DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
|
|
- Sten Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen K.: Prevalences of Diabetes and Impaired Glucose Regulation in a Danish Population. The Inter99 study. Diabetes Care 26: , Mange mennesker ved ikke, de har sukkersyge Forekomsten af type 2 sukkersyge har været stigende igennem de seneste år. Det skyldes bl.a. ændret livsstilsvaner med øget kalorieindtag og faldende fysisk aktivitet. I Inter99 undersøgte vi, hvor mange der havde sukkersyge eller forstadier til sukkersyge. Alle deltagere, der ikke havde kendt sukkersyge, fik udført en sukkerbelastning. Resultaterne viste, at blandt de 60-årige mænd havde 15% sukkersyge, blandt kvinder var det 12%. Forekomsten af sukkersyge steg med stigende alder. Undersøgelsen viste også, at 60% af alle med sukkersyge ikke vidste, at de havde sukkersyge. Desuden fandt vi i alle aldersgrupper en høj forekomst af forstadier til sukkersyge, således havde hver fjerde 60-årige forstadier til sukkersyge. Resumé af artikel af Glümer C., Carstensen B., Sandbæk A., Lauritzen T., Jørgensen T. og Borch- Johnsen K.: A Danish Diabetes Risk Score for Targeted Screening. The Inter99 study. Diabetes Care 2004 Mar;27(3): Dansk risikoscore til opsporing af personer i høj risiko for at have sukkersyge Screening for sukkersyge i den danske befolkning bliver ofte foreslået og diskuteret. Det beror på den høje forekomst af sukkersyge i den danske befolkning, og det faktum at ca. 60% ikke er klar over, at de har sygdommen. Patienter med type 2 sukkersyge har ofte sygdommen i mange år, inden de bliver diagnosticeret. Diagnosen sukkersyge stilles ved at lave en sukkerbelastning. Det er tidskrævende og dyrt, derfor vil anvendelsen af en risikoscore være at foretrække. I Inter99 har vi udviklet en risikoscore, som kan anvendes som et spørgeskema. Risikoscoren indeholder informationer om alder, køn, BMI (body mass index), fysisk aktivitet, og arvelighed til sukkersyge. Denne risikoscore kan fange 70-75% af de personer, der har diabetes og reducerer antallet af blodprøver med ca. 70%. Vi har evalueret risikoscoren i en anden dansk befolkning bosiddende i Århus, og vi fandt, at risikoscoren uden problemer kunne anvendes i denne population. Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. and Borch-Johnsen K: Targeted screening for undiagnosed diabetes reduces the number of diagnostic tests. Inter99 (8). Diabet Med Aug;21(8): Det er billigere at anvende et spørgeskema til opsporing af personer med sukkersyge end at tage en blodprøve på alle
2 Diagnosen sukkersyge er omstændelig og dyr. Den stilles ofte ved, at man tager et faste blodsukker og evt. laver en sukkerbelastning. I Inter99 har vi sammenlignet udgifterne ved at anvende blodsukkermåling hos alle voksne personer med en trinvis opsporing, hvor vi anvendte den danske risikoscore efterfulgt af blodprøver hos dem med høj risiko for at have sukkersyge. Vi fandt, at man opsporede ca. 80% af alle sukkersygepatienterne ved at tage blodprøver på alle i forhold til 62% ved anvendelse af en trinvis screening, men det kostede til gengæld også dobbelt så meget at tage en blodprøve på alle i forhold til at foretage trinvis opsporing. Resumé af artikel af Glümer C., Borch-JohnsenK. og Colagiuri S.: Can a screening programme for diabetes be applied to another population? Diabet. Med. 22, (2005) Den danske risikoscore til opsporing af sukkersyge kan anvendes i andre befolkningsgrupper Der er udviklet risikoscores til opsporing af personer i høj risiko for at have sukkersyge i andre lande. Der er enkelte forskelle på, hvilke informationer disse risikoscorer indeholder. Det beror ofte på, at de studier, man anvender, indeholder forskellige informationer, og at der kan være kulturelle forskelle på udbredelsen