Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3"

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation og spansk. Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation og spansk (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 1. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 30. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Akkrediteringsrådet har den 15. marts 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold. UBST har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 21. marts 2011 fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in Spanish. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B eller samfundsfag B Spansk A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6045 AUDD 6045 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervssprog. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Syddansk Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 3/3 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Bachelor- og kandidatuddannelser i international virksomhedskommunikation og sprog, Aalborg universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelser i engelsk, tysk og spansk... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Indstilling for bacheloruddannelse i fransk... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Indstilling for kandidatuddannelser i engelsk, tysk og spansk... 9 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Indstilling for kandidatuddannelse i fransk Resumé af kriterievurderingerne Juridiske opmærksomhedspunkter Grundoplysninger for bacheloruddannelserne Grundoplysninger for kandidatuddannelserne Bacheloruddannelsernes kompetenceprofil gælder engelsk, tysk, spansk og fransk Kandidatuddannelsernes kompetenceprofil gælder engelsk, tysk og fransk Kandidatuddannelsens kompetenceprofil gælder spansk Bacheloruddannelsernes struktur Kandidatuddannelsernes struktur gælder engelsk, tysk og fransk Kandidatuddannelsens struktur gælder spansk Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelserne Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelserne er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsernes faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsernes struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelserne Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelserne Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelserne omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelserne Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for sprog og virksomhedskommunikation Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for sprog og virksomhedskommunikation Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i engelsk og international virksomhedskommunikation består af: Kernefaglig ekspert Sunniva Whittaker, professor, Institutt for fagspråk og interkulturell kommunikasjon, Norges Handelshøyskole Cecilia Wadensjö, professor, Tolk- och översättarinstitutet, Stockholms Universitet Mats Heide, docent, Institutionen för kommunikation och medier, Lunds Universitet, Helsingborg Aftagerrepræsentant Henrik Ørholst, Marketingchef/kommunikationschef, PA Consulting Group Studerende Minela Biscevic, stud.ling.merc., Copenhagen Business School Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 20. september modtaget supplerende information ACE Denmark om Referat af møde i aftagerpanel maj 2010 VIP/DVIP ratio opdelt på bachelor- kandidatuddannelsen SUD/VIP ration opdelt på bachelor- og kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem kvalifikationsrammen og kandidatuddannelsens kompetenceprofil 29. september supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Kursusbeskrivelser for bachelor- kandidatuddannelsen i sprog og international virksomhedskommunikation, 1. oktober 2010 modtaget supplerende dokumentation om Sammenhæng mellem kurser og moduler Fagudbuddet på fransk Progression på kandidatuddannelsen Praktikguide supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: skematisk oversigt over uddannel- 7.oktober 2010 sernes struktur. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 22. september

9 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet Indsæt dato Bemærkninger Denne akkrediteringsrapport omfatter fire bacheloruddannelser og fire kandidatuddannelser i international virksomhedskommunikation og sprog på Aalborg Universitet. Bachelor- og kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation - engelsk Bachelor- og kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation - tysk Bachelor- og kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation - spansk Bachelor- og kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation - fransk Uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog er tæt forbundne på den måde, at alle bacheloruddannelserne deler studieordning (Bilag 0a) ligesom kandidatuddannelserne med engelsk, tysk og fransk har den samme studieordning (Bilag 0b). Kandidatuddannelsen i spansk har en selvstændig studieordning (Bilag 0c). Universitetet har efter aftale med ACE Denmark valgt at dokumentere uddannelserne samlet. Denne akkrediteringsrapport omfatter alle uddannelserne, men de vurderes og indstilles til akkreditering særskilt. Det vil tydeligt fremgå af rapporten, hvor der er forskelle imellem de enkelte uddannelser. Referencerne til sidetal i dokumentationsrapporten henviser til universitetets egne sidetal i både dokumentationsrapport og bilag. 6

10 Indstilling for bacheloruddannelser i engelsk, tysk og spansk ACE Denmark indstiller bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation og engelsk/tysk / spansk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Følgende uddannelser på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering: Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation og engelsk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation og tysk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation og spansk Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi det ikke er sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem de bagvedliggende forskningsgruppers forskningsområder og uddannelsernes fagelementer - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), da det ud fra kompetenceprofilen er uklart om uddannelsernes dimittender opnår et niveau, der svarer til niveauet for bacheloruddannelser i kvalifikationsrammen. Resumé af kriterievurderingerne Gælder bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation og engelsk/tysk/spansk Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Indstilling for bacheloruddannelse i fransk ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation og fransk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation og fransk indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriteriet om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), da det ud fra kompetenceprofilen er uklart om uddannelsens dimittender opnår et niveau, der svarer til niveauet for bacheloruddannelser i kvalifikationsrammen. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriteriet om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi det ikke er sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningsmiljøet i fransk er sårbart, og forskningen er kun delvist relevant i forhold til en uddannelse i fransk virksomhedskommunikation. Af samme årsag vurderer akkrediteringspanelet, at det kun i nogen grad er sandsynliggjort at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Resumé af kriterievurderingerne Gælder bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation og fransk Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Indstilling for kandidatuddannelser i engelsk, tysk og spansk ACE Denmark indstiller kandidatuddannelserne i international virksomhedskommunikation og engelsk/tysk/ spansk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Følgende uddannelser på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering: Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og engelsk Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og tysk Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og spansk Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi det ikke er sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem de bagvedliggende forskningsgruppers forskningsområder og uddannelsernes fagelementer. - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), da det ud fra kompetenceprofilen er uklart om uddannelsernes dimittender opnår et niveau, der svarer til niveauet for kandidatuddannelser i kvalifikationsrammen. Resumé af kriterievurderingerne Gælder kandidatuddannelserne i international virksomhedskommunikation og engelsk/tysk/spansk Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

13 Indstilling for kandidatuddannelse i fransk ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og fransk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og fransk indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriteriet om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), da det ud fra kompetenceprofilen er uklart om uddannelsens dimittender opnår et niveau, der svarer til niveauet for kandidatuddannelser i kvalifikationsrammen. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriteriet om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi det ikke er sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannelsernes fagelementer. Forskningsmiljøet i fransk er sårbart, og forskningen er kun delvist relevant i forhold til en uddannelse i fransk virksomhedskommunikation. Af samme årsag vurderer akkrediteringspanelet, at det kun i nogen grad er sandsynliggjort, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Resumé af kriterievurderingerne Gælder kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og fransk Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

14 Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder kun for bacheloruddannelserne ACE Denmark vurderer at det bør fremgå af såvel den danske og engelske titel for bacheloruddannelserne, hvilket sprog dimittenderne har læst. Gælder kun for kandidatuddannelserne Aalborg Universitet har et princip om, at der skal fem ansøgere til for, at en kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation og sprog oprettes. Det fremgår dog af lovgivningen (Adgangsbekendtgørelsen 14), at bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation og engelsk/ tysk/ spansk/ fransk er retskravsbachelorer til kandidatuddannelsen inden for det pågældende sprog, hvilket betyder, at kandidatuddannelserne skal oprettes, hvis der er ansøgere derfra. ACE Denmark vurderer i forhold til kandidatuddannelsernes engelske og danske titler, at der jævnfør gældende praksis, ikke kan indgå bindestreger i titlerne. I studieordningen for kandidatuddannelserne i engelsk/tysk/fransk og international virksomhedskommunikation benyttes begrebet praktikophold (Studieordning for engelsk/tysk/fransk og international virksomhedskommunikation, s ). ACE Denmark vurderer, at dette bør rettes til projektorienteret forløb i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsens 16. Det samme gør sig gældende for studieordningen for kandidatuddannelsen i spansk og international virksomhedskommunikation (Studieordning for spansk og international virksomhedskommunikation, s ). 11

15 Grundoplysninger for bacheloruddannelserne Udbudssted Aalborg Sprog Uddannelsen udbydes på dansk med væsentlige elementer på henholdsvis engelsk/tysk/spansk/fransk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsernes grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Engelsk År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Tysk År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Spansk År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Fransk År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kilde: Dokumentationsrapporten del 2 (s. 48) 12

16 Grundoplysninger for kandidatuddannelserne Udbudssted Aalborg Sprog Uddannelsen udbydes på dansk med væsentlige elementer på henholdsvis engelsk/tysk/spansk/fransk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Kandidatuddannelsernes grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Engelsk År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Note: Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og engelsk blev ikke oprettet i 2008 pga. for få ansøgere. Tysk År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Note: Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og tysk blev ikke oprettet i 2007, 2008 og 2009 pga. for få ansøgere. Spansk År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Note: Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og spansk blev ikke oprettet i 2009 pga. for få ansøgere. Fransk År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Note: Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og fransk blev ikke oprettet i 2008 og 2009 pga. for få ansøgere. Kilde: Dokumentationsrapporten del 2 (s. 50) 13

17 Bacheloruddannelsernes kompetenceprofil gælder engelsk, tysk, spansk og fransk 4 Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. Stk. 2 Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder. Skt. 3 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal opnå følgende mål inden for bacheloruddannelsens faglige genstandsområder: Viden om og forståelse af - teksters og sprogs struktur og funktion - kommunikationsteori - oversættelsesteori - intern og ekstern virksomhedskommunikation inden for fremmedsprogsområderne og Danmark - erhvervsvirksomheders funktioner, erhvervsøkonomiske og erhvervsretlige forhold i Danmark og i de valgte sprogområder - interkulturel kommunikation og markedsføring - erhvervsvirksomheders internationale salgs- og markedsføringsaktiviteter - sociale, politiske, kulturelle og økonomiske forhold i de valgte sprogområder og i Danmark. Færdigheder i - selvstændigt at beskrive og formulere væsentlige problemstillinger inden for områderne sprog og kommunikation i virksomhedssammenhæng - at anvende relevante teorier, værktøjer og metoder inden for uddannelsens faglige genstandsområder - at indsamle og udvælge relevant information samt kritisk at strukturere og analysere de fundne data - at kommunikere korrekt og klart både mundtligt og skriftligt om faglige problemstillinger på dansk og det eller de pågældende fremmedsprog - at bearbejde, oversætte og selvstændigt udforme forskellige autentiske tekster i relation til virksomhedens interne og eksterne kommunikation - at anvende teorier inden for erhvervsøkonomi, markedsføring og organisation i kulturel sammenhæng - at anvende sin viden om de sociale, politiske, kulturelle og økonomiske forhold i de valgte sprogområder og i Danmark, fx i forbindelse med markedsføring og interkulturel kommunikation - at anvende grundlæggende it-værktøjer til støtte for sprog-, kommunikations- og projektarbejde. Kompetencer til - at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, både selvstændigt og i grupper, gennem arbejdet med forskellige faglige og tværfaglige problemstillinger - i samarbejde med andre faggrupper selvstændigt at varetage komplekse opgaver af kommunikativ og administrativ karakter i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og organisationer og i forbindelse hermed fungere som sprogkonsulent - at fungere som koordinerende led i forbindelse med intern og ekstern løsning af dokumentationsopgaver for virksomheder og organisationer. 14

18 Kilde: Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation samt tilvalgsfagene, engelsk, tysk, spansk, fransk, IT og kommunikation, organisation og ledelse samt kinesiske områdestudier, Bilag 0a Kandidatuddannelsernes kompetenceprofil gælder engelsk, tysk og fransk 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i Sprog og International Virksomhedskommunikation er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i Sprog og International Virksomhedskommunikation er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder. Stk. 3 Uddannelsen har som almene kompetencemål, at den studerende skal blive i stand til: - anvendelse af anerkendte videnskabelige teorier, metoder og værktøjer - at forholde sig analytisk og selvstændigt reflekterende til fagenes genstandsfelter og deres teorier og metoder - at anvende forskellige faglige arbejds- og evalueringsformer, herunder problemorienteret projektarbejde - at indgå i projektsamarbejde og varetage projektledelse - at strukturere egne læreprocesser og selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling - at formidle sin faglige viden mundtligt og skriftligt til forskellige målgrupper - at analysere praktiske problemstillinger i en professionel sammenhæng og træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Uddannelsen har som specifikke faglige kompetencemål, at den studerende skal opnå følgende mål inden for uddannelsens faglige genstandsområder: Viden om - sprog og kommunikation i den globale virksomhed, herunder sprog- og kommunikationspolitik - PR og kommunikation, herunder organisationskommunikation i offentlige medier og marketing - interkulturel kommunikation. Færdigheder i - at planlægge og gennemføre projekter i forbindelse med virksomhedens dokumentations- og kommunikationsopgaver - på baggrund af en forståelse af kulturelle forskelles betydning at analysere og udarbejde tekster til brug for virksomhedens eksterne kommunikation med anvendelse af passende (fremmed)sproglige og retoriske strategier - at samarbejde med andre afdelinger i virksomheden/organisationen og at planlægge og gennemføre marketingopgaver - at planlægge og gennemføre kampagner, fx informationskampagner, reklamekampagner og image/brandingkampagner - at udarbejde, bearbejde og vedligeholde materiale, som indgår i virksomheders interne, eksterne og offentlige kommunikation på dansk og på det valgte fremmedsprog 15

19 - at udarbejde og gennemføre sprog- og kommunikationspolitik for virksomheden/organisationen. Kompetencer til - at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller - selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar - Selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kilde: Studieordning for kandidatuddannelsen i engelsk, fransk, tysk sprog og international virksomhedskommunikation, Bilag 0b Kandidatuddannelsens kompetenceprofil gælder spansk 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i Sprog og International Virksomhedskommunikation er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i Spansk Sprog og International Virksomhedskommunikation er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder. Stk. 3 Uddannelsen har som almene kompetencemål, at den studerende skal blive i stand til: - selvstændigt at formulere, bearbejde og belyse fagligt relevante problemstillinger under anvendelse af anerkendte videnskabelige teorier, metoder og værktøjer - at forholde sig analytisk og selvstændigt reflekterende til fagenes genstandsfelter og deres teorier og metoder - at anvende forskellige faglige arbejds- og evalueringsformer, herunder problemorienteret projektarbejde i grupper - at indgå i projektsamarbejde og varetage projektledelse - at strukturere egne læreprocesser og selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling - at formidle sin faglige viden mundtligt og skriftligt til forskellige målgrupper - at analysere praktiske problemstillinger i en professionel sammenhæng og træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Uddannelsen har som specifikke faglige kompetencemål, at den studerende skal opnå følgende mål inden for uddannelsens faglige genstandsområder: Viden om spansk grammatik og lingvistik virksomhedens internationale kommunikation, herunder virksomhedens juridiske kommunikation PR og kommunikation, herunder organisationskommunikation i offentlige medier og marketing virksomhedens kommunikation i en interkulturel kontekst markedsvilkår i Spanien og Latinamerika. 16

20 Færdigheder i at planlægge og gennemføre projekter i forbindelse med virksomhedens dokumentations- og kommunikationsopgaver på dansk og på spansk på baggrund af en forståelse af kulturelle forskelles betydning at analysere og udarbejde tekster på spansk til brug for virksomhedens eksterne kommunikation med anvendelse af passende (fremmed)sproglige og retoriske strategier at samarbejde med andre afdelinger i virksomheden/organisationen at planlægge og gennemføre marketingopgaver at planlægge og gennemføre kampagner, fx informationskampagner, reklamekampagner og image/brandingkampagner at udarbejde, bearbejde og vedligeholde materiale, som indgår i virksomheders interne, eksterne og offentlige kommunikation på dansk og på spansk at oversætte enklere juridiske tekster til og fra spansk at udarbejde og gennemføre sprog- og kommunikationspolitik for virksomheden/organisationen. Kompetencer til at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kilde: studieordning for kandidatuddannelsen i spansk sprog og international virksomhedskommunikation, Bilag 0c 17

21 Bacheloruddannelsernes struktur * Kurserne i almen grammatik og skriftlig sprogproduktion hører ind under modulet Grammatik og skriftlig sprogproduktion (5 ECTS) - Modulet Grammatik færdiggøres på 1. semester og består af kurserne i grammatik og almen basisgrammatik, mens modulet Grammatik og skriftlig sprogproduktion både udgøres af kurserne på 1. og 2. semester ** Mundtlig sprogfærdighed er ikke bundet op omkring et enkelt modul, men understøtter de studerendes mundtlige færdigheder, der udprøves i både erhvervs- og markedsforhold og i bachelorprojektet. Kilde: Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark, men godkendt af universitetet (Supplerende dokumentation, 7. oktober 2010) 18

22 Kandidatuddannelsernes struktur gælder engelsk, tysk og fransk Speciale 30 ECTS Praktikophold samt mundtlig sprogfærdighed og formidling på engelsk/tysk/fransk 30 ECTS Projektorienteret forløb/studieophold i udlandet Virksomhedens kommunikation i en interkulturel kontekst 10 ECTS Består af: Image og identitet, PR og Interkulturel kommunikation(+ vejledning til projektet) Virksomheden i den globale verden 15 ECTS Består af: Virksomheden i den globale verden, Virksomhedens kommunikation i den globale verden Valgfag 5 ECTS Grammatik og lingvistik (10 ECTS) (Virksomhedens PR og strategiske markedskomm.) 15 ECTS Består af: Strategisk markedskommunikation, Organisationskommunikation i offentlige medier (+ vejledning til projektet) Virksomheden i den globale verden, Virksomhedens kommunikation i den globale verden Valgfag 5 ECTS Kilde: Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark, men godkendt af universitetet (Supplerende dokumentation, 7. oktober 2010) 19

23 Kandidatuddannelsens struktur gælder spansk Kilde: Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark, men godkendt af universitetet (Supplerende dokumentation, 7. oktober 2010) 20

24 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelserne Gælder alle bacheloruddannelserne: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Gælder alle kandidatuddannelserne: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelser Siden 2001 har der på studienævnsniveau, været tilknyttet et rådgivningspanel til uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog. I 2009 blev rådgivningspanelet afløst af et aftagerpanel. Aalborg Universitet har ifølge dokumentationsrapporten siden 2007 arbejdet på at systematisere dialogen med aftagere herunder styrke samarbejdet med aftagerpaneler. Alle studienævn på det humanistiske fakultet har tilknyttet aftagerpaneler og for at sikre adgang til beslutningstagerne sker det i tæt samarbejde med fakultetet. Aftagerpanelet på studienævnsniveau dækker de fire bacheloruddannelser og fire kandidatuddannelser i international virksomhedskommunikation og engelsk/tysk/spansk/fransk (Dokumentationsrapporten s. 2). Det humanistiske fakultet har udarbejdet et kommissorium for aftagerpaneler (Bilag 1a), der beskriver aftagerpanelers sammensætning, formål og mødehyppighed. Endvidere fremgår det af kommissoriet, at dekanen er ansvarlig for at godkende aftagerpanelets arbejde og de enkelte medlemmer efter indstilling fra studienævnet. I overensstemmelse med kommissoriet mødes aftagerpanelet for uddannelserne i internationalvirksomhedskommunikation og sprog 1-2 gange årligt. På møderne diskuteres bl.a. uddannelsernes profil, indhold og form, studieordningsændringer, aftagernes forventninger til de uddannede kandidater sammenholdt med det indhold, studienævnet har givet uddannelsen (Dokumentationsrapporten s. 3). Aftagerpanelet for uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog har følgende medlemmer: - Uddannelsesleder, Henrik W. Køhler Simonsen, LIF Uddannelse, Lægemiddelindustriforeningen - Vibeke Bak Christensen, HR-afdelingen, KMD A/S - Cand.ling.merc., Elisabeth Thomsen - Brian Billund Kallehauge, Customer Service, Gabriel A/S - Per Lindegaard Hjorth, Formand for Forbundet Kommunikation og Sprog (Bilag 1b). Medlemmerne i aftagerpanelet repræsenterer ifølge universitetet censorer, fagforeninger, brancheforeninger og private aftagere. Tre af de fem medlemmer er dimittender fra de erhvervssproglige uddannelser på Aalborg Universitet (Bilag 1b). På mødet med ledelsen blev det fortalt, at medlemmerne i aftagerpanelet primært repræsenterer små og mellemstore virksomheder, da det især er i disse virksomheder dimittender fra uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog finder arbejde. Akkrediteringspanelet bemærker, at der ikke er repræsentanter fra den offentlige sektor i aftagerpanelet, selv om det i kommissoriet fremgår at Aftagerpanelerne skal være bredt sammensat og bør så vidt muligt omfatte private og offentlige aftagere (Bilag 1a) Opfølgning på aftagerpanelets møder finder sted, idet diskussioner og tilbagemeldinger tages op i studienævnet. Studienævnsformanden, der også fungerer som aftagerpanelets formand, holder endvidere et årligt 21

25 møde med prodekanen og fakultetets kvalitetsmedarbejder, hvor der er mulighed for at drøfte aftagerpanelets tilbagemeldinger og relatere dem til input fra fakultetets øvrige aftagerpaneler. Endvidere sendes referaterne fra aftagerpanelets møder til fakultetskontoret. Universitetet har i dokumentationsrapporten givet eksempler på, hvordan dialogen med aftagerpanelet for uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog foregår: Aftagerpanelet informeres om ændringer af betydning for uddannelserne, som f.eks. organisatoriske forandringer og oprettelsen af Schools på Aalborg Universitet Aftagerpanelet bliver bedt om at komme med input relateret til studiemæssige tiltag som f.eks. fuldt skema på 1. semester (jf. side 34 i denne rapport) Aftagerpanelet inddrages i diskussioner om etablering af mentorordning, rekruttering af studerende til kandidatuddannelserne, evaluering af undervisningen, tilrettelæggelsen af de enkelte moduler samt akkreditering af uddannelserne (Bilag 1c, Supplerende dokumentation, 20. september 2010). På besøget fremgik det, at aftagerpanelet forelægges de evalueringsrapporter, der opsummerer de studerendes evalueringer af semestret (jf. side 39 i denne rapport). Aftagerpanelet forholder sig til de enkelte uddannelser. For eksempel har aftagerpanelet været inddraget i en diskussion om, hvorvidt undervisningen på fransk kan dækkes af andre fagmiljøer (Supplerende dokumentation, 20. september 2010). På Aalborg universitet er der forankret et netværk, hvor miljøet bag uddannelsen indgår i kontakt med aftagere. Netværk om sprog og international virksomhedskommunikation fungerer som forum for VIP er og sproglige medarbejdere i erhvervslivet til deling af viden, forskning og erfaring inden for fagsprog, kommunikation og kultur for engelsk, tysk, fransk og spansk. Netværket holder typisk tre møder om året og studerende inviteres til at deltage i temamøder. Universitetet har derudover udpeget en række matchmakers, som skal formidle kontakt mellem forskningsmiljøerne på universitetet og det omkringliggende samfund. For forskningsmiljøet bag uddannelserne er lektor Lise-Lotte Holmgren udpeget som matchmaker. Ifølge universitetet har dialog skabt via matchmaker-ordningen resulteret i kontakt med virksomheder, som efterfølgende har tilbudt praktikpladser til studerende på kandidatuddannelsen eller samarbejde omkring projekt- og specialeskrivning samt et ph.d.- projekt (Dokumentationsrapporten s. 4). Karrierecentret på Aalborg Universitet tilbyder at formidle kontakt mellem studerende og virksomheder i forbindelse med caseopgaver, projektarbejde, projektorienteret forløb og specialeskrivning. Virksomheder og opgavemuligheder bliver beskrevet og stillet til rådighed for de studerende gennem hjemmesiden jobbank. På mødet med de studerende gav de udtryk for, at alle benyttede sig af jobbanken. Karrierecentrets aktiviteter bidrager derfor til, at der er en løbende dialog med aftagere (Dokumentationsrapporten s. 3). For engelsk og tysk uddannelserne gælder det endvidere, at der er etableret et netværk, Netværk om undervisning og formidling, der har til formål at formidle og debattere den nyeste viden inden for musik, dansk, engelsk og tysk litteratur, tv, (nye) medier og reklame. Netværkets målgruppe er undervisere og formidlere i den offentlige og private sektor. Netværket holder typisk tre møder om året og studerende inviteres til at deltage i temamøder. I høringssvaret skriver universitetet at Netværk om undervisning og formidling er et søsternetværk til Netværk om sprog og international virksomhedskommunikation, og er oprettet af et andet studienævn på det humanistiske fakultet. I praksis er det netværkets fokus på formidling som er interessant for SIV-studerende, og dette er derfor relevant for alle sprogretninger. 22

26 Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er i løbende dialog med et aftagerpanel, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at universitet via netværk har en systematisk dialog med potentielle aftagere, men at det er uklart, i hvilket omfang denne dialog benyttes til at sikre og udvikle uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet derudover har en række uformelle kontakter til yderligere aftagere, men at det er uklart, hvordan denne dialog benyttes til sikring og udvikling af uddannelserne. Dialog med dimittender Gælder for alle kandidatuddannelserne Aalborg Universitet har etableret et alumnenetværk, Kandidatnet, der dels giver dimittenderne mulighed for at deltage i netværk og holde sig opdaterede omkring information fra universitet, og dels giver universitetet mulighed for at holde kontakt til alumner og anvende dem som f.eks. mentorer og gæsteforelæsere. En gang årlig afholdes et arrangement kaldet Livslang læring, hvor dimittender kan få input om den faglige og forskningsmæssige udvikling inden for deres fagområde (Dokumentationsrapporten s.2). På mødet med de studerende gav de udtryk for, at de kendte til Kandidatnet, og at de oplever netværkets hjemmeside som velfungerende og indeholdende mange gode råd. Det humanistiske fakultet på Aalborg Universitet gennemfører hvert femte år kandidatundersøgelser via karrierecentret, der bl.a. skal give indblik i dimittendernes beskæftigelse. Kandidatundersøgelsen blev gennemført første gang i , og undersøgelsens resultater blev samlet i delrapporter for henholdsvis fakultetsog uddannelsesniveau og gjort tilgængelige for de relevante studienævn. Ifølge universitetet inddrages resultaterne fra kandidatundersøgelsen i tilrettelæggelsen af uddannelserne, og de vil f.eks. blive anvendt, når der i 2011 skal gennemføres et kvalitetstjek af uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog (Dokumentationsrapporten s ). Akkrediteringspanelet bemærker, at der ikke nævnes konkrete eksempler på, hvordan input fra kandidatundersøgelsen anvendes til at udvikle uddannelsernes relevans og kvalitet. På mødet med henholdsvis ledelse og undervisere fremgik det, at der er en udbredt uformel dialog mellem uddannelsens dimittender og underviserne. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at denne dialog bl.a. har betydet, at dimittender kommer og fortæller de nuværende studerende om mulige karriereveje. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at institutionen gennem alumnenetværk, kandidatundersøgelse og uformaliserede kontakter er i dialog med uddannelsens dimittender, og at denne dialog kan anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at der ikke er konkrete eksempler på, at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet Beskæftigelse Gælder for alle bacheloruddannelserne I dokumentationsrapporten er der angivet oplysninger om bachelordimittendernes overgang til videreuddannelse, beskæftigelse og udlandsophold fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST). Oplysningerne er gengivet i tabel 1.1, der viser data for alle bachelorstuderende på de erhvervssproglige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet i perioden Da studieordningerne for sproguddannelserne blev ændret i 2007, henviser tallene til tidligere studieordninger for henholdsvis 1 fremmedsprog og it og 2 fremmedsprog i kombination. Der findes ikke tal for de nuværende studieordninger. I tabellen fremgår det, at over 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i beskæftigelse, videreuddannelser eller udlandsophold med undtagelse af 2 fremmedsprog i kombination i Dette forhold forklares med at én person (7 %) blev ledig og én person (7 %) endte uden for arbejdsstyrken. (Dokumentationsrapporten s. 6). På mødet med de studerende gav flertallet udtryk for, at de ønsker at fortsætte på en kandidatuddannelse, og flere overvejede en uddannelsen i international virksomhedskommunikation og sprog. I dokumentati- 23

27 onsrapporten fremgår det dog, at en del studerende vælger en kandidatuddannelser med et fokus på kommunikation frem for kandidatuddannelser med fokus på fremmedsprog (Dokumentationsrapporten s. 35). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at uddannelsesledelsen ikke indgår i dialog med studieledelsen på kandidatuddannelsen i Culture, Communication and Globalization, der er forankret på Institut for Kultur og Globale Studier, der aftager mange bachelordimittender fra uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog. Endvidere bemærker akkrediteringspanelet, at der ikke samarbejdes med forskningsmiljøet på Institut for Kommunikation. Tabel 1.1 Bachelordimittender i beskæftigelse, videreuddannelse eller udlandsophold (UBST-tal) Kilde: Dokumentationsrapporten s. 6 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det er sandsynliggjort, at over 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Gælder for alle kandidatuddannelserne Tabellen nedenfor viser andelen af dimittender for uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog (i tabellen forkortet SIV), der er i beskæftigelse eller flyttet til udlandet. Det fremgår, at andelen af beskæftigede, i 2004 og 2005 var noget lavere end landsgennemsnittet for hovedområdet, mens andelen i 2007 var væsentlig højere. Da opgørelsen er fælles for alle fire kandidatuddannelser i international virksomhedskommunikation og sprog, kan akkrediteringspanelet på baggrund af tallene i tabel 1.2 ikke vurdere, om der er forskelle i beskæftigelsesgraden på de enkelte sprogområder. Tabel 1.2 Andel kandidatdimittender i beskæftigelse (UBST-tal) Kilde: Dokumentationsrapporten s. 5. UBST- tal ikke opgjort i I gennemførte karrierecentret en kandidatundersøgelse henvendt til alle Aalborg Universitet s kandidater, der var dimitteret i perioden februar Undersøgelsens resultater er beskrevet i en delrapport om dimittender fra uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog (SIV) og uddannelserne i sprog og internationale studier (SIS). Resultaterne fra kandidatundersøgelsen viser, at langt hovedparten af de dimittender der har deltaget i undersøgelsen, har fundet job i den private sektor. Omkring halvdelen af respondenterne mener, at deres beskæftigelse ligger i direkte forlængelse af specialet eller inden for uddannelsens fagområde. En tredjedel angiver, at deres job ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde men kræver generelle kompetencer fra deres videregående uddannelse (Bilag 1e). Det er uklart, hvor mange dimittender fra uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog, der har deltaget i undersøgelsen. I bilag 1e side 1 fremgår det, at 67 ud af 97 mulige dimittender har deltaget i undersø- 24

28 gelsen, mens det på side 3 fremgår, at 49 dimittender har deltaget. Antallet af respondenter er endvidere meget lavt, når besvarelserne opdeles på sprog. Universitet har igangsat forskellige aktiviteter for at forbedre karrieremulighederne for studerende på uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog: På mødet med ledelsen fremgik det, at der fra september 2010 etableres en mentorordning for de kandidatstuderende i regi af karrierecentret. Formålet med ordningen er bl.a. at skabe kontakt mellem virksomheder og studerende samt medvirke til en mere glidende overgang fra studie til arbejdsmarked (Bilag 1d). I samarbejde mellem videnskabsministeriet og karrierecentret på Aalborg Universitet har man oprettet et projekt, der skal hjælpe studerende på 9. og 10. semester med hurtigere at finde et job. I forbindelse med projektet tilbydes de studerende bl.a. kurser i kompetenceafklaring, undervisning udarbejdelse af ansøgninger og CV samt træning i jobsamtaler. Desuden afholdes workshopper om specifikke temaer og jobfunktioner, bl.a. bundlinjeproblematik, forretningsforståelse, projektledelse, præsentationsteknik og personligt salg. (Dokumentationsrapporten s. 6). Fra efteråret 2010 er der etableret et tilbud til nyuddannede dimittender i international virksomhedskommunikation og sprog, hvor de får mulighed for at tage et kompetenceudvidende 11. semester på universitetet (Dokumentationsrapporten s. 6). Gælder for alle kandidatuddannelserne På mødet med ledelsen og underviserne blev det fortalt, at uddannelsens dimittender i overvejende grad finder akademisk arbejde, men ikke altid på baggrund af deres fremmedsproglige kompetencer. På mødet med de studerende blev der givet udtryk for optimisme i forhold til at finde beskæftigelse efter endt studie. De studerende nævnte især kommunikation og eksport/import med de relevante sprogområder, som brancher de ønskede at finde beskæftigelse indenfor. Akkrediteringspanelet vurderer, at det på baggrund af tallene fra UBST, kandidatundersøgelsen og oplysningerne fra besøget er sandsynliggjort, at dimittender fra kandidatuddannelser i international virksomhedskommunikation og sprog finder beskæftigelse i et omfang, der er på niveau med dimittender fra hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for alle kandidatuddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapporten s. 2-7, 35, 44, 46 Bilag 1a: Kommissorium for aftagerpanel for sprog og virksomhedskommunikation Bilag 1b: Adresseliste aftagerpanel for uddannelserne i International Virksomhedskommunikation ved Aalborg Universitet Bilag 1c: Referat af aftagerpanelmøde for SIV-uddannelserne mandag den 16. november 2009 Bilag 1d: Mentorordning på Sprog og International virksomhedskommunikation Bilag 1e: Kandidatundersøgelse delrapport for Sprog og Internationale Studier og Sprog og International Virksomhedskommunikation. Supplerende dokumentation, 20. september 2010 referat af møde med aftagerpanel 27. maj 2010 Høringssvar modtaget 10. januar

29 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelserne er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelserne i engelsk/ tysk/ spansk: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Bacheloruddannelsen i fransk: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelserne i engelsk/tysk/ spansk: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i fransk: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelser Uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog indgår i det samlede forskningsmiljø for de fire bacheloruddannelser og fire kandidatuddannelser. Forskningsmiljøet bag uddannelserne består af i alt 24 VIP, hvoraf seks ikke har forskningsforpligtigelse. Nedenfor er vist fordelingen af de 18 VIP er med forskningsforpligtigelse. Fællesfag: 1 forsker Engelsk: 3 forskere Fransk: 1 forsker Spansk: 6 forskere Tysk: 4 forskere Kinesisk (tilvalg): 3 forskere (Bilag 2k) Forskningen bag bachelor- og kandidatuddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog er primært knyttet til Institut for Sprog og Kultur og nedenstående forskningsgrupper: Forskergruppen Kommunikation og Kultur i Professionelle Sammenhænge Forskergruppen Diskurs og samfund Forskergruppen Fremmedsprog og Sprogforskning (Dokumentationsrapporten s. 9-18). Universitetet har udarbejdet en tabel, der viser sammenhængen mellem forskningsområderne og henholdsvis bachelor og kandidatuddannelsernes fagelementer. Tabellen viser, at der er forskningsgrupper tilknyttet alle uddannelsernes fagelementer, med undtagelse af nedenstående eksempler (Dokumentationsrapporten s. 9ff). Nogle af uddannelsens fagelementer varetages af forskningsmiljøer på andre institutter: - Modulet videnskabsteori er udviklet i samarbejde med Institut for Filosofi og Læring, men varetages af forskere fra miljøet bag uddannelserne (Dokumentationsrapporten s. 10). 26

30 - Tilvalgsfaget i kinesiske områdestudier varetages i et samarbejde mellem Institut for Sprog og Kultur og følgende institutter og centre: Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Research Center on Development and International Relations, Confucius Institute for Innovation and Learning at Aalborg University (Dokumentationsrapporten s. 13f) - Modulet Markedsvilkår, der undervises på kandidatuddannelsen i spansk varetages af Institut for Sprog og Kultur på basis af samarbejde med Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Forskergruppen Diskurs og samfund og Research Center on Development and International Relations. Enkelte moduler kan ikke relateres til et forskningsområde eller en forskningsgruppe: Modulet problembaseret læring, da det er udviklet som et fællesforløb for det humanistiske fakultet af forskere fra forskellige fagområder (Dokumentationsrapporten s. 9). Modulerne IT-værktøjer, Webdesign og databaser samt Multimedier, da modulerne betragtes som værkstedsfag (Dokumentationsrapporten s. 9, 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at det ikke fremstår klart i dokumentationsrapporten, hvilke forskningsområder de tre primære forskningsgrupper (jf. side 21 i denne rapport) har som fokus. Langt de fleste fagmoduler dækkes af flere forskningsgrupper, og de enkelte forskningsgruppers forskningsområder forekommer meget brede. Eksempelvis fremgår det af tabellen, som universitetet har udarbejdet, at forskergruppen Kommunikation og Kultur i Professionelle Sammenhænge har forskning inden for bl.a. organisationsledelse, forandringsledelse, semiotik, filosofi, medieteori og analyse, retorik, fagjournalistik og virksomheders PR. På mødet med ledelsen blev det fortalt, at forskningsgrupperne blev oprettet for nogle år siden med udgangspunkt i den forskning der allerede eksisterede. Det er op til den enkelte forskningsgruppe at beslutte, hvilke aktiviteter man vil fokusere på, men der udgives typisk antologier, afholdes seminarer og arbejdes med faglig sparring. Der findes forskningsenheder og forskningscentre, der går på tværs af forskningsgrupperne. Gælder for uddannelserne i engelsk, tysk og spansk Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af publikationslisterne, at forskerne der er direkte knyttet til uddannelserne i engelsk/tysk/spansk overordnet forsker inden for kultur, sprog og virksomhedskommunikation, men at det er uklart, om der overordnet er sammenhæng mellem de tre primære forskningsgruppers forskningsområder og uddannelsernes fagelementer. Gælder for uddannelserne i fransk Aalborg Universitet angiver i publikationslisterne(bilag 2k), at det er en enkelt forsker, der dækker forskningsområdet international virksomhedskommunikation og fransk. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at denne forskers forskningsområde ligger inden for diskurs og retorik, hvor franske forhold kun indgår som case. Forskningen er derfor kun delvist relevant for uddannelsens fagelementer. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at det ligesom for de øvrige uddannelser i international virksomhedskommunikation og sprog er uklart, om der overordnet er sammenhæng mellem de tre primære forskningsgruppers forskningsområder og uddannelsernes fagelementer. Akkrediteringspanelet bemærker, at en del af undervisningen på fransk varetages af VIP uden forskningsforpligtelse. På mødet med ledelsen blev der givet udtryk for, at der er udarbejdet en rekrutteringsplan for alle sprogfagene, men at der ikke er konkrete planer om at styrke forskningsmiljøet i fransk. Derudover blev det fortalt, at der på fakultetet er andre ansatte med forskningskompetencer inden for fransk, der kan allokeres hvis det bliver nødvendigt. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det ikke er sandsynliggjort at der er sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer. Det vurderes at én forsker udgør et sårbart forskningsmiljø og et snævert grundlag for at bære forskningsbaseringen af en bachelor og kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at det er kritisk, at ledelsen ikke har planer om at styrke forsk- 27

31 ningsmiljøet på fransk gennem rekruttering eller allokering af VIP med forskningskompetencer af relevans for uddannelserne i international virksomhedskommunikation og fransk. Forskningens samvirke med praksis Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelser Universitetet angiver ikke i dokumentationsrapporten, at forskningen samvirker med praksis Uddannelsens tilrettelæggere Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelser Bachelor og kandidatuddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog hører under et fælles studienævn. Medlemmer af studienævnet: lektor, ph.d. Jeanne Strunck, lektor, ph.d. Lise-Lotte Holmgreen, adjunkt, ph.d. Kersten Bonnén, lektor, ph.d. Lotte Dam (Dokumentationsrapporten s. 18) Lektor Lotte Dam er i dokumentationsrapporten anført som studienævnsformand og studieleder. På mødet med ledelsen blev det oplyst, at studielederfunktionen fremover varetages af lektor Malene Gram. I høringssvaret fremgik det skyldes omlægning af strukturen på Aalborg Universitet i forbindelse med skoledannelsens (jævnfør i øvrigt side 53 i denne rapport). Derudover er nedenstående fagkoordinatorer tilknyttet uddannelserne: Fagkoordinator engelsk: lektor, ph.d. Lise-Lotte Holmgreen Fagkoordinator tysk: lektor, ph.d. Aase Voldgaard Larsen Fagkoordinator spansk: lektor, ph.d. Rita Cancino Fagkoordinator fransk: lektor, ph.d. Jeanne Strunck (Dokumentationsrapporten s. 18) Ifølge universitetet blev der i forbindelse med sidste revision af studieordningerne for uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog nedsat et udvalg. Udvalget for bacheloruddannelserne bestod af: professor MSO, ph.d. Inger Lassen, lektor, ph.d. Jeanne Strunck, lektor,ph.d. Aase Voldgaard Larsen, lektor, ph.d. Lotte Dam Udvalget for kandidatuddannelserne bestod af: lektor, ph.d. Lise-Lotte Holmgreen, lektor, ph.d. Rita Cancino, lektor, ph.d. Jeanne Strunck, lektor, ph.d. Lotte Dam Udvalgene er ikke faste, og ved en kommende revision vil nye udvalg blive nedsat. 28

32 I bilag 2a-2h har universitetet vedlagt CV for alle de ovennævnte VIP er. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at alle bachelor- og kandidatuddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der er aktive forskere. VIP/DVIP-ratio Gælder for alle bacheloruddannelser Universitet har opgjort VIP/DVIP ratioen på bacheloruddannelserne for selve fagområdet samt fællesfagene (20 ECTS-point). Opgørelserne medregner også koordinatortimer (supplerende dokumentation 20. september 2010 og Bilag 2i). Akkrediteringspanelet bemærker, at en del af undervisningen, særligt inden for sprog og kulturforhold, varetages af VIP er uden forskningsforpligtelse. Således er 5 af de 24 VIP er der underviser på bacheloruddannelserne VIP er uden forskningsforpligtelse. Tabel 2.1. Bacheloruddannelsen - fællesfag: Vip timer VIP Årsværk DVIP timer DVIP årsværk VIP/DVIP ratio ,9 282,5 0,2 4,5 Kilde: supplerende dokumentation 20. september 2010 Tabel 2.2. Bacheloruddannelsen - engelsk Vip timer VIP Årsværk DVIP timer DVIP årsværk VIP/DVIP ratio 3110,5 1,9 1695,5 1 1,9 Kilde: supplerende dokumentation 20. september 2010 Tabel 2.3. Bacheloruddannelsen - tysk Vip timer VIP Årsværk DVIP timer 1481,5 0,9 0 0 Kilde: supplerende dokumentation 20. september 2010 Tabel 2.4 Bacheloruddannelsen Vip VIP timer Årsværk spansk DVIP timer 1534,5 0,9 0 0 Kilde: supplerende dokumentation 20. september 2010 DVIP årsværk DVIP årsværk VIP- VIP/DVIP ratio Kun dækning VIP/DVIP ratio Kun dækning VIP- Tabel 2.5 Bacheloruddannelsen - fransk Vip VIP DVIP DVIP VIP/DVIP timer Årsværk timer årsværk ratio 419,5 0,3 63 0,04 7,5 Kilde: supplerende dokumentation 20. september 2010 På det humanistiske hovedområde er den gennemsnitlige VIP/DVIP-ratio 2,40 på landsplan. Det fremgår af tabel 2.2 at VIP/DVIP-ratioen på bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation og engelsk ligger mindre end 25 % under hovedområdet på landsplan. På de øvrige sprog og fællesfagene er VIP/DVIP- ratioen væsentlig højere end gennemsnittet på hovedområdet. 29

33 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på bacheloruddannelserne i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder for alle kandidatuddannelser Universitet har opgjort VIP/DVIP ratioen på kandidatuddannelserne for selve fagområdet samt fællesfagene (50 ECTS-point). Opgørelserne medregner også koordinatortimer (supplerende dokumentation 20. september 2010 og Bilag 2i). Akkrediteringspanelet bemærker, at en del af undervisningen, særligt inden for sprog og kulturforhold, varetages af VIP er uden forskningsforpligtelse. Således er fire af de 16 VIP er, der underviser på kandidatuddannelserne, VIP er uden forskningsforpligtelse. Tabel 2.6 Kandidatuddannelsen - Fællesfag: Vip timer VIP Årsværk DVIP timer DVIP årsværk VIP/DVIP ratio 510 0, ,1 3 Kilde: supplerende dokumentation 20. september 2010 Tabel 2.7. Kandidatuddannelsen - engelsk: Vip timer VIP Årsværk DVIP timer DVIP årsværk VIP/DVIP ratio 591 0, ,1 4 Kilde: supplerende dokumentation 20. september 2010 Tabel 2.8. Kandidatuddannelsen - spansk Vip timer VIP Årsværk DVIP timer DVIP årsværk VIP/DVIP ratio 150 0, ,03 3 Kilde: supplerende dokumentation 20. september 2010 Universitet bemærker, at den seneste VIP/DVIP opgørelse for kandidatuddannelser i tysk og fransk er fra 2006 og baseret på en tidligere studieordning. Universitetet mener derfor ikke, at tallene giver et retvisende billede af situationen i dag, og har derfor ikke vedlagt dem. Universitetet har dog opgjort VIP/DVIP-ratioen for fællesfagene. På det humanistiske hovedområde er den gennemsnitlige VIP/DVIP-ratio 2,40 på landsplan. I tabellerne ovenfor fremgår det, at VIP/DVIP-ratioen for fællesfag, engelsk og spansk er højere end gennemsnittet på hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på kandidatuddannelser i engelsk og spansk i udstrakt grad undervises af VIP. Akkrediteringspanelet kan ikke vurdere VIP/DVIPratioen for tysk og fransk. Antal studerende pr. VIP Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelser Universitetet har opgjort studerende/vip-ratioen særskilt for bachelor- og kandidatuddannelserne men ikke fordelt på sprogene. Tabellerne nedenfor viser derfor antal ressourceudløsende studerende pr. 1. oktober 2009 gældende for alle otte uddannelser i international virksomhedskommunikation og sprog. VIP uden forskningsforpligtigelse indgår i opgørelsen. 30

34 Tabel 2.9. studerende/vip-ratio Vip Studerende antal antal bacheloruddannelserne Studerende VIP pr VIP årsværk Studerende årsværk ,1 5,0 167,5 33,5 Kilde: supplerende dokumentation 20. september 2010 Tabel studerende/vip-ratio - kandidatuddannelserne Vip antal Studerende antal Studerende pr VIP VIP årsværk Studerende årsværk ,5 0,6 26,8 44,6 Kilde: supplerende dokumentation 20. september 2010 Stud/VIPratio Stud/VIPratio I tabellerne fremgår det, at der er 9,1 studerende pr. VIP på bachelorniveau og 2,5 på kandidatniveau, hvilket sandsynliggør at de studerende har mulighed for en tæt dialog med underviserne. Akkrediteringspanelet kan dog ikke på baggrund af tallene vurdere, om der er væsentlige forskelle på tværs af sprogområderne. På besøget fremgik det, at der er en tæt dialog mellem studerende og undervisere, hvilket bl.a. skyldes at fagmiljøet er relativt småt. De studerende gav udtryk for, at de nemt kan komme i kontakt med underviserne. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder for alle bachelor- og kandidatuddannelser Universitetet har vedlagt en publikationsliste for forskere, der er tilknyttet uddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog. Publikationslisten er opgjort for perioden og omfatter antal peer reviewed artikler, videnskabelig bog/ antologi, videnskabelig rapport, bidrag til videnskabelige bog/ antologi og peer reviewed konferenceartikler. Gælder kun for bachelor- og kandidatuddannelsen i engelsk Tabel Forskningsaktivitet engelsk Kilde: Bilag 2k: Publikationer Tabel 2.11 viser forskningsaktiviteten for de tre forskere, der er tilknyttet uddannelserne i international virksomhedskommunikation og engelsk. Det fremgår af opgørelsen, at der er udgivet mere end én publikation pr. VIP pr. år, og at alle VIP er er aktivt publicerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til bachelor- og kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og engelsk, samlet set er af høj kvalitet. 31

35 Gælder kun for bachelor- og kandidatuddannelsen i tysk Tabel Forskningsaktivitet tysk Kilde: Bilag 2k: Publikationer Tabel 2.12 viser forskningsaktiviteter for de fire forskere, der er tilknyttet uddannelserne i international virksomhedskommunikation og tysk. Det fremgår af opgørelsen, at der er udgivet mere end én publikation pr. VIP pr. år, og at alle VIP er er aktivt publicerende. Akkrediteringspanelet bemærker, at én af de angivne forskere er gået på pension i 2010, men fortsat er tilknyttet institutionen med emeritus-status. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til bachelor- og kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og tysk, samlet set er af høj kvalitet Gælder kun for bachelor- og kandidatuddannelsen i spansk Tabel Forskningsaktivitet spansk Kilde: Bilag 2k: Publikationer Tabel 2.13 viser forskningsaktiviteter for de seks forskere, der er tilknyttet uddannelserne i international virksomhedskommunikation og spansk. Det fremgår af opgørelsen, at der er udgivet mere end én publikation pr. VIP pr. år, og at alle VIP er er aktivt publicerende. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet, som er knyttet til bachelor- og kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og spansk samlet set er af høj kvalitet. 32

36 Gælder kun for bachelor- og kandidatuddannelsen i fransk Tabel Forskningsaktivitet fransk Kilde: Bilag 2k: Publikationer Tabel 2.14 viser at forskeren, der er tilknyttet fransk, er aktivt publicerende. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at forskningen primært beskæftiger sig med generel kommunikation og diskursteori, og derfor kun i mindre grad kan siges at have en direkte sammenhæng med uddannelser med fokus på fransk virksomhedskommunikation. På mødet med ledelsen blev der givet udtryk for, at forskningens fokus var udtryk for, at forskeren måtte tilpasse sin forskning til det overordnede forskningsmiljø på instituttet. Akkrediteringspanelet finder på den baggrund, at det kun i nogen grad er sandsynliggjort, at forskningsmiljøet for fransk er af høj kvalitet, eftersom forskningen kun i begrænset omfang dækker uddannelsernes faglige fokus. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelserne i engelsk, tysk og spansk Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da det er uklart, om der er sammenhæng mellem de bagvedliggende forskningsgruppers forskningsområder og uddannelsernes fagelementer. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP er, at uddannelserne i udstrakt grad er tilrettelagt af VIP er, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er, og at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelserne er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen i fransk Akkrediteringspanelet vurderer at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, fordi det ikke er sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningsmiljøet i fransk er sårbart, og forskningen er kun delvist relevant i forhold til en uddannelse i fransk virksomhedskommunikation. Af samme årsag vurderer akkrediteringspanelet, at det kun i nogen grad er sandsynliggjort at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen er af høj kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP er, at uddannelsen i udstrakt grad er tilrettelagt af VIP er, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er, og at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne i engelsk, tyst og spansk Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da det er uklart, om der er sammenhæng mellem de bagvedliggende forskningsgruppers forskningsområder og uddannelsernes fagelementer. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP er, at uddannelserne i udstrakt grad er tilrettelagt af VIP er, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er, og at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelserne er af høj kvalitet.. 33

37 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen i fransk Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, fordi det ikke er sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningsmiljøet i fransk er sårbart, og forskningen er kun delvist relevant i forhold til en uddannelse i fransk virksomhedskommunikation. Af samme årsag vurderer akkrediteringspanelet, at det kun i nogen grad er sandsynliggjort at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen er af høj kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP er, at uddannelsen i udstrakt grad er tilrettelagt af VIP er, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er, og at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Dokumentation Dokumentationsrapporten s Bilag 2a: CV for Lektor Lise-Lotte Holmgren Bilag 2b: CV for Lektor Aase Voldgaard Larsen Bilag 2c: CV for Lektor Jeanne Strunck Bilag 2d: CV for Lektor Rita Cancino Bilag 2e: CV for Lektor Lotte Dam Bilag 2f: CV for Professor MSO Inger Lassen Bilag 2g: CV for Lektor Xing Li Bilag 2h: Antal publikationer Bilag 2i: SIV-timeforbrug 2009/10 centralt fag Bilag 2k: akkrediteringsrapport chinese Area Studies, Engelsk, Fransk, Fællesfag, Spansk, Tysk, Høringssvar modtaget 10. januar

38 Kriteriesøjle Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsernes faglige profil og niveau III: Gælder alle bacheloruddannelserne: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Gælder alle kandidatuddannelserne: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder for alle bacheloruddannelser Dimittender fra bacheloruddannelserne får ret til titlen bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation (Dokumentationsrapporten del 2, s. 48). Uddannelserne består af et centralt fag på 135 ECTS (sprogområdet) samt et tilvalg på 45 ECTS. I dokumentationsrapporten fremgår det, at bacheloruddannelsen er et afrundet, forskningsbaseret uddannelsesforløb, hvor den studerende opnår kompetencer til at håndtere problemstillinger inden for kommunikation i internationale virksomheder og organisationer (Dokumentationsrapporten s. 20). Som eksempel på overensstemmelsen mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens titel og navn, kan nævnes, at det i kompetenceprofilen under færdigheder fremgår, at dimittenderne bliver i stand til: selvstændigt at beskrive og formulere væsentlige problemstillinger inden for områderne sprog og kommunikation i virksomhedssammenhæng at kommunikere korrekt og klart både mundtligt og skriftligt om faglige problemstillinger på dansk og det eller de pågældende fremmedsprog at bearbejde, oversætte og selvstændigt udforme forskellige autentiske tekster i relation til virksomhedens interne og eksterne kommunikation at anvende teorier inden for erhvervsøkonomi, markedsføring og organisation i kulturel sammenhæng at anvende sin viden om de sociale, politiske, kulturelle og økonomiske forhold i de valgte sprogområder og i Danmark, fx i forbindelse med markedsføring og interkulturel kommunikation (Bilag 0a). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til uddannelsens titel og navn. Gælder for alle kandidatuddannelser Dimittender fra kandidatuddannelsen får ret til titlen cand.mag. i sprog og international virksomhedskommunikation Engelsk/Tysk/ Spansk/ Fransk (Dokumentationsrapporten del 2, s. 50). Kandidatuddannelsen er et afrundet forskningsbaseret uddannelsesforløb på 120 ECTS point, hvor den studerende opnår kompetencer på højt niveau til at håndtere problemstillinger inden for kommunikation i internationale virksomheder og organisationer (Dokumentationsrapporten s. 20f). Som eksempel på overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens titel og navn, kan nævnes, at det i kompetenceprofilen under færdigheder bl.a. fremgår, at dimittenderne bliver i stand til: 35

39 at planlægge og gennemføre projekter i forbindelse med virksomhedens dokumentations- og kommunikationsopgaver på baggrund af en forståelse af kulturelle forskelles betydning at analysere og udarbejde tekster til brug for virksomhedens eksterne kommunikation med anvendelse af passende (fremmed)sproglige og retoriske strategier at planlægge og gennemføre kampagner, fx informationskampagner, reklamekampagner og image/ brandingkampagner at udarbejde, bearbejde og vedligeholde materiale, som indgår i virksomheders interne, eksterne og offentlige kommunikation på dansk og på det valgte fremmedsprog at udarbejde og gennemføre sprog- og kommunikationspolitik for virksomheden/ organisationen (Bilag 0b) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder for alle bacheloruddannelser I dokumentationsrapporten sammenholder universitet bacheloruddannelsernes kompetenceprofil med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for bachelorniveauet. Nedenfor vises et udsnit af den skematiske oversigt, som universitetet har udarbejdet. Tabel 3.1 Sammenhæng mellem bacheloruddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen Kilde: Dokumentationsrapporten s. 21f. En systematisk sammenligning af kvalifikationsrammens typebeskrivelse og bacheloruddannelsernes kompetenceprofil viser, at der ikke er fuld overensstemmelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at det på baggrund af den viste kompetenceprofil er uklart om de studerende opnår at kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Gælder for alle kandidatuddannelser I dokumentationsrapporten sammenholder universitet kandidatuddannelsernes kompetenceprofil med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet. Nedenfor vises et udsnit af den skematiske oversigt, som universitetet har udarbejdet. 36

40 Tabel 3.2 Sammenhæng mellem kandidatuddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen Kilde: Dokumentationsrapporten s. 23f Ifølge universitetet tages der i oversigten udgangspunkt i uddannelsens formål og de almene kompetencemål (supplerende dokumentation, 20. september 2010). Akkrediteringspanelet noterer, at det ikke fremgår klart af den kompetenceprofil, der er vist i skemaet, at de studerende skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. I kompetenceprofilen der fremgår af studieordningen, angives det, at de studerende skal opnå viden om følgende fagområder: - sprog og kommunikation i den globale virksomhed, herunder sprog- og kommunikationspolitik - PR og kommunikation, herunder organisationskommunikation i offentlige medier og marketing - Interkulturel kommunikation (Bilag 0b) Akkrediteringspanelet vurderer, at det ikke præciseres, hvilket niveau for viden de studerende skal nå, ligesom det ikke indikeres, hvordan denne viden er baseret på højeste internationale forskning indenfor fagområdet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af kompetenceprofilen, at det er uklart, om uddannelsernes dimittender opnår et niveau, der svarer til niveauet for kandidatuddannelser i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for alle bacheloruddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da det på ud fra kompetenceprofilen er uklart om uddannelsernes dimittender opnår et niveau, der svarer til niveauet for bacheloruddannelser i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsernes kompetenceprofil og uddannelsens titel, navn og indhold. Samlet vurdering af kriteriet for alle kandidatuddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da det ud fra kompetenceprofilen er uklart om uddannelsernes dimittender opnår et niveau, der svarer til niveauet for kandidatuddannelser i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsernes kompetenceprofil og uddannelsens titel, navn og indhold. 37

41 Dokumentation Dokumentationsrapporten side Bilag 0a: Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation samt tilvalgsfagene, engelsk, tysk, spansk, fransk, IT og kommunikation, organisation og ledelse samt kinesiske områdestudier Bilag 0b: Studieordning for kandidatuddannelsen i engelsk, fransk, tysk sprog og international virksomhedskommunikation Supplerende dokumentation, 20. september

42 Kriterium 4: Uddannelsernes struktur og tilrettelæggelse Gælder alle bacheloruddannelserne: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Gælder alle kandidatuddannelserne: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Gælder for alle bacheloruddannelser De områdespecifikke adgangskrav for at blive optaget på bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog er en gymnasial uddannelse med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, historie, idéhistorie, eller samfundsfag på B. Derudover gælder følgende uddannelsesspecifikke adgangskrav: Engelsk: engelsk på A-niveau Tysk: tysk som fortsættersprog B-niveau eller begyndersprog A-niveau. Spansk: spansk på A-niveau Fransk: fransk som fortsættersprog B-niveau eller begyndersprog A-niveau (Dokumentationsrapporten s. 25). Ifølge universitetet tager undervisningen på 1. studieår udgangspunkt i adgangskravene for sproget, og det faglige niveau tilpasses efter, at de studerende forventes at have det højest mulige gymnasiale niveau i sproget (Dokumentationsrapporten s. 25). Undervisningen er tilrettelagt, så de grundlæggende kurser inden for sprog og sprogområder er placeret på 1. studieår, og der sker en udvikling og progression i undervisningen på de to semestre. Endvidere er der indlagt kurser, der ifølge universitetet giver de studerende en grundlæggende viden, som de kan bruge i deres videre studieforløb. Det gælder kurserne i problembaseret læring, interkulturel kommunikation og IT-værktøjer. Derudover skriver de studerende deres første projekt i modulet kultur- og samfundsforhold. (Dokumentationsrapport, s. 27) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og bacheloruddannelsernes faglige niveau. Gælder kun for kandidatuddannelser For at blive optaget på kandidatuddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog skal den studerende have gennemført en bacheloruddannelse i det pågældende sprog og international virksomhedskommunikation. Derudover er følgende bacheloruddannelser adgangsgivende: erhvervssprog og international erhvervskommunikation sprog og internationale studier sprog/økonomi-kombinationsuddannelser (Dokumentationsrapporten s. 25). Sidstnævnte bacheloruddannelser skal have fokus på sproglige kompetencer og sproglig korrekthed, for at de kan være adgangsgivende. Ifølge universitetet kan andre akademiske bacheloruddannelser også være adgangsgivende, hvis de har et væsentligt fremmedsprogligt indhold i det valgte sprog samt andre relevante kompetencer, og hvis ansøgeren godkendes af studienævnet (Dokumentationsrapporten s. 25). På mødet med de studerende gav de udtryk for, at der var en god overgang fra bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog til kandidatuddannelserne. 39

43 Ifølge universitetet er undervisningen på kandidatuddannelserne baseret på indgangsniveauet fra de studerendes bacheloruddannelser. På kandidatuddannelserne er der et skærpet niveau i de enkelte kurser, det forventes, at de studerende kan bringe deres viden fra bacheloruddannelsen i spil, og der stilles større krav til selvstændig akademisk tænkning og refleksion (Dokumentationsrapporten s. 28). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og kandidatuddannelsernes faglige niveau. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Gælder alle bachelor- og kandidatuddannelser Bachelor- og kandidatuddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog er tilrettelagt, så de består af obligatoriske og valgfri moduler. Modulerne kan bestå af flere kurser (f.eks. modulet fagkommunikation der består af kurserne teknisk fagkommunikation og juridisk fagkommunikation). Der kan dog også være sammenfald, så et modul består af ét kursus, og den samme benævnelse anvendes. På besøget fremgik det, at både bachelor- og kandidatuddannelserne er baseret på ideen omkring problembaseret læring, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at de studerende på de fleste semestre skriver et projekt som baserer sig på 1-2 kurser. I høringssvaret har universitetet præciseret at, på 3. semester skriver de studerende intet projekt. Ligeledes skal der kun skrives projekt på 4. semester i tilfælde af, at den studerende vælger ikke at tage på udlandsophold (høringssvar af 10.januar 2010). På besøget gav de studerende udtryk for, at projektarbejdet giver dem god mulighed for at specialisere sig og arbejde konkret med teori og metode. På side i denne rapport er vist skematiske oversigter over bachelor- og kandidatuddannelsernes struktur, herunder de moduler og kurser der indgår. Nedenfor er en mere detaljere beskrivelse af henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsernes elementer. Gælder for alle bacheloruddannelser Bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog er struktureret, så de studerende har et centralt fag, engelsk/tysk/spansk/fransk og derudover vælger ét blandt følgende tilvalgsfag: engelsk/ tysk/spansk/fransk, it og kommunikation, organisation og ledelse eller kinesiske områdestudier. De studerende skal vælge forskellige sprog som henholdsvis centralt fag og tilvalgsfag. Uddannelserne er tilrettelagt, så de studerende på de første tre semestre undervises i det centrale fag. På 4. semester har de studerende mulighed for at tage på udlandsophold eller gennemføre modulerne Markedsforhold og tilvalgsintroduktion. På 5. og 6. semester undervises de studerende i tilvalgsfaget, samt skriver bachelorprojekt indenfor det centrale fag, eventuelt med inddragelse af tilvalgsfaget. Ifølge universitetet betragtes tilvalgsfaget som et supplement til det centrale fag, hvilket understøttes af den valgte struktur, hvor der undervises i det centrale fag på uddannelsens første del (Dokumentationsrapporten s. 27). I tabellerne nedenfor fremgår modulerne, der indgår på bacheloruddannelsen som henholdsvis centrale fag og tilvalget samt modulernes ECTS-point og placering på uddannelsen (Dokumentationsrapporten s 26f). 40

44 Tabel 4.1. Det centrale fags obligatoriske moduler Kilde: Dokumentationsrapporten s. 26 Tabel 4.2. Valgfrie moduler hvoraf de studerende skal vælge ét Kilde: Dokumentationsrapporten s. 27 Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det er uklart om der er overensstemmelse mellem tilrettelæggelse, arbejdsbyrde og antal ECTS-point på de enkelte semestre. På bacheloruddannelsens 2. semester er arbejdsbyrden 25 ECTS-point, mens 3. semester udgør 35 ECT-point. På mødet med ledelsen blev det fortalt, at universitetet indgår i en proces omkring ECTS-labelling, der bl.a. skal bidrage til at sikre, at der ikke er for omfattende fagligt indhold i kurserne i forhold til de tildelte ECTS-point. Indenfor det centrale fag er undervisningen tilrettelagt, så de grundlæggende kurser inden for sprog og sprogområder (som f.eks. kurser i kultur- og samfundsforhold samt skriftlig og mundtlig sprogproduktion) er placeret på 1. og 2. semester, og der sker en udvikling og progression i undervisningen på de to semestre. På 3. semester bygges der videre på den viden, som de studerende har opnået på 1. studieår, og den bringes bl.a. i spil i modulerne fagkommunikation og interkulturel markedskommunikation. Som et konkret eksempel nævnes modulet Grammatik og skriftlig sprogproduktion på 1. og 2. semester, der har et mere almensprogligt indhold, hvor der fx trænes oversættelse, en disciplin, der i modulet fagkommunikation på 3. semester skal tilegnes specifikt inden for teknisk og juridisk fagkommunikation. Modulet sprog og sprogbrugsanalysen kan ifølge universitetet betragtes som et fag, der støtter op om de studerendes læring i de øvrige fag, da de får et øget kendskab til karakteristiske træk i forskellige tekstgenrer, der indgår i virksomheders og organisationers kommunikation, og de dermed opnår en øget viden og forståelse for erhvervssprog (Dokumentationsrapporten s. 27). På mødet med ledelsen blev det fortalt, at teori og metode bringes i spil i forbindelse med undervisningen i sprogfagene, hvor de studerende både lærer generel kommunikationsteori og specifik sprogteori. På 1. semester får de studerende i faget problembaseret læring en bred introduktion til forskellige metoder mens de på 2. semester lærer om interview og dataindsamling. De øvrige metoder tillæres i sprogfagene, og derudover 41

45 har de studerende mulighed for, at opøve deres metodiske kompetencer ved projektskrivning og i samspillet med vejlederen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har sandsynliggjort, at der er progression fra første til sidste semester på bacheloruddannelserne. Universitetet har udarbejdet en tabel, der viser eksempler på, hvordan modulernes fagelementer bidrager til at opfylde læringsmålene i bacheloruddannelsernes kompetenceprofil. Nedenfor vises et udsnit af tabellen, der illustrerer sammenhængen mellem kompetenceprofilens mål for færdigheder, og nogle af de fagelementer der bidrager til, at de studerende opnår færdighedsniveauet. Det fremgår bl.a., at projektarbejde spiller en central rolle for de studerendes tilegnelse af færdigheder (Dokumentationsrapporten s. 29f). Tabel 4.3. Eksempler på sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kilde: Dokumentationsrapporten s. 29f Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og bacheloruddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at fagelementernes læringsmål i studieordningen er formuleret på et overordnet niveau, hvilket betyder, at det ikke er entydigt, hvordan de bidrager til at opfylde læringsmålene i bacheloruddannelsernes kompetenceprofil. Med hensyn til frafald på bacheloruddannelserne, så har universitetet angivet frafaldet efter første studieår fordelt på de fire sprogområder. Tabel 4.4. Første års frafald på bacheloruddannelsen - engelsk Kilde: Dokumentationsrapporten s

46 Tabel 4.5. Første års frafald på bacheloruddannelsen tysk Kilde: Dokumentationsrapporten s. 34 Tabel 4.6. Første års frafald på bacheloruddannelsen - spansk Kilde: Dokumentationsrapporten s. 34 Tabel 4.7. Første års frafald på bacheloruddannelsen - fransk Kilde: Dokumentationsrapporten s. 34 Tabellerne viser, at frafaldet i et enkelt tilfælde, fransk 2006, er højere end landsgennemsnittet på hovedområdet. Generelt er frafaldet dog lavere end, eller på niveau med gennemsnittet på hovedområdet. På mødet med ledelsen blev det fortalt, at man på 1. semester har igangsat et forsøg med fuldt skema, der bl.a. har til formål at forebygge frafald. De studerende har fire hele arbejdsdage på campus hver uge, hvor de udover at deltage i undervisningen og et introducerende grammatikkursus laver skriftlige øvelser, forbereder sig til undervisningen i studiegrupper eller deltager i filmfremvisninger og foredrag med relation til fremmedsproget. Ifølge underviserne bidrager forsøget med fuldt skema til at synliggøre, at et studie tager tid, og at de studerende derfor ikke bør bruge for meget energi på erhvervsarbejde. Gælder kun for fransk På mødet med underviserne og de studerende blev det fortalt, at der er blevet etableret et forum, hvor de studerende fra bachelor- og kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og fransk og universitetets udvekslingsstuderende fra Frankrig og Belgien en gang om ugen mødes til sociale arrangementer. Det giver de danske studerende en anledning til at tale fransk, og derudover bidrager forummet til at skabe et miljø omkring fransk. Gælder for alle bacheloruddannelserne Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet via sin redegørelse for adgangskrav, faglig progression, frafald og sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil har sandsynliggjort, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer, der fremgår af kompetenceprofilen for bacheloruddannelserne. 43

47 Gælder for kandidatuddannelserne i engelsk, tysk og fransk Kandidatuddannelserne i international virksomhedskommunikation og engelsk/tysk/fransk består af henholdsvis obligatoriske og valgfri moduler. I tabellen nedenfor fremgår rækkefølgen af modulerne og deres ECTS-vægtning (Dokumentationsrapporten s. 28f). Tabel 4.8. Kandidatuddannelsens obligatoriske moduler Kilde: Dokumentationsrapporten s. 28 Tabel 4.9. Valgfri moduler på kandidatuddannelsen Kilde: Dokumentationsrapporten s. 28f Kandidatuddannelserne i tysk og fransk har ikke været oprettet de seneste år, men på besøget gav ledelsen udtryk for, at de obligatoriske fag vil blive udbudt, og at der vil være undervisere tilknyttet, hvis uddannelserne bliver oprettet de kommende år. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at disse uddannelser i praksis vil kunne gennemføres. Kandidatuddannelserne er overordnet set opbygget, så de studerende på 7. og 8. semester, gennemfører kurser på universitet, heriblandt to af de valgfrie moduler. På 9. semester gennemfører de studerende et projektorienteret forløb, som evalueres sammen med de studerendes kompetence inden for mundtlig sprogfærdighed og formidling. På 10. semester skriver de studerende speciale (Dokumentationsrapporten s. 28). På mødet med underviserne og ledelsen fremgik det, af kurserne på kandidatuddannelserne har et andet fokus end kurserne på bacheloruddannelserne. Fagene om virksomhedskommunikation på bacheloruddannelserne fokuserer på sprog, genrer og sprogbrug, f.eks. korrekt mailkorrespondance, mens fagene om virksomhedskommunikation på kandidatuddannelserne fokuserer på virksomhedens strategiske kommunikation, PR og virksomheden i en global kontekst. Ifølge universitetet opnår de studerende på kandidatuddannelsernes 1. studieår metodiske og praktiske kompetencer, der gør dem i stand til at gennemføre det projektorienterede forløb. På den måde sker der en progression mellem kurserne på 1. studieår og forløbet på 3. semester. Formålet med det projektorienterede forløb er, at de studerende opnår praktisk erfaring gennem arbejdet i en organisation eller virksomhed, lærer at koble teori og praksis samt arbejde med analytiske opgaver af anvendelsesorienteret karakter (supplerende dokumentation 1. oktober 2010 praktikguide s. 1). Den studerendes arbejdssted og arbejdsopgaver godkendes af uddannelsens praktikkoordinator, og det er et krav, at de opgaver, som den studerende skal løse, har et fremmedsprogligt eller interkulturelt indhold. Som afslutning på det projektorienterede forløb udarbejder den studerende, en hjemmeopgave formuleret på fremmedsproget, hvor teori og metode anvendes til at belyse en konkret problemstilling, der kan relateres til forløbet (supplerende dokumentation 1. oktober 2010 praktikguide s. 2f) I forbindelse med det projektorienterede forløb får den studerende tilknyttet en vejleder 44

48 på Institut for Sprog og Kultur, som godkender opgaveformulering og emnevalg, og fungerer som sparringspartner i forhold til indsamling af empiri samt valg af metode og teori. Derudover er vejlederen kontaktperson for den studerende ifm. det projektorienterede forløb (supplerende dokumentation 1. oktober 2010). Ifølge universitetet forberedes de studerende på specialet fra 1. studieår, idet de gøres opmærksomme på gældende tidsfrister og opfordres til at overveje specialeemne eller område. Ideen er at de studerende vha. input fra kurser og opgaveskrivning løbende skal spore sig mere og mere ind på det præcise emne. I januar måned afholdes et specialeseminar, hvor de studerende forberedes mere specifikt på specialeprocessen og på 10. semester tilbydes de studerende at deltage i seminarer (under titlen Journal Club ), hvor forskellige forskere præsenterer deres forskning, og hvor både speciale- og ph.d.-studerende har mulighed for at diskutere og få input til deres specialer/projekter. (supplerende dokumentation 1. oktober 2010). Universitetet har udarbejdet en tabel, der viser eksempler på, hvordan modulernes fagelementer bidrager til at opfylde læringsmålene i kandidatuddannelsernes kompetenceprofil. Nedenfor vises et udsnit af tabellen, som illustrerer sammenhængen mellem kompetenceprofilens mål for viden, og nogle af de fagelementer der bidrager til at de studerende opnår vidensniveauet (Dokumentationsrapporten s. 31). Tabel Eksempler på sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og kandidatuddannelsernes kompetenceprofil Kilde: Dokumentationsrapporten s. 31 Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kandidatuddannelsernes kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at fagelementernes læringsmål i studieordningerne er formuleret på et overordnet niveau, hvilket betyder, at det ikke er entydigt, hvordan de bidrager til at opfylde læringsmålene i kandidatuddannelsernes kompetenceprofil. 45

49 Gælder kun for kandidatuddannelsen i spansk Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation og spansk er struktureret lidt anderledes end de øvrige kandidatuddannelser. Den består dog også af henholdsvis obligatoriske og valgfri moduler. I tabellerne nedenfor fremgår rækkefølgen af modulerne og deres ECTS-vægtning (Dokumentationsrapporten s. 28f). Tabel Kandidatuddannelsens obligatoriske moduler - spansk Grammatik og lingvistik 7.sem. 10. ECTS-point Virksomhedens PR og strategiske 7.sem. 15 ECTS-point markedskommunikation Virksomhedens internationale kommunikation sem. 5 ECTS-point Markedsvilkår sem. 5 ECTS-point Virksomhedens kommunikation i en 8. sem. 10 ECTS-point interkulturel kontekst Praktikophold samt mundtlig sprogfærdighed og formidling på spansk 9. sem. 30 ECTS-point Kandidatspeciale 10. sem 30 ECTS-point Kilde: Dokumentationsrapporten s. 28f Tabel Kandidatuddannelsens valgfrie moduler - spansk Kilde: Dokumentationsrapporten s. 29 Kandidatuddannelsen er overordnet set opbygget, så de studerende på 7. og 8. semester, følger kurser på universitet, heriblandt to af de valgfrie moduler. På 9. semester gennemfører de studerende et projektorienteret forløb, og på 10. semester skriver de speciale. Indholdsmæssigt lægges der vægt på, at både Spanien og Latinamerika indgår i studiet (Dokumentationsrapporten s. 29). Det er de samme overvejelser vedrørende progression, projektorienteret forløb og specialeskrivning, der gør sig gældende for kandidatuddannelsen i spansk som for de øvrige kandidatuddannelser i international virksomhedskommunikation og sprog (jf. side i denne rapport) Universitetet har udarbejdet en tabel, der viser eksempler på, hvordan modulernes fagelementer bidrager til at opfylde læringsmålene i kandidatuddannelsens kompetenceprofil. Nedenfor vises et udsnit af skemaet, som illustrerer sammenhængen mellem kompetenceprofilens mål for viden, og nogle af de fagelementer der bidrager til, at de studerende opnår vidensniveauet (Dokumentationsrapporten s. 32). 46

50 Tabel 4.13 Eksempler på sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kilde: Dokumentationsrapporten s. 32 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kandidatuddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at fagelementernes læringsmål i studieordningerne er formuleret på et overordnet niveau, hvilket betyder, at det ikke er entydigt, hvordan de bidrager til at opfylde læringsmålene i kandidatuddannelsens kompetenceprofil. Gælder alle kandidatuddannelser Med hensyn til frafald på kandidatuddannelserne, så har universitetet angivet frafaldet på kandidatuddannelserne +/- internt studieskift fordelt på de enkelte sprog. Tabel Frafald på kandidatuddannelsen - engelsk Engelsk Optag Frafald Skift til anden Samlet frafaldsprocent Lands uddannelse på +/ - gennemsnit HUM internt studieskift Antal Antal Antal % + % % ,9 17,6 14 % % Kilde: Dokumentationsrapporten s. 34 Tabel Frafald på kandidatuddannelsen - tysk Kilde: Dokumentationsrapporten s

51 Tabel Frafald på kandidatuddannelsen - spansk Kilde: Dokumentationsrapporten s. 34 Tabel Frafald på kandidatuddannelsen - fransk Kilde: Dokumentationsrapporten s. 34 Det fremgår af tabellerne, at der i enkelte år er frafald, der er højere end landsgennemsnittet på hovedområdet. Universitetet bemærker, at det skal ses i sammenhæng med det lave optag, der er på nogle af uddannelserne. For at forhindre frafald fokuserer studienævnet på modtagelsen af de studerende, der kommer fra andre universiteter fx via introforløb. Derudover forsøger man at skabe en tæt kontakt mellem undervisere og studerende så de studerende føler sig tæt knyttet til miljøet og oplever et fællesskab på tværs af sprogretningerne (Dokumentationsrapporten s. 36). Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet via sin redegørelse for adgangskrav, faglig progression, frafald og sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil har sandsynliggjort, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer der fremgår af kompetenceprofilen for kandidatuddannelserne. Prøveformer Gælder for alle bacheloruddannelser I dokumentationsrapporten har universitetet anført, at følgende prøveformer benyttes på bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation og sprog: Skriftlig stedprøve Mundtlig stedprøve Skriftlig hjemmeopgave Caseprøve Synopsisopgave Projektprøve Afløsning I tråd med Aalborg Universitets læringskoncept, der har fokus på problembaseret læring, benyttes projektprøven i udstrakt grad: Det vigtigste formål med denne prøveform er at diskutere faglige problemstillinger og motivere den studerende til at begrunde en række valg og dermed nærme sig en praksissituation, hvor konkrete komplekse problemer behandles. Bredden og dybden i den studerendes viden vil fremgå dels af den 48

52 studerendes skriftlige bidrag til projektrapporten og dels af den efterfølgende diskussion i den mundtlige del af prøven. (Dokumentationsrapporten, s. 37). Til sammenligning benyttes den skriftlige og mundtlige stedprøve til at udprøve viden og færdigheder inden for afgrænsede og konkrete fagområder som i modulet Grammatik på 1. semester og modulet Videnskabsteori på 3. semester (Dokumentationsrapporten, s. 37) Universitetet har udarbejdet en tabel, der viser hvilke kompetencer fra bacheloruddannelsernes kompetenceprofil som de forskellige prøveformer udprøver. Tabellen er gengivet nedenfor. Tabel Sammenhæng mellem prøveformer og kompetencer på bacheloruddannelserne Kompetence selvstændigt at beskrive og formulere væsentlige problemstillinger inden for områderne sprog og kommunikation i virksomhedssammenhæng at anvende relevante teorier, værktøjer og metoder inden for uddannelsens faglige genstandsområder at indsamle og udvælge relevant information samt kritisk at strukturere og analysere de fundne data at kommunikere korrekt og klart både mundtligt og skriftligt om faglige problemstillinger på dansk og det eller de pågældende fremmedsprog Kilde: Dokumentationsrapporten s. 37 Prøveform Projektprøve, caseprøve, synopsis og portfolio Projektprøve, caseprøve og synopsis Projektprøve, caseprøve og synopsis Mundtligt: projektprøve (den mundtlige del), synopsis og mundtlig stedprøve. Skriftligt: projektprøve (den skriftlige del), skriftlig hjemmeopgave og skriftlig stedprøve Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i bacheloruddannelsernes kompetenceprofil. Gælder for alle kandidatuddannelser På kandidatuddannelserne er der færre prøver, og som prøveformer benyttes kun projektprøve og den skriftlige hjemmeopgave: Projektprøven er meget velegnet til dette niveau, fordi den giver mulighed for at udvise kompetencer i kritisk refleksion på højt niveau, såvel af teori som metode samt den valgte problemstilling. Den skriftlige hjemmeopgave er ligeledes velegnet, idet den studerende også her har mulighed for at demonstrere analytiske færdigheder samt sin egen kunnen på en ikke så fastlagt måde (Dokumentationsrapporten s. 37). Universitetet har udarbejdet en tabel, der viser hvilke kompetencer fra kandidatuddannelsernes kompetenceprofil, som de forskellige prøveformer udprøver. Tabellen er gengivet nedenfor. Tabel Sammenhæng mellem prøveformer og kompetencer på kandidatuddannelsen Kilde: Dokumentationsrapporten s

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: auu@auu.dk rektor@adm.auu.dk ml@adm.auu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Vedr. anmodning om ny bacheloruddannelse med den ansøgte titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i global business informatik

Vedr. anmodning om ny bacheloruddannelse med den ansøgte titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i global business informatik Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Sendt pr. e-mail: mrr@ubst.dk ubst@ubst.dk Indstilling om titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumrammer for

Læs mere

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark - ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i matematik Bacheloruddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i international

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i statskundskab. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 11. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 11. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi.

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Akkrediteringsrådet

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, spansk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik og administration.

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, engelsk

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Rådet traf på rådsmødet 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen.

Rådet traf på rådsmødet 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen. Aarhus Universitet Marianne Kjær Astrid Marie Gad Knudsen Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk, agk@au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Turnusakkreditering 2011-1 Turnusakkreditering, 2011-1 Publikationen er udgivet elektronisk

Læs mere

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 7102.

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 7102. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i samfundsfag. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i forvaltning

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalkemi Kandidatuddannelsen

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES OG ARTS Med

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kinastudier. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk rektor@cbs.dk ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i skat Masteruddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser

Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser Vejledning om akkreditering og godkendelse Forord... 3 Del 1... 8 Kriterium 1 Behov for uddannelsen... 8 Kriterium 2 Dimittendernes arbejdsmarkedssituation... 9 Kriterium 3 Uddannelsen er forskningsbaseret...10

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i energiteknologi Bacheloruddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i japanstudier (revideret

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i filosofi og videnskabsteori

Læs mere

Afgørelse. Copenhagen Business School Godkendelse af ny uddannelse

Afgørelse. Copenhagen Business School   Godkendelse af ny uddannelse Afgørelse Copenhagen Business School E-mail: cbs@cbs.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Copenhagen Business Schools (herefter:

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet. Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet.   Godkendelse af ny uddannelse Godkendelsesbrev Syddansk Universitet E-mail: sdu@sdu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets (SDU)

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kinastudier. Bacheloruddannelsen

Læs mere

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2013-2 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk auu@auu.dk

Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk auu@auu.dk Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk auu@auu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi med tilvalg Kandidatuddannelsen

Læs mere

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse) ACE Denmark Københavns Universitet Att. Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab Akkrediteringsrådet

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i voksenuddannelse Masteruddannelsen i voksenuddannelse (herefter

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkrediteringsrådet 26. marts 2010 Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i generel pædagogik Kandidatuddannelsen i generel pædagogik (herefter

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi med

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk)

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i journalistik. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i biokemi. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i japanstudier (revideret

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, engelsk

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, engelsk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, plj@adm.aau.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk)

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk) Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA.

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Godkendelsesbrev. Aarhus Universitet. Afgørelse om godkendelse af nyt udbud

Godkendelsesbrev. Aarhus Universitet.   Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Godkendelsesbrev Aarhus Universitet E-mail: au@au.dk Afgørelse om godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU)

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i etik og værdier i organisationer Masteruddannelsen i etik og

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i nordisk sprog og litteratur Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Bacheloruddannelsen i historie (herefter

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fransk

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fransk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fransk Kandidatuddannelsen i fransk godkendes

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr.

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i statskundskab Kandidatuddannelsen

Læs mere

Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser

Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser 1. udgave, december 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen 1. udgave, december 2009 Bemærk: Rammevejledningen

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi-erhvervsret Bacheloruddannelsen

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, hlp@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i matematik.

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i it-ledelse Kandidatuddannelsen i it-ledelse (herefter uddannelsen)

Læs mere