Kommunal budgetredegørelse 2005

Transkript

1

2 Kommunal budgetredegørelse

3 Kommunal budgetredegørelse 2005 Kommuneinformation A/S 2004 KL 1. udgave, 1. oplag 2004 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneinformation A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S ISSN: ISSN: pdf Bestillingsnr Bestillingsnr pdf Ekspedition: Kommuneinformation A/S Sommerstedgade København V Tlf Fax Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden Kommuneinformations skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. 2

4 Forord Regeringen og KL indgik den 12. juni 2004 en aftale om kommunernes økonomi I lighed med de foregående år indeholdt årets aftale en henstilling til kommunerne om at holde skatten i ro. Endvidere blev de foregående års afdæmpede offentlige udgiftspolitik strammet yderligere op med en finansieret realvækst i serviceudgifterne på beskedne 450 mio. kr., svarende til godt 0,3 pct. Herudover indeholdt aftalen en niveaukorrektion som følge af udefrakommende merudgifter i 2004 i form af stigende udgifter til arbejdsskadeforsikring, produktionsskoler og en uforudset stor lønregulering pr. 1. april I modsætning til de to foregående år har det været klart vanskeligere for kommunerne at leve op til aftalen for Det gælder ikke mindst med hensyn til serviceudgifterne, der er steget med ca. 1 mia. kr. mere end forudsat i aftalen. Også på skattesiden kneb det, men her blev overskridelsen efter ihærdige anstrengelser i tiden op til den 15. oktober begrænset til 150 mio. kr. eller mindre end 1 promille af de samlede kommunale skatter. Den samlede vækst i serviceudgifterne fordeler sig med 0,5 mia. kr. til ældreområdet, 0,4 mia. kr. på folkeskoleområdet, 0,1 mia. kr. på grundtakstområdet og 0,6 mia. kr. på administrationsområdet. Den forholdsvis store vækst på administrationsområdet skyldes dels ændrede konteringsregler på ældreområdet, og dels at mange kommuner har afsat reserver til udgifter i forbindelse med de kommende kommunesammenlægninger. Endelig falder udgifterne på dagpasningsområdet med 0,1 mia. kr. Udgifterne til indkomstoverførsler er budgetteret 0,8 mia. kr. højere end forudsat i aftalen. Bruttoanlægsudgifterne på det skattefinansierede område er ca. 1,7 mia. kr. højere end forudsat under aftaleforhandlingerne. Men aftalen indeholder ikke som sådan noget om størrelsen af de samlede anlægsudgifter. 3

5 De øgede bruttoanlægsudgifter er finansieret ved øgede anlægsindtægter. Herudover balancerer budgettet med et likviditetsforbrug på 0,9 mia. kr. og større lån end forudsat. Denne publikation Kommunal budgetredegørelse 2005 indeholder en kort beskrivelse af de budgetter, der blev vedtaget i oktober Grundlaget er primært de budgetoplysninger, som kommunerne har indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og KL. Budgetredegørelsen er udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat. December 2004 Ejgil W. Rasmussen Peter Gorm Hansen 4

6 Indhold 7 Anmærkninger 8 Kommunernes økonomi i Skatten næsten uændret 19 Dagtilbud garanti for mere frit valg 25 Folkeskolen dyre danske skoleelever 32 Ældreområdet massivt løft i Grundtakstområderne på rette spor 48 Overførsler budgettets akilleshæl 59 Sundhed kommunerne står på spring 5

7 6

8 Anmærkninger Oplysningerne i Budgetredegørelsen vedrører primærkommunerne ekskl. Københavns og Frederiksberg Kommuner, medmindre andet er anført. Kommunerne på Bornholm indgår i oplysningerne til og med Fra og med budget 2003 indgår Bornholms Regionskommune med den primærkommunale andel af udgifter og indtægter. Der er anvendt budgettal for 2004 og 2005, mens der for tidligere år er tale om regnskabstal. Budgetterne for år 2005 er opgjort på baggrund af de oplysninger, som kommunerne har indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og KL i oktober måned. Regnskaberne for 2001 til 2003 og budgetterne for 2004 er opgjort ud fra Danmarks Statistiks oplysninger. Ved opgørelsen af realvæksten er der forudsat en pris- og lønudvikling på 2,57 pct. fra regnskab 2001 til 2002, 3,50 pct. fra regnskab 2002 til 2003, 3,38 pct. fra regnskab 2003 til budget 2004 og 2,45 pct. fra budget 2004 til budget Beløbene er angivet i 2005 pris- og lønniveau. Budget 2004 er herudover korrigeret for den højere end oprindeligt forudsete pris- og lønstigning, der er en følge af bl.a. reguleringsordningen. Der er foretaget korrektion for nye/ændrede opgaver i opgørelsen af de samlede nettodriftsudgifter og nettoudgifterne til service. Der er som hovedregel ikke foretaget korrektioner på de enkelte udgiftsområder, medmindre andet er bemærket i de enkelte kapitler. Danmarks Statistiks endelige opgørelse af budgetterne vil blive udsendt løbende i Kommunalstatistiske Meddelelser i løbet af

9 Kommunernes økonomi i 2005 Kommunernes budgetter for 2005 er på flere områder højere end forudsat i aftalen mellem KL og regeringen fra i sommer. Således ligger både serviceudgifterne, anlægsudgifterne og overførslerne noget højere end det niveau, der er finansieret via aftalen. Det betyder også, at der tilsvarende er skaffet betydeligt mere finansiering end forudsat i aftalen. Det drejer sig om kasseforbrug, lånoptagelse, selvbudgetteringsgevinst mv. KL-kommunerne budgetterer i 2005 med en realvækst i serviceudgifterne på 1,5 mia. kr. i forhold til et korrigeret budget 2004 svarende til en realvækst på 1 pct. Det er 1 mia. kr. mere end forudsat i aftalen, hvor realvæksten er sat til 450 mio. kr. KL drøfter på den baggrund med regeringen, hvorledes serviceudgifterne i højere grad kan bringes i overensstemmelse med det aftalte. Derimod er der enighed om, at aftalen om uændret skat er overholdt. Der er her kun en afvigelse på ca. 150 mio. kr. svarende til mindre end 1 promille af de samlede skatteindtægter. Udskrivningsprocenten for KL-kommunerne er således steget marginalt med 0,02 procentpoint fra 2004 til I budgettet for 2005 er kommunernes samlede nettodriftsudgifter på 168,6 mia. kr., fordelt med 141,8 mia. kr. til serviceområderne, 29,4 mia. kr. til indkomstoverførsler, mens forsyningsområdet budgetteres med et overskud på 2,6 mia. kr. 8

10 KL-kommunernes nettodriftsudgifter i budget 2005 fordelt på service, overførsler og forsyningsområder Mia. kr. Service 141,8 Indkomstoverførsler 29,4 Forsyningsområder -2,6 Nettodriftsudgifter i alt 168,6 Udviklingen på serviceområderne Fordelingen af kommunernes serviceudgifter er vist i figuren nedenfor. Én af hovedårsagerne til aftaleoverskridelsen er væksten i serviceudgifterne på ældreområdet, hvor der på hovedkonto 5 budgetteres med en vækst i forhold til budget 2004 på knap 0,5 mia. kr., så de samlede udgifter kommer op på 25 mia. kr. Hertil kommer, at der pga. frit-valgsordningen sker en kontering af myndighedsopgaver på hovedkonto 6 (administrationskontoen) på omkring 150 mio. kr. Dermed udgør den samlede vækst på ældreområdet omkring 0,6 mia. kr., svarende til 2,5 pct. 9

11 Det største serviceområde er folkeskolen, som med samlede udgifter på 33,6 mia. kr. udgør 24 pct. af de samlede kommunale serviceudgifter. På folkeskoleområdet budgetteres med en vækst på 0,4 mia. kr., svarende til 1,6 pct. Denne vækst i udgifterne indebærer, at udgifterne pr. elev er svagt voksende. I aftalen mellem KL og regeringen var der forudsat faldende enhedsudgifter som følge af væksten i antallet af elever, og stigningen kan da også for en stor dels vedkommende forklares med ændringerne i folkeskoleloven vedrørende bl.a. flere timer i dansk og matematik. Også i forbindelse med specialundervisningen af børn med vidtgående handicap ( 20.2-undervisningen) budgetteres med en vækst på 0,1 mia. kr., svarende til knap 3,4 pct. På grundtakstområderne kan spores en relativt lille vækst. Kommunerne budgetterer med at skulle bruge 19,2 mia. kr. i 2005 på området. Der er tale om en stigning på 140 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 0,9 pct. Børne- og ungeområdet står for et lille fald, mens voksenområdet står for en stigning. På dagpasningsområdet er der som forudsat i aftalen et fald i udgifterne mellem budget 2004 og budget 2005 på ca. 0,3 pct., svarende til et fald på 0,1 mia. kr. Dermed opretholdes uændrede enhedsudgifter, og udgifterne justeres således kun i takt med faldet i antal børn. Kommunernes udgifter til administration i budgettet for 2005 udgør 16 pct. af de samlede serviceudgifter. Det er en stigning i udgifterne i forhold til budgettet for 2004 på 0,6 mia. kr. Heraf skyldes de 0,2 mia. kr. dog udgifterne til myndighedsopgaver på ældreområdet, som allerede omtalt ovenfor. Herudover kan en del af væksten forklares med, at en del kommuner har afsat midler til finansiering af opgaver i forbindelse med den kommende opgave- og strukturreform. Skattestoppet nogenlunde overholdt Igen i år var overholdelse af skattestoppet et kardinalpunkt for regeringen i økonomiaftalen. Budgetterne for 2005 indebærer uændret skat. Der har under kommunernes budgetlægning været en tæt dialog mellem KL og de enkelte kommuner om forventningerne til skatteudskrivningen. Den indsamlede information har bidraget til, at kommunerne ændrede bebudede skatteforhøjelser. Udskrivningsprocenten for KL-kommunerne er steget med 0,02 procentpoint fra 2004 til 2005, når der tages højde for, at kommuner under administration 10

12 ikke skal regnes med i gennemsnittet. Udgiftsprocenten er således 20,77 pct. i budgettet for I 2005 sker der samtidig en mindre stigning i den gennemsnitlige grundskyldspromille for KL-kommunerne fra 13,45 til 13,55 promille. Samlet set er der tale om en stigning i det kommunale skatteprovenu i omegnen af 150 mio. kr., svarende til under 1 promille af de samlede kommunale skatteindtægter. Opbremsning af anlægsaktiviteten Budgettet for 2005 viser et fald i nettoanlægsaktiviteten på det skattefinansierede område i forhold til budgettet for I budgettet for 2004 var nettoanlægsudgifterne på det skattefinansierede område på 8,0 mia. kr., mens de i budget 2005 er faldet til 7,9 mia. kr. Der er tale om et fald på 2,5 pct. Tendensen afspejles også i bruttoanlægsudgifterne. Om end bruttoanlægsudgifterne på det skattefinansierede område stiger fra 2004 til 2005, er der en tendens til et lavere niveau end i tidligere år, jf. figuren nedenfor. 11

13 Denne opbremsning skal blandt andet ses i lyset af den anlægsgodkendelsesordning, som regeringen lancerede i forbindelse med Forårspakken i marts Udmøntningen af anlægsgodkendelsesordningen for budget 2005 har betydet et loft for anlægsbudgettet, som kun kan overskrides, hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkender det. Loftet er en opregning af overslaget for 2005, som det var opgjort i budget Denne ramme, der for nogle kommuner formentlig har været trang, kan have medvirket til, at bruttoanlægsaktiviteten er holdt på samme lave niveau som i Fortsat stigende overførsler Kommunernes budgetindberetninger for 2005 viser, at de samlede kommunale udgifter til overførsler fortsat stiger. I budgettet for 2005 udgør KL-kommunernes nettodriftsudgifter til overførsler i alt 29,4 mia. kr. I forhold til budgettet for 2004 er der tale om en stigning på 1,8 mia. kr. eller ca. 6,6 pct. Udgifterne til overførsler i budgettet for 2005 udgør knap 17 pct. af kommunernes samlede nettodriftsudgifter. Overførslernes andel af de samlede kommunale nettodriftsudgifter er dermed svagt stigende i forhold til budgettet for Den samlede kommunale balance Som det fremgår af tabellen nedenfor, udgør de samlede kommunale nettodriftsudgifter 168,6 mia. kr. Hertil kommer udgifter til anlæg på 11,2 mia. kr. og øvrige udgifter til fortrinsvis moms og øvrige finansforskydninger på 9,8 mia. kr. 12

14 Hovedoversigt i budget 2005 Mia. kr. Nettodriftsudgifter 168,6 Nettoanlægsudgifter 11,2 Moms, renter, øvrige finansforskydninger 9,8 Udgifter i alt 189,5 Skatter 146,3 Tilskud og udligning 38,0 Nettolånoptagelse 3,2 Forbrug af likvide aktiver 1,9 Indtægter i alt 189,4 Balance 0,0 Anm.: Tallene er afrundede. De summer derfor ikke nødvendigvis til totalerne Finansieringen udgøres primært af skatteindtægterne på 146,3 mia. kr., svarende til 77 pct. af de samlede indtægter. Heraf udgør indkomstskatten 124,9 mia. kr. Indtægterne fra tilskuds- og udligningssystemet er på 38,0 mia. kr. Kommunernes indsats for at overholde skattestoppet afspejler sig i lånoptagelsen og i forbruget af likvide aktiver. Disse to poster udgør således tilsammen 5,1 mia. kr. 13

15 Skatten næsten uændret Lige indtil den sidste kommune havde vedtaget sit budget og for nogle kommuner skulle der to andenbehandlingsrunder til var der spænding om, hvorvidt kommunerne overholdt henstillingen om uændret skat og dermed undgik sanktioner. Resultat af den kommunale budgetlægning for 2005 blev et beskedent merprovenu vedrørende indkomstskat, grundskyld og dækningsafgifter på forretningsejendomme på 150 mio. kr. Merprovenuet i den størrelsesorden fik ikke regeringen til at gribe ind og vedtage sanktioner. Forudsætningen for, at KL kan indgå en aftale om uændret skat, er, at der er en realistisk chance for, at kommunerne kan overholde henstillingen. Der har derfor forud for budgetvedtagelsen været indsamlet og udvekslet information om kommunernes forventninger til skatteudskrivningen, således at kommunernes mulighed for kollektivt at overholde skattestoppet blev større. Igennem hele budgetlægningsforløbet var der udsigt til en mindre skattestigning. Men kommunernes kollektive ansvar for at overholde aftalen om uændret skat viste sit værd, da budgetterne blev vedtaget. 14

16 Udviklingen i skatteprocent og grundskyldspromille Udskrivningsprocent 1 20,71 20,74 20,74 20,75 20,77 Antal kommuner med: Faldende udskrivningsprocent Uændret udskrivningsprocent Stigende udskrivningsprocent Samlet primære og amtskommunale udskrivningsprocent 2 32,48 32,55 32,58 32,66 32,68 Grundskyldspromille 3 13,39 13,25 13,33 13,45 13,55 1: I 2003, 2004 og 2005 er kommuner under administration ikke medregnet i den gennemsnitlige udskrivningsprocent. Bornholm opgjort som en regionskommune i 2002 og fremefter. 2: Inklusive Københavns og Frederiksberg Kommuner. 3: Kommuner under administration indgår ikke i 2004 og Anm.: Gennemsnitsudskrivningsprocenten for KL-kommunerne under ét (inkl. kommuner under administration) er 20,78 i 2005, hvor den i 2004 var 20,76 pct. Den gennemsnitlige grundskyldspromille for KL-kommunerne under ét (inkl. kommuner under administration) er 13,59 i 2005, hvor den i 2004 var 13,49 promille. Som det fremgår af tabellen, er udskrivningsprocenten for KL-kommunerne steget marginalt med 0,02 procentpoint fra 2004 til 2005, når der tages højde for, at kommuner under administration ikke skal regnes med i gennemsnittet. Dette resultat afspejles samtidig i antallet af kommuner, der har henholdsvis sænket og hævet udskrivningsprocenten, idet der i 2005 er 12 kommuner, som sænker udskrivningsprocenten, mens 41 kommuner hæver udskrivningsprocenten. Samtidig viser tabellen, at der i 2005 sker en mindre stigning i den gennemsnitlige grundskyldspromille for KL-kommunerne fra 13,45 til 13,55 promille. Normalt niveau for statsgaranti Budget 2005 er det tiende budget, hvor kommunerne har kunnet vælge mellem statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. De sidste fem år har valget desuden omfattet den kommunale ejendomsværdiskat. I 2005 er der 124 kommuner, som vælger statsgaranti. Dette svarer til niveauet de senere år, når der ses bort fra

17 Antal kommuner, der har valgt statsgaranti Antal kommuner, som har valgt statsgaranti Andel af kommuner, som har valgt garanti i pct. 46,5 39,6 39,0 63,6 46,1 Den statsgaranterede andel af udskrivningsgrl. i pct. 40,5 44,4 43,2 65,9 48, var et særligt år, idet hele 171 kommuner valgte statsgaranti. Det store antal kommuner hænger formentligt sammen med, at regeringen lige inden budgetvedtagelsen for 2004 valgte at nedjustere sit skøn for væksten i skattegrundlaget, men bibeholdt statsgarantien. I 2005 valgte regeringen at fastholde sit skøn for væksten i skattegrundlaget på niveau med garantien, hvilket forklarer, at antallet af kommuner, som har valgt garanti, igen er på et normalt niveau i Kommunerne vælger som hovedregel at budgettere med det udskrivningsgrundlag, som er størst det selvbudgetterede eller det statsgaranterede grundlag. Det betyder, at kommuner, der vælger statsgaranti, som hovedregel forventer en lavere vækst i udskrivningsgrundlaget end landsgennemsnittet. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering kan desuden være påvirket af, at mange kommuner fra 2002 til 2003 oplevede en uventet lav vækst i udskrivningsgrundlaget. Udviklingen kan have fået disse kommuner til at forfølge en mere forsigtig strategi og vælge statsgaranti. Dermed bliver de ikke efterreguleret i 2008, hvis det viser sig, at udskrivningsgrundlaget ikke har udviklet sig som forudsat. Danmarkskortet viser, at det især er kommunerne i Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Københavns Amt, der forventer en lavere vækst i udskrivningsgrundlaget end landsgennemsnittet, mens kommunerne i Århus og Frederiksborg Amter forventer en højere vækst end landsgennemsnittet. 16

18 Samtidig viser figuren, at kommunerne i Østdanmark ikke længere ligger i front, hvad angår forventningerne til væksten i udskrivningsgrundlaget. Mange hovedstadskommuner har således valgt statsgaranti i

19 De samlede kommunale indtægter Kommunernes samlede indtægter i budget 2005 udgør godt 179 mia. kr., hvoraf indtægterne fra indkomstskat udgør 69,7 pct., svarende til ca. 125 mia. kr. Den næststørste indtægtspost er tilskud og udligning, som udgør 21,2 pct. af de samlede indtægter, svarende til 38 mia. kr. For denne post er der desuden en stor vækst fra budget 2004 til budget 2005, som bl.a. skyldes balancetilskuddet i aftalen for 2005 på 5,2 mia. kr. Udviklingen i kommunernes indtægter Indtægter i mia. kr Forskel Forskel i pct. Fordeling i 2005 pct. Indkomstskat 120,8 124,9 4,1 3,4 69,7 Ejendomsværdiskat 6,6 6,7 0,1 1,3 3,7 Grundskyld 7,2 7,5 0,3 4,0 4,2 Pensionsafgifter 2,2 2,3 0,1 3,8 1,3 Selskabsskat 3,2 3,4 0,2 7,8 1,9 Andre skatter 2,7 1,4-1,2-45,7 0,8 Skatter i alt 142,7 146,3 3,6 2,5 81,6 Forbrug af likvide aktiver og netto renteindtægter 0,4 0,9 0,5 107,1 0,5 Netto lånoptagning 3,0 3,1 0,1 4,4 1,7 Tilskud og udligning 34,6 38,0 3,4 10,0 21,2 Udligning af moms -8,6-9,0-0,4 4,9-5,0 Indtægter i alt 172,1 179,3 7,2 4,2 100,0 En anden betydelig ændring fra budget 2004 til budget 2005 vedrører posten andre skatter. Denne post, som bl.a. dækker dækningsafgifter, frigørelsesafgifter, indkomstskat af statsinstitutioner, dødsboskat, efterregulering af tidligere år mv., faldt således med knap 46 pct. svarende til 1,2 mia. kr. mellem de to budgetår. Endelig sker der i budget 2005 en større finansiering via kasseforbrug svarende til et større kassetræk på 0,5 mia. kr. Samlet set vokser finansieringen med 7,2 mia. kr. fra budget 2004 til budget På trods af at lånedispensationsmulighederne i aftalen for 2005 er ringere end i aftalen for 2004, er nettolånoptagelsen i 2005 på niveau med Forklaringen herpå kan bl.a. være kommunernes omlægning af eksisterende lån og optagelse af lån til de brugerfinansierede områder, hvor der er automatisk låneadgang. 18

20 Dagtilbud garanti for mere frit valg Dagtilbudsområdet vil i 2005 være præget af adskillige lovændringer, der giver forældrene flere muligheder for frit valg af dagtilbud. Samtidig bliver det obligatorisk for kommunerne at have pasningsgaranti for børn op til skolealderen. Kommunerne står dermed over for nye udfordringer med at imødekomme de nye krav inden for de stramme økonomiske rammer. Antallet af børn i den pasningskrævende alder falder fortsat i 2005, hvilket afspejler sig i en reduktion i antallet af dagtilbudspladser. Udgifterne på området skønnes at falde tilsvarende. Det er dermed lykkedes for kommunerne at tilpasse kapaciteten til det faldende børnetal, hvilket også er en forudsætning i økonomiaftalen. Færre pladser til færre børn Ifølge budgetindberetningerne for 2005 forventer kommunerne et fald i det samlede antal dagtilbudspladser på ca i forhold til Antallet af pladser falder i dagtilbuddene for de små børn indtil skolealderen. Antallet af dagtilbud til børn i skolealderen forventes at være stort set uændret. Gennemsnitlige antal dagtilbudspladser Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Aldersint. Inst Fritidshjem Skolefritidsordninger Puljeordninger I alt Note: Tallene er skøn fra kommunernes budgetindberetninger 19

21 Antallet af børn i den pasningskrævende alder skønnes at falde i 2005 med børn, hvilket svarer til 0,9 pct. Udviklingen for de respektive aldersgrupper varierer dog fra kommune til kommune, hvilket betyder, at de enkelte kommuner står over for forskellige udfordringer. Uændrede enhedsudgifter Nettodriftsudgifterne til børnepasning forventes i 2005 at udgøre godt 22,5 mia. kr., hvilket er et fald på knap 0,1 mia. kr. i forhold til budget Nettodrifts- og anlægsudgifter til Børnepasning Nettodriftsudgifter, mia. kr. R2001 R2002 R2003 B2004 B2005 Dagtilbud 20,1 20,1 19,8 19,3 19,2 Skolefritidsordninger * 3,3 3,4 3,4 3,3 3,3 Børnepasning i alt 23,4 23,5 23,2 22,5 22,5 Vækst ift. året før, pct. 0,5 0,2-1,1-3,0-0,3 Nettoanlægsudgifter i alt, mia.kr. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,4 Noter: Udgifter på funktion 5.17 (særlige dagtilbud og særlige klubber) indgår i udgifterne til dagtilbud Udgifter til skolefritidsordninger er ekskl. private SFO I takt med at antallet af børn i den pasningskrævende alder har været faldende, har nettodriftsudgifterne til børnepasning siden 2002 udvist en svagt faldende tendens. Kommunerne har således levet op til målsætningerne i den økonomiske aftale om, at kommunerne skal tilpasse kapaciteten til et faldende antal brugere. De svagt faldende udgifter sammenholdt med det forventede fald i antallet af dagtilbudspladser i 2005 medfører, at de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. dagtilbudsplads i 2005 er stort set uændrede i forhold til budget Gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. dagtilbudsplads R2001 R2002 R2003 B2004 B2005 Nettodriftsudg. pr. plads i kr

22 At enhedsudgifterne har udvist en faldende tendens fra 2001 skyldes hovedsageligt en ændret pladssammensætning, idet kommunerne i denne periode har nedlagt pladser til de mindste børn og oprettet pladser i skolefritidsordninger. Da dagpleje- og vuggestuepladser er dyrere end SFO-pladser, har det medført, at enhedsudgifterne har været svagt faldende. Mange muligheder for frit valg og flere på vej Dagtilbudsområdet er generelt kendetegnet ved mange muligheder for frit valg. Mange kommuner giver forældrene mulighed for at skrive deres børn op til flere forskellige typer af dagtilbud, fx dagpleje, vuggestue, integrerede institutioner, selvejende institutioner eller puljeordninger. Der kan også i mange kommuner vælges mellem flere konkrete institutioner i kommunen. Derudover er der de senere år indført yderligere muligheder for frit valg: Muligheder for frit valg: Allerede gennemførte lovændringer Frit valg mellem offentlig og privat pasning ( 26) Tilskud til pasning af egne børn ( 26a) Frit valg over kommunegrænser Lovændringer på vej: Private leverandører af dagtilbud Frit valg af klubtilbud over kommunegrænser Der indføres et minimumstilskud i 26-ordninger De eksisterende muligheder for frit valg mellem offentlig og privat pasning samt tilskud til pasning af egne børn, der er trådt i kraft i henholdsvis 1998 og 2002, er tidligere beskrevet i Budgetredegørelse Frit valg over kommunegrænser Med virkning fra 1. januar 2004 fik forældrene mulighed for at vælge dagtilbud på tværs af kommunegrænser. I praksis fungerer det på den måde, at det tilskud, som hjemkommunen ville skulle give til en dagtilbudsplads i egen kom- 21

23 mune, nu kan gives som et tilskud til forældrene i stedet for. Dette tilskud er så med til at finansiere det valgte dagtilbud i en anden kommune. I forbindelse med budgetindberetningerne er kommunerne blevet bedt om at skønne over, hvor mange børn der vil blive passet over kommunegrænserne. Omkring børn forventes at benytte muligheden i 2005, hvilket svarer til ca. 0,5 pct. af antallet af dagtilbudspladser. Private leverandører af dagtilbud Der er fremsat lovforslag om private leverandører af dagtilbud (pengene følger barnet). Lovforslaget indeholder to hovedelementer: Lettere adgang for private leverandører til at oprette og drive daginstitutioner som privatinstitutioner og mulighed for, at private institutioner kan trække et eventuelt overskud ud af driften. Efter de gældende regler forudsætter etablering af dagtilbud en aftale med kommunen. Med lovforslaget behøver den private institution ikke at indgå en aftale med kommunen om driften. Kommunen skal godkende en privat leverandør, hvis denne lever op til de krav, der generelt stilles til daginstitutioner i kommunen. Det er således ikke længere alene op til kommunen, om en privat institution skal have mulighed for at blive oprettet. Kommunen skal stille samme krav til private institutioner, som der stilles til egne institutioner. Desuden skal kommunen give et driftstilskud samt bygningstilskud og administrationsbidrag pr. barn, der er optaget i private institutioner. KL er generelt tilhænger af friere valg mellem offentlige og private tilbud. KL mener dog, at lovforslaget på væsentlige områder ikke respekterer kommunernes mulighed for udgiftsstyring, og at der således er risiko for stigende udgifter på området. Frit valg af klubtilbud over kommunegrænser Det frie valg over kommunegrænser forventes at blive udvidet til også at gælde for klubtilbud efter serviceloven. Reglerne forventes at blive udformet svarende til reglerne om frit valg af dagtilbud over kommunegrænser. Som led i lovforslaget indføres også et minimumstilskud i forbindelse med valg af privat pasning efter 26. Tilskuddet skal herefter som minimum udgøre 75 22

24 pct. af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i et kommunalt dagtilbud i kommunen. KL støtter et friere valg af klubtilbud over kommunegrænser. I lovforslaget er der imidlertid elementer, som vil kunne vanskeliggøre kommunernes kapacitets- og udgiftsstyring. Erfaringerne fra dagtilbudsområdet har desuden vist, at der er et betydeligt omfang af administration i forbindelse med frit valg af tilbud på tværs. Med hensyn til indførelsen af et minimumstilskud til 26-ordninger mener KL, at det er unødvendigt og blot vil fordyre eksisterende pladser under ordningen. Pasningsgaranti bliver obligatorisk Antallet af børn på venteliste til et dagtilbud er nået ned på et historisk lavt niveau. Kun knap 500 børn stod på venteliste til et dagtilbud i oktober For bare 6 år siden ventede godt børn på et dagtilbud. Kommunerne har således stort set fået skabt det fornødne antal dagtilbudspladser. Disse tal skal ses i sammenhæng med, at 254 kommuner pr. 1. januar 2005 vil have indført pasningsgaranti efter servicelovens definition, hvilket er en stigning på fem kommuner i forhold til året før. Derudover tilbyder otte kommuner en anden form for pasningsgaranti til børn under skolealderen. Til trods for at antallet af børn på venteliste har været kraftigt faldende de senere år, og der nu kun er få børn på venteliste, har regeringen netop fremsat lovforslag om at gøre pasningsgaranti obligatorisk i alle kommuner. Det fremsatte lovforslag gør det obligatorisk for kommunerne at indføre pasningsgaranti for børn fra V år til skolealderen, jf. servicelovens 15a. Lovændringen indfases således, at der pr. 1. juli 2005 skal være pasningsgaranti fra 9 måneder og fra 1. juli 2006 fra 6 måneder. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for de anførte tidsfrister, skal forældrene have dækket udgifterne til privat pasning, dog maksimalt kommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for den pågældende aldersgruppe. Samtidig med indførelsen af obligatorisk pasningsgaranti får alle kommuner mulighed for at hæve forældrebetalingsandelen fra 30 pct. op til 33 pct., sådan som det allerede i dag er muligt for kommuner med pasningsgaranti. I 2005 forventes 235 kommuner at opkræve forhøjet forældrebetaling for et eller flere af deres dagtilbud, hvilket er fem flere end sidste år. Langt størstedelen over 23

25 90 pct. opkræver en forældrebetalingsandel på 33 pct. I praksis er forældrebetalingen dog mindre end 33 pct., fordi en del forældre får enten søskenderabat, nedsat forældrebetaling eller regulær friplads. Forældrenes reelle betalingsandel til skolefritidsordninger udgør således ca. 29 pct. i gennemsnit. På de øvrige dagtilbudsområder er andelen ca. 22 pct. Er uændrede enhedsudgifter fortsat realistisk? Kommunerne har i en årrække levet op til forventningerne på dagtilbudsområdet, dels med hensyn til at få skabt det fornødne antal pladser og dels med hensyn til den økonomiske styring. Det er lykkedes for kommunerne inden for de afsatte rammer at opfylde forældrenes forventninger og øgede behov for pasning. Kommunerne står dog over for store udfordringer i de kommende år. De skal således opfylde en række nye krav med hensyn til pasningsgaranti og øgede muligheder for frit valg af dagtilbud samtidig med at styringsmulighederne indskrænkes, og de stramme økonomiske rammer skal overholdes. Spørgsmålet er derfor, om målsætningen om uændrede enhedsudgifter fortsat kan opfyldes? 24

26 Folkeskolen dyre danske skoleelever KL-kommunerne budgetterer med udgifter til folkeskolen på 27,2 mia. kr. i 2005, svarende til en vækst i udgifterne på 0,4 mia. kr. eller 1,6 pct. i forhold til Imidlertid forventes elevtallet kun at stige med 0,6 pct. fra budgetår 2004 til budgetår 2005, hvilket betyder, at kommunerne under ét budgetterer med en stigning i udgiften pr. elev på 1,0 pct. Med andre ord har kommunerne i gennemsnit afsat 500 kroner mere pr. folkeskoleelev i 2005 end i Nettodriftsudgifter til folkeskolen R2001 R2002 R2003 B2004 B2005 Folkeskolens udgifter i mia. kr. (funk 3.01) 25,9 26,8 27,1 26,8 27,2 Realvækst i forhold til året før i pct. 3,7 3,3 1,0-1,1 1,6 Elevtallet (ekskl. vidtgående specialundervisning) Vækst i forhold til året før i pct. 1,7 1,9 1,6 0,5 0,6 Udgift pr. elev Realvækst i forhold til året før i pct. 1,9 1,4-0,6-1,5 1,0 Kilde: Udgifterne i er kommunernes regnskaber, mens 2004 og 2005 er kommunernes budgetter. De historiske elevtal for er fra Undervisningsministeriets elevdatabase. Elevtallet i 2004 og 2005 er baseret på Undervisningsministeriets landselevtalsprognose fra november 2004, der dækker hele landet. Elevtallet i KL-kommunerne er beregnet vha. en historisk nøgle. Elever, som modtager vidtgående specialundervisning, indgår ikke, da udgifter hertil opgøres separat. Den fortsatte vækst i elevtallet giver ellers et godt udgangspunkt for at realisere målsætningen om at nedbringe udgiften pr. elev. Udgiften til eksempelvis en ekstra elev (nr. 20) i klassen er ikke lige så høj som gennemsnitsudgiften for de 19 elever, der allerede er i klassen. I den økonomiske aftale om kommunernes økonomi for 2005 er det derfor ligesom i de foregående års aftaler en målsætning, at gennemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen skal nedbringes. 25

27 En stor andel af kommunerne, nemlig ca. 45 pct., forventer flere elever i kommunens skoler i næste skoleår. En lille andel af kommunerne forventer færre elever, og ca. 40 pct. forventer et uændret elevtal i forhold til Ud over udgifter til kommunens egne skoler har kommunerne også andre typer af udgifter til fx vidtgående specialundervisning, skolepsykologer, udgifter til privatskoler, efterskoler mv. Ser man på hele folkeskoleområdet under ét, budgetterer kommunerne med udgifter for i alt 33,6 mia. kr. Specialundervisning Også udgifterne til den vidtgående specialundervisning ( 20.2) stiger til næste år. Kommunerne budgetterer med udgifter på lige knap 2,0 mia. kr., hvilket svarer til en vækst på ca. 3,4 pct. i forhold til året før, altså en endnu højere vækst end på normalområdet. Næsten 20 pct. af kommunerne forventer i skoleåret 2005/2006 en nettohjemtagning af elever, der modtager vidtgående specialundervisning ( 20.2-elever). Dette indikerer på den ene side, at mange kommuner er i gang med at tilpasse specialundervisningen til den fremtidige opgavefordeling, hvor kommunerne selv skal varetage både den almindelige og den vidtgående specialundervisning. 26

28 På den anden side illustrerer tallene, at kommunerne står over for en væsentlig styringsopgave på skoleområdet, herunder specialundervisningsområdet, i årene fremover. Stigende udgifter på specialundervisningsområdet risikerer på sigt at udhule størrelsen af de ressourcer, der anvendes på normalsystemet. Gammeldags skolebøger og endnu mere undervisning Regeringen og KL har aftalt, at skolebøger skal prioriteres højt i I forbindelse med den økonomiske aftale blev der imidlertid ikke afsat konkrete ressourcer til en sådan opprioritering. Til trods herfor oplyser ca. 10 pct. af kommunerne i budgetindberetningerne, at de faktisk har truffet politisk beslutning om at opprioritere skolebøger i budget De danske skoleelever vil få flere undervisningstimer i 2005 end året før, hvilket kan være en forklaring på den stigende enhedsudgift på folkeskoleområdet. Der er generelt sket en forskydning mod et højere undervisningstimetal i forhold til budgetåret Dermed udbygges det i forvejen høje niveau for antallet af undervisningstimer. Det højere undervisningstimetal skal ses i lyset af folkeskoleforliget fra Forliget indebar bl.a. flere undervisningstimer, hvilket gradvist er ved at blive indfaset. 27

29 En større andel af kommunerne end i 2004 forventer således at ligge enten på folkeskolelovens vejledende timetal eller ligefrem over folkeskolelovens vejledende timetal i Tilsvarende er det en mindre andel end sidste år, som forventer at ligge under folkeskolelovens vejledende timetal dvs. enten på minimumstimetallet eller mellem minimumstimetallet og det vejledende timetal. Kommunerne tilpasser skolestrukturen Kommunerne arbejder løbende med at tilpasse skolestrukturen. Omkring 10 pct. af kommunerne forventer at tilpasse skolestrukturen i skoleåret 2005/2006 ved enten at nedlægge skoler, at sammenlægge skoler eller at gøre én eller flere skoler til såkaldte fødeskoler med eksempelvis kun klassetrin. Mange kommuner oplever imidlertid, at en tilpasning af skolestrukturen resulterer i oprettelsen af en fri grundskole i stedet. Selvom kommunen kun betaler 75 pct. af tilskuddet til frie grundskoler, er det alligevel en streg i regningen 28

30 i forhold til at udvikle en faglig og økonomisk bæredygtig skolestruktur i kommunen. KL har derfor rejst kritik af, at minimumskravene for skolestørrelse i forbindelse med etablering af frie grundskoler er for lave, og at reglerne reducerer kommunernes muligheder for at udvikle en bæredygtig skolestruktur. Regeringen har ikke umiddelbart ønsket at ændre reglerne, men der er dog enighed om at drøfte udviklingen som led i økonomiforhandlingerne for Kommunernes erfaringer fra sidste skoleår er, at der i over halvdelen af tilfældene er opstået en fri grundskole i kølvandet på en skolenedlæggelse. Hvor mange kommuner der afholder sig fra at foretage de nødvendige tilpasninger af skolestrukturen, fordi det må forventes, at en fri grundskole i stedet vil opstå, kan ikke umiddelbart opgøres. Høj prioritering af de fysiske rammer Kommunerne prioriterer moderniseringer, renoveringer og deciderede udvidelser af de fysiske rammer for eleverne højt i Kommunerne har således afsat knap 2,6 mia. kr. til anlægsudgifter på folkeskoleområdet. Selvom der er tale om et fald på ca. 10 pct. i forhold til året før, ligger anlægsaktiviteten stadig på et ekstraordinært højt niveau i Faldet i anlægsudgifter fra budget 2004 til budget 2005 afspejler dels, at lånepuljen har været overtegnet, hvorfor enkelte kommuner har reduceret deres budgetforslag dels, at man i en del kommuner er nået til vejs ende med om- og udbygning af folkeskolerne. Til deciderede nyopførelser af skoler er afsat 13 pct. af anlægsudgifterne i Til tilbygninger til allerede eksisterende skoler er afsat 21 pct. af anlægsudgifterne. Den største andel af anlægsudgifterne, nemlig 60 pct. af pengene, er afsat til gennemgribende renovering/modernisering af allerede eksisterende skoler. Der er naturligvis behov for renovering af nedslidte skoler. En række kommuner oplyser eksempelvis, at anlægsudgifterne er afsat til at give nedslidte faglokaler en tiltrængt fornyelse. Samtidig er der også behov for generelt at sikre mere tidssvarende rammer. Undervisning anno 2005 giver andre behov for fysiske rammer end for 10 eller 29

31 20 eller 30 år siden. Modernisering af skolerne sker bl.a. med henblik på at indføre afdelingsopdelte skoler fx i afdelinger med klasse, klasse og klasse. Ligeledes tilpasser mange kommuner skolerne, så de bliver mere egnede til forskellige former for holdundervisning. Fordelingen af anlægsudgifter i 2005 Andel af de samlede bruttoanlægsudgifter i pct. Opførelse af nye skoler 13 Tilbygning til eksisterende skoler 21 Gennemgribende renovering/modernisering 60 Andet 6 Kilde: Baseret på indberetninger fra 226 kommuner. I den økonomiske aftale for 2005 er der afsat en lånepulje på 800 mio. kr. til folkeskoleområdet. Kommunerne ansøgte imidlertid om at låne 1,4 mia. kr. til anlægsinvesteringer på folkeskoleområdet. Behovet overstiger altså den afsatte lånepulje. Der er derfor kun 50 pct. lånefinansiering af de første 4 mio. kr., og ca. 23 pct. af resten af anlægsudgifterne til folkeskoleområdet. Også i de foregående år har der i de økonomiske aftaler med regeringen været særlig låneadgang til skoleanlægsudgifter. I 2001 og 2002 lød aftalen på 50 pct. og i 2003 på 40 pct. I 2004 oversteg kommunernes lånebehov til folkeskolen imidlertid den pulje på 1,1 mia. kr., der var afsat, således at der kun blev lånefinansiering til 50 pct. af de første 6 mio. kr. og ca. 33 pct. af det overskydende beløb. 30

32 Anlægsaktiviteten på folkeskoleområdet har altså i flere år ligget på et meget højt niveau. Der er enighed mellem regeringen og KL om, at der fortsat er et renoveringsbehov på folkeskoleområdet. Da elevtallet forventes at falde fra 2008, er der også enighed om en gradvis normalisering af anlægsaktiviteten. 31

33 Ældreområdet massivt løft i 2005 Kommunerne prioriterer servicen for de ældre meget højt i budgetterne for De kommunale budgetter viser således en realvækst på ca. 2,0 pct. fra budget 2004 til budget 2005, svarende til ca. 500 mio. kr. Kommunerne målretter altså en meget stor del af servicevæksten i 2005 til samfundets ældste grupper, helt i tråd med politikerne på Christiansborg, som også prioriterer de ældre højt i disse år. I forbindelse med finansloven for 2005 forøges den såkaldte ældrecheck således endnu en gang. Udgifterne i budget 2005 De samlede udgifter til ældreservice udgør ca. 24,7 mia. kr. i Dette udgør en real stigning på ca. 340 mio. kr. fra budget Hvis man herudover tager højde for, at der i de foregående år er omkonteret udgifter fra ældreområdets konti til administrationskontoen (se boks), er den reelle stigning i udgifterne til ældreservice og myndighedsopgaver forbundet hermed fra budget 2004 til budget 2005 i størrelsesordenen 500 mio. kr. Det svarer til 2,0 pct. eller ca. 400 kr. mere pr. 67+-årig, selv når der tages højde for, at antallet af 67+-årige stiger fra 2004 til Omkonteringer på ældreområdet Fra regnskab 2004 er der gennemført en konteringsændring på ældreboligområdet, som betyder, at udgifter til renter og afdrag på kommunale ældreboliger ikke længere skal konteres på ældreområdets konti, men på hovedkonto 7 og 8. Det vurderes, at der som følge heraf er flyttet ca. 370 mio. kr. fra ældreområdets konti til hovedkonto 7 og 8 i budget Budgettallet for 2005 er korrigeret herfor. Herudover har indførelsen af frit leverandørvalg medført en skarpere opdeling i myndighedsopgaver og leverandøropgaver, hvilket har betydet, at kommunerne har flyttet udgifter til visitatorer mv. fra ældreområdets 32

34 konti til hovedkonto 6 (administration). Kommunerne skønner, at der fra regnskab 2001 til regnskab 2003 er omkonteret ca. 220 mio. kr., og at der i 2004 omkonteres yderligere omkring 150 mio. kr. I nedenstående tabel er der korrigeret for denne udvikling ved at medtage udgifter både til egentlig ældreservice og til myndighedsopgaver forbundet hermed (visitation mv.). Udgifter til ældreservice R2001 R2002 R2003 B2004 B2005 Nettodriftsudgifter, mia. kr. 24,3 24,4 24,5 24,3 24,7 Realvækst i forhold til året før, pct. 0,6 0,4-0,9 1,4 Nettodriftsudgifter, mia. kr. (inkl. myndighedsopgaver) 24,3 24,4 24,7 24,5 25,0 Realvækst i forhold til året før, pct. 0,6 1,2-0,9 2,0 Udgifter pr. 67-årig og derover (i kr.) 38,9 38,9 39,2 38,5 38,9 Note: Tallene vedrører kun udgifter for 67+-årige. Oplysningerne fra 2004 og 2005 stammer fra kommunernes budgetindberetninger. Tallene fra 2001 til 2003 er korrigerede for udgifter til under 67-årige. Tallene er endvidere korrigeret for en konteringsændring vedrørende kapitaludgifter til ældreboliger. Selv om det generelle billede altså er, at ældreudgifterne stiger markant i 2005, er der dog også kommuner, som er nødt til at sænke serviceniveauet på ældreområdet for at kunne få budgetterne til at nå sammen. Således angiver knap 20 pct. af kommunerne, at de budgetterer med et faldende udgiftsniveau på ældreområdet, mens omkring 35 pct. angiver et stigende udgiftsniveau (udgifter pr. ældre). Kommunerne fik fra 2002 og frem et statsligt tilskud på 500 mio. kr. til implementering af ældrepakken (primært frit valg) og til et generelt løft af ældreområdet. I forbindelse med indgåelsen af den økonomiske aftale for 2005 opstod der landspolitisk en debat om, hvorvidt kommunerne havde brugt pengene fra ældrepakken som tilsigtet. Derfor blev det indskrevet i økonomiaftalen for 2005, at der skulle tilvejebringes et bedre grundlag for vurderingen af udviklingen i ældreudgifterne. I efteråret 2004 gennemførte en række ministerier og KL sammen en undersøgelse, som bl.a. afdækkede omfanget af omkonteringer fra 33

35 hovedkonto 5 til 6. Undersøgelsen dokumenterede, at kommunerne fra regnskab 2001 til regnskab 2003 under ét havde øget udgifterne som følge af ældrepakken med ca. 500 mio. kr. KL har imidlertid hele tiden anført, at det korrekte udgangspunkt for en vurdering af ældrepakken bør være budget 2001 og ikke regnskab 2001, fordi regnskab 2001 ikke var kendt, da aftalen om ældrepakken blev indgået. Hvis man tager udgangspunkt i budget 2001, har kommunerne øget udgifterne med ca. 675 mio. kr. frem til regnskab Og med den yderligere stigning i ældreudgifterne, der er budgetteret med i 2005, bør der være sat en effektiv stopper for kritikken af, at kommunerne ikke har brugt tilskuddet fra ældrepakken efter hensigten. Flere hjemmehjælpstimer i 2005 Kommunerne forventer, at antallet af leverede hjemmehjælpstimer pr. uge stiger med 1,6 pct. fra 2004 til Samtidig forventes det, at antallet af hjemmehjælpsmodtagere stiger med godt personer fra 2004 til 2005, svarende til en vækst på 3,5 pct. Set i forhold til at antallet af ældre på 67 år og derover stiger med 1,0 pct. fra 2004 til 2005, ser det ud til, at både andelen af hjemmehjælpsmodtagere pr. ældre og antallet af hjemmehjælpstimer pr. ældre er stigende fra 2004 til Det gennemsnitlige antal timer pr. modtager forventes derimod at falde lidt fra 2004 til Antal hjemmehjælpsmodtagere mv Antal 67 årige og derover (i 1000) Antal modtagere af personlig og praktisk hjælp (i 1000) Antal leverede timer pr. uge (i 1000) Modtagere i pct. af 67+-årige 29,5 30,2 Gennemsnitligt antal timer pr. uge pr. 67+-årige 1,5 1,5 Gennemsnitligt antal timer pr. uge pr. modtager 5,0 4,9 Kilde: Kommunernes budgetindberetninger for

36 Status på frit leverandørvalg I 2005 går kommunerne ind i det tredje år med frit leverandørvalg. Selv om det største arbejde med at implementere fritvalgsordningen er overstået, kræver den løbende administration af ordningen fortsat mange ressourcer. Den ovenfor omtalte undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet viste da også, at kommunerne fra regnskab 2001 til regnskab 2003 har øget administrationsudgifterne som følge af frit leverandørvalg med omkring 130 mio. kr. Og undersøgelsen indikerer, at en del kommuner fortsat oplever stigende udgifter til administration, dels fordi antallet af private leverandører og brugere, som vælger private leverandører, fortsat er stigende, og dels fordi en række kommuner har benyttet den lovbestemte dispensation for frit leverandørvalg, som kunne gælde frem til medio Som opfølgning på økonomiaftalen for 2004 blev der i foråret 2004 gennemført nogle lempelser af fritvalgslovgivningen for at forbedre mulighederne for at benytte lovens udbudsmodel. I modsætning til godkendelsesmodellen giver udbudsmodellen mulighed for priskonkurrence, idet kommunerne gennemfører et udbud og indgår aftale med de billigste leverandører. Budgetindberetningerne viser, at antallet af kommuner, som forventer at benytte udbudsmodellen, er stigende, men dog fortsat ligger på et forholdsvis beskedent niveau. Omkring 9 pct. af kommunerne forventer at anvende udbudsmodellen på praktisk hjælp i 2005, hvilket er en stigning på 3 procentpoint fra Andelen af kommuner, som benytter udbudsmodellen, er lidt højere på madservice (12 pct. i 2005) og lidt lavere på personlig pleje (6 pct. i 2005). Ca. 75 pct. af kommunerne har pr. 1. oktober 2004 godkendt private leverandører af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det tilsvarende tal for oktober 2003 var ca. 60 pct. Også andelen af hjemmehjælpsmodtagere, der vælger en privat leverandør, er stigende. Ifølge kommunernes budgetindberetninger er andelen af brugere, som har valgt en privat leverandør af personlig pleje og/eller praktisk hjælp i efteråret 2004, på omkring 8,3 pct. for KL-kommunerne under ét. I ca. 30 pct. af kommunerne er der ikke nogen brugere, som har valgt privat leverandør, og hvis man fraregner disse kommuner, er den gennemsnitligt andel ca. 9,9 pct. Andelen er højest for modtagere af praktisk hjælp (ca. 15,5 pct.) og lavest for modtagere af personlig pleje (ca. 1,7 pct.). 35

37 Når andelen af brugere, der vælger privat leverandør, er højest på praktisk hjælp, hænger det formentlig sammen med, at det især er på den praktiske hjælp, at de private leverandører har mulighed for at tilbyde såkaldte tilkøbsydelser til de ældre (fx vinduespudsning, ekstra rengøring mv.). Kommunerne har ikke lovgivningsmæssig mulighed for at tilbyde sådanne tilkøbsydelser, og de private leverandører har dermed en konkurrencemæssig fordel. Sammenlignet med budgetindberetningerne fra 2004 er andelen af brugere, som har valgt privat leverandør, steget fra 4,4 pct. til 8,3 pct. Dels er antallet af kommuner med fritvalgsbrugere steget, og dels er andelen af fritvalgsbrugere steget i langt de fleste kommuner, hvilket ses i nedenstående figur. Kommunerne er i budgetindberetningerne blevet bedt om at angive deres forventninger til udviklingen i det frie leverandørvalg i Besvarelserne indikerer, at der vedrørende den praktiske hjælp generelt ventes en øget anvendelse af private leverandører i Således forventer godt 60 pct. af kommunerne, at andelen af modtagere af praktisk hjælp, som benytter en privat leverandør, 36

38 vil stige i På den personlige pleje forventer ca. 70 pct. af kommunerne en uændret anvendelse af frit leverandørvalg i Kommunerne er som noget nyt blevet bedt om at opgøre hvor stor en del af de leverede timer i 2004, der leveres af private leverandører. Denne andel udgør i ,8 pct. Sammenholdt med at gennemsnitligt 8,3 pct. af brugerne har valgt en privat leverandør, ser det ud til, at det særligt er brugere med et forholdsvis lille behov for hjælp, som vælger en privat leverandør. Kommunerne skønner, at andelen af leverede timer, som leveres af en privat leverandør, stiger til 2,1 pct. i Fuld fart på effektiviseringstiltagene Kommunerne satser i disse år stærkt på at øge kvaliteten af ældreomsorgen ved at indføre forskellige nye effektiviseringstiltag. Tiltagene kan både øge kvaliteten og retssikkerheden på ældreområdet og samtidig give mere service for pengene. Budgetindberetningerne for 2005 viser, at kommunerne især satser på at indføre digital kommunikation med sygehusene og med de praktiserende læger. Mellem 20 og 30 pct. af kommunerne forventer at indføre dette i Også indførelse af håndholdt teknologi, hvor hjemmehjælperne udstyres med bærbare pc er, er der mange kommuner, som satser på i Timeprisberegningerne i forbindelse med frit leverandørvalg har skærpet fokus på effektiviteten i den enkelte kommune. Gennem fritvalgsdatabasen (www. fritvalgsdatabasen.dk) har kommunerne fået et redskab til meget konkret og direkte at sammenligne sig med andre kommuner. Det har især i de kommuner, der har relativt høje timepriser, ført til kritisk gennemgang af omkostningsgrundlaget. Et stigende antal kommuner satser også på dosisdispensering af medicin til borgere, som alternativ til manuel dosering ved de enkelte sygeplejersker. Dosisdispenseringer er hvad angår faglig kvalitet, patientsikkerhed og økonomisk effektivitet den manuelle ordning langt overlegen. 37