Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt"

Transkript

1 Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

2 > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens Hjemmeside: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Telefon: Fax:

3 Universiteternes sprogstrategier Universitets- og Bygningsstyrelsen >

4 Indhold > 1. Indledning 5 2. Hovedtrækkene i universiteternes sprogpolitikker Generelle retningslinjer for valg af undervisningssprog Internationaliseringsmålsætninger Anerkendelse af ansvar for at bevare dansk som akademisk sprog Forskningsformidling Øvrige fremmedsprogskompetencer Universiteternes interne kommunikation Universiteternes arbejde for at sikre og udvikle kvaliteten i den engelsksprogede undervisning Universiteternes fokus på kvalitet i den engelsksprogede undervisning Evaluering af den engelsksprogede undervisning Udvikling af kvaliteten i den engelsksprogede undervisning Styrkelse af undervisernes engelskkompetencer Certificering af undervisernes engelskkompetencer Styrkelse af de studerendes engelskkompetencer Sammenfatning og videre opfølgning Videre opfølgning 18 Bilag 1: Links til universiteternes sprogstrategier og generelle politikker 19 Bilag 2: Links til universiteternes sprogkompetencecentre 20

5 1. Indledning De danske universiteter har en essentiel rolle i det danske samfund som centrale viden- og kulturbærende institutioner. Universiteterne er forpligtet til at bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet og til at formidle viden og kompetencer med det omgivende samfund i både ind- og udland. Med den stigende globalisering er universiteterne samtidig i stigende grad blevet stillet over for et krav om at være globale aktører. Af regeringens globaliseringsstrategi, Fremgang, fornyelse og tryghed, fra 2006 fremgår det, at målsætningen om universiteter i verdensklasse blandt andet skal realiseres ved, at universiteterne fortsat udvikler attraktive faglige miljøer, så de kan bidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft og virksomheder i Danmark. Dette indebærer blandt andet, at universiteterne skal sætte relevante mål for udbud af uddannelser på engelsk for at kunne tiltrække de dygtigste studerende og forskere fra ind- og udland. Globaliseringsstrategien tager på dette område udgangspunkt i en antagelse om, at højt kvalificerede udenlandske studerende bidrager positivt til studiemiljøet, indgår i rekrutteringsgrundlaget for forskeruddannelser og kan bidrage til at sikre danske virksomheder højt kvalificeret arbejdskraft. I tillæg hertil har Bologna-processens målsætninger, der sigter mod at udvikle et fælles europæisk rum for videregående uddannelse, i høj grad præget udviklingen på universiteterne det seneste årti. Denne dobbelte forpligtelse over for både det nationale og det internationale betyder, at universiteterne skal balancere deres udbud af henholdsvis dansksprogede og engelsksprogede uddannelser på en sådan måde, at udbuddet bedst muligt imødekommer både danske behov og internationale udfordringer. Regeringen nedsatte i forsommeren 2007 et sprogudvalg, der blandt andet behandlede spørgsmålet om sproget på universiteterne i dette perspektiv. Sprogudvalget offentliggjorde i april 2008 sin rapport, og i marts 2009 udsendte regeringen sin opfølgning på rapporten. Regeringen bekræfter heri dels globaliseringsmålsætningerne om universiteter i verdensklasse, dels ønsket om, at det danske sprog fortsat skal udvikles som videns- og undervisningssprog på de danske universiteter. Opfølgningen har samtidig resulteret i flere konkrete initiativer fra regeringens side. Regeringen har blandt andet fulgt sprogudvalgets anbefaling om, at der skal iværksættes en undersøgelse af undervisningsniveauet i engelsksprogede uddannelser, herunder også en analyse af de studerendes reaktion på sprogskifte fra dansk til engelsk ved overgangen fra bachelorstudium til kandidatstudium. Danmarks Evalueringsinstitut gennemfører denne undersøgelse, der forventes offentliggjort i november Regeringen erklærer sig i opfølgningen ligeledes enig i sprogudvalgets anbefaling om, at universiteternes sprogstrategier og udviklingen i anvendelsen af engelsksproget undervisning skal følges nøje. Med respekt for universiteternes faglige selvstyre ønsker regeringen at følge udviklingen med henblik på at sikre, at universiteterne lever op til deres dobbelte rolle som kulturbærende danske videninstitutioner i en global verden. Regeringen har således taget initiativ til i 2009 at udarbejde nærværende rapport om universiteternes sprogstrategier, herunder anvendelsen af undervisningssprog på universiteterne. Der skal herefter hvert andet år udarbejdes en rapport om udviklingen i undervisningssproget på universiteterne og sammenhængen med kandidaternes arbejdsmarked. Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemgår i denne rapport hovedtemaerne i universiteternes sprogpolitikker. Et særskilt afsnit behandler derudover universiteternes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten af den engelsksprogede undervisning, idet dette er et væsentligt aspekt i universiteternes sprogpolitikker.

6 Rapporten baserer sig på universiteternes sprogpolitikker, således som de er nedfældet i universiteternes strategier og generelle politikker. Rapporten inddrager ligeledes de internationaliseringsmålsætninger, som universiteterne har formuleret i deres udviklingskontrakter. Universitets- og Bygningsstyrelsen har i november 2009 indhentet skriftlige bidrag fra universiteterne med henblik på at indsamle de eksisterende sprogpolitikker. I bilag 1 findes links til universiteternes strategier og generelle politikker på området. 6

7 2. Hovedtrækkene i universiteternes sprogpolitikker Universiteterne har særligt siden 2002 haft fokus på vigtigheden af at føre en balanceret sprogpolitik. I takt med det stigende fokus på internationalisering af de danske universiteter udsendte det daværende Rektorkollegium i 2003 en rapport med fælles anbefalinger til, hvorledes hvert enkelt universitet kunne indarbejde en sprogpolitik som en integreret del af deres internationaliseringsstrategi. I 2004 fulgte en rapport fra Rektorkollegiet om Internationalisering af de danske universiteter vilkår og virkemidler, der i forlængelse af det tidligere arbejde også tog de sprogpolitiske problemstillinger op. Universiteterne har siden løbende udarbejdet sprogpolitikker med henblik på at balancere mellem på den ene side universiteternes rolle i den globale verden herunder de politiske målsætninger for globalisering som regeringen har opstillet og på den anden side deres forpligtelse til at være kulturbærende videninstitutioner i Danmark. I dag har alle universiteter således formuleret en sprogpolitik. Sprogpolitikkerne indeholder blandt andet generelle retningslinjer for valg af undervisningssprog og behandler derudover temaer såsom sprog i forskningsformidlingen, institutionernes interne kommunikation og styrkelse af kvaliteten af den engelsksprogede undervisning, herunder styrkelse af de studerendes samt undervisernes sprogkompetencer, m.m. 2.1 Generelle retningslinjer for valg af undervisningssprog Universiteterne tilrettelægger, jf. universitetsloven, selv uddannelsesindholdet og undervisningsformen på deres uddannelser, herunder også valg af undervisningssprog. Universiteterne inddrager samtidig aftagerpaneler i udviklingen af nye og eksisterende uddannelser, hvilket bidrager til at sikre, at uddannelsernes indhold og form er tilpasset det arbejdsmarked, uddannelserne retter sig mod. Det fremgår generelt af universiteternes sprogpolitikker, at udbuddet af engelsksprogede uddannelser anses for at være et centralt redskab til at opnå målsætninger inden for internationalisering, samtidig med at universiteterne fortsat finder det mest relevant at udbyde størstedelen af uddannelserne på dansk. Overordnet set lægger universiteterne vægt på, at udbuddet af engelsksprogede uddannelser skal være begrundet i relevansen af at udbyde de pågældende uddannelser på engelsk. Syv ud af de otte danske universiteter 1 fremhæver således specifikt i deres strategipapirer, at beslutningen om undervisningssprog skal være baseret på relevansen af at udbyde uddannelsen på enten dansk eller engelsk. Som Copenhagen Business School udtrykker det: Enhver beslutning om, hvorvidt undervisersproget på et studieprogram eller et kursus skal være på dansk eller engelsk, vil være baseret på programmets/kursets faglige orientering, pædagogiske overvejelser og det arbejdsmarked, som kandidaterne uddannes til. 2 Københavns Universitet og Aarhus Universitet fremhæver, at de som udgangspunkt udbyder alle bacheloruddannelser på dansk, mens kandidatuddannelser udbydes på engelsk i det omfang, det er relevant. Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet, LIFE, har en overordnet politik om at udbyde alle kandidatuddannelser på engelsk, mens alle bacheloruddannelser er på dansk. Der er imidlertid undtagelser. 1 KU, AU, CBS, RUC, DTU, SDU og AAU. IT-Universitetet har i november 2009 nedsat et sprogpolitisk udvalg med henblik på at videreudvikle universitetets eksisterende sprogpolitik. 2 CBS s sprogpolitik,

8 På dyrlægestudiet udbydes ca. 45 % af undervisningen på dansk, idet man ved de uddannelsesdele, der involverer klientkontakt, anvender dansk som undervisningssprog. Kandidatuddannelsen i Landskabsforvaltning udbydes i sin helhed på dansk, idet uddannelsen er bundet op om dansk lovgivning. Også på andre kandidatuddannelser på LIFE er der kurser på dansk i de tilfælde, hvor det ikke er relevant, at de er på engelsk. På Danmarks Tekniske Universitet udbydes alle bacheloruddannelser som udgangspunkt på dansk, mens alle kandidatuddannelser som udgangspunkt er på engelsk. DTU fremhæver imidlertid, at denne politik implementeres med en vis fleksibilitet. For eksempel efterkommer DTU ønsker om kurser på dansk, hvis aftagergrupper udtrykker begrundede ønsker om det. Danmarks Tekniske Universitet understreger, at bacheloruddannelser udbydes på dansk ud fra den betragtning, at grundlæggende begreber, indsigter og forståelser bedst tilegnes på ens modersmål, mens beslutningen om at udbyde alle kandidatuddannelser på engelsk bunder i tre overordnede hensyn: For et internationalt kendt og anerkendt universitet er det vigtigt at virke og udvikle sig i konstant vekselvirkning med markante udenlandske universiteter. Hertil er udveksling af studerende og lærere et vigtigt element, og dette kan kun gennemføres konsekvent, hvis undervisningssproget er engelsk. Både af hensyn til universitetets internationale rolle og placering og af hensyn til antallet af kandidatstuderende er det vigtigt at kunne tiltrække et stort antal udenlandske bachelorer, der tager deres kandidatuddannelse på DTU. Dette kan kun realiseres effektivt økonomisk set, hvis undervisningen generelt på kandidatuddannelsen gennemføres på engelsk. DTU uddanner kandidater til at virke i en international sammenhæng, uanset om de bliver beskæftiget i Danmark eller i udlandet. Som en forberedelse hertil er det vigtigt at træne de studerende i brugen af det internationale sprog, altså engelsk, både fagligt og alment, og det gøres mest konsekvent ved at benytte 3 engelsk som undervisningssprog. Roskilde Universitet fremhæver i deres sprogpolitik fra 2006, at alle uddannelser udbydes på dansk, og at uddannelserne derudover udbydes parallelt på engelsk, hvor det er muligt. Siden 2006 har RUC imidlertid fået godkendt et overbygningskombinationsfag i Global Studies, der kun udbydes på engelsk. Aalborg Universitet betoner, at universitetets uddannelser gennemføres på dansk med mindre uddannelsen har et særligt internationalt sigte, samt at universitetet derudover anvender engelsk eller andre relevante fremmedsprog som undervisningssprog, hvor det er påkrævet for at fastholde og udvikle Aalborg Universitet som en aktiv partner og medspiller i det globale videnskabelige samfund. 4 Aalborg Universitet slår fast, at dansk er det grundlæggende skrift- og talesprog for forskningen og undervisningen på universitetet. Syddansk Universitet fremhæver, at universitetet er en internationalt orienteret institution, der udbyder uddannelser til såvel danske som udenlandske studerende og således udbyder et stort antal uddannelser på engelsk. IT-universitetet nævner ikke nogen generelle retningslinjer i deres sprogpolitik for omfanget af udbuddet af engelsksprogede uddannelser. 3 DTU: Sprogpolitik, Sprogpolitik for Aalborg Universitet,

9 Sammenfattende kan man således sige, at universiteterne i deres sprogpolitikker generelt har implementeret en parallelsproglighed. Regeringens sprogudvalg definerer parallelsproglighedsbegrebet som en politik, der skal sikre, at dansk og engelsk bruges i undervisningen, hvor det er relevant i forhold til den pågældende uddannelse og de konkrete behov og vilkår, samt sikre at hverken dansk eller engelsk marginaliseres på de danske universiteter. Sprogudvalget fremhævede, at parallelsproglighed ikke skal praktiseres således, at al undervisning skal dubleres, men at den skal sikre, at hverken dansk eller engelsk afskaffes inden for større hovedområder. 5 Om end ovenstående gennemgang viser, at der inden for eksempelvis de tekniske, de naturvidenskabelige og de biovidenskabelig fag undervises på engelsk i stor udstrækning på kandidatniveau, er der ikke nogen fagområder, hvor der ikke hovedsageligt undervises på dansk på bacheloruddannelserne. Samlet set er det ca. 7 % af alle bacheloruddannelser, der udelukkende udbydes på engelsk (19 ud af 284 bacheloruddannelser), mens det for alle uddannelser er ca. 19 %, der udelukkende udbydes på engelsk (165 ud af 878 uddannelser) Internationaliseringsmålsætninger Alle universiteterne lægger i deres strategier vægt på deres målsætninger inden for internationalisering. At udbyde engelsksprogede uddannelser ses som nævnt ovenfor som et vigtigt redskab til at kunne tiltrække dygtige internationale studerende og forskere. Flere universiteter har ligeledes formuleret målsætninger om at øge udbuddet af engelsksprogede uddannelser i de kommende år. 7 Tilgangen til internationalisering er generelt præget af, at internationalt samarbejde ikke længere ses som en ekstra dimension af universiteternes arbejde, men som en naturlig del af universitetets kerneaktiviteter. 8 Københavns Universitet betoner, at i det 21. århundrede udgør det nationale og det internationale ikke hinandens modsætninger; de er tværtimod uløseligt forbundet. 9 Flere universiteter lægger ligeledes vægt på, at formålet med internationalisering af uddannelserne skal ses i et bredere perspektiv end blot at tiltrække udenlandske forskere og studerende. 10 Det handler i høj grad om også at give de danske studerende mulighed for at opleve et internationalt studiemiljø. Som Aarhus Universitet fremhæver, er international eksponering et centralt element i at sikre relevans, aktualitet og kvalitet i det faglige udbud. Dertil kommer de vigtige interkulturelle og sproglige kvalifikationer, som den enkelte studerende bibringes med gennem deltagelse i fremmedsprogede moduler sammen med studerende fra andre dele af verden. 11 Af faktaboksen fremgår de seneste tal for antallet af udenlandske studerende, der tager en hel uddannelse på de danske universiteter, samt tal for andelen af udenlandske forskere på de danske universiteter. 5 Sprog til tiden, 2008, s Ifølge en opgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, november Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt i opgørelsen at tage højde for uddannelser, der er nedlagt siden AU, CBS, KU og ITU har opstillet målsætninger om at øge udbuddet, jf. universiteternes udviklingskontrakter Aarhus Universitets Internationaliseringsstrategi Destination 2012 Strategi for Københavns Universitet RUC, AU og KU. 11 Aarhus Universitets Internationaliseringsstrategi

10 Faktaboks: Internationale studerende og forskere på de danske universiteter I 2008 var der i alt internationale studerende indskrevet på en hel universitetsuddannelse i Danmark. Når man ser på, hvilke fagområder de studerende er indskrevet på, fremgår det, at de internationale studerende oftest læser en samfundsvidenskabelig eller en sundhedsvidenskabelig uddannelse i Danmark. I 2008 husede de samfundsvidenskabelige fakulteter i alt internationale studerende på en hel uddannelse, mens de sundhedsvidenskabelige fakulteter husede internationale studerende på en hel uddannelse. De tekniske, naturvidenskabelige og humanistiske fakulteter havde en nogenlunde ligelig fordeling imellem sig med henholdsvis 498, 678 og 757 internationale studerende på en hel uddannelse. Københavns Universitet og Aarhus Universitet er de universiteter, der modtager flest internationale studerende på hele bachelor- og kandidatuddannelser, når man ser på antal, jf. tabel 1. Men når man ser på, hvor stor en andel af den samlede studenterbestand de udenlandske studerende udgør, er IT-Universitetet og Danmarks Tekniske Universitet de institutioner, der har den højeste andel af internationale studerende med henholdsvis 8,3 % og 7,1 % internationale studerende, efterfulgt af Copenhagen Business School med 6,3 % og Syddansk Universitet med 5,8 % internationale studerende, der tager en hel bacheloreller kandidatuddannelse (Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger fra Danmarks Statistik). Samlet set er 10 % af forskerne på de danske højere læreranstalter fra udlandet. 20 % af forskerne på de tekniske uddannelser og 15 % af forskerne på de naturvidenskabelige fakulteter er fra udlandet, mens de sundhedsvidenskabelige fakulteter huser 7 %, de samfundsvidenskabelige 7 %, de humanistiske 8 % og de jordbrugs/veterinærvidenskabelige fakulteter 5 % udenlandske forskere (Kilde: Danmarks Statistik, 2007). Tabel 1: Universiteternes antal af internationale studerende på hele uddannelser (2008) DTU CBS ITU KU RUC SDU AAU AU I alt Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger fra Danmarks Statistik 10

11 2.3 Anerkendelse af ansvar for at bevare dansk som akademisk sprog Samtidig med, at der lægges vægt på internationaliseringsmålsætninger pointerer flere universiteter i deres sprogpolitikker, at universitetet har et ansvar for at opretholde dansk som et komplet akademisk sprog inden for både undervisning og forskning. Særligt Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet lægger vægt på dette. Roskilde Universitet betoner, at universitetet har til hensigt aktivt at medvirke til, at domænetab hindres. Syddansk Universitet fremhæver, at universitetet blandt andet medvirker til, at der udvikles dansk terminologi inden for alle de fagområder, der er repræsenteret ved universitetet. Copenhagen Business School påpeger, at universitetets forpligtelse til at formulere en eksplicit politik for brugen af sprog er blevet særlig relevant for at dæmme op for, at den stigende internationalisering bliver ensbetydende med engelsk som undervisningssprog og i stedet sikre, at både danske og internationale behov imødekommes bedst muligt. Flere universiteter lægger i deres sprogpolitik vægt på, at fastansatte udenlandske forskere gør en indsats for at lære dansk. Syddansk Universitet og Roskilde Universitet har eksplicit i deres sprogstrategier opstillet målsætninger om, at internationalt videnskabeligt personale efter to års fastansættelse skal kunne undervise på dansk. Syddansk Universitet forudsætter ligeledes, at internationale medarbejdere og studerende, der deltager i universitetets styrende organer, herunder studienævn, udvalg og bestyrelse, behersker det danske sprog på et niveau, så de kan læse og forstå det anvendte mødemateriale samt deltage aktivt i møderne. IT- Universitetet pointerer i deres personalepolitik, at fastansatte udenlandske medarbejdere forventes at lære dansk. Flere universiteter tilbyder deres internationale forskere og studerende danskkurser på forskellige niveauer, så de har mulighed for at tilegne sig danskkompetencer, der sikrer, at de kan begå sig på dansk i alle universitetets sammenhænge. Roskilde Universitet tilbyder for eksempel alle deres internationale studerende et danskkursus, der dækker modul 1 til 6 inden for Danskuddannelse 3, dvs. svarende til fra A1 (Breakthrough) til C1 (Effective operational profiency = Studieprøven i dansk som andetsprog) på Europarådets niveauer. Internationale studerende opfordres til at deltage i dette kursus for at kunne få fuldt udbytte af deres ophold i Danmark. Center for Lingvistik på Aalborg Universitet står for undervisning i dansk som fremmedsprog for internationale forskere og studerende tilknyttet universitetet. Formålet med kurserne er at højne de internationale forskeres og studerendes kommunikative kompetencer på dansk, så de har mulighed for at indgå i både formelle og uformelle sammenhænge på universitetet og dermed forhindre eventuelle kommunikative problemer. 11

12 2.4 Forskningsformidling Universiteterne er ifølge universitetsloven forpligtet til at formidle deres forskning til det omgivende samfund både i Danmark og udlandet. Universiteterne er ligeledes forpligtet til at tilskynde deres medarbejdere til at deltage i den offentlige debat. Flere universiteter fremhæver i deres sprogpolitik deres pligt til at formidle på dansk til et dansk publikum. 12 Roskilde Universitet understreger eksempelvis, at RUC er opmærksom på sin pligt til at formidle forskningsresultater bredt i Danmark, og har til hensigt at medvirke til udviklingen af dansk akademisk sprog, således at domænetab hindres. Copenhagen Business School pointerer, at dansk fortsat er det centrale sprog i forskningen inden for flere områder. Syddansk Universitet påpeger, at forskningsresultater skal publiceres på det sprog, der er mest relevant i forhold til forskningsområdet og den målgruppe, som de henvender sig til. Hensigten er at gøre universitetets forskning tilgængelig for den størst mulige målgruppe både nationalt og internationalt. Både Copenhagen Business School og Roskilde Universitet fremhæver, at der inden for visse fagområder, hvor det ikke falder naturligt at publicere på dansk, i praksis udelukkende publiceres på engelsk for så vidt angår videnskabelige artikler. RUC betoner samtidig, at et resumé på dansk bør tilføjes ved publicering på engelsk eller et andet fremmedsprog. Københavns Universitet påpeger, at engelsk i stigende grad skal anvendes som forskningens primære sprog. Flere universiteter lægger ligeledes i deres sprogpolitik generelt vægt på vigtigheden af at sikre medarbejdernes frihed til at udtrykke sig på dansk og engelsk som ligeværdige arbejdssprog. 13 I relation til formidlingssproget betoner flere universiteter ligeledes vigtigheden af korrekt sprogbrug i såvel oversættelser som originaludgaver af forsknings- og formidlingspublikationer. Både Roskilde Universitet og Syddansk Universitet definerer i deres sprogstrategi, at ansvaret for korrekt oversættelse og sprogrevision ligger hos de enkelte enheder/institutter, mens Copenhagen Business School placerer ansvaret hos den enkelte forsker, men tilbyder mulighed for ekstern sprogrevision af engelske tekster. Flere universiteter tilbyder lignende former for sprogrevision ved behov. Universiteternes indsatser på formidlingsområdet er i sagens natur ikke detaljeret beskrevet i sprogstrategierne. Det fremgår imidlertid af universiteternes mere overordnede strategipapirer, at det er et område, hvor der generelt bliver taget en række nye initiativer i disse år. Københavns Universitet har blandt andet planer om at udvikle deres webbaserede forskningsformidling samt planer om at lancere en ny foredragsrække med et bredt formidlingssigte med titlen Stjerner over København. Aarhus Universitet har en populærvidenskabelig forelæsningsrække inden for naturvidenskab, som tiltrækker flere tusinde tilhørere hver gang. Folkeuniversitetet i Århus arrangerer ForskerFight, som beskrives som en slags stand up i forskningsformidling. Ni lovende forskere fra Aarhus Universitet kæmper om at komme ud over scenekanten og få forklaret på 3 minutter, hvorfor netop deres forskningsprojekter, gør en forskel for verden. Syddansk Universitet har oprettet et center for teater og videnskab, hvor universitetets forskere formidler deres forskning via teaterstykker. Herudover finder en lang række forskningsformidlingsaktiviteter sted via folkeuniversiteter, foredrag, museer, kulturnat, åbent hus arrangementer, Forskningens Døgn m.m. 12 AAU, AU, RUC, CBS, KU. 13 AAU, CBS og RUC. 12

13 2.5 Øvrige fremmedsprogskompetencer Universiteternes sprogpolitikker har for de flestes vedkommende primært fokus på spørgsmålet om anvendelsen af henholdsvis engelsk og dansk som undervisningssprog. Men flere af universiteterne lægger ligeledes i deres sprogpolitik vægt på vigtigheden af at opkvalificere de studerende i et 3. fremmedsprog ud over engelsk. Dette er en væsentlig sprogpolitisk udfordring, særligt set i lyset af, at søgningen til uddannelserne i fremmedsprog generelt har været faldende de seneste år. Københavns Universitet og Copenhagen Business School fremhæver, at det er en målsætning for universitetet, at de studerende skal have gode muligheder for at kvalificere sig i endnu et fremmedsprog og en anden kultur ved siden af den angelsaksiske. Roskilde Universitet opfordrer tilsvarende sine studerende til at tilegne sig gode fremmedsprogskompetencer. Handelshøjskolen under Aarhus Universitetet understreger, at fakultetet tilrettelægger sine uddannelser således, at de studerende kan udvikle deres kompetencer i dansk, engelsk og øvrige fremmedsprog, uanset hvilket studium de vælger. De studerende har blandt andet mulighed for at gennemføre sprogkurser som valgfag på deres bachelorstudium. Flere universiteter understreger, at studieophold eller praktikophold i udlandet er en af de væsentlige måder, hvorpå de studerendes fremmedsprogskompetencer styrkes. 2.6 Universiteternes interne kommunikation Som offentlig dansk myndighed er universiteterne forpligtet til at anvende dansk som deres officielle forvaltningssprog. Universiteterne er således forpligtet til at udfærdige love og regler på dansk samt til at kommunikere på dansk til deres ansatte og studerende. I lyset af den betydelige andel af internationale medarbejdere og studerende anser flere af universiteterne det for deres forpligtelse at anvende både dansk og engelsk som administrationssprog. 14 IT-Universitetet fremhæver, at dansk og engelsk er de to primære sprog på institutionen, men at engelsk ikke er koncernsprog. Tilsvarende betoner Syddansk Universitet, at SDU ledes og administreres på dansk med engelsk som første fremmedsprog, og Copenhagen Business School fremhæver, at alle medarbejdere skal kunne arbejde på både dansk og engelsk, men ikke på samme niveau. 14 AAU, RUC, SDU. 13

14 3. Universiteternes arbejde for at sikre og udvikle kvaliteten i den engelsksprogede undervisning Det er universiteternes ansvar at sikre kvaliteten af deres undervisning og uddannelser. Gennem de seneste år har universiteternes interne kvalitetsarbejde gennemgået en større udvikling, hvor de blandt andet har udviklet kvalitetspolitikker og kvalitetsorganisationer. Universiteterne har kontinuerligt fokus på kvalitetsudvikling og arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten af deres undervisning og uddannelser, herunder den engelsksprogede undervisning. I 2003 og 2004 satte Rektorkollegiet med udgivelserne af Sprogpolitik på de danske universiteter og Internationalisering af de danske universiteter: Vilkår og virkemidler fokus på de kvalitetsudfordringer, undervisning på engelsk stiller universiteterne overfor. Her anbefales det blandt andet, at universiteterne tager højde for kvalitetsperspektivet, når de arbejder med at udforme deres sprog- og internationaliseringsstrategier. Endvidere anbefales det, at universiteterne etablerer kontinuerlige evalueringer af undervisernes undervisning på et fremmedsprog og opstiller retningslinjer for kvalitetssikring af undervisningen på engelsk for at sikre kvaliteten af de sproglige kompetencer, når underviserne ikke har engelsk som modersmål. 3.1 Universiteternes fokus på kvalitet i den engelsksprogede undervisning Kvalitetsperspektivet er et væsentligt element i universiteternes sprogpolitikker. Syddansk Universitet understreger blandt andet, at der ved undervisning udbudt på engelsk vil være særlig opmærksomhed på, at det faglige niveau ikke sænkes som følge heraf. Danmarks Tekniske Universitet fastslår, at dansksprogede undervisere skal kunne formidle problemfrit på det fremmedsprog, der undervises på. Syddansk Universitet og Copenhagen Business School har derudover en klar målsætning om, at der ved undervisning på fremmedsprog anvendes korrekt, klart og varieret sprog. Roskilde Universitet har i deres udviklingskontrakt for eksplicit opstillet udviklingsmål for kvaliteten i den engelsksprogede undervisning. En af Roskilde Universitets målsætninger er, at universitetet skal sikre kvaliteten i den engelsksprogede undervisning, hvor målet er at øge sprogkravet for udenlandske studerende og kvalificere kursusforløb på engelsk for både undervisere og studerende. Aarhus Universitet fastslår i deres internationaliseringsstrategi, at det er et stålfast princip, at fag udbudt på engelsk er underlagt samme kvalitetskrav som de øvrige uddannelser på universitetet. Copenhagen Business School understreger, at kvaliteten af undervisningen er afgørende for, at CBS s internationaliseringsstrategi lykkes. Københavns Universitet pointerer i deres strategi, at sprogpolitikken skal sikre, at det faglige kvalitetsniveau bevares og løftes, selvom studerende og medarbejdere skal arbejde på et andet sprog end deres modersmål, og at dette vil kræve et vedvarende fokus på for eksempel akademisk engelsk. 3.2 Evaluering af den engelsksprogede undervisning Universiteterne har generelt stort fokus på undervisernes formidlingskompetencer. Gennem regelmæssige evalueringer af de enkelte kursusudbud på universiteterne indgår der en vurdering af underviserne, herunder af undervisernes formidlings- og sprogkompetencer. Dette sker blandt andet gennem universiteternes evalueringer af undervisningen på de enkelte kurser og uddannelser, der løbende vurderer kvaliteten. Herved sikres et kontinuerligt fokus på kvalitetsudviklingen af den engelsksprogede undervisning. 14

15 På Danmarks Tekniske Universitet fremhæves det, at de regelmæssige evalueringer viser, at undervisningen på engelsk på kandidatuddannelserne generelt evalueres positivt. Resultaterne af kursusevalueringerne på DTU sendes til institutstudienævnene, der sammen med institutdirektørerne er ansvarlige for opfølgningen, der eksempelvis kan bestå i efteruddannelse af underviserne. 3.3 Udvikling af kvaliteten i den engelsksprogede undervisning Udviklingen af undervisningskvaliteten udgør et væsentligt parameter i forhold til at sikre kvaliteten af universitetsuddannelserne. Universiteterne har derfor oprettet universitetspædagogiske centre eller enheder, der bidrager til den løbende udvikling af undervisnings- og uddannelseskvaliteten. I dette arbejde er der et stort fokus på kvaliteten af den engelsksprogede undervisning, hvor de universitetspædagogiske centre eksempelvis tilbyder kompetenceudvikling for underviserne og studerende i relation til at videreudvikle deres engelsksproglige kompetencer. Flere universiteter har etableret sprogkompetencecentre. Københavns Universitet har eksempelvis i 2008 oprettet et Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, CIP. Centeret fungerer både som forsknings- og kursuscenter, hvor de blandt andet gennemfører forskningsbaserede sprogkurser i engelsk og dansk, der er skræddersyede til de forskellige behov på universitetet. Sprogkurserne udbydes til undervisere, forskere, administrativt personale, ph.d.-studerende, og der tilbydes også en række sprogkurser til danske og internationale studerende samt en række andre services som for eksempel foredrag, gå-hjem-møder og studiegrupper. Herved sikres, at ansatte og studerende kan få hjælp til at blive endnu bedre til at håndtere sproglige udfordringer på et professionelt niveau. Roskilde Universitet har tilsvarende oprettet et Center for sproglige og interkulturelle kompetencer (Language and Intercultural Communication Services LICS). Centeret fungerer som et fleksibelt læringscenter, der tilbyder kompetenceudvikling for undervisere og studerende inden for sprog, kultur og kommunikation. Centeret tilbyder målrettede læringsforløb for alle ansatte og studerende, blandt andet kurser i interkulturel pædagogik, efteruddannelse i akademisk engelsk og danskkurser på forskellige niveauer. Aalborg Universitet har etableret et Sprogligt Rådgivningscenter, der tilbyder sproglig rådgivning inden for engelsk, tysk, fransk, spansk og dansk. Centeret er specialiseret i rådgivning inden for akademisk skrivning, mundtlig præsentation og formidling af forskning, oversættelse og tekstrevision og undervisning på fremmedsprog. I bilag 2 findes links til universiteternes sprogkompetencecentre. 3.4 Styrkelse af undervisernes engelskkompetencer Universiteterne sikrer således kvaliteten i den engelsksprogede undervisning ved at tilbyde underviserne forskellige kurser og efteruddannelsestilbud, hvor underviserne har mulighed for at udvikle og styrke deres engelsksproglige kompetencer. Alle otte danske universiteter tilbyder sådanne sprogkurser, hvor de ansatte eksempelvis kan følge kurser i både mundtlig og skriftlig akademisk formidling på engelsk. Ud over de kurser, som sprogkompetencecentre udbyder, tilbyder Danmarks Tekniske Universitet for eksempel deres undervisere et skræddersyet kursusforløb, hvor målet er at styrke undervisernes sprogkompetencer inden for områderne ordforrådstilegnelse, grammatik og udtale for der igennem at opnå en mere nuanceret, præcis og korrekt formidling og kommunikation i undervisningssituationen. Kurset har ligeledes fokus på, hvordan inddragelse af forskellige undervisningsmetoder i undervisernes daglige undervisningspraksis kan fungere understøttende og kompenserende, når der undervises på engelsk. 15

16 Sprogligt Rådgivningscenter på Aalborg Universitet står, som tidligere nævnt, for at forbedre universitetets forskeres og underviseres evne til at undervise på engelsk og andre relevante fremmedsprog. Her tilbydes blandt andet kurser i engelsk med henblik på højnelse af deres kommunikative kompetencer, herunder grammatik, udtale og tilegnelse af relevant ordforråd. IT-Universitetet tilbyder ligeledes sprogtræning til alle ansatte på universitetet. I efteråret 2009 deltog ca. 70 medarbejdere i sprogundervisning på IT-Universitetet. På Aarhus Universitet tilbydes det videnskabelige personale sprogkurser med henblik på at forbedre engelsk mundtlig og skriftlig formidling med det sigte at styrke et mere differentieret udbud af engelsksproget undervisning. Universiteterne opfordrer ligeledes deres videnskabelige personale til at styrke deres fremmedsproglige kompetencer via deltagelse i internationalt samarbejde eller udlandsophold ved internationale universiteter. På flere universiteter afholdes adjunktpædagogikum og pædagogiske grundkurser for nye undervisere på både dansk og engelsk. 3.5 Certificering af undervisernes engelskkompetencer Københavns Universitet har fokus på at introducere en professionel certificering af undervisernes sprogkompetencer. KU har derfor besluttet, at alle de forskere, der underviser på engelsksprogede uddannelser på Det Biovidenskabelige Fakultet skal have kvalitetssikret deres engelskkundskaber i løbet af de næste to år. Det er universitetets Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), der står bag kvalitetssikringen. For at sikre, at undervisningen på engelsk kan holde et lige så højt niveau som den dansksprogede undervisning, skal godt 250 undervisere fra fakultetet gennem en sproglig certificering for at få lov til at undervise på fakultetets engelske uddannelser inden for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer. Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) har selv udviklet den test, som forskere skal igennem for at få den sproglige certificering, fordi der ikke findes en standardtest, som kan tage højde for den højt specialiserede undervisning, universitetsforskere varetager. Københavns Universitet har ligeledes besluttet, at underviserne på deres nye internationale uddannelser (Copenhagen Masters of Excellence-uddannelserne) skal have deres engelskkundskaber certificeret af CIP. COME-uddannelserne er Københavns Universitets nye internationale tiltag på uddannelsesområdet. Målet er inden 2012 at etablere to-årige engelsksprogede kandidatuddannelser, der kan tiltrække dygtige danske og internationale studerende, som sammen kan skabe et internationalt studiemiljø i verdensklasse. Af universiteternes sprogpolitikker fremgår det ligeledes, at Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Copenhagen Business School ønsker at arbejde frem imod en professionel certificering af undervisernes sprogkompetencer. For at sikre kvaliteten af undervisningen på fremmedsprog understreger Aarhus Universitet i deres sprogpolitik, at de kræver dokumentation for undervisernes fremmedsproglige kompetencer, hvis de skal undervise på det pågældende sprog. Dette fremhæves ligeledes af IT-Universitetets personalepolitik og Copenhagen Business Schools sprogpolitik, hvor det samtidig anbefales, at CBS s Language Centers program PLATE (Project in Language Assessment for Teaching in English) benyttes som et obligatorisk redskab til at sikre kvaliteten af undervisningen på engelsk. 16

17 I regi af Center for sproglige og interkulturelle kompetencer ved Roskilde Universitet tilbydes underviserne en sprogvurdering, hvor institut-, studielederen eller den enkelte underviser kan bestille en uformel sprogvurdering og efterfølgende modtage et coachingforløb eller efteruddannelseskurser, hvis der er behov for dette. Sprogvurderingen baseres udelukkende på mundtlig sprogfærdighed, herunder udtale, grammatisk korrekthed, videnskabeligt ordforråd, idiomatisk sprogbrug samt nuancering og fluency. 3.6 Styrkelse af de studerendes engelskkompetencer Flere universiteter har en målsætning om at styrke de studerendes mulighed for at kvalificere og udvikle deres engelskkompetencer. Universiteterne udbyder enten på centralt niveau eller fakultetsniveau forskellige former for sprogkurser i akademisk engelsk eller akademisk skrivning på engelsk. Copenhagen Business School opfordrer ligeledes deres studerende til at deltage i sprogkurser som valgfag på deres bacheloruddannelse, så de tilegner sig kompetencer inden for fremmedsprog og interkulturelle kompetencer. Københavns Universitet tilbyder for eksempel i august måned 3-ugers intensive sprogkurser i blandt andet engelsk, fransk, italiensk, spansk og tysk for studerende, der skal på studieophold i udlandet. Roskilde Universitet udbyder blandt andet kurser i akademisk engelsk og akademisk skrivning på engelsk og opfordrer samtidig deres studerende til at tilegne sig kompetencer inden for fremmedsprog og interkulturelle færdigheder. Det forventes, at alle studerende inden afslutningen af deres uddannelsesforløb har sproglige kompetencer i deres første fremmedsprog ét niveau højere end ved deres optagelse på universitetet, dvs. hvis den studerende havde niveau B ved optagelse på studiet forventes niveau A ved afslutning af uddannelsen. For internationale studerende stilles der krav om et bestemt pointniveau i sprogtest som for eksempel TOEFL og IELTS testen for at sikre, at de internationale studerende har et højt engelskniveau. Flere universiteter tilbyder også deres internationale studerende sprogkurser, så de har mulighed for at styrke deres engelskkundskaber. Internationale studerende ved Aarhus Universitet tilbydes for eksempel træning i engelsk med henblik på at øge deltagelsen i undervisningen. 17

18 4. Sammenfatning og videre opfølgning Sammenfattende har alle universiteter i dag formuleret en sprogpolitik, der indeholder generelle principper og retningslinjer for universiteternes brug af sprog. Overordnet set fremhæver universiteterne, at udbuddet af engelsksprogede uddannelser skal være begrundet i relevansen af at udbyde de pågældende uddannelser på engelsk. Syv ud af de otte danske universiteter fremhæver dette specifikt i deres sprogpolitikker. Universiteterne vægter generelt deres målsætninger inden for internationalisering højt, idet udbuddet af engelsksprogede uddannelser anses som et vigtigt redskab til at kunne tiltrække dygtige internationale forskere og studerende. Samtidig understreger flere universiteter deres pligt til at formidle deres forskning på dansk til et dansk publikum, herunder at formidle deres forskningsresultater bredt i Danmark og medvirke til udviklingen af dansk som akademisk sprog. Opsummerende er universiteternes sprogpolitikker generelt et udtryk for et ideal om parallelsproglighed, idet deres sprogpolitikker skal sikre, at dansk og/eller engelsk anvendes som undervisningssprog, hvor det er relevant i forhold til den pågældende uddannelse, samt sikre at dansk fastholdes og udvikles som fagsprog samtidig med, at der anvendes engelsk, hvor det er relevant for at kunne agere som internationale aktører. Spørgsmålet om kvaliteten af den engelsksprogede undervisning er et væsentligt aspekt i sprogpolitikkerne, og universiteterne har iværksat en række initiativer, der skal sikre kvaliteten, herunder regelmæssige evalueringer af undervisernes formidlingskompetencer og opkvalificering af undervisernes og de studerendes engelskkompetencer. 4.1 Videre opfølgning For at få et nuanceret indblik i kvaliteten af den engelsksprogede undervisning har regeringen som led i opfølgningen på sprogudvalgets rapport fra marts 2009 ligeledes iværksat en ekstern undersøgelse af kvaliteten i den engelsksprogede undervisning på universiteterne. Universitets- og Bygningsstyrelsen har igangsat undersøgelsen, der foretages af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Den eksterne undersøgelse vil forholde sig til følgende spørgsmål: 1. Hvilke udfordringer og muligheder opstår i forhold til undervisningens kvalitet når hele kandidatuddannelser udbydes på engelsk? 2. Hvilke konsekvenser kan det have for undervisningens faglige kvalitet at alle aktiviteter foregår på engelsk? 3. Hvordan arbejder universiteterne for at sikre og udvikle kvaliteten i den engelsksprogede undervisning? EVA gennemfører undersøgelsen fra november 2009 til november 2010, og undersøgelsen forventes offentliggjort umiddelbart herefter. 18

19 Bilag 1: Links til universiteternes sprogstrategier og generelle politikker Aalborg Universitet: Aarhus Universitet: Copenhagen Business School: Danmarks Tekniske Universitet: IT-Universitetet: Københavns Universitet: Roskilde Universitet: Syddansk Universitet: 19

20 Bilag 2: Links til universiteternes sprogkompetencecentre Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Københavns Universitet: Center for sproglige og interkulturelle kompetencer (Language and Intercultural Communication Services LICS), Roskilde Universitet: Sprogligt Rådgivningscenter, Aalborg Universitet 20

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Den sprogstrategiske satsning

Den sprogstrategiske satsning Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016

Læs mere

CIPs kompetenceudviklingsaktiviteter 2011

CIPs kompetenceudviklingsaktiviteter 2011 C E N T E R F O R I N T E R N A T I O N A L I S E R I N G O G P A R A L L E L S P R O G L I G H E D K Ø B E N H AV N S U N IV E R S IT E T CIPs kompetenceudviklingsaktiviteter 2011 CIPs kursusvirksomhed

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport Anna Kristina Hultgren

Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport Anna Kristina Hultgren Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport 2013 Anna Kristina Hultgren Københavnerstudier i Tosprogethed Studier i Parallelsproglighed, bind C5 Københavns Universitet Humanistisk Fakultet

Læs mere

Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser

Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser 2010 Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser 2010 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende 22. november 2010 J.nr. 2008-7602-02 RA Præambel De otte danske universiteter ønsker at forbedre og styrke internationalt

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)

Læs mere

Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.

Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005. KVL juni 2005 Åbent marked for ph.d.-kurser Aftale mellem alle fakulteter i den danske universitetsverden Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.

Læs mere

Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed

Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen Notat Indberetningsskema vedr. internationale evalueringer af ph.d.-skolerne til indberetningsskemaet kan rettes til Signe Nielsen sini@ui.dk, tel. 7231 8553 eller Alan Klæbel Weisdorf, alkl@vus.dk, tel.

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Dato: 8. juli 2014 Ref.: logr J.nr.: Fakultetet skal i henhold til universitetets kvalitetspolitik, delpolitik for studieadministration og studievejledning

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke kurser

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Internationale evalueringer af ph.d.-skoler Tilsynsrapport 2015

Internationale evalueringer af ph.d.-skoler Tilsynsrapport 2015 Internationale evalueringer af ph.d.-skoler Tilsynsrapport 2015 Tilsyn med internationale evalueringer af ph.d.- skoler Udgivet af Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 40 1260 København K Telefon:

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del på Spørgsmål 61 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

02-11-2009. Universitetsloven:

02-11-2009. Universitetsloven: FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Aalborg Universitets strategi og handlingsplan i forhold til konsekvenserne af den nye lov om ændring af universitetsloven

Aalborg Universitets strategi og handlingsplan i forhold til konsekvenserne af den nye lov om ændring af universitetsloven Til Bestyrelsen AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 4-05 Pkt.: 6 Bilag: B Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 9500 www.aau.dk Sagsbehandler Hanne Engelund Tlf.

Læs mere

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017 Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november 2014 - november 2017 IKV s strategi forholder sig til SDU s overordnede ambitioner i universitetets Strategi- og ledelsesgrundlag. Den indeholder fem

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Uddannelsesministeriet Slotsholmsgade 10 1015 København K Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Den 13. september 2013 Sag.nr. S-2013-541 Dok.nr. D-2013-16209 bba/ka

Læs mere

DTU s uddannelsespolitik

DTU s uddannelsespolitik DTU s uddannelsespolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det særligt samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere