FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015"

Transkript

1 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste værdi og var statistisk sikkert forskellig fra alle øvrige grupper. Kontrolfoder og foder fra Hedegaard Agro klarede sig bedst. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN, JENS VINTER OG LEA HÜBERTZ BIRCH HANSEN UDGIVET: 4. JUNI 2015 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise Ernæring Sammendrag En afprøvning af firmablandinger til smågrise indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien imellem foder fra de enkelte firmaer. Forskellen i produktionsværdien var større end set i tidligere firmaafprøvninger. Beregnet ved samme foderpris havde foderet fra DLG en signifikant lavere produktionsværdi end foderet fra de andre firmaer samt kontrolgruppen. Den faktiske indkøbspris på DLG-foderet skulle have været betydeligt lavere for at godtgøre den lavere produktivitet. I de to øvrige grupper, der opnåede signifikant lavere produktivitet end kontrolfoderet, ATR Landhandel og Himmerlands Grovvarer, var foderet indkøbt til så lave priser, at det mere end 1

2 opvejede den lavere produktivitet, og foder fra disse to firmaer ville derfor have givet en bedre produktionsøkonomi end kontrolfoderet. Foderet fra Hedegaard Agro, der viste samme produktionsværdi som kontrolfoderet, ville ligeledes give en bedre produktionsøkonomi på grund af en lavere faktisk pris. Foderet fra Brdr. Ewers gav en produktionsværdi, der ikke var statistisk anderledes end kontrolfoderet, men grundet en højere indkøbspris ville dette foder give en lavere produktionsøkonomi end kontrolfoderet. Firmablandingerne, der indgik i denne afprøvning, var indstillet af firmaerne ud fra enkelte krav opstillet af Videncenter for Svineproduktion i relation til indhold af næringsstoffer og tilsætningsstoffer. Der indgik en fravænningsblanding samt en smågriseblanding fra hvert firma. Der var ringere overensstemmelse i de kommercielle blandinger mellem det analyserede indhold af FEsv ud fra EFOSi-analysen samt både det deklarerede FEsv og FEsv beregnet ud fra deklareret i- faktor end set i tidligere firmaafprøvninger og kontrolrunder. Ved analyse blev der generelt fundet et lavere indhold af aminosyrer end deklareret i firmablandingerne. I kontrolfoderet blev der ved analyse fundet det deklarerede indhold af både energi og aminosyrer. Alle blandinger var pelleterede og fravænningsblandingerne var tilsat ppm zink. Baggrund Indkøbt smågrisefoder anvendes i en stor del af den danske svineproduktion. Produktionsværdien af færdigfoder afhænger ikke kun af næringsstofindholdet, men ligeledes af råvareindholdet og råvarernes kvalitet. Det kan derfor være vanskeligt at forudsige produktionsværdien for en færdigfoderblanding på baggrund af indlægssedlen. Formålet med afprøvningen var således at sammenligne produktionsværdien af færdigfoder med forskellig råvaresammensætning som inspiration til produktudvikling i firmaer og hos hjemmeblandere. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. I afprøvningen indgik seks grupper. Der blev indkøbt 6-8 kg s grise, og disse blev indsat i stier med 9-15 smågrise pr. sti afhængig af stistørrelsen. Hver sti indeholdt en foderautomat samt en drikkekop. Der blev sat 42 stier i forsøg i alle seks grupper. Der blev udtaget to stier af forsøget i databehandlingen, en fra gruppe 1 og en fra gruppe 4, da antallet af grise i de to stier ikke stemte ved 2

3 tælling fra den ene uge til den næste. Kønsfordelingen inden for hvert hold var ens i de seks stier, der udgjorde et hold. I afprøvningen indgik 482 grise i gruppe 1 og 4, mens der indgik 497 grise i gruppe 2, 3, 5 og 6. Gruppeinddeling fremgår af tabel 1. Tabel 1. Inddeling i grupper Gruppe Brdr. Himmerlands Hedegaard Firma Kontrol DLG ATR Landhandel Ewers Grovvarer Agro Zink Feed 6 Porco Grøn Top-Start Mini Start m. FLM Minigris Fravænningsfoder Kontrol Sprint DK m. zink zink zink Porkido 10,5 Starter Primo Prima Smågrisefoder Kontrol Gro Lux Benzoe Maxigris L-7 Classic AU Gelb Sprint DK start Firmablandingerne, der indgik i denne afprøvning, blev alle indstillet af de deltagende firmaer ud fra få krav til næringsstof- og råvareindhold, som blev stillet af Videncenter for Svineproduktion (tabel 2). Foderet blev indkøbt anonymt via svineproducenter, og firmaerne havde ikke fået besked om, hvilke firmaer, der indgik i afprøvningen, mens forsøget stod på. Alle blandinger var pelleterede. Tabel 2. Krav stillet af Videncenter for Svineproduktion til de indstillede firmablandinger Krav til næringsstof/råvare Fravænningsfoder Smågrisefoder St. ford. Lysin, g/fesv, minimum 11,0 10,5 St. ford. Råprotein, g/fesv, minimum Organisk syre Ja Ja Zinkoxid tilsat ppm zink Ja Nej Oplysninger på indlægssedlen Firmablandingerne fra Brdr. Ewers, Himmerlands Grovvarer samt fravænningsblandingen fra DLG var uden deklaration af FEsv på indlægssedlen. Firmablandinger fra ATR Landhandel, Hedegaard Agro samt smågriseblandingen fra DLG havde deklarerede FEsv på indlægssedlen. Råvareindholdet var oplyst med procentangivelse ved begge firmablandinger fra DLG. Ved henvendelse til de enkelte firmaer blev alle ønskede værdier oplyst via produktkort eller pr. mail (se Appendiks 1 og 2). Foder og fodring Alle grise blev fodret ad libitum i hele forsøgsperioden. Grisene fik fravænningsfoderet i de første 11 dage, hvorefter foderskiftet fra fravænningsfoder til smågrisefoder skete gradvist over tre dage. Efter dag 14 og de følgende 5-6 uger indtil forsøgsperiodens afslutning fik alle grise kun smågrisefoder. Alle grise blev mellemvejet umiddelbart før det glidende foderskift på dag 11. Alle fravænningsblandinger 3

4 indeholdt ppm zink. Både fravænnings- og smågrisefoder blev udfodret ved hjælp af fodringsanlæg. Foderet til kontrolgruppen blev optimeret, så indholdet af næringsstoffer svarede til de gældende normer, dog på nær calcium der blev optimeret med et overindhold på 6-7 % i forhold til norm, da erfaringen viser, at produktionsanlægget har tendens til at ramme et lavere indhold af calcium end ønsket. Kontrolfoderet blev fremstillet af Danish Agro ud fra en række krav til indhold af næringsstoffer og råvarer stillet af Videncenter for Svineproduktion. Efter alle tre produktioner af kontrolfoder blev der gennemført analyser for at sikre, at kontrolfoderet indeholdt de ønskede niveauer af næringsstoffer. Først derefter blev kontrolfoderet anvendt i afprøvningen. Danish Agro vidste ikke, i hvilken afprøvning kontrolfoderet indgik. Fravænningsfoderet til alle seks grupper blev leveret ad én gang og smågrisefoderet blev leveret ad to omgange. Den deklarerede sammensætning af foderblandingerne fremgår af Appendiks 1. Foderanalyser Alt foder blev leveret løst i pelleteret form. Under hele afprøvningsperioden blev der hver uge udtaget prøver fra en ventil, der er beregnet til prøveudtagning. Disse blev samlet i en samleprøve og derefter neddelt til fire prøver i en spalteprøveneddeler, og efterfølgende sendt til analyse hos Eurofins. Prøveudtagning blev på alle steder gennemført efter TOS-principperne. Ved produktion af kontrolfoder blev der udtaget prøver med fabrikkens prøvetagningsudstyr. Der blev foretaget de samme næringsstofanalyser af kontrolfoderet som af de indkøbte firmablandinger, bortset fra at kontrolfoderet kun blev analyseret for de første fire livsnødvendige aminosyrer. Firmablandingerne blev analyseret for følgende værdier: EFOS, EFOSi, vand, råfedt, råprotein, aske, træstof, calcium, fosfor, zink samt fytaseaktivitet. Desuden blev der analyseret for 12 livsnødvendige aminosyrer. Analyseresultaterne samt antallet af analyser for de enkelte værdier fremgår af Appendiks 2. Registreringer Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Følgende registreringer blev udført: tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger samt antal døde og udtagne grise. 4

5 Beregninger og statistik Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi beregnet ud fra: Tilvækstværdi Foderomkostninger Foderdage. Ved beregning af foderudnyttelsen anvendes FEsv beregnet ud fra oplyst i-faktor, som er den officielle kontrolmetode. Ved beregning af foderomkostninger indgik et 5-års prissæt på henholdsvis fravænnings- og smågrisefoder samt værdien af et kg tilvækst. Ved beregning af de enkelte foderblandingers produktionsværdi anvendes derfor de samme priser på foderet. Definitionen af de enkelte variable er: Tilvækstværdi = grisens tilvækst i kg i forsøgsperioden x værdi af et kg tilvækst Foderomkostninger = (afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x pris pr. FEsv Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde: Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag: (tilvækstværdi foderomkostninger) / foderdage Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Produktionsværdien pr. stiplads blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som co-variabel. I modellen indgik følgende variable: stald, hold og gruppe. Der blev testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Signifikante forskelle er angivet på 5 procentniveau. Der blev foretaget en Bonferroni-korrektion med seks parvise sammenligninger, hvilket vil sige, at alle grupper er sammenlignet indbyrdes. Resultater og diskussion Foderanalyser Ved beregning af foderudnyttelsen og i beregning af produktionsværdien blev det valgt at bruge analyserede FEsv-basis i-faktor, da denne metode er den officielt kontrollerbare [1]. Ved denne metode beregnes energiindholdet ud fra en analyseret EFOS-værdi samt i-faktoren, der af foderstoffirmaerne angives på indlægssedlen. Til sammenligning er også angivet FEsv ud fra EFOSianalysen, hvor både EFOS-værdien og EFOSi-værdien analyseres og indgår i en beregning af energiindholdet (Appendiks 2). 5

6 I modsætning til tidligere afprøvninger og kontrolrunder, hvori der indgår firmafoder [2] [3], ses der i indeværende afprøvning generelt et betydeligt lavere indhold af FEsv ud fra EFOSi analysen end deklareret og FEsv-basis i-faktoren. For kontrolfoderet ser det anderledes ud, da der her er stor overensstemmelse mellem indholdet af FEsv angivet såvel ud fra EFOSi-analyse som i-faktor. For kontrolfoderet er det analyserede energiindhold højere end det deklarerede. Indholdet af fytase fundet ved analyse var set over alle 10 firmablandinger, der indgik i afprøvningen, tilfredsstillende. Dog blev der i fravænningsfoderet fra Hedegaard Agro som gennemsnit af to analyser kun fundet FYT mod deklareret FYT. I smågrisefoderet fra Hedegaard Agro blev der i gennemsnit fundet 860 FYT mod deklareret FYT. I smågrisefoderet fra DLG blev der kun fundet 301 FYT mod deklareret FYT som gennemsnit af to analyser. Fravænningsfoderet i alle seks grupper var iblandet zinkoxid på fabrik og ifølge analyserne var indholdet i alle grupper tæt på de deklarerede mg/kg foder. Indholdet af calcium og fosfor fundet ved analyse var overordnet set på niveau med det deklarerede. Der blev i alle 10 firmablandinger fundet et lavere analyseret indhold af lysin end deklareret. I nogle tilfælde var der stor afvigelse. For kontrolfoderet var indholdet fundet ved analyse lidt højere end det deklarerede. Det samme gjorde sig gældende for indholdet af methionin. Lysin i fravænningsfoderet viste det største underindhold på 17 % i foder fra ATR Landhandel. For lysin i smågrisefoderet fandtes den største afvigelse i foder fra Brdr. Ewers, der havde et underindhold på 9 %. Den største afvigelse på methionin blev fundet i fravænningsfoder fra Himmerlands Grovvarer, hvor der var et underindhold på 20 %. Sundhed Der var statistisk sikker forskel på antal døde og udtagne grise mellem gruppen, der fik Brdr. Ewers. foder (2,4 %) og gruppen, der fik DLG foder (7,0 %). De øvrige grupper lå imellem disse to værdier og var ikke statistisk sikkert forskellige hverken indbyrdes eller i forhold til de to ydergrupper. Der var flest enkeltdyrsbehandlinger mod diarré i gruppen, der fik foder fra ATR Landhandel og forskellen i antal behandlinger var statistisk sikker i forhold til alle andre grupper undtagen gruppen, der fik foder fra Brdr. Ewers. 6

7 Produktivitet Produktionsresultaterne er vist i tabel 3 og produktionsværdien i tabel 4. Tilvæksten fra indsættelse til dag 11, hvor grisene fik fravænningsfoder, var signifikant højere i gruppen med DLG-foder end i alle øvrige grupper, inklusive kontrolgruppen. I perioden efter mellemvejning til udgang af forsøget ved omkring 30 kg var både foderoptagelse, tilvækst og fodereffektivitet i gruppen, der fik DLG-foder, signifikant ringere end i alle de øvrige grupper. Helt det samme mønster ses for den samlede periode fra 7 til 30 kg. Forskellen i produktivitet mellem DLG-gruppen og de øvrige grupper i denne afprøvning var stor og betydeligt større end niveauet i de tidligere gennemførte firmaafprøvninger. Tabel 3. Produktionsresultater Gruppe Firma ATR Brdr. Himmerlands Hedegaard Kontrol DLG Landhandel Ewers Grovvarer Agro Hold indsat * Antal grise indsat ved afprøvningsstart * Antal grise, der gennemførte afprøvningen Indsættelsesvægt, kg 6,8 6,8 6,9 6,9 6,9 6,8 Vægt ved mellemvejning, kg 8,7 9,0 8,7 8,8 8,8 8,8 Afgangsvægt, kg 31,5 28,7 30,6 31,5 30,7 31,9 Før mellemvejning (0-11 dage) Daglig tilvækst, g 160 b 186 a 159 b 168 ab 169 ab 167 ab Daglig foderoptagelse, FEsv 0,22 b 0,25 a 0,23 ab 0,22 b 0,23 ab 0,23 ab Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,44 ab 1,35 b 1,52 a 1,34 b 1,42 ab 1,40 b Efter mellemvejning (dag 12 til afgang) Daglig tilvækst, g 595 a 487 c 567 b 598 a 570 b 618 a Daglig foderoptagelse, FEsv 0,98 c 0,90 d 0,99 bc 1,02 ab 0,98 bc 1,04 a Foderudnyttelse, FEsv /kg tilvækst 1,66 e 1,85 a 1,76 b 1,72 cd 1,74 bc 1,69 de Hele perioden Daglig tilvækst, g 495 ab 419 c 474 b 500 a 477 b 511 a Daglig foderoptagelse, FEsv 0,81 c 0,75 d 0,82 abc 0,84 ab 0,81 bc 0,85 a Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,64 e 1,80 a 1,74 b 1,69 cd 1,71 bc 1,66 de a,b,c,d,e: Værdier med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P< 0,05). * Fratrukket de stier der udgik af forsøget. 7

8 De opnåede produktionsresultater førte til en statistisk sikker forskel i produktionsværdi (PV) for hele perioden mellem foder fra de enkelte firmaer (tabel 4) regnet med samme pris på foderblandingerne. Foder fra DLG havde den laveste produktionsværdi, 75, i forhold til alle øvrige grupper. Foder fra ATR Landhandel havde den næst laveste produktionsværdi, 89, hvor forskellene til de øvrige grupper er statistisk sikre bortset fra forskellen til gruppen fra Himmerlands Grovvarer. Forskellen i produktionsværdien mellem de enkelte firmaer er usædvanligt stor i denne afprøvning sammenlignet med alle tidligere gennemførte firmaafprøvninger. Tabel 4. Produktionsværdi (PV) beregnet ved brug af 5-års prissæt ( ) og ens foderpriser Gruppe Firma Kontrol DLG ATR Brdr. Himmerlands Hedegaard Landhandel Ewers Grovvarer Agro Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag 1,59 1,19 1,41 1,54 1,46 1,62 Indeks 100 ab 75 e 89 d 97 bc 92 cd 102 a a,b,c,d,e: Værdier med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P< 0,05). Ved sammenligning af produktionsværdierne mellem de seks grupper skal der være en forskel på 4,8 indekspoint for, at en forskel er statistisk sikker. De fundne forskelle i produktionsværdien betyder, at smågrisefoderet fra DLG skal være 68 kr. billigere pr. 100 kg end kontrolfoderet for at give den samme produktionsværdi som kontrolgruppen. Til sammenligning var indkøbsprisen på DLG-foder kun 39 kr. lavere end kontrolfoderet. Samme sammenligning er angivet for alle firmablandinger i tabel 5. I tabellen er foderprisen angivet pr. 100 kg foder. I de to øvrige grupper, der opnåede signifikant lavere produktivitet end kontrolfoderet, ATR Landhandel og Himmerlands Grovvarer, var foderet indkøbt til så lave priser, at det mere end opvejede den lavere produktivitet og foder fra disse to firmaer ville derfor have givet en bedre produktionsøkonomi end kontrolfoderet. Foderet fra Hedegaard Agro, der viste samme produktionsværdi som kontrolfoderet, ville ligeledes give en bedre produktionsøkonomi på grund af en lavere faktisk pris. 8

9 Tabel 5. Acceptabel merpris på smågrisefoder pr. 100 kg, samt reel forskel i indkøbspris mellem firmablandinger og kontrolblanding. Indkøbspriserne er ikke justeret for eventuelle kvantumrabatter eller kontraktperioder Blanding Acceptabel merpris* for at opnå samme produktionsværdi som kontrolfoder pr. 100 kg foder Forskel på indkøbspris mellem firmablandinger og kontrolblanding pr. 100 kg foder Kontrol - - DLG ATR Landhandel Brdr. Ewers Himmerlands Grovvarer Hedegaard Agro 5 20 * En negativ værdi for merpris angiver at firmablandingen skal være billigere end kontrolfoderet for at kunne give samme produktionsværdi Intuitivt forventes smågrisefoder fra Hedegaard Agro at tillades en højere pris end kontrolfoderet, da førstnævnte har opnået en numerisk men ikke statistisk sikkert højere produktionsværdi. Dette er ikke tilfældet, når der regnes i kg-priser, som angivet i tabel 5, men derimod når der regnes i pris pr. FEsv, som angivet i tabel 6, idet foderenhederne indgår i beregningen af produktionsværdien. Tabel 6. Acceptabel merpris på smågrisefoder pr. 100 FEsv, samt reel forskel i indkøbspris mellem firmablandinger og kontrolblanding. Indkøbspriserne er ikke justeret for eventuelle kvantumrabatter eller kontraktperioder. Der er regnet med et indhold af FEsv beregnet ud fra deklareret i-faktor Blanding Acceptabel merpris* for at opnå samme produktionsværdi som kontrolfoder pr. 100 FEsv Forskel på indkøbspris mellem firmablandinger og kontrolblanding pr. 100 FEsv Kontrol - - DLG ATR Landhandel Brdr. Ewers Himmerlands Grovvarer Hedegaard Agro * En negativ værdi for merpris angiver at firmablandingen skal være billigere end kontrolfoderet for at kunne give samme produktionsværdi Konklusion Afprøvning af firmablandinger til smågrise indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien imellem foder fra de enkelte firmaer. Forskellen i produktionsværdien var større end set i tidligere firmaafprøvninger. Foderet fra DLG havde en signifikant lavere produktionsværdi end foderet fra de andre firmaer samt kontrolgruppen regnet med ens foderpris (5-års gennemsnit). Indkøbsprisen på DLG-foderet, der 9

10 indgik i denne afprøvning, skulle have været betydeligt lavere end hvad den faktisk var for at godtgøre den lavere produktivitet. I de to øvrige grupper, der opnåede signifikant lavere produktivitet end kontrolfoderet, ATR Landhandel og Himmerlands Grovvarer, var foderet indkøbt til så lave priser, at det mere end opvejede den lavere produktivitet, og foder fra disse to firmaer ville derfor have givet en bedre produktionsøkonomi end kontrolfoderet. Foderet fra Hedegaard Agro, der viste samme produktionsværdi som kontrolfoderet, ville ligeledes give en bedre produktionsøkonomi på grund af en lavere faktisk pris Referencer [1] Ellerman, N. (2010): Ændret metodeforskrift til bestemmelse af energiindhold i foderblandinger til svin. Plantedirektoratet den 25. maj [2] Poulsen, Jesper og Winther, Jens (2014): Forskel i firmablandinger til smågrise Jylland 2013/2014. Meddelelse nr Videncenter for svineproduktion. [3] Poulsen, Jesper; Jørgensen, Lisbeth og Thoning, Henrik (2015): Kontrol af færdigfoder (2014). Meddelelse nr Videncenter for svineproduktion. Deltagere Tekniker: Henry Aalbæk, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: Journalnr.: U //LJ// 10

11 Appendiks 1 Fravænningsfoderets deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Kontrol DLG ATR Landhandel Hvede Zink Feed 6 Porco Grøn Sprint DK Sojaproteinkoncentrat, fermenteret GS 25,00 Hvede Hvede, renset Hvede R2 150, varmebehandlet 11,00 Dampet, afskallet havre Byg, renset Byg 10,00 Ekstruderede sojabønner HP 3002 Sojaskråfoder, afskallet toasted GS 8,00 AGB soja, Non-GMO Extruderet hvede Kartoffelprotein 7,00 Ekstruderet hvede Hørfrø, ekstruderet Vallepulver 5,30 Vallepermeatpulver Havregryn, kogt Fedtsyredestillater fra fysisk raffinering 5,00 Fiskeprotein, hydrolyseret Bakterieprotein Havre 5,00 Byg, puffet Kartoffelproteinkoncentrat Druesukker Dextrose 4,00 Foderris, parboiled Cikorierod Monocalciumfosfat 3,00 Dextrose (glukose) BB 325 Monocalciumfosfat Sukkerroemelasse 2,50 Lecithin, E322 L-lysin fl Formic Acid 2,50 Protastar, kartoffelprotein Lignocellulose Kridt 2,40 Byg Calciumkarbonat Natriumklorid 1,02 Monocalciumfosfat Hvedeglutenmel Forblanding DA fravæn. (E1626) stabiliseret med antioxidant 1,00 Mælkepulver Druesukker VetZink premix 1,00 Acid One Dry Formi DSP Microgrits Grøn Gr1 1,00 Sojaproteinkoncentrat Fiskeolie, raffineret 1,00 Fiskemel, LT Sojaolie1 0,83 Vitalys Dry Hvedefodermel 0,72 Calciumkarbonat (kridt) Fodersalt 0,50 Calciumformiat, E238 Calciumformiat 0,45 Stensalt Forblanding 0,40 Grisevit 225 Sanacore EN 0,30 VetZink Triple P 0,21 Valin 40 % DL-methionin 0,19 Treonin 98 % L-Threonin 0,18 DL-methionin Actisaf SC 47 Hr+ 0,17 L-Tryptofan 40 %, hvedestr. 60 % DL-Tryptofan 0,15 Cabanin CS Pulver 25 kg L-Valin 0,05 6-Fytase, EC (E4a6) Vetzink * 0,04 Smags & aromastof, Maxaromesw 0,04 Xylanaseenzym, E4a11 0,02 Cylactinforblanding 0,02 Ronozyme VP 11

12 Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Brdr. Ewers Himmerlands Grovvarer Hedegaard Agro Top-Start m. zink Mini Start m. zink FLM Minigris zink Hvede Hvede Hvede Sojaprotein, fermenteret Majs Byg Majs Sojaproteinkoncentrat (Hamlet Protein GMO) Sojaskråfoder, afskallet toasted Byg Byg Lactose, mælkesukker Fiskemel Babyfeed 18/18 Fiskemel, LT Lactose, mælkesukker Kartoffelprotein Havre Kartoffelproteinkoncentrat Sojaskråfoder (GMO) Sojaproteinkoncentrat, fermenteret (HP300) Vegetabilsk olie og fedtstof, Palme Lecithin Lecithin Fiskeprotein, hydrolyseret, laks Monocalciumfosfat Kartoffelprotein Lysin, flydende Kridt Calciumcarbonat Monocalciumfosfat Natriumklorid Monocalciumfosfat Bolifor FA 2800S H-G Frav 200 % fytase, Xyl Vegetabilsk olie og fedtstof, Palme Kridt Zinkoxid 75 %, lægemiddel Natriumbicarbonat EW Premix Smags og aromastof, Forblanding Natriumklorid Christalfeed Natriumklorid Zinkoxid Benzosyre * Benzosyre * DL-methionin L-Threonin Xylanase L-Tryptofan Bio Plus YC Aroma Phyzyme P * At denne råvare er indeholdt fremgår særskilt på produktkort, hvorfor rækkefølgen i forhold til de andre råvarer ikke er kendt. Råvaren er derfor tilføjet nederst på listen. 12

13 Smågrisefoderets deklarerede sammensætning (angivet i procent forudsat, at det er angivet på indlægssedlen) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Kontrol DLG ATR Landhandel Hvede Porkido 10,5 Classic AU Starter Primo Gelb Sprint DK Byg 44,80 Hvede Byg, renset Sojaskråfoder, afskallet toasted GS 25,00 Byg Hvede, renset Havre 22,00 Sojaskråfoder, afskallet Sojaskråfoder, afskallet Kartoffelprotein 2,00 AGB-soja Extruderet hvede Sojaproteinkoncentrat, fermenteret GS 1,20 Palmefedt HP 3002 Fedtsyredestillater fra fysisk raffinering 1,02 Vitalys, flydende Sukkerroemelasse Kridt 0,94 Monocalciumfosfat Calciumckarbonat Monocalciumfosfat 0,82 Calciumkarbonat (kridt) Monocalciumfosfat Sukkerroemelasse 0,80 Calciumformiat, E238 Hørfrø, ekstruderet Natriumklorid 0,55 Stensalt L-lysin fl Formic Acid 0,30 Grisevit 213 Lignocellulose Forblanding DA Smågrise (E1626) stabiliseret med antioxidant 0,14 Valin 40 % Fodersalt DSP microgrits Grøn Gr1 0,13 Treonin 98 % Palmeolie 0,12 DL-methionin Forblanding 0,05 L-Tryptofan 40 %, hvedestr 60 % L-Threonin 0,05 E-vitamin opbl. i hvedestrømel DL-Methionin 0,04 Xylanaseenzym, E4a11 Greenforce MCFA 0,02 Ronozyme VP L-Valin 0,02 6-Fytase, EC (E4a12) DL-Tryptofan Vevovital * * At denne råvare er indeholdt fremgår særskilt på produktkort, hvorfor rækkefølgen i forhold til de andre råvarer ikke er kendt. Råvaren er derfor tilføjet nederst på listen. 13

14 Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Brdr. Ewers Himmerlands Grovvarer Hedegaard Agro Prima start Gro Lux Benzoe Maxigris L-7 Hvede Hvede Byg Sojaskråfoder, afskallet Byg Hvede Byg Sojaskråfoder (GMO) Sojaskråfoder, afskallet toasted Majs Majs Havre Sojaproteinkoncentrat, fermenteret Triticale Vegetabilsk olie og fedtstof, Palme Vegetabilsk olie og fedtstof, Palme Sojaproteinkoncentrat Fiskemel (Hamlet Protein GMO) Fiskeprotein, hydrolyseret, laks Kartoffelprotein Calciumcarbonat Kridt Havre Sukkerrørmelasse Monocalciumfosfat Lecithin Monocalciumfosfat Lysin, flydende Kridt Natriumklorid Kartoffelproteinkoncentrat Monocalciumfosfat Natriumbicarbonat Fiskemel Mælkemasse Forblanding AgroW-syre Natriumklorid Kartoffelprotein Vevovital/Benzosyre H-G små 200 % fyt. Xyl. Benzosyre * Natriumklorid Benzosyre* EW Premix DL-Methionin L-Threonin Xylanase L-Valin L-Tryptofan Aroma Phyzyme P 14

15 Appendiks 2 Fravænningsblandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer: Kontrol DLG ATR Landhandel Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) 114,0 115,70 1) 124,0 A 120,60 2) 118,00 A 114,5 2) FEsv, pr. 100 kg (basis i-faktor) 114,0 116,60 1) 124,0 A 121,53 2) 118,00 115,08 2) Råprotein, pct. 19,8 20,5 1) 19,2 19,6 2) 19,8 17,6 2) Råfedt, pct. 4,2 4,3 1) 6,9 6,2 2) 5,3 4,8 2) Råaske, pct. 6,6 5,7 1) 5,5 5,9 2) 5,3 5,4 2) Lysin, g/kg 14,00 14,60 1) 14,80 13,87 3) 14,30 11,87 3) Methionin, g/kg 4,30 4,40 1) 5,00 4,83 3) 4,60 3,79 3) Cystin, g/kg 3,48 1) 2,88 3) 2,92 3) Met+Cys, g/kg 7,88 1) 7,71 3) 6,71 3) Treonin, g/kg 9,40 1) 9,11 3) 7,88 3) Tryptofan, g/kg 2,96 3) 2,89 3) Isoleucin, g/kg 7,88 3) 6,64 3) Leucin, g/kg 14,10 3) 12,33 3) Histidin, g/kg 4,46 3) 3,93 3) Fenylalanin, g/kg 9,10 3) 7,98 3) Tyrosin, g/kg 6,78 3) 5,74 3) Fenyl+ tyrosin, g/kg 15,88 3) 13,72 3) Valin, g/kg 9,95 3) 8,55 3) Calcium, g/kg 7,90 8,12 1) 8,30 8,80 1) 6,30 9,19 1) Fosfor, g/kg 6,80 6,94 1) 6,20 6,48 1) 5,50 5,46 1) Zink, mg/kg * ) ) ) Fytase, enheder/kg * ) ) ) *: For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). A: Indholdet af FEsv er ikke deklareret, men oplyst telefonisk. 1) Gennemsnit af 2 analyser 2) Gennemsnit af 4 analyser 3) Gennemsnit af 3 analyser 15

16 Brdr. Ewers Himmerlands Grovvarer Hedegaard Agro Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) 118,0 A 116,30 2) 117,0 A 113,20 2) 115,00 113,40 2) FEsv, pr. 100 kg (basis i-faktor) 118,0 A 115,58 2) 117,0 A 113,73 2) 115,00 114,55 2) Råprotein, pct. 19,5 20,2 2) 19,2 17,9 2) 19,4 18,2 2) Råfedt, pct. 5,5 5,5 2) 5,4 4,3 2) 5,3 5,0 2) Råaske, pct. 6,9 5,8 2) 6,1 6,7 2) 5,9 5,5 2) Lysin, g/kg 15,10 13,93 3) 14,00 12,97 3) 13,79 12,30 3) Methionin, g/kg 4,70 4,81 3) 5,00 4,02 3) 4,41 4,06 3) Cystin, g/kg 3,07 3) 2,80 3) 2,81 3) Met+Cys, g/kg 7,88 3) 6,82 3) 6,86 3) Treonin, g/kg 8,99 3) 8,04 3) 8,63 7,90 3) Tryptofan, g/kg 2,85 3) 2,49 3) 2,88 2,53 3) Isoleucin, g/kg 8,17 3) 6,78 3) 7,03 3) Leucin, g/kg 15,13 3) 12,70 3) 12,67 3) Histidin, g/kg 4,58 3) 4,07 3) 4,12 3) Fenylalanin, g/kg 10,17 3) 8,31 3) 8,14 3) Tyrosin, g/kg 7,32 3) 5,80 3) 5,94 3) Fenyl+ tyrosin, g/kg 17,49 3) 14,11 3) 14,08 3) Valin, g/kg 9,52 3) 8,49 3) 8,38 3) Calcium, g/kg 7,70 8,67 1) 8,00 8,81 1) 7,50 6,67 1) Fosfor, g/kg 7,20 6,88 1) 7,00 6,84 1) 6,50 6,15 1) Zink, mg/kg * ) ) ) Fytase, enheder/kg * 500,0 553,7 3) ) ) *: For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). A: Indholdet af FEsv er ikke deklareret, men oplyst telefonisk. 1) Gennemsnit af 2 analyser 2) Gennemsnit af 4 analyser 3) Gennemsnit af 3 analyser 16

17 Smågriseblandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer: Kontrol DLG ATR Landhandel Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) 108,00 110,40 3) 109,00 105,90 2) 110,00 104,80 2) FEsv, pr. 100 kg (basis i-faktor) 108,00 110,53 2) 109,00 109,00 2) 110,00 109,28 2) Råprotein, pct. 18,3 18,8 2) 18,0 18,1 2) 17,5 17,3 2) Råfedt, pct. 4,3 4,2 2) 3,3 3,6 2) 3,3 3,2 2) Råaske, pct. 6,3 5,4 2) 5,6 5,3 2) 5,1 4,9 2) Lysin, g/kg 12,70 13,35 2) 12,50 11,47 3) 12,20 11,57 3) Methionin, g/kg 4,00 3,80 2) 3,80 3,45 3) 3,80 3,47 3) Cystin, g/kg 3,17 2) 3,01 3) 2,86 3) Met+Cys, g/kg 6,96 2) 6,46 3) 6,32 3) Treonin, g/kg 8,28 2) 7,57 3) 7,16 3) Tryptofan, g/kg 2,41 3) 2,39 3) Isoleucin, g/kg 6,79 3) 6,40 3) Leucin, g/kg 12,30 3) 11,63 3) Histidin, g/kg 4,31 3) 4,01 3) Fenylalanin, g/kg 8,20 3) 7,85 3) Tyrosin, g/kg 5,85 3) 5,49 3) Fenyl+ tyrosin, g/kg 14,05 3) 13,34 3) Valin, g/kg 8,27 3) 7,91 3) Calcium, g/kg 9,20 9,10 2) 8,90 8,74 1) 7,20 7,85 1) Fosfor, g/kg 5,70 5,82 2) 5,60 5,53 1) 5,50 5,45 1) Zink, mg/kg * 175,5 1) 138,5 1) Fytase, enheder/kg * ) ,0 1) ) *: For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). 1) Gennemsnit af 2 analyser 2) Gennemsnit af 4 analyser 3) Gennemsnit af 3 analyser 17

18 Brdr. Ewers Himmerlands Grovvarer Hedegaard Agro Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv, pr. 100 kg foder (EFOSi) 112,0 A 110,20 2) 112,0 A 108,80 2) 107,00 105,40 2) FEsv, pr. 100 kg (basis i-faktor) 112,0 A 109,95 2) 112,0 A 110,65 2) 107,00 106,03 2) Råprotein, pct. 18,7 19,1 2) 17,9 18,2 2) 17,7 18,2 2) Råfedt, pct. 4,8 4,6 2) 4,1 3,6 2) 4,8 4,8 2) Råaske, pct. 5,9 5,5 2) 5,8 5,2 2) 6,0 5,8 2) Lysin, g/kg 13,20 12,00 3) 13,00 12,40 3) 12,00 11,47 3) Methionin, g/kg 4,10 3,86 3) 4,00 3,62 3) 3,63 3,49 3) Cystin, g/kg 2,98 3) 2,99 3) 2,89 3) Met+Cys, g/kg 6,84 3) 6,62 3) 6,38 3) Treonin, g/kg 8,04 3) 7,98 3) 7,59 7,22 3) Tryptofan, g/kg 2,51 3) 2,50 3) 2,54 3) Isoleucin, g/kg 7,10 3) 6,99 3) 6,64 3) Leucin, g/kg 13,13 3) 12,67 3) 11,90 3) Histidin, g/kg 4,36 3) 4,32 3) 3,98 3) Fenylalanin, g/kg 8,46 3) 8,24 3) 7,96 3) Tyrosin, g/kg 6,22 3) 5,94 3) 5,59 3) Fenyl+ tyrosin, g/kg 14,68 3) 14,18 3) 13,55 3) Valin, g/kg 8,54 3) 8,27 3) 8,00 7,82 3) Calcium, g/kg 8,70 8,38 1) 9,00 8,94 1) 8,60 9,04 1) Fosfor, g/kg 6,10 5,94 1) 6,00 6,35 1) 5,30 5,47 1) Zink, mg/kg * 164,5 1) 141,5 1) 151,0 1) Fytase, enheder/kg * 595,0 1) ) 859,5 1) *: For både zink og fytase gælder det, at det forventede indhold er tilsatte mængder og analyserede mængder er foderets totale indhold (tilsat + naturligt indhold i råvarerne). A: Indholdet af FEsv er ikke deklareret, men oplyst telefonisk. 1) Gennemsnit af 2 analyser 2) Gennemsnit af 4 analyser 3) Gennemsnit af 3 analyser 18

19 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12

FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard

Læs mere

AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG

AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER

OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Aktuelt nyt om foder

Aktuelt nyt om foder Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20

Læs mere

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk

Læs mere

FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE

FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

FODERBLANDINGER SVIN

FODERBLANDINGER SVIN FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.

Læs mere

KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016

KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 Annette Lykke Voergaard, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 21. september 2016 INTRODUKTION Hvorfor udføres kontrolrunde af færdigfoder? En stor andel af de danske

Læs mere

ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE

ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1101 Medicinsk zink 14 dage efter fravænning med 2.500 mg/kg foder adskilte sig ikke fra 1.500 mg/kg foder, men medførte højere produktivitet

Læs mere

HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE

HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 964 Foder med 20 % rug skal være 4 kr. billigere pr. 100 kg for at give den samme produktionsøkonomi som foder med hvede. INSTITUTION:

Læs mere

Komplet startfoderprogram til grise

Komplet startfoderprogram til grise Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT

SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE

FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning

Læs mere

ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN

ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 995 Foder med 40 % rug gav en lavere foderoptagelse og tilvækst, men højere kødprocent i forhold til foder uden rug.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat

Læs mere

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER

SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER MEDDELELSE NR. 1137 I en afprøvning fra Forsøgsstation Grønhøj var der ikke højere forekomst af diarré hos smågrise foderet med foder med sojaskrå i forhold til smågrise

Læs mere

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når

Læs mere

TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE

TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1147 Ét koncept gav bedre produktivitet og reducerede diarré i forhold til foder tilsat medicinsk zink. Et koncept

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED

Læs mere

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING

ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?

42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? 42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens

Læs mere

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF

Læs mere

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder

Læs mere

Fravænning uden medicinsk zink

Fravænning uden medicinsk zink Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover

Læs mere

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere