TITELBLAD DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION INTERPERSONEL KOMMUNIKATION & LÆRING STUDIERETNING 4. SEMESTER HUMANISTISK INFORMATIK (4)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TITELBLAD DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION INTERPERSONEL KOMMUNIKATION & LÆRING STUDIERETNING 4. SEMESTER HUMANISTISK INFORMATIK (4)"

Transkript

1

2

3 TITELBLAD! HUMANISTISK INFORMATIK! INSTITUT FOR KOMMUNIKATION KROGHSTRÆDE 3 - DK-9220 AALBORG ØST TLF MAIL: WEB: KOMMUNIKATION.AAU.DK TITEL TEMARAMME DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION INTERPERSONEL KOMMUNIKATION & LÆRING STUDIERETNING 4. SEMESTER HUMANISTISK INFORMATIK (4) 6. SEMESTER INFORMATIK (1) PROJEKTPERIODE 26. FEBRUAR MAJ 2009 PROJEKTGRUPPE GRUPPE # 6 GRUPPE MEDLEMMER Kristoffer Davis Foldbjerg Mette Louise Obenhausen Hoff Rahuvaran Pathmanathan Simon Rosenberg Borup Trine Aagaard Pedersen VEJLEDER Marie Louise Ariesen Rams OMFANG 73 sider (2400 tegn pr. side) OPLAG 7 RAPPORT SIDETAL 133 BILAG SIDETAL 32 SAMLET SIDETAL 165

4

5 Humanistisk Informatik Maj 09 FORORD Projektet er udarbejdet af gruppe 6, som er en konstellation af 4 studerende fra humanistisk informatik på 4. semester og 1 studerende fra naturvidenskabelig informatik 6. semester. Temarammen på dette semester er Interpersonel Kommunikation og Læring. Dette er belyst gennem semesteret, teoretisk såvel som analytisk og praktisk. Rapportens empiriske materiale eksisterer i form af en videooptagelse af en virksomhedspræsentation. Det empiriske materiale er at finde i bilaget i skriftlig form, (transskription af udvalgte uddrag) såvel som digitalt (DVD) 1. En engelsk synopsis og et resumé af projektet findes til sidst i rapporten. I vores projekt vil vi gerne takke de studerende som deltog til virksomhedspræsentationen med Danfoss, samt takke Allan Eriksen, Sif Kathrine Hjortnæs & Rasmus Overby Jensen, som var formidlerne for Danfoss. Derudover vil vi gerne takke Per Mouritzen, for hjælp i AV-lab til at redigere videoobservationen fra virksomhedspræsentationen., den 19. maj (Se bilag 4) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 5

6 Humanistisk Informatik Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING...8! TEMARAMMEREDEGØRELSE...10! INDLEDNING...16! PROBLEMFORMULERING...17! VIRKSOMHEDSPROFIL...18! METODISKE OVERVEJELSER...22! TEORI...26! KOMMUNIKATIONSANALYSE...26! SPROGBRUGSANALYSE...31! APPELFORMER...36! NONVERBAL KOMMUNIKATION...37! FORMIDLINGSTEKNIK...43! PRÆSENTATIONSTEKNIK...47! ANALYSE...58! INDLEDNING...58! ALLAN...61! SIF...69! RASMUS...79! ALLAN & RASMUS...83! DELKONKLUSION...90! DISKUSSION...94! PERSPEKTIVERING...98! VORES FREMTID MED PROJEKTET...99! KONKLUSION...102! 6 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

7 Humanistisk Informatik Maj 09 PROCESBESKRIVELSE...108! ENGLISH TITLE SHEET...113! ENGLISH SUMMARY...114! IT-RELATEREDE PROBLEMSTILLINGER...120! SÆTTE SIG I BRUGERENS SITUATION...120! PROBLEMLØSNING MELLEM KUNDE OG UDVIKLER...121! UDVIKLE ET SYSTEM FOR UKENDT MÅLGRUPPE...122! TEST AF IT-SYSTEM MED INDDRAGELSE AF SLUTBRUGER...122! VIDEOOBSERVATION MED HENBLIK PÅ BEHOVSANALYSE...123! DELKONKLUSION...123! LITTERATUR...126! BØGER & TIDSSKRIFTER...126! HJEMMESIDER...127! ANSVARSLISTE...130! BILAG...133! DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 7

8 Humanistisk Informatik Maj 2009 LÆSEVEJLEDNING Dette projekt er en analyse af virksomheden Danfoss formidling til en virksomhedspræsentation for de studerende på. For at komme eventuelle misforståelser i forkøbet og lette læsevenligheden, vil vi indledningsvis forklare de valg vi har truffet i projektrapporten. Derudover vil vi løbende forklare, hvordan projektet er opbygget. Citater Når vi gennem dette projekt benytter citater, forstået som eksakte brudstykker fra litteratur, eller andre tekster, vil disse se ud som følgende: Citatet er skrevet i kursiv med fed skrift og sat i anførselstegn. Citatet vil være centreret. Eksempel på dette ses herunder: Vi køber jo ikke noget, uden vi har pengene Referencer Vi har valgt at benytte referencemetoden med fodnoter på den pågældende side. På de sidste sider i rapporten findes litteraturlisten, hvor litteraturen er skrevet i sin fulde længde, med overskrift, forfatter, udgivelsesår, udgave, årstal. Henvisninger til internetlinks er lokaliseret med dato og sted. Henvisninger til den anvendte litteratur i dette projekt, vil derfor være at finde i parenteser i fodnoten. Her vil forfatterens efternavn, litteraturens udgivelsesår og sidetal eller kapitel stå. Hvis henvisningen er tilknyttet sætningen, vil der være indsat en fodnote før punktummet. Hvis henvisningen er tilknyttet et helt afsnit vil der være indsat en fodnote efter det sidste punktum i det pågældende afsnit. Et eksempel på en fodnote kan være som herunder: (Argyle, 1988, s. 22) 8 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

9 Humanistisk Informatik Maj 09 Transskription Den metode vi har transskriberet ud fra, er baseret på Steinar Kvale og Svend Brinkmanns transskriptionsteori, som bliver beskrevet nærmere i bilaget. Vi har udvalgt sekvenserne intuitivt, og har tilstræbt at holde et godt overblik i transskriptionen, ved kun at transskribere det vi, efter grundig gennemgang i gruppen, har fundet anvendeligt. Vi er samtidig bevidste om, at vi, ved at vælge denne metode, ikke til fulde udnytter det visuelle overblik en komplet skriftlig transskription kan give 2. Fænomenologisk start - Hermeneutisk gennemarbejdning. Vi tager udgangspunkt i fænomenologien og udvælger sekvenserne ud fra de indtryk empirien giver os. Derefter arbejder vi hermeneutisk, ved først at gennemgå sekvenserne på gruppen, for derefter gennem samtale at opnå en forståelse for dynamikken i den enkelte sekvens. Derefter transskriberer vi det, vi mener der har dannet grundlag for denne forståelse. Dette bliver herefter analyseret. Hvis vores opdaterede forståelseshorisont afslører nye elementer i denne gennemgang, bliver disse tilføjet til transskriptionen. Det, vi udleder gennem analysen, giver os grundlag for, igen at revurdere empirien og transskriptionen, og vi tilføjer endnu en gang, efter behov. Således fortsætter den hermeneutiske cirkel gennem hele analysen og transskriptionen. Som den fremstår i det færdige projekt, er rapporten et produkt af en fænomenologisk begyndelse og en hermeneutisk gennemarbejdning. Anonymisering Af hensyn til de studerendes anonymitet, har vi valgt blot at referere til dem som de studerende. De tre repræsentanter fra Danfoss har givet samtykke til, at vi må bruge deres navne, såfremt rapporten ikke bliver publiceret i flere end 7 oplag 3. 2 (Se bilag 1 & 2) 3 (Se bilag 3) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 9

10 Humanistisk Informatik Maj 2009 TEMARAMMEREDEGØRELSE Temarammen spiller en afgørende rolle i projektet, da vi som studerende på arbejder med det problemorienterede projektarbejde. Temarammen anses derfor som et fagligt og projektmæssigt omdrejningspunktet. Temarammen for 4. semester på Humanistisk Informatik og 6. semester Informatik, adskiller sig markant de foregående semestre. Temarammen Temarammen for fjerde semester på Humanistisk Informatik 4. semester og Informatik 6. semester 2009, lyder: Interpersonel Kommunikation og Læring. Kernen i den interpersonelle kommunikation er ansigt-til-ansigt kommunikation mellem to eller flere mennesker i samme tid og rum. Dette semesters indhold har lagt op til, at vi skulle beskæftige os med interpersonel kommunikation og læring - teoretisk, analytisk og praktisk. Vi har læst teorier om interpersonel kommunikation og læring, indsamlet data og analyseret dette. Vi fik derudover en mulighed for at anvende de lærte teorier i praksis, f.eks. ved klyngeundervisning, som har foregået som en del af vores kurser. Målet med projektarbejdet har været at vi skulle arbejde med interpersonel kommunikation i professionelle kontekster, dvs. i situationer, hvor parterne indgår i en arbejdsmæssig relation til hinanden, f.eks. ved en virksomhedspræsentation, hvor repræsentanterne fra virksomheden står i en arbejdssituation og de studerende står som frivillige til arrangementet. I projektet er der lagt vægt på at belyse samspillet imellem verbale og nonverbale udtryksformer, samt deres manifeste og latente betydninger i kommunikation. Derfor er der også lagt op til, at man analyserer ansigt-til-ansigt kommunikation i empirisk autentiske situationer, fastholdt ved videoobservationen. 10 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

11 Humanistisk Informatik Maj 09 Projektets relation til temarammen Projektet tager udgangspunkt i en virksomhedspræsentation af Danfoss, hvor tre repræsentationer fra virksomheden præsenterede virksomheden foran 38 studerende fra. Vi videofilmede præsentationen, som således blev vores empiri og dermed danner grundlag for vores analyse. Analysen er hovedsagligt baseret på den verbale og den nonverbale kommunikation. Analysen har været fokuseret på formidlingen fra repræsentanterne fra Danfoss til de studerende, som har foregået i en her-og-nu situation, i samme tid og rum. De kurser som har givet os inspiration til valg af de anvendte teorier, vil vi herunder beskrive nærmere i næste afsnit. Kurser Foruden kurset i kommunikationstræning, har de resterende kurser været fordelt på almindelige forelæsninger og klyngeundervisning. I klyngeundervisning var storgruppen delt op i 4, hvilket gav mulighed for tættere samarbejde med forelæserne. På semestret er vi blevet præsenteret for følgende kurser: Individ, Grupper, Roller & kommunikation (IGRK) Analyse af Interpersonel Kommunikation (AIK) Pædagogik, Læring og Kommunikation (PLK) NonVerbal Kommunikation (NVK) VideoObservation (VO) Interaktion, Læring, Samarbejde i virtuelle miljøer (ILS) KommunikationsTræning (KT) Vi vil i det følgende beskrive vores udbytte af de kurser, som vi har brugt i projektet. AIK I Kurset Analyse af Interpersonel Kommunikation blev vi præsenteret for en sprogbrugsteoretisk og analytisk tilgang til studiet af interpersonel kommunikation. Vi blev introduceret til redskaber i den tekstnære kommunikationsanalyse, samt de teoretiske grundlag som de bygger på. Vi fik dermed en forståelse af områder inden for interpersonel kommunikation, metodeproblemer i samtaleanalysen, samtalens form og struktur, sprog/handling og kontekst samt perspektivproblemer og perspektivbevidsthed. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 11

12 Humanistisk Informatik Maj 2009 Med kurset fik vi en følelse af, at vi blev bedre til at analysere interpersonel kommunikation på et mikroniveau, dvs. i forhold til, hvad der konkret er på færde i samtalen. Dette kursus har vi gjort brug af i projektet ved at inddrage teorier fra kommunikationsanalysen og sprogbrugsanalysen. NVK Kurset i Nonverbal Kommunikation, havde til formål at give os et grundlag for at forstå kompleksiteten i nonverbal kommunikation. Det overordnede formål ved kurset, var at præsentere os for nogle begreber, der skulle gøre os bedre rustet til at analysere nonverbal kommunikation i samspil med verbalsproglig kommunikation. Nonverbal kommunikation dækker alle de gestikulationer der enten underbygger eller erstatter det verbale i en samtale, samt kropsholdning, blik osv. Vi har udvalgt nogle teorier fra kursets litteratur. Vi har især fundet god brug af bogen Bodily Communication af Michael Argyle. Den indeholder meget materiale, som vi finder relevant for vores projekt. Dette kursus har derfor været meget nyttigt i projektarbejdet. VO Målet med denne kursusrække i Videoobservation var, at vi skulle lære at analysere interpersonel kommunikation, optaget på video. Formålet med kurset, var også at lære os at bruge nogle af de teorier, vi er blevet præsenteret for i forbindelse med andre kurser. Vi skal så kunne forene teorierne og lære at bruge dem i praksis i forbindelse med projektarbejdet. Kurset gav os en god tilgang til hvorledes man optager empiri, og var derfor brugbart i projektet. KT Kommunikationstræning var et intensivt 2-dages kursus. Det havde til formål at træne os i at sætte vores intuitive sansning af kommunikation på begrebsform. Derudover skulle det skærpe vores evne til at analysere kommunikation i her-og-nu situationer, samt træne os i at blive bedre til at give feedback. Kurset var et praktisk kursus, hvor vi fik lejligheden til at omsætte vores teoretiske viden i kommunikationsanalyse, og hvor vi lærte at bruge en række kommunikationsværktøjer. Samtidig var håbet med kurset at vi blev mere bevidste om vores egen kommunikation. 12 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

13 Humanistisk Informatik Maj 09 Kursets var opbygget omkring idéerne om learning by doing og learning by talking. Det vil sige, at det var organiseret som et værkstedskursus, hvor vi lærte teoretiske, analytiske og praktiske kommunikationsfærdigheder gennem handling og refleksion i form af f.eks. situationsspil. I forhold til vores projektsamarbejde kunne vi bruge den analyse- og feedbackmodel, som blev præsenteret under kurset til vores projekt. De forskellige øvelser i kurset gav os træning i at analysere her-og-nu situationer. Det, at vi senere skal give feedback på repræsentanternes formidling til virksomhedspræsentationen gør, at vi kan drage nytte af den feedback-model vi har arbejdet med, i forbindelse med kurset. DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 13

14

15 INDLEDNING

16 Humanistisk Informatik Maj 2009 INDLEDNING Alle mennesker køber personen først og derefter vil de købe dit produkt, din idé, tjenesteydelse eller filosofi. 4 Vi finder ovenstående citat interessant, da det understreger, at det personlige indtryk man efterlader, er afgørende for, hvordan folk opfatter én, samt det, man udtrykker. Her mener vi, at det er nærliggende at kigge nærmere på idéen man kan ikke ikke-kommunikere. Hermed menes der, at man altid udsender signaler, både verbalt og nonverbalt. Disse kan tolkes og opfattes forskelligt alt efter konteksten de kommunikeres i. Dette vil vi gerne arbejde mere med og har derfor valgt, at vi i dette projekt vil undersøge en formidlingssituation.. I den forbindelse vil vi arbejde med en virksomhedspræsentation af Danfoss. Denne fandt sted den på. Kommunikationens deltagere bestod af tre repræsentanter fra Danfoss, samt 38 ingeniørstuderende fra AAU. I dette projekt, vil vi, med hovedvægten på formidling, arbejde med en virksomhedspræsentation af Danfoss. Denne præsentation var arrangeret for en række studerende på og blev ligeledes afholdt på. Vi vil i den sammenhæng, vha. videoobservation og analyse, give Danfoss feedback, der i fremtiden kan optimere deres præsentationsteknikker. Denne feedback skal illustrere nogle af de kommunikationstendenser, der skinner igennem ved virksomhedspræsentationen. Feedbackseancen vil foregå mellem os i gruppen og de, der repræsenterede Danfoss ved præsentationen d Med udgangspunkt i dette, altså et projekt, der arbejder sig i retning af en feedback-proces, vil vi derfor finde ud af, hvordan vi, som studerende, bedst muligt påtager os en ekspertrolle og dermed formidler vores budskab til Danfoss på den mest konstruktive måde. Dette vil vi finde ud af vha. en analyse af den pågældende virksomhedspræsentation. Analysen vil blive underbygget af forskellige teorier og fremgangsmåder for videoobservation og analyse. 4 (Evan-Jones, 1998, s. 31) 16 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

17 Humanistisk Informatik Maj 09 En af de største udfordringer i dette projekt bliver, for os, at finde ud af, hvordan vi håndterer forholdet mellem os og virksomheden Danfoss. Udfordringen ligger i, at vi må se os selv i et mere professionelt lys, rent kommunikationsmæssigt, hvis vi vil sikre os, at Danfoss vil tage imod vores feedback. Samtidig skal vi have fokus på, at projektet er en læringsproces, og altså dermed ikke automatisk gør os til kommunikationseksperter. Hvordan får vi dette formidlet, både i vores projekt, men også i forbindelse med feedbackprocessen, så begge parter kan bruge denne projektproces konstruktivt? Vi har snakket om, hvorvidt vi vil koncentrere os om vores egen formidling, altså hvordan vi vil give feedback til Danfoss, eller om vi udelukkende skal fokusere på Danfoss formidling. Vi er kommet frem til, at selve rapporten skal udmunde i en analyse af Danfoss formidling.. Projektet bliver således et redskab for os, til at forberede en feedbackseance med Danfoss. Da vi allerede fra starten har vidst, at vores projekt skal styres i den retning, har vi ikke brugt meget tid på at blive enige om vores problemformulering. Problemet har i højere grad været, at få formuleret den, så den stemmer overens med det, vi håber at få ud af projektet altså en feedbackseance med fokus på Danfoss formidling. PROBLEMFORMULERING Vores problemformulering bunder i en undren omkring hvordan Danfoss forsøger at profilere sig selv ved en virksomhedspræsentation. Vores problemformulering for projektet er derfor: Hvordan profilerer Danfoss sig selv over for de studerende ved virksomhedspræsentationen? Herunder vi vil forsøge at besvare yderligere spørgsmål: - Hvilke verbale og nonverbale virkemidler gør Danfoss brug af i formidlingssituationen? - Er disse eventuelt hæmmende eller fremmede for Danfoss budskab? DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 17

18 Humanistisk Informatik Maj 2009 VIRKSOMHEDSPROFIL Danfoss er en dansk familieejet virksomhed, som har hovedkontor på Als. Virksomhedens mest kendte produkt er nok termostater til varmeregulering. Dog har virksomheden også en bred produktportefølje udover køle- og varmeområdet. Historien om Danfoss begyndte allerede i 1933, hvor virksomheden blev stiftet af Mads Clausen. Oprindeligt hed virksomheden Dansk Køleautomatik- og Apparat-Fabrik. Før denne virksomhed blev stiftet, samarbejdede Mads Clausen med brødrene Müller i Vollerup. Efter flere forsøg stod de den 25. november 1932 færdig med en brugbar ventil. Senere i 1946 skiftede virksomheden navn til Danfoss, som er dannet af ordene Danmark og fosse (strømmer). Firmaet voksede med årene og den første Danfoss-fabrik blev udnævnt til nationalt industriminde. I 1996, 50 år efter navneskiftet, overtog Jørgen Mads Clausen, søn af grundlæggeren, pladsen som topchef, efter Henry Petersen. Danfoss koncernen går i familiearv, og ejes i dag af Bitten og Mads Clausen-fonden og parrets fem børn. I dag har Danfoss cirka ansatte i hele verden, hvoraf de arbejder i Danmark. Det gør Danfoss til en af Danmarks største industrikoncerner. Siden sønnen Jørgen Mads Clausen i 1996 overtog posten som administrerende direktør har Danfoss opkøbt 60 andre virksomheder, heraf 3 i Kina. Danfoss oplyser selv, at de globalt har en omsætning på omkring 2 mia. Euro. Seneste nyeste investering var i 2008, hvor de købte andel i Sauer-Danfoss, og nu ejer 55,4 % af firmaet. 5 Det som interesserer os er hvorledes deres brandingen af virksomheden forløber sig i disse krisetider, selvom de reelt set ingen jobmuligheder har overfor de studerende. 5 (http://www.danfoss.com/denmark/aboutus/vision_values/ - lokaliseret d ) 18 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

19

20

21 METODISKE OVERVEJELSER

22 Humanistisk Informatik Maj 2009 METODISKE OVERVEJELSER Med udgangspunkt i Kulturmødets Hermeneutik en filosofisk analyse af kulturmødets forudsætninger 6 vil vi forsøge at skabe bevidsthed omkring vores egen forforståelse i forbindelse med kommunikationen. Ifølge Gadamer og Rorty 7 er et af de traditionelle idealer for god forskning, at forskeren kan forholde sig distanceret til sit objekt dvs. beskrive og analysere det uden at inddrage sine egne forudfattede meninger. Dette er dog uopnåeligt, da vi indplacerer vores objekter i vore egne på forhånd fastlagte kategorier, og det vil derfor være umuligt at give en komplet objektiv analyse af en bestemt situation. Vores dilemma i denne sammenhæng er, at vi selv var deltagere til virksomhedspræsentationen. Derfor har vi selv en forforståelse af denne. Denne forforståelse vil vi, for så vidt muligt, forsøge at lægge på hylden og i stedet forholde os objektive til vores materiale. Vi havde på forhånd en opfattelse af det, vi skulle ind og høre til virksomhedspræsentationen. Denne forforståelse opstår idet, at vi har været til lignende arrangementer før. Denne forforståelse ændres, og ændres igen, når vi i analysen gennemarbejder vores materiale. Vi ser og hører nu flere detaljer.. Dette var ikke muligt til selve præsentationen, da der var flere forskellige faktorer, der spillede ind, såsom støj, notatskrivning osv. Med dette kan vi også sige, at vores førsteindtryk ikke nødvendigvis er det samme som det indtryk, vi præsenterer i analysen. Man kan altså sige, at vores forståelse ændres i takt med, at vores opmærksomhed skærpes. Et andet væsentligt aspekt i vores tilgang til analysen er den fænomenologiske tilgang. Målet med fænomenologi er at undersøge tingene som de viser sig for os i deres umiddelbarhed. 8 Når vi går ind og analyserer Danfoss præsentation, gør vi det med det ønske, at finde ud af, hvad det er de gør, og hvordan de gør det. Det kan dog være svært at opnå viden om, hvorfor aktørerne gør som de gør, da vi ikke kan træde ind i aktørernes hjerner og finde ud af, hvordan de selv opfatter situationen, og hvorfor de gør, som de gør. Her tænker vi især på deres nonverbale kommunikation. Vi kan derfor kun give et bud på, hvordan deres kommunikation kan opfattes, og ikke hvorfor de kommunikerende gør som de gør. 6 (Holm, 2006, s.120) 7 (Holm, 2006, s.120) 8 (Collin & Køppe, 2003, s.123) 22 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

23

24

25 TEORI

26 Humanistisk Informatik Maj 2009 TEORI I det følgende afsnit vil vi præsentere de teorier vi har valgt, at benytte os af i dette projekt. Vi vil med denne præsentation give et billede af, hvordan vi har tænkt os at gribe analysen an. Vi har delt teoriafsnittet op i tre dele. Første del omhandler kommunikationsanalyse. Her kommer vi ind på, hvilke værktøjer vi vil bruge til at analysere kommunikationens struktur. Dernæst har vi et afsnit om nonverbal kommunikation. Dette afsnit belyser de nonverbale aspekter indenfor kommunikationen. Til sidst har vi et afsnit om formidlings- og præsentationsteknik. Dette afsnit indeholder en guide for god præsentationsteknik, som vi vil bruge til at underbygge nogle af vores påstande i forhold til Danfoss præsentationsteknik. Vi har valgt at skrive vores metode ind i teorien, da vi synes det giver mere mening. På den måde får vi allerede i teorien forklaret hvordan vi vil bruge den pågældende teori i vores projekt. Det giver læseren og os selv en bedre forståelse for, hvorfor den udvalgte teori, er relevant for dette projekt. KOMMUNIKATIONSANALYSE Formålet med kommunikationsanalyse er, at vi ved at tage de stærke analysebriller på kan opdage ting, vi ikke bemærker ved en umiddelbar iagttagelse. Kommunikationsanalysen skal med andre ord gøre os til bedre iagttagere. Analysen skal give os en dybere forståelse af tekstens virkemidler med hensyn til form og indhold. Når det gælder analyse af interpersonel kommunikation, skal en teoretisk, metodisk og analytisk indsigt kunne bruges til at forstå og vurdere den menneskelige kommunikation i forskellige sammenhænge. Analysen skal skabe basis for en ændret kommunikationspraksis både hos analytikeren selv, samt hos de implicerede parter i kommunikationen. 9 Ovenstående citat er netop essensen af det vi gerne vil med vores analyse. Vi vil blive bedre iagttagere, og gennem analysen vil vi forsøge, at få en bedre forståelse af den kommunikation, der bliver brugt i Danfoss virksomhedspræsentation. Til dette skal vi både bruge en teoretisk og en metodisk tilgang, og det er netop dét, de følgende afsnit handler om. 9 (Nielsen & Rom, 2006, s. 1) 26 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

27 Humanistisk Informatik Maj 09 Vi vil i følgende afsnit opstille og redegøre for de værktøjer, vi har valgt at bruge i vores projekt omhandlende Danfoss kommunikation. Da virksomhedspræsentationen er en formidlingssituation er det klart, at vi har måttet træffe nogle andre valg med hensyn til analysemodellen. Det er begrænset, hvor meget samtale, der foregår i Danfoss præsentation, og derfor har vi valgt kun at inddrage de analyseværktøjer, som har betydning for netop vores analyse. Dette er blandt andet; Turn taking, Talehandlinger, Nonverbal kommunikation, formidling og præsentationsteknik. Disse skal sammen med det følgende danne grund for vores analysemodel, og hjælpe os med at svare på vores problemformulering. Vi har valgt at tage udgangspunkt i formen og strukturen i Danfoss kommunikation, og derfor starter vi med at kigge på konversationsanalyse (CA). Når vi taler om konversationsanalyse er det ikke det, vi taler om, der er vigtigt, men den struktur vi benytter os af, når vi taler. Altså, hvad er det vi gør, og hvordan ikke hvorfor. Dog har vi i dette projekt valgt også, at se på indholdet af det sagte, for præcis at kunne sige, hvad det er, ved det de siger, der fremmer eller hæmmer deres mål med virksomhedspræsentationen. Perspektiver En ytring kan opfattes forskelligt, alt efter hvilken kontekst den ytres i. Det vil sige, at betydningen af en ytring skabes i samspil mellem sprog, sprogbrugere og kontekst. I denne sammenhæng er perspektivet også en vigtig del af forståelsesprocessen. Det sete afhænger af de øjne, der ser 10. Ud fra en praktisk definition, forstår vi begrebet perspektiv som den synsvinkel man betragter noget ud fra. Vi ser forskellige ting alt efter hvilken vinkel vi ser det fra. Ser vi et menneske oppefra ser vi noget andet, end når vi ser ham/hende nedefra eller fra siden. Hvis vi skal forstå begrebet perspektiv på et teoretisk niveau, kan vi se perspektiv som et filter, hvorigennem vi sanser, oplever og fortolker verden 11. Perspektivet afgør altså, hvad vi vælger at se, høre og sige i forskellige situationer. Denne forståelse af perspektiv bygger på perceptionspsykologi, der kort sagt handler om, hvordan mennesker sanser, oplever og fortolker deres omverden. 12 Det vil sige, at vi alle oplever noget forskelligt alt efter, hvilket perspektiv vi har i en given kontekst. 10 (Nielsen & Rom, 2006, s.19) 11 Ibid 12 (Nielsen & Rom, 2006, s.21) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 27

28 Humanistisk Informatik Maj 2009 Styrkemarkører I en samtale, er det vigtigt at lægge mærke til talerens styrkemarkører, også kaldet modalitet. I denne sammenhæng taler vi om betoning og nedtoning, også kaldet upgrading og downgrading. Betoning kan f.eks. være ord som; utrolig, fantastisk, pragtfuld, heldigvis, selvfølgelig. Når taleren benytter sig af betoning ændres stemmeføringen som regel fra almindelig til høj, og sommetider kan man også se det på gestikken og mimikken. Dette kan være hævede øjenbryn, klappen i hænderne, pegende finger osv. 13 Nedtoning kan være ord som; bare, lidt, måske, såkaldt, desværre. Her ændres stemmeføringen fra normal til lav. Taleren viser måske tegn på usikkerhed nedslået blik eller bortvendt krop. 14 Det skal dog siges, at dette er meget kontekstbestemt. Vi kan altså ikke sige, at det altid er sådan. Hver gang en person kigger ned i gulvet, er det altså ikke tegn på usikkerhed. Det kan jo være, at personen bare blev distraheret af noget på gulvet, eller at personen slet ikke tænker over det. Ovenstående skal altså ikke ses som noget der er forudbestemt. Det er blot nogle retningslinjer, der fortæller os, at det ofte er sådan. Stilhed Når vi taler om kommunikation, taler vi ikke kun om de sagte ord. Vi er altid kommunikerende, selv når vi ikke siger noget. Derfor er det vigtigt, at tage fat i, hvad der sker, når der ikke bliver sagt noget. Her tager vi fat i nonverbal kommunikation, altså hvad gør kroppen, og vi kigger på, hvad stilhed betyder i kommunikation. Der er tre grundlæggende termer for stilhed; pause, gap og lapse. 15 I det følgende afsnit vil vi forklare disse. 13 (Alrø, 2009, 3.kursusgang slide 14) 14 (Alrø, 2009, 3.kursusgang slide 15) 15 (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 84) 28 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

29 Humanistisk Informatik Maj 09 Ordet pause bruges til at betegne to former for stilhed. 16 Den ene type er et ophold i talen, altså en opholdspause. Man kan sige, at denne form for stilhed er talerens egen pause. Den anden type pause er den næste talers pause. Det er altså en pause, som forekommer efter den første taler har givet turen videre. Dette kaldes også en tøve-pause, da det er den pause den næste taler har, før han/hun selv begynder at tale. Ordet gap betyder mellemrum, og er egentlig en kort stilhed mellem to ture i samtalen 17. Dette mellemrum er også kun et gap, hvis det forefindes i et mellemrum mellem to forskellige taleres ture. Det er altså ikke et gap, hvis en taler holder en kort pause og derefter selv fortsætter. Den sidste form for stilhed er lapse. Denne betegner en lang stilhed typisk over 1 sekund. Denne type stilhed forekommer, hvor der hverken foretages næste-valg eller selv-valg. Dette vil sige, at der kan være tvivl hos parterne om, hvem der skal tale. Ifølge Gail Jefferson bliver en pause problematisk for de interagerende, når en pause er på omkring 1 sekund. 18 Turn Taking Med udgangspunkt i Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsens bog, Samtaleanalyse vil vi her ganske kort redegøre for begrebet turn taking, også kaldet turtagning. 19 Da teorien bag konversationsanalyse er meget omfattende og vores projekt i store træk drejer sig om formidlingsanalyse, har vi her kun udvalgt et lille afsnit om turtagning, for at illustrere hvordan vi vil bruge dette i vores analyse. Turn taking er et taleudvekslingssystem, der dækker over de grundlæggende principper for fordeling af taleture. Turn taking er et lokalt styresystem, der beskæftiger sig med overgange mellem taleture. Da dette kun gør sig gældende i situationer hvor der er mindst 2 deltagere i en samtale, er dette altså interaktionelt styret. Dvs. at samtaledeltagerne indbyrdes beslutter sig for, hvordan samtalen skal foregå, og hvem der taler hvornår. En samtaledeltager kan f.eks. ikke bare beslutte sig for at holde enetale, medmindre de øvrige af samtalens deltagere samarbejder om at lade vedkommende tage ordet. 16 (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 84) 17 Ibid 18 Ibid 19 (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 36) DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION 29

30 Humanistisk Informatik Maj 2009 Hver enkelt tur er konstrueret efter modtager-design. 20 Det betyder, at turen er bygget efter den person, der skal modtage den. I den sammenhæng er modtageren motiveret for til at lytte til det, der bliver sagt ikke bare for at kunne finde ud af, hvad taleren forventer af modtageren, men også for at finde ud af, hvornår taleren er færdig med sin tur, så modtageren kan tage over. I den forbindelse har Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen beskrevet nogle regler for turallokering, som vi vil redegøre for i dette afsnit: Reglerne er oprindeligt formuleret af Sacks, Schlegloff og Jefferson (1974) 21. Der er blot 2 regler, hvoraf den første er delt op i 3 underregler. Her skelner man mellem første taler og næste taler også kaldet F og N. 1a) Første taler(f) vælger næste taler(n). Dvs. at første taler foretager næste-valg, hvilket betyder, at kun den udvalgte taler har ret til at tage tur. 1b) Hvis ikke første taler(f) vælger næste taler(n), så kan N selv foretage valg- altså selvvælge/foretage selvvalg. Den første starter vinder dermed taleretten en overgang forekommer her på startstedet. 1c) Hvis ikke første taler(f) foretager næstevalg, så kan F fortsætte, med mindre N foretager næstevalg. 2) Hvis der ved starten af et TRP (Transition Relevance Place) 22 i starten af en TCU(Turn-Constructional Unit) 23, hverken er sket 1a eller 1b, men F er fortsat med at tale som følge af 1c, så træder regelsættet 1a-c i kraft igen ved næste TRP og fortløbende ved hvert TRP, indtil overgang er foregået. 20 (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 37) 21 Ibid 22 (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 34 & 245) 23 Ibid. 30 DANFOSS VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Visuel og kreativ formidling af budskabet

Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Sæt billeder på dine budskaber, og inspirér dit publikum Kreative virkemidler inspirerer dit publikum Effektiv formidling

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer 2. 6. semester projekter på SIV Retningslinjer og rammer 2016 1 Indledning: I relation til dokumentet om 1. semester projektet, som I også kan finde her i Moodle, kan I på de følgende sider læse dels om

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere