SPEJDERCHEFEN skriver om DAN SPRY

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPEJDERCHEFEN skriver om DAN SPRY"

Transkript

1

2 ~( SPEJDERCHEFEN skriver om DAN SPRY Den nye leder af alle verdens spejdere. Den første jamboree fandt sted i London i 1920, og det var under denne jamboree, at stifteren af spejder bevægelsen, Lord R o b e r t B a d e n- P o w e 11 blev udnævnt til verdens-spejderchef. Da Baden-Powell døde i 1941, overtog den mand, der havde fulgt ham på alle hans rejser lige siden jamboreen i Danmark 1924, ledelsen af den internationale spejderbevægelse, mens verdenskrigen stod på. Denne mand var oberst J. S. W i l s o n. Efter krigen samledes ledende folk fra alle spejderkorps i Frankrig og blev enige om at bede oberst Wilson fortsætte med at være leder, men det vedtoges tillige, at der ikke skulle udnævnes nogen ny verdens-spejderchef; den titel skulle hun een mand have båret: stifteren Baden-PowelL Sidste sommer trak oberst Wilson sig tilbage på grund af alder og til hans efterfølger valgtes canadieren, generalmajor D a n S p r y. - Dan Spry, der er 41 år, har været i spejderbevægelsen, siden han som otteårig kom ind som ulveunge. - Han blev senere spejder, rover, tropsassistent og fører. Efter krigen overtog han ledelsen af det canadiske spejderkorps og blev leder af dettes Gilwell-fØrertræning. Så I kan se, at han kender ikke så lidt til ulve- og spejderlivet. At han er en meget dygtig mand, kan man forstå af, at han kun var år, da han blev udnævnt til generalmajor under sin deltagelse i verdenskrigen. Da krigen endte, blev han udnævnt til den næstøverste stilling i den canadiske generalstab. Men da man i Canada i 1946 stod og manglede en leder af spejderkorpset, forlod han hæren for helt at tage sig af ledelsen af spe j der korpset. J eg har truffet ham flere gange, i Frankrig, England, Schweiz og Lichtenstein og kan fortælle jer, at han er en frisk og hyggelig spejderfører, og jeg kan give jer en lille historie, der viser hans gemytlige side. Han og jeg sad alene i en togkupe sidste sommer nede i Schweiz, og så s agde han:»jeg kan jo ikke dansk, men er det rigtigt, som. jeg synger denne sang?«og så sang han >>Rosen fra Fyn<<. Det er jo en ca.non med fire linier, som er ganske ens, og kun indeholdende de tre ord. Jeg spurgte ham naturligvis, hvor han havde lært den, og han svarede, at det havde KFUMspejdernes chef, pastor MØlgaard, lært ham, og han tilføjede, at den kunne man nu synge mange steder i Mellem- og Sydamerika, for han havde lært dem den. Og nu den pudsige grund til, at han lærte sangen fra sig: De to sidste år havde han rejst meget i Mellem- og Sydamerika for at hjælpe spejderkorpsene der nede med deres arbejde. Når der holdtes møder, blev diskussionerne meget livlige, fordi mellem- og sydamerikanerne har et livligt temperament. Når h an så syntes, at man trængte til lidt ro i forsamlingen, standsede han diskussionerne og lærte forsamlingen»rosen fra Fyn«.»For«, sagde han,»så blev der stille, for sangen er så melodisk og fin og så beroligende«. Han har lovet at skrive Set. Georgs-budskabet til spejderne i år, så nu ved I, hvem Dan Spry er når budskabet bliver læst op. Ove Holm. FORSIDEBILLEDET stammer fra Leo-troppens sommerlejr ved Silkeborgsøerne. - Billedet er taget af spejder P eter Larsen.

3 r _Påske Længe før Jesus Kristus levede dernede i Palæstina, kendte isralitterne til at fejre påske. Festen var en af de store fester, hvor man dels samledes i templet til offerfest, dels i hjemmene, hvor man på forskellige måder mindedes, at Gud Herren havde udfriet sit folk fra Ægyptens trællekår. Man mindedes, da dødsenglen.gjorde sin høst blandt de førstefødte i Faraos land, men skånede Israel. Påsken blev også for os kristne vor store kirkefest. Hvad der engang skete, da jødefolket blev et frit folk, det kan godt være billedet på, hvad der skete for os, den første langfredag. Sandelig er der noget i langfredag, vi aldrig kan se tilbunds i. Den gamle salmedigter har ret, når han siger:»ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, frelser, af din nåde<<. Men samtidig ved vi, at Jesus Kristus kæmpede med de to mægtige fjender, døden og djævlen o.g sejrede, gjorde os mennesker fri. Som ung går man vel ikke så ofte og tænker på, at alt menneskeliv ender med døden, skal da heller næppe gøre det. Men ingen ung eller gammel kan undgå at mærke den onde magt, som virker både inde i os selv og uden om os. Den onde, der gør os til trælle,.gør os ufri. Da Jesus råbte sit»det er fuldbragt«, da ville han sige til os, at nu havde han sejret både over død og djævel. Men det kunne vel nok have været svært at tro det, om Jesu rige menneskeliv var endt på et kors, og så ikke mere. Men der er apostlenes, og efter dem den kristne kirkes, enstemmige og jublende vidnesbyrd, at Gud viste sin magt, sagde sit ja, til Jesu gerning, da Gud oprejste Jesus fra de døde. Han er ikke her, han er opstanden, lyder det glade budskab til os. Jesus Kristus havde kæmpet og sejret.. Fritz Lerche ~ DEN LYSE SIDE Smil til verden - smile til dig. og den vil Du har ofte hørt denne sætning, men har du rigtig tænkt over mec ningen bagved ordene. At smile i medgang og i modgang. Det sidste er måske vanskeligt- men har du først prøvet det blot een gang, vil du hurtig erkende, at det er den eneste rigtige metode til at skabe harmoni i dig selv og til dine medmennesker. Når du er sur og vred, Ødelægger du ikke blot stemningen hos dig selv, men o.gså hos de mennesker du omgås. Og hvad er det forresten, du er sur over - en irettesættelse - lidt modgang - måske en :forkert afstraffelse. PrØv hellere at tage disse ting med et smil og lær af dem. Uden modgang ingen medgang. Der er smil på det raske, glade hold..., denne strofe kender du godt, og du har sunget den mange gange. Tænk over de ord - der er smil - og prøv at følge dem. Lad os se smilet hos dig. Mogens. Baden-Powell fortæller om en lille panter Det eneste vilde favoritdyr jeg forøvrigt har haft var en lille panter, som hed Squirks. J eg havde ladet mig fortælle, at der skulle være en panter i Kadir junglen, og begav mig følgelig ud på elefantryg for at jage ham. Medens jeg stod og stirrede ned i græsset, gennem hvilket vi drog af sted, opdagede jeg noget, som jeg syntes lignede en panterpote, der stak frem af en græstue. J eg skød derfor mod det punkt, som jeg anså for at være dyrets krop. Skuddet satte liv i»poten«, og da den rørte på sig, så jeg, at det var en panter, hel og holden, men i meget lille mål. Da kravlede jeg ned, tog den med mig op og senere hjem til lejren. Natten derefter sov jeg ude i det frie i en seng af indisk model og havde ved siden af mig min nyerhvervelse. Midt om natten be- gyndte den at give hals på pantersproget, men lagde sig snart til ro igen ved siden af mig, som den allerede var blevet gode venner med. Den følgende morgen fandt vi fodaftryk af en panter, som uophørligt var gået rundt om min seng. Det stod ganske tydeligt i forbindelse med ungens skrig, måske var det moderen, som imidlertid ikke havde tilstrækkeligt mod til at redde sit afkom. Squirks blev hos mig næsten et helt år, og var en højst forfriskende kammerat, tam som en hund, mem på intet område pålidelig. 63

4 af REG. GAMMON efter THE SCOUT Tegning af GONTHER HANSEN Gamle Brock sov fast, rullet sammen i sin seng af tørt græs og rester af døde bregner, da den først hørte en mærkelig bankende lyd. Selve klipperne ved siden af hvilke han lå, syntes at vibrere og banke. Han rullede sig ud og var i samme Øjeblik lysvågen. Mrs. Brock kravlede allerede tæt hen ad jorden, lysvågen ved den usædvanlige lyd og parat til at møde ethvert angreb. De var først fornylig flyttet ind i deres hjem på bjergsiden, faktisk først i begyndelsen af vinteren, fordi der var tørt og varmt og meget dybt under klipperne. Det var slet ikke noget nyt hjem, idet det var blevet udgravet for mange år siden af nogle af deres fjerne slægtninge. Mange gange havde mennesker med hunde og spader og stænger forsøgt at grave de forskellige grævlingefamilier, som havdg beboet hulen, ud. Men hver gang havde de store klippestykker hindret dem, og deres gravning var endt, hvor stien forsvinder mellem to kæmpestore flader af solide sten Øjensynlig skudt ind i selve klippens flade. Kun dynamit kunne flytte så solide klipper som disse, og det var et materiale, som bjergbonden ikke vidste noget om og i hvert fald ikke ville tro på. Fra tid til anden var terrierhunde blevet hentet nede fra dalen (bjergfårehunden ville ikke stå ansigt til ansigt med en grævling i et hul som dette) og pudset på åbningen i klippeoverfladen. Resultatet havde altid været det samme. Manden lyttede ved indgangen og ventede i - hvad der syntes år - uden at en lyd tilkendegav, at der var noget liv under klippen. Så pludselig kom dybt nedefra et hyl af smerte og et snøft, efterfulgt af en flået og blødende terrier, der for frem fra klippen. De kraftige forpoter og kløer hos grævlingen er frygtelige våben at møde i mørket i en smal passage i en af bjergkanalerne. Andre gange var den lille terrier ikke vendt tilbage, men havde betalt med sit liv for sit mod. Det var sædvanligvis, når lammene var ved at blive født, at bjergbonden vendte sin opmærksomhed mod grævlingeboet. Engang imellem havde en af boets beboere glemt sig s~'lv så meget, at den havde snappet et svageligt lam, der allerede var så godt som død, og forbrydelsen var aldrig blevet glemt. I nogle tilfælde havde det slet ikke været grævlingen, men den stærke bjergræv, som havde båret lammet bort. Den blev jaget over bjergfloden ved skråningerne af bevæbnede mænd og måtte ofte betale den højeste bøde for sine ugerninger. Uheldigvis kunne den vrede farmer aldrig overtales til at tro, at Brock-familien var fredselskende folk, der sjældent gik på plyndringstogt. Den ene lejlighed, ved hvilken en urespektabel gammel Brock blev fundet i et hønsehus, blev aldrig glemt, og som følge deraf led hele grævlingeslægten derefter under dette. Ved stadig mislykkede forsøg på at få grævlingerne ud, havde bjergfarmeren sat fælder op, hvor dyrene passerede forbi, og på denne måde havde han ved forskellige lejligheder haft heldet med sig. Adskillige havde forladt boet en måneskinsnat for at besøge de nøgne asketræer, der stod i indelukket på stenene over deres bopæl, og var aldrig vendt tilbage. De gamle træer indeholdt mange delikate maddiker, som kunne hales ud fra den døde bark. Det gamle indelukke var dækket af blåklokker om foråret, og løgene var meget eftertragtede af grævlingene, der var ørnebregnerødder at grave op og masser af sten, der gav ly mod slag og skrammel til føden. En springfjederfælde, godt gemt, bedrog dog ikke altid Brock, og han opfandt sin egen metode at løsne den på, hvis han ikke kunne undgå at krydse over den. Så grævlingefamilien var blevet plaget årene igenilem, men de havde reddet sig igennem trods lejlighedsvis modgang og tab af voldsom karakter. Da de blev fordrevet fra mere angribelige pladser på dalenes sider, søgte de ly i denne klippe, hvor gamle Brock og mrs. Brock nu lå i uvished. De var begge kendt med lyden af flyvemaskinen, der passerede forbi. Mangen en klar stjernenat var de standset i deres fouragering eller i deres samlen pinde og mos til sengene for at se op på den mørke skygge med det lille lys,. der bevægede sig henover himlen. Den støj, maskinen lavede, ængstede dem ikke mere, fordi de ikke forbandt den med nogen fare for dem selv. Det var ikke mere for dem end lyden af vandfaldet fra bjergfloden, når vandet fossede ned i dalen, og som de så på nogle af deres natlige udflugter. 64

5 Men denne nye lyd - som for deres skarpe sanser syntes at trænge ind i jordens dyb og få selve klipperne til at skælve - var ukendt og frygtelig. Gamle Brock forlod kammeret og begav sig på vej opad den skrånende passage, der havde forgreninger til mange retninger. Her standsede han for at snøfte i luften og lytte. Den frygtelige skælven havde lagt sig, og han kunne høre menneskelige stemmer og genkende lugten af mennesker. Men hundelugten, so ~,l han kendte så godt, var der ikke. I stedet for kunne han lugte en skarp og modbydelig lugt, der var fuldstændig fremmed for ham. Den fyldte ham med afsky og angst, som en ny og ukendt lugt altid gjorde. Han fortsatte mod indgangen, hvor han kunne lløre lyden af spader, der gravede ned i jorden. Pludselig så han noget glide ned gennem pasagen hen imod ham - det mindede ham om den hugorm, han havde overrasket en varm sommernat - kun var denne større. Han trak sig hurtigt tilbage, og den lange ting standsede. Den bankende lyd, som for en tid var ophørt, tog nu fat igen med et sæt og steg til en frygtelig tone. I samme Øjeblik udspyedes fra den lange slangelignende tingest et tæt damp - den modbydelige lugt, som han havde lugtet før. Brock vendte sig og løb hurtigt ned ad passagen til det sted, hvor hans kone ventede, ængstelig og forfærdet. De sagde intet til hinanden - det var heller ikke nødvendigt, for hun havde allerede fattet, at en ukendt fare truede, og han førte lugten af dampen med sig i sin pels. Hun gik hen og lagde sig ned, hvor hun havde forberedt sig på at få sine unger, der skulle komme i løbet af få dage. Side om side lå de i mørket, medens den frygtelige damp rullede ned gennem passagen mod dem. Gradvis gled den ind i hvert hjørne af udgangene, indtil den fyldte deres kammer. Gispende og skrækslagne vaklede Brocks bort fra kammeret og søgte blindt op mod den åbne luft. Oppe på jorden havde farmerens søn lukket for motoren på en gammel Fordson traktor og var ved at trække en lang gummislange op af hullet, fra hvilket en tynd dampstråle trængte ud.»vær nu forsigtig~, råbte farmeren til sønnen,»når du kører herfra. Det er meget stejlt - og slet ikke klogt at komme her med en traktor. Hvis de bæster stadig er levende, vil vi lade dem leve. Det er alt for farligt dette her~. Den unge mand klatrede op på traktoren, drejede den forsigtigt, til den vendte mod vejen ned ad klippen, og begyndte forsigtigt at køre frem med bremsen i bund. En gang så det ud til, at maskinen ville overløbe motoren, og på den våde vej gled hjulene i forskellige retninger. Men endelig, da det var ved at blive mørkt, nåede de bjergets fod og kørte ind på den smalle dalvej, der førte til gården. Næsten i samme Øjeblik viste der sig to mørke skikkelser fra et hul, der var næsten skjult af visne bregnegrene i nogen afstand på bjergskråningen fra stedet med gassen. Gamle Brocks hukommelse havde reddet deres liv, da han kom i tanker om nødudgangen, der så længe havde været ude af brug. Sammen begav de sig rundt om bjergsiden for at finde et nyt hjem, sikkert for dem selv og for deres ventede unger. MÅNEDENS KNOB ved lpm DOBBELT HALVSTIK bruges til fortøjning og til at slutte besnøringer med. Læg mærke til, at tampen skifter side på billede 2. Prøv at lave den»alle fire veje«: til venstre, til højre og det samme, når tovet føres den anden vej rundt. 65

6 Lfdt c'sjovt om Ved et telt forstår man ifølge M. Frehse, velbevandret udi gammelt kontoriusseri, en dims, der har en tendens til at ryge i Øresund, når visse her i troppen har med det at gøre. I øvr.igt findes der andre mærkelige definitioner på et telt. Når man får udleveret et nyt telt af troppen, så gælder det om at få det til at ligne et køkkentelt med det samme. Dette resultat nås bedst ved hjælp af rekrutter, lidt varmt svovlsyre, diverse farver, bål og meget andet. Man hiver så teltet ud af posenr der derefter bruges til at hente bålsten, brænde og vand i, helst ved straks at rive posen itu, d a man derved opnår at spare andre senere velvillige sjæle for at gøre det. Man tager så et bundt pløkke, og er der nogen til rest, smides disse væk. Det ovenfor omtalte, velbearbejdede telt sættes nu op ved at sætte pløkkene i de ringe, der findes langs kanterne; findes disse ikke, stikkes pløkkene bare gennem teltvæ.ggen. Dernæst sættes teltstængerne ind under teltet og rejses op. Lykkes dette ikke, saves blot et stykke - helst for stort - af stængerne, som nu kan stå. Teoretisk skulle teltet nu kunne stå, og man strammer nu teltet ved at hive i bardunerne, indtil en knagende, knækkende lyd høres. Så er teltet strammet op, og man kan nu lægge det i forvejen tilsølede underlag ind. - Nu er teltet helt klart til indrykning, og man sender nu bud efter tropsføreren, som skal bedømme opsætningen. - Han vil imidlertid som oftest besvime ved synet af dette på sin vis fine resultat. l la.f.,r!l r c::;:øtl \/!Ol 3.Ø. FRA PRØVER OG DUELIGHEDSTEGN at have skaffet een spejder! MÅNEDENS KNOB ved lpm TROMPETSTIK bruges til at forkorte et tov, som man ikke vil skære i stykker. Det holder godt, så længe der er et jævnt træk i,tovet. Hvis trækket er ujævnt, kan man bruge de måder, der er vist på billede 4: enten binde bugten fast til langtovet, eller stikke langtovet gennem bugten.

7 Tegninger af STIG BANG Der er dem, der påstår, at april rummer alt det vejr, vi har i alle årets Øvrige må?eder. Det k::m sæ~te ind med hundekulde, hvis»paskeøsten«g1ver s1g til at blæse - det kan være silende, grødefuld dagregn eller korte, piskende byger ;;- og først '!g sidst kan der komme tindrende, stralende solskmsdage med høj blå himmel og med en gærende uro overalt, så man har fornemmelsen af, at alting fødes til nyt liv. - Og det er jo det, der sker! Nu er sommer~n på vej, og vi skalud-hver og en- ud for at hllse dens forløbere velkommen. Tag dit hjemmelavede fiskenet- gammel melpose e. 1., Øje af ståltråd og stang, 2-3 m lang - og et syltetøjsglas, hop på cyklen og følg m~d ud ~i~ et mosehul V1 skal pa )agt efter frøæg, de store <;limede klumper med en >>lille sort«midt i en kugle af noget, der ser ud som æggehvide, men som er det private»drivhus«for den lille endnu uudviklede sorte haletudse, der ligger og suger solens varmestråler til sig. Ser du æg, der sidder i lange parallelt løbende perlesnore, der hænger som guirlander mellem vandplanterne, er det tudseæg, du har fundet. Men du skal være vaks for a~ hitte salamanderens æg; de klæber nemlig e?keltv1s fast på et vandplanteblad, der til og med bøjes ned over d, em. Fangsten tager I med hjem eller ned i tropslokalet eller»hulen«, og nu kan I næsten time for time følge æggenes udvikling tilo vævre haletudser,.der får ben og søger på land, nar halen er svundet md. ned fra himlen med regnen - nu ved vi, at det er, fordi de bittesmå frøer altid går på land lige efter en kraftig regnbyge (så overgangen ikke )::>liver for voldsom!). Du har sikkert hørt, at videnskaben regne.r med, at alt liv er opstået i havet. Er det ikke ganske tankevækkende, at når en gælleåndende haletudse på få uger bliver til en lungeåndende lille frø, afspejler dette den forunderlige udvikling, der foregik i jordens oldtid, den~ gang da nogle fisk fik >ben. og gik på land for gennem årtusinder at udvikle sig til urpadder og videre til krybdyr og fugle - samt til de pattedyr, hvortil også du og jeg - rent zoologisk - hører? Vi foretager et spring over til noget helt andet, til forårsbebuderne, blandt træer og planter! Mange træer blomstrer, før bladene kommer frem. Det gælder af gode grunde særligt vinterbestøverne. Se f. eks. til hasselbuskene, hvor skyer af <:let fineste gule blomsterstøv ved det mindste vindpust flyve,r fra de lange, hængende hanrakler over på de knoplignende hunblomsters knaldrøde, strittende grifler, som du nemt kan finde, hvis du gider kigge efter. Også elleog birketræerne. støver. nu, hvorimod pilen fra - sine brandgule hanrakler og -sødt duftende hunrakler ~ de fordums. gæslinger. - bydeiårets første honning frem til bier og humler. Også træernes knopper rækker og strækker sig. "Nu presses knoppen frem, fuldspændt af saft.- vor sommer pakket tæt i bitte kurve << - siger digteren. PrØv at pakke nogle af de små kurve ud og se, hvordan de grønne silkefaner ligger sammenfoldet bag det hårde panser af knopskæl. Du vil finde, at hver træart har sin måde at folde bladene på. Overalt i naturen bryder og gærer det i denne tid, i skovbunden og i træstød, under sten og under bar~, i vandhuller og i grøfter kribler og krabler det af en hel verden der fødes til liv. Du snyder dig selv for en virkelig' oplevelse, hvis du bliver hjemme i stedet for at tage ud og»stå på hovedet << i det hele - også vandhuller~e! Tro mig, det bliver herlige dage for både dig og Så er det på tide at sætte dine plejebørn ud, hvor du tog dem, for det er dyrplageri at holde dem for længe i syltetøjsglasset. I gamle dage troede man, at de talløse.småfrøer, man så. kravle på land, kom 67

8 Fotografering Af Emil Davids I denne artikel og i de to følgende numre får du alt at vide, hvad der er værd at vide om fotografering. Når du kigger dine spejderbilleder igennem, vil de bringe en del minder til live fra de lejre og ture, hvor de er taget. Men der vil også dukke meget op, som ikke er med på billedet. Viser du dem til en kammerat, må der tit mange kommentarer til, ja, måske et helt foredrag, for at han kan få et rigtigt indtryk af, hvor god den lejr var, og hvor herligt lejrpladsen lå. Spejderlivet er synsmæssigt meget forskelligt, det er morgensol på teltet, en masse kig ind mellem telte og ud af teltdøren, røgen fra kogebålet, og lejrbålet der flammer op og oplyser de nærmeste træstammer. Vi kan blive ved hele dagen igennem, alle de tildragelser og handlivger i vekslende lys og vejrlig. jeg understrege, at det ikke er nok at tage et klart og skarpt billede, men at det er lige så vigtigt om ikke vigtigere, hvad der er på det. I det følgende er der givet nogle retningslinier, men det er ikke meningen, at de skal følges slavisk, regler alene giver intet motiv, men ser du et motiv, der tiltaler dig, så tag det, selv om det ikke passer til nogen af reglerne for billedkomposition. sørg for at billedet fortæller noget, og sørg for at billedet danner en helhed, at det er tegnet med store linier, man kan næsten sige, det skal virke plakatagtigt. 68 For de fleste af os går det som regel sådan, at der er et par vir- kelige gode billeder i albummet, resten har selvfølgelig sin værdi for os, for at fastholde et minde, men ellers er de kedelige som tusinde andre familieskovtursbilleder. Skulle disse artikler give anledning til, at de gode spejderbilleders antal forøges, er opgaven løst. Vi begynder ikke med den tekniske side af sagen, det ville vel falde de fleste naturligt, men ved i den første artikel at beskæftige os meil det billedet skal forestille, vil

9 MOTIV: Ved at billedet skal fortælle noget, mener jeg ikke, at det skal være en dramatisk historie, hvortil der skal bruges en hel del statister og stilles rekvisitter op, tværtimod skal du forsø-ge at forenkle, det behøver ikke at være andet og mere end historien om ))hjørnet af et telt«. Der skal det med på billedet, der kræves for at give hele atmosfæren, men heller ikke mere, og det sidste er sikkert det vanskelige. En maler eller tegner kan udelade eller tilføje, men fotografen må tage tingene, som de er. SelvfØlgelig kan du i mange tilfælde placere dine kammerater i de omgivelser, du vil have, men alle de stedfaste ting: træer, hegn, telte o.s.v. står næsten aldrig på de rigtige steder for at give et godt billede. Hvordan kan jeg da få motivet, som jeg vil have det? Hvis du ved at flytte dig til siden, ikke finder en løsning, prøv så at beskære billedet, det vil sige, gå nærmere til motivet, så selve den person, handling eller ting, du vil have med, bliver større og måske står tydeligere i billedet, og alt det, der kan bringe uro og tvære ud, forsvinder. Det samme kan i mange tilfælde opnåes ved at finde et højere eller lavere sted til apparatet. På forsiden af Spejdernes Magasin nr. 2, 1953 er et godt eksempel på et lavt standpunkt. Den urolige baggrund, der ellers ville have været, er sænket, det giver en stærk og kraftig virkning at bruge himlen til baggrund. I nogle tilfælde må der gåes den modsatte vej, tage mere med på billedet, noget der ikke er så væsentlig, men dog understreger stemningen og sammenkitter det, så det bliver et motiv (Spejdernes Magasin nr ). De to lejrbilleder skulle også være et eksempel. KOMPOSITION: Det vigtigste i billedet må helst ikke ligge i billedets midtpunkt. Hvis du deler billedet i tre dele på hver led, får du 9 firkanter, hvoraf den ene ligger i midten, i hjørnerne af denne firkant skal handlingen foregå. De forskellige grå toner, og i særdeleshed de næsten hvide og sorte, danner nogle linier eller mønstre, det behøver ikke at være sto-re eller sammenhæp.gende lys- eller skyggepartier, det kan godt være personernes eller tingenes form, det kan være mange mindre partier, men tilsammen giver de, set på nogen afstand, store flader eller linier. Disse linier skal helst føre ind til det centrale i billedet. det centrale i billedet. Der er regler for, hvordan disse linier skal gå for at skabe ro i billedet, dette betyder dog ikke, at der ikke kan laves gode billeder udenom disse regler, men det letteste er at bruge opskriften. Her er nogle af de vigtigste, studer dem nøje, og lad så være med at spekulere for meget på dem, når du skal tage billedet, ellers bliver det alt for indviklet, og du får ikke trykket af i rette tid. De vigtigste kompositioner er: 6 Trekanten: de vigtigste linier danner en trekant eller flere, det kan godt være en skæv trekant. O Cirklen: de to former giver ro og samling på billedet. S S: komposition. * Mange linier, eventuelt skævt for hinanden, samles der, hvor det vigtigste i billedet foregår. / Diagonalen giver liv og fart i billedet. L L eller U er også godt. Billederne skal give et indtryk af, hvad der menes. Almindeligvis skal der være mere plads foran en person end bagved, men vil man understrege fart, en spejder der løber, en bil der kører, skal man gøre det modsatte. Et tilsvarende eks. er vist med de to billeder af drengene, der hopper, og søger at skubbe hinanden om. Det, hvor drengene er højt oppe i billedet, er der m est flugt over, det andet virker mere jordbunden, jeg skulle have taget billedet lavere, så træerne i bagrunden ikke havde raget så højt op, men det er jo altid let at være bagklog! 69

10 BJERG VJ AF THOl Jeg bladede for mange år siden i en gæstebog, der lå fremme i Abisko turiststation, og læste om to danske damer, der stolt berettede, at de lige havde»besteget«nuolja. Nuolja er en sød lille top på 1163 m, som det kun tager 3 timer at gå op på og ned igen ad en tydelig sti fra turiststationens beliggenhed i 385 meters højde. Man bestiger. ikke Nuolja, ligeså lidt som man bestiger Himmelbjerget. Det går man bare op på. Ligeledes Gaustatoppen i Telemarken; det er også en hyggelig spadseretur. Gallhopiggen i Jotunheim er heller ikke noget at tale om. Man bestiger heller ikke Mont Blanc. Der går man også bare op, hvis man ellers kan få vejret. Det kan såmænd gøres på een dag op og ned, hvis man tager svævebanen fra Chamonix (der ligger i ca meters højde) op til sneen og derpå går en længere tur over nogle.gletchere - det er der masser af mennesker; der gør hver evige sommer på de få dage, hvor vejret er gunstigt; der kan ligefrem være trængsel på toppen af Mont Blanc. Bjergbestigning i betydning tindebestigning ved hjælp af klatring har ikke så meget med højden at gøre, som med formationen af den tinde, der skal bestiges - eller den dal man skal ned i, for man kan jo også klatre nedad, f. eks. i Grand Canion eller på Bornholm eller bare ned i Fakse kalkbrud. 70 Ved bjergbestigning forstår de fleste tindebestigning ved hjælp af klatring, og det er noget helt andet end fjeldvandring, som er det emne, jeg i første omgang vil skrive om. Klatring kræver redskaber, såsom isøkse, klatrejern, reb og for viderekomne tillige en lille massiv bjerghammer til medbragte bolte (forskellige til klipperevner og is), store karabinhager og særlige småreb, mens fjeldvandring kun forudsætter fornuftig påklædning, især fodtøj. Det er fjeldvandring, man er ude på, når man ikke kan komme videre frem uden at gå på sine ben - eller på ski. Og det er vel kun sommerture i Norges og Sveriges bjergrige egne, der foreløbig kan være tale om for jeres vedkommende hvis jeres trop tager til f. eks. Jo~ tunheim eller Randane i Norge eller Lappland i Sverige; langture på ski i højfjeld er straks noget ganske andet, fordi vejret på sådanne ture kan betyde liv eller død, hvis lederen ikke er tilstrækkelig kyndig og ansvarsbevidst, mens vejret på en sommervandring kan være ubehageligt nok, men egentlig ikke livsfar lig i. Fodtøjet. Støvlerne - ikke sko - det er det vigtigste. Det er dem, der skal bære en over fjeldet. Man skor en hest for at modvirke slid. Man sætter stålkanter på ski for at modvirke :>lid. Man s a t t e brodder på støvler for at modvirke slid. Nu forsåler man med»vibram«. Det er kautchuk. Og det skal vulkaniseres på. Den gamle (eller nye) sål på de støvler, man vil gå i, bliver ubarmhjertigt revet af, for at man kan komme til at vulkanisere kautchuksålerne på. De må importeres, og det er dyrt, men dejligt og alligevel billigst i længden. Da jeg var i Østrig i 1952 med 5. By for at deltage i et regulært bjergklatringskursus, fik vi alle ordnet vore bjergstøvler på den måde inde i Niels Hemmingsensgade før afrejse. Det var et forlangende fra vor østrigske bjergfører i en forudgående korrespondance. Da vi kom hjem igen efter bl. a. en hel uges daglig klatring på klipper og is med basis i 3000 meters højde, var det næsten ikke muligt at konstatere noget slid på sålerne; de virkede stadig som nye. Vibram er utrolig hårdt og slidstærkt. Man står godt og fast på sådanne kautchuksåler og glider ikke på våde sten, og støvlerne er ikke s å tunge som andre, der er forsynet med tricounis (det er en slags savtakkede bjergsøm), og som var det eneste saliggørende indtil for nogle år siden. Men fordi der er kommet noget nyt og bedre, bliver det gamle og prøvede jo ikke dårligere. Bjergstøvler med brodder og søm er stadig fortrinligt, men altså hårdt at gå på og usikkert på våde klipper, og før eller senere bliver snart en, snart en anden af sømmene slidt eller stødt af, hvorved sålerne molesteres. røvrigt er de rigtige tricounis ikke til at opdrive herhjemme, og selv om de fandtes, så er der ikke den skomager, der aner, hvorledes de skal»syes«på, og selv om der var, så laves der ingen virkelig gode bjergstøvler her i landet. Af Juchtenlæder. Dem må man til Innsbruck efter eller i alt fald syd på. Hva' så? Ja, man bruger sine skistøvler og afskriver dem samtidig

11 ~NDRING EL VØGG til det brug, hvad enten man forsåler dem med Vibram eller bruger dem, som de er. Det er ikke blot det faste fjeld, der slider på en bjergstøvle. Det er også væden (regn, vand, sne), og der er utrolig meget vand i de nordiske landes højfjeld. At vandre i Lappland vil for en stor del sige at soppe gennem Lappland og vade gennem elve til op midt på livet. Derfor skal en bjergstøvle være syet forsvarligt og grundigt med begtråd, for ellers griner støvlerne af en før eller senere, når overlæderet løsner sig fra sålen. Væden opløser simpelthen syningen, og man har ingen synderlig glæde af en nok så god sål, når den ikke slutter sig til overlæderet. l. Valby og 2. Nyboder fulgtes ad i Lappland i 1949, men fik kun gennemført halvdelen af den planlagte rute, fordi de allerflestes fodtøj faktisk var slidt op forinden, mindst af klippe, mest af væde, da der den sommer var usædvanligt meget sne tilbage at sparke sig igennem på lange strækninger. Når nu problemet støvler er klaret, så er der al mulig grund til at bruge dem rigtigt. Gå på hele sålen. Altså ikke noget med at gå på tæerne opad og hælene nedad, men / sætte hele foden i - indtil det bliver så stejlt opad, at man også kan tage fat med hænderne. Derimod kan man altid bøje foden betydelig mere nedad. Der er røget adskillige hæle på nedturen fra Gausta til Rjukan, fordi man har skøjtet nedad på hælene i strakte knæ i stedet for at give sig tid til at sætte hele foden i og bøje knæene. Det giver ganske vist Ømme lårmuskler dagen efter, men hvad- det er derfor man har dem. Hold kroppen oprejst (lodret) hele tiden. Det er [ristende langs en bjergside - f. eks. på den hylde i ruten»østre led«til Kebnekaise, som man balancerer henad - at læne sig ind mod klippevæggen, men det giver en falsk sikkerhedsfølelse, for jo skævere ens vægt rammer støvlesålen, des lettere skrider man ud, eller udtrykt med fysikkens ord: lodlinien fra ens tyngdepunkt skal ramme fødderne og altså ikke ramme mellem klippevæggen og fødderne. Opad og nedad i stejlt terræn - f. eks. en af de to ret stejle kløfter på Kebnekaises Østre væg (som dog normalt ikke er svær nok til at kunne henregnes under tindebestigning, altså klatring, da reb og is Økse ikke er nødvendigt - men kan være det tidligt på sæsonen, når der endnu ligger sne) - gælder det om at bruge alle fire lemmer, men kun en ad gangen, således at der hele tiden er to fødder og een hånd eller to hænder og een fod, der har fast greb og sikkert fodfæste. Man skal ikke slime sig opad som en amøbe, men tilstræbe luft mellem krop og klippe, stadig for at holde sig så vidt mulig lodret og derved have overblik over situationen. Man skal altid vende front mod sin marchretning; groft sagt: opad på maven og nedad på ryggen. Frygtsomme og svimle vil helst vende sig om på maven under nedstigning for at undgå at se ned i afgrunden, men hvis man har det på den måde, så er det klogest at kravle op igen og gå en anden og lettere vej nedad - f. eks. den betydelig længere og ' kedeligere, men.ganske ufarlige vestre led«til Kebnekaise - det gjorde jeg selv den første gang. js} For det er ingen skam at erkende sin forbigående svaghed, tværtimod klogt, al den stund det er rarest selv at gå ned fremfor at blive båret ned. Man skal aldrig tage nogen chancer af den art, i bjerge, på ski, på motorcykle, det er derfor jeg lever endnu. Men iøvrigt er det med svimmelhed en vanesag. Det er kun den første og den anden dag, at man er uvant med at kigge ned. Man vænner sig forbløffende hurtigt til ikke mere at generes af højder og dybder. Det farlige ved stejle passager er ikke så meget selve fjeldet, som dem, der bevæger sig på fjeldet. De farlige er ikke en selv, men de andre. Fordi skødesløshed og uforsigtighed og mangel på omtanke kan bevirke, at den, der er foran og ovenover en selv, ubetænksomt kan komme til at sætte løse sten i skred, og det kan man godt dø af at få i hovedet, eller blive så forskrækket over, så at man slækker på sine faste greb og får overbalance. Derfor bør man - op og ned - holde stor afstand og helst om muligt bevæge sig i zigzag. Thorkel VØgg. 71

12 Lanterneføring: Et skib, der udlægger eller optager kabler, skal føre: l. når det ikke gør fart: en rød, el hvid, en rød lanterne lodret ovej hinanden. 2. når det gør fart: a. som ovenfor og b. sidelysene. 3. om dagen: 2 røde kugler med hvid firkant ophængt ved spidsen imellem, 6 fod over hinanden. Mindre fartøjer kan i stedet for sidelysene føre en lanterne, der viser grønt lys til styrbord og rødt lys til bagbord. Robåde skal - også hvis de er under sejl - vise en klar lanterne, når andre skibe nærmer sig. Et skib, der indhentes af et andet, skal fra agterenden vise et hvidt lys eller blus, men kan også i stedet føre en hæklanterne. En ankerligger skal føre : l. hvis den er unde~ 150 fod lang: forude en klar lanterne, synlig hele horisonten. 2. hvis den er 150 fod og derover: a. som ovenfor og tillige b. agterude og mindst 15 fod lavere en ankerlanterne. Et fartøj, der er grundstødt, skal føre: a. samme lys som en ankerligger og tillige b. 2 røde lys, som ved et skil: der ikke er manøvredygtigt., SØkrabben. De fire spejdere har vist ikke fået tæst ThorkeL Vøggs artikel om bjergbestigning. 4 søspejderførere fra Ragnar Lodbrags sønner har fået tildelt sølvkors og broncekors for livredning. Læs herom side 77 72

13 fll/ Øalkepatruljens krønike 9cdrul./efur den Zf ma>ts /9oll. Vi vai i9en på hel dag s tur ~)., C J fra 8 til IG. Noqle andre pafruljer ~-_.. [ ( ~ (' tager på tur fra 9 tilt)., men v1 kan \.Uf' ~ ~ ~ /kr.e nå alt det ve' /3Ra{ i den - ~ ( -~ L~.korfe!'d- og de ondre får vel 1/ \) c-... ~- /}$ ~~ [ff~r morsetrce~/ngen / d~ '\YL W ~ --==-- tkke sa rneget ud af det tt-( ~ llf.c.lfk J " 5tdsfe ftd prøvede vt, dag en svcer ~''' v.- ~~ t::r 1 ~~~ "' ~-:. u.. " o ' f f n 'Y' "IC~ \Ih. ~V -~ ~~~ morse pa meget sfor a s ane/. rofrul;en \ 1 ~/i.._ ~~ (~ delf," fo _hold, ~eg9e bevæbnet med flay og 1:?/kk.erf (!cfnt.').<' ljg>f qik kntppel fml..svend havde i rnellemt, de n lavet G>n 9od slufn/n9s op9ave. /Jer førfe ~p<jr fil en forladt hv/leplo.ds, hvor vt' set et ~V ~ Uj l..tdbrændf b&!, en forladt rt;gsæk med udstyr, \ forn fcendstikc;es.ke, afbrænctre tændst/kker OJ spor fra pladsen /gen. v, klarede ;,; den no9enlunde O'j fandt cla alle ud af, cd' der Run havde være f een person der, og en del andef. V/ øvede kast tned

14 I denne måned, den 23., holder alle ulve og spejdere i hele verden Set. Georgsdag. Vi fornyer vort ulve- og spejderløfte på denne dag - det løfte som vi naturligvis gør vort bedste for at holde hele året. Sagnet om Set. Georg, som I hører om i jeres flok, fortæller bl. a., at Set. Georg var ridderen uden frygt. Ham har spejderne valgt at ligne - han er vort forbillede. Set. Georg kæmpede mod alt ondt og urent - og der er særlig en ting at lægge mærke til - han gjorde sin pligt, og da han blev tilbudt belønning, afslog han den. Det kan vi lære noget af - altid at gøre vor pligt -uden løn - det at ud- Set. Georgsdag føre noget, der er noget værd, er løn nok i sig selv. God jagt, Baghera. Går du med civilemblem? Når en ulveunge er i uniform, volder de ingen vanskeligheder at se, at han er ulveunge og -hører til Det Danske Spejderkorps. Men til daglig, i skolen og derhjer1me, når han har sit almindelige civile tøj på, kan man da i det ydre se, at han er ulveunge? Uhyre sjældent! Det ligger ganske simpelt i, at han ikke bcerer korpsets smukke civilemblem for ulveunger. - Derfor synes jeg, at også du skulle gå med civilemblem for derved at oplyse andre om, at du er en af dem, der»vil gøre sit bedste«. Kureren. Hylkedarn som er beliggende på Vestfyn, og som I forøvrigt kunne se et billede af i sidste nummer af Magasinet, skal være skuepiaosen for 2., 3., og 4. Aabenraa flokkes sommerlejr. - Skal I også på sommerlejr i år, eller tager I på pinselejr i stedet for? 17 raske ulve fra Gelsted flok har været på 30 km vandring, som de alle gennemførte, selv om man nåede op på 31. km. Men det rører jo ikke en rask ulveunge. Turen gav også anledning til at studere naturen nærmere, og der hjemførtes flere naturting til dagbogen. Hoo-Igo, BF Kjeld Frimuth Hansen 5. Odense flok. Chil, BF Christian Aage, Set. JØrgen flok, Søborg. Muwin, BA Ove RaSmussen, l. Haderslev flok. Henrik Steffensen, l. Hedeflok. BF Miko, 5. Godthåb flok. Mang, BF Peter Rambusch, 7. Odense flok. Bæver, BF Per Rosendahl Møller, Nybyggerne flok. l. ØsteriJro flok sender med dette billede en hilsen til alle deres ulvebrødre. De vil gerne vise os deres nye stander. Birkeflokken. Birkeflokken har været på E dejlig tur til Zoologisk museum. _:::: søndag den 7. februar stillede flokken på BirkerØd station. Vi kom med toget til KØbenhavn, og fra toget gik vi til museet. Vi havde god tid. Imens vi ventede, kom en anden flok ulveunger. Da museet åbnede, måtte vi først i forværelset aflevere bandestanderne. Så kom vi ind i hallen, noget af det første, vi så, var den»blå fisk«, et næsehorn og en grube med uddøde kæmpedovendyrs skeletter. Andre steder i "hallen var der bl. a.: okapier, moskusokser, aligato rer og en polarræv. Der var også en stor samling af muslinger og søpindsvin. Men der var også en uhyre stor samling fugle; bl. a. var der 74

15 en slags måge, hvis vingefang var ca. 3 meter. Der var meget andet, men vi kan jo ikke fylde hele bladet. Efter at have været i museet gik vi til Rundetårn. Rundetårn er et 35 meter højt murstenstårn, der er fuld af historie: Christian IV byggede det. til astronomerne, m~n når de havde fået en stjerne i kikkerten, så kørte der selvfølgelig en vogn nedenfor, og så rystede hele tårnet. En anden gang ville den russiske zar Peter den Store køre i hestevogn op ad tårnets jævnt stigende sneglegang (det er ikke trapper). I Rundetårn opbevares den historisk astronomiske samling, og r var vi inde, det er mægtigt in- " dessant. Fra Rundetårn gik vi en tur forbi Nyboder og kom snart til stationen, hvorfra vi tog toget hjem. Sahi. Ulveunger fra l. Gjentofte flok sørger for at kartoflerne bliver skrællet. S værddragerne fra 10. Århus flok skal i år på sommerlejr i Rold skov. Hjortefods ven Fortsat fortælling fra det vilde vesten i Buffalo Bills dage Efter The Scout - At få overladt en ranch i Kansas i 1880-ernes lovløse dage var en stor begivenhed for en dreng på 11 år. Rob vidste det godt, men hans mund var fast, da han så sin fader stige op på sin hest.»farvel, min søn\':, sagde John Simpson,!det han slyngede sin riffel over skulderen.»du skal nok klare det. Der kan ikke ske meget, og indianerne har forholdt sig rolige i den sidste tid. Jeg ville dog Ønske, Macpherson var kommet tilbage«.»vær ikke bekymret fader«, svarede Rob,»jeg vil faktisk meget hellere undvære Macpherson. Bed moder skynde sig at blive rask«. Rob så efter sin fader så længe han kunne Øjne ham. Hans moder opholdt sig hos slægtninge på rekreation efter en sygdom, men hun var pludselig blevet dårligere, og der var sendt bud efter faderen. Drengen tog sin riffel ned, og idet han prøvede at fløjte.en lystig me- 1odi, begyndte han at rense den. En halv times tid senere hørte han lyden af heste og løb ud for at se," hvem det var. Det viste sig at være Macpherson, formanden, med tre ranchfolk og en række heste. Rob forklarede om sin moder, og at hans fader var taget af sted og sagde, at hans fader havde givet ordre til at hestene skulle blive på ranchen, medens han var væk. Macpherson fulgte ham ind i huset.»så du skal passe på det hele nu?«, snerrede han.»ikke mig, formanden, men en ung hanekylling som dig«. Rob blev rød i hovedet.»jeg gentager kun, hvad min fader bad mig fortælle dig«, sagde han.»og din faders ordrer er, at vi skal efterlade hestene her, hvad? ~ sagde han. Tegninger: Thora Lund Han rejste sig og slentrede ud af huset.»hvar er der i vejen med ham«, tænkte Rob.»Han har altid været slem, men nu---«. Han trak på skulderen og besluttede at lade manden være alene. Da han hængte sin riffel op, kom han til at røre ved en bue, der hang ved siden af, og hans tanker gik til vennen, Hjortefod. Det var noget siden, han havde set indianerdrengen. Mange gange var de gået på jagt sammen, og tillige havde Robs ven, Gwyn Grame, med Øgenavnet Pard, fra naboranchen været med dem. Som Rob stod der og tænkte på sine venner, var der noget, der hvislede forbi hans Øre og satte sig fast i træværket. Det var en pil. Et Øjeblik var Rob overrasket. Så vendte han sig som et lyn og sprang til den åbne dør. Gallaperende vildt over prærien løb en indianerhest og på dens ryg sad en brun, slank dreng. Rob stirrede forbavset.»men - det var jo Hjortefod!«udbrØd han. Rob vendte tilbage til huset og trak pilen ud af træværket. Et stykke birkebark var fæstnet til den. Naturligvis havde Hjortefod valgt denne måde at sende en besked på; tænkte Rob smilende. Så døde smilet væk, da han så på de indianske tegn. Hvad var dette? Nogle skikkelser der skød med pile, andre der skød med bøsser; ildtegnet og krigstegnet! På foden stod tegnet, der betød»en ven<<, og det var alt. Robs ansigt var kridhvidt. Han kendte fuldt ud betydningen af disse tegn. Indianerne havde rejst sig til kamp! 75

16 Hans hånd rystede, og birkebarken faldt på gul_vet. Det var altså grunden til, at Hjortefod ikke var kommet ham nær i den senere tid. Han vidste, der var krig i luften, og han kunne ikke være ven med en dreng, som var en fjende af hans folk. Og dog havde han, for deres venskabs skyld, risikeret opdagelse og vanære for at advare Rob. Rob vidste, at han måtte handle med det samme. Han løb ud i baggården og råbte. Stedet var helt Øde og stille, og han råbte igen.»macpherson! Bronson! Med synkende hjerte løb han hen til udbygningerne. Der var ingen lyd af heste, ingen tegn på mennesker. Der var stille overalt. Rob forstod, at mændene havde taget hestene og var taget af sted - stjålet sig bort, medens hans fader ikke var hjemme. Han var alene på ranchen, og indianerne samlede sig til kamp! Hele livet glemte Rob aldrig den forfærdelige følelse af ensomhed, der kom over ham, da han stirrede ud i den tomme gård, og vidste, at han var ladt alene tilbage og skulle stå ansigt til ansigt med indianerne. Macpherson og de andre mænd kunne ikke have hørt om indianernes opstand, for selv de - rå og samvittighedsløse - ville ikke lade en dreng stå ansigt til ansigt alene med faren. Advarslen var kommet for sent. Da han igen kunne røre sig, løb Rob over til stalden efter sin egen hest, Kaptajn. Hvis mændene lige var taget af sted, ville han måske være i stand til at indhente dem. Men ved Kaptajns stald stod han som lamslået. Hans hest var væk! Mændene havde stjålet den. Rob skælvede, da han vendte sig bort. Kunne han fqrsvare ranchen? En dreng, selv med en bøsse, kunne kun gøre meget lidt. Så kom han til at tænke på sin ven Pard Graeme og hans fader. Var de blevet advaret? Han troede det ikke. Han måtte hellere skynde sig hen til dem og alarmere dem. Han drog af sted, idet han knugede sin riffel i hånden. Der var 10 lange miles at gå tværs over 76 prærien for at nå Pards ranch. Det var brændende varmt, og han følte sig træt og syg, men han måtte ikke give op. Hvert femte minut drejede han hovedet og så tilbage langs sporet, idet han hvert Øjeblik ventede at se indianernes mørke skikkelser og deres heste, med vajende fjer og tomahawk~r og udstødende deres vilde krigshyl Men indtil nu havde alt været roligt. Pludselig spr'ang en skikkelse frem mod ham. Robs blod blev til is.. Han _. løftede 'riflen til skulderen. Hvis han skulle dø, ville han i det mindste kæmpe. Så så han, at skikkelsen var en rytter, der ledte en hest ved sin side. Der var ingen krigsfjer. I det mindste var det ikke en indianer. Rytteren kom nærmere, og Rob sænkede riflen med et befrielsens suk. Der var ingen fejl muligt med hensyn til hesten. Det var hans egen Kaptajn. Rytteren standsede og ventede, indtil Rob løb henimod ham og begyndte at klappe hestens hals overlykkelig. Dyret vrinskede af glæd -=-- og gned mulen mod Robs hals.»ja, jeg går ud fra, at det er din«, sagde rytteren. -pjeg fandt ham spadserende yå sporet. Det ser ud til, at den er løbet væk«.»den blev stjålet«, sagde Rob.»Men jeg gætter på, at mændene ikke kunne holde den. Kaptajn kender et eller to trick, og jeg kunne lide at se den mand, som ville ride på den, og den ikke ønskede at blive redet af ham.»og hvor skal du hen?«spurgte manden. Næste gang hører vi om et spændende møde med indianerne.

17 SPEJDERNYT FRA NÆR OG FJERN Peter O. Rosenstand. BlOrge Grjtnbæk Nielsen. Hent F. Sf)rensen. SØLV kors og BRONZE kors for LIV redning Per Bruhn. Tropsassistenterne Per Bruhn og Peter O. Rosenstand har fået tildelt sølvkorset for livredning, og tropsfører Børge GrØnbæk Nielsen og tropsassistent Bent E. SØrensen har fået tildelt bronzekorset for livredning. Alle fire er førere i Ragnar Lodbrogs sønner, og de var en lørdag eftermiddag i slutningen af august måned sejlet fra Holbæk med kurs mod NykØbing S. Da de passerer vest for Ourø, opdager de to lystfiskere i en lille jolle. Denne jolle kommer i vanskeligheder, efter at der er sat et sejl, som den ikke kunne bære. Jollen kæntrer, og begge de ombordværende falder i vandet.. SØspejderbåden blev straks vendt, men da båden måtte krydse sig tilbage til den havarerede jolle, gik der desværre et stykke tid, før man nåede hen til den. På det tidspunkt var kun den ene af lystfiskerne at se, og han blev reddet af Peter Rosenstand og Per Bruhn, som begge sprang i vandet og ved hjælp af en redningskrans holdt ham oppe, til BØrge GrØnbæk Nielsen og Bent SØrensen fik manøvreret båden hen til dem. Medens der om bord blev ydet en første hjælp ved massage og tørre tæpper, foretoges der en forgæves eftersøgning efter den anden lystfisker. Herved bjergedes jollen samt dens mast og sejl. Alle fire fortjener ved deres modige redningsdåd de udmærkelser, de her har fået. 77

18 den blev opdaget en sen aften, og inden brandvæsenet nåede frem til huset, var det så godt som nedbrændt. Man antager, at ildens opståen skyldes en overhedet kakkelovn. Over 2500 løsninger!»spejder Jul << 1!:1;)3 blev en foreløbig rekord m. h. t. oplag, idet de 4 spejderkorps tilsammen solgte eksemplarer. Alle k orps havde udsolgt inden 5. december, og der kunne have været solgt flere tusinde eksemplarer mere. Det blev også på anden måde en rekord, idet»spejder Jul«med dette antal er det danske børne- og ungdomsjulehefte, som har det største oplag.»nøddeknækkeren«-»spejder Jul<<S populære opgavetillæg - har også sat ny rekord, idet der i år indkom over 2500 løsninger. Og nu har en blåm ~ js e, en grønsmutte, en gul og en grøn ulveunge udtrukket de lykkelige vindere af de mange præmier. - Vi bringer her vinderlisten, idet vi kan forælle, at præmierne er tilsendt vinderne. VINDERLISTE: l. Ellen Kirkegaard, Langøre, pr. Tranebjerg, Samsø. 2. Inge Astholm, Slotsgade 26, Odense. 3. Sonja Hansen, Stenderupgade 4, KØbenhavn V. 4. Gerda Olesen, Aagade 3, Holstebro. 5. Fritz Walham, Sdr. Boulevard 3, NykØbing F. 6. Else-Merete Kjær, Gl. KØgevej 255 A, Hvidovre. 7. Flemming Sander Hansen, Stenbrudsvej 16, Nexø. 8. Helge LØfquist, Bolandsvej 5, KØbenhavn Ø. 9. Hans SØren Honore, Rosenvænget 11, Nakskov. 78 Det spændende øjeblik, da en blåmejse, en grønsmutte, en gul og en grøn ulveunge udtrak vinderne. 10. Kirsten Kristensen, Frederikssundsvej 94, KØbenhavn. 11. Margit Nyrup, Nærgårdsvej 116, Skive. 12. Lis Nielsen, Vestervang 33, Skive. 13. Knud Erik Sørensen, Munkesøvej 23, Roskilde. 14. Peter SØren Gamdrup, Skyttehusgade 17, Vejle. 15. Per Bredahl, Skoleholdervej 48, København. 16. Karen Hansen, Vestergade l, Nyborg. 17. Tommy Hansen, Set. Hansgade 2, KØbenhavn. 18. Kirsten Ravn, Staldgaardsgade 34, Vejle. 19. Kai Groth, Bogtrykkervej 45, København. (Trøstpræmie). Tropshus nedbrændt. I HjØrring har man haft det uheld, at tropshuset er brændt. Il- Egern fra l. Østerbro viser os deres patrnijehjørne. Patruljeførerne i Ko~gsvang trop har i januar været på en ikke helt almindelig week-end, idet den formede sig som en vandretur med overnatning i telt. Det frøs 6 grader, og bondemanden, på hvis mark man sov, troede, at patruljeførerne var tossede, og lokkede med et dejligt lunt loft. Hertil kunne de svare, at de havde et dejligt lunt telt, men det var nu en overdrivelse. Trods alt sov man fint, men det var med en vis forsigtighed, at teltet næste dag blev pakket sammen, for teltvæggene var blevet stivfrosne. Heldigvis skete der ikke noget med teltet. Det viste sig iøvrigt, at den lejrplads, der var blevet valgt i nattens mulm og mørke, var en eng, og hvor teltet havde stået, var der nu blevet temmelig pløret. Det er nogle helt rigtige lejrsportsfolk disse patruljeførere, for de havde vist, at et telt er glimrende at overnatte i uanset vejr og årstid. Baden-Powell varde. En varde til minde om Baden Powell vil i år blive rejst på et næsten 3000 m højt bjerg i Califo rnien, der er opkaldt efter ham. Det er meningen, at de forskellige landes spejderkorps skal sende sten til denne varde. Det er tre californiske spejdere, der har fået ideen.

19 Som lovet i sidste nummer kan du denne gang læse om bjergbestigning, og DC Thorkel VØ.gg skriver videre om samme emne i juni nummeret af Magasinet. Det er vort indtryk, at flere og flere interesserer sig for fotografering, og derfor har vi i redaktionen bedt Emil Davids fra Odense, som er mangeårigt medlem af korpset og som sådant har været divisionschef for Nordvestfyns divisio- ~ nen, om at skrive om fotografering., l' Han har optaget flere film, senest - Wakambafilmen. Hans første artikel finder du i dette nummer, og i de kommende måneder vil du finde mere om fotografering, bl. a. om belysning, blitzlys, eksponering og fotografmærket Og så kan jeg røbe, at vi vil starte en stor fotokonkurrence her i den kommende sommer, men herom senere. Så du gør klogt i at følge med i vor fotoserie! J eg gør opmærksom på, at meddelelser til æressiden må indsendes senest den 20. i hver måned, og vil først blive optaget i det nummer, der kommer ca. 40 dage senere. - Dette gælder også Øvrige bidrag til bladet Venlig spejderhilsen l. Valby trop lader deres sommerlejr gå til Rjukan i Norge. Som optakt til denne lejr laver hver spejder i den løbende patruljekonkurrence en rejsebrochure over en rejse til Rjukan. England. 40th Hartiepools Group fejrer i år 21 års fødselsdag og ønsker i den anledning at indbyde spejdere fm 5 forskellige lande til sin lejr i sommer med efterfølgende indkvartering. Hartiepool ligger i County Durham, og jernbanestation er Darlington. Lejr og indkvartering fra 30. Henry J Ør gensen Leif Petersen G. Godthaab trop 75 km Ermelund trop PAFlemming Hagernann Kurt Jakobsen l. Gelsted trop,;. By PF Jens Ager 60 km SM Flemming Eecker Saul 2. Lyngby trop Flemming J en sen PF Knud Erik Andersen PF Henning Rasmussen P A Hans Andersen 1. Gjentofte trop PF Lauritz Ørum Svend Eggers 1. Søborg trop PF Niels Nielsen :"l. Østerbro trop PF Torben Olsen 1. BØgild trop Villy Hansen Preben Madsen Ib Tyllesen Leotroppen SM Ture Ibsen PF Jørgen Thrane P A Bruno ThieJe PA John Carlsen Kurt Hansen Evan Knudsen John RØnnenkarup-SØrensen 1. Bogense trop l. Silkeborg trop Jørgen Andersen PF Paul Martin Nielsen Karl af Riises trop (i. Østerbro trop PF Troels Johansen PF Otto Lange l ffil1idd(!h~ j f}, Aarhus trop l. Assens trop PF Peder Bay MØller PF John Nielsen 9. Aarhus trop PF Jens-JØrgen Svendsen PF Bent HjortshØj P A Kaj Burlund J. Assens trop l. Søborg trop PF Ole Plum PF Niels Nielsen ~~~~ l. Søborg trop J. Korsør trop.,.. _ SM Frits Perlt SM Erik Christensen 100 km PF Henrik Mortensen PF JØrn Modeli PF Verner Jensen PA Flemming Petersen :'i. Østerbro trop PF Palle Juhl Jensen PA Jørgen Ramsing juli-14. august Alt er gratis fra ankomst til og afrejse fra Darlington station. Indbudt er en patrulje på indtil 6 spejdere, eventuelt med en voksen fører. Anmodning om deltagelse gennem divisionen til korpskonrtoret. Kay Lauritzen. l. Silkeborg trop har været på week-end tur i otte graders kulde og»stiv kuling«. Derfor blev det en dobbelt hård tur til ~Nor dpolen «, gården Stensberg ved Kjellerup. Undervejs løstes forskellige opgaver, og aftenen tilbragtes i kjellerupspejdernes hyggelige tropshus med en god ild i pejsen. Ved denne lejlighed uddeltes mødeknapper, 4 guld og 6 sølv. Overnatningen fandt sted i lade. SØndagen bød på et 8 km langt orienteringsløb, der afsluttedes med madlavning. Alt i alt en»mannetur«, der vil huskes længe. 2. Sønderborg trop vil i år holde sommerlejr i Nørreskov ved Lillebælt med deltagelse af 15 engelske spejdere, som kommer fra Richmond/ Twickenham on Thames. Efter lejren bliver de i nogle dage indkvarteret hos troppens spejdere. PF Kurt Odborg Ermelutld trop SM Peter Anker Brevveksling med udenlandske spejdere er både interessant og lærerigt, og nu er der igen en chance for at komme i gang med en sådan brevveksling. Korpskontoret har adresser på enkelte spejdere fra England og Canada samt flere fra USA. Spejderne er i alderen fra år, og af interesser, som de har ud over spejderarbejdet, skal nævnes: frimærker, modelfly og fotografering. En af de amerikanske spejdere kommer antagelig på besøg til sommer. Henvendelse sker til korpskontoret, Fiolstræde 19. Dal-kolonnen fra Århus divisionen har planlagt en 10 da.ges sommerlejr nord for den gamle Rhinby Koblenz i Tyskland. har læst om de ja.mboretter, der skal la. ves til sontmer. Han spekulerer på, hvordan de smager, for han har nemlig aldrig smagt en ja.mboret. 79

20 Bonfirma t onsgaver NYHED! se tegningen SPEJDERTELEGRAMMER Set. Georg og dragen :. 0,50 Spejder med signalhorn ,75 Mappe med gylden spejderlilje og indlæg 1,50-1,75 Totempæl med telegram ,75 Tee-p-ee til borddekoration og sangskjuler - komplet m. stænger «.... 3,85 Totempæl - stor størr. sangskjuler _... _.. _ 9,85 SILVA-KOMPAS Skolekompas Etui hertil.... Silva - type 7 m. vædske Etui hertil... _.... Silva - type 2 m. vædske Etui hertil _ Silva - type 8 m.lup Etui hertil... _ MEISER OG RYGSÆKKE Bemærk de specielle nyheder i kataloget. Spejdermeis m. lomme Rovermeis m. 3 lommer.. Turistmeis m. skuldertaske ,00 2,50 21,50 2,50 26,50 3,50 45,25 4,00 44,00 58,00 68,00 KIT-KAT TVÆRSÆKKE af webbing - 3 års garanti 14,00-15,50 med løst kortetui ,25 KIT-KAT-PAKSÆK er både rygsæk, skuldertaske og håndtaske KIT-KAT RANSEL SOVEPOSER Krøluld.... Lama Halvdun Heldun..... _ Lagenposer Hylstre... _... 27,50 78,00 40,00 45,00 62,00 66,00 75,00 85,00 95,00 105,00 9,50 12,50 9, LYGTER SLIBEKNIVE BØGER se kataloget med de fine tilbud Drengetelt - canadisk model - letvægtsdug bronce el. khaki 110 X 118 X 180 X 30X5 kr. 69,00 Underlag _. kr. 26,00 Canadisk telt - let cottonette - hvidt 120 X 120 X200 X 40 X 12.. _ kl". 102,00 Underlag... _.. _... _ kr. 29,00 Canadisk telt - cottonette - broncefarvet 120 X 120X200 X 40 X kr.126,00 Underlag _ kr. 29,00 Spejdernes 1\lagasln Red.: Kommunelærer J. B. Skotte Hansen Tobaksvejen 33, SØborg Spejdersport Red.: Adjunkt Svend Ranvig Kongebrovej 28, Sorø Et telt var måske netop det der blev den r: bedste gave Alle telte leveres pløkke i pose. pose med delte stænger og DET DANSKE SPEJDERKORPS D E POT Korpskontor NØRRE FARII\IAGSGADE 89 Fiolstræde 19, KØbenhavn K KØbenhavn K, telf. Palæ 4528 Telefon Palæ 5711 Odense: Klostervej 19, telt Alborg: Kong Hansgade l, telt Kontortid: 8-16, lørdag 8-12 Ar hus: Frederiksgade 69, telt Begge blades ekspedition: Depotet er korpsets egen forretning Korpskontoret og giver bonus til korpsets afdelinger FR PALM GR!ISLN BOGTRl'KKEBl KBHVN.

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia.

Side 1. Lys i håret. historien om santa lucia. Side 1 Lys i håret historien om santa lucia Side 2 Personer: Lucia Lucias mor Paulo Side 3 Lys i håret historien om santa lucia 1 Mor er syg 4 2 Agates grav 6 3 Et smukt lys 8 4 Paulo 10 5 Lucias øjne

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Rikke. - på tur i skoven

Rikke. - på tur i skoven Rikke - på tur i skoven Med denne børnebog om Rensdyret Rikke ønsker Odense Renovation at præsentere begrebet affald for børnehavebørn. Bogen kan bruges som optakt til, at børnene skal på tur omkring børnehaven

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere