Læsepolitik Læsestrategi Læsehandleplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsepolitik Læsestrategi Læsehandleplan"

Transkript

1 ROSKILDE KOMMUNE SCR, Fjordskolen Lysholm, Hyrdehøj 5, 4000 Roskilde Læsepolitik Læsestrategi Læsehandleplan Udarbejdet maj 2013 Charlotte Dahl, Dina Hummelgaard, Bente Sørensen, Lone Westen, Birte Nicolaisen og Helle Nielsen

2 Side 2 Læsehandleplan & -strategi Fjordskolen, Lysholm April 2013 Målgruppe og samarbejdsfelt Beskrivelse af eleverne på Lysholm Lysholm har i alt 47 elever fra 0. til 10. klasse. Eleverne har alle generelle indlæringsvanskeligheder, samt specifikke udviklingsforstyrrelser. En gruppe har endvidere multiple funktionsnedsættelser. Skole og SFO danner en helhed, således går alle elever i samme klasse/gruppe hele dagen i de samme fysiske rammer. Klasserne er inddelt i 3 trin; indskolings-, mellem- og udskolingstrin. Hvert trin er inddelt i 2 klasser, der bor ved siden af hinanden og samarbejder på tværs i forskellige sammenhænge. Hver klasse underopdeler eleverne (typisk 7-9 elever) i mindre grupper, hvor der fokuseres på læringsmiljø i forhold til f.eks. autismepædagogik, sansemotorik og totalkommunikation, samt den mere generelle kommunikation i form af sproglig opmærksomhed etc. Samarbejdsfeltet (lærere, pædagoger, medhjælpere, talepædagog, konsulent og forældre) Det enkelte team omkring en klasse består typisk af 3 lærere, 1 støttemedhjælper, 2-3 pædagoger, en medhjælper og evt. en pædagogstuderende. Teamet samarbejder tæt og har ugentlige teammøder, hvor f.eks. målfastsættelse via den individuelle undervisningsplan drøftes og evalueres. Teamet har tæt samarbejde med fysioterapeut, talepædagog og evt. konsulenter indenfor IKT, syn etc. Hver elev har en kontaktlærer og kontaktpædagog, der samarbejder med forældre i forhold til f.eks. netværksmøder, konferencer, evalueringsmøder og den daglige kontakt i øvrigt. Forældreintra er fuldt implementeret for langt de fleste forældre og megen dialog sker via dette medie. Kompetenceudvikling i personalegruppen I skoleåret iværksatte Lysholm en proces i forhold til fokus på læsepolitik, læsestrategi og efterfølgende handleplan i samarbejde med Helga Borgbjerg Hansen fra UCSJ. I samarbejde med elever, lærere, pædagoger og medhjælpere, arbejdede skolens 6 teams med en proces, der bl.a. indbefattede aktionslæring, vidensdeling på husmøder, rådgivning og supervision fra Helga i de respektive teams, fælles teoretisk oplæg etc. Processen foregik over ca. 6 mdr. og har i høj grad inspireret lærere og pædagoger til at få et fælles og fagligt fokuseret afsæt i forhold til læsning og sprogstimulering på en specialskole som Lysholm. Især mulighederne indenfor IT har taget fart siden projektets start og IPAD., Notebook, CD ord etc. er nu hverdag i klasserne -i forskellige variationer. Skolens læsevejleder- og IT gruppe, der består af 4 lærere og 3 pædagoger, har arbejdet med afsæt i Helgas inspiration og afsluttende rapport, egne erfaringer, samt inspiration fra Roskilde Kommunes kurser om faglig læsning.

3 Side 3 2 af skolens sprogansvarlige pædagoger har deltaget i Roskilde Kommunes kursus vedrørende Sprogpakken i forhold til børns sprogtilegnelse, sprogstøttende strategier, etablering af sprogstimulerende miljøer etc. 2 af skolens lærere, der fungerer som Lysholms læsevejledere, har været på kursus med Merete Brudholm i forhold til faglig læsning & fælles mål, samt deltaget i fælles kommunalt projekt vedr. faglig læsning et indsatsområde i Roskilde Kommune. Igennem hele forløbet har Ingvar Lundbergs Det gode læseforløb været basislitteratur. Læsepolitik, -strategi og handleplan vil i de kommende skoleår være et fælles indsatsområde på Lysholm, hvor der tages udgangspunkt i handleplanens delelementer. Læsehandleplan på Lysholm 2013 Baggrunden for Lysholms læseplan Roskilde kommune har gennem de seneste 13 år arbejdet målrettet med udvikling af læsning og den tidlige læseindsats i kommunens folkeskoler. Kommunens kvalitetsrapport for skoleåret viste imidlertid, at kommunens læseresultater samlet set endnu ikke var tilfredsstillende. Det blev dermed besluttet, at der var behov for et bredere fokus, der fastholder den tidlige læseindsats kombineret med øget fokus på læseundervisningen på mellemtrinnet og i overbygningen; dette med særlig fokus på den faglige læsning (at læse med forståelse i fagene eller ifølge læseforsker Elisabeth Arnbak: tilegnelse af viden gennem læsning af tekst ). Nye mål for læseundervisningen blev derfor iværksat. En af de overordnede målsætninger er, at hver skole i Roskilde kommune udarbejder en decentral handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer inden for faglig læsning i skoleåret ( Læs mere herom: Link). Da Lysholm er en ganske almindelig folkeskole med ganske særlige elever, er dette også gældende for Lysholm. Dog er Lysholms slutmål ikke som andre folkeskoler rettet mod folkeskolens afgangsprøver. Derfor vil denne læseplan med dens indsatsområder beskrive målområder, som adskiller sig betydeligt fra almenskolens undervisningstænkning. Lysholms læseplan er udarbejdet med fokus på, at den skal være gældende for alle elever på Lysholm - trods deres meget forskellige kompetenceområder. Planen er lavet som et værktøj for Lysholms personaler både i skole og i SFO, samt en orientering til nuværende og kommende forældre vedr. Lysholms læseindsatsområder. Denne læseplan handler om Det som personalet allerede gør/kan på Lysholm (vores udgangspunkt) Det, som vi skal arbejde med fremadrettet (indsatsområder) Det, som vi skal gøre mindre ud af fremover (afklaring via evaluering)

4 Side 4 Hvordan og hvorfor arbejde med læsning på Lysholm? En af forudsætningerne for overhovedet at kunne tale om læsning er, at eleven har et sprog og kan skelne forskellige lyde og visuelle sanseindtryk. Denne begrænsning markerer, at det for flere af Lysholms elever vil være at skyde over målet at tale om læsning i gængs forstand. For andre elever på Lysholm gælder det, at de allerede er godt i gang med den første del af at knække læsekoden. Andre igen har allerede knækket koden og er/(på vej til at blive) såkaldte flydende læsere nogen hvor forståelsen af det læste er proportionelt og andre, hvor læsningen forløber flydende, men hvor forståelsen ikke følger med. Sidstnævnte gruppe af elever på Lysholm, har der i de senere år været rettet særlig fokus på, med henblik på deres manglende læseforståelse. På Lysholm er læsning og forudsætningerne for at kunne læse derfor en mangestrenget violin, som på ingen måde kan relateres til det enkelte barns alder eller trin i så fald ville barnet med sikkerhed være fejlplaceret på Lysholm. På Lysholm er hvert barn unikt i forhold til deres sanseintegration samt kognitive -, sproglige - og kommunikative kompetencer. På en specialskole som Lysholm, er det netop en af vores kerneydelser, at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Disse beskrives specifikt i elevens individuelle undervisningsplan. Arbejdet med læsning og læseforståelse på Lysholm Overordnet kan læsning defineres som evnen til at læse en tekst. Elbro har til dette tilføjet læseforståelsen som væsentlig faktor i læsningen og har udvidet læsningens indhold ved følgende sætning:

5 Side 5 Læsning = afkodning x forståelse Fælles for eleverne på Lysholm er, at de alle er defineret inden for rammen af generelle indlæringsvanskeligheder. Dette indebærer, at de alle har forskellige kognitive, sproglige - og kommunikative vanskeligheder, hvilket igen kan vanskeliggøre læseprocessen. Udvikling af begreber, sprog- og kommunikationskompetencer er derfor et iboende islæt i det daglige arbejde i relationen mellem skolens/sfo ens personaler og Lysholms elever. På Lysholm defineres læsning og faglig læsning med et udvidet begreb, hvor også piktogrammer, Poddbøger, billeder og arbejdet med PECS indgår som en del af den daglige læseundervisning. Læseforståelse og læsestrategier har en central placering i det daglige arbejde på Lysholm. Uden forståelsen vil hele grundlaget for den fælles kommunikation i undervisningen være uden for barnets gråzone jf. Vygotsky. I definitionen af læsning på Lysholm, har vi taget udgangspunkt i Gerd Fredheims 3 formålsbeskrivelser for læsning (hvorfor/hvordan læses der) igen med fokus på den enkelte elevs udvikling af kompetencer inden for sprog begreber og kommunikation: At læse for at gøre/begå sig. At læse for at opleve. At læse for at lære. Og i Lysholms terminologi endvidere at læse for at lære at tale Jf. Gerd Fredheim.

6 Side 6 I det følgende vil vi give nogle eksempler på, hvordan læsning på Lysholm praktiseres inden for de 3 hovedområder Zoo-tur Skolebod At læse for at gøre/begå sig på Lysholm: Alle mennesker har et behov for at kunne orientere sig i forholdet og i samspillet med sine omgivelser. Basalt starter denne orientering via vores sanseapparat hvorigennem vi modtager stimuli og indtryk fra vores omverden. Det kan være en lyd, en berøring, et par imødekommende øjne, en lugt eller andre modtagne sanseindtryk. Al dette kan læses af samtlige Lysholms elever men forskelligt som hos alle andre mennesker. Med læsning sat i dette perspektiv, har alle elever på Lysholm som udgangspunkt potentiale for at læse og arbejde med læsning som et kommunikativt værktøj. Sanseintegrationsarbejdet er her den første rela-

7 Side 7 tion og hvor den videre mulighed for kommunikation og kompetenceudvikling hos den enkelte elev begynder. Elevens muligheder for at respondere på omverdens sanseindtryk er dog meget forskellig men den er der! For nogen kan øjenudpegning være et kommunikativt værktøj. Andre via PECS-billeder og andre igen med visualiserede ordkort, talemaskine, TTT (tegn til tale) eller tekst/ord og ordbilleder. Når en elev starter på Lysholm afdækkes elevens kompetencer og potentialer i forhold til det videre læseforløb. I det udvidede læsebegreb på Lysholm arbejder vi med læsning og faglig læsning inden for det fag-faglige (dansk, matematik, natur-teknik, hjemkundskab, håndarbejde, sløjd, billedkunst etc.) samt på det personlige og sociale plan. Det centrale i arbejdet med læsning og sprogudviklende kompetencer på Lysholm, er den meningsskabende funktion; (se Ehris/Brudholms model) - at kunne kommunikere og opnå indsigt og viden om sig selv og sin omverden. Uanset barnets kognitive kompetencer, vil Ehris/Brudholms interaktive læseprocesmodel (se nedenfor) være af relevans for Lysholms elever men igen med forskelligt indhold. Viden om sprog (Mundtligt, skriftligt) Syntaks Semantik Pragmatik Viden om mig selv og verden (baggrundsforståelse) Viden om egen forståelse Metakognitive strategier: hvad, hvordan, hvorfor Viden om tekster Overbegreber Genrer Tekststrukturer LÆSEFORSTÅELSE Den centrale meningsskabende funktion Viden om læseforståelsesstrategier Hukommelsesstrategier Organisationsstrategier Elaboeringsstrategier Viden om inferensdannelse og hukommelse for tekst Logolæsning Ordkendskab Ordbilleder Ordforråd At stille spørgsmål At danne indre forestillingsbilleder Motorik og rum/retningssans Viden om ordafkodning Prosodi Grafem/fonemkendskab Flydende læsning Komponenter i læseforståelsen der skal interagere og fungere parallelt: Merete Brudholm 2011/Linea Ehris interaktive læseprocesmodel, 1995.

8 Side 8 Eksempler fra hverdagen på Lysholm på at læse for at gøre/begå sig At arbejde med piktogrammer (skemagennemgang) Helin mfl. til morgensamling Øjenudpegning/Eyegaze Sarah øjenudpeger Opskrifter (madlavning) At læse for at opleve At læse for at opleve har på Lysholm særlig fokus på at skelne mellem forskellige lyde, ord, sætninger, betoninger; at lugte/ lytte/føle/smage på begreber at tage ind eller at afvise. Da det er de færreste elever, der formår at læse selvstændigt og dermed opnår en egen læseoplevelse, arbejder vi daglig på at give eleverne så mange gode læseoplevelser som muligt. Det være sig traditionel oplæsning, dialogisk læsning, fortællinger, bog/cd, Ipad-bøger m/u. oplæsning, dramatisering af tekster, samt al det øvrige arbejde der støtter op omkring det sproglige opmærksomhedsarbejde med begreber fra den verden som omgiver vores elever i hverdagen. Eksempler fra dagligdagen på at læse for at opleve Dialogisk læsning (sproggruppen) Link til dialogisk læsning Eventyrfortælling Anne-Marie fortæller et eventyr Eleverne genfortæller et eventyr Rammesætninger om mig Sprogfilm Begrebs og sanseintegrationsarbejde At læse for at lære På Lysholm læser alle elever hver dag for at lære. Det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem de 3 hovedområder: at læse for at gøre/begå sig, at læse for at opleve eller læse for at lære. Alle 3 områder arbejder jo med læsning i forhold til at lære. Materialerne i den faglige læsning/at læse for at lære kan være et PECS-billede, et piktogram, et ord, en visuel understøttet sætning, et tegn fra TTT eller en bog. For det enkelte barn vil arbejdet være at sætte disse billeder eller ord ind i en sammenhæng, hvor det bliver meningsskabende jf. Ehris/Brudholms model. For nogen elever kan det være at arbejde med overbegreber såsom farver, dyr, former etc. For andre - eksempelvis elever med en diagnose indenfor autismespekteret, vil det handle om hukommelsesstrategier en anden udfordring ift. at støtte eleven i at indtage ny viden og gøre nye erfaringer. For andre igen vil det handle om forskellige multimodale tekster. (Ipad, Pc-læringsprogrammer, talemaskine, Poddbøger) For de elever, der kan læse eller er på vej til at knække læsekoden, vil vi i de kommende år rette fokus på forskellige brugbare læsestrategier, så eleven opnår størst mulig forståelse af det, de læser/får læst op. Herunder arbejdes der implicit med forståelse af begreber der omgiver eleven eller har elevens opmærksomhed på det faglige, personlige eller sociale plan. Her vil den meningsskabende funktion for det enkelte barn (jf. Ehris/Brudholm læseprocesmodel)altid være af stor betydning for elever på Lysholm. Hvis ikke et givet stofområde er meningsfuld eller har elevens interesse, vil det som oftest være en svær opgave overhovedet at skabe motivation.

9 Side 9 Alligevel har vi elever på Lysholm, der er flydende læsere men uden forståelse for det læste. Der er også elever, der kan regne med ligninger og koordinatsystemer men som ikke kan benytte almindelig udregningsværktøjer for at begå sig i hverdagen. At læse i fagene på Lysholm som et fælles kommunalt indsatsområde vil for Lysholms vedkommende primært handle om, hvad og hvordan vi udvælger stofområder i undervisningen med relevans til den enkelte elevs muligheder for blive bedst mulig selvhjulpen samt den enkeltes motivationsområder. Eksempler fra hverdagen på at læse for at lære: Morgensang (fokus på TTT) Arbejdet med overbegreber Visuel understøttet tekst (Karlstad) om dyr. Ordkort med billede Troldeemne 1a ( de fantastiske 4 ) Viden om læseforståelsesstrategier Hukommelsesstrategier Organisationsstrategier Elaboeringsstrategier Læseforståelsesstrategier et indsatsområde på Lysholm på tværs af trin I undervisningssammenhænge og i det øvrige kommunikationsarbejde vil Lysholm fremadrettet afprøve - og vidensdele forskellige brugbare værktøjer/modeller for læseforståelsesstrategier. Her vil elevens egen deltagelse, holdninger og udmeldinger inddrages som værende af stor betydning med henblik på integritet og personlig udvikling. Der startes med fokus i indskolingsniveauet (fase 1), hvor elevens kognitive og sproglige/kommunikative kompetenceområder afdækkes.

10 Side 10 Da Lysholms 3-trinsopdeling i en indskoling, mellemtrin og udskoling primært er baseret på elevernes alder, angiver trinplaceringen derfor ikke et generelt billede af elevernes faglige -, personlige -, kognitive og/eller sociale kompetencer. Fælles for elever på Lysholm er, at al udvikling sker langsommere og sjældent aldersrelateret som i folkeskolen. En elev på mellemtrinnet eller i udskolingen kan således udvikles og befinde sig inden for indskolingsniveauet igennem hele sin skoletid på Lysholm. (se figur nedenfor) Lysholms indsatsområde vedr. den enkelte elevs læseforståelsesstrategier er derfor også et fokusområde for de elever på mellemtrinnet og i udskolingen, som befinder sig på indskolingsniveauet. Fase 1 Fase 2 Fase 3

11 Side 11 Fokuspunkter i fase 1 på Lysholm: Formål og mål med henblik på sprog, kommunikation - og forståelsesstrategier på indskolingsniveauet: At afdække elevens sproglige, kognitive og kommunikative potentialer og kompetencer. (Fælles ramme herfor skal udarbejdes se fig. 1) At personalet definerer kompetence- og fokusområder på indskolingsniveauet i skoleåret (Fase 2: : mellemtrinsniveauet og fase 3: : Udskolingsniveau/slutmål). Overordnet måles progression gennem trinnene og definition af slutmål på udskolingsniveauet. At udveksle og vidensdele brugbare modeller, der specifik understøtter Lysholms elevers forståelsesstrategier. At tage udgangspunkt i - og videreudvikle den enkelte elevs sproglige og kommunikative forudsætninger. At styrke elevens lyst til at kommunikere i samspillet med andre. At styrke eleven i at kunne give udtryk for egne meninger og behov. At udvikle og udvide elevens begrebskendskab. At styrke elevens motivation og lyst til at tilegne sig viden om sig selv og sin omverden. Motivere elevens lyst til at deltage i fællesundervisning via leg, sang og drama. Inddragelse af brugbare kommunikative og/eller praksisorienterede hjælpemidler for at kunne begå sig i hverdagen. Der udarbejdes en fælles referenceramme med mål for at beskrive den enkelte elevs sproglige, kognitive og læsefaglige niveau ift. nedenstående punkter og i sammenhæng med Ehris/Brudholms model: (på indskolingsniveauet) Basale sproglige og kommunikative kompetencer. Fonologisk opmærksomhed. Ord og billedafkodning. Læsestrategier. Læseforståelse. Læselyst/motivation. Fig. 1

12 Side 12 Til fastsættelse af mål vil evalueringsdidaktik, defineret af Kølsen de Wit, Mayland danne grundlag. Evalueringsdidaktik kan først og fremmest defineres som en tænkning i forbindelse med undervisningsplanlægning, som indebærer klare kriterier for, hvorvidt undervisningens ønskede effekt er nået. Evalueringen planlægges forlods i forlængelse af undervisningens fokus og tegn på undervisningens mål beskrives ud fra overvejelser om, hvad det er, man ønsker at evaluere, hvilke redskaber, der bedst egner sig til dette, samt hvad evalueringen skal anvendes til. (Kølsen de Wit, Mayland Evalueringsdidaktik- sammenhængen mellem mål og evaluering. På baggrund af i Almen didaktik- i læreruddannelsen og lærerarbejdet, KvaN 2006, red. Lund, Rasmussen, Nørregaard. Det indebærer, at pædagoger og lærere fastsætter, hvordan der kan måles og evalueres på de fastsatte mål i det øjeblik, målene er klargjort. Mål med sprogarbejde og pædagogernes arbejde i undervisningen/sfo: Lærere og pædagoger samarbejder tæt i forhold til læsepolitik, strategi og handleplan, men pædagogerne arbejder endvidere med et særligt fokus på sproglig opmærksomhed og sprogstimulerende miljøer. Sprogpakken danner reference til dette arbejde, samt det fælles indsatsområde i Roskilde Kommune. Se for yderligere informationer. Endvidere indgår følgende teoretiske overvejelser: Alle mennesker er ligeværdige og har ret til et sprog (kommunikation, tale og skriftsprog, alternativ kommunikation). Barnet lærer i relation med en voksen og sammen med andre børn (Vygotsky). Sproget består af indhold, form og anvendelse (M. Lahey). Målet med sproget: At kunne påvirke andre og at kunne lade sig påvirke. At kunne udtrykke behov, tanker, følelser, oplevelser og meninger. At blive selvstændig og at kunne bestemme over eget liv og leve et liv med livskvalitet. Sprogpakkens elementer Den voksne som sproglig rollemodel, der skal sikre et rigt og varieret sprogligt miljø og som skal give barnet mulighed for at afkode ords betydning og sprogets mønstre. Målet er at understøtte og udvikle børnenes kommunikation, udtale, ordforråd og begrebsforståelse. Pædagogerne arbejder med børnene individuelt og i sproggrupper. Barnet skal selv aktivt danne sig en forståelse af, hvad ord betyder, og hvordan man laver sætninger. Barnet kan ikke instrueres, men det skal stimuleres og motiveres til at bruge sproget.

13 Side 13 Barnet lærer sprog i samtale med andre. Børn skal øve sig i at forstå ord og sætninger. Pædagogerne udarbejder periodeplaner for et skoleår og disse bliver evalueret tre gange i løbet af året. Pædagogerne samarbejder med skolens talepædagog, som vi bliver superviseret af. Eksempel på en periodeplan Dokumentation Video og foto. Teoretiske referencer Karlstadmodellen, sprogpakken. Periodeplan 1 August-januar 2012/13 Tema: kroppen 1. Tage kort i posen og sætte i pladen med ordklasser efter Karlstadmetoden. 2. Tage kort i posen og sætte på pladen (match). Benævne legemsdel og udpege på sig selv og andre. 3. Bogstaverne og lydene B-K-S-R-N (vi bruger en flip flap) 4. Spørgesætninger efter Karlstadmetoden. 5. Rim og remser hvor vi øver hv-ord. 6. Læse en bog. 7. Øve bogstaver og ord samt matchopgaver ved hjælp af Ipad. Udvikling af de enkelte sproglige områder. Talesproglige elementer ordforråd (semantik), sproglig kompleksitet (syntaks og morfologi), historiefortælling, kommunikative kompetencer. Læse- og skriveforudsætninger skelnen af sproglyde, bogstavkendskab, kendskab til ord som tegn (udtryk og indhold), skriftsproglige begreber. Metoder/materialer, der anvendes i hverdagen Læsepakkerne (Karlstad) Sprogpakken. Dialogisk læsning/aktiv historiefortælling. Brug af piktogrammer. Minspeak. Materiale fra mikroværkstedet. Håndfonemøvelser (Lydhuset) Tegn Til Tale. Ganepladetræning. Eventyrfortælling. PECS Trin for trin/venskabsserien. IPAD/PC Rim og remser, sanglege

14 Side 14 Vejlederrollen Læsevejledergruppen, IT vejlederne, samt Læringscenteransvarlig (skolebibliotekar) består af lærere og pædagoger med særlig viden og erfaring indenfor deres specifikke område. Ovenstående funktionsgrupper har et naturligt og meningsgivende samarbejde i forhold til Lysholms arbejde med læsehandleplanen og den iboende strategi og bagvedliggende politik. I det kommende skoleår, vil det være en del af handleplanen, at definere de 3 funktioner mere konkret og således tydeliggøre mål og opgaver i samme forbindelse. Et vigtigt mål er endvidere vidensdeling, faglig sparring, samt specifik vejledning i forhold til Lysholms medarbejdere og elever. Gruppen vil endvidere have fælles faglige berøringsflader med Lysholms kommunikationsgruppe. Læringscentret Lysholms læringscenter Hele skolen betragtes i dag som et læringsmiljø, og skolebiblioteket indgår som en væsentlig og central del af det. Derfor er det vigtigt at have et læringscenter, der kan være skolens hjerte, et godt sted at være og et godt sted at lære. Læringscenteret understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder og medvirker til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved at øge deres lære og læselyst. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Dette gøres bl.a. ved, at Skolebiblioteket som læringscenter aktivt: varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser. Iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling. Stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling. Fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Læringscentret fungerer aktivt i forhold til læsning, læseindsatser og it. Skolebibliotekaren er sparringspartner for de lærere, der arbejder med læsning og kommer med forslag og idéer til læseinitiativer, der understøtter skolens læsepolitik. Skolebibliotekets materialestand er alsidigt sammensat og af aktuel karakter. Materialerne kan anvendes i skolens undervisning i fagene og i tværgående emner og er afpasset efter elevernes forskellige forudsætninger. It og mediestøttet læring udgør et stadig større element i skolens undervisning og elevernes læring. Derved er det også et vigtigt fokusområde for skolens læringscenter. Læringscenteret kan i hverdagen reserveres af den enkelte klasse og dermed blive en del af undervisningen. Torsdag er læringscenteret åbent for alle i tidsrummet med den læringscenteransvarlige tilknyttet. Klasserne på Lysholm bruger Læringscenteret til forskellige formål. Nogen bruger Læringscenteret til pauser med WII, PC, IPAD eller til at læse en god bog.

15 Side 15 Andre bruger Læringscenteret til undervisning ved Smartboardet, eller bruger den teknik og de materialer, der stilles til rådighed. SFO benytter ofte Læringscenteret om eftermiddagen, samt i ferieperioder. Foran Læringscenteret er der indrettet et ekstra natur og teknik rum med bord, skabe med udstoppede dyr, plakater med diverse fisk og fugle m.m. Den Læringscenteransvarliges rolle er pædagogisk sparring i forhold til læring og undervisning. Og at have et godt kendskab til Fælles Mål og være fortrolig med læringens univers, både i teori og i praksis. Skolebibliotekaren er aktiv, innovator og iværksættende og først med gode idéer til at realisere undervisning og læring på nye spændende måder. 2-sprogede elever Lysholm har udarbejdet en tosprogspolitik og handleplan. Lysholm deltager i det nationale Taskforce i forhold til tosprogede. Lysholm har en tosprogskoordinator, der deltager i netværksmøder med øvrige i Roskilde Kommune (når dette er relevant) samt i diverse temadage arrangeret af Taskforce. For yderligere informationer vedrørende tosprogspolitik og handleplan IT-teknologi på Lysholm I hverdagen på Lysholm arbejdes der specifikt med en række forskellige IT baserede undervisningsmidler. Lysholms Kommunikationsgruppe har udarbejdet flg. beskrivelse, som kan ses via dette link: Beskrivelse af kommunikationsgruppens arbejde Gruppen, der består af lærere, pædagoger, talepædagog og ledelse, er dannet for at kunne tilbyde eleverne på Lysholm den bedst mulige kommunikation. Flere af vores elever har brug for kommunikationshjælpemidler, enten low tech eller high tech. Målet er at disse hjælpemidler forefindes til den enkelte elev ved skolestart eller umiddelbart herefter. Når specialbørnehaverne/de integrerede institutioner i foråret visiterer elever til Lysholm, tager Lysholms kommunikationsgruppen ud på institutionen og taler med børn og medarbejdere. Hvis der er ønske om at anskaffe kommunikationshjælpemidler, inddrages IKT konsulent i processen. IKT konsulenten hjælper med at definere, hvorvidt hjælpemidlet er et personligt anliggende eller en undervisningsmæssig forpligtigelse.

16 Side 16 Kommunikationsgruppen kommer med en indstilling om et kommunikationshjælpemiddel, som ledelsen og IKT konsulenten behandler. For elever på Lysholm - midt i skoleforløbet, er der mulighed for, at kolleger i klasserne kan henvende sig til kommunikationsgruppen for at få råd og vejledning om mulige kommunikationshjælpemidler. Igen inddrages IKT konsulenten, hvis alt peger på en løsning inden for alternative elektroniske kommunikationsformer. Evaluering Læsehandleplanen evalueres primo 2014 for hele Lysholm, samt i læsevejledergruppen løbende. Læsehandleplan Indsatsområder Læsepolitik, strategi og handleplan er udarbejdet af læsevejleder, læringscenteransvarlig, sprogansvarlige, samt IT vejleder og ledelse på baggrund af Roskilde Kommunes fælleskurser, egne kurser, forløb med Helga Borgbjerg Hansen fra UCSJ m.m. På denne baggrund skal handleplanen iværksættes, drøftes og implementeres på hele skolen i forhold til de forskellige faggrupper (primært lærere og pædagoger) i en proces de kommende skoleår og med ønsket om en faseopdeling i 3 faser, hvor det kommende skoleår udgør fase 1. Lysholms læsehandleplan skal konkret implementeres således; 1. Oplæg og introduktion på fælles husmøde 4. juni Iværksættelse af proces, der forløber hele næste skoleår. (Husmøder, skole- og SFO råd, teammøder, fagudvalg m.m.) Lysholms læsehandleplan faseinddeles, således at der i det kommende skoleår arbejdes med fokus i forhold til nedenstående områder i fase 1. Fælles for elever på Lysholm er, at al udvikling sker langsommere og sjældent aldersrelateret som i folkeskolen. En elev på mellemtrinnet eller i udskolingen kan således udvikles og befinde sig inden for indskolingsniveauet igennem hele sin skoletid på Lysholm. Lysholms indsatsområde vedr. den enkelte elevs læseforståelsesstrategier er derfor også et fokusområde for de elever på mellemtrinnet og i udskolingen, som befinder sig på indskolingsniveauet. Der udarbejdes en fælles referenceramme med mål for at beskrive den enkelte elevs sproglige, kognitive og læsefaglige niveau ift. nedenstående punkter og i sammenhæng med Ehris/Brudholms model. Formål og mål med henblik på sprog, kommunikation - og forståelsesstrategier på indskolingsniveauet: At afdække elevens sproglige, kognitive og kommunikative potentialer og kompetencer.

17 Side 17 (Fælles ramme herfor skal udarbejdes se fig. 1) At personalet definerer kompetence- og fokusområder på indskolingsniveauet i skoleåret (Fase 2: : mellemtrinsniveauet og fase 3: : Udskolingsniveau/slutmål) Overordnet mål es progression gennem trinnene og definition af slutmål på udskolingsniveauet. At udveksle og vidensdele brugbare modeller, der specifikt understøtter Lysholms elevers forståelsesstrategier. At tage udgangspunkt i - og videreudvikle den enkelte elevs sproglige og kommunikative forudsætninger. At styrke elevens lyst til at kommunikere i samspillet med andre. At styrke eleven i at kunne give udtryk for egne meninger og behov. At udvikle og udvide elevens begrebskendskab. At styrke elevens motivation og lyst til at tilegne sig viden om sig selv og sin omverden. At motivere elevens lyst til at deltage i fællesundervisning via leg, sang og drama. At inddrage brugbare kommunikative og/eller praksisorienterede hjælpemidler for at kunne begå sig i hverdagen. Læseforståelsesstrategier et indsatsområde på Lysholm på tværs af trin I undervisningssammenhænge og i det øvrige kommunikationsarbejde vil Lysholm fremadrettet afprøve - og vidensdele forskellige brugbare værktøjer/modeller for læseforståelsesstrategier. Her vil elevens egen deltagelse, holdninger og udmeldinger inddrages som værende af stor betydning med henblik på integritet og personlig udvikling. Der startes med fokus i indskolingsniveauet (fase 1), hvor elevens kognitive og sproglige/kommunikative kompetenceområder afdækkes. For de elever der kan læse eller er på vej til at knække læsekoden vil vi i de kommende år rette fokus på forskellige brugbare læsestrategier, så eleven opnår størst mulig forståelse af det de læser/får læst op. Herunder arbejdes der implicit med forståelse af begreber der omgiver eleven eller har elevens opmærksomhed på det faglige, personlige eller sociale plan. At læse i fagene på Lysholm som et fælles kommunalt indsatsområde vil for Lysholms vedkommende primært handle om hvad og hvordan vi udvælger stofområder i undervisningen med relevans til den enkelte elevs muligheder for blive bedst mulig selvhjulpen samt den enkeltes motivationsområder. Andre forhold Der udarbejdes en konkret beskrivelse af funktioner og mål for hhv. læsevejledergruppen, læringscenteransvarlig (skolebibliotekar), sprogansvarlige, samt IT vejledere på Lysholm. Der aftales fælles møder med kommunikationsgruppen. Grupperne mødes f.eks. 4 gange årligt. Klassernes IT udbygges generelt (over en 3-årig periode) IT vejledergruppen definerer og aftaler i samarbejde med læsevejledere, læringscenter og sprogansvarlige. P.t. er der aftaler om flere IPADS, smartboard i 2b (Minspeak), kabling fra IPAD til projektor i klasserne. IT vejledergruppen iværksætter IT-kompetenceudvikling for alle teams (brug af IPADS, IT baserede undervisnings- og sprogstimulerende programmer m.m.) Læringscenteret udvikles kontinuerligt.

18 Side 18 Fokus på fysisk indretning af klasserne i forhold til at sikre et sprogstimulerende miljø (læsehjørne, spil, PC m.m.) Lysholm indfører Læsningens Dag for alle. Dato og formål beskrives. Pædagogerne arbejder det kommende år med Kompetencehjulet og udarbejder i samarbejde med kontaktlærer, forældre og evt. andre en kompetenceprofil i forhold til den enkelte elev (her med fokus på de sproglige områder) For yderligere informationer om Kompetencehjulet Fortsat fokus på Karlstad i sproggrupperne og i indskolingen. De farvede ordkort (svarende til forskellige ordklasser) med ordbilleder, er en visuel støtte og prompter barnet i forhold til arbejdshukommelse og planlægning af sproget. Endvidere indgår Lysholms læsevejledergruppe og sprogansvarlige i Roskilde Kommunes fælles faglige kurser, netværk m.v.

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Fjordskolen Lysholm & Hedevang

Fjordskolen Lysholm & Hedevang SpecialCenterRoskilde Fjordskolen Lysholm & Hedevang Roskilde kommunes specialskole for elever med fysiske og psykiske handicap, svære generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Fjordskolen,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog.

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog. Forskellighed. På Lysholm ser vi forskellighed som en styrke. Eleverne har forskellige diagnoser, og der er elever med og uden verbalsprog. Nogle elever har kørestol, andre løber omkring. Forudsigelige

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

olebibliotek Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden

olebibliotek Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden Danmarks skolebiblio olebibliotek ekar arer Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden Skolebiblioteket fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Indhold På vej til at blive et læringscenter...

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER RÆVEBAKKESKOLEN Smukke omgivelser nær skov og strand Kontakt og

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Sølystskolens læsehandleplan

Sølystskolens læsehandleplan Sølystskolens læsehandleplan 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2-3 Læsevejledning... 4 Indledning Overordnet mål... 5 Vision og værdigrundlag... 5 Formål med en læseplan... 6 Sprog og læsning

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 2 Ishøj Kommune Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune 1 2 Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune Succes for alle er en fireårig

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 17.12.10 Ellebækskolen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Indholdsfortegnelsen er tom, fordi ingen af de valgte afsnitsformater i Info om dokument bruges i dokumentet. Virksomhedsplanen

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Møder i læringscenterteamets netværk

Møder i læringscenterteamets netværk Møder i læringscenterteamets netværk Dato Skolebib.netværk IT-vejledernetværk Læsevejledernetværk 25/8 Kick of af På vej mod det ideelle læringscenter for læringscenterteamene og skoleledere Mødet afholdes

Læs mere