Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt"

Transkript

1 Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

2 > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens Hjemmeside: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Telefon: Fax:

3 Universiteternes sprogstrategier Universitets- og Bygningsstyrelsen >

4 Indhold > 1. Indledning 5 2. Hovedtrækkene i universiteternes sprogpolitikker Generelle retningslinjer for valg af undervisningssprog Internationaliseringsmålsætninger Anerkendelse af ansvar for at bevare dansk som akademisk sprog Forskningsformidling Øvrige fremmedsprogskompetencer Universiteternes interne kommunikation Universiteternes arbejde for at sikre og udvikle kvaliteten i den engelsksprogede undervisning Universiteternes fokus på kvalitet i den engelsksprogede undervisning Evaluering af den engelsksprogede undervisning Udvikling af kvaliteten i den engelsksprogede undervisning Styrkelse af undervisernes engelskkompetencer Certificering af undervisernes engelskkompetencer Styrkelse af de studerendes engelskkompetencer Sammenfatning og videre opfølgning Videre opfølgning 18 Bilag 1: Links til universiteternes sprogstrategier og generelle politikker 19 Bilag 2: Links til universiteternes sprogkompetencecentre 20

5 1. Indledning De danske universiteter har en essentiel rolle i det danske samfund som centrale viden- og kulturbærende institutioner. Universiteterne er forpligtet til at bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet og til at formidle viden og kompetencer med det omgivende samfund i både ind- og udland. Med den stigende globalisering er universiteterne samtidig i stigende grad blevet stillet over for et krav om at være globale aktører. Af regeringens globaliseringsstrategi, Fremgang, fornyelse og tryghed, fra 2006 fremgår det, at målsætningen om universiteter i verdensklasse blandt andet skal realiseres ved, at universiteterne fortsat udvikler attraktive faglige miljøer, så de kan bidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft og virksomheder i Danmark. Dette indebærer blandt andet, at universiteterne skal sætte relevante mål for udbud af uddannelser på engelsk for at kunne tiltrække de dygtigste studerende og forskere fra ind- og udland. Globaliseringsstrategien tager på dette område udgangspunkt i en antagelse om, at højt kvalificerede udenlandske studerende bidrager positivt til studiemiljøet, indgår i rekrutteringsgrundlaget for forskeruddannelser og kan bidrage til at sikre danske virksomheder højt kvalificeret arbejdskraft. I tillæg hertil har Bologna-processens målsætninger, der sigter mod at udvikle et fælles europæisk rum for videregående uddannelse, i høj grad præget udviklingen på universiteterne det seneste årti. Denne dobbelte forpligtelse over for både det nationale og det internationale betyder, at universiteterne skal balancere deres udbud af henholdsvis dansksprogede og engelsksprogede uddannelser på en sådan måde, at udbuddet bedst muligt imødekommer både danske behov og internationale udfordringer. Regeringen nedsatte i forsommeren 2007 et sprogudvalg, der blandt andet behandlede spørgsmålet om sproget på universiteterne i dette perspektiv. Sprogudvalget offentliggjorde i april 2008 sin rapport, og i marts 2009 udsendte regeringen sin opfølgning på rapporten. Regeringen bekræfter heri dels globaliseringsmålsætningerne om universiteter i verdensklasse, dels ønsket om, at det danske sprog fortsat skal udvikles som videns- og undervisningssprog på de danske universiteter. Opfølgningen har samtidig resulteret i flere konkrete initiativer fra regeringens side. Regeringen har blandt andet fulgt sprogudvalgets anbefaling om, at der skal iværksættes en undersøgelse af undervisningsniveauet i engelsksprogede uddannelser, herunder også en analyse af de studerendes reaktion på sprogskifte fra dansk til engelsk ved overgangen fra bachelorstudium til kandidatstudium. Danmarks Evalueringsinstitut gennemfører denne undersøgelse, der forventes offentliggjort i november Regeringen erklærer sig i opfølgningen ligeledes enig i sprogudvalgets anbefaling om, at universiteternes sprogstrategier og udviklingen i anvendelsen af engelsksproget undervisning skal følges nøje. Med respekt for universiteternes faglige selvstyre ønsker regeringen at følge udviklingen med henblik på at sikre, at universiteterne lever op til deres dobbelte rolle som kulturbærende danske videninstitutioner i en global verden. Regeringen har således taget initiativ til i 2009 at udarbejde nærværende rapport om universiteternes sprogstrategier, herunder anvendelsen af undervisningssprog på universiteterne. Der skal herefter hvert andet år udarbejdes en rapport om udviklingen i undervisningssproget på universiteterne og sammenhængen med kandidaternes arbejdsmarked. Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemgår i denne rapport hovedtemaerne i universiteternes sprogpolitikker. Et særskilt afsnit behandler derudover universiteternes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten af den engelsksprogede undervisning, idet dette er et væsentligt aspekt i universiteternes sprogpolitikker.

6 Rapporten baserer sig på universiteternes sprogpolitikker, således som de er nedfældet i universiteternes strategier og generelle politikker. Rapporten inddrager ligeledes de internationaliseringsmålsætninger, som universiteterne har formuleret i deres udviklingskontrakter. Universitets- og Bygningsstyrelsen har i november 2009 indhentet skriftlige bidrag fra universiteterne med henblik på at indsamle de eksisterende sprogpolitikker. I bilag 1 findes links til universiteternes strategier og generelle politikker på området. 6

7 2. Hovedtrækkene i universiteternes sprogpolitikker Universiteterne har særligt siden 2002 haft fokus på vigtigheden af at føre en balanceret sprogpolitik. I takt med det stigende fokus på internationalisering af de danske universiteter udsendte det daværende Rektorkollegium i 2003 en rapport med fælles anbefalinger til, hvorledes hvert enkelt universitet kunne indarbejde en sprogpolitik som en integreret del af deres internationaliseringsstrategi. I 2004 fulgte en rapport fra Rektorkollegiet om Internationalisering af de danske universiteter vilkår og virkemidler, der i forlængelse af det tidligere arbejde også tog de sprogpolitiske problemstillinger op. Universiteterne har siden løbende udarbejdet sprogpolitikker med henblik på at balancere mellem på den ene side universiteternes rolle i den globale verden herunder de politiske målsætninger for globalisering som regeringen har opstillet og på den anden side deres forpligtelse til at være kulturbærende videninstitutioner i Danmark. I dag har alle universiteter således formuleret en sprogpolitik. Sprogpolitikkerne indeholder blandt andet generelle retningslinjer for valg af undervisningssprog og behandler derudover temaer såsom sprog i forskningsformidlingen, institutionernes interne kommunikation og styrkelse af kvaliteten af den engelsksprogede undervisning, herunder styrkelse af de studerendes samt undervisernes sprogkompetencer, m.m. 2.1 Generelle retningslinjer for valg af undervisningssprog Universiteterne tilrettelægger, jf. universitetsloven, selv uddannelsesindholdet og undervisningsformen på deres uddannelser, herunder også valg af undervisningssprog. Universiteterne inddrager samtidig aftagerpaneler i udviklingen af nye og eksisterende uddannelser, hvilket bidrager til at sikre, at uddannelsernes indhold og form er tilpasset det arbejdsmarked, uddannelserne retter sig mod. Det fremgår generelt af universiteternes sprogpolitikker, at udbuddet af engelsksprogede uddannelser anses for at være et centralt redskab til at opnå målsætninger inden for internationalisering, samtidig med at universiteterne fortsat finder det mest relevant at udbyde størstedelen af uddannelserne på dansk. Overordnet set lægger universiteterne vægt på, at udbuddet af engelsksprogede uddannelser skal være begrundet i relevansen af at udbyde de pågældende uddannelser på engelsk. Syv ud af de otte danske universiteter 1 fremhæver således specifikt i deres strategipapirer, at beslutningen om undervisningssprog skal være baseret på relevansen af at udbyde uddannelsen på enten dansk eller engelsk. Som Copenhagen Business School udtrykker det: Enhver beslutning om, hvorvidt undervisersproget på et studieprogram eller et kursus skal være på dansk eller engelsk, vil være baseret på programmets/kursets faglige orientering, pædagogiske overvejelser og det arbejdsmarked, som kandidaterne uddannes til. 2 Københavns Universitet og Aarhus Universitet fremhæver, at de som udgangspunkt udbyder alle bacheloruddannelser på dansk, mens kandidatuddannelser udbydes på engelsk i det omfang, det er relevant. Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet, LIFE, har en overordnet politik om at udbyde alle kandidatuddannelser på engelsk, mens alle bacheloruddannelser er på dansk. Der er imidlertid undtagelser. 1 KU, AU, CBS, RUC, DTU, SDU og AAU. IT-Universitetet har i november 2009 nedsat et sprogpolitisk udvalg med henblik på at videreudvikle universitetets eksisterende sprogpolitik. 2 CBS s sprogpolitik,

8 På dyrlægestudiet udbydes ca. 45 % af undervisningen på dansk, idet man ved de uddannelsesdele, der involverer klientkontakt, anvender dansk som undervisningssprog. Kandidatuddannelsen i Landskabsforvaltning udbydes i sin helhed på dansk, idet uddannelsen er bundet op om dansk lovgivning. Også på andre kandidatuddannelser på LIFE er der kurser på dansk i de tilfælde, hvor det ikke er relevant, at de er på engelsk. På Danmarks Tekniske Universitet udbydes alle bacheloruddannelser som udgangspunkt på dansk, mens alle kandidatuddannelser som udgangspunkt er på engelsk. DTU fremhæver imidlertid, at denne politik implementeres med en vis fleksibilitet. For eksempel efterkommer DTU ønsker om kurser på dansk, hvis aftagergrupper udtrykker begrundede ønsker om det. Danmarks Tekniske Universitet understreger, at bacheloruddannelser udbydes på dansk ud fra den betragtning, at grundlæggende begreber, indsigter og forståelser bedst tilegnes på ens modersmål, mens beslutningen om at udbyde alle kandidatuddannelser på engelsk bunder i tre overordnede hensyn: For et internationalt kendt og anerkendt universitet er det vigtigt at virke og udvikle sig i konstant vekselvirkning med markante udenlandske universiteter. Hertil er udveksling af studerende og lærere et vigtigt element, og dette kan kun gennemføres konsekvent, hvis undervisningssproget er engelsk. Både af hensyn til universitetets internationale rolle og placering og af hensyn til antallet af kandidatstuderende er det vigtigt at kunne tiltrække et stort antal udenlandske bachelorer, der tager deres kandidatuddannelse på DTU. Dette kan kun realiseres effektivt økonomisk set, hvis undervisningen generelt på kandidatuddannelsen gennemføres på engelsk. DTU uddanner kandidater til at virke i en international sammenhæng, uanset om de bliver beskæftiget i Danmark eller i udlandet. Som en forberedelse hertil er det vigtigt at træne de studerende i brugen af det internationale sprog, altså engelsk, både fagligt og alment, og det gøres mest konsekvent ved at benytte 3 engelsk som undervisningssprog. Roskilde Universitet fremhæver i deres sprogpolitik fra 2006, at alle uddannelser udbydes på dansk, og at uddannelserne derudover udbydes parallelt på engelsk, hvor det er muligt. Siden 2006 har RUC imidlertid fået godkendt et overbygningskombinationsfag i Global Studies, der kun udbydes på engelsk. Aalborg Universitet betoner, at universitetets uddannelser gennemføres på dansk med mindre uddannelsen har et særligt internationalt sigte, samt at universitetet derudover anvender engelsk eller andre relevante fremmedsprog som undervisningssprog, hvor det er påkrævet for at fastholde og udvikle Aalborg Universitet som en aktiv partner og medspiller i det globale videnskabelige samfund. 4 Aalborg Universitet slår fast, at dansk er det grundlæggende skrift- og talesprog for forskningen og undervisningen på universitetet. Syddansk Universitet fremhæver, at universitetet er en internationalt orienteret institution, der udbyder uddannelser til såvel danske som udenlandske studerende og således udbyder et stort antal uddannelser på engelsk. IT-universitetet nævner ikke nogen generelle retningslinjer i deres sprogpolitik for omfanget af udbuddet af engelsksprogede uddannelser. 3 DTU: Sprogpolitik, Sprogpolitik for Aalborg Universitet,

9 Sammenfattende kan man således sige, at universiteterne i deres sprogpolitikker generelt har implementeret en parallelsproglighed. Regeringens sprogudvalg definerer parallelsproglighedsbegrebet som en politik, der skal sikre, at dansk og engelsk bruges i undervisningen, hvor det er relevant i forhold til den pågældende uddannelse og de konkrete behov og vilkår, samt sikre at hverken dansk eller engelsk marginaliseres på de danske universiteter. Sprogudvalget fremhævede, at parallelsproglighed ikke skal praktiseres således, at al undervisning skal dubleres, men at den skal sikre, at hverken dansk eller engelsk afskaffes inden for større hovedområder. 5 Om end ovenstående gennemgang viser, at der inden for eksempelvis de tekniske, de naturvidenskabelige og de biovidenskabelig fag undervises på engelsk i stor udstrækning på kandidatniveau, er der ikke nogen fagområder, hvor der ikke hovedsageligt undervises på dansk på bacheloruddannelserne. Samlet set er det ca. 7 % af alle bacheloruddannelser, der udelukkende udbydes på engelsk (19 ud af 284 bacheloruddannelser), mens det for alle uddannelser er ca. 19 %, der udelukkende udbydes på engelsk (165 ud af 878 uddannelser) Internationaliseringsmålsætninger Alle universiteterne lægger i deres strategier vægt på deres målsætninger inden for internationalisering. At udbyde engelsksprogede uddannelser ses som nævnt ovenfor som et vigtigt redskab til at kunne tiltrække dygtige internationale studerende og forskere. Flere universiteter har ligeledes formuleret målsætninger om at øge udbuddet af engelsksprogede uddannelser i de kommende år. 7 Tilgangen til internationalisering er generelt præget af, at internationalt samarbejde ikke længere ses som en ekstra dimension af universiteternes arbejde, men som en naturlig del af universitetets kerneaktiviteter. 8 Københavns Universitet betoner, at i det 21. århundrede udgør det nationale og det internationale ikke hinandens modsætninger; de er tværtimod uløseligt forbundet. 9 Flere universiteter lægger ligeledes vægt på, at formålet med internationalisering af uddannelserne skal ses i et bredere perspektiv end blot at tiltrække udenlandske forskere og studerende. 10 Det handler i høj grad om også at give de danske studerende mulighed for at opleve et internationalt studiemiljø. Som Aarhus Universitet fremhæver, er international eksponering et centralt element i at sikre relevans, aktualitet og kvalitet i det faglige udbud. Dertil kommer de vigtige interkulturelle og sproglige kvalifikationer, som den enkelte studerende bibringes med gennem deltagelse i fremmedsprogede moduler sammen med studerende fra andre dele af verden. 11 Af faktaboksen fremgår de seneste tal for antallet af udenlandske studerende, der tager en hel uddannelse på de danske universiteter, samt tal for andelen af udenlandske forskere på de danske universiteter. 5 Sprog til tiden, 2008, s Ifølge en opgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, november Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt i opgørelsen at tage højde for uddannelser, der er nedlagt siden AU, CBS, KU og ITU har opstillet målsætninger om at øge udbuddet, jf. universiteternes udviklingskontrakter Aarhus Universitets Internationaliseringsstrategi Destination 2012 Strategi for Københavns Universitet RUC, AU og KU. 11 Aarhus Universitets Internationaliseringsstrategi

10 Faktaboks: Internationale studerende og forskere på de danske universiteter I 2008 var der i alt internationale studerende indskrevet på en hel universitetsuddannelse i Danmark. Når man ser på, hvilke fagområder de studerende er indskrevet på, fremgår det, at de internationale studerende oftest læser en samfundsvidenskabelig eller en sundhedsvidenskabelig uddannelse i Danmark. I 2008 husede de samfundsvidenskabelige fakulteter i alt internationale studerende på en hel uddannelse, mens de sundhedsvidenskabelige fakulteter husede internationale studerende på en hel uddannelse. De tekniske, naturvidenskabelige og humanistiske fakulteter havde en nogenlunde ligelig fordeling imellem sig med henholdsvis 498, 678 og 757 internationale studerende på en hel uddannelse. Københavns Universitet og Aarhus Universitet er de universiteter, der modtager flest internationale studerende på hele bachelor- og kandidatuddannelser, når man ser på antal, jf. tabel 1. Men når man ser på, hvor stor en andel af den samlede studenterbestand de udenlandske studerende udgør, er IT-Universitetet og Danmarks Tekniske Universitet de institutioner, der har den højeste andel af internationale studerende med henholdsvis 8,3 % og 7,1 % internationale studerende, efterfulgt af Copenhagen Business School med 6,3 % og Syddansk Universitet med 5,8 % internationale studerende, der tager en hel bacheloreller kandidatuddannelse (Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger fra Danmarks Statistik). Samlet set er 10 % af forskerne på de danske højere læreranstalter fra udlandet. 20 % af forskerne på de tekniske uddannelser og 15 % af forskerne på de naturvidenskabelige fakulteter er fra udlandet, mens de sundhedsvidenskabelige fakulteter huser 7 %, de samfundsvidenskabelige 7 %, de humanistiske 8 % og de jordbrugs/veterinærvidenskabelige fakulteter 5 % udenlandske forskere (Kilde: Danmarks Statistik, 2007). Tabel 1: Universiteternes antal af internationale studerende på hele uddannelser (2008) DTU CBS ITU KU RUC SDU AAU AU I alt Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger fra Danmarks Statistik 10

11 2.3 Anerkendelse af ansvar for at bevare dansk som akademisk sprog Samtidig med, at der lægges vægt på internationaliseringsmålsætninger pointerer flere universiteter i deres sprogpolitikker, at universitetet har et ansvar for at opretholde dansk som et komplet akademisk sprog inden for både undervisning og forskning. Særligt Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet lægger vægt på dette. Roskilde Universitet betoner, at universitetet har til hensigt aktivt at medvirke til, at domænetab hindres. Syddansk Universitet fremhæver, at universitetet blandt andet medvirker til, at der udvikles dansk terminologi inden for alle de fagområder, der er repræsenteret ved universitetet. Copenhagen Business School påpeger, at universitetets forpligtelse til at formulere en eksplicit politik for brugen af sprog er blevet særlig relevant for at dæmme op for, at den stigende internationalisering bliver ensbetydende med engelsk som undervisningssprog og i stedet sikre, at både danske og internationale behov imødekommes bedst muligt. Flere universiteter lægger i deres sprogpolitik vægt på, at fastansatte udenlandske forskere gør en indsats for at lære dansk. Syddansk Universitet og Roskilde Universitet har eksplicit i deres sprogstrategier opstillet målsætninger om, at internationalt videnskabeligt personale efter to års fastansættelse skal kunne undervise på dansk. Syddansk Universitet forudsætter ligeledes, at internationale medarbejdere og studerende, der deltager i universitetets styrende organer, herunder studienævn, udvalg og bestyrelse, behersker det danske sprog på et niveau, så de kan læse og forstå det anvendte mødemateriale samt deltage aktivt i møderne. IT- Universitetet pointerer i deres personalepolitik, at fastansatte udenlandske medarbejdere forventes at lære dansk. Flere universiteter tilbyder deres internationale forskere og studerende danskkurser på forskellige niveauer, så de har mulighed for at tilegne sig danskkompetencer, der sikrer, at de kan begå sig på dansk i alle universitetets sammenhænge. Roskilde Universitet tilbyder for eksempel alle deres internationale studerende et danskkursus, der dækker modul 1 til 6 inden for Danskuddannelse 3, dvs. svarende til fra A1 (Breakthrough) til C1 (Effective operational profiency = Studieprøven i dansk som andetsprog) på Europarådets niveauer. Internationale studerende opfordres til at deltage i dette kursus for at kunne få fuldt udbytte af deres ophold i Danmark. Center for Lingvistik på Aalborg Universitet står for undervisning i dansk som fremmedsprog for internationale forskere og studerende tilknyttet universitetet. Formålet med kurserne er at højne de internationale forskeres og studerendes kommunikative kompetencer på dansk, så de har mulighed for at indgå i både formelle og uformelle sammenhænge på universitetet og dermed forhindre eventuelle kommunikative problemer. 11

12 2.4 Forskningsformidling Universiteterne er ifølge universitetsloven forpligtet til at formidle deres forskning til det omgivende samfund både i Danmark og udlandet. Universiteterne er ligeledes forpligtet til at tilskynde deres medarbejdere til at deltage i den offentlige debat. Flere universiteter fremhæver i deres sprogpolitik deres pligt til at formidle på dansk til et dansk publikum. 12 Roskilde Universitet understreger eksempelvis, at RUC er opmærksom på sin pligt til at formidle forskningsresultater bredt i Danmark, og har til hensigt at medvirke til udviklingen af dansk akademisk sprog, således at domænetab hindres. Copenhagen Business School pointerer, at dansk fortsat er det centrale sprog i forskningen inden for flere områder. Syddansk Universitet påpeger, at forskningsresultater skal publiceres på det sprog, der er mest relevant i forhold til forskningsområdet og den målgruppe, som de henvender sig til. Hensigten er at gøre universitetets forskning tilgængelig for den størst mulige målgruppe både nationalt og internationalt. Både Copenhagen Business School og Roskilde Universitet fremhæver, at der inden for visse fagområder, hvor det ikke falder naturligt at publicere på dansk, i praksis udelukkende publiceres på engelsk for så vidt angår videnskabelige artikler. RUC betoner samtidig, at et resumé på dansk bør tilføjes ved publicering på engelsk eller et andet fremmedsprog. Københavns Universitet påpeger, at engelsk i stigende grad skal anvendes som forskningens primære sprog. Flere universiteter lægger ligeledes i deres sprogpolitik generelt vægt på vigtigheden af at sikre medarbejdernes frihed til at udtrykke sig på dansk og engelsk som ligeværdige arbejdssprog. 13 I relation til formidlingssproget betoner flere universiteter ligeledes vigtigheden af korrekt sprogbrug i såvel oversættelser som originaludgaver af forsknings- og formidlingspublikationer. Både Roskilde Universitet og Syddansk Universitet definerer i deres sprogstrategi, at ansvaret for korrekt oversættelse og sprogrevision ligger hos de enkelte enheder/institutter, mens Copenhagen Business School placerer ansvaret hos den enkelte forsker, men tilbyder mulighed for ekstern sprogrevision af engelske tekster. Flere universiteter tilbyder lignende former for sprogrevision ved behov. Universiteternes indsatser på formidlingsområdet er i sagens natur ikke detaljeret beskrevet i sprogstrategierne. Det fremgår imidlertid af universiteternes mere overordnede strategipapirer, at det er et område, hvor der generelt bliver taget en række nye initiativer i disse år. Københavns Universitet har blandt andet planer om at udvikle deres webbaserede forskningsformidling samt planer om at lancere en ny foredragsrække med et bredt formidlingssigte med titlen Stjerner over København. Aarhus Universitet har en populærvidenskabelig forelæsningsrække inden for naturvidenskab, som tiltrækker flere tusinde tilhørere hver gang. Folkeuniversitetet i Århus arrangerer ForskerFight, som beskrives som en slags stand up i forskningsformidling. Ni lovende forskere fra Aarhus Universitet kæmper om at komme ud over scenekanten og få forklaret på 3 minutter, hvorfor netop deres forskningsprojekter, gør en forskel for verden. Syddansk Universitet har oprettet et center for teater og videnskab, hvor universitetets forskere formidler deres forskning via teaterstykker. Herudover finder en lang række forskningsformidlingsaktiviteter sted via folkeuniversiteter, foredrag, museer, kulturnat, åbent hus arrangementer, Forskningens Døgn m.m. 12 AAU, AU, RUC, CBS, KU. 13 AAU, CBS og RUC. 12

13 2.5 Øvrige fremmedsprogskompetencer Universiteternes sprogpolitikker har for de flestes vedkommende primært fokus på spørgsmålet om anvendelsen af henholdsvis engelsk og dansk som undervisningssprog. Men flere af universiteterne lægger ligeledes i deres sprogpolitik vægt på vigtigheden af at opkvalificere de studerende i et 3. fremmedsprog ud over engelsk. Dette er en væsentlig sprogpolitisk udfordring, særligt set i lyset af, at søgningen til uddannelserne i fremmedsprog generelt har været faldende de seneste år. Københavns Universitet og Copenhagen Business School fremhæver, at det er en målsætning for universitetet, at de studerende skal have gode muligheder for at kvalificere sig i endnu et fremmedsprog og en anden kultur ved siden af den angelsaksiske. Roskilde Universitet opfordrer tilsvarende sine studerende til at tilegne sig gode fremmedsprogskompetencer. Handelshøjskolen under Aarhus Universitetet understreger, at fakultetet tilrettelægger sine uddannelser således, at de studerende kan udvikle deres kompetencer i dansk, engelsk og øvrige fremmedsprog, uanset hvilket studium de vælger. De studerende har blandt andet mulighed for at gennemføre sprogkurser som valgfag på deres bachelorstudium. Flere universiteter understreger, at studieophold eller praktikophold i udlandet er en af de væsentlige måder, hvorpå de studerendes fremmedsprogskompetencer styrkes. 2.6 Universiteternes interne kommunikation Som offentlig dansk myndighed er universiteterne forpligtet til at anvende dansk som deres officielle forvaltningssprog. Universiteterne er således forpligtet til at udfærdige love og regler på dansk samt til at kommunikere på dansk til deres ansatte og studerende. I lyset af den betydelige andel af internationale medarbejdere og studerende anser flere af universiteterne det for deres forpligtelse at anvende både dansk og engelsk som administrationssprog. 14 IT-Universitetet fremhæver, at dansk og engelsk er de to primære sprog på institutionen, men at engelsk ikke er koncernsprog. Tilsvarende betoner Syddansk Universitet, at SDU ledes og administreres på dansk med engelsk som første fremmedsprog, og Copenhagen Business School fremhæver, at alle medarbejdere skal kunne arbejde på både dansk og engelsk, men ikke på samme niveau. 14 AAU, RUC, SDU. 13

14 3. Universiteternes arbejde for at sikre og udvikle kvaliteten i den engelsksprogede undervisning Det er universiteternes ansvar at sikre kvaliteten af deres undervisning og uddannelser. Gennem de seneste år har universiteternes interne kvalitetsarbejde gennemgået en større udvikling, hvor de blandt andet har udviklet kvalitetspolitikker og kvalitetsorganisationer. Universiteterne har kontinuerligt fokus på kvalitetsudvikling og arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten af deres undervisning og uddannelser, herunder den engelsksprogede undervisning. I 2003 og 2004 satte Rektorkollegiet med udgivelserne af Sprogpolitik på de danske universiteter og Internationalisering af de danske universiteter: Vilkår og virkemidler fokus på de kvalitetsudfordringer, undervisning på engelsk stiller universiteterne overfor. Her anbefales det blandt andet, at universiteterne tager højde for kvalitetsperspektivet, når de arbejder med at udforme deres sprog- og internationaliseringsstrategier. Endvidere anbefales det, at universiteterne etablerer kontinuerlige evalueringer af undervisernes undervisning på et fremmedsprog og opstiller retningslinjer for kvalitetssikring af undervisningen på engelsk for at sikre kvaliteten af de sproglige kompetencer, når underviserne ikke har engelsk som modersmål. 3.1 Universiteternes fokus på kvalitet i den engelsksprogede undervisning Kvalitetsperspektivet er et væsentligt element i universiteternes sprogpolitikker. Syddansk Universitet understreger blandt andet, at der ved undervisning udbudt på engelsk vil være særlig opmærksomhed på, at det faglige niveau ikke sænkes som følge heraf. Danmarks Tekniske Universitet fastslår, at dansksprogede undervisere skal kunne formidle problemfrit på det fremmedsprog, der undervises på. Syddansk Universitet og Copenhagen Business School har derudover en klar målsætning om, at der ved undervisning på fremmedsprog anvendes korrekt, klart og varieret sprog. Roskilde Universitet har i deres udviklingskontrakt for eksplicit opstillet udviklingsmål for kvaliteten i den engelsksprogede undervisning. En af Roskilde Universitets målsætninger er, at universitetet skal sikre kvaliteten i den engelsksprogede undervisning, hvor målet er at øge sprogkravet for udenlandske studerende og kvalificere kursusforløb på engelsk for både undervisere og studerende. Aarhus Universitet fastslår i deres internationaliseringsstrategi, at det er et stålfast princip, at fag udbudt på engelsk er underlagt samme kvalitetskrav som de øvrige uddannelser på universitetet. Copenhagen Business School understreger, at kvaliteten af undervisningen er afgørende for, at CBS s internationaliseringsstrategi lykkes. Københavns Universitet pointerer i deres strategi, at sprogpolitikken skal sikre, at det faglige kvalitetsniveau bevares og løftes, selvom studerende og medarbejdere skal arbejde på et andet sprog end deres modersmål, og at dette vil kræve et vedvarende fokus på for eksempel akademisk engelsk. 3.2 Evaluering af den engelsksprogede undervisning Universiteterne har generelt stort fokus på undervisernes formidlingskompetencer. Gennem regelmæssige evalueringer af de enkelte kursusudbud på universiteterne indgår der en vurdering af underviserne, herunder af undervisernes formidlings- og sprogkompetencer. Dette sker blandt andet gennem universiteternes evalueringer af undervisningen på de enkelte kurser og uddannelser, der løbende vurderer kvaliteten. Herved sikres et kontinuerligt fokus på kvalitetsudviklingen af den engelsksprogede undervisning. 14

15 På Danmarks Tekniske Universitet fremhæves det, at de regelmæssige evalueringer viser, at undervisningen på engelsk på kandidatuddannelserne generelt evalueres positivt. Resultaterne af kursusevalueringerne på DTU sendes til institutstudienævnene, der sammen med institutdirektørerne er ansvarlige for opfølgningen, der eksempelvis kan bestå i efteruddannelse af underviserne. 3.3 Udvikling af kvaliteten i den engelsksprogede undervisning Udviklingen af undervisningskvaliteten udgør et væsentligt parameter i forhold til at sikre kvaliteten af universitetsuddannelserne. Universiteterne har derfor oprettet universitetspædagogiske centre eller enheder, der bidrager til den løbende udvikling af undervisnings- og uddannelseskvaliteten. I dette arbejde er der et stort fokus på kvaliteten af den engelsksprogede undervisning, hvor de universitetspædagogiske centre eksempelvis tilbyder kompetenceudvikling for underviserne og studerende i relation til at videreudvikle deres engelsksproglige kompetencer. Flere universiteter har etableret sprogkompetencecentre. Københavns Universitet har eksempelvis i 2008 oprettet et Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, CIP. Centeret fungerer både som forsknings- og kursuscenter, hvor de blandt andet gennemfører forskningsbaserede sprogkurser i engelsk og dansk, der er skræddersyede til de forskellige behov på universitetet. Sprogkurserne udbydes til undervisere, forskere, administrativt personale, ph.d.-studerende, og der tilbydes også en række sprogkurser til danske og internationale studerende samt en række andre services som for eksempel foredrag, gå-hjem-møder og studiegrupper. Herved sikres, at ansatte og studerende kan få hjælp til at blive endnu bedre til at håndtere sproglige udfordringer på et professionelt niveau. Roskilde Universitet har tilsvarende oprettet et Center for sproglige og interkulturelle kompetencer (Language and Intercultural Communication Services LICS). Centeret fungerer som et fleksibelt læringscenter, der tilbyder kompetenceudvikling for undervisere og studerende inden for sprog, kultur og kommunikation. Centeret tilbyder målrettede læringsforløb for alle ansatte og studerende, blandt andet kurser i interkulturel pædagogik, efteruddannelse i akademisk engelsk og danskkurser på forskellige niveauer. Aalborg Universitet har etableret et Sprogligt Rådgivningscenter, der tilbyder sproglig rådgivning inden for engelsk, tysk, fransk, spansk og dansk. Centeret er specialiseret i rådgivning inden for akademisk skrivning, mundtlig præsentation og formidling af forskning, oversættelse og tekstrevision og undervisning på fremmedsprog. I bilag 2 findes links til universiteternes sprogkompetencecentre. 3.4 Styrkelse af undervisernes engelskkompetencer Universiteterne sikrer således kvaliteten i den engelsksprogede undervisning ved at tilbyde underviserne forskellige kurser og efteruddannelsestilbud, hvor underviserne har mulighed for at udvikle og styrke deres engelsksproglige kompetencer. Alle otte danske universiteter tilbyder sådanne sprogkurser, hvor de ansatte eksempelvis kan følge kurser i både mundtlig og skriftlig akademisk formidling på engelsk. Ud over de kurser, som sprogkompetencecentre udbyder, tilbyder Danmarks Tekniske Universitet for eksempel deres undervisere et skræddersyet kursusforløb, hvor målet er at styrke undervisernes sprogkompetencer inden for områderne ordforrådstilegnelse, grammatik og udtale for der igennem at opnå en mere nuanceret, præcis og korrekt formidling og kommunikation i undervisningssituationen. Kurset har ligeledes fokus på, hvordan inddragelse af forskellige undervisningsmetoder i undervisernes daglige undervisningspraksis kan fungere understøttende og kompenserende, når der undervises på engelsk. 15

16 Sprogligt Rådgivningscenter på Aalborg Universitet står, som tidligere nævnt, for at forbedre universitetets forskeres og underviseres evne til at undervise på engelsk og andre relevante fremmedsprog. Her tilbydes blandt andet kurser i engelsk med henblik på højnelse af deres kommunikative kompetencer, herunder grammatik, udtale og tilegnelse af relevant ordforråd. IT-Universitetet tilbyder ligeledes sprogtræning til alle ansatte på universitetet. I efteråret 2009 deltog ca. 70 medarbejdere i sprogundervisning på IT-Universitetet. På Aarhus Universitet tilbydes det videnskabelige personale sprogkurser med henblik på at forbedre engelsk mundtlig og skriftlig formidling med det sigte at styrke et mere differentieret udbud af engelsksproget undervisning. Universiteterne opfordrer ligeledes deres videnskabelige personale til at styrke deres fremmedsproglige kompetencer via deltagelse i internationalt samarbejde eller udlandsophold ved internationale universiteter. På flere universiteter afholdes adjunktpædagogikum og pædagogiske grundkurser for nye undervisere på både dansk og engelsk. 3.5 Certificering af undervisernes engelskkompetencer Københavns Universitet har fokus på at introducere en professionel certificering af undervisernes sprogkompetencer. KU har derfor besluttet, at alle de forskere, der underviser på engelsksprogede uddannelser på Det Biovidenskabelige Fakultet skal have kvalitetssikret deres engelskkundskaber i løbet af de næste to år. Det er universitetets Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), der står bag kvalitetssikringen. For at sikre, at undervisningen på engelsk kan holde et lige så højt niveau som den dansksprogede undervisning, skal godt 250 undervisere fra fakultetet gennem en sproglig certificering for at få lov til at undervise på fakultetets engelske uddannelser inden for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer. Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) har selv udviklet den test, som forskere skal igennem for at få den sproglige certificering, fordi der ikke findes en standardtest, som kan tage højde for den højt specialiserede undervisning, universitetsforskere varetager. Københavns Universitet har ligeledes besluttet, at underviserne på deres nye internationale uddannelser (Copenhagen Masters of Excellence-uddannelserne) skal have deres engelskkundskaber certificeret af CIP. COME-uddannelserne er Københavns Universitets nye internationale tiltag på uddannelsesområdet. Målet er inden 2012 at etablere to-årige engelsksprogede kandidatuddannelser, der kan tiltrække dygtige danske og internationale studerende, som sammen kan skabe et internationalt studiemiljø i verdensklasse. Af universiteternes sprogpolitikker fremgår det ligeledes, at Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Copenhagen Business School ønsker at arbejde frem imod en professionel certificering af undervisernes sprogkompetencer. For at sikre kvaliteten af undervisningen på fremmedsprog understreger Aarhus Universitet i deres sprogpolitik, at de kræver dokumentation for undervisernes fremmedsproglige kompetencer, hvis de skal undervise på det pågældende sprog. Dette fremhæves ligeledes af IT-Universitetets personalepolitik og Copenhagen Business Schools sprogpolitik, hvor det samtidig anbefales, at CBS s Language Centers program PLATE (Project in Language Assessment for Teaching in English) benyttes som et obligatorisk redskab til at sikre kvaliteten af undervisningen på engelsk. 16

17 I regi af Center for sproglige og interkulturelle kompetencer ved Roskilde Universitet tilbydes underviserne en sprogvurdering, hvor institut-, studielederen eller den enkelte underviser kan bestille en uformel sprogvurdering og efterfølgende modtage et coachingforløb eller efteruddannelseskurser, hvis der er behov for dette. Sprogvurderingen baseres udelukkende på mundtlig sprogfærdighed, herunder udtale, grammatisk korrekthed, videnskabeligt ordforråd, idiomatisk sprogbrug samt nuancering og fluency. 3.6 Styrkelse af de studerendes engelskkompetencer Flere universiteter har en målsætning om at styrke de studerendes mulighed for at kvalificere og udvikle deres engelskkompetencer. Universiteterne udbyder enten på centralt niveau eller fakultetsniveau forskellige former for sprogkurser i akademisk engelsk eller akademisk skrivning på engelsk. Copenhagen Business School opfordrer ligeledes deres studerende til at deltage i sprogkurser som valgfag på deres bacheloruddannelse, så de tilegner sig kompetencer inden for fremmedsprog og interkulturelle kompetencer. Københavns Universitet tilbyder for eksempel i august måned 3-ugers intensive sprogkurser i blandt andet engelsk, fransk, italiensk, spansk og tysk for studerende, der skal på studieophold i udlandet. Roskilde Universitet udbyder blandt andet kurser i akademisk engelsk og akademisk skrivning på engelsk og opfordrer samtidig deres studerende til at tilegne sig kompetencer inden for fremmedsprog og interkulturelle færdigheder. Det forventes, at alle studerende inden afslutningen af deres uddannelsesforløb har sproglige kompetencer i deres første fremmedsprog ét niveau højere end ved deres optagelse på universitetet, dvs. hvis den studerende havde niveau B ved optagelse på studiet forventes niveau A ved afslutning af uddannelsen. For internationale studerende stilles der krav om et bestemt pointniveau i sprogtest som for eksempel TOEFL og IELTS testen for at sikre, at de internationale studerende har et højt engelskniveau. Flere universiteter tilbyder også deres internationale studerende sprogkurser, så de har mulighed for at styrke deres engelskkundskaber. Internationale studerende ved Aarhus Universitet tilbydes for eksempel træning i engelsk med henblik på at øge deltagelsen i undervisningen. 17

18 4. Sammenfatning og videre opfølgning Sammenfattende har alle universiteter i dag formuleret en sprogpolitik, der indeholder generelle principper og retningslinjer for universiteternes brug af sprog. Overordnet set fremhæver universiteterne, at udbuddet af engelsksprogede uddannelser skal være begrundet i relevansen af at udbyde de pågældende uddannelser på engelsk. Syv ud af de otte danske universiteter fremhæver dette specifikt i deres sprogpolitikker. Universiteterne vægter generelt deres målsætninger inden for internationalisering højt, idet udbuddet af engelsksprogede uddannelser anses som et vigtigt redskab til at kunne tiltrække dygtige internationale forskere og studerende. Samtidig understreger flere universiteter deres pligt til at formidle deres forskning på dansk til et dansk publikum, herunder at formidle deres forskningsresultater bredt i Danmark og medvirke til udviklingen af dansk som akademisk sprog. Opsummerende er universiteternes sprogpolitikker generelt et udtryk for et ideal om parallelsproglighed, idet deres sprogpolitikker skal sikre, at dansk og/eller engelsk anvendes som undervisningssprog, hvor det er relevant i forhold til den pågældende uddannelse, samt sikre at dansk fastholdes og udvikles som fagsprog samtidig med, at der anvendes engelsk, hvor det er relevant for at kunne agere som internationale aktører. Spørgsmålet om kvaliteten af den engelsksprogede undervisning er et væsentligt aspekt i sprogpolitikkerne, og universiteterne har iværksat en række initiativer, der skal sikre kvaliteten, herunder regelmæssige evalueringer af undervisernes formidlingskompetencer og opkvalificering af undervisernes og de studerendes engelskkompetencer. 4.1 Videre opfølgning For at få et nuanceret indblik i kvaliteten af den engelsksprogede undervisning har regeringen som led i opfølgningen på sprogudvalgets rapport fra marts 2009 ligeledes iværksat en ekstern undersøgelse af kvaliteten i den engelsksprogede undervisning på universiteterne. Universitets- og Bygningsstyrelsen har igangsat undersøgelsen, der foretages af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Den eksterne undersøgelse vil forholde sig til følgende spørgsmål: 1. Hvilke udfordringer og muligheder opstår i forhold til undervisningens kvalitet når hele kandidatuddannelser udbydes på engelsk? 2. Hvilke konsekvenser kan det have for undervisningens faglige kvalitet at alle aktiviteter foregår på engelsk? 3. Hvordan arbejder universiteterne for at sikre og udvikle kvaliteten i den engelsksprogede undervisning? EVA gennemfører undersøgelsen fra november 2009 til november 2010, og undersøgelsen forventes offentliggjort umiddelbart herefter. 18

19 Bilag 1: Links til universiteternes sprogstrategier og generelle politikker Aalborg Universitet: Aarhus Universitet: Copenhagen Business School: Danmarks Tekniske Universitet: IT-Universitetet: Københavns Universitet: Roskilde Universitet: Syddansk Universitet: 19

20 Bilag 2: Links til universiteternes sprogkompetencecentre Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Københavns Universitet: Center for sproglige og interkulturelle kompetencer (Language and Intercultural Communication Services LICS), Roskilde Universitet: Sprogligt Rådgivningscenter, Aalborg Universitet 20

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 Vedr.: Kurser udbudt af Datalogisk Institut 2009/10 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz Kim

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke kurser

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

1. Indledning. 2. Vision. 3. Mission. Påtage sig værtsskabet for internationale forskningskonferencer Arbejde bevidst og målrettet på international

1. Indledning. 2. Vision. 3. Mission. Påtage sig værtsskabet for internationale forskningskonferencer Arbejde bevidst og målrettet på international Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Vision... 2 3. Mission... 2 4. Strategiske principper... 3 5. International og national baggrund... 4 6. De studerendes sproglige kompetencer... 5 7. Undervisning

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD I foråret 2005 kunne danskerne for første gang opleve Forskningens Døgn. Overalt i landet på torve og pladser, i telte og museer, hos virksomheder og på universiteterne

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold:

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold: Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet ACE Notat om masteruddannelser: niveau og vurdering i forbindelse med akkreditering Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1 Uddannelseskvalitet KU s fempunktsplan Uddannelsesservice Dias 1 Københavns Universitets position i diskussionen om uddannelseskvalitet Københavns Universitet: Er et forskningsintensivt universitet, der

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Kortlægning af universiteternes danskkurser. udenlandske studerende

Kortlægning af universiteternes danskkurser. udenlandske studerende Kortlægning af universiteternes danskkurser for udenlandske studerende April 2005 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Undersøgelsens formål... 1 1.2 Internationalisering og sprogpolitik på universiteterne:

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere

Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Tendenser i de konkrete uddannelsesbehov for ACvejledere ved Københavns Universitet Analyse under indsats 1.A.3 i vejledningsstrategien for Københavns Universitet

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere