Samarbejde og Problemløsning med Udfordrede Børn et bud på en metode til inklusion, der anfægter relevansen af diagnoser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde og Problemløsning med Udfordrede Børn et bud på en metode til inklusion, der anfægter relevansen af diagnoser"

Transkript

1 Inge Brink Nielsen December 2010 Samarbejde og Problemløsning med Udfordrede Børn et bud på en metode til inklusion, der anfægter relevansen af diagnoser For nogle år siden måtte den daværende undervisningsminister Bertel Haarder på et tidspunkt konstatere, at endnu ikke alle skoler - trods lovbud om det - havde formuleret en mobbepolitik. Hans reaktion var en udtalelse om, at så ville han sanktionere de skoler, der ikke levede op til loven. Et eksempel på, hvad vi i vores samfund har at stille op med uønsket adfærd. Og at vi ikke ser noget problem i, at der ikke er overensstemmelse imellem det vi siger, og det, vi gør Min baggrund for at skrive denne artikel om undervisningsmiljø med inklusion som særligt perspektiv er flere. Jeg har 25 års undervisningserfaring fra gymnasieskolen. Desuden har jeg de sidste 10 år først på deltidsbasis, og de seneste 2 år på fuld tid været beskæftiget med kurser i kommunikation og konfliktløsning. De første 6 år som certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation. De seneste 4 år har jeg næsten udelukkende beskæftiget med metoden Collaborative Problem Solving, en metode udarbejdet af den amerikanske psykolog og professor fra Harvard Medical School, Ross Greene. Metoden er baseret på forskning i adfærd og reaktion hos børn og unge med diagnoser som ADHD, Tourettes syndrom, Aspergers, autisme, OCD (tvangsforstyrrelser), Oppositionel adfærdsforstyrrelse, ikkeverbale indlæringsvanskeligheder, maniodepression, m.m. Jeg har holder kurser, foredrag og laver supervision på folkeskoler, på heldagsskoler, behandlingshjem, efterskoler, specialbørnehaver m.m. Jeg er i år påbegyndt et 3-årigt forløb for alle lærere og pædagoger ved Blåvandshuk Skole i Varde Kommune, som har inklusion som målsætning for sine institutioner. Desuden holder jeg forældrekurser for forældre til børn med store adfærdsmæssige udfordringer, med og uden diagnoser. På disse kurser bliver der ofte udtrykt stor frustration og smerte over mangel på passende skoletilbud til normaltbegavede børn med særlige vanskeligheder og sårbarheder. Samarbejde og Problemløsning med Udfordrede Børn Det er mit ønske med det følgende at beskrive en tilgang til elevers udfordrende adfærd, som er inkluderende derved, at den tager udgangspunkt i det enkelte barns specifikke konkrete udfordringer og ikke baserer sig på diagnoser. Det er mit ønske at foreslå, at denne tilgang i sidste ende overflødiggør skelnen mellem normal- og specialundervisning. Undervisningsmiljø handler om lugten i bageriet. Den voksne er ansvarlig for lugten i bageriet (Jesper Juul), så for mig handler kvaliteten af undervisningmiljøet af: - hvordan motiverer læreren eleverne? - hvordan håndterer læreren den enkelte elevs adfærdsmæssige udfordring uanset om det drejer sig om: - Kulturelt betingede måder at tænke og agere på (f.eks. adfærd betegnet som dårlig eller utilpasset opførsel ) - Særlig sårbarhed måske betinget af biologiske faktorer i samspil med sociale elementer (Søren hertz) 1

2 Dette er vigtigt, fordi det for mig er en grundantagelse, at alle til enhver tid gør deres bedste for at få deres behov, anliggende tilgodeset, for at opnå noget positivt for sig selv. Det er elevernes handlinger, der nogle gange er uhensigtsmæssige ikke deres ønsker om at blive taget i betragtning. For mig er utilpasset adfærd udtryk for uløste problemer, anliggender der ikke er taget i betragtning og muligvis et behov for træning af eksekutive, kognitive og/ eller sociale færdigheder. Undervisningsmiljøets kvalitet kan derfor for mig måles på evnerne hos lærere og elever til at se, rumme og tage andres anliggender i betragtning. Og på evnen til at bibringe de udfordrede elever mere hensigtsmæssige måder at opnå dét, de gerne vil på. Metoden tager udgangspunkt i Ross Greenes metode Collaborative Problem Solving og metodikken er tilpasset dansk pædagogisk og demokratisk tradition og udarbejdet på basis af mine erfaringer som lærer, og som certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation.. Om CPS, Samarbejdsbaseret Problemløsning Ross Greene har beskrevet sin metode Samarbejdsbaseret Problemløsning først i bogen Det eksplosive Barn (4. udg. 2009) og siden i Fortabt i Skolen (2009). Grundantagelsen i bogen er, at børn opfører sig ordentligt, hvis de kan, og hvis de ikke kan, er det fordi de af omgivelserne, af skolen, af deres forældre bliver mødt med forventninger der overgår deres evner på bestemte områder, som har med fleksibilitet, frustrationsudholdenhed og samarbejdsevner at gøre. En anden grundantagelse er, at hvis vi har med et barn at gøre, hvis evne til fleksibilitet ikke er, som vi forventer og møder det barn med samme mangel på fleksibilitet, kan dette i sig selv afstedkomme en eksplosiv reaktion hos barnet. Metoden interesserer sig altså i høj grad for den voksnes andel i kommunikationen med eleven. Samarbejdsbaseret Problemløsning omfatter derfor to elementer: 1) at identificere de uløste problemer i et givet barns/elevs liv, som afstedkommer eksplosiv eller udfordrende adfærd. Hertil bruges et særligt skema til situationsanalyse (se: redskaber og øvelsesark). Det er et centralt kendetegn for denne liste til kortlægning af et barns vanskeligheder, at den ikke nævner eller fokuserer på diagnoser. Det handler om at få et billede af de helt konkrete udfordringer i barnets liv: hvad der går lige forud for en elevs værste øjeblikke (= eksplosion eller implosion). Et uløst problem kan f.eks. være at komme i gang med eller at fuldføre en opgave, samvær med en bestemt skolekammerat eller lærer, opførsel i frikvarterer eller tabe i spil. Situationsanalysen skal også omfatte også nogle bud på, hvilke kognitive, eksekutive eller sociale færdigheder, der ligger til grund for elevens udfordringer og dermed eksplosive eller udfordrende adfærd. F.eks. at have besvær med at håndtere skift, med at overveje flere tanker eller ideer på samme tid, med at udtrykke interesser, behov eller tanker med ord; besvær med at se de grå nuancer/tænker konkret eller sort/hvidt, eller at have besvær med at indlede en samtale, komme ind i en gruppe, at have besvær med at fornemme, hvordan adfærd påvirker andre mennesker eller at forstå andre mennesker perspektiv. Alt sammen universelle færdigheder og kompetencer, som vi voksne tager for givet, er til stede hos børn og unge i alderssvarende omfang. Og det er her det kan forekomme, at vi med vores forventninger og krav til barnet kan være medvirkende til, 2

3 at det eksploderer eller på anden måde opfører sig uhensigtsmæssigt, fordi vi med vores insisterende forventning afkræver barnet en reaktion eller adfærd, som det ikke magter. F.eks. til en elev, som har svært ved at vente på tur: var det dést, du fik besked på? Kan du huske hvad jeg sagde for 2 min siden? Bliv på din plads. Du skal ikke blande dig i, hvad de andre laver. Et klassisk eksempel på en elev, der har besvær med at udvise den fleksibilitet og frustrationsudholdenhed, der skal til for at vente på tur, og på, hvad vi som voksne ofte siger i den situation. Grundlaget er altså først og fremmest at udfordre vores opfattelse, vores tolkning af, hvad vi oplever som udfordrende eller uhensigtsmæssig adfærd hos et barn, en ung eller en elev. At det ikke gør, hvad jeg beder det om, fordi det ikke kan og IKKE fordi det ikke vil. Det andet element i metoden handler derfor om: 2) at træne de færdigheder, som ligger til grund for den eksplosive/udfordrende adfærd ved hjælp af den særlige kommunikationsmodel Plan B (har intet med TV2 s serie om Plan B i skolen at gøre!!), baseret på en er erkendelse og anerkendelse af barnets udfordringer. For eksempel: En dreng for hvem et uløst problem, som hyppigt ender i store konflikter og sammenstød af verbal eller fysisk art, er at spille fodbold med kammeraten Jacob. Bud på hvilke kognitive, eksekutive eller sociale færdigheder, som kan være i spil for ham: besvær med at udtrykke interesser, behov, tanker med ord?? besvær med at styre følelsesmæssig respons på frustration?? besvær med at følge med i/fortolke sociale koder/nuancer?? besvær med at fornemme, hvordan adfærd påvirker andre?? Plan B indeholder 3 elementer: empati (et bud på elevens anliggende, ønske i situationen) problem (et udtryk for den voksnes anliggende) invitation til i fællesskab at finde frem til en løsning, der tilgodeser begge parters anliggende. Det kunne lyde således: Empati: Jeg har lagt mærke til, at du tit bliver vred og siger grimme ord, når du spiller fodbold med Jacob. Hvad handler det om? (her spørger den voksne ind til HVAD, der er svært, sammen med HVEM, HVOR og HVORNÅR og ender med et konkluderende gæt på drengens udfordringer): Ok, det lyder som om, at det handler om, at du gerne vil være med til at bestemme, også når du spiller med Jacob, er det rigtigt forstået? Problemet: Jeg vil gerne have, at du får gode oplevelser, når du spiller fodbold og finder andre måder end grimme ord og råb, så I kan finde ud af det, selvom I bliver uenige. Invitation: Vil du være med til at snakke om, hvad du kan gøre i de situationer, så du er med til at bestemme og så i finder ud af det, selvom I bliver uenige? Har du nogen forslag til hvad du kan gøre i de situationer? Ellers har jeg, vil du høre? 3

4 Løsningsmuligheder/som her er sociale kompetencer, drengen skal lære at tage i brug i stedet for at eksplodere: 1. gå min vej et øjeblik og sige, at jeg gør det for at falde til ro. 2. kontakte en voksen om hjælp 3. aftale at skiftes til at bestemme 4. aftale reglerne inden de går i gang 3) huske at metoden bruges proaktivt. Det vil sige, at denne Plan B samtale foregår på et tidspunkt, hvor der er ro på, hvor altså det pågældende uløste problem IKKE er aktuelt. Således har eleven/barnet en aftale, løsning eller handlemulighed klar til næste gang problemet opstår. Dette er svært at lære for voksne, fordi vi har en trang til at reagere, få leveret beskeden i selve situationen. Pointer: - Læreren tager udgangspunkt i en anerkendelse, at drengen plejer at opføre sig uhensigtsmæssigt i de pågældende situationer, fordi han ikke har kompetencer til andet. - Hvis ikke der er skabt klarhed over, hvad, med hvem, hvor og hvornår det er svært for eleven, kan parterne ikke komme frem til nogen holdbar løsning på problemet. Dette er med andre ord hér, at en af de store opgaver og udfordringer er at finde for den voksne. - Den voksnes hjælp består i at bidrage til klarlægge og ikke at løse - problemet. Træningen af de færdigheder, der ligger til grund for elevens eksplosive adfærd foregår i den fælles samtale om problemet. Og vi skal derfor som voksne ikke som vi plejer komme med en løsning. - Ved sit eget eksempel: f.eks. at udvise fleksibilitet mht. løsninger, hjælper den voksne eleven med at lære at udvise fleksibilitet. Jeg har med vilje valgt et eksempel med en elev, hvis udfordringer sagtens kan rubriceres både i normalområdet og indenfor specialområdet. Den eneste forskel er graden af mangel på fleksibilitet eller evne hos eleven til at håndtere frustration eller vanskelighed. Og det er så også dét, som definerer omfanget at lærerens udfordring: først at skabe den kvalitet af kontakt med eleven, der skal til for at finde ud af, hvad elevens vanskeligheder er. Og som dernæst også sætter vilkårene for, hvad der skal til for eleven for at lære at håndtere, kompensere for og leve med sine udfordringer, og hvor langt man kan nå og på hvor lang tid. Det, der er fælles for de to varianter er anerkendelsen af, at dette er elevens vilkår. Dermed bliver diskussionen om berettigelsen af den tiltagende diagnosticering af ADHD også mindre væsentlig (f.eks. Michael Kaster i Pol. 16/1-10: Hold kæft og præstér). Mange elever har stor hjælp af medicin til at gennemføre skoledagen, sådan som den foregår de fleste steder, men medicinering lærer dem intet om at håndtere deres egne specifikke udfordringer. Opgaven for det udfordrede barns omgivelser bliver groft sagt den samme, hvad enten det drejer sig om at håndtere den udfordring, det er, at håndtere sin indre uro, at køre i taxa til specialskole hver morgen uden at komme op at slås med de andre, eller at et barn qua sin opvækst har nogle kognitive forvrængninger eller kulturelt bestemte værdier med sig, som er uhensigtsmæssige for dets måde at håndtere livet på (f.eks. survival of the fitest ). Opgaven for den voksne er at 4

5 bidrage til at bibringe den enkelte de kompetencer og færdigheder, som det har brug for til f.eks. at klare sig i skolen, at begå sig og få en følelse af at høre til i gruppen. Så fra at være et spørgsmål om at inddeling i normalområde og specialundervisning og dermed ekskludere og stigmatisere kunne det defineres som et spørgsmål om differentieret undervisning nu blot på det adfærdsmæssige område. Hvad jeg ser som udfordringer i undervisningsmiljøet? - At vi insisterer på en skoleform, der langsomt men sikkert fratager eleverne den naturlige lyst til at lære, måske fordi eleverne kommer til at føle, at de er forkerte og dumme i udgangspunktet. F.eks. det store frafald især af drenge: Hvad afholder så mange fra at gennemføre en ungdomsuddannelse i Danmark? På et af mine kurser på en folkeskole spurgte en lærer (og hans kolleger) sig selv, hvad der mon kunne være på mulige anliggender hos en udskolingselev, som nægter at læse lektier og afviser lærerens insisterende argumentation med: det får jeg ikke brug for., det er kedeligt, det tager min fritid, jeg kan sagtens komme i gymnasiet, jeg behøver ikke læse lektier. Elevens lærer havde følgende bud, hvad den unge mon GERNE ville: selv at kunne bestemme over sin tid, selv at kunne bestemme, hvad der er vigtigt for ham, at se en mening med aktiviteterne i faget, at lave noget sjovt.? Er det store frafald måske et udtryk for en generel oplevelse af, at skolen ikke møder grundlæggende behov hos disse elever. Dan Pink fra RSA beretter i: The surprising message of what motivates us, at behov og værdier som 1)autonomi, udfordring 2) en oplevelse af at mestre noget, af succes eller 3) at bruge sin tid meningsfuldt, behov som ifølge, er afgørende for oplevelsen af motivation hos mennesker. - At skolens evne til at fungere afhænger af dens evne til at få eleverne til at pakke deres liv og sanser ned og aflevere dem ved skoleporten. Og det kan/vil de jo ikke. (RSA: Ken Robinson: Schools kill creativity ) Elevernes oplevelse af sikkerhed og accept som dem de, er af stor betydning for, om læring kan finde sted. (jf. teorien om spejlneuroner, Joachim Bauer) - At vi i vores samvær, retorik og pædagogik bygger (i skolen) på et paradigme, der gør uenighed til et problem og en trussel, hvor den voksne altid har ret. Det giver store problemer, fordi der foregår den medlæring, at svaret på uenighed er at lære at sætte sig igennem. Jf. Bertel Haarders mobning af skoler uden mobbepolitik nævnt i indledningen. Jesper Juul skrev i sin bog om Relationskompetence, at vi igennem de sidste 30 år har haft held til at afskaffe lydighedskulturen, men at vi mangler at indføre en ansvarlighedskultur. Og Ross Greene udtrykker det anderledes polemisk: Lydighed er ikke en efterspurgt kompetence. Men hvad sker der så, hvis vi dybest set baserer vores pædagogik i skolen på netop lydighed? På at det er den voksne, der altid bestemmer og altid har ret? Og på at det er i orden at hæve stemmen og bruge nedsættende sprog om elevers adfærd? Børn/mennesker, som ikke har problemer med at udvise fleksibilitet, kan stille to ting op med krav, de ikke kan honorere, med overmagt eller en på anden måde ulige relation: de kan gøre oprør eller resignere. Kan det store frafald være et udtryk for elevers protest mod en skoleform, 5

6 der ikke tager deres ønsker og perspektiv i betragtning? At de f.eks. ikke er villige til at vælge kedsomheden og give afkald på engagement og kreativitet? Børn og unge som har særlige udfordringer mht. f.eks. fleksibilitet, kommunikation eller sociale kompetencer er ofte ikke i stand til at udvise den fleksibilitet og overbærenhed, der skal til for at fungere i et sådant system. Derfor kan de reagere med meget mere kategorisk ubøjelighed, oprør, protest osv. Ross Greenes forskning på området viser, at man med en tilgang som CPS er i stand til at reducere antallet af fastholdelser og bortvisninger i f.eks. skoler og behandlingshjem for unge. Pointen er, at hvis de ikke i løbet af deres opvækst får andre erfaringer end konsekvenspædagogik og straf som svar på uønsket adfærd, kan det resultere i, at deres egen måde at håndtere konflikter på bliver afstraffelse og andre måder at sætte sig igennem på andre bekostning på, og at de derfor risikerer at havne i den kriminelle statistik. - Et sidste stort tema i den aktuelle skoledebat, som for mig er relateret til ovennævnte: Hvorfor er det så svært at komme mobning til livs? En undersøgelse fra 2009 om elevers oplevelse af mobning fra lærere er tilsyneladende blev sparsomt omtalt af Danmarks Lærerforening (DCUM rapport). Mit postulat er, at vi ikke kommer mobning til livs, før vi begynder at praktisere, hvad vi prædiker. Dvs. vi kan ikke motivere mobbere til at holde op ved at bruge den selv samme kommunikationsform, jvf. den indledende anekdote. Vi kan ikke motivere mobbere til at holde op med at ekskludere andre ved at ekskludere dem. Mobning kan som anden uønsket, uhensigtsmæssig adfærd anskues som et udtryk for uløste problemer i relationen mellem den, der mobber og den der bliver mobbet og /eller for mangel på de sociale færdigheder eller kognitive kompetencer, som skal til for at håndtere disse problemer mere hensigtsmæssigt. Ross Greene beretter fra Plan B samtaler, han har haft med nogle mobbere, jf. også de nylige sager i Danmark om vold udsprunget af mobning. Uløste problemer, som har afstedkommet mobning: - vedvarende uenighed f.eks. på en legeplads eller i skolebussen - uforløst vrede over at være blevet hånet - etnisk betingede uoverensstemmelser eller misforståelser - problemer med jalousi i kæresteforhold Mulige udviklingsmuligheder/indlæring af kognitive, eksekutive eller sociale færdigheder: - at vurdere konsekvensen af sine handlinger - at vurdere effekten af forskellige løsninger på et problem - at kunne kommunikere sprogligt for at løse problemet - at kunne fortolke sociale budskaber, nonverbalt sprog, at have en forvrænget virkelighedsopfattelse - basale sociale færdigheder som at indlede en samtale, komme ind i en gruppe, at skabe kontakt, at vurdere hvordan andre opfatter ens adfærd - eller at leve sig ind i andres virkelighed eller perspektiv Pointen er, at hvis de, der mobber, besad disse kompetencer, ville de ikke mobbe. Så for at løse problemet med mobning handler det om at finde ud af, hvad den enkelte mobbes konkrete problemer og specifikke vanskeligheder er, at tage han/hendes perspektiv i betragtning og finde løsninger, der tilgodeser begge parter. 6

7 Hvad kan der gøres for at skabe et sådant undervisningsmiljø? At begynde at se udfordrende/utilpasset/uhensigtsmæssig adfærd som udtryk for manglende evner, kognitivt, socialt med eller uden diagnoser og ikke som dårlig opdragelse. Eller ond vilje eller forsøg på manipulation. At få indsigt i hvilket voldsomt pres vores opmærksomhedsforstyrrede samfund (med højt tempo, massiv informationsstrøm og krav om fleksibilitet f.eks.) lægger på de særligt sårbare elever (situationsanalysen), og hvad der kan ligge til grund for deres implosive (tilbagetrækning) eller eksplosive (udadreagerende) reaktion (Jon Kabat-Zinn, ophavsmand til Mindfulnesstræningen fra Massachusetts). At bidrage til at give dem en oplevelse af inklusion ved at anerkende disse udfordringer som deres vilkår og hjælpe dem med lære at kompensere for dem. At give hver enkelt elev en oplevelse af, at være velkommen, set, anerkendt og at høre til uanset udfordringer og adfærd. Dvs. kompromisløs åbenhed for elevens perspektiv uden at det betyder, at den voksne siger ja til eller giver ret i alt. F.eks.: de har det sprog, de har, og de har den baggrund de har OG vi vil gerne tilbyde dem noget andet. At alle anliggender i klassen er lige gyldige og lige værdige. Og at vi er sammen om at løse de problemer, der er en naturlig del af skolelivet. Hvordan kan jeg gøre det som lærer? - som lærer at tage ansvar for min egen del, min egen rolle og funktion. Og at tage vare på mig selv og mine ressourcer i det! - at optræne kontakt og bevidsthed om og sprog for mine egne værdier/ de bevæggrunde, som jeg altid og hele tiden handler ud fra, men sjældent er bevidst om. At træne evnen til at udtrykke mig ikke-dømmende og i at være tydelig om begrundelsen for mine handlinger i klasserummet: hvorfor gør jeg nu som jeg gør. - at være levende og nærværende til stede. Lade authencitet afløse den professionalisme, som jeg hører mange fagfolk påberåbe sig som en bestræbelse til at udøve selvomsorg. Authencitet og troværdighed som forudsætning for en tillidsfuld og respektfuld relation til eleverne. - at finde andre måder at sætte rammer og grænser på end kritik og bebrejdelse. At stoppe volden i stemmen, bryde den onde cirkel og arbejde for og værne om kontakten til den enkelte elev. Dertil er der brug for bevidsthed og tillid til, at jeg som lærer kan give finde en anden kraft og et andet sprog og give afkald på at have ret til.., det er mit job, jeg ved bedre.., og på at kræve og byde.. - at reagere på alt, hvad der sker i klasserummet, og f.eks. aldrig lade mobning passere upåtalt. At jeg ikke forsøger at stoppe mobning ved hjælp af mobning, men ser det, og håndterer det som udtryk for uløste problemer og manglende kompetencer. - at træne evnen til at se barnets/elevens perspektiv uanset dets sprog og reaktion altid at fokusere på: hvad vil barnet mon gerne? - at skabe en relation, som eleven oplever som hjælpsom: - f.eks. at kunne spørge: er det noget du gør fordi du ikke kan lade være eller er det noget du 7

8 gør for at drille? (og få et ærligt svar) - at checke ærligt med mig selv: er dette her mon rart at blive spurgt om eller høre på? - at håndtere konflikter og uenighed og træne evnen til nærvær, venlighed og ligeværdig anerkendelse af alle parters anliggender i samværet med eleverne Epilog Hver eneste gang, jeg har afholdt forældrekurser om Samarbejdsbaseret Problemløsning modtager jeg tilbagemeldinger fra deltagere om, at det virker fra dag 1!, om at børnene reagerer prompte på, at forældrene begynder at interessere sig for, hvad der afholder deres barn fra at opføre sig ordentligt : ved at de samarbejder og udtrykker deres glæde over endelig at opleve at blive set for deres udfordringer. For en del år siden, i min tid som gymnasielærer havde jeg en dag brugt en del tid på sammen med et stort hold elever i idræt at udarbejde en plan for disciplinvalg og holddannelse, der tilgodeså alle elever. På vej ud til omklædning sagde en pige anerkendende at, dette her troede hun ikke kunne lade sig gøre i skolesammenhæng. Men det kan lade sig gøre. Se rapporten om Skarpnäck Friskole i Stockholm, som siden 1997 under vejledning af lærer og certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation, Marianne Göthlin har praktiseret de ovennævnte ideer. Rapporten indeholder bl.a. uddrag af det svenske undervisningsministeriums meget positive rapport fra 2009 om evaluering af skolens arbejde og elevernes udbytte Litteratur og henvisninger Ross Greene: Det eksplosive Barn (1999) og Fortabt i Skolen (2009) og The real world (artikel om mobning) om forskning i effekter af CPS i USA Marshall Rosenberg: Ikkevoldelig Kommunikation (2005) rapport om relationer mellem elever og lærere fra DCUM Jon Kabat-Zinn: Coming to our senses (2006) RSA: Royal Society for the encouragement of Arts, manufactures and Commerce har lagt nogle interessante oplæg om centrale skolepolitiske emner ud på youtube: Ken Robinson: Schools kill creativity. Dan Pink: The surprising message of what motivates us. In: Tidskriftet Specialpædagogik, nr 5, November 2010: Ib Hedegård Larsen: Inklusion og rummelighed er lige med specialundervisning uden diagnoser. Søren Hertz: ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed! Joachim Bauer: Hvorfor jeg føler det du, Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner, 2005 (Borgen) 8

9 In: Kognition og Pædagogik nr. 71, 2009: Helle Jensen: Anerkendelse og empati, nærvær og opmærksomhed som fundament for det gode læringsmiljø. Jes Bertelsen: Kan man lære børn selvberoenhed og empati. Jesper Juul: Børns spirituelle intelligens - en opgave for skolen? Den 9. intelligens i Praksis sådan gør vi på Elling Skole.(Filmkompagniet) Jes Bertelsen: Et essay om indre frihed Susan Kaiser Greenland: The Mindful Child, 2010 Rapport fra Skarpnäck Friskole i Stockholm, se: Sura Hart and Victoria Kindle Hodson: The Compassionate Classroom (2003) Sura Hart and Victoria Kindle Hodson: The No-fault Classroom tools to resolve conflicts and foster relationship intelligence (2008) 9

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

04-11-2012. Mål med introduktionen: At se udfordrende adfærd som en udviklingsforstyrrelse

04-11-2012. Mål med introduktionen: At se udfordrende adfærd som en udviklingsforstyrrelse Foredrag om Samarbejdsbaseret Danmarks Specialpædagogiske Forening efteråret 2012 Baseret på Det eksplosive Barn og Fortabt i Skolen af Ross Greene Mål med introduktionen: At se som en udviklingsforstyrrelse

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det individuelle 06-03-2012. Forskellige børn kræver forskellige værktøjer! - forskellige interventioner og opdragelsesmåder

Det individuelle 06-03-2012. Forskellige børn kræver forskellige værktøjer! - forskellige interventioner og opdragelsesmåder ADHD-foreningen Midt-Østjylland Generalforsamling 4. Marts 2012 Jenny Bohr Lærer, Master i specialpædagogik. Advanced trainee Collaborative Problem Solving (CPS). Jenny Bohr Jenny@jb-cps.dk www.jb-cps.dk

Læs mere

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område. Det har værdi På Hjerm Skole og i SFO Perlen har vi i skoleåret 2012/2013 haft fokus på de værdier, der gør sig gældende for hele organisationens virke. Gennem værdioversigten på næste side gives du mulighed

Læs mere

Det individuelle 30-12-2011. Nogle børn handler og reagerer på måder vi ikke forstår eller forventer

Det individuelle 30-12-2011. Nogle børn handler og reagerer på måder vi ikke forstår eller forventer Børnepsykiatrisk Center Risskov Fælles introduktion Jenny Bohr Lærer, Master i specialpædagogik. Advanced trainee Collaborative Problem Solving (CPS) Samarbejdsbaseret Problemløsning. 16. November 2011

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Specialpædagogik. I praksis-fællesskaber! Vingstedkurset 2012. Vingstedcentret 31. oktober 1. november 2012

Specialpædagogik. I praksis-fællesskaber! Vingstedkurset 2012. Vingstedcentret 31. oktober 1. november 2012 Vingstedkurset 2012 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik I praksis-fællesskaber! Vingstedcentret 31. oktober 1. november 2012 Økonomisk støttet af www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge?

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Kursusprogram Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Brogaarden, Strib 24. 26. oktober og 28. 30. november 2016 samt opsamlingsdag den

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

LP-modellen og udfordringer for den danske skole.

LP-modellen og udfordringer for den danske skole. LP-modellen og udfordringer for den danske skole. Af Marianne Jelved Mærk Skolen Der er både udefra og indefra kommende faktorer, der påvirker og bidrager til udfordringerne for folkeskolen i Danmark.

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Drengen, der savnede kærlighed cirkelproces i Ungdomsbyen, København

Drengen, der savnede kærlighed cirkelproces i Ungdomsbyen, København Drengen, der savnede kærlighed cirkelproces i Ungdomsbyen, København Denne case beskriver en cirkelproces efter en voldsepisode mellem to unge. Interviewet, som danner baggrund for casen, er med Carl Plesner.

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Hvorfor? Opdragelse af børn med specielle behov

Hvorfor? Opdragelse af børn med specielle behov Opdragelse af børn med specielle behov Hvorfor? Opdragelse? Bo Hejlskov Jørgensen Autoriseret psykolog Fordi det, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser mere end noget andet er, at almindelige

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet

Læs mere

Don t be nice be real!

Don t be nice be real! Don t be nice be real! - om nogle af misforståelserne omkring Girafsprog Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste mennesker i dagens Danmark har hørt

Læs mere