af fysiske aktiviteter (f.eks cykling). Vi har evalueret om den danske risikoscore kan anvendes i en Australsk befolkning. Vi afprøvede den på et studie i Australien (AUSDIAB), som var identisk med Inter99-studiet. Vi fandt, at risikoscoren fungerer ligeså godt i Australien som i Danmark, hvilket vil sige, at den fanger 70-75% af alle personer med sukkersyge og reducerer antallet af blodprøver med 70%. Resume af artikel af Færch K., Vaag A., Holst J.J., Glümer C., Pedersen O., Borch-Johnsen K.: Impaired fasting glycaemia vs. impaired glucose tolerance: similar impairment of pancreatic alpha and beta cell function but differential roles of incretin hormones and insulin action. Diabetologia (2008) 51: Detaljeret karakterisering af de prædiabetiske tilstande isoleret "impaired fasting glycaemia" (i-ifg) og isoleret "impaired glucose tolerance" (i-igt). En forståelse af de tidlige defekter i udviklingen af type 2-diabetes er vigtig for at optimere og målrette forebyggelsesstrategier. Formålet med dette studie var derfor at lave en detaljeret patofysiologisk karakterisering af personer, der udvikler diabetesforstadierne isoleret "impaired fasting glycaemia" (i-ifg) og isoleret "impaired glucose tolerance" (i-igt). Vi inviterede 66 deltagere fra Inter99 til en detaljeret undersøgelse af insulinfølsomheden samt sekretionen af insulin, glukagon, GIP og GLP-1. Vi fandt, at personer med i-ifg og i-igt har samme grad af alfaog betacelledysfunktion, men forskellig insulinfølsomhed og sekretion af inkretinhormonerne GIP og GLP-1. Da i-ifg og i-igt således repræsenterer to forskellige forstadier til diabetes, bør forebyggelsesstrategier differentieres for disse to grupper. Resume af artikel af Engberg S, Vistisen D, Lau C, Glümer C, Jørgensen T, Pedersen O, Borch- Johnsen K. Progression to impaired glucose regulation and diabetes in the population-based Inter99 study. Diabet Care 2009;32(4):
3 Progression til prædiabetes og diabetes i Inter99 I dette studie estimerede vi progressionsraterne til prædiabetes og diabetes. Studiet giver en oversigt over progressionsraterne for forskellige glukosetolerancegrupper og ved forskellig prædikteret risiko for udvikling af hjertekarsygdomme ved baseline. Resultaterne viste, at raterne var sammenlignelige med tidligere europæiske studier. Resumé af artikel af Færch K., Vaag A., Holst J.J., Hansen T., Jørgensen T., Borch-Johnsen K.: Natural history of insulin sensitivity and insulin secretion in the progression from normal glucose tolerance to impaired fasting glycemia and impaired glucose tolerance. Diabetes Care, volume 32, number 3, March Betydningen af insulinfølsomhed og insulinsekretion i udviklingen af "impaired fasting glycaemia" (IFG) og "impaired glucose tolerance" (IGT). En forståelse af de tidlige defekter i udviklingen af type 2-diabetes er vigtig for at optimere og målrette forebyggelsesstrategier. I dette studie undersøgte vi derfor insulinfølsomheden og insulinsekretionen hos personer, som ved baselineundersøgelsen havde normal glukosetolerance, og som i løbet af de fem år Inter99 varede udviklede enten isoleret "impaired fasting glycaemia" (i- IFG), isoleret "impaired glucose tolerance" (i-igt) eller kombineret IFG/IGT. Vi fandt, at personer, som udviklede i-ifg, havde defekter i betacellefunktionen, som ikke ændredes over tid (stationær betacelledysfunktion). I modsætninger hertil oplevede personer, som udviklede i-igt og kombineret IFG/IGT, et fald i betacellefunktionen i takt med at glukoseniveauerne steg (progressiv betacelledysfunktion). Personer, der udviklede i-ifg, var desuden karakteriseret ved insulinresistens i leveren, mens personer, der udviklede i-igt, primært havde insulinresistens i musklerne. Konkluderende betyder disse fund, at personer med i-ifg sandsynligvis ikke vil have samme gavn af livsstilsændringer som personer med i-igt og kombineret IFG/IGT. Resumé af artikel af Færch K., Vaag A., Witte D.R., Jørgensen T., Pedersen O., Borch-Johnsen K. Predictors of future fasting and 2-h post-ogtt plasma glucose levels in middle-aged men and women - the Inter99 study. Diabetic Medicine, 2009 April; 26(4), Prædiktorer for ændringer i fasteglukose og 2-timers glukose En forståelse af de tidlige defekter i udviklingen af type 2-diabetes er vigtig for at optimere og målrette forebyggelsesstrategier. Derfor undersøgte vi i dette studie, hvilke risikofaktorer der bidrager til ændringer i hhv. fasteglukose og 2-timers glukose. Resultaterne viste, at hos mænd var rygning, familiær disposition til diabetes og taljeomkreds forbundet med forhøjet faste-glukose, mens BMI, taljeomkreds, lav højde samt fysisk inaktivitet var forbundet med forhøjet 2-timers glukose. Hos kvinder var BMI den vigtigste prædiktor for forhøjet fasteglukose, mens BMI, taljeomkreds, lav højde og lav hofteomkreds prædikterede forhøjet 2-timers glukose. Fundene viser, at forskellige risikofaktorer har betydning for ændringer i faste- og 2-timers glukose hos mænd og kvinder. Dette kan have betydning for udvikling af fremtidige screenings- og forebyggelsesstrategier for type 2 diabetes.
4 Resume af artikel af Andersson EA, Pilgaard K, Pisinger C, Harder MN, Grarup N, Faerch K, Poulsen P, Witte DR, Jørgensen T, Vaag A, Hansen T, Pedersen O: Type 2 diabetes risk alleles near ADCY5, CDKAL1 and HHEX-IDE are associated with reduced birthweight. Diabetologia Sep;53(9): Type 2 diabetes og fødselsvægt Genvarianter, der influerer insulin-sekretion og sensitivitet, menes ifølge the fetal insulin hypothesis at øge risikoen for både lav fødselsvægt og senere udvikling af type 2 diabetes. I dette studie undersøges associationen mellem 25 kendte type 2 diabetes genvarianter og lav fødselsvægt i Inter99-populationen samt i meta-analyser med tidligere publiceret data. I alt var der data fra jordemoder journaler for personer. Lineære regressionsanalyser blev udført, og en additiv genetisk model blev antaget. Resultaterne viste, at fødselsvægt er omvendt associeret med ADCY5- rs type 2 diabetes risiko allellet (β=-33g [-55;-10], P=0.004) og med CDKAL1-rs type 2 diabetes risiko allellet (β=-22g [-43;-1], P= 0.04). Sidstnævnte association blev bekræftet i meta-analyse (β=-20g [-29;-11], P=5*10-6 ). Derudover viste HHEX-rs type 2 diabetes risiko allellet også en association til reduceret fødselsvægt i meta-analyse (β=-16g [-24;-8], P=8*10-5 ). Samlet set er der dog ingen stærk generel effekt af type 2 diabetes genvarianter på fødselsvægt. Resumé af artikel af Pilgaard K, Færch K, Carstensen B, Poulsen P, Pisinger C, Pedersen O,Witte DR, Hansen T, Jørgensen T, Vaag A: Low birthweight and premature birth are both associated with type 2 diabetes in a random sample of middle-aged Danes. Diabetologia 2010 Dec;53(12): Lav fødselsvægt og for tidlig fødsel er forbundet med type 2 diabetes i den danske befolkning Personer født med lav fødselsvægt til terminen er i højere risiko for at udvikle type 2 diabetes senere i livet end personer født med normal fødselsvægt. Formålet med dette studie var at undersøge om lav fødselsvægt eller det at være født for tidligt var forbundet med en højere risiko for at udvikle insulinresistens, betacelle-dysfunktion og type 2 diabetes i den danske befolkning. Information om fødselsvægt og fødselstidspunkt blev indhentet fra originale jordmoder-journaler på deltagere fra Inter99-studiet. Insulinresistens, betacelle-dysfunktion og type 2 diabetes blev bestemt på baggrund af en oral glukosebelastning. Vi fandt at en 1 kg højere fødselsvægt var forbundet med en 51 % lavere risiko for at udvikle type 2 diabetes i voksenlivet. For tidlig fødsel var også forbundet med en forhøjet risiko for type 2 diabetes primært på grund af udvikling af insulinresistens. Dette studie viser således, at både det at være født med lav fødselsvægt til terminen samt at være født for tidligt kan øge risikoen for at udvikle insulinresistens og type 2 diabetes senere i livet. Resume af artikel af Borg R, Vistisen D, Witte DR, Borch-Johnsen K. Comparing risk profiles of individuals diagnosed with diabetes by OGTT and HbA 1c. The Danish Inter99 study. Diabetic medicine, 2010;27(8): Sammenligning af risikoprofiler for individer diagnosticeret ved en OGTT og HbA 1c
5 HbA 1c er foreslået som en alternativ diagnostisk test for diabetes. Fordi HbA 1c ikke identificerer den samme gruppe mennesker som den orale glukose tolerance test (OGTT), er det vigtigt at undersøge, om gruppen udpeget ved HbA 1c testen er ligeså syge som gruppen udpeget med OGTT en. I dette studie sammenlignede vi den kardiovaskulære risikoprofil i de to identificerede grupper. Resultaterne viste, at den kardiovaskulære risikoprofil i gruppen diagnostiseret ved HbA 1c var ligeså ugunstig som i gruppen identificeret ved en OGTT. Resumé af artikel af Lau C., Vistisen D., Toft U., Tetens I., Glümer C., Pedersen O., Jørgensen T., Borch-Johnsen K.: The effects of adding group-based lifestyle counselling to individual counselling on changes in plasma glucose levels in a randomized controlled trial: The Inter99 study. Diabetes & Metabolism Doi : /j.diabet Effekt af at tilføje gruppebaseret livsstilsintervention til individuel rådgivning på ændringer i plasma glukose niveauet: Inter99 Studiet et randomiseret kontrolleret studie Formålet med dette studie var at undersøge om et tilbud om gruppebaseret livsstilsrådgivning til høj-risiko individer har en effekt udover den effekt som individuel multifaktoriel intervention giver på ændringer i plasma glukose niveauet. Deltagelse i Inter99-studiet så ud til at udskyde den stigning i plasma glukose, som forventes over tid. Men tilbuddet om ekstra gruppebaseret intervention til ikke-diabetiske høj-risiko individerne havde ingen klinisk effekt udover den effekt den individuelle rådgivning havde på ændringer i plasma glukose niveauet. Studiet indikerer, at i situationer med velgennemført individuel livsstilsintervention er det unødvendigt at tilbyde gruppebaseret intervention. Resumé af artikel af Færch K., Borch-Johnsen K, Vaag A., Jørgensen T., Witte D.R. Sex differences in glucose levels: a consequence of physiology or methodological convenience? The Inter99 study. Diabetologia, 2010; 53, Effekt af kropsstørrelse på blodsukker efter en standard 75 gram sukkerbelastning Forekomsten af diabetes-forstadiet impaired glucose tolerance (IGT) er højere hos kvinder end hos mænd, men forekomsten af impaired fasting glycaemia (IFG) er højere hos mænd end hos kvinder. Årsagerne til disse kønsforskelle er ukendte. IGT påvises ved forhøjet blodsukker to timer efter indtagelse af 75 gram sukker og afspejler således en nedsat evne til at omsætte det indtagne sukker. IFG påvises ved forhøjet blodsukker i faste. I dette studie undersøgte vi, om forskelle i kropsstørrelsen blandt mænd og kvinder kan forklare kønsforskellene i forekomsten af IFG og IGT. Resultaterne viste, at hvis man justerer to-timers blodsukker-værdierne for forskelle i højde mellem mænd og kvinder, har kvinder ikke længere en højere forekomst af IGT sammenlignet med mænd. Det ser altså ud til at kvinder, grundet deres mindre kropsstørrelse, har sværere ved at omsætte de 75 gram sukker givet under en glukosebelastning end mænd har. Justering for højde ændrede ikke den højere forekomst af IFG hos mænd. Årsagerne til kønsforskelle i faste-blodsukker (IFG) tyder derfor på underliggende metaboliske forskelle mellem de to køn.
6 Disse resultater indikerer at en standard 75 gram sukkerbelastningstest kan give falsk forhøjede blodsukker-værdier hos lave personer sammenlignet med høje personer.
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereAfhandlinger baseret på Inter99-data
Afhandlinger baseret på Inter99-data Kontakt redaktionen hvis du ønsker afhandlingerne tilsendt på e-mail. Afhandlingen Patofysiologi og ætiologi af impaired fasting glycaemia og impaired glucose tolerance
Læs mereEksamen i Statistik Efterår semester, FSV
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Blegdamsvej 3B 2200 København N Antal sider i eksamensopgaven (incl. forside): 5 Eksamen i Statistik Efterår 2008 1. semester, FSV Udleveres 12.
Læs mereDU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ANDRE RESULTATER Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M., Jørgensen HL
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereDU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. KOST Resumé af artikel af Toft U., Kristoffersen L.H., Lau C., Borch-Johnsen K. og Jørgensen
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereArbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereHvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99
Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,
Læs mereHjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed
Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereHyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes
Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereSammenhængen mellem diabetes og demens
Sammenhængen mellem diabetes og demens Et epidemiologisk perspektiv Jesper Skov Neergaard, cand.pharm, PhD Den demografiske transition Life expectancy Dementia prevalence Source: Int J Geriatr Psychiatry
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereDe gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes?
De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? Indhold 1. Introduktion 2. Epidemiologiske resultater 3. Kliniske interventionsforsøg 4. Kliniske parametre
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereEtniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016
Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereNy Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet
Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereNotat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereHbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681
HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 Månedsskriftet Artikel, af Jette Kolding Kristensen, Thomas Drivsholm. Jette Kolding
Læs mereReeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl
Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereDiabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereHvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start
Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereSelektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Læs mereU-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer
U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer Mathias Ried-Larsen, Postdoc. & Mette Yun Johansen, Ph.d. stud. Center for Fysisk Aktivitet, Rigshospitalet, Danmark Hjerteforeningens Sundhedskonference
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts
Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereDet indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereDysreguleret diabetes - skal kosten ændres?
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereBefolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereFøling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes
www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes
Læs mereDet Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup
Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Læs mereDiabetes. Hvad er diabetes?
Diabetes 11 n Antallet af personer med kendt diabetes i Danmark i 2006 er ca. 200.000. n Omkring 2025 vil dette være steget til 250-300.000. n Næsten lige så mange har diabetes uden at vide det. n Globalt
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereMikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mere- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED
- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereFire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009
Udvikling i forebyggelse fra en individuel til en strukturel tilgang Holder evidensen? Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Torben Jørgensen Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed Koncern Plan
Læs mereKliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.
Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereOvervejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereOPUS Skolemadsprojekt
OPUS Skolemadsprojekt Kim F. Michaelsen og Camilla T. Damsgaard Sektionen for børne- og international ernæring Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Hvorfor OPUS Skolemadsprojekt? Danske
Læs mere