Projektbeskrivelse af Læsningens sproglige dimension (projekt 119). v/ Ruth Mulvad og Kristine Kabel, Professionshøjskolen København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse af Læsningens sproglige dimension (projekt 119). v/ Ruth Mulvad og Kristine Kabel, Professionshøjskolen København"

Transkript

1 Projektbeskrivelse af Læsningens sproglige dimension (projekt 119). v/ Ruth Mulvad og Kristine Kabel, Professionshøjskolen København Baggrund og begrundelse for projektets relevans Projektet er direkte begrundet i den nye læreruddannelse, hvor alle seminarielærere skal undervise i læsning inden for deres fag, jvf. Bekendtgørelsen: 15. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle linjefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. Vores projekt ønsker at styrke seminarielæreres viden om læsningens sproglige dimension gennem et kombineret fokus på skoleteksters sproglige dimension og på den pædagogiske kontekst som teksterne indgår i. Projektet bygger på et systemisk funktionelt sprogsyn der opfatter tekst og kontekst som gensidigt afhængige fra de mindste niveauer i sproget til relationen mellem sprogbrugerne og målet med kommunikationen. At styrke læsning indbefatter derfor at såvel teksters sproglige dimension som den skolevirkelighed de indgår i, synliggøres og sættes i relation til hinanden. Hertil er også knyttet et bestemt syn på forholdet mellem sprog og læring at færdes i sproget gør man i alle fag, det vil sige at det at lære fag også er at lære sprog og at lære om sprog. Konkret retter projektet sig mod at designe kompetenceløft af seminarieundervisere, så de kan integrere viden om læsning i undervisningen. Derudover vil den viden, vi opnår gennem studier og pilotprojekter med seminarieundervisere, efterfølgende bruges til at udbyde efteruddannelseskurser for seminarielærere i design af kurser for folkeskolelærer. Gennem de sidste år har der været øget fokus på læsning og danske skoleelevers vanskeligheder med at læse blandt andet faglige tekster. Undersøgelser har vist, at særligt tosprogede har problemer med at læse forskellige typer af faglige tekster. Men det kan ikke isoleres til tosprogede, alle elever med andre sproglige ressourcer end dem, der ofte implicit forudsættes i skolen, kan få vanskeligheder. Når der er kommet fokus på faglig læsning de sidste år skyldes det dels Danmarks dårlige læseresultater i såvel internationale som nationale undersøgelser, dels en øget nødvendighed af at kunne begå sig skriftsprogligt for at kunne klare selv korte praksisrettede uddannelser. Hvis ikke eleverne i skolen støttes til at kunne beherske forskellige former for sprog, afskæres de ikke kun for læring i skolen, men også for deltagelse i fortsat uddannelse og i samfundet. Med ændringerne i Fælles Mål 2008 indføres krav om læsning som dimension i alle fag. Internationalt har der ligeledes været øget fokus på dette område de sidste år. Læsningens sproglige dimension er blevet undersøgt i forsknings- og udviklingsarbejde, og har i fx Australien ført til, at progressionen i fagene ikke kun er knyttet til faglig viden, men også til de former for sprog, som er nødvendige at beherske for at kunne

2 bevæge sig ind i og begå sig i faget. I Sverige og Norge foregår også i disse år pædagogisk forskning med fokus på forskellige teksttypers sproglige dimension Projektet er således direkte begrundet i lovkrav, men også i danske skoleelevers problemer med faglig læsning og øgede skriftsproglige krav i selv korte praksisrettede uddannelser, samt i international sprog- og læseforskning. Mål Et hovedmål for projektet er at designe kompetenceløft for seminarielærere med fokus på læsningens sproglige dimension i netop deres fag. Vi ønsker ikke, at læsning og fagenes sproglige dimension blot bliver endnu et (nyt byrdefuldt) område i faget, som måske i forvejen opleves som tæt pakket af mange lærere. Afgørende for projektet er derfor, at vi udvikler kompetenceløft til de forskellige faggrupper i tæt kontakt med dels aktørerne (gennem pilotprojekter) og i kontakt med de faglige foreninger. Det er vigtigt at få en udviklingsproces i gang der rækker ud over de i første omgang planlagte igangsætningskurser, og her spiller de faglige foreninger en særdeles central rolle. Internationalt er der samme skisma mellem lingvistisk forskning og læseforskning på den ene side, og specifikke fagdidaktiske traditioner og diskussioner på den anden. I praksis har det ført til, at det flere steder er lingvister, der på visit i fagene arbejder med læsning i det pågældende fag, som en ekstra blok. Vi ønsker imidlertid at undgå dette, og i videst muligt omfang arbejde frem mod at integrere viden om læsning og om læsningens sproglige dimension i alle fag på læreruddannelsen, så fremtidens lærere er rustet til at kunne planlægge undervisning under hensyntagen til denne viden. Projektets mål kan siges at være nået idet vi har designet designet en model for kompetenceløft for linjefagene i læreruddannelsen. Modellen har været anvendt for gruppen af læreruddannere i fagene matematik, natur/teknik, biologi, fysik/kemi, geografi, matematik og hjemkundskab og dele af den (pilotprojekt) for gruppen af lærere i linjefagene KLM, kristendomskundskab, historie og samfundsfag. Modellen for kompetenceløft bliver i foråret 09 dels anvendt på gruppen af sproglærere i læreruddannelsen, dels formidlet på efteruddannelseskursus for lærere ved professionshøjskolerne om udvikling af kurser/projekter målrettet grundskolen. Imidlertid ligger det uden for projektets rammer at dokumentere hvorvidt kompetenceløftet har resulteret i en forandrende praksis hos de deltagende aktører. Metode Metoden må siges at være et aktionsforskningsprojekt idet det har forandrende praksis som følge af kompetenceløftet som et langsigtet mål. Imidlertid er rammerne og fokuspunkterne fastlagt på forhånd i projektet og udelukkende sat af projektgruppen, og ikke af de deltagende lærere og andre interessenter. Kompetenceløftet er planlagt på

3 baggrund dels af studier i international forskning, dels af pilotprojekter med seminarielærere. Formen for pilotprojekterne er dialogisk. Vi mødes først med seminarielærere fra hvert fag over tre mødegange. Til første møde fortæller de, hvilke tekster fra faget i skolen, de inddrager i deres undervisning på seminariet. Vi giver et første introducerende oplæg om skole og sprog. Til andet møde går vi i dybden med de typer af tekster, de er kommet med, og som læses i faget. Vi fremhæver den sproglige dimension, og de får såvel analyser som oversigter over teksttyperne og deres sproglige karakteristika i deres fag. Til sidste møde diskuterer vi den viden, de har fået, og diskuterer den i forhold til de fagdidaktiske diskussioner, de har i hver deres fag. Derudover får de et udvalg af forskningsartikler af relevans netop for deres fag, med fokus på læsningens sproglige dimension. Herefter udarbejder vi undervisningsaktiviteter. Vi kommer med forslag til aktiviteter, som er knyttet til de materialer, de har haft med til første møde. Målet for vores side er kollega-til-kollegavidensdeling, der giver os viden om fagene og deres interne diskussion og syn på læsning og læseproblemer, samt mulighed for at afprøve niveauet for det lingvistiske aspekt af kompetenceløftet. Selve kompetenceløftet består af et igangsætningsinternat for samme faggrupper, som i pilotgrupperne. Desuden inviteres redaktører fra relevante skolebogsforlag, læsekonsulenter, tosprogskonsulenter og andre konsulenter fra relevante faggrupper, konsulenter ved CFUer. Herefter aftales, hvordan der skal arbejdes videre, blandt andet i samarbejde med de faglige foreninger. I første omgang (forår 2007) har vi koncentreret os om matematik, biologi, natur/teknik og hjemkundskab. Vi har kontakt med relevante faglige foreninger, herunder seminarielærernes matematikforening hvor vi har aftale om at stå for en dag på deres årlige konference i foråret Denne dag fungerede som en optakt til igangsætningsinternatet i maj. I anden omgang (efterår 2007/forår 2008) har vi arbejdet sammen med historie, samfundsfag, KLM og linjefaget kristendom/religion. Dette pilotprojekt har resulteret i at vi genovervejer om kursusformen er den rette til denne målgruppe april 2009 afholdes et 4-dages kursus for ansatte ved Professionshøjskolerne: Sprog- og læseudviklende undervisning i praksis - et kursus for undervisere ved professionshøjskolerne Formålet med kurset er at deltagerne får viden om læsning og sprog i fagene på funktionel basis således at de kan iværksætte projekter, designe efteruddannelseskurser mv. for grundskolens aktører. Kurset er udbudt, se

4 I efteråret 2009 iværksættes kompetenceløftet for sproglærere. Parallelle projekter a) Produktion af artikler til brug i kompetenceløftet Charlotte Skafte Holm: Jai kan eke huske nåd - problemstillinger og dilemmaer i elevernes logbogsskrivning. Under udgivelse. Nationalt Videncenter for Læsning. Lene Storgaard Brok: to artikler: Dansk som skriftlig formidling at arbejde med skriftsproget i pædagogisk praksis, in: Bodil Høyer og Bjørn Hamre (red): Pædagoguddannelsen på tværs dannelse i en verden af foranderlighed. Hanne Møller: Lærerstuderendes praktiktekster, in: Andersen G. B. og Pøhler L. (red.) (2007): Læreruddannelsen i fokus - Praktik i læreruddannelsen. Kroghs Forlag. Frants Mathiesen: Billedgenrer, Billedpædagogisk ttidsskrift 1, 2007 b) Frants Mathiessen: Et projekt om Brug af billeder som kommunikativ katalysator for læsning og skrivning. Se beskrivelsen nedenfor. Forskningssamarbejde Projektet er forskningsbaseret. Som ekstern forsker er tilknyttet Professor Caroline Liberg, Uppsala Universitet. Vi har især talt om et samarbejde omkring dokumentation af kompetenceløft og formidling af resultat i forskningsartikler. Derudover er vi i løbende kontakt med forskere internationalt, der arbejder ud fra samme lingvistiske tradition, den systemisk funktionelle lingvistik. Milepæle Milepæle Tidsplan Status pr. 1. august 08 Studier af international forskning samt vidensindsamling Løbende Udover vores egen læsning har vi siden efteråret 06 mødtes med andre projekter, der arbejder med samme forskningsområde, og dér diskuteret fælles læst litteratur og videndelt i forhold til projekterne Endages-konference med Professor Caroline Oktober 06 Afholdt Liberg om forskningstilknytning Piotprojekt for matematik og naturfaglige Februar - maj 07 fag i CVU-Storkøbenhavns regi Netværking med faglige foreninger Juni 07 - Samarbejde med Semat og kontakt med hjemkundskabslærernes forening om konference i foråret 08, desuden med hjemkundskabslærernes forening om oplæg på deres konference efterår 08 Formidling af projektet i workshop (afholdt i samarbejde med Professor Eva Maagerø, Norge og Anna-Vera Meidell) til International Systemic Functional Congress 34 Juli 07 Workshoppen var med til at udvide vores netværk med internationale kontakter, der arbejder med samme problemstillinger

5 Formidling af projektet i faglige tidsskrifter og i andre faglige regi Indledende samarbejde med kommuner om udvikling af efteruddannelseskurser for folkeskolelærere Udvikling af undervisningsaktiviteter og deltagelse i undervisning hos deltagerne i det første pilotprojekt Pilotprojekt for historie, samfundsfag, KLM og linjefaget kristendom/religion i N. Zahles Semiariums regi (primært) Udvikling af undervisningsaktiviteter og deltagelse i undervisning hos deltagerne i det andet pilotprojekt Afholdelse af igangsætningskursus (3 dages internat) for naturfaglige fag og matematik Parallelle projekter: Frants Mathiessen, Hanne Møller, Lene Storgaard Brok, Charlotte Skafte Holm Parallelt projekt Brug af billeder som kommunikativ katalysator for læsning og skrivning ved Frants Mathiessen Afholdelse af igangsætningskursus (3 dages internat) for historie, samfundsfag, KLM, kristendom/religion Udvikling af fortsat kompetenceløft på baggrund af de første igangsætningskurser Efteruddannelse af ansatte ved Professionshøjskolerne: Kursus i design af efteruddannelseskurser for grundskolens aktører i læsning og sprog i fagene (Nye Fælles Mål 2009), af forskningsudviklingsprojekter om sprogbaseret undervisning, udvikling af læreruddannelsen ( 15) Pilotprojekt og afholdelse af igangætningskursus for sprogfagene Afsluttende formidling af kompetenceløftet Skrivning af artikler September 07 - September 07 - Septemberdecember 07 September 07 januar 08 Februar - maj 08 Aftale med Semat om konference i foråret 08, med hjemkundskabslærernes forening om oplæg på deres konference i 08, samt aftaler om flere andre workshops og oplæg affødt af projektet 2 kommuner har i første omgang henvendt sig uopfordret, vi indleder samarbejdet med dem, og planen er på sigt selv at kontakte kommuner og diskutere muligt samarbejde. Dette har resulteret i et selvstændigt projekt i en kommune: At læse og lære med sprog samt skitse til endnu et projekt om evaluering Undervisningsaktiviteterne er udviklet, endnu ikke besluttet, præcist hvornår de skal afprøves Er igangsat Er gennemført maj 08 Kurset er gennemført med 41 deltagere fra hele landet. forår-sommer 08 jan marts 2008 august dec Udgivelse af artikler af Hanne Møller og Lene Storgaard Brok. Charlotte Skafte-Holm har en artikel under udgivelse. Udbygning af kontakter til børnehaveklasseledere (påbegyndt nov.07) observation, indsamling, interviews. Projektet fortsættes. Se særskilt projektbeskrivelse nedenfor august 08 Kurset udskudt. Formen gentænkes da det i pilotprojektet blev klart at en anden form end et kursus måske vil være mere givende. Kristine Kabel og Ruth Mulvad arbejder videre med denne lærergruppe. Maj 08 - Maj 08 - august 09 - Januar juli 09 Initiering og design heraf udvikles i samarbejde med deltagerne på igangsætningskurser. Denne milepæl er ændret i stedet er (i samarbejde med videncentret) fastsat nedenstående milepæl: Ruth Mulvad har planlagt kurset: Sprog- og læseudviklende undervisning i praksis - et kursus for undervisere ved professionshøjskolerne. Kurset er udbudt og finder sted april. se Jesper Bremholm og Ruth Mulvad arbejder med denne lærergruppe. Aftale med Caroline Liberg om samarbejde herom Kristine Kabel og Ruth Mulvad skriver til diverse fagtidsskrifter. Formidling Vi skriver artikler til fagblade undervejs og afslutningsvis større artikler og/eller anden form for afsluttende formidling. Undervejs har vi synliggjort projektet på diverse konferencer og kurser (se synliggørelse af projektet).

6 Litteraturliste Andersen, Thomas Hestbæk og Flemming Smedegaard (2005): Hvad er meningen? Syddansk universitetsforlag. Christie, Frances and J.R. Martin (eds) (1997): Genre and Instituions. Social Processen in the Workplace and School. Continuum. Christie, Frances and J.R. Martin (eds) (2007): Language, Knowledge and Pedagogy. Functional Linguistic and Sociological Perspectives. Continuum. Beverly Derewianka (1990). Rocks in the Head: Children and the Language of Geology. I: Carter, R. (red.): Knowledge about Language and the Curriculum. London: Hodder & Stoughton. Edling, Agnes (2006): Abstraction and authority in textbooks. The textual paths towards specialized language. Acta Universitatis Upsaliensis. Uppsala. Folkeryd, Jenny W. (2006): Writing with an Attitude - Appraisal and student texts in the school subject of Swedish. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis. Geijerstam, Åsa af (2006): Att skriva i naturorienterande ämnen i skolan. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis. Gibbons, Pauline: Bridging discourses in the ESL Classroom. Students, Teachers and Reseacher. Continuum Halliday, M.A.K (1989): Spoken and written language, 2. ed. Oxford Univ. Press. Hasan, Ruqaiya & Geoff Williams (eds): Literacy in society. Longman Knapp, Peter and Megan Watkins (2005): Genre, text, grammar. Technologies for teaching and assessing writing. UNSW. Love, Kristina, Graeme Baker and Marie Quinn: LASS Literacy Across the School Subjects. DVD. The Faculty of Education, The University of Melbourne Macken-Horarik, Mary : Something to Shoot For : A Systemic Functional Approach to Teaching Genre in Secondary School Science, in: Ann M. Jones (ed): Genre in the Classroom. Multiple Perspectives. Lawrence Erlbaum Martin, J.R. (1992): English Text. System and Structure. John Benjamins.

7 Martin, J.R. (2002): Writing history: construing time and value in diccourses of the past. I: Colombi, C. and M. Schleppegrell (eds): Developing Advanced Literacy in First and Second Language. Erlbaum. Martin, J. R. and David Rose: "Designing literacy pedagogy: scaffolding democracy in the classroom", in: Hasan, Mathiessen, Webster (eds.): Continuing Discourse on Language. Equinox Martin, J.R. and David Rose (2007): Genre Relations. Mapping Culture. Equinox. Mulvad, Ruth (2008): At skrive med funktionel lingvistik. I: FOKUS på dansk som andetsprog for voksne, nr. 42, marts/ Mulvad, Ruth (2006): "Sprog og skole, en introduktion til pædagogisk funktionel lingvistik". I: AGORA - CVU Storkøbenhavns elektroniske tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner, nr. 9, Mulvad, Ruth (2008): Hvad betyder på? in: Viden om læsning nr. 4, Mulvad, Ruth (2009): Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Funktionel lingvistik. Alinea. Maagerø, Eva (2005): Språket som mening. Innføring i funksjonell lingvistikk for studenter og lærere. Universitetsforlaget. Maagerø, Eva (2007): Finnes det et naturfaglig språk? Om noen typiske trekk ved pedagogiske tester i naturfag, I: Knudsen, Susanne V., Dagrun Skjelbred, Bente Aamotsbakken (red): Tekst i vekst. Teoretiske, historiske og analytiske perspektiver på pedagogiske tekster. Novus forlag. Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnesen (red) (2006): Å lese i alle fag. Universitetsforlaget. Painter, Clare (2004): The interpersonal first principle in child language development. I: Williams, G. and Lukin, A. (eds) The development of language: functional perspectives on evolution and ontogenesis. Continuum. Rose, David (2005): Democratising the classroom: a literacy pedagogy for the new generation. I: Journal of Education, No. 37, Rose, David (2007): Reading to learn.

8 Schleppegrell, Mary J. (2004): The Language of Schooling: A functional Linguistic Perspective. Erlbaum. Veel, Robert (2006): Language, knowledge and authority in school mathematics. I: Christie, F. (ed): Pedagogy and the shaping of consciousness: linguistic and social processes. Continuum. Veel, Robert (2000): Learning how to mean scientifically speaking: apprenticeship into scientific discourse in the secondary school. I: Frances Christie, J.R. Martin (eds): Genre and Institutions. Social Processes in the Workplace and School. Continuum. Whittaker, Rachel, Mick O Donnell, Anne McCabe: Language and Literacy. Functional Approaches Udgangspunkt for projektet Jeg har i flere år arbejdet på at etablere en sproglig tilgang til brugen af faglige billeder i alle fag. Det har foreløbigt givet sig udslag i artiklerne Billedgenrer (Billedpædagogisk Tidsskrift 1, 2007)og Fotodokumentation (Billedpædagogisk Tidsskrift 4, 2007) som begge bygger på socialsemiotik og systemisk funktionel lingvistik. Problemformulering Jeg er interesseret i hvordan billedet kan mediere forståelse mellem verbaliseret begreb og mental erfaring. Jeg vil gerne undersøge hvordan dette foregår receptivt, fungerer den ikoniske genkendelse som en afkodningsstrategi, der kan siges at ligge til grund for læsning? Og produktivt: er der en kausal sammenhæng (og hvilken) mellem børns tegnemæssige kvalifikationer (+anden billedmæssig kunnen) og deres læsefærdighed. Er det en væsentlig begrænsning i børns læsekompetence at de ikke kan afkode billeder, og medfører bedre billedforståelse også bedre læsefærdighed? En undersøge skal rettes mod de klassetrin hvor børn lærer at læse. Jeg ønsker i første omgang at undersøge forskellige eksempler på brugen af tekst/billede i begynderundervisning ved samtale / interview med lærere og ved indsamling af materiale. Milepæle:

9 Kontakt med børnehaveklasseleder på Vejlebro skolen i Ishøj. Aug o o Interview med pædagog Tua Caspersen og lærer Robina Sabir i sprogbørnehaveklassen på Vejlebroskolen To besøg med observation, interview med børn, samt foto- og video dokumentation og Generering af undersøgelseskategorier. o Dialog med kursister o Besøg i et til to andre indskolingsmiljøer, efterår/vinter o Artikel vinter/forår Jeg har besøgt pædagog Tua Caspersen og lærer Robina Sabir i sprogbørnehaveklassen på Vejlebroskolen d for en samtale om deres arbejde. Onsdag d har jeg fortalt en gruppe børnehaveklasseledere, som deltager på kurset Billeder i begynderundervisningen hos Peter von der Maase (UCC) og Ingelise Flensborg (DPU) om min undersøgelse, dels med henblik på at henlede opmærksomheden på problematikken billeder og forforståelse, dels for at skaffe kontakter til senere undersøgelser, som vil være bygget op på baggrund af mine erfaringer på Vejlebroskolen. Det førte til kontakt med Frederikssunds private realskole Planer om artikler BPT 1, eller 2, 2009, tema: Bogen (deadline , artiklen er delvist skrevet) Arbejdstitel: Lærer børn også at kommunikere? Målgruppe: Billedkunstlærere i FS, studerende og undervisere på lærer uddannelsen Mål: Jeg vil præsentere en forståelse af ords og billeders forskellige virkningsmåder som to ud af mange mulige modaliteter. Jeg vil beskrive deres forskellige potentiale som virkelighedsformidlere samt give nogle bud hvordan man kan analysere forskellige modaliteter under et. Jeg bruger interview med børnehaveklassebørn og børn i 1. Klasse, som har læst / fået læst billedbogen Lily takes a walk af Satoshi Kitamura som eksempel. Begreber: Fra Styles/ Arizpe henter jeg den kontrapunktiske (counterpoint) relation mellem ord og billede (som er på spil i Lily takes a walk) og fra SFL traditionen de tre metafunktioner. Herudover kan det være relevant at sætte Pierces tegnkategorier i forhold til de forskellige modaliteters affordances. Litteratur: Hartmut Stöckl Styles / Arizpe Løvland Hagtvet

10 Fremtid: Artikel til tidsskriftet Viden om læsning. Visuelle tekster og literacy tænkningen Literacy (med hensyn til visuelle tekster) i PISA undersøgelsen og i de nye læseplaner Hypotese: at finde et forsømt område, set i forhold til en eksisterende multimodal praksis f.eks. i undervisningsmaterialer. Spørgsmål: har dansklæreren det overordnede ansvar qva fagets omfang for at tilgodese undervisningen på dette område? Indhold: Med udgangspunkt i min lille undersøgelse af to børnehaveklasser og en 1.klasses læsning af Lily takes a walk vil jeg gennemgå forskellige måder at analyse multimodale tekster hver for sig og under et. Begreber: Fra Styles/ Arizpe henter jeg den kontrapunktiske (counterpoint) relation (som er på spil i Lily takes a walk) og fra SFL traditionen de tre metafunktioner. Herudover kan det være relevant at sætte Pierces tegnkategorier i forhold til de forskellige modaliteters affordances. Eva Maria Eckkramer har også et overskueligt skema med intersemiotic layering i antologien Perspectives on Multimodality. Spørgsmålet er blot hvor meget teori det er formålstjenligt at præsentere. Litteratur Forord fra diverse Pisa undersøgelser De nye læseplaner I dansk, dansk som andetsprog, børnehaveklasse og billedkunst Hartmut Stöckl Styles / Arizpe Eckkramer Løvland Hagtvet Artikel til Billedpæd tidskrift nr Tema Visuel Uddannelse Visual literacy Hvordan er forholdet mellem børns evne til reception og produktion på billedområdet? Har folkeskolens agenter forskellige forventninger til børns receptions- og produktions formåen? Specificering i retning af forskellige billedlige og sproglige konventioner, som under alle omstændigheder skal læres. Sker det for sent? Virker en stor kløft demotiverende? Litteratur Anne Bamfords The Visual Literacy White Paper Forord fra diverse Pisa undersøgelser De nye læseplaner I dansk, dansk som andetsprog, børnehaveklasse og billedkunst Hartmut Stöckl Styles / Arizpe Løvland Hagtvet Jeg overvejer herudover at holde et oplæg på Den 5. Nordiske SFL-workshop: SFL i praksis - i uddannelser

11 maj 2009 om transmodalitet eller intersemiosis, altså hvordan man kan analysere sammenhængen mellem flere modaliteter i tekster. Eksisterende viden på området Jeg tager udgangspunkt i Bente Eriksen Hagtvets bog Sprogstimulering (2002) hvori hun beskriver den samtidige udvikling af flere tegnkompetencer Ivar Bråten i tidsskrift for læsning nr 2 okt 2007: Leseforståelse om betydningen af forkunnskaber, forståelsesstrategier og lesemotivasjon Michael Wahl Andersen beskæftiger sig med faglig læsning af matematik også af billeder.. Lise Iversen Kulbrandstad bl.a. om tosprogede Anne Løvland: Sammensatte fagtekster en multimodal utfordring? I Eva Maagerø: Å lese i alla fag, Oslo 2006 Ruth Mulvad: Pædagogisk anvendelse af funktionel lingvistik, CVUstork 2005 Günther Kress og Theo van Leeuwen: Reading Images, London 2001 Jeg har i foråret 2008 søgt et begrebsapparat til at skelne og sammenligne ords og billeders måder at bære betydninger på I følgende litteratur I Antologien: Eija Ventola et al (ed): Perspectives of Multimodality, Amsterdam/Philadelphia John Benjamins B.V: 2004: Hartmut Stöckls artikel In between modes, Victor Lim Fei: Problematicing semiotic ressource, samt Eva Maria Eckkrammer: Drawing on theories of inter-semiotic layering, in:, p. 210 ff I de ovenfor nævnte artikler beskæftiger de især østrigske forfattere sig med relationerne mellem forskellige modaliteter. Dette forhold beskrives også i denne artikel fra Visual Communication, SAGE Publications, 2008: Systemic functional-multimodal discourse analysis (SF-MDA) : constructing ideational meaning using language and visual imagery af Kay L. O Halloran Jeg har endvidere beskæftiget mig med Visual Litteracy via Susan Stokes rids over litteratur om Visual Literacy (Visual Literacy in Teaching and Learning: A Literature Perspective, Suzanne Stokes, Troy State University, og med Anne Bamfords White Paper on Visual Literacy som lettilgængeligt eksempel på denne tænkning. Aug. 2008: Et godt eksempel på visual litteracy omsat til forskning i børns billedperception og produktion er: Evelyn Arizpe og Morag styles: Children Readin Pictures. Interpreting visual texts. London 2003 Bogen giver en grundig gennemgang af forskningen på området og en beskrivelse af hvordan de hargennemført deres interviews med børn på forskellige klassetrin. Bogen handler om hvordan børn læser billedbøger, hvilket giver forfatterne mulighed for at kontrastere børnenes forståelse af henh. de visuelle og de verbale tekster. Ved at læse denne bog har jeg fundet en række potentielt brugbare bøger: Kress,G (1997)Before writing: Rethinking paths to litteracy. London Routledge Gardner, H (1980): Artfull scribbles, London Jill Norman Limited Perkins, D: (1994) The intelligent eye: learning to think by Looking at Art, Cambridge

12 Jeg har genlæst store dele af den pædagogiske litteratur om billedkunst for at uddrage de dele, som ikke ser billedet som symptom på tilstande i barnets psyke. Her kan jeg bruge Ingelise Flensborgs(1994), Helene Illeris(2000) og Mie Buhls (2002) Phd afhandlinger. Hvis man går til den populærvidenskabelige litteratur rummer Anna Marie Holm og Lone Thaus bog: Børns Billedverden fra 1984 et ældre eksempel på en bl.a. billedsproglig tilgang, hvor billedarbejdet ses i en interpersonel kontekst.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv Et socialsemiotisk blik på literacy og sproglig diversitet Helle Pia Laursen, lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Socialsemiotikken er en teori om, hvordan mennesker

Læs mere

en bro til literacy: andetsprog

en bro til literacy: andetsprog Mundtlig sprogudvikling som en bro til literacy: stilladsering af læring hos australske elever med engelsk som andetsprog Dr. Jennifer Hammond, Faculty of Arts and Social Sciences, Education, University

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Læsning en del af faget hjemkundskab

Læsning en del af faget hjemkundskab Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning - Professionshøjskolerne 1 Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Indhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk

Indhold. 16. maj 2013. Side 2. Kirsten Søs Spahn, pædagogisk konsulent i matematik, CFU, UCC. Mail: ksp@ucc.dk Odense d. 7.5.2013 Indhold Fælles Mål for 0. klasse Fælles Mål trinmål for 3. klasse Hvad kræves for at kunne læse? Hvordan kan eleverne lære at færdes i bogen? Hvilke læremidler kan supplere? 16. maj

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

engelsklærere og faglærere

engelsklærere og faglærere Indledning Af Mette Vedsgaard, lektor, VIA UC John Polias er kendt i sproglærerkredse i Danmark, dels for sit arbejde som uddannelseskonsulent, dels som forfatter til en række udgivelser om den systemisk

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik.

Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Udvikling og afprøvning af en inkluderende læsepædagogisk praksis på folkeskolens mellemtrin, hvor animationspædagogikken bidrager

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

DEMOKRATI OG SEMAN- TISKE BØLGER I ANDET- SPROGSUNDERVISNINGEN

DEMOKRATI OG SEMAN- TISKE BØLGER I ANDET- SPROGSUNDERVISNINGEN DEMOKRATI OG SEMAN- TISKE BØLGER I ANDET- SPROGSUNDERVISNINGEN ANNA-VERA MEIDELL SIGSGAARD, PH.D., ADJUNKT I DSA VED PH METROPOL Indledning Tosprogede elever klarer sig dårligere i skolen end etnisk danske

Læs mere

Baglæns og på høje hæle

Baglæns og på høje hæle Baglæns og på høje hæle Faglig læsning en forpligtelse i alle fag Faglig læsning er en forpligtelse i alle fag. Men hvad kan vi forstå ved faglig læsning i sprogfagene? Denne artikel sætter fokus på faglig

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektnummer: 117386 Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektet er en del af den oprindelige ansøgning om udviklingsmidler til uddannelsesforløb med fokus på naturfag/teknik

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Multikulturelle Skoler 2014. Synlig flersprogethed i den nye (folke)skole. ucc.dk

Multikulturelle Skoler 2014. Synlig flersprogethed i den nye (folke)skole. ucc.dk Multikulturelle Skoler 2014 Synlig flersprogethed i den nye (folke)skole ucc.dk 1 Multikulturelle Skoler 2014 UCC, Skolelederforeningen og foreningen Tosprogede børn og unges vilkår inviterer til den 19.

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Genre er kommet på dagsordenen i den

Genre er kommet på dagsordenen i den Hvad er genre i genrepædagogikken? Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Genre er kommet på dagsordenen i den pædagogiske verden, og det skyldes ikke mindst den interesse

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Lin i jefa f g a g - Åb Å en e Ud U dan a n n els l e s Lær æ e r ru r d u dan a ne n lse s n i Sk S iv i e v 20 2 10 1

Lin i jefa f g a g - Åb Å en e Ud U dan a n n els l e s Lær æ e r ru r d u dan a ne n lse s n i Sk S iv i e v 20 2 10 1 Linjefag - Åben Uddannelse Læreruddannelsen i Skive 2010 Linjefag som enkeltfag Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens linjefag som enkeltfag under Åben Uddannelse med start i august 2010.

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv

Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv Digital media literacy continues its rise in importance as a key skill in every discipline and profession Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv NMC Horizon Report: 2012 Higher Education Edition

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Unge2-projektet. Nye ledere

Unge2-projektet. Nye ledere Unge2-projektet Unge2-projektet er et 9. klasses tilbud for sent ankomne unge flygtninge og indvandrere mellem 15 og 25. Skolen hører administrativt under Lundebjergskolen og er placeret på Ballerup Sprogcenter.

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere