Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring"

Transkript

1 Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring - det sete afhænger af perspektivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION OG LÆSEVEJLEDNING 4 AAU STUDIEFORM 5 Studieording og studievejledning 5 Hvad skal I kunne om Studieordningens delmål 6 Delmålsformuleringer læringsmål og læringskontrakt 6 Studieenhedskurser 7 Projektenheden 8 Projektenhedskurser 8 Projektarbejdet 8 Projektarbejdets målsætninger 9 Projektrapporten 9 Procesanalysen 9 Eksamen og evaluering 10 Tilmelding til eksamen 10 Kurset i samarbejde, læring og projektstyring 10 PROBLEMORIENTERING 11 Problemer optræder i en sammenhæng 12 Det problemorienterede projekts faser 13 Fisken et billede på det problemorienterede projekt 14 FRA ELEV TIL STUDERENDE HVAD FORVENTES AF JER 15 LÆRING 16 Viden er konstrueret 16 Viden er subjektiv 17 Udvikling og kontrol af forståelse 17 Ansvar for egen læring 17 Problemorientering og læring 18 PROJEKTLEDELSE PLANLÆGNING OG STYRING 19 Styring af studieprojekter 19 Styring af projekter i jobsammenhæng 19 Side 2 af 37

3 Hvad er et projekt 19 Forudsætninger for projektafgrænsning 20 Forudsætninger for meningsfuld planlægning 20 Hvordan planlægger man 20 Gantt-skema 21 Milepæle 21 Projektstyring 22 Planlægningskompetence 22 Planlægningsparadokset 24 Sammenfatning 25 ERFARINGSOPSAMLING OG PROCESANALYSE 25 Erfaringsopsamling og refleksion 26 At analysere egen læreproces 26 Procesanalysens 4 trin 26 SAMARBEJDS-KOMPETENCE 27 Samvær eller samarbejde 27 Forudsætninger for samarbejde 28 Roller i gruppearbejdet 29 KONFLIKTER 29 Konfliktforståelse 30 Egentlige konflikter 30 Pseudokonflikter 30 KOMMUNIKATION 31 Assertiv kommunikation når I vil videre 31 Aktiv lytning sluk den automatiske svarer 32 Indhold eller forhold 32 SUPPLERENDE LITTERATUR 34 BILAG 1- EKSEMPEL PÅ PROJEKTANALYSE 35 BILAG 2 - EKSEMPEL PÅ PROJEKTANALYSE 36 BILAG 3 - EKSEMPEL PÅ UDSNIT AF TIDSPLAN (GANTT-SKEMA) 37 Side 3 af 37

4 INTRODUKTION OG LÆSEVEJLEDNING Dette kompendium er udarbejdet på opfordring af studerende, der efterlyste en kortfattet vejledning, der kunne støtte dem i den proces, det er at blive fortrolig AAUs studieform og sprogbrug. Deres oplevelse var, at de havde svært ved at læse og forstå studieordningen, og at de savnede en samlet og kort fremstilling af de begreber, de mødte på Basisuddannelsem og specielt i kurset Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP-kurset). Kompendiets indhold og struktur er ikke koordineret med samtlige SLP-kursusholdere, hvorfor der kan være forskelle i, hvordan begreberne tolkes og bruges i praksis Nogle afsnit i kompendiet kan med fordel læses som introduktion i begyndelsen af basisåret, mens problemstillingerne i andre afsnit måske først bliver aktuelle længere hen i forløbet. For at kompendiet skal være let at slå op i, er der en detaljeret indholdsfortegnelse. Kompendiet indeholder ikke teoretisk betonet baggrundsstof, men afsluttes med forslag til supplerende og uddybende litteratur. Der er således ikke tale om en videnskabelig publikation, men om en meget pragmatisk håndbog. Kompendiet er udarbejdet på baggrund af mine erfaringer med undervisning på Basisuddannelsen, og jeg modtager gerne kommentarer, forslag m.v. til næste års kompendium. Jeg håber på baggrund af jeres kommentarer at kunne uddybe og konkretisere, hvor det måtte være ønskeligt. Jeres kommentarer kan evt. sendes til: September Side 4 af 37

5 AAU STUDIEFORM Studierne på Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet ved AAU er baseret på den problemorienterede og projektorganiserede arbejdsform. Dette udspringer af, at netop denne måde at organisere studiet på har en række lærings- og kvalificeringsmæssige fordele. Denne studieform bidrager bl.a. til at: udvikle evnen til at formulere, analysere og løse konkrete problemer af teknisk naturvidenskabelig karakter formulere egne læringsmål/læringsbehov udvikle evnen til at samarbejde Studieformen bidrager således til, at I som studerende parallelt med de faglige kvalifikationer udvikler en række kvalifikationer, som er centrale i forhold til arbejdslivet. Hvert semester består i hovedtræk af følgende enheder: Projektet Projektenhedskurser (PE-kurser) Studieenhedskurser (SE-kurser) Både de lærings- og kvalificeringsmæssige problemstillinger og semestrets enheder vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Studieording og studievejledning Studieordningen er en beskrivelse af de formelle mål og rammer omkring uddannelsen, så som: uddannelsens opbygning projektenhederne med formål, krav og indhold studieenhedskurser regler for prøver Studievejledningen indeholder en uddybning af studieordningens målsætninger samt vejledning til projektarbejde og beskrivelse af de organisatoriske og styringsmæssige rammer for basisuddannelsen. Såvel studieordning som studievejledning er et absolut nødvendigt planlægnings- og styringsværktøj i forbindelse med gennemførelse af studiet. Her i gennem har I mulighed for at få det nødvendige kendskab til de krav, I som studerende bliver mødt med og evalueret i forhold til. Læs og diskuter studieordning og studievejledning i gruppen og med vejlederne! Side 5 af 37

6 Hvad skal I kunne om Studieordningens delmål Studieordningen indeholder et overordnet læringsmål for hele forløbet på basisuddannelsen. Dette mål er del op i en målsætning for studieenhedskurser og for projektenheden. Desuden er den overordnede målsætning for projektenheden opdelt i 3 fagområder med hvert sit delmål: Overordnet mål for studieenhedskurser: Studieenhedskurserne skal give de studerende grundlæggende viden inden for tekniske og naturvidenskabelige fagområder som grundlag for videre studier ved Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet Overordnet mål for projektenhederne er at: introducere den studerende til videnskabelig arbejdsmåde med vægt på metodiske færdigheder at kvalificere de studerende til fortsatte studier ved uddannelser inden for Det teknisk-naturvidenskabelige Fakultet at opøve de studerende i at tage ansvaret for egen læring samt støtte dem i valg af fortsat uddannelse Delmål for projektenhederne: 1. Delmål vedrørende den teknisk-naturvidenskabelige faglighed: Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til, på basis af en real problemstilling, at forstå og anvende teknisk naturvidenskabelige modeller, teorier og metoder. 2. Delmål vedrørende den kontekstuelle faglighed: Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til at forstå og anvende metoder til analyse af tekniske og naturvidenskabelige problemstillinger med inddragelse af relevante sammenhænge og/eller perspektiver 3. Delmål vedrørende projektarbejdets faglighed: Efter bestået basisuddannelse skal den studerende være i stand til at gennemføre en læreproces baseret på problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt kunne formidle resultaterne af såvel projektet som læreprocessen. Delmålene er nærmere beskrevet i studievejledningen, hvor der også gives mere konkrete eksempler på, hvad de generelle delmålsformuleringer i Studieordningen kan indeholde. Delmålsformuleringer læringsmål og læringskontrakt Studieordningens og studievejledningens meget overordnede og dermed generelle formuleringer kan erfaringsmæssigt være svære at forholde sig til. Derfor har studienævnet for Basisuddannelsen vedtaget, at de projekt- Side 6 af 37

7 forslag vejlederne udarbejder forud for hver projektenhed skal ledsages af eksempler på, hvad opfyldelse af delmålene kan indebære inden for dette konkrete projekt. Disse delmålsformuleringer skal diskuteres og prioriteres af projektgruppen i samarbejde med vejlederen, således at alle parter ektet præcist ved, hvilke faglige elementer projektet rummer og hvordan i er prioriteret i forhold til hinanden. Værdien af delmålsformuleringerne er : I bliver tvunget til at formulerer over for jer selv og hinanden, hvad I vil lære gennem dette projekt. Herved kommer delmålsformuleringerne til at fungere som en slags rettesnor, for om I lærer det I ønske Det er langt lettere at lære, når I præcist ved, hvad det er I gerne vil lære noget om. Ved at diskutere delmålsformuleringerne med jeres vejleder får I indtryk af, om de læringsmål i stiller i jeres konkrete projekt er i overensstemmelse med og opfylder studieordningens krav, som jo er de krav, I bliver evalueret i forhold til ved eksamen. Studieenhedskurser De overordende mål for SE-kurserne er at støtte jer i udviklingen af grundlæggende viden inden for det teknisk-naturviden skabelige område. Den præcise formulering ses på side 6. Studieenhedskurserne (SE-kurser) er på Basisuddannelsen kurser i bl.a. matematik, fysik og datalogi. Fælles for SE-kurser både på Basisuddannelsen og op gennem studiet er, at SE-kurserne afholdes inden for det man kan kalde grundfag. Altså fag/discipliner, som I måske ikke direkte skal bruge her og nu, men som anses for en væsentlig og nødvendig del af uddannelsens samlede indhold. SE-kurserne afsluttes med individuelle eksamener. Ofte kan man under et SE-kursus sidde med en fornemmelse af, at det få man da aldrig brug for. Af erfaring kan jeg sige, at det kan man bestemt ikke være sikker på, og at det fagligt set kan være en meget stor fejl at negligere SE-kurserne. Det er vel også de færreste, der udelukkende pakker regntøj til 4 ugers sommerferie, blot fordi det regner den dag, man pakker Side 7 af 37

8 Projektenheden Basisuddannelsen består ud over studieenhedskurserne af 3 projektenheder, P0-, P1- og P2-projektenheden. Projektenheden har for hvert semester et tema, som danner rammer for alle aktiviteter i tilknytning til projektenheden. Projektenheden består af to elementer: projektarbejdet, hvor der arbejdes med et konkret eksempel på en udvalgt problemstilling inden for projektenhedens temaramme projektenhedskurser, som belyser udvalgte emner inden for projektenhedens temaramme, eller som understøtter læringsmål, der er fastlagt via studieordningen, men som ikke naturligt rummes i temarammen. Projektenhedskurser Navnet projektenhedskurser leder ofte til den misforståelse, at indholdet fra hvert PE-kursus skal kunne bruges helt konkret i projektarbejdet eller i forhold til studieordningens læringsmål. Sådan er det ikke! Projekter er forskellige og noget, der er relevant for et projekt, er måske ikke for et andet. I vil derfor opleve, at PE-kurserne knytter sig mere eller mindre direkte til de faglige problemstillinger, jeres projekt omhandler. Fælles for projektenhedskurserne er dog, at de udgør et vidensfundament, som I skal tilegne jer. Noget af dette fundament anvender I så i projektet, andet ligger indtil videre som baggrundsviden, og danner grundlag for det, I lærer på følgende semestre Som udgangspunkt er indholdet af PE-kurserne derfor relevant for alle projekter. Projektarbejdet Som en del af projektenheden udarbejdes på hvert semester et projekt, som danner udgangspunktet for den afsluttende evaluering. Projektet udarbejdes typisk i grupper af 5-7 studerende Projektet er ideelt set problemorienteret, hvilket betyder, at projektarbejdet tager udgangspunkt i en problemstilling - praktisk eller forståelsesmæssigt. Man undres! Stiller et spørgsmål og søger svaret! Erfaringmæssigt er det svært at forbinde det at bygge et hus, et renseanlæg, eller at udforme en hjemmeside med et problem. Og det er heller ikke problem/en problemstilling, det er løsningen på en pro- Side 8 af 37

9 blemstilling. Værdien af problemorienteringen ligger i, at I, inden I udarbejder et konkret løsningsforslag eller en analyse, får gjort jer klart, hvilket problem løsningen er løsning på, eller hvilke sammenhænge analysen skal afdække. Mere om det problemorientering på side 11 Gennem projektarbejdet skal I tilegne jer en lang række færdigheder, som dels vedrører projektets konkrete problemstilling, dels vedrører arbejdsprocessen omkring projektets gennemførelse. Projektarbejdets målsætninger Projektet har således to målsætninger: Den overordnede målsætning er, at I skal tilegne jer en bestemt viden og kunnen inden for et givet fagområde og inden for de rammer, der formuleres i studieordningen. Projektarbejdet er i den henseende blot et redskab til at lære og anvende ny viden. Den konkrete målsætning som formuleres gennem jeres problemformulering er det konkrete spørgsmål eller problemstilling, I vil arbejde med eller belyse i jeres bestræbelser på at opfylde den overordnede målsætning. Projektets indhold er således et konkret eksempel på de overordende problemstilling temarammen udstikker. Projektrapporten Projektrapporten skal formidle hovedtrækkene fra projektarbejdet. Den skal være skrevet så den kan læses af andre end projektets deltagere og struktureret, således at den formidler projektets røde tråd. Projektrapporten er således en struktureret formidling af jeres projektarbejde. Ikke en kronologisk afrapportering af så gjorde vi, og så gjorde vi. Der vil være meget materiale (skriftlige oplæg, referater af litteratur, tegninger, beregninger m.v.), som er udarbejdet gennem projektarbejdet, men som ikke skal med i rapporten. Dette materiale afspejler en del af den læreproces, der har fundet sted gennem projektarbejdet for, men er ikke nødvendigvis relevant for læseren. At skrive gode rapporter er også en kvalifikation, I skal tilegne jer. Alt for mange rapporter begynder med lige siden tidernes morgen, og indeholder på den måde en, for læseren, masse unødvendige oplysninger. Procesanalysen Procesanalysen skal indeholde en analyse af følgende elementer i gruppesamarbejdet: Side 9 af 37

10 Projektplanlægning og projektstyring, se evt. afsnittet vedr. projektplanlægning og styring side 19 Gruppesamarbejdet, herunder analyse af samarbejdets organisering, beskrivelse af eventuelle konflikter og håndtering af disse. Samarbejde med vejleder Læreprocessen, dvs. overvejelser om, hvad I har lært, og hvordan I har lært det I afsnittet Erfaringsopsamling og procesanalyse side 25 findes en mere fyldestgørende beskrivelse af procesanalysernes mål og indhold. Eksamen og evaluering SE-kurserne evalueres ved individuelle eksamener. Projektenheden (PE-kurser og projektarbejdet) evalueres ved en mundtlig gruppeeksamen ved projektets afslutning. Grundlaget for evalueringen er den projektrapport, I udarbejder i forbindelse med projektarbejdet, samt jeres procesanalyse. Selv om I går til eksamen gruppevis, bedømmes I individuelt. Tilmelding til eksamen På basisuddannelsen er reglen, at tilmelding til den ordinære eksamen udløses kollektivt for semestrets studerende. Ved omprøver sker tilmelding individuelt. Vær opmærksomme på, at det på overbygningsuddannelserne som udgangspunkt er jeres ansvar at tilmelde jer til eksamen Kurset i samarbejde, læring og projektstyring Målet med kurset i samarbejde, læring og projektstyring (også kaldet SLP-kurset) er at understøtte jer i at opfylde studieordningens krav til delmålet vedrørende projektarbejdets faglighed, som er det 3. af studieordningens 3 delmål for, hvilke kvalifikationer, I skal udvikle gennem Basisuddannelsen, og som er de kvalifikationer, I bedømmes på ved projekteksamenerne. De 3 delmål er beskrevet på side 6 Indholdet i SLP-undervisningen er i studievejledningen fastsat til at skulle dække følgende emner: Problemorientering Læring Projekt og projektstyring Gruppearbejdet individet i gruppen Herudover omfatter SLP-undervisningen fælles erfaringsopsamling for hele storgruppen efter hver af de tre projektenheder, P0, P1 og P2. Side 10 af 37

11 Erfaringsopsamlingen danner grundlag for gruppes udarbejdelse af procesanalyse, men afholdes samlet for hele semestret, således, at den enkelte gruppes erfaringer i et vist omfang formidles og gøres fælles for hele storgruppen. I kan selvfølgelig ikke direkte lære af eller overføre andres erfaringer til jer selv, men gennem erfaringsopsamlingen kan I få indtryk af, hvordan andre gruppe har håndteret problemstillinger, der mindre om jeres egne og hvilke erfaringer de har gjort sig på baggrund her af. PROBLEMORIENTERING Arbejdsformen på Universitetet kan som nævnt tidligere beskrives som problemorienteret og projektorganiseret Jeg vil i det følgende prøve at indkredse, hvad problemorientering betyder, men også beskrive hvorfor det både er en fremragende, men også krævende måde at lære på. I den problemorienterede studieform er udgangspunktet for projektarbejdet og dermed for en del af jeres læreproces(den der ikke er bundet op på kurser) et problem. Ordet problem giver erfaringsmæssigt anledning til en masse misforståelser i retning af, hvad et problem er er det noget der er et problem for nogen; er det noget, nogen er ked af? I vores hverdagssprog er et problem ofte af meget praktisk karakter: Vi har ingen penge, ingen bolig, for meget arbejde. Et problem er i forhold til problemorientering et mere bredt begreb. Det kan være et praktisk problem eller udtryk for en undren, for noget, man ikke forstår, men som man gerne vil vide noget om. Fælles for de forskellige typer af problemer/problemstillinger er, at der sjældent/aldrig er én indlysende løsning (så var problemet blevet løst, og dermed var det ikke et problem), men at en af flere løsninger formuleres og vælges på baggrund af en analyse af den sammenhæng problemet indgår i I nedenstående skema vil jeg prøve at give eksempler på konkrete problemstillinger, dels i en version, hvor de i forhold til problemorientering ikke kan danne grundlag for et problemorienteret projekt, og dels, hvordan den samme problemstilling kan anskues, som et problem i læringssammenhæng, og dermed danne udgangspunkt for et problemorienteret projekt. Side 11 af 37

12 Et ikke problemorienteret projekt en opgave at løse en matematikopgave ud fra et bestemt regelsæt, (heller ikke selv om det er svært, er det et problem på den måde ordet bruges i problemorientering) at lave en ny tandpasta ved at blande kendte ingredienser i et nyt forhold Eksempel på problemorienteret projekt hvorfor kan en given opgavetype løses efter den pågældende algoritme hvad skal en tandpasta kunne, hvordan virker den virker, og hvilken sammensætning kan sikre den ønskede virkning at bygge et økologisk hus ved brug af genbrugsmaterialer og med fokus på energibesparelser at udvikle en produktionslinie til produktion af et bestemt produkt at indføre ressourcebesparelse og mindske miljøbelastningen på delprocesser på en virksomhed hvilke muligheder og begrænsninger ligger i økologisk byggeri f.eks. holdbarhed kontra genbrug, behov for dagslys kontra energibesparelser ved små vinduer osv hvordan kan en produktionslinie til produkt XX udformes under hensyn kvalitet, mængde, materialer, arbejdsmiljø, ressourceforbrug mv. hvordan kan virksomheden nedsætte sin miljøbelastning med f.eks. 25%, herunder vurdering af, hvilke tiltag, der forrentes hurtigst Problemer optræder i en sammenhæng At arbejde problemorienteret betyder, at den sammenhæng et givet problem optræder i inddrages i problembearbejdningen og løsningen, således at en evt. løsning ikke kommer i konflikt med de præmisser problemet er en del af. Dette sikres ved en klar og præcis problemformulering, som sikrer, at alle deltagere ved, hvad udgangspunktet for projektarbejdet er. I det problemorienterede projekt er der ikke blot en løsning. Løsningen fremkommer gennem bevidste prioriteringer mellem en række elementer, der har indflydelse på problemet. Side 12 af 37

13 Forudsætningen for en hensigtsmæssig løsning er en omhyggelig analyse af, hvad problemet består af eller med andre ord : hvad der konstituerer problemet og en præcis formulering af, hvad det er for et problem, man vil løse Valg og afgrænsninger være dokumenterede og begrundede, således at projektet fremstå som et helstøbt arbejds- og læringsforløb Det problemorienterede projekts faser Af ovenstående fremgår forhåbentlig, at et problemorienteret projekt består af meget mere end blot at løse en given opgave, og at faserne i et projekt forløb skal afløse hinanden på en logisk måde, hvis man skal opnå et tilfredsstillende resultat. Det problemorienterede projektarbejde kan opdeles i følgende faser: 1. Igangsættende eller initierende problem/problemstilling hvad vil vi gerne arbejde med hvad vil vi gerne lære hvad er de formelle rammer 2. Problemanalyse og problemafgrænsning hvad består problemstillingen af hvilken sammenhæng optræder problemet i hvad vil/skal vi arbejde med og hvad vil vi undlade at komme nærmere ind på 3. Problemformulering problemformuleringen er et spørgsmål hvad er det vi vil og i hvilke rammer - udarbejdes på grundlag af problemanalyse og afgrænsning 4. Løsningsfase hvad skal vi lære for at kunne svare på vores problemformulering yderlig afgrænsning udarbejdelse af løsningsforslag valg blandt løsningsforslag 5. Løsning eller konklusion samt perspektivering hvad fandt vi ud af hvilke nye problemstillinger rejser det Læg mærke til at : 1. løsningen/ konklusionen er et (af flere mulige) svar på problemformuleringens spørgsmål. Svaret bliver ikke bedre end spørgsmålet er stillet, dvs. ikke bedre end problemformuleringen, som igen ikke Side 13 af 37

14 bliver bedre end problemanalysen 2. at problemformuleringen ikke udarbejdes først i forløbet, men udarbejdes på baggrund af det initierende problem og problemanalysen Ovenstående er en idealiseret beskrivelse af forløbet, forstået på den måde, at der også i løsningsfasen vil være elementer af problemanalyse, idet det formulerede problem kan vise sig at bestå af flere problemstillinger, end problemanalysen med ens begrænsede forhåndsviden gav indtryk af. Fisken et billede på det problemorienterede projekt Forløbet i et problemorienteret projektarbejde kan afbildes som en fisk og som for fisken gælder, at alle dele skal med, hvis der skal være tale om et levedygtigt eksemplar. I mange projekter sammen vil man opleve, at konklusionen udover at være en løsning på den konkrete problemformulering, samtidig vil rejse en ny problemstilling, som igen kan behandles efter samme koncept det svarer til, at fisken bliver en stime. Læg mærk til at man med det initierende problem spørger ret bredt, og at den videnstilegnelse, der sker i problemanalysen, er forudsætningen for, at problemformuleringen bliver det snævre og præcise spørgsmål, den skal være for at kunne fungere som kurssætter/ledetråd i resten af projektforløbet. Fiskens hale - initierende problem og problemanalyse Fiskens snude - konklusion og perspektivering Overgang mellem hale og krop problemformulering, som får analyse og løsning til af hænge sammen Fiskens krop - løsningsfasen Side 14 af 37

15 Man kan sige, at når hele analyse- og vurderingsfasen er gennemført, og I på dette grundlag ved, hvilken løsning I vil vælge, svarer den sidste del af projektarbejdet til at løse en opgave. Et problemorienteret studieprojekt kan dog være velgennemført og vellykket uden, at der udarbejdets et eller flere løsningsforslag. De tidsmæssige rammer og ikke mindst begrænsninger i jeres viden inden for et område, gør at det måske kun vil være delelementer af en samlet problemstilling, I kan behandle i detaljer. Hvad, I vælger at fokusere på, afhænger af lyst, krav til baggrundsviden, muligheder for vejledning, studieordningens krav m.v. FRA ELEV TIL STUDERENDE HVAD FORVENTES AF JER Overgangen fra elev til universitetsstuderende kan opleves temmelig forvirrende. En del af forvirringen skyldes ofte, at undervisere og studerende har nogle gensidige forventninger, som ikke på nogen måde modsvarer hinanden. Undervisningsformen på gymnasiet og HTX medfører, at man som elev udvikler en række studievaner, som ikke svarer til de krav, I som studerende mødes med på universitetet. Selv om en del af jer kommer med erhvervsmæssige erfaringer, viser erfaringen, at de gamle studievaner, slår tydeligt igennem, og volder nye studerende mange kvaler. De gamle studievaner medfører blandt andet, at den studerende forventer: At læreren har ansvaret for, at man lærer det, man skal kunne til eksamen At læreren gennemgår teksten/emnet At læreren overhører en i teksten den følgende gang (kontrol) At kriteriet for tilstrækkeligt udbytte er, at man kan svare på lærerens spørgsmål At lærerene koordinerer eller tager hensyn til arbejdsbelastningen fra andre fag (ikke aflevere stil, fysik og matematik opgaver samme dag) At alt er lige vigtigt At det er OK at slippe let om ved tingene, hvis bare det ikke bliver opdaget - at man kan snyde læreren Som sagt er disse studievaner udviklet i et andet uddannelsessystem, og passer der til. Problemerne opstår, når de overføres til universitetet, hvor forventningerne til de studerende er. Side 15 af 37

16 At det i bund og grund er den studerendes ansvar at lære det man vil/skal kunne. At underviseren i undervisningen ofte kun fremdrager udvalgte områder eller hovedtræk fra teksten/emnet At læreren i bedste fald samler op på den forrige kursusgang (ingen kontrol) At kravet til en er, at man selvstændigt og kritisk skal kunne overføre det lærte til andre samenhænge, ikke blot gengive det lærte At man selv skal planlægge og koordinere sin arbejdsindsats (skriftlige eksamener falder ofte sammen med projektaflevering) At man må prioritere, hvad man vil arbejde henholdsvis intensivt og ekstensivt med LÆRING Et af målene med SLP-kurset er, at støtte jer i at blive bedre til at lære, og til at forstå jeres egen rolle i læreprocessen og samspillet mellem undervisnings-/arbejdsform og læring. I er alle øvede lærende, forstået på den måde, at I er vant til at lære. I er derimod ikke særligt øvede i at forholde jer bevidst til jeres egen læreproces til at beskrive og forstå, hvad der sker når I lærer og hvordan I hver i sær lærer. Ofte forbindes det at lære med det at blive undervist, og undervisning er da også en af mange måder til at skabe læring. Men at lære betyder at hver enkelt konstruerer sin egen viden i sit eget hoved det kaldes også den konstruktivistiske læringsforståelse Viden er konstrueret Det, at viden er konstrueret i hvert individs hoved, betyder, at hvad vi lærer er nært knyttet til hvad vi ved i forvejen og at den samme undervisningssituation kan give anledning til at forskellige personer lærer noget vidt forskelligt. Man taler inden for læringsteori om, at viden er konstrueret og organiseret i mønstre i vores bevidsthed. Disse mønstre udvikles og differentieres gennem vores samspil med vores omverden. Foreksempel vil dyr med 4 ben for et lille barn ofte være VOV skemaet rummer en simpel skelnen, der siger dyr på 4 ben eller andet. Dette skema udbygges (differentieres) gradvist i et nært samspil mellem kommunikation med andre mennesker og egne oplevelser til at rumme hund, kat, hest osv. Disse begreber differentieres så måske igen i labrador, gravhund, grand danois osv. På samme måde vil I inden for jeres fagområde gennem studiet opbygge og differentiere jeres viden. Side 16 af 37

17 Ny viden konstrueres altid med afsæt i vores eksisterende viden, hvilket betyder, at de erfaringer, oplevelser, følelser vi har i forhold til konkrete emner, vil indgå i tolkningen af nye indtryk, og dermed være en uadskillelig del af den nye viden, vi konstruerer Viden er subjektiv Udvikling og kontrol af forståelse Det at vi hver i sær konstruerer vores egen viden på baggrund af vores private tolkning og bearbejdning af indtryk fra vores omverden betyder, at vi ikke umiddelbart har nogen kontrol af, om vores forståelse af et eller andet er hensigtsmæssig/rigtig. Vores første forståelse er i bund og grund subjektiv. Den eneste måde vi kan afprøve og udvikle vores forståelse er gennem kommunikation med andre om, hvad vi har forstået og ved refleksion over, hvilke valg og forudsætninger, vi hver i sær har lagt til grund for konstruktion af den nye viden. I kan afprøve/udvikle jeres forståelse gennem dialog med medstuderende og vejledere afprøvning i praksis tests, øvelser, opgaver, eksamen Forudsætningen for, at den viden I konstruerer bliver meningsfuld at den kan bruges til andet end at bestå eksamen er, at den udvikles og indplaceres i en sammenhæng en kontekst. Man har f.eks. ikke megen glæde af at kunne en masse matematiske regneregler og algoritmer, hvis man ikke ved hvad de betyder i forhold til en konkret verden og dermed hvad de kan bruges til. Ej heller har man nogen nytte af at kunne alle byerne rundt om Fyn (remsen Odense, Bogense..), hvis man ikke ved hvor Fyn ligger, og hvor byerne ligger på Fyn. Den undervisning I modtager på Universitetet er altså et af mange bidrag til jeres egen konstruktion af ny viden jeres egen læreproces. Ansvar for egen læring I uddannelsessammenhæng ofte om læring frem for undervisning. Ofte høres begrebet ansvar for egen læring. Bag sådanne udsagn ligger en ændring i forståelsen af samspillet mellem undervisning og læring i forhold til den ofte praktiserede klar-parat-svar -model, hvor underviseren stiller spørgsmål og eleven svarer Dette kan præciseres med mindst 3 udsagn. Der er kun en person, der kan lærer eleven noget, og det er eleven selv. Læreren/underviseren kan tilrettelægge og skabe de bedst Side 17 af 37

18 mulige betingelser for læring (det kaldes undervisning), men læring sker ved at eleven aktivt konstruerer ny viden. Det betyder at eleven har medansvar for at skabe gode rammer for læring gennem aktiv udøvelse af medbestemmelse i forhold til indhold og gennemførelse af undervisningsforløb. Bevidsthed og overvejelser omkring læreprocessen (refleksion) er af afgørende betydning for at få udbytte af undervisningen og for at udvikle ens evne til at lære En afgørende konsekvens af ovenstående forståelse af læring er, at man kun kan lære. hvis man beslutter sig for at lære og handler aktivt i overensstemmelse med den beslutning. Undervisning- og arbejdsformen på universitetet betyder dog ikke at man som studerende er overladt fuldstændigt til dig selv. For hvert semester fastlægges rammerne og dermed læringsmål for såvel projekt som kurser i Studieordning og studievejledning. Det kan ikke sige tydeligt nok : Læs og brug studieordningen og vejledningen. Diskuter den med hinanden i gruppen og med jeres vejledere Problemorientering og læring I relation til oven for nævnte antagelser om læring er der nogle klare fordele ved den problemorienterede undervisningsform i og med den netop både forudsætter og muliggør elevernes aktive deltagelse gennem hele forløbet, og dermed i sit udgangspunkt har rammerne for læring givet. Projektarbejde tilskynder en begyndende videnskabelig arbejdsform i læreprocessen og herigennem styrke deltagernes selvstændige tænkning og handling. Det sker bl.a. ved, at projektarbejdet skaber rammerne for, at de studerende får mulighed for at udvikle kompetencer indenfor: Medansvar for undervisningen planlægning og gennemførelse. Problembevidsthed, m.a.o. bliver i stand til at se problemer/problemstillinger, at tænke kritisk, og til at se faglige og tværfaglige sammenhænge I stand til at formulere og kommunikere problemstillinger, så de bliver tilgængelige for analyse og løsningsforslag Trænet i planlægning, afgrænsning og gennemførelse af projekter Selvstændighed og ansvarlighed over for egne og andres beslutnin- Side 18 af 37

19 ger Kreativitet dvs. i stand til at se, at problemløsninger ikke er givne på forhånd, men at de skabes gennem arbejdsprocesserne. Projektarbejdsformen svarer desuden ganske nøje til den arbejdsformen i langt de fleste jobsituationer, (se evt.undersøgelse om arbejdsgivernes vurdering af projektkompetencer side 27.) Det betyder, at der udover de læringsmæssige fordele løbende sker en udvikling og professionalisering af jeres projektkompetence. PROJEKTLEDELSE PLANLÆGNING OG STYRING Styring af studieprojekter Styring af projekter i jobsammenhæng Målet med dette afsnit er, at give jer mulighed for at få et grundlæggende kendskab til projektplanlægning og projektstyring. Det at kunne planlægge og styre sine projekter, er en central kompetence i forhold til såvel studie som fremtidig jobsituation. I forhold til studiet er det vigtigt at kunne prioritere den tid man bruger på projektets enkelte elementer, således at man ved projektets afslutning rent faktisk har opnået den grad af faglig bredde og dybde, som kræves for at kunne opfylde studieordningens målsætning og dermed bestå eksamen. I forhold til en fremtidig jobsituation ville alle projekter være begrænset af såvel tidsmæssige som økonomiske ressourcer. Også i denne situation er det tvingende nødvendigt, at alle projektets elementer gennemarbejdes inden for de givne rammer, således at kunden ved projektets afslutning får den ydelse, der ligger til grund for samarbejdsaftalen. Hvad er et projekt Projekter er kendetegnet ved, at der er tale om arbejdsopgaver, der er afgrænset i forhold til omgivelserne f.eks. ved at noget vedrører/er relevant for projektet, men andet ikke er det. Afgrænsningen i forhold til omverdenen sker i forhold til: Indhold Tid Ressourcer Samtidig er afgrænsningen sjældent klar/umiddelbart indlysende fra starten. En del af projektopgaven er altså at få foretaget denne afgrænsning. At afgrænsningen ikke er indbygget i projektet betyder samtidig, at den afgrænsning, der kommer til at kendetegne det pågældende projekt beror på valg, og ikke/i langt mindre grad på objektivt givne forhold. Og her findes én af begrundelserne for projektplanlægning og styring: Side 19 af 37

20 Man må løbende sikre sig, at projektet udvikler sig inden for de afgrænsninger (såvel indhold som form) projektgruppen i fællesskab har valgt. Forudsætninger for projektafgrænsning Forudsætningerne for at kunne afgrænse projektet, og dermed den første forudsætning for at planlægge og styre projektforløbet er, at: Der er et klart mål med projektet - resultat Man vælger, hvad der er relevant indhold for at nå det mål indhold Man vælger, hvordan man vil nå det mål proces/metode Man løbende evaluerer, hvordan arbejdet forløber - vurdering Man i nødvendigt omfang justerer såvel mål, som indhold og metode regulering Præcis planlægning af et projekt er en umulighed. Der kan aldrig på forhånd gives en fuldstændig beskrivelse af, hvad gruppen skal igennem af såvel indholdsmæssige som procesmæssige aktiviteter for at løse opgaven Det betyder ikke, at man skal lade være, at planlægning er spildt arbejde. Forudsætninger for meningsfuld planlægning Der er nogle få forhold, som er afgørende for, at man kan tale om meningsfuld planlægning: Alle skal deltage. Planen er en præcisering af, hvad det er for en opgave/forløb den enkelte og gruppen som helhed har forpligtiget sig over for. En plan, alle har udarbejdet, kan ikke efterfølgende afvises som de andres vanvittige idé. Planen skal være realistisk. En plan er aldrig rigtig, men den skal være realistisk. Men hvad er realistisk? Er det det, vi med sikkerhed ved, at vi kan nå, eller det vi tror, vi kan nå, hvis vi spænder buen hårdt? Planlægning er en løbende aktivitet. Det er umuligt fra starten at planlægge hele projektforløbet i detaljer. Man må starte med en oversigtplan for hele projektet, og nøjes med at detailplanlægge de indledende aktiviteter. Hvordan planlægger man Projektplanlægningen skal give overblik over: Projektets indhold Sammenhæng mellem projektets enkelte dele Ressourcer: bemanding, tid, hjælpemidler (PC ere, laboratoriebehov mv) Side 20 af 37

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold PORTFOLIO-GUIDE Indhold Portfoliometoden. Portfolio og læreprocessen. Praksisrelation og videnskabelighed Portfolio og vejlederens rolle Den private portfolio Det fælles vejledningsrum Eksamensportfolioen

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2009 HTX

Læs mere

Projektstyring og konflikthåndtering:

Projektstyring og konflikthåndtering: Samarbejde, Læring og Projektmanagement SLP 10 Projektstyring og konflikthåndtering: Erfaringer fra procesanalyserne Gruppemødet Konflikthåndtering Projektstyring Opgaver 1 Erfaringer fra procesanalyserne:

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget Eksempel på milepælsplanlægning Projektledelse bygger på målstyring. Det er ofte det eneste projektlederen har at holde fast i det eller de mål som skal realiseres. Projektledelse uden mål er en illusion.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Projektdesign. Projektdesign. Projektdesign. Mål: Midler/program: At I opnår en forståelse for hvad et projektdesign er.

Projektdesign. Projektdesign. Projektdesign. Mål: Midler/program: At I opnår en forståelse for hvad et projektdesign er. Projektdesign Mål: At I opnår en forståelse for hvad et projektdesign er. 1 Midler/program: Projektdesign Hvad er et projektdesign? Mål, midler, dokumenter og status for såvel projektet som processen Eksempler

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere