Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser"

Transkript

1 Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER Indhold: 1 Hvad man kan bøje 2 Hvorfor man bøjer 3 Substantiver 4 Pronominer 5 Artikler 6 Adjektiver 7 En lille digression 8 Verber 9 Kongruens 10 Adverbier 11 Talord 12 Opsamling 1 Hvad man kan bøje Man kan bøje knæ, man kan bøje armen, og man kan bøje af. Det jeg her prøver at bøje i neon, er at der ikke er noget særlig mærkeligt ved at man også kan bøje ord. Det har man faktisk kunnet i flere tusinde år. På latin hedder bøjning fleksion (vi kender fleks- fra fremmedordet fleksibel bøjelig ). Og det billede der ligger bag, er formentlig at vi har en grundform, der er lige, og nogle bøjede former (der er eksede...): bøj bøj bøj bøj bøj e e e e r t d s e Spøg til side. Det er ikke alle ord der kan bøjes. De ord der kan bøjes på dansk, er følgende ordklasser: Substantiver (navneord) fx gris grisen, grise, grisenes Pronominer (stedord) fx jeg mig, min; han ham, hans Adjektiver (tillægsord) fx sød søde, sødt, sødere, sødest Verber (udsagnsord) fx hente hentede, hentet, hentende, hentes Desuden findes der ordklasser der har noget der ligner en bøjning: Artikler (kendeord) fx en, et, den, det, de Adverbier (biord) fx op oppe, ned nede, ind inde, ud ude Talord fx tre tredie, trediedel Og så er der de ordklasser der absolut ikke kan bøjes: Præpositioner (forholdsord) fx af, i, på, til, under, ved Konjunktioner (bindeord) fx og, men, eller, når, hvis Interjektioner (udråbsord) fx nå, tja, ja, nej, hurra, øv, basta Bøjning foregår oftest ved at man tilføjer endelser, som i hente henter, hentede, hentet. Men det kan også ske at vi laver lidt om på grundformen, som fx i bog bøger, sige sagde. Og vi kan desuden bruge en helt anden form, som fx i gå gik, god bedre, hun hende. Det væsentlige ved en bøjning er at den danner et mønster for den ordklasse der bøjes. Herved adskiller bøjning sig fra afledning. Afledning giver oftest et helt nyt ord, fx ren der kan afledes til fx uren, forurene, forurening. Det danner ikke noget gennemgående mønster der kan 1

2 bruges ved andre adjektiver (fx svær usvær, forusvære, forusværing???). Se også kapitel 4 om ordforrådet. 2 Hvorfor man bøjer Der er sprog der bøjer ordene mere end dansk. Der er også sprog der bøjer mindre, og de har så andre mekanismer til at sikre at det alligevel bliver forståeligt. Det danske system er sådan indrettet at vi dårligt kan undvære de bøjninger vi har. Opgave 1: I nedenstående læserbrev i Politiken (under overskriften DF's hykleri) er bøjede former erstattet med grundformer, og grundformer med bøjede former. Omskriv det så det kommer til at lyde rigtigt. Nu hvor en flokke ung jyde have begå massevoldtægten, forvente mig at Dansk Folkeparti forlange at al jyde sende hjem hvor de komme fra, og at der skullet tage tiltaget til at jyske kulturen ikke besmitte den dansk. Al anden vil var hykleriske. Resten af dette kapitel er jævnt kedeligt. Dels fordi du kan det i forvejen hvis du kan dansk du er blot ikke klar over hvor meget du kan. Og dels fordi bøjningsmønstre kun kan fremstilles som remser, og det er jo aldrig særlig muntert. Kun i tekst-sammenhæng er bøjning betydningsfuldt (som i opgave 1). Når vi alligevel skal have det med, er det fordi man har brug for at vide hvad bøjning er for noget. Sagen er at vi kender formerne på den måde at ved hvordan de bruges, dvs hvordan de fungerer. Vi ved bare ikke at vi ved det Men forskellen mellem form og funktion er nyttig, som vi skal se senere. 3 Substantiver Substantiver kan bøjes på tre forskellige måder. Substantivernes talbøjning Substantiver bøjes i singularis (ental) pluralis (flertal). Der findes tre forskellige pluralis-endelser på dansk: Singularis bil hund får Pluralis bil-er hund-e får (-Ø) (-Ø betyder nul-endelse.) Hertil kommer så en del variationer i grundformen, fx cykel cykler (bortfald af e) kat katte (konsonant-fordobling) mand mænd (vokal-skifte) Desuden har vi tilegnet os en engelsk pluralis-endelse (som næsten altid er s): drink hotdog drinks hotdogs men den er så usikker at vi ofte bruger pluralis-formen i singularis (Vil du ikke ha en hotdogs?). Og vi har enkelte tilfælde af latinske pluralis-former, fx faktum fakta, serum sera, eller italiensk risiko risici, men dem føler vi os heller ikke helt hjemme i (risikøer er nok mere almindeligt, og fakta bruges ofte som singularis). 2

3 Omvendt tager låneord som gymnasium og studium ofte farve af pluralis-formen (gymnasier og studier), og bliver i singularis til gymnasie og studie. (Et studie er fx et radiostudie, og altså egentlig noget andet end fx et studium ved universitetet.) Bestemthed i substantiverne findes både i singularis og pluralis: Ubestemt Bestemt Singularis hund hund-en (fælleskøn) sund sund-et (intetkøn) Pluralis katte katte-ne bøger bøger-ne får får-e-ne jægere jæger-ne Også her kan der være uregelmæssigheder, som i gymnasium gymnasiet. Opgave 2: I eksemplerne får-e-ne og jæger-ne ser vi en afvigelse vi kunne jo godt have haft får-ne og jæger-e-ne. Prøv selv at formulere regler for ord som får og jægere. (Men pas på ord som kurer, med tryk på sidste stavelse.) Køn er ikke en bøjning, men en fast bestanddel af hvert substantiv. På dansk har substantiverne to køn: Fælleskøn fx en kvinde kvinden, en stol stolen Intetkøn fx et barn barnet, et bord bordet Vi kan ikke bøje fx barn i køn det er altid intetkøn, ligesom fx et menneske, et medlem. Der er ikke nogen logik i tildelingen af køn, heller ikke på andre europæiske sprog. Tysk har fx tre køn: hankøn fx der Affe ( aben ), hunkøn fx die Schlange ( slangen ) og intetkøn fx das Mädchen ( pigen ). Det grammatiske køn har som man kan se intet med naturligt køn at gøre. Bøjet efterhængt bestemthed (som i hund-en) er noget specielt for de nordiske sprog. De fleste andre sprog bruger foranstillet artikel (kendeord), fx engelsk the, tysk der, die, das, eller fransk le, la. Det samme gør vestjysk, hvor æ hund svarer til hunden. Nogle sprog, fx latin og russisk, har ingen bestemthed, hverken efterhængt eller foranstillet. Her må man så gætte sig til om dominus betyder en herre eller herren. Kasus i substantiverne det er der ikke meget af på dansk. Vi har ud over grundformen kun en genitiv (ejefald), der dannes med endelsen -s: Han har ikke hunds ret i sit eget hus. Lærerens ulyst til at rette opgaverne er næppe mindre end elevernes modvilje mod at skrive dem. På dansk bruges genitiv alene til at binde to nominaler sammen (som i hunds ret, lærerens ulyst, elevernes modvilje), dvs de danner tilsammen én benævnelse. På nogle andre sprog har man en del flere kasus, som så også kan bruges til andre ting. Fx latin nedenstående oversigt viser de latinske kasus i singularis. Hertil kommer så et lignende antal kasusformer i pluralis. Og det er ikke engang det meste man kan have på ungarsk har man fx over 20 kasus. 3

4 Nominativ (nævnefald) dominus herre femina dame grundformen, der bruges som subjekt (grundled) Vokativ (påkaldefald) domine femina der bruges til påkalde, som på dansk i Oh, Herre! Akkusativ (genstandsfald) dominum feminam der bruges som direkte objekt (genstandsled), samt efter visse præpositioner (forholdsord) Genitiv (ejefald) domini feminae der bruges nogenlunde som på dansk, blot efterstillet, som i viae Domini Herrens veje. Dativ (hensynsfald) domino feminae der bruges som indirekte objekt (hensynsled), samt i enkelte andre tilfælde. Ablativ ( fra-kasus ) domino femina der bruges efter visse præpositioner, samt i visse andre forbindelser. De tre danske typer af bøjningsendelser placeres i en bestemt rækkefølge: pluralis bestemt genitiv bil -er -ne -s Der er ikke noget der hedder bil-s-er-ne eller bil-er-s-ne eller bil-ener. Den regel er ikke naturgivet sådan er det bare på dansk. (Bortset fra enkelte faste ældre udtryk, som dødsens alvorlig, al landsens ulykker, med dobbelt genitiv-s.) 4 Pronominer Der er to bøjningsmønstre for pronominer. Det ene mønster er de personlige pronominers bøjning. Den tager hensyn til 3 personer, samt tal og kasus. Mønstret ser således ud: Nominativ Akkusativ Genitiv 1.pers.sing. jeg mig min plur. vi os vores 2.pers.sing. du dig din plur. I jer jeres 3.pers.sing. han, hun ham, hende hans, hendes den, det den, det dens, dets plur. de dem deres Det andet mønster er simplere. Det omfatter en Grundform (G), en bøjet form på -t, og en bøjet form på -e. Vi kan kalde det Gtebøjningen. Den gælder for tre af genitivs-formerne ovenfor de kaldes også de possessive pronominer (ejestedord): Grundform -t -e min mit mine din dit dine (vor vort vore) sin sit sine Vor og vort er ikke almindelige mere, undtagen i højtidelig sprogbrug. I stedet bruges vores. Jeres og deres har tidligere været bøjet i lignende former, men de findes nu kun dialektalt. 4

5 Sin, sit og sine kaldes refleksive pronominer (tilbagevisende stedord). Her findes desuden et enkelt der ikke er possessivt: sig, der bruges som objekt i sætningen, fx Han vaskede sig, eller efter præposition, fx Han tog sæben med sig. De refleksive pronominer bruges til at vise tilbage til sætningens grundled (subjekt), som fx Han tog sin hat og gik sig en tur. Men de bruges ikke i alle danske dialekter. Især i jysk kan man undertiden høre Han tog hans hat og gik hans vej. Beslægtet med de refleksive pronominer er de reciprokke pronominer (gensidige stedord): hinanden og hverandre. Desuden gælder Gte-bøjningen for enkelte andre pronominer. For det første de demonstrative pronominer (påpegende stedord): denne dette disse Som demonstrativer kan desuden bruges dén og dét, med eftertryk (ofte i formen den her, det der). For det andet de interrogative pronominer (spørgende stedord): hvilken hvilket hvilke Blandt de interrogative er også der en del der ikke bøjes: hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorfor. Og for det tredie en del ubestemte pronominer: nogen noget nogle ingen intet ingen anden andet andre al alt alle hel helt hele (liden) lidt få (megen) meget mange (mangen mangt) mange Ordene i parentes bruges sjældent nu om dage. Opgave 3: Gte-bøjningen for pronominer tager hensyn til køn og tal. Prøv selv at formulere reglerne. Der findes en sjette type pronominer, der er ubøjede. Det er de relative pronominer (henførende stedord): Den der skriver d i gjort, han skal ha sin ende smurt. Det er en regel som mange glemmer. Både der og som kan også bruges som andet end relativer: Der er noget i luften... (ubestemt subjekt grundled ) Det er varmt som på en sommerdag. (sammenligning) 5 Artikler De danske artikler danner følgende mønster: Fælleskøn Intetkøn Pluralis Ubestemt en et Bestemt den det de Det er faktisk det samme mønster som for pronominernes Gtebøjning, bortset fra at pronominerne ikke har forskellige former i bestemt-ubestemt. Artiklerne bruges som forled i benævnelser, fx en sjov hat, det gamle træ, de flinke elever. Hvis der ikke er noget adjektiv i bestemt form, bruges i stedet efterhængt bestemthedsendelse: træet, eleverne. 5

6 6 Adjektiver Adjektiver bøjes på to måder. Den ene er Gte-bøjningen: Grundform -t -e sød sødt søde dejlig dejligt dejlige god godt gode slet slet slette øde øde øde Læg mærke til at slet og øde er afvigende (kan du formulere en regel om hvordan?). Opgave 4: Her kommer nogle eksempler på hvordan Gtebøjningen bruges ved adjektiverne. Kan du formulere reglerne? (De er lidt anderledes end for pronominerne.) Edens Have, den var smuk. Store farer var der dog. Eva fandt et usselt æble. Adam åd, det usle skrog. Livet udenfor var hårdt. Ørene var røde. Så fik Eva søde børn. Nu er de alle døde. Vink: Læg mærke til køn, tal og bestemthed. (PS: Hvad forskel gør kommaet efter åd?) Den anden adjektivbøjning er gradbøjningen, som danner følgende mønster: 1.grad (positiv) 2.grad (komparativ) 3.grad (superlativ) sød sødere sødest klog klogere klogest kvik kvikkere kvikkest vidunderlig vidunderligere vidunderligst mere vidunderlig mest vidunderlig professionel mere professionel mest professionel Nogle adjektiver (især de lange eller fremmede) gradbøjes ikke med endelse, men med foranstillet mere mest. 7 En lille digression (sidespring) Det er ikke nogen tilfældighed at vi har både vidunderlig-ere (-st) og mere (mest) vidunderligt. Forskellen er at vi kan have både en morfologisk bøjning (med tilføjet endelse, fx sødere, eller med ændret ordform, fx bedre) og et syntaktisk udtryk (ved sammenstilling af ord). Den forskel går igen ved en række forskellige bøjninger: Morfologisk Syntaktisk Adjektivisk underlig-ere/-st mere/mest underlig gradbøjning quick-er more beautiful (engelsk) plus belle (fransk smukkere ) la plus belle ( den smukkeste ) Substantivisk bogen den (store) bog bestemthed the book (engelsk) das Buch (tysk) le livre (fransk) Verbal- læstes blev læst 6

7 bøjning was read (engelsk) læste, read was reading (engelsk) scripsi (latin) jeg har skrevet Der har i de indo-europæiske sprog været en tendens til overgang fra morfologisk (som eksemplificeret i latin) til syntaktisk udtryk (som i dansk, engelsk, tysk, fransk). Årsagen hertil er formentlig en svækket udtale af endelser og et deraf følgende behov for hjælpe-ord. Men de fleste af de indoeuropæiske sprog har eksempler på både morfologiske og syntaktiske former. 8 Verber Verberne er den ordklasse der har den mest komplicerede bøjning på dansk. Dels er der mange former, og dels er der en del uregelmæssigheder. Her kommer de morfologiske former: to svage' bøjninger en stærk bøjn. 1 Imperativ (bydemåde) regn læs skriv 2 Infinitiv (navnemåde) (at) regne (at) læse (at) skrive 3 passiv (at) regnes (at) læses (at) skrives 4 Præsens (nutid) regner læser skriver 5 passiv regnes læses skrives 6 Præteritum (datid) regnede læste skrev 7 passiv regnedes læstes 8 Perfektum participium (kort tillægsmåde) regnet læst skrevet 9 Præsens participium (lang tillægsmåde) regnende læsende skrivende Læg mærke til at den korteste form er imperativen. Alligevel regner man som regel infinitiven som grundform. Hertil kommer så en del syntaktiske udtryk, dvs i stedet for et enkelt verbum får vi en verbalgruppe. Med hjælpeverberne have eller være + perfektum participium dannes før-tider : 10 Perfektum har regnet har læst har skrevet (før nutid) er sluttet er rejst er fløjet 11 Plusquamperfektum havde regnet havde læst havde skrevet (før datid) var sluttet var rejst var fløjet Reglerne for hvornår vi bruger have, og hvornår være, er ikke helt ligetil, men beherskes uden besvær af folk med dansk modersmål. Med hjælpeverbet blive + perfektum participium dannes syntaktisk passiv: Syntaktisk Morfologisk Imperativ: Bliv opereret inden det bliver værre. Infinitiv: Bogen fortjener at blive læst. at læses Præsens: Opgaverne bliver givet af læreren. gives Præteritum: Bogen blev læst af alle eleverne. læstes Perfektum: Bogen er blevet læst. Plusquamperfektum: Bogen var blevet læst. Som alternativer til de to sidste findes også bogen er læst og bogen var læst. 7

8 Et staveproblem En af de oftest forekommende stavefejl skyldes verber der ender på -re i infinitiv, fx køre, fare, repetere. De udtales nøjagtig som de tilsvarende præsens-former: kører, farer, repeterer. Har man det problem, kan man prøve at erstatte med et verbum med tydelig udtaleforskel, fx læse læser, rejse rejser. Altså: Jeg sidder og repeterer (læser). Jeg skal ud at køre (rejse). Det gør det ikke nemmere at og og at i de to sætninger begge udtales å. Men foran infinitiv er det altså oftest et at, og foran præsens er det et og. 9 Kongruens Kongruens betyder overensstemmelse i bøjning. Nogle vil måske kende det fra engelsk, nemlig som forskellen mellem fx he lives (3. person singularis i præsens) og I / you / we / they live (alle andre former i præsens). Den kongruens er altså en 'enighed' mellem grundleddet (subjektet) og udsagnsleddet (verballeddet). (På engelsk hedder kongruens faktisk concord enighed.) Samme type kongruens fandtes også i ældre dansk, som en forskel mellem stjernen blinker og de gyldne stjerner blinke (fra Dejlig er den Himmel blå). Men den fandtes kun i højtideligt skriftsprog, og den forsvandt helt omkring år 1900 (i talesproget var den på vej ud allerede i 1300-tallet). H.C.Andersen bruger den undertiden. I nogle andre sprog er kongruensen mellem subjekt og verballed langt mere udviklet så meget at selve subjektet ofte udelades, fx på latin, spansk og italiensk. Således på latin: te am-o me am-as me am-at dig elsker-jeg mig elsker-du mig elsker-han/hun Men kongruens findes også andre steder i sproget, fx på dansk i forskellen mellem en lang time og et langt minut (kongruens i køn mellem substantivet time/minut og forleddene en lang/et langt). Eller i forskellen mellem dette år og disse år (kongruens i tal selvom substantivet år ikke viser pluralis). 10 Adverbier De fleste adverbier bøjes ikke, som fx kun, også, ikke, temmelig. Det gælder også de adverbier der er dannet af adjektiver, som fx Han danser smukt, synger dejligt, men taler elendigt. Godt nok har de en form der ligner adjektivernes intetkønsform, men når de bruges som adverbier (her om måden han danser, synger og taler på), har de kun formen med t, som er afledt af det tilsvarende adjektiv, og ikke medlem af Gte-bøjningen. (Dog må det siges at det t der er aflednings-suffiks, ikke udtales i alle dialekter.) Til gengæld kan de adverbier der er afledt af adjektiver, gradbøjes på samme måde som adjektiverne (fx Bilen kører hurtigt /hurtigere /hurtigst). På andre sprog afledes adverbier ved andre typer suffikser, fx på engelsk ved hjælp af ly (fx beautiful-ly, bad-ly) eller på fransk ved hjælp af ment (fx lente langsom lente-ment). På tysk bruges adjektivernes grundform som adverbium, uden aflednings-suffiks. Herudover har vi et sæt af små adverbier der bøjes med e: Flaget tages ned når solen er nede. 8

9 Lyset gik ud Når smerten går over, Stik skruen skråt op, Stik piben ind, Jeg tager bort, Når jeg kommer hjem, og så var den historie ude. er sygdommen ovre. og drej til den er helt oppe. og hold den inde! og jeg er borte i tre dage. bliver jeg hjemme. Opgave 5: Forestil dig at du skal forklare en udlænding hvad forskellen er mellem grundformen og e-formen. Hvordan vil du gøre det? 11 Talord Vi har på dansk tre slags talord: Mængdetal Ordenstal Brøker (kardinaltal) (ordinaltal) én første hel to anden / andet halv tre tredie trediedel fire fjerde fjerdedel fem femte femtedel ti tiende tiendedel tyve tyvende tyvendedel tredive tredivte tredivtedel fyrre fyrretyvende fyrretyvendedel halvtreds halvtredsindstyvende halvtredsindstyvendedel hundred(e) hundrede hundrededel tusind(e) tusinde tusindedel Om der er tale om en egentlig bøjning er nok tvivlsomt. Ordenstallene er meget uregelmæssige, og brøkerne er sammensatte substantiver, med del som sidsteled. Men de danner alligevel et regelmæssigt overordnet mønster. Tager vi en fjerde type talord med (ener/etter, toer, treer, osv), kan der ikke være tvivl om at det er afledning, af samme type som dansk-er, jæg-er, og det nye ord ned-er, der vist kun forekommer i bestemt form: Det er bare nederen. Halvtreds Vi skal nok lige have forklaringen på de danske tal som både svenskere og nordmænd kalder femti, seksti, syvti, osv. Vi må begynde med sammensætningen halv-anden (1,5), som betyder 'halvvejs til den anden'. I ældre sprog har man også halvtredie (2,5), halvfjerde (3,5), og halvfemte. Desuden har vi ordet sind, som også kan betyde 'gang' (vi har det stadig i nogensinde). Derefter er det forholdsvis simpelt: 2,5 x 20 halvtredie sinds tyve halvtred-s(inds-tyve) 50 3 x 20 tre sinds tyve tre-s(inds-tyve) 60 3,5 x 20 halvfjerde sinds tyve halvfjerd-s(inds-tyve) 70 4 x 20 fire sinds tyve fir-s(inds-tyve) 80 4,5 x 20 halvfemte sinds tyve halvfem-s(inds-tyve) 90 Det forklarer hvorfor der er forskel mellem halvtreds (med d) og tres (uden d). Hvorfor vi har talt i tyvere (med både fingre og tæer?) når vores naboer tæller i tiere det er ikke let at sige. 12 Opsamling Den letteste måde at kende ordklasserne fra hinanden på, er ved at se på deres bøjning. Substantiverne bøjes i bestemthed (foruden tal og genitiv). Verberne bøjes i tid (foruden en del andre former). De fleste adjektiver gradbøjes (foruden Gte-bøjningen). Pronominerne er noget af en rodekasse der spænder fra jeg over alt til ingen, med mere eller mindre omfattende bøjnings- 9

10 mønstre. Artiklerne lærer vi udenad (en, et, den, det, de). Og talordene er nogenlunde til at tage og føle på. De øvrige (adverbier, præpositioner, konjunktioner og interjektioner) bøjes ikke eller sjældent. Men de bruges forskelligt i sætninger, som vi skal se senere. 10

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Dansk i Hjælpeskolen

Dansk i Hjælpeskolen Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Dansk AVU Basis-G Grammatik

Dansk AVU Basis-G Grammatik Dansk AVU Basis-G Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.04 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen. Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

La Gramática. Spansk grammatik

La Gramática. Spansk grammatik GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Engelsk grammatik. - en kort oversigt. Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider)

Engelsk grammatik. - en kort oversigt. Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider) Engelsk grammatik - en kort oversigt Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider) NAVNEORD (substantiver)...2 Ejefald (genitiv)...2 KENDEORD (artikler)...2 UDSAGNSORD

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Retskrivningsprøve 9. klasse

Retskrivningsprøve 9. klasse Retskrivningsprøve9.klasse Pendulord Elevensnavn: Førstedel a) Etafde b) Enbjørnetjenestehar enuvendingogerblevettilet eller detssynonym;et pendulord.deterdet,dennetekst om,for deerfå,kommerder flereafdedrilske

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen Indføring i dansk grammatik for folkeskolen NAVN: Klasse: 7. - 9. klassetrin 1. udg. 07-04-2012, København Af Finn Dalum Larsen København Navn: klasse: 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER GRAMMATIK? 5 Vigtige

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015:

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Uge 33 Udlevering af materialer og ultrakort gennemgang af curriculum. Uge 34 London Town ( Textbook side 13 ) 24 Hours in London ( T side 14+15 ) To be i nutid

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Kapitel 8 BENÆVNELSER

Kapitel 8 BENÆVNELSER Kapitel 8 BENÆVNELSER Indhold: 1 Paradis 2 Hvad skal vi med substantiver? 3 Adjektiver/tillægsord 4 Pronominer/stedord 5 Den lille pige med svovlstikkerne 6 Artikler/kendeord 7 Ordgrupper 8 En heks heksen

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

4 Et adjektiv bruges til at beskrive et verbum 5 Et adjektiv bruges bl.a. til at beskrive mennesker eller ting.

4 Et adjektiv bruges til at beskrive et verbum 5 Et adjektiv bruges bl.a. til at beskrive mennesker eller ting. Hvad er et adjektik? 1. Navn: 2. Et adjektiv kaldes også på dansk for et 1 udsagnsord 2 navneord 3 tillægsord 4 småord 5 biord 3. Sæt kryds ved de rigtige påstande 1 Et adjektiv bruges til at beskrive

Læs mere

Engelsk grammatik. - en kort oversigt. Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken

Engelsk grammatik. - en kort oversigt. Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken Engelsk grammatik - en kort oversigt Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken NAVNEORD (substantiver)... 2 Ejefald (genitiv)... 2 KENDEORD (artikler)... 3 UDSAGNSORD (verber)...

Læs mere

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om

Læs mere

Retskrivningsprøve 8. klasse

Retskrivningsprøve 8. klasse Retskrivningsprøve8.klasse Hollywood Elevensnavn: Førstedel a) Selvom b) Derer gaderidenneverden,hvisnavneisigselvklingeraf natteliv, kosmopolitiskjetsetlirog storbyscenografier.sådanengadeersunsetstripilos

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Halvfjerds derfor! Forlaget Mañana

Halvfjerds derfor! Forlaget Mañana Erik Bjerre og Pernille Pind Halvfjerds derfor! Forlaget Mañana Erik Bjerre og Pernille Pind Halvfjerds derfor Forlaget Mañana Når den danske konge, Harald Blåtand (ca. 958-987), på en af sine mange rejser

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2012 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Arabisk A Hakam

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau E marts 2013 Marts 2013 Niveau E Navn: Klasse: www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau E marts 2013 Marts 2013 Niveau E Navn: Klasse: www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau E Navn: Klasse: 1 Sammensatte ord. Hedder det påskeferie eller påske ferie? Gækkebrev eller gække brev? En af de mest almindelige stavefejl er, at man deler sammensatte ord. Det ses ofte

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Vi lærer grammatik Med. Selvtillids- loven

Vi lærer grammatik Med. Selvtillids- loven Vi lærer grammatik Med Selvtillids- loven Maria Monrad Lundsteen 2013 1 Substantiver OVERSIGT OVER ORDKLASSER PÅ DANSK ord der betegner levende væsener, ting og begreber f.eks. menneske, hund, skovl, følelse,

Læs mere

KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG

KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG C KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG 2 INDHOLD SIDE 3 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 6 SIDE 7 SIDE 7 SIDE

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Grammatisk kompetens

Grammatisk kompetens Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,

Læs mere

Årsplan for tysk 7.klasse 2015/2016

Årsplan for tysk 7.klasse 2015/2016 Årsplan for tysk 7.klasse 2015/2016 Antal lektioner Kompetencemål Færdigheds og vidensområder hovedindholdet af talt tysk 7 moduler om nære. at. lytte efter hovedindhold 3 moduler. den Forløb/stofområder

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

December 2014 Niveau D

December 2014 Niveau D December 2014 Niveau D Navn: Klasse: 1 Månedens tekst. Find betydningen af de markerede ord skriv dem korrekt i rammen. 1. Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinke,

Læs mere