Sund mad gør glad. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN

Transkript

1 Sund mad gør glad Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN

2

3 - Sagt om mad af børn: Blåbær er særlig godt, fordi der er syltetøj inden i dem Det eneste der er værre end lever er min lillebrors bleer Mor hvor på grisen sidder kyllingen? Vandmelon er en fin frugt. Du spiser, drikker og vasker ansigtet på én gang. Jeg vil ha æg, pålæg! Kilde:

4 Dagplejens mad- og måltidspolitik Baggrund og formål Maden er en betydningsfuld del af livet og hverdagen også i dagplejen. Børnene bliver passet mange timer hver dag og spiser flere af dagens måltider sammen med dagplejeren. Derfor har det stor betydning, at børnene får sund mad i dagplejen, og at der er en god stemning omkring bordet. Det styrker børnenes vækst og trivsel og er med til at grundlægge gode mad- og måltidsvaner fra starten. Ved at sætte fokus på sund mad og gode måltider får børnene samtidig mulighed for at udvikle mange andre væsentlige færdigheder som at nyde, sanse, smage sige til og fra, være sammen med andre og gøre noget i fællesskab. Hvilken mad har små børn brug for ifølge de officielle kostanbefalinger? I dagplejen sammensættes maden og måltiderne inden for rammerne af de officielle kostanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet. Dagplejens ønsker med mad- og måltidspolitikken At skabe et fælles afsæt og værdigrundlag for maden og måltiderne, som kan være med til at give hvert enkelt barn en god start på livet At være med til at give børnene sunde mad- og måltidsvaner fra en tidlig alder og derigennem styrke deres trivsel og udvikling At sikre fælles ansvar og dialog med forældrene om barnets mad og måltider At medvirke til at begrænse børns forbrug af sukker

5 Maden Maden i dagplejen Dagplejen tilbyder børnene op til fem måltider hver dag: morgenmad (efter behov), formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad og sen eftermiddagsmad (efter behov) Maden i dagplejen er tilpasset barnets alder og spiseevner Maden er varieret, og i alle måltider indgår mad fra forskellige fødevaregrupper Børnene får vand og mælk at drikke Måltiderne i dagplejen Måltiderne foregår i en god atmosfære med respekt for barnets valg og appetit Dagplejeren spiser så vidt det er muligt sammen med børnene Børnene er med til at forberede maden, dække bord og rydde af alt efter lyst, alder og modenhed Dagens fem måltider Små børn har brug for mange måltider, blandt andet fordi deres appetit kan svinge meget i løbet af dagen. Nogle børn er mest sultne om formiddagen, andre har større appetit senere på dagen. Derfor serverer dagplejen op til fem varierede måltider hver dag. Så kan børnene spise sig mætte, når appetitten er der. Udover at blive mætte får børnene også dækket deres behov for energi, vitaminer og mineraler, når maden er fordelt på mange måltider over hele dagen. Alle måltiderne er derfor lige betydningsfulde.

6 Specialkost Mad i dagplejen bliver så vidt muligt sammensat, så hele børnegruppen kan spise med. Der kan dog være børn, som af helbredsmæssige grunde skal undlade enkelte eller flere madvarer, og hvor det eventuelt skal erstattes med andet. Hvad er god kvalitet? Der findes ingen gyldne regler for, hvornår mad er af en god kvalitet. Dagplejen mener, at god mad: Smager godt Er frisk Er mindst muligt forarbejdet Hører årstiden til Beriger sanserne

7 Sundhed Måltidernes sammensætning Et måltid kan sammensættes på mange måder, og variationerne er af stor betydning. En god regel er at gøre måltidet både mættende, sundt og lækkert med varieret mad. Ved at variere maden får barnet de vitaminer, mineraler og andre stoffer, det har behov for. De fire fødevaregrupper: 1. Kornprodukter og kartofler 2. Frugt og grønsager 3. Kød, fisk, ost, æg og mælkeprodukter 4. Fedtstof (olie, smør/blandingsprodukter) Varieret mad betyder, at der i hvert måltid er mad fra flere fødevaregrupper. Det betyder også, at der fra måltid til måltid veksles mellem forskellige madvarer inden for hver af de fire fødevaregrupper. Varieret mad vil altså sige: At brød, korn, gryn, kartofler, ris og pasta bruges i mange forskellige sorter og varianter At måltiderne består af skiftende slags frugt og grønt At der veksles mellem forskellige typer kød og fisk At der bruges forskellige fedtstoffer flest vegetabilske Færdig pulvergrød benyttes kun i akutte situationer så som i legestue, gå turer m.m., ellers tilbydes børnene hjemmelavet grød. Sådan indgår de fire fødevaregrupper i måltiderne: I alle dagens måltider: mest fra gruppe 1 og gruppe 2 I flere af dagens måltider: noget fra gruppe 3 og lidt fra gruppe 4.

8 Samvær ved måltiderne Enkelt og overskueligt Børn kan som hovedregel godt lide at se, hvad de får serveret. Så kan de nemmere vælge, hvad de har lyst til at spise. Det er derfor en god ide, at servere maden så hver del ligger for sig kød, kartofler, pasta, ris, grønsager og gerne i ta-venlige stykker, buketter, både og stave. Det er dagplejerens opgave, at motivere barnet til at smage nyt og spise varieret.

9 Sanserne i brug Maden og måltiderne stimulerer børnenes sanser på mange måder: Synet af de forskellige farver og former taler til øjet Oplevelsen ved at røre og bide i hårde, ru, glatte og bløde ting appellerer til følesansen Smagen af de forskellige madvarer udfordrer smags- og lugtesansen. Det gode måltid Måltiderne er med til at give dagen rytme. Det er en god pause fra dagens aktiviteter, hvor der er tid til at spise og nyde maden. Dagplejeren gør meget ud af, at der er en god stemning ved måltiderne, så alle føler sig godt tilpas. Børnene får lyst til at spise og udforske maden og de mange smagsoplevelser, og inspirerer hinanden til at smage noget nyt. Samtidig oplever barnet fællesskabet og den tætte kontakt til de andre omkring bordet.

10 Respekt for barnets valg og appetit Dagplejeren respekterer, at børns valg og appetit er forskellig. Nogle børn er hurtige til at spise, andre tager sig god tid. I dagplejen får børnene tid til at spise i deres eget tempo. Det kræver tid De færreste børn er kræsne. De fleste er dog naturligt skeptiske over for ny mad. Derfor tilbydes visse madvarer måske flere gange, så barnet gradvis motiveres til at smage. Dagplejeren sørger for, at børnene har tid til at vænne sig til nyt og respekterer også, at de kan foretrække nogen mad frem for andet. Når der serveres mange afvekslende måltider i løbet af dagen, er det i sig selv med til at sikre, at barnet spiser varieret. Dagplejeren som det gode eksempel Børnene spiser så vidt det er muligt sammen med deres dagplejer. Ved at sidde og spise sammen føler alle sig som en del af fællesskabet. Børn lærer ved at efterligne de voksne. Derfor betyder det meget, at den voksne viser et godt eksempel ved at smage på maden og udtrykke nysgerrighed, nydelse og begejstring. Så kan børnene selv få lyst til at prøve. Børnene sidder som hovedregel samlet ved et bord sammen med dagplejeren under måltidet.

11 Sammen om maden og måltidet Børnene hjælper til med at lave mad, dække bord og rydde af alt efter deres alder, modenhed og lyst. De kan for eksempel være med til at finde madvarer frem, vaske frugt og grønsager, smøre brød, smage maden til, hente hagesmække, dække bord og bære maden ind. Når børnene deltager i måltidets mange gøremål, er de med til at løse en fælles opgave og oplever herigennem, at de er betydningsfulde, og at de gør nytte også selv om de måske kun har været med til at hente en tallerken. Desuden giver det ofte børnene mere lyst til at spise, når de selv har været med til at forberede måltidet og dække bord.

12 Mad, sprog og begreber Når børnene laver mad og spiser sammen, styrkes deres sprog med udtryk og begreber som varm/kold, ovenpå/nedenunder og stærk/ mild. Børnene udvikler også en række socialekompetencer for eksempel når de byder fade rundt eller inspirerer hinanden til at prøve nyt. Endvidere udvikler de deres motorik ved at røre, skære, bære, skænke og håndtere glas og bestik. Maden og de fire årstider De bedste råvarer er ofte dem, der hører årstiden til. Råvarerne smager af mest, når de er i sæson og som regel også billigst på det tidspunkt. Samtidig ligger der en værdi i, at nogle madvarer spises på bestemte tider af året. Det kan blive til fine traditioner, som børnene kan se frem til, og nyde når tiden er inde. Som et alternativ til friske grøntsager bruges frosne grøntsager. På den måde får børnene i dagplejen mulighed for at opleve glæden ved de skiftende årstider, og hvad de bringer med sig. De kan komme ud og plukke frugt, samle bær og finde nødder, plante og så. Børnene er nysgerrige efter det hele årstiderne gør det muligt, at vise dem naturens variation og rigdom, og at lade dem smage på den.

13 Hurra i dag fester vi Ved festlige lejligheder er der tradition for at sætte maden i centrum. Samtidig er det en udbredt opfattelse, at sund mad er ufestlig. Dagplejen vil gerne være med til at give børnene en anden holdning til begge dele ved at feste på en lidt anden måde. I dagplejen er det fødselsdagsbarnet eller højtiden, der kommer i fokus. Der bliver sunget fødselsdagssange, og der kan fortælles en historie. Hvor søde er børnene? Sukker er usundt, fordi det tager appetitten fra den sunde mad, som er afgørende for barnets vækst og velvære. De søde sager vænner også barnet til, at mad skal smage sødt. Især sukkerholdige drikke som saft og sodavand øger barnets risiko for at blive tyk. Endelig får barnet også nemmere huller i tænderne, hvis det får for meget sukker. Barnet får automatisk dækket deres energibehov, når de får sund og varieret mad med frisk frugt og grønt.

14 Sund mad giver god energi Dagplejen ønsker at bidrage til, at børn får mindre sukker igennem deres mad og drikke. Børnene får derfor ikke saft og kiks i dagplejen, undtagelsesvis kan gives lidt slik ved jule- og fastelavns arrangementer.til fødselsdag og fest kan børnene eventuelt få bagværk med et lavt sukker og fedtindhold, gerne boller. Kan man hygge sig uden sukker? Det betyder meget, hvad de voksne siger og gør, når maden kommer på bordet, selv om sukker får en mindre plads, kan maden stadig bruges til at vise omsorg for hinanden, dyrke fællesskabet og have gode oplevelser sammen. Bliver det sunde serveret som noget, barnet har pligt til at spise og det søde som belønning og hyggemad, vil barnet automatisk komme til at forbinde sund mad med noget kedeligt. Udtrykker de voksne derimod samme begejstring, når de serverer grøntsagsmos, som når de giver barnet et stykke chokolade, vil det præge barnets forventninger i en positiv retning. Ofte vælger børn faktisk det sunde helt af sig selv. Når de kan vælge, vil mange børn hellere have en bolle frem for et stykke lagkage.

15 Rosiner og tørret frugt Det anbefales, at holde igen med tørret frugt som rosiner, frugtstænger og frugtpålæg, da det også indeholder meget sukker. Tørret frugt er desuden klæbrigt og sætter sig derfor nemt fast i tænderne med risiko for huller. Børn under tre år bør dog ikke få mere end 50 g rosiner om ugen, da der er risiko for, at de indeholder toksiner (giftstoffer) som kan være skadelige i store mængder. Festmad på mange måder Mad hører selvfølgelig også til, når der er fødselsdag og fest. Festmaden kan hente inspiration i festens anledning eller tema og derved blive spændende i sig selv. Børn og voksne kan evt. bage indianerboller, lave rugbrødspindemadder, skære frugtskiver ud i sjove figurer, anrette fade med bær og frugt eller bage bollemænd/ koner og dekorere dem med lys og flag, og serverer vand med frugtstykker. Fødselsdage der afholdes i barnets eget hjem, anbefales at følge de samme forskrifter, som når den afholdes hos dagplejeren.

16 Mere information Pjecer Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad. Gennemgang af barnets mad fra 0-3 år ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger med opskrifter, gode råd og minileksikon. Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet. Bogen kan købes på de fleste apoteker for 40 kr. eller hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsstyrelsens anbefalinger for spædbarnets ernæring. Den officielle vejledning til sundhedspersonale og andet personale, der har ansvar for små børns mad. Koster 50 kr. og kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, tlf Links Fødevarerallergi Sundhedsstyrelsen, Fødevaredirektoratets og Astma- og allergiforbundets fælles hjemmeside om fødevarerallergi. Alt Om Kost Fødevaredirektoratets portal om sund mad og ernæring. Mejeriforeningen Mejeriforeningen har en del informationer om mad og sundhed, herunder særlige temasider for dagplejen. Seks Om Dagen Kampagne for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Med fakta, inspiration og opskrifter. Fredericia Kommune 1. Opslag 2014 Layout & tryk: Kopicentralen