Inkluderende vejledning af to-sprogede elever i praktikken. - en guide for praktikvejledere i SOSU-uddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inkluderende vejledning af to-sprogede elever i praktikken. - en guide for praktikvejledere i SOSU-uddannelserne"

Transkript

1 Inkluderende vejledning af to-sprogede elever i praktikken - en guide for praktikvejledere i SOSU-uddannelserne Publikation fra Projekt Uddannelsesløft

2 Denne guide er udarbejdet indenfor Projekt Uddannelsesløft i samarbejde med SOSU-Nord: Guiden er forfattet af projektmedarbejder Jannie Høgh Jensen i samarbejde med: Vibeke Jensen, uddannelseskonsulent i Kursus- og Udviklingscenteret, SOSU Nord Lona Bach, underviser i Kursus- og Udviklingscenteret, SOSU Nord Lene Bech Larsen, underviser og læsevejleder, SOSU Nord Anne Kjeldtoft, underviser og praktikkoordinator, SOSU Nord Som resultat af et studiegruppe-samarbejde i uddannelsesåret

3 Forord Denne guide henvender sig til praktikvejledere inden for social- og sundhedsområdet, der i det daglige arbejder med vejledning af tosprogede elever, som er i gang med SOSU-uddannelsernes grundforløb og hovedforløb. Guidens formål Med guiden ønsker vi at give vejledere en viden om, hvad det indebærer at have tosprogede elever i praktik. Herunder hvilke udfordringer der blandt andet opstår i kulturmødet, og hvad det kræver af især vejlederne at skabe optimale læringsbetingelser for eleverne, så de gennemfører praktikforløbet med succes og har mod på at fortsætte uddannelsen efter endt praktikforløb. Vejlederens rolle Udgangspunktet i guiden er, at eleverne bærer nogle vigtige kompetencer med sig socialt, sprogligt og kulturelt, som praktikstedet skal understøtte. Samtidig skal praktikstedet hjælpe eleverne med at bygge videre på disse kompetencer. Vejlederen spiller en særlig rolle her. Det er nemlig vejlederen der har den direkte kontakt til eleven dagligt og kan bidrage til, at eleven oplever sig inkluderet og imødekommet. Både på sin tosprogede identitet, men også i forhold til den forståelse af omverdenen, eleven bringer med sig. Ressourcesyn på elevens erfaringer Guiden giver eksempler på, hvad man som praktikvejleder skal være særligt opmærksom på, når man vejleder tosprogede elever. Og hvordan man får etableret en inkluderende praksis, både i den planlagte vejledningssamtale mellem eleven, vejleder og leder, men også i den konkrete vejledning af eleven ude hos borgeren. Det er afgørende, at der i vejledningen bliver lagt et ressourcesyn på de sproglige og sociale erfaringer, eleven bærer med sig. Men også at det bliver gjort klart for eleven, hvad det vil sige at uddanne sig inden for pleje- og omsorgsfaget, samt hvordan og hvorfor det er vigtig at udvikle bestemte personlige og faglige kompetencer inden for faget. 3 Publikation fra Projekt Uddannelsesløft / 2012

4 Introduktion til guiden Guiden er bygget op med et indledende afsnit: Særlig opmærksomhed til tosprogede elever i praktik hvorfor? Derefter følger to uddybende afsnit, der dels giver vejledere en viden om dét at have tosprogede elever i praktik. Dels giver nogle anvisninger på konkrete tiltag, praktikstedet kan tage i brug for at understøtte de tosprogede elevers ressourcer. Afsnittene kan læses samlet eller hver for sig. Man kan altså vælge sit fokus fra begyndelsen. De tre afsnit har overskrifterne: I Særlig opmærksomhed til tosprogede elever i praktik hvorfor? II Når flere kulturer mødes Hvad er der på spil? III Konkrete redskaber til brug ved vejledningsopgaven Der vil i det andet afsnit blive inddraget konkrete eksempler fra vejledning i praksis. De har til formål at holde den tætte forbindelse til den daglige virkelighed. Skabe relevans og genkendelse. Det tredje afsnit vil især anvise konkrete ideer, anbefalinger og kommunikative redskaber, vejlederen kan tage med sig ud i praksis med det samme. Samt gå i dialog med ledelse og kolleger omkring. 4

5 Her kan du danne dig et samlet overblik over, hvad de enkelte afsnit i guiden handler om: Side 6-7 Side 8-13 I Indledende afsnit Hvorfor er det vigtigt at give særlig opmærksomhed til de tosprogede elever i praktik? II Når flere kulturer mødes - Hvad er der på spil? I dette afsnit kan du læse om: Hvad vil det sige at udvikle sig? Hvordan kan man tale om udvikling? Hvad passer sig, når man er under uddannelse? Hvilke sociale, kulturelle og sproglige barrierer kan der opstå i mødet mellem elev og praktiksted, og hvorfor opstår de? Hvilken betydning har kommunikationen for elevens forudsætninger for at tilegne sig viden om og indsigt i daglig praksis? Hvilke måder at bruge sproget på, både socialt og fagligt skal eleven kende til? Hvordan kan man forstå og tale om barriererne, så der på praktikstedet bliver skabt bedst mulige betingelser for at den tosprogede kan lære og udvikle sig i praksis? Side III Konkrete redskaber til vejledningsopgaven I dette afsnit gives der konkrete råd og anvisninger på: Hvordan kan man særligt arbejde med elevernes personlige og faglige kompetencer ved at anvende konkrete kommunikative redskaber i vejledningssituationer? Hvilke kommunikative redskaber kan man arbejde med i forhold til forskellige sprogsbrugssitutioner? Hvordan kan man tydeliggøre logikken i daglige arbejdsopgaver både i mødet med borgeren, men også i forhold til samarbejdet med kolleger på praktikstedet? 5 Publikation fra Projekt Uddannelsesløft / 2012

6 I Særlig opmærksomhed til tosprogede elever hvorfor? Hvad vil det sige at udvikle sig? Hvordan kan man tale om det? Personlig og faglig udvikling Når eleverne sidder i en vejledningssamtale, skal de mestre mange bolde i luften på én gang. De skal vide noget om, hvad det vil sige at udvikle sig i en praktik under et uddannelsesforløb. Herunder at udvikling eksempelvis kan være både personlig og faglig. Særligt når vi taler om en professions-uddannelse inden for omsorgsfagene. Til tider kan det være en stor udfordring for eleven, at skulle forhold sig til begge dele på én gang. Se blot eksemplet nedenfor, hvor en vejleder fortæller om læring, der her kan forstås både fagligt men også personligt: Det er rigtigt vigtigt, at vi skal lade Elgård gøre tingene selv det kan godt virke som om, du bliver lidt stødt indvendig over, at der er noget du får at vide, at det er ikke sådan vi skal gøre det men det er jo en del af en læring, at det er sådan, vi skal gøre det for vi hjælper egentlig bedst ved at kaste bolden tilbage og få dem (de ældre borgere) til selv at gøre det, de kan. (Citat fra vejledning af grundforløbs-elev) Hvad skal eleven lære? Hvad vil det sige at udvikle sig? Hvad er det vejleder iagttager? I eksemplet taler vejlederen indirekte om begrebet egenomsorg og hentyder til, at eleven skal arbejde med sit personlige syn på omsorg. Og også arbejde med sine personlige, sociale og kulturelle erfaringer i forhold til dét at hjælpe andre. I en dansk plejekontekst skal eleven lære, at for megen omsorg tager noget fra borgerne, nemlig noget livskvalitet, der blandt andet er forbundet med dét at kunne bevæge sig og hjælpe sig selv. Være uafhængig af andre. Også i almindelighed har eleverne brug for at vide, hvad det vil sige at udvikle sig i et uddannelsesforløb. På flere uddannelser lægger lærere og vejledere som regel mærke til nogle bestemte tegn på, at eleverne udvikler sig. Blandt andet dét, at eleverne begynder at tage ansvar, stille spørgsmål, tænke og handle selvstændigt i kendte situationer. Især i et SOSU-praktikforløb på begynder-niveauet kigger vejledere på sådanne udviklingstegn. I forskellige praksis-situationer observerer vejlederne, hvordan kontakten til borgerne og kollegerne er. Om eleverne eksempelvis er i stand til at møde borgerne engagerede og imødekommende. Også om de kan samarbejde med kolleger omkring borgerens trivsel. Derudover bliver der lagt mærke til, om eleven forstår og udfører stillede opgaver. I første omgang under vejledning. Senere mere selvstændigt. Opgaverne kan være meget forskellige. Det kan være alt lige fra hjælp til personlig hygiejne til en morgenmadssituation sammen med borgeren. 6

7 Hvordan kan man tale om udvikling? Den lokale viden er en særlig udfordring Ressourcesyn er et vigtigt afsæt I vejledningssamtalen vil vejleder komme ind på, hvordan eleven udvikler sig og gå i dialog med eleven om det. Vejleder vil sandsynligvis forsøge at forklare sit budskab på forskellige måder. Det kan være, eleven får nogle gode råd og konkrete anvisninger med på vejen. Det kræver ikke bare, at eleven er i stand til at forstå det sagte men også at eleven kan gå i dialog om sin egen udvikling. Man kan sige, at eleven har brug for en viden om, hvordan man i det hele taget kan tale om udvikling. Den type af viden og kunnen, der her er tale om, har vi med os i vores sociale og kulturelle bagage. Man kunne kalde det en tillært evne, der hjælper os til forstå den sammenhæng, vi er en del af. I familien, på arbejdspladsen, i fritidsklubben, på biblioteket osv. I tilfældet her, den sammenhæng eleven er en del af på praktikstedet. Elever med anden etnisk baggrund er særligt udfordrede, da de ikke altid deler den lokale fælles viden og kunnen. Ligesom de måske heller ikke deler særlige måder at opfatte omsorgsfaget på, som flertallet blandt personalet på praktikstedet deler. Vejleder har en særlig opgave, der handler om at indlemme den tosprogede elev i det nye og ukendte arbejdsfællesskab. Hertil hører som det væsentligste, at vejleder møder den tosprogede elev med et ressourcesyn på de sproglige, sociale og kulturelle forudsætninger, eleven har. At sikre nogle læringsrammer, der giver eleven mulighed for at bruge sin viden, erfaringer og færdigheder i mødet med og tilegnelsen af det nye. Hvad passer sig, når man er under uddannelse? Vi har ofte usynlige forventninger At kommunikere værdier ud Ud over at vide hvad og hvordan man kan tale om noget, skal eleverne naturligvis også vide hvorfor og hvornår, det er passende at tale om et bestemt indhold på en bestemt måde. Ofte er der i vejledningen usynlige forventninger til, at eleverne kan forstå nuancer og detaljer i måder at tænke på, kutymer og værdier, der omgiver dem i dagligdagen. Der kan også være en forventning om, at eleverne er i stand til at reagere på disse usagte forventninger umiddelbart og omsætte dem til praksis. Det hænder ret så ofte, at praktikvejledere ikke får kommunikeret forståelser bag værdierne ud til eleven. I disse situationer bliver det vanskeligt for eleven at navigere rundt i et nyt og ukendt arbejdsmiljø og oparbejde den fornødne tryghed og koncentration det kræver at gennemføre et praktikforløb med succes. Eleven behøver dermed hjælp til at navigere. Blandt andet ved, at vejleder kommunikerer tydeligt. 7 Publikation fra Projekt Uddannelsesløft / 2012

8 II Når flere kulturer mødes Hvad er der på spil? Måder at opfatte verden på Forskellige forståelser af omsorg Forståelser af sig selv og den anden Det er godt at stille spørgsmål Værdier er vores motivations-kilder I eksemplet fra indledningen så vi, hvordan en tosproget elev forstår begrebet omsorg på en anden måde end plejepersonalet. Man kan sige, at eleven forstår sig selv som en person, der skal give borgeren den hjælp og omsorg, borgeren beder om. Og på den måde er borgerens forlængede arm. Plejepersonalet er uddannet til at forstå omsorg i en noget anden betydning. Her er omsorgsbegrebet nemlig knyttet til en forestilling om livskvalitet, der handler om at kunne drage omsorg for sig selv og hjælpe sig selv. Begge måder at forstå omsorg på handler om værdier. De grundlæggende værdier, vi som mennesker styrer efter i vores tanker og adfærd. Som hjælper os til at forstå, hvem vi er. Og som hjælper os til at forstå, hvem vi er forskellige fra. Der kan være store forskelle i selvforståelser og for-forståelser af den anden/ de andre, når flere kulturer mødes. Inden for SOSU-faget handler det om forskellige værdier i forhold til dét at arbejde med omsorg og pleje af ældre. Elev og vejleder sidder i hver deres position. Vejleder er den, der skal vejlede eleven i den rigtige retning og tage hensyn til de sociale og kulturelle værdier, hele pleje- og omsorgsfaget hviler på. Eleven sidder i vejledningssituationen og har en forståelse af sig selv som elev på baggrund af sine sociale og kulturelle erfaringer. Og har dermed også en forestilling om, hvad der er rigtigt at gøre. Elevens opfattelse af sig selv kan være meget forskellig fra vejlederens opfattelse af eleven. Vores værdier og normer er præget af det miljø, vi er opvokset i. Værdier kan ændre sig over tid, og de er som regel ubevidste. Man kan sige, at de fungerer de som motivationskilder til de handlinger, vi gør. Lad os igen tage fat på et konkret eksempel, der fortæller noget om værdier, der særligt er på spil i en praktikvejledning. Denne gang skal det handle om dét at spørge. At stille spørgsmål har i en dansk uddannelsessammenhæng stor betydning for elevens læring.. Eleven kan have en opfattelse af, at: Jo mindre jeg spørger, jo mere tror vejlederen, at jeg ved. Modsat mener vejlederen, at Jo mere eleven spørger, jo lettere kan han/hun blive vejledt i den rigtige retning og jo større ansvar tager eleven for egen uddannelse. Eksemplet fremviser noget typisk for måden at tænke læring på under en uddannelse. Hvis ikke eleverne bliver klar over de værdier, der ligger bag synet på eksempelvis dét at spørge, vil de formodentlig ikke ændre deres vante måder at være elever på. Og personalet vil måske få den opfattelse, at eleven ikke deltager engageret og læringsparat i uddannelsen. Derfor er det vigtigt, at vejleder bringer vejledningssamtalen ind på et spor, der støtter eleven i at få en viden om, hvad det vil sige at uddanne sig inden for pleje- og omsorgsfaget. 8

9 Etik og moral eleven og systemet Værdier kan tale mod hinanden Hvornår viser manfølelser på arbejdet? Utydelighed får konsekvenser for eleven Værdier handler om at få sat grænser i forhold til, hvad vi som mennesker forstår som det gode og det dårlige. Det kan dreje sig om både tanker og handlinger, som vi fra tid til anden vurderer hinanden ud fra. I situationen med eleven, der hjælper borgeren for meget bliver spørgsmålet om værdier pludselig lidt dobbelt. På den ene side er det værdifuldt, at eleven har hjertet på rette sted, altså kan udvise empati. På den anden side skal eleven samtidig lære, hvor man skal gøre af sine følelser. Det kan være en meget hårfin balance for eleven at afkode disse etiske kodekser og normer for adfærd. Oven købet i forskellige situationer. Man kan stille spørgsmålet: Hvilke værdier skal gælde? Systemets eller elevens? For egentlig er begge værdier, egenomsorg og empati, nødvendige at have med sig i pleje- og omsorgsfaget. Derfor kan det også være vanskeligt for eleverne at afkode, hvorfor det i visse situationer ikke gives så høj værdi at have hjertet og følelserne på rette sted. Og tilsvarende hvorfor det i andre situationer er nødvendigt at have følelserne med i arbejdet hos borgerne. Det er ikke altid, at vejleder får formidlet tydeligt, hvilke værdier, der ligger til grund for SOSU-arbejdet i en dansk sammenhæng. Derved kan eleven måske få opfattelsen af at: Det arbejde jeg gør, lader til at være ok. Hvis eleven fortsætter med at udføre bestemte opgaver på en særlig forkert måde, og vejleder ikke oplever, at eleven er lydhør i forhold til den vejledning der gives, kan det få konsekvenser for elevens fortsatte praktikophold. Derfor handler det om at gribe ind i tide. 9 Publikation fra Projekt Uddannelsesløft / 2012

10 II Når der opstår konflikter kultur er ikke skyld i alt Hvad er på spil i vores egen kultur? Når konflikter udvikler sig Tyngdepunktet i konflikten Typer af konflikter Der kan lettere opstå konflikter i kulturmødet, når værdier er forskellige. Når vi har med tosprogede elever at gøre, sker det ofte, at en anderledes og uvant adfærd fra elevernes side forklares med elevens kulturelle baggrund: Kulturen er helt anderledes end vores, hvad angår synet på pleje, læring, ansvar osv. Det sker måske mere sjældent, at vi stiller os selv spørgsmålet: Hvad er på spil i vores kultur og måder at kommunikere på, der gør, at eleven igen og igen træder ved siden af? Og dermed ikke opretholder en accepteret plads i fællesskabet? I første omgang udløser elevens adfærd måske lettere konflikter blandt eleven selv og personalet. Disse kan imidlertid udvikle sig i omfang og sværhedsgrad. Måske fører konflikterne senere til en tavs eksklusion fra praksisfællesskabet især hvis konflikterne ikke bliver løst. Her er opgaven for vejleder at blive bevidst om, hvordan konflikten udvikler sig, for at kunne gribe ind i tide. Det løser nemlig ikke altid konflikten at give den samme anmærkning eller påtale flere gange, i håb om at eleven med tiden forstår. Kunsten vil være at finde tyngdepunktet i konflikten. Finde dét, der udløser konflikten. Der kan grundlæggende være fire udløsende faktorer i spil, vi kan forstå konflikter ud fra: Instrumentelle konflikter der retter sig mod konkrete mål, midler, metoder, strukturer og procedurer Interessekonflikter der handler om fordeling af ressourcer, der er sparsomme eller opfattes som sparsomme. Værdikonflikter hvor det drejer sig om personlige eller kulturelle værdier, man vil slås for, menneskerettigheder, religion eller politisk overbevisning. Personlige konflikter hvor det er et spørgsmål om identitet, selvværd, loyalitet, tillidsbrud, afvisning m.m. Konflikter er tit blandede eller dækker over hinanden. Det kræver en særlig opmærksomhed fra vejleders side, som vi i afsnit 3 kommer nærmere ind på. Uskrevne regler at træde ved siden af Rammer omkring samarbejdet I tidligere afsnit har vi været omkring, hvordan eleven ufrivilligt kan komme til at handle i mod praktikstedets kodekser for eksempelvis rigtig eller professionel omsorg. Ligesom der retter sig et sæt af forventninger i arbejdet med borgerne, retter der sig også et sæt af forventninger til rammerne omkring samarbejdet mellem kolleger. Man kan tale om, at der eksisterer nogle regler, der er uskrevne. De uskrevne regler kan bedst forstås som de handlinger og måder at tænke på, der knytter sig til de opgaver, vi giver hinanden i arbejdsfællesskabet. 10

11 Der eksisterer på enhver arbejdsplads et sæt af automatiserede, ikke-italesatte handlinger, som hjælper til at få tingene til at glide. Samt ikke mindst får arbejdsfællesskabet til at hænge sammen. Reglerne får nærmest en naturlig karakter - selv om de oprindeligt er skabt i vores kultur. Eksempler på hvad uskrevne regler kan rette sig mod: Pauser Forpligtelser i fællesskabet Udførelse af opgaver Prioritering af opgaver m.fl. At gå ledig Lad os tage fat på et eksempel, der handler om at prioritere en arbejdsopgave. Og som samtidig også illustrerer, hvordan dét at tage et initiativ ikke altid er helt enkelt. I eksemplet her har en elev selvstændigt påtaget sig en opgave (at gøre rent) i praktikken for at undgå at gå ledig. I en vejledningssamtale retter vejlederen opmærksomheden på, at det ikke er elevens opgave at gøre rent. Hvis der ikke lige er noget (arbejde) det er både positivt og negativt, går du i gang med at gøre rent og det er selvfølgelig også rigtigt dejligt, at du gerne vil gøre rent, men når du kommer ud i praktik, så skal du altså huske på, at det ikke er det, du er her for du er her for beboerne.helt ærligt, det er jo en dejlig problematik, at du ikke kan lade være (Citat fra vejledning af grundforløbs-elev) Når et initiativ er forkert Man lægger her mærke til, at vejleder kommunikerer noget problematisk omkring dét at tage initiativ. Det bliver pakket ind i ros, men er måske i virkeligheden ment som en kritik, eller i hvert fald optakt til at tale om noget mere alvorligt. Eleven vil med stor sandsynlighed høre de anerkendende ord, der retter sig mod dét at tage initiativ. Måske endda overhøre ris. I flere situationer i et praktikforhold, hilser man det velkomment, når en elev på eget initiativ går i gang med en opgave. Vi kan kalde det en kulturel værdi, at man ser aktiv ud. Også selv om der faktisk ikke er flere opgaver at udføre. At sætte sig hen i et hjørne med en kop te uden tilladelse kan i et dansk praktikophold forbindes med uvillighed og uselvstændighed. Dette har eleven formodentlig gjort erfaringer med fra anden sammenhæng. I dette tilfælde kunne elevens tillærte erfaring og kulturelle færdighed imidlertid ikke helt bruges. At skabe tryghed De uskrevne regler er vigtige at kommunikere ud, så der bliver skabt tryghed for eleven i de forskellige læringssituationer. Ligesom det er vigtigt at være opmærksom på misforståelser, der i vanskelige tilfælde fører til en eksklusion af eleven i arbejdsfællesskabet og måske fra praktikforholdet. Eksemplet her fremviser noget andet karakteristisk for de udfordringer tosprogede elever møder i praktikken. Nemlig at kunne afkode al betydning i sproget. Både direkte ud fra det sagte men også at kunne afkode indirekte betydninger i sproget. Det skal følgende afsnit handle om. 11 Publikation fra Projekt Uddannelsesløft / 2012

12 II Måder at bruge sproget på Kommunikation i vejledningen Som netop fremhævet, er måden vejleder kommunikerer på afgørende for, hvad eleven tager med sig fra forskellige læringssituationer. Det er vigtigt, at eleven er bevidst om betydningen af forskellige måder at bruge sproget på i forskellige situationer. Ligesom det er vigtigt, at eleven skal være helt klar over, hvad fokus for de forskellige kommunikative situationer er. Selv om eleverne kan have en veludviklet omverdensforståelse, kan der være store sproglige udfordringer forbundet med at udvikle dansk som andetsprog. I praktikforløbet stilles der krav til, at eleverne skal kunne beherske det talte og skrevne sprog i tilstrækkelig grad til at kunne deltage ligeværdigt i en samtale. Samtalerne foregår ofte: i et rask tempo - med indforståede måder at tænke og handle på - med brug af hverdagsagtige talemåder og billedsprog - og med hurtige skift i temaer. Udbytte af kommunikationen Ris bliver til ros Ud over taletempo og talemåder kan mængden af indhold i beskeder og anvisninger være en stor udfordring for eleven. Også graden af indholdsmæssig indforståethed kan være en stor udfordring. Ja ligefrem have betydning for elevens udbytte af de kommunikative budskaber. Vi var før inde på, at bemærkninger, der anerkender og samtidig skal korrigere elevens adfærd, kan kaste et slør over det egentlige budskab: nemlig at eleven skal ændre noget i sin adfærd. Dermed kan ris misforstås som ros. I en dansk arbejdssammenhæng er det en kendt og efterhånden meget anvendt måde at motivere et personale på. Men det kan være svært for tosprogede elever at trække det centrale budskab ud. Anerkendende kommunikation er noget, man skal lære. Et andet aspekt af kommunikationen kan handle om måder at formulere spørgsmål på. De spørgsmål, vejleder og øvrigt personale kan stille eleven, kan have forskellige karakter. Kig blot på følgende måder at spørge på i en vejledningssamtale: Elgård ville ikke have dig (eleven) til at bade ham i dag? Det påvirkede dig meget at Else var død? Hvad med kontakten til dig, med det andet personale.hvad tænker du? Spørgsmål kan forvirre Ingen af de tre spørgsmål er lige ud af landevejen at forstå for tosprogede elever. Det første spørgsmål konfronterer eleven med en observation, vejleder har gjort. Andet spørgsmål konstaterer, at eleven er påvirket af en beboers død. Tredje spørgsmål lægger op til dialog og information fra elevens side. Alle tre spørgsmål kræver af eleven, at h/hun forstår dels måden at spørge på, men også at h/hun er i stand til at formulere et svar, der faktisk giver et dækkende billede af elevens refleksioner. 12

13 Saglighed i sproget At blive præcis i sproget Vanskelige fagord Det vanskelige hverdagssprog Et område, der hænger nøje sammen med kommunikation, er elevens udvikling af et sagligt og professionelt sprog. Ud over at eleverne skal beherske et hverdagssprog i mødet med borgerne, skal de også udvikle et sprog, der bliver mere fagligt præcist. Et fælles sprog de først og fremmest kan anvende i en samtale med en kollega omkring konkrete ting i omsorgsarbejdet hos borgeren. Det sker ofte, at vejleder og andre kolleger anvender et fagspecifikt sprog. Her er det ikke sikkert, at eleverne har forstået de specifikke ord. Måske heller ikke den sammenhæng af mening ordene indgår i. Det kan være konkrete ord som stomi, kateder, støttestrømpe m.m., der kræver ekstra opmærksomhed. Samtidig med at eleverne skal blive fortrolige med et fagsprog, skal de, som tidligere nævnt, også kunne navigere i et hverdagssprog fyldt med indforståetheder og billeder : Vil du tage køkkenet? Som jo ikke er ment som et spørgsmål. Eller Det her fag er sidste sted på stationen. Et billede på et ældre menneskes sidste tid på plejehjem. Begge måder at anvende sproget på kræver af eleven, at h/hendes kendskab til den sammenhæng ordene indgår i er stort. Eleven behøver hjælp til at navigere i de mange sproglige indtryk. Det kræver, at vejleder, såvel som kolleger, giver sig tid til at have opmærksomhed på sproget og støtte eleven i den arbejdsproces det er at forstå både konkret fagsprog men også underliggende betydninger i hverdagssproget. 13 Publikation fra Projekt Uddannelsesløft / 2012

14 III Konkrete redskaber til brug ved vejledningsopgaven Ved samarbejdets opstart: Hvordan kan vi lave en værdiafklaring? En værdiafklaring har som ordet antyder til formål at afdække, hvilke værdier den tosprogede elev bringer med sig ind i social- og sundhedsfaget. Vejleder kan lade sig guide af følgende forslag, der kan bruges i afklaringen: Giv en grundintroduktion til værdiafklaringen: Fortæl eleven hvad en værdiafklaring er og hvorfor den er vigtig at starte samarbejdet op med. I samtalen med eleven skal vejleder være præcis omkring: Personlige kompetencer Hvilke personlige kompetencer skal eleven tilegne sig i løbet af praktikopholdet og hvorfor? Forslag til øvelse: Her kunne det være en god ide at skrive nogle vigtige ord/korte sætninger omkring personlige kompetencer på små kort, som man tale med eleven om. Eleven får på denne måde mulighed for at reflektere over ordenes betydning og blive bevidst om forskellige sider af sig selv. Eksempler på ord og sætninger til ordkort-øvelse: Samarbejdsevne Personlig fremtræden Vilje og evne til at modtage vejledning Selvstændighed og evne til at tage initiativ Ansvarlighed over for egne opgaver 14

15 Forslag til sætninger at starte op med og spørgsmål man kan stille: Du har valgt at blive social- og sundhedsmedarbejder. Hvad er vigtigt for dig i dit valg af uddannelse? Hvorfor vil du være social- og sundhedsmedarbejder? Hvad kan uddannelsen (vejleder/praktiksted) give dig? Hvad forstår du vejledning som? Hvad er vejleders rolle? Hvad er din rolle? Vejledning kan foregå på forskellige måder. Hvordan vil du gerne vejledes? Hvad er en god vejledning for dig? I forbindelse med spørgsmålene til værdiafklaring kunne vejleder med fordel lave en læringsstilstest sammen med eleven. Derigennem får eleven selv og vejleder mere indsigt i, hvordan eleven lærer bedst. Eleven vil på denne måde opleve sig imødekommet og anerkendt på sine medbragte sociale og kulturelle erfaringer. Forhåbentlig også blive klar over, at uddannelse i en dansk kontekst er et bevidst valg, der forudsætter, at eleven deltager aktivt i sin egen læring. Hvordan kan vi tydeliggøre rammer og forventninger til eleven? I vejledningssamtalen: En del af rammesætningen for eleven er som sagt at lave værdiafklaringen ved samarbejdets opstart. En anden og vigtigt del af rammesætningen for eleven går ud på her at tydeliggøre, hvilke forventninger og krav praktikstedet har til eleven i praktikopholdet. Typer af arbejdsopgaver Hvilke arbejdsopgaver skal eleven udføre hos borgeren og hvilke opgaver i samarbejde med kolleger? Forslag til øvelse: Lav evt. en liste med konkrete opgaver, eleven kan forvente at skulle udføre. På baggrund af listen får eleven mulighed for at kommentere på opgaverne, både de lette og mere vanskelige opgaver. Også elevens forestillinger om drømme-opgaver og mere uinteressante opgaver kan snakkes om her. Afklar samtidig med eleven, hvilke opgaver der godt kan vente lidt, til eleven er blevet mere fortrolig med dem. Men også hvilke opgaver praktikstedet forventer, at eleven skal kunne udføre med eller uden hjælp ret hurtigt naturligvis efter at have set vejleder eller kolleger udføre opgaven. Information angående vejledning Hvornår foregår vejledning? I hvilke situationer? Gør det klart for eleven, i hvilke situationer vejledningen foregår. Det er nødvendigt at være meget konkret omkring det, så eleven ved, at vejledning kan foregå både planlagt som en formel samtalesituation, men også at det kan foregå mere løbende i forskellige plejesituationer ude hos borgerne. 15 Publikation fra Projekt Uddannelsesløft / 2012

16 III Hvilke forhold skal vi løbende informere om? I afsnittet om uskrevne regler nævnte vi fire områder, vejleder skal have særlig opmærksomhed på. Til højre er de fire områder igen listet op. Denne gang med forslag til, hvilke spørgsmål det ville være relevant at lade eleven få indsigt i løbende: Hvordan kan vi skabe opmærksomhed på sprogbrug i forskellige situationer? Eksempler på kommunikative situationer, som eleven skal have kendskab til og erfaring med: Formel vejledningssamtale I denne type samtale skal eleven kunne mestre mange ting på én gang. Det er vigtigt, at vejleder forbereder sig på følgende 4 punkter: Fokus i samtalen Gør eleven opmærksom på formålet med og fokus i samtalen. Er formålet med samtalen at evaluere, anvise, korrigere eller anerkende eleven? Måske er der tale om det hele på én gang. I så fald er det afgørende, at vejleder i løbet af samtalen gør opmærksom på skift i samtalens fokus, så eleven kan forstå og trække budskaberne ud. Og derigennem har mulighed for at fastholde eller ændre sin måde at optræde på eller måde at gå til opgaverne på. Gentag det vigtigste Bed eleven om at gentage det vigtigste i det, der er blevet sagt. På den måde kan vejleder høre, om budskabet er forstået og evt. korrigere for misforståelser. I nogle samfund hvor tiltaleformer og høflighed værdsættes højt, vil det kunne opfattes som upassende at sige nej! Det vil være en fornærmelse mod vejlederens autoritet at sige, at hun ikke har forklaret sig godt nok. Derfor er det altså også nødvendigt for eleven at forstå, at der findes andre måder at signalere høflighed på. Øjenkontakt Dét at have øjenkontakt er en dansk/nordisk værdi. Forklar eleven denne værdi og om det naturlige i, at personer der deltager i samtalen vil fastholde øjenkontakt. Det betragtes som noget naturlig i Danmark. Det signalerer ærlighed, interesse og respekt. I andre lande kan det være upassende eller signalere mangel på respekt. Eksempelvis signalere begyndende erotisk kontakt. Billedsprog, ironi, sarkasme, særlige danske vendinger ( Tar du køkkenet?, Spis lige brød til m.fl.) - Vær sikker på at eleven forstår denne måde at bruge sproget på. Selv om sproget bliver rigt og levende, når vi bruger billeder og humor, så kan det være med til at skabe stor usikkerhed og utydelighed - hvis man ikke lige kender udtrykkene. Først når eleven er med på formen, kan det være befriende og mere uhøjtideligt at lege lidt med sproget. 16

17 Pauser: Udførelse af opgaver: Forpligtelser i fællesskabet: Prioritering af opgaver: Hvornår, hvor længe og blandt hvem kan man holde pause? Hvilke opgaver er de vigtigste i en presset situation? Hvem skal man lytte til, når man får kontra-ordrer fra flere kolleger på samme tid? Hvem uddelegerer opgaver? Hvordan kan/skal man samarbejde omkring opgaverne? Hvilke regler er der omkring tidsforbrug i fællesskabet? I hvilke situationer skal man selv finde andre arbejdsopgaver? Hvordan prioriterer eleven? Hvornår er det ok at sige fra over for en arbejdsopgave, man er usikker på? Hvem skal man være loyal over for (borgeren, kollegaen, chefen)? Fælles morgensamling Til fælles samlinger er tosprogede elever også udfordret i høj grad. Især på deres lytte-færdigheder og kendskab til logikker omkring samarbejde i et team af kolleger. Fokus på formål Igen er det vigtigt at vejleder forklarer eleven formålet med morgensamlingen. Det kan være det drejer sig om at snakke om opgaverne, fordele dem og finde tid sammen i fællesskabet til opgaverne. Af og til begynder eleverne selv at finde opgaver (som tidligere beskrevet). Uden at vide det kan de forbryde sig mod fællesskabet. Måske fordi personalet bliver irriteret over forkerte initiativer (se. s. 11), eller fordi eleven endnu ikke har retten til selv at prioritere. Skift i tema På et møde laver man ofte flere aftaler, og der er nogle grundlæggende ting i forhold til opgaver og rækkefølge, man skal være enige om. Det er ikke altid samtalerne foregår struktureret. Man kan meget vel komme til at tage hul på ét tema, før et andet tema er afsluttet. Ind i mellem snakker kollegerne måske i munden på hinanden, og der kan opstå uklarhed og uenighed. Dette kræver en høj grad af kendskab til sammenhængen, man taler ud fra. Sørg for at støtte elevens mulighed for at hænge på ved at gøre tydeligt opmærksom på skift i temaerne og saml op på aftaler. 17 Publikation fra Projekt Uddannelsesløft / 2012

18 III Vejledning ude hos borgeren I disse situationer får eleven mulighed for at anvende sproget meget tæt på de handlinger, de udfører. Enten sammen med vejleder eller alene. 1 Brug korte og præcise sætninger Ude hos borgeren er opmærksomheden naturligvis på den pleje- og omsorgsopgave, man skal udføre. De første gange, hvor eleven observerer og skal lære fra vejleder, er det afgørende, at vejleder instruerer i korte og præcise sætninger. Og hele tiden støtter sine handlinger med sproget. Også anvender kropssproget til at støtte både instruktioner og spørgsmål: 2 At udtrykke pligt Vær særlig opmærksom på ordene kan, skal, vil og må. Vi bruger nemlig ofte ordene må og kan, når vi mener skal. Dette er ikke åbenlyst for eleven og kan nemt føre til misforståelser, der kan undgås. Du må (underforstået skal) gerne finde håndklædet frem er et eksempel. 3 Repeter og uddyb evt. ordene Brug et par minutter efter besøget hos borgeren til kort i fællesskab at huske de ord/handlinger der blev udført. Vælg enten et fokus på tingene eller handlingerne: Jeg tager bleen (mens bleen tages frem) Jeg giver bleen på Egon (mens bleen gives på) Vil du række mig bleen? (pege) Kan du nå kørestolen? (skubbe-bevægelse, sig eks. stol med hjul ) Vi løfter Egon nu (igen bevægelse) Du må gerne finde håndklædet frem Ting: kørestol, gebis, øjendråber (max 4-5 ord) Handlinger: at løfte, at creme ind, at vende (max 2-3 handlinger) Hvordan kan vi udvikle et fagsprog? Fagsproget er vigtigt at lære af flere grunde. Dels skal eleverne kende de korrekte betegnelser for tingene. Dels skal de lidt efter lidt begynde at kunne udtrykke sig hurtigere og mere præcist. Kig på følgende to sætninger, der hver især handler om den samme ting, men som udtrykkes forskelligt. Begge måder at bruge sproget på er mulige. Første sætning ligner et hverdagssprog meget. Og det kan være en fin start for eleven at udtrykke sig på. Sætningen er imidlertid lang og kan måske forvirre lidt. Man kan sige, at den måde at bruge sproget på ikke helt så effektivt. Heller ikke professionelt. Kan du lige give mig den der gennemsigtige plastik-dims (slange), der er gennemsigtig med en pose længere nede? Kan du lige give mig katederet? Anden sætning er derimod meget klar og sikrer at alle (inden for faget) ved, hvad der bliver talt om. Det sprog skal eleven naturligvis have adgang til og lære. 18

19 Opgaver til vejleder i den forbindelse: Anvend fagordene i forskellige sammenhænge og på forskellige måder giv konkrete eksempler. Opfordr eleven til at skrive fagudtryk ned i logbogen. Følg op på elevens forståelse af fagsproget i vejledningssamtaler vær meget konkret anerkendende i samtalen: Jeg kan høre, at du bruger ordene: Kateder, rulle-bord, støtte-strømpe osv.. det er rigtig godt fordi. Orienter kollegerne om elevens behov for støtte til fagord og hvordan dette kan foregå efter besøg hos borgeren. 19 Publikation fra Projekt Uddannelsesløft / 2012

20 Yderligere eksemplarer af publikationen kan købes ved henvendelse eller downloades gratis fra Projekt Uddannelsesløft Godthåbsgade Nørresundby Kontakt Direkte: Udgivelsesår: 2012 Projektet er sponsoreret af: Aalborg Ungdomsskole

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Kendetegn. Forord. Plejecentret Sjælsø, marts

Kendetegn. Forord. Plejecentret Sjælsø, marts Kendetegn Forord. Plejecentret Sjælsø, marts 2009 1 Rudersdal Kommune har en vision om, at organisationen skal være kendetegnet ved Den attraktive arbejdsplads Den effektive organisation Den kompetente

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Velkommen dag 3. Teammøde

Velkommen dag 3. Teammøde Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Vejledning af eleven

Vejledning af eleven 1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Få dine budskaber ud med respekt for dig selv og andre Mere energi og større gennemslagskraft i kommunikationen Går dit budskab ikke altid igennem? Og bliver

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen Elev navn: Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Cpr : Hold : SSH Praktik 1B: d. Praktik 2: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udfyldes af praktikvejleder hver gang eleven midtvejs- og

Læs mere

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Mere energi og større gennemslagskraft Få dine budskaber ud - med respekt for dig selv og andre Går dit budskab nogle gange ikke igennem? Og bliver din gode

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere