Samarbejde og Problemløsning med Udfordrede Børn et bud på en metode til inklusion, der anfægter relevansen af diagnoser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde og Problemløsning med Udfordrede Børn et bud på en metode til inklusion, der anfægter relevansen af diagnoser"

Transkript

1 Inge Brink Nielsen December 2010 Samarbejde og Problemløsning med Udfordrede Børn et bud på en metode til inklusion, der anfægter relevansen af diagnoser For nogle år siden måtte den daværende undervisningsminister Bertel Haarder på et tidspunkt konstatere, at endnu ikke alle skoler - trods lovbud om det - havde formuleret en mobbepolitik. Hans reaktion var en udtalelse om, at så ville han sanktionere de skoler, der ikke levede op til loven. Et eksempel på, hvad vi i vores samfund har at stille op med uønsket adfærd. Og at vi ikke ser noget problem i, at der ikke er overensstemmelse imellem det vi siger, og det, vi gør Min baggrund for at skrive denne artikel om undervisningsmiljø med inklusion som særligt perspektiv er flere. Jeg har 25 års undervisningserfaring fra gymnasieskolen. Desuden har jeg de sidste 10 år først på deltidsbasis, og de seneste 2 år på fuld tid været beskæftiget med kurser i kommunikation og konfliktløsning. De første 6 år som certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation. De seneste 4 år har jeg næsten udelukkende beskæftiget med metoden Collaborative Problem Solving, en metode udarbejdet af den amerikanske psykolog og professor fra Harvard Medical School, Ross Greene. Metoden er baseret på forskning i adfærd og reaktion hos børn og unge med diagnoser som ADHD, Tourettes syndrom, Aspergers, autisme, OCD (tvangsforstyrrelser), Oppositionel adfærdsforstyrrelse, ikkeverbale indlæringsvanskeligheder, maniodepression, m.m. Jeg har holder kurser, foredrag og laver supervision på folkeskoler, på heldagsskoler, behandlingshjem, efterskoler, specialbørnehaver m.m. Jeg er i år påbegyndt et 3-årigt forløb for alle lærere og pædagoger ved Blåvandshuk Skole i Varde Kommune, som har inklusion som målsætning for sine institutioner. Desuden holder jeg forældrekurser for forældre til børn med store adfærdsmæssige udfordringer, med og uden diagnoser. På disse kurser bliver der ofte udtrykt stor frustration og smerte over mangel på passende skoletilbud til normaltbegavede børn med særlige vanskeligheder og sårbarheder. Samarbejde og Problemløsning med Udfordrede Børn Det er mit ønske med det følgende at beskrive en tilgang til elevers udfordrende adfærd, som er inkluderende derved, at den tager udgangspunkt i det enkelte barns specifikke konkrete udfordringer og ikke baserer sig på diagnoser. Det er mit ønske at foreslå, at denne tilgang i sidste ende overflødiggør skelnen mellem normal- og specialundervisning. Undervisningsmiljø handler om lugten i bageriet. Den voksne er ansvarlig for lugten i bageriet (Jesper Juul), så for mig handler kvaliteten af undervisningmiljøet af: - hvordan motiverer læreren eleverne? - hvordan håndterer læreren den enkelte elevs adfærdsmæssige udfordring uanset om det drejer sig om: - Kulturelt betingede måder at tænke og agere på (f.eks. adfærd betegnet som dårlig eller utilpasset opførsel ) - Særlig sårbarhed måske betinget af biologiske faktorer i samspil med sociale elementer (Søren hertz) 1

2 Dette er vigtigt, fordi det for mig er en grundantagelse, at alle til enhver tid gør deres bedste for at få deres behov, anliggende tilgodeset, for at opnå noget positivt for sig selv. Det er elevernes handlinger, der nogle gange er uhensigtsmæssige ikke deres ønsker om at blive taget i betragtning. For mig er utilpasset adfærd udtryk for uløste problemer, anliggender der ikke er taget i betragtning og muligvis et behov for træning af eksekutive, kognitive og/ eller sociale færdigheder. Undervisningsmiljøets kvalitet kan derfor for mig måles på evnerne hos lærere og elever til at se, rumme og tage andres anliggender i betragtning. Og på evnen til at bibringe de udfordrede elever mere hensigtsmæssige måder at opnå dét, de gerne vil på. Metoden tager udgangspunkt i Ross Greenes metode Collaborative Problem Solving og metodikken er tilpasset dansk pædagogisk og demokratisk tradition og udarbejdet på basis af mine erfaringer som lærer, og som certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation.. Om CPS, Samarbejdsbaseret Problemløsning Ross Greene har beskrevet sin metode Samarbejdsbaseret Problemløsning først i bogen Det eksplosive Barn (4. udg. 2009) og siden i Fortabt i Skolen (2009). Grundantagelsen i bogen er, at børn opfører sig ordentligt, hvis de kan, og hvis de ikke kan, er det fordi de af omgivelserne, af skolen, af deres forældre bliver mødt med forventninger der overgår deres evner på bestemte områder, som har med fleksibilitet, frustrationsudholdenhed og samarbejdsevner at gøre. En anden grundantagelse er, at hvis vi har med et barn at gøre, hvis evne til fleksibilitet ikke er, som vi forventer og møder det barn med samme mangel på fleksibilitet, kan dette i sig selv afstedkomme en eksplosiv reaktion hos barnet. Metoden interesserer sig altså i høj grad for den voksnes andel i kommunikationen med eleven. Samarbejdsbaseret Problemløsning omfatter derfor to elementer: 1) at identificere de uløste problemer i et givet barns/elevs liv, som afstedkommer eksplosiv eller udfordrende adfærd. Hertil bruges et særligt skema til situationsanalyse (se: redskaber og øvelsesark). Det er et centralt kendetegn for denne liste til kortlægning af et barns vanskeligheder, at den ikke nævner eller fokuserer på diagnoser. Det handler om at få et billede af de helt konkrete udfordringer i barnets liv: hvad der går lige forud for en elevs værste øjeblikke (= eksplosion eller implosion). Et uløst problem kan f.eks. være at komme i gang med eller at fuldføre en opgave, samvær med en bestemt skolekammerat eller lærer, opførsel i frikvarterer eller tabe i spil. Situationsanalysen skal også omfatte også nogle bud på, hvilke kognitive, eksekutive eller sociale færdigheder, der ligger til grund for elevens udfordringer og dermed eksplosive eller udfordrende adfærd. F.eks. at have besvær med at håndtere skift, med at overveje flere tanker eller ideer på samme tid, med at udtrykke interesser, behov eller tanker med ord; besvær med at se de grå nuancer/tænker konkret eller sort/hvidt, eller at have besvær med at indlede en samtale, komme ind i en gruppe, at have besvær med at fornemme, hvordan adfærd påvirker andre mennesker eller at forstå andre mennesker perspektiv. Alt sammen universelle færdigheder og kompetencer, som vi voksne tager for givet, er til stede hos børn og unge i alderssvarende omfang. Og det er her det kan forekomme, at vi med vores forventninger og krav til barnet kan være medvirkende til, 2

3 at det eksploderer eller på anden måde opfører sig uhensigtsmæssigt, fordi vi med vores insisterende forventning afkræver barnet en reaktion eller adfærd, som det ikke magter. F.eks. til en elev, som har svært ved at vente på tur: var det dést, du fik besked på? Kan du huske hvad jeg sagde for 2 min siden? Bliv på din plads. Du skal ikke blande dig i, hvad de andre laver. Et klassisk eksempel på en elev, der har besvær med at udvise den fleksibilitet og frustrationsudholdenhed, der skal til for at vente på tur, og på, hvad vi som voksne ofte siger i den situation. Grundlaget er altså først og fremmest at udfordre vores opfattelse, vores tolkning af, hvad vi oplever som udfordrende eller uhensigtsmæssig adfærd hos et barn, en ung eller en elev. At det ikke gør, hvad jeg beder det om, fordi det ikke kan og IKKE fordi det ikke vil. Det andet element i metoden handler derfor om: 2) at træne de færdigheder, som ligger til grund for den eksplosive/udfordrende adfærd ved hjælp af den særlige kommunikationsmodel Plan B (har intet med TV2 s serie om Plan B i skolen at gøre!!), baseret på en er erkendelse og anerkendelse af barnets udfordringer. For eksempel: En dreng for hvem et uløst problem, som hyppigt ender i store konflikter og sammenstød af verbal eller fysisk art, er at spille fodbold med kammeraten Jacob. Bud på hvilke kognitive, eksekutive eller sociale færdigheder, som kan være i spil for ham: besvær med at udtrykke interesser, behov, tanker med ord?? besvær med at styre følelsesmæssig respons på frustration?? besvær med at følge med i/fortolke sociale koder/nuancer?? besvær med at fornemme, hvordan adfærd påvirker andre?? Plan B indeholder 3 elementer: empati (et bud på elevens anliggende, ønske i situationen) problem (et udtryk for den voksnes anliggende) invitation til i fællesskab at finde frem til en løsning, der tilgodeser begge parters anliggende. Det kunne lyde således: Empati: Jeg har lagt mærke til, at du tit bliver vred og siger grimme ord, når du spiller fodbold med Jacob. Hvad handler det om? (her spørger den voksne ind til HVAD, der er svært, sammen med HVEM, HVOR og HVORNÅR og ender med et konkluderende gæt på drengens udfordringer): Ok, det lyder som om, at det handler om, at du gerne vil være med til at bestemme, også når du spiller med Jacob, er det rigtigt forstået? Problemet: Jeg vil gerne have, at du får gode oplevelser, når du spiller fodbold og finder andre måder end grimme ord og råb, så I kan finde ud af det, selvom I bliver uenige. Invitation: Vil du være med til at snakke om, hvad du kan gøre i de situationer, så du er med til at bestemme og så i finder ud af det, selvom I bliver uenige? Har du nogen forslag til hvad du kan gøre i de situationer? Ellers har jeg, vil du høre? 3

4 Løsningsmuligheder/som her er sociale kompetencer, drengen skal lære at tage i brug i stedet for at eksplodere: 1. gå min vej et øjeblik og sige, at jeg gør det for at falde til ro. 2. kontakte en voksen om hjælp 3. aftale at skiftes til at bestemme 4. aftale reglerne inden de går i gang 3) huske at metoden bruges proaktivt. Det vil sige, at denne Plan B samtale foregår på et tidspunkt, hvor der er ro på, hvor altså det pågældende uløste problem IKKE er aktuelt. Således har eleven/barnet en aftale, løsning eller handlemulighed klar til næste gang problemet opstår. Dette er svært at lære for voksne, fordi vi har en trang til at reagere, få leveret beskeden i selve situationen. Pointer: - Læreren tager udgangspunkt i en anerkendelse, at drengen plejer at opføre sig uhensigtsmæssigt i de pågældende situationer, fordi han ikke har kompetencer til andet. - Hvis ikke der er skabt klarhed over, hvad, med hvem, hvor og hvornår det er svært for eleven, kan parterne ikke komme frem til nogen holdbar løsning på problemet. Dette er med andre ord hér, at en af de store opgaver og udfordringer er at finde for den voksne. - Den voksnes hjælp består i at bidrage til klarlægge og ikke at løse - problemet. Træningen af de færdigheder, der ligger til grund for elevens eksplosive adfærd foregår i den fælles samtale om problemet. Og vi skal derfor som voksne ikke som vi plejer komme med en løsning. - Ved sit eget eksempel: f.eks. at udvise fleksibilitet mht. løsninger, hjælper den voksne eleven med at lære at udvise fleksibilitet. Jeg har med vilje valgt et eksempel med en elev, hvis udfordringer sagtens kan rubriceres både i normalområdet og indenfor specialområdet. Den eneste forskel er graden af mangel på fleksibilitet eller evne hos eleven til at håndtere frustration eller vanskelighed. Og det er så også dét, som definerer omfanget at lærerens udfordring: først at skabe den kvalitet af kontakt med eleven, der skal til for at finde ud af, hvad elevens vanskeligheder er. Og som dernæst også sætter vilkårene for, hvad der skal til for eleven for at lære at håndtere, kompensere for og leve med sine udfordringer, og hvor langt man kan nå og på hvor lang tid. Det, der er fælles for de to varianter er anerkendelsen af, at dette er elevens vilkår. Dermed bliver diskussionen om berettigelsen af den tiltagende diagnosticering af ADHD også mindre væsentlig (f.eks. Michael Kaster i Pol. 16/1-10: Hold kæft og præstér). Mange elever har stor hjælp af medicin til at gennemføre skoledagen, sådan som den foregår de fleste steder, men medicinering lærer dem intet om at håndtere deres egne specifikke udfordringer. Opgaven for det udfordrede barns omgivelser bliver groft sagt den samme, hvad enten det drejer sig om at håndtere den udfordring, det er, at håndtere sin indre uro, at køre i taxa til specialskole hver morgen uden at komme op at slås med de andre, eller at et barn qua sin opvækst har nogle kognitive forvrængninger eller kulturelt bestemte værdier med sig, som er uhensigtsmæssige for dets måde at håndtere livet på (f.eks. survival of the fitest ). Opgaven for den voksne er at 4

5 bidrage til at bibringe den enkelte de kompetencer og færdigheder, som det har brug for til f.eks. at klare sig i skolen, at begå sig og få en følelse af at høre til i gruppen. Så fra at være et spørgsmål om at inddeling i normalområde og specialundervisning og dermed ekskludere og stigmatisere kunne det defineres som et spørgsmål om differentieret undervisning nu blot på det adfærdsmæssige område. Hvad jeg ser som udfordringer i undervisningsmiljøet? - At vi insisterer på en skoleform, der langsomt men sikkert fratager eleverne den naturlige lyst til at lære, måske fordi eleverne kommer til at føle, at de er forkerte og dumme i udgangspunktet. F.eks. det store frafald især af drenge: Hvad afholder så mange fra at gennemføre en ungdomsuddannelse i Danmark? På et af mine kurser på en folkeskole spurgte en lærer (og hans kolleger) sig selv, hvad der mon kunne være på mulige anliggender hos en udskolingselev, som nægter at læse lektier og afviser lærerens insisterende argumentation med: det får jeg ikke brug for., det er kedeligt, det tager min fritid, jeg kan sagtens komme i gymnasiet, jeg behøver ikke læse lektier. Elevens lærer havde følgende bud, hvad den unge mon GERNE ville: selv at kunne bestemme over sin tid, selv at kunne bestemme, hvad der er vigtigt for ham, at se en mening med aktiviteterne i faget, at lave noget sjovt.? Er det store frafald måske et udtryk for en generel oplevelse af, at skolen ikke møder grundlæggende behov hos disse elever. Dan Pink fra RSA beretter i: The surprising message of what motivates us, at behov og værdier som 1)autonomi, udfordring 2) en oplevelse af at mestre noget, af succes eller 3) at bruge sin tid meningsfuldt, behov som ifølge, er afgørende for oplevelsen af motivation hos mennesker. - At skolens evne til at fungere afhænger af dens evne til at få eleverne til at pakke deres liv og sanser ned og aflevere dem ved skoleporten. Og det kan/vil de jo ikke. (RSA: Ken Robinson: Schools kill creativity ) Elevernes oplevelse af sikkerhed og accept som dem de, er af stor betydning for, om læring kan finde sted. (jf. teorien om spejlneuroner, Joachim Bauer) - At vi i vores samvær, retorik og pædagogik bygger (i skolen) på et paradigme, der gør uenighed til et problem og en trussel, hvor den voksne altid har ret. Det giver store problemer, fordi der foregår den medlæring, at svaret på uenighed er at lære at sætte sig igennem. Jf. Bertel Haarders mobning af skoler uden mobbepolitik nævnt i indledningen. Jesper Juul skrev i sin bog om Relationskompetence, at vi igennem de sidste 30 år har haft held til at afskaffe lydighedskulturen, men at vi mangler at indføre en ansvarlighedskultur. Og Ross Greene udtrykker det anderledes polemisk: Lydighed er ikke en efterspurgt kompetence. Men hvad sker der så, hvis vi dybest set baserer vores pædagogik i skolen på netop lydighed? På at det er den voksne, der altid bestemmer og altid har ret? Og på at det er i orden at hæve stemmen og bruge nedsættende sprog om elevers adfærd? Børn/mennesker, som ikke har problemer med at udvise fleksibilitet, kan stille to ting op med krav, de ikke kan honorere, med overmagt eller en på anden måde ulige relation: de kan gøre oprør eller resignere. Kan det store frafald være et udtryk for elevers protest mod en skoleform, 5

6 der ikke tager deres ønsker og perspektiv i betragtning? At de f.eks. ikke er villige til at vælge kedsomheden og give afkald på engagement og kreativitet? Børn og unge som har særlige udfordringer mht. f.eks. fleksibilitet, kommunikation eller sociale kompetencer er ofte ikke i stand til at udvise den fleksibilitet og overbærenhed, der skal til for at fungere i et sådant system. Derfor kan de reagere med meget mere kategorisk ubøjelighed, oprør, protest osv. Ross Greenes forskning på området viser, at man med en tilgang som CPS er i stand til at reducere antallet af fastholdelser og bortvisninger i f.eks. skoler og behandlingshjem for unge. Pointen er, at hvis de ikke i løbet af deres opvækst får andre erfaringer end konsekvenspædagogik og straf som svar på uønsket adfærd, kan det resultere i, at deres egen måde at håndtere konflikter på bliver afstraffelse og andre måder at sætte sig igennem på andre bekostning på, og at de derfor risikerer at havne i den kriminelle statistik. - Et sidste stort tema i den aktuelle skoledebat, som for mig er relateret til ovennævnte: Hvorfor er det så svært at komme mobning til livs? En undersøgelse fra 2009 om elevers oplevelse af mobning fra lærere er tilsyneladende blev sparsomt omtalt af Danmarks Lærerforening (DCUM rapport). Mit postulat er, at vi ikke kommer mobning til livs, før vi begynder at praktisere, hvad vi prædiker. Dvs. vi kan ikke motivere mobbere til at holde op ved at bruge den selv samme kommunikationsform, jvf. den indledende anekdote. Vi kan ikke motivere mobbere til at holde op med at ekskludere andre ved at ekskludere dem. Mobning kan som anden uønsket, uhensigtsmæssig adfærd anskues som et udtryk for uløste problemer i relationen mellem den, der mobber og den der bliver mobbet og /eller for mangel på de sociale færdigheder eller kognitive kompetencer, som skal til for at håndtere disse problemer mere hensigtsmæssigt. Ross Greene beretter fra Plan B samtaler, han har haft med nogle mobbere, jf. også de nylige sager i Danmark om vold udsprunget af mobning. Uløste problemer, som har afstedkommet mobning: - vedvarende uenighed f.eks. på en legeplads eller i skolebussen - uforløst vrede over at være blevet hånet - etnisk betingede uoverensstemmelser eller misforståelser - problemer med jalousi i kæresteforhold Mulige udviklingsmuligheder/indlæring af kognitive, eksekutive eller sociale færdigheder: - at vurdere konsekvensen af sine handlinger - at vurdere effekten af forskellige løsninger på et problem - at kunne kommunikere sprogligt for at løse problemet - at kunne fortolke sociale budskaber, nonverbalt sprog, at have en forvrænget virkelighedsopfattelse - basale sociale færdigheder som at indlede en samtale, komme ind i en gruppe, at skabe kontakt, at vurdere hvordan andre opfatter ens adfærd - eller at leve sig ind i andres virkelighed eller perspektiv Pointen er, at hvis de, der mobber, besad disse kompetencer, ville de ikke mobbe. Så for at løse problemet med mobning handler det om at finde ud af, hvad den enkelte mobbes konkrete problemer og specifikke vanskeligheder er, at tage han/hendes perspektiv i betragtning og finde løsninger, der tilgodeser begge parter. 6

7 Hvad kan der gøres for at skabe et sådant undervisningsmiljø? At begynde at se udfordrende/utilpasset/uhensigtsmæssig adfærd som udtryk for manglende evner, kognitivt, socialt med eller uden diagnoser og ikke som dårlig opdragelse. Eller ond vilje eller forsøg på manipulation. At få indsigt i hvilket voldsomt pres vores opmærksomhedsforstyrrede samfund (med højt tempo, massiv informationsstrøm og krav om fleksibilitet f.eks.) lægger på de særligt sårbare elever (situationsanalysen), og hvad der kan ligge til grund for deres implosive (tilbagetrækning) eller eksplosive (udadreagerende) reaktion (Jon Kabat-Zinn, ophavsmand til Mindfulnesstræningen fra Massachusetts). At bidrage til at give dem en oplevelse af inklusion ved at anerkende disse udfordringer som deres vilkår og hjælpe dem med lære at kompensere for dem. At give hver enkelt elev en oplevelse af, at være velkommen, set, anerkendt og at høre til uanset udfordringer og adfærd. Dvs. kompromisløs åbenhed for elevens perspektiv uden at det betyder, at den voksne siger ja til eller giver ret i alt. F.eks.: de har det sprog, de har, og de har den baggrund de har OG vi vil gerne tilbyde dem noget andet. At alle anliggender i klassen er lige gyldige og lige værdige. Og at vi er sammen om at løse de problemer, der er en naturlig del af skolelivet. Hvordan kan jeg gøre det som lærer? - som lærer at tage ansvar for min egen del, min egen rolle og funktion. Og at tage vare på mig selv og mine ressourcer i det! - at optræne kontakt og bevidsthed om og sprog for mine egne værdier/ de bevæggrunde, som jeg altid og hele tiden handler ud fra, men sjældent er bevidst om. At træne evnen til at udtrykke mig ikke-dømmende og i at være tydelig om begrundelsen for mine handlinger i klasserummet: hvorfor gør jeg nu som jeg gør. - at være levende og nærværende til stede. Lade authencitet afløse den professionalisme, som jeg hører mange fagfolk påberåbe sig som en bestræbelse til at udøve selvomsorg. Authencitet og troværdighed som forudsætning for en tillidsfuld og respektfuld relation til eleverne. - at finde andre måder at sætte rammer og grænser på end kritik og bebrejdelse. At stoppe volden i stemmen, bryde den onde cirkel og arbejde for og værne om kontakten til den enkelte elev. Dertil er der brug for bevidsthed og tillid til, at jeg som lærer kan give finde en anden kraft og et andet sprog og give afkald på at have ret til.., det er mit job, jeg ved bedre.., og på at kræve og byde.. - at reagere på alt, hvad der sker i klasserummet, og f.eks. aldrig lade mobning passere upåtalt. At jeg ikke forsøger at stoppe mobning ved hjælp af mobning, men ser det, og håndterer det som udtryk for uløste problemer og manglende kompetencer. - at træne evnen til at se barnets/elevens perspektiv uanset dets sprog og reaktion altid at fokusere på: hvad vil barnet mon gerne? - at skabe en relation, som eleven oplever som hjælpsom: - f.eks. at kunne spørge: er det noget du gør fordi du ikke kan lade være eller er det noget du 7

8 gør for at drille? (og få et ærligt svar) - at checke ærligt med mig selv: er dette her mon rart at blive spurgt om eller høre på? - at håndtere konflikter og uenighed og træne evnen til nærvær, venlighed og ligeværdig anerkendelse af alle parters anliggender i samværet med eleverne Epilog Hver eneste gang, jeg har afholdt forældrekurser om Samarbejdsbaseret Problemløsning modtager jeg tilbagemeldinger fra deltagere om, at det virker fra dag 1!, om at børnene reagerer prompte på, at forældrene begynder at interessere sig for, hvad der afholder deres barn fra at opføre sig ordentligt : ved at de samarbejder og udtrykker deres glæde over endelig at opleve at blive set for deres udfordringer. For en del år siden, i min tid som gymnasielærer havde jeg en dag brugt en del tid på sammen med et stort hold elever i idræt at udarbejde en plan for disciplinvalg og holddannelse, der tilgodeså alle elever. På vej ud til omklædning sagde en pige anerkendende at, dette her troede hun ikke kunne lade sig gøre i skolesammenhæng. Men det kan lade sig gøre. Se rapporten om Skarpnäck Friskole i Stockholm, som siden 1997 under vejledning af lærer og certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation, Marianne Göthlin har praktiseret de ovennævnte ideer. Rapporten indeholder bl.a. uddrag af det svenske undervisningsministeriums meget positive rapport fra 2009 om evaluering af skolens arbejde og elevernes udbytte Litteratur og henvisninger Ross Greene: Det eksplosive Barn (1999) og Fortabt i Skolen (2009) og The real world (artikel om mobning) om forskning i effekter af CPS i USA Marshall Rosenberg: Ikkevoldelig Kommunikation (2005) rapport om relationer mellem elever og lærere fra DCUM Jon Kabat-Zinn: Coming to our senses (2006) RSA: Royal Society for the encouragement of Arts, manufactures and Commerce har lagt nogle interessante oplæg om centrale skolepolitiske emner ud på youtube: Ken Robinson: Schools kill creativity. Dan Pink: The surprising message of what motivates us. In: Tidskriftet Specialpædagogik, nr 5, November 2010: Ib Hedegård Larsen: Inklusion og rummelighed er lige med specialundervisning uden diagnoser. Søren Hertz: ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed! Joachim Bauer: Hvorfor jeg føler det du, Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner, 2005 (Borgen) 8

9 In: Kognition og Pædagogik nr. 71, 2009: Helle Jensen: Anerkendelse og empati, nærvær og opmærksomhed som fundament for det gode læringsmiljø. Jes Bertelsen: Kan man lære børn selvberoenhed og empati. Jesper Juul: Børns spirituelle intelligens - en opgave for skolen? Den 9. intelligens i Praksis sådan gør vi på Elling Skole.(Filmkompagniet) Jes Bertelsen: Et essay om indre frihed Susan Kaiser Greenland: The Mindful Child, 2010 Rapport fra Skarpnäck Friskole i Stockholm, se: Sura Hart and Victoria Kindle Hodson: The Compassionate Classroom (2003) Sura Hart and Victoria Kindle Hodson: The No-fault Classroom tools to resolve conflicts and foster relationship intelligence (2008) 9

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret

Læs mere

Specialpædagogik. I praksis-fællesskaber! Vingstedkurset 2012. Vingstedcentret 31. oktober 1. november 2012

Specialpædagogik. I praksis-fællesskaber! Vingstedkurset 2012. Vingstedcentret 31. oktober 1. november 2012 Vingstedkurset 2012 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik I praksis-fællesskaber! Vingstedcentret 31. oktober 1. november 2012 Økonomisk støttet af www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 1 Vi kender det selv! Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær -13.30 2 3 4 5

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Workshop. STX- tilbud til unge med Autisme. KH@htg.dk

Workshop. STX- tilbud til unge med Autisme. KH@htg.dk Workshop STX- tilbud til unge med Autisme De nødvendige forudsætninger Folkeskolens afgangsprøve 2. fremmedsprog (tysk) Være indstillet på alle fag- også idræt Boglige interesser/ faglige forudsætninger

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Konflikthåndtering uden konfrontation

Konflikthåndtering uden konfrontation Konflikthåndtering uden konfrontation - en rogivende tilgang Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Sensitivitet - et problem eller en gave?

Sensitivitet - et problem eller en gave? Sensitivitet - et problem eller en gave? af Transformationskinesiolog og Livscoach Helle Bøving Mange mennesker - både voksne og børn - har nu til dags svært ved at trives i sammenhænge, Det betyder i

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere