Informatik E14. ipads i folkeskolen

Transkript

1 1

2 ipads i folkeskolen Efterår Amphon Phoruen Emilie Marianne Møller Matthiesen Hammóu Ben Mohamed Mohammed Saleh Sabina Louise Macura Le Fevre Vejleder Bent K. Slot 2

3 Abstract This paper explores how ipad affects learning in primary school. To answer this, a research interview method has been used on five informants, consisting of three teachers and two IT consultants. We have looked at motivation as a factor in learning, and explored theories about traditional learning and blended learning, as well as game- based learning. We had explored the objectives of ipads in primary schools according to two IT consultants and we outline teachers' perception of ipads in education. Furthermore an observation of students' use of ipads in two different schools has also been made. We learn, that the digitalization of education had increased the demand for IT competences of teachers. Data from the observations suggest that the teacher's motivation to use ipads are reflected in students commitment in the classroom. In the presence of an IT consultant, there was a greater motivation among students as well as teachers. It is concluded that there is a crucial relation in the use of ipads in primary school in whether or not there is an IT consultant attached to the school. If ipads are not used in a right way, it can become a distraction and thereby prevents students from learning. This emphasize the importance of using an ipad where their potential is greatest. 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning Problemfelt Problemformulering Metode Forskningsinterview Casestudier Afgrænsning ipads Valg af skoler Klassetrin - målgruppe Teori Læring Tre dimensioner af læring IT i klasseværelset Interaktivt spil- baseret læring Blended Learning Skole 2.0 Krav til skolerne Dynamisk fællesskab + Læringsformer Lærerne Superbruger Analyse Analysefaser Analyse af ekspertfase Analyse af lærerfase Generelle problemer med ipads: Analyse af elevfase Sundbyøster skole Ganløse skole Modellering Sundbyøster skole Ganløse skole Diskussionspunkter Ganløse skole kontra Sundbyøster skole ipads rolle i undervisningen og lærerens rolle Motivation styrker læringen Differentieret undervisning og kompetenceevaluering af elever Elevers kompetencer og skolens drift stabilitet Konklusion Perspektivering Valget af tabletproducent ipads i folkeskolen kontra det moderne arbejdsliv og samfund Sociale og sundhedsmæssige konsekvenser overforbrug af teknologi Litteraturliste

5 Indledning I dette projekt undersøger vi, hvordan ipads påvirker undervisningen i folkeskolen, og hvordan den opfattes og bruges af både lærere og elever. Dette undersøger vi ved at foretage et forskningsinterview med fem informanter: Tre lærere og to IT- konsulenter. Vi benytter denne forskningsinterviewsmetode til at indsamle kvalitativt data, da det fortæller os om, hvordan vores informanter opfatter ipads, og hvordan de bruger dem i undervisningen. Samtidig sætter vi fokus på elevernes brug generelt, og lærernes rolle i en undervisningssituation. Vores mål er at undersøge og udforske brugen af ipads som et læringsredskab. For at se hvilken effekt brugen af moderne teknologi, herunder ipads, har på klasseværelset og undervisningen, bruger vi forskellige teorier til at analysere vores empiri. Dette giver os en forståelse for både lærernes og elevernes brug af teknologien i undervisningen. Vi kigger på motivation som en væsentlig faktor inden for læring og udforsker teorier om traditionel læring og blended learning, hvor læringsmetoder bliver kombineret med pædagogisk indhold. Her kigger vi også på læringsprincipper i videospil, der har det mål at motivere elever til at lære. Dette kigger vi på for at se, om digitaliseringen af uddannelser har en indflydelse på læreres IT- kompetencer, med fokus på ipads og dets læringsegenskaber. Vi foretager til og med ekspertinterviews af to IT- konsulenter, hvor vi kigger på deres argumenter for målet og implementering af ipads i folkeskolen. Endvidere observerer vi elevernes brug af ipads på to forskellige skoler. Dette gør vi for at se, hvordan ipads bliver brugt i praksis. 5

6 Problemfelt Børn kan ikke være effektive i fremtiden, hvis de er uddannet i fortidens færdigheder. (Buckingham) Teknologien er blevet en vigtig del af vores liv, og er integreret i flere dele af vores hverdag, hvor traditionelle rammer ændres på grund af implementering af en teknologisk artefakt. Et af eksemplerne er undervisningen i folkeskolen, hvor flere regeringer rundt omkring i verden har investeret i moderne teknologi for at forbedre undervisningen. Et eksempel findes i London, hvor, David Buckingham, som er en af de førende forskere inden for medieuddannelse samt børn og unges interaktioner med moderne teknologi, har været til BETT (British Education, Training and Technology), som er den største pædagogiske messe i verden. BETT afholdes hvert år i Londons Olympia udstillingscenter, hvor mange kendte mærker inden for informationsteknologi er tilstede. En sådan messe er med til at tydeliggøre, at informationsteknologien har fået en stigende betydning i uddannelsessystemet. Omkring en tredjedel af de britiske skoler sender lærerne til messen hvert år. Imidlertidigt er besøgstallet for internationale besøgende også steget. (Buckingham). I BETT prøver de ivrigt, at forsikre lærerne om, at teknologi handler om frihed, og at dens anvendelse er naturlig og intuitiv. Buckingham sætter spørgsmålstegn ved deres rolle i denne teknologiske tidsalder. Han gør opmærksom på eventuelle risici ved indførelsen af store mængder teknologi, og at lærerne bliver nødt til at følge med i udviklingen for at gennemføre regeringens planer for inddragelse af mere teknologi på uddannelser. Det er ikke op til lærerne, men derimod er det afgjort af regeringen, at alle skal have kendskab til informationsteknologi. I en situation med et stigende antal investeringer i informationsteknologi har lærerne brug for vejledning, og det er netop, hvad BETT hævder at give lærerne (Buckingham). Buckingham fremhæver dog, at der er risiko for, at lærerne ikke integrerer den ønskede mængde teknologi i deres undervisning, og derudover frygtes det, at mange af lærerne, vil være usikre på, hvordan teknologien skal anvendes optimalt. 6

7 Buckingham har fokus på en case fra London, hvor der i høj grad investeres i informations- og kommunikationsteknologi til folkeskolen uden, at der er taget hensyn til de effekter det måtte have. I casen føler skolerne og deres undervisere sig pressede til at integrere moderne teknologi i deres undervisning, af frygt for at komme bagud i forhold til undervisningsudviklingen. Disse moderne teknologier bliver implementeret i Londons skoler uden, at der bliver taget hensyn til elevernes læring og udvikling, hvilket kan resultere i, at teknologien anvendes uden, at eleverne tilegnes flere kompetencer i undervisningen. Regeringen anser den moderne teknologi som et løsningsværktøj til at optimere undervisningen og selve læringen. Dog er de specifikke problemer som regeringen mener, at teknologien kan løse, endnu ikke blevet defineret. På baggrund af de problemstillinger som Buckingham fremhæver fra folkeskolerne i London, synes vi, at det var interessant at se på, hvordan teknologien inddrages og anvendes i de danske folkeskoler. Det nyeste teknologiske tiltag i de danske folkeskoler er inddragelsen af ipads i den daglige undervisning. Dette fandt vi aktuelt og relevant at undersøge i forhold til ovennævnte eksempel. Da det nu er ved at blive et krav at implementere ipads i de danske folkeskoler, sætter vi spørgsmålstegn ved skolernes brug af denne teknologi i forhold til elevernes udbytte af undervisningen med fokus på lærerens rolle. Da der ikke fandtes evalueringer af ipads effekt i undervisningen, ville vi gerne ud og undersøge brugen af ipads i undervisningssituationer. Med udgangspunkt i ovennævnte case fra London, er det relevant og interessant at undersøge, i hvilket omfang skolerne er bevidste om elevernes udbytte af undervisningen ved brug af ipads - mon de bare implementerer disse teknologier for at kunne følge med i samfundets udvikling, eller ved de, hvor de vil hen med det? Vi kigger derfor i dette projekt på, hvordan ipads bliver brugt i folkeskolen, som et læringsredskab, hvor vi indsamler empiri fra både eksperter, læreres og elevers brug af ipads. Udfra analysen skaber vi en diskussion og konklusion, for at besvare det afgørende spørgsmål i vores projekt, som er: 7

8 Problemformulering Hvordan får man det bedste læringsmæssige udbytte af ipads i folkeskolen? Hvordan forventes/ønskes det, at ipads påvirker undervisningen? Hvordan opfatter samt bruger lærerne ipads i undervisningen? Hvordan bruger eleverne ipads i undervisningen (positivt/negativt)? 8

9 Metode Forskningsinterview I dette projekt er et interview et vigtigt redskab til projektskrivning, og det er blevet brugt til at få en samtale med eksperter i et vis forskningsfelt for at opnå en dybere viden for vores valgte problemfelt. Vi bruger en interviewteori af Kvale for at have et overblik over, hvordan eksperter og deres viden skal opfattes, samt at dette vil give os et perspektiv på, hvordan selve interviewprocessen skal forstås. Med en interviewteori, kan vi også få et perspektiv på, hvordan vi skal forholde os til den viden, vi får indsamlet i interviewet og dermed, hvordan denne viden kan være med til at besvare vores problemstilling. Kvale siger, at et interview er en samtale, der har struktur og et formål. Interviewet adskiller sig fra en normal samtale, som indeholder udveksling af synspunkter, og i stedet er et interview en omhyggelig udspørgen samt en lytteproces med det formål at opnå viden. Forskningsinterviewet, som vi har valgt at benytte, har den fordel, at det ikke er en samtale mellem ligeværdige partnere, fordi forskeren definerer og kontrollerer situationen (Kvale, 1996: 6). Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at forstå temaer i det daglige fra personens eget perspektiv. Strukturen af forskningsinterviewet kommer tæt på en dagligdags samtale, men som en professionel samtale indebærer det en specifik tilgang og teknik til, hvordan man skal spørge personen. Teknisk set er det kvalitative forskningsinterview semi- struktureret, da det hverken er en åben samtale eller et meget struktureret spørgeskema (ibid.: 27). Da et forskningsinterview er baseret på samtaler i dagligdagen og er en professionel samtale, kan det indhente beskrivelser omkring hverdagen af vores eksperter med hensyn til at fortolke betydningen af et vis emne (ibid.: 5). Kvale fremhæver metaforen minearbejderen og kobler det til intervieweren. Ved minearbejderen metaforen forstås viden som begravet metal, hvor intervieweren er en minearbejder, der graver det værdifulde metal op. Nogle minearbejdere søger objektive forhold, der skal kvantificeres, andre søger mindre dele af afgørende betydning. Intervieweren graver dybere, og frembringer dybere fakta og oplevelser og 9

10 de dyrebare fakta og betydninger forvandles fra mundtlig til skriftlig tilstand (ibid.: 3). Vi benytter denne interviewteori, som ser intervieweren som en minearbejder, der skal grave viden op. Her vil vi som minearbejdere grave små dele af data eller betydninger ud af eksperterne og lærernes oplevelser op til overfladen. Da dette projekt ønsker at afklare, hvordan lærerne bruger ipads i de danske folkeskoler og heraf, hvordan dette påvirker undervisningen, ønsker vi først og fremmest at foretage interviews af tre folkeskolelærere, der dagligt underviser med brug af ipads. Der er foretaget interviews af matematiklæreren Niels og dansklæreren Silja fra Sundbyøster skole, samt Victoria, der både er matematik- og natur/teknik- lærer på Ganløse skole (Bilag 2). Til interviewet benyttede vi os af det kvalitative forskningsinterview, der gør brug af semistrukturerede interviews med dagligdags samtaler, hvilket afspejler den interviewedes holdning og mening bedre. Den struktur kan hjælpe os med at få afklaret, hvordan lærerne bruger ipads, og deres erfaring med dette. Det er ligeledes en måde, hvorpå vi kan indsamle data fra en person med en dybere viden og erfaring indenfor området. For at få afklaret formålet med brugen af ipads i undervisningen, vil vi til og med lave et interview med Kim Byrding og John Nielsen, der begge arbejder med mediestrategi for, hvordan teknologi, som ipads, skal bidrage til undervisningen (Bilag 1). Kim Byrding er IT konsulent og har en pædagogisk grunduddannelse. Han er kompetenceudvikler og beskæftiger sig med at holde kurser for skoler, hvor han sætter ipads i direkte aktion. John Nielsen arbejder også med indførelse af ipad i folkeskoler, og står for at holde kompetenceudviklingskurser for pædagoger og lærere. Begge anses derfor for at være eksperter på dette område og kan give os en viden omkring implementering af ipads som et læringsredskab i folkeskolen og dermed kvalitativ empiri. 10

11 Casestudier Udover at få afklaret, hvordan lærerne bruger og opfatter ipads, ønskes det undersøgt, hvordan undervisningen påvirkes i praksis. For at muliggøre dette, gøres der brug af casestudier. I forbindelse med metode, har vi valgt at udføre et feltstudie, hvor vi observerer fire klasseundervisninger, som vi bruger som cases (Bilag 3-6). Da vi ønsker at få et generelt billede af ipads rolle i en klasseundervisning i folkeskolen, bruger vi klasseundervisningerne til at få et reelt billede af den nuværende situation. ipads er stadig et nyt teknologisk værktøj at bruge i folkeskolernes undervisning, og derfor gav en observation os muligheden for at indsamle nyt, kvalitativt data. Et casestudie var for os en måde at få kontekstualiseret en praksis. Vi ville ikke kun kunne redegøre, analysere og diskutere på et generelt, overfladisk plan, men vi er nu i stand til at forstå relationerne og dynamikken mellem teknologi og læring og således opnå en kontekstuel viden for, hvordan lærerne og eleverne bruger ipads i undervisningen. Ved valg af casestudie, brugte vi Bent Flyvbjergs Five Misunderstandings About Case Studies. Flyvbjerg mener, at et casestudie er en detaljeret undersøgelse af et enkelt eksempel, hvilket ikke er ensbetydende med, at et casestudie ikke kan levere pålidelige informationer, som kan bruges i et bredere perspektiv (Flyvbjerg, 2006:220). Han fremhæver Five misunderstandings omkring casestudie forskning, men en af de misforståelser, som vi tager udgangspunkt i, beskriver, at teoretisk, ikke- kontekstuel viden er mere værdifuldt end praktisk kontekstuel viden (ibid.:221), og det er netop dette, vi gør modsat ved at lave et praktisk casestudie. Flyvbjerg argumenterer for, at forskning i læring viser, at det er den kontekstafhængige viden, som blandt andet et casestudie kan levere, er en nødvendighed for, at folk kan udvikle sig til eksperter på området, og at studier i menneskelige forhold viser, at der her kun eksisterer kontekstafhængig viden, er denne type viden mere værdifuld end søgen efter generel, prædikativ viden (ibid.: 239). Vi har således fået en mere praktisk viden, som kan sættes i kontekst med virkeligheden, i forhold til, hvis vi havde nøjedes med at undersøge ipads rolle i folkeskolers undervisning ud fra rapporter fra undervisningsministeriet. Derudover 11

12 kan vi ved at lave et casestudie også specificere vores valg af data, da vi kan vælge, hvem det er, vi gerne vil observere. Da vi ønsker at undersøge elevernes brug af ipads, samt hvordan ipads påvirker undervisningen, tager vi udgangspunkt i fire casestudier på to forskellige skoler, hvor vi observerede en 1.- og 2. klasse på Ganløse skole og en 5. klasse på Sundbyøster skole. Ved casestudierne, vil vi bruge en af Bent Flyvbjergs Five Misunderstandings About Case Studies, hvor vi benytter det praktiske casestudie til tilegne os viden om ipads rolle i undervisningen, som senere vil blive brugt som basisviden til vores analyse af lærernes og elevernes brug af ipads. Afgrænsning ipads Vi kunne have valgt en hvilken som helst teknologisk artefakt, som folkeskoler bruger i undervisningen, men vi valgte at fokusere på ipads, da det er en forholdsvis ny og udbredt teknologi. Desuden er flere folkeskoler begyndt at investere i ipads til brug i undervisningen. På baggrund af den store investering af ipads i folkeskoler, fandt vi det interessant at gå i dybden med dette, da der ikke fandtes nogle endelige evalueringer eller resultater af brugen af ipads i undervisningen. Emnet omkring ipads i folkeskolesammenhæng er bredt, og indeholder mange aspekter. I dette projekt har vi særligt afgrænset os fra teknologien og brugervenligheden bag ipads, da vores projekt ikke har fokus på at undersøge grundlaget for at forbedre selve teknologien, men udelukkende vil undersøge måden ipads bliver brugt på. Med et mere teknologisk fokus skulle vi have gået i dybden med selve ipaddesignet såsom dens touchscreen, ikoner, funktionalitet og teknologierne bag dette, og dermed ville vi have haft en helt anden problemstilling. Vi har desuden været nødt til at afgrænse os fra at se på den enkelte elevs brug af ipads, da vi ønskede et generelt billede af brugen af ipads i en folkeskoleklasse, og derfor er der fokus på klassen som en helhed. 12

13 Vi afgrænser os derudover fra det økonomiske aspekt i forhold til implementeringen af ipads. Grunden til dette er, at vores fokus ikke skal begrænses af det økonomiske aspekt. At sætte fokus på det økonomiske aspekt ville være et andet projekt, som ville være fokuseret på den organisatoriske plan for indkøb af moderne teknologier til folkeskoler, og dette ville føre til, at der ikke ville være fokus på ipads i en undervisningssituation, og de teoretiske aspekter i dette. Valg af skoler For at foretage observationer vedrørende brugen af ipads i folkeskolen, var der ting, som vi skulle tage hensyn til. Det første var, at vi skulle finde ud af, hvilke skoler der brugte ipads i undervisningen. Vi skulle også tage hensyn til, hvornår ipads blev implementeret i de forskellige folkeskoler, da det var afgørende for, om vi kunne måle dens effekt. Hvis ipads netop var blevet implementeret, kunne det blive en udfordring at måle dens effekt, da det så ville være en helt ny tilføjelse til undervisningen og situationen ville endnu ikke være reel. Lærere og elever skulle have haft tid til at lære at bruge ipads, så det ikke var oplæringen eller selve implementeringen, der blev fokus. Vi fandt frem til to skoler, fra to forskellige kommuner, som havde investeret ipads til alle elever på skolen (få undtagelser på Sundbyøster skole i de små klasser). Den ene skole var Sundbyøster på Midtamager og den anden var Ganløse skole fra Egedal kommune. Begge skoler har brugt mere end tre år på at ændre skolens struktur og investere i IT- systemer. Så da ipads havde været en del af undervisningen i en længere periode, anså vi dem som de rette kandidater for vores undersøgelse. Målgruppe Vi har valgt at sætte fokus på indskolingen (1. og 5. klasse), da eleverne i disse klasser befinder sig i det vigtigste lærings- og udviklingsstadie. Vi fandt de mindre klasser mest spændende at observere, da de skal motiveres mere, før der holdes fokus, og derfor kunne vi muligtvis støde på nogle forhindringer ved brugen af ipads, da det også kan anvendes som en form for legetøj. 13

14 Vi valgte dermed ikke at observere en ældre klasse, så som en 8. eller 9. klasse, da deres brug af ipads i undervisningen skiller sig alt for meget ud i forhold til de mindre klassers brug, og derfor er en sammenligning af klassernes brug af ipads ikke brugbare. 14

15 Teori I dette kapitel kigges der på, hvordan brugen af ipads fungerer i undervisningen, og hvad IT kan bidrage med i klassen, sammenlignet med den traditionelle undervisning. For at forstå dette, undersøges det, hvad læring indebærer, og hvad der karakteriserer læring. For at afklare dette, fokuseres der på læringsteorier og traditionel læring og herunder dets tre dimensioner. Formålet er at undersøge brugen af ipads som et læringsredskab, derfor ønskes det at undersøge, hvilke anvendelser og fordele denne nye teknologi har, og hvad det er, der gør, at ipads foretrækkes fremfor computere. For at få dette afklaret, kigges der på motivationen som en faktor for læring i henhold til at undersøge, om elever ved hjælp af ipads finder denne måde at lære på lettere, mere motiverende og dermed sjovere. Dernæst undersøges det, hvordan spil kan fungere som et medium for læring i klassen, og hvordan ipads for eksempel adskiller sig fra bøger. Hertil vil der fokuseres på metoden interaktiv spil- baseret læring. Denne metode kombinerer pædagogisk indhold og videospil med henblik på at motivere og engagere eleverne. Afslutningsvis fokuseres der på, hvordan denne læringsmetode adskiller sig fra den traditionelle læringsmetode, idet den nye læring er drevet af motivation og interesse. Herefter undersøges det, hvordan lærerne benytter og formidler ipads i undervisningen. Hertil der er fokus på teorien blended learning, der omhandler kombinationen mellem pædagogik og teknologi, som benyttes i undervisningen. Derudover bliver der berettet omkring digitaliseringen af undervisningen og de stigende krav, som digitaliseringen har ført med sig både i forhold til skolerne og lærerne. Med fokus på ipads og de læringsegenskaber som de tilbyder samt lærernes didaktiske kompetencer i forhold til IT, er ovennævnte teorier er med til at svare på, hvordan ipads påvirker undervisningen i folkeskolen, og hvordan lærere og elever benytter denne teknologi 15

16 Læring Hvad vil det overhovedet sige at lære noget? Dette er der gennem tiden bliver stillet mange spørgsmål til. Knud Illeris skriver om læringsteorier og tager udgangspunkt i tre dimensioner: Den kognitive dimension, den psykodynamiske dimension og den social- og samfundsmæssige dimension. Hans teori findes relevant, da den kan afklare, om en teknologisk artefakt, herunder en ipad, i en læringssituation, er med til at ændre undervisningsformen, som har til opgave at indlære. Hertil bruges bogen Edutainment skrevet af Henning Dalgaard og Tom Nørregaard Andresen, der fokuserer på læring gennem computerspil. Menneskets syn på læring har gennem tiden ændret sig markant, og dermed findes der intet endegyldigt svar på, hvad læring egentlig er. Læring bliver dermed noget, som findes gennem praksis, og der eksisterer dermed flere versioner af, hvad den mest effektive form for læring er (Henning, Andresen, 2004:81). Det er læring hvis man kan identificere en forskel ved tilegnelse af færdigheder og kundskaber, erhvervelse af motoriske færdigheder, adfærdsændringer, holdningsændringer og følelsesreaktioner i tilknytning til foreteelser - Mads Hermansen (ibid.:78). Dalgaard og Andersen pointerer med ovenstående citat, at læring er en proces, der kan foregå konstant. Illeris mener, at en uddannelse består i, at der undervises i et emne, som deltagerne i et vis omfang lærer noget omkring. Det er derfor blevet normen, at alle elever lærer på samme måde. Denne form for læring er blevet opfattet som værende fyldestgørende nok og resultatet af læringen bliver afslutningsvis vurderet ud fra et sæt ensformige opgaver, der ikke tager hensyn til den individuelle elevers behov (Illeris, 1999:13). Dette giver ikke eleverne erfaring i at være fleksible, selvstændige, kreative eller at tage nye initiativer, hvilket ellers i dag anses som værende relevante kvalifikationer på niveau med at kunne læse, stave og regne. Derudover sker der en masse andre læringsprocesser uden for institutionerne, der ikke tages med ind over i undervisningens indhold (ibid.:14). Ordet læring henviser altså til resultaterne af de læringsprocesser, der finder sted hos de enkelte personer. Det vil sige, at læring er noget, der er lært. En undervisningssituation foregår således, at en lærer redegør for et emne, og dette kan eleverne i et vis omfang tage til sig. Det kræver dog, at eleven er engageret, lytter 16

17 med og eventuelt spørger ind til, hvad læreren fortæller. Dette er en psykisk proces, der består i, at eleven skal modtage informationer og og få denne information relateret til, hvad eleven allerede har forstået. Såfremt denne proces lykkes, siges det, at læringen har været succesfuld (ibid.:15). Dog skal man med hensyn til læringsbegrebet være opmærksom på, at mennesker lærer på forskellige måder. I forhold til information, nævnes det, at der ikke er forskel på mennesker og dyr. Et dyr kan lære at reagere på en bestemt måde ved en bestemt lyd, der dermed sætte nogle reaktioner i gang (Henning, Andresen, 2004:86). Grundlæggende kan man sige, at klassisk betingning handler om situationer, hvor den tillærte reaktion stimulerer til et bestemt svar affødt af stimulus Hermansen (ibid.:87). Denne tilgang kan anses som værende inhuman, men den type af indlæring er meget klassisk i undervisningen. I folkeskoleklasserne bliver gentagelser af eksempelvis bogstaver og tabeller benyttet som undervisning, hvilket er eksempler på betingninger, da det er informationer, der skal huskes udenad. Dette kalder Hermansen for læringens urform, da det blot er påfyldning af viden, uden at det kræves, at eleverne yderligere reflekterer over det (ibid.:87). Dermed kan det afslutningsvis siges, at der er brug for en læringsform, hvor elever ikke kun udelukkende husker bestemte ting, men derudover også får lyst til at reflektere over det, som de har lært. For eksempel kan der fokuseres på, at skabe mere motivation til at lære, ved at lave en mere underholdende form for undervisning ved hjælp af nye teknologiske læringsplatforme, såsom ipads. Tre dimensioner af læring For at forstå Knud Illeris teori om traditionel læring, er de tre dimensioner af læring væsentlige. Illeris forskning er beliggende i professionelle sammenhænge, og kan siges at være en form for metateori, da han kombinerer teorier fra flere andre teoretikere. Traditionel læringsteori er blevet opfattet som en gren af området indenfor kognitiv psykologi, der inkluderer faktorer som er blevet centrale i læringsprocessen: Perception, hukommelse og tænkning. For at tilegne sig viden om læringsforståelsen, 17

18 er det fundamentalt, at være bevidst omkring, at alt læring omfatter tre forskellige dimensioner, og derudover, at læring kan analyseres ud fra tre indfaldsvinkler (Illeris, 1999:17-18). Den første dimension af læring omfatter, at alt læring har dét tilfælles, at det har et betydningsmæssigt indhold, og dette er den kognitive proces. Denne dimension repræsenterer, hvad der er lært, så som viden og færdigheder. Det er dette aspekt af læring, som den traditionelle læringspsykologi har haft fokus på (ibid.:18). Den anden dimension af læring omfatter, at læring indeholder en psykodynamisk proces, der involverer psykisk energi, der er formidlet gennem følelser, holdninger, vilje og motivation. Eksempelvis er læring drevet af lyst, interesse, nødvendighed eller tvang. Denne dimension af læringen omhandler udviklingspsykologi og personlighedspsykologi, og er grundlag for hele den psykoanalytiske forståelse (ibid.:18). Den tredje og sidste dimension af læring er den sociale og samfundsmæssige proces. Dette udspiller sig i, at den sociale og samfundsmæssige side af læringen relateres til samfundsstrukturen, og kan føres tilbage til den fundamentale analyse af det kapitalistiske samfunds basale struktur. Her siges det, at læringen er en funktion af afgørende betydning for mennesket (ibid.:19). Illeris definerer tre forskellige processer for læring: den kognitive proces, den psykodynamisk proces, og den samfundsmæssige proces. Disse processer kan studeres uafhængigt, men de forekommer samtidigt. Illeris mener, at læring er en holistisk menneskelig proces. I denne fremstilling er den grundlæggende læringsforståelse at læring altid på én gang er en kognitiv, en psykodynamisk og en social, samfundsmæssig proces (ibid.:18). Dette betyder, at læringen og hver eneste læreproces har tre dimensioner, som er spændt ud mellem tre indfaldsvinkler. 18

19 Ud fra fra disse grundlæggende principper, har Illeris udviklet en læringsmodel med de tre dimensioner af læring: Her ses figuren for de tre dimensioner af læring (Illeris, 1999:19). De tre dimensioner er integreret i alle former for læring, og forekommer derfor ikke i separate funktioner. De to psykologiske dimensioner er placeret øverst, og mellem dem findes den psykiske tilegnelsesproces. Som modpol lægger samfundsmæssigheden nederst, da den lærende altid er et samfundsmæssigt udviklet individ (ibid.:19-20). Illeris udgangspunkt er, at disse tre dimensioner altid indgår i læringsprocesserne, og at en dækkende læringsteori, derfor skal sætte dem i forhold til hinanden (ibid.:183). For at illustrere, hvordan modellen kan forstås og anvendes, har Illeris givet et eksempel på en kemitime i en skole, hvor læreren forklarer om en kemisk proces. Elever forventes at lytte og måske stille spørgsmål, for at de kan være sikre på, at de har forstået forklaringerne korrekt. Elever er således involveret i en proces omkring samspil. På samme tid, forventes det, at eleverne forstår og lærer, hvad læreren underviser dem i, altså at de psykologisk kan relatere dét, undervisningen indeholder, til det som de allerede burde have lært. 19

20 Resultatet bør være, at eleverne er i stand til at huske, hvad de har lært og på visse betingelser, at gengive det, anvende det og inddrage det senere. Men sommetider, eller for nogle elever, sker læringsprocessen ikke efter hensigten, og fejl eller afsporing kan forekomme på mange forskellige måder. Måske fungerer samspillet ikke, fordi lærerens forklaring ikke er tilstrækkelig, eller også kan der opstå forstyrrelser i undervisningssituationen. I så fald vil forklaringen kun modtages delvist eller forkert, og læringsresultatet vil være utilstrækkeligt. Det fører også til forringelser i læringsprocessens resultat, hvis eleverne for eksempel ikke er koncentrerede nok (ibid.:20). Ved dette eksempel, er fokus på den kognitive proces af læring. Her drejer det sig om, at eleverne, i dette eksempel i en kemitime, tilegner sig en viden og forståelse for den pågældende kemiske proces. I denne sammenhæng har de følelser og motivationer, der opstår i processen, afgørende betydning for, hvordan den psykodynamiske læringsdimension indgår, altså hvordan eleverne oplever situationen (ibid.:20). Her mener Illeris, at hvis ikke der er samspil mellem de to dimensioner, vil eleven ikke lære noget, eller muligvis lære noget helt andet. For eksempel kan eleven få et negativt indtryk af læreren, andre elever eller faget. Den samfundsmæssige dimension af læring stiller her de ydre betingelser for læringen. For eksempel kan samfundsmæssige forhold påvirke situationer, såsom karaktergivning eller eksamenspres, men omvendt kan det også virke positivt, hvis den enkelte elev oplever dette pres som givende i forhold til undervisningen (ibid.:20). De tre dimensioner er altså alle integrerede i alle individers læringsproces. Når man arbejder med læring, skal man derfor ikke kun være opmærksom på en eller to dimensioner, for så vil man ikke få hele kompleksiteten med (ibid.:20). IT i klasseværelset Eftersom skolerne i højere grad anvender internettet, er der sket en stigende interesse for at udnytte muligheder ved IT. Elever og lærere slæber tunge tasker med bøger, penalhuse og opgaver til og fra skole. Dokumenthåndtering kan også foregå via nettet, hvor elever kan skrive stile og opgaver på en computer og aflevere dem virtuelt. 20

21 Dermed slipper eleverne blandt andet for at printe opgaverne ud, da evalueringen kan ske via nettet. IT tilbyder mange muligheder, og det er derfor nødvendigt, at træffe beslutninger omkring, hvordan man bedst vil udnytte det (Andresen, 2003:47-48). En effektivt brug af teknologi i klassen, betyder forandring af undervisning og læring: Først og fremmest bliver klasseværelset i højere grad centreret omkring eleverne, frem for læreren. Dette står i kontrast til den traditionelle læring, hvor læreren typisk udfører lektionen efter undervisningsplanen, og hvor eleverne ikke er involverede i at løse problemer, men snarere i de opgaver, der er givet af læreren. I den traditionelle undervisningsform, kan elevers motivation derfor være lav (elearning, 2014:2). For at eleverne kan udvikle IT- kompetencer og leve op til intentionen om at udvikle IT- integrationen i undervisningen, har lærerne behov for at udvikle personlige IT- kompetencer. Her er det væsentlige ikke at lære om forskellige former for IT, men at blive i stand til at inddrage disse i undervisningen. At gøre computere tilgængelige i skolerne er ikke tilstrækkelig i forhold til at realisere teknologiens potentiale. Målet er derfor ikke at få maksimale mængder af IT i undervisningen, men derimod få de optimale IT- kompetencer. For at få en vellykket IT- integration, er der behov for at få IT- vejledning på den enkelte skole. Her kan en eller flere IT- vejledere informere og rådgive lærerne på skolen. Men også læreren spilleren stor rolle, når der skal ske en forbedring af rammerne for elevernes læring gennem IT. IT kan være en fordel for alle elevgrupper og kan inddrages som motiverende læringsværktøj i undervisningsforløbet. Her kan man tage udgangspunkt i en lokal IT- strategi og handleplan og ud fra den udlede viden om, hvor der findes et særligt behov for et IT- kompetenceløft. De væsentlige spørgsmål her drejer sig om elevernes IT- anvendelse, omkring for eksempel i hvilke undervisningssituationer eleverne skal anvende IT, og hvad de skal være i stand til at gøre. Hvis dette er afklaret, har man et godt grundlag for at vide, hvilke it- kompetencer lærerne har behov for. Derfor må kompetencebehovet vurderes ud fra indsatsområdet i den lokale IT- plan. Målet er at tilegne sig et overblik over, på hvilke områder der er behov for IT- kompetenceudvikling, for at kunne udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at realisere IT- planer (Andresen, 2003:28-29). Brug af teknologi i klasseværelset kan distrahere elever, men samtidig kan det også engagere dem. At holde elever engagerede omkring deres tildelte opgave, er en af de 21

22 udfordringer enhver lærer står over for. Udfordringen er at give hver elev en aktivitet, der tillader og/eller tilskynder til større engagement. Lærere har brug for at engagere elever i væsentlige opgaver, mens de interagerer med andre. Selv om dette kan ske uden teknologi, kan blandt andet computere tilbyde mange muligheder for at øge engagementet hos eleverne i læreprocessen. For at engagere eleverne, bør eventuelle opgaver i klasseværelset opfordre eleverne til at kommunikere og planlægge med hinanden. Interaktivt spilbaseret læring I forlængelse af Andresens teori om, hvorledes eleverne bedst engageres i undervisningen ved brug af IT, mener Squire, at spil skal integreres i klassen, for at opnå den bedste læring - i dette tilfælde er det integrationen af en ipad. Ved brug af videospil i undervisningen fås der en interaktiv spil- baseret læring, som er en kombination af læringsprincipper og videospil. Med en kombination af spil og undervisning, skabes der en motivation hos eleverne til at lære, da undervisningen bliver underholdende. Spil- baseret læring kan bruges i næsten alle fag og på samtlige niveauer, og som et alternativ til traditionel læring, kan spil give en dyb og udfordrende læring, der kan blive vanedannende for eleverne. Spil kan tilskynde til en form for læring, kaldet problembaseret læring, fordi det motiverer eleverne til at være i stand til at bruge de oplysninger og fakta, der er til rådighed for dem til at løse problemer, i modsætning til for eksempel en papir og blyant test. Derudover er problemerne også placeret i den faktiske sammenhæng, hvor der konstant opstår tilbagemeldinger omkring elevernes løsninger, hvad enten de er korrekte eller forkerte. Spil- baseret læring kan også medføre, at eleverne ikke bare tænker, men også bruger deres krop (Squire, 2011:ix- x). Der er mange grunde til at bruge videospil til læring: Videospil spilles for at opnå en sejr eller et andet mål, og de giver øjeblikkelig og visuel feedback. De repræsenterer virkeligheden og tilbyder rig visualitet og en rumlig æstetik, der trækker spilleren ind i videospillets verden. I modsætning til andre læringsmiljø, skaber videospil et 22

23 interaktivt spillemiljø, der opretholder elevens interesse for spillet (ibid.:ix- x). Det er vigtigt, at lærerne giver eleverne feedback på deres præstationer, frem for udelukkende at give eleverne mulighed for at praktisere og gøre brug af deres nye læring. I spilbaseret læring læres der ikke kun om fakta, men også de underliggende faktorer for, hvordan og hvorfor noget virker på en bestemt måde gennem spillets feedback og spillets regler og det komplekse system af spillet. Spil- baseret læring stimulerer langtidshukommelsen, mens den interaktive karakter af videospil stimulerer læring og tilskynder elever til at udfordre ny viden (ibid.:ix- x). I modsætning til spil- baseret læring, giver traditionel læring en snæver tilgang, som kun vurderer elevernes erindringer om, hvad de har fået fortalt. I spilbaseret læring, spilles der mod et mål, hvor handlinger og konsekvenser opleves undervejs i spillet, hvilket er risikofrit, da det ikke har nogen konsekvenser udenfor spillet. I spillet kan man prøve igen og igen, indtil man har forstået problemet og er i stand til at løse det. Ved at eksperimentere kan eleverne tilegne sig viden omkring gode måder at gøre tingene på. Det holder dem engagerede, og det er til og med en proces, som eleverne nemt kan overføre til det virkelige liv. Læringsfordelene er, at eleven gang på gang har mulighed for at vedtage et sæt omstændigheder og heraf udforske konsekvenserne af de forskellige tiltag i elevens eget tempo (Newmedia). Selvom spil- baseret læring indeholder flere fordele, skal det nævnes, at det kan være distraherende, og at målene i spillet ikke nødvendigvis altid er på linje med læringsmålene for klassen. Blended Learning teori om kombinationen af læring og teknologi I forhold til projektets ønske om at undersøge, hvordan lærerne formidler deres undervisning via ipads, anvendes begrebet om blended learning, som Karsten Gynther diskuterer ud fra blandt andet den tyske sociolog Luhmann og den amerikanske professor i elektronisk læring Bruckmann. Under Blended learning begrebet er fokus på, hvordan pædagogik og overvejelser omkring læringsmiljø skal integreres sammen med den teknologi, der benyttes i undervisningssammenhæng, for at man får det retmæssige udbytte. 23

24 Ifølge Luhmann er viden ikke er noget, der direkte kan overføres, men derimod kan en underviser forsøge at gen- præsentere viden gennem forskellige metoder, som modtagerne skal forsøge at aflæse. En hovedpointe i begrebet blended learning er, at IT giver underviserne nye muligheder for at vælge meddelelsesformer, altså måder er gen- præsentere viden på (Gynther, 2005:85). Udfordringen herunder er, at vælge information og meddelelsesformer, som kan afkodes af forskellige elever, så de kan få udbytte af undervisningsformen. Traditionelle undervisningsmetoder har ofte den udfordring, at niveauet kun passer til nogle elever i en klasse. Her har de digitale undervisningsmidler en fordel: På det samme læremiddel, som i dette tilfælde en ipad, kan der vælges flere informationer og meddelelsesformer, hvilket gør at undervisningen i højere grad kan tilpasses til de forskellige elevers individuelle behov. Men teknologi kan, ifølge Karsten Gynther, ikke i sig selv fremme en bestemt læring. Valget af teknologi skal altid ses i sammenhæng med pædagogiske overvejelser om design af læringsmiljøet (ibid.:105). Karsten Gynther anvender et citat fra Bruckman, der mener, at mange teknologier ender med ikke at understøtte læring, som de ellers var designet til, da de anvendes på andre måder end tænkt. Han mener, at en løsning på dette er, at læringsfilosofien bag teknologien integreres sammen med dens software og hardware, da det ikke er muligt at kommunikere læringsformålet alene gennem teknologiens interface eller en manual som ingen læser (ibid.:105). Skole 2.0 Udviklingsteori Sørensen, Audon og Levinsen opstiller forskellige teorier, inspireret af andre teoretikere, der påpeger, at digitalisering af undervisningen ikke kun lærer børnene, hvordan man bruger digitale medier, men også andre egenskaber, der gavner barnet. Derudover kommer de ind på, hvordan lærerrollen ændres i takt med, at digitaliseringen rammer. 24

25 Krav til skolerne I takt med, at samfundet ændrer sig, stiller folk større krav til skolerne. I dag, hvor ipads bliver foræret fra barns ben af, kræver samfundet, at disse digitale medier, bliver en del af uddannelsessektoren. Nutidens børn har fra skolestart mobiltelefoner, og hvert fjerde barn på 9-10 år har en profil på internettet (Sørensen, Audon og Levinsen, 2010:53). Bernie Trilling og Paul Hood (2001:17) sætter industrisamfundet op mod vidensamfundet, der giver et klart overblik over, hvor meget klasseundervisningen har ændret sig, i takt med, at vi er blevet mere digitaliserede. Industrisamfundet skal opfattes som skoleundervisningen før digitalisering i klasselokalet og vidensamfundet er skoleundervisningen efter digitale medier er blevet implementeret i undervisningen. (Sørensen, Audon og Levinsen, 2010: 23) 25

26 Ovenstående paradigmer er med til give et bredt overblik over undervisningens forandring. Da elever nu har mulighed for at få viden worldwide, er lærerens rolle ikke længere så autoritær, som den har været, da elever nu kan få viden og resultater andetsteds. Det er netop dét, som har ændret hele skoleundervisningen, da resultater kan hentes af elever på få sekunder, og der må derfor skabes en korrespondance mellem elev og lærer i stedet for en resultatbaseret undervisning. Det nytter ikke noget, at implementere digitale medier og samtidig bevare skolen uforandret (Sørensen, Audon og Levinsen, 2010: 29). For nogle lærere er det et problem, at elever er bedre til at bruge undervisningsmaterialet. Nogle føler, at det påvirker deres professionalisme, identitet som lærer og deres autoritære rolle, da lærerne nu står over for elever, der har kompetencer på et højere niveau end dem selv. Dynamisk fællesskab + Læringsformer Når der bliver placeret en computer i klasseværelset, sker der en klar opdeling. Oftest er det drengene, der straks afprøver de digitale medier og kaster sig ud i de udfordringer de får fra læreren, hvor pigerne derimod oftest, sammen med de tilbageholdende drenge, står og observerer (Sørensen, Audon, Levinsen, 2010: 100). Disse asymmetriske fællesskaber giver muligheden for, at de elever, der normalt er gode til at observere den normale undervisning og lære derfra, nu indtager rollen som ressourcesvækkede og dem der normalt har svært ved at følge med i den normale undervisning, men elsker at sidde på computeren i fritiden, nu indtager rollen som undervisere og dem med de bedste kompetencer (ibid.: 100). Dette skaber et fællesskab, hvor computeren er centrum, og eleverne både er lærere og elever. De børn, der ikke har stort kendskab til computere får viden via learning by doing, som bliver beskrevet ved, at de for eksempel bruger bøger, som de har godt kendskab til, og omsætter dets indhold på computeren. De har altså ikke kendskab nok til en computer til, at de tør gå i gang med at opdigte egne sætninger på computeren. Men med tiden vil dem, der har et godt kendskab til computeren kunne lære de mindre IT- ressourcestærke elever, hvordan de kan betjene computeren. Dette samarbejde og skaber et fællesskab, hvor eleverne kan udtrykke deres kompetencer 26

27 og andre elever kan lære heraf. Denne nye opdeling giver et grundlag for et godt og reproduktivt fællesskab i klasseværelset (ibid.:101). Lærerne Lærere oplever, at deres viden om digitale medier ikke er tilstrækkelig nok til, at disse medier kan indgå i undervisningen, da de synes, det ville blive for tidskrævende og belastende at inddrage dem (Sørensen, Audon og Levinsen, 2010: 239). Lærerne har nemlig opsat sig en barriere, da de ikke føler sig kompetencestærke nok til at stå foran deres elever med mediet. Så længe jeg ikke selv var inde i videokameraets funktioner, jamen så kunne jeg ikke bare overlade det til et barn. Det er jo egentlig noget pjat, for de kan selvfølgelig en hel masse med et digitalkamera, og der lærte de også af hinanden, børn lærer meget hurtigere, end vi gør. Det sidder så dybt i en, at man skal have styr på det hele, ikke? Lærer (ibid.:240). Superbruger Problematikken ved at implementere IT i skolesektoren er, at forskellige generationer har forskellige forhold til IT generelt, og den ældre generation har oftest ikke det største kendskab til de nyeste digitale medier (Sørensen, Audon, Levinsen, 2010:55). Superbrugere henviser til den gruppe af generationen, der har haft mulighed for at omgås IT i hverdagen, og som udviser avanceret brug af digitale medier på lokalt og globalt plan (ibid.:54). Det er denne gruppe, der siges at være interessant, set ud fra uddannelsesperspektivet, da denne gruppe kan forholde sig undersøgende og tør udforske mediernes potentialer (ibid.:54). 27

28 Analyse Analysefaser I de følgende afsnit vil der fremgå hovedpunkter og heraf analyser af indsamlet empiri, der sammenholdes med den nævnte teori. For overskuelighedens skyld er analyserne delt op i tre faser, med hvert deres fokus. Tanken er, at starte på et overordnet plan, som skaber en grundforståelse, ved at afklare intentionerne bag integrationen af ipads i folkeskolerne, for efterfølgende at snævre ind og se, hvordan de bruges af lærere og elever. Her ses de tre faser samt deres kronologi: Ekspert- fase: Lærer- fase: Elev- fase: Hvad er hensigten med brugen af ipads i undervisningen? Hvordan opfatter lærerne ipads og brugen heraf i undervisningen? Hvad sker der, når eleverne bruger ipads i undervisningen? På baggrund af denne opbygning vil der først være fokus på brugen af ipads i folkeskoleundervisningen, set fra et overordnet perspektiv: Her vil der fremgå en analyse af to ekspertinterviews i forhold til, hvordan ipads skal anvendes i folkeskolerne samt, hvad de skal bidrage med i undervisningen. Herefter vil fokus være på lærernes perspektiv og brug af ipads i deres daglige undervisning, hvor der også her uddrages hovedpunkter ud fra interviews. Igen vil analysen ske ud fra udvalgt teori. Tilslut vil den faktiske brug af ipads i undervisningen analyseres på baggrund af notater fra observationsstudier foretaget i forskellige folkeskoleklasser. Endnu engang kombineres hovedpunkter fra denne empiri med relevant teori. I forbindelse med analyserne af de tre ovenstående faser, vil der indledningsvis indgå en redegørelse for valg af metode for hvert enkelt fase, i forhold til den ønskede empiri. Dette anses som mere givende og sammenhængende for forståelsen af rapporten, fremfor et separat metodeafsnit. Således vil følgende afsnit bidrage med: Metodevalg, hovedpointer fra empiri samt analyse i forhold til anvendt teori. Naturligvis opdelt efter de nævnte faser. 28

29 Analyse af ekspertfase I denne fase er målet at forstå formålet med brugen af ipads i folkeskoleundervisningen. For at afklare dette, har vi anvendt Steiner og Kvales interviewmetode, ved at foretage kvalitative forskningsinterviews af Kim Byrding og John Nielsen. De arbejder begge med den overordnede mediestrategi og er med til at definere, hvad teknologier, såsom ipads, skal bidrage med i undervisningen. Kim Byrding og John Nielsen anses derfor, i dette projekt, som værende eksperter inden for dette område. Formålet med det kvalitative forskningsinterview som anvendes er, at forstå temaer i det daglige fra personens eget perspektiv. Da vi ønsker at forstå, hvordan Kim Byring og John Nielsen forholder sig til ipads som undervisningsværktøj, og hvordan de i deres dagligdag planlægger og udtænker, hvordan ipads kan anvendes, er denne interviewmetode passende i forhold til den ønskede information. Strukturen af forskningsinterviewet kommer tæt på en dagligdags samtale, men som en professionel samtale indebærer det en specifik tilgang og teknik til, hvordan man skal stille spørgsmål til den der bliver interviewet. Teknisk set er det kvalitative forskningsinterview semi- struktureret, da det hverken er en åben samtale eller et meget struktureret spørgeskema (Kvale, 1996:27). Vi havde til dette interview forberedt nogle spørgsmål (Se bilag 1), som vi i interviewet bevægede os rundt om, for at få afdækket John Nielsen og Kim Byrdings perspektiv på anvendelsen af ipads. Læring er under forandring (John) Dette er hvad Kim Byrding og John Nielsen begge beretter. Som beskrevet tidligere, mener Bent Andresen, at for at få en succesfuld IT- integration, der er vellykket, er der behov for IT- vejledning på den enkelte institution, hvor IT- ansvarlige skal informere og rådgive lærerne på skolen (Andresen B., 2003:28-29). John og Kim vil i samarbejde indføre en strategi, hvor børn og unge (0-18 år) skal bruge ipads i undervisningen. Kim Byrding og John Nielsen står derfor for at holde nogle kurser for skoleledere, og nogle kompetenceudviklingskurser for pædagoger og 29

30 lærere, så det sikres, at dem der har brug for hjælp, til den didaktiske forandring, får det (Kim). Det er nemlig den enkelte skoleleder, der har det overordnede ansvar for implementering af ipads i undervisningen. De mener, at den nye form for mediedidaktik, er et godt grundlag for læring, da digitale medier åbner op for elevers muligheder for at inddrage deres kendskab til ipads fra fritiden i undervisningen, hvilket hjælper til at skabe en lyst til at lære (Kim). Kim og John ser dermed gerne, at læreren ikke blot bruger ipads som et værktøj, der kan støtte den allerede eksisterende didaktik, men som et redskab, der kan ændre undervisningen. Derudover mener John Nielsen, at særligt i en ipad kan hjælpe den enkelte elev med at lære på den måde, som passer bedst til elvens kompetencer og læringsmetoder. Som nævnt i teoriafsnittet er en af hovedpointerne i begrebet blended learning, at teknologien giver lærerne nogle nye muligheder for at vælge, hvordan de vil præsentere deres viden, og hvordan eleverne skal lære af dette. Ifølge Luhmann er viden ikke noget, elever kan få overført direkte, men at læreren derimod kan forsøge at betinge viden til eleverne gennem forskellige didaktikker (Gynther, 2005: 85). De ønskede teknologiske muligheder, som en ipad skaber, danner dermed et grundlag for en differentieret undervisning med et dynamisk læringsfokus, hvor læreren har mulighed for at give viden videre til eleverne på nye måder. Her er der et samspil mellem den kognitive- og psykodynamiske dimension af læring, hvor læreren kan undervise elever på nye måder, hvilket kan fremme elevers interesse og lyst til at lære (Illeris, 1999:20). At arbejde med nye læringsmetoder kan i begyndelsen være en stor udfordring for lærerne. Men som de med tiden tilegner sig erfaringer og får flere ideer, kan de få oparbejdet en database, hvor viden omkring forskellige læringsmetoder kan genbruges hver gang, en lærer for eksempel kommer til en ny klasse eller skal undervise i et nyt fag. Herved vil lærerne i samarbejde opnå et større overskud med hensyn til planlægning af læringsmål for den enkelte elev, ved at dele og gøre brug af hinandens erfaringer. John fortæller eksempelvis, at de på Ganløse skole netop er ved at afprøve en differentieret form for undervisning: To yngre lærere på skolen optager videoer med 30