PRO. Mozart & Mahler. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Robin Ticciati Solister: Eric Silberger, violin, og Henriette Bonde-Hansen, sopran

Transkript

1 Lørdag 25. april kl Mozart & Mahler DR SymfoniOrkestret Dirigent: Robin Ticciati Solister: Eric Silberger, violin, og Henriette Bonde-Hansen, sopran PRO

2 Torsdagskoncert Mozart & Mahler Introduktion Program DR Koncerthuset 2014/ /09 2 Lørdag 25. april kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Robin Ticciati Solister: Eric Silberger, violin. Henriette Bonde-Hansen, sopran Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes i P2 Koncerten søndag 26. april kl Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i foyeren med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Violinkoncert nr. 5, A-dur, KV 219 (1775) I II III Allegro aperto Adagio Rondeau. Tempo di Minuetto Varighed: ca. 30 Pause ca Gustav Mahler ( ) Symfoni nr. 4, G-dur ( ) I II III IV Bedächtig. Nicht eilen In gemächlicher Bewegung. Ohne Hast Ruhevoll (poco adagio) Sehr behaglich Varighed: ca. 55' I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cd-udgivelser Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Mozart var teenager, da han skrev sine fem violinkoncerter. Det er lys og letklingende musik med en overflod af idéer og melodier. Kronen på værket er hans Violinkoncert nr. 5 den største og mest overraskende af dem alle. Wolfgang Amadeus Mozart: Violinkoncert nr. 5 Af Jens Cornelius Da Mozart skrev sine violinkoncerter var han ansat som koncertmester hos ærkebiskoppen i Salzburg. Han dirigerede, spillede violin og klaver og skrev nye værker til biskoppens orkester. Han søgte tit om orlov for at rejse ud sammen med sin far, komponisten Leopold Mozart med den skjulte hensigt at lede efter et bedre job. Men i Salzburg nød man godt af de nye musikalske kundskaber, han fik med sig hjem. Fx blev Mozarts sidste fire violinkoncerter skrevet i 1775 efter en af rejserne til Italien. Da Mozart i 1777 forlod Salzburg, sagde han samtidig farvel til sin karriere som violinist. I sine sidste 10 år spillede han gerne bratsch, men aldrig mere violin. Mozart må have haft en hel liste over ting, han gerne ville afprøve i sin 5. Violinkoncert. Allerede violinens første entré er en overraskelse. Efter orkestrets tydelige og energiske indledning venter man, at solisten stiger på i samme stil, men det sker ikke. I stedet stopper orkestret op, tempoet sættes ned, og violinen byder ind med musik af en helt anden karakter. Efter den afbrydelse vender det hurtige tempo tilbage, men violinen præsenterer endnu et nyt tema, før Mozart går videre med de grundtemaer, der blev præsenteret i starten. I Salzburg var Mozart selv solist i sine violinkoncerter. Ved en enkelt lejlighed skulle Violinkoncert nr. 5 dog opføres af hans kollega Brunetti, og det gav problemer med den langsomme sats. Brunetti mente, den var 'for lærd'. Mozart blev overtalt til at skrive et enklere alternativ, men heldigvis er det den oprindelige sats, der er blevet stående. Den langsomme sats er nok den bedste sats overhovedet fra Mozarts fem violinkoncerter så smuk som en arie, hvor høj følsomhed er forenet med lange, ædle linjer. På papiret ser det så enkelt ud, men når det klinger, åbner der sig større dybder end hos nogen anden komponist fra denne epoke.

4 Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Finalen snyder igen forventningerne. Den lægger ud som en elegant og vittig rondo, men halvvejs inde i satsen indlægger Mozart en selvstændig afdeling i 'tyrkisk stil'. Tyrkisk musik var højeste mode i Wien dengang tænk på Mozarts berømte Rondo alla turca og hans opera Bortførelsen fra serailet. Mozart fryder sit publikum ved at indlægge lidt ramasjang i det, man opfattede som tyrkisk stil. Melodierne er hidsige og kromatiske. Det berømte tyrkiske slagtøj bliver imiteret af celloer og basser, der vender buerne om og slår med buetræet på strengene. Mozart havde også lavet overraskelser i sin Violinkoncert nr. 3 og 4, men det tyrkiske afsnit i 5. Violinkoncert er det kraftigste brud af dem alle. Desto større er effekten, da musikken vender tilbage til den yndefulde rondo, og koncerten slutter med et raffineret, underdrevet smil. Gustav Mahler: Symfoni nr. 4 Mahlers Symfoni nr. 4 blev modtaget med undren ved uropførelsen i Hvad skulle man dog mene om sådan en timelang symfoni, der krydsklipper mellem Paradis, skrækeffekter og bizar humor? I forvejen var Gustav Mahler Prügelknabe i sin hjemby Wien. Selv om hans talent som dirigent og komponist gjorde ham umulig at overse, var han skydeskive på grund af sine eksperimenter og på grund af sin jødiske afstamning. Symfoni nr. 4 blev endnu et indlæg i debatten om Mahlers person. For her laver han i endnu højere grad end før rod i traditionerne. Det mest forskelligartede materiale bliver stillet klos op ad hinanden. Ironi og omskiftelighed gør det vanskeligt for lytteren at holde fast, og svaret på de mærkelige begivenheder i musikken får man først i finalen. Et opbud af alle tænkelige spøgefuldheder som overlæsset udsmykning af et uformeligt, stilløst uhyre, skrev en af datidens velformulerede anmeldere om symfonien. Musikken er virtuost orkestreret. De tunge messinginstrumenter er helt taget ud. Til gengæld er der en særlig stor brug af lyse og klirrende instrumenter, og der er fremtrædende roller til bækkener, harpe, fløjter, oboer, de lyse strygere og bjælder!

5 Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 Lige fra begyndelsen af 1. sats præsenterer Mahler en musikalsk gåde, hvor bjældeklang og spøgelsesfløjter skifter abrupt med gemytlige wienertoner. Bjældernes klingren bliver det musikalske motto for værket. De symboliserer kaneklokkerne fra en gammeldags droske, der kører hastigt afsted. Hvorhen? 2. sats er en grotesk komedie, hvor Mahler lader soloviolinen spille med strengene stemt i forkerte toner. Violinen skal ikke spille falsk, men strengene er spændt så hårdt, at det giver en abnorm og påtrængende klang. Det er Døden selv, der spiller op til knokkeldans. Den kulsorte humor sættes op mod et kontrasterende afsnit, hvor de idylliske klichéer er dybt satiriske. Den langsomme 3. sats er symfoniens længste. Satsen er udformet som variationer over et marchtema. Denne gang er det ikke en af Mahlers sædvanlige sørgemarcher, for der er et lykkeligt og helligt skær over denne musik, der næsten virker naivt. En beroligende mikstur oven på mareridtet i forrige sats. 4. Symfoni er i dag en af Mahlers mest opførte. Måske fordi den har en nogenlunde traditionel orkesterbesætning, og fordi det er hans korteste symfoni. Eller er det mon fordi, den er hans mest moderne? Satsen ender med et triumferende fortissimo i overvældende stråleglans. Er optoget ankommet til Himmelen? Og er vi med de rene, naive hjerter blevet forvandlet til Guds børn igen? Noget kunne tyde på det, for i finalen forener barndommen sig med Paradis. I denne sidste sats føjer Mahler ord til musikken og lader en sangerinde synge en folkesang med titlen Das himmlische Leben (Livet i Himmelen). Den fortæller barnligt om de salige i Himmelen, der faktisk har det meget enkelt. Det minder egentlig om jordelivet, når det er bedst: Man danser og man drikker, og man slagter de små dyr for at spise dem. Det er et sort-humoristisk billede, der klynger sig til håbet om en nådig Gud. Sopransangerindens lyse stemme skal gøre det ud for et barns. Mahler udlagde pointen sådan her: Munterheden i den 1. sats tilhører en forunderlig højere verden, som har tilbøjelighed til at forvirre og forfærde os. I den sidste sats forklarer et barn os meningen med det hele, for barnet tilhører puppernes verden, som ikke desto mindre er på et højere niveau end vores.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Robin Ticciati At være dirigent er en uddannelse, der varer hele livet, men nogle få kommer meget hurtigt langt. En af dem er englænderen Robin Ticciati, der fyldte 32 år for et par uger siden. Han har siden 2009 været chefdirigent for Det skotske Kammerorkester og gjort orkestret til et af Storbritanniens mest spændende og nyskabende. Robin Ticciati har sit efternavn fra sin italienske farfar. Selv kommer han fra et London-hjem, der i den grad var med klaver: Faderen er advokat, moderen terapeut, broderen violinist og søsteren professor i teologi ved King s College. Engelsk dirigent, født 1983 i London Siden 2009 chefdirigent for Det skotske Kammerorkester Kunstnerisk leder af Glyndebourne Festivalen Som dreng fik han en hurtig start på musiklivet ved at spille violin, klaver og slagtøj, og han var en ung teenager, da han kom med i Storbritanniens Nationale Ungdomsorkester. Her blev hans talent opdaget af to af Englands førende dirigenter, Simon Rattle og Colin Davis, der skubbede ham i retning af at dirigere. Formelt set har Robin Ticciati aldrig fået papir på, at han er dirigent han er stort set selvlært. 22 år gammel dirigerede han på den berømte La Scala Opera i Milano som den yngste nogensinde og som 23-årig blev han chefdirigent for Gävle Symfoniorkester i Sverige. Siden har han været fast gæstedirigent ved Bamberger Symfonikerne, og han er nu også kunstnerisk leder af den fornemme operafestival i Glyndebourne. Som gæstedirigent optræder Robin Ticciati i dag med verdens bedste orkestre, bl.a. Los Angeles Filharmonikerne, Philadelphia Orkestret, London Symfonikerne, Dresdens Statskapel og Gewandhaus Orkestret. Og han har travlt: Mandag og tirsdag denne uge dirigerede han koncerter med Wiener Symfonikerne! Robin Ticciati har indspillet en hel del cd er, senest et komplet sæt med Schumanns symfonier, der er blevet særdeles godt modtaget af kritikerne, faktisk rost som en af de bedste og mest originale indspilninger der kan fås.

7 Solister DR Koncerthuset 2014/15 7 Solist Eric Silberger Solist Tjajkovskij Konkurrencen i Moskva er en af de hårdeste solistkonkurrencer i verden. Vinder man en pris der, er man ikke som de andre! I 2011 gik femteprisen til den unge amerikaner Eric Silberger, og med den i bagagen er han godt i gang med at gøre indtryk over hele verden. Eric Silberger er 26 år og kommer fra en musikerfamilie. Han begyndte at spille som fem-årig og er stadig under uddannelse på Juilliard School of Music, New Yorks legendariske konservatorium. Her har han fået undervisning af virtuoser som Itzhak Perlman, Pinchas Zukerman, Glenn Dicterow og af Dorothy DeLay, der udklækkede violinstjerner på stribe. I aften afslutter han en Europa-turné med Mozarts Violinkoncert nr. 5, som bl.a. har bragt ham til London, hvor han i sidste uge spillede den sammen med dirigenten Vladimir Ashkenazy og Philharmonia Orkestret. Til opgaven bruger han sin fine italienske violin fra 1757, bygget af Guadagnini. Henriette Bonde-Hansen Hun er en af Danmarks mest populære operasangere og har optrådt hyppigt på Det Kgl. Teater, Den Jyske Opera, hos DR SymfoniOrkestret og landsdelsorkestrene. Henriette Bonde-Hansen er uddannet på Operaakademiet i København. Hun debuterede i 1993 på Den Jyske Opera, og allerede to år efter fik hun et internationalt gennembrud på La Monnaie Operaen i Bruxelles. På Det Kgl. Teater har hun sunget store sopranpartier som Gilda i Verdis Rigoletto, Susanna i Figaros bryllup og titelrollen i Rossinis opera Semiramis. Sidste år fik hun forrygende anmeldelser for sin hovedrolle i Donizettis tragiske Lucia di Lammermoor på Den Jyske Opera. Lammende skøn og I en liga for sig selv," lød nogle af avisernes lovord.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden