Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring"

Transkript

1 Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring - det sete afhænger af perspektivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION OG LÆSEVEJLEDNING 4 AAU STUDIEFORM 5 Studieording og studievejledning 5 Hvad skal I kunne om Studieordningens delmål 6 Delmålsformuleringer læringsmål og læringskontrakt 6 Studieenhedskurser 7 Projektenheden 8 Projektenhedskurser 8 Projektarbejdet 8 Projektarbejdets målsætninger 9 Projektrapporten 9 Procesanalysen 9 Eksamen og evaluering 10 Tilmelding til eksamen 10 Kurset i samarbejde, læring og projektstyring 10 PROBLEMORIENTERING 11 Problemer optræder i en sammenhæng 12 Det problemorienterede projekts faser 13 Fisken et billede på det problemorienterede projekt 14 FRA ELEV TIL STUDERENDE HVAD FORVENTES AF JER 15 LÆRING 16 Viden er konstrueret 16 Viden er subjektiv 17 Udvikling og kontrol af forståelse 17 Ansvar for egen læring 17 Problemorientering og læring 18 PROJEKTLEDELSE PLANLÆGNING OG STYRING 19 Styring af studieprojekter 19 Styring af projekter i jobsammenhæng 19 Side 2 af 37

3 Hvad er et projekt 19 Forudsætninger for projektafgrænsning 20 Forudsætninger for meningsfuld planlægning 20 Hvordan planlægger man 20 Gantt-skema 21 Milepæle 21 Projektstyring 22 Planlægningskompetence 22 Planlægningsparadokset 24 Sammenfatning 25 ERFARINGSOPSAMLING OG PROCESANALYSE 25 Erfaringsopsamling og refleksion 26 At analysere egen læreproces 26 Procesanalysens 4 trin 26 SAMARBEJDS-KOMPETENCE 27 Samvær eller samarbejde 27 Forudsætninger for samarbejde 28 Roller i gruppearbejdet 29 KONFLIKTER 29 Konfliktforståelse 30 Egentlige konflikter 30 Pseudokonflikter 30 KOMMUNIKATION 31 Assertiv kommunikation når I vil videre 31 Aktiv lytning sluk den automatiske svarer 32 Indhold eller forhold 32 SUPPLERENDE LITTERATUR 34 BILAG 1- EKSEMPEL PÅ PROJEKTANALYSE 35 BILAG 2 - EKSEMPEL PÅ PROJEKTANALYSE 36 BILAG 3 - EKSEMPEL PÅ UDSNIT AF TIDSPLAN (GANTT-SKEMA) 37 Side 3 af 37

4 INTRODUKTION OG LÆSEVEJLEDNING Dette kompendium er udarbejdet på opfordring af studerende, der efterlyste en kortfattet vejledning, der kunne støtte dem i den proces, det er at blive fortrolig AAUs studieform og sprogbrug. Deres oplevelse var, at de havde svært ved at læse og forstå studieordningen, og at de savnede en samlet og kort fremstilling af de begreber, de mødte på Basisuddannelsem og specielt i kurset Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP-kurset). Kompendiets indhold og struktur er ikke koordineret med samtlige SLP-kursusholdere, hvorfor der kan være forskelle i, hvordan begreberne tolkes og bruges i praksis Nogle afsnit i kompendiet kan med fordel læses som introduktion i begyndelsen af basisåret, mens problemstillingerne i andre afsnit måske først bliver aktuelle længere hen i forløbet. For at kompendiet skal være let at slå op i, er der en detaljeret indholdsfortegnelse. Kompendiet indeholder ikke teoretisk betonet baggrundsstof, men afsluttes med forslag til supplerende og uddybende litteratur. Der er således ikke tale om en videnskabelig publikation, men om en meget pragmatisk håndbog. Kompendiet er udarbejdet på baggrund af mine erfaringer med undervisning på Basisuddannelsen, og jeg modtager gerne kommentarer, forslag m.v. til næste års kompendium. Jeg håber på baggrund af jeres kommentarer at kunne uddybe og konkretisere, hvor det måtte være ønskeligt. Jeres kommentarer kan evt. sendes til: September Side 4 af 37

5 AAU STUDIEFORM Studierne på Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet ved AAU er baseret på den problemorienterede og projektorganiserede arbejdsform. Dette udspringer af, at netop denne måde at organisere studiet på har en række lærings- og kvalificeringsmæssige fordele. Denne studieform bidrager bl.a. til at: udvikle evnen til at formulere, analysere og løse konkrete problemer af teknisk naturvidenskabelig karakter formulere egne læringsmål/læringsbehov udvikle evnen til at samarbejde Studieformen bidrager således til, at I som studerende parallelt med de faglige kvalifikationer udvikler en række kvalifikationer, som er centrale i forhold til arbejdslivet. Hvert semester består i hovedtræk af følgende enheder: Projektet Projektenhedskurser (PE-kurser) Studieenhedskurser (SE-kurser) Både de lærings- og kvalificeringsmæssige problemstillinger og semestrets enheder vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Studieording og studievejledning Studieordningen er en beskrivelse af de formelle mål og rammer omkring uddannelsen, så som: uddannelsens opbygning projektenhederne med formål, krav og indhold studieenhedskurser regler for prøver Studievejledningen indeholder en uddybning af studieordningens målsætninger samt vejledning til projektarbejde og beskrivelse af de organisatoriske og styringsmæssige rammer for basisuddannelsen. Såvel studieordning som studievejledning er et absolut nødvendigt planlægnings- og styringsværktøj i forbindelse med gennemførelse af studiet. Her i gennem har I mulighed for at få det nødvendige kendskab til de krav, I som studerende bliver mødt med og evalueret i forhold til. Læs og diskuter studieordning og studievejledning i gruppen og med vejlederne! Side 5 af 37

6 Hvad skal I kunne om Studieordningens delmål Studieordningen indeholder et overordnet læringsmål for hele forløbet på basisuddannelsen. Dette mål er del op i en målsætning for studieenhedskurser og for projektenheden. Desuden er den overordnede målsætning for projektenheden opdelt i 3 fagområder med hvert sit delmål: Overordnet mål for studieenhedskurser: Studieenhedskurserne skal give de studerende grundlæggende viden inden for tekniske og naturvidenskabelige fagområder som grundlag for videre studier ved Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet Overordnet mål for projektenhederne er at: introducere den studerende til videnskabelig arbejdsmåde med vægt på metodiske færdigheder at kvalificere de studerende til fortsatte studier ved uddannelser inden for Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet at opøve de studerende i at tage ansvaret for egen læring samt støtte dem i valg af fortsat uddannelse Delmål for projektenhederne: 1. Delmål vedrørende den teknisk-naturvidenskabelige faglighed: Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til, på basis af en real problemstilling, at forstå og anvende teknisk naturvidenskabelige modeller, teorier og metoder. 2. Delmål vedrørende den kontekstuelle faglighed: Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til at forstå og anvende metoder til analyse af tekniske og naturvidenskabelige problemstillinger med inddragelse af relevante sammenhænge og/eller perspektiver 3. Delmål vedrørende projektarbejdets faglighed: Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til at gennemføre en læreproces baseret på problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt kunne formidle resultaterne af såvel projektet som læreprocessen. Delmålene er nærmere beskrevet i studievejledningen, hvor der også gives mere konkrete eksempler på, hvad de generelle delmålsformuleringer i Studieordningen kan indeholde. Delmålsformuleringer læringsmål og læringskontrakt Studieordningens og studievejledningens meget overordnede og dermed generelle formuleringer kan erfaringsmæssigt være svære at forholde sig til. Derfor har studienævnet for Basisuddannelsen vedtaget, at de projekt- Side 6 af 37

7 forslag vejlederne udarbejder forud for hver projektenhed skal ledsages af eksempler på, hvad opfyldelse af delmålene kan indebære inden for dette konkrete projekt. Disse delmålsformuleringer skal diskuteres og prioriteres af projektgruppen i samarbejde med vejlederen, således at alle parter ektet præcist ved, hvilke faglige elementer projektet rummer og hvordan i er prioriteret i forhold til hinanden. Værdien af delmålsformuleringerne er : I bliver tvunget til at formulerer over for jer selv og hinanden, hvad I vil lære gennem dette projekt. Herved kommer delmålsformuleringerne til at fungere som en slags rettesnor, for om I lærer det I ønske Det er langt lettere at lære, når I præcist ved, hvad det er I gerne vil lære noget om. Ved at diskutere delmålsformuleringerne med jeres vejleder får I indtryk af, om de læringsmål i stiller i jeres konkrete projekt er i overensstemmelse med og opfylder studieordningens krav, som jo er de krav, I bliver evalueret i forhold til ved eksamen. Studieenhedskurser De overordende mål for SE-kurserne er at støtte jer i udviklingen af grundlæggende viden inden for det teknisk-naturviden skabelige område. Den præcise formulering ses på side 6. Studieenhedskurserne (SE-kurser) er på Basisuddannelsen kurser i bl.a. matematik, fysik og datalogi. Fælles for SE-kurser både på Basisuddannelsen og op gennem studiet er, at SE-kurserne afholdes inden for det man kan kalde grundfag. Altså fag/discipliner, som I måske ikke direkte skal bruge her og nu, men som anses for en væsentlig og nødvendig del af uddannelsens samlede indhold. SE-kurserne afsluttes med individuelle eksamener. Ofte kan man under et SE-kursus sidde med en fornemmelse af, at det få man da aldrig brug for. Af erfaring kan jeg sige, at det kan man bestemt ikke være sikker på, og at det fagligt set kan være en meget stor fejl at negligere SE-kurserne. Det er vel også de færreste, der udelukkende pakker regntøj til 4 ugers sommerferie, blot fordi det regner den dag, man pakker Side 7 af 37

8 Projektenheden Basisuddannelsen består ud over studieenhedskurserne af 3 projektenheder, P0-, P1- og P2-projektenheden. Projektenheden har for hvert semester et tema, som danner rammer for alle aktiviteter i tilknytning til projektenheden. Projektenheden består af to elementer: projektarbejdet, hvor der arbejdes med et konkret eksempel på en udvalgt problemstilling inden for projektenhedens temaramme projektenhedskurser, som belyser udvalgte emner inden for projektenhedens temaramme, eller som understøtter læringsmål, der er fastlagt via studieordningen, men som ikke naturligt rummes i temarammen. Projektenhedskurser Navnet projektenhedskurser leder ofte til den misforståelse, at indholdet fra hvert PE-kursus skal kunne bruges helt konkret i projektarbejdet eller i forhold til studieordningens læringsmål. Sådan er det ikke! Projekter er forskellige og noget, der er relevant for et projekt, er måske ikke for et andet. I vil derfor opleve, at PE-kurserne knytter sig mere eller mindre direkte til de faglige problemstillinger, jeres projekt omhandler. Fælles for projektenhedskurserne er dog, at de udgør et vidensfundament, som I skal tilegne jer. Noget af dette fundament anvender I så i projektet, andet ligger indtil videre som baggrundsviden, og danner grundlag for det, I lærer på følgende semestre Som udgangspunkt er indholdet af PE-kurserne derfor relevant for alle projekter. Projektarbejdet Som en del af projektenheden udarbejdes på hvert semester et projekt, som danner udgangspunktet for den afsluttende evaluering. Projektet udarbejdes typisk i grupper af 5-7 studerende Projektet er ideelt set problemorienteret, hvilket betyder, at projektarbejdet tager udgangspunkt i en problemstilling - praktisk eller forståelsesmæssigt. Man undres! Stiller et spørgsmål og søger svaret! Erfaringmæssigt er det svært at forbinde det at bygge et hus, et renseanlæg, eller at udforme en hjemmeside med et problem. Og det er heller ikke problem/en problemstilling, det er løsningen på en pro- Side 8 af 37

9 blemstilling. Værdien af problemorienteringen ligger i, at I, inden I udarbejder et konkret løsningsforslag eller en analyse, får gjort jer klart, hvilket problem løsningen er løsning på, eller hvilke sammenhænge analysen skal afdække. Mere om det problemorientering på side 11 Gennem projektarbejdet skal I tilegne jer en lang række færdigheder, som dels vedrører projektets konkrete problemstilling, dels vedrører arbejdsprocessen omkring projektets gennemførelse. Projektarbejdets målsætninger Projektet har således to målsætninger: Den overordnede målsætning er, at I skal tilegne jer en bestemt viden og kunnen inden for et givet fagområde og inden for de rammer, der formuleres i studieordningen. Projektarbejdet er i den henseende blot et redskab til at lære og anvende ny viden. Den konkrete målsætning som formuleres gennem jeres problemformulering er det konkrete spørgsmål eller problemstilling, I vil arbejde med eller belyse i jeres bestræbelser på at opfylde den overordnede målsætning. Projektets indhold er således et konkret eksempel på de overordende problemstilling temarammen udstikker. Projektrapporten Projektrapporten skal formidle hovedtrækkene fra projektarbejdet. Den skal være skrevet så den kan læses af andre end projektets deltagere og struktureret, således at den formidler projektets røde tråd. Projektrapporten er således en struktureret formidling af jeres projektarbejde. Ikke en kronologisk afrapportering af så gjorde vi, og så gjorde vi. Der vil være meget materiale (skriftlige oplæg, referater af litteratur, tegninger, beregninger m.v.), som er udarbejdet gennem projektarbejdet, men som ikke skal med i rapporten. Dette materiale afspejler en del af den læreproces, der har fundet sted gennem projektarbejdet for, men er ikke nødvendigvis relevant for læseren. At skrive gode rapporter er også en kvalifikation, I skal tilegne jer. Alt for mange rapporter begynder med lige siden tidernes morgen, og indeholder på den måde en, for læseren, masse unødvendige oplysninger. Procesanalysen Procesanalysen skal indeholde en analyse af følgende elementer i gruppesamarbejdet: Side 9 af 37

10 Projektplanlægning og projektstyring, se evt. afsnittet vedr. projektplanlægning og styring side 19 Gruppesamarbejdet, herunder analyse af samarbejdets organisering, beskrivelse af eventuelle konflikter og håndtering af disse. Samarbejde med vejleder Læreprocessen, dvs. overvejelser om, hvad I har lært, og hvordan I har lært det I afsnittet Erfaringsopsamling og procesanalyse side 25 findes en mere fyldestgørende beskrivelse af procesanalysernes mål og indhold. Eksamen og evaluering SE-kurserne evalueres ved individuelle eksamener. Projektenheden (PE-kurser og projektarbejdet) evalueres ved en mundtlig gruppeeksamen ved projektets afslutning. Grundlaget for evalueringen er den projektrapport, I udarbejder i forbindelse med projektarbejdet, samt jeres procesanalyse. Selv om I går til eksamen gruppevis, bedømmes I individuelt. Tilmelding til eksamen På basisuddannelsen er reglen, at tilmelding til den ordinære eksamen udløses kollektivt for semestrets studerende. Ved omprøver sker tilmelding individuelt. Vær opmærksomme på, at det på overbygningsuddannelserne som udgangspunkt er jeres ansvar at tilmelde jer til eksamen Kurset i samarbejde, læring og projektstyring Målet med kurset i samarbejde, læring og projektstyring (også kaldet SLP-kurset) er at understøtte jer i at opfylde studieordningens krav til delmålet vedrørende projektarbejdets faglighed, som er det 3. af studieordningens 3 delmål for, hvilke kvalifikationer, I skal udvikle gennem Basisuddannelsen, og som er de kvalifikationer, I bedømmes på ved projekteksamenerne. De 3 delmål er beskrevet på side 6 Indholdet i SLP-undervisningen er i studievejledningen fastsat til at skulle dække følgende emner: Problemorientering Læring Projekt og projektstyring Gruppearbejdet individet i gruppen Herudover omfatter SLP-undervisningen fælles erfaringsopsamling for hele storgruppen efter hver af de tre projektenheder, P0, P1 og P2. Side 10 af 37

11 Erfaringsopsamlingen danner grundlag for gruppes udarbejdelse af procesanalyse, men afholdes samlet for hele semestret, således, at den enkelte gruppes erfaringer i et vist omfang formidles og gøres fælles for hele storgruppen. I kan selvfølgelig ikke direkte lære af eller overføre andres erfaringer til jer selv, men gennem erfaringsopsamlingen kan I få indtryk af, hvordan andre gruppe har håndteret problemstillinger, der mindre om jeres egne og hvilke erfaringer de har gjort sig på baggrund her af. PROBLEMORIENTERING Arbejdsformen på Universitetet kan som nævnt tidligere beskrives som problemorienteret og projektorganiseret Jeg vil i det følgende prøve at indkredse, hvad problemorientering betyder, men også beskrive hvorfor det både er en fremragende, men også krævende måde at lære på. I den problemorienterede studieform er udgangspunktet for projektarbejdet og dermed for en del af jeres læreproces(den der ikke er bundet op på kurser) et problem. Ordet problem giver erfaringsmæssigt anledning til en masse misforståelser i retning af, hvad et problem er er det noget der er et problem for nogen; er det noget, nogen er ked af? I vores hverdagssprog er et problem ofte af meget praktisk karakter: Vi har ingen penge, ingen bolig, for meget arbejde. Et problem er i forhold til problemorientering et mere bredt begreb. Det kan være et praktisk problem eller udtryk for en undren, for noget, man ikke forstår, men som man gerne vil vide noget om. Fælles for de forskellige typer af problemer/problemstillinger er, at der sjældent/aldrig er én indlysende løsning (så var problemet blevet løst, og dermed var det ikke et problem), men at en af flere løsninger formuleres og vælges på baggrund af en analyse af den sammenhæng problemet indgår i I nedenstående skema vil jeg prøve at give eksempler på konkrete problemstillinger, dels i en version, hvor de i forhold til problemorientering ikke kan danne grundlag for et problemorienteret projekt, og dels, hvordan den samme problemstilling kan anskues, som et problem i læringssammenhæng, og dermed danne udgangspunkt for et problemorienteret projekt. Side 11 af 37

12 Et ikke problemorienteret projekt en opgave at løse en matematikopgave ud fra et bestemt regelsæt, (heller ikke selv om det er svært, er det et problem på den måde ordet bruges i problemorientering) at lave en ny tandpasta ved at blande kendte ingredienser i et nyt forhold Eksempel på problemorienteret projekt hvorfor kan en given opgavetype løses efter den pågældende algoritme hvad skal en tandpasta kunne, hvordan virker den virker, og hvilken sammensætning kan sikre den ønskede virkning at bygge et økologisk hus ved brug af genbrugsmaterialer og med fokus på energibesparelser at udvikle en produktionslinie til produktion af et bestemt produkt at indføre ressourcebesparelse og mindske miljøbelastningen på delprocesser på en virksomhed hvilke muligheder og begrænsninger ligger i økologisk byggeri f.eks. holdbarhed kontra genbrug, behov for dagslys kontra energibesparelser ved små vinduer osv hvordan kan en produktionslinie til produkt XX udformes under hensyn kvalitet, mængde, materialer, arbejdsmiljø, ressourceforbrug mv. hvordan kan virksomheden nedsætte sin miljøbelastning med f.eks. 25%, herunder vurdering af, hvilke tiltag, der forrentes hurtigst Problemer optræder i en sammenhæng At arbejde problemorienteret betyder, at den sammenhæng et givet problem optræder i inddrages i problembearbejdningen og løsningen, således at en evt. løsning ikke kommer i konflikt med de præmisser problemet er en del af. Dette sikres ved en klar og præcis problemformulering, som sikrer, at alle deltagere ved, hvad udgangspunktet for projektarbejdet er. I det problemorienterede projekt er der ikke blot en løsning. Løsningen fremkommer gennem bevidste prioriteringer mellem en række elementer, der har indflydelse på problemet. Side 12 af 37

13 Forudsætningen for en hensigtsmæssig løsning er en omhyggelig analyse af, hvad problemet består af eller med andre ord : hvad der konstituerer problemet og en præcis formulering af, hvad det er for et problem, man vil løse Valg og afgrænsninger være dokumenterede og begrundede, således at projektet fremstå som et helstøbt arbejds- og læringsforløb Det problemorienterede projekts faser Af ovenstående fremgår forhåbentlig, at et problemorienteret projekt består af meget mere end blot at løse en given opgave, og at faserne i et projekt forløb skal afløse hinanden på en logisk måde, hvis man skal opnå et tilfredsstillende resultat. Det problemorienterede projektarbejde kan opdeles i følgende faser: 1. Igangsættende eller initierende problem/problemstilling hvad vil vi gerne arbejde med hvad vil vi gerne lære hvad er de formelle rammer 2. Problemanalyse og problemafgrænsning hvad består problemstillingen af hvilken sammenhæng optræder problemet i hvad vil/skal vi arbejde med og hvad vil vi undlade at komme nærmere ind på 3. Problemformulering problemformuleringen er et spørgsmål hvad er det vi vil og i hvilke rammer - udarbejdes på grundlag af problemanalyse og afgrænsning 4. Løsningsfase hvad skal vi lære for at kunne svare på vores problemformulering yderlig afgrænsning udarbejdelse af løsningsforslag valg blandt løsningsforslag 5. Løsning eller konklusion samt perspektivering hvad fandt vi ud af hvilke nye problemstillinger rejser det Læg mærke til at : 1. løsningen/ konklusionen er et (af flere mulige) svar på problemformuleringens spørgsmål. Svaret bliver ikke bedre end spørgsmålet er stillet, dvs. ikke bedre end problemformuleringen, som igen ikke Side 13 af 37

14 bliver bedre end problemanalysen 2. at problemformuleringen ikke udarbejdes først i forløbet, men udarbejdes på baggrund af det initierende problem og problemanalysen Ovenstående er en idealiseret beskrivelse af forløbet, forstået på den måde, at der også i løsningsfasen vil være elementer af problemanalyse, idet det formulerede problem kan vise sig at bestå af flere problemstillinger, end problemanalysen med ens begrænsede forhåndsviden gav indtryk af. Fisken et billede på det problemorienterede projekt Forløbet i et problemorienteret projektarbejde kan afbildes som en fisk og som for fisken gælder, at alle dele skal med, hvis der skal være tale om et levedygtigt eksemplar. I mange projekter sammen vil man opleve, at konklusionen udover at være en løsning på den konkrete problemformulering, samtidig vil rejse en ny problemstilling, som igen kan behandles efter samme koncept det svarer til, at fisken bliver en stime. Læg mærk til at man med det initierende problem spørger ret bredt, og at den videnstilegnelse, der sker i problemanalysen, er forudsætningen for, at problemformuleringen bliver det snævre og præcise spørgsmål, den skal være for at kunne fungere som kurssætter/ledetråd i resten af projektforløbet. Fiskens hale - initierende problem og problemanalyse Fiskens snude - konklusion og perspektivering Overgang mellem hale og krop problemformulering, som får analyse og løsning til af hænge sammen Fiskens krop - løsningsfasen Side 14 af 37

15 Man kan sige, at når hele analyse- og vurderingsfasen er gennemført, og I på dette grundlag ved, hvilken løsning I vil vælge, svarer den sidste del af projektarbejdet til at løse en opgave. Et problemorienteret studieprojekt kan dog være velgennemført og vellykket uden, at der udarbejdets et eller flere løsningsforslag. De tidsmæssige rammer og ikke mindst begrænsninger i jeres viden inden for et område, gør at det måske kun vil være delelementer af en samlet problemstilling, I kan behandle i detaljer. Hvad, I vælger at fokusere på, afhænger af lyst, krav til baggrundsviden, muligheder for vejledning, studieordningens krav m.v. FRA ELEV TIL STUDERENDE HVAD FORVENTES AF JER Overgangen fra elev til universitetsstuderende kan opleves temmelig forvirrende. En del af forvirringen skyldes ofte, at undervisere og studerende har nogle gensidige forventninger, som ikke på nogen måde modsvarer hinanden. Undervisningsformen på gymnasiet og HTX medfører, at man som elev udvikler en række studievaner, som ikke svarer til de krav, I som studerende mødes med på universitetet. Selv om en del af jer kommer med erhvervsmæssige erfaringer, viser erfaringen, at de gamle studievaner, slår tydeligt igennem, og volder nye studerende mange kvaler. De gamle studievaner medfører blandt andet, at den studerende forventer: At læreren har ansvaret for, at man lærer det, man skal kunne til eksamen At læreren gennemgår teksten/emnet At læreren overhører en i teksten den følgende gang (kontrol) At kriteriet for tilstrækkeligt udbytte er, at man kan svare på lærerens spørgsmål At lærerene koordinerer eller tager hensyn til arbejdsbelastningen fra andre fag (ikke aflevere stil, fysik og matematik opgaver samme dag) At alt er lige vigtigt At det er OK at slippe let om ved tingene, hvis bare det ikke bliver opdaget - at man kan snyde læreren Som sagt er disse studievaner udviklet i et andet uddannelsessystem, og passer der til. Problemerne opstår, når de overføres til universitetet, hvor forventningerne til de studerende er. Side 15 af 37

16 At det i bund og grund er den studerendes ansvar at lære det man vil/skal kunne. At underviseren i undervisningen ofte kun fremdrager udvalgte områder eller hovedtræk fra teksten/emnet At læreren i bedste fald samler op på den forrige kursusgang (ingen kontrol) At kravet til en er, at man selvstændigt og kritisk skal kunne overføre det lærte til andre samenhænge, ikke blot gengive det lærte At man selv skal planlægge og koordinere sin arbejdsindsats (skriftlige eksamener falder ofte sammen med projektaflevering) At man må prioritere, hvad man vil arbejde henholdsvis intensivt og ekstensivt med LÆRING Et af målene med SLP-kurset er, at støtte jer i at blive bedre til at lære, og til at forstå jeres egen rolle i læreprocessen og samspillet mellem undervisnings-/arbejdsform og læring. I er alle øvede lærende, forstået på den måde, at I er vant til at lære. I er derimod ikke særligt øvede i at forholde jer bevidst til jeres egen læreproces til at beskrive og forstå, hvad der sker når I lærer og hvordan I hver i sær lærer. Ofte forbindes det at lære med det at blive undervist, og undervisning er da også en af mange måder til at skabe læring. Men at lære betyder at hver enkelt konstruerer sin egen viden i sit eget hoved det kaldes også den konstruktivistiske læringsforståelse Viden er konstrueret Det, at viden er konstrueret i hvert individs hoved, betyder, at hvad vi lærer er nært knyttet til hvad vi ved i forvejen og at den samme undervisningssituation kan give anledning til at forskellige personer lærer noget vidt forskelligt. Man taler inden for læringsteori om, at viden er konstrueret og organiseret i mønstre i vores bevidsthed. Disse mønstre udvikles og differentieres gennem vores samspil med vores omverden. Foreksempel vil dyr med 4 ben for et lille barn ofte være VOV skemaet rummer en simpel skelnen, der siger dyr på 4 ben eller andet. Dette skema udbygges (differentieres) gradvist i et nært samspil mellem kommunikation med andre mennesker og egne oplevelser til at rumme hund, kat, hest osv. Disse begreber differentieres så måske igen i labrador, gravhund, grand danois osv. På samme måde vil I inden for jeres fagområde gennem studiet opbygge og differentiere jeres viden. Side 16 af 37

17 Ny viden konstrueres altid med afsæt i vores eksisterende viden, hvilket betyder, at de erfaringer, oplevelser, følelser vi har i forhold til konkrete emner, vil indgå i tolkningen af nye indtryk, og dermed være en uadskillelig del af den nye viden, vi konstruerer Viden er subjektiv Udvikling og kontrol af forståelse Det at vi hver i sær konstruerer vores egen viden på baggrund af vores private tolkning og bearbejdning af indtryk fra vores omverden betyder, at vi ikke umiddelbart har nogen kontrol af, om vores forståelse af et eller andet er hensigtsmæssig/rigtig. Vores første forståelse er i bund og grund subjektiv. Den eneste måde vi kan afprøve og udvikle vores forståelse er gennem kommunikation med andre om, hvad vi har forstået og ved refleksion over, hvilke valg og forudsætninger, vi hver i sær har lagt til grund for konstruktion af den nye viden. I kan afprøve/udvikle jeres forståelse gennem dialog med medstuderende og vejledere afprøvning i praksis tests, øvelser, opgaver, eksamen Forudsætningen for, at den viden I konstruerer bliver meningsfuld at den kan bruges til andet end at bestå eksamen er, at den udvikles og indplaceres i en sammenhæng en kontekst. Man har f.eks. ikke megen glæde af at kunne en masse matematiske regneregler og algoritmer, hvis man ikke ved hvad de betyder i forhold til en konkret verden og dermed hvad de kan bruges til. Ej heller har man nogen nytte af at kunne alle byerne rundt om Fyn (remsen Odense, Bogense..), hvis man ikke ved hvor Fyn ligger, og hvor byerne ligger på Fyn. Den undervisning I modtager på Universitetet er altså et af mange bidrag til jeres egen konstruktion af ny viden jeres egen læreproces. Ansvar for egen læring I uddannelsessammenhæng ofte om læring frem for undervisning. Ofte høres begrebet ansvar for egen læring. Bag sådanne udsagn ligger en ændring i forståelsen af samspillet mellem undervisning og læring i forhold til den ofte praktiserede klar-parat-svar -model, hvor underviseren stiller spørgsmål og eleven svarer Dette kan præciseres med mindst 3 udsagn. Der er kun en person, der kan lærer eleven noget, og det er eleven selv. Læreren/underviseren kan tilrettelægge og skabe de bedst Side 17 af 37

18 mulige betingelser for læring (det kaldes undervisning), men læring sker ved at eleven aktivt konstruerer ny viden. Det betyder at eleven har medansvar for at skabe gode rammer for læring gennem aktiv udøvelse af medbestemmelse i forhold til indhold og gennemførelse af undervisningsforløb. Bevidsthed og overvejelser omkring læreprocessen (refleksion) er af afgørende betydning for at få udbytte af undervisningen og for at udvikle ens evne til at lære En afgørende konsekvens af ovenstående forståelse af læring er, at man kun kan lære. hvis man beslutter sig for at lære og handler aktivt i overensstemmelse med den beslutning. Undervisning- og arbejdsformen på universitetet betyder dog ikke at man som studerende er overladt fuldstændigt til dig selv. For hvert semester fastlægges rammerne og dermed læringsmål for såvel projekt som kurser i Studieordning og studievejledning. Det kan ikke sige tydeligt nok : Læs og brug studieordningen og vejledningen. Diskuter den med hinanden i gruppen og med jeres vejledere Problemorientering og læring I relation til oven for nævnte antagelser om læring er der nogle klare fordele ved den problemorienterede undervisningsform i og med den netop både forudsætter og muliggør elevernes aktive deltagelse gennem hele forløbet, og dermed i sit udgangspunkt har rammerne for læring givet. Projektarbejde tilskynder en begyndende videnskabelig arbejdsform i læreprocessen og herigennem styrke deltagernes selvstændige tænkning og handling. Det sker bl.a. ved, at projektarbejdet skaber rammerne for, at de studerende får mulighed for at udvikle kompetencer indenfor: Medansvar for undervisningen planlægning og gennemførelse. Problembevidsthed, m.a.o. bliver i stand til at se problemer/problemstillinger, at tænke kritisk, og til at se faglige og tværfaglige sammenhænge I stand til at formulere og kommunikere problemstillinger, så de bliver tilgængelige for analyse og løsningsforslag Trænet i planlægning, afgrænsning og gennemførelse af projekter Selvstændighed og ansvarlighed over for egne og andres beslutnin- Side 18 af 37

19 ger Kreativitet dvs. i stand til at se, at problemløsninger ikke er givne på forhånd, men at de skabes gennem arbejdsprocesserne. Projektarbejdsformen svarer desuden ganske nøje til den arbejdsformen i langt de fleste jobsituationer, (se evt.undersøgelse om arbejdsgivernes vurdering af projektkompetencer side 27.) Det betyder, at der udover de læringsmæssige fordele løbende sker en udvikling og professionalisering af jeres projektkompetence. PROJEKTLEDELSE PLANLÆGNING OG STYRING Styring af studieprojekter Styring af projekter i jobsammenhæng Målet med dette afsnit er, at give jer mulighed for at få et grundlæggende kendskab til projektplanlægning og projektstyring. Det at kunne planlægge og styre sine projekter, er en central kompetence i forhold til såvel studie som fremtidig jobsituation. I forhold til studiet er det vigtigt at kunne prioritere den tid man bruger på projektets enkelte elementer, således at man ved projektets afslutning rent faktisk har opnået den grad af faglig bredde og dybde, som kræves for at kunne opfylde studieordningens målsætning og dermed bestå eksamen. I forhold til en fremtidig jobsituation ville alle projekter være begrænset af såvel tidsmæssige som økonomiske ressourcer. Også i denne situation er det tvingende nødvendigt, at alle projektets elementer gennemarbejdes inden for de givne rammer, således at kunden ved projektets afslutning får den ydelse, der ligger til grund for samarbejdsaftalen. Hvad er et projekt Projekter er kendetegnet ved, at der er tale om arbejdsopgaver, der er afgrænset i forhold til omgivelserne f.eks. ved at noget vedrører/er relevant for projektet, men andet ikke er det. Afgrænsningen i forhold til omverdenen sker i forhold til: Indhold Tid Ressourcer Samtidig er afgrænsningen sjældent klar/umiddelbart indlysende fra starten. En del af projektopgaven er altså at få foretaget denne afgrænsning. At afgrænsningen ikke er indbygget i projektet betyder samtidig, at den afgrænsning, der kommer til at kendetegne det pågældende projekt beror på valg, og ikke/i langt mindre grad på objektivt givne forhold. Og her findes én af begrundelserne for projektplanlægning og styring: Side 19 af 37

20 Man må løbende sikre sig, at projektet udvikler sig inden for de afgrænsninger (såvel indhold som form) projektgruppen i fællesskab har valgt. Forudsætninger for projektafgrænsning Forudsætningerne for at kunne afgrænse projektet, og dermed den første forudsætning for at planlægge og styre projektforløbet er, at: Der er et klart mål med projektet - resultat Man vælger, hvad der er relevant indhold for at nå det mål indhold Man vælger, hvordan man vil nå det mål proces/metode Man løbende evaluerer, hvordan arbejdet forløber - vurdering Man i nødvendigt omfang justerer såvel mål, som indhold og metode regulering Præcis planlægning af et projekt er en umulighed. Der kan aldrig på forhånd gives en fuldstændig beskrivelse af, hvad gruppen skal igennem af såvel indholdsmæssige som procesmæssige aktiviteter for at løse opgaven Det betyder ikke, at man skal lade være, at planlægning er spildt arbejde. Forudsætninger for meningsfuld planlægning Der er nogle få forhold, som er afgørende for, at man kan tale om meningsfuld planlægning: Alle skal deltage. Planen er en præcisering af, hvad det er for en opgave/forløb den enkelte og gruppen som helhed har forpligtiget sig over for. En plan, alle har udarbejdet, kan ikke efterfølgende afvises som de andres vanvittige idé. Planen skal være realistisk. En plan er aldrig rigtig, men den skal være realistisk. Men hvad er realistisk? Er det det, vi med sikkerhed ved, at vi kan nå, eller det vi tror, vi kan nå, hvis vi spænder buen hårdt? Planlægning er en løbende aktivitet. Det er umuligt fra starten at planlægge hele projektforløbet i detaljer. Man må starte med en oversigtplan for hele projektet, og nøjes med at detailplanlægge de indledende aktiviteter. Hvordan planlægger man Projektplanlægningen skal give overblik over: Projektets indhold Sammenhæng mellem projektets enkelte dele Ressourcer: bemanding, tid, hjælpemidler (PC ere, laboratoriebehov mv) Side 20 af 37

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed. Mål: At gøre den studerende i stand til at gennemføre en

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen)

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Først en lille historie om en cykel og en død kat Der var engang en mand der havde et arbejde. Manden

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer til planlægning og styring Eksempler på projektplaner

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Studienævn for elektronik og it, Aalborg Universitet Navn på studerende: Virksomhed: ver: 16. juni 2014 Forord Med denne vejledning ønsker Studienævn

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen,

Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, 2015-2016 Antallet af gruppebaserede eksamensforløb ved Aalborg Universitet, hvor du efteråret

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Evalueringsrapport semester fuldtid

Evalueringsrapport semester fuldtid Evalueringsrapport 1.+3. semester fuldtid Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Filosofi, AAU. Forår 2012 Evalueringsrapport, MLP 1.+3. semester, forår 2012 Evalueringsundersøgelsen

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor Når først

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere