Klima miljø og Energi
|
|
- Astrid Magdalene Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima miljø og Energi Computer firmaer Computer Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Christine Johnsen Michael Jokil Samfundsfag: Jørn Christian Bendtesn Matematik: Jørn Christian Bendtesn Kom / it: Karl G Bjarnason Teknologi: Arne Wamsler Klasse 1.4. RTG Aflevering 03/12 09 Kl. 8:00 Side 1 af 43
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problembeskrivelse... 5 Indledning... 5 Problemobservation... 5 Problemtræ... 5 Problemanalyse... 6 Problemudkast... 6 Diskussion af mulige løsninger... 7 Krav til vores produkt... 8 Tidsplan... 9 Klima ændringerne Årsagerne Klima ændringerne Forsøgte løsninger på klimaproblemerne Internationalt et stort samarbejde Kyoto-aftalen Energicharteret Danmark tager sin tjørn Kyoto: Dansk energibesparelse: Virksomhederne Difko Dmt Den enkelte borger Forbedringer af computere og produktionen bag Producenterne og virksomhederne Hvad kan politikerne gøre: Oppositionen: Enhedslisten: Socialt folkeparti: Radikal venstre: Regeringen: Side 2 af 43
3 Venstre: Konservativ: Dansk folkeparti: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationers indflydelse Konklusion Samfundsfag Matematik om bærbare pc er Pc strøm kwh CO Skolens regnskab Konklusion Matematik Produkter Indledning Fra idé til virkelighed Formålet Kobbersolcelle Teori Udførelse Brombærsolcelle Udførelsen: Afprøvelsen Konklusion - Teknologi Kommunikation/It Indledning Kanylemodellen Produkt beskrivelse Formål: Medie: Udvikling: Resultater Konklusion Kom/it Endelig konklusion Kildeliste Side 3 af 43
4 Indledning Denne rapport er vores andet SO1 projekt. Den her gang handler det om klima, miljø og energi. Denne rapport indeholder en masse synsvinkler. Under de synsvinkler indgår: Teknologiske, matematiske, samfundsmæssige og nogle synsvinkler indenfor hvordan man publicerer sit produkt gennem eks. reklamer. Samfundsmæssigt ser vi på hvad årsagerne til CO 2 udslippet er, hvad konsekvenserne er, hvilke løsninger man har prøvet og hvad regeringen har gjort. Under det matematiske har vi fundet nogle data om hvor meget vi egentlig udleder og hvor meget vi nu kunne spare hvis vi forbedrede vores tankegang og handlinger. Teknologisk ser vi på vores egne løsninger, som vi så har lavet produkter ud fra. Vi har så valgt at forklare lidt om hvordan vi har bygget dem og hvor meget de udleder. Og indenfor publiceringen, ser vi på hvad der skal til, hvad vores produkter skal være og så hvordan vi lavede det. Side 4 af 43
5 Problembeskrivelse Indledning Rapporten er vores SO2. Rapporten er lavet i forbindelse med temaet Klima, energi og miljø. Problemobservation Vi er blevet informeret om emnet industriproduktet computer via. fælles brainstorm i klassen. Indenfor samfundet, er der nogle økonomiske aspekter og miljømæssige aspekter, fordi vi ødelægger nogle samfund når vi forurener for meget. Indenfor teknologi er det hvordan man udvikler og producerer en grønnere og mere miljømæssig computer. Problemtræ Side 5 af 43
6 Problemanalyse Vores problem er, at der bliver udledt alt for meget CO 2, så der sker radikale ændringer i vores klima. Der findes flere forskellige grunde til dette problem, men det vi vil beskæftige os med er hvordan computerfirmaerne og deres produkter påvirker vores miljø. Grunden til at det er et problem, eller det kunne gå hen og blive et, er, at computere er i konstant udvikling. Og når computere bliver hurtigere og bedre, kræver de også mere og mere strøm. Konsekvenserne af at computeren bliver ved med at udvikle sig, kan være at den kommer til at bruge meget mere strøm end den gør i dag, og derved også forurene så meget mere, for det er jo ikke kun én computer vi snakker om, men flere millioner. De bliver jo alle sammen gjort bedre og hurtigere. Der er dog også blevet udviklet produkter til computeren der er mere miljøvenlig end andre, bl.a. har western digital udviklet en harddisk der hedder green power fordi den bruger mindre strøm end normale harddiske. Det vi så helt specifikt kunne tænke os at beskæftige os med er hvor meget CO 2 computere i sig selv og computerfirmaerne udleder, og hvordan man kan mindske den udledning, og hvilke samfundsmæssige aspekter en computer har. Problemudkast Vi vil undersøge hvor meget CO 2 en computer udleder hvis vi anser at det kun er energi fra fossile brandstoffer og hvor meget strøm den bruger. Vi vil undersøge hvorfor man endnu ikke har lavet en lov om at gøre tingene så CO 2 neutrale så muligt og om det har noget at gøre med den regering vi har i dag? Hvad er regerings planer for at mindske CO 2 udslip? Vi vil undersøge hvordan vi kan løse CO 2 udslippet og hvordan vi kan gøre en et computerfirma mere miljø venligt. Vi vil kigge på om det kan lade sig gøre at køre et computerfirma på alternativ energi, og hvilken energi det kunne være. Side 6 af 43
7 Diskussion af mulige løsninger 1. Solkraft Solkraft er en god mulighed til at forsyne computernes producenter, men den er nok ikke ideel til at oplade en computer direkte. Den eneste mulige løsning kan være at have en stor solcelle stående udenfor med ledning ind til ens computer, dette ville dog være upraktisk, da man ikke bare kan tage en stor solcelle med sig alle vegne, da den kan være svær at transportere. 2. Vindkraft Det gode ved vindkraft er at det er billig grøn energi. I Danmark er vi specielt gode til at lave vindmøller, det førende firma inden for vind teknologi i Verden er jo Vestas som jo er et Dansk firma. Vindteknologi ville være en god løsning som alternativ energi til producenterne af computere fordi teknologien jo er grøn men det vil nok være lidt svært at bruge en vindmølle som oplader til computeren, da vindmøller jo er noget man ikke bare kan have i lommen. 3. Vandkraft Vandkraft er en god energikilde, dog ikke så effektiv i Danmark da vi ikke har så mange elve som i f.eks. Norge 4. Kinæstetisk kraft/motorisk kraft Kinæstetiskkraft vil ikke kunne betale sig da det ikke kan lave nok elektricitet nok til at køre noget som helst stort. Det ville dog godt kunne lade sig gøre på mindre ting som f.eks. en computer, så det er helt klart en løsningsmulighed til en oplader til en computer 5. Atomkraft Atomkraft er en meget ren energikilde, men risikoen for nedsmeltning og udnyttelse til A-våben er alt for stor, plus at man skal finde en måde at komme af med alt det radioaktive affald. Side 7 af 43
8 Krav til vores produkt Vedvare energi: Den må ikke udlede CO 2 da det skal være så CO 2 neutralt så muligt. Praktisk: Det skal være så praktisk så muligt. Og det skal være en nem løsning som ikke kræver de stor installations problemer. Pris: Det skal være en billig løsning så alle firmaer ser en god grund til at købe det. Produkt CO 2 udlede 1= meget CO 2 5=ingenCO 2 Praktisk 1= upraktisk 5=meget praktisk Pris 1= dyr 5=billig Vindmølle Vand kraft Motorisk kraft Sol celle I alt Grundet til vi har givet de disse karakter er Produkt CO 2 grund Praktisk grund Pris grund Vindmølle 5 Det er CO 2 neutralt 2 du kan ikke have en vindmølle i alle baghaver i industri kvarter og linen 2 Prisen er sikkert god. Men vis man skal købe en ny grund for at ligge vindmølle eller ligge en masse ledninger for at få den vedvare energi over Vandkraft 5 Det er CO 2 neutralt 1 det er næsten ikke muligt at havde vandkraft i Danmark Motorisk kraft 5 Det er CO 2 neutralt 1 det kræver folk og arbejdes kraft Sol celler 5 Det er CO 2 neutralt 4 det kan stå på taget da mange firmaer har store arealer af tag til firmaet 1 vi skulle igen transporter energien fra en kilde og vi placer ikke selv kilden 4 vis man bruger den rigtige løsning kan man få det billigt 3 det koster meget at installer en sol celle. Side 8 af 43
9 Tidsplan Aktivitet/uge ansvarlig Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Problemtræ alle p/u behovserkendelse alle p/u Problemformulering alle p/u p/u Informationssøgning alle p/u p/u Problemanalyse/behovsundersøgelse alle p p/u Rapport Rasmus p/u p/u p/u p/u p/u p/u p/u Rapport Christine p/u p/u p/u p/u p/u p/u p/u Rapport Michael p/u p/u p/u p/u p/u p/u p/u Samfundsfaglig analyse og principper for grafisk design p/u Matematiske modeller p/u u u Politiske bud på løsninger p/u Krav og skitser til den praktiske løsning p/u Delaflevering samfundsfag p/u deadline Forberedelse til udarbejdelsen af den praktiske løsning produkt p p/u Delaflevering matematik p/u deadline Forberede fernisering og arbejde med rapport p/u Samfundsfaglige elementer der skal indgå p/u p/u p/u Medieprodukt p/u Indledning p/u Side 9 af 43
10 Klima ændringerne Årsagerne I dette afsnit vil vi se på klima årsagerne, hvordan det nu er kommet så langt og vi vil ridse lidt op i grunden til klima problemerne. Man mener de er menneske skabt men nogen mener at grund ligger bag de store eksplosioner på solen og årsagen til den pludselige stigning af jordens temperaturer kommer fra de hede bælger der skabes når disse eksplosioner kommer frem eller at det bare er natur skabt. Og mener ikke at menneskerne kan gøre noget eller har gjort noget for klimaet. Andre mener det er menneskeskabt. Først har landbrug en stor del af skylden, dels på grund af deres dyrs metangas og på grund af deres mange maskiner. Vi har også vores store forbrug af fossile brændstoffer, til bl.a. biler og afbrænding til energi. Der er også det faktum at vi ikke bruger særlig mange penge på vedvarende energi i forhold til de fossile brændstoffer. Dette er grundene til mange mener det er menneske skabt. Vi i gruppen mener det er menneskeskabt men at naturen også kan havde spillet lidt ind. Vi vil gerne gribe mere fat i de to sidste med den vedvarende energi og at vi brænder meget fossile brændstoffer af. Der er nemlig en særlig forbinding mellem lige præcis disse to faktor. Den ene fremskynder nemlig den anden. Det at vi stadig bruger mere og mere energi i f.eks. Kina, gør at der skal brændes mere kul af. Det kan vi også se ved at der åbnes kulkraftværker i Kina om ugen 1. Grunden til vi fortsat skal brænde mere kul af er at vi ikke bruger så mange penge på de vedvarende energikilder. På den måde udleder vi en del mere CO 2. Det der sker når vi udleder CO 2 er vi øger det lag af drivhusgasser der er i atmosfærerne. Jo mere CO 2 vi har i atmosfæren jo flere af jordens infrarøde stråler fanges og holdes tilbage så temperaturen stiger. Vi kan undre os over grunden til at vi ikke bruger pengene til den vedvarende energi. Vi finder svaret hos regering som ikke ønsker at bruge penge på den vedvarende energi. Man kan se at Danmark nyder f.eks. en kæmpe indkomst i de fossile brændstoffer vi henter op fra Nordsøen. Dette er en af de store faktorer for en global opvarmning. Vi i Danmark følger nemlig de andre og lade vores økonomiske vækst stiger mens klimaet langsomt ryger ud af kontrol. Den fejl vi laver er vi ikke tænker på at passe på vores jord og kun på penge. Men som Al gore så fint siger det vi har denne vægt på den ene side har vi en masse guld bare! Jeg ville gerne eje sådan en gul bar. På den anden side har vi hele planeten i dette citat sætter han et fokus på planeten og den måde vi misbruger den uden at tænke på konsekvensen og som han selv siger vis vi ikke har nogen planet hvad gør vi så? (citaterne er oversat og ikke direkte citeret) 1 Jørn Sten Nilsens foredrag Side 10 af 43
11 Klima ændringerne Klimaændringerne har store konsekvenser, både for os, virksomheder og samfundet. Når vi udelukker store mængder drivhusgasser ligger drivhusgasserne sig som en dyne under vores ozonlag og holder varmen fra jordens udstråling inde. Når kloden bliver varmere får det store konsekvenser for os mennesker, både som en del af samfundet og forskellige virksomheder, men også som enkeltperson. Information d. 6. Oktober 2009, har opstillet et scenarie på hvordan det kunne gå helt til år Det hele starter med at klimatopmødet i København bryder sammen. Grunden til at det bryder sammen er at Kina ikke ville gøre noget for at nedsætte deres CO 2 -udledning hvis ikke vesten gjorde noget drastisk, for at nedsætte deres CO 2 -udledning. Dette går USA ikke med til og topmødet bryder sammen. Derefter går det ellers bare nedad, på grund af den manglende klimaaftale bryder EU s CO 2 -kvote system også ned på grund af at det forringer EU-landenes konkurrenceevne i forhold til lande uden for EU. Den økonomiske krise bliver også ved med at vokse, og oliepriserne stiger. Der kommer flere og flere klimaflygtninge, og værre og værre storme. Havene stiger så meget at ø-grupper som Maldiverne bliver lagt helt under vand, og der kommer mere og mere tørke. Det er et eksempel på hvad der kunne ske, kort fortalt. Dog mærker vi allerede nogle af effekterne på den globale opvarmning. Isen ved Arktis er allerede smeltet så meget, at det har været muligt at sejle hele vejen gennem det arktiske bælte, uden at støde på grund/is. Der er større hedebølger, den første oplevede vi i Europa år 2003, hvor mennesker døde af den 2. Det bliver for eksempel også sjældnere og sjældnere, at vi ser sne i Danmark. Helt konkret kommer der nok til at være dyrere olie- og elpriser. Virksomheder og måske også individet vil komme til at lide under finanskrisen, og samfundene i den verden vi kender i dag kan risikerer at bryde sammen. Som jeg allerede har nævn er der klimaflygtninge, men der vil nok bare komme mange flere end der er nu. Der kunne udbryde krig på grund af olie eller andre mangelvarer, og der ville nok også generelt være en større mistillid i vores verden. En anden problematik er også at det er I-landene der udleder mest CO-2, og det er U-landene det skader mest, med hensyn på tørke, oversvømmelser, tsunamier og lignende naturskabte katastrofer. Der er også problemet med at det er denne og den forrige generation der har udledt disse store mængder CO-2, men det er de næste generationer der kommer til at lide under det. 2 Information d. 6. oktober 2009 Side 11 af 43
12 Forsøgte løsninger på klimaproblemerne I dette afsnit vil jeg gerne se lidt på de forskellige initiativer der er blevet taget overfor de klimaproblemer vi har i dag. Både internationalt, politisk her i Danmark, Virksomhedernes og den enkelte borger. Internationalt et stort samarbejde Internationalt har vi gjort en del ting for at få disse klimaproblemer løst. Vi har lagt mange planer, som mange er med på. Men hvor meget har vi egentlig gjort? Her er et par at de initiativer der er blevet taget: Kyoto-aftalen Kyoto-aftalen er en international aftale, som har til formål at beskytte jordens klima. De lande, der tiltræder traktaten forpligter sig til at begrænse og senere reducere udledningen af CO 2 og fem andre drivhusgasser. Traktaten er en videreførelse af FN konventionen "United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)". Med Kyoto-protokollen har EU forpligtet sig selv til at nedbringe udledningen af vores drivhusgasser i perioden til et niveau, der ligger 8 procent under niveauet i år Danmark er med til at præge den internationale og europæiske energipolitik og fremme af danske energiteknologiske løsninger. Energi er højt på den internationale dagsorden. Energistyrelsen er med til at præge den internationale energipolitik og søger at fremme Danmarks internationale position og styrke eksportmulighederne for dansk know how og energiteknologiske løsninger i forskellige fora såsom EU, IEA, Energicharteret, OECD, FN, Nordisk Råd og IRENA samt gennem multilaterale og bilaterale aftaler. - Energistyrelsen Energicharteret Energi Charter Traktaten (ECT) er en multilateral traktat, som blev lavet lige efter det sovjetiske sammenbrud i de tidlige 1990 ere som et forsøg på at skabe en stabil energiforsyning og at øge investeringer i energisektoren i det, der tidligere var det sovjetiske imperium, og i Østeuropa 4. Udover denne hovedopgave med at sikre et stabilt investeringsklima så omfatter ECT også en forøgelse af energieffektiviseringsløsninger baseret af tillægsprotokollen om energieffektivisering og miljø (PEEREA 5 ). ECT og PEEREA blev underskrevet i 1994 og trådte i kraft i stater i USA, EU og traktaten Euratom 6 har underskrevet eller tiltrådt traktaten heriblandt Rusland, som ikke har godkendt traktaten COP15-10/ Energistyrelsen - 10/ Energy Charter Secretariat 10/ Folketinget 10/11-09 Side 12 af 43
13 Danmark tager sin tjørn Her i Danmark har vi snakket meget, diskuteret meget og vi har fundet frem til et par ting: Kyoto: Som bidrag til Kyoto-protokollen har vi, her i Danmark, forpligtet os til en reduktion på 21 procent af udledningen i forhold til niveauet i Regeringens vision er, at vi på længere sigt skal være 100 % uafhængig af fossile brændstoffer. Som led i denne plan arbejder vi på at reducere vores drivhusgasudledninger. Målet skal nås gennem nationale tiltag og via EU's kvotehandelssystem. Danmarks allokeringsplan: Dansk energipolitik står på tre ben: forsyningssikkerhed, klimahensyn og omkostningseffektivitet. Regeringens vision er et samfund uafhængigt af fossile brændsler - Energistyrelsen Regeringens vision er, at Danmark på sigt skal være 100 % uafhængig af fossile brændsler. Som led i denne vision arbejder Danmark på at reducere sine drivhusgasudledninger. I Kyoto-protokollen har Danmark forpligtet sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i perioden med 21 % i forhold til niveauet i Danmarks korrigerede CO 2 -udledning er faldet med over 13 % siden 1990 [2]. - Energistyrelsen Alle EU-lande skal forud for hver periode under Kyoto-protokollen lave en allokeringsplan 8. Dansk energibesparelse: En central del af vores energipolitik er energibesparelser og energieffektivisering, som gør at vi begrænser vores energiforbrug. Der er brug for store energibesparelser inde for alle områder. Vi skal bruge mindre energi i vores boliger, i virksomheder og der skal gøres en særlig indsats i de offentlige institutioner. I denne energipolitiske aftale er der fastlagt en del ambitiøse målsætninger for energibesparelsesindsatsen. De årlige energibesparelser skal være 1,5 procent af det endelige energiforbrug i 2006, det svarer til ca boligers energiforbrug. Derudover skal vi reducere bruttoenergiforbruget med 4 procent i 2020 i forhold til 2006 [3] Side 13 af 43
14 Virksomhederne Difko 9 Grøn strøm er fremtiden. Ikke mindst er det en stor fordel for miljøet og dermed for de næste generationer, at vi alle tænker på, hvordan vi anvender energiressourcerne. Derfor har Difko valgt at blive en grøn virksomhed. Difko har købt grønne certifikater, som svarer til hele virksomhedens elforbrug i Et grønt certifikat er et bevis for, at der er produceret én MWh CO2 fri strøm. Ved at købe grønne certifikater nu sikrer man leverance af CO2 neutral energi i fremtiden. Det er en længerevarende proces at skabe flere vedvarende energikilder, så det bør igangsættes hurtigst muligt. Dmt DMT EuroGros ApS er en grøn virksomhed. Vi tænker på miljøet i alle vores handlinger. Det gælder både, når vi planlægger belysning på kontoret, vælger biler til vores sælgere samt den helt store post, Grønne certifikater. En grøn profil er vigtig i denne tid. Men den skal også kunne dokumenteres. Ved køb af grønne certifikater får din virksomhed dokumentation for, at en mængde strøm, svarende til din virksomheds strømforbrug, kommer fra en danskejet og dansk produceret vindmølle. Dermed har den strøm, der er brugt på at producere din virksomheds produkter, været CO2 neutral. Det er ikke kun miljøet, der er den store vinder, når der tales om grønne certifikater. Din virksomheds investering i en grøn profil vil også kunne mærkes på bundlinjen. - RECS International når vi transporterer varer fra Italien til vore kunder i Skandinavien. Vi forsøger at transportere mest muligt gods på Jernbanen, og i dag er vi oppe på at over 80 % af godsmængden bliver transporteret på skinner Side 14 af 43
15 Den enkelte borger Det som den enkelte borger egentlig kunne gøre, er at lytte til alle de forskellige råd, som man får fra bl.a. Klima- og energiguiden 12. Hvis alle i Danmark tog det initiativ og valgte at slukke for sine maskiner på kontakten eller f.eks. tage kortere bade, så ville man ikke kun hjælpe miljøet og klimaet, men også din egen elregning. Så får du flere penge på lommen, og dem kan du så bruge på flere nye og mere effektive maskiner. Til sidst ender du med et stort overskud, som du så kan bruge på andre goder. Gode elvaner er vejen til en lavere elregning og et bedre klima. Langt de fleste familier kan skære 10 % af elforbruget væk uden at sænke komforten. Der er f.eks. op til kr. at spare på elregningen i en computers levetid, hvis du vælger en energieffektiv model. Reducér energiforbruget, når dine elapparater ikke er i brug. Sluk for kontakten på apparatet eller brug en elspareskinne. Så behøver du kun at slukke ét sted. Mange især ældre apparater har et højt standby forbrug. Det gælder ikke mindst IT-udstyr, tv og andet medieudstyr. En anden ting man kunne gøre, er at anskaffe sig en mere Co 2 -neutral bil. Den er godt nok lidt dyrere end en benzinbil, men du kommer meget hurtigt til at tjene pengene ind. Energimærkning af elektronisk udstyr giver dig mulighed for at vælge de mest energieffektive apparater. Der findes forskellige mærkningsordninger bl.a. Blomsten og Svanen, der er de europæiske og nordiske miljømærker Klima- og Energiguiden. I stedet for at betale i dyre domme for benzin, så kan du hælde madolie på tanken eller bare sætte den i stikkontakten. Men så er der selvfølgelig dem der siger: en miljø bil er grim, og så siger den ikke noget. Det skal den! Men der tager de så fejl. Tesla Motors 13, et firma i USA, producerer smarte elbiler. De er nu også begyndt at sælge deres biler her i Europa 14. Tesla Roadster :imagepanel:phot_link:1:ilinklistener:: Side 15 af 43
16 Forbedringer af computere og produktionen bag Producenterne og virksomhederne. Producenternes ideer om, hvad grøn it er, begrænser sig desværre for øjeblikket til pc'er, der bruger mindre strøm, CPU'er, der producerer mindre varme, og skærme, der har et lavere strømforbrug. På kun to år skulle virksomhederne kunne tjene investeringen på nye skærme ind, hvis de skifter de gamle strømslugende ud. Hvis grøn it skal batte noget, skal begrebet gøres meget bredere. I stedet for at falde for hurtige reklametrick, må vi se seriøst på, hvad det bør omfatte. Emnet er langt mere omfattende og kræver en grundig gennemgang af produktionen, brugen og bortskaffelsen af itapparater - og en gennemgang af apparaternes livsforløb - før man kan begynde at tale om grøn it 15. Dette initiativ er blevet taget verdenen over, da alle er med på at vi skal prøve at gøre computeren mere miljøvenlig, da den bliver brugt af alle. Et andet oplagt initiativ der lyder meget lovende er Cradle to Cradle (vugge til vugge) metoden. Cradle to Cradle går i korte træk ud på at vi designer vores levevis og moderne goder sådan, at vores affald bliver næringsstoffer for de kommende generationer af produkter, råmaterialer og alt levende. I stedet for at fremstille produkter der bliver til affald, der forurener og fylder på vores lossepladser i slutningen af deres levetid, så fokuserer vi på at designe med hele livscyklussen for øje. Det handler ikke om at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger mindre, men om at skabe produkter, huse, ja endda hele byer som aktivt bidrager til livscyklussen. For hvad den enkelte borger angår så er der ikke så meget man kan lave. Man kan købe en mere miljørigtig computer, men det er lidt svært da de som regel er dyrere. Ellers så kan man gøre som de fleste har. Nemlig at købe el spareskinner, som man sætter computeren og alle andre ting der bruges til den, til. Når man så slukker computeren, så behøver man ikke længere at tænke på at skulle slukke de andre ting. For det gør de nemlig selv Side 16 af 43
17 Hvad kan politikerne gøre: Vi kan se at politikerne kan gøre mange ting for at gøre klimaet en tjeneste. En ting man kunne gøre var at investere i vedvarende energi, og så lukke kulkraftværker. Men denne udvikling ligger så langt ude i fremtiden at man kan gøre mere drastiske ting. Man kunne forbyde kød produktion eller sætte høje skatter på, man kunne gøre offentlig transport gratis og sætte flere toge og lignende ind. Derefter kunne man sætte benzinpriserne op, for at tvinge bilister og andre der fører motoriserede køretøjer til at tage den offentlige transport. Men i stedet for give belønninger til de mennesker der kører i el- og brintbiler. Men det absolut bedste de kan gøre er at investere i vedvarende energi og sørge for at gøre alt så CO 2 -neutralt som muligt. F.eks. at gøre produktionen af computere helt CO 2 -neutral ved at ligge solceller på fabrikkernes flade tage. På denne måde vil firmaet være i stand til at producer egen energi. En af disse grunde til at de ikke vil udføre alt dette ligger nok i de økonomiske årsager. Hvis de forbød kødproduktionen ville vores store svine eksport jo gå til grunden og en af vores store økonomiske indtægter ville forsvinde og vi ville miste en masse penge. Også offentlig transport er en god indtægt da der kommer skatter ind. Vi ved vi har et problem men vi ønsker ikke at skade vores økonomi mere end højst nødvendigt. Side 17 af 43
18 Oppositionen: Enhedslisten: Enhedslisten er et grønt parti. Vi leverer realistiske klimapolitiske forslag, der er nødvendige i en tid, hvor klimaforandringer truer. Det gør vi f.eks., når vi kræver at staten opkøber og destruerer en CO 2 kvote hver eneste gang danskerne sammen sparer en CO 2 kvote. Eller ved at tage cyklen og lade bilen stå eller ved at slukke for stand by apparaterne - simpelt, effektivt og letforståeligt. Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, der tør sige, at klimakrisen ikke kan løses på kapitalismens vilkår - at vækst for vækstens skyld har spillet fallit. 16 Direkte citat. Som det ser ud nu virker det ikke som om partiet har de store muligheder for at fører det ud i livet de gerne vil. Men ud fra deres hjemmeside virker deres politik meget miljø venlig, men på grund af størrelsen og udbredelsen af partiet kan jeg ikke se hvor meget de virkelig ville gøre. Socialt folkeparti: SF vil arbejde for: En ny vindmøllepark på havet hvert andet år. Billigere og bedre kollektiv trafik. Energisparende forbrug gøres billigt - alle elpærer skiftes til sparepære 17 Direkte citat. Her ser vi jo at partiet gør en indsat for at få det med klimaet men også de har det svært da de ikke helt kan danner en regering men er et af de større partier. Socialdemokraterne: Danmark skal som det første land i verden være CO 2 -neutrale om 20år. Danmarks energisystem skal om 40 år være baseret på 100 % vedvarende energi og dermed være uafhængig af fossile brændsler som kul, gas og olie 18 Direkte citat. Sociale demokraterne ligger mere vægt på det offentlige velvære end miljø. De har også en da begge udsagn har den samme betydning bare forskellige udløbsdatoer. Radikal venstre: Vi skal tage ansvar for det globale klima og gå forrest med udviklingen af intelligente og bæredygtige teknologier. Vi ønsker at give et grønnere Danmark videre til vores børn og børnebørn. 19 Direkte citat. Partiet her er ikke længer et stort parti og har mistet mange mandater ved sidste valg så deres indflydelse er blevet betydelig minder. Men der ud over ligger de højere vægt på skole end miljøet. Jeg kan ud fra disse citater se her ville være større chance for at vi ville ku tvinge firma til at blive miljø venlig vis denne del af parti linjen sad på magten. Vi kan se på deres citater de er klar på miljøet er et problem som de ønsker at gøre noget ved. Til valget i november 2007 sagde Helle Torning at hun ønskede at en stor del af Dansk energi skulle komme fra vindmøller eller andet vedvarende energi. Som der skrives i citat over at A ønsker at gøre dansk energi skal være 100% vedvarende Side 18 af 43
19 Regeringen: Venstre: Danmark skal være et foregangsland når det kommer til at reducere CO2-udledningen. Vi skal gå forrest i internationale forhandlinger for at nå ambitiøse fælles mål. klimatopmødet i København i december er en afgørende milepæl på vejen. 20 Direkte citat Som regerings parti med et ikke særlig stort fokus på klima tror jeg ikke på dette citat. Også oppositionen mener venstre havde en slap miljø politik først efter den nye valg periode har de strammet op på det grønne område. Konservativ: Konservative er Danmarks grønne parti og vi ønsker at aflevere et grønnere Danmark end det, vi overtog. Vi vil videreføre miljø-milliarden og beskytte vandmiljøet. 21 Direkte citat. Som regerings parti med et ikke særlig stort fokus på klima tror jeg ikke på dette citat. Da en af deres mærke sager er laver skat, vi er ikke i stand til både at gøre klimaet beder og formindske vores skat. Dansk folkeparti: Ja. Vi skal passe på vores naturressourcer, og vi støtter de initiativer, der er sund fornuft. Men vi ønsker, at miljøpolitik skal føres ud fra reel viden og ikke ud fra modeluner. 22 Direkte citat. Dansk folkepartis er det eneste parti der ikke syndes at klima problemet er et problem. Som så tydeligt siger i citatet syndes de klima problemerne er en opreklemert løgn og de har også støttet videnskabsmænd, i dette års finnens opgørelse 23, der siger det de mener nemlig at klima problemet er natur skabt og ikke et større problem. Jeg kan ud fra citater se at den højere del af parti linjen ikke ville være villig til at tvinge firma til at bruge formuer på at lave et CO 2 venligt / neutralt produktion Samfundsfags lærer Jørn Side 19 af 43
20 Græsrodsbevægelser og interesseorganisationers indflydelse En måde de to forskellige organisation kan påvirke politikerne på er ved at skriv et forsalg og sende det ind til politikerne så de kan undersøge og kigge på det. En underskift indsamling der fortæller politikerne at så mange mennesker i befolkningen syndes ikke dette er en god ide, eller syndes det her er en dog ide. En anden måde er ved at lave civil ulydighed så som demonstrationer, som enten forhindrer et bygningsværk i at blive opført eller en tur op og ned af gaden. Et godt eksempel på det er Greenpeace der mange gange har sørget for at der ikke ku bygges mere ved kulkraftværker udvides osv. Og så er der også medierne. Der er mange måder at få fat i dem på. En demonstration en tale en happening en tilstrækkelig stor strike. Alle disse ting ville fange medierne og de ville sætte fokus på emnet for organisation og på den måde vække politikernes interesse. En kampagne betalt ind i media som reklamer kan også vække opmærksomheden. WWF er en kendt interesseorganisation. De bliver også støttet af staten til at køre deres arbejde. De har lavet en aftale med CODAN der skal udarbejde en forsikring med et klimavenligt profil 24. Det vil sige de har fremarbejdet en kampagne med CODAN. Nogen bruger også nettet som et basis for deres budskab. F.eks. har Danmarks naturfrednings forening en masse firmaer der støtter dem i deres kampagner, de har også krav til de forskellige kommuner der fortæller hvad de skal gøre. Så vis en organisation fanger folks opmærksomhed kan de spille en stor rolle. I København skal der være et klima topmøde vor organisation og bevægelser som Greenpeace og WWF vil optræde en del og prøve at fortælle de mange politiker der kun ser blødt på problemet vor stort dette problem endelig er. Politikerne er nemlig begyndt at løsne sig lidt og aftalerne er begyndt at gå galt. Vi kan se at politikerne ikke er villige til at gøre det nødvendige. Det er så her organisationerne skal ind og vise de ikke er tilfredse og det skal helst udvikle sig til at politikerne for gjort det der skal til Side 20 af 43
Klima miljø og Energi
Klima miljø og Energi Computer firmaer Computer Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Christine Johnsen Michael Jokil Samfundsfag: Jørn Christian Bendtesn Matematik: Jørn Christian Bendtesn Kom / it: Karl
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereSelvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til
solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller
Læs mereSolcelleranlæg. Solcelleanlæg
Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion
Læs mereKlima i tal og grafik
Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereGrøn energi i hjemmet
Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereKlimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan
Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereKlimabarometeret Januar 2012
Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereSamfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde
Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af
Læs mereToge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it
Toge rapport AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde Sammenarbejde mellem Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning: s.3 Problem
Læs mereSolenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.
Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereSOLCELLER energi for alle
SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs merePRIORITETSPAKKE Dit valg, din service
PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereBASISPAKKE Dit valg, din service
BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE
Læs mereOmnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening
Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereKlima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen
2009 Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen Vejledere: Jørn Bendtsen, Karl G Bjarnason, Bartek Warszawski og Arne Wamsler Niclas Larsen, Benjamin Christiansen, Helene Baadsgaard og Jens Nielsen Klasse
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereHvorfor tage bilen!...
Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereSiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET
Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes
Læs mereSOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT
SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereKLIMAPAKKE Dit valg, din service
KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereDesign Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5
Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mere14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma
14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereSOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT
SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig
Læs mere4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA
Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:
Læs mereEnergi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde
Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet
Læs mereDON T JUST STANDBY Sluk på stikkontakten når du ikke bruger dine elektroniske apparater.
VUC ROSKILDE DON T JUST STANDBY Sluk på stikkontakten når du ikke bruger dine elektroniske apparater. Rmedie14, Kommunikation/IT Eksamensprojekt. Ditte B Hansen 11-05-2015 Indholdsfortegnelse Indledning:...
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereComputer spil Kom it Roskilde teknisk gymnasium. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen, Michael Jokil og Christine Johnsen
Computer spil Kom it Roskilde teknisk gymnasium Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen, Michael Jokil og Christine Johnsen Vejleder Karl G Bjarnason 12-03-2010 Indhold Kanylemodel... 3 1.1Afsender... 3 1.2Indkodning...
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mere