology. I: Carter, R. (red.): Knowledge about Language and the Curriculum. London: Hodder & Stoughton. Edling, Agnes (2006): Abstraction and authority in textbooks. The textual paths towards specialized language. Acta Universitatis Upsaliensis. Uppsala. Folkeryd, Jenny W. (2006): Writing with an Attitude - Appraisal and student texts in the school subject of Swedish. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis. Geijerstam, Åsa af (2006): Att skriva i naturorienterande ämnen i skolan. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis. Gibbons, Pauline: Bridging discourses in the ESL Classroom. Students, Teachers and Reseacher. Continuum Halliday, M.A.K (1989): Spoken and written language, 2. ed. Oxford Univ. Press. Hasan, Ruqaiya & Geoff Williams (eds): Literacy in society. Longman Knapp, Peter and Megan Watkins (2005): Genre, text, grammar. Technologies for teaching and assessing writing. UNSW. Love, Kristina, Graeme Baker and Marie Quinn: LASS Literacy Across the School Subjects. DVD. The Faculty of Education, The University of Melbourne Macken-Horarik, Mary : Something to Shoot For : A Systemic Functional Approach to Teaching Genre in Secondary School Science, in: Ann M. Jones (ed): Genre in the Classroom. Multiple Perspectives. Lawrence Erlbaum Martin, J.R. (1992): English Text. System and Structure. John Benjamins.

7 Martin, J.R. (2002): Writing history: construing time and value in diccourses of the past. I: Colombi, C. and M. Schleppegrell (eds): Developing Advanced Literacy in First and Second Language. Erlbaum. Martin, J. R. and David Rose: "Designing literacy pedagogy: scaffolding democracy in the classroom", in: Hasan, Mathiessen, Webster (eds.): Continuing Discourse on Language. Equinox Martin, J.R. and David Rose (2007): Genre Relations. Mapping Culture. Equinox. Mulvad, Ruth (2008): At skrive med funktionel lingvistik. I: FOKUS på dansk som andetsprog for voksne, nr. 42, marts/ Mulvad, Ruth (2006): "Sprog og skole, en introduktion til pædagogisk funktionel lingvistik". I: AGORA - CVU Storkøbenhavns elektroniske tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner, nr. 9, Mulvad, Ruth (2008): Hvad betyder på? in: Viden om læsning nr. 4, Mulvad, Ruth (2009): Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Funktionel lingvistik. Alinea. Maagerø, Eva (2005): Språket som mening. Innføring i funksjonell lingvistikk for studenter og lærere. Universitetsforlaget. Maagerø, Eva (2007): Finnes det et naturfaglig språk? Om noen typiske trekk ved pedagogiske tester i naturfag, I: Knudsen, Susanne V., Dagrun Skjelbred, Bente Aamotsbakken (red): Tekst i vekst. Teoretiske, historiske og analytiske perspektiver på pedagogiske tekster. Novus forlag. Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnesen (red) (2006): Å lese i alle fag. Universitetsforlaget. Painter, Clare (2004): The interpersonal first principle in child language development. I: Williams, G. and Lukin, A. (eds) The development of language: functional perspectives on evolution and ontogenesis. Continuum. Rose, David (2005): Democratising the classroom: a literacy pedagogy for the new generation. I: Journal of Education, No. 37, Rose, David (2007): Reading to learn.

8 Schleppegrell, Mary J. (2004): The Language of Schooling: A functional Linguistic Perspective. Erlbaum. Veel, Robert (2006): Language, knowledge and authority in school mathematics. I: Christie, F. (ed): Pedagogy and the shaping of consciousness: linguistic and social processes. Continuum. Veel, Robert (2000): Learning how to mean scientifically speaking: apprenticeship into scientific discourse in the secondary school. I: Frances Christie, J.R. Martin (eds): Genre and Institutions. Social Processes in the Workplace and School. Continuum. Whittaker, Rachel, Mick O Donnell, Anne McCabe: Language and Literacy. Functional Approaches Udgangspunkt for projektet Jeg har i flere år arbejdet på at etablere en sproglig tilgang til brugen af faglige billeder i alle fag. Det har foreløbigt givet sig udslag i artiklerne Billedgenrer (Billedpædagogisk Tidsskrift 1, 2007)og Fotodokumentation (Billedpædagogisk Tidsskrift 4, 2007) som begge bygger på socialsemiotik og systemisk funktionel lingvistik. Problemformulering Jeg er interesseret i hvordan billedet kan mediere forståelse mellem verbaliseret begreb og mental erfaring. Jeg vil gerne undersøge hvordan dette foregår receptivt, fungerer den ikoniske genkendelse som en afkodningsstrategi, der kan siges at ligge til grund for læsning? Og produktivt: er der en kausal sammenhæng (og hvilken) mellem børns tegnemæssige kvalifikationer (+anden billedmæssig kunnen) og deres læsefærdighed. Er det en væsentlig begrænsning i børns læsekompetence at de ikke kan afkode billeder, og medfører bedre billedforståelse også bedre læsefærdighed? En undersøge skal rettes mod de klassetrin hvor børn lærer at læse. Jeg ønsker i første omgang at undersøge forskellige eksempler på brugen af tekst/billede i begynderundervisning ved samtale / interview med lærere og ved indsamling af materiale. Milepæle:

9 Kontakt med børnehaveklasseleder på Vejlebro skolen i Ishøj. Aug o o Interview med pædagog Tua Caspersen og lærer Robina Sabir i sprogbørnehaveklassen på Vejlebroskolen To besøg med observation, interview med børn, samt foto- og video dokumentation og Generering af undersøgelseskategorier. o Dialog med kursister o Besøg i et til to andre indskolingsmiljøer, efterår/vinter o Artikel vinter/forår Jeg har besøgt pædagog Tua Caspersen og lærer Robina Sabir i sprogbørnehaveklassen på Vejlebroskolen d for en samtale om deres arbejde. Onsdag d har jeg fortalt en gruppe børnehaveklasseledere, som deltager på kurset Billeder i begynderundervisningen hos Peter von der Maase (UCC) og Ingelise Flensborg (DPU) om min undersøgelse, dels med henblik på at henlede opmærksomheden på problematikken billeder og forforståelse, dels for at skaffe kontakter til senere undersøgelser, som vil være bygget op på baggrund af mine erfaringer på Vejlebroskolen. Det førte til kontakt med Frederikssunds private realskole Planer om artikler BPT 1, eller 2, 2009, tema: Bogen (deadline , artiklen er delvist skrevet) Arbejdstitel: Lærer børn også at kommunikere? Målgruppe: Billedkunstlærere i FS, studerende og undervisere på lærer uddannelsen Mål: Jeg vil præsentere en forståelse af ords og billeders forskellige virkningsmåder som to ud af mange mulige modaliteter. Jeg vil beskrive deres forskellige potentiale som virkelighedsformidlere samt give nogle bud hvordan man kan analysere forskellige modaliteter under et. Jeg bruger interview med børnehaveklassebørn og børn i 1. Klasse, som har læst / fået læst billedbogen Lily takes a walk af Satoshi Kitamura som eksempel. Begreber: Fra Styles/ Arizpe henter jeg den kontrapunktiske (counterpoint) relation mellem ord og billede (som er på spil i Lily takes a walk) og fra SFL traditionen de tre metafunktioner. Herudover kan det være relevant at sætte Pierces tegnkategorier i forhold til de forskellige modaliteters affordances. Litteratur: Hartmut Stöckl Styles / Arizpe Løvland Hagtvet

10 Fremtid: Artikel til tidsskriftet Viden om læsning. Visuelle tekster og literacy tænkningen Literacy (med hensyn til visuelle tekster) i PISA undersøgelsen og i de nye læseplaner Hypotese: at finde et forsømt område, set i forhold til en eksisterende multimodal praksis f.eks. i undervisningsmaterialer. Spørgsmål: har dansklæreren det overordnede ansvar qva fagets omfang for at tilgodese undervisningen på dette område? Indhold: Med udgangspunkt i min lille undersøgelse af to børnehaveklasser og en 1.klasses læsning af Lily takes a walk vil jeg gennemgå forskellige måder at analyse multimodale tekster hver for sig og under et. Begreber: Fra Styles/ Arizpe henter jeg den kontrapunktiske (counterpoint) relation (som er på spil i Lily takes a walk) og fra SFL traditionen de tre metafunktioner. Herudover kan det være relevant at sætte Pierces tegnkategorier i forhold til de forskellige modaliteters affordances. Eva Maria Eckkramer har også et overskueligt skema med intersemiotic layering i antologien Perspectives on Multimodality. Spørgsmålet er blot hvor meget teori det er formålstjenligt at præsentere. Litteratur Forord fra diverse Pisa undersøgelser De nye læseplaner I dansk, dansk som andetsprog, børnehaveklasse og billedkunst Hartmut Stöckl Styles / Arizpe Eckkramer Løvland Hagtvet Artikel til Billedpæd tidskrift nr Tema Visuel Uddannelse Visual literacy Hvordan er forholdet mellem børns evne til reception og produktion på billedområdet? Har folkeskolens agenter forskellige forventninger til børns receptions- og produktions formåen? Specificering i retning af forskellige billedlige og sproglige konventioner, som under alle omstændigheder skal læres. Sker det for sent? Virker en stor kløft demotiverende? Litteratur Anne Bamfords The Visual Literacy White Paper Forord fra diverse Pisa undersøgelser De nye læseplaner I dansk, dansk som andetsprog, børnehaveklasse og billedkunst Hartmut Stöckl Styles / Arizpe Løvland Hagtvet Jeg overvejer herudover at holde et oplæg på Den 5. Nordiske SFL-workshop: SFL i praksis - i uddannelser

11 maj 2009 om transmodalitet eller intersemiosis, altså hvordan man kan analysere sammenhængen mellem flere modaliteter i tekster. Eksisterende viden på området Jeg tager udgangspunkt i Bente Eriksen Hagtvets bog Sprogstimulering (2002) hvori hun beskriver den samtidige udvikling af flere tegnkompetencer Ivar Bråten i tidsskrift for læsning nr 2 okt 2007: Leseforståelse om betydningen af forkunnskaber, forståelsesstrategier og lesemotivasjon Michael Wahl Andersen beskæftiger sig med faglig læsning af matematik også af billeder.. Lise Iversen Kulbrandstad bl.a. om tosprogede Anne Løvland: Sammensatte fagtekster en multimodal utfordring? I Eva Maagerø: Å lese i alla fag, Oslo 2006 Ruth Mulvad: Pædagogisk anvendelse af funktionel lingvistik, CVUstork 2005 Günther Kress og Theo van Leeuwen: Reading Images, London 2001 Jeg har i foråret 2008 søgt et begrebsapparat til at skelne og sammenligne ords og billeders måder at bære betydninger på I følgende litteratur I Antologien: Eija Ventola et al (ed): Perspectives of Multimodality, Amsterdam/Philadelphia John Benjamins B.V: 2004: Hartmut Stöckls artikel In between modes, Victor Lim Fei: Problematicing semiotic ressource, samt Eva Maria Eckkrammer: Drawing on theories of inter-semiotic layering, in:, p. 210 ff I de ovenfor nævnte artikler beskæftiger de især østrigske forfattere sig med relationerne mellem forskellige modaliteter. Dette forhold beskrives også i denne artikel fra Visual Communication, SAGE Publications, 2008: Systemic functional-multimodal discourse analysis (SF-MDA) : constructing ideational meaning using language and visual imagery af Kay L. O Halloran Jeg har endvidere beskæftiget mig med Visual Litteracy via Susan Stokes rids over litteratur om Visual Literacy (Visual Literacy in Teaching and Learning: A Literature Perspective, Suzanne Stokes, Troy State University, og med Anne Bamfords White Paper on Visual Literacy som lettilgængeligt eksempel på denne tænkning. Aug. 2008: Et godt eksempel på visual litteracy omsat til forskning i børns billedperception og produktion er: Evelyn Arizpe og Morag styles: Children Readin Pictures. Interpreting visual texts. London 2003 Bogen giver en grundig gennemgang af forskningen på området og en beskrivelse af hvordan de hargennemført deres interviews med børn på forskellige klassetrin. Bogen handler om hvordan børn læser billedbøger, hvilket giver forfatterne mulighed for at kontrastere børnenes forståelse af henh. de visuelle og de verbale tekster. Ved at læse denne bog har jeg fundet en række potentielt brugbare bøger: Kress,G (1997)Before writing: Rethinking paths to litteracy. London Routledge Gardner, H (1980): Artfull scribbles, London Jill Norman Limited Perkins, D: (1994) The intelligent eye: learning to think by Looking at Art, Cambridge

12 Jeg har genlæst store dele af den pædagogiske litteratur om billedkunst for at uddrage de dele, som ikke ser billedet som symptom på tilstande i barnets psyke. Her kan jeg bruge Ingelise Flensborgs(1994), Helene Illeris(2000) og Mie Buhls (2002) Phd afhandlinger. Hvis man går til den populærvidenskabelige litteratur rummer Anna Marie Holm og Lone Thaus bog: Børns Billedverden fra 1984 et ældre eksempel på en bl.a. billedsproglig tilgang, hvor billedarbejdet ses i en interpersonel kontekst.

Sprogbaseret evaluering Dataindsamling

Sprogbaseret evaluering Dataindsamling - rapport fra et udviklingsprojekt/nationalt Videncenter for Læsning Baggrund Projektet udspringer af et interventionsprojekt 1 under Nationalt Videncenter for Læsning og Glostrup Kommune i skoleåret 2008-09:

Læs mere

SFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger. Ruth Mulvad

SFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger. Ruth Mulvad SFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger Ruth Mulvad Projektet i SFL-baseret pædagogik A functional approach looks at how language enables us to do things in our daily lives. To participate successfully

Læs mere

Er matematisk samtale bare samtale?

Er matematisk samtale bare samtale? 32 ARTIKLER Er matematisk samtale bare samtale? Læsning og elevers matematikfaglige sprog Kristine Kabel, Professionshøjskolen UCC og Nationalt Videncenter for Læsning Abstract Artiklen sætter fokus på

Læs mere

Læsning og skrivning i alle fag

Læsning og skrivning i alle fag Maja Rørvig Abildgaard Michael Wahl Andersen Peter Bejder Lena Bülow-Olsen Mette Rose Eriksen Sofia Esmann Ole Goldbech Lene Herholdt Jette von Holst-Pedersen Fie Høyrup Susanne Karen Jacobsen Lone Skafte

Læs mere

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug. Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Vi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als

Vi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als Vi kører den hjem med sneglen Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als fase 1: Oplev insekter 1. ak6vitet: insektbilleder og navne mix and match 2. ak6vitet: insektoplevelse fortæl din matchmakker

Læs mere

12 Naturfag og sprog hører jo sammen!

12 Naturfag og sprog hører jo sammen! 12 Naturfag og sprog hører jo sammen! Udvikling 2011 Et udviklingsarbejde mellem folkeskolelærere og undervisere på læreruddannelsen søger at koble det centrale fra naturfagene med det bedste fra sprogfagene.

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

I samfundsfag læser eleverne for livet

I samfundsfag læser eleverne for livet I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst

Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation 1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Min Stue, Min Børnehave

Min Stue, Min Børnehave Min Stue, Min Børnehave - andetsproglig udvikling gennem en bevidst sprogbaseret pædagogik Oversigt 1. Min baggrund 2. Om læring, sprog og kontekst og hvordan de hænger sammen 3. Min Stue, Min Børnehave

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne

Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Vision Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne skal være et samlende nationalt kraftcenter, der bygger

Læs mere

SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan?

SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan? SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan? Workshop og 3. møde i foreningen for SFL i professionsuddannelserne den 16.-17. juni 2011 Denne tredje workshop har fokus på en kortlægning af,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER

UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER HTX Køge UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER Forsøgs- og udviklingsprojekt nr. 127923 SARAH BREDGAARD STAMPE HJORTH MIKKEL STAMPE HJORTH HANNE VEJLGAARD NIELSEN INDHOLD Udgangspunkt... 3

Læs mere

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Aktuelle materialer til læsevejlederen Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Læsning i danskundervisningen Indskoling Legeskolen legende læsestart Læs om dette materiale på: www.legeskolen.dk - eller se det på CFU

Læs mere

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens

Læs mere

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,

Læs mere

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014 Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Sprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad

Sprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad Sprog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik Ruth Mulvad Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem

Læs mere

»Brug dine egne ord!«

»Brug dine egne ord!« åbne sider»brug dine egne ord!«hvordan gør man sig legitim som DSA-elev i historieundervisningen? I de seneste år har der været meget fokus på, hvordan skolen kan og skal skabe bedre resultater for tosprogede

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere