Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse"

Transkript

1 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse Fortællertyper og fortællerpositioner i fiktionstekster et inspirationsforløb om litteraturundervisning i 5. klasse

2 Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet 4 Relationsmodellen 5 Planlægningsfasen 6 Elevforudsætninger 6 Evaluering 6 Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet 6 Valg af undervisningsaktiviteter 7 Undervisningsdifferentiering 8 Gennemførelsesfase 10 Lektionsplan 10 Evalueringsfasen 19 2 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

3 Indledning Inspirationsforløbet beskriver planlægning, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb ud fra læringsmålstyret undervisning. Undervisningsforløbet er opbygget efter den didaktiske ramme for læringsmålstyret undervisning. Du kan læse mere i vejledningen om læringsmålstyret undervisning i folkeskolen på Undervisningsforløbet er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet. Inspirationsforløbet er udgivet af Undervisningsministeriet, Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 3

4 Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet beskriver læringsmålstyret undervisning i faget dansk i 5. klasse, hvor der arbejdes med kompetenceområdet fortolkning. Omdrejningspunktet i forløbet er elevernes undersøgelse af fortællerpositioner og fortællertyper, som et helt centralt element i arbejdet med analyse og fortolkning af fiktionstekster. Mål for forløbet Forløbet tager udgangspunkt i følgende Fælles Mål for fortolkning i klasse: Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan undersøge fortællerpositioner. Eleven har viden om fortællertyper. Undervisningsforløbet udfoldes kronologisk og gennemføres ud fra relationsmodellen. Undervisningsforløbet består af 12 lektioner i tre dele. 4 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

5 Relationsmodellen Nedenfor ses et uddrag af de fire faktorer i læringsmålstyret undervisning i undervisningsforløbet. Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Læringsmål for undervisningsforløbet Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering Eleverne kan anvende deres færdigheder og viden om fortællerforhold til at argumentere for deres fortolkning af en tekst. Eleverne arbejder i møde på midten ud fra spørgsmålet: Hvorfor er der ingen, der tror på jegfortælleren, Alexander? Lyver han, eller taler han sandt? Eleven inddrager og anvender fortællerforhold, når han/hun skal argumentere for sin tolkning Læreren vurderer elevernes nedskrevne svar fra møde på midten med fokus på, om fortællerforhold inddrages og anvendes som et led i argumentationen for deres tolkning.

6 Planlægningsfasen Elevforudsætninger Forløbet er tilrettelagt, så det tager udgangspunkt i de færdigheds- og vidensmål, der er arbejdet med forud for forløbet i 5. klasse. I et foregående litteraturforløb i 5. klasse er der blevet arbejdet med særligt fokus på personkarakteristik. Evaluering Både elever og lærer evaluerer undervejs i forløbet. Inden eleverne går i gang med at arbejde med romanen og ved forløbets afslutning udarbejder de en før- og eftertest (vedlagt sidst i dokumentet), som er elevernes afklaring af, hvad de selv mener, de kan, inden de går i gang med forløbet, og efter forløbet er afsluttet. Elevernes Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet Formuleringerne i Fælles Mål nedbrydes til konkrete mål i forløbet. Den overordnede tænkning og nedbrydning af mål i forløbet illustreres her: Fælles Mål Eleven kan undersøge fortællerpositioner. Eleven har viden om fortællertyper. Læringsmål for undervisningsforløbet Eleverne kan i deres tolkning vurdere betydningen af, om der er anvendt en første- eller en tredjepersonsfortæller. Eleverne kan sammenligne første- og tredjepersonsfortællere i tekster og billeder. Eleverne ved, hvad der kendetegner henholdsvis en første- og en tredjepersons-fortæller. Eleverne skal kunne forklare og demonstrere, hvordan fortællerforholdene i en tekst kan indgå i og har betydning for den samlede forståelse og tolkning. Eleverne skal kunne forklare og demonstrere de forskellige fortællerforhold i hhv. tekst og billeder, og hvordan disse kan supplere hinanden. Tegn på læring Eleven inddrager og anvender fortællerforhold, når han/ hun skal argumentere for sin tolkning. Eleven kan forklare, hvad forskellen er på at bruge hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller. Eleven kan sammenligne første- og tredjepersonsfortællere i tekster og billeder. Eleven kan udpege hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder.»» Eleven kan anvende hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i egen produktion af henholdsvis tekst og billede. 6 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

7 evaluering indgår i lærerens løbende evalueringsovervejelser. Valg af undervisningsaktiviteter Generelle overvejelser om litteraturundervisning og fortællerforhold Undervisningen i litteratur og andre æstetiske tekster har det dilemma indbygget, at eleverne skal have mulighed for at få gode fælles oplevelser med teksterne samtidig med at de tilegner sig viden og færdigheder, der kan kvalificere deres tekstforståelse. Danskfagets faglige begrebsapparat og værktøjskasse er en forudsætning for at forstå tekster og for at kunne indgå i samtale med andre om dem. Men uden fokus på helheden bliver arbejdet med begreber og værktøj instrumentel og meningsløs. I Fælles Mål er der inden for kompetenceområdet fortolkning indskrevet en forestilling om, at undervisningen skal have fokus på både helhedsoplevelse og delfærdigheder: Eleverne skal i arbejdet med litteratur og andre æstetiske tekster bevæge sig gennem faserne opleve/indleve, undersøge, fortolke, vurdere og perspektivere. Blot er alt ikke lige vigtigt hver gang! Danskundervisningen i skolen kan karakteriseres som spiralisk, forstået sådan, at eleverne gennem skoleforløbet møder de samme faglige elementer mange gange, men fra forskellige vinkler, med forskellig vægtning og med en progression i udfordringer og sværhedsgrad. Læreren må derfor i undervisningen bevidst vælge ud, hvad der skal være henholdsvis forgrund og baggrund i det konkrete forløb. I dette forløb er der fokus på fortællerforhold som et meget væsentligt område i danskfagets arbejde med fiktion, hvor eleverne skal lære at læse med fordobling. Det vil altså sige, at undersøgelsen af fortællerforhold står i forgrunden som det centrale og nye, eleverne skal lære, i forløbet, mens oplevelsen, fortolkningen, vurderingen og perspektiveringen danner baggrund og som noget meget vigtigt er med til at give det undersøgende arbejde i undervisningen mening og retning for eleverne. Litteratur og andre æstetiske tekster kan hjælpe eleverne til at få øje på og overveje relevante spørgsmål i deres eget liv. Når man som i dette forløb interesserer sig for fortællerforhold i undervisningen, får eleverne mulighed for at reflektere over den helt centrale kendsgerning, at omgivelserne tager farve efter de øjne, der ser, og at dette har betydning for menneskers måde at være i verden på. Tekstvalg Den centrale tekst i forløbet er billedromanen Kevins Hus af Katrine Marie Guldager (Dansklf. 2004). Konkret giver Kevins Hus gode muligheder for at sætte fokus på fortæller- og synsvinkelforhold i henholdsvis tekst og billeder. Ofte er synsvinklen i tekst og billeder ikke den samme, hvilket kan afstedkomme spørgsmål hos læseren: Hvem er egentlig til at stole på? Er det rigtigt, som Alexander siger, at der er et monster i kælderen? Billedromanen spiller på læserens forventninger om, at man kan stole på fortælleren. Hvis man vælger at stole på Alexander og læse billeder og tekst som en fortælling, hvor monsteret findes, er det en fantastisk fortælling. Vælger man derimod at opfatte Alexander som en fantasifuld dreng, sådan som hans mor og politiet gør, er romanen en mere realistisk fortælling. Læst sådan viser en stor del af tekst og billeder blot Alexanders fantasi. Dermed er teksten velegnet til at eleverne kan lære, at fortællerpositioner og -typer har central betydning for forståelsen og fortolkningen, når man læser og fortolker æstetiske tekster. Andre billedromaner, som kan inddrages i forløbet, er Dorte Karrebæk/Otto Dickmeiss: Emmely M (Dansklf. 2005) og Kim Fupz Aakeson/Per Dybvig: Engelbert H og den sidste chance (Dansklf. 2006), som bruges som paralleltekster til Kevins Hus for at demonstrere andre og forskellige fortællerforhold. Læreren kan i den konkrete klasse og sammenhæng vælge at give disse eller andre billedromaner mere eller mindre plads i forløbet. Læringsaktiviteter Hver læringsaktivitet i forløbet instrueres og demonstreres tydeligt af læreren, så eleverne kender aktivitetens læringsmål og indhold. Det gøres mundtligt og skriftligt af læreren, og eleverne bliver bedt om selv at forklare mundtligt, hvad indholdet af de konkrete mål og opgaver er. I Kevins Hus indgår flere almenkendte ord og begreber, som læreren kan være i tvivl om, Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 7

8 hvorvidt eleverne kender. Derfor er det ofte hensigtsmæssigt at begynde med gæt et ord eller andre aktiviteter, der underbygger ordkendskabet og forståelsen af tekstens formål og struktur, inden eleverne går i gang med at læse Kevins Hus. Undervisningsdifferentiering Differentiering er, når læreren sikrer, at læringen er meningsfuld og effektivt indrettet på, at alle elever når lektionens eller lektionernes mål. I det målstyrede forløb med billedromanen Kevins Hus er læringsmålene de samme for alle elever i klassen, men eleverne kan møde læringsmålene på differentierede måder. Der gradueres i sværhedsgraden på kriterierne for målopfyldelse (tegn på læring), så eleverne kan nå læringsmålene blot på forskellige niveauer. Dette kan illustreres på følgende måde: Læringsmål: Eleverne kan anvende deres færdigheder og viden om fortællerforhold til at argumentere for deres fortolkning af en tekst. Differentiering i sværhedsgrad på kriterierne for målopfyldelse (tegn på læring): Kriterier for målopfyldelse for elever over gennemsnittet: Eleven inddrager og anvender fortællerforhold, når de skal argumentere for deres tolkning. Eleven kan forklare, hvad forskellen er på at bruge hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i forskellige genrer. Eleven kan sammenligne første- og tredjepersonsfortællere i tekster og billeder. Eleven kan udpege hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. Kriterier for målopfyldelse for gennemsnittet af elever: Eleven inddrager og anvender fortællerforhold (første- og tredjepersonsfortæller), når de skal argumentere for deres tolkning. Eleven kan forklare, hvad forskellen er på at bruge hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller generelt og i en konkret tekst. Eleven kan udpege hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. Kriterier for målopfyldelse for elever under gennemsnittet: Eleven ved, at fortællerforhold har betydning for tolkningen af en tekst. Eleven kan forklare, hvad forskellen er på at bruge hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i en konkret tekst.»» Eleven kan udpege hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. 8 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

9 Foruden at differentiere i forhold til sværhedsgraden på kriterierne for målopfyldelse kan der også differentieres på organiseringen af undervisningen og de aktiviteter, som læreren sætter i gang for at nå læringsmålet. Metoden møde på midten benyttes som aktivitet, når eleverne skal arbejde med fortællerens troværdighed ( lektion). Andre metoder, der kan anvendes, er fx Quiz og byt i forhold til de danskfaglige begreber som første- og tredjepersonsfortæller. Eleverne får forskellige tekststykker udleveret og går rundt mellem hinanden for at diskutere, hvilken fortælleform der er i netop deres tekstuddrag ( lektion). Undervisningens organisering kan veksle mellem individuelt arbejde typisk farveopgaverne, hvor eleverne læser teksten og understreger fortælleforholdene og makkerarbejde, når opgavens løsning eksempelvis skal kontrolleres, og der skal gives respons (5.-6. lektion). Gruppearbejde kan iværksættes i andre opgaver, hvor eleverne på skift får forskellige funktioner i forhold til opgavens udførelse, for eksempel i forbindelse med personkarakteristik (3.-4. lektion). Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 9

10 Gennemførelsesfasen Lektionsplan for lektion: Forløbet beskrives nedenfor i tre dele (1.-4. lektion, lektion og lektion). Introduktion Ind i teksten: Helhed, oplevelse, forventninger, forforståelse m.v. Læringsmål På baggrund af elever-nes færdigheder og viden vedr. ydre og indre personkarakteristik i forbindelse med analyse af tekst og billeder, jf. færdigheds- og vidensmål for klasse, kan eleverne: Eleverne kan forklare og demonstrere, hvordan hhv. tekst og billeder kan beskrive personer. Eleverne kan forklare og demonstrere, hvad en førstepersonsfortæller er i en tekst. Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? lektion Introduktion af forløbet i sin helhed, herunder de overordnede læringsmål. Eleverne præsenteres for de konkrete læringsmål for de første fire lektioner. Forforståelse og fælles tekstoplevelse Introduktion til elevaktiviteter. Læreren læser romanen højt eleverne følger med på billederne. Hvordan opfatter klassen nu tekstens stemning og personer? Forforståelse og fælles tekstoplevelse Eleverne arbejder to og to. Eleverne fortæller hinanden en selvoplevet begivenhed/ historie (jeg-form). Eleverne skifter herefter makker og fortæller nu til den nye makker den historie/begivenhed, de har fået fortalt af den tidligere makker (han/hun-form). Efterfølgende overvejes fælles i klassen, hvad forskellen på de to historier er. Med udgangspunkt i forsidebilledet, bagsideteksten og lærerens oplæsning af første kapitels tekst og billede taler klassen om forventninger vedr. tekstens stemning og om, hvordan man opfatter hhv. Kevin og jeg-fortælleren samt deres relationer m.v. Eleverne noterer deres indledende forventninger og opfattelser i deres kladdehæfte. 10 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

11 Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? lektion Fra personkarakteristik til jeg-fortæller Læreren repeterer kort begreberne ydre og indre personkarakteristik, som klassen har arbejdet med tidligere (eksempler kan hentes i andre billedromaner, fx Dorte Karrebæk/Otto Dickmeiss: Emmely M (Dansklf. 2005). Begrebet førstepersonsfortæller/jeg-fortæller præsenteres. Fra personkarakteristik til jeg-fortæller Eleverne læser siderne 5, 7, 8, 10, 11, 14 og ser på billederne side 6, 9, I grupper udarbejdes personkarakteristikker (indre og ydre) af Kevin og jeg-fortælleren Alexander. Ovenstående kan evt. organiseres i CLstrukturen Ordet rundt. Følgende spørgsmål kan være relevante at stille til billederne (evt. kun et enkelt eller to billeder): Hvad ser eleverne på billedet? Kig på personen/personerne på billedet og sig, hvad du umiddelbart tænker om dem? Rejs jer op og prøv at stå på samme måde som personen/personerne læg mærke til hænder, fødder og kropsholdning. Hvordan har en person/personer det, som står på sådan en måde? Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 11

12 Lektionsplan for lektion (fortsat): Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? 3.4. lektion Følgende spørgsmål kan være relevante spørgsmål at stille til teksten (evt. blot 1-2 sider): Hvordan bliver Kevin beskrevet? Find konkrete sætninger/ord, og skriv dem ned i kladdehæftet. Hvordan har Kevin det med andre mennesker? Find de konkrete sætninger/ord, og skriv dem ned i kladdehæftet. Find sætninger/ord i teksten, der viser, at det er en førstepersonsfortæller, og skriv dem ned. Hvordan synes jeg-fortælleren Alexander og Kevin om hinanden? Personkarakteristik og jeg-fortæller fælles i klassen Læreren styrer og faciliterer den litterære samtale i klassen. Personkarakteristik og jeg-fortæller fælles i klassen (billede og tekst sammen hele romanen). Eleverne har læst og set på billeder. Spørgsmål, man kan tale om i klassen: Er der forskel på billedernes karakteristik af Kevin og Alexander og tekstens karakteristik? Eleverne må meget gerne beskrive en evt. forskel. Hvad viser billederne hvad siger teksten? Hvordan virker det, at det er Alexander (en jeg-fortæller), der fortæller historien? Evaluering (se nedenfor). 12 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

13 Evaluering af lektion (elevernes selvevaluering): Eleverne udfylder følgende skema, som læreren kan bruge sammen med egne observationer i klassen i det fortsatte forløb. Navn: Dato: Fag: Læringsmål Jeg kan bruge min viden om personkarakteristik til at analysere tekst og billeder. Jeg kan forklare, hvordan henholdsvis tekst og billeder kan beskrive personer. Jeg kan forklare, hvad en førstepersonsfortæller er i en tekst. Kriterier/tegn Lav Middel Høj 1. Jeg kan udpege ting i et billede, som kan bruges til personkarakteristik. 2. Jeg kan udpege ord og sætninger i en tekst som kan bruges til personkarakteristik. 3. Jeg kan udpege sætninger og ord i teksten, som viser, at der er tale om en førstepersonsfortæller. Mit mål Sådan vil jeg nå mit mål

14 Lektionsplan for lektion: Udforskning og konsolidering Inden for tekstens univers, første- og tredjepersons-fortællere i hhv. tekst og billede. Læringsmål Eleverne kan forklare, hvad hhv. en første- og en tredjepersonsfortæller kan bruges til. Eleverne kan sammenligne en første- og en tredjepersonsfortæller. Eleverne kan forklare, hvad en tredjepersonsfortæller er. Eleverne kan forklare, hvordan billeder kan benytte sig af forskellige fortællere/synsvinkler. Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? lektion Fortællertyper (første- og tredjeperson) Med udgangspunkt i arbejdet med førstepersonsfortælleren i lektion præsenteres eleverne nu for tredjepersonsfortælleren ved hjælp af eksempler (fx Kim Fupz Aakeson/Per Dybvig: Engelbert H og den sidste chance, Danslf. 2006). Læreren kan udfordre eleverne med spørgsmål om, hvornår og hvorfor man mon bruger dels en førstepersonsfortæller, dels en tredjepersonsfortæller. Fortællertyper (første- og tredjeperson) fælles i klassen Læreren styrer og faciliterer den litterære samtale. Fortællertyper (første- og tredjeperson) Eleverne får siderne 5, 7, 8, 10, 11, 14 i kopi. Eleverne arbejder sammen i par. De streger under med rødt i teksten, når jeg-fortælleren viser sine meninger og følelser. Tilsvarende øvelse i forbindelse med tredjepersonsfortæller (gerne med tydelige alvidende træk) gennemføres. Fx med en tekst, eleverne allerede kender fra tidligere. Ellers fx med siderne 6, 8, 9, 11, 13, 14 i Engelbert H og den sidste chance. Fortællertyper (første- og tredjeperson) fælles i klassen Følgende spørgsmål kan være relevante: Hvordan kan man se, at en tekst har en tredjepersonsfortæller? Hvad er forskellen på en første- og en tredjepersonsfortæller? Hvad kan eleverne ved hjælp af understregningerne sige om, hvad hhv. første- og tredjepersonsfortælleren mener og føler? 14 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

15 Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? lektion Fortællere og synsvinkler i billeder Eleverne præsenteres for billeders måde at fortælle ved hjælp af eksempler på billeder, der overvejende har hhv. en førstepersons synsvinkel og en tredjepersons synsvinkel (fra andre billedromaner som fx Emmely M samt Engelbert H og den sidste chance). Fortællere og synsvinkler i billeder og tekst fælles i klassen Læreren styrer og faciliterer den litterære samtale. Fortællere og synsvinkler i billeder Eleverne får billederne side 6, 9, samt 31, 33, 38-39, 42-43, 46 i Kevins hus i kopi og skal forklare og argumentere for, hvilken synsvinkel der er i billedet, dvs., hvem der ser, det der sker (fortællertype). Eleverne kan evt. tegne på billederne for at understøtte deres iagttagelser. Fortællere og synsvinkler i billeder og tekst fælles i klassen Spørgsmål, som kan være relevante: Hvilken synsvinkel er der i billedet hvem ser det, der er på billedet? (ligner det en første- eller en tredjepersonsfortæller?). Hvilken betydning har det, om billederne har en overvejende første- eller tredjepersons synsvinkel? Er der forskel på billedernes og tekstens måde at fortælle på? Eleverne må meget gerne beskrive en evt. forskel. Hvad viser billederne hvad siger teksten? Hvordan opfatter og oplever eleverne teksten nu efter at have arbejdet med fortællere og synsvinkler i romanen? lektion Evaluering (se nedenfor). Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 15

16 Evaluering af lektion (elevernes selvevaluering): Flere af målene for uge 2 (se ovenfor) ligner målene for uge 3, og de evalueres eksplicit der. Derfor vil en del af lærerens evaluering i uge to være baseret på observationer i klassen med henblik på repetition og konsolidering af færdigheder i uge 3. Evalueringen består af nedenstående opgave. Opgaven kan af elever med særlige vanskeligheder eventuelt besvares mundtligt direkte til læreren, indtalt på mobiltelefon eller lignende. Opgave: 1. Eleverne skal omskrive slutningen (kap. 13 eller eventuelt blot de sidste 10 linjer) af Kevins Hus, så der fortælles med en tredjepersons fortæl ler. Indholdet skal nogenlunde bibeholdes. 2. Eleverne skal derefter kort skrive, hvad de mener, omskrivningen gør ved historien. Opgaven kan laves i klassen eller som hjemmearbejde. Tegn på læring: Eleven kan omskrive en tekst fra en første- til en tredjepersonsfortælling. Eleven angiver konkrete og relevante bud på, hvad den ændrede fortællerposition har gjort ved teksten. 16 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

17 Lektionsplan for lektion: Udforskning og konsolidering Inden for tekstens univers, første- og tredjepersons-fortællere i hhv. tekst og billede. Læringsmål: Eleverne kan bruge deres færdigheder og viden om fortællere/synsvinkler til at argumentere for deres forståelse/fortolkning af en tekst. Eleverne kan sammenligne en første- og en tredjepersons fortæller generelt og i et teksteksempel. Eleverne kan forklare, hvad de to fortællertyper kan i forhold til hinanden generelt og i et teksteksempel. Eleverne kan forklare, hvordan billeder kan benytte sig af forskellige fortællere/synsvinkler generelt og i et teksteksempel. Lektion Lærer hvad gør læreren? Undervisningsaktiviteter Elever hvad gør eleverne? lektion Fortællertyper (første- og tredjeperson) Fortolkning med udgangspunkt i fortællere og synsvinkler i teksten fælles i klassen: Med udgangspunkt i arbejdet med førsteog tredjepersonsfortælleren fra sidste uge samles op efter behov, og man fortsætter arbejdet med sidste del af billedromanen. Læreren kan gentage spørgsmål om, hvilke fortællertyper og synsvinkler der anvendes i tekst og billeder. Og med hvilken virkning. Læreren læser op fra side 45: Jeg er for længst holdt op med at spekulere på, hvad der egentligt skete den sommer. Jeg har fortalt historien om Kevin masser af gange, men der er ikke mange, der tror mig. Folk siger, at Kevins hus aldrig har eksisteret. Og det er da også mærkeligt, at ingen siden har set noget til Kevin. At han forsvandt fra jordens overflade. Men jeg ved, hvad jeg så den sommer. Jeg kan stadig huske fornemmelsen af at falde. Og man kan jo ikke lande på et uhyre, der ikke eksisterer, vel? Afsluttende fortolkningsovervejelser Hele romanen fælles i klassen: Læreren igangsætter øvelsen og indsamler gruppernes A3- ark med gruppemedlemmernes individuelle og fælles nedskrevne argumenter. Fortællertyper (første- og tredjeperson) Fortolkning med udgangspunkt i fortællere og synsvinkler i teksten fælles i klassen: Eleverne skal repetere og konsolidere deres færdigheder og viden fra forrige uge, inden arbejdet med romanen afsluttes. Dette kan fx ske i CL-strukturen Quiz og byt (se under differentiering ovenfor). Spørgsmål, som man kan tale om i forbindelse med tekststykket: Hvilken fortæller er der i tekstuddraget? Hvorfor er der ingen, der tror på Alexander, og hvorfor siger folk, at Kevins hus aldrig har eksisteret? Tror eleverne på jeg-fortælleren, Alexander hvorfor/hvorfor ikke? Afsluttende fortolkningsovervejelser Hele romanen fælles i klassen: Eleverne arbejder i CL-strukturen Møde på midten ud fra spørgsmålet: Hvorfor er der ingen, der tror på jeg-fortælleren, Alexander? Lyver han, eller taler han sandt? Hver enkelt elev nedskriver sine argumenter, inden gruppen diskuterer disse i fællesskab. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 17

18 Lektionsplan for lektion (fortsat): Lektion Læringsmål Undervisningsaktiviteter Lærer hvad gør læreren? Elever hvad gør eleverne? lektion Læreren styrer og faciliterer den afsluttende samtale. Man kan evt., hvis man har tid, følge op på ovenstående øvelse med et rollespil, hvor der arrangeres et møde mellem Alexander, forældre, politi og folk mhp. at finde ud af, om Alexander lyver. Eleverne argumenterer ud fra en tildelt rolle. Afslutningsvis kan eleverne diskutere, hvorfor voksne nogle gange ikke tror på, hvad børn siger, og hvordan de selv reagerer (ville reagere), hvis ingen tror på dem. Se på, hvad I skrev i kladdehæftet i uge 1 om forventninger og opfattelse af romanen. Tænker I det samme nu, eller er der noget, der har ændret sig. Hvorfor? lektion Evaluering (se nedenfor). 18 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

19 Evalueringsfasen De specifikke mål for lektion evalueres i sammenhæng med det samlede forløb. Til dette skal de to overordnede læringsmål for forløbet anvendes, da de er udgangspunktet for evalueringen. 1. Eleverne skal kunne forklare og demonstrere, hvordan fortællerforholdene i en tekst kan indgå i og har betydning for den samlede forståelse og tolkning. Det første og centrale læringsmål er komplekst at evaluere. I sine evalueringsovervejelser kan læreren sammenholde elevernes evalueringer med egne observationer i forløbet. Læreren vurderer endvidere elevernes individuelt nedskrevne svar fra øvelsen Møde på midten med fokus på, om fortællerforhold inddrages og anvendes relevant som et led i argumentationen for deres tolkning. Tegn på læring: Eleven inddrager og anvender fortællerforhold relevant, når han/hun skal argumentere for sin tolkning. 2. Eleverne skal kunne forklare og demonstrere de forskellige fortællerforhold i hhv. tekst og billeder, og hvordan disse kan supplere hinanden. Det andet læringsmål er mindre komplekst. Her kan læreren evaluere ved at give hver enkelt elev et par korte tekster og et billede. Eleverne skal gøre følgende: Sæt røde understregninger i teksten, hvor der er førstepersonsfortæller. Sæt blå understregninger i teksten, hvor der er tredjepersonsfortæller. Skriv under billedet, hvilken synsvinkel der er anvendt i dette billede, og hvordan du kan se det. Forklar forskellen mellem en første- og en tredjepersonsfortæller. Skriv en beretning med en tydelig førstepersonsfortæller. Beretning skal være en illustration til fx et billede og fylde XX antal ord. Hvordan ser et billede ud med en tredjepersonsfortæller? Tegn billedet. Tegn på læring: Eleven kan udpege hhv. en førsteog en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. Eleven kan forklare, hvad forskellen er på at bruge henholdsvis en første- og en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. Eleven kan anvende en første- og en tredjepersonsfortæller i egen produktion af henholdsvis tekst og billede. Generelt om evalueringen af forløbet Elevernes læring synliggøres gennem blandt andet de selvevaluerende opgaver, som eleverne selv skal udfylde efter kortere forløb. De selvevaluerende redskaber kan være mangeartede. Det kan fx være ark printet ud til eleverne, som de skal anvende. Det kan også være forskellige mundtlige øvelser blandt eleverne, som dokumenterer, om eleverne har nået de kriterier, der var stillet op for forløbet. Foruden elevernes selvevaluering er lærerens evaluering af forløbet naturligvis vigtig. Evalueringen kan konkret gennemføres, ved at læreren giver eleverne skriveopgaver, hvor hensigten er at tjekke, om eleverne har forstået brugen af en første- og tredjepersonsfortæller (se ovenfor). Læreren får indblik i hver elevs grad af målopfyldelse dels gennem løbende observationer i undervisningen og ved at indsamle deres selvevalueringer, dels ved gennemgang af de opgaver, der er undervejs i forløbet, jf. forløbsbeskrivelsen. De synlige mål evalueres blandt andet ved elevernes egen selvevaluering, da forskning peger på, at selvevaluering har en høj effekt i forhold til elevernes læring. Derudover evaluerer læreren løbende sin egen undervisning, evt. ved hjælp af de skriftlige evalueringsopgaver og andre opgaver, hvor eleverne skriver forskellige tekster. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 19

20 Før- og eftertest Før- og eftertesten er elevernes egen vurdering af, hvad de kunne, før de gik i gang med forløbet, og hvad de kan, efter forløbet er afsluttet. Navn: Fortællerforhold og personkarakteristik Før-test Dato: Efter-test Dato: Jeg kan forklare, hvad en personkarakteristik er på billeder. Jeg kan forklare, hvad en personkarakteristik er i en tekst. Jeg kan forklare, hvad en førstepersonsfortæller er i en tekst. Jeg kan forklare, hvad en førstepersonsfortæller er på et billede. Jeg kan forklare, hvad en tredjepersonsfortæller er i en tekst. Jeg kan forklare, hvad en tredjepersonsfortæller er på et billede. Jeg kan forklare, hvorfor det er vigtigt, om der er brugt en førsteeller en tredjepersonsfortæller i tekster og billeder. Fordi: Fordi:

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Frøken Ignora. Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse. Sammensat af Kathrine Møller Meyer

Frøken Ignora. Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse. Sammensat af Kathrine Møller Meyer Frøken Ignora Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse Sammensat af Kathrine Møller Meyer Materialet er lavet med tilladelse fra Forfatter Katrine Marie Guldager, Illustrator Charlotte Pardi og Forlaget

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni

Læs mere

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Arbejdet med læringsmål i folkeskolen Vejledning ISBN: 978-87-603-3063-6 Elektronisk ISBN: 978-87-603-3064-3

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning

Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning Tirsdag 2. september 2014, Hørsholm Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og Didaktik Mål med

Læs mere

Årsplan med Fandango 4

Årsplan med Fandango 4 Årsplan med Fandango 4 På side 44-53 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 4. Oversigten viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med Fandango

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2 Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 21. oktober 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Marianne Thomsen, Mart@ucc.dk Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus Undervisningen i dansk i 4. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål. I 4. klasse skal

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Årsplan med Fandango 5

Årsplan med Fandango 5 Årsplan med Fandango 5 På side 47-56 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 5. Oversigterne viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem t med Fandango

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard

Læs mere

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til 6. -10. klasse Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Randulf er den ene af de to første udgivelser i en ny

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. september 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Emne: Folk og røvere i Kardemommeby Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen måder til at skabe

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk Danskfagets overordnede formål: At eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet At eleverne får lyst til at bruge

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Læringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3

Læringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3 Læringsmålsorienteret didaktik 2 hold 3 Vejledere i Greve Kommune. 16. december 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 1

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 1 Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 1 Vejledere i Greve Kommune. 21. oktober 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Skoleår: efterår 2013 - grundforløb Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Dansk A Lærer(e): JPA Hold: 1.c Titel 1: Introduktion til danskfaget Periode: uge 33 Titel

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